21997D1002(01)

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg nr. 33/97 af 29. maj 1997 om ændring af bilag XIII (Transport) til EØS-aftalen

EF-Tidende nr. L 270 af 02/10/1997 s. 0019 - 0020


AFGØRELSE TRUFFET AF DET BLANDEDE EØS-UDVALG Nr. 33/97 af 29. maj 1997 om ændring af bilag XIII (Transport) til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR -

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som tilpasset ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

Bilag XIII til aftalen blev ændret ved afgørelse nr. 24/97 truffet af Det Blandede EØS-Udvalg (1);

Rådets direktiv 96/96/EF af 20. december 1996 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil (2) skal indarbejdes i aftalen;

Rådets direktiv 96/96/EF ophæver, med virkning fra 9. marts 1998, Rådets direktiv 77/143/EØF af 29. december 1976 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer (3) dertil og efterfølgende ændringer, der er indarbejdet i aftalen, og derfor skal udgå af aftalen med virkning fra samme dato -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende punkt indføjes efter punkt 16 (Rådets direktiv 77/143/EØF) i bilag XIII til aftalen:

»16a. 396 L 0096: Rådets direktiv 96/96/EF af 20. december 1996 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil (EFT L 46 af 17. 2. 1997, s. 1).«

Artikel 2

Teksten til punkt 16 (Rådets direktiv 77/143/EØF) udgår med virkning fra den 9. marts 1998.

Artikel 3

Teksterne til direktiv 96/96/EF på islandsk og norsk, som er knyttet til de respektive sproglige udgaver af denne afgørelse, er autentiske.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft den 1. juni 1997, forudsat at Det Blandede EØS-Udvalg har modtaget alle fornødne meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1.

Artikel 5

Denne afgørelse offentliggøres i EØS-afsnittet i og EØS-tillægget til De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. maj 1997.

På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

C. DAY

Formand

(1) Endnu ikke offentliggjort i Tidende.

(2) EFT L 46 af 17. 2. 1997, s. 1.

(3) EFT L 47 af 18. 2. 1977, s. 47.