►B

▼C1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/1241

af 20. juni 2019

om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013, (EU) 2016/1139, (EU) 2018/973, (EU) 2019/472 og (EU) 2019/1022 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 894/97, (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 812/2004 og (EF) nr. 2187/2005

▼B

(EUT L 198 af 25.7.2019, s. 105)

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2020/2013 af 21. august 2020

  L 415

3

10.12.2020

►M2

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/1160 af 12. maj 2021

  L 250

4

15.7.2021

►C1

Berigtigelse, EUT L 231, 6.9.2019, s.  31 (2019/1241)

a)

»Nordsøen« : EU-farvande i ICES-afsnit ( 1 ) 2a og 3a og ICES-underområde 4

b)

»Østersøen« : EU-farvande i ICES-afsnit 3b, 3c og 3d

c)

»de nordvestlige farvande« : EU-farvande i ICES-underområde 5, 6 og 7

d)

»de sydvestlige farvande« : ICES-underområde 8, 9 og 10 (EU-farvande) og CECAF-afsnit ( 2 ) 34.1.1, 34.1.2 og 34.2.0 (EU-farvande)

e)

»Middelhavet« : marine farvande i Middelhavet øst for linjen 5°36′V

f)

»Sortehavet« : det geografiske GFCM-underområde 29 henhørende under GFCM som defineret i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 ( 3 )

g)

»EU-farvande i Det Indiske Ocean og i det vestlige Atlanterhav« : farvandene omkring Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique, Mayotte, Réunion og Saint-Martin, der hører under en medlemsstats højhedsområde eller jurisdiktion

h)

»NEAFC-reguleringsområdet« : de farvande henhørende under NEAFC-konventionsområdet, som ligger uden for grænserne for de kontraherende parters fiskerijurisdiktion som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1236/2010 ( 4 )

i)

»GFCM-aftaleområdet« : Middelhavet og Sortehavet og tilstødende farvande som defineret i forordning (EU) nr. 1343/2011.

1)

»udnyttelsesmønster« : fiskeridødelighedens fordeling på en bestands alders- og størrelsesprofil

2)

»selektivitet« : kvantitativt udtryk for sandsynligheden for fangst af havets biologiske ressourcer af en bestemt størrelse og/eller fra bestemte arter

3)

»målrettet fiskeri« : fiskeriindsats rettet mod en bestemt art eller gruppe af arter; dette kan præciseres yderligere på regionalt plan i delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne forordnings artikel 27, stk. 7

4)

»god miljøtilstand« : havområders miljøtilstand som defineret i artikel 3, nr. 5), i direktiv 2008/56/EF

5)

»en arts bevaringsstatus« : resultatet af alle de forhold, som indvirker på arten, og som på lang sigt kan få indflydelse på dens populationers udbredelse og talrighed

6)

»et levesteds bevaringsstatus« : resultatet af alle de forhold, som indvirker på levestedet og dets typiske arter, og som på lang sigt kan få indflydelse på dets naturlige udbredelse, struktur og funktioner såvel som dets typiske arters langsigtede overlevelse

7)

»følsomt levested« : levested, hvis bevaringsstatus, herunder dets biotiske og abiotiske elementers udbredelse og tilstand (struktur og funktion), påvirkes negativt af pres fra menneskelige aktiviteter, bl.a. fiskeri. Følsomme levesteder omfatter navnlig de levesteder, der er opført i bilag I, og levestederne for de arter, der er opført i bilag II til direktiv 92/43/EØF, levestederne for de arter, der er opført i bilag I til direktiv 2009/147/EF, levesteder, hvis beskyttelse er nødvendig for at opnå god miljøtilstand i henhold til direktiv 2008/56/EF, og sårbare marine økosystemer som defineret i artikel 2, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 734/2008 ( 5 )

8)

»følsom art« : art, hvis bevaringsstatus, herunder levested, udbredelse, populationsstørrelse eller populationstilstand, påvirkes negativt af pres fra menneskelige aktiviteter, bl.a. fiskeri. Følsomme arter omfatter navnlig de arter, der er opført i bilag II og IV til direktiv 92/43/EØF, de arter, der er omfattet af direktiv 2009/147/EF, og arter, hvis beskyttelse er nødvendig for at opnå god miljøtilstand i henhold til direktiv 2008/56/EF

9)

»små pelagiske arter« : arter såsom makrel, sild, hestemakrel, ansjos, sardin, blåhvilling, guldlaks, brisling og havgalt

10)

»rådgivende råd« : interessentgrupper, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 43 i forordning (EU) nr. 1380/2013

11)

»trawl« : fiskeredskab, der aktivt trækkes af et eller flere fiskerfartøjer, og som består af et net, der bagtil er lukket af en pose eller fangstpose

12)

»trukne redskaber« : trawl, snurrevod, skrabere og lignende redskaber, som af et eller flere fiskerfartøjer eller af et andet mekaniseret system aktivt trækkes gennem vandet

13)

»bundtrawl« : trawl, der er konstrueret og rigget til anvendelse på eller nær havbunden

14)

»parbundtrawl« : bundtrawl, der trækkes af to fartøjer samtidig, idet de trækker hver sin side af trawlet. Trawlet holdes åbent vandret ved hjælp af afstanden mellem de to fartøjer, der trækker redskabet

15)

»flydetrawl« : trawl, der er konstrueret og rigget til anvendelse i vandsøjlen

16)

»bomtrawl« : redskab med et trawlnet, der udspiles vandret ved hjælp af en bom, vinge eller lignende anordning

17)

»trawl med elektrisk strøm« : trawl, hvor der anvendes elektrisk strøm til fangst af havets biologiske ressourcer

18)

»snurrevod« eller »skotsk snurrevod« : trukket omkredsende redskab, der er fastgjort til et fartøj med to lange tove (vodtove), som leder fiskene i retning af voddets åbning. Redskabet består af et net, der konstruktionsmæssigt ligner et bundtrawl

19)

»strandvod« : omslutningsnet og vod, der sættes fra et fartøj og trækkes ind mod kysten, idet de indhales fra kysten eller fra et fartøj, der er fortøjet eller forankret ved kysten

20)

»omslutningsnet« : net til fangst af fisk ved indeslutning både fra siderne og fra neden. Det kan være med eller uden snurpewire

21)

»snurpenot« eller »ringnot« : alle omslutningsnet, som snurpes sammen ved hjælp af en snurpewire, der er anbragt i bunden af nettet og løber gennem en række ringe langs ruppen, hvilket gør det muligt at snurpe nettet sammen og lukke det

22)

»skrabere« : redskaber, der enten aktivt trækkes af et fartøjs hovedmaskine (fartøjstrukken skraber) eller hales op ved hjælp af et motoriseret spil fra et forankret fartøj (mekaniseret skraber) med henblik på fangst af toskallede bløddyr, havsnegle eller svampe, og som består af en netpose eller metalkurv opspændt på en solid ramme eller stang, der kan have forskellig størrelse eller form, og hvis underside kan være forsynet med et skrabeblad, som enten kan være afrundet, skarpt eller have tænder og kan være forsynet med glidere og depressorer. Nogle skrabere er forsynet med hydraulisk udstyr (hydrauliske skrabere). Skrabere, der trækkes op ved håndkraft eller ved hjælp af et håndspil i kystnære farvande med eller uden et fartøj med henblik på fangst af toskallede bløddyr, havsnegle eller svampe (håndskrabere), betragtes ikke som trukne redskaber i denne forordning

23)

»faststående garn« : enhver type gællegarn, indfiltringsgarn eller toggegarn, som er forankret til havbunden, således at fisk svømmer ind i garnet og bliver viklet ind i det eller sætter sig fast i nettet

24)

»drivgarn« : garn, der holdes ved vandoverfladen eller i en vis afstand herunder af flydere, og som driver med strømmen enten alene eller sammen med det fartøj, som det eventuelt er fastgjort til. Det kan være forsynet med anordninger, der har til formål at stabilisere det eller at begrænse dets drift

25)

»gællegarn« : et faststående garn, der består af et enkeltlaget net, som holdes lodret i vandet ved hjælp af flåd og synk

26)

»indfiltringsgarn« : faststående garn, der består af en netvæg, som er ført til tællen, således at det hænger mere løst end et gællegarn

27)

»toggegarn« : faststående garn med flere netlag, idet de to yderste lag er stormaskede, og det mellemste lag er finmasket; garnet er fastgjort mellem dem

28)

»kombineret gællegarn og toggegarn« : bundsat gællegarn kombineret med et toggegarn, der udgør den nederste del

29)

»langline« : fiskeredskab, der består af en hovedline af forskellig længde, hvortil der med regelmæssig afstand er monteret tavser (forfang) med kroge afhængigt at målarten. Hovedlinen er sat vandret på eller nær ved havbunden eller lodret, eller den kan flyde på overfladen

30)

»tejner og kurve« : fælder i form af bure eller kurve med en eller flere indgange, der er beregnet til at fange krebsdyr, bløddyr eller fisk, og som sættes på eller spændes ud over havbunden

31)

»håndline« : enkelt line med en eller flere typer blink eller kroge med agn

32)

»andreaskors« : grab, der med en saksebevægelse anvendes til fiskeri efter f.eks. toskallede bløddyr eller ædelkoral fra havbunden

33)

»fangstpose« : et trawls bageste del, som enten er cylindrisk med samme omkreds overalt eller konisk. Den kan bestå af et eller flere netpaneler (netstykker), der er fastgjort til hinanden langs siderne, og kan omfatte forlængelsesstykket, som består af et eller flere paneler, der sidder lige foran fangstposen i snæver forstand

34)

»maskestørrelse« :

35)

»kvadratmaske« : firsidet maske bestående af to sæt parallelle maskestolper af samme nominelle længde, hvor det ene sæt er parallelt med og det andet vinkelret på nettets længdeakse

36)

»diamantmaske« : en maske, der består af fire maskestolper af samme længde, hvor maskens to diagonaler er vinkelret på og én diagonal er parallel med nettets længdeakse

37)

»T90« : trawl, snurrevod eller lignende trukne redskaber med en fangstpose og et forlængelsesstykke, der er fremstillet af knyttet diamantmasket net drejet 90°, så hovedretningen i trådens forløb er parallel med slæberetningen

38)

»Bacoma-sorteringsvindue« : sorteringsvindue fremstillet af knudeløst kvadratmasket net, som anbringes i fangstposens toppanel; vinduet slutter højst fire masker fra bindestrikken

39)

»sinet« : netstykke, der er monteret på rejetrawl langs hele omkredsen foran fangstposen eller forlængelsesstykket, og hvis spids er fastgjort til rejetrawlets bundpanel. Der skæres et flugthul, der hvor sinettet og fangstposen er samlet, således at arter eller individer, der er for store til at passere gennem sien, kan slippe ud, mens rejerne går gennem sien og ind i fangstposen

40)

»højde« : maskernes samlede højde (inklusive knuder) i et net, når de i våd tilstand holdes strakt vinkelret på flydetællen

41)

»sættetid« : tidsrummet, fra et redskab udsættes, indtil det igen er halet helt om bord på et fiskerfartøj

42)

»redskabsovervågningssensorer« : elektroniske fjernsensorer, der er anbragt på fiskeredskaber med henblik på overvågning af nøgleparametre, som f.eks. afstanden mellem trawldøre eller fangstmængden

43)

»vægtet line« : line med kroge med agn med ekstra vægt for at øge dens synkehastighed og derved reducere det tidsrum, hvor den er eksponeret for havfugle

44)

»akustiske alarmer« : udstyr, der afgiver lydsignaler med det formål at afskrække arter som f.eks. havpattedyr fra at nærme sig fiskeredskaber

45)

»skræmmeliner« (også kaldet toriliner) : liner med serpentiner, som slæbes fra et højt punkt nær fiskerfartøjers agterstævn, når de fisker med kroge med agn, og som har til formål at skræmme havfugle væk fra krogene

46)

»direkte udsætning« : udsætning af levende vilde dyr af udvalgte arter i farvande, hvor de forekommer naturligt, med henblik på at anvende vandets naturlige produktionsmiljø til at forøge antallet af individer, der kan fiskes efter, og/eller til at forøge den naturlige rekruttering

47)

»omplantning« : tilsigtet transport af en art og udsætning af den i områder med etablerede populationer af denne art

48)

»selektivitetsresultatindikatorer« : referenceredskab til at overvåge de løbende fremskridt i retning af at opfylde den fælles fiskeripolitiks målsætning om at minimere uønskede fangster

49)

»undervandsharpun« : trykluftmanøvreret eller mekanisk drevet håndholdt våben, der affyrer et spyd med henblik på undervandsfiskeri

50)

»længde af optimal selektivitet (Lopt)« : gennemsnitlig fangstlængde fastlagt af den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning til optimering af væksten af individer i en bestand.