02022R0030 — DA — 27.10.2023 — 001.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
|
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2022/30 af 29. oktober 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU for så vidt angår anvendelsen af de væsentlige krav, der er omhandlet i nævnte direktivs artikel 3, stk. 3, litra d), e) og f) (EUT L 007 af 12.1.2022, s. 6) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
nr. |
side |
dato |
||
|
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2023/2444 af 20. juli 2023 |
L |
1 |
27.10.2023 |
|
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2022/30
af 29. oktober 2021
om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU for så vidt angår anvendelsen af de væsentlige krav, der er omhandlet i nævnte direktivs artikel 3, stk. 3, litra d), e) og f)
(EØS-relevant tekst)
Artikel 1
Det væsentlige krav i artikel 3, stk. 3, litra e), i direktiv 2014/53/EU finder anvendelse på enhver type af følgende radioudstyr, hvis det pågældende radioudstyr er i stand til, i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) 2016/679, at behandle personoplysninger som defineret i artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679 eller trafikdata eller lokaliserings-data som defineret i artikel 2, litra b) og c), eller direktiv 2002/58/EF:
internetforbundet radioudstyr, bortset fra det udstyr, der er omhandlet i litra b), c) eller d)
radioudstyr, der udelukkende er konstrueret eller beregnet til børnepasning
radioudstyr, der er omfattet af direktiv 2009/48/EF
radioudstyr, der, enten udelukkende eller ikke udelukkende, er designet eller beregnet til at blive båret på, spændt fast til eller hængt på et af følgende:
en hvilken som helst del af kroppen, herunder hovedet, halsen, kroppen, armene, hænderne, benene og fødderne
en hvilken som helst beklædning, herunder til hovedet, hænderne og fødderne, som bæres af mennesker.
Artikel 2
Uanset artikel 1 finder de væsentlige krav i artikel 3, stk. 3, litra d), e) og f), i direktiv 2014/53/EU ikke anvendelse på radioudstyr, som en af følgende EU-retsakter også finder anvendelse på:
forordning (EU) 2017/745
forordning (EU) 2017/746.
Uanset artikel 1, stk. 2, og artikel 1, stk. 3, finder de væsentlige krav i artikel 3, stk. 3, litra e) og f), i direktiv 2014/53/EU ikke anvendelse på radioudstyr, som en af følgende EU-retsakter også finder anvendelse på:
forordning (EU) 2018/1139
forordning (EU) 2019/2144
direktiv (EU) 2019/520.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.