|
26.10.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 326/1 |
KONSOLIDERET UDGAVE AF TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE
TREDJE DEL
UNIONENS INTERNE POLITIKKER OG FORANSTALTNINGER
AFSNIT XX
MILJØ
Artikel 191
(tidl. artikel 174 i TEF)
1. Unionens politik på miljøområdet skal bidrage til forfølgelse af nedennævnte mål:
|
— |
bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten |
|
— |
beskyttelse af menneskers sundhed |
|
— |
en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne |
|
— |
fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer, og navnlig bekæmpelse af klimaændringer. |
2. Unionens politik på miljøområdet tager sigte på et højt beskyttelsesniveau under hensyntagen til de forskelligartede forhold, der gør sig gældende i de forskellige områder i Unionen. Den bygger på forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler.
I den forbindelse omfatter de harmoniseringsforanstaltninger, der skal iværksættes for at opfylde miljøbeskyttelseskravene, i relevante tilfælde en beskyttelsesklausul, der giver medlemsstaterne bemyndigelse til af ikke-økonomiske miljøhensyn at træffe foreløbige foranstaltninger, der underkastes en EU-kontrolprocedure.
3. Ved udarbejdelsen af Unionens politik på miljøområdet tages der hensyn til:
|
— |
eksisterende videnskabelige og tekniske data |
|
— |
de miljømæssige forhold i de forskellige områder i Unionen |
|
— |
fordele og ulemper ved foranstaltningens gennemførelse eller undladelse af at gennemføre den |
|
— |
den økonomiske og sociale udvikling i Unionen som helhed og den afbalancerede udvikling i dens områder. |
4. Inden for rammerne af deres respektive beføjelser samarbejder Unionen og medlemsstaterne med tredjelande og med de kompetente internationale organisationer. De nærmere bestemmelser vedrørende samarbejdet, for så vidt angår Unionen, kan nedfældes i aftaler mellem denne og de pågældende tredjeparter.
Det foregående afsnit berører ikke medlemsstaternes kompetence til at forhandle i internationale organer og indgå internationale aftaler.