Traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab (konsolideret udgave Amsterdam)

Artikel 95

1. Uanset artikel 94 og medmindre andet er bestemt i denne traktat, finder foelgende bestemmelser anvendelse med henblik paa virkeliggoerelsen af de i artikel 14 fastsatte maal. Raadet, der traeffer afgoerelse efter fremgangsmaaden i artikel 251 og efter hoering af Det OEkonomiske og Sociale Udvalg, vedtager de foranstaltninger med henblik paa indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der vedroerer det indre markeds oprettelse og funktion.

2. Stk. 1 finder ikke anvendelse paa fiskale bestemmelser, bestemmelser vedroerende den frie bevaegelighed for personer og bestemmelser vedroerende ansattes rettigheder og interesser.

3. Kommissionens forslag i henhold til stk. 1 inden for sundhed, sikkerhed, miljoebeskyttelse og forbrugerbeskyttelse skal bygge paa et hoejt beskyttelsesniveau under hensyntagen til navnlig enhver ny udvikling baseret paa videnskabelige kendsgerninger. Inden for deres respektive kompetenceomraader bestraeber Europa-Parlamentet og Raadet sig ogsaa paa at naa dette maal.

4. Hvis en medlemsstat, efter at Raadet eller Kommissionen har vedtaget en harmoniseringsforanstaltning, finder det noedvendigt at opretholde nationale bestemmelser, som er begrundet i vigtige behov, hvortil der henvises i artikel 30, eller som vedroerer miljoebeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljoeet, giver den Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og om grundene til deres opretholdelse.

5. Naar en medlemsstat endvidere med forbehold af stk. 4 og efter at Raadet eller Kommissionen har vedtaget en harmoniseringsforanstaltning, finder det noedvendigt at indfoere nationale bestemmelser baseret paa nyt videnskabeligt belaeg vedroerende miljoebeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljoeet paa grund af et problem, der er specifikt for den paagaeldende medlemsstat, og som viser sig efter vedtagelsen af harmoniseringsforanstaltningen, giver den Kommissionen meddelelse om de paataenkte bestemmelser og om grundene til deres indfoerelse.

6. Kommissionen bekraefter eller forkaster inden seks maaneder efter meddelelsen som omhandlet i stk. 4 og 5 de paagaeldende nationale bestemmelser efter at have konstateret, om de er et middel til vilkaarlig forskelsbehandling eller en skjult begraensning af samhandelen mellem medlemsstaterne, og om de udgoer en hindring for det indre markeds funktion.

Hvis Kommissionen ikke har truffet nogen afgoerelse inden for dette tidsrum betragtes de i stk. 4 og 5 omhandlede nationale bestemmelser som godkendt.

Hvis det er begrundet i spoergsmaalets kompleksitet, eller hvis der ikke foreligger risiko for menneskers sundhed, kan Kommissionen meddele den paagaeldende medlemsstat, at den i dette stykke omhandlede periode kan forlaenges med en ny periode paa indtil seks maaneder.

7. Hvis en medlemsstat i medfoer af stk. 6 bemyndiges til at opretholde eller indfoere nationale bestemmelser, der er en undtagelse fra en harmoniseringsforanstaltning, undersoeger Kommissionen omgaaende, om den skal foreslaa en tilpasning af denne foranstaltning.

8. Hvis en medlemsstat rejser et specifikt problem vedroerende folkesundheden paa et omraade, der har vaeret omfattet af tidligere harmoniseringsforanstaltninger, underretter den Kommissionen, der omgaaende undersoeger, om den skal foreslaa Raadet passende foranstaltninger.

9. Uanset den i artikel 226 og 227 fastsatte fremgangsmaade kan Kommissionen eller en medlemsstat henvende sig direkte til Domstolen, hvis de finder, at en anden medlemsstat misbruger de i naervaerende artikel fastsatte befoejelser.

10. De ovennaevnte harmoniseringsforanstaltninger indeholder i de relevante tilfaelde en beskyttelsesklausul, der bemyndiger medlemsstaterne til med en eller flere af de ikke-oekonomiske begrundelser, der er naevnt i artikel 30, at traeffe foreloebige foranstaltninger, der er undergivet en faellesskabskontrolprocedure.