22005A0517(03)

Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Demokratiske Socialistiske Republik Sri Lanka om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse - Erklæringer

EU-Tidende nr. L 124 af 17/05/2005 s. 0043 - 0060


Aftale

mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Demokratiske Socialistiske Republik Sri Lanka om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, i det følgende benævnt "Fællesskabet",

og

DEN DEMOKRATISKE SOCIALISTISKE REPUBLIK SRI LANKA, i det følgende benævnt "Sri Lanka"

i det følgende benævnt "de kontraherende parter",

SOM ER BESLUTTEDE på at udbygge deres samarbejde med henblik på at bekæmpe ulovlig indvandring mere effektivt,

SOM ER BEKYMREDE over den betydelige stigning i organiserede kriminelle gruppers smugling af indvandrere og dermed forbundne aktiviteter,

SOM ØNSKER via denne aftale og på grundlag af gensidighed at indføre hurtige og effektive procedurer til identifikation og sikker tilbagesendelse under ordnede forhold af personer, som ikke (længere) opfylder betingelserne for indrejse i eller ophold eller bopæl på Sri Lankas eller en af Den Europæiske Unions medlemsstaters område, og at lette sådanne personers transit på en samarbejdsbetonet måde,

SOM UNDERSTREGER, at denne aftale ikke ændrer ved Fællesskabets, Den Europæiske Unions medlemsstaters og Sri Lankas rettigheder, forpligtelser og ansvar i henhold til folkeretten,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at bestemmelserne i denne aftale, som falder ind under anvendelsesområdet for afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, i henhold til den protokol om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ikke finder anvendelse på Kongeriget Danmark,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Definitioner

I denne aftale forstås ved:

a) "medlemsstat": enhver af Den Europæiske Unions medlemsstater med undtagelse af Kongeriget Danmark

b) "statsborger i en medlemsstat": enhver, der er statsborger i en medlemsstat som fastsat i fællesskabsbestemmelserne

c) "statsborger i Sri Lanka": enhver, der har srilankansk statsborgerskab

d) "tredjelandsstatsborger": enhver, der er statsborger i et andet land end Sri Lanka eller en af medlemsstaterne

e) "statsløs person": enhver, der ikke har noget statsborgerskab. Dette gælder ikke personer, der har fået frataget eller givet afkald på deres statsborgerskab, siden de ankom til Sri Lankas eller en af medlemsstaternes område, medmindre disse personer i det mindste har fået løfte om statsborgerskab i den pågældende stat

f) "opholdstilladelse": en tilladelse, uanset hvilken type der er tale om, udstedt af Sri Lanka eller en af medlemsstaterne, som gør det muligt for en person at tage ophold på den udstedende stats område. Dette omfatter ikke midlertidig opholdstilladelse i forbindelse med behandlingen af en asylansøgning eller ansøgning om opholdstilladelse

g) "visum": en tilladelse udstedt af eller en afgørelse truffet af Sri Lanka eller en af medlemsstaterne, og som er nødvendig for indrejse i eller transit gennem den pågældende stats område. Dette omfatter ikke et lufthavnstransitvisum.

AFSNIT I

SRI LANKAS TILBAGETAGELSESFORPLIGTELSER

Artikel 2

Tilbagetagelse af egne statsborgere

1. Sri Lanka tilbagetager på begæring af en medlemsstat, og uden andre formaliteter end de i denne aftale fastsatte, alle personer, der ikke (længere) opfylder de gældende betingelser for indrejse i eller ophold eller bopæl på den begærende medlemsstats område, forudsat at det bevises eller med rimelighed på grundlag af de fremlagte umiddelbare vidnesbyrd kan formodes, at de pågældende personer er srilankanske statsborgere.

2. På begæring af en medlemsstat udsteder Sri Lanka om fornødent og uden forsinkelse til den person, der skal tilbagesendes, det rejsedokument, der er nødvendigt for vedkommendes tilbagerejse. Dette dokument skal have en gyldighedsperiode på mindst 6 måneder. Hvis den pågældende person af juridiske eller faktuelle årsager ikke kan overføres inden udløbet af gyldighedsperioden for det rejsedokument, der oprindeligt var udstedt, forlænger Sri Lanka rejsedokumentets gyldighedsperiode eller udsteder om nødvendigt straks et nyt rejsedokument med samme gyldighedsperiode normalt inden for en periode på 14 og højst 30 kalenderdage. Hvis Sri Lanka ikke inden for en frist på 30 kalenderdage har anerkendt modtagelsen af en medlemsstats anmodning, anses dette som en godkendelse af anvendelsen af det fælles midlertidige rejsedokument for tilbagesendelse, som er knyttet som bilag 7 til denne aftale.

Artikel 3

Tilbagetagelse af tredjelandes statsborgere og statsløse personer

1. Sri Lanka tilbagetager på begæring af en medlemsstat, og uden andre formaliteter end de i denne aftale fastsatte, alle personer, der er statsborgere i tredjelande, eller statsløse, og som ikke (længere) opfylder de gældende betingelser for indrejse i eller ophold eller bopæl på den begærende medlemsstats område, forudsat at det bevises eller med rimelighed på grundlag af de fremlagte umiddelbare vidnesbyrd kan formodes, at de pågældende personer:

a) på indrejsetidspunktet havde et gyldigt visum eller en gyldig opholdstilladelse udstedt af Sri Lanka, eller

b) direkte fra Sri Lankas område ulovligt er indrejst på en medlemsstats område. En person anses for at ankomme direkte fra Sri Lanka, hvis vedkommende ankommer til en medlemsstat med fly eller skib uden at være indrejst i et andet land undervejs.

2. Tilbagetagelsesforpligtelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis:

a) tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse person kun har været i lufthavnstransit i Colombos internationale lufthavn, eller

b) den begærende medlemsstat har udstedt visum eller opholdstilladelse til tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse person før eller efter, at vedkommende indrejste på den pågældende stats område, medmindre den pågældende person er i besiddelse af et visum eller en opholdstilladelse med en længere gyldighedsperiode udstedt af Sri Lanka.

3. På begæring af en medlemsstat udsteder Sri Lanka om fornødent og uden forsinkelse til den person, der skal tilbagesendes, det rejsedokument, der er nødvendigt for vedkommendes tilbagerejse. Dette dokument skal have en gyldighedsperiode på mindst 6 måneder. Hvis den pågældende person af juridiske eller faktuelle årsager ikke kan overføres inden udløbet af gyldighedsperioden for det rejsedokument, der oprindeligt var udstedt, udsteder Sri Lanka straks, dvs. normalt inden for 14 og højst 30 kalenderdage, et nyt rejsedokument med samme gyldighedsperiode. Hvis Sri Lanka ikke inden for en frist på 30 kalenderdage har anerkendt modtagelsen af en medlemsstats anmodning, anses dette som en godkendelse af anvendelsen af det fælles midlertidige rejsedokument for tilbagesendelse, som er knyttet som bilag 7 til denne aftale.

AFSNIT II

FÆLLESSKABETS TILBAGETAGELSESFORPLIGTELSER

Artikel 4

Tilbagetagelse af egne statsborgere

1. En medlemsstat tilbagetager på begæring af Sri Lanka, og uden andre formaliteter end de i denne aftale fastsatte, alle personer, der ikke (længere) opfylder de gældende betingelser for indrejse i eller ophold eller bopæl på Sri Lankas område, forudsat at det bevises eller med rimelighed på grundlag af de fremlagte umiddelbare vidnesbyrd kan formodes, at de er statsborgere i den pågældende medlemsstat.

2. På begæring af Sri Lanka udsteder medlemsstaten om fornødent og uden forsinkelse til den person, der skal tilbagesendes, det rejsedokument, der er nødvendigt for vedkommendes tilbagerejse. Dette skal have en gyldighedsperiode på mindst 6 måneder. Hvis den pågældende person af juridiske eller faktuelle årsager ikke kan overføres inden udløbet af gyldighedsperioden for det rejsedokument, der oprindeligt var udstedt, forlænger den pågældende medlemsstat rejsedokumentets gyldighedsperiode eller udsteder om nødvendigt straks et nyt rejsedokument med samme gyldighedsperiode, normalt inden for en periode på 14 og højst 30 kalenderdage. Hvis den pågældende medlemsstat ikke inden for en frist på 30 kalenderdage har anerkendt modtagelsen af Sri Lankas anmodning, anses dette som en godkendelse af anvendelsen af det fælles midlertidige rejsedokument for tilbagesendelse, som er knyttet som bilag 7 til denne aftale.

Artikel 5

Tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer

1. En medlemsstat tilbagetager på begæring af Sri Lanka, og uden andre formaliteter end de i denne aftale fastsatte, alle personer, der er statsborgere i tredjelande, eller statsløse, og som ikke (længere) opfylder de gældende betingelser for indrejse i eller ophold eller bopæl på Sri Lankas område, forudsat at det bevises eller med rimelighed på grundlag af de fremlagte umiddelbare vidnesbyrd kan formodes, at de pågældende personer:

a) på indrejsetidspunktet havde et gyldigt visum eller en gyldig opholdstilladelse udstedt af den medlemsstat, som begæringen rettes til, eller

b) direkte fra den medlemsstats område, som begæringen rettes til, ulovligt er indrejst på Sri Lankas område. En person anses for at ankomme direkte fra den medlemsstat, som begæringen rettes til, hvis vedkommende ankommer til Sri Lanka med fly eller skib uden at være indrejst i et andet land undervejs.

2. Tilbagetagelsesforpligtelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis:

a) tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse person kun har været i lufthavnstransit i en international lufthavn i den medlemsstat, begæringen rettes til, eller

b) Sri Lanka har udstedt visum eller opholdstilladelse til tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse person før eller efter, at vedkommende indrejste på Sri Lankas område, medmindre den pågældende person er i besiddelse af et visum eller en opholdstilladelse med en længere gyldighedsperiode udstedt af den medlemsstat, begæringen rettes til.

3. Hvis to eller flere medlemsstater har udstedt visa eller opholdstilladelser, påhviler tilbagetagelsesforpligtelsen i stk. 1 den medlemsstat, der har udstedt det dokument, der har den længste gyldighedsperiode, eller, hvis et eller flere af de udstedte dokumenter allerede er udløbet, det dokument, der stadig er gyldigt. Hvis samtlige dokumenter allerede er udløbet, gælder tilbagetagelsesforpligtelsen i stk. 1 for den medlemsstat, der har udstedt det dokument, der er udløbet sidst.

4. På begæring af Sri Lanka udsteder medlemsstaten om fornødent og hurtigst muligt til den person, der skal tilbagesendes, det rejsedokument, der er nødvendigt for vedkommendes tilbagerejse. Dette skal have en gyldighedsperiode på mindst 6 måneder. Hvis den pågældende person af juridiske eller faktuelle årsager ikke kan overføres inden udløbet af gyldighedsperioden for det rejsedokument, der oprindeligt var udstedt, udsteder den pågældende medlemsstat straks, dvs. normalt inden for 14 og højst 30 kalenderdage, et nyt rejsedokument med samme gyldighedsperiode. Hvis den pågældende medlemsstat ikke inden for en frist på 30 kalenderdage har anerkendt modtagelsen af Sri Lankas anmodning, anses dette som en godkendelse af anvendelsen af det fælles midlertidige rejsedokument for tilbagesendelse, som er knyttet som bilag 7 til denne aftale.

AFSNIT III

TILBAGETAGELSESPROCEDURE

Artikel 6

Princip

1. Det er en forudsætning for at kunne overføre en person, der skal tilbagetages på grundlag af en af forpligtelserne i artikel 2 til 5, at der forelægges en tilbagetagelsesbegæring for myndighederne hos den stat, som begæringen rettes til, jf. stk. 2.

2. Tilbagetagelsesbegæringen kan erstattes med en skriftlig meddelelse til den kontraherende part, som begæringen rettes til, inden for en rimelig frist inden den pågældende persons tilbagerejse, forudsat at:

a) den person, der skal tilbagesendes, er i besiddelse af et gyldigt rejsedokument og om fornødent et gyldigt visum eller en gyldig opholdstilladelse udstedt af den stat, som begæringen rettes til, og

b) den person, der skal tilbagetages, er villig til at vende tilbage til den stat, som begæringen rettes til.

Artikel 7

Tilbagetagelsesbegæring

1. Så vidt muligt skal tilbagetagelsesbegæringen indeholde følgende:

a) relevante oplysninger om den person, der skal tilbagesendes (f.eks. for- og efternavn, pigenavn, tidligere navne, øgenavne og pseudonymer, fødselsdato- og -sted, køn, udseende, faders og moders navn, nuværende og eventuel tidligere nationalitet(er), sprog, civilstand, navne på ægtefælle, børn og andre nærmeste pårørende, seneste opholdssted, pas- eller identitetskortnummer, kørekort og de undervisningsinstitutioner, den pågældende har været indskrevet ved)

b) angivelse af, på hvilken måde der føres bevis for eller umiddelbart vidnesbyrd om den pågældende persons nationalitet, transit og ulovlige indrejse og ophold.

2. Så vidt muligt bør tilbagetagelsesbegæringen også indeholde følgende:

a) en erklæring om, at den person, der skal overføres, eventuelt kan behøve hjælp eller pleje, forudsat at den pågældende person udtrykkeligt har givet sit samtykke

b) enhver anden beskyttelses- eller sikkerhedsforanstaltning, der kan være nødvendig i det enkelte tilfælde.

3. En fælles formular, der skal benyttes i forbindelse med tilbagetagelsesbegæringer, er knyttet som bilag 5 til denne aftale.

Artikel 8

Vidnesbyrd om statsborgerskab

1. Bevis for statsborgerskab i henhold til artikel 2, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, kan navnlig fremlægges i form af de i bilag 1 til denne aftale anførte dokumenter, også selv om deres gyldighedsperiode er udløbet. Hvis sådanne dokumenter fremlægges, skal både medlemsstaterne og Sri Lanka anerkende den pågældendes nationalitet uden yderligere efterforskning. Bevis for statsborgerskab kan ikke fremlægges ved hjælp af falske dokumenter.

2. Umiddelbart vidnesbyrd om statsborgerskab i henhold til artikel 2, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, kan navnlig fremlægges i form af de i bilag 2 til denne aftale anførte dokumenter, også selv om deres gyldighedsperiode er udløbet. Umiddelbart vidnesbyrd om statsborgerskab kan ikke tilvejebringes ved hjælp af falske dokumenter.

3. Undtagen i tilfælde, hvor der foreligger autentiske dokumenter, som anført i bilag 1, kan Sri Lankas eller den berørte medlemsstats kompetente diplomatiske repræsentation, hvis det skønnes nødvendigt og på anmodning, inden for en rimelig tidsfrist afhøre den person, der skal tilbagesendes, med henblik på at fastslå vedkommendes statsborgerskab.

Artikel 9

Bevismateriale i forbindelse med tredjelandsstatsborgere og statsløse personer

1. Bevis for opfyldelse af betingelserne for tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer i henhold til artikel 3, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, kan navnlig fremlægges i form af det i bilag 3 til denne aftale anførte bevismateriale. Det kan ikke tilvejebringes ved hjælp af falske dokumenter. Ethvert sådant bevis skal gensidigt anerkendes af de kontraherende parter uden yderligere efterforskning.

2. Umiddelbart vidnesbyrd om opfyldelse af betingelserne for tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer i henhold til artikel 3, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, kan navnlig fremlægges i form af det i bilag 4 til denne aftale anførte bevismateriale. Det kan ikke tilvejebringes ved hjælp af falske dokumenter. Hvis der fremlægges et sådant umiddelbart vidnesbyrd, skal medlemsstaterne og Sri Lanka anse betingelserne for opfyldt, medmindre de kan fremlægge bevis for, at det modsatte er tilfældet. I tvivlstilfælde hører de kontraherende parter hinanden med henblik på inden for en rimelig frist at afhøre den person, der skal tilbagesendes.

3. Ulovlig indrejse eller bopæl eller ulovligt ophold dokumenteres ved hjælp af den pågældende persons rejsedokumenter, hvis det krævede visum eller en anden tilladelse til ophold på den begærende stats område mangler. En erklæring fra den begærende stat om, at det findes godtgjort, at den pågældende person ikke er i besiddelse af de fornødne rejsedokumenter, visum eller opholdstilladelse, skal ligeledes udgøre et umiddelbart vidnesbyrd om den ulovlige indrejse eller bopæl eller det ulovlige ophold.

Artikel 10

Frister

1. Tilbagetagelsesbegæringen skal forelægges den kompetente myndighed i den stat, begæringen rettes til, højst ét år efter, at den begærende stats kompetente myndigheder har fået kendskab til, at en statsborger fra et tredjeland eller en statsløs person ikke (længere) opfylder de gældende betingelser for indrejse, ophold eller bopæl. Hvis der foreligger faktuelle eller juridiske hindringer for, at begæringen kan fremlægges i tide, skal fristen på begæring forlænges, men kun så længe hindringerne består.

2. Der skal svares på en anmodning om tilbagetagelse uden urimelig forsinkelse, dvs. normalt inden for 15 og højst 30 kalenderdage. Der skal fremlægges begrundelse for en afvisning af en tilbagetagelsesbegæring. Denne frist begynder på datoen for modtagelsen af tilbagetagelsesbegæringen. Hvis der ved udløbet af denne frist ikke er afsendt et svar, anses tilbagesendelsen for godkendt.

3. Efter at samtykke er givet, eller eventuelt hvis der ikke var afsendt et svar inden for fristen på 30 kalenderdage, overføres den pågældende person uden urimelig forsinkelse og senest inden for tre måneder. På begæring kan denne frist forlænges med den tid, det tager at fjerne juridiske eller praktiske hindringer.

Artikel 11

Tilbagesendelsesbestemmelser og befordringsmetoder

1. Før en person tilbagesendes, træffer de kompetente myndigheder i Sri Lanka og den berørte medlemsstat på forhånd skriftlige forberedelser vedrørende tilbagesendelsesdatoen, indrejsestedet, eventuel ledsagelse og anden information, der er relevant for tilbagesendelsen.

2. Alle former for luft-, land- og søtransport er tilladt. Tilbagesendelse ad luftvejen er ikke begrænset til brug af de kontraherende parters nationale luftfartsselskaber og kan finde sted ved anvendelse af såvel rutefly som charterfly. Ledsagede tilbagesendelser er ikke begrænset til bemyndigede personer fra den begærende stat, forudsat at der er tale om bemyndigede personer fra Sri Lanka eller en af medlemsstaterne. Sri Lanka og den berørte medlemsstat skal gennemføre forudgående gensidige høringer angående de nærmere omstændigheder ved tilbagesendelsen, når der benyttes charterflyvninger.

AFSNIT IV

TRANSITOPERATIONER

Artikel 12

Principper

1. Medlemsstaterne og Sri Lanka bør begrænse transit af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer til tilfælde, hvor sådanne personer ikke kan tilbagesendes direkte til bestemmelsesstedet.

2. Sri Lanka tillader transit af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, hvis en medlemsstat anmoder herom, og en medlemsstat tillader transit af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, hvis Sri Lanka anmoder herom, forudsat at den videre rejse gennem eventuelle andre transitlande og tilbagetagelsen fra bestemmelsesstatens side er sikret.

3. Transit kan afvises af Sri Lanka eller en medlemsstat, hvis:

a) tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse person risikerer forfølgelse, kan gøres til genstand for strafferetslig forfølgning eller sanktioner i et andet transitland eller i bestemmelsesstaten eller kan trues af strafferetslig forfølgning på den stats område, som begæringen rettes til, eller

b) det kan begrundes med hensynet til den offentlige sundhed, den nationale sikkerhed, den offentlige orden eller andre nationale interesser i den stat, begæringen rettes til.

4. Sri Lanka eller en medlemsstat kan tilbagekalde enhver udstedt tilladelse, hvis der efterfølgende opstår eller fremdrages forhold omhandlet i stk. 3, som lægger hindringer i vejen for transitoperationen, eller hvis den videre rejse i mulige transitlande eller tilbagetagelsen fra bestemmelsesstatens side ikke længere er sikret.

Artikel 13

Transitproceduren

1. Der skal skriftligt forelægges de kompetente myndigheder en transitbegæring, som skal indeholde følgende informationer:

a) transittype (over land eller ad luft- eller søvejen), andre mulige transitlande og planlagt endeligt bestemmelsessted

b) relevante oplysninger om den pågældende person (f.eks. fornavn, efternavn, pigenavn, øgenavne og pseudonymer, fødselsdato og — om muligt — fødested, statsborgerskab, sprog samt rejsedokumentets art og nummer)

c) planlagt indrejsested, tidspunkt for tilbagesendelsen og angivelse af, om der er tale om ledsaget tilbagesendelse

d) en erklæring om, at betingelserne i artikel 12, stk. 2, efter den begærende stats opfattelse er opfyldt, og at der ikke er kendskab til nogen begrundelse for en afvisning i henhold til artikel 12, stk. 3.

En fælles formular for transitbegæring er knyttet som bilag 6 til denne aftale.

2. Den stat, som begæringen rettes til, skal inden for en rimelig frist skriftligt underrette den begærende stat om, at der er givet tilladelse til indrejse, samt bekræfte indrejsested og-tidspunkt eller i modsat fald underrette den begærende stat om afvisningen af indrejsetilladelsen og begrundelsen for en sådan afvisning.

3. Hvis den pågældende transit er led i en tilbagesendelse, der foregår ad luftvejen, fritages den person, som tilbagesendes, og den eventuelle ledsager for at ansøge om lufthavnstransitvisum.

4. De kompetente myndigheder i den stat, begæringen rettes til, skal i forbindelse med gensidige høringer være behjælpelige ved den pågældende transit, navnlig ved opsyn med de pågældende personer og tilrådighedsstillelse af passende faciliteter i dette øjemed.

AFSNIT V

OMKOSTNINGER

Artikel 14

Befordrings- og transitomkostninger

Uden at de kompetente myndigheders ret til i tilknytning til tilbagetagelsen at sikre sig tilbagebetaling af omkostninger fra den person, der skal tilbagetages, eller fra tredjeparter herved anfægtes, bæres alle befordringsomkostninger i tilknytning til tilbagetagelse og transit i henhold til denne aftale indtil grænsen til den endelige bestemmelsesstat af den begærende stat.

AFSNIT VI

DATABESKYTTELSE OG NEUTRALITETSKLAUSUL

Artikel 15

Databeskyttelse

Videregivelse af personlige data finder kun sted, hvis det er nødvendigt for, at enten Sri Lanka eller en medlemsstat kan følge aftaleforskrifterne. Bearbejdningen og behandlingen af personlige data i det enkelte tilfælde er omfattet af Sri Lankas nationale lovgivning og, dersom kontrolenheden er en medlemsstats kompetente myndighed, af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31) og den pågældende medlemsstats nationale lovgivning vedtaget i henhold til dette direktiv. Desuden finder følgende principper anvendelse:

a) personlige data skal behandles på en fair og lovformelig måde

b) de personlige data skal indsamles med den specifikke, udtrykkelige og legitime målsætning at gennemføre denne aftale og må ikke bearbejdes yderligere af den meddelende myndighed eller modtageren på en måde, der er uforenelig med denne målsætning

c) omfanget og indholdet af de personlige data skal være tilpasset omstændighederne og være relevante og ikke for vidtgående i forhold til det formål, hvortil de indsamles og/eller bearbejdes yderligere. Det skal understreges, at personlige data kun må vedrøre følgende:

- personlige oplysninger, der skal fremsendes i forbindelse med tilbagesendelsen (f.eks. efternavne, fornavne, tidligere navne, øgenavne og pseudonymer, køn, faders og moders navn, fødselsdato- og -sted, nuværende og tidligere nationalitet, seneste opholdssted, de undervisningsinstitutioner, den pågældende har været indskrevet ved, civilstand, ægtefælles, børns og andre nærmeste pårørendes navne)

- pas, identitetskort eller kørekort (nummer, gyldighedsperiode, udstedelsesdato, udstedende myndighed, udstedelsessted)

- ruten og opholdssteder på denne

- andre oplysninger, der er nødvendige til identifikation af den person, som skal tilbagesendes, eller til undersøgelse af tilbagetagelseskravene i henhold til denne aftale

d) de personlige data skal være nøjagtige og, om nødvendigt, være ført ajour

e) de personlige data skal opbevares på en måde, der muliggør identifikation af den person, de beskriver, i en periode, som ikke må strække sig ud over, hvad der er nødvendigt af hensyn til formålet med indsamlingen og den videre bearbejdning af dataene

f) såvel den meddelende myndighed som modtageren træffer alle rimelige foranstaltninger til at sikre berigtigelse, sletning eller spærring af personlige data, dersom behandlingen ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel, navnlig i tilfælde hvor brugen af de pågældende data ikke er berettiget, eller de ikke er relevante eller nøjagtige, eller fordi de er for vidtgående i forhold til, hvad der er nødvendigt for sagsbehandlingen. Dette omfatter også fremsendelse til den anden part af enhver berigtigelse, sletning eller spærring af data

g) på begæring underretter modtageren den meddelende myndighed om brugen af de fremsendte data og om de resultater, der er opnået ved behandlingen af dem

h) de personlige data må kun fremsendes til de kompetente myndigheder. Fremsendelse til andre organer kræver den meddelende myndigheds forudgående samtykke

i) de meddelende og de modtagende myndigheder er forpligtet til at udarbejde en skriftlig oversigt over fremsendelsen og modtagelsen af personlige data.

Artikel 16

Neutralitetsklausul

1. Denne aftale ændrer ikke ved Fællesskabets, medlemsstaternes og Sri Lankas rettigheder, forpligtelser og ansvar i henhold til international lov, navnlig ikke internationale konventioner og aftaler, som parterne har undertegnet.

2. Intet i denne aftale forhindrer, at en person kan vende tilbage under andre formelle eller uformelle ordninger.

AFSNIT VII

GENNEMFØRELSE OG ANVENDELSE

Artikel 17

Det blandede tilbagesendelsesudvalg

1. De kontraherende parter yder hinanden bistand i forbindelse med anvendelsen og fortolkningen af denne aftale. I dette øjemed nedsætter de et blandet tilbagesendelsesudvalg (herefter benævnt "det blandede udvalg"), der navnlig får til opgave:

a) at overvåge anvendelsen af denne aftale

b) at træffe afgørelse om gennemførelsesforanstaltninger, der er nødvendige af hensyn til den ensartede gennemførelse af denne aftale

c) at sørge for jævnlig udveksling af oplysninger vedrørende de gennemførelsesprotokoller, der udarbejdes af de enkelte medlemsstater og Sri Lanka i henhold til artikel 18

d) at træffe beslutning om gennemførelsesforanstaltninger med henblik på at sikre, at hjemsendelserne sker under ordnede forhold

e) at træffe beslutning om at foretage ændringer i bilagene til denne aftale

f) at anbefale ændringer i denne aftale.

2. Det blandede udvalgs afgørelser er bindende for parterne.

3. Det blandede udvalg sammensættes af repræsentanter for Fællesskabet og Sri Lanka. Fællesskabet repræsenteres af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bistået af eksperter fra medlemsstaterne.

4. Det blandede udvalg træder sammen, når der er behov herfor, på begæring af en af de kontraherende parter.

5. Det blandede udvalg fastsætter selv sin forretningsorden.

Artikel 18

Gennemførelsesprotokoller

1. Sri Lanka og en medlemsstat kan udarbejde gennemførelsesprotokoller, der skal indeholde bestemmelser om:

a) udpegelse af kompetente myndigheder, indrejsesteder og udveksling af kontaktsteder

b) betingelserne i forbindelse med ledsaget tilbagesendelse, herunder transit for tredjelandsstatsborgere og statsløse personer under ledsagelse

c) yderligere hjælpemidler og dokumenter end dem, der er anført i bilag 1 til 4 til denne aftale.

2. De i stk. 1 omhandlede gennemførelsesprotokoller træder først i kraft, efter at der er givet notifikation herom til det blandede tilbagesendelsesudvalg (artikel 17).

3. Sri Lanka accepterer at anvende alle bestemmelser i en gennemførelsesprotokol, som er udarbejdet i samarbejde med én medlemsstat, i sine relationer med enhver anden medlemsstat, hvis denne indgiver begæring herom.

Artikel 19

Forbindelse mellem bestemmelser i denne aftale og bestemmelser i bilaterale tilbagesendelsesaftaler og -ordninger med medlemsstater

Bestemmelserne i denne aftale går forud for bestemmelserne i enhver bilateral aftale eller ordning vedrørende tilbagetagelse af personer bosiddende uden tilladelse, som er eller måtte blive indgået mellem de enkelte medlemsstater og Sri Lanka i henhold til artikel 18, for så vidt bestemmelserne i den bilaterale aftale er uforenelige med bestemmelserne i denne aftale.

AFSNIT VIII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 20

Aftalens geografiske anvendelsesområde

1. Denne aftale gælder for de områder, hvor traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse, og for Sri Lankas område, jf. dog stk. 2.

2. Denne aftale gælder ikke for Kongeriget Danmarks område.

Artikel 21

Ikrafttræden, varighed og opsigelse

1. Denne aftale ratificeres eller godkendes af de kontraherende parter i overensstemmelse med deres egne procedurer.

2. Denne aftale træder i kraft på den første dag i den anden måned efter den dato, på hvilken de kontraherende parter giver hinanden notifikation om, at de i stk. 1 omhandlede procedurer er afsluttet.

3. Denne aftale indgås på ubestemt tid.

4. Hver kontraherende part kan opsige denne aftale ved officiel notifikation herom til den anden kontraherende part. Denne aftale ophører med at være i kraft seks måneder efter datoen for denne notifikation.

Artikel 22

Bilag

Bilag 1 til 7 udgør en integrerende del af denne aftale.

Udfærdiget i Colombo den fjerde juni to tusind og fire i to eksemplarer på dansk, engelsk, finsk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk, svensk, tysk og singhalesisk og tamilsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

På Det Europæiske Fællesskabs vegne

+++++ TIFF +++++

På Den Demokratiske Socialistiske Republik Sri Lankas vegne

+++++ TIFF +++++

--------------------------------------------------

BILAG 1

Fælles liste over dokumenter, hvis fremlæggelse anses for bevis på statsborgerskab

(Artikel 2, stk. 1, artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 1)

- Gyldige eller udløbne pas af enhver art (nationale pas, diplomatpas, tjenestepas og eventuelt kollektive pas og erstatningspas inkl. børnepas) udstedt af medlemsstaternes eller Sri Lankas offentlige myndigheder

- identitetskort af enhver art (herunder midlertidige og foreløbige) udstedt af medlemsstaternes eller Sri Lankas offentlige myndigheder

- statsborgerskabsbevis og andre officielle dokumenter, der omtaler eller angiver statsborgerskab

- tjenestebøger og militære identitetskort

- søfartsbøger og tjenestekort for skippere.

--------------------------------------------------

BILAG 2

Fælles liste over dokumenter, hvis fremlæggelse anses for umiddelbart vidnesbyrd om statsborgerskab

(Artikel 2, stk. 1, artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 1)

- Fotokopier [*] af dokumenter, der er anført i bilag 1 til denne aftale

- fotokopier [*] af statsborgerskabsbevis og andre officielle dokumenter, der omtaler eller angiver statsborgerskab

- kørekort eller fotokopier [*] heraf

- fødselsattester eller kopier [*] heraf

- enhver anden form for officielt dokument, som den stat, begæringen rettes til, har udstedt

- identitetskort fra virksomheder eller fotokopier [*] heraf

- vidneforklaringer

- erklæringer fra den pågældende person og det sprog, vedkommende taler.

[*] I forbindelse med dette bilag skal udtrykket "fotokopier" forstås som officielle fotokopier fra myndighederne i Sri Lanka eller medlemsstaterne.

--------------------------------------------------

BILAG 3

Fælles liste over dokumenter, der anses for bevis for opfyldelse af betingelserne for tilbagetagelse af statsborgere fra tredjelande og statsløse personer

(Artikel 3, stk. 1, artikel 5, stk. 1)

- Ind- eller udrejsestempler eller lignende dokumentation i den pågældende persons rejsedokument eller andet bevis for ind- eller udrejse (f.eks. fotografisk materiale)

- dokumenter af officiel karakter, såsom indlæggelses- og udskrivelsesattester fra hospitaler, som tydeligt viser, at den pågældende person har befundet sig i det land, som begæringen rettes til

- billetter og/eller passagerlister for befordring ad luft- eller søvejen, som viser, at den pågældende person har befundet sig i det land, som begæringen rettes til

- oplysninger, der dokumenterer, at den pågældende person har benyttet sig af en rejsearrangørs eller et rejsebureaus tjenesteydelser

- officielle erklæringer, navnlig erklæringer afgivet af personale ved grænsemyndighederne og andre vidner til den pågældende persons indrejse

- officielle erklæringer fra den pågældende person i forbindelse med retslige eller administrative procedurer.

--------------------------------------------------

BILAG 4

Fælles liste over dokumenter, der anses for umiddelbart vidnesbyrd om opfyldelse af betingelserne for tilbagetagelse af statsborgere fra tredjelande og statsløse personer

(Artikel 3, stk. 1, artikel 5, stk. 1)

- Beskrivelse af stedet for og de nærmere omstændigheder ved pågribelsen af den pågældende person efter ankomsten til den begærende stat, affattet af de relevante myndigheder i denne stat

- oplysninger om en persons identitet og/eller ophold afgivet af en international organisation

- beretninger/bekræftelse af oplysninger afgivet af familiemedlemmer

- dokumenter af uofficiel art, såsom hotelregninger, billejekontrakter og kreditkortkvitteringer, hvoraf den pågældendes navn, pasnummer eller andre identificerbare træk tydeligt fremgår.

--------------------------------------------------

BILAG 5

[Sri Lankas emblem]

..............................................................……

................................................................……….….……...

.................................................................…

(Sted og dato)

(Begærende myndighed)

Reference:

..................................................................

Til

................................................................…………………

(Modtagende myndighed)

TILBAGETAGELSESBEGÆRING

i henhold til artikel 7 i aftalen af 4. juni 2004 mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Demokratiske Socialistiske Republik Sri Lanka om tilbagetagelse af personer bosiddende uden tilladelse

A. Personlige oplysninger

1. Fulde navn (efternavn bedes understreget):

...........................................................………………………………

2. Pigenavn:

...........................................................………………………………

3. Fødselsdato og -sted:

...........................................................………………………………

Foto

4. Køn og fysisk beskrivelse (højde, øjenfarve, særlige kendetegn osv.):

...………………………………………………………………………………...................……….......………….….

5. Faders og moders navn:

.......................................………………………………………………………………........……...............………….

6. Også kendt som (tidligere navne, øgenavne eller pseudonymer):

......................................................................................................................………........................………………….

7. Statsborgerskab og sprog:

......................................................................................................................……….........................…………………

8. Civilstand Gift Ugift Skilt Enke(mand)

Hvis personen er gift: Ægtefællens navn: ........................................................................................................

Eventuelle børns navne: ......................................................................................................….......…................

…………….............................................................................……………

…………………………………………………………………………….

9. Navne på søskende og nære slægtninge:

...........................................................................................................................................................…………………

10. Seneste adresse i den begærende stat:

.............................................................................................................................………....................……………...

11. Tidligere adresse i den stat, som begæringen rettes til:

................................................................................................................……………….....................……………...

+++++ TIFF +++++

12. Navne på de undervisningsinstitutioner, den pågældende har været indskrevet ved i den stat, begæringen rettes til, og angivelse af, i hvilket tidsrum vedkommende var indskrevet ved institutionen:

............................................................................................................................................................……….……...

13. Erhverv og navne på eventuelle tidligere arbejdsgivere i den stat, begæringen rettes til:

.............................................................................................................................................................………….......

14. Navne og adresser på læger og tandlæger i den stat, begæringen rettes til:

..……………………………………………………………………………………………………………………...

15. Dato for afrejsen fra den stat, begæringen rettes til, og angivelse af, hvilket befordringsmiddel der blev anvendt (navn på flyselskab, fartøj etc.):

...............................................................................................................................................................………….…..

16. Dato for indrejsen i den begærende stat og angivelse af, hvilket befordringsmiddel der blev anvendt:

................................................................................................................................................................………….…..

B. Særlige omstændigheder i tilknytning til den overførte person

1. Sundhedstilstand

(f.eks. eventuel særlig lægebehandling, det latinske navn på smitsomme sygdomme):

...............................................................................................................................................…………………………

2. Angivelse af særlig farlig person

(f.eks. under mistanke for alvorlige forbrydelser eller aggressiv opførsel):

...............................................................................................................................................…………………………

C. sVedlagt bevismateriale

1. ..........….................................................……….…….

(pasnummer)

......................................................................…..….……….

(udstedelsesdato og -sted)

...................……....................................……….…….

(udstedende myndighed)

......................................................................…..….……….

(udløbsdato)

2. ..................…..........................................………..…...

(identitetskortnummer)

......................................................................…..….……….

(udstedelsesdato og -sted)

..............................................................……….….….

(udstedende myndighed)

......................................................................……...……….

(udløbsdato)

3. .....................….....................................……….….….

(kørekortnummer)

......................................................................……...……….

(udstedelsesdato og -sted)

..............................................................……….……..

(udstedende myndighed)

......................................................................……...……….

(udløbsdato)

4. ................…..........................................……….……..

(numre på andre officielle dokumenter)

......................................................................……...……….

(udstedelsesdato og -sted)

..............................................................………….…..

(udstedende myndighed)

......................................................................………...…….

(udløbsdato)

D. Bemærkninger:

......................................................................................................................................................................…………….....…

....................................................................................................................................................................…..………..…...…

....................................................................................................................................................................…..………..…...…

……………………………………………………………………………………………………………………….…....…..

(Underskrift) (Segl/stempel)

+++++ TIFF +++++

--------------------------------------------------

BILAG 6

[Sri Lankas emblem]

..............................................................……

..................................................................…

..................................................................…

(sted og dato)

(Begærende myndighed)

Reference

................................................................…..

Til

..................................................................…

................................................................…..

..................................................................…

(Modtagende myndighed)

TRANSITBEGÆRING

i henhold til artikel 13 i aftalen af 4. juni 2004 mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Demokratiske Socialistiske Republik Sri Lanka om tilbagetagelse af personer bosiddende uden tilladelse

A. Personlige oplysninger

1. Fulde navn (efternavn bedes understreget):

.........................................................................................................................

2. Pigenavn:

.........................................................................................................................

3. Fødselsdato og -sted:

.................................................…..........................................…......................

Foto

4. Køn og fysisk beskrivelse (højde, øjenfarve, særlige kendetegn osv.):

…………………………………………………………………………………...........….................................

5. Også kendt som (tidligere navne, øgenavne eller pseudonymer):

.....................................................................................................................................................................……

6. Statsborgerskab og sprog:

...........................................................................................................................……..........................................

7. Rejsedokumentets art og nummer:

..........................................................................................................................................................…….……..

+++++ TIFF +++++

B. Transitoperation

1. Transittype

ad luftvejen

ad søvejen

over land

2. Endeligt bestemmelsesland:

………………………………………………………………………………….....................................…....…....

3. Andre mulige transitlande:

.……………………………………………………………………………........................................……....……

4. Planlagt indrejsested, dato, tilbagesendelsestidspunkt og eventuel ledsagelse:

………………………………………………………………………………………........................................…

……………………………………………………………………………………….......................................….

……………………………………………………………………………....................................………...…….

5. Indrejsetilladelse sikret i andre transitlande og i det endelige bestemmelsesland

(artikel 12, stk. 2)

ja

nej

6. Kendskab til begrundelse for afvisning af transit

(artikel 12, stk. 3)

ja

nej

C. Bemærkninger:

......................................................................................................................................................................................

......................................................................................................................................................................................

......................................................................................................................................................................................

.....................................................................

(Underskrift) (Segl/stempel)

+++++ TIFF +++++

--------------------------------------------------

BILAG 7

[Sri Lankas emblem]

.............................................................….....

......................................................................

....................................................................

........................................................……....

(sted og dato)

(Udstedende myndighed)

Ref.: ...............................................................

FÆLLES MIDLERTIDIGT REJSEDOKUMENT

i henhold til artikel 2 - 5 i aftalen af 4. juni 2004 mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Demokratiske Socialistiske Republik Sri Lanka om tilbagetagelse af personer bosiddende uden tilladelse

Gældende for en enkelt returrejse fra …………….……….……............……………… (udstedende stat)

Til ……………........................................................................................ (indrejsested/bestemmelsesland)

via …………………..……..........................................................................………………. (transitlande)

med …………………………...............................................................……....…………. (transportmåde)

afrejse den ...................................................................................................................... (dato for afrejsen)

Dette rejsedokument udløber den .......................... og skal fremvises for immigrationsmyndighederne ved ankomsten til ...................................………………………………. (indrejsested/bestemmelsesland)

Navn: ......................................................................................

Fornavn: .........................................................................

Fødselsdato: ..........................................................................

Fødselssted: .........................................................................

Køn: ......./.............................................................................

Højde: .................................................................................

Eventuelle særlige kendetegn: ..............................................................

Foto af indehaveren

Det personlige identitetskortnummer: ………………....…...........….....

Statsborgerskab ......................................................................................

Underskrift

Adresse i Sri Lanka (hvis bekendt) ……….…………………………………………………………........ ……………………………………………………………………………………………….……………

................................................................................................................................................

…………………………….........

(Underskrift) (Segl/stempel)

+++++ TIFF +++++

--------------------------------------------------