Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

om visse gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 for så vidt angår dokumenter, der er nødvendige for anerkendelse med tilbagevirkende kraft af perioder med henblik på omlægning, produktion af økologiske produkter, og oplysninger, der skal forelægges af medlemsstaterne

Dokumenter, der skal fremlægges med henblik på anerkendelse med tilbagevirkende kraft af en tidligere periode

Med henblik på artikel 10, stk. 3, litra a), i forordning (EU) 2018/848 skal den erhvervsdrivende forelægge de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor aktiviteten udføres, og hvor den pågældende erhvervsdrivendes bedrift er underlagt kontrolordningen, de officielle dokumenter fra de relevante kompetente myndigheder, der dokumenterer, at de parceller, for hvilke der anmodes om anerkendelse med tilbagevirkende kraft for en tidligere periode, var omfattet af foranstaltninger, der var defineret i et program gennemført i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 ( 1 ), og at der ikke er blevet anvendt andre produkter eller stoffer end dem, der er tilladt til anvendelse i økologisk produktion på disse parceller.

Med henblik på artikel 10, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2018/848 skal den erhvervsdrivende forelægge de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor aktiviteten udføres, og hvor den pågældende erhvervsdrivende er underlagt kontrolordningen, følgende dokumentation for, at parcellerne var naturområder eller landbrugsområder, som i en periode på mindst tre år ikke er blevet behandlet med produkter eller stoffer, der ikke er tilladt til anvendelse i økologisk produktion i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/848:

kort, der klart identificerer hver enkelt parcel, der er omfattet af anmodningen om anerkendelse med tilbagevirkende kraft, og oplysninger om disse parcellers samlede areal og, hvis det er relevant, om karakteren og omfanget af den igangværende produktion og deres geolokaliseringskoordinater, hvis sådanne findes

den detaljerede risikoanalyse, som kontrolmyndigheden eller kontrolorganet har foretaget for at vurdere, om en parcel, der er omfattet af anmodningen om anerkendelse med tilbagevirkende kraft, er blevet behandlet med produkter eller stoffer, der ikke er tilladt til anvendelse i økologisk produktion i en periode på mindst tre år, navnlig under hensyntagen til størrelsen af det samlede areal, som anmodningen vedrører, og den dyrkningspraksis, der i den pågældende periode er anvendt for hver enkelt parcel, der er omfattet af anmodningen

de laboratorieanalyseresultater af jord- og/eller planteprøver fra akkrediterede laboratorier, som kontrolmyndigheden eller kontrolorganet har taget fra hver af de parceller, der er identificeret som indebærende en risiko for at være forurenet som følge af behandling med produkter og stoffer, som det ikke er tilladt at anvende i økologisk produktion, efter den detaljerede risikoanalyse, der er omhandlet i punkt b)

en inspektionsrapport fra kontrolmyndigheden eller kontrolorganet efter en fysisk inspektion af bedriften for at verificere, om de indsamlede oplysninger om de parceller, der er omfattet af anmodningen om anerkendelse med tilbagevirkende kraft, er konsistente

alle andre relevante dokumenter, som kontrolmyndigheden eller kontrolorganet finder nødvendige for at vurdere anmodningen om anerkendelse med tilbagevirkende kraft

en endelig skriftlig erklæring fra kontrolmyndigheden eller kontrolorganet om, hvorvidt en anerkendelse med tilbagevirkende kraft af en tidligere periode som en del af omlægningsperioden er berettiget og med angivelse af den første periode, der betragtes som økologisk for hver berørt parcel, samt det samlede areal af de parceller, der er omfattet af en anerkendelse med tilbagevirkende kraft.

Den minimumsperiode, der er omhandlet i bilag II, del II, punkt 1.4.1, litra g), til forordning (EU) 2018/848, i hvilken dyr, der er i dieperioden, fortrinsvis skal fodres med modermælk, er:

For kvæg, får, geder og dyr af hestefamilien skal belægningsgraden og mindste indendørs og udendørs arealer være som fastsat i bilag I, del I.

Mindst halvdelen af det i bilag I, del I, fastsatte mindste indendørs areal for kvæg, får, geder og dyr af hestefamilien skal bestå af fast gulv, dvs. ikke fuldspaltegulv eller tremmegulv.

Den minimumsperiode, der er omhandlet i bilag II, del II, punkt 1.4.1, litra g), til forordning (EU) 2018/848, i hvilken lam og kalve i dieperioden fortrinsvis skal fodres med modermælk, er 90 dage efter fødslen.

For hjortedyr er belægningsgraden og mindste udendørs arealer som fastsat i bilag I, del II.

Hjortedyr skal holdes i udendørs indhegninger eller folde, der giver mulighed for græsning, når forholdene tillader det.

Udendørs indhegninger eller folde skal være konstrueret på en sådan måde, at de forskellige arter af hjortedyr kan adskilles efter behov.

Enhver udendørs indhegning eller fold skal enten kunne deles i to områder eller ligge ved siden af en anden udendørs indhegning eller fold, således at der løbende kan gennemføres vedligeholdelsesforanstaltninger på hvert areal eller hver udendørs indhegning eller fold.

Der skal forefindes områder til visuelle skjulesteder og vejrmæssig beskyttelse af hjortedyr, fortrinsvis ved naturlige læhegn, såsom anvendelse af grupper af træer og buske, dele af skove eller skovkanter i den udendørs indhegning eller fold; hvis dette ikke er muligt i tilstrækkeligt omfang hele året, skal der etableres et læskur med overdækning.

Udendørs indhegninger eller folde til hjortedyr skal være udstyret med faciliteter eller være dækket af vegetation, der gør det muligt for dyrene at gnubbe basten af gevirerne.

Hunhjortedyr skal på det sene stadium i drægtigheden og to uger efter fødslen have adgang til områder, der er dækket af vegetation, der gør det muligt at skjule deres kalve og lam.

Hegn omkring udendørs indhegninger eller folde skal være konstrueret på en sådan måde, at hjortedyr ikke kan slippe ud.

Den minimumsperiode, der er omhandlet i bilag II, del II, punkt 1.4.1, litra g), til forordning (EU) 2018/848 i hvilken smågrise fortrinsvis skal fodres med modermælk, er 40 dage efter fødslen.

For svin skal belægningsgraden og mindste indendørs og udendørs arealer være som fastsat i bilag I, del III.

Mindst halvdelen af både det mindste indendørs areal og udendørs areal som fastsat i bilag I, del III, skal bestå af fast gulv, dvs. ikke fuldspaltegulv eller tremmegulv.

Udearealerne skal være attraktive for svin. Hvor det er muligt, skal der fortrinsvis vælges marker med træer eller skove.

Udearealerne skal have udeklima og give adgang til læskure og mulighed for, at svinene kan regulere deres kropstemperatur.

For fjerkræ skal belægningsgraden og mindste indendørs og udendørs arealer være som fastsat i bilag I, del IV.

Fjerkræhuse skal bygges på en sådan måde, at alle fuglene har let adgang til udendørs arealer. Med henblik herpå finder følgende regler anvendelse:

fjerkræhusets ydre grænse skal have indgangs- og udgangshuller, der giver direkte adgang til udearealer

hvert enkelt udgangs-/indgangshul skal være af en størrelse, som passer til fuglene

fuglene skal kunne få adgang til sådanne huller uden hindringer

huller fra fjerkræhusets ydre grænse skal have en samlet længde på mindst 4 meter pr. 100 m2 af fjerkræhusets mindste indendørs nytteareal

hvis udgangshullerne er hævede, skal der være en rampe.

For fjerkræhuse med verandaer gælder følgende:

den ydre grænse fra både fjerkræhuset til verandaen og fra verandaen til udearealet skal have udgangs- og indgangshuller, der giver let adgang til henholdsvis veranda eller udearealet

Hullerne fra fjerkræhuset til veranda skal have en samlet længde på mindst 2 meter pr. 100 m2 af fjerkræhusets indendørs nytteareal, og hullerne fra verandaen til udearealet skal have en samlet længde på mindst 4 meter pr. 100 m2 af fjerkræhusets mindste indendørs nytteareal

verandaens nytteareal skal ikke tages i betragtning ved beregning af belægningsgraden og mindste indendørs og udendørs arealer som fastsat i bilag I, del IV. Dog kan en anden udendørs tagbelagt bygningsdel bestemt til fjerkræ, og som er isoleret på en sådan måde, at den ikke har udeklima, tages i betragtning ved beregning af belægningsgraden, og mindste indendørs arealer som fastsat i bilag I, del IV, hvis følgende betingelser er opfyldt:

den er fuldt tilgængelig 24 timer i døgnet

ii)

den opfylder kravene i bilag II, del II, punkt 1.6.1 og 1.6.3, til forordning (EU) 2018/848

iii)

den opfylder de samme krav for så vidt angår de indgangs- og udgangshuller, der er fastsat for verandaer i litra a) og litra b) i dette stykke:

verandaens nytteareal medtages ikke i det samlede nytteareal for fjerkræhuse med slagtefjerkræ som omhandlet i bilag II, del II, punkt 1.9.4.4, litra m), til forordning (EU) 2018/848.

For fjerkræhuse, der er underopdelt i separate afdelinger for at rumme flere flokke:

afdelingerne skal sikre, at kontakten med andre flokke er begrænset, og at fugle fra forskellige flokke ikke kan blandes i fjerkræhuset

Der gælder følgende maksimale flokstørrelser i én enkelt afdeling i et fjerkræhus:

3 000 forældredyr af arten Gallus gallus

ii)

10 000 hønniker

iii)

4 800 slagtefjerkræ af arten Gallus gallus:

iv)

2 500 kapuner

4 000 poularder

vi)

2 500 kalkuner

vii)

2 500 gæs

viii)

3 200 pekingandrikker eller 4 000 pekingænder (hundyr)

ix)

3 200 berberiandrikker eller 4 000 berberiænder (hundyr)

3 200 mulardandrikker eller 4 000 mulardænder (hundyr)

xi)

5 200 perlehøns

afdelingerne skal være adskilt af faste skillevægge ved slagtefjerkræ, undtagen af arten Gallus gallus; en sådan fast skillevæg skal sikre en fuldstændig fysisk adskillelse fra gulvet til taget af bygningen for hver afdeling i fjerkræhuset

afdelingerne skal være adskilt med faste skillevægge eller halvlukkede skillevægge eller net eller trådnet med hensyn til forældrefugle af arten Gallus gallus, æglæggende høner, hønniker, hanekyllinger fra æglæggerlinjer og slagtefjerkræ af arten Gallus gallus.

Etagesystemer kan anvendes i fjerkræhuse. Anvendes etagesystemer, gælder følgende:

etagesystemer må kun anvendes til forældrefugle af arten Gallus gallus, æglæggende høner, hønniker med henblik på fremtidig ægproduktion, hønniker til fremtidige forældredyr samt hanekyllinger fra æglæggerlinjer

etagesystemer må højst have tre etagers nytteareal, inklusive gulvarealet

de forhøjede etager skal være konstrueret således, at ekskrementer ikke falder ned på fugle nedenunder, og de skal være udstyret med et effektivt gødningshåndteringssystem

på hver etage skal der være let adgang til at kunne føre tilsyn med fjerkræene

etagesystemerne skal sikre, at alle fugle kan bevæge sig frit og let på forskellige niveauer eller mellemliggende arealer

etagesystemerne skal være konstrueret således, at der er let adgang til udearealer for alle fugle.

Fjerkræhuse skal være udstyret med siddepinde eller hævede platforme eller begge dele. Fuglene skal fra en ung alder have adgang til siddepinde, hævede platforme eller begge dele i størrelse og forhold, der svarer til størrelsen af gruppen og fuglene som fastsat i bilag I, del IV.

Mobile fjerkræhuse kan anvendes til fjerkræ, forudsat at de regelmæssigt flyttes under produktionsforløbet for at sikre, at fuglene har adgang til vegetation og som minimum mellem hver fjerkræflok. Den belægningsgrad for slagtefjerkræ, der er fastsat i bilag I, del IV, afdeling 4-9, kan forhøjes til højst 30 kg levendevægt pr. m2, forudsat at størrelsen af gulvarealet i det mobile hus ikke overstiger 150 m2.

Udearealer til fjerkræ skal være attraktive for fuglene og være fuldt tilgængelige for alle fjerkræ.

For så vidt angår fjerkræhuse, der er opdelt i separate afdelinger for at kunne huse flere flokke, skal de udearealer, der svarer til hver enkelt afdeling, adskilles for at sikre, at kontakt med andre flokke er begrænset, og at fugle fra forskellige flokke ikke kan blandes.

Udearealer til fjerkræ skal overvejende være dækket af vegetation bestående af forskellige planter.

Udearealerne skal give fuglene et tilstrækkeligt antal skjul eller ly, buske eller træer fordelt over hele udearealet for at sikre, at fuglene anvender hele udearealet jævnt fordelt.

Vegetationen på udearealet skal vedligeholdes regelmæssigt for at undgå, at der kommer et overskud af næringsstoffer.

Udearealerne må ikke have en radius på mere end 150 meter fra fjerkræhusets nærmeste udgangs-/indgangshul. Der tillades dog en radius på op til 350 meter fra bygningens nærmeste udgangshul, hvis der findes tilstrækkeligt mange steder, hvor hønsene kan søge ly mod vejr og rovdyr, jævnt fordelt over hele udearealet med mindst fire steder med ly pr. hektar. For gæs skal udearealet give fuglene mulighed for at tilfredsstille deres behov for at spise græs.

Den minimumsperiode, der er omhandlet i bilag II, del II, punkt 1.4.1, litra g), til forordning (EU) 2018/848, i hvilken kaninunger i dieperioden fortrinsvis skal fodres med modermælk, er 42 dage efter fødslen.

For kaniner skal belægningsgraden og mindste indendørs og udendørs arealer være som fastsat i bilag I, del V.

I græsningsperioden skal kaniner holdes i mobile huse på græsarealer eller i faste huse med adgang til græsarealer.

Uden for græsningsperioden kan kaniner holdes i faste huse med adgang til en løbegård med vegetation, fortrinsvis græsarealer.

Mobile huse på græsarealer skal flyttes så ofte som muligt for at sikre den størst mulige anvendelse af græsarealerne og etableres således, at kaninerne kan græsse på græsarealet.

Indvendigt skal de faste og mobile huse være indrettet således, at:

højden er tilstrækkelig til, at alle kaninerne kan stå oprejst med rejste ører

der er plads til forskellige grupper af kaniner, og det er muligt at holde ungdyr sammen ved overgangen til opfedningsfasen

det er muligt for hankaniner og drægtige og kønsmodne hunkaniner at blive adskilt fra gruppen af konkrete dyrevelfærdsmæssige grunde og i en begrænset periode, forudsat at de kan se andre kaniner

moderdyret kan bevæge sig væk fra reden og tilbage igen til reden for at passe ungerne,

der findes:

overdækket ly, herunder mørke skjulesteder, i et tilstrækkeligt antal til alle kategorier af kaniner

ii)

adgang for alle hunkaniner til rede mindst en uge før terminen og som minimum indtil diegivningsperiodens afslutning

iii)

adgang for ungerne til reder i et tilstrækkeligt antal med mindst en rede pr. moderdyr med unger

iv)

materialer, som kaninerne kan gnave i.

Udearealet i anlæg med faste huse skal være indrettet således, at:

det har et tilstrækkeligt antal hævede platforme, der er jævnt fordelt på dets minimumsareal

det er omgivet af hegn, der er tilstrækkeligt høje og dybe til, at kaninerne ikke kan slippe ud (hverken ved at springe over eller grave sig under)

hvis der er tale om et betonbelagt udeareal, skal det være let at få adgang til den del af løbegården, der har vegetation. Uden en sådan let adgang kan udearealets betonbelægning ikke indgå i beregningen af det mindste udendørs areal

der findes:

overdækket ly, herunder mørke skjulesteder, i et tilstrækkeligt antal til alle kategorier af kaniner

ii)

materialer, som kaninerne kan gnave i.

Vegetationen i løbegårde skal vedligeholdes løbende og på en sådan måde, at den er attraktiv for kaniner.

I græsningsperioden skal græsgangene hvile jævnligt og forvaltes således, at kaninernes græsning optimeres.

Erhvervsdrivende, der producerer akvakulturdyr, skal overholde de detaljerede regler pr. art eller gruppe af arter som fastsat i bilag II, for så vidt angår belægningsgraden og de specifikke karakteristika ved produktionssystemer og indeslutningssystemer.

Kun teknikker, der overholder principperne i kapitel II i forordning (EU) 2018/848, navnlig de relevante specifikke principper for forarbejdning af økologiske fødevarer som fastsat i artikel 7, de relevante regler i nævnte forordnings kapitel III og de detaljerede produktionsregler som fastsat i bilag II, del IV, til nævnte forordning, er tilladt med hensyn til forarbejdning af fødevarer i økologisk produktion.

Med forbehold af bilag II, del VI, punkt 3, til forordning (EU) 2018/848 tillades ionbytnings- og adsorptionsteknikker med harpiks, når de anvendes til fremstilling af økologiske råvarer:

for produkter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a) og litra b), i forordning (EU) nr. 609/2013, forudsat at anvendelsen af disse teknikker er nødvendig for at opfylde kravene i nævnte forordning og retsakter, der er vedtaget på grundlag af nævnte forordnings artikel 11, stk. 1, om de pågældende produkter eller

for produkter, der er omfattet af direktiv 2006/125/EF, forudsat at det er nødvendigt at anvende disse teknikker for at opfylde kravene i nævnte direktiv.

Hvis en medlemsstat finder, at en specifik teknik bør vurderes for så vidt angår overholdelsen af de principper og regler, der er omhandlet i stk. 1, eller at visse specifikke betingelser for anvendelsen af nævnte teknik bør medtages i denne forordning, kan den anmode Kommissionen om at foretage en sådan vurdering. Med henblik herpå skal den give Kommissionen og de øvrige medlemsstater meddelelse om et dossier med begrundelse for denne overholdelse eller de specifikke betingelser og sikre, at dossieret gøres offentligt tilgængeligt i henhold til EU-lovgivningen og den nationale lovgivning om databeskyttelse.

Kommissionen skal jævnligt offentliggøre alle anmodninger, der er omhandlet i første afsnit.

Kommissionen skal analysere det dossier, der er omhandlet i stk. 3. Hvis det i Kommissionens analyse konkluderes, at den teknik, der er beskrevet i dossieret, overholder de principper og regler, der er omhandlet i stk. 1, skal Kommissionen ændre denne forordning med henblik på udtrykkeligt at tillade den teknik, der er omhandlet i dossieret, eller indføre dens specifikke betingelser for anvendelse i denne forordning.

Kommissionen skal gennemgå tilladelsen til teknikkerne til forarbejdning af økologiske fødevarer, herunder deres beskrivelse og betingelser for anvendelse, når ny dokumentation foreligger eller forelægges af en medlemsstat.

Kun teknikker, der overholder principperne i kapitel II i forordning (EU) 2018/848, navnlig de relevante specifikke principper for forarbejdning af økologisk foder som fastsat i artikel 8, de relevante regler i nævnte forordnings kapitel III og de detaljerede produktionsregler som fastsat i bilag II, del V, til forordningen, og som ikke genskaber de egenskaber, der mistes ved forarbejdning og oplagring af økologisk foder, og som ikke retter resultaterne af forsømmelig behandling, eller som på anden måde kan være vildledende med hensyn til disse produkters sande karakter, er tilladt med hensyn til forarbejdning af foderprodukter i økologisk produktion.

Kommissionen skal jævnligt offentliggøre alle anmodninger, der er omhandlet i første afsnit.

Kommissionen skal analysere det dossier, der er omhandlet i stk. 2. Hvis det i Kommissionens analyse konkluderes, at den teknik, der er beskrevet i dossieret, overholder de principper og regler, der er omhandlet i stk. 1, skal Kommissionen ændre denne forordning med henblik på udtrykkeligt at tillade den teknik, der er omhandlet i dossieret, eller indføre dens specifikke betingelser for anvendelse i denne forordning.

Kommissionen skal gennemgå tilladelsen til teknikkerne til forarbejdning af økologisk foder, herunder deres beskrivelse og betingelser for anvendelse, når ny dokumentation foreligger eller forelægges af en medlemsstat.

OPLYSNINGER OM MARKEDSTILGÆNGELIGHED FOR ØKOLOGISK PLANTEFORMERINGSMATERIALE, OMLÆGNINGSPLANTEFORMERINGSMATERIALE, ØKOLOGISKE DYR OG ØKOLOGISK AKVAKULTURYNGEL

Medlemsstaterne skal forelægge de oplysninger, der skal gøres tilgængelige i henhold til artikel 53, stk. 6, litra a), i forordning (EU) 2018/848, fra den database, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, og fra de systemer, der er omhandlet i artikel 26, stk. 2, og, hvis det er relevant, i artikel 26, stk. 3, i nævnte forordning, i overensstemmelse med de specifikationer, der er fastsat i bilag III, del I, til denne forordning.

Medlemsstaterne skal forelægge de oplysninger, der skal gøres tilgængelige i henhold til artikel 53, stk. 6, litra b), i forordning (EU) 2018/848 om undtagelser bevilget i overensstemmelse med bilag II, del I, punkt 1.8.5, til nævnte forordning og del II, punkt 1.3.4.3 og 1.3.4.4, i nævnte bilag i overensstemmelse med de specifikationer, der er fastsat i bilag III, del II, til denne forordning.

Medlemsstaterne skal forelægge de oplysninger, der skal gøres tilgængelige i henhold til artikel 53, stk. 6, litra c), i forordning (EU) 2018/848 vedrørende tilgængeligheden af økologisk proteinfoder til fjerkræ og svin på EU-markedet og om de tilladelser, der er givet i overensstemmelse med bilag II, del II, punkt 1.9.3.1, litra c), og punkt 1.9.4.2, litra c), til nævnte forordning som svar på et spørgeskema, som Kommissionen hvert år forelægger medlemsstaterne.

De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, skal gives i det format og via det system, som Kommissionen stiller til rådighed. ►M1 Disse oplysninger skal meddeles hvert år senest den 30. juni og første gang senest den 30. juni 2023 for år 2022. ◄

De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, og som modtages fra medlemsstaterne i henhold til artikel 53, stk. 6, i forordning (EU) 2018/848, skal indlæses i den database, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, og de systemer, der er omhandlet i artikel 26, stk. 2, og, hvis det er relevant, i artikel 26, stk. 3, i nævnte forordning.

Uanset kapitel II, afdeling 3, i denne forordning skal bedrifter eller produktionsenheder med svinelænger, der er bygget, renoveret eller taget i brug før datoen for anvendelsen af denne forordning i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 834/2007 og (EF) nr. 889/2008, og for hvilke en større ombygning af udendørs anlæg er nødvendig for at opfylde kravet om, at mindst halvdelen af udearealet skal bestå af en fast gulv som fastsat i artikel 11 i denne forordning, opfylde bestemmelserne i nævnte artikel ►M1 senest fra den 1. januar 2030. ◄

Uanset kapitel II, afdeling 4, i denne forordning skal bedrifter eller produktionsenheder med fjerkræhuse, der er bygget, renoveret eller taget i brug før datoen for anvendelsen af denne forordning i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 834/2007 og (EF) nr. 889/2008, og for hvilke en ombygning af dyrenes staldanlæg er nødvendig for at opfylde kravet om, at den samlede længde af udgangshullerne fra husets indeareal til verandaen som fastsat i artikel 15, stk. 2, litra b), i denne forordning, opfylde bestemmelserne i nævnte litra ►M1 senest fra den 1. januar 2025 ◄ .

Uanset kapitel II, afdeling 4, i denne forordning skal bedrifter eller produktionsenheder med fjerkræhuse med en udendørs bygningsdel, der er bygget, renoveret eller taget i brug før datoen for anvendelsen af denne forordning i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 834/2007 og (EF) nr. 889/2008, og for hvilke en større nedsættelse af belægningsgraden eller en bygningsrenovering er nødvendig for at opfylde kravene om beregning af belægningsgraden og de mindste indendørs arealer som fastsat i bilag I, del IV, til i denne forordning og under overholdelse af artikel 15, stk. 2, litra c), opfylde disse bestemmelser ►M1 senest fra den 1. januar 2025 ◄ .

Uanset kapitel II, afdeling 4, i denne forordning skal bedrifter eller produktionsenheder med fjerkræhuse, der er bygget, renoveret eller taget i brug før datoen for anvendelsen af denne forordning i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 834/2007 og (EF) nr. 889/2008, og for hvilke en ombygning af dyrenes staldanlæg eller en udskiftning af udstyr er nødvendig for at opfylde kravet om en fast skillevæg som fastlagt i artikel 15, stk. 3, litra c), eller med kravene om siddepinde eller hævede platforme som fastsat i artikel 15, stk. 5, i denne forordning, opfylde disse bestemmelser ►M1 senest fra den 1. januar 2025 ◄ .

Uanset kapitel II, afdeling 4, i denne forordning skal bedrifter eller produktionsenheder med fjerkræhuse med etagesystemer, der er bygget, renoveret eller taget i brug før datoen for anvendelsen af denne forordning i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 834/2007 og (EF) nr. 889/2008, og for hvilke en større renovering af dyrenes staldanlæg eller en udskiftning af udstyr er nødvendig for at opfylde kravene om det maksimale antal etager og et gødningshåndteringssystem som fastsat i artikel 15, stk. 4, litra b) og litra c), i denne forordning, opfylde bestemmelserne i de nævnte litraer ►M1 senest fra den 1. januar 2030. ◄

Uanset kapitel II, afdeling 4, i denne forordning skal bedrifter eller produktionsenheder med fjerkræhuse, der har udearealer med en radius på mere end 150 meter fra det nærmeste indgangs-/udgangshul i fjerkræhuset, der er bygget, renoveret eller taget i brug før datoen for anvendelsen af denne forordning i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 834/2007 og (EF) nr. 889/2008, og for hvilke større tilpasninger af anlæggets struktur eller yderligere jorderhvervelser er nødvendige for at opfylde kravet om den maksimale radius som fastsat i artikel 16, stk. 6, i denne forordning, opfylde nævnte bestemmelse ►M1 senest fra den 1. januar 2030. ◄

Uanset bilag I, del IV, afdeling 2, til denne forordning skal bedrifter eller produktionsenheder, der producerer hønniker i fjerkræanlæg, der er bygget, renoveret eller taget i brug før datoen for anvendelse af denne forordning i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 834/2007 og (EF) nr. 889/2008, og for hvilke større tilpasninger af fjerkræhusenes struktur eller yderligere jorderhvervelse er nødvendige for at overholde reglerne i bilag I, del IV, afdeling 2, til denne forordning, overholde bestemmelserne om belægningsgrad og de mindste indendørs og udendørs arealer for hønniker og hanekyllinger fra æglæggerlinjer som fastsat i bilag I, del IV, afdeling 2, i denne forordning ►M1 senest fra den 1. januar 2030. ◄

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

REGLER FOR BELÆGNINGSGRAD OG MINDSTE INDENDØRS OG UDENDØRS AREALER FOR HUSDYR SOM OMHANDLET I KAPITEL II

Del I: Belægningsgrad og mindste indendørs og udendørs arealer for kvæg, får, geder og dyr af hestefamilien som omhandlet i artikel 3

	Indendørs areal (det nettoareal, som dyrene skal have til rådighed)		Udendørs areal (løbegårde, ikke græsarealer)
	Mindste levendevægt (kg)	m2/dyr	m2/dyr
	indtil 100	1,5	1,1
	indtil 200	2,5	1,9
	indtil 350	4,0	3
	Over 350	5 med et minimum på 1 m2/100 kg	3,7 med et minimum på 0,75 m2/100 kg
Malkekøer		6	4,5
Avlstyre		10	30

	Indendørs areal (det nettoareal, som dyrene skal have til rådighed)	Udendørs areal (løbegårde, ikke græsarealer)
	m2/dyr	m2/dyr
Får	1,5	2,5
Lam	0,35	0,5
Geder	1,5	2,5
Gedekid	0,35	0,5

	Indendørs areal (det nettoareal, som dyrene skal have til rådighed)		Udendørs areal (løbegårde, ikke græsarealer)
	Mindste levendevægt (kg)	m2/dyr [størrelsen af boksene i forhold til hestenes højde]	m2/dyr
Avls- og fededyr af hestefamilien	indtil 100	1,5	1,1
	indtil 200	2,5	1,9
	indtil 350	4,0	3
	Over 350	5 med et minimum på 1 m2/100 kg	3,7 med et minimum på 0,75 m2/100 kg

Del II: Belægningsgrad og mindste udendørs arealer for hjortedyr som omhandlet i artikel 6

Hjortedyr art	Mindste udendørs areal pr. indelukke eller pr. fold	Belægningsgrad, maksimalt antal voksne dyr (*1) pr. ha
Sikahjorte Cervus nippon	1 ha	15
Dådyr Dama	1 ha	15
Kronhjorte Cervus elaphus	2 ha	7
Père Davids hjorte Elaphhurus davianus	2 ha	7
Flere hjortearter	3 ha	7, hvis kronhjorte eller Père Davids hjorte er en del af besætningen 15, hvis hverken kronhjorte eller Père Davids hjorte er en del af besætningen
(*1) To hjortedyr op til 18 måneder tæller for ét hjortedyr.

Del III: Belægningsgrad og mindste indendørs og udendørs arealer for svin som omhandlet i artikel 10

		Indendørs areal (det nettoareal, der skal være til rådighed for svin, dvs. de indvendige dimensioner, herunder trug, dog uden foderautomater, som svin ikke kan ligge i)	Udendørs areal
	Mindste levendevægt (kg)	m2/dyr	m2/dyr
Diegivende søer med smågrise indtil fravænning		7,5 pr. so	2,5
Fedesvin Smågrise, avls- og slagtesvin, gylte	indtil 35 kg	0,6	0,4
	over 35 kg og indtil 50 kg	0,8	0,6
	over 50 kg og indtil 85 kg	1,1	0,8
	over 85 kg og indtil 110 kg	1,3	1,0
	over 110 kg	1,5	1,2
Avlssøer, Goldsøer og drægtige søer		2,5	1,9
Avlsorner, Orner		6,0 10, hvis stier anvendes til naturlig bedækning	8,0

Del IV: Belægningsgrad og mindste indendørs og udendørs arealer til fjerkræ som omhandlet i artikel 14 og artikel 15, stk. 2, litra c), og artikel 15, stk. 6, og siddepinde eller hævede platforme som omhandlet i artikel 15, stk. 5

1. Forældredyr af arten Gallus gallus, der er bestemt til produktion af rugeæg til fremtidige æglæggende høner og forældredyr af arten Gallus gallus, der er bestemt til produktion af rugeæg til fremtidig opfedning af arten Gallus gallus:

Alder	≥ 18 uger
Belægningsgrad og mindste indendørs areal Det maksimale antal avlsfugle pr. m2 af fjerkræhusets indendørs nytteareal	6
Siddepinde til avlsfugle til fremtidige æglæggende høner cm siddepind/fugl	18
Reder	7 høns pr. rede eller i tilfælde af fælles rede 120 cm2/høne
Belægningsgrad og mindste udendørs areal Mindste antal m2 pr. fugl på udearealet	4

Belægningsgrad og mindste indendørs areal

Belægningsgrad pr. m2 af fjerkræhusets indendørs nytteareal

21 kg levendevægt/m2

Siddepinde eller hævede platforme eller begge

Alle kombinationer af siddepinde eller hævede platforme eller begge, der giver

mindst 10 cm siddepind/fugl

eller

mindst 100 cm2 hævede platforme/fugl

Belægningsgrad og mindste udendørs areal

Mindste antal m2 pr. fugl på udearealet

3. Æglæggende høner, herunder kombinationslinjer, som opdrættes med henblik på produktion af kød og æg:

Belægningsgrad og mindste indendørs areal Det maksimale antal fugle pr. m2 af fjerkræhusets indendørs nytteareal	6
Siddepinde cm siddepind/fugl	18
Reder	7 æglæggende høner pr. rede eller i tilfælde af fælles rede 120 cm2/æglæggende høne
Belægningsgrad og mindste udendørs areal Mindste antal m2 pr. fugl på udearealet	4

Belægningsgrad og mindste indendørs areal Belægningsgrad pr. m2 af fjerkræhusets indendørs nytteareal	21 kg levendevægt/m2
Siddepinde eller hævede platforme eller begge	Alle kombinationer af siddepinde eller hævede platforme eller begge, der giver mindst 5 cm siddepind/fugl eller mindst 25 cm2 hævede platforme/fugl
Belægningsgrad og mindste udendørs areal for faste huse Mindste antal m2 pr. fugl på udearealet	4
Belægningsgrad og mindste udendørs areal for mobile huse Mindste antal m2 pr. fugl på udearealet	2,5

Belægningsgrad og mindste indendørs areal

Belægningsgrad pr. m2 af fjerkræhusets indendørs nytteareal

21 kg levendevægt/m2

Siddepinde eller hævede platforme eller begge

Alle kombinationer af siddepinde eller hævede platforme eller begge, der giver

mindst 5 cm siddepind/fugl eller

mindst 25 cm2 hævede platforme/fugl

Belægningsgrad og mindste udendørs areal

Mindste antal m2 pr. fugl på udearealet

6. Andet slagtefjerkræ end af arten Gallus gallus: Kalkuner Meleagris gallopavo, der markedsføres hele til stegning eller til opskæring:

Belægningsgrad og mindste indendørs areal

Belægningsgrad pr. m2 af fjerkræhusets indendørs nytteareal

21 kg levendevægt/m2

Siddepinde eller hævede platforme eller begge

Alle kombinationer af siddepinde eller hævede platforme eller begge, der giver mindst 10 cm siddepind/fugl

Eller

mindst 100 cm2 hævede platforme/fugl

Belægningsgrad og mindste udendørs areal

Mindste antal m2 pr. fugl på udearealet

7. Andet slagtefjerkræ end af arten Gallus gallus: Gæs Anser anser domesticus:

8. Andet slagtefjerkræ end af arten Gallus gallus: Pekingænder Anas platyrhynchos domesticus, berberiænder Cairina moschata og hybrider og mulardænder Cairina moschata × Anas platyrhynchos:

9. Andet slagtefjerkræ end af arten Gallus gallus: Perlehøns Numida meleagris f. domestica:

Belægningsgrad og mindste indendørs areal

Belægningsgrad pr. m2 af fjerkræhusets indendørs areals nytteareal

21 kg levendevægt/m2

Siddepinde eller hævede platforme eller begge

Alle kombinationer af siddepinde eller hævede platforme eller begge, der giver

mindst 5 cm siddepind/fugl Eller

mindst 25 cm2 hævede platforme/fugl

Belægningsgrad og mindste udendørs areal

Mindste antal m2 pr. fugl på udearealet

Del V: Belægningsgrad og mindste indendørs og udendørs arealer til kaniner som omhandlet i artikel 18

Indendørs areal

(nettoareal, der kan anvendes pr. dyr, undtagen platforme m2/dyr) i hvileområdet

Faste huse

Indendørs areal

(nettoareal, der kan anvendes pr. dyr, undtagen platforme m2/dyr) i hvileområdet

Mobile huse

Diegivende hunkaniner med unger indtil fravænning

0,6 m2/hunkanin med unger, hvis levendevægt er under 6 kg

0,72 m2/hunkanin med unger, hvis levendevægt overstiger 6 kg

0,6 m2/hunkanin med unger, hvis levendevægt er under 6 kg

0,72 m2/hunkanin med unger, hvis levendevægt overstiger 6 kg

Drægtige og kønsmodne hunkaniner

0,5 m2/drægtig eller kønsmoden hunkanin, hvis levendevægt er under 6 kg

0,62 m2/hunkanin med unger, hvis levendevægt overstiger 6 kg

0,5 m2/drægtig eller kønsmoden hunkanin, hvis levendevægt er under 6 kg

0,62 m2/hunkanin med unger, hvis levendevægt overstiger 6 kg

Slagtekaniner fra fravænning til slagtning

Erstatningskaniner (fra ophør af opfedning til 6 måneder)

0,2

0,15

Kønsmodne hankaniner

0,6

1, hvis hankaninen modtager hunner til bedækning

0,6

1, hvis hankaninen modtager hunner til bedækning

	Udendørs areal (løbegård med vegetation, fortrinsvis græsarealer) (nettoareal, der kan anvendes pr. dyr, undtagen platforme m2/dyr) Faste huse	Udendørs areal (nettoareal, der kan anvendes pr. dyr, undtagen platforme m2/dyr) Mobile huse
Diegivende hunkaniner med unger indtil fravænning	2,5 m2/hunkanin med unger	2,5 m2/hunkanin med unger
Drægtige/kønsmodne hunner	2,5	2,5
Slagtekaniner fra fravænning til slagtning Erstatningskaniner (fra ophør af opfedning til 6 måneder)	0,5	0,4
Kønsmodne hankaniner	2,5	2,5

DETALJEREDE REGLER FOR OPDRÆTSTÆTHED OG SÆRLIGE KARAKTERISTIKA FOR PRODUKTIONSSYSTEMER OG INDESLUTNINGSSYSTEMER TIL AKVAKULTURDYR SOM OMHANDLET I ARTIKEL 22

Havørred (Salmo trutta) — regnbueørred (Oncorhynchus mykiss) — kildeørred (Salvelinus fontinalis) — laks (Salmo salar) — fjeldørred (eller rødding) (Salvelinus alpinus) — stalling (Thymallus thymallus) — amerikansk søørred (eller canadarødding) (Salvelinus namaycush) — donaulaks (Hucho hucho)

Produktionssystemer

Opvækstanlæg skal have vandtilførsel fra åbne systemer. Vandskiftet skal være tilstrækkeligt til, at der er et iltindhold på mindst 60 % af mætning til rådighed for bestanden, at fiskenes trivsel sikres, og at afløbsvand føres bort.

Maksimal opdrætstæthed

Laksefisk, der ikke er nævnt nedenfor: 15 kg/m3

Laks 20 kg/m3

Havørred og regnbueørred 25 kg/m3

Fjeldørred (eller rødding) 25 kg/m3

Laks (Salmo salar), havørred (Salmo trutta) — regnbueørred (Oncorhynchus mykiss)

Del III: Torsk (Gadus morhua) og andre torskefisk, almindelig bars (eller havbars) (Dicentrarchus labrax), guldbrasen (Sparus aurata), ørnefisk (Argyrosomus regius), pighvar (Psetta maxima [= Scopthalmus maximux]), blankesten (Pagrus pagrus [= Sparus pagrus]), rød trommefisk (Sciaenops ocellatus) og andre havrudearter samt kaninfisk (Siganus-arter)

Del IV: Almindelig bars, havruder, ørnefisk, multe (Liza, Mugil) og ål (Anguilla-arter) i jordbassiner i tidevandsområder og kystlaguner

Indeslutningssystem	Traditionelle saltindvindingsbassiner, der omlægges til akvakulturproduktion, og lignende jordbassiner i tidevandsområder
Produktionssystemer	Vandudskiftningen skal være tilstrækkelig til at sikre fiskenes trivsel. Mindst 50 % af jordvoldene skal have plantedække. Der kræves rensedamme med rodzoneanlæg.
Maksimal opdrætstæthed	4 kg/m3

Berørte arter: Karpefamilien (Cyprinidae) og andre hermed beslægtede arter i polykultur, herunder, aborre, gedde, malle, heltarter og stør.

Produktionssystemer

I fiskedamme, som regelmæssigt skal tømmes fuldstændigt, og i søer. Søer skal helt forbeholdes økologisk produktion; det gælder også dyrkning af afgrøder på tilstødende arealer.

Det område, fiskene holdes i, skal have tilførsel af rent vand og være af en størrelse, der giver fiskene optimal trivsel. Fiskene skal oplagres i rent vand efter høst.

Der skal omkring indvandsenhederne opretholdes områder med naturlig vegetation, som fungerer som bufferzone til de omgivende arealer, der ikke indgår i opdrætsvirksomheden, i overensstemmelse med reglerne for økologisk akvakultur.

Videreopdræt i »polykultur« må kun ske, hvis nærværende specifikationers kriterier for de øvrige fisk i søen også er opfyldt.

Maksimal opdrætstæthed

Arternes samlede produktion er begrænset til 1 500 kg fisk pr. hektar pr. år (angivet som udbytte på grund af produktionssystemets særlige karakteristika).

Maksimal opdrætstæthed kun for aborre i monokultur

20 kg/m3

Del X: Tropiske ferskvandsfisk: mælkefisk (Chanos chanos), tilapia (Oreochromis sp.), gulhalet hajmalle (Pangasius sp.)

Del I: Oplysninger fra den database, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, og de systemer, der er omhandlet i artikel 26, stk. 2, og, hvis det er relevant, artikel 26, stk. 3, i forordning (EU) 2018/848

Del II: Oplysninger om de undtagelser, der er bevilget i overensstemmelse med bilag II, del I, punkt 1.8.5, til forordning (EU) 2018/848 og del II, punkt 1.3.4.3 og 1.3.4.4, i samme bilag

( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).

( 2 ) Rådets direktiv 2006/88/EF af 24. oktober 2006 om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr (EUT L 328 af24.11.2006, s. 14).

		Tidende
		nr.	side	dato
►M1	KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/2042 af 11. december 2020	L 420	9	14.12.2020