Monetær konvention indgået mellem Den Italienske Republik, på Fællesskabets vegne, og Republikken San Marino

(2001/C 209/01)

DEN ITALIENSKE REPUBLIK, på DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS VEGNE,

og

REPUBLIKKEN SAN MARINO

er,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 111,

under henvisning til Rådets beslutning af 31. december 1998 om Fællesskabets holdning til en aftale om de monetære relationer med Republikken San Marino, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Der er fastlagt en række principper i aftalerne mellem Den Italienske Republik og Republikken San Marino.

(2) Der er fastlagt en række bestemmelser i de bilaterale monetære konventioner og, senest, i den monetære konvention mellem Den Italienske Republik og Republikken San Marino, der blev indgået den 21. december 1991.

(3) I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 974/98 af 3. maj 1998 erstatter euroen fra den 1. januar 1999 til fast omregningskurs valutaen i hver af de medlemsstater, der deltager i Den Økonomiske og Monetære Unions tredje fase.

(4) Rådet for Den Europæiske Union, i dets sammensætning af stats- og regeringscheferne, har ved sin beslutning af 3. maj 1998 vedtaget, at Italien er en af de medlemsstater af Det Europæiske Fællesskab, der indfører euroen.

(5) Fra den 1. januar 1999 vil Det Europæiske Fællesskab have kompetence vedrørende monetære spørgsmål i de medlemstater, der infører euroen.

(6) I henhold til erklæring nr. 6, der er knyttet som bilag til slutakten til traktaten om Den Europæiske Union, forpligter Fællesskabet sig til at lette de genforhandlinger af nuværende ordninger med Republikken San Marino, der kan blive nødvendige på grund af indførelsen af den fælles valuta.

(7) Indførelsen af euroen nødvendiggør en genforhandling af den gældende monetære konvention mellem Den Italienske Republik og Republikken San Marino, der blev indgået den 21. december 1991.

(8) Rådet har ved sin beslutning af 31. december 1998 fastlagt reglerne for forhandling og indgåelse af aftalen om den monetære forbindelser med Republikken San Marino.

(9) Det fastsættelse således i beslutningen, at Den Italienske Republik på Fællesskabets vegne fører forhandlingerne med Republikken San Marino, Kommissionen tilknyttes forhandlingerne fuldt ud, og Den Europæiske Centralbank tilknyttes fuldt ud forhandlingerne inden for sit kompetenceområde.

(10) Ifølge samme beslutning er et af grundprincipperne for Fællesskabets holdning i forhandlingerne, at Republikken San Marino forpligter sig til ikke at udstede nogen form for pengesedler, mønter eller pengesurrogater uden Fællesskabets godkendelse af betingelserne herfor; dette berører dog ikke Republikken San Marinos ret til fortsat at udstede guldmønter med pålydende værdi i scudi.

(11) Republikken San Marino kan få tilladelse til at udstede mønter til samlerbrug i euro.

(12) Rådet har med sin beslutning af 31. december 1998 vedtaget, at pengeinstitutter i Republikken San Marino kan få adgang til betalingssystemerne inden for euroområdet pä vilkår, som fastsættes med Den Europæiske Centralbanks godkendelse; det forekommer i betragtning af de tætte bånd mellem Den Italienske Republik og Republikken San Marino hensigtsmæssigt at sikre denne adgang gennem de italienske betalingssystemer,

BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Republikken San Marino er fra 1. januar 1999 berettiget til at bruge euroen som sin officielle valuta i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1103/97 of forordning (EF) nr. 974/98.

Republikken San Marino giver med virkning fra 1. januar 2002 eurosedler og -mønter status som lovlige betalingsmidler.

Republikken San Marino forpligter sig til at lade Fællesskabets regler om europengesedler og -mønter finde anvendelse i Republikken San Marino og til at følge samme tidsplan som Den Italienske Republik for indførelsen af europengesedler og -mønter.

Republikken San Marino forpligter sig desuden til at trække sine egne liresedler og -mønter tilbage efter samme tidsplan som Den Italienske Republik.

Artikel 2

Republikken San Marino udsteder ikke nogen form for pengeselder, mønter eller pengesurrogater uden Fællesskabets godkendelse af betingelserne herfor. Betingelserne for udstedelse af en begrænset kvote mønter i euro, der skal gælde fra 1. januar 2002, og i lire indtil 31. december 2001, er fastlagt i denne konventions følgende artikler.

Artikel 3

Republikken San Marino kan fra 1. januar 2002 udstede euromønter til en pålydende værdi af højst 1944000 euro om året.

De euromønter, der udstedes af Republikken San Marino, er, for så vidt angår pålydende værdi, status som lovligt betalingsmiddel, tekniske specifikationer, design på den fælles side og den fælles design på den nationale side, identiske med de euromønter, der udstedes af de af EF's medlemsstater, der har indført euroen.

Republikken San Marino har på forhånd underrettet de kompetente EF-myndigheder om den nationale sides design.

Artikel 4

Den årlige pålydende værdi af de euromønter, der udstedes af Republikken San Marino, lægges sammen med den mængde mønter, der udstedes af Den Italienske Republik, med henblik på Den Europæiske Centralbanks godkendelse af det samlede omfang, der i henhold til artikel 106, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab fremstilles i Den Italienske Republik.

Republikken San Marino underretter hvert år senest den 1. september Den Italienske Republik om den pålydende værdi af de euromønter, som den regner med at udstede i løbet af det følgende år.

Artikel 5

Denne konvention berører ikke Republikken San Marinos ret til fortsat at udstede guldmønter med pålydende værdi i scudi.

Republikken San Marino har ret til at udstede euromønter til samlerbrug. Disse indgår som en del af den årlige pålydende værdi, der er fastsat i artikel 3. Republikken San Marinos udstedelse af euromønter til samlerbrug følger de retningslinjer, der er fastsat for EF's medlemsstaters udstedelse af mønter til samlerbrug, og som navnlig forbyder udstedelse af euromønter til samlerbrug inden 1. januar 2002, og ifølge hvilke tekniske specifikationer, design og pålydende værdi skal gøre det muligt at skelne disse mønter fra dem, der skal sættes i omløb.

Mønter til samlerbrug og guldmønter med pålydende værdi i scudi, der udstedes af Republikken San Marino, er ikke lovlige betalingsmidler i Det Europæiske Fællesskab.

Artikel 6

Den Italienske Republik stiller Istituto Poligrafico e Zecca dello Stato (den statslige møntanstalt) til rådighed for Republikken San Marino til prægning af sanmarinesiske mønter.

Republikken San Marino forpligter sig til, så længe denne konvention gælder, udelukkende at anvende Istituto Poligrafico e Zecca delle Stato til prægning af sine mønter.

Artikel 7

Republikken San Marino må ikke inden 1. januar 2002 udstede mønter i euro.

Republikken San Marino mø indtil 31. december 2001 udstede mønter i lire. For denne udstedelse i lire gælder følgende regler:

- Mønter i lire i de værdier, Republikken San Marino agter at fremstille, er identiske med de italienske for så vidt angår de enkelte stykkers metal, kemiske sammensætning, pålydende værdi, dimensioner og egenværdi.

- Den Italienske Republiks mønter og Republikken San Marinos mønter har på hhv. Den Italienske Republiks område og Republikken San Marinos område samme status som lovlige betalingsmidler og samme frigørende virkning i forholdet mellem private og i forholdet til det offentlige.

- Begge stater kan kræve omveksling til italiensk valuta af de sanmarinesiske mønter, der måtte have samlet sig i Det Italienske Stats kasser.

- Der kan præges guldmønter for ubegrænset værdi; disse mønter er kun lovligt betalingsmiddel på Republikken San Marinos territorium; den pålydende værdi af andre mønter end guldmønter må ikke overskride et samlet beløb på 3677805000 italienske lire årligt.

- Den årlige pålydende værdi af mønter i lire, der udstdes af Republikken San Marino, lægges sammen med den mængde mønter, der udstedes af Den Italienske Republik, med henblik på Den Europæiske Centralbanks godkendelse af det samlede omfang, der i henhold til artikel 106, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab fremstilles i Den Italienske Republik.

- Hver af staterne forpligter sig til at bekæmpe og strafforfølge forfalskning af den anden stats mønter, der begås på deres eget område.

Artikel 8

Republikken San Marino arbejder tæt sammen med Det Europæiske Fællesskab om at bekæmpe forfalskning af eurosedler og -mønter og om at bekæmpe og strafforfølge eventuel forfalskning af eurosedler og -mønter, der måtte begås på dens område.

Artikel 9

Pengeinstitutter i Republikken San Marino kan få adgang til betalingssystemerne inden for euroområdet på de vilkår, som fastsættes specielt af Banca d'Italia med Den Europæiske Centralbanks godkendelse.

Artikel 10

Når denne konvention træder i kraft, anser parterne den monetære konvention mellem Den Italienske Republik og Republikken San Marino, der blev indgået den 21. december 1991, for ophævet.

Artikel 11

Denne konvention træder i kraft på den første dag i måneden efter den dato, hvor parterne gensidigt har underrettet hinanden om gennemførelsen af de procedurer, der for hver af parternes vedkommende gælder for ratifikation, indgåelse og vedtagelse.

Henholdsvis Den Italienske Republiks og Republikken San Marinos kompetente finansielle organer reviderer efter fælles aftale og i overensstemmelse med gældende administrative procedurer hvert andet år på grundlag af ISTAT's forbrugerprisindeks for de forudgående to år det beløb, der er fastsat i artikel 3. Første revision finder sted med virkning fra 1. januar 2004.

Hver af parterne samt de organer, der deltager i proceduren i forbindelse med indgåelse af denne konvention, kan kræve, at konventionens bestemmelser tages op til fornyet vurdering. Såfremt det ifølge den fornyede vurdering findes hensigtsmæssigt at ændre konventionens bestemmelser, finder fællesskabsprocedurerne og gældende fællesskabsret anvendelse.

Hver af parterne kan opsige konventionen med ét års varsel.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede undertegnet denne konvention og forsynet den med deres segl.