Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/1201

af 14. august 2020

om foranstaltninger mod indslæbning og spredning i Unionen af Xylella fastidiosa (Wells et al.)

KAPITEL I

DEFINITIONER

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

»skadegører«: Xylella fastidiosa (Wells et al.) og alle dens underarter

»værtsplanter«: alle planter til plantning, bortset fra frø, tilhørende slægter eller arter opført i bilag I

»planter«: værtsplanter til plantning, bortset fra frø, tilhørende slægter eller arter, der er opført i bilag II, og som vides at være modtagelige for de specifikke underarter af skadegøreren.

KAPITEL II

ÅRLIGE UNDERSØGELSER FOR FOREKOMST AF SKADEGØREREN OG BEREDSKABSPLANER

Artikel 2

Undersøgelser for forekomst af skadegøreren på medlemsstaternes områder

Medlemsstaterne gennemfører årlige undersøgelser af værtsplanterne for påvisning af skadegøreren på deres område.

Disse undersøgelser gennemføres af de kompetente myndigheder eller under de kompetente myndigheders offentlige tilsyn.

Disse undersøgelser foretages på grundlag af risikoniveauet. De finder sted i det fri, herunder marker med afgrøder, frugtplantager, vinmarker, samt planteskoler, havecentre og/eller handelscentre, naturområder og andre relevante steder.

Disse undersøgelser består af indsamling af prøver og testning af planter til plantning. Under hensyntagen til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (autoriteten) retningslinjer for statistisk velfunderede og risikobaserede undersøgelser af Xylella fastidiosa skal det anvendte undersøgelsesdesign og den anvendte prøveudtagningsplan inden for den pågældende medlemsstat med mindst 80 % sikkerhed kunne påvise en forekomst af inficerede planter på 1 %.

Disse undersøgelser gennemføres på passende tidspunkter af året under hensyntagen til muligheden for at spore skadegøreren, idet der tages hensyn til skadegørerens og dens vektorers biologi, værtsplanters forekomst og biologi, samt de videnskabelige og tekniske oplysninger, der er omhandlet i autoritetens skadegørerundersøgelseskort om Xylella fastidiosa.

Forekomsten af skadegøreren overvåges ved hjælp af en af de molekylære test anført i bilag IV. Hvis der konstateres positive resultater i andre områder end de afgrænsede områder, bekræftes forekomst af skadegøreren med endnu en positiv molekylær test anført i nævnte bilag, som er rettet mod forskellige dele af genomet. Disse test skal udføres på den samme planteprøve eller, hvis det er relevant for den molekylære verifikationstest, på samme planteekstrakt.

Påvisningen af underarterne af skadegøreren skal foretages på hver enkelt planteart, der er konstateret inficeret med skadegøreren i det berørte afgrænsede område. Denne påvisning foretages ved hjælp af de molekylære test, der er anført i bilag IV, del B.

Medlemsstaterne indberetter resultaterne af de i stk. 1 nævnte undersøgelser i overensstemmelse med artikel 22, stk. 3, i forordning (EU) 2016/2031.

Artikel 3

Beredskabsplaner

Hver medlemsstat udarbejder en beredskabsplan. Denne beredskabsplan skal indeholde de foranstaltninger, der skal træffes på dens område, vedrørende:

udryddelse af skadegøreren, jf. artikel 7-11

flytninger af planter inden for Unionen, jf. artikel 19-26

offentlig kontrol af flytninger af planter inden for Unionen og af værtsplanter til Unionen, jf. artikel 32 og 33.

Om nødvendigt ajourfører hver medlemsstat sin beredskabsplan senest den 31. december hvert år. Beredskabsplaner, der er fastlagt i henhold til gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/789, ajourføres senest den 31. december 2020.

Ud over de elementer, der er omhandlet i artikel 25, stk. 2, i forordning (EU) 2016/2031, skal beredskabsplanen omfatte alle følgende elementer:

minimumsressourcer, der skal gøres tilgængelige, og procedurer med henblik på at gøre disse yderligere ressourcer tilgængelige i tilfælde af en bekræftet forekomst eller mistanke om forekomst af skadegøreren

regler om procedurerne for identifikation af ejerne af de planter, der skal fjernes, for meddelelse af afgørelsen om fjernelse og for adgang til private ejendomme.

KAPITEL III

AFGRÆNSEDE OMRÅDER

Artikel 4

Etablering af afgrænsede områder

Hvis forekomsten af skadegøreren er officielt bekræftet, etablerer den berørte medlemsstat straks et afgrænset område.

Den berørte medlemsstat kan i tilfælde, hvor det kun er forekomsten af én eller flere bestemte underarter af skadegøreren, der er bekræftet, afgrænse et område alene med hensyn til disse underarter.

Hvis det afventes, at forekomsten af en underart bekræftes, afgrænser den berørte medlemsstat det pågældende område med hensyn til skadegøreren og alle dens mulige underarter.

Det afgrænsede område skal omfatte en inficeret zone og en stødpudezone.

Den inficerede zone skal have en radius på mindst 50 m omkring den plante, der er konstateret inficeret med skadegøreren.

Stødpudezonen skal have følgende udstrækning:

mindst 2,5 km i tilfælde af en inficeret zone, der er etableret med henblik på at træffe de i artikel 7-11 omhandlede udryddelsesforanstaltninger,

mindst 5 km i tilfælde af en inficeret zone, der er etableret med henblik på at træffe de i artikel 12-17 omhandlede inddæmningsforanstaltninger.

Kommissionen ajourfører og offentliggør en liste over de afgrænsede områder, som medlemsstaterne har etableret, i henhold til artikel 18, stk. 6, i forordning (EU) 2016/2031.

Artikel 5

Undtagelser for etablering af afgrænsede områder

Uanset artikel 4 kan den stødpudezone, der omgiver den inficerede zone, som er etableret med henblik på udryddelse, reduceres til en udstrækning på mindst 1 km, hvis der er en høj grad af sikkerhed for, at den oprindelige forekomst af skadegøreren ikke førte til spredning, og hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

Alle planter, der befinder sig i den inficerede zone, er, uanset deres sundhedstilstand, straks blevet udtaget til prøve og fjernet.

Siden udryddelsesforanstaltningerne blev truffet, er ingen andre planter blevet konstateret inficeret med skadegøreren i den inficerede zone på grundlag af officielle test, der foretages mindst én gang i årets løb under hensyntagen til autoritetens skadegørerundersøgelseskort om Xylella fastidiosa.

Der er foretaget en undersøgelse mindst én gang i løbet af det første år efter påvisning af skadegøreren i en mindst 2,5 km bred zone omkring den inficerede zone, der viser, at der ikke er konstateret forekomst af skadegøreren i den pågældende zone. Den berørte medlemsstat udtager prøver fra og tester de værtsplanter, der befinder sig i den pågældende zone. Med henblik herpå og under hensyntagen til autoritetens retningslinjer for statistisk velfunderede og risikobaserede undersøgelser af Xylella fastidiosa skal undersøgelsesdesignet og prøveudtagningsplanen med mindst 90 % sikkerhed kunne påvise en forekomst af inficerede planter på 1 % under hensyntagen til, at der i de første 400 m omkring de inficerede planter er en højere risiko sammenlignet med den resterende del af området.

På grundlag af test, der foretages to gange i løbet af vektorens flyvningssæson og som er i overensstemmelse med internationale standarder for plantesundhedsforanstaltninger er ingen vektor, der bærer skadegøreren, blevet påvist i den inficerede zone og i umiddelbar nærhed heraf, siden udryddelsesforanstaltningerne blev truffet. De pågældende test skal føre til den konklusion, at den naturlige spredning af skadegøreren er udelukket.

Ved reduktion af stødpudezonens udstrækning, jf. stk. 1, underretter den berørte medlemsstat straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om begrundelsen for reduktionen.

Uanset artikel 4 kan den berørte medlemsstat beslutte ikke straks at etablere et afgrænset område, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

Der er beviser for, at skadegøreren først for nylig er blevet indslæbt i området med de planter, hvorpå den blev konstateret, eller for, at skadegøreren er blevet konstateret på et anlæg med fysisk beskyttelse mod dens vektorer.

Resultaterne fra inspektionsaktiviteter viser, at planterne var inficerede, før de blev indslæbt i det pågældende område.

Der er ikke påvist forekomst af nogen vektorer, der bærer skadegøreren, på grundlag af test gennemført i nærheden af disse planter.

I det i stk. 3 omhandlede tilfælde skal den berørte medlemsstat:

gennemføre en årlig undersøgelse i mindst to år i det område, hvor forekomsten af skadegøreren først blev bekræftet, for at fastslå, om andre planter er blevet inficeret, og om der bør træffes yderligere foranstaltninger

meddele Kommissionen og de øvrige medlemsstater begrundelsen for ikke at etablere et afgrænset område samt resultatet af den i litra a) omhandlede undersøgelse, så snart den foreligger.

Artikel 6

Ophævelse af de afgrænsede områder

Hvis skadegøreren ikke er blevet påvist i et afgrænset område på grundlag af de undersøgelser, der er omhandlet i artikel 10, i en periode på fire år, kan afgrænsningen ophæves. I sådanne tilfælde underretter den berørte medlemsstat Kommissionen og de øvrige medlemsstater.

Uanset stk. 1 kan den berørte medlemsstat, hvis den i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, har reduceret stødpudezonen til en udstrækning på mindst 1 km, ophæve det afgrænsede område 12 måneder efter den oprindelige etablering heraf, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:

Det er som resultat af de foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 5, stk. 1, blevet konkluderet med en høj grad af sikkerhed, at den oprindelige forekomst af skadegøreren var et isoleret tilfælde, og der ikke er forekommet yderligere spredning i det respektive afgrænsede område.

Der er så tæt på tidspunktet for ophævelsen som praktisk muligt foretaget officielle test inden for det afgrænsede område under hensyntagen til autoritetens skadegørerundersøgelseskort om Xylella fastidiosa. Med dette formål for øje og under hensyntagen til autoritetens retningslinjer for statistisk velfunderede og risikobaserede undersøgelser af Xylella fastidiosa skal undersøgelsesdesignet og prøveudtagningsplanen med mindst 95 % sikkerhed kunne påvise en forekomst af inficerede planter på 1 %.

Hvis et afgrænset område ophæves i henhold til stk. 2, skal de planter, der befinder sig i det tidligere etablerede afgrænsede område, være genstand for intensive undersøgelser i de følgende to år. Med dette formål for øje og under hensyntagen til autoritetens retningslinjer for statistisk velfunderede og risikobaserede undersøgelser af Xylella fastidiosa skal undersøgelsesdesignet og prøveudtagningsplanen med mindst 80 % sikkerhed kunne påvise en forekomst af inficerede planter på 1 %.

Ved ophævelse af det afgrænsede område 12 måneder efter at det oprindeligt blev etableret, underretter den berørte medlemsstat straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om begrundelsen for ophævelsen.

KAPITEL IV

UDRYDDELSESFORANSTALTNINGER

Artikel 7

Fjernelse af planter

Den berørte medlemsstat skal straks fjerne følgende fra den inficerede zone:

planter, der vides at være inficeret med skadegøreren

planter, der udviser symptomer på mulig infektion med skadegøreren eller mistænkes for at være inficeret med skadegøreren

planter, der tilhører samme art som den inficerede plante, uanset deres sundhedstilstand

planter af andre arter end den, som den inficerede plante tilhører, og som er konstateret inficeret i andre dele af det afgrænsede område

andre planter end dem, der er nævnt i litra c) og d), som ikke straks er blevet underkastet prøveudtagning og molekylær testning, og som ikke er konstateret frie for skadegøreren.

Ved fjernelse af de i stk. 1 omhandlede planter tager den berørte medlemsstat alle nødvendige forholdsregler i betragtning og tilrettelægger fjernelsen på grundlag af den risiko, som disse planter udgør.

Uanset stk. 1, litra b), c) og d), kan medlemsstaterne beslutte, at enkelte planter, der er officielt udpeget som planter med historisk værdi, ikke behøver at blive fjernet, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

De pågældende planter underkastes årlig inspektion, prøveudtagning og testning ved en af de molekylære test, der er opført i bilag IV, og det bekræftes, at de ikke er inficeret med skadegøreren.

De enkelte planter eller det pågældende område underkastes passende plantesundhedsmæssige behandlinger mod skadegørerens vektorpopulation i alle dens faser. Disse behandlinger kan omfatte kemiske, biologiske eller mekaniske metoder under hensyntagen til de lokale forhold.

Artikel 8

Foranstaltninger mod skadegørerens vektorer

Den berørte medlemsstat skal anvende passende plantesundhedsmæssige behandlinger i den inficerede zone mod skadegørerens vektorpopulation i alle dens faser. Den anvender disse behandlinger forud for og under fjernelsen af de planter, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1. Disse behandlinger omfatter effektive kemiske, biologiske eller mekaniske behandlinger mod vektorerne under hensyntagen til de lokale forhold.

Den berørte medlemsstat skal anvende landbrugsmetoder til bekæmpelse af skadegørerens vektorpopulation i alle dens faser i den inficerede zone og i stødpudezonen. Den anvender disse metoder på det mest hensigtsmæssige tidspunkt af året, uanset fjernelsen af de pågældende planter. Disse metoder omfatter effektive kemiske, biologiske eller mekaniske behandlinger mod vektorerne efter omstændighederne og under hensyntagen til de lokale forhold.

Artikel 9

Destruktion af planter

Den berørte medlemsstat destruerer de planter og plantedele, der er nævnt i artikel 7, stk. 1, på en sådan måde, at det sikres, at skadegøreren ikke spredes, på stedet eller på et nærtliggende sted, der er udpeget til dette formål inden for den inficerede zone, eller, hvis disse planter eller plantedele er dækket af net mod vektorerne, på den korteste afstand fra dette sted.

Den berørte medlemsstat kan på grundlag af risikoniveauet beslutte at begrænse destruktionen til grene og blade og lade det dertilhørende træ undergå plantesundhedsmæssig behandling som omhandlet i artikel 8, stk. 1. Planternes rodsystem skal enten fjernes eller nedvisnes med en passende plantesundhedsmæssig behandling for at undgå, at det sætter skud.

Artikel 10

Årlig overvågning af det afgrænsede område

I hele det afgrænsede område skal den berørte medlemsstat på det mest hensigtsmæssige tidspunkt overvåge forekomsten af skadegøreren ved årlige undersøgelser i overensstemmelse med artikel 2, stk. 5 og 6, og under hensyntagen til de oplysninger, der henvises til i autoritetens skadegørerundersøgelseskort om Xylella fastidiosa.

I de inficerede zoner udtager den berørte medlemsstat prøver fra og tester værtsplanterne, herunder de planter, der ikke er blevet fjernet i henhold til artikel 7, stk. 1. Med dette formål for øje og under hensyntagen til autoritetens retningslinjer for statistisk velfunderede og risikobaserede undersøgelser af Xylella fastidiosa skal undersøgelsesdesignet og prøveudtagningsplanen med mindst 90 % sikkerhed kunne påvise en forekomst af inficerede planter på 0,5 %.

I stødpudezoner udtager den berørte medlemsstat prøver fra og tester værtsplanterne samt andre planter med symptomer, der tyder på mulig infektion, eller hvor der er mistanke om, at planterne er inficeret med skadegøreren. Med henblik herpå og under hensyntagen til autoritetens retningslinjer for statistisk velfunderede og risikobaserede undersøgelser af Xylella fastidiosa skal undersøgelsesdesignet og prøveudtagningsplanen med mindst 90 % sikkerhed kunne påvise en forekomst af inficerede planter på 1 % under hensyntagen til, at der i de første 400 m omkring de inficerede zoner er en højere risiko.

Den berørte medlemsstat overvåger også forekomsten af skadegøreren i vektorerne i det afgrænsede område for at fastslå risikoen for yderligere spredning fra vektorer og for at vurdere effektiviteten af de plantesundhedsmæssige bekæmpelsesforanstaltninger, der anvendes i overensstemmelse med artikel 8.

Artikel 11

Andre relevante foranstaltninger til udryddelse af skadegøreren

Den berørte medlemsstat træffer enhver anden foranstaltning, der vil kunne bidrage til at udrydde skadegøreren, i overensstemmelse med den internationale standard for plantesundhedsforanstaltninger (»ISPM«) nr. 9 ( 1 ), og til at bidrage til anvendelse af en integreret metode efter principperne i ISPM nr. 14 ( 2 ).

Den pågældende medlemsstat træffer foranstaltninger til at tage højde for særlige forhold eller komplikationer, som med rimelighed kan forventes at ville hindre, besværliggøre eller forsinke skadegørerens udryddelse, navnlig foranstaltninger vedrørende passende destruktion af alle planter, der er inficeret eller mistænkes for at være inficeret, eller vedrørende tilgængeligheden af det sted, hvor planterne befinder sig, om de er privat eller offentligt ejet, eller hvilken person eller enhed der har ansvaret for dem.

Den berørte medlemsstat gennemfører passende undersøgelser for at identificere infektionskilden. Den sporer de værtsplanter, der sættes i forbindelse med det pågældende infektionstilfælde, herunder dem, der er blevet flyttet, før der blev etableret et afgrænset område. Resultaterne af disse undersøgelser meddeles til Kommissionen og de medlemsstater, hvor de pågældende planter har oprindelse, til de medlemsstater, som planterne er blevet flyttet igennem, og til de medlemsstater, som planterne er flyttet til.

KAPITEL V

INDDÆMNINGSFORANSTALTNINGER

Artikel 12

Almindelige bestemmelser

Den kompetente myndighed i den berørte medlemsstat kan beslutte at anvende inddæmningsforanstaltningerne i artikel 13-17 i en inficeret zone, der er opført i bilag III, i stedet for udryddelsesforanstaltninger.

Artikel 13

Fjernelse af planter i en inficeret zone, der er opført i bilag III

Den berørte medlemsstat fjerner alle planter, der er konstateret inficeret med skadegøreren på grundlag af den i artikel 15, stk. 2, omhandlede overvågning.

Denne fjernelse finder sted umiddelbart efter den officielle påvisning af forekomsten af skadegøreren, og hvis skadegøreren opdages uden for vektorens flyvningssæson, skal fjernelsen finde sted inden vektorens næste flyvningssæson. Der træffes alle nødvendige forholdsregler for at undgå spredning af skadegøreren og dens vektorer under og efter fjernelsen.

Uanset stk. 1 kan den berørte medlemsstat til videnskabelige formål beslutte ikke at fjerne planter, der er konstateret inficeret med skadegøreren, i de områder med planter, der har en særlig kulturel og social værdi, jf. artikel 15, stk. 2, litra b).

Artikel 14

Foranstaltninger mod skadegørerens vektorer i de inficerede zoner, der er opført i bilag III

Den berørte medlemsstat anvender passende plantesundhedsmæssige behandlinger mod skadegørerens vektorpopulation i alle dens faser på de planter, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, inden de fjernes, og omkring de planter, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2. Disse behandlinger omfatter effektive kemiske, biologiske eller mekaniske behandlinger mod vektorerne under hensyntagen til de lokale forhold.

På de områder, der er omhandlet i artikel 15, stk. 2, litra a) og b), anvender den berørte medlemsstat landbrugsmetoder til bekæmpelse af skadegørerens vektorpopulation i alle dens faser på det mest hensigtsmæssige tidspunkt af hvert år. Disse metoder omfatter effektive kemiske, biologiske eller mekaniske behandlinger mod vektorerne under hensyntagen til de lokale forhold.

Artikel 15

Årlig overvågning af de inficerede zoner, der er opført i bilag III

Den berørte medlemsstat skal, i det mindste i de dele af den inficerede zone, der er omhandlet i stk. 2, inden for en radius af 50 m omkring de planter, der er konstateret inficeret med skadegøreren, straks foretage prøveudtagning af og teste følgende planter:

alle planter, der tilhører arterne af de planter, der er konstateret inficeret i det samme afgrænsede område, samt

alle andre planter, der udviser symptomer på mulig infektion med skadegøreren eller som mistænkes for at være inficeret med skadegøreren.

Den berørte medlemsstat skal på det mest hensigtsmæssige tidspunkt overvåge forekomsten af skadegøreren ved årlige undersøgelser under hensyntagen til de oplysninger, der henvises til i autoritetens skadegørerundersøgelseskort om Xylella fastidiosa. Overvågningen skal mindst finde sted i følgende dele af den inficerede zone, der er opført i bilag III:

inden for et område, der måler mindst 5 km fra grænsen til den inficerede zone til stødpudezonen

i nærheden af steder med planter med særlig kulturel og social værdi, der ligger uden for det område, der er omhandlet i litra a), og som er udpeget af medlemsstaten i overensstemmelse hermed.

I disse dele af den inficerede zone foretager den berørte medlemsstat prøveudtagning og testning af de arter af værtsplanter, der er konstateret inficeret i det afgrænsede område, jf. artikel 2, stk. 6. Med dette formål for øje og under hensyntagen til autoritetens retningslinjer for statistisk velfunderede og risikobaserede undersøgelser af Xylella fastidiosa skal undersøgelsesdesignet og prøveudtagningsplanen med mindst 90 % sikkerhed kunne påvise en forekomst af inficerede planter på 0,7 %. Den udtager også prøver fra og tester vektorpopulationen for forekomst af skadegøreren.

Stk. 2, litra a), finder ikke anvendelse på øer, der i deres helhed er underlagt inddæmningsforanstaltninger, og som er beliggende over 5 km fra det nærmeste EU-landområde.

I stødpudezoner udtager den berørte medlemsstat prøver fra og tester værtsplanterne samt andre planter med symptomer på mulig infektion med skadegøreren, eller hvor der er mistanke om, at planterne er inficeret med skadegøreren. Med henblik herpå og under hensyntagen til autoritetens retningslinjer for statistisk velfunderede og risikobaserede undersøgelser af Xylella fastidiosa skal undersøgelsesdesignet og prøveudtagningsplanen med mindst 90 % sikkerhed kunne påvise en forekomst af inficerede planter på 1 % under hensyntagen til, at der i de første 400 m, der støder op til de inficerede zoner, er en højere risiko.

Medlemsstaten overvåger forekomsten af skadegøreren i vektorer i de dele af den inficerede zone, der er omhandlet i stk. 2, og i stødpudezonen for at fastslå den risiko for yderligere spredning, der udgøres af vektorer, og for at vurdere effektiviteten af de plantesundhedsmæssige bekæmpelsesforanstaltninger, der anvendes i overensstemmelse med artikel 14.

Artikel 16

Destruktion af planter

Den berørte medlemsstat destruerer på stedet eller på en nærtliggende lokalitet, som er udpeget til dette formål i den inficerede zone, der er opført i bilag III, planter og plantedele, der er konstateret inficeret med skadegøreren, på en sådan måde, at skadegøreren ikke spredes.

Den berørte medlemsstat kan beslutte at begrænse destruktionen til grene og blade og lade det dertilhørende træ undergå passende plantesundhedsmæssige behandlinger i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, hvis den konkluderer, at disse planter ikke udgør nogen risiko for yderligere spredning af skadegøreren. Disse planters rodsystem skal enten fjernes eller nedvisnes med en passende plantesundhedsmæssig behandling for at undgå, at det sætter skud.

Artikel 17

Andre relevante foranstaltninger til inddæmning af skadegøreren

Den pågældende medlemsstat træffer foranstaltninger til at tage højde for særlige forhold eller komplikationer, som med rimelighed kan forventes at ville hindre, besværliggøre eller forsinke skadegørerens inddæmning, navnlig foranstaltninger vedrørende passende destruktion af alle planter, der er inficeret eller mistænkes for at være inficeret, eller vedrørende tilgængeligheden af det sted, hvor planterne befinder sig, om de er privat eller offentligt ejet, eller hvilken person eller enhed, der har ansvaret for dem.

KAPITEL VI

PLANTNING AF PLANTER I INFICEREDE ZONER

Artikel 18

Godkendelse vedrørende plantning af planter i inficerede zoner

Plantning af planter i inficerede zoner kan kun godkendes af den berørte medlemsstat i et af følgende tilfælde:

Disse planter dyrkes på produktionsanlæg, der er sikret mod insekter, og som er frie for skadegøreren og dens vektorer.

Disse planter hører fortrinsvis til sorter, der er vurderet til at være resistente eller tolerante over for skadegøreren, og som er plantet i de inficerede zoner, der er opført i bilag III, men uden for det område, der er nævnt i artikel 15, stk. 2, litra a).

Disse planter tilhører de samme plantearter, som er blevet testet og konstateret frie for skadegøreren på grundlag af de undersøgelsesaktiviteter, der er gennemført i mindst de sidste to år i overensstemmelse med artikel 10, og som er plantet i de inficerede zoner, der er etableret med henblik på udryddelse.

KAPITEL VII

FLYTNING AF PLANTER INDEN FOR UNIONEN

Artikel 19

Flytning ud af et afgrænset område og fra de respektive inficerede zoner til stødpudezonerne af planter, der er dyrket på godkendte produktionsanlæg i det pågældende afgrænsede område

Flytning ud af et afgrænset område og fra de respektive inficerede zoner til stødpudezonerne af planter, der er dyrket på et produktionsanlæg i det pågældende afgrænsede område, kan kun tillades, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

Planterne er under hele deres produktionscyklus blevet dyrket på et anlæg, der er godkendt i overensstemmelse med artikel 24, eller har været til stede på et sådant anlæg i mindst de sidste tre år.

I hele den periode, hvor planterne dyrkes, er der på anlægget hverken konstateret forekomst af skadegøreren eller af dens vektorer.

Planterne underkastes plantesundhedsmæssige behandlinger mod vektorpopulationen i alle dens faser på passende tidspunkter af året for at holde dem frie for skadegørerens vektorer. Disse behandlinger skal, hvor det er relevant, omfatte effektive kemiske, biologiske eller mekaniske metoder under hensyntagen til de lokale forhold.

Planterne er transporteret gennem eller inden for det afgrænsede område i lukkede beholdere eller lukket emballage, som sikrer, at der ikke kan forekomme infektion med skadegøreren eller nogen af dens vektorer.

Så tæt på tidspunktet for flytning som praktisk muligt har planterne været underkastet molekylær testning for forekomst af skadegøreren på grundlag af en test opført i bilag IV ved hjælp af en prøveudtagningsplan, der gør det muligt med mindst 80 % sikkerhed at påvise en forekomst af ►C2 inficerede planter på 1 % ◄ .

Artikel 20

Flytning ud af et afgrænset område og fra de respektive inficerede zoner til stødpudezonerne af planter, der aldrig er blevet konstateret inficeret i det pågældende afgrænsede område

Flytning ud af et afgrænset område og fra den respektive inficerede zone til stødpudezonerne af planter, der aldrig er blevet konstateret inficeret i det pågældende afgrænsede område, kan kun tillades, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

Planterne er dyrket på et anlæg, der tilhører en professionel operatør, som er registreret i overensstemmelse med artikel 65 i forordning (EU) 2016/2031.

Planterne tilhører plantearter, der i mindst en del af deres levetid er dyrket i et afgrænset område og i tre år efter etableringen af det afgrænsede område har været underkastet undersøgelsesaktiviteter som omhandlet i artikel 10 og 15 og aldrig er konstateret inficeret med skadegøreren.

De arter af planter, der er omhandlet i litra b), er offentliggjort i Kommissionens database over værtsplanter, der ikke vides at være inficeret i det pågældende specifikke afgrænsede område.

Planterne underkastes plantesundhedsmæssige behandlinger mod vektorpopulationen i alle dens faser på passende tidspunkter af året for at holde dem frie for skadegørerens vektorer. Disse behandlinger omfatter, hvor det er relevant, effektive kemiske, biologiske eller mekaniske metoder baseret på lokale forhold.

Så tæt på tidspunktet for flytning som praktisk muligt blev plantepartierne underkastet inspektion og molekylær testning af den kompetente myndighed ved hjælp af en prøveudtagningsplan, der gør det muligt med mindst 95 % sikkerhed at påvise en forekomst af inficerede planter på 1 %.

Så tæt på tidspunktet for flytning som praktisk muligt blev plantepartierne underkastet plantesundhedsmæssige behandlinger mod alle skadegørerens vektorer.

Artikel 21

Flytning ud af et afgrænset område og fra de respektive inficerede zoner til stødpudezonerne af planter, der gennem hele produktionscyklussen er dyrket in vitro i det pågældende afgrænsede område

Planterne er gennem hele deres produktionscyklus dyrket på et anlæg, der er godkendt i overensstemmelse med artikel 24.

Planterne er blevet dyrket i en gennemsigtig beholder under sterile forhold og opfylder en af følgende betingelser:

De er blevet dyrket på grundlag af frø.

ii)

De er under sterile forhold blevet opformeret fra moderplanter, der har tilbragt hele deres liv i en del af Unionens område, der er frit for skadegøreren, og som er blevet testet og konstateret frie for skadegøreren.

iii)

De er under sterile forhold blevet opformeret fra moderplanter, der er dyrket på et anlæg, der opfylder betingelserne i artikel 19, og som er blevet testet og konstateret frie for skadegøreren ved hjælp af en prøveudtagningsplan, der gør det muligt med mindst 95 % sikkerhed at påvise en forekomst af ►C2 inficerede planter på 1 % ◄ .

Planterne er transporteret gennem eller inden for afgrænsede områder i en beholder under sterile forhold, der udelukker muligheden for infektion med skadegøreren via dens vektorer.

Artikel 22

Flytning ud af et afgrænset område og fra de respektive inficerede zoner til stødpudezonerne af hvilende planter af Vitis , der i en del af deres levetid er dyrket i det pågældende afgrænsede område

Flytning ud af et afgrænset område og fra de respektive inficerede zoner til stødpudezonerne af hvilende planter af Vitis til plantning, dog ikke frø, der i en del af deres levetid er dyrket i det pågældende afgrænsede område og er opført som planter for det pågældende afgrænsede område, kan kun tillades, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

Planterne er dyrket på et anlæg, der tilhører en operatør, som er registreret i overensstemmelse med artikel 65 i forordning (EU) 2016/2031.

Planterne har så tæt på tidspunktet for flytning som praktisk muligt været genstand for en passende termoterapibehandling på et behandlingsanlæg, der er godkendt og overvåget af de kompetente myndigheder til dette formål, og de hvilende planter er herved blevet nedsænket i 50 °C varmt vand i 45 minutter.

Artikel 23

Flytning inden for de inficerede zoner, inden for stødpudezonerne og fra stødpudezonerne til deres respektive inficerede zoner af planter, der i en del af deres levetid er dyrket i et afgrænset område

Flytning inden for de inficerede zoner, inden for stødpudezonerne og fra stødpudezonerne til deres respektive inficerede zoner af planter, der mindst i en del af deres levetid er dyrket i et afgrænset område, kan kun tillades, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

Planterne er dyrket på et anlæg, der tilhører en operatør, som er registreret i overensstemmelse med artikel 65 i forordning (EU) 2016/2031.

Det pågældende anlæg underkastes hvert år prøveudtagning og testning af den kompetente myndighed for forekomst af skadegøreren under hensyntagen til de oplysninger, der er fastsat i autoritetens skadegørerundersøgelseskort om Xylella fastidiosa.

Resultaterne af den årlige inspektion og af testningen af en repræsentativ prøve bekræfter fraværet af skadegøreren.

De professionelle operatører anmoder den person, der modtager disse planter, om at underskrive en erklæring om, at de pågældende planter ikke vil blive flyttet ud af disse zoner.

Artikel 24

Godkendelse af produktionsanlæg

Den kompetente myndighed kan kun godkende et produktionsanlæg med henblik på artikel 19 og 21, hvis det opfylder alle følgende betingelser:

Det er registreret i henhold til artikel 65 i forordning (EU) 2016/2031.

Det er godkendt af den kompetente myndighed som et anlæg, der fysisk er beskyttet mod skadegøreren og dens vektorer.

Det er årligt blevet underkastet mindst to inspektioner af den kompetente myndighed, som er foretaget på det mest passende tidspunkt.

Hvis de kompetente myndigheder under de årlige inspektioner påviser forekomst af skadegøreren eller skader på den fysiske beskyttelse, der er omhandlet i stk. 1, litra b), skal de straks tilbagekalde anlæggets godkendelse og midlertidigt suspendere flytningen af planter ud af de pågældende afgrænsede områder og fra de respektive inficerede zoner til stødpudezonerne.

Hver medlemsstat udarbejder og ajourfører en liste over alle anlæg, der er godkendt i overensstemmelse med stk. 1.

Den sender denne liste til Kommissionen og de øvrige medlemsstater straks efter at have udarbejdet eller ajourført denne liste.

Artikel 25

Flytning inden for Unionen af planter, der aldrig er blevet dyrket i et afgrænset område

Planter, der aldrig er blevet dyrket i et afgrænset område, må kun flyttes inden for Unionen, hvis de er dyrket på et anlæg, der opfylder følgende betingelser:

Det tilhører en professionel operatør, der er registreret i overensstemmelse med artikel 65 i forordning (EU) 2016/2031 og er underlagt årlig inspektion foretaget af den kompetente myndighed.

Det er, i det omfang det er relevant for risikoniveauet, underlagt prøveudtagning og testning for forekomst af skadegøreren ved hjælp af en test opført i bilag IV og under hensyntagen til de oplysninger, der er anført i autoritetens skadegørerundersøgelseskort om Xylella fastidiosa.

Uanset stk. 1 må planter til plantning, bortset fra frø, af Coffea, Lavandula dentata L., Nerium oleander L., Olea europaea L., Polygala myrtifolia L. og Prunus dulcis (Mill.) D.A. Webb kun flyttes for første gang inden for Unionen, hvis følgende betingelser er opfyldt:

De er dyrket på et anlæg, der er underlagt årlig inspektion foretaget af den kompetente myndighed.

Dette anlæg underkastes prøveudtagning og testning for forekomst af skadegøreren under hensyntagen til de oplysninger, der er anført i autoritetens skadegørerundersøgelseskort om Xylella fastidiosa, og ved anvendelse af en prøveudtagningsplan, der gør det muligt med mindst 80 % sikkerhed at påvise en forekomst af inficerede planter på 1 %.

Artikel 26

Flytning inden for Unionen af kernemoderplanter eller kerneplanter, som er dyrket uden for et afgrænset område

Kernemoderplanter som defineret i artikel 1, stk. 3, i Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/98/EU ( 3 ) eller kerneplanter som defineret i artikel 2, stk. 5, i Rådets direktiv 2008/90/EF ( 4 ), der tilhører arterne Juglans regia L., Olea europaea L., Prunus amygdalus Batsch, P. amygdalus x P. persica, P. armeniaca L., P. avium (L.) L., P. cerasus L., P. domestica L., P. domestica x P. salicina, P. dulcis (Mill.) D.A. Webb, P. persica (L.) Batsch og P. salicina Lindley, og som er dyrket uden for et afgrænset område og har tilbragt mindst en del af deres levetid uden for insektsikre anlæg, må kun flyttes inden for Unionen, hvis de ledsages af et plantepas, og hvis følgende betingelser er opfyldt:

De er certificeret i henhold til artikel 1 i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/925 ( 5 ).

De er så tæt på tidspunktet for flytning som muligt og i overensstemmelse med internationale standarder for plantesundhedsforanstaltninger blevet underkastet visuel inspektion, prøveudtagning og molekylær testning for forekomst af skadegøreren.

Artikel 27

Plantepas

De planter, der er omhandlet i artikel 19-26, må kun flyttes inden for Unionen, hvis de ledsages af et plantepas, jf. kravene i artikel 78-95 i forordning (EU) 2016/2031.

For de planter, der er omhandlet i artikel 23, gælder følgende supplerende betingelser:

I de tilfælde, hvor de kun flyttes inden for de inficerede zoner, skal angivelsen »Inficeret zone — XYLEFA« indgå i sporbarhedskoden, jf. bilag VII, del A, punkt 1, litra e), i forordning (EU) 2016/2031.

I de tilfælde, hvor de flyttes inden for stødpudezonen, eller fra stødpudezonen til den inficerede zone, skal angivelsen »Stødpudezone og inficeret zone — XYLEFA« indgå i sporbarhedskoden, jf. bilag VII, del A, punkt 1, litra e), i forordning (EU) 2016/2031.

KAPITEL VIII

INDFØRSEL TIL UNIONEN AF VÆRTSPLANTER

Artikel 28

Indførsel til Unionen af værtsplanter med oprindelse i et tredjeland, hvor skadegøreren vides ikke at forekomme

Værtsplanter med oprindelse i et tredjeland, hvor skadegøreren vides ikke at forekomme, kan kun indføres til Unionen, hvis følgende betingelser er opfyldt:

Den nationale plantebeskyttelsesmyndighed i det pågældende tredjeland har skriftligt meddelt Kommissionen, at skadegøreren vides ikke at forekomme i landet på grundlag af en inspektion, prøveudtagning og molekylær testning foretaget af den kompetente myndighed ved hjælp af en test opført i bilag IV og i overensstemmelse med de relevante internationale standarder for plantesundhedsforanstaltninger. Under hensyntagen til autoritetens retningslinjer for statistisk velfunderede og risikobaserede undersøgelser af Xylella fastidiosa gør undersøgelsesdesignet og prøveudtagningsplanen det muligt med mindst 80 % sikkerhed at påvise en forekomst af inficerede planter på nationalt plan på 1 %.

Værtsplanterne ledsages af et plantesundhedscertifikat, hvori det i rubrikken »Tillægserklæring« er angivet, at skadegøreren ikke forekommer i landet.

Værtsplanter er blevet dyrket på et anlæg, der er omfattet af den kompetente myndigheds årlige inspektion, og som, hvis det er relevant for risikoniveauet, på passende tidspunkter er blevet underkastet prøveudtagning og testning, jf. bilag IV, af disse planter for forekomst af skadegøreren.

Planter til plantning, bortset fra frø, af Coffea, Lavandula dentata L., Nerium oleander L., Olea europaea L., Polygala myrtifolia L., og Prunus dulcis (Mill.) D.A. Webb er blevet dyrket på et anlæg, der er omfattet af den kompetente myndigheds årlige inspektion, og som, jf. bilag IV, på passende tidspunkter er blevet underkastet prøveudtagning og testning af disse planter for forekomst af skadegøreren ved hjælp af en prøveudtagningsplan, der gør det muligt med mindst 80 % sikkerhed at påvise en forekomst af inficerede planter på 1 %.

Værtsplanterne er ved indførslen til Unionen blevet undersøgt af den kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 33, og der er ikke konstateret forekomst af skadegøreren.

Artikel 29

Indførsel til Unionen af værtsplanter med oprindelse i et skadegørerfrit område i et inficeret land

Værtsplanter med oprindelse i et tredjeland, hvor skadegøreren vides at forekomme, kan kun indføres til Unionen, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

Værtsplanterne har oprindelse i et område, der er erklæret frit for skadegøreren af den pågældende nationale plantebeskyttelsesmyndighed i overensstemmelse med de relevante internationale standarder for plantesundhedsforanstaltninger og på grundlag af officielle undersøgelser baseret på prøveudtagning og testning under anvendelse af en test opført i bilag IV. Under hensyntagen til autoritetens retningslinjer for statistisk velfunderede og risikobaserede undersøgelser af Xylella fastidiosa, gør det anvendte undersøgelsesdesign og den anvendte prøveudtagningsplan det muligt med mindst 80 % sikkerhed at påvise en forekomst af inficerede planter på 1 %.

Den nationale plantesundhedsmyndighed i det pågældende tredjeland har skriftligt meddelt Kommissionen navnet på det pågældende område.

Værtsplanterne er ledsaget af et plantesundhedscertifikat, hvori det i rubrikken »oprindelsessted« er angivet, at de pågældende værtsplanter har tilbragt hele deres levetid i det område, der er nævnt i litra a), med særlig henvisning til dette områdes navn.

Værtsplanterne er ved indførslen til Unionen blevet undersøgt af den kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 33, og der er ikke konstateret forekomst af skadegøreren.

Artikel 30

Indførsel til Unionen af værtsplanter med oprindelse i et skadegørerfrit produktionsanlæg i et inficeret land

Værtsplanter med oprindelse i et tredjeland, hvor skadegøreren vides at forekomme, kan kun indføres til Unionen, hvis følgende betingelser er opfyldt:

Værtsplanterne har oprindelse i et produktionsanlæg, der er godkendt som skadegørerfrit af den nationale plantebeskyttelsesmyndighed i overensstemmelse med artikel 31.

Den nationale plantesundhedsmyndighed i det pågældende tredjeland har skriftligt forelagt Kommissionen en liste over skadegørerfrie produktionsanlæg, herunder deres beliggenhed i landet.

Værtsplanterne er ledsaget af et plantesundhedscertifikat, hvoraf følgende fremgår:

i rubrikken »Tillægserklæring«, at værtsplanterne gennem hele deres produktionscyklus er blevet produceret på et eller flere anlæg, der er godkendt som skadegørerfrie af den nationale plantebeskyttelsesmyndighed i overensstemmelse med artikel 31, og at værtsplanterne er blevet transporteret i lukkede beholdere eller lukket emballage, hvorved det sikres, at der ikke kan forekomme infektion med skadegøreren gennem dens vektorer

ii)

i rubrikken »oprindelsessted«: navn eller kode på de(t) skadegørerfrie produktionsanlæg.

Værtsplanterne er ved indførslen til Unionen blevet undersøgt af den kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 33, og der er ikke konstateret forekomst af skadegøreren.

Værtsplanter med oprindelse i et tredjeland, hvor skadegøreren vides at forekomme og er blevet dyrket gennem hele produktionscyklussen in vitro, kan kun indføres til Unionen, hvis følgende betingelser er opfyldt:

Værtsplanterne opfylder en af følgende betingelser:

De er blevet dyrket på grundlag af frø.

ii)

De er blevet opformeret under sterile forhold fra moderplanter, der har tilbragt hele deres liv i et område, der er frit for skadegøreren, og som er blevet testet og konstateret frie for skadegøreren.

iii)

De er blevet opformeret under sterile forhold fra moderplanter, der er dyrket på et anlæg, som opfylder betingelserne i artikel 31, og som er blevet testet og konstateret frie for skadegøreren.

Værtsplanterne er blevet dyrket på et produktionsanlæg, der er godkendt som skadegørerfrit af den nationale plantebeskyttelsesmyndighed i overensstemmelse med artikel 31.

Den nationale plantesundhedsmyndighed i det pågældende tredjeland har skriftligt forelagt Kommissionen en liste over skadegørerfrie produktionsanlæg, herunder deres beliggenhed i landet.

Værtsplanterne er ledsaget af et plantesundhedscertifikat, hvoraf følgende fremgår:

i rubrikken »Tillægserklæring«, at værtsplanterne gennem hele deres produktionscyklus er blevet produceret in vitro på et eller flere anlæg, der er godkendt som skadegørerfrie af den nationale plantebeskyttelsesmyndighed i overensstemmelse med artikel 31, og at værtsplanterne er blevet transporteret i lukkede beholdere eller lukket emballage, hvorved det sikres, at der ikke kan forekomme infektion med skadegøreren eller nogen af dens kendte vektorer

ii)

i rubrikken »oprindelsessted«: navn eller kode på det skadegørerfrie produktionsanlæg.

Artikel 31

Godkendelse af produktionsanlæg som skadegørerfrie

Et produktionsanlæg kan kun godkendes som skadegørerfrit, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

Produktionsanlægget er blevet godkendt af den nationale plantesundhedsmyndighed som et insektsikret anlæg, der er frit for skadegøreren og dens vektorer, i overensstemmelse med de relevante internationale standarder for plantesundhedsforanstaltninger.

Produktionsanlægget har været genstand for plantesundhedsmæssige behandlinger mod vektorpopulationen i alle dens faser på passende tidspunkter af året for at holde det frit for skadegørerens vektorer. Disse behandlinger omfatter effektive kemiske, biologiske eller mekaniske metoder baseret på lokale forhold.

Produktionsanlægget er årligt blevet underkastet mindst to inspektioner af den kompetente myndighed, som er foretaget på det mest passende tidspunkt.

Så tæt på tidspunktet for flytning som praktisk muligt har værtsplanterne med oprindelse i produktionsanlægget været underkastet molekylær testning for forekomst af skadegøreren ved hjælp af en test opført i bilag IV og ved hjælp af en prøveudtagningsplan, der gør det muligt med mindst 90 % sikkerhed at påvise en forekomst af ►C2 inficerede planter på 1 % ◄ .

Hvis de kompetente myndigheder under de årlige inspektioner påviser forekomst af skadegøreren eller skader, der forringer de insektsikrede forhold på det skadegørerfrie produktionsanlæg, skal de straks tilbagekalde anlæggets godkendelse og midlertidigt suspendere flytningen af værtsplanerne. De underretter straks Kommissionen herom.

KAPITEL IX

OFFENTLIG KONTROL AF FLYTNING AF PLANTER INDEN FOR OG AF INDFØRSEL AF VÆRTSPLANTER TIL UNIONEN

Artikel 32

Offentlig kontrol af flytning af planter inden for Unionen

Medlemsstaterne foretager systematisk offentlig kontrol af planter, der flyttes ud af et afgrænset område eller fra en inficeret zone til en stødpudezone.

Disse kontroller foretages som minimum på de steder, herunder veje, lufthavne og havne, hvor værtsplanterne flyttes fra inficerede zoner til stødpudezoner eller andre dele af Unionens område.

Disse kontroller skal omfatte dokumentkontrol og identitetskontrol af planterne.

Disse kontroller foretages uanset planternes angivne oprindelse, uanset ejerforhold, og uanset hvilken person eller enhed der har ansvaret for dem.

Hvis disse kontroller viser, at betingelserne i artikel 19-23 ikke er opfyldt, destruerer den medlemsstat, der foretog dem, straks den plante, der ikke opfylder betingelserne, på stedet eller på en nærtliggende lokalitet. Denne foranstaltning gennemføres under iagttagelse af alle nødvendige forholdsregler for at undgå spredning af skadegøreren samt eventuelle vektorer, som den pågældende plante måtte være bærer af, under og efter fjernelsen.

Artikel 33

Offentlig kontrol ved indførsel til Unionen

▼M1

Der foretage offentlig kontrol af alle sendinger af værtsplanter, der indføres til Unionen fra et tredjeland, skal kontrolleres officielt på grænsekontrolstedet for første ankomst til Unionen eller på et kontrolsted i de tilfælde og på de betingelser, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2123.

▼B

I tilfælde af værtsplanter med oprindelse i områder, hvor skadegøreren vides at forekomme, foretager den kompetente myndighed en inspektion, der består i prøveudtagning og testning af partiet af værtsplanterne med henblik på at bekræfte fraværet af skadegøreren ved hjælp af en prøveudtagningsplan, der med mindst 80 % sikkerhed kan påvise en forekomst af inficerede planter på 1 %, under hensyntagen til ISPM nr. 31.

Stk. 2 finder ikke anvendelse på værtsplanter, der er dyrket in vitro i hele produktionscyklussen og transporteres i gennemsigtige beholdere under sterile forhold.

KAPITEL X

KOMMUNIKATIONSAKTIVITETER

Artikel 34

Oplysningskampagner

Medlemsstaterne gør oplysninger om den trussel, som skadegøreren udgør for Unionens område, tilgængelige for den brede offentlighed, rejsende samt professionelle og internationale transportvirksomheder. De gør disse oplysninger offentligt tilgængelige i form af målrettede oplysningskampagner på den kompetente myndigheds respektive websteder eller på andre websteder udpeget af den kompetente myndighed.

Den berørte medlemsstat øger inden for de afgrænsede områder offentlighedens kendskab til den trussel, som skadegøreren udgør, og til de foranstaltninger, der træffes for at forhindre indslæbning og spredning af den i Unionen. Den sikrer, at den brede offentlighed, rejsende og relevante operatører er bekendt med det afgrænsede områdes omfang, den inficerede zone og stødpudezonen. Den berørte medlemsstat underretter også relevante operatører om de foranstaltninger til bekæmpelse af vektoren, der er fastsat i artikel 8 og 14.

KAPITEL XI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 35

Medlemsstaternes rapportering om foranstaltninger

Medlemsstaterne sender senest den 30. april hvert år Kommissionen og de øvrige medlemsstater en rapport om de foranstaltninger, der er truffet i løbet af det foregående år, jf. artikel 2, 4, 5, 7-18 og 32, alt efter hvad der er relevant, og om resultaterne af disse foranstaltninger.

Resultaterne af de undersøgelser, der foretages i henhold til artikel 10 og 15 i afgrænsede områder, sendes til Kommissionen ved hjælp af de i bilag V nævnte skemaer.

Medlemsstaterne sender senest den 31. december hvert år Kommissionen og de øvrige medlemsstater en plan over de foranstaltninger, der det følgende år skal træffes i henhold til artikel 2, 4, 5, 7-18 og 32, alt efter hvad der er relevant. Denne plan skal angive tidsplanen for hver enkelt foranstaltning, fristerne for gennemførelse af foranstaltningerne og det budget, der er tildelt til alle foranstaltninger.

Medlemsstaterne tilpasser de respektive foranstaltninger, i det omfang udviklingen i den respektive plantesundhedsmæssige risiko berettiger det, og ajourfører den i stk. 2 omhandlede plan i overensstemmelse hermed. De underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om en sådan ajourføring.

Den berørte medlemsstat underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om enhver officiel påvisning af forekomst af skadegøreren på de i artikel 15, stk. 2, litra a), omhandlede steder.

Artikel 36

Efterlevelse

Såfremt det er nødvendigt for at efterleve bestemmelserne i denne forordning ophæver eller ændrer medlemsstaterne de foranstaltninger, som de har vedtaget for at beskytte sig mod indslæbning og spredning af skadegøreren. De underretter straks Kommissionen om ophævelsen eller ændringen af de pågældende foranstaltninger.

Artikel 37

Ophævelse

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/789 ophæves.

Artikel 38

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 2, stk. 4, andet punktum, artikel 5, stk. 1, litra c), tredje punktum, artikel 28, litra a), andet punktum, og artikel 29, litra a), andet punktum, finder dog anvendelse fra den 1. januar 2023.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

BILAG

▼M3

»BILAG I

Liste over planter, der vides at være modtagelige for en eller flere underarter af skadegøreren (»værtsplanter«)

Acacia Mill.

Acer L.

Adenocarpus lainzii (Castrov.) Castrov.

Albizia julibrissin Durazz.

Alnus rhombifolia Nutt.

Amaranthus retroflexus L.

Ambrosia L.

Ampelopsis arborea (L.) Koehne

Ampelopsis brevipedunculata (Maxim.) Trautv.

Ampelopsis cordata Michx.

Anthyllis barba-jovis L.

Anthyllis hermanniae L.

Arbutus unedo L.

Argyranthemum frutescens (L.) Sch.Bip.

Artemisia L.

Asparagus acutifolius L.

Athyrium filix-femina (L.) Roth

Baccharis L.

Berberis thunbergii DC.

Brassica L.

Calicotome spinosa (L.) Link

Calicotome villosa (Poir.) Link

Callicarpa americana L.

Callistemon citrinus (Curtis) Skeels

Calluna vulgaris (L.) Hull

Calocephalus brownii (Cass.) F.Muell.

Carya Nutt.

Catharanthus roseus (L.) G.Don

Celtis occidentalis L.

Cercis canadensis L.

Cercis occidentalis Torr.

Cercis siliquastrum L.

Chamaecrista fasciculata (Michx.) Greene

Chenopodium album L.

Chionanthus L.

x Chitalpa tashkentensis T. S. Elias & Wisura

Cistus L.

Citrus L.

Clematis cirrhosa L.

Clematis vitalba L.

Coelorachis cylindrica (Michx.) Nash

Coffea L.

Conium maculatum L.

Convolvulus cneorum L.

Coprosma repens A.Rich.

Coronilla L.

Cortaderia selloana (Schult. & Schult.f.) Asch. & Graebn.

Cyperus eragrostis Lam.

Cytisus Desf.

Digitaria Haller

Dimorphotheca ecklonis (DC.) Norl.

Dimorphotheca fruticosa (L.) Norl.

Diospyros kaki L.f.

Diplocyclos palmatus (L.) C.Jeffrey

Dittrichia viscosa (L.) Greuter

Dodonaea viscosa (L.) Jacq.

Echium plantagineum L.

Elaeagnus angustifolia L.

Elaeagnus x submacrophylla Servett.

Encelia farinosa A.Gray ex Torr.

Eremophila maculata (Ker Gawler) F. von Müller.

Erica cinerea L.

Erigeron L.

Eriocephalus africanus L.

Erodium moschatum (L.) L'Hérit.

Erysimum L.

Euphorbia chamaesyce L.

Euphorbia terracina L.

Euryops chrysanthemoides (DC.) B.Nord.

Euryops pectinatus (L.) Cass.

Fagus crenata Blume

Fallopia japonica (Houtt.) Ronse Decr.

Fatsia japonica (Thunb.) Decne. & Planch.

Ficus carica L.

Frangula alnus Mill.

Fraxinus L.

Gazania rigens (L.) Gaertn.

Genista L.

Ginkgo biloba L.

Gleditsia triacanthos L.

Grevillea juniperina Br.

Hebe Comm. ex Juss.

Helianthus L.

Helichrysum Mill.

Heliotropium europaeum L.

Hemerocallis L.

Hevea brasiliensis (Willd. ex A.Juss.) Müll.Arg.

Hibiscus L.

Humulus scandens (Lour.) Merr.

Hypericum androsaemum L.

Hypericum perforatum L.

Ilex aquifolium L.

Ilex vomitoria Sol. ex Aiton

Iva annua L.

Jacaranda mimosifolia D. Don

Jacobaea maritima (L.) Pelser & Meijden

Juglans L.

Juniperus ashei J. Buchholz

Koelreuteria bipinnata Franch.

Lagerstroemia L.

Laurus nobilis L.

Lavandula L.

Lavatera cretica L.

Ligustrum lucidum W.T.Aiton.

Liquidambar styraciflua L.

Lonicera implexa Soland.

Lonicera japonica Thunb.

Lupinus aridorum McFarlin ex Beckner

Lupinus villosus Willd.

Magnolia grandiflora L.

Magnolia x soulangeana Soul.-Bod.

Mallotus paniculatus (Lam.) Müll.Arg.

Medicago arborea L.

Medicago sativa L.

Metrosideros Banks ex Gaertn.

Mimosa L.

Modiola caroliniana (L.) G. Don

Morus L.

Myoporum insulare R.Br.

Myoporum laetum G. Forst.

Myrtus communis L.

Nandina domestica Murray

Neptunia lutea (Leavenw.) Benth.

Nerium oleander L.

Olea L.

Parthenocissus quinquefolia (L.) Planch.

Paspalum dilatatum Poir.

Pelargonium L'Hér. ex Aiton

Perovskia abrotanoides Kar.

Persea americana Mill.

Phagnalon saxatile (L.) Cass.

Phillyrea angustifolia L.

Phillyrea latifolia L.

Phlomis fruticosa L.

Phlomis italica L.

Phoenix reclinata Jacquin

Phoenix roebelenii O'Brien

Pinus taeda L.

Pistacia vera L.

Plantago lanceolata L.

Platanus L.

Pluchea odorata (L.) Cass.

Polygala grandiflora Wight

Polygala myrtifolia L.

Prunus L.

Psidium L.

Pteridium aquilinum (L.) Kuhn

Pyrus L.

Quercus L.

Ratibida columnifera (Nutt.) Wooton & Standl.

Retama monosperma (L.) Boiss.

Rhamnus L.

Rhus L.

Robinia pseudoacacia L.

Rosa L.

Rubus L.

Ruta chalepensis L.

Ruta graveolens L.

Salvia apiana Jeps.

Salvia mellífera Greene

Salvia officinalis L.

Salvia rosmarinus Spenn.

Sambucus L.

Santolina chamaecyparissus L.

Santolina magonica (O.Bolòs, Molin. & P.Monts.) Romo

Sapindus saponaria L.

Sassafras L. ex Nees

Scabiosa atropurpurea var. maritima L.

Setaria magna Griseb.

Solidago fistulosa Mill.

Solidago virgaurea L.

Sorghum halepense (L.) Pers.

Spartium L.

Stewartia pseudocamellia Maxim.

Strelitzia reginae Aiton

Streptocarpus Lindl.

Symphyotrichum divaricatum (Nutt.) G.L.Nesom

Syringa vulgaris L.

Teucrium capitatum L.

Thymus vulgaris L.

Trifolium repens L.

Ulex L.

Ulmus L.

Vaccinium L.

Viburnum tinus L.

Vinca L.

Vitex agnus-castus L.

Vitis L.

Westringia fruticosa (Willd.) Druce

Westringia glabra R.Br.

Xanthium strumarium L.

BILAG II

Liste over planter, der vides at være modtagelige for specifikke underarter af skadegøreren (»planter«)

Planter, der er modtagelige for Xylella fastidiosa-underarten fastidiosa

Acer L.

Ambrosia artemisiifolia L.

Calicotome spinosa (L.) Link

Cercis occidentalis Torr.

Cistus monspeliensis L.

Citrus limon (L.) Osbeck

Citrus paradisi Macfad.

Citrus reticulata Blanco

Citrus sinensis (L.) Osbeck

Coffea L.

Elaeagnus angustifolia L.

Erysimum L.

Ficus carica L.

Genista lucida L.

Juglans regia L.

Lupinus aridorum McFarlin ex Beckner

Magnolia grandiflora L.

Medicago sativa L.

Metrosideros Banks ex Gaertn.

Morus L.

Myrtus communis L.

Nerium oleander L.

Pelargonium graveolens L'Hér.

Pluchea odorata (L.) Cass.

Polygala myrtifolia L.

Prunus L.

Psidium L.

Rhamnus alaternus L.

Rubus rigidus Sm.

Rubus ursinus Cham. & Schldl.

Ruta chalepensis L.

Salvia rosmarinus Spenn.

Sambucus L.

Spartium junceum L.

Strelitzia reginae Aiton

Streptocarpus Lindl.

Teucrium capitatum L.

Ulex europaeus L.

Ulmus americana L.

Vaccinium corymbosum L.

Vinca L.

Vitis L.

Planter, der er modtagelige for Xylella fastidiosa-underarten multiplex

Acacia Mill.

Acer griseum (Franch.) Pax

Acer pseudoplatanus L.

Acer rubrum L.

Adenocarpus lainzii (Castrov.) Castrov.

Alnus rhombifolia Nutt.

Ambrosia L.

Ampelopsis cordata Michx.

Anthyllis barba-jovis L.

Anthyllis hermanniae L.

Arbutus unedo L.

Argyranthemum frutescens (L.) Sch.Bip.

Artemisia L.

Asparagus acutifolius L.

Athyrium filix-femina (L.) Roth

Baccharis halimifolia L.

Berberis thunbergii DC.

Calicotome spinosa (L.) Link

Calicotome villosa (Poir.) Link

Callistemon citrinus (Curtis) Skeels

Calluna vulgaris (L.) Hull

Calocephalus brownii (Cass.) F.Muell

Carya Nutt.

Celtis occidentalis L.

Cercis canadensis L.

Cercis occidentalis Torr.

Cercis siliquastrum L.

Chionanthus L.

Cistus L.

Clematis cirrhosa L.

Clematis vitalba L.

Convolvulus cneorum L.

Coprosma repens A.Rich.

Coronilla L.

Cytisus Desf.

Dimorphotheca ecklonis (DC.) Norl.

Dimorphotheca fruticosa (L.) Norl.

Dittrichia viscosa (L.) Greuter

Dodonaea viscosa (L.) Jacq.

Echium plantagineum L.

Elaeagnus angustifolia L.

Elaeagnus x submacrophylla Servett.

Encelia farinosa A.Gray ex Torr.

Erica cinerea L.

Erigeron L.

Eriocephalus africanus L.

Erodium moschatum (L.) L'Hérit.

Euryops chrysanthemoides (DC.) B.Nord.

Euryops pectinatus (L.) Cass.

Fallopia japonica (Houtt.) Ronse Decr.

Ficus carica L.

Frangula alnus Mill.

Fraxinus L.

Gazania rigens (L.) Gaertn.

Genista L.

Ginkgo biloba L.

Gleditsia triacanthos L.

Grevillea juniperina Br.

Hebe Comm. ex Juss.

Helianthus L.

Helichrysum Mill.

Hibiscus syriacus L.

Hypericum androsaemum L.

Hypericum perforatum L.

Ilex aquifolium L.

Iva annua L.

Jacobaea maritima (L.) Pelser & Meijden

Koelreuteria bipinnata Franch.

Lagerstroemia L.

Laurus nobilis L.

Lavandula L.

Lavatera cretica L.

Liquidambar styraciflua L.

Lonicera implexa Soland.

Lonicera japonica Thunb.

Lupinus aridorum McFarlin ex Beckner

Lupinus villosus Willd.

Magnolia grandiflora L.

Magnolia x soulangeana Soul.-Bod.

Medicago arborea L.

Medicago sativa L.

Metrosideros Banks ex Gaertn.

Myoporum laetum G.Forst.

Myrtus communis L.

Nerium oleander L.

Olea L.

Pelargonium L'Hér. ex Aiton

Perovskia abrotanoides Kar.

Phagnalon saxatile (L.) Cass.

Phillyrea angustifolia L.

Phlomis fruticosa L.

Phlomis italica L.

Pistacia vera L.

Plantago lanceolata L.

Platanus L.

Polygala grandiflora Wight

Polygala myrtifolia L.

Prunus L.

Pteridium aquilinum (L.) Kuhn

Quercus L.

Ratibida columnifera (Nutt.) Wooton & Standl.

Retama monosperma (L.) Boiss.

Rhamnus L.

Robinia pseudoacacia L.

Rosa L.

Rubus L.

Ruta graveolens L.

Salvia apiana Jeps.

Salvia mellífera Greene

Salvia officinalis L.

Salvia rosmarinus Spenn.

Sambucus L.

Santolina chamaecyparissus L.

Santolina magonica (O.Bolòs, Molin. & P.Monts.) Romo

Sapindus saponaria L.

Scabiosa atropurpurea var. maritima L.

Solidago virgaurea L.

Spartium L.

Strelitzia reginae Aiton

Syringa vulgaris L.

Ulex L.

Ulmus L.

Vaccinium L.

Viburnum tinus L.

Vinca L.

Vitex agnus-castus L.

Westringia fruticosa (Willd.) Druce

Xanthium strumarium L.

Planter, der er modtagelige for Xylella fastidiosa-underarten pauca

Acacia Mill.

Amaranthus retroflexus L.

Asparagus acutifolius L.

Catharanthus roseus (L.) G.Don

Chenopodium album L.

Cistus albidus L.

Cistus creticus L.

Citrus L.

Coffea L.

Dimorphotheca fruticosa (L.) Norl.

Dodonaea viscosa (L.) Jacq.

Elaeagnus angustifolia L.

Eremophila maculata (Ker Gawler) F. von Müller.

Erigeron L.

Euphorbia chamaesyce L.

Euphorbia terracina L.

Genista hirsuta Vahl.

Grevillea juniperina Br.

Hebe Comm. ex Juss.

Heliotropium europaeum L.

Hibiscus L.

Laurus nobilis L.

Lavandula L.

Myoporum insulare R.Br.

Myrtus communis L.

Nerium oleander L.

Olea europaea subsp. europaea L.

Olea europaea subsp. sylvestris (Mill.) Rouy

Pelargonium L'Hér. ex Aiton

Phillyrea latifolia L.

Pistacia vera L.

Polygala myrtifolia L.

Prunus L.

Rhamnus alaternus L.

Salvia rosmarinus Spenn.

Spartium junceum L.

Thymus vulgaris L.

Ulex parviflorus Pourr.

Vinca minor L.

Westringia fruticosa (Willd.) Druce

Westringia glabra R.Br.

▼B

BILAG III

Inficerede zoner som omhandlet i artikel 4, stk. 2, hvor inddæmningsforanstaltningerne i artikel 13-17 finder anvendelse

DEL A

Inficeret zone i Italien

Den inficerede zone i Italien omfatter følgende områder:

Lecce-provinsen

Brindisi-provinsen

Kommuner i Taranto-provinsen:

Avetrana

Carosino

Crispiano

Faggiano

Fragagnano

Grottaglie

Leporano

Lizzano

Manduria

Martina Franca

Maruggio

Monteiasi

Montemesola

Monteparano

Pulsano

Roccaforzata

San Giorgio Ionico

San Marzano di San Giuseppe

Sava

Statte

Taranto

Torricella

Kommune i Bari-provinsen:

Locorotondo

DEL B

Inficeret zone i Frankrig

Den inficerede zone i Frankrig omfatter følgende område:

Korsika-regionen

DEL C

Inficeret zone i Spanien

Den inficerede zone i Spanien omfatter følgende område:

Den selvstyrende region Balearerne

▼M1

BILAG IV

Test til påvisning af Xylella fastidiosa og dens underarter

A. Test med henblik på screening og påvisning af forekomst af Xylella fastidiosa

Realtids-PCR baseret på Harper et al., 2010 (and erratum 2013) ( 6 )

Loop-mediated isothermal amplification (LAMP) baseret på primere udviklet af Harper et al. 2010 (og erratum 2013) ( 7 )

Realtids-PCR baseret på Ouyang et al., 2013 ( 8 )

Konventionel PCR baseret på Minsavage et al., 1994 ( 9 )

B. Molekylære test til påvisning af underarter af Xylella fastidiosa

Multi Locus Sequence-typning (MLST) baseret på Yuan et al., 2010, til fastlæggelse af alle underarter ( 10 )

PCR baseret på Hernandez-Martinez et al., 2006, til fastlæggelse af underarterne fastidiosa, multiplex og sandyi ( 11 )

PCR baseret på Pooler & Hartung, 1995, til fastlæggelse af underarten pauca ( 12 ).

▼B

BILAG V

Skemaer til indberetning af resultaterne af de undersøgelser, der foretages i henhold til artikel 10 og 15 i afgrænsede områder

DEL A

Skema til indberetning af resultater af statistisk baserede årlige undersøgelser

1. AO's geografiske position

2. AO's oprindelige størrelse (ha)

3. AO's ajourførte størrelse (ha)

4. Metode (U/I)

5. Zone (f.eks. SZ/IZ)

6. Undersøgelsessteder

7. Tidsplan

A. Undersøgelsens udformning (inputparametre for RiBESS+)

B. Prøveudtagning

C. Resultater af undersøgelsen

23. Bemærkninger

8. Målpopulation

9. Epidemiologisk enhed

10. Påvisningsmetode

11. Prøveudtagningseffektivitet

12. Metodefølsomhed

13. Risikofaktorer (aktiviteter, steder og områder)

14. Antal kontrollerede epidemiologiske enheder

15. Antal undersøgelser

16. Antal prøveudtagninger

17. Antal test

18. Antal andre foranstaltninger

19. Resultater

20. De anmeldte udbruds anmeldelsesnummer, hvor det er relevant, i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2019/1715

21. Opnået sikkerhedsniveau

22. Udgangsprævalens

Værtsarter

Område (ha eller anden mere relevant enhed)

Inspektionsenheder

Beskrivelse

Enheder

Visuelle undersøgelser

Testning

Andre metoder

Risikofaktor

Risikoniveauer

Antal steder

Relative risici

Andel af værtspopulationen

Positiv

Negativ

Ikke-fastslået

Nummer

Dato

Vejledning i udfyldelse af skemaet

Redegør for antagelserne for undersøgelsens udformning. Lav en sammenfatning og foretag en begrundelse af:

—

målpopulationen, epidemiologisk enhed og inspektionsenheder

—

påvisningsmetoden og metodefølsomheden

—

risikofaktor(er) med angivelse af risikoniveauer og tilsvarende relative risici og andele af værtsplantepopulationen.

I kolonne 1:

Angiv navnet på det geografiske område, udbrudsnummer eller andre oplysninger, der gør det muligt at identificere det pågældende afgrænsede område (AO), og den dato, hvor det blev etableret.

I kolonne 2 og 3:

Angiv størrelsen af AO inden undersøgelsens påbegyndelse og eventuelle relevante ajourføringer.

I kolonne 4:

Angiv metoden: Udryddelse (U), Inddæmning (I). Tilføj det nødvendige antal rækker afhængigt af antallet af AO og de metoder, som anvendes i disse områder.

I kolonne 5:

Angiv den zone i AO, hvor undersøgelsen blev foretaget, og tilføj så mange rækker som nødvendigt: Inficeret/angrebet område (IZ) eller stødpudezone (SZ) ved hjælp af særskilte rækker. Hvor det er relevant, angives det område i IZ, hvor undersøgelsen blev foretaget (f.eks. de sidste 5 km, der støder op til SZ, omkring planteskoler osv.) i forskellige rækker.

I kolonne 6:

Angiv undersøgelsesstederne ved hjælp af mere end én række, hvis det er nødvendigt. Indberet altid de undersøgelser, der er gennemført i planteskoler, i en anden række. Ved anvendelse af »andet« angives, hvad det er:

Friland (produktionsområde): 1.1. mark (agerjord, græsarealer), 1.2. frugtplantage/vinmark, 1.3. planteskole, 1.4. skov.

Friland (andet): 2.1. private haver, 2.2. offentlige steder, 2.3. beskyttet område, 2.4. vilde planter i andre områder end beskyttede områder, 2.5. andet, med angivelse af det enkelte tilfælde (f.eks. havecenter osv.).

Fysisk lukkede steder: 3.1. drivhus, 3.2. privat sted bortset fra drivhus, 3.3. offentligt sted bortset fra drivhus, 3.4. andet, med angivelse af det enkelte tilfælde (f.eks. havecenter).

I kolonne 7:

Angiv de måneder af året, hvor undersøgelserne blev foretaget.

I kolonne 8:

Angiv den valgte målpopulation med angivelse af den dertilhørende liste over værtsarter og område, der er omfattet. Målpopulationen er defineret som den samlede mængde inspektionsenheder. Dens størrelse er for landbrugsarealer typisk defineret som hektar, men det kan være partier, marker, drivhuse osv. Begrund det valg, der er foretaget i de underliggende antagelser i kolonne 23 (»Bemærkninger«). Angiv de undersøgte inspektionsenheder. »inspektionsenhed«: planter, plantedele, råvarer, materialer, skadegørervektorer, som er blevet undersøgt med henblik på at påvise og opdage skadegørere.

I kolonne 9:

Angiv de undersøgte epidemiologiske enheder med angivelse af beskrivelse og måleenhed. »epidemiologisk enhed«: et ensartet område, hvor interaktioner mellem skadegøreren, værtsplanterne og de abiotiske og biotiske faktorer og betingelser vil føre til samme epidemiologi, hvis skadegøreren forekommer. De epidemiologiske enheder er en underinddeling af målpopulationen, som er ensartede med hensyn til epidemiologi, og som omfatter mindst én værtsplante. I nogle tilfælde kan hele værtspopulationen i en region/et område/et land defineres som en epidemiologisk enhed. De kan være NUTS-regioner, byområder, skove, rosenplantager eller bedrifter, eller hektar. Valget skal begrundes i de underliggende antagelser.

I kolonne 10:

Angiv de metoder, der er anvendt ved undersøgelsen, herunder antallet af aktiviteter i hvert enkelt tilfælde. Angiv med »ikke relevant«, hvis oplysningerne i en bestemt kolonne ikke foreligger.

I kolonne 11:

Angiv et skøn over prøveudtagningseffektiviteten. »prøveudtagningseffektivitet«: sandsynligheden for at udvælge inficerede plantedele fra en inficeret plante. For vektorernes vedkommende er det metodens effektivitet med hensyn til at påvise en positiv vektor, når den forekommer i undersøgelsesområdet. For jord er det effektiviteten af at vælge en jordprøve, der indeholder skadegøreren, når skadegøreren forekommer i undersøgelsesområdet.

I kolonne 12:

»metodefølsomhed«: sandsynligheden for, at en metode på korrekt vis kan afsløre forekomst af en skadegører. Metodefølsomheden defineres som sandsynligheden for, at en reelt positiv vært testes positiv. Det er prøvetagningseffektiviteten (dvs. sandsynligheden for at udvælge inficerede plantedele fra en inficeret plante) multipliceret med den diagnostiske sensitivitet (karakteriseret ved den visuelle inspektion og/eller den laboratorietest, der anvendes i påvisningsprocessen).

I kolonne 13:

Angiv risikofaktorerne i forskellige rækker med anvendelse af så mange rækker som nødvendigt. For hver risikofaktor angives risikoniveauet og tilsvarende relative risici og andel af værtspopulationen.

I kolonne B:

Angiv nærmere oplysninger om undersøgelsen. Angiv med »ikke relevant«, hvis oplysningerne i en bestemt kolonne ikke er relevante. De oplysninger, der skal angives i disse kolonner, vedrører oplysningerne i kolonne 10 »Påvisningsmetode«.

I kolonne 19:

Angiv antallet af prøver, der er konstateret positive, negative eller ikke-fastslåede. »ikke-fastslået«: de analyserede prøver, for hvilke der ikke er fremkommet resultater på grund af forskellige faktorer (f.eks. under påvisningsniveauet, uforarbejdet prøve, der ikke er identificeret, gammel prøve osv.).

I kolonne 20:

Angiv meddelelser om udbrud for det år, hvor undersøgelsen fandt sted. Det er ikke nødvendigt at medtage nummeret for meddelelse om udbrud, hvis den kompetente myndighed har besluttet, at det drejer sig om et af de tilfælde, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, artikel 15, stk. 2, eller artikel 16 i forordning (EU) 2016/2031. I så fald angives årsagen til, at oplysningerne ikke er angivet i kolonne 21 (»Bemærkninger«).

I kolonne 21:

Angiv undersøgelsens følsomhed som defineret i ISPM nr. 31. Denne værdi af det opnåede sikkerhedsniveau for skadegørerfriheden beregnes på grundlag af de inspektioner (og/eller prøver), der er foretaget, i betragtning af metodens følsomhed og udgangsprævalensen.

I kolonne 22:

Angiv udgangsprævalensen på grundlag af et skøn foretaget forud for undersøgelsen af den sandsynlige faktiske forekomst af skadegøreren i fri luft. Udgangsprævalensen er fastsat som et mål for undersøgelsen og svarer til det kompromis, som de ansvarlige for risikostyringen foretager mellem risikoen for at have skadegøreren og ressourcerne til rådighed for undersøgelsen.

DEL B

Skema til indberetning af resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget af insektvektorer for Xylella fastidiosa

1. Beskrivelse af AO

2. Metode

3. Zone

4. Vektorarter

5. Visuelle undersøgelser

6. Type fælder (eller anden vektorindfangningsmetode (f.eks. slæbenet osv.))

7. Antal fælder (eller anden indfangningsmetode)

8. Hyppigheden, hvormed der foretages kontrol af fælder (eller anden metode, hvis det er relevant)

9. Tidsplan for kontrol af fælder (eller anden metode, hvis det er relevant)

10. Antal indsamlede vektorprøver

11. Antal indfangne vektorer

12. Antal analyserede vektorer

13. Antal analyserede vektorprøver

14. Antal positive vektorprøver

15. Antal negative vektorprøver

16. Antal ikke-fastslåede vektorprøver

17. Bemærkninger

Navn

Etableringsdato

Tidsplan

Nummer

Vejledning i udfyldelse af skemaet

I kolonne 1:

Angiv navnet på området, udbrudsnummer eller oplysninger, der gør det muligt at identificere det afgrænsede område (AO), og den dato, hvor det blev etableret.

I kolonne 2:

Angiv: Udryddelse (U), Inddæmning (I). Tilføj det nødvendige antal rækker afhængigt af antallet af AO og de metoder, som anvendes i disse områder.

I kolonne 3:

Angiv den zone i AO, hvor undersøgelsen blev foretaget: Inficeret/angrebet område (IZ) eller stødpudezone (SZ) ved hjælp af særskilte rækker. Hvor det er relevant, angives det område i IZ, hvor undersøgelsen blev foretaget (f.eks. de sidste 5 km, omkring planteskoler osv.).

I kolonne 4:

Angiv den i første kolonne angivne liste over skadegørerens vektorarter ved hjælp af en ny række for hver vektor.

I kolonne 5:

Angiv kun, hvis det er relevant.

I kolonne 6:

Angiv typen af vektorindfangningsmetode. Hvis der anvendes mere end én metode til samme vektor, angives dataene i særskilte rækker.

I kolonne 7:

Angiv antallet af fælder eller anden indfangningsmetode ved hjælp af en særskilt række for hver metode.

I kolonne 8:

Angiv, hvor ofte fælderne eller indfangningsmetoden blev kontrolleret (f.eks. én gang om ugen, én gang om måneden, fire gange om året osv.).

I kolonne 9:

Angiv de måneder af året, hvor fælderne kontrolleres.

I kolonne 10:

Angiv antallet af indsamlede prøver (en prøve kan indeholde flere vektorer).

I kolonne 11:

Angiv det samlede antal indfangne vektorer. Angiv kun antallet af vektorer, der har interesse, ingen bifangst.

I kolonne 13:

Angiv antallet af vektorprøver, der er analyseret for skadegøreren, hvis en prøve består af mere end én vektor.

I kolonne 16:

Antallet af ikke-fastslåede prøver, navnlig prøver, der er blevet analyseret, men hvor der på grund af forskellige faktorer ikke er opnået noget resultat (f.eks. under påvisningsniveauet osv.).«

( 1 ) »Guidelines for pest eradication programmes — Reference Standard ISPM No 9«, sekretariatet for den internationale plantebeskyttelseskonvention, Rom. Offentliggjort den 15. december 2011.

( 2 ) »The use of integrated measures in a systems approach for pest risk management — Reference Standard ISPM No 14«, sekretariatet for den internationale plantebeskyttelseskonvention, Rom. Offentliggjort den 8. januar 2014.

( 3 ) Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/98/EU af 15. oktober 2014 om gennemførelse af Rådets direktiv 2008/90/EF for så vidt angår specifikke krav til de i bilag I til samme direktiv nævnte slægter og arter af frugtplanter, specifikke krav til leverandører og nærmere regler vedrørende officielle inspektioner (EUT L 298 af 16.10.2014, s. 22).

( 4 ) Rådets direktiv 2008/90/EF af 29. september 2008 om afsætning af frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion (EUT L 267 af 8.10.2008, s. 8).

( 5 ) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/925 af 29. maj 2017 om midlertidig tilladelse til visse medlemsstater til at certificere kerneplanter af visse arter af frugtplanter produceret på mark under ikke-insektsikre betingelser og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/167 (EUT L 140 af 31.5.2017, s. 7).

		Tidende
		nr.	side	dato
►M1	KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/1688 af 20. september 2021	L 332	6	21.9.2021
M2	KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/2130 af 2. december 2021	L 432	19	3.12.2021
►M3	KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/1706 af 7. september 2023	L 221	14	8.9.2023

C1	Berigtigelse, EUT L 326, 8.10.2020, s. 14 (2020/1201)
►C2	Berigtigelse, EUT L 029, 28.1.2021, s. 34 (2020/1201)