12003TN13/05/A

Akt vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union - Bilag XIII: Liste omhandlet i artikel 24 i tiltrædelsesakten: Slovenien - 5. Landbrug - A. Landbrugslovgivning

EU-Tidende nr. L 236 af 23/09/2003 s. 0909 - 0909


A. LANDBRUGSLOVGIVNING

1. 31966 R 0136: Rådets forordning nr. 136/66/EØF af 22. september 1966 om oprettelse af en fælles markedsordning for fedtstoffer (EFT L 172 af 30.9.1966, s. 3025), senest ændret ved:

- 32001 R 1513: Rådets forordning (EF) Nr. 1513/2001 af 23.7.2001 (EFT L 201 af 26.7.2001, s. 4).

Uanset artikel 33 i forordning nr. 136/66/EØF kan Slovenien i en periode på fem år fra tiltrædelsesdatoen yde statsstøtte til produktion af olieholdige græskar efter følgende gradvise reduktionssats: 100 % i de første tre år, 80 % i det fjerde år, 50 % i det femte år.

Slovenien skal hvert år forelægge Kommissionen en rapport om gennemførelsen af statsstøtteforanstaltninger, hvori det angives, hvilken form for hjælp og hvilke beløb der er tale om.

2. 31999 R 1493: Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1), senest ændret ved:

- 32001 R 2585: Rådets forordning (EF) nr. 2585/2001 af 19. december 2001 (EFT L 345 af 29.12.2001, s. 10).

a) Uanset bilag V, punkt C, stk. 2, litra e), og bilag VI, punkt E, stk. 3, litra e), i forordning (EF) nr. 1493/1999 kan der fraviges fra det naturlige minimumsalkoholindhold i volumenprocent, der er fastsat for zone CII for bordvine og kvbd i tre på hinanden følgende produktionsår 2004/2005, 2005/2006 og 2006/2007 for Primorska-vinområdet, når de klimatiske betingelser eller vindyrkningsbetingelserne er exceptionelt ugunstige og gør det umuligt at nå op på det naturlige minimumsalkoholindhold, som kræves i zone CII. Minimumsalkoholindholdet må imidlertid ikke være lavere end det, der er fastsat for zone CIa for bordvin og kvbd.

b) Slovenien skal senest tre måneder før udgangen af det tredje produktionsår 2006/2007 forelægge Kommissionen en detaljeret rapport om det naturlige minimumsalkoholindhold i de druer, som anvendes i Primorska-regionen. På grundlag af denne rapport vurderer Kommissionen inden udgangen af det tredje produktionsår 2006/2007, om Primorska-vinområdet er klar til at opfylde kravet om det naturlige minimumsalkoholindhold fra zone CII, og træffer om nødvendigt relevante foranstaltninger.

c) Kommissionen kan forlænge de i litra a) fastlagte ordninger med endnu to vinår, især hvis perioden viser sig ikke at være lang nok til, at der kan fås repræsentative data vedrørende opfyldelsen af kravene for zone CII.

d) For så vidt angår Teran PTP Kras vil Kommissionen foretage en særlig vurdering af, om de arealer, der er beplantet med henblik på produktion af Teran PTP Kras, er klar til at opfylde det krav om et naturligt minimumsalkoholindhold på 9,5 % vol, som gælder for zone CII.

e) Slovenien skal senest tre måneder før udgangen af det tredje produktionsår 2006/2007 forelægge Kommissionen en detaljeret rapport om det naturlige minimumsalkoholindhold i de druer, som anvendes til produktion af Teran PTP Kras. På grundlag af denne rapport vurderer Kommissionen inden udløbet af overgangsordningen, om Teran PTP Kras er klar til at opfylde kravet om det naturlige minimumsalkoholindhold for zone CII, og træffer om nødvendigt relevante foranstaltninger.

f) Kommissionen skal anvende objektive kriterier i forbindelse med strukturomlægningsstøtte til vingårde i Primorska-vinområdet i Slovenien, jf. artikel 14 i forordning (EF) nr. 1493/1999, og tage hensyn til den særlige situation og de særlige behov. Slovenien vil modtage denne strukturomlægningsstøtte fra og med produktionsåret 2004/2005.

--------------------------------------------------