21999D0112(03)

Afgørelse nr. 4/98 truffet af Associeringsrådet mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Letland på den anden side den 2. december 1998 om vedtagelse af de ændringer til protokol 3 i Europaaftalen, der indgår i Det Blandede Udvalgs afgørelse nr. 1/97 i henhold til aftalen om frihandel og handelsanliggender mellem Det Europæiske Fællesskab, Det Europæiske Atomenergifællesskab og Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab på den ene side og Republikken Letland på den anden side

EF-Tidende nr. L 006 af 12/01/1999 s. 0010 - 0010


AFGØRELSE Nr. 4/98 TRUFFET AF ASSOCIERINGSRÅDET mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Letland på den anden side den 2. december 1998 om vedtagelse af de ændringer til protokol 3 i Europaaftalen, der indgår i Det Blandede Udvalgs afgørelse nr. 1/97 i henhold til aftalen om frihandel og handelsanliggender mellem Det Europæiske Fællesskab, Det Europæiske Atomenergifællesskab og Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab på den ene side og Republikken Letland på den anden side (1999/14/EF)

ASSOCIERINGSRÅDET HAR -

under henvisning til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Letland på den anden side, undertegnet den 12. juni 1995, særlig artikel 110 og 131, og

ud fra følgende betragtning:

det fastsættes i artikel 131 i Europaaftalen, at associeringsrådet på sit første møde vedtager alle de ændringer af denne aftale - især ændringer af protokoller og bilag - som er nødvendige for at bringe den på linje med de ændringer af aftalen om frihandel og handelsanliggender, som Det Blandede Udvalg har truffet afgørelse, om i perioden mellem undertegnelsen af Europaaftalen og dens ikrafttræden;

for at sikre ændringerne retlig kontinuitet bør de anvendes fra Europaaftalens ikrafttræden den 1. februar 1998 -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Protokol nr. 3 om oprindelsesregler, der er vedføjet Europaaftalen, om etablering af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Letland på den anden side, ændres i overensstemmelse med Det Blandede Udvalgs afgørelse nr. 1/97 af 20. marts 1997 (1) (sammen med de relevante fælleserklæringer) i henhold til aftalen om frihandel og handelsanliggender mellem De Europæiske Fællesskaber på den ene side og Republikken Letland på den anden side.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende og i Latvijas Vestnesis (den lettiske statstidende).

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den anvendes fra den 1. februar 1998.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. december 1998.

På associeringsrådets vegne

W. SCHÜSSEL

Formand

(1) EFT L 111 af 28. 4. 1997, s. 1. Latvijas Vestnesis (den lettiske statstidende) nr. 83/84 (798/799) af 27. 3. 1997.