21.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 157/203


AKT

om Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelsesvilkår samt om tilpasning af de traktater, som Den Europæiske Union bygger på

Såfremt traktaten om en forfatning for Europa ikke er trådt i kraft den 1. januar 2007, finder denne akt anvendelse indtil den dato, hvor traktaten om en forfatning for Europa træder i kraft, jf. tiltrædelsestraktatens artikel 2.

FØRSTE DEL

PRINCIPPER

Artikel 1

I denne akt:

forstås ved udtrykket »oprindelige traktater«:

a)

traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (»EF-traktaten«) og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (»Euratom-traktaten«), som suppleret eller ændret ved traktater eller andre retsakter, der er trådt i kraft inden tiltrædelsen,

b)

traktaten om Den Europæiske Union (»EU-traktaten«), som suppleret eller ændret ved traktater eller andre retsakter, der er trådt i kraft inden tiltrædelsen,

forstås ved udtrykket »nuværende medlemmer« Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Irland, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland,

forstås ved udtrykket »Unionen« Den Europæiske Union som oprettet ved EU-traktaten,

forstås ved udtrykket »Fællesskabet« et eller begge de fællesskaber, der er omhandlet i første led, alt efter omstændighederne,

forstås ved udtrykket »nye medlemsstater« Republikken Bulgarien og Rumænien,

forstås ved udtrykket »institutionerne« de institutioner, der er oprettet ved de oprindelige traktater.

Artikel 2

Fra tiltrædelsesdatoen er bestemmelserne i de oprindelige traktater og de retsakter, der er vedtaget af institutionerne og Den Europæiske Centralbank før tiltrædelsen, bindende for Bulgarien og Rumænien og gælder i disse stater på de vilkår, som er fastsat i disse traktater og i denne akt.

Artikel 3

1.   Bulgarien og Rumænien tiltræder de afgørelser og aftaler, der er truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet.

2.   Bulgarien og Rumænien befinder sig i samme situation som de nuværende medlemsstater med hensyn til de erklæringer, resolutioner eller andre tilkendegivelser, som er vedtaget af Det Europæiske Råd eller Rådet, samt dem, der vedrører Fællesskabet eller Unionen og er vedtaget af medlemsstaterne efter fælles aftale; de overholder som følge heraf de principper og retningslinjer, der fremgår af disse, og træffer de foranstaltninger, som måtte vise sig nødvendige for at sikre gennemførelsen heraf.

3.   Bulgarien og Rumænien tiltræder de i bilag I anførte overenskomster og protokoller. Disse overenskomster og protokoller træder, for så vidt angår Bulgarien og Rumænien, i kraft på den dato, som Rådet har fastsat i de i stk. 4 omhandlede afgørelser.

4.   Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter at have hørt Europa-Parlamentet, foretager alle de tilpasninger, som tiltrædelsen af de i stk. 3 omhandlede overenskomster og protokoller kræver, og offentliggør den tilpassede tekst i Den Europæiske Unions Tidende.

5.   Bulgarien og Rumænien forpligter sig, for så vidt angår de i stk. 3 omhandlede overenskomster og protokoller, til at indføre administrative eller andre ordninger i lighed med dem, der på tiltrædelsesdatoen er vedtaget af de nuværende medlemsstater eller Rådet, samt til at lette det praktiske samarbejde mellem medlemsstaternes institutioner og organisationer.

6.   Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen, kan supplere bilag I med de overenskomster, aftaler og protokoller, som er undertegnet inden tiltrædelsesdatoen.

Artikel 4

1.   Bestemmelserne i Schengen-reglerne som integreret i Den Europæiske Union ved den protokol, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (i det følgende benævnt »Schengen-protokollen«), og de retsakter, der bygger derpå eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. bilag II, samt alle andre sådanne retsakter, der vedtages før tiltrædelsesdatoen, er bindende for og finder anvendelse i Bulgarien og Rumænien fra tiltrædelsesdatoen.

2.   De bestemmelser i Schengen-reglerne som integreret i Den Europæiske Union og de retsakter, der bygger derpå eller på anden måde har tilknytning dertil, som ikke er omhandlet i stk. 1, er bindende for Bulgarien og Rumænien fra tiltrædelsesdatoen, men finder først anvendelse i hver af disse stater, når Rådet har truffet afgørelse herom, efter at det i overensstemmelse med de relevante Schengen-evalueringsprocedurer er blevet sikret, at de nødvendige betingelser for gennemførelse af alle de pågældende regler er opfyldt i den pågældende stat.

Rådet træffer efter høring af Europa-Parlamentet afgørelse med enstemmighed blandt dem af dets medlemmer, der repræsenterer regeringerne i de medlemsstater, for hvilke de i dette stykke omhandlede bestemmelser allerede er blevet iværksat, og repræsentanten for regeringen i den medlemsstat, for hvilken bestemmelserne skal iværksættes. De medlemmer af Rådet, der repræsenterer regeringerne i henholdsvis Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, medvirker i en sådan afgørelse, hvis den vedrører de bestemmelser i Schengen-reglerne og de retsakter, der bygger derpå eller på anden måde har tilknytning dertil, som disse medlemsstater deltager i.

Artikel 5

Bulgarien og Rumænien deltager fra tiltrædelsesdatoen i Den Økonomiske og Monetære Union som medlemsstat med dispensation i henhold til EF-traktatens artikel 122.

Artikel 6

1.   De aftaler eller overenskomster, der er indgået eller anvendes foreløbigt af Fællesskabet eller i henhold til artikel 24 eller artikel 38 i EU-traktaten med et eller flere tredjelande, med en international organisation eller med en statsborger i et tredjeland, er bindende for Bulgarien og Rumænien på de i de oprindelige traktater og i denne akt fastsatte vilkår.

2.   Bulgarien og Rumænien forpligter sig til på de i denne akt fastsatte vilkår at tiltræde de aftaler eller overenskomster, der er indgået eller undertegnet af de nuværende medlemsstater sammen med Fællesskabet.

Bulgarien og Rumænien tiltræder de aftaler eller overenskomster, der er indgået eller undertegnet af Fællesskabet sammen med de nuværende medlemsstater med bestemte tredjelande eller internationale organisationer, ved indgåelse af en protokol til sådanne aftaler eller overenskomster mellem Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på medlemsstaternes vegne, og det eller de pågældende tredjelande eller den pågældende internationale organisation. Kommissionen forhandler disse protokoller på medlemsstaternes vegne på grundlag af forhandlingsdirektiver, som Rådet har godkendt med enstemmighed, og i samråd med et udvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne. Den forelægger Rådet et udkast til protokollerne med henblik på indgåelse.

Denne procedure berører hverken Fællesskabets egne beføjelser eller fordelingen af beføjelser mellem Fællesskabet og medlemsstaterne med hensyn til indgåelse af sådanne aftaler i fremtiden eller indførelse af andre ændringer uden tilknytning til tiltrædelsen.

3.   Ved tiltrædelsen af de i stk. 2 nævnte aftaler og overenskomster får Bulgarien og Rumænien samme rettigheder og forpligtelser i henhold til disse aftaler og overenskomster som de nuværende medlemsstater.

4.   Fra tiltrædelsesdatoen og indtil de nødvendige protokoller er trådt i kraft, jf. stk. 2, anvender Bulgarien og Rumænien bestemmelserne i de aftaler og overenskomster, som er indgået af de nuværende medlemsstater sammen med Fællesskabet inden tiltrædelsen, med undtagelse af den aftale om fri bevægelighed for personer, der er indgået med Schweiz. Denne forpligtelse gælder også aftaler eller overenskomster, som Unionen og de nuværende medlemsstater har aftalt at anvende foreløbigt.

Indtil de i stk. 2 omhandlede protokoller er trådt i kraft, træffer Fællesskabet sammen med medlemsstaterne, hver især inden for deres beføjelser, de foranstaltninger, som måtte være nødvendige.

5.   Bulgarien og Rumænien tiltræder partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater (1), undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000.

6.   Bulgarien og Rumænien forpligter sig til på de i denne akt fastsatte vilkår at tiltræde aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2), jf. artikel 128 deri.

7.   Fra tiltrædelsesdatoen anvender Bulgarien og Rumænien de bilaterale tekstilaftaler og ‐arrangementer, som Fællesskabet har indgået med tredjelande.

De kvantitative restriktioner, som Fællesskabet anvender på import af tekstilvarer og beklædningsgenstande, tilpasses for at tage hensyn til Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Fællesskabet. Med henblik herpå kan Fællesskabet inden tiltrædelsesdatoen føre forhandlinger med de berørte tredjelande om ændringer af de ovenfor nævnte bilaterale aftaler og arrangementer.

Hvis ændringerne af de bilaterale tekstilaftaler og -arrangementer ikke er trådt i kraft på tiltrædelsesdatoen, foretager Fællesskabet de nødvendige tilpasninger af reglerne for import af tekstilvarer og beklædningsgenstande fra tredjelande for at tage hensyn til Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Fællesskabet.

8.   De kvantitative restriktioner, som Fællesskabet anvender på import af stål og stålprodukter, tilpasses på grundlag af Bulgariens og Rumæniens import i de senere år af stålprodukter med oprindelse i de pågældende leverandørlande.

Med henblik herpå føres der inden tiltrædelsesdatoen forhandlinger om de nødvendige ændringer af de bilaterale stålaftaler og -arrangementer, som Fællesskabet har indgået med tredjelande.

Hvis ændringerne af de bilaterale aftaler og arrangementer ikke er trådt i kraft på tiltrædelsesdatoen, finder bestemmelserne i første afsnit anvendelse.

9.   Fiskeriaftaler, som Bulgarien eller Rumænien har indgået med tredjelande inden tiltrædelsen, forvaltes af Fællesskabet.

De rettigheder og forpligtelser, der for Bulgarien og Rumænien følger af disse aftaler, berøres ikke i den periode, hvor bestemmelserne i disse aftaler opretholdes midlertidigt.

Så snart som muligt og under alle omstændigheder inden udløbet af gyldighedsperioden for de i første afsnit omhandlede aftaler vedtager Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, i hvert enkelt tilfælde passende afgørelser med henblik på videreførelse af de fiskeriaktiviteter, der er omhandlet i aftalerne, herunder eventuelt forlængelse af visse aftaler for perioder på højst et år.

10.   Med virkning fra tiltrædelsesdatoen udtræder Bulgarien og Rumænien af alle frihandelsaftaler med tredjelande, herunder den centraleuropæiske frihandelsaftale.

I det omfang aftalerne mellem Bulgarien, Rumænien eller begge stater på den ene side og ét eller flere tredjelande på den anden side ikke er forenelige med de forpligtelser, der følger af denne akt, bringer Bulgarien og Rumænien alle egnede midler i anvendelse med henblik på at fjerne de konstaterede uoverensstemmelser. Hvis Bulgarien eller Rumænien har problemer med at tilpasse en aftale indgået med ét eller flere tredjelande inden tiltrædelsen, udtræder staten i henhold til aftalens bestemmelser af den pågældende aftale.

11.   Bulgarien og Rumænien tiltræder på de i denne akt fastsatte vilkår de interne aftaler, der er indgået af de nuværende medlemsstater med henblik på anvendelsen af de i stk. 2, 5 og 6 omhandlede aftaler eller overenskomster.

12.   Bulgarien og Rumænien træffer passende foranstaltninger for i påkommende tilfælde at tilpasse deres stilling i forhold til internationale organisationer og internationale aftaler, i hvilke andre medlemsstater eller Fællesskabet ligeledes er parter, til de rettigheder og forpligtelser, der følger af deres tiltrædelse af Unionen.

De udtræder navnlig på tiltrædelsesdatoen eller snarest muligt derefter af internationale fiskeriaftaler og -organisationer, i hvilke Fællesskabet ligeledes er part, medmindre deres medlemskab har tilknytning til andet end fiskeri.

Artikel 7

1.   Bestemmelserne i denne akt kan, medmindre andet bestemmes heri, kun suspenderes, ændres eller ophæves efter den fremgangsmåde, der er fastsat i de oprindelige traktater, og som gør det muligt at ændre disse traktater.

2.   De af institutionerne vedtagne retsakter, som de ved denne akt fastsatte overgangsbestemmelser vedrører, bevarer deres juridiske status; især finder fremgangsmåderne for ændring af disse retsakter fortsat anvendelse.

3.   Bestemmelser i denne akt, der har til formål eller som virkning, bortset fra som overgangsforanstaltninger, at ophæve eller ændre retsakter, der er vedtaget af institutionerne, får samme juridiske status som de således ophævede eller ændrede bestemmelser og er undergivet samme regler som disse.

Artikel 8

Ved anvendelsen af de oprindelige traktater og af institutionernes retsakter gælder de i denne akt fastsatte undtagelsesbestemmelser som overgangsforanstaltning.

ANDEN DEL

TILPASNING AF TRAKTATERNE

AFSNIT I

BESTEMMELSER VEDRØRENDE INSTITUTIONERNE

Artikel 9

1.   Artikel 189, stk. 2, i EF-traktaten og artikel 107, stk. 2, i Euratom-traktaten affattes således:

»2. Antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet må ikke overstige 736.«

2.   Med virkning fra begyndelsen af valgperioden 2009-2014 affattes første afsnit i artikel 190, stk. 2, i EF-traktaten og i artikel 108, stk. 2, i Euratom-traktaten således:

»2.

Antallet af repræsentanter, der vælges i hver enkelt medlemsstat, fastsættes til:

Belgien

22

Bulgarien

17

Den Tjekkiske Republik

22

Danmark

13

Tyskland

99

Estland

6

Grækenland

22

Spanien

50

Frankrig

72

Irland

12

Italien

72

Cypern

6

Letland

8

Litauen

12

Luxembourg

6

Ungarn

22

Malta

5

Nederlandene

25

Østrig

17

Polen

50

Portugal

22

Rumænien

33

Slovenien

7

Slovakiet

13

Finland

13

Sverige

18

Det Forenede Kongerige

72.«

Artikel 10

1.   Artikel 205, stk. 2, i EF-traktaten og artikel 118, stk. 2, i Euratom-traktaten affattes således:

»2.

Ved de rådsafgørelser, som kræver kvalificeret flertal, tildeles medlemmernes stemmer følgende vægt:

Belgien

12

Bulgarien

10

Den Tjekkiske Republik

12

Danmark

7

Tyskland

29

Estland

4

Grækenland

12

Spanien

27

Frankrig

29

Irland

7

Italien

29

Cypern

4

Letland

4

Litauen

7

Luxembourg

4

Ungarn

12

Malta

3

Nederlandene

13

Østrig

10

Polen

27

Portugal

12

Rumænien

14

Slovenien

4

Slovakiet

7

Finland

7

Sverige

10

Det Forenede Kongerige

29

Rådets afgørelser træffes med mindst 255 stemmer afgivet af et flertal af medlemmerne, der stemmer for, når de i henhold til denne traktat skal træffes på forslag af Kommissionen.

I alle andre tilfælde træffes Rådets afgørelser med mindst 255 stemmer, afgivet af mindst to tredjedele af medlemmerne, der stemmer for.«

2.   Artikel 23, stk. 2, tredje afsnit, i EU-traktaten affattes således:

»Rådets medlemmers stemmer tildeles den vægt, der er fastsat i artikel 205, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Afgørelser træffes med mindst 255 stemmer, afgivet af mindst to tredjedele af medlemmerne, der stemmer for. Når Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, kan et medlem af Rådet kræve, at det kontrolleres, at de medlemsstater, der udgør dette kvalificerede flertal, repræsenterer mindst 62 % af Unionens samlede befolkning. Hvis det viser sig, at denne betingelse ikke er opfyldt, er den pågældende afgørelse ikke vedtaget.«

3.   Artikel 34, stk. 3, i EU-traktaten affattes således:

»3.

Ved de rådsafgørelser, som kræver kvalificeret flertal, tildeles medlemmernes stemmer den vægt, der er fastsat i artikel 205, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og afgørelse træffes med mindst 255 stemmer, afgivet af mindst to tredjedele af medlemmerne, der stemmer for. Når Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, kan et medlem af Rådet kræve, at det kontrolleres, at de medlemsstater, der udgør dette kvalificerede flertal, repræsenterer mindst 62 % af Unionens samlede befolkning. Hvis det viser sig, at denne betingelse ikke er opfyldt, er den pågældende afgørelse ikke vedtaget.«

Artikel 11

1.   Artikel 9, stk. 1, i den protokol vedrørende statutten for Domstolen, der er knyttet til EU-traktaten, EF-traktaten og Euratom-traktaten, affattes således:

»Ved den delvise nybesættelse af dommerembederne, der finder sted hvert tredje år, afgår der skiftevis fjorten og tretten dommere.«

2.   Artikel 48 i den protokol vedrørende statutten for Domstolen, der er knyttet til EU-traktaten, EF-traktaten og Euratom-traktaten, affattes således:

»Artikel 48

Retten består af syvogtyve dommere.«.

Artikel 12

Artikel 258, stk. 2, i EF-traktaten og artikel 166 i Euratom-traktaten om sammensætningen af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg affattes således:

»Antallet af udvalgets medlemmer fastsættes således:

Belgien

12

Bulgarien

12

Den Tjekkiske Republik

12

Danmark

9

Tyskland

24

Estland

7

Grækenland

12

Spanien

21

Frankrig

24

Irland

9

Italien

24

Cypern

6

Letland

7

Litauen

9

Luxembourg

6

Ungarn

12

Malta

5

Nederlandene

12

Østrig

12

Polen

21

Portugal

12

Rumænien

15

Slovenien

7

Slovakiet

9

Finland

9

Sverige

12

Det Forenede Kongerige

24.«

Artikel 13

Artikel 263, stk. 3, i EF-traktaten om sammensætningen af Regionsudvalget affattes således:

»Antallet af udvalgets medlemmer fastsættes således:

Belgien

12

Bulgarien

12

Den Tjekkiske Republik

12

Danmark

9

Tyskland

24

Estland

7

Grækenland

12

Spanien

21

Frankrig

24

Irland

9

Italien

24

Cypern

6

Letland

7

Litauen

9

Luxembourg

6

Ungarn

12

Malta

5

Nederlandene

12

Østrig

12

Polen

21

Portugal

12

Rumænien

15

Slovenien

7

Slovakiet

9

Finland

9

Sverige

12

Det Forenede Kongerige

24«.

Artikel 14

Protokollen vedrørende vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank, der er knyttet til EF-traktaten, ændres således:

1.

I artikel 3 indsættes følgende mellem Belgien og Den Tjekkiske Republik:

»—

Republikken Bulgarien«

og mellem Portugal and Slovenien:

»—

Rumænien«

2.

I artikel 4, stk. 1, første punktum:

a)

affattes indledningen således:

»1.

Banken tildeles en kapital på 164 795 737 000 EUR, tegnet af medlemsstaterne med følgende beløb (3):

b)

indsættes følgende mellem Irland og Slovakiet:

»Rumænien 846 000 000«

c)

indsættes følgende mellem Slovenien og Litauen:

»Bulgarien 296 000 000«.

3.

Artikel 11, stk. 2, første, andet og tredje afsnit, affattes således:

»2.

Bestyrelsen består af 28 medlemmer og 18 suppleanter.

Medlemmerne udnævnes af Styrelsesrådet for et tidsrum af fem år med et medlem udpeget af hver medlemsstat og et medlem udpeget af Kommissionen.

Suppleanterne udnævnes af Styrelsesrådet for et tidsrum af fem år således:

to suppleanter udpeget af Forbundsrepublikken Tyskland

to suppleanter udpeget af Den Franske Republik

to suppleanter udpeget af Den Italienske Republik

to suppleanter udpeget af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

en suppleant udpeget efter fælles aftale af Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik

en suppleant udpeget efter fælles aftale af Kongeriget Belgien, Storhertugdømmet Luxembourg og Kongeriget Nederlandene

to suppleanter udpeget efter fælles aftale af Kongeriget Danmark, Den Hellenske Republik, Irland og Rumænien

to suppleanter udpeget efter fælles aftale af Republikken Estland, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Østrig, Republikken Finland og Kongeriget Sverige

tre suppleanter udpeget efter fælles aftale af Republikken Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Cypern, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik

en suppleant udpeget af Kommissionen.«.

Artikel 15

Artikel 134, stk. 2, første afsnit, i Euratom-traktaten om sammensætningen af Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg affattes således:

»2.

Udvalget består af 41 medlemmer, der udpeges af Rådet efter høring af Kommissionen.«

AFSNIT II

ANDRE TILPASNINGER

Artikel 16

Artikel 57, stk. 1, sidste punktum, i EF-traktaten affattes således:

»For så vidt angår restriktioner, der eksisterer i henhold til national lovgivning i Bulgarien, Estland og Ungarn, er den relevante dato den 31. december 1999.«

Artikel 17

Artikel 299, stk. 1, i EF-traktaten affattes således:

»1.

Denne traktat gælder for Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Irland, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.«

Artikel 18

1.   Artikel 314, stk. 2, i EF-traktaten affattes således:

»I medfør af tiltrædelsestraktaterne har bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, græsk, irsk, lettisk, litauisk, maltesisk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk og ungarsk tilsvarende gyldighed.«

2.   Artikel 225, stk. 2, i Euratom-traktaten affattes således:

»I medfør af tiltrædelsestraktaterne har bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, græsk, irsk, lettisk, litauisk, maltesisk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk og ungarsk tilsvarende gyldighed.«

3.   Artikel 53, stk. 2, i EU-traktaten affattes således:

»I medfør af tiltrædelsestraktaterne har bulgarsk, estisk, finsk, lettisk, litauisk, maltesisk, polsk, rumænsk, slovakisk, slovensk, svensk, tjekkisk og ungarsk tilsvarende gyldighed.«

TREDJE DEL

PERMANENTE BESTEMMELSER

AFSNIT I

TILPASNING AF INSTITUTIONERNES RETSAKTER

Artikel 19

De retsakter, der opregnes i listen i bilag III til denne akt, tilpasses som anført i nævnte bilag.

Artikel 20

De af tiltrædelsen nødvendiggjorte tilpasninger i de retsakter, der opregnes i listen i bilag IV til denne akt, fastsættes i overensstemmelse med de i nævnte bilag fastsatte retningslinjer.

AFSNIT II

ANDRE BESTEMMELSER

Artikel 21

De foranstaltninger, der opregnes i listen i bilag V til denne akt, finder anvendelse på de vilkår, der er fastsat i nævnte bilag.

Artikel 22

Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag fra Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, kan foretage de tilpasninger af bestemmelserne vedrørende den fælles landbrugspolitik i denne akt, som måtte vise sig nødvendige som følge af en ændring af fællesskabsbestemmelserne.

FJERDE DEL

MIDLERTIDIGE BESTEMMELSER

AFSNIT I

OVERGANGSFORANSTALTNINGER

Artikel 23

De foranstaltninger, der opregnes i listen i bilag VI og VII til denne akt, finder anvendelse i forbindelse med Bulgarien og Rumænien på de betingelser, der er fastsat i nævnte bilag.

AFSNIT II

BESTEMMELSER VEDRØRENDE INSTITUTIONERNE

Artikel 24

1.   Uanset det maksimale antal medlemmer af Europa-Parlamentet, der er fastsat i EF-traktatens artikel 189, stk. 2, og i Euratom-traktatens artikel 107, stk. 2, udvides antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet for at tage hensyn til Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse med følgende antal medlemmer fra disse lande for perioden fra tiltrædelsesdatoen til begyndelsen af Europa-Parlamentets valgperiode 2009-2014:

Bulgarien

18

Rumænien

35.

2.   Inden den 31. december 2007 afholder Bulgarien og Rumænien almindelige direkte valg til Europa-Parlamentet for det i stk. 1 fastsatte antal medlemmer for deres folk i overensstemmelse med akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet (4).

3.   Uanset EF-traktatens artikel 190, stk. 1, og Euratom-traktatens artikel 108, stk. 1, og hvis der afholdes valg efter tiltrædelsesdatoen, udpeges de medlemmer af Europa-Parlamentet, der repræsenterer folkene i Bulgarien og Rumænien, i perioden fra tiltrædelsesdatoen til hvert af de i stk. 2 omhandlede valg af de pågældende staters parlamenter blandt disses medlemmer efter den procedure, der er fastsat af hver af disse stater.

AFSNIT III

FINANSIELLE BESTEMMELSER

Artikel 25

1.   og Rumænien indbetaler fra tiltrædelsesdatoen følgende beløb svarende til deres andel af den indbetalte kapital til den tegnede kapital som fastlagt i artikel 4 i statutten for Den Europæiske Investeringsbank (5):

Bulgarien

14 800 000 EUR

Rumænien

42 300 000 EUR.

Disse beløb indbetales i otte lige store rater, der forfalder den 31. maj 2007, den 31. maj 2008, den 31. maj 2009, den 30. november 2009, den 31. maj 2010, den 30. november 2010, den 31. maj 2011 og den 30. november 2011.

2.   Bulgarien og Rumænien bidrager med beløb, der indbetales i otte lige store rater på de i stk. 1 nævnte datoer, til reserverne og henlæggelser med karakter af reserver samt til det beløb, der skal overføres til reserver og henlæggelser, og som udgøres af saldoen på driftsregnskabet ved udgangen af den måned, der går forud for tiltrædelsen, således som opført på bankens statusopgørelse, idet beløbene svarer til følgende procentdele af reserverne og henlæggelserne (5):

Bulgarien

0,181 %

Rumænien

0,517 %.

3.   Bulgarien og Rumænien indbetaler den kapital og foretager de indbetalinger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, kontant i euro, medmindre Styrelsesrådet med enstemmighed træffer anden afgørelse.

Artikel 26

1.   Bulgarien og Rumænien betaler følgende beløb til den Kul- og Stålforskningsfond, der omhandles i afgørelse 2002/234/EKSF truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 27. februar 2002 om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden (6):

(mio. EUR i løbende priser)

Bulgarien

11,95

Rumænien

29,88.

2.   Bidragene til Kul- og Stålforskningsfonden indbetales i fire rater begyndende i 2009, idet betalingen hver gang sker den første hverdag i den første måned af hvert år på følgende måde:

2009:

15 %

2010:

20 %

2011:

30 %

2012:

35 %.

Artikel 27

1.   Udbud, indgåelse af kontrakter og betalinger i forbindelse med førtiltrædelsesbistand under Phare-programmet (7), programmet for grænseoverskridende samarbejde inden for rammerne af Phare-programmet (8) og bistand i henhold til overgangsfaciliteten, jf. artikel 31, forvaltes fra tiltrædelsesdatoen af gennemførelsesorganer i Bulgarien og Rumænien.

Kommissionens forhåndskontrol med udbud og indgåelse af kontrakter fraviges ved en afgørelse herom truffet af Kommissionen efter en akkrediteringsprocedure gennemført af Kommissionen og en positiv vurdering af det udvidede decentrale implementeringssystem (EDIS) i overensstemmelse med de kriterier og betingelser, der er fastlagt i bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 1266/1999 af 21. juni 1999 om samordning af støtten til ansøgerlandene som led i førtiltrædelsesstrategien og om ændring af forordning (EØF) nr. 3906/89 (9) og i artikel 164 i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (10).

Hvis Kommissionens afgørelse om at fravige forhåndskontrollen ikke træffes før tiltrædelsesdatoen, er kontrakter undertegnet mellem tiltrædelsesdatoen og den dato, hvor Kommissionens afgørelse træffes, ikke berettiget til førtiltrædelsesbistand.

Hvis Kommissionens afgørelse om at fravige forhåndskontrollen forsinkes ud over tiltrædelsesdatoen af årsager, som ikke skyldes Bulgariens og Rumæniens myndigheder, kan Kommissionen dog undtagelsesvis og i behørigt begrundede tilfælde acceptere, at kontrakter undertegnet mellem tiltrædelsen og datoen for Kommissionens afgørelse er berettiget til førtiltrædelsesbistand, og at gennemførelsen af førtiltrædelsesbistanden fortsætter i en begrænset periode under forudsætning af, at Kommissionen fører forhåndskontrol med udbud og indgåelse af kontrakter.

2.   Finansielle forpligtelser, der er indgået før tiltrædelsen i henhold til de finansielle førtiltrædelsesinstrumenter, der er nævnt i stk. 1, samt efter tiltrædelsen i henhold til overgangsfaciliteten, jf. artikel 31, herunder indgåelse og registrering af efterfølgende enkeltstående retlige forpligtelser og aftaler om betalinger, der er indgået efter tiltrædelsen, skal fortsat være omfattet af reglerne og forskrifterne i de finansielle førtiltrædelsesinstrumenter og afholdes over de tilsvarende budgetkapitler, indtil de pågældende programmer og projekter afsluttes. Uanset ovenstående skal de procedurer vedrørende offentlige indkøb, der påbegyndes efter tiltrædelsen, gennemføres i overensstemmelse med de relevante fællesskabsdirektiver

3.   Det sidste programmeringsarbejde for den førtiltrædelsesbistand, der er nævnt i stk. 1, finder sted i det sidste år før tiltrædelsen. Kontrakter for aktioner i henhold til disse programmer skal indgås inden for de følgende to år. Der indrømmes ikke nogen forlængelse af perioden for indgåelse af kontrakter. Der vil undtagelsesvis og i behørigt begrundede tilfælde kunne indrømmes begrænsede forlængelser af varigheden af udførelsen af kontrakter.

Uanset dette kan der bevilges førtiltrædelsesmidler til dækning af administrative udgifter som defineret i stk. 4 i de første to år efter tiltrædelsen. Med hensyn til omkostninger til revision og evaluering kan der bevilges førtiltrædelsesmidler i op til fem år efter tiltrædelsen.

4.   For at sikre den nødvendige udfasning af de finansielle førtiltrædelsesinstrumenter, der er nævnt i stk. 1, og ISPA-programmet (11) kan Kommissionen træffe alle relevante foranstaltninger for at sikre, at der bevares det nødvendige vedtægtsmæssigt ansatte personale i Bulgarien og Rumænien i højst nitten måneder efter tiltrædelsen. I denne periode gælder der for tjenestemænd, midlertidigt ansatte og kontraktansatte, der ansættes i stillinger i Bulgarien og Rumænien før tiltrædelsen, og som skal forblive i tjeneste i disse stater efter tiltrædelsesdatoen, undtagelsesvis samme finansielle og materielle betingelser, som Kommissionen anvendte før tiltrædelsen i overensstemmelse med vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne som fastlagt i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (12). De administrative udgifter, herunder lønninger til andet nødvendigt personale, afholdes over posten »Udfasning af førtiltrædelsesbistanden til nye medlemsstater« eller tilsvarende under det relevante politikområde i De Europæiske Fællesskabers almindelige budget for udvidelsen.

Artikel 28

1.   Foranstaltninger, som på tiltrædelsesdatoen har været omfattet af afgørelser om bistand i henhold til forordning (EF) nr. 1267/1999 om oprettelse af et strukturpolitisk førtiltrædelsesinstrument, og hvis gennemførelse ikke er afsluttet på denne dato, anses for at være godkendt af Kommissionen i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1164/94 af 16. maj 1994 om oprettelse af Samhørighedsfonden (13). Beløb, som der endnu ikke er disponeret over med henblik på gennemførelse af sådanne foranstaltninger, disponeres der over i henhold til den forordning vedrørende Samhørighedsfonden, der er i kraft på tiltrædelsesdatoen, og de opføres under det kapitel, der svarer til denne forordning, i De Europæiske Fællesskabers almindelige budget. Medmindre andet er angivet i stk. 2-5, finder bestemmelserne om gennemførelse af foranstaltninger, der er godkendt i henhold til sidstnævnte forordning, anvendelse på disse foranstaltninger.

2.   Alle indkøbsprocedurer vedrørende en i stk. 1 omhandlet foranstaltning, som på tiltrædelsesdatoen allerede har været genstand for et udbud, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, gennemføres efter reglerne i dette udbud. Bestemmelserne i artikel 165 i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget finder imidlertid ikke anvendelse. Alle indkøbsprocedurer vedrørende en i stk. 1 nævnt foranstaltning, som endnu ikke har været genstand for et udbud, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, skal være i overensstemmelse med traktaternes bestemmelser, med de instrumenter, der er vedtaget i overensstemmelse hermed, samt med EF's politikker, herunder også politikker vedrørende miljøbeskyttelse, transport, transeuropæiske net, konkurrence og tilkendelse af offentlige kontrakter.

3.   Betalinger, som Kommissionen har foretaget i henhold til en i stk. 1 nævnt foranstaltning, falder ind under den første åbne forpligtelse, der er indgået i henhold til forordning (EF) nr. 1267/1999, og derefter i henhold til den forordning vedrørende Samhørighedsfonden, der er i kraft på det pågældende tidspunkt.

4.   Med hensyn til de i stk. 1 nævnte foranstaltninger forbliver reglerne om udgifters støtteberettigelse i henhold til forordning (EF) nr. 1267/1999 gældende, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, som Kommissionen skal træffe afgørelse om på anmodning af den berørte medlemsstat.

5.   Kommissionen kan undtagelsesvis og i behørigt begrundede tilfælde beslutte at tillade specifikke undtagelser fra de regler, der gælder i henhold til den forordning vedrørende Samhørighedsfonden, der er i kraft på tiltrædelsesdatoen, for de i stk. 1 nævnte foranstaltninger.

Artikel 29

Hvor betalingsperioden for flerårige tilsagn givet under SAPARD-programmet (14) vedrørende skovrejsning på landbrugsarealer, støtte til oprettelse af producentsammenslutninger eller landbrugsmiljøforanstaltninger går ud over den sidste tilladte dato for betalinger under SAPARD, vil der blive sørget for, at de udestående forpligtelser dækkes inden for programmet for udvikling af landdistrikterne for 2007-2013. Hvis det bliver nødvendigt med særlige overgangsforanstaltninger i denne forbindelse, vedtages disse i overensstemmelse med procedurerne i artikel 50, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene (15).

Artikel 30

1.   Bulgarien, der i overensstemmelse med sine forpligtelser endeligt lukkede Kozloduy-kernekraftværkets enhed 1 og enhed 2 inden 2003 med henblik på helt at nedlægge dem, forpligter sig til endeligt at lukke dette anlægs enhed 3 og enhed 4 i 2006 og til helt at nedlægge disse enheder.

2.   Fællesskabet yder i perioden 2007-2009 finansiel bistand til støtte for Bulgariens indsats for at nedlægge Kozloduy-kernekraftværkets enhed 1-4 og imødegå konsekvenserne af lukningen og nedlæggelsen.

Bistanden omfatter bl.a.: foranstaltninger til støtte for nedlæggelsen af Kozloduy-kernekraftværkets enhed 1-4, foranstaltninger til genopretning af miljøet i overensstemmelse med gældende fællesskabsret, foranstaltninger til modernisering af den konventionelle energiproduktion, transmissions- og distributionssektorerne i Bulgarien samt foranstaltninger med henblik på at forbedre energieffektiviteten, øge anvendelsen af vedvarende energikilder og forbedre energiforsyningssikkerheden.

For perioden 2007-2009 vil bistanden beløbe sig til 210 mio. EUR (2004-priser) som forpligtelsesbevillinger, der vil blive udbetalt i lige store årlige trancher på 70 mio. EUR (2004-priser).

Bistanden eller dele deraf kan stilles til rådighed som et bidrag fra Fællesskabet til den Internationale Støttefond for Nedlæggelsen af Kozloduy-kernekraftværket, som forvaltes af Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling.

3.   Kommissionen kan vedtage bestemmelser med henblik på gennemførelsen af den i stk. 2 omhandlede bistand. Bestemmelserne vedtages i henhold til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (16). Med henblik herpå bistås Kommissionen af et udvalg. Artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF finder anvendelse. Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til seks uger. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 31

1.   I det første år efter tiltrædelsen yder Den Europæiske Union midlertidig finansiel bistand, i det følgende benævnt »overgangsfaciliteten«, til Bulgarien og Rumænien med henblik på udvikling og styrkelse af deres administrative og retlige kapacitet til at gennemføre og håndhæve fællesskabslovgivningen og fremme udveksling af bedste praksis med tilsvarende instanser. Denne bistand skal finansiere institutionsopbygningsprojekter og begrænsede investeringer i mindre målestok i tilknytning hertil.

2.   Bistanden skal anvendes til fortsat at styrke den institutionelle kapacitet på visse områder ved hjælp af aktioner, der ikke kan finansieres over strukturfondene eller over fondene for udvikling af landdistrikterne.

3.   For så vidt angår projekter, der foregår i samarbejde mellem de offentlige administrationer med sigte på institutionsopbygning, finder proceduren for indkaldelse af tilbud gennem netværket af kontaktpunkter i medlemsstaterne fortsat anvendelse, således som det fremgår af rammeaftalerne med medlemsstaterne om førtiltrædelsesbistand.

Forpligtelsesbevillingerne til overgangsfaciliteten til fordel for Bulgarien og Rumænien udgør, angivet i 2004-priser, 82 mio. EUR i det første år efter tiltrædelsen til brug for nationale og horisontale prioriteter. Bevillingerne godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag.

4.   Bistand i henhold til overgangsfaciliteten fastlægges og gennemføres i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF) nr. 3906/89 om økonomisk bistand til visse lande i Central- og Østeuropa.

Artikel 32

1.   Der oprettes en likviditets- og Schengen-facilitet som et midlertidigt instrument for mellem tiltrædelsesdatoen og udgangen af 2009 at bistå Bulgarien og Rumænien med at finansiere aktioner ved EU's nye ydre grænser med henblik på gennemførelse af Schengen-reglerne og kontrollen ved de ydre grænser og for at medvirke til en forbedring af likviditeten i de nationale budgetter.

2.   For perioden 2007-2009 skal følgende beløb (2004-priser) stilles til rådighed for Bulgarien og Rumænien i form af betalinger af faste beløb fra en midlertidig likviditets- og Schengen-facilitet:

(mio. EUR i 2004-priser)

 

2007

2008

2009

Bulgarien

121,8

59,1

58,6

Rumænien

297,2

131,8

130,8

3.   Mindst 50 % af de midler, der tildeles hvert land i henhold til den midlertidige likviditet- og Schengen-facilitet, skal anvendes til at støtte Bulgarien og Rumænien i de initiativer, de er forpligtet til at finansiere ved EU's nye ydre grænser med henblik på gennemførelsen af Schengen-reglerne og kontrollen ved de ydre grænser.

4.   En tolvtedel af hvert årligt beløb skal betales til Rumænien på den første arbejdsdag i hver måned i det tilsvarende år. De tildelte faste beløb skal bruges inden tre år efter den første udbetaling. Bulgarien og Rumænien skal senest seks måneder efter udløbet af denne treårige periode forelægge en samlet rapport om den endelige forvaltning af de tildelte faste beløb i henhold til Schengen-delen af den midlertidige likviditets- og Schengen-facilitet med en redegørelse for udgifterne. Eventuelle ubrugte midler eller uretmæssigt anvendte midler skal tilbagebetales til Kommissionen.

5.   Kommissionen kan vedtage alle tekniske bestemmelser, der er nødvendige for driften af den midlertidige likviditets- og Schengen-facilitet.

Artikel 33

1.   Med forbehold af fremtidige politiske beslutninger fastsættes de samlede forpligtelsesbevillinger til strukturforanstaltninger til fordel for Bulgarien og Rumænien over treårsperioden 2007-2009 således:

(mio. EUR i 2004-priser)

 

2007

2008

2009

Bulgarien

539

759

1 002

Rumænien

1 399

1 972

2 603

2.   I de tre år 2007-2009 skal interventionernes omfang og art inden for den faste beløbsramme for disse lande fastsættes på grundlag af de regler, der til den tid gælder for udgifterne til strukturforanstaltninger.

Artikel 34

1.   Ud over de forordninger om udvikling af landdistrikterne, der er gældende på tiltrædelsesdatoen, anvendes bestemmelserne i afdeling I-III i bilag VIII på Bulgarien og Rumænien i perioden 2007-2009, og de særlige økonomiske bestemmelser i afdeling IV i bilag VIII anvendes på Bulgarien og Rumænien i hele programmeringsperioden 2007-2013.

2.   Med forbehold af fremtidige politiske beslutninger fastsættes de samlede forpligtelsesbevillinger fra EUGFL, Garantisektionen, til udvikling af landdistrikterne i Bulgarien og Rumænien til i alt 3 041 mio. EUR (2004-priser) over treårsperioden 2007-2009.

3.   Gennemførelsesbestemmelser med henblik på anvendelse af bestemmelserne i bilag VIII vedtages i det nødvendige omfang efter proceduren i artikel 50, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1260/1999.

4.   Rådet træffer med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet afgørelse om tilpasning af bestemmelserne i bilag VIII i det omfang, det er nødvendigt for at sikre sammenhængen med forordningerne om udvikling af landdistrikterne.

Artikel 35

De beløb, der er omhandlet i artikel 30, 31, 32, 33 og 34, tilpasses hvert år af Kommissionen efter prisudviklingen som et led i de årlige tekniske tilpasninger af de finansielle overslag.

AFSNIT IV

ANDRE BESTEMMELSER

Artikel 36

1.   Indtil udgangen af en periode på op til tre år efter tiltrædelsen kan Bulgarien eller Rumænien i tilfælde af alvorlige vanskeligheder, der vedvarende vil kunne ramme en økonomisk sektor, eller af vanskeligheder, der alvorligt vil kunne forringe den økonomiske situation i en bestemt egn, ansøge om tilladelse til at anvende beskyttelsesforanstaltninger, der vil gøre det muligt at genskabe balancen og at tilpasse den pågældende sektor til det indre markeds økonomi.

På samme vilkår kan en nuværende medlemsstat ansøge om tilladelse til at anvende beskyttelsesforanstaltninger over for Bulgarien, Rumænien eller begge disse stater.

2.   Efter anmodning fra den pågældende stat skal Kommissionen som hastesag fastsætte de beskyttelsesforanstaltninger, den finder nødvendige, og samtidig fastlægge vilkårene og gennemførelsesbestemmelserne for disse.

I tilfælde af alvorlige økonomiske vanskeligheder og efter udtrykkelig anmodning fra den pågældende medlemsstat træffer Kommissionen afgørelse inden for en frist på fem arbejdsdage fra modtagelsen af anmodningen ledsaget af oplysninger til vurdering heraf. De således vedtagne foranstaltninger finder anvendelse straks, skal tage hensyn til alle berørte parters interesser og må ikke medføre grænsekontrol.

3.   De i medfør af stk. 2 tilladte foranstaltninger kan indebære afvigelser fra bestemmelserne i EF-traktaten og denne akt, for så vidt og så længe det er ubetinget nødvendigt for at nå de i stk. 1 nævnte mål. Der skal fortrinsvis vælges foranstaltninger, som mindst muligt forstyrrer det indre markeds funktion.

Artikel 37

Har Bulgarien eller Rumænien undladt at opfylde tilsagn, der er givet under tiltrædelsesforhandlingerne, hvilket har voldt alvorlig skade for det indre markeds funktion, herunder tilsagn inden for alle sektorpolitikker vedrørende økonomiske aktiviteter med grænseoverskridende virkninger, eller medført overhængende fare for en sådan skade, kan Kommissionen, indtil udgangen af en periode på op til tre år efter tiltrædelsen, efter begrundet anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ, træffe passende foranstaltninger.

Foranstaltningerne skal stå i forhold til skaden, og der skal gives prioritet til foranstaltninger, som forstyrrer det indre markeds funktion mindst muligt, og, eventuelt, til anvendelsen af de nuværende sektorbeskyttelsesforanstaltninger. Sådanne beskyttelsesforanstaltninger må ikke påberåbes som et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller som en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstater. En beskyttelsesklausul kan bringes i anvendelse selv før tiltrædelsen på grundlag af overvågningsresultater, og de vedtagne foranstaltninger træder i kraft den første tiltrædelsesdag, medmindre de fastsætter en senere dato. Foranstaltningerne opretholdes kun, så længe det er ubetinget nødvendigt, og hæves under alle omstændigheder, når det relevante tilsagn er opfyldt. De kan dog anvendes ud over den i stk. 1 nævnte periode, så længe de relevante tilsagn ikke er opfyldt. Som reaktion på de fremskridt, som den berørte nye medlemsstat gør med hensyn til opfyldelsen af sine tilsagn, kan Kommissionen om nødvendigt tilpasse foranstaltningerne. Kommissionen orienterer Rådet i god tid, inden den ophæver beskyttelsesforanstaltninger, og tager behørigt hensyn til eventuelle bemærkninger fra Rådet i den forbindelse.

Artikel 38

Såfremt der i Bulgarien eller Rumænien er alvorlige mangler eller overhængende fare for sådanne mangler i gennemførelsen eller anvendelsen af rammeafgørelser eller andre relevante tilsagn, samarbejdsinstrumenter og afgørelser vedrørende gensidig anerkendelse på det strafferetlige område under EU-traktatens afsnit VI og af direktiver og forordninger vedrørende gensidig anerkendelse på det civilretlige område under EF-traktatens afsnit IV, kan Kommissionen indtil udgangen af en periode på op til tre år efter tiltrædelsen, efter begrundet anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ og efter høring af medlemsstaterne, træffe passende foranstaltninger og anføre betingelserne og de nærmere regler for gennemførelsen heraf.

Disse foranstaltninger kan tage form af midlertidig suspension af anvendelsen af relevante bestemmelser og afgørelser i forbindelserne mellem Bulgarien eller Rumænien og en anden medlemsstat eller andre medlemsstater, uden at dette berører et fortsat snævert retligt samarbejde. En beskyttelsesklausul kan bringes i anvendelse selv før tiltrædelsen på grundlag af overvågningsresultater, og de vedtagne foranstaltninger træder i kraft den første tiltrædelsesdag, medmindre de fastsætter en senere dato. Foranstaltningerne opretholdes kun, så længe det er ubetinget nødvendigt, og hæves under alle omstændigheder, når manglerne er blevet afhjulpet. De kan dog anvendes ud over den i stk. 1 nævnte periode, så længe disse mangler findes. Som reaktion på de fremskridt, som den berørte nye medlemsstat gør med hensyn til at afhjælpe de konstaterede mangler, kan Kommissionen om nødvendigt tilpasse foranstaltningerne efter høring af medlemsstaterne. Kommissionen orienterer Rådet i god tid, inden den ophæver beskyttelsesforanstaltninger, og tager behørigt hensyn til eventuelle bemærkninger fra Rådet i den forbindelse.

Artikel 39

1.   Hvis det på grundlag af Kommissionens løbende overvågning af de tilsagn, som Bulgarien og Rumænien har givet i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne, og navnlig Kommissionens overvågningsrapporter herom står klart, at forberedelserne til at overtage og gennemføre gældende fællesskabsret i Bulgarien eller Rumænien befinder sig på et sådant stadium, at der er alvorlig fare for, at enten Bulgarien eller Rumænien på en række vigtige områder vil være åbenlyst uforberedt til at opfylde kravene til medlemskab på tiltrædelsesdatoen den 1. januar 2007, kan Rådet med enstemmighed på grundlag af en henstilling fra Kommissionen beslutte, at datoen for denne stats tiltrædelse udskydes ét år til den 1. januar 2008.

2.   Uanset stk. 1 kan Rådet med kvalificeret flertal på grundlag af en henstilling fra Kommissionen træffe den i stk. 1 omhandlede afgørelse med hensyn til Rumænien, hvis der konstateres alvorlige mangler i Rumæniens opfyldelse af et eller flere af de tilsagn og krav, der er anført i bilag IX, punkt I.

3.   Uanset stk. 1 og med forbehold af artikel 37 kan Rådet med kvalificeret flertal på grundlag af en henstilling fra Kommissionen, og efter at der i efteråret 2005 er foretaget en detaljeret vurdering af Rumæniens fremskridt inden for konkurrencepolitik, træffe den i stk. 1 omhandlede afgørelse med hensyn til Rumænien, hvis der konstateres alvorlige mangler i Rumæniens opfyldelse af forpligtelserne i Europaaftalen (17) eller et eller flere af de tilsagn og krav, der er anført i bilag IX, punkt II.

4.   Hvis der træffes en afgørelse i henhold til stk. 1, 2 eller 3, vedtager Rådet med kvalificeret flertal straks de tilpasninger, der som følge af beslutningen om udskydelse nødvendigvis må foretages i denne akt, herunder dens bilag og tillæg.

Artikel 40

For at undgå forstyrrelser i det indre markeds funktion, må anvendelsen af Bulgariens og Rumæniens nationale lovgivning i de overgangsperioder, der er omhandlet i bilag VI og VII, ikke medføre grænsekontrol mellem medlemsstaterne.

Artikel 41

Hvis der er behov for overgangsforanstaltninger for at lette overgangen fra den nuværende ordning i Bulgarien og Rumænien til den ordning, som anvendelsen af den fælles landbrugspolitik medfører på de vilkår, der er fastsat i denne akt, vedtager Kommissionen sådanne foranstaltninger efter proceduren i artikel 25, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (18), eller eventuelt i de tilsvarende artikler i andre forordninger om de fælles markedsordninger for landbrug eller efter den relevante procedure som fastsat i gældende lovgivning. De i denne artikel omhandlede overgangsforanstaltninger kan vedtages i en periode på tre år efter tiltrædelsesdatoen, og de må ikke anvendes ud over denne periode. Rådet kan, med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter at have indhentet udtalelse fra Europa-Parlamentet, forlænge denne periode.

Overgangsforanstaltninger, der knytter sig til gennemførelsen af instrumenterne vedrørende den fælles landbrugspolitik, og som ikke er nærmere beskrevet i denne akt, men som er nødvendige på grund af tiltrædelsen, skal inden tiltrædelsen vedtages af Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, eller, hvis de vedrører instrumenter, der oprindeligt er vedtaget af Kommissionen, vedtages af denne efter den procedure, der kræves for at vedtage de pågældende instrumenter.

Artikel 42

Hvis der er behov for overgangsforanstaltninger for at lette overgangen fra den eksisterende ordning i Bulgarien og Rumænien til den ordning, som anvendelse af Fællesskabets bestemmelser på veterinær-, plantesundheds- og fødevaresikkerhedsområdet medfører, vedtager Kommissionen sådanne foranstaltninger efter den relevante procedure som fastsat i den gældende lovgivning. Foranstaltningerne træffes i en periode på tre år efter tiltrædelsesdatoen, og de må ikke anvendes ud over denne periode.

FEMTE DEL

BESTEMMELSER OM IVÆRKSÆTTELSEN AF DENNE AKT

AFSNIT I

NEDSÆTTELSE AF INSTITUTIONER OG ORGANER

Artikel 43

Europa-Parlamentet foretager de af tiltrædelsen nødvendiggjorte tilpasninger af sin forretningsorden.

Artikel 44

Rådet foretager de af tiltrædelsen nødvendiggjorte tilpasninger af sin forretningsorden.

Artikel 45

Der udnævnes en statsborger fra hver af de nye medlemsstater til Kommissionen fra tiltrædelsesdatoen. De nye medlemmer af Kommissionen udnævnes af Rådet, der efter høring af Europa-Parlamentet træffer afgørelse med kvalificeret flertal og efter fælles aftale med formanden for Kommissionen.

Mandatet for de således udnævnte medlemmer udløber samtidig med mandatet for de på tiltrædelsestidspunktet siddende medlemmer.

Artikel 46

1.   Fra tiltrædelsen udvides henholdsvis Domstolen og Retten i Første Instans ved udnævnelse af to dommere.

2.   Mandatet for en af de i overensstemmelse med stk. 1 udnævnte dommere ved Domstolen udløber den 6. oktober 2009. Denne dommer udpeges ved lodtrækning. Den anden dommers mandat udløber den 6. oktober 2012.

Mandatet for en af de i overensstemmelse med stk. 1 udnævnte dommere ved Retten i Første Instans udløber den 31. august 2007. Denne dommer udpeges ved lodtrækning. Den anden dommers mandat udløber den 31. august 2010.

3.   Domstolen foretager de af tiltrædelsen nødvendiggjorte tilpasninger af sit procesreglement.

Retten i Første Instans foretager med Domstolens samtykke de af tiltrædelsen nødvendiggjorte tilpasninger af sit procesreglement.

De således tilpassede procesreglementer godkendes af Rådet med kvalificeret flertal.

4.   Til pådømmelsen af de sager, der verserer for Domstolen eller Retten på tiltrædelsestidspunktet, og for hvilke den mundtlige forhandling er påbegyndt før denne dato, sættes Domstolen, Retten eller deres afdelinger i den sammensætning, som de havde før tiltrædelsen, og procesreglementerne anvendes, således som de var i kraft på dagen før tiltrædelsesdatoen.

Artikel 47

Revisionsretten udvides ved udpegelse af yderligere to medlemmer med et mandat på seks år.

Artikel 48

Det Økonomiske og Sociale Udvalg udvides fra tiltrædelsen ved beskikkelse af 27 medlemmer, der repræsenterer de forskellige grupper inden for det økonomiske og sociale liv i Bulgarien og Rumænien. Mandatet for de således beskikkede medlemmer udløber samtidig med mandatet for de på tiltrædelsestidspunktet siddende medlemmer.

Artikel 49

Regionsudvalget udvides ved beskikkelse af 27 medlemmer, der repræsenterer regionale og lokale organer i Bulgarien og Rumænien, og som enten skal være valgt til en regional eller lokal myndighed eller er politisk ansvarlige over for en valgt forsamling. Mandatet for de således beskikkede medlemmer udløber samtidig med mandatet for de på tiltrædelsestidspunktet siddende medlemmer.

Artikel 50

De af tiltrædelsen nødvendiggjorte tilpasninger af vedtægter og forretningsordener for de ved de oprindelige traktater oprettede udvalg foretages så hurtigt som muligt efter tiltrædelsen.

Artikel 51

1.   Der udpeges nye medlemmer af de udvalg, grupper og andre organer, der er oprettet ved traktaterne eller ved en retsakt vedtaget af institutionerne, på de vilkår og efter de procedurer, der er fastsat for udnævnelsen af medlemmer af disse udvalg, grupper og andre organer. Mandatet for de nyudnævnte medlemmer udløber samtidig med mandatet for de på tiltrædelsestidspunktet siddende medlemmer.

2.   Medlemskab af udvalg eller grupper, der er oprettet ved traktaterne eller ved en retsakt vedtaget af institutionerne, med et antal medlemmer, der er fastsat uanset antallet af medlemsstater, fornys fuldstændigt i forbindelse med tiltrædelsen, medmindre de aktuelle medlemmers mandat udløber senest et år efter tiltrædelsen.

AFSNIT II

ANVENDELSE AF INSTITUTIONERNES RETSAKTER

Artikel 52

Fra tiltrædelsen anses direktiver og beslutninger efter EF-traktatens artikel 249 og Euratom-traktatens artikel 161 som rettet til Bulgarien og Rumænien, i det omfang disse direktiver og beslutninger er rettet til alle de nuværende medlemsstater. Med undtagelse af direktiver og beslutninger, der træder i kraft i henhold til EF-traktatens artikel 254, stk. 1 og 2, anses de nævnte direktiver og beslutninger for at være blevet meddelt Bulgarien og Rumænien fra tiltrædelsen.

Artikel 53

1.   Medmindre der i denne akt er fastsat en anden frist herfor, iværksætter Bulgarien og Rumænien de forholdsregler, der er nødvendige for fra tiltrædelsen at overholde bestemmelserne i direktiver og beslutninger efter EF-traktatens artikel 249 og Euratom-traktatens artikel 161. De meddeler Kommissionen disse foranstaltninger inden tiltrædelsen eller i givet fald inden for den frist, der er fastsat i denne akt.

2.   I det omfang ændringer af direktiver efter EF-traktatens artikel 249 og Euratom-traktatens artikel 161, der foretages ved denne akt, kræver ændringer af de nuværende medlemsstaters love eller administrative bestemmelser, iværksætter de nuværende medlemsstater de forholdsregler, der er nødvendige for fra tiltrædelsen at overholde de ændrede direktiver, medmindre der i denne akt er fastsat en anden frist. De meddeler Kommissionen disse foranstaltninger inden tiltrædelsen, eller hvis det sker senere, inden for den frist, der er fastsat i denne akt.

Artikel 54

De ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser, der på Bulgariens og Rumæniens område skal sikre befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod farer, som er forbundet med ioniserende stråling, meddeles af disse stater til Kommissionen i overensstemmelse med Euratom-traktatens artikel 33 inden for en frist af tre måneder fra tiltrædelsen.

Artikel 55

Efter behørig begrundet anmodning fremsat af Bulgarien eller Rumænien til Kommissionen senest på tiltrædelsesdatoen kan Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommissionen - eller Kommissionen, hvis den oprindelige retsakt er vedtaget af Kommissionen - træffe foranstaltninger vedrørende midlertidige undtagelser fra institutionernes retsakter, som er vedtaget mellem den 1. oktober 2004 og tiltrædelsesdatoen. Foranstaltningerne vedtages efter de stemmeregler, der gælder for vedtagelsen af den retsakt, som der søges midlertidig undtagelse fra. Vedtages disse undtagelser efter tiltrædelsen, kan de anvendes fra tiltrædelsesdatoen.

Artikel 56

Hvis retsakter vedtaget af institutionerne før tiltrædelsen kræver tilpasning på grund af tiltrædelsen, og de nødvendige tilpasninger ikke er indeholdt i denne akt eller bilagene hertil, vedtager Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen - eller Kommissionen, hvis den oprindelige retsakt er vedtaget af Kommissionen - de fornødne retsakter. Vedtages disse tilpasninger efter tiltrædelsen, kan de anvendes fra tiltrædelsesdatoen.

Artikel 57

Medmindre der er truffet andre bestemmelser, vedtager Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af bestemmelserne i denne akt.

Artikel 58

De tekster til de af institutionerne og Den Europæiske Centralbank før tiltrædelsen vedtagne retsakter, som er udfærdiget af Rådet, Kommissionen eller Den Europæiske Centralbank på bulgarsk og rumænsk, får fra tiltrædelsen gyldighed på samme vilkår som de tekster, der er udfærdiget på de nuværende officielle sprog. De offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, såfremt teksterne på de nuværende sprog er blevet offentliggjort på denne måde.

AFSNIT III

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 59

Bilag I-IX og tillæggene dertil udgør en integrerende del af denne akt.

Artikel 60

Den Italienske Republiks regering fremsender til Republikken Bulgariens og Rumæniens regeringer en bekræftet afskrift på dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk af traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab samt de traktater, der har ændret eller suppleret disse, herunder traktaten vedrørende Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og af Det Europæiske Atomenergifællesskab, traktaten vedrørende Den Hellenske Republiks tiltrædelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og af Det Europæiske Atomenergifællesskab, traktaten vedrørende Kongeriget Spaniens og Republikken Portugals tiltrædelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab, traktaten om Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse af Den Europæiske Union og traktaten om Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union.

Teksterne til disse traktater, udfærdiget på bulgarsk og rumænsk, vedlægges denne akt. Disse tekster har gyldighed på samme vilkår som teksterne til de i stk. 1 nævnte traktater udfærdiget på de nuværende sprog.

Artikel 61

En bekræftet afskrift af de internationale aftaler, der er deponeret i arkiverne hos Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union, fremsendes til Republikken Bulgariens og Rumæniens regeringer ved generalsekretærens foranstaltning.


(1)  EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.

(2)  EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3.

(3)  De anførte tal for Bulgarien og Rumænien er vejledende og bygger på Eurostats prognose for 2003.«

(4)  EFT L 278 af 8.10.1976, s. 5. Senest ændret ved Rådets afgørelse 2002/772/EF, Euratom (EFT L 283 af 21.10.2002, s. 1).

(5)  De anførte tal er vejledende og bygger på Eurostats prognose for 2003.

(6)  EFT L 79 af 22.3.2002, s. 42.

(7)  Rådets forordning (EØF) nr. 3906/89 af 18.12.1989 om økonomisk bistand til visse lande i Central- og Østeuropa (EFT L 375 af 23.12.1989, s. 11). Senest ændret ved forordning (EF) nr. 769/2004 (EUT L 123 af 27.4.2004, s. 1).

(8)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2760/98 af 18.12.1998 om gennemførelse af et program for grænseoverskridende samarbejde inden for rammerne af Phare-programmet (EFT L 345 af 19.12.1998, s. 49). Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1822/2003 (EUT L 267 af 17.10.2003, s. 9).

(9)  EFT L 161 af 26.6.1999, s. 68.

(10)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25.6.2002 (EFT L 248, af 16.9.2002, s. 1).

(11)  Rådets forordning (EF) nr. 1267/1999 af 21.6.1999 om oprettelse af et strukturpolitisk førtiltrædelsesinstrument (EFT L 161 af 26.6.1999, s. 73). Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 769/2004 (EUT L 123 af 27.4.2004, s. 1).

(12)  EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 723/2004 (EUT L 124 af 27.4.2004, s. 1).

(13)  EFT L 130 af 25.5.1994, s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003 (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33).

(14)  Rådets forordning (EF) nr. 1268/1999 af 21.6.1999 om fællesskabsstøtte til førtiltrædelsesforanstaltninger inden for landbrug og udvikling af landdistrikter i ansøgerlandene i Central- og Østeuropa i førtiltrædelsesperioden (EFT L 161 af 26.6.1999, s. 87). Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2008/2004 (EUT L 349 af 25.11.2004, s. 12).

(15)  EFT L 161 af 26.6.1999, s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003 (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33).

(16)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(17)  Europaaftale om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Rumænien på den anden side (EFT L 357 af 31.12.1994, s. 2).

(18)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78.


BILAG I

Liste over konventioner og protokoller, som Bulgarien og Rumænien tiltræder ved tiltrædelsen (omhandlet i tiltrædelsesaktens artikel 3, stk. 3)

1.

Konvention af 19. juni 1980 om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser åbnet for undertegnelse i Rom den 19. juni 1980 (EFT L 266 af 9.10.1980, s. 1)

Konvention af 10. april 1984 om Den Hellenske Republiks tiltrædelse af konventionen om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, åbnet for undertegnelse i Rom den 19. juni 1980 (EFT L 146 af 31.5.1984, s. 1)

Første protokol af 19. december 1988 om De Europæiske Fællesskabers Domstols fortolkning af konventionen om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, åbnet for undertegnelse i Rom den 19. juni 1980 (EFT L 48 af 20.2.1989, s. 1)

Anden protokol af 19. december 1988 om tildeling af visse beføjelser til Domstolen for De Europæiske Fællesskaber vedrørende fortolkning af konventionen om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, åbnet for undertegnelse i Rom den 19. juni 1980 (EFT L 48 af 20.2.1989, s. 17)

Konvention af 18. maj 1992 om Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks tiltrædelse af konventionen om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, åbnet for undertegnelse i Rom den 19. juni 1980 (EFT L 333 af 18.11.1992, s. 1)

Konvention af 29. november 1996 om Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse af konventionen om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, åbnet for undertegnelse i Rom den 19. juni 1980, samt af første og anden protokol vedrørende Domstolens fortolkning af denne konvention (EFT C 15 af 15.1.1997, s. 10)

2.

Konvention af 23. juli 1990 om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EFT L 225 af 20.8.1990, s. 10)

Konvention af 21. december 1995 om Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse af konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EFT C 26 af 31.1.1996, s. 1)

Protokol af 25. maj 1999 om ændring af konventionen af 23. juli 1990 om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EFT C 202 af 16.7.1999, s. 1)

3.

Konvention af 26. juli 1995 udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT C 316 af 27.11.1995, s. 49)

Protokol af 27. september 1996 udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union, til konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT C 313 af 23.10.1996, s. 2)

Protokol af 29. november 1996 udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union om præjudiciel fortolkning ved De Europæiske Fællesskabers Domstol af konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT C 151 af 20.5.1997, s. 2)

Anden Protokol af 19. juni 1997 udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union, til konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT C 221 af 19.7.1997, s. 12)

4.

Konvention af 26. juli 1995 udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol-konventionen) (EFT C 316 af 27.11.1995, s. 2)

Protokol af 24. juli 1996 udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union, om præjudiciel fortolkning ved De Europæiske Fællesskabers Domstol af konventionen om oprettelse af en europæisk politienhed (EFT C 299 af 9.10.1996, s. 2)

Protokol af 19. juni 1997 udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 41, stk. 3, i Europol- konventionen, om privilegier og immuniteter for Europol, medlemmerne af Europols organer samt Europols vicedirektører og personale (EFT C 221 af 19.7.1997, s. 2)

Protokol af 30. november 2000 på grundlag af artikel 43, stk. 1, i konventionen om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol-Konventionen) om ændring af artikel 2 i og bilaget til denne konvention (EFT C 358 af 13.12.2000, s. 2)

Protokol af 28. november 2002 om ændring af konventionen om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol-konventionen) og protokollen om privilegier og immuniteter for Europol, medlemmerne af Europols organer samt Europols vicedirektører og personale (EFT C 312 af 16.12.2002, s. 2)

Protokol af 27. november 2003 udarbejdet på grundlag af artikel 43, stk. 1, i konventionen om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol-konventionen) om ændring af denne konvention (EUT C 2 af 6.1.2004, s. 3)

5.

Konvention af 26. juli 1995 udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union om brug af informationsteknologi på toldområdet (EFT C 316 af 27.11.1995, s. 34)

Protokol af 29. november 1996 udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union om præjudiciel fortolkning ved De Europæiske Fællesskabers Domstol af konventionen om brug af informationsteknologi på toldområdet (EFT C 151 af 20.5.1997, s. 16)

Protokol af 12. marts 1999 udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union om anvendelsesområdet for hvidvaskning af udbyttet fra kriminalitet i konventionen om brug af informationsteknologi på toldområdet og om tilføjelse af transportmidlets registreringsnummer i konventionens liste over oplysninger (EFT C 91 af 31.3.1999, s. 2)

Protokol af 8. maj 2003 udarbejdet i henhold til artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Union, om ændring af konventionen om brug af informationsteknologi på toldområdet for så vidt angår oprettelse af et elektronisk sagsregister på toldområdet (EUT C 139 af 13.6.2003, s. 2)

6.

Konvention af 26. maj 1997 udarbejdet på grundlag af artikel K.3, stk. 2, litra c), i traktaten om Den Europæiske Union, om bekæmpelse af bestikkelse, som involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater (EFT C 195 af 25.6.1997, s. 2)

7.

Konvention af 18. december 1997 udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union, om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne (EFT C 24 af 23.1.1998, s. 2)

8.

Konvention af 17. juni 1998 udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union, om afgørelser om frakendelse af førerretten (EFT C 216 af 10.7.1998, s. 2)

9.

Konvention af 29. maj 2000 udarbejdet af Rådet i henhold til artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Union om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater (EFT C 197 af 12.7.2000, s. 3)

Protokol af 16. oktober 2001 udarbejdet af Rådet i overensstemmelse med artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Union, til konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater (EFT C 326 af 21.11.2001, s. 2)


BILAG II

Liste over bestemmelser i Schengen-reglerne, således som disse er integreret i Den Europæiske Union, samt retsakter, der bygger på eller på anden måde vedrører disse, og som skal være bindende for og anvendes i de nye medlemsstater fra tiltrædelsestidspunktet (omhandlet i tiltrædelsesaktens artikel 4, stk. 1)

1.

Aftalen mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet den 14. juni 1985 (1).

2.

Følgende bestemmelser i konventionen undertegnet den 19. juni 1990 i Schengen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, den tilhørende slutakt og de tilhørende fælles erklæringer (2), som ændret ved nogle af retsakterne i punkt 8:

Artikel 1, i det omfang den vedrører bestemmelserne under dette punkt, artikel 3-7, bortset fra artikel 5, stk. 1, litra d), artikel 13, artikel 26 og 27, artikel 39, artikel 44-59, artikel 61-63, artikel 65-69, artikel 71-73, artikel 75 og 76, artikel 82, artikel 91, artikel 126-130, i det omfang de vedrører bestemmelserne under dette punkt, samt artikel 136 og fælles erklæring 1 og 3 i slutakten.

3.

Følgende bestemmelser i aftalerne om tiltrædelse af konventionen undertegnet den 19. juni 1990 i Schengen om gennemførelse af Schengen‐aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, slutakterne dertil og de tilhørende fælles erklæringer, som ændret ved nogle af retsakterne i punkt 8:

a)

aftalen af 27. november 1990 om Den Italienske Republiks tiltrædelse:

Artikel 4

Slutakt, del II, fælles erklæring 1

b)

aftalen af 25. juni 1991 om Den Italienske Republiks tiltrædelse:

Artikel 4

Slutakt, del II, fælles erklæring 1 og

Slutakt, del III, erklæring 2

c)

aftalen af 25. juni 1991 om Den Portugisiske Republiks tiltrædelse:

Artikel 4, 5 og 6

Slutakt, del II, fælles erklæring 1

d)

aftalen af 6. november 1992 om Den Hellenske Republiks tiltrædelse:

Artikel 3, 4 og 5

Slutakt, del II, fælles erklæring 1 og

Slutakt, del III, erklæring 2

e)

aftalen af 28. april 1995 om Republikken Østrigs tiltrædelse:

Artikel 4

Slutakt, del II, fælles erklæring 1

f)

aftalen af 19. december 1996 om Kongeriget Danmarks tiltrædelse:

Artikel 4, artikel 5, stk. 2, og artikel 6

Slutakt, del II, fælles erklæring 1 og 3

g)

aftalen af 19. december 1996 om Republikken Finlands tiltrædelse:

Artikel 4 og 5

Slutakt, del II, fælles erklæring 1 og 3

Erklæring fra Republikken Finlands regering om Ålandsøerne i slutaktens del III

h)

aftalen af 19. december 1996 om Kongeriget Sveriges tiltrædelse:

Artikel 4 og 5

Slutakt, del II, fælles erklæring 1 og 3

4.

Følgende aftaler, som Rådet har indgået i medfør af Schengen-protokollens artikel 6:

aftalen af 18. maj 1999, indgået af Rådet for Den Europæiske Union med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, herunder bilagene, slutakten, erklæringerne og brevvekslingen i tilknytning hertil (3), godkendt ved Rådets afgørelse 1999/439/EF (4)

aftalen af 30. juni 1999, indgået af Rådet for Den Europæiske Union med Republikken Island og Kongeriget Norge om fastsættelse af rettigheder og forpligtelser mellem Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den ene side og Republikken Island og Kongeriget Norge på den anden side på de områder af Schengen-reglerne, der gælder for disse stater (5), godkendt ved Rådets afgørelse 2000/29/EF (6)

aftalen undertegnet af Rådet for Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund den 25. oktober 2004 om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (7).

5.

Bestemmelserne i følgende afgørelser truffet af den Eksekutivkomité, der er nedsat ved konventionen undertegnet den 19. juni 1990 i Schengen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, som ændret ved nogle af retsakterne i punkt 8:

 

SCH/Com-ex (93) 10 Eksekutivkomitéens afgørelse af 14. december 1993 om ministrenes og statssekretærernes erklæringer

 

SCH/Com-ex (93) 14 Eksekutivkomitéens afgørelse af 14. december 1993 om forbedring af det praktiske retlige samarbejde om at bekæmpe ulovlig narkotikahandel

 

SCH/Com-ex (94) 16 rev Eksekutivkomitéens afgørelse af 21. november 1994 om erhvervelse af fælles ind- og udrejsestempler

 

SCH/Com-ex (94) 28 rev Eksekutivkomitéens afgørelse af 22. december 1994 om den i artikel 75 omhandlede attest for medbringelse af narkotika og psykotrope stoffer

 

SCH/Com-ex (94) 29 rev 2 Eksekutivkomitéens afgørelse af 22. december 1994 om iværksættelse af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 19. juni 1990

 

SCH/Com-ex (95) 21 Eksekutivkomitéens afgørelse af 20. december 1995 om hurtig udveksling mellem Schengen-staterne af statistiske og konkrete oplysninger om mulige mangler ved de ydre grænser

 

SCH/Com-ex (98) 1 rev 2 Eksekutivkomitéens afgørelse af 21. april 1998 om taskforcens aktiviteter, i det omfang den vedrører bestemmelserne i punkt 2 ovenfor

 

SCH/Com-ex (98) 26 def Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. september 1998 om nedsættelse af et stående udvalg for evaluering og anvendelse af Schengen-reglerne

 

SCH/Com-ex (98) 35 rev 2 Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. september 1998 om videregivelse af den fælles håndbog til ansøgerlandene

 

SCH/Com-ex (98) 37 rev 2 Eksekutivkomitéens afgørelse af 27.oktober 1998 om taskforcens aktiviteter, i det omfang den vedrører bestemmelserne i punkt 2 ovenfor

 

SCH/Com-ex (98) 51 rev 3 Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. december 1998 om grænseoverskridende politisamarbejde om forebyggelse og opklaring af strafbare handlinger

 

SCH/Com-ex (98) 52 rev 2 Eksekutivkomitéens afgørelse af 16.december 1998 om håndbogen vedrørende grænseoverskridende politisamarbejde, i det omfang den vedrører bestemmelserne i punkt 2 ovenfor

 

SCH/Com-ex (98) 57 Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. december 1998 om indførelse af en ensartet udformet garantierklæring vedrørende invitation, underhold og logi

 

SCH/Com-ex (98) 59 rev. Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. december 1998 om koordineret anvendelse af dokumentrådgivere

 

SCH/Com-ex (99) 1 rev 2 Eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 om reglerne for narkotika

 

SCH/Com-ex (99) 6 Eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 om reglerne for telekommunikation

 

SCH/Com-ex (99) 7 rev 2 Eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 om forbindelsesofficerer

 

SCH/Com-ex (99) 8 rev 2 Eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 om generelle principper for aflønning af informanter

 

SCH/Com-ex (99) 10 Eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 om ulovlig våbenhandel

 

SCH/Com-ex (99) 13 Eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 om den endelige udgave af håndbogen og de fælles konsulære visuminstrukser:

Bilag 1, 2, 3, 7, 8 og 15 til de fælles konsulære instrukser

Den fælles håndbog, i det omfang den vedrører bestemmelserne i punkt 2 ovenfor, herunder bilag 1, 5, 5A, 6, 10 og 13

 

SCH/Com-ex (99) 18 Eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 om forbedring af politisamarbejdet om forebyggelse og opklaring af strafbare handlinger

6.

Følgende erklæringer vedtaget af den Eksekutivkomité, der er nedsat ved konventionen undertegnet den 19. juni 1990 i Schengen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, i det omfang de vedrører bestemmelserne under punkt 2 ovenfor:

 

SCH/Com-ex (96) decl 6 rev 2 Eksekutivkomitéens erklæring af 26. juni 1996 om udlevering

 

SCH/Com-ex (97) decl 13 rev 2 Eksekutivkomitéens erklæring af 9. februar 1998 om bortførelse af mindreårige

7.

Følgende afgørelser truffet af den Centralgruppe, der er nedsat ved konventionen undertegnet den 19. juni 1990 i Schengen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, i det omfang de vedrører bestemmelserne under punkt 2 ovenfor:

 

SCH/C (98) 117 Centralgruppens afgørelse af 27. oktober 1998 om vedtagelse af foranstaltninger til bekæmpelse af illegal indvandring

 

SCH/C (99) 25 Centralgruppens afgørelse af 22. marts 1999 om de generelle principper for aflønning af informanter

8.

Følgende retsakter, der bygger på eller på anden måde vedrører Schengen-reglerne:

 

Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 af 29. maj 1995 om ensartet udformning af visa (EFT L 164 af 14.7.1995, s. 1)

 

Rådets beslutning 1999/307/EF af 1. maj 1999 om de nærmere bestemmelser for integration af Schengen-sekretariatet i Generalsekretariatet for Rådet (EFT L 119 af 7.5.1999, s. 49)

 

Rådets afgørelse 1999/435/EF af 20. maj 1999 om definition af Schengen-reglerne med henblik på, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om Den Europæiske Union, at fastsætte retsgrundlaget for de bestemmelser og afgørelser, der udgør Schengen-reglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 1)

 

Rådets afgørelse 1999/436/EF af 20. maj 1999 om fastsættelse, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om Den Europæiske Union, af retsgrundlaget for hver af de bestemmelser og afgørelser, der udgør Schengen-reglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 17)

 

Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31)

 

Rådets afgørelse 1999/848/EF af 13. december 1999 om en fuldstændig gennemførelse af Schengen-reglerne i Grækenland (EFT L 327 af 21.12.1999, s. 58)

 

Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29 maj. 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43)

 

Rådets afgørelse 2000/586/RIA af 28. september 2000 om indførelse af en procedure til ændring af artikel 40, stk. 4 og 5, artikel 41, stk. 7, og artikel 65, stk. 2, i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (EFT L 248 af 3.10.2000, s. 1)

 

Rådets afgørelse 2000/751/EF af 30. november 2000 om afklassificering af visse dele af Den Fælles Håndbog, der er vedtaget af Schengen-eksekutivkomitéen, som er nedsat ved konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 (EFT L 303 af 2.12.2000, s. 29)

 

Rådets afgørelse 2000/777/EF af 1. december 2000 om en fuldstændig gennemførelse af Schengen-reglerne i Danmark, Finland og Sverige samt i Island og Norge (EFT L 309 af 9.10.2000, s. 24)

 

Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (OJ L 81 af 21.3.2001, s. 1)

 

Rådets forordning nr. 789/2001/EF af 24. april 2001 om at forbeholde Rådet gennemførelsesbeføjelserne vedrørende visse detailbestemmelser og konkrete procedurer i forbindelse med behandling af visumansøgninger (EFT L 116 af 26.4.2001, s. 2)

 

Rådets forordning nr. 790/2001/EF af 24. april 2001 om at forbeholde Rådet gennemførelsesbeføjelserne vedrørende visse detailbestemmelser og konkrete procedurer i forbindelse med behandling af visumansøgninger (EFT L 116 af 26.4.2001, s. 5)

 

Rådets beslutning 2001/329/EF af 24. april 2001 om ajourføring af del VI og bilag 3, 6 og 13 til de fælles konsulære instrukser samt af bilag 5a, 6a og 8 til Den Fælles Håndbog (EFT L 116 af 26.4.2001, s. 32), i det omfang den vedrører bilag 3 til de fælles konsulære instrukser og bilag 5a til Den Fælles Håndbog

 

Rådets direktiv 2001/51/EF af 28. juni 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til artikel 26 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 (EFT L 187 af 10.7.2001, s. 45)

 

Rådets afgørelse 2001/886/RIA af 6. december 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) (EFT L 328 af 13.12.2001, s. 1)

 

Rådets forordning (EF) nr. 2414/2001 af 7. december 2001 om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EFT L 327 af 12.12.2001, s. 1)

 

Rådets afgørelse 2001/2424/RIA af 6. december 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) (EFT L 328 af 13.12.2001, s. 4)

 

Rådets forordning (EF) nr. 333/2002 af 18. februar 2002 om ensartet udformning af ark til påføring af visum udstedt af medlemsstater til personer, hvis rejsedokumenter ikke anerkendes af den medlemsstat, der udarbejder det pågældende ark (EFT L 53 af 23.2.2002, s. 4)

 

Rådets forordning (EF) nr. 334/2002 af 18. februar 2002 om ændring af forordning (EF) nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa (EFT L 53 af 23.2.2002, s. 7)

 

Rådets afgørelse 2002/192//EF af 28.februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20)

 

Rådets beslutning 2002/352/EF af 25. april 2002 om revision af Den Fælles Håndbog (EFT L 123 af 9.5.2002, s. 47)

 

Rådets afgørelse 2002/353/EF af 25.april 2002 om afklassificering af del II af Den Fælles Håndbog, der er vedtaget af Schengen-eksekutivkomitéen, som er nedsat ved konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 (EFT L 123 af 9.5.2002, s. 49)

 

Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 af 13. juni 2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere (EFT L 157 af 15.6.2002, s. 1)

 

Rådets beslutning 2002/587/EF af 12. juli 2002 om revision af Den Fælles Håndbog (EFT L 187 af 16.7.2002, s. 50)

 

Rådets rammeafgørelse 2002/946/RIA af 28. november 2002 om styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik på bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold (EFT L 328 af 5.12.2002, s. 1)

 

Rådets direktiv 2002/90/EF af 28. november 2002 om definition af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold (EFT L 328 af 5.12.2002. s. 17)

 

Rådets afgørelse 2003/170/RIA af 27. februar 2003 om fælles benyttelse af forbindelsesofficerer udsendt af medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder (EUT L 67 af 12.3.2003, s. 27)

 

Rådets forordning (EF) nr. 453/2003 af 6. marts 2003 om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EUT L 69 af 13.3.2003, s. 10)

 

Rådets afgørelse 2003/725/RIA af 2. oktober 2003 om ændring af bestemmelserne i artikel 40, stk. 1 og 7, i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (EUT L 260 af 11.10.2003, s. 37)

 

Rådets direktiv 2003/110/EF af 25. november 2003 om bistand ved gennemrejse i forbindelse med udsendelse med fly (EUT L 321 af 6.12.2003, s. 26)

 

Rådets forordning (EF) nr. 377/2004 af 19. februar 2004 om oprettelse af et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer (EUT L 64 af 2.3.2004, s. 1)

 

Rådets beslutning 2004/466/EF af 29. april 2004 om ændring af Den Fælles Håndbog med henblik på at indarbejde bestemmelser om målrettet grænsekontrol af ledsagede mindreårige (EUT L 157 af 30.4.2004, s. 136)

 

Rådets direktiv 2004/82/EF af 29. april 2004 om transportvirksomheders forpligtelse til at fremsende oplysninger om passagerer (EUT L 261 af 6.8.2004, s. 24)

 

Rådets beslutning 2004/573/EF af 29. april 2004 om tilrettelæggelse af samlet udsendelse med fly fra to eller flere medlemsstaters område af tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af individuelle afgørelser om udsendelse (EUT L 261 af 6.8.2004, s. 28)

 

Rådets beslutning 2004/574/EF af 29. april 2004 om ændring af Den Fælles Håndbog (EUT L 261 af 6.8.2004, s. 36)

 

Rådets beslutning 2004/512/EF af 8. juni 2004 om indførelse af visuminformationssystemet (VIS) (EUT L 213 af 15.6.2004, s. 5)

 

Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 af 26. oktober 2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (EUT L 349 af 25.11.2004, s. 1)

 

Rådets forordning (EF) nr. 2133/2004 af 13. december 2004 om forpligtelse for medlemsstaternes kompetente myndigheder til systematisk at stemple tredjelandsstatsborgeres rejsedokumenter ved passage af medlemsstaternes ydre grænser og om ændring i den henseende af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen og Den Fælles Håndbog (EUT L 369 af 16.12.2004, s. 5)

 

Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 af 13. december 2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder (EUT L 385 af 29.12.2004, s. 1)


(1)  EFT L 239 af 22.9.2000, s. 13.

(2)  EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19. Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 871/2004 (EUT L 162 af 30.4.2004, s. 29).

(3)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(4)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 35.

(5)  EFT L 15 af 20.1.2000, s. 2.

(6)  EFT L 15 af 20.1.2000, s. 1.

(7)  Indtil denne aftale indgås endeligt, i det omfang den finder foreløbig anvendelse.


BILAG III

Liste omhandlet i artikel 19 i tiltrædelsesakten: Tilpasning af institutionernes retsakter

1.   SELSKABSRET

INDUSTRIEL EJENDOMSRET

I.   EF-VAREMÆRKER

31994 R 0040: Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (EFT L 11 af 14.1.1994, s. 1), som ændret ved:

31994 R 3288: Rådets forordning (EF) nr. 3288/94 af 22.12.1994 (EFT L 349 af 31.12.1994, s. 83)

32003 R 0807: Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 af 14.4.2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36)

12003 T: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne - Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33)

32003 R 1653: Rådets forordning (EF) nr. 1653/2003 af 18.6.2003 (EUT L 245 af 29.9.2003, s. 36)

32003 R 1992: Rådets forordning (EF) nr. 1992/2003 af 27.10.2003 (EUT L 296 af 14.11.2003, s. 1)

32004 R 0422: Rådets forordning (EF) nr. 422/2004 af 19.2.2004 (EUT L 70 af 9.3.2004, s. 1).

Artikel 159a, stk. 1, affattes således:

»1.

Fra tiltrædelsesdatoen for Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Rumænien, Slovenien og Slovakiet (i det følgende benævnt »ny(e) medlemsstat(er)«) udvides et EF-varemærke, der er registreret, eller som der er ansøgt om i medfør af denne forordning inden de respektive tiltrædelsesdatoer, til at gælde for disse medlemsstaters områder, så det kan have samme retsvirkning overalt i Fællesskabet.«.

II.   SUPPLERENDE BESKYTTELSESCERTIFIKATER

1.

31992 R 1768: Rådets forordning (EØF) nr. 1768/92 af 18. juni 1992 om indførelse af et supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler (EFT L 182 af 2.7.1992, s. 1), som ændret ved:

11994 N: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne - Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse (EFT C 241 af 29.8.1994, s. 21)

12003 T: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne - Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33).

a)

I artikel 19a tilføjes følgende:

»k)

For ethvert lægemiddel, der er beskyttet ved et gyldigt grundpatent, og for hvilket første tilladelse til markedsføring som lægemiddel er meddelt efter 1. januar 2000, kan der udstedes et certifikat i Bulgarien, såfremt ansøgningen om certifikatet indgives inden seks måneder efter tiltrædelsesdatoen.

l)

For ethvert lægemiddel, der er beskyttet ved et gyldigt grundpatent, og for hvilket første tilladelse til markedsføring som lægemiddel er meddelt efter 1. januar 2000, kan der udstedes et certifikat i Rumænien. I tilfælde, hvor den i artikel 7, stk. 1, fastsatte periode er udløbet, indrømmes der mulighed for at ansøge om et certifikat i en periode på seks måneder, der indledes senest på tiltrædelsesdatoen.«.

b)

Artikel 20, stk. 2, affattes således:

»2.

Denne forordning finder anvendelse for supplerende beskyttelsescertifikater udstedt inden de respektive tiltrædelsesdatoer i overensstemmelse med den nationale lovgivning i Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumænien, Slovenien og Slovakiet.«.

2.

31996 R 1610: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1610/96 af 23. juli 1996 om indførelse af et supplerende beskyttelsescertifikat for plantebeskyttelsesmidler (EFT L 198 af 8.8.1996, s. 30), som ændret ved:

12003 T: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne - Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33).

a)

I artikel 19a tilføjes følgende:

»k)

For ethvert plantebeskyttelsesmiddel, der er beskyttet ved et gyldigt grundpatent, og for hvilket første tilladelse til markedsføring som plantebeskyttelsesmiddel er meddelt efter 1. januar 2000, kan der udstedes et certifikat i Bulgarien, såfremt ansøgningen om et certifikat indgives inden seks måneder efter tiltrædelsesdatoen.

l)

For ethvert plantebeskyttelsesmiddel, der er beskyttet ved et gyldigt grundpatent, og for hvilket første tilladelse til markedsføring som plantebeskyttelsesmiddel er meddelt efter 1. januar 2000, kan der udstedes et certifikat i Rumænien. I tilfælde, hvor den i artikel 7, stk. 1, fastsatte periode er udløbet, indrømmes der mulighed for at ansøge om et certifikat i en periode på seks måneder, der indledes senest på tiltrædelsesdatoen.«.

b)

Artikel 20, stk. 2, affattes således:

»2.

Denne forordning finder anvendelse for supplerende beskyttelsescertifikater udstedt inden de respektive tiltrædelsesdatoer i overensstemmelse med den nationale lovgivning i Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumænien, Slovenien og Slovakiet.«.

III.   EF-DESIGN

32002 R 0006: Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design (EFT L 3 af 5.1.2002, s. 1), som ændret ved:

12003 T: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne - Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33).

Artikel 110a, stk. 1, affattes således:

»1.

Fra tiltrædelsesdatoen for Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Rumænien, Slovenien og Slovakiet (i det følgende benævnt »ny(e) medlemsstat(er)«) udvides et EF-design, der er beskyttet, eller som der er ansøgt om i medfør af denne forordning inden de respektive tiltrædelsesdatoer, til at gælde for disse medlemsstaters områder, så det kan have samme retsvirkning overalt i Fællesskabet.«.

2.   LANDBRUG

1.

31989 R 1576: Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89 af 29. maj 1989 om fastlæggelse af almindelige regler for definition, betegnelse og præsentation af spiritus (EFT L 160 af 12.6.1989, s. 1), som senest ændret ved:

31992 R 3280: Rådets forordning (EØF) nr. 3280/92 af 9.11.1992 (EFT L 327 af 13.11.1992, s. 3),

31994 R 3378: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 3378/94 af 22.12.1994 (EFT L 366 af 31.12.1994, s. 1),

11994 N: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne - Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse (EFT C 241 af 29.8.1994, s. 21),

12003 T: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne - Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33),

32003 R 1882: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29.9.2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

a)

I artikel 1, stk. 4, nr. i), tilføjes følgende:

»(5)

Betegnelsen »frugtbrændevin« kan erstattes af betegnelsen »Pălincă«, dog kun for spiritus fremstillet i Rumænien.«

b)

I bilag II tilføjes følgende geografiske betegnelser:

i punkt 4: »Vinars Târnave«, »Vinars Vaslui«, »Vinars Murfatlar«, »Vinars Vrancea«, »Vinars Segarcea«

i punkt 6: »Сунгурларска гроздова ракия/Гроздова ракия от Сунгурларе/Sungurlarska grozdova rakiya/Grozdova rakiya from Sungurlare«, »Сливенска перла (Сливенска гроздова ракия/Гроздова ракия от Сливен)/Slivenska perla (Slivenska grozdova rakiya/Grozdova rakiya from Sliven)«, »Стралджанска мускатова ракия/Мускатова ракия от Стралджа/Straldjanska muscatova rakiya/Muscatova rakiya fra Straldja«, »Поморийска гроздова ракия/Гроздова ракия от Поморие/Pomoriyska grozdova rakiya/Grozdova rakiya fra Pomorie«, »Русенска бисерна гроздова ракия/Бисерна гроздова ракия от Русе/Rusenska biserna grozdova rakiya/Biserna grozdova rakiya fra Ruse«, »Бургаска мускатова ракия/Мускатова ракия от Бургас/Bourgaska muscatova rakiya/Muscatova rakiya fra Bourgas«, »Добруджанска мускатова ракия/Мускатова ракия от Добруджа/Dobrudjanska muscatova rakiya/Muscatova rakiya from Dobrudja«, »Сухиндолска гроздова ракия/Гроздова ракия от Сухиндол/Suhindolska grozdova rakiya/Grozdova rakiya fra Suhindol«, »Карловска гроздова ракия/Гроздова ракия от Карлово/Karlovska grozdova rakiya/Grozdova rakiya fra Karlovo«

i punkt 7: »Троянска сливова ракия/Сливова ракия от Троян/Troyanska slivova rakiya/Slivova rakiya fra Troyan«, »Силистренска кайсиева ракия/Кайсиева ракия от Силистра/Silistrenska kaysieva rakiya/Kaysieva rakiya fra Silistra«, »Тервелска кайсиева ракия/Кайсиева ракия от Тервел/Tervelska kaysieva rakiya/Kaysieva rakiya fra Tervel«, »Ловешка сливова ракия/Сливова ракия от Ловеч/Loveshka slivova rakiya/Slivova rakiya fra Lovech«, »Ţuică Zetea de Medieşu Aurit«, »Ţuică de Valea Milcovului«, »Ţuică de Buzău«, »Ţuică de Argeş«, »Ţuică de Zalău«, »Ţuică ardelenească de Bistriţa«, »Horincă de Maramureş«, »Horincă de Cămârzan«, »Horincă de Seini«, »Horincă de Chioar«, »Horincă de Lăpuş«, »Turţ de Oaş«, »Turţ de Maramureş«.

2.

31991 R 1601: Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91 af 10. juni 1991 om almindelige regler for definition, betegnelse og præsentation af aromatiserede vine, aromatiserede vinbaserede drikkevarer og aromatiserede cocktails af vinprodukter (EFT nr. L 149 af 14.6.1991, s. 1), som ændret ved:

31992 R 3279: Rådets forordning (EØF) nr. 3279/92 af 9.11.1992 (EFT L 327 af 13.11.1992, s. 1),

11994 N: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne - Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse (EFT C 241 af 29.8.1994, s. 21),

31994 R 3378: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 3378/94 af 22.12.1994 (EFT L 366 af 31.12.1994, s. 1),

31996 R 2061: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2061/96 af 8.10.1996 (EFT L 277 af 30.10.1996, s. 1),

32003 R 1882: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29.9.2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

I artikel 2, stk. 3, indsættes følgende litra efter litra h):

»i)

Pelin: en aromatiseret vinbaseret drikkevare, der fremstilles af hvid- eller rødvin, koncentreret druemost, druesaft (eller roesukker) og en nærmere bestemt urtetinktur, med et alkoholindhold på mindst 8,5 % vol., et sukkerindhold udtrykt i invertsukker på 45-50 g/l og et samlet syreindhold på mindst 3 g/l udtrykt i vinsyre.«

og litra i) bliver til litra j).

3.

31992 R 2075: Rådets forordning (EF) nr. 2075/92 af 30. juni 1992 om den fælles markedsordning for råtobak (EFT L 215 af 30.7.1992, s. 70), som ændret ved:

11994 N: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne - Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse (EFT C 241 af 29.8.1994, s. 21),

31994 R 3290: Rådets forordning (EF) nr. 3290/94 af 22.12.1994 (EFT L 349 af 31.12.1994, s. 105),

31995 R 0711: Rådets forordning (EF) nr. 711/95 af 27.3.1995 (EFT L 73 af 1.4.1995, s. 13),

31996 R 0415: Rådets forordning (EF) nr. 415/96 af 4.3.1996 (EFT L 59 af 8.3.1996, s. 3),

31996 R 2444: Rådets forordning (EF) nr. 2444/96 af 17.12.1996 (EFT L 333 af 21.12.1996, s. 4),

31997 R 2595: Rådets forordning (EF) nr. 2595/97 af 18.12.1997 (EFT L 351 af 23.12.1997, s. 11),

31998 R 1636: Rådets forordning (EF) nr. 1636/98 af 20.7.1998 (EFT L 210 af 28.7.1998, s. 23),

31999 R 0660: Rådets forordning (EF) nr. 660/1999 af 22.3.1999 (EFT L 83 af 27.3.1999, s. 10),

32000 R 1336: Rådets forordning (EF) nr. 1336/2000 af 19.6.2000 (EFT L 154 af 27.6.2000, s. 2),

32002 R 0546: Rådets forordning (EF) nr. 546/2002 af 25.3.2002 (EFT L 84 af 28.3.2002, s. 4),

32003 R 0806: Rådets forordning (EF) nr. 806/2003 af 14.4.2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1),

32003 R 2319: Rådets forordning (EF) nr. 2319/2003 af 17.12.2003 (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 17),

12003 T: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne - Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33).

a)

Følgende tilføjes i bilagets punkt V »Sun-Cured«:

 

»Molotova

 

Ghimpaţi

 

Bărăgan«

b)

Følgende tilføjes i bilagets punkt VI »Basmas«:

 

»Djebel

 

Nevrokop

 

Dupnitsa

 

Melnik

 

Ustina

 

Harmanli

 

Krumovgrad

 

Iztochen Balkan

 

Topolovgrad

 

Svilengrad

 

Srednogorska yaka«

c)

Følgende tilføjes i bilagets punkt VIII »Kaba Koulak (classic)«:

 

»Severna Bulgaria

 

Tekne«.

4.

31996 R 2201: Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for forarbejdede frugter og grøntsager (EFT L 297 af 21.11.1996, s. 29), som ændret ved:

31997 R 2199: Rådets forordning (EF) nr. 2199/97 af 30.10.1997 (EFT L 303 af 6.11.1997, s. 1),

31999 R 2701: Rådets forordning (EF) nr. 2701/1999 af 14.12.1999 (EFT L 327 af 21.12.1999, s. 5),

32000 R 2699: Rådets forordning (EF) nr. 2699/2000 af 4.12.2000 (EFT L 311 af 12.12.2000, s. 9),

32001 R 1239: Rådets forordning (EF) nr. 1239/2001 af 19.6.2001 (EFT L 171 af 26.6.2001, s. 1),

32002 R 0453: Kommissionens forordning (EF) nr. 453/2002 af 13.3.2002 (EFT L 72 af 14.3.2002, s. 9),

12003 T: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne - Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33),

32004 R 0386: Kommissionens forordning (EF) nr. 386/2004 af 1.3.2004 (EUT L 64 af 2.3.2004, s. 25).

Bilag III affattes således:

»BILAG III

Forarbejdningstærskler nævnt i artikel 5

Friske råvarer

(tons)

 

Tomater

Ferskner

Pærer

EF-tærskler

8 860 061

560 428

105 659

Nationale tærskler

Bulgarien

156 343

17 843

i.r.

Den Tjekkiske Republik

12 000

1 287

11

Grækenland

1 211 241

300 000

5 155

Spanien

1 238 606

180 794

35 199

Frankrig

401 608

15 685

17 703

Italien

4 350 000

42 309

45 708

Cypern

7 944

6

i.r.

Letland

i.r.

i.r.

i.r.

Ungarn

130 790

1 616

1 031

Malta

27 000

i.r.

i.r.

Nederlandene

i.r.

i.r.

243

Østrig

i.r.

i.r.

9

Polen

194 639

i.r.

i.r.

Portugal

1 050 000

218

600

Rumænien

50 390

523

i.r.

Slovakiet

29 500

147

i.r.

i.r. = ikke relevant«.

5.

31998 R 2848: Kommissionens forordning (EF) nr. 2848/98 af 22. december 1998 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2075/92 for så vidt angår præmieordningen, produktionskvoterne og den særstøtte, der ydes til producentsammenslutningerne, i tobakssektoren (EFT L 358 af 31.12.1998, s. 17), som ændret ved:

31999 R 0510: Kommissionens forordning (EF) nr. 510/1999 af 8.3.1999 (EFT L 60 af 9.3.1999, s. 54),

31999 R 0731: Kommissionens forordning (EF) nr. 731/1999 af 7.4.1999 (EFT L 93 af 8.4.1999, s. 20),

31999 R 1373: Kommissionens forordning (EF) nr. 1373/1999 af 25.6.1999 (EFT L 162 af 26.6.1999, s. 47),

31999 R 2162: Kommissionens forordning (EF) nr. 2162/1999 af 12.10.1999 (EFT L 265 af 13.10.1999, s. 13),

31999 R 2637: Kommissionens forordning (EF) nr. 2637/1999 af 14.12.1999 (EFT L 323 af 15.12.1999, s. 8),

32000 R 0531: Kommissionens forordning (EF) nr. 531/2000 af 10.3.2000 (EFT L 64 af 11.3.2000, s. 13),

32000 R 0909: Kommissionens forordning (EF) nr. 909/2000 af 2.5.2000 (EFT L 105 af 3.5.2000, s. 18),

32000 R 1249: Kommissionens forordning (EF) nr. 1249/2000 af 15.6.2000 (EFT L 142 af 16.6.2000, s. 3),

32001 R 0385: Kommissionens forordning (EF) nr. 385/2001 af 26.2.2001 (EFT L 57 af 27.2.2001, s. 18),

32001 R 1441: Kommissionens forordning (EF) nr. 1441/2001 af 16.7.2001 (EFT L 193 af 17.7.2001, s. 5),

32002 R 0486: Kommissionens forordning (EF) nr. 486/2002 af 18.3.2002 (EFT L 76 af 19.3.2002, s. 9),

32002 R 1005: Kommissionens forordning (EF) nr. 1005/2002 af 12.6.2002 (EFT L 153 af 13.6.2002, s. 3),

32002 R 1501: Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/2002 af 22.8.2002 (EFT L 227 af 23.8.2002, s. 16),

32002 R 1983: Kommissionens forordning (EF) nr. 1983/2002 af 7.11.2002 (EFT L 306 af 8.11.2002, s. 8),

32004 R 1809: Kommissionens forordning (EF) nr. 1809/2004 af 18.10.2004 (EUT L 318 af 19.10.2004, s. 18).

Bilag I affattes således:

»BILAG I

De procentsatser af garantitærsklen, der for de enkelte medlemsstaterne eller særlige regioner kræves for anerkendelse af producentsammenslutninger

Medlemsstat eller særlig region, hvor producentsammenslutningen er etableret

Procentsats

Tyskland, Spanien (undtagen Castilla y León, Navarra og Zona de Campezo i Baskerlandet), Frankrig (undtagen Nord-Pas-de-Calais og Picardiet), Italien, Portugal (undtagen den autonome region Azorerne), Belgien, Østrig, Rumænien

2 %

Grækenland (undtagen Ipiros), den autonome region Azorerne (Portugal), Nord-Pas-de-Calais og Picardiet (Frankrig), Bulgarien (undtagen Banite, Zlatograd, Madan og Dospat kommuner i Djebel og Veliki Preslav, Varbitsa, Shumen, Smiadovo, Varna, Dalgopol, Toshevo generelt, Dobrich, Kavarna, Krushari, Shabla og Antonovo kommuner i det nordlige Bulgarien

1 %

Castilla y Léon (Spanien), Navarra (Spanien), Zona de Campezo i Baskerlandet (Spanien), Ipiros (Grækenland), Banite, Zlatograd, Madan og Dospat kommuner i Djebel og Veliki Preslav, Varbitsa, Shumen, Smiadovo, Varna, Dalgopol, Toshevo generelt, Dobrich, Kavarna, Krushari, Shabla og Antonovo kommuner i det nordlige Bulgarien

0,3 %«

6.

31999 R 1493: Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1), som ændret ved:

32000 R 1622: Kommissionens forordning (EF) nr. 1622/2000 af 24.7.2000 (EFT L 194 af 31.7.2000, s. 1),

32000 R 2826: Rådets forordning (EF) nr. 2826/2000 af 19.12.2000 (EFT L 328 af 23.12.2000, s. 2),

32001 R 2585: Rådets forordning (EF) nr. 2585/2001 af 19.12.2001 (EFT L 345 af 29.12.2001, s. 10),

32003 R 0806: Rådets forordning (EF) nr. 806/2003 af 14.4.2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1),

12003 T: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne - Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33),

32003 R 1795: Kommissionens forordning (EF) nr. 1795/2003 af 13.10.2003 (EUT L 262 af 14.10.2003, s. 13).

a)

I artikel 6 tilføjes følgende:

»5.

For Bulgarien og Rumænien vil der blive tildelt nye plantningsrettigheder til produktion af kvalitetsvine fra et bestemt dyrkningsområde på højst 1,5 % af det samlede vindyrkningsareal, dvs. 2 302,5 ha for Bulgarien og 2 830,5 ha for Rumænien på tiltrædelsesdatoen. Disse rettigheder vil blive tildelt en national reserve, som artikel 5 finder anvendelse på.«

b)

I bilag III (vindyrkningszoner) indsættes følgende i punkt 2:

»g)

i Rumænien området Podişul Transilvaniei«

c)

I bilag III (vindyrkningszoner) affattes sidste punktum i punkt 3 således:

»d)

i Slovakiet Tokay-området.

e)

i Rumænien vindyrkningsarealer, der ikke er omfattet af punkt 2, litra g), eller punkt 5, litra f).«

d)

I bilag III (vindyrkningszoner) indsættes følgende i punkt 5:

»e)

i Bulgarien vindyrkningsarealerne i følgende områder: Dunavska Ravnina (Дунавска равнина), Chernomorski Rayon (Черноморски район), Rozova Dolina (Розова долина)

f)

i Rumænien vindyrkningsarealerne i følgende områder: Dealurile Buzăului, Dealu Mare, Severinului og Plaiurile Drâncei, Colinele Dobrogei, Terasele Dunării, det sydlige vindyrkningsområde, bl.a. sandstrækninger og andre gunstige områder«

e)

I bilag III (vindyrkningszoner) indsættes følgende i punkt 6:

»I Bulgarien omfatter vindyrkningszone C III a) vinarealer, der ikke er omfattet af punkt 5, litra e)«

f)

I bilag V, del D, punkt 3, tilføjes følgende:

»og i Rumænien«

7.

32000 R 1673: Rådets forordning (EF) nr. 1673/2000 af 27. juli 2000 om den fælles markedsordning for hør og hamp bestemt til fiberproduktion (EFT L 193 af 29.7.2000, s. 16), som ændret ved:

32002 R 0651: Kommissionens forordning (EF) nr. 651/2002 af 16.4.2002 (EFT L 101 af 17.4.2002, s. 3),

12003 T: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne - Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33),

32003 R 1782: Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29.9.2003 (EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1),

32004 R 0393: Rådets forordning (EF) nr. 393/2004 af 24.2.2004 (EUT L 65 af 3.3.2004, s. 4).

a)

Artikel 3, stk. 1, affattes således:

»1.

For lange hørfibre fastsættes der en maksimal garantimængde på 80 878 tons pr. produktionsår, som fordeles mellem alle medlemsstaterne i form af nationale garantimængder. Mængden fordeles således:

13 800 tons til Belgien

13 tons til Bulgarien

1 923 tons til Den Tjekkiske Republik

300 tons til Tyskland

30 tons til Estland

50 tons til Spanien

55 800 tons til Frankrig

360 tons til Letland

2 263 tons til Litauen

4 800 tons til Nederlandene

150 tons til Østrig

924 tons til Polen

50 tons til Portugal

42 tons til Rumænien

73 tons til Slovakiet

200 tons til Finland

50 tons til Sverige

50 tons til Det Forenede Kongerige.«

b)

I artikel 3, stk. 2, affattes indledningsafsnittet og litra a) således:

»2.

For korte hørfibre og hampefibre, for hvilke der kan ydes støtte, fastsættes der en maksimal garantimængde på 147 265 tons pr. produktionsår. Mængden fordeles således:

a)

nationale garantimængder til følgende medlemsstater:

10 350 tons til Belgien

48 tons til Bulgarien

2 866 tons til Den Tjekkiske Republik

12 800 tons til Tyskland

42 tons til Estland

20 000 tons til Spanien

61 350 tons til Frankrig

1 313 tons til Letland

3 463 tons til Litauen

2 061 tons til Ungarn

5 550 tons til Nederlandene

2 500 tons til Østrig

462 tons til Polen

1 750 tons til Portugal

921 tons til Rumænien

189 tons til Slovakiet

2 250 tons til Finland

2 250 tons til Sverige

12 100 tons til Det Forenede Kongerige.

Den nationale garantimængde, der er fastsat for Ungarn, vedrører dog kun hampefibre.«

8.

32003 R 1782: Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1), som ændret ved:

32004 R 0021: Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 af 17.12.2003 (EUT L 5 af 9.1.2004, s. 8),

32004 R 0583: Rådets forordning (EF) nr. 583/2004 af 22.3.2004 (EUT L 91 af 30.3.2004, s. 1),

32004 D 0281: Rådets afgørelse 2004/281/EF af 22.3.2004 (EFT L 93 af 30.3.2004, s. 1),

32004 R 0864: Rådets forordning (EF) nr. 864/2004 af 29.4.2004 (EUT L 161 af 30.4.2004, s. 48).

a)

Artikel 2, litra g), affattes således:

»g)

»nye medlemsstater« Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Rumænien, Slovenien og Slovakiet«.

b)

I artikel 5, stk. 2, tilføjes følgende i slutningen af første afsnit:

»Bulgarien og Rumænien sikrer dog, at arealer, der var permanente græsarealer den 1. januar 2007, forbliver permanente græsarealer.«

c)

I artikel 54, stk. 2, tilføjes følgende i slutningen af første afsnit:

»For Bulgarien og Rumænien er datoen for ansøgningerne om arealstøtte dog den 30. juni 2005.«

d)

I artikel 71g tilføjes følgende:

»9.

For Bulgarien og Rumænien:

a)

er den treårige referenceperiode i stk. 2 fra 2002 til 2004

b)

er det år, der er omhandlet i stk. 3, litra a), 2004

c)

ændres henvisningen i stk. 4, første afsnit, fra 2004 og/eller 2005 til 2005 og/eller 2006, og henvisningerne til 2004 ændres til 2005.«

e)

I artikel 71h tilføjes følgende:

»For Bulgarien og Rumænien ændres henvisningen til den 30. juni 2003 til den 30. juni 2005.«

f)

Artikel 74, stk. 1, affattes således:

»1.

Støtten ydes til nationale basisarealer i de traditionelle produktionsområder i bilag X.

Basisarealerne er følgende:

Bulgarien

21 800 ha

Grækenland

617 000 ha

Spanien

594 000 ha

Frankrig

208 000 ha

Italien

1 646 000 ha

Cypern

6 183 ha

Ungarn

2 500 ha

Østrig

7 000 ha

Portugal

118 000 ha«

g)

Artikel 78, stk. 1, affattes således:

»1.

Der fastsættes et maksimalt garantiareal på 1 648 000 ha, som der kan ydes støtte for.«

h)

Artikel 80, stk. 2, affattes således:

»2.

Støtten fastsættes til følgende beløb efter udbytterne i de berørte medlemsstater:

 

Produktionsåret 2004/2005 og i tilfælde af anvendelse af artikel 71

(EUR/ha)

Produktionsåret 2005/2006 og frem

(EUR/ha)

Bulgarien

345,225

Grækenland

1 323,96

561,00

Spanien

1 123,95

476,25

Frankrig:

 

 

det europæiske område

971,73

411,75

Fransk Guyana

1 329,27

563,25

Italien

1 069,08

453,00

Ungarn

548,70

232,50

Portugal

1 070,85

453,75

Rumænien

126,075«

i)

Artikel 81 affattes således:

»Artikel 81

Arealer

Der fastsættes et nationalt basisareal for hver producentmedlemsstat. For Frankrig fastsættes der imidlertid to basisarealer. Basisarealerne er følgende:

Bulgarien

4 166 ha

Grækenland

20 333 ha

Spanien

104 973 ha

Frankrig:

det europæiske område

Fransk Guyana

19 050 ha

4 190 ha

Italien

219 588 ha

Ungarn

3 222 ha

Portugal

24 667 ha

Rumænien

500 ha

En medlemsstat kan underinddele sit basisareal i delbasisarealer efter objektive kriterier.«

j)

Artikel 84 affattes således:

»Artikel 84

Arealer

1.   En medlemsstat yder EF-støtte inden for et loft, som beregnes ved at multiplicere antallet af hektar NGA som fastsat i stk. 3 med det gennemsnitlige støttebeløb på 120,75 EUR.

2.   Der fastsættes et maksimalt garantiareal på 829 229 ha.

3.   Det i stk. 2 omhandlede maksimale garantiareal fordeles på følgende NGA:

Nationale garantiarealer (NGA)

Belgien

100 ha

Bulgarien

11 984 ha

Tyskland

1 500 ha

Grækenland

41 100 ha

Spanien

568 200 ha

Frankrig

17 300 ha

Italien

130 100 ha

Cypern

5 100 ha

Luxembourg

100 ha

Ungarn

2 900 ha

Nederlandene

100 ha

Østrig

100 ha

Polen

4 200 ha

Portugal

41 300 ha

Rumænien

1 645 ha

Slovenien

300 ha

Slovakiet

3 100 ha

Det Forenede Kongerige

100 ha

4.   En medlemsstat kan underinddele sit NGA i underarealer efter objektive kriterier, særlig på regionalt niveau eller i forhold til produktionen.«

k)

I artikel 95, stk. 4, tilføjes følgende afsnit:

»For Bulgarien og Rumænien findes de samlede mængder, der er omhandlet i første afsnit, i bilag I, tabel f), til Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003, og de tages op til revision i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, sjette afsnit, i Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003.

For Bulgarien og Rumænien er tolvmånedersperioden i første afsnit 2006/2007.«

l)

I artikel 103, stk. 2, tilføjes følgende:

»For Bulgarien og Rumænien er det dog en betingelse for at anvende dette afsnit, at arealbetalingsordningen anvendes i 2007, og at artikel 66 bringes i anvendelse.«

m)

Artikel 105, stk. 1, affattes således:

»1.

Der udbetales et supplement til arealbetalingen på

291 EUR/ha for produktionsåret 2005/2006

285 EUR/ha for produktionsåret 2005/2007 og fremefter

for det areal, hvor der dyrkes hård hvede i de traditionelle produktionsregioner, der er nævnt i bilag X under iagttagelse af følgende lofter:

(hektar)

Bulgarien

21 800

Grækenland

617 000

Spanien

594 000

Frankrig

208 000

Italien

1 646 000

Cypern

6 183

Ungarn

2 500

Østrig

7 000

Portugal

118 000«

n)

I artikel 108, stk. 2, tilføjes følgende:

»For Bulgarien og Rumænien kan ansøgninger om betalinger dog ikke indgives for arealer, der pr. 30. juni 2005 var permanente græsarealer, blev anvendt til flerårige afgrøder eller henlå som skovarealer eller arealer med ikke landbrugsmæssig udnyttelse.«

o)

Artikel 110c, stk. 1, affattes således:

»1.

For følgende lande fastsættes et nationalt basisareal:

Bulgarien: 10 237 ha

Grækenland: 370 000 ha

Spanien: 70 000 ha

Portugal: 360 ha.«

p)

Artikel 110c, stk. 2, affattes således:

»2.

Støttebeløbet pr. støtteberettiget hektar fastsættes som følger:

Bulgarien: 263 EUR

Grækenland: 594 EUR for 300 000 ha og 342,85 EUR for de resterende 70 000

Spanien: 1 039 EUR

Portugal: 556 EUR.«

q)

Artikel 116, stk. 4, affattes således:

»4.

Følgende lofter finder anvendelse:

Medlemsstat

Rettigheder (x 1 000)

Belgien

70

Bulgarien

2 058,483

Den Tjekkiske Republik

66,733

Danmark

104

Tyskland

2 432

Estland

48

Grækenland

11 023

Spanien

19 580

Frankrig

7 842

Irland

4 956

Italien

9 575

Cypern

472,401

Letland

18,437

Litauen

17,304

Luxembourg

4

Ungarn

1 146

Malta

8,485

Nederlandene

930

Østrig

206

Polen

335,88

Portugal

2 690

Rumænien

5 880,620

Slovenien

84,909

Slovakiet

305,756

Finland

80

Sverige

180

Det Forenede Kongerige

19 492

I alt

89 607,008«

r)

Artikel 123, stk. 8, affattes således:

»8.

Følgende regionale lofter finder anvendelse:

Belgien

235 149

Bulgarien

90 343

Den Tjekkiske Republik

244 349

Danmark

277 110

Tyskland

1 782 700

Estland

18 800

Grækenland

143 134

Spanien

713 999 (1)

Frankrig

1 754 732 (2)

Irland

1 077 458

Italien

598 746

Cypern

12 000

Letland

70 200

Litauen

150 000

Luxembourg

18 962

Ungarn

94 620

Malta

3 201

Nederlandene

157 932

Østrig

373 400

Polen

926 000

Portugal

175 075 (3)

Rumænien

452 000

Slovenien

92 276

Slovakiet

78 348

Finland

250 000

Sverige

250 000

Det Forenede Kongerige

1 419 811 (4)

s)

Artikel 126, stk. 5, affattes således:

»5.

Følgende nationale lofter finder anvendelse:

Belgien

394 253

Bulgarien

16 019

Den Tjekkiske Republik

90 300

Danmark

112 932

Tyskland

639 535

Estland

13 416

Grækenland

138 005

Spanien (5)

1 441 539

Frankrig (6)

3 779 866

Irland

1 102 620

Italien

621 611

Cypern

500

Letland

19 368

Litauen

47 232

Luxembourg

18 537

Ungarn

117 000

Malta

454

Nederlandene

63 236

Østrig

375 000

Polen

325 581

Portugal (7)

416 539

Rumænien

150 000

Slovenien

86 384

Slovakiet

28 080

Finland

55 000

Sverige

155 000

Det Forenede Kongerige

1 699 511

t)

Artikel 130, stk. 3, andet afsnit, affattes således:

»For de nye medlemsstater gælder de nationale lofter i nedenstående tabel:

 

Tyre, stude, køer og kvier

Kalve på mere end én og under otte måneder og med en slagtet vægt op til 185 kg

Bulgarien

22 191

101 542

Den Tjekkiske Republik

483 382

27 380

Estland

107 813

30 000

Cypern

21 000

Letland

124 320

53 280

Litauen

367 484

244 200

Ungarn

141 559

94 439

Malta

6 002

17

Polen

1 815 430

839 518

Rumænien

1 148 000

85 000

Slovenien

161 137

35 852

Slovakiet

204 062

62 841«

u)

I artikel 143a tilføjes følgende stykke:

»For Bulgarien og Rumænien indføres der dog direkte betalinger efter følgende plan for stigninger udtrykt i procent af det gældende niveau for disse betalinger i Fællesskabet pr. 30. april 2004:

25 % i 2007

30 % i 2008

35 % i 2009

40 % i 2010

50 % i 2011

60 % i 2012

70 % i 2013

80 % i 2014

90 % i 2015

100 % fra 2016.«

v)

I artikel 143b, stk. 4, indsættes følgende nye afsnit:

»For Bulgarien og Rumænien gælder det dog, at landbrugsområdet i henhold til den generelle arealbetalingsordning er den del af landets udnyttede landbrugsareal, der er holdt i god landbrugsmæssig stand, uanset om det er opdyrket, og, hvor det er relevant, tilpasset i overensstemmelse med de objektive kriterier, som Bulgarien eller Rumænien fastsætter med Kommissionens samtykke.«

w)

Artikel 143b, stk. 9, affattes således:

»9.

Den generelle arealbetalingsordning skal være til rådighed for alle nye medlemsstater i en anvendelsesperiode, der løber indtil udgangen af 2006, med mulighed for forlængelse to gange med et år efter anmodning fra den nye medlemsstat. Den generelle arealbetalingsordning skal dog være til rådighed for Bulgarien og Rumænien i en anvendelsesperiode, der løber indtil udgangen af 2009, med mulighed for forlængelse to gange med et år efter deres anmodning. Med forbehold af bestemmelserne i stk. 11 kan en ny medlemsstat beslutte at bringe anvendelsen af ordningen til ophør ved udgangen af det første eller det andet år af anvendelsesperioden med henblik på at anvende enkeltbetalingsordningen. Nye medlemsstater skal underrette Kommissionen om, at de agter at ophøre med ordningen senest den 1. august i det sidste anvendelsesår.«

x)

I artikel 143b, stk. 11, indsættes følgende nye afsnit:

»Indtil udløbet af den generelle arealbetalingsordnings femårige anvendelsesperiode (dvs. 2011) vil procentsatsen i artikel 143a, stk. 2, være gældende for Bulgarien og Rumænien. Hvis anvendelsen af den generelle arealbetalingsordning forlænges ud over nævnte dato i henhold til en afgørelse truffet efter litra b), skal den procentsats, der er fastsat i artikel 143a, stk. 2, for 2011, gælde indtil udløbet af den generelle arealbetalingsordnings sidste anvendelsesår.«

y)

Artikel 143c, stk. 2, affattes således:

»2.

De nye medlemsstater skal med forbehold af Kommissionens tilladelse have mulighed for at supplere de direkte betalinger op til:

a)

for så vidt angår alle direkte betalinger: 55 % af niveauet for direkte betalinger i Fællesskabet pr. 30. april 2004 i 2004, 60 % i 2005 og 65 % i 2006 og fra 2007 op til 30 procentpoint over det gældende niveau som omhandlet i artikel 143a i det relevante år. For så vidt angår Bulgarien og Rumænien finder følgende satser anvendelse: 55 % af niveauet for direkte betalinger i Fællesskabet pr. 30. april 2004 i 2007, 60 % i 2008 og 65 % i 2009 og fra 2010 op til 30 procentpoint over det gældende niveau som omhandlet i artikel 143a i det relevante år. I kartoffelstivelsessektoren kan Den Tjekkiske Republik dog gå op til 100 % af niveauet for direkte betalinger i Fællesskabet i dets sammensætning pr. 30. april 2004. For så vidt angår de direkte betalinger, der er omhandlet i kapitel 7 i afsnit IV i denne forordning, finder følgende maksimumssatser dog anvendelse: 85 % i 2004, 90 % i 2005, 95 % i 2006 og 100 % fra 2007. For så vidt angår Bulgarien og Rumænien finder følgende maksimumsatser anvendelse: 85 % i 2007, 90 % i 2008, 95 % i 2009 og 100 % fra 2010;

eller

b)

i)

for så vidt angår direkte betalinger undtagen enkeltbetalingsordningen: det samlede niveau for direkte støtte, som landbrugeren ville have været berettiget til at modtage i den nye medlemsstat i kalenderåret 2003, produkt for produkt under en national ordning svarende til den fælles landbrugspolitik forhøjet med 10 procentpoint. For Litauen skal referenceåret dog være kalenderåret 2002, for Bulgarien og Rumænien skal referenceåret være kalenderåret 2006, og for Slovenien skal væksten være 10 procentpoint i 2004, 15 procentpoint i 2005, 20 procentpoint i 2006 og 25 procentpoint fra 2007.

ii)

for så vidt angår enkeltbetalingsordningen skal den samlede supplerende nationale direkte støtte, som kan ydes af en ny medlemsstat for et givet år, begrænses ved en særlig finansiel ramme. Denne ramme skal svare til forskellen mellem:

den samlede nationale direkte støtte svarende til den fælles landbrugspolitiks, som vil være til rådighed i de relevante nye medlemsstater i kalenderåret 2003, eller for Litauens vedkommende i kalenderåret 2002, hver gang forhøjet med 10 procentpoint. For Bulgarien og Rumænien skal referenceåret dog være kalenderåret 2006, og for Slovenien skal væksten være 10 procentpoint i 2004, 15 procentpoint i 2005, 20 procentpoint i 2006 og 25 procentpoint fra 2007,

og

de nye medlemsstaters nationale loft, jf. bilag VIIIa, eventuelt tilpasset i henhold til artikel 64, stk. 2, og artikel 70, stk. 2.

Til beregning af det samlede beløb, der er nævnt i første led, skal de nationale direkte betalinger og/eller komponenterne heraf svarende til EF's direkte betalinger og/eller komponenterne heraf, der er blevet lagt til grund for beregningen af de pågældende nye medlemsstaters reelle loft i henhold til artikel 64, stk. 2, artikel 70, stk. 2, og artikel 71c medregnes.

For hver af de pågældende direkte betalinger kan nye medlemsstater vælge at anvende enten mulighed a) eller b), der er omhandlet ovenfor.

Den samlede direkte støtte, som landbrugeren kan modtage efter tiltrædelsen i de nye medlemsstater under den relevante direkte betaling, herunder alle supplerende nationale direkte betalinger, må ikke overskride det niveau for direkte støtte, som han ville være berettiget til at modtage under den tilsvarende direkte betaling, som gælder for medlemsstaterne i Fællesskabet i dets sammensætning pr. 30. april 2004.«

z)

Artikel 154a, stk. 2, affattes således:

»2.

De i stk. 1 nævnte foranstaltninger kan vedtages i en periode, der begynder den 1. maj 2004 og udløber den 30. juni 2009, og deres anvendelse er begrænset til dette tidsrum. For Bulgarien og Rumænien skal perioden dog begynde den 1. januar 2007 og udløbe den 31. december 2011. På forslag af Kommissionen kan Rådet med kvalificeret flertal forlænge disse perioder.«

aa)

I bilag III indsættes følgende fodnote:

til overskriften til punkt A:

»* For Bulgariens og Rumæniens vedkommende er henvisningen til 2005 en henvisning til enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår.«

til overskriften til punkt B:

»* For Bulgariens og Rumæniens vedkommende er henvisningen til 2006 en henvisning til enkeltbetalingsordningens andet anvendelsesår.«

til overskriften til punkt C:

»* For Bulgariens og Rumæniens vedkommende er henvisningen til 2007 en henvisning til enkeltbetalingsordningens tredje anvendelsesår.«

ab)

Bilag VIIIa affattes således:

»BILAG VIIIa

Nationale lofter i henhold til artikel 71c

Lofterne er beregnet under hensyntagen til planen for stigninger i henhold til artikel 143a, hvorfor det ikke er noget krav, at de skal nedsættes.

(mio. EUR)

Kalenderår

Bulgarien

Den Tjekkiske Republik

Estland

Cypern

Letland

Litauen

Ungarn

Malta

Polen

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

2005

228,8

23,4

8,9

33,9

92,0

350,8

0,67

724,6

35,8

97,7

2006

266,7

27,3

12,5

39,6

107,3

420,2

0,83

881,7

41,9

115,4

2007

200,3

343,6

40,4

16,3

55,6

146,9

508,3

1,64

1 140,8

440,0

56,1

146,6

2008

240,4

429,2

50,5

20,4

69,5

183,6

634,9

2,05

1 425,9

527,9

70,1

183,2

2009

281,0

514,9

60,5

24,5

83,4

220,3

761,6

2,46

1 711,0

618,1

84,1

219,7

2010

321,2

600,5

70,6

28,6

97,3

257,0

888,2

2,87

1 996,1

706,4

98,1

256,2

2011

401,4

686,2

80,7

32,7

111,2

293,7

1 014,9

3,28

2 281,1

883,0

112,1

292,8

2012

481,7

771,8

90,8

36,8

125,1

330,4

1 141,5

3,69

2 566,2

1 059,6

126,1

329,3

2013

562,0

857,5

100,9

40,9

139,0

367,1

1 268,2

4,10

2 851,3

1 236,2

140,2

365,9

2014

642,3

857,5

100,9

40,9

139,0

367,1

1 268,2

4,10

2 851,3

1 412,8

140,2

365,9

2015

722,6

857,5

100,9

40,9

139,0

367,1

1 268,2

4,10

2 851,3

1 589,4

140,2

365,9

efter-følgende år

802,9

857,5

100,9

40,9

139,0

367,1

1 268,2

4,10

2 851,3

1 766,0

140,2

365,9«

ac)

Følgende indsættes i bilag X:

 

»BULGARIEN

 

Starozagorski

 

Haskovski

 

Slivenski

 

Yambolski

 

Burgaski

 

Dobrichki

 

Plovdivski«

ad)

Bilag XIb affattes således:

»BILAG XIb

Nationale basisarealer med markafgrøder og referenceudbytter i de nye medlemsstater, jf. artikel 101 og 103

 

Basisareal

(ha)

Referenceudbytter

(t/ha)

Bulgarien

2 625 258

2,90

Den Tjekkiske Republik

2 253 598

4,20

Estland

362 827

2,40

Cypern

79 004

2,30

Letland

443 580

2,50

Litauen

1 146 633

2,70

Ungarn

3 487 792

4,73

Malta

4 565

2,02

Polen

9 454 671

3,00

Rumænien

7 012 666

2,65

Slovenien

125 171

5,27

Slovakiet

1 003 453

4,06«

9.

32003 R 1788: Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 af 29. september 2003 om en tillægsafgift på mælk og mejeriprodukter (EUT nr. L 270 af 21.10.2003, s. 123), som ændret ved:

32004 D 0281: Rådets afgørelse 2004/281/EF af 22.3.2004 (EUT L 93 af 30.3.2004, s. 1).

a)

I artikel 1, stk. 4, indsættes følgende nye afsnit:

»For Bulgarien og Rumænien etableres der en særlig omstruktureringsreserve, jf. tabel g) i bilag I. Denne reserve frigives fra den 1. april 2009, hvis forbruget på bedriften af mælk og mælkeprodukter i hvert af disse lande er faldet siden 2002. Beslutningen om at frigive reserven og fordele den på leverancekvoter og kvoter til direkte salg træffes af Kommissionen efter proceduren i artikel 23, stk. 2, på grundlag af en vurdering af en rapport, som Bulgarien og Rumænien fremlægger for Kommissionen inden den 31. december 2008. Rapporten skal indeholde en detaljeret redegørelse for den faktiske omstruktureringsproces' resultater og tendenser i landets mejerisektor og navnlig overgangen fra produktion til forbrug på bedriften til produktion til markedet.«

b)

Artikel 1, stk. 5, affattes således:

»5.

For Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Rumænien, Slovenien og Slovakiet omfatter de omhandlede mængder al komælk og tilsvarende mælk, der leveres til køberen eller sælges direkte til forbrug som defineret i artikel 5, uanset om produktion eller markedsføring sker i medfør af en overgangsordning, der er gældende i disse lande.«

c)

I artikel 1 tilføjes følgende stykke:

»6.

For Bulgarien og Rumænien finder afgiften anvendelse fra den 1. april 2007.«

d)

Artikel 6, stk. 1, andet og tredje afsnit, affattes således:

»For Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Rumænien, Slovenien og Slovakiet er grundlaget for de individuelle referencemængder fastsat i tabel f) i bilag I.«

»For Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Rumænien, Slovenien og Slovakiet begynder tolvmånedersperioden for at fastsætte de individuelle referencemængder 1. april 2001 for Ungarn, 1. april 2002 for Malta og Litauen, 1. april 2003 for Den Tjekkiske Republik, Cypern, Estland, Letland og Slovakiet, 1. april 2004 for Polen og Slovenien og 1. april 2006 for Bulgarien og Rumænien.«.

e)

I artikel 6, stk. 1, indsættes følgende nye afsnit:

»For Bulgarien og Rumænien revideres fordelingen af den samlede mængde på leverancer og direkte salg, jf. tabel f) i bilag I, på grundlag af de faktiske tal for 2006 for leverancer og direkte salg, og hvis det er nødvendigt, tilpasses den af Kommissionen efter proceduren i artikel 23, stk. 2.«

f)

Artikel 9, stk. 2, andet afsnit, affattes således:

»For Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Polen, Rumænien, Slovenien og Slovakiet er er det referencefedtindhold, der er nævnt i stk. 1, lig med referencefedtindholdet for de mængder, som producenterne har fået tildelt pr. følgende datoer:. 31. marts 2002 for Ungarn, 31. marts 2003 for Litauen, 31. marts 2004 for Den Tjekkiske Republik, Cypern, Estland, Letland og Slovakiet, 31. marts 2005 for Polen og Slovenien og 31. marts 2007 for Bulgarien og Rumænien.«

g)

I artikel 9, stk. 5, indsættes følgende nye afsnit:

»For Rumænien revideres det i bilag II fastsatte referencefedtindhold på grundlag af tallene for hele 2004, og hvis det er nødvendigt, tilpasses det af Kommissionen efter proceduren i artikel 23, stk. 2.«

h)

I bilag I affattes tabel d), e), f) og g) således:

»d)

Perioden 2007/2008

Medlemsstat

Mængder, ton

Belgien

3 343 535,000

Bulgarien

979 000,000

Den Tjekkiske Republik

2 682 143,000

Danmark

4 499 900,000

Tyskland

28 143 464,000

Estland

624 483,000

Grækenland

820 513,000

Spanien

6 116 950,000

Frankrig

24 478 156,000

Irland

5 395 764,000

Italien

10 530 060,000

Cypern

145 200,000

Letland

695 395,000

Litauen

1 646 939,000

Luxembourg

271 739,000

Ungarn

1 947 280,000

Malta

48 698,000

Nederlandene

11 185 440,000

Østrig

2 776 895,000

Polen

8 964 017,000

Portugal

1 939 187,000

Rumænien

3 057 000,000

Slovenien

560 424,000

Slovakiet

1 013 316,000

Finland

2 431 047,324

Sverige

3 336 030,000

Det Forenede Kongerige

14 755 647,000

e)

Perioden 2008/2009 til 2014/2015

Medlemsstat

Mægder, ton

Belgien

3 360 087,000

Bulgarien

979 000,000

Den Tjekkiske Republik

2 682 143,000

Danmark

4 522 176,000

Tyskland

28 282 788,000

Estland

624 483,000

Grækenland

820 513,000

Spanien

6 116 950,000

Frankrig

24 599 335,000

Irland

5 395 764,000

Italien

10 530 060,000

Cypern

145 200,000

Letland

695 395,000

Litauen

1 646 939,000

Luxembourg

273 084,000

Ungarn

1 947 280,000

Malta

48 698,000

Nederlandene

11 240 814,000

Østrig

2 790 642,000

Polen

8 964 017,000

Portugal

1 948 550,000

Rumænien

3 057 000,000

Slovenien

560 424,000

Slovakiet

1 013 316,000

Finland

2 443 069,324

Sverige

3 352 545,000

Det Forenede Kongerige

14 828 597,000

f)

Referencemængder for leverancer og direkte salg, jf. artikel 6, stk. 1, andet afsnit

Medlemsstat

Referencemængder for leverancer, ton

Referencemængder for direkte salg, ton

Bulgarien

722 000

257 000

Den Tjekkiske Republik

2 613 239

68 904

Estland

537 188

87 365

Cypern

141 337

3 863

Letland

468 943

226 452

Litauen

1 256 440

390 499

Ungarn

1 782 650

164 630

Malta

48 698

Polen

8 500 000

464 017

Rumænien

1 093 000

1 964 000

Slovenien

467 063

93 361

Slovakiet

990 810

22 506

g)

Særlige omstruktureringsreservemængder, jf. artikel 1, stk. 4

Medlemsstat

Særlige omstruktureringsreservemængder, ton

Bulgarien

39 180

Den Tjekkiske Republik

55 788

Estland

21 885

Letland

33 253

Litauen

57 900

Ungarn

42 780

Polen

416 126

Rumænien

188 400

Slovenien

16 214

Slovakiet

27 472«

i)

I bilag II affattes tabellen således:

»REFERENCEFEDTINDHOLD

Medlemsstat

Referencefedtindhold (g/kg)

Belgien

36,91

Bulgarien

39,10

Den Tjekkiske Republik

42,10

Danmark

43,68

Tyskland

40,11

Estland

43,10

Grækenland

36,10

Spanien

36,37

Frankrig

39,48

Irland

35,81

Italien

36,88

Cypern

34,60

Letland

40,70

Litauen

39,90

Luxembourg

39,17

Ungarn

38,50

Nederlandene

42,36

Østrig

40,30

Polen

39,00

Portugal

37,30

Rumænien

35,93

Slovenien

41,30

Slovakiet

37,10

Finland

43,40

Sverige

43,40

Det Forenede Kongerige

39,70«.

3.   TRANSPORTPOLITIK

31996 L 0026: Rådets direktiv 96/26/EF af 29. april 1996 om adgang til erhvervet godstransport ad landevej og erhvervet personbefordring ad landevej samt om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, som skal lette den faktiske udøvelse af etableringsfrihed for de pågældende udøvere af transportvirksomhed inden for indenlandsk og international transport (EFT L 124 af 23.5.1996, s. 1), senest ændret ved:

31998 L 0076: Rådets direktiv 98/76/EF af 1.10.1998 (EFT L 277 af 14.10.1998, s. 17)

12003 T: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne - Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33),

32004 L 0066: Rådets direktiv 2004/66/EF af 26.4.2004 (EUT L 168 af 1.5.2004, s. 35).

a)

I artikel 10 tilføjes følgende stykker:

»11.

Uanset stk. 3 anses attester, der er udstedt til transportvirksomheder inden datoen for Bulgariens tiltrædelse, kun for ligestillede med attester, der er udstedt i henhold til bestemmelserne i dette direktiv, hvis de er udstedt til

virksomheder, der udfører international godstransport og personbefordring ad landevej i henhold til anordning 11 af 31. oktober 2002 om international personbefordring og godstransport ad vej (Statstidende nr. 108 af 19. november 2002) efter den 19. november 2002

virksomheder, der udfører godstransport og personbefordring ad landevej i henhold til anordning 33 af 3. november 1999 om offentlig personbefordring og godstransport på Bulgariens område, som ændret den 30. oktober 2002 (Statstidende nr. 108 af 19. november 2002) efter den 19. november 2002.

12.

Uanset stk. 3 anses attester, der er udstedt til transportvirksomheder inden datoen for Rumæniens tiltrædelse, kun for ligestillede med attester, der er udstedt i henhold til bestemmelserne i dette direktiv, hvis de er udstedt til virksomheder, der udfører international og indenlandsk godstransport og personbefordring ad landevej i henhold til transportministerens bekendtgørelse nr. 761 af 21. december 1999 om udpegelse, uddannelse og faglig certificering af personer, der permanent og faktisk koordinerer vejtransportvirksomhed, efter den 28. januar 2000.«

b)

Artikel 10b, stk. 2, affattes således:

»De berørte medlemsstater kan genudstede de i artikel 10, stk. 4-12, nævnte attester vedrørende faglig dygtighed efter certifikatmodellen i bilag Ia.«.

4.   FISKALE BESTEMMELSER

1.

31977 L 0388: Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter ‐ det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1), senest ændret ved:

11979 H: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasninger af traktaterne - Den Hellenske Republiks tiltrædelse (EFT L 291 af 19.11.1979, s. 95),

31980 L 0368: Rådets direktiv 80/368/EØF af 26.3.1980 (EFT L 90 af 3.4.1980, s. 41),

31984 L 0386: Rådets direktiv 84/386/EØF af 31.7.1984 (EFT L 208 af 3.8.1984, s. 58),

11985 I: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne - Kongeriget Spaniens og Republikken Portugals tiltrædelse (EFT nr. L 302 af 15.11.1985, s. 167)

31989 L 0465: Rådets direktiv 89/465/EØF af 18.7.1989 (EFT L 226 af 3.8.1989, s. 21)

31991 L 0680: Rådets direktiv 91/680/EØF af 16.12.1991 (EFT L 376 af 31.12.1991, s. 1)

31992 L 0077: Rådets direktiv 92/77/EØF af 19.10.1992 (EFT L 316 af 31.10.1992, s. 1)

31992 L 0111: Rådets direktiv 92/111/EØF af 14.12.1992 (EFT L 384 af 30.12.1992, s. 47)

31994 L 0004: Rådets direktiv 94/4/EF af 14.2.1994 (EFT L 60 af 3.3.1994, s. 14)

31994 L 0005: Rådets direktiv 94/5/EF af 14.2.1994 (EFT L 60 af 3.3.1994, s. 16)

31994 L 0076: Rådets direktiv 94/76/EF af 22.12.1994 (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 53)

31995 L 0007: Rådets direktiv 95/7/EF af 10.4.1995 (EFT L 102 af 5.5.1995, s. 18)

31996 L 0042: Rådets direktiv 96/42/EF af 25.6. 1996 (EFT L 170 af 9.7.1996, s. 34)

31996 L 0095: Rådets direktiv 96/95/EF af 20.12.1996 (EFT L 338 af 28.12.1996, s. 89)

31998 L 0080: Rådets direktiv 98/80/EF af 12.10.1998 (EFT L 281 af 17.10.1998, s. 31)

31999 L 0049: Rådets direktiv 1999/49/EF af 25.5.1999 (EFT L 139 af 2.6.1999, s. 27)

31999 L 0059: Rådets direktiv 1999/59/EF af 17.6.1999 (EFT L 162 af 26.6.1999, s. 63)

31999 L 0085: Rådets direktiv 1999/85/EF af 22.10.1999 (EFT L 277 af 28.10.1999, s. 34)

32000 L 0017: Rådets direktiv 2000/17/EF af 30.3.2000 (EFT L 84 af 5.4.2000, s. 24)

32000 L 0065: Rådets direktiv 2000/65/EF af 17.10.2000 (EFT L 269 af 21.10.2000, s. 44)

32001 L 0004: Rådets direktiv 2001/4/EF af 19.1.2001 (EFT L 22 af 24.1.2001, s. 17)

32001 L 0115: Rådets direktiv 2001/115/EF af 20.12. 2001 (EFT L 15 af 17.1.2002, s. 24)

32002 L 0038: Rådets direktiv 2002/38/EF af 7.5.2002 (EFT L 128 af 15.5.2002, s. 41)

32002 L 0093: Rådets direktiv 2002/93/EF af 3.12.2002 (EFT L 331 af 7.12.2002, s. 27)

12003 T: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasninger af traktaterne for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33)

32003 L 0092: Rådets direktiv 2003/92/EF af 7.10.2003 (EUT L 260 af 11.10.2003, s. 8)

32004 L 0007: Rådets direktiv 2004/7/EF af 20.1.2004 (EUT L 27 af 30.1.2004, s. 44)

32004 L 0015: Rådets direktiv 2004/15/EF af 10.2.2004 (EUT L 52 af 21.2.2004, s. 61)

32004 L 0066: Rådets direktiv 2004/66/EF af 26.4.2004 (EUT L 168 af 1.5.2004, s. 35).

I artikel 24a indsættes følgende led efter leddet

»-

i Den Tjekkiske Republik: EUR 35 000«:

»—

i Bulgarien: EUR 25 600«

og følgende led indsættes efter leddet

»-

i Polen: EUR 10 000«:

»-

i Rumænien: EUR 35 000«.

2.

31992 L 0083: Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer (EFT L 316 af 31.10.1992, s. 21), som ændret ved:

12003 T: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasninger af til traktaterne - Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33).

a)

Artikel 22, stk. 6, affattes således:

»6.

Bulgarien og Den Tjekkiske Republik kan anvende en reduceret punktafgiftssats på mindst 50 % af landets standardafgiftssats for ethanol, på ethanol, der produceres på frugtavleres destillerier, der på årsbasis producerer mere end ti hektoliter ethanol på grundlag af frugt, der leveres til dem af frugtavlerne selv. Anvendelsen af den reducerede afgiftssats er begrænset til højst 30 liter frugtbrændevin pr. producerende frugtavler pr. år og udelukkende til personligt forbrug.«

b)

Artikel 22, stk. 7, affattes således:

»7.

Ungarn, Rumænien og Slovakiet kan anvende en reduceret punktafgiftssats på mindst 50 % af landets standardafgiftssats for ethanol på ethanol, der produceres på frugtavleres destillerier, der på årsbasis producerer mere end ti hektoliter ethanol på grundlag af frugt, der leveres til dem af frugtavlerne selv. Anvendelsen af den reducerede afgiftssats er begrænset til højst 50 liter frugtbrændevin pr. producerende frugtavler pr. år og udelukkende til personligt forbrug. Kommissionen tager denne ordning op til fornyet overvejelse i 2015 og forelægger Rådet en rapport om eventuelle ændringer.«


(1)  Med forbehold af de særlige regler i forordning (EF) nr. 1454/2001.

(2)  Med forbehold af de særlige regler i forordning (EF) nr. 1452/2001.

(3)  Med forbehold af de særlige regler i forordning (EF) nr. 1453/2001.

(4)  Dette loft forhøjes midlertidigt med 100 000 til 1 519 811, indtil levende dyr under seks måneder kan eksporteres.«

(5)  Med forbehold af de særlige regler i forordning (EF) nr. 1454/2001.

(6)  Med forbehold af de særlige regler i forordning (EF) nr. 1452/2001.

(7)  Med forbehold af de særlige regler i forordning (EF) nr. 1453/2001.«


BILAG IV

Liste omhandlet i artikel 20 i tiltrædelsesakten: Supplerende tilpasning af institutionernes retsakter

LANDBRUG

A.   LANDBRUGSLOVGIVNING

1.

Traktat om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, tredje del, afsnit II, Landbruget

Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, ændrer forordningen om den fælles markedsordning for sukker, så der tages højde for Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, hvorved kvoterne for sukker og isoglucose samt det maksimale forsyningsbehov for import af råsukker tilpasses som angivet i nedenstående tabel, som kan tilpasses på samme måde som kvoterne for de nuværende medlemsstater, for at sikre overensstemmelse med principperne og målene for den til den tid gældende fælles markedsordning for sukker.

Aftalte mængder

(ton)

 

Bulgarien

Rumænien

Basismængde for sukker (1)

4 752

109 164

Heraf: A

4 320

99 240

B

432

9 924

Maksimalt forsyningsbehov (udtrykt i hvidt sukker) for import af råsukker

198 748

329 636

Basismængde for isoglucose (2)

56 063

9 981

Heraf: A

56 063

9 790

B

0

191

Hvis Bulgarien anmoder herom i 2006, overgår ovennævnte A- og B-basismængder for sukker til Bulgariens respektive A- og B-basismængder for isoglucose.

2.

31998 R 2848: Kommissionens forordning (EF) nr. 2848/98 af 22. december 1998 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2075/92 for så vidt angår præmieordningen, produktionskvoterne og den særstøtte, der ydes til producentsammenslutningerne, i tobakssektoren (EFT L 358 af 31.12.1998, s. 17), som ændret ved:

31999 R 0510: Kommissionens forordning (EF) nr. 510/1999 af 8.3.1999 (EFT L 60 af 9.3.1999, s. 54),

31999 R 0731: Kommissionens forordning (EF) nr. 731/1999 af 7.4.1999 (EFT L 93 af 8.4.1999, s. 20),

31999 R 1373: Kommissionens forordning (EF) nr. 1373/1999 af 25.6.1999 (EFT L 162 af 26.6.1999, s. 47),

31999 R 2162: Kommissionens forordning (EF) nr. 2162/1999 af 12.10.1999 (EFT L 265 af 13.10.1999, s. 13),

31999 R 2637: Kommissionens forordning (EF) nr. 2637/1999 af 14.12.1999 (EFT L 323 af 15.12.1999, s. 8),

32000 R 0531: Kommissionens forordning (EF) nr. 531/2000 af 10.3.2000 (EFT L 64 af 11.3.2000, s. 13),

32000 R 0909: Kommissionens forordning (EF) nr. 909/2000 af 2.5.2000 (EFT L 105 af 3.5.2000, s. 18),

32000 R 1249: Kommissionens forordning (EF) nr. 1249/2000 af 15.6.2000 (EFT L 142 af 16.6.2000, s. 3),

32001 R 0385: Kommissionens forordning (EF) nr. 385/2001 af 26.2.2001 (EFT L 57 af 27.2.2001, s. 18),

32001 R 1441: Kommissionens forordning (EF) nr. 1441/2001 af 16.7.2001 (EFT L 193 af 17.7.2001, s. 5),

32002 R 0486: Kommissionens forordning (EF) nr. 486/2002 af 18.3.2002 (EFT L 76 af 19.3.2002, s. 9),

32002 R 1005: Kommissionens forordning (EF) nr. 1005/2002 af 12.6.2002 (EFT L 153 af 13.6.2002, s. 3),

32002 R 1501: Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/2002 af 22.8.2002 (EFT L 227 af 23.8.2002, s. 16),

32002 R 1983: Kommissionens forordning (EF) nr. 1983/2002 af 7.11.2002 (EFT L 306 af 8.11.2002, s. 8),

32004 R 1809: Kommissionens forordning (EF) nr. 1809/2004 af 18.10.2004 (EUT L 318 af 19.10.2004, s. 18).

Senest ved tiltrædelsen vedtager Kommissionen, hvis det er relevant og under anvendelse af proceduren i artikel 23 i Rådets forordning (EØF) nr. 2075/92 af 30. juni 1992 om den fælles markedsordning for råtobak (3), de ændringer af Fællesskabets liste over anerkendte produktionsområder i bilag II til forordning (EF) nr. 2848/98, som er nødvendige for at tage hensyn til Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, navnlig med henblik på medtagelse af de udpegede bulgarske og rumænske produktionsområder på listen.

3.

32003 R 1782: Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1), som ændret ved:

32004 R 0021: Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 af 17.12.2003 (EUT L 5 af 9.1.2004, s. 8)

32004 R 0583: Rådets forordning (EF) nr. 583/2004 af 22.3.2004 (EUT L 91 af 30.3.2004, s. 1)

32004 D 0281: Rådets afgørelse 2004/281/EF af 22.3.2004 (EUT L 93 af 30.3.2004, s. 1)

32004 R 0864: Rådets forordning (EF) nr. 864/2004 af 29.4.2004 (EUT L 161 af 30.4.2004, s. 48).

a)

Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, vedtager de foranstaltninger, der er nødvendige for, at Bulgarien og Rumænien kan indarbejde støtten til frø i de støtteordninger, der er fastsat i afsnit III, kapitel 6, og afsnit IVa i forordning (EF) nr. 1782/2003.

i)

Disse bestemmelser omfatter en ændring af bilag XIa »Lofter over støtte til oliefrø i de nye medlemsstater, jf. artikel 99, stk. 3« i forordning (EF) nr. 1782/2003, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 583/2004, der affattes således:

»BILAG XIa

Lofter over støtte til oliefrø i de nye medlemsstater, jf. artikel 99, stk. 3

(mio. EUR)

Kalenderår

Bulgarien

Den Tjekkiske Republik

Estland

Cypern

Letland

Litauen

Ungarn

Malta

Polen

Rumænien

Slo-venien

Slovakiet

2005

0,87

0,04

0,03

0,10

0,10

0,78

0,03

0,56

0,08

0,04

2006

1,02

0,04

0,03

0,12

0,12

0,90

0,03

0,65

0,10

0,04

2007

0,11

1,17

0,05

0,04

0,14

0,14

1,03

0,04

0,74

0,19

0,11

0,05

2008

0,13

1,46

0,06

0,05

0,17

0,17

1,29

0,05

0,93

0,23

0,14

0,06

2009

0,15

1,75

0,07

0,06

0,21

0,21

1,55

0,06

1,11

0,26

0,17

0,07

2010

0,17

2,04

0,08

0,07

0,24

0,24

1,81

0,07

1,30

0,30

0,19

0,08

2011

0,22

2,33

0,10

0,08

0,28

0,28

2,07

0,08

1,48

0,38

0,22

0,09

2012

0,26

2,62

0,11

0,09

0,31

0,31

2,33

0,09

1,67

0,45

0,25

0,11

2013

0,30

2,91

0,12

0,10

0,35

0,35

2,59

0,10

1,85

0,53

0,28

0,12

2014

0,34

2,91

0,12

0,10

0,35

0,35

2,59

0,10

1,85

0,60

0,28

0,12

2015

0,39

2,91

0,12

0,10

0,35

0,35

2,59

0,10

1,85

0,68

0,28

0,12

2016

0,43

2,91

0,12

0,10

0,35

0,35

2,59

0,10

1,85

0,75

0,28

0,12

efterfølgende år

0,43

2,91

0,12

0,10

0,35

0,35

2,59

0,10

1,85

0,75

0,28

0,12«

ii)

De nationale maksimale mængder frø, som der ydes støtte til, fordeles således:

Aftalt fordeling af de nationale maksimale mængder frø, som der ydes støtte til

(tons)

 

Bulgarien

Rumænien

Risfrø (Oryza sativa L.)

883,2

100

Andre frøsorter end risfrø

936

2 294

b)

Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, vedtager de bestemmelser, der er nødvendige, for at Bulgarien og Rumænien kan indarbejde støtten til frø i de støtteordninger, der er fastsat i afsnit III, kapitel 6, og afsnit IVa i forordning (EF) nr. 1782/2003.

Der er opnået enighed om følgende tildeling af nationale garantitærskler for tobak:

Den tildeling af nationale garantitærskler for tobak, der er opnået enighed om

(tons)

 

Bulgarien

Rumænien

I alt, heraf:

47 137

12 312

I Flue Cured

9 023

4 647

II Light Air Cured

3 208

2 370

V Sun-cured

 

5 295

VI Basmas

31 106

 

VIII Kaba Koulak

3 800

 

B.   VETERINÆR- OG PLANTESUNDHEDSLOVGIVNING

31999 L 0105: Rådets direktiv 1999/105/EF af 22. december 1999 om markedsføring af forstligt formeringsmateriale (EFT L 11 af 15.1.2000, s. 17).

Hvor det er hensigtsmæssigt, og ved anvendelse af proceduren i artikel 26, stk. 3, i direktiv 1999/105/EF, tilpasser Kommissionen bilag I til dette direktiv for så vidt angår træarterne Pinus peuce Griseb., Fagus orientalis Lipsky, Quercus frainetto Ten. og Tilia tomentosa Moench.


(1)  I ton hvidt sukker.

(2)  I ton tørstof.

(3)  EFT L 215 af 30.7.1992, s. 70.


BILAG V

Liste omhandlet i artikel 21 i tiltrædelsesakten: Andre permanente bestemmelser

1.   SELSKABSRET

Traktat om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, tredje del, afsnit I, Frie varebevægelser

SÆRLIG ORDNING

For Bulgariens og Rumæniens vedkommende gælder det, at indehaveren - eller den adkomstberettigede - af et patent eller et supplerende beskyttelsescertifikat for et lægemiddel indgivet i en medlemsstat på et tidspunkt, hvor der ikke kunne opnås en sådan beskyttelse i en af ovennævnte nye medlemsstater for det pågældende middel, kan påberåbe sig de rettigheder, som er tilkendt ved det pågældende patent eller supplerende beskyttelsescertifikat, med henblik på at forhindre import og markedsføring af det pågældende middel i den eller de medlemsstater, hvor det er beskyttet i medfør af et patent eller et supplerende beskyttelsescertifikat, selv om midlet blev markedsført i den pågældende nye medlemsstat første gang af indehaveren selv eller med hans samtykke.

Enhver, der agter at importere eller markedsføre et af ovennævnte afsnit omhandlet lægemiddel i en medlemsstat, hvor produktet er patenteret eller nyder supplerende beskyttelse, skal i ansøgningen om denne import over for de kompetente myndigheder godtgøre, at indehaveren eller den adkomstberettigede af en sådan beskyttelse har fået meddelelse herom en måned forud.

2.   KONKURRENCEPOLITIK

Traktat om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, tredje del, afsnit VI, kapitel 1, Konkurrencereglerne

1.

Følgende støtteordninger og individuel støtte, som er trådt i kraft i en ny medlemsstat inden tiltrædelsesdatoen, og som fortsat gælder efter denne dato, vil ved tiltrædelsen blive anset for eksisterende støtte som defineret i EF-traktatens artikel 88, stk. 1:

a)

støtteforanstaltninger, der er trådt i kraft inden den 10. december 1994;

b)

støtteforanstaltninger opregnet i tillægget til dette bilag;

c)

støtteforanstaltninger, der inden tiltrædelsesdatoen er blevet vurderet af den nationale statsstøttekontrolmyndighed i den nye medlemsstat og fundet forenelige med gældende fællesskabsret, og som Kommissionen ikke har gjort indsigelse mod på grund af alvorlig tvivl om, hvorvidt foranstaltningen er forenelig med fællesmarkedet, jf. proceduren i stk. 2.

Alle efter tiltrædelsesdatoen stadig gældende foranstaltninger, som er statsstøtte, og som ikke opfylder de ovenfor omhandlede betingelser, anses efter tiltrædelsen, for så vidt angår anvendelsen af EF-traktatens artikel 88, stk. 3, som ny støtte.

Ovennævnte bestemmelser finder hverken anvendelse på støtte til transportsektoren eller til aktiviteter i tilknytning til produktion, forarbejdning eller afsætning af de i bilag I til EF-traktaten anførte produkter, dog med undtagelse af fiskevarer og heraf afledte produkter.

Ovennævnte bestemmelser berører endvidere hverken overgangsforanstaltningerne vedrørende konkurrencepolitikken i akten eller foranstaltningerne i bilag VII, kapitel 4, del B, til akten.

2.

I det omfang, en ny medlemsstat ønsker, at Kommissionen skal undersøge en støtteforanstaltning i henhold til proceduren i stk. 1, litra c), skal den regelmæssigt forelægge Kommissionen:

a)

en liste over eksisterende støtteforanstaltninger, som er blevet vurderet af den nationale statsstøttekontrolmyndighed, og som myndigheden har fundet forenelige med gældende fællesskabsret, og

b)

alle andre oplysninger, som er væsentlige for vurderingen af, om den støtteforanstaltning, der skal undersøges, er forenelig,

idet den overholder Kommissionens konkrete indberetningskrav.

Hvis Kommissionen ikke inden for 3 måneder efter modtagelsen af fyldestgørende oplysninger om denne foranstaltning eller efter modtagelsen af den nye medlemsstats erklæring, hvori den underretter Kommissionen om, at den anser de forelagte oplysninger for at være fyldestgørende, fordi de krævede yderligere oplysninger ikke foreligger eller allerede er forelagt, gør indsigelse mod den eksisterende støtteforanstaltning på baggrund af alvorlig tvivl om, hvorvidt foranstaltningen er forenelig med det fælles marked, anses Kommissionen for ikke at have gjort indsigelse.

Alle støtteforanstaltninger, der er forelagt Kommissionen efter proceduren i stk. 1, litra c), forud for tiltrædelsesdatoen, er omfattet af ovennævnte procedure, uanset om den pågældende nye medlemsstat allerede er blevet medlem af Unionen i løbet af undersøgelsesperioden.

3.

En kommissionsafgørelse om at gøre indsigelse mod en foranstaltning i medfør af stk. 1, litra c), anses for en afgørelse om at indlede en formel undersøgelsesprocedure, jf. Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (1).

Hvis en sådan afgørelse træffes inden tiltrædelsesdatoen, træder afgørelsen først i kraft på tiltrædelsesdatoen.

4.

Med forbehold af procedurerne for støtteordninger, som findes, jf. artikel 88 i EF-traktaten, vil støtteordninger og individuel støtte i transportsektoren, som er iværksat i en ny medlemsstat inden tiltrædelsesdatoen, og som fortsat finder anvendelse efter denne dato, på følgende betingelse blive anset for støtteordninger, som findes, jf. EF-traktatens artikel 88, stk. 1:

Kommissionen underrettes om støtteforanstaltningerne senest fire måneder efter tiltrædelsesdatoen. Underretningen skal indeholde oplysninger om retsgrundlaget for hver enkelt foranstaltning. Eksisterende støtteforanstaltninger og projekter med henblik på at indføre støtte eller ændre eksisterende støtte, som Kommissionen er underrettet om inden tiltrædelsesdatoen, anses for meddelt på tiltrædelsesdatoen.

Disse støtteforanstaltninger anses for at være »støtteordninger, som findes«, jf. EF-traktatens artikel 88, stk. 1, indtil udgangen af tredje år fra tiltrædelsesdatoen.

De nye medlemsstater skal om nødvendigt ændre disse støtteforanstaltninger med henblik på at efterleve de retningslinjer, der anvendes af Kommissionen, senest ved udgangen af det tredje år efter tiltrædelsesdatoen. Efter den dato anses enhver støtte, som er uforenelig med disse retningslinjer, for ny støtte.

5.

For så vidt angår Rumænien, finder stk. 1, litra c), kun anvendelse på støtteforanstaltninger, som den rumænske statsstøttekontrolmyndighed har vurderet efter denne dato, og med hensyn til hvilke Kommissionen på grundlag af løbende kontrol af de tilsagn, Rumænien afgav under tiltrædelsesforhandlingerne, har fundet, at Rumæniens håndhævelsesindsats på statsstøtteområdet i perioden op til tiltrædelsen har nået et tilfredsstillende niveau. Et sådant tilfredsstillende niveau anses kun for at være nået, når Rumænien har vist, at landet konsekvent foretager en fyldestgørende og korrekt statsstøttekontrol af al støtte, som ydes i Rumænien, herunder, at den rumænske statsstøttekontrolmyndighed vedtager og anvender fyldestgørende og korrekt begrundede afgørelser, som indeholder en nøje vurdering af den enkelte ordnings statsstøttekarakter og en korrekt anvendelse af forenelighedskriterierne.

Kommissionen kan ved alvorlig tvivl om en støtteforanstaltnings forenelighed med det fælles marked gøre indsigelse imod enhver støtte, der er bevilget i førtiltrædelsesperioden mellem den 1. september 2004 og den dato, der er fastsat i Kommissionens afgørelse, jf. ovenfor, om, at håndhævelsesindsatsen har nået et tilfredsstillende niveau. En sådan afgørelse fra Kommissionen om at gøre indsigelse mod en foranstaltning skal anses som en afgørelse om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure jf. forordning (EF) nr. 659/1999. Hvis en sådan afgørelse træffes inden tiltrædelsesdatoen, får afgørelsen først virkning på tiltrædelsesdatoen.

Hvis Kommissionen efter indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure træffer en negativ afgørelse, skal den bestemme, at Rumænien skal tage alle nødvendige skridt til rent faktisk at inddrive støtten hos støttemodtageren. Den støtte, der skal inddrives, skal være inklusive renter efter en passende sats, som fastsættes i henhold til forordning (EF) nr. 794/2004 (2) og påløbe fra samme dato.

3.   LANDBRUG

a)

Traktat om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, tredje del, afsnit II, Landbruget

1.

De offentlige lagre, der på tiltrædelsesdatoen findes i de nye medlemsstater som følge af deres markedsstøttepolitik, overtages af Fællesskabet til den værdi, der følger af anvendelsen af artikel 8 i Rådets forordning (EØF) nr. 1833/78 af 2. august 1978 om almindelige regler for finansiering af interventioner gennem Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen (3) Lagrene overtages kun, hvis der i Fællesskabet findes offentlig intervention i forbindelse med det berørte produkt, og hvis disse lagre opfylder Fællesskabets interventionskrav.

2.

Ethvert lager (såvel privat som offentligt), der er i fri omsætning på de nye medlemsstaters område på tiltrædelsesdatoen, og som overstiger, hvad der må anses for at være et normalt overført lager, skal afvikles for de nye medlemsstaters regning.

Begrebet »normalt overført lager« defineres for hvert produkt på grundlag af de specifikke kriterier og målsætninger, der gælder for hver fælles markedsordning.

3.

De i punkt 1 nævnte lagre fratrækkes den mængde, der overstiger de normalt overførte lagre.

4.

Kommissionen gennemfører og anvender de ovenfor skitserede ordninger efter proceduren i artikel 13 i Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (4) eller, i givet fald, efter proceduren i artikel 42, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 30. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker (5) eller i givet fald i de tilsvarende bestemmelser i de andre forordninger om fælles markedsordninger inden for landbruget, eller efter den relevante udvalgsprocedure som fastsat i den gældende lovgivning.

b)

Traktat om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, tredje del, afsnit VI, kapitel 1, Konkurrencereglerne

Med forbehold af procedurerne for støtteordninger, som findes, jf. EF-traktatens artikel 88, vil støtteordninger og individuel støtte til aktiviteter i tilknytning til produktion, forarbejdning eller afsætning af de i bilag I i EF-traktaten anførte produkter, bortset fra fiskevarer og deraf afledte produkter, som er iværksat i en ny medlemsstat inden tiltrædelsesdatoen, og som fortsat finder anvendelse efter denne dato, på følgende betingelser blive anset for støtteordninger, som findes, jf. EF-traktatens artikel 88, stk. 1:

Kommissionen underrettes om støtteforanstaltningerne senest fire måneder efter tiltrædelsesdatoen. Underretningen skal indeholde oplysninger om retsgrundlaget for hver enkelt foranstaltning. Eksisterende støtteforanstaltninger og projekter med henblik på at indføre støtte eller ændre eksisterende støtte, som Kommissionen er underrettet om inden tiltrædelsesdatoen, anses for meddelt på tiltrædelsesdatoen. Kommissionen offentliggør en oversigt over sådan støtte.

Disse støtteforanstaltninger anses for støtteordninger, som findes, jf. EF-traktatens artikel 88, stk. 1, indtil udgangen af tredje år fra tiltrædelsesdatoen.

De nye medlemsstater skal om nødvendigt ændre disse støtteforanstaltninger med henblik på at efterleve de retningslinjer, der anvendes af Kommissionen, senest ved udgangen af det tredje år efter tiltrædelsesdatoen. Efter den dato skal enhver støtte, der er uforenelig med disse retningslinjer, anses som ny støtte.

4.   TOLDUNIONEN

Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, tredje del, afsnit I, Frie varebevægelser, kapitel 1, Toldunionen

 

31992 R 2913: Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1) som ændret ved:

12003 T: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne - Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33).

 

31993 R 2454: Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1) som ændret ved:

32003 R 2286: Kommissionens forordning (EF) nr. 2286/2003 af 18.12.2003 (EUT L 343 af 31.12.2003, s. 1).

Forordning (EØF) nr. 2913/92 og nr. 2454/93 anvendes i de nye medlemsstater med forbehold af følgende særlige bestemmelser:

BEVIS FOR FÆLLESSKABSSTATUS (HANDEL INDEN FOR DET UDVIDEDE FÆLLESSKAB)

1.

Uanset artikel 20 i forordning (EØF) nr. 2913/92 er varer, som på tiltrædelsesdatoen er i midlertidigt oplag eller undergivet en af de toldbehandlinger og ‐procedurer, der er omhandlet i artikel 4, nr. 15, litra b), og artikel 4, nr. 16, litra b)-g), i nævnte forordning i det udvidede Fællesskab, eller som er under transport inden for det udvidede Fællesskab efter at have været undergivet eksportformaliteter, fritaget for told og andre toldforanstaltninger, når de er angivet til overgang til fri omsætning i det udvidede Fællesskab, på betingelse af at en af følgende forelægges:

a)

bevis for præferenceoprindelse, der er udstedt eller forelagt inden tiltrædelsesdatoen i overensstemmelse med en af nedennævnte Europaaftaler eller tilsvarende præferenceaftaler indgået mellem de nye medlemsstater indbyrdes, og som indeholder forbud mod toldgodtgørelse eller ‐fritagelse for materialer uden oprindelsesstatus, der anvendes til fremstilling af varer, for hvilke der er udstedt eller forelagt oprindelsesdokumenter (»ikke-drawback»-regel)

Europaaftalerne:

21994 A 1231 (24) Bulgarien: Europaaftale om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Bulgarien på den anden side - Protokol nr. 4 om definitionen af begrebet »varer med oprindelsesstatus« og om metoderne for administrativt samarbejde (6)

21994 A 1231 (20) Rumænien: Europaaftale om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Rumænien på den anden side - Protokol nr. 4 om definitionen af begrebet »varer med oprindelsesstatus« og om metoderne for administrativt samarbejde (7).

b)

ethvert af de beviser for EF-status, der er omhandlet i artikel 314c i forordning (EØF) nr. 2454/93

c)

et ATA-carnet udstedt inden tiltrædelsesdatoen i en nuværende medlemsstat eller i en ny medlemsstat.

2.

Med henblik på udstedelse af et bevis som nævnt i stk. 1, litra b), med henvisning til situationen på tiltrædelsesdatoen og i tilslutning til artikel 4, nr. 7, i forordning (EØF) nr. 2913/92 forstås ved »fællesskabsvarer«, varer som

fuldt ud er fremstillet på en af de nye medlemsstaters område på samme betingelser som dem, der er nævnt i artikel 23 i forordning (EØF) nr. 2913/92, uden at der i varerne indgår varer, som er indført fra andre lande eller områder, eller

er indført fra andre lande eller områder end det pågældende land, og som er bragt i fri omsætning i det pågældende land, eller

er fremstillet i det pågældende land enten udelukkende af de i andet led omhandlede varer eller af de i første og andet led omhandlede varer.

3.

Med henblik på kontrol af et bevis som nævnt i punkt 1, litra a), finder bestemmelserne om definitionen af begrebet »varer med oprindelsesstatus« og om metoderne for administrativt samarbejde i henhold til de respektive Europaaftaler eller tilsvarende præferenceaftaler indgået mellem de nye medlemsstater indbyrdes anvendelse. Anmodninger om efterfølgende kontrol af disse beviser skal accepteres af de kompetente toldmyndigheder i de nuværende medlemsstater og i de nye medlemsstater i tre år efter, at det pågældende oprindelsesdokument er udstedt, og disse myndigheder kan fremsætte anmodninger herom i tre år efter, at oprindelsesdokumentet er godkendt som støtte for en angivelse om overgang til fri omsætning.

BEVIS FOR PRÆFERENCEOPRINDELSE (HANDEL MED TREDJELANDE, HERUNDER TYRKIET SOM LED I PRÆFERENCEAFTALER OM LANDBRUG, KUL- OG STÅLPRODUKTER)

4.

Med forbehold af anvendelsen af en hvilken som helst foranstaltning, der hidrører fra den fælles handelspolitik, skal oprindelsesdokumenter, der er korrekt udstedt af tredjelande eller forelagt som led i præferenceaftaler, som de nye medlemsstater har indgået med disse lande, eller udstedt eller forelagt som led i de nye medlemsstaters unilaterale nationale lovgivning, accepteres i de pågældende nye medlemsstater, såfremt:

a)

en sådan oprindelsesstatus giver præferencetoldbehandling på basis af de præferencetoldforanstaltninger, der er indeholdt i aftaler eller ordninger, som Fællesskabet har indgået med eller vedtaget over for de pågældende tredjelande eller grupper af lande som fastsat i artikel 20, stk. 3, litra d) og e), i forordning (EØF) nr. 2913/92, og

b)

oprindelsesdokumentet og transportdokumenterne blev udstedt eller forelagt senest dagen før tiltrædelsesdatoen, og

c)

oprindelsesdokumentet forelægges toldmyndighederne inden fire måneder efter tiltrædelsesdatoen.

Når varer er blevet angivet til overgang til fri omsætning i en ny medlemsstat inden tiltrædelsesdatoen, kan oprindelsesdokumenter, der udstedes eller forelægges med tilbagevirkende kraft i henhold til præferenceaftaler eller ‐ordninger, der var i kraft i den pågældende nye medlemsstat på datoen for overgang til fri omsætning, også accepteres i den pågældende nye medlemsstat, på betingelse af at dokumentet forelægges toldmyndighederne inden fire måneder efter tiltrædelsen.

5.

Bulgarien og Rumænien er bemyndiget til at opretholde tilladelser, med hvilke der er indrømmet status af »godkendte eksportører« som led i aftaler indgået med tredjelande, såfremt:

a)

en sådan bestemmelse også er hjemlet i de aftaler, som disse tredjelande har indgået med Fællesskabet inden tiltrædelsesdatoen, og

b)

de godkendte eksportører anvender oprindelsesreglerne i disse aftaler.

De nye medlemsstater skal senest et år efter tiltrædelsesdatoen erstatte disse tilladelser med nye tilladelser, der er udstedt efter bestemmelserne i EF-lovgivningen.

6.

Med henblik på kontrol af et bevis som nævnt i punkt 4 finder bestemmelserne om definitionen af begrebet »varer med oprindelsesstatus« og om metoderne for administrativt samarbejde i henhold til de relevante aftaler eller ordninger anvendelse. Anmodninger om efterfølgende kontrol af disse beviser skal accepteres af de kompetente toldmyndigheder i de nuværende medlemsstater og i de nye medlemsstater i tre år efter, at det pågældende oprindelsesdokument er udstedt, og disse myndigheder kan fremsætte anmodninger herom i tre år efter, at oprindelsesdokumentet er godkendt som støtte for en angivelse om overgang til fri omsætning.

7.

Med forbehold af anvendelsen af en hvilken som helst foranstaltning, der hidrører fra den fælles handelspolitik, skal oprindelsesdokumenter, der udstedes med tilbagevirkende kraft af tredjelande som led i præferenceaftaler, som Fællesskabet har indgået med disse lande, accepteres i de nye medlemsstater med henblik på overgang til fri omsætning af varer, der på datoen for tiltrædelsen er under transport eller i midlertidigt oplag, i et toldoplag eller i en frizone i et af disse tredjelande eller i den nye medlemsstat, hvis den nye medlemsstat, hvor overgang til fri omsætning finder sted, for så vidt angår de berørte produkter ikke havde nogen gældende frihandelsaftale med tredjelandet på det tidspunkt, hvor transportdokumenterne blev udstedt, og såfremt:

a)

en sådan oprindelsesstatus giver præferencetoldbehandling på basis af de præferencetoldforanstaltninger, der er indeholdt i aftaler eller ordninger, som Fællesskabet har indgået med eller vedtaget over for de pågældende tredjelande eller grupper af lande som fastsat i artikel 20, stk. 3, litra d) og e), i forordning (EØF) nr. 2913/92 og

b)

transportdokumenterne blev udstedt senest dagen før tiltrædelsesdatoen, og

c)

oprindelsesdokumentet, der er udstedt med tilbagevirkende kraft, forelægges toldmyndighederne inden fire måneder efter tiltrædelsesdatoen.

8.

Med henblik på kontrol af et bevis som nævnt i punkt 7 finder bestemmelserne om definitionen af begrebet »varer med oprindelsesstatus« og om metoderne for administrativt samarbejde i henhold til de relevante aftaler eller ordninger anvendelse.

BEVIS FOR STATUS I HENHOLD TIL BESTEMMELSERNE OM FRI OMSÆTNING AF INDUSTRIPRODUKTER I TOLDUNIONEN EF-TYRKIET

9.

Oprindelsesdokumenter, der er korrekt udstedt af Tyrkiet eller en ny medlemsstat som led i præferenceaftaler, der anvendes indbyrdes mellem dem, og som i forhold til Fællesskabet tillader en kumulation af oprindelse, der er baseret på identiske oprindelsesregler, og som indeholder forbud mod toldgodtgørelse eller ophævelse af tolden for de pågældende varer, accepteres i de respektive lande som bevis for status i henhold til bestemmelserne om fri omsætning af industriprodukter i afgørelse nr. 1/95 truffet af Associeringsrådet EF-Tyrkiet (8), såfremt

a)

oprindelsesdokumentet og transportdokumenterne blev udstedt senest dagen før tiltrædelsesdatoen og

b)

oprindelsesdokumentet forelægges toldmyndighederne inden fire måneder efter tiltrædelsesdatoen.

Når varer er blevet angivet til overgang til fri omsætning i Tyrkiet eller i en ny medlemsstat inden tiltrædelsesdatoen som led i ovennævnte præferenceaftaler, kan oprindelsesdokumenter, der udstedes med tilbagevirkende kraft og er omfattet af disse aftaler, også accepteres, på betingelse af at dokumentet forelægges toldmyndighederne inden fire måneder efter tiltrædelsen.

10.

Med henblik på kontrol af et bevis som nævnt i punkt 9 finder bestemmelserne om definitionen af begrebet »varer med oprindelsesstatus« og om metoderne for administrativt samarbejde i henhold til de relevante præferenceaftaler anvendelse. Anmodninger om efterfølgende kontrol af disse beviser skal accepteres af de kompetente toldmyndigheder i de nuværende medlemsstater og i de nye medlemsstater i tre år efter, at det pågældende oprindelsesdokument er udstedt, og disse myndigheder kan fremsætte anmodninger herom i tre år efter, at oprindelsesdokumentet er godkendt som støtte for en angivelse om overgang til fri omsætning.

11.

Med forbehold af anvendelsen af en hvilken som helst foranstaltning, der hidrører fra den fælles handelspolitik, accepteres et A.TR-varecertifikat, der er udstedt i henhold til bestemmelserne om fri omsætning af industriprodukter i afgørelse nr. 1/95 truffet af Associeringsrådet EF-Tyrkiet den 22. december 1995, i de nye medlemsstater med henblik på overgang til fri omsætning af varer, der på datoen for tiltrædelsen er under transport efter at have været undergivet eksportformaliteter i Fællesskabet eller i Tyrkiet, eller er i midlertidigt oplag eller er undergivet en toldprocedure som omhandlet i artikel 4, nr. 16, litra b)-h), i forordning (EØF) nr. 2913/92, i Tyrkiet eller den pågældende nye medlemsstat, såfremt:

a)

der ikke forelægges noget oprindelsesdokument som omhandlet i punkt 9 for de pågældende varer, og

b)

varerne opfylder betingelserne for at anvende bestemmelserne om fri omsætning af industriprodukter, og

c)

transportdokumenterne blev udstedt senest dagen før tiltrædelsesdatoen, og

d)

A.TR-varecertifikatet forelægges toldmyndighederne inden fire måneder efter tiltrædelsesdatoen.

12.

Med henblik på kontrol af A.TR-varecertifikater som nævnt i punkt 11 finder bestemmelserne om udstedelse af A.TR-varecertifikater og om metoderne for administrativt samarbejde i henhold til afgørelse nr. 1/2001 truffet af Toldsamarbejdsudvalget EF-Tyrkiet (9) anvendelse.

TOLDPROCEDURER

13.

Midlertidigt oplag og toldprocedurer som omhandlet i artikel 4, nr. 16, litra b)-h), i forordning (EØF) nr. 2913/92, der er påbegyndt inden tiltrædelsen, afsluttes eller afvikles i henhold til EF-lovgivningen.

Hvis afslutningen eller afviklingen medfører toldskyld, betales den importtold, der er gældende på det tidspunkt, hvor toldskylden opstår, i henhold til den fælles toldtarif, og det betalte beløb bliver betragtet som Fællesskabets egne indtægter.

14.

Toldoplagsprocedurerne i artikel 84-90 og 98-113 i forordning (EØF) nr. 2913/92 og artikel 496-535 i forordning (EØF) nr. 2454/93 finder anvendelse på de nye medlemsstater med forbehold af følgende specifikke bestemmelser:

Hvis beløbet af en toldskyld fastsættes på grundlag af art, toldværdi og mængde af importvarerne på det tidspunkt, hvor angivelsen om deres henførsel under toldoplagsproceduren blev accepteret, og denne angivelse blev accepteret før tiltrædelsen, vil disse elementer blive anset for at hidrøre fra den lovgivning, der i den pågældende nye medlemsstat var gældende før tiltrædelsesdatoen.

15.

Procedurerne for aktiv forædling i artikel 84-90 og 114-129 i forordning (EØF) nr. 2913/92 og artikel 496-523 og 536-550 i forordning (EØF) nr. 2454/93 finder anvendelse på de nye medlemsstater med forbehold af følgende specifikke bestemmelser:

Hvis beløbet af en toldskyld fastsættes på grundlag af importvarernes art, toldklassificering, mængde, toldværdi og oprindelse på det tidspunkt, hvor de blev henført under proceduren, og hvis angivelsen om deres henførsel under proceduren blev accepteret før tiltrædelsen, vil disse elementer blive anset for at hidrøre fra den lovgivning, der var gældende i den pågældende nye medlemsstat før tiltrædelsen.

Medfører afviklingen toldskyld, skal der for at opretholde en rimelig balance mellem bevillingshavere, der er etableret i de nuværende medlemsstater, og bevillingshavere i de nye medlemsstater betales udligningsrente for de importafgifter, der i henhold til EF-lovgivningen skal betales fra tiltrædelsesdatoen.

Hvis angivelsen om aktiv forædling er blevet accepteret under en tilbagebetalingsordning, skal tilbagebetalingen foretages i henhold til EF-lovgivningen og af den nye medlemsstat og for dennes regning, hvor den toldskyld, i forbindelse med hvilken der anmodes om tilbagebetaling, opstod før tiltrædelsesdatoen.

16.

Procedurerne for midlertidig indførsel i artikel 84-90 og 137-144 i forordning (EØF) nr. 2913/92 og artikel 496-523 og 553-584 i forordning (EØF) nr. 2454/93 finder anvendelse på de nye medlemsstater med forbehold af følgende specifikke bestemmelser:

Hvis beløbet af en toldskyld fastsættes på grundlag af importvarernes art, toldklassificering, mængde, toldværdi og oprindelse på det tidspunkt, hvor de blev henført under proceduren, og hvis angivelsen om deres henførsel under proceduren blev accepteret før tiltrædelsen, vil disse elementer blive anset for at hidrøre fra den lovgivning, der var gældende i den pågældende nye medlemsstat før tiltrædelsen.

Medfører afviklingen toldskyld, skal der for at opretholde en rimelig balance mellem bevillingshavere, der er etableret i de nuværende medlemsstater, og bevillingshavere i de nye medlemsstater betales udligningsrente for de importafgifter, der i henhold til EF-lovgivningen skal betales fra tiltrædelsesdatoen.

17.

Procedurerne for passiv forædling i artikel 84-90 og 145-160 i forordning (EØF) nr. 2913/92 og artikel 496-523 og 585-592 i forordning (EØF) nr. 2454/93 finder anvendelse på de nye medlemsstater med forbehold af følgende specifikke bestemmelser:

Artikel 591, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2454/93 finder tilsvarende anvendelse for eksportvarer, som er blevet midlertidigt udført fra de nye medlemsstater inden tiltrædelsesdatoen.

ANDRE BESTEMMELSER

18.

Bevillinger, der er givet inden tiltrædelsesdatoen med henblik på anvendelse af de i artikel 4, nr. 16, litra d), e) og g), i forordning (EØF) nr. 2913/92 nævnte toldprocedurer, forbliver gyldige indtil udløbet af deres gyldighedsperiode, dog senest indtil udgangen af det første år efter tiltrædelsesdatoen.

19.

Procedurerne for toldskyld, bogføring og efteropkrævning i artikel 201-232 i forordning (EØF) nr. 2913/92 og artikel 859-876a i forordning (EØF) nr. 2454/93 finder anvendelse på de nye medlemsstater med forbehold af følgende specifikke bestemmelser:

opkrævningen foretages i henhold til EF-lovgivningen. Hvis toldskylden opstod før tiltrædelsesdatoen, foretages opkrævningen dog af den pågældende nye medlemsstat på de deri gældende vilkår inden tiltrædelsen og til dennes egen fordel.

20.

Procedurerne for godtgørelse af og fritagelse for toldafgifter i artikel 235-242 i forordning (EØF) nr. 2913/92 og artikel 877-912 i forordning (EØF) nr. 2454/93 finder anvendelse på de nye medlemsstater med forbehold af følgende specifikke bestemmelser:

godtgørelse af og fritagelse for toldafgifter foretages i henhold til EF-lovgivningen. Hvis afgifter, i forbindelse med hvilke der anmodes om godtgørelse eller fritagelse, vedrører en toldskyld, der opstod før tiltrædelsesdatoen, ydes godtgørelsen af og fritagelsen for toldafgifter dog af den pågældende nye medlemsstat på de deri gældende vilkår inden tiltrædelsen og for dennes egen regning.


(1)  EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsesakten fra 2003 (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33).

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21.4.2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EUT L 140 af 30.4.2004, s. 1).

(3)  EFT L 216 af 5.8.1978, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1259/96 (EFT L 163 af 2.7.1996, s. 10).

(4)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103.

(5)  EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 39/2004 (EUT L 6 af 10.1.2004, s. 16).

(6)  EFT L 358 af 31.12.1994, s. 3. Senest ændret ved afgørelse nr. 1/2003 truffet af Associeringsrådet EU-Bulgarien den 4. juni 2003, s. 1) (EUT L 191 af 30.7.2003, s. 1).

(7)  EFT L 357 af 31.12.1994, s. 2. Senest ændret ved afgørelse nr. 2/2003 truffet af Associeringsrådet EU-Rumænien den 25. september 2003 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(8)  Afgørelse nr. 1/95 truffet af Associeringsrådet EF-Tyrkiet den 22. december 1995 om iværksættelse af slutfasen af toldunionen (EFT L 35 af 13.2.1996, s. 1). Senest ændret ved afgørelse nr. 2/99 truffet af Associeringsrådet EF-Tyrkiet (EFT L 72 af 18.3.1999, s. 36).

(9)  Afgørelse nr. 1/2001 truffet af Toldsamarbejdsudvalget EF-Tyrkiet den 28. marts 2001 om ændring af afgørelse nr. 1/96 om gennemførelsesbestemmelser til afgørelse nr. 1/95 truffet af Associeringsrådet EF-Tyrkiet (EFT L 98 af 7.4.2001, s. 31). Senest ændret ved afgørelse nr. 1/2003 truffet af Toldsamarbejdsudvalget EF-Tyrkiet (EUT L 28 af 4.2.2003, s. 51).

Tillæg til bilag V

Liste over eksisterende støtteforanstaltninger, der er omhandlet i punkt 1, litra b), i den i kapitel 2 i bilag V anførte ordning for eksisterende støtte

Bemærkning: Støtteforanstaltningerne i dette tillæg anses kun for eksisterende støtte i henseende til ordningen for eksisterende støtte i kapitel 2 i bilag V, for så vidt de er omfattet af punkt 1.

Nr.

Titel (original)

Godkendt af den nationale statsstøttekontrolmyndighed den:

Varighed

MS

Nr.

År

BG

1

2004

Предоговаряне на задълженията към държавата, възникнали по реда на Закона за уреждане на необслужваните кредити, договорени до 31.12.1990 г. със »Силома« АД, гр.Силистра, чрез удължаване на срока на изплащане на главницата за срок от 15 години.

29.7.2004

2004-2018

BG

2

2004

Средства за компенсиране от държавния бюджет на доказания от »Български пощи« ЕАД дефицит от изпълнението на универсалната пощенска услуга.

18.11.2004

31.12.2010

BG

3

2004

Целево финансиране на дейността на Българската телеграфна агенция- направление »Информационно обслужване«

16.12.2003

31.12.2010


BILAG VI

Liste omhandlet i artikel 23 i tiltrædelsesakten: Overgangsforanstaltninger for Bulgarien

1.   FRI BEVÆGELIGHED FOR PERSONER

Traktat om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

EFT L 257 af 19.10.1968, s. 2

32004 L 0038: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77)

31996 L 0071: Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1)

32004 L 0038: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77).

1.

EF-traktatens artikel 39 og artikel 49, stk. 1, finder kun fuld anvendelse for så vidt angår arbejdskraftens frie bevægelighed og fri udveksling af tjenesteydelser, der indebærer midlertidig udstationering af arbejdstagere i henhold til artikel 1 i direktiv 96/71/EF, mellem Bulgarien på den ene side og hver af de nuværende medlemsstater på den anden side, jf. overgangsbestemmelserne i punkt 2-14.

2.

Uanset artikel 1-6 i forordning (EØF) nr. 1612/68 anvender de nuværende medlemsstater indtil udløbet af en periode på to år efter tiltrædelsesdatoen nationale foranstaltninger eller foranstaltninger i henhold til bilaterale aftaler til at regulere bulgarske statsborgeres adgang til deres arbejdsmarked. De nuværende medlemsstater kan fortsætte med at anvende sådanne foranstaltninger indtil udløbet af en periode på fem år efter tiltrædelsesdatoen.

Bulgarske statsborgere, der på tiltrædelsesdatoen har lovlig beskæftigelse i en af de nuværende medlemsstater, og hvis arbejdstilladelse i den pågældende medlemsstat er udstedt for en uafbrudt periode på mindst 12 måneder, har adgang til arbejdsmarkedet i denne medlemsstat, men ikke til arbejdsmarkedet i andre medlemsstater, der anvender nationale foranstaltninger.

Bulgarske statsborgere, der efter tiltrædelsen får arbejdstilladelse i en af de nuværende medlemsstater i en uafbrudt periode på mindst 12 måneder, skal have de samme rettigheder.

De bulgarske statsborgere, der er omhandlet i andet og tredje afsnit ovenfor, mister de rettigheder, der er nævnt i disse afsnit, hvis de frivilligt forlader arbejdsmarkedet i den pågældende nuværende medlemsstat.

Bulgarske statsborgere, der på tiltrædelsesdatoen eller i en periode, hvori der anvendes nationale foranstaltninger, har lovlig beskæftigelse i en af de nuværende medlemsstater, og hvis arbejdstilladelse i den pågældende medlemsstat er udstedt for en periode på under 12 måneder, har ikke de nævnte rettigheder.

3.

Rådet gennemfører inden udløbet af en periode på to år efter tiltrædelsesdatoen på grundlag af en rapport fra Kommissionen en undersøgelse af, hvordan overgangsbestemmelserne i punkt 2 fungerer.

Ved afslutningen af undersøgelsen og senest ved udløbet af en periode på to år efter tiltrædelsesdatoen underretter de nuværende medlemsstater Kommissionen om, hvorvidt de agter at fortsætte med at anvende nationale foranstaltninger eller foranstaltninger i henhold til bilaterale aftaler, eller hvorvidt de agter fremover at anvende artikel 1-6 i forordning (EØF) nr. 1612/68. Hvis der ikke gives meddelelse herom, finder artikel 1-6 i forordning (EØF) nr. 1612/68 anvendelse.

4.

Der kan efter anmodning fra Bulgarien foretages en yderligere undersøgelse. Proceduren i punkt 3 finder anvendelse og skal være afsluttet inden seks måneder efter, at anmodningen fra Bulgarien er modtaget.

5.

En medlemsstat, der opretholder nationale foranstaltninger eller foranstaltninger i henhold til bilaterale aftaler ved udgangen af den femårige periode i punkt 2, kan, hvis der forekommer eller er risiko for alvorlige forstyrrelser på arbejdsmarkedet, og efter at Kommissionen er blevet underrettet herom, fortsætte med at anvende disse foranstaltninger indtil udløbet af en periode på syv år efter tiltrædelsesdatoen. Hvis der ikke gives meddelelse herom, finder artikel 1-6 i forordning (EØF) nr. 1612/68 anvendelse.

6.

I perioden på syv år efter tiltrædelsesdatoen skal de medlemsstater, hvor artikel 16 i forordning (EØF) nr. 1612/68 i medfør af punkt 3, 4 eller 5 finder anvendelse på bulgarske statsborgere, og som med henblik på overvågning udsteder arbejdstilladelser til bulgarske statsborgere i denne periode, gøre dette automatisk.

7.

De medlemsstater, hvor artikel 1-6 i forordning (EØF) nr. 1612/68 i medfør af punkt 3, 4 eller 5 finder anvendelse på bulgarske statsborgere, kan anvende nedennævnte procedurer indtil udløbet af perioden på syv år efter tiltrædelsesdatoen.

Hvis en medlemsstat som omhandlet i første afsnit udsættes for eller forventer forstyrrelser på dens arbejdsmarked, som vil kunne udgøre en alvorlig risiko for levestandarden eller beskæftigelsen i en bestemt region eller i et bestemt erhverv, underretter den pågældende medlemsstat Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom og forelægger dem alle relevante oplysninger. Medlemsstaten kan på baggrund af sådanne oplysninger anmode Kommissionen om at beslutte, at anvendelsen af artikel 1-6 i forordning (EØF) nr. 1612/68 helt eller delvis suspenderes med henblik på at genoprette en normal tilstand i den pågældende region eller i det pågældende erhverv. Kommissionen træffer afgørelse om suspensionen og dennes varighed og omfang senest to uger efter modtagelsen af en sådan anmodning og underretter Rådet om afgørelsen. Enhver medlemsstat kan senest to uger efter Kommissionens afgørelse anmode Rådet om at annullere eller ændre afgørelsen. Rådet træffer afgørelse om en sådan anmodning med kvalificeret flertal i løbet af højst to uger.

En medlemsstat som omhandlet i første afsnit kan i hastende og ekstraordinære tilfælde suspendere anvendelsen af artikel 1-6 i forordning (EØF) nr. 1612/68, idet den efterfølgende giver Kommissionen en begrundet underretning herom.

8.

Så længe anvendelsen af artikel 1-6 i forordning (EØF) nr. 1612/68 er suspenderet i medfør af punkt 2-5 og 7 ovenfor, finder artikel 23 i direktiv 2004/38/EF anvendelse i Bulgarien over for de nuværende medlemsstaters statsborgere og i de nuværende medlemsstater over for bulgarske statsborgere på følgende vilkår, for så vidt angår familiemedlemmers ret til tage beskæftigelse:

en arbejdstagers ægtefælle og deres direkte efterkommere, som ikke er fyldt 21 år, eller som forsørges af arbejdstageren, der på tiltrædelsestidspunktet lovligt har bopæl hos arbejdstageren på en medlemsstats område, skal ved tiltrædelsen have umiddelbar adgang til arbejdsmarkedet i denne medlemsstat. Denne bestemmelse omfatter ikke familiemedlemmer til en arbejdstager, hvis arbejdstilladelse i den pågældende medlemsstat er udstedt for en periode på under 12 måneder;

en arbejdstagers ægtefælle og deres direkte efterkommere, som ikke er fyldt 21 år, eller som forsørges af arbejdstageren, der efter tiltrædelsestidspunktet, men i den periode, hvor ovennævnte overgangsbestemmelser finder anvendelse, lovligt har bopæl hos arbejdstageren på en medlemsstats område, skal have adgang til arbejdsmarkedet i denne medlemsstat, når de har opholdt sig mindst atten måneder i den pågældende medlemsstat, eller fra det tredje år efter tiltrædelsesdatoen, idet det først indtrufne tidspunkt lægges til grund.

Disse bestemmelser berører ikke gunstigere foranstaltninger, uanset om der er tale om nationale foranstaltninger eller foranstaltninger i henhold til bilaterale aftaler.

9.

Da bestemmelser i direktiv 2004/38/EF, som overtager bestemmelser fra direktiv 68/360/EØF (1), ikke må adskilles fra bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 1612/68, hvis anvendelse er udsat i henhold til punkt 2-5, 7 og 8, kan Bulgarien og de nuværende medlemsstater fravige disse bestemmelser i det omfang, det er nødvendigt for at anvende punkt 2-5, 7 og 8.

10.

Når de nuværende medlemsstater anvender nationale foranstaltninger eller foranstaltninger i henhold til bilaterale aftaler i medfør af ovennævnte overgangsbestemmelser, kan Bulgarien opretholde tilsvarende foranstaltninger over for statsborgere fra den eller de pågældende medlemsstater.

11.

Hvis en nuværende medlemsstat suspenderer anvendelsen af artikel 1-6 i forordning (EØF) nr. 1612/68, kan Bulgarien anvende procedurerne i punkt 7 over for Rumænien. I en sådan periode skal arbejdstilladelser, som Bulgarien med henblik på overvågning udsteder til rumænske statsborgere, udstedes automatisk.

12.

En nuværende medlemsstat, der anvender nationale foranstaltninger i henhold til punkt 2-5 og 7-9, kan i henhold til sin nationale lovgivning indføre større bevægelsesfrihed end på tiltrædelsesdatoen, herunder fuld adgang til arbejdsmarkedet. En nuværende medlemsstat, der anvender nationale foranstaltninger, kan fra det tredje år efter tiltrædelsesdatoen beslutte i stedet at anvende artikel 1-6 i forordning (EØF) nr. 1612/68. Kommissionen skal underrettes herom.

13.

For at modvirke alvorlige forstyrrelser eller risiko herfor i specifikke følsomme tjenesteydelsessektorer på deres arbejdsmarked, som måtte opstå i bestemte regioner som følge af levering af tjenesteydelser over grænserne som defineret i artikel 1 i direktiv 96/71/EF, og i medfør af ovenfor nævnte overgangsbestemmelser, nationale foranstaltninger eller foranstaltninger som følge af bilaterale aftaler om bulgarske arbejdstageres frie bevægelighed, så længe disse finder anvendelse, kan Tyskland og Østrig, efter at have underrettet Kommissionen, fravige artikel 49, stk. 1, i EF-traktaten, når det sker i forbindelse med, at selskaber, der er etableret i Bulgarien, leverer tjenesteydelser over grænserne, og med henblik på at begrænse midlertidig udstationering af arbejdstagere, hvis ret til at arbejde i Tyskland og Østrig er underlagt nationale foranstaltninger.

Fravigelsen kan omfatte følgende tjenesteydelsessektorer:

i Tyskland:

Sektor

NACE-kode (2), medmindre andet angives

Bygge- og anlægsvirksomhed samt beslægtede brancher

45.1-4;

Aktiviteter, der er anført i bilaget til direktiv 96/71/EF

Rengøringsvirksomhed

74.70 Rengøringsvirksomhed

Andre tjenesteydelser

74.87 Kun aktiviteter, som udføres af indretningsarkitekter

i Østrig:

Sektor

NACE-kode (3), medmindre andet angives

Servicevirksomhed i forbindelse med gartneri

01.41

Stenhuggeri

26.7

Fremstilling af metalkonstruktioner og dele heraf

28.11

Bygge- og anlægsvirksomhed samt beslægtede brancher

45.1-4;

Aktiviteter, der er anført i bilaget til direktiv 96/71/EF

Detektiv- og overvågningsvirksomhed

74.60

Rengøringsvirksomhed

74.70

Sundhedspleje i hjemmet

85.14

Sociale foranstaltninger uden institutionsophold

85.32

Bulgarien kan, i det omfang Tyskland eller Østrig i henhold til ovenstående punkter fraviger artikel 49, stk. 1, i EF-traktaten, træffe tilsvarende foranstaltninger efter at have underrettet Kommissionen herom.

Anvendelsen af dette punkt må ikke føre til, at vilkårene for midlertidig udstationering af arbejdstagere i forbindelse med levering af tjenesteydelser over grænserne mellem Tyskland eller Østrig og Bulgarien bliver mere restriktive end på tiltrædelsestraktatens undertegnelsesdato.

14.

Anvendelsen af punkt 2-5 og 7-12 må ikke føre til, at bulgarske statsborgere får mere restriktive vilkår for adgang til arbejdsmarkedet i de nuværende medlemsstater end dem, der gælder på datoen for undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten.

Uanset anvendelsen af bestemmelserne i punkt 1-13 giver de nuværende medlemsstater i en periode, hvor der anvendes nationale foranstaltninger eller foranstaltninger i henhold til bilaterale aftaler, arbejdstagere, der er statsborgere i medlemsstaterne, fortrinsstilling i forhold til arbejdstagere, der er statsborgere i tredjelande, for så vidt angår adgangen til arbejdsmarkedet.

Bulgarske vandrende arbejdstagere og deres familier, som opholder sig og arbejder lovligt i en anden medlemsstat, eller vandrende arbejdstagere fra andre medlemsstater og deres familier, som opholder sig og arbejder lovligt i Bulgarien, må ikke behandles mere restriktivt end arbejdstagere og deres familier fra tredjelande, som opholder sig og arbejder i denne medlemsstat respektive i Bulgarien. Endvidere må vandrende arbejdstagere fra tredjelande, som opholder sig og arbejder i Bulgarien, i medfør af fællesskabspræferenceprincippet ikke behandles gunstigere end bulgarske statsborgere.

2.   FRI BEVÆGELIGHED FOR TJENESTEYDELSER

31997 L 0009: Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger (EFT L 84 af 26.3.1997, s. 22).

Uanset artikel 4, stk. 1, i direktiv 97/9/EF finder minimumsgarantien først anvendelse i Bulgarien fra den 31. december 2009. Bulgarien sikrer, at dets investorgarantiordning yder en dækning på mindst 12 000 EUR fra den 1. januar 2007 til den 31. januar 2007 og mindst 15 000 EUR fra den 1. januar 2008 til den 31. december 2009.

I overgangsperioden bevarer de andre medlemsstater retten til at forhindre en filial af et bulgarsk investeringsfirma, som er etableret på deres område, i at drive virksomhed, medmindre og indtil en sådan filial har tilsluttet sig en officielt anerkendt investorbeskyttelsesordning på den pågældende medlemsstats område med henblik på at dække forskellen mellem Bulgariens garantiniveau og det i artikel 4, stk. 1, i direktiv 97/9/EF omhandlede minimumsniveau.

3.   FRIE KAPITALBEVÆGELSER

Traktat om Den Europæiske Union,

Traktat om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

1.

Uanset forpligtelserne i de traktater, som Den Europæiske Union bygger på, kan Bulgarien i fem år fra tiltrædelsesdatoen opretholde begrænsningerne i den på tidspunktet for undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten gældende bulgarske lovgivning om erhvervelse af jord til fritidsboliger for medlemsstaternes statsborgere eller statsborgere i de stater, der er part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og som ikke er bosiddende i Bulgarien, og juridiske personer, der er oprettet i henhold til lovgivningen i en anden medlemsstat eller en EØS-stat.

Statsborgere i medlemsstaterne og statsborgere i de stater, som er part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, med lovlig bopæl i Bulgarien, er ikke omfattet af bestemmelserne i det foregående afsnit eller af andre regler og procedurer end dem, der gælder for bulgarske statsborgere.

2.

Uanset forpligtelserne i de traktater, som Den Europæiske Union bygger på, kan Bulgarien i syv år fra tiltrædelsesdatoen opretholde begrænsningerne i den på tidspunktet for undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten gældende bulgarske lovgivning om erhvervelse af landbrugsjord, skov og skovbrug for andre medlemsstaternes statsborgere, statsborgere i de stater, der er part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og juridiske personer, der er oprettet i henhold til lovgivningen i en anden medlemsstat eller en EØS-stat. Under ingen omstændigheder må en statsborger fra en medlemsstat behandles mindre gunstigt med hensyn til erhvervelse af landbrugsjord, skov og skovbrug, end de blev det på datoen for tiltrædelsestraktatens undertegnelse, eller behandles mere restriktivt end tredjelandsstatsborgere.

Selvstændige landbrugere, der er statsborgere i en anden medlemsstat, og som ønsker at etablere sig og tage lovlig bopæl i Bulgarien, er ikke omfattet af bestemmelserne i det foregående afsnit eller af andre procedurer end dem, der gælder for bulgarske statsborgere.

Disse overgangsforanstaltninger vil blive taget op til generel revision i løbet af det tredje år efter tiltrædelsesdatoen. Kommissionen skal med henblik herpå forelægge en rapport for Rådet. Rådet kan med enstemmighed på forslag af Kommissionen beslutte at afkorte eller ophæve overgangsperioden i første afsnit.

4.   LANDBRUG

A.   LANDBRUGSLOVGIVNING

31997 R 2597: Rådets forordning (EF) nr. 2597/97 af 18. december 1997 om supplerende regler til den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter med hensyn til konsummælk (EFT L 351 af 23.12.1997, s. 13), senest ændret ved:

31999 R 1602: Rådets forordning (EF) nr. 1602/1999 af 19.7.1999 (EFT L 189 af 22.7.1999, s. 43).

Uanset artikel 3, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 2597/97 finder kravene med hensyn til fedtindhold først anvendelse på konsummælk fremstillet i Bulgarien fra den 30. april 2009, idet mælk med et fedtindhold på 3 % (m/m) kan markedsføres som sødmælk, og mælk med et fedtindhold på 2 % (m/m) kan markedsføres som letmælk. Konsummælk, der ikke opfylder kravene med hensyn til fedtindhold, må kun afsættes i Bulgarien eller eksporteres til tredjelande.

B.   VETERINÆR- OG PLANTESUNDHEDSLOVGIVNING

32004 R 0853: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55).

a)

De mejerivirksomheder, der er anført i kapitel I og II i tilægget til dette bilag, kan indtil den 31. december 2009 modtage leverancer af rå mælk, som ikke opfylder eller er blevet håndteret i overensstemmelse med kravene i forordning (EF) nr. 853/2004, bilag III, afsnit IX, kapitel I, underkapitel II og III, under forudsætning af, at de bedrifter, som mælken leveres fra, er anført på en liste, som de bulgarske myndigheder fører med henblik herpå.

b)

Så længe de virksomheder, der er nævnt i litra a), er omfattet af bestemmelserne i dette litra, må produkter, der hidrører fra disse virksomheder, kun markedsføres på hjemmemarkedet eller anvendes til yderligere forarbejdning i virksomheder i Bulgarien, der også er omfattet af bestemmelserne i litra a), uanset tidspunktet for markedsføringen. Disse produkter forsynes med et andet identifikationsmærke end det, der er omhandlet i artikel 5 i forordning (EF) nr. 853/2004.

c)

De virksomheder, der er anført i kapitel II i i tillægget til dette bilag, må indtil den 31. december 2009 forarbejde mælk, der opfylder EU-kravene, og mælk, der ikke gør det, på separate produktionslinjer. I denne sammenhæng forstås ved mælk, der ikke opfylder EU-kravene, den mælk, der henvises til i litra a). Sådanne virksomheder skal fuldt ud opfylde EU-krav til virksomheder, herunder gennemførelsen af HACCP-principperne (omhandlet i artikel 5 i forordning (EF) nr. 852/2004 (4)), og skal vise, at de er i stand til fuldt ud at opfylde følgende betingelser, herunder udpegning af relevante produktionslinjer:

træffe de nødvendige foranstaltninger for at muliggøre korrekt overholdelse af interne procedurer for adskillelse af mælk, lige fra indsamlingen til det endelige produktstadium, herunder ruter for mælkeindsamling, separat lagring og behandling af mælk, der opfylder EU-kravene, og mælk, der ikke gør det, særlig pakning og mærkning af produkter baseret på mælk, der ikke opfylder EU-kravene, samt separat lagring af sådanne produkter,

indføre en procedure, der sikrer, at råvarerne kan spores, herunder den nødvendige dokumentation for produktbevægelserne, og at der kan redegøres for produkter, så råvarer, der opfylder kravene, og råvarer, der ikke gør det, kan afstemmes med de producerede produktkategorier,

sikre, at al rå mælk udsættes for varmebehandling ved en temperatur på mindst 71,7 C i 15 sekunder, og

træffe alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre, at identifikationsmærkerne ikke anvendes ulovligt.

De bulgarske myndigheder skal

sikre, at lederen eller bestyreren for hver af de berørte virksomheder træffer de nødvendige foranstaltninger for at muliggøre korrekt overholdelse af interne procedurer for adskillelse af mælk,

gennemføre tests og uanmeldte kontrolbesøg for så vidt angår overholdelse af kravene vedrørende adskillelsen af mælken, og

gennemføre tests på godkendte laboratorier på alle råvarer og færdigprodukter for at efterprøve, om de opfylder kravene i bilag III, afsnit IX, kapitel II, til forordning (EF) nr. 853/2004, herunder mikrobiologiske kriterier for mælkebaserede produkter.

Mælk og/eller mælkebaserede produkter fra separate produktionslinjer, der forarbejder rå mælk, der ikke opfylder kravene, i EU-godkendte mælkeforarbejdningsvirksomheder, må kun markedsføres på de betingelser, der er fastsat i litra b). Produkter baseret på rå mælk, der opfylder kravene og er forarbejdet på en separat produktionslinje på en af virksomhederne i kapitel II i tillægget til dette bilag, kan markedsføres som produkter, der opfylder kravene, så længe samtlige betingelser vedrørende adskillelse af produktionslinjer er opfyldt.

d)

Der kan kun ydes støtte til mælk og mælkeprodukter, der produceres efter bestemmelserne i litra c), i henhold til afsnit I, kapitel II og III, bortset fra artikel 11, samt afsnit II i forordning (EF) nr. 1255/1999 (5), hvis de er mærket med det ovale identifikationsmærke, der er omhandlet i bilag II, afsnit I, i forordning (EF) nr. 853/2004.

e)

Bulgarien sikrer gradvis opfyldelse af kravene i litra a) og forelægger Kommissionen årlige rapporter om de opnåede fremskridt i forbindelse med opgradering af disse malkekvægsbedrifter og af mælkeindsamlingssystemet. Bulgarien sikrer, at disse krav er opfyldt fuldt ud inden den 31. december 2009.

f)

Kommissionen kan efter proceduren i artikel 58 i forordning (EF) nr. 178/2002 (6) ajourføre tillægget til dette bilag inden tiltrædelsen og frem til den 31. december 2009 og kan i den sammenhæng tilføje eller slette virksomheder på baggrund af de fremskridt, der er gjort med udbedringen af de bestående mangler, samt på baggrund af resultaterne af overvågningsprocessen.

Detaljerede gennemførelsesbestemmelser til sikring af, at overgangsordningen fungerer gnidningsløst, kan vedtages i henhold til artikel 58 i forordning (EF) nr. 178/2002.

5.   TRANSPORTPOLITIK

1.

31993 R 3118: Rådets forordning (EØF) nr. 3118/93 af 25. oktober 1993 om betingelserne for transportvirksomheders adgang til at udføre intern vejgodstransport i en medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehørende (EFT L 279 af 12.11.1993, s. 1), senest ændret ved:

32002 R 0484: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 484/2002 af 1.3.2002 (EFT L 76 af 19.3.2002, s. 1).

a)

Uanset artikel 1 i forordning (EØF) nr. 3118/93 og indtil udgangen af det tredje år efter tiltrædelsesdatoen er transportvirksomheder, der er etableret i Bulgarien, udelukket fra at udføre intern vejgodstransport i de andre medlemsstater, og transportvirksomheder, der er etableret i de andre medlemsstater, er udelukket fra at udføre intern vejgodstransport i Bulgarien.

b)

Inden udgangen af det tredje år efter tiltrædelsesdatoen meddeler medlemsstaterne Kommissionen, om de vil forlænge denne periode i højst to år, eller om de fremover fuldt ud vil anvende artikel 1 i forordningen. Hvis der ikke gives meddelelse herom, finder artikel 1 i forordningen anvendelse. Kun transportvirksomheder, der er etableret i de medlemsstater, som er omfattet af artikel 1 i forordningen, kan udføre intern vejgodstransport i de andre medlemsstater, som også er omfattet af artikel 1 i forordningen.

c)

De medlemsstater, som i henhold til litra b) ovenfor er omfattet af artikel 1 i forordningen, kan gøre brug af den nedenfor beskrevne procedure indtil udgangen af det femte år efter tiltrædelsesdatoen.

Når der i en af de ovenfor nævnte medlemsstater forekommer alvorlige forstyrrelser på dens interne marked eller dele heraf, der skyldes cabotagekørsel, eller som forværres af denne, som f.eks. en situation, hvor udbuddet langt overstiger efterspørgslen, eller en situation, hvor mange transportvirksomheders økonomiske ligevægt og overlevelsesevne er truet, underretter medlemsstaten Kommissionen og de andre medlemsstater og forsyner dem med alle relevante oplysninger herom. På baggrund af disse oplysninger kan medlemsstaten anmode Kommissionen om helt eller delvis at suspendere anvendelsen af artikel 1 i forordningen med henblik på at normalisere situationen.

Kommissionen undersøger situationen på grundlag af oplysninger fra den pågældende medlemsstat og beslutter inden for en måned efter modtagelsen af anmodningen, om der er behov for at vedtage beskyttelsesforanstaltninger. Proceduren i forordningens artikel 7, stk. 3, andet, tredje og fjerde afsnit, samt artikel 7, stk. 4, 5 og 6 finder anvendelse.

En medlemsstat som nævnt i første afsnit kan i hastende og undtagelsesvise tilfælde suspendere anvendelsen af artikel 1 i forordningen, og den giver efterfølgende Kommissionen en begrundet underretning herom.

d)

Så længe artikel 1 i forordningen ikke anvendes i henhold til litra a) og b) ovenfor, kan medlemsstaterne regulere adgangen til deres interne vejgodstransport ved gradvis at udveksle tilladelser til cabotagekørsel på grundlag af bilaterale aftaler. De har også mulighed for fuld liberalisering.

e)

Anvendelsen af litra a), b) og c) må ikke føre til, at adgangen til intern vejgodstransport bliver mere restriktiv end på datoen for undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten.

2.

31996 L 0026: Rådets direktiv 96/26/EF af 29. april 1996 om adgang til erhvervet godstransport ad landevej og erhvervet personbefordring ad landevej samt om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, som skal lette den faktiske udøvelse af etableringsfrihed for de pågældende udøvere af transportvirksomhed inden for indenlandsk og international transport (EFT L 124 af 23.5.1996, s. 1), senest ændret ved:

32004 L 0066: Rådets direktiv 2004/66/EF af 26.4.2004 (EUT L 168 af 1.5.2004, s. 35).

Indtil den 31.december 2010 finder artikel 3, stk. 3, litra c), i direktiv 96/26/EF ikke anvendelse i Bulgarien for transportvirksomheder, som udelukkende udfører indenlandsk godstransport og personbefordring ad landevej.

Disse virksomheder skal råde over en kapital og reserver, der gradvis når op på de laveste beløb, som er fastsat i denne artikel, efter følgende tidsplan:

senest den 1. januar 2007 skal virksomheden råde over en kapital og reserver af en størrelse på mindst 5 850 EUR for det første køretøj, og mindst 3 250 EUR for hvert yderligere køretøj

senest den 1. januar 2008 skal virksomheden råde over en kapital og reserver af en størrelse på mindst 6 750 EUR for det første køretøj, og mindst 3 750 EUR for hvert yderligere køretøj

senest den 1. januar 2009 skal virksomheden råde over en kapital og reserver af en størrelse på mindst 7 650 EUR for det første køretøj, og mindst 4 250 EUR for hvert yderligere køretøj

senest den 1. januar 2010 skal virksomheden råde over en kapital og reserver af en størrelse på mindst 8 550 EUR for det første køretøj, og mindst 4 750 EUR for hvert yderligere køretøj.

3.

31996 L 0053: Rådets direktiv 96/53/EF af 25. juli 1996 om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i national og international trafik og største tilladte vægt i international trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet (EFT L 235 af 17.9.1996, s. 59), senest ændret ved:

32002 L 0007: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/7/EF af 18.2.2002 (EFT L 67 af 9.3.2002, s. 47).

Uanset artikel 3, stk. 1, i direktiv 96/53/EF må køretøjer, der er i overensstemmelse med grænseværdierne i klasse 3.2.1, 3.4.1, 3.4.2, 3.5.1, og 3.5.3 i bilag I til direktivet, indtil den 31. december 2013 kun køre på de dele af det bulgarske vejnet, som ikke er moderniseret, hvis de overholder de bulgarske grænser for akseltryk.

Fra tiltrædelsesdatoen kan køretøjer, der opfylder bestemmelserne i direktiv 96/53/EF, ikke pålægges nogen begrænsninger for brug af de vigtigste transitveje i henhold til bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (7).

Bulgarien skal overholde tidsplanen i skemaerne nedenfor med hensyn til modernisering af sit hovedvejsnet. Alle investeringer i infrastruktur, der omfatter midler fra Fællesskabets budget, skal sikre, at hovedtrafikårerne bliver konstrueret eller moderniseret, således at de kan tåle en belastning på 11,5 tons pr. aksel.

Efterhånden som moderniseringen tilendebringes, åbnes det bulgarske vejnet, herunder det i bilag I til beslutning 1692/96/EF omhandlede net, for køretøjer i international trafik, der overholder direktivets grænseværdier. Med henblik på lastning eller losning skal det, hvor det er teknisk muligt, være tilladt at bruge de ikke-moderniserede dele af det sekundære vejnet i hele overgangsperioden.

Fra tiltrædelsesdagen må der ikke på det samlede bulgarske vejtransportnet opkræves nogen midlertidige supplerende afgifter for nogen køretøjer med luftaffjedring i international trafik, der overholder grænseværdierne i direktiv 96/53/EF.

Midlertidige supplerende afgifter for kørsel på ikke-moderniserede dele af vejnettet med køretøjer i international trafik, som ikke er udstyret med luftaffjedring, men overholder direktivets grænseværdier, opkræves på en ikke diskriminerende måde. Afgiftsordningen skal være gennemskuelig, og afgiftsbetalingen må ikke forårsage en urimelig administrativ byrde eller forsinkelse for brugeren, ligesom afgiftsbetalingen heller ikke må føre til, at der ved grænserne foretages systematisk kontrol af akseltrykgrænser. Håndhævelse af akseltrykgrænser foretages på en ikke diskriminerende måde på hele Bulgariens område og gælder også køretøjer, der er registreret i Bulgarien.

Program for modernisering af veje (km)

Tabel 1

N

VEJ

STRÆKNING

LÆNGDE/KM

ÅBEN FOR TRAFIK

FORANSTALTNING

1

2

3

4

5

6

1

I-5/E-85/

GABROVO - SHIPKA

18

2014

NYT VEJANLÆG

2

I-5/E-85/

KARDJALI - PODKOVA (MAKAZA)

18

2008

NYT VEJANLÆG

 

 

Subtotal

36

 

 

3

I-6

SOFIA - PIRDOP

56

2009

REHABILITERING

4

I-7

SILISTRA - SHUMEN

88

2011

REHABILITERING

5

I-7

PRESLAV - E-773

48

2010

GENANLÆG

 

 

Subtotal

136

 

 

6

I-9/E-87/

DEN RUMÆNSKE GRÆNSE - BALCHIK

60

2009

REHABILITERING

7

II-12

VIDIN - SERBIEN OG MONTENEGROS GRÆNSE

26

2008

GENANLÆG

8

II-14

VIDIN - KULA - SERBIEN OG MONTENEGROS GRÆNSE

42

2009

GENANLÆG

9

II-18

RINGVEJ OMKRING SOFIA - DET NORDLIGE AFSNIT

24

2014

NYT VEJANLÆG

10

II-19

SIMITLI - GOTSE DELCHEV - DEN GRÆSKE GRÆNSE

91

2008

REHABILITERING

11

II-29

DOBRICH - VARNA

21

2010

REHABILITERING

12

II-35

LOVECH - KARNARE

28

2011

GENANLÆG

13

II-53

SLIVEN - YAMBOL

25

2010

REHABILITERING

14

II-55

GURKOVO - NOVA ZAGORA

26

2010

REHABILITERING

15

II-55

NOVA ZAGORA - SVILENGRAD

81

2012

REHABILITERING

 

 

Subtotal

107

 

 

16

II-57

STARA ZAGORA - RADNEVO

42

2010

REHABILITERING

17

II-62

KYUSTENDIL - DUPNITSA

26

2011

GENANLÆG

18

II-63

PERNIK - SERBIEN OG MONTENEGROS GRÆNSE

20

2010

GENANLÆG

19

II-73

SHUMEN - KARNOBAT

44

2012

GENANLÆG

20

II-73

SHUMEN - KARNOBAT

19

2011

GENANLÆG

 

 

Subtotal

63

 

 

21

II-78

RADNEVO - TOPOLOVGRAD

40

2013

REHABILITERING

22

II-86

ASENOVGRAD - SMOLYAN

72

2014

GENANLÆG

23

II-98

BURGAS - MALKO TARNOVO

64

2014

GENANLÆG

24

III-197

GOTSE DELCHEV - SMOLYAN

87

2013

GENANLÆG

25

III-198

GOTSE DELCHEV - DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK MAKEDONIENS GRÆNSE

95

2013

GENANLÆG

26

III-534

ELENA - NOVA ZAGORA

52

2012

GENANLÆG

27

III-534

NOVA ZAGORA - SIMEONOVGRAD

53

2014

GENANLÆG

 

 

Subtotal

105

 

 

28

III-601

KYUSTENDIL - DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK MAKEDONIENS GRÆNSE

27

2011

NYT VEJANLÆG

29

III-622

KYUSTENDIL - DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK MAKEDONIENS GRÆNSE

31

2013

NYT VEJANLÆG

30

III-865

SMOLYAN - MADAN

15

2011

GENANLÆG

31

III-867

SMOLYAN - KARDJALI

69

2014

GENANLÆG

32

III-868

OMFARTSVEJ VED SMOLYAN

40

2012

NYT VEJANLÆG

33

IV-410068

SIMITLI - DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK MAKEDONIENS GRÆNSE

28

2009

NYT VEJANLÆG

34

 

OMFARTSVEJ VED PLOVDIV

4

2014

NYT VEJANLÆG

 

A1

»TRAKIA« MOTORVEJEN - STARA ZAGORA - KARNOBAT

 

 

 

35

 

AFSNIT 2

33

2010

NYT VEJANLÆG

36

 

AFSNIT 3

37

2011

NYT VEJANLÆG

37

 

AFSNIT 4

48

2014

NYT VEJANLÆG

 

 

Subtotal

118

 

 

 

 

I alt

1598

 

 

Tabel 2

 

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

 

Foranstaltning

 

 

 

 

 

 

 

 

Rehabilitering

91

116

114

88

81

40

0

 

Genanlæg

26

42

68

88

96

182

258

 

Nyt vejanlæg

18

28

33

64

40

31

94

 

 

135

186

215

240

217

253

352

1 598 km

6.   FISKALE BESTEMMELSER

1.

31977 L 0388: Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1), senest ændret ved:

32004 L 0066: Rådets direktiv 2004/66/EF af 26.4.2004 (EUT L 168 af 1.5.2004, s. 35).

Ved anvendelse af artikel 28, stk. 3, litra b), i direktiv 77/388/EØF, kan Bulgarien også momsfritage international personbefordring som omhandlet i punkt 17 i bilag F til direktivet, indtil betingelsen i direktivets artikel 28, stk. 4, er opfyldt, eller så længe en af de nuværende medlemsstater er omfattet af samme fritagelse, alt efter hvilken dato der indtræffer først.

2.

31992 L 0079: Rådets direktiv 92/79/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af cigaretafgifterne (EFT L 316 af 31.10.1992, s. 8), senest ændret ved:

32003 L 0117: Rådets direktiv 2003/117/EF af 5.12.2003 (EUT L 333 af 20.12.2003, s. 49).

Uanset artikel 2, stk. 1, i direktiv 92/79/EØF kan Bulgarien udsætte anvendelsen af den samlede minimumspunktafgift for detailsalgsprisen (inkl. alle afgifter) på cigaretter i den mest efterspurgte prisklasse indtil den 31. december 2009 under forudsætning af, at Bulgarien i denne periode gradvist tilpasser sine punktafgiftssatser til den samlede minimumspunktafgift, der er fastsat i direktivet.

Med forbehold af artikel 8 i Rådets direktiv 92/12/EØF om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed (8) og efter at have underrettet Kommissionen kan medlemsstaterne, så længe ovennævnte undtagelse gælder, opretholde samme begrænsninger for mængden af cigaretter, som kan indføres i deres område fra Bulgarien, uden betaling af yderligere punktafgifter end dem, der anvendes på import fra tredjelande. De medlemsstater, der gør brug af denne mulighed, kan foretage den nødvendige kontrol, forudsat at det ikke berører det indre marked.

3.

32003 L 0049: Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater (EUT L 157 af 26.6.2003, s. 49), senest ændret ved:

32004 L 0076: Rådets direktiv 2004/76/EF af 29.4.2004 (EUT L 157 af 30.4.2004, s. 106).

Bulgarien kan undlade at anvende bestemmelserne i artikel 1 i direktiv 2003/49/EF før den 31. december 2014. I overgangsperioden må beskatningssatsen for betalinger af renter eller royalties til et associeret selskab i en anden medlemsstat eller til et fast driftssted beliggende i en anden medlemsstat og tilhørende et associeret selskab i en medlemsstat ikke overstige 10 % før den 31. december 2010, og den må ikke overstige 5 % for de derpå følgende år indtil den 31. december 2014.

4.

32003 L 0096: Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51), senest ændret ved:

32004 L 0075: Rådets direktiv 2004/75/EF af 29.4.2004 (EUT L 157 af 30.4.2004, s. 100).

a)

Uanset artikel 7 i direktiv 2003/96/EF kan Bulgarien anvende følgende overgangsperioder:

indtil den 1. januar 2011 med henblik på at tilpasse den nationale afgiftssats for blyfri benzin anvendt i motorkøretøjer til minimumsafgiftssatsen på 359 EUR pr. 1000 l. Den effektive afgiftssats for blyfri benzin anvendt i motorkøretøjer må ikke være lavere end 323 EUR pr. 1000 l fra den 1. januar 2008.

indtil den 1. januar 2010 med henblik på at tilpasse den nationale afgiftssats for dieselolie og petroleum anvendt i motorkøretøjer til minimumsafgiftssatsen på 302 EUR pr. 1000 l og indtil den 1. januar 2013 med henblik på at nå minimumsafgiftssatsen på 330 EUR pr. 1000 l. Den effektive afgiftssats for dieselolie og petroleum anvendt i motorkøretøjer må ikke være lavere end 274 EUR pr. 1000 l fra den 1. januar 2008.

b)

Uanset artikel 9 i direktiv 2003/96/EF kan Bulgarien anvende følgende overgangsperioder:

indtil den 1. januar 2010 med henblik på at tilpasse den nationale afgiftssats for kul og koks anvendt til produktion af fjernvarme til minimumsafgiftssatserne i bilag I, tabel C

indtil den 1. januar 2009 med henblik på at tilpasse den nationale afgiftssats for kul og koks anvendt til andre formål end produktion af fjernvarme til minimumsafgiftssatserne i bilag I, tabel C.

De effektive afgiftssatser for de pågældende energiprodukter må ikke være lavere end 50 % af den relevante minimumsafgiftssats i Fællesskabet fra den 1. januar 2007.

c)

Uanset artikel 10 i direktiv 2003/96/EF kan Bulgarien anvende en overgangsperiode indtil den 1. januar 2010 med henblik på at tilpasse de nationale afgiftssatser for elektricitet til minimumsafgiftssatserne i bilag I, tabel C. De effektive afgiftssatser for elektricitet må ikke være lavere end 50 % af den relevante minimumsafgiftssats i Fællesskabet fra den 1. januar 2007.

7.   SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK SAMT BESKÆFTIGELSE

32001 L 0037: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/37/EF af 5. juni 2001 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer (EFT L 194 af 18.7.2001, s. 26).

Uanset artikel 3 i direktiv 2001/37/EF er ikrafttrædelsesdatoen for så vidt angår det maksimale tjæreindhold i cigaretter, som fremstilles og markedsføres inden for Bulgariens grænser, den 1. januar 2011. I overgangsperioden gælder følgende:

cigaretter, der fremstilles i Bulgarien med et tjæreindhold på mere end 10 mg pr. cigaret, må ikke markedsføres i de øvrige medlemsstater

cigaretter, der fremstilles i Bulgarien med et tjæreindhold på mere end 13 mg pr. cigaret, må ikke eksporteres til tredjelande; denne grænse nedsættes til 12 mg fra 1. januar 2008 og til 11 mg fra 1. januar 2010

Bulgarien giver Kommissionen regelmæssigt ajourførte oplysninger om tidsplanen og de foranstaltninger, der træffes for at sikre overensstemmelse med direktivet.

8.   ENERGI

31968 L 0414: Rådets direktiv 68/414/EØF af 20. december 1968 om forpligtelse for EØF's medlemsstater til at opretholde minimumslagre af mineralolie og/eller mineralolieprodukter (EFT L 308 af 23.12.1968, s. 14), som senest ændret ved:

31998 L 0093: Rådets direktiv 98/93/EF af 14.12.1998 (EFT L 358 af 31.12.1998, s. 100).

Uanset artikel 1, stk. 1, i direktiv 68/414/EØF finder bestemmelsen om minimumslagre af mineralolieprodukter først anvendelse i Bulgarien fra den 31. december 2012. Bulgarien sikrer, at landets minimumslagre af mineralolieprodukter for hver kategori af mineralolieprodukter, der omhandles i artikel 2, svarer til det gennemsnitlige daglige nationale forbrug som defineret i artikel 1, stk. 1, i mindst følgende antal dage:

30 dage inden den 1. januar 2007

40 dage inden den 31. december 2007

50 dage inden den 31. december 2008

60 dage inden den 31. december 2009

70 dage inden den 31. december 2010

80 dage inden den 31. december 2011

90 dage inden den 31. december 2012

9.   TELEKOMMUNIKATION OG INFORMATIONSTEKNOLOGI

32002 L 0022: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 51).

Uanset artikel 30, stk. 1, i direktiv 2002/22/EF kan Bulgarien udskyde indførelsen af nummerportabilitet indtil senest den 1. januar 2009.

10.   MILJØ

A.   LUFTKVALITET

1.

31994 L 0063: Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 94/63/EF af 20. december 1994 om forebyggelse af emissioner af flygtige organiske forbindelser (VOC) ved benzinoplagring og benzindistribution fra terminaler til servicestationer (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 24), som ændret ved:

32003 R 1882: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29.9.2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

a)

Uanset artikel 3 og bilag I til direktiv 94/63/EF finder kravene vedrørende eksisterende oplagringsanlæg på terminaler ikke anvendelse i Bulgarien:

før den 31. december 2007 for oplagringsanlæg på 6 terminaler med en årlig aftappet gennemstrømningsmængde på over 25 000 tons, men højst 50 000 tons;

før den 31. december 2009 for oplagringsanlæg på 19 terminaler med en årlig aftappet gennemstrømningsmængde på 25 000 tons eller derunder.

b)

Uanset artikel 4 og bilag II til direktiv 94/63/EF finder kravene vedrørende påfyldning og tømning af eksisterende mobile beholdere på terminaler ikke anvendelse i Bulgarien:

før den 31. december 2007 for 12 terminaler med en årlig gennemstrømningsmængde på over 25 000 tons, men højst 150 000 tons;

før den 31. december 2009 for 29 terminaler med en årlig gennemstrømningsmængde på 25 000 tons eller derunder.

c)

Uanset artikel 5 i direktiv 94/63/EF finder kravene vedrørende eksisterende mobile beholdere på terminaler ikke anvendelse i Bulgarien:

før den 31. december 2007 for 50 tankbiler;

før den 31. december 2009 for yderligere 466 tankbiler.

d)

Uanset artikel 6 og bilag III til direktiv 94/63/EF finder kravene til påfyldning af eksisterende oplagringsanlæg på servicestationer ikke anvendelse i Bulgarien:

før den 31. december 2007 på 355 servicestationer med en årlig gennemstrømningsmængde på over 500 m3, men højst 1 000 m3;

før den 31. december 2009 på 653 servicestationer med en årlig gennemstrømningsmængde på 500 m3 eller derunder.

2.

31999 L 0032: Rådets direktiv 1999/32/EF af 26. april 1999 om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer og om ændring af direktiv 93/12/EØF (EFT L 121 af 11.5.1999, s. 13), som ændret ved:

32003 R 1882: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29.9.2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

a)

Uanset artikel 3, stk. 1, i direktiv 1999/32/EF finder kravene vedrørende svovlindhold i svære brændselsolier ikke anvendelse i Bulgarien før den 31. december 2011 til lokal anvendelse. I denne overgangsperiode må svovlindholdet højst være 3,00 masseprocent.

b)

Uanset artikel 4, stk. 1, i direktiv 1999/32/EF finder kravene vedrørende svovlindhold i svære brændselsolier ikke anvendelse i Bulgarien før den 31. december 2009 til lokal anvendelse. I denne overgangsperiode må svovlindholdet højst være 0,20 masseprocent.

B.   AFFALDSHÅNDTERING

1.

31993 R 0259: Rådets forordning (EØF) nr. 259/93 af 1. februar 1993 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab (EFT L 30 af 6.2.1993, s. 1), senest ændret ved:

32001 R 2557: Kommissionens forordning (EF) nr. 2557/2001 af 28.12.2001 (EFT L 349 af 31.12.2001, s. 1)

a)

Indtil den 31. december 2014 skal alle overførsler til Bulgarien af affald til nyttiggørelse, der er opført på listen i bilag II til forordning (EØF) nr. 259/93, anmeldes til de kompetente myndigheder og forarbejdes i overensstemmelse med artikel 6, 7 og 8 i forordningen.

b)

Uanset artikel 7, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 259/93 kan de kompetente bulgarske myndigheder indtil den 31. december 2009 gøre indsigelse mod overførsler til Bulgarien til nyttiggørelse af følgende affaldstyper, der er opført på listen i bilag III, i overensstemmelse med de indsigelsesgrunde, der er anført i artikel 4, stk. 3, i forordningen. Sådanne overførsler er omfattet af artikel 10 i forordningen.

AA.

METALHOLDIGT AFFALD

AA 090

Arsenaffald og restprodukter

AA 100

Kviksølvaffald og restprodukter

AA 130

Væsker fra metalbejdsning

AB.

AFFALD INDEHOLDENDE HOVEDSAGELIG UORGANISKE BESTANDDELE, MEN SOM OGSÅ KAN INDEHOLDE METALLER OG ORGANISKE MATERIALER

AC.

AFFALD INDEHOLDENDE HOVEDSAGELIG ORGANISKE BESTANDDELE, MEN SOM OGSÅ KAN INDEHOLDE METALLER OG UORGANISKE MATERIALER

AC 040

Slam af blyholdig benzin

AC 050

Væsker til brug som varmeoverføringsmedium

AC 060

Hydrauliske væsker

AC 070

Bremsevæsker

AC 080

Frostvæsker

AC 110

Phenoler, phenolforbindelser, herunder chlorphenol i form af væske eller slam

AC 120

Polychlorerede naphthalener

AC 150

Chlorfluorcarboner

AC 160

Haloner

AC 190

Den lette fraktion fra fragmentering af motorkøretøjer

AC 200

Organiske phosphorforbindelser

AC 230

Halogenerede eller ikke-halogenerede ikke-vandige destillationsrester fra genvinding af organiske opløsningsmidler

AC 240

Affald stammende fra produktion af alifatiske halogenerede kulbrinter (såsom chlormethaner, dichlorethan, vinylchlorid, vinylidenchlorid, allylchlorid og epichlorhydrin)

AC 260

Flydende svinegødning, ekskrementer

AD.

AFFALD, SOM KAN INDEHOLDE ENTEN UORGANISKE ELLER ORGANISKE BESTANDDELE

AD 010

Affald fra fremstilling og tilberedning af farmaceutiske produkter

Affald indeholdende, bestående af eller forurenet med et af følgende:

AD 040

Uorganiske cyanider, med undtagelse af restprodukter indeholdende ædelmetal i fast form, som indeholder spor af uorganiske cyanider

AD 050

Organiske cyanider

AD 060

Blandinger og emulsioner af olieaffald/vand, kulbrinter/vand