02019R1241 — DA — 16.07.2021 — 002.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/1241 af 20. juni 2019 (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 105) |
Ændret ved:
|
|
Tidende |
||
nr. |
side |
dato |
||
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2020/2013 af 21. august 2020 |
L 415 |
3 |
10.12.2020 |
|
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/1160 af 12. maj 2021 |
L 250 |
4 |
15.7.2021 |
Berigtiget ved:
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/1241
af 20. juni 2019
om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013, (EU) 2016/1139, (EU) 2018/973, (EU) 2019/472 og (EU) 2019/1022 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 894/97, (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 812/2004 og (EF) nr. 2187/2005
KAPITEL I
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning fastsættes tekniske foranstaltninger vedrørende:
fangst og landing af havets biologiske ressourcer
anvendelse af fiskeredskaber, og
fiskeris samspil med marine økosystemer.
Artikel 2
Anvendelsesområde
Med forbehold af betingelserne i artikel 25 og 26 finder de tekniske foranstaltninger i denne forordning ikke anvendelse på fiskeri, der udelukkende tager sigte på:
videnskabelige undersøgelser, og
direkte udsætning eller omplantning af marine arter.
Artikel 3
Målsætninger
Tekniske foranstaltninger skal navnlig bidrage til opfyldelsen af følgende målsætninger:
optimere udnyttelsesmønstrene med henblik på at beskytte havets biologiske ressourcers unge individer og gydestimer
sikre, at utilsigtede fangster af følsomme marine arter, herunder dem, der er opført i direktiv 92/43/EØF og 2009/147/EF, som skyldes fiskeri, begrænses og om muligt helt undgås, således at sådanne fangster ikke udgør en trussel mod disse arters bevaringsstatus
sikre, herunder ved anvendelse af passende incitamenter, at fiskeriets negative miljømæssige indvirkning på marine levesteder begrænses
indføre fiskeriforvaltningsforanstaltninger med henblik på at opfylde direktiv 92/43/EØF, 2000/60/EF og 2008/56/EF, navnlig med henblik på at opnå en god miljøtilstand i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i direktiv 2008/56/EF, samt med direktiv 2009/147/EF.
Artikel 4
Mål
Tekniske foranstaltninger skal tage sigte på at sikre, at:
fangster af marine arter, der er mindre end de bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser, begrænses i videst muligt omfang, jf. artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013
utilsigtede fangster af havpattedyr, havkrybdyr og havfugle og andre ikkekommercielt udnyttede arter ikke overstiger de niveauer, der er fastsat i EU-lovgivningen og internationale aftaler, der er bindende for Unionen
fiskeriets miljømæssige indvirkning på havbundens levesteder er i overensstemmelse med artikel 2, stk. 5, litra j), i forordning (EU) nr. 1380/2013.
Artikel 5
Definition af fiskeriområder
Med henblik på denne forordning gælder følgende geografiske definitioner af fiskeriområder:
a) |
»Nordsøen« : EU-farvande i ICES-afsnit ( 1 ) 2a og 3a og ICES-underområde 4 |
b) |
»Østersøen« : EU-farvande i ICES-afsnit 3b, 3c og 3d |
c) |
»de nordvestlige farvande« : EU-farvande i ICES-underområde 5, 6 og 7 |
d) |
»de sydvestlige farvande« : ICES-underområde 8, 9 og 10 (EU-farvande) og CECAF-afsnit ( 2 ) 34.1.1, 34.1.2 og 34.2.0 (EU-farvande) |
e) |
»Middelhavet« : marine farvande i Middelhavet øst for linjen 5°36′V |
f) |
»Sortehavet« : det geografiske GFCM-underområde 29 henhørende under GFCM som defineret i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 ( 3 ) |
g) |
»EU-farvande i Det Indiske Ocean og i det vestlige Atlanterhav« : farvandene omkring Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique, Mayotte, Réunion og Saint-Martin, der hører under en medlemsstats højhedsområde eller jurisdiktion |
h) |
»NEAFC-reguleringsområdet« : de farvande henhørende under NEAFC-konventionsområdet, som ligger uden for grænserne for de kontraherende parters fiskerijurisdiktion som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1236/2010 ( 4 ) |
i) |
»GFCM-aftaleområdet« : Middelhavet og Sortehavet og tilstødende farvande som defineret i forordning (EU) nr. 1343/2011. |
Artikel 6
Definitioner
I forbindelse med denne forordning anvendes foruden de definitioner, der er fastsat i artikel 4 i forordning (EU) nr. 1380/2013, følgende definitioner:
1) |
»udnyttelsesmønster« : fiskeridødelighedens fordeling på en bestands alders- og størrelsesprofil |
2) |
»selektivitet« : kvantitativt udtryk for sandsynligheden for fangst af havets biologiske ressourcer af en bestemt størrelse og/eller fra bestemte arter |
3) |
»målrettet fiskeri« : fiskeriindsats rettet mod en bestemt art eller gruppe af arter; dette kan præciseres yderligere på regionalt plan i delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne forordnings artikel 27, stk. 7 |
4) |
»god miljøtilstand« : havområders miljøtilstand som defineret i artikel 3, nr. 5), i direktiv 2008/56/EF |
5) |
»en arts bevaringsstatus« : resultatet af alle de forhold, som indvirker på arten, og som på lang sigt kan få indflydelse på dens populationers udbredelse og talrighed |
6) |
»et levesteds bevaringsstatus« : resultatet af alle de forhold, som indvirker på levestedet og dets typiske arter, og som på lang sigt kan få indflydelse på dets naturlige udbredelse, struktur og funktioner såvel som dets typiske arters langsigtede overlevelse |
7) |
»følsomt levested« : levested, hvis bevaringsstatus, herunder dets biotiske og abiotiske elementers udbredelse og tilstand (struktur og funktion), påvirkes negativt af pres fra menneskelige aktiviteter, bl.a. fiskeri. Følsomme levesteder omfatter navnlig de levesteder, der er opført i bilag I, og levestederne for de arter, der er opført i bilag II til direktiv 92/43/EØF, levestederne for de arter, der er opført i bilag I til direktiv 2009/147/EF, levesteder, hvis beskyttelse er nødvendig for at opnå god miljøtilstand i henhold til direktiv 2008/56/EF, og sårbare marine økosystemer som defineret i artikel 2, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 734/2008 ( 5 ) |
8) |
»følsom art« : art, hvis bevaringsstatus, herunder levested, udbredelse, populationsstørrelse eller populationstilstand, påvirkes negativt af pres fra menneskelige aktiviteter, bl.a. fiskeri. Følsomme arter omfatter navnlig de arter, der er opført i bilag II og IV til direktiv 92/43/EØF, de arter, der er omfattet af direktiv 2009/147/EF, og arter, hvis beskyttelse er nødvendig for at opnå god miljøtilstand i henhold til direktiv 2008/56/EF |
9) |
»små pelagiske arter« : arter såsom makrel, sild, hestemakrel, ansjos, sardin, blåhvilling, guldlaks, brisling og havgalt |
10) |
»rådgivende råd« : interessentgrupper, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 43 i forordning (EU) nr. 1380/2013 |
11) |
»trawl« : fiskeredskab, der aktivt trækkes af et eller flere fiskerfartøjer, og som består af et net, der bagtil er lukket af en pose eller fangstpose |
12) |
»trukne redskaber« : trawl, snurrevod, skrabere og lignende redskaber, som af et eller flere fiskerfartøjer eller af et andet mekaniseret system aktivt trækkes gennem vandet |
13) |
»bundtrawl« : trawl, der er konstrueret og rigget til anvendelse på eller nær havbunden |
14) |
»parbundtrawl« : bundtrawl, der trækkes af to fartøjer samtidig, idet de trækker hver sin side af trawlet. Trawlet holdes åbent vandret ved hjælp af afstanden mellem de to fartøjer, der trækker redskabet |
15) |
»flydetrawl« : trawl, der er konstrueret og rigget til anvendelse i vandsøjlen |
16) |
»bomtrawl« : redskab med et trawlnet, der udspiles vandret ved hjælp af en bom, vinge eller lignende anordning |
17) |
»trawl med elektrisk strøm« : trawl, hvor der anvendes elektrisk strøm til fangst af havets biologiske ressourcer |
18) |
»snurrevod« eller »skotsk snurrevod« : trukket omkredsende redskab, der er fastgjort til et fartøj med to lange tove (vodtove), som leder fiskene i retning af voddets åbning. Redskabet består af et net, der konstruktionsmæssigt ligner et bundtrawl |
19) |
»strandvod« : omslutningsnet og vod, der sættes fra et fartøj og trækkes ind mod kysten, idet de indhales fra kysten eller fra et fartøj, der er fortøjet eller forankret ved kysten |
20) |
»omslutningsnet« : net til fangst af fisk ved indeslutning både fra siderne og fra neden. Det kan være med eller uden snurpewire |
21) |
»snurpenot« eller »ringnot« : alle omslutningsnet, som snurpes sammen ved hjælp af en snurpewire, der er anbragt i bunden af nettet og løber gennem en række ringe langs ruppen, hvilket gør det muligt at snurpe nettet sammen og lukke det |
22) |
»skrabere« : redskaber, der enten aktivt trækkes af et fartøjs hovedmaskine (fartøjstrukken skraber) eller hales op ved hjælp af et motoriseret spil fra et forankret fartøj (mekaniseret skraber) med henblik på fangst af toskallede bløddyr, havsnegle eller svampe, og som består af en netpose eller metalkurv opspændt på en solid ramme eller stang, der kan have forskellig størrelse eller form, og hvis underside kan være forsynet med et skrabeblad, som enten kan være afrundet, skarpt eller have tænder og kan være forsynet med glidere og depressorer. Nogle skrabere er forsynet med hydraulisk udstyr (hydrauliske skrabere). Skrabere, der trækkes op ved håndkraft eller ved hjælp af et håndspil i kystnære farvande med eller uden et fartøj med henblik på fangst af toskallede bløddyr, havsnegle eller svampe (håndskrabere), betragtes ikke som trukne redskaber i denne forordning |
23) |
»faststående garn« : enhver type gællegarn, indfiltringsgarn eller toggegarn, som er forankret til havbunden, således at fisk svømmer ind i garnet og bliver viklet ind i det eller sætter sig fast i nettet |
24) |
»drivgarn« : garn, der holdes ved vandoverfladen eller i en vis afstand herunder af flydere, og som driver med strømmen enten alene eller sammen med det fartøj, som det eventuelt er fastgjort til. Det kan være forsynet med anordninger, der har til formål at stabilisere det eller at begrænse dets drift |
25) |
»gællegarn« : et faststående garn, der består af et enkeltlaget net, som holdes lodret i vandet ved hjælp af flåd og synk |
26) |
»indfiltringsgarn« : faststående garn, der består af en netvæg, som er ført til tællen, således at det hænger mere løst end et gællegarn |
27) |
»toggegarn« : faststående garn med flere netlag, idet de to yderste lag er stormaskede, og det mellemste lag er finmasket; garnet er fastgjort mellem dem |
28) |
»kombineret gællegarn og toggegarn« : bundsat gællegarn kombineret med et toggegarn, der udgør den nederste del |
29) |
»langline« : fiskeredskab, der består af en hovedline af forskellig længde, hvortil der med regelmæssig afstand er monteret tavser (forfang) med kroge afhængigt at målarten. Hovedlinen er sat vandret på eller nær ved havbunden eller lodret, eller den kan flyde på overfladen |
30) |
»tejner og kurve« : fælder i form af bure eller kurve med en eller flere indgange, der er beregnet til at fange krebsdyr, bløddyr eller fisk, og som sættes på eller spændes ud over havbunden |
31) |
»håndline« : enkelt line med en eller flere typer blink eller kroge med agn |
32) |
»andreaskors« : grab, der med en saksebevægelse anvendes til fiskeri efter f.eks. toskallede bløddyr eller ædelkoral fra havbunden |
33) |
»fangstpose« : et trawls bageste del, som enten er cylindrisk med samme omkreds overalt eller konisk. Den kan bestå af et eller flere netpaneler (netstykker), der er fastgjort til hinanden langs siderne, og kan omfatte forlængelsesstykket, som består af et eller flere paneler, der sidder lige foran fangstposen i snæver forstand |
34) |
»maskestørrelse« :
i)
for så vidt angår knyttede net: den længste afstand mellem to modstående knuder i det samme net ved fuldt strakt maske
ii)
for så vidt angår knudeløse net: den indvendige afstand mellem de to modstående samlinger i samme maske ved fuldt strakt maske langs den længst mulige akse |
35) |
»kvadratmaske« : firsidet maske bestående af to sæt parallelle maskestolper af samme nominelle længde, hvor det ene sæt er parallelt med og det andet vinkelret på nettets længdeakse |
36) |
»diamantmaske« : en maske, der består af fire maskestolper af samme længde, hvor maskens to diagonaler er vinkelret på og én diagonal er parallel med nettets længdeakse |
37) |
»T90« : trawl, snurrevod eller lignende trukne redskaber med en fangstpose og et forlængelsesstykke, der er fremstillet af knyttet diamantmasket net drejet 90°, så hovedretningen i trådens forløb er parallel med slæberetningen |
38) |
»Bacoma-sorteringsvindue« : sorteringsvindue fremstillet af knudeløst kvadratmasket net, som anbringes i fangstposens toppanel; vinduet slutter højst fire masker fra bindestrikken |
39) |
»sinet« : netstykke, der er monteret på rejetrawl langs hele omkredsen foran fangstposen eller forlængelsesstykket, og hvis spids er fastgjort til rejetrawlets bundpanel. Der skæres et flugthul, der hvor sinettet og fangstposen er samlet, således at arter eller individer, der er for store til at passere gennem sien, kan slippe ud, mens rejerne går gennem sien og ind i fangstposen |
40) |
»højde« : maskernes samlede højde (inklusive knuder) i et net, når de i våd tilstand holdes strakt vinkelret på flydetællen |
41) |
»sættetid« : tidsrummet, fra et redskab udsættes, indtil det igen er halet helt om bord på et fiskerfartøj |
42) |
»redskabsovervågningssensorer« : elektroniske fjernsensorer, der er anbragt på fiskeredskaber med henblik på overvågning af nøgleparametre, som f.eks. afstanden mellem trawldøre eller fangstmængden |
43) |
»vægtet line« : line med kroge med agn med ekstra vægt for at øge dens synkehastighed og derved reducere det tidsrum, hvor den er eksponeret for havfugle |
44) |
»akustiske alarmer« : udstyr, der afgiver lydsignaler med det formål at afskrække arter som f.eks. havpattedyr fra at nærme sig fiskeredskaber |
45) |
»skræmmeliner« (også kaldet toriliner) : liner med serpentiner, som slæbes fra et højt punkt nær fiskerfartøjers agterstævn, når de fisker med kroge med agn, og som har til formål at skræmme havfugle væk fra krogene |
46) |
»direkte udsætning« : udsætning af levende vilde dyr af udvalgte arter i farvande, hvor de forekommer naturligt, med henblik på at anvende vandets naturlige produktionsmiljø til at forøge antallet af individer, der kan fiskes efter, og/eller til at forøge den naturlige rekruttering |
47) |
»omplantning« : tilsigtet transport af en art og udsætning af den i områder med etablerede populationer af denne art |
48) |
»selektivitetsresultatindikatorer« : referenceredskab til at overvåge de løbende fremskridt i retning af at opfylde den fælles fiskeripolitiks målsætning om at minimere uønskede fangster |
49) |
»undervandsharpun« : trykluftmanøvreret eller mekanisk drevet håndholdt våben, der affyrer et spyd med henblik på undervandsfiskeri |
50) |
»længde af optimal selektivitet (Lopt)« : gennemsnitlig fangstlængde fastlagt af den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning til optimering af væksten af individer i en bestand. |
KAPITEL II
FÆLLES TEKNISKE FORANSTALTNINGER
AFDELING 1
Forbudte fiskeredskaber og fangstmetoder
Artikel 7
Forbudte fiskeredskaber og fangstmetoder
Det er forbudt at fange eller høste marine arter ved hjælp af følgende metoder:
giftige, bedøvende eller ætsende stoffer
elektrisk strøm bortset fra trawl med elektrisk strøm, som kun er tilladt i henhold til de specifikke bestemmelser i bilag V, del D
sprængstoffer
tryklufthamre eller andre slagredskaber
trukne redskaber til fiskeri efter ædelkoral eller andre typer koral eller korallignende organismer
andreaskors og lignende grabber til fiskeri efter navnlig ædelkoral eller andre typer koral eller korallignende arter
enhver form for projektil med undtagelse af projektiler, der anvendes til at dræbe tun, som er fanget i bur eller tunfiskenet, og håndholdte spyd og undervandsharpuner, der anvendes i rekreativt fiskeri uden lungeautomat, fra solopgang til solnedgang.
AFDELING 2
Generelle restriktioner for redskaber og betingelser for anvendelse heraf
Artikel 8
Generelle restriktioner for anvendelse af trukne redskaber
Stk. 1 finder ikke anvendelse på skrabere. Under alle rejser, hvor der forefindes skrabere om bord, finder følgende dog anvendelse:
Det er forbudt at omlade marine organismer.
I Østersøen er det forbudt at bevare om bord eller lande en hvilken som helst mængde marine organismer, medmindre mindst 85 % af den levende vægt heraf består af bløddyr og/eller Furcellaria lumbricalis.
I alle andre havområder, undtagen i Middelhavet, hvor artikel 13 i forordning (EF) nr. 1967/2006 finder anvendelse, er det forbudt at bevare om bord eller lande en hvilken som helst mængde marine organismer, medmindre mindst 95 vægtprocent heraf består af toskallede bløddyr, havsnegle og havsvampe.
Dette stykkes litra b) og c) finder ikke anvendelse på utilsigtede fangster af arter, der er omfattet af landingsforpligtelsen i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013. Sådanne utilsigtede fangster skal landes og trækkes fra kvoterne.
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte detaljerede regler om specifikationer for fangstposer og anordninger som omhandlet i stk. 4. Gennemførelsesretsakterne skal være baseret på den bedste foreliggende videnskabelige og tekniske rådgivning, og de kan fastsætte:
restriktioner for trådtykkelse
restriktioner for fangstposers omkreds
restriktioner for anvendelse af netmaterialer
bestemmelser om fangstposers konstruktion og fastgørelse
bestemmelser om tilladte anordninger, som tager sigte på at mindske slid og iturivning, og
bestemmelser om tilladte anordninger, som tager sigte på at reducere udslip af fangster.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 30, stk. 2.
Artikel 9
Generelle restriktioner for anvendelse af faststående garn og drivgarn
Det er forbudt at anvende bundsatte gællegarn, indfiltringsgarn og toggegarn til fiskeri efter følgende arter:
hvid tun (Thunnus alalunga)
almindelig tun (Thunnus thynnus)
havbrasen (Brama brama)
sværdfisk (Xiphias gladius)
hajer, der hører til følgende arter eller familier: Hexanchus griseus og Cetorhinus maximus samt alle arter af Alopiidae, Carcharhinidae, Sphyrnidae, Isuridae og Lamnidae.
Uanset denne artikels stk. 6:
finder specifikke undtagelser som fastsat i bilag V, del C, punkt 6.1, bilag VI, del C, punkt 9.1, og bilag VII, del C, punkt 4.1, anvendelse, hvor vanddybden ifølge dybdekurverne er mellem 200 og 600 m
er anvendelse af bundsatte gællegarn, indfiltringsgarn og toggegarn i farvande, hvor vanddybden ifølge dybdekurverne er mere end 200 m, tilladt i Middelhavet.
AFDELING 3
Beskyttelse af følsomme arter og levesteder
Artikel 10
Forbudte fiske- og skaldyrarter
Artikel 11
Fangster af havpattedyr, havfugle og havkrybdyr
Artikel 12
Beskyttelse af følsomme levesteder, herunder sårbare marine økosystemer
AFDELING 4
Bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser
Artikel 13
Bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser
De bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser gældende for marine arter, der er fastsat i bilag V-X, del A, finder anvendelse med henblik på at:
beskytte marine arters unge individer, jf. artikel 15, stk. 11 og 12, i forordning (EU) nr. 1380/2013
etablere områder, hvor fiskebestande kan genoprettes, jf. artikel 8 i forordning (EU) nr. 1380/2013
fastsætte mindste handelsstørrelser, jf. artikel 47, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 ( 6 ).
AFDELING 5
Foranstaltninger til reduktion af udsmid
Artikel 14
Pilotprojekter med henblik på at hindre uønskede fangster
KAPITEL III
REGIONALISERING
Artikel 15
Regionale tekniske overgangsforanstaltninger
De tekniske foranstaltninger gældende for de enkelte regioner er fastsat i følgende bilag:
i bilag V for Nordsøen
i bilag VI for de nordvestlige farvande
i bilag VII for de sydvestlige farvande
i bilag VIII for Østersøen
i bilag IX for Middelhavet
i bilag X for Sortehavet
i bilag XI for EU-farvande i Det Indiske Ocean og i det vestlige Atlanterhav
i bilag XIII for følsomme arter.
De tekniske foranstaltninger, der vedtages i henhold til denne artikels stk. 2, skal:
tage sigte på at opfylde de målsætninger og mål, der er fastsat i denne forordnings artikel 3 og 4
tage sigte på at nå målsætningerne og opfylde betingelserne i andre relevante EU-retsakter, der er vedtaget på den fælles fiskeripolitiks område, navnlig i de flerårige planer, der er omhandlet i artikel 9 og 10 i forordning (EU) nr. 1380/2013
være baseret på de principper for god forvaltningspraksis, der er beskrevet i artikel 3 i forordning (EU) nr. 1380/2013
som et minimum føre til fordele for bevarelsen af havets biologiske ressourcer, som i det mindste er ækvivalente, navnlig hvad angår udnyttelsesmønstre og den grad af beskyttelse, der gives følsomme arter og levesteder, med foranstaltningerne i stk. 1. Der skal ligeledes tages hensyn til fiskeriets potentielle indvirkning på det marine økosystem.
Artikel 16
Fiskeredskabers arts- og størrelsesselektivitet
En fælles henstilling, der forelægges med henblik på at vedtage foranstaltningerne i artikel 15, stk. 2, vedrørende arts- og størrelsesselektive redskabers egenskaber, skal indeholde videnskabelig dokumentation for, at disse foranstaltninger har mindst lige så selektive egenskaber for bestemte arter eller kombination af arter som de redskaber, der er opført i del B i bilag V-X, og bilag XI, del A.
Artikel 17
Områdelukninger og områder med restriktioner til beskyttelse af unge individer og gydestimer
En fælles henstilling, der forelægges med henblik på at vedtage foranstaltningerne i artikel 15, stk. 2, i forbindelse med del C i bilag V-VIII og X og bilag XI, del B, eller for at fastsætte bestemmelser om nye lukkede områder eller områder med restriktioner, skal inkludere følgende elementer vedrørende sådanne områdelukninger og områder med restriktioner:
målsætningen med lukningen
lukningens geografiske afgrænsning og varighed
restriktioner for bestemte redskaber, og
kontrol- og overvågningsordninger.
Artikel 18
Bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser
En fælles henstilling, der forelægges med henblik på at vedtage foranstaltningerne i artikel 15, stk. 2, i forbindelse med del A i bilag V-X, skal overholde målsætningen om at beskytte marine arters unge individer.
Artikel 19
Realtidslukninger og bestemmelser om flytning af fangstpladser
En fælles henstilling, der forelægges med henblik på at vedtage foranstaltningerne i artikel 15, stk. 2, i forbindelse med indførelse af realtidslukninger med det mål at beskytte følsomme arter eller stimer af unge individer, gydende fisk eller skaldyrarter, skal inkludere følgende elementer:
lukningernes geografiske afgrænsning og varighed
de arter og tærskelniveauer, der udløser lukningen
bestemmelser om anvendelsen af meget selektive redskaber med henblik på adgang til områder, der ellers er lukkede, og
kontrol- og overvågningsordninger.
En fælles henstilling, der forelægges med henblik på at vedtage foranstaltningerne i artikel 15, stk. 2, i forhold til bestemmelser om flytning af fangstpladser, skal omfatte
de arter og tærskelniveauer, der udløser en forpligtelse til flytning
den afstand, hvormed et fartøj skal distancere sig fra sin foregående fiskeposition.
Artikel 20
Innovative fiskeredskaber
Artikel 21
Naturbevarelsesforanstaltninger
En fælles henstilling, der forelægges med henblik på at vedtage foranstaltningerne i artikel 15, stk. 2, i forbindelse med beskyttelsen af følsomme arter og levesteder, kan navnlig tage sigte på:
udarbejdelse af lister på grundlag af den bedste videnskabelige rådgivning over de følsomme arter og levesteder, der er mest sårbare over for fiskeri i den relevante region
fastsættelse af krav om anvendelsen af yderligere eller alternative foranstaltninger i tillæg til dem, der er omhandlet i bilag XIII, for i videst muligt omfang at reducere utilsigtede fangster af de i artikel 11 omhandlede arter
fremlæggelse af oplysninger vedrørende effektiviteten af de eksisterende skadebegrænsende foranstaltninger og overvågningsordninger
fastsættelse af foranstaltninger, som tager sigte på i videst muligt omfang at begrænse fiskeredskabers indvirkning på følsomme levesteder
fastsættelse af restriktioner for visse redskabers anvendelse eller indførelse af totalforbud mod anvendelsen af bestemte fiskeredskaber inden for et område, hvor sådanne redskaber udgør en trussel mod bevaringsstatussen for arter i det pågældende område, jf. artikel 10 og 11, eller andre følsomme levesteder.
Artikel 22
Regionale foranstaltninger i midlertidige planer for udsmid
Når medlemsstaterne forelægger fælles henstillinger med henblik på at fastsætte tekniske foranstaltninger i midlertidige planer for udsmid som omhandlet i artikel 15, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1380/2013, kan disse henstillinger bl.a. indeholde følgende elementer:
specifikationer for fiskeredskaber og regler for deres anvendelse
specifikationer for ændringer af fiskeredskaber eller anvendelsen af selektionsanordninger for at forbedre størrelses- eller artsselektiviteten
restriktioner for eller forbud mod anvendelsen af visse fiskeredskaber og fiskeri i visse områder og perioder
bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser
undtagelser, der er vedtaget på grundlag af artikel 15, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013.
Artikel 23
Pilotprojekter vedrørende fuld dokumentation af fangster og udsmid
Artikel 24
Gennemførelsesretsakter
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte:
specifikationerne for selektionsanordninger, der gøres fast til redskaber, som omhandlet i del B i bilag V-IX
detaljerede bestemmelser vedrørende specifikationerne for de fiskeredskaber, der er beskrevet i bilag V, del D, når det gælder restriktioner for redskabskonstruktion og de kontrol- og overvågningsforanstaltninger, som flagmedlemsstaterne skal vedtage
detaljerede bestemmelser om de kontrol- og overvågningsforanstaltninger, som flagmedlemsstaterne skal vedtage, når de anvender de redskaber, der er omhandlet i bilag V, del C, punkt 6, bilag VI, del C, punkt 9, og bilag VII, del C, punkt 4
detaljerede bestemmelser om de kontrol- og overvågningsforanstaltninger, som skal vedtages for de lukkede områder og områder med restriktioner, der er beskrevet i bilag V, del C, punkt 2, og bilag VI, del C, punkt 6 og 7
detaljerede bestemmelser om signal- og konstruktionsspecifikationer for akustiske alarmer som omhandlet i bilag XIII, del A
detaljerede bestemmelser om konstruktion og anvendelse af skræmmeliner og vægtede liner som omhandlet i bilag XIII, del B
detaljerede bestemmelser om anordninger, der gør det muligt for skildpadder at slippe ud af net, som omhandlet i bilag XIII, del C.
KAPITEL IV
VIDENSKABELIGE UNDERSØGELSER, DIREKTE UDSÆTNING OG OMPLANTNING
Artikel 25
Videnskabelig forskning
De tekniske foranstaltninger i denne forordning anvendes ikke på fiskeri, der udøves med henblik på videnskabelige undersøgelser, der udføres på følgende betingelser:
fiskeriet skal udøves med tilladelse fra og under flagstatens myndighed
Kommissionen og den medlemsstat, under hvis højhedsområde eller jurisdiktion fiskeriet udøves (»kystmedlemsstaten«), skal underrettes mindst to uger i forvejen om hensigten om at udøve sådant fiskeri med oplysninger om de fartøjer, der deltager, og de videnskabelige undersøgelser, der skal foretages
det eller de fartøjer, der udøver fiskeriet, skal have en gyldig fiskeritilladelse som omhandlet i artikel 7 i forordning (EF) nr. 1224/2009
hvis kystmedlemsstaten anmoder flagmedlemsstaten herom, skal fartøjsføreren pålægges at tage en observatør fra kystmedlemsstaten om bord under fiskeriet, medmindre dette af sikkerhedshensyn ikke er muligt
fiskeri med kommercielle fartøjer med henblik på videnskabelige undersøgelser skal være tidsbegrænset. Når fiskeriet med kommercielle fartøjer med henblik på specifik forskning involverer mere end seks kommercielle fartøjer, underrettes Kommissionen af flagmedlemsstaten mindst tre måneder i forvejen, og indhenter i givet fald STECF's rådgivning for at bekræfte, at denne deltagelse er videnskabeligt begrundet. Hvis deltagelsen ikke anses for begrundet ifølge STECF's rådgivning, skal den pågældende medlemsstat ændre betingelserne for den videnskabelige forskning i overensstemmelse hermed
ved trawl med elektrisk strøm skal fartøjer, der udfører videnskabelig forskning, følge en bestemt videnskabelig protokol som led i en videnskabelig forskningsplan, der er blevet kontrolleret eller godkendt af ICES eller STECF, samt et system til overvågning, kontrol og evaluering.
Marine arter, der fanges med det formål, der er beskrevet i denne artikels stk. 1, må sælges, oplagres, frembydes eller udbydes til salg på den betingelse, at de trækkes fra kvoterne i overensstemmelse med artikel 33, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1224/2009, hvor det er relevant, og at:
de overholder de bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser i bilag IV-X til nærværende forordning, eller
de sælges til andre formål end direkte konsum.
Artikel 26
Direkte udsætning og omplantning
KAPITEL V
BETINGELSER MED HENSYN TIL SPECIFIKATIONER FOR MASKESTØRRELSE
Artikel 27
Betingelser med hensyn til specifikationer for maskestørrelse
KAPITEL VI
TEKNISKE FORANSTALTNINGER I NEAFC-REGULERINGSOMRÅDET
Artikel 28
Tekniske foranstaltninger i NEAFC-reguleringsområdet
Tekniske foranstaltninger, der finder anvendelse i NEAFC-reguleringsområdet, er fastsat i bilag XII.
KAPITEL VII
PROCEDUREBESTEMMELSER
Artikel 29
Udøvelse af de delegerede beføjelser
Artikel 30
Udvalgsprocedure
KAPITEL VIII
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 31
Gennemgang og rapportering
Artikel 32
Ændring af forordning (EF) nr. 1967/2006
I forordning (EF) nr. 1967/2006 foretages følgende ændringer:
Artikel 3, 8-12, 14, 15, 16 og 25 udgår.
Bilag II, III og IV udgår.
Henvisninger til de udgåede artikler og bilag gælder som henvisninger til de relevante bestemmelser i nærværende forordning.
Artikel 33
Ændring af forordning (EF) nr. 1224/2009
I kapitel IV i forordning (EF) nr. 1224/2009 foretages følgende ændringer i afsnit IV:
Afdeling 3 udgår.
Følgende afdeling tilføjes:
»
Artikel 54a
Forarbejdning om bord
Stk. 1 finder ikke anvendelse på:
forarbejdning og omladning af fiskeaffald, eller
fremstilling af surimi om bord.
Artikel 54b
Restriktioner for fangsthåndtering og losning på pelagiske fartøjer
Stængerne skal være svejset på plads. Hvis der i vandudskilleren anvendes huller i stedet for stænger, må hullernes maksimumsdiameter ikke være over 10 mm. Hullerne i slisken inden vandudskilleren må ikke have en diameter på over 15 mm.
Artikel 54c
Restriktioner i anvendelsen af automatisk klassificeringsudstyr
Det er dog tilladt at medføre og anvende sådant udstyr, forudsat at:
fartøjet ikke samtidig medfører om bord eller anvender enten trukne redskaber med en maskestørrelse på under 70 mm eller en eller flere snurpenoter eller lignende fiskeredskaber eller
hele den fangst, der lovligt må bevares om bord:
opbevares i frossen tilstand
de klassificerede fisk omgående fryses efter klassificeringen, og at ingen klassificerede fisk genudsættes, og
udstyret er installeret og placeret således på fartøjet, at der sikres omgående frysning og ikke er mulighed for genudsætning af marine arter.
Artikel 34
Ændring af forordning (EU) nr. 1380/2013
Artikel 15, stk. 12, i forordning (EU) nr. 1380/2013 affattes således:
Artikel 35
Ændring af forordning (EU) 2016/1139
I artikel 8 i forordning (EU) 2016/1139 foretages følgende ændringer:
Stk. 1, indledningen, affattes således:
Stk. 2 affattes således:
Artikel 36
Ændring af forordning (EU) 2018/973
I artikel 9 i forordning (EU) 2018/973 foretages følgende ændringer:
Stk. 1, indledningen, affattes således:
Stk. 2 affattes således:
Artikel 37
Ændring af forordning (EU) 2019/472
I artikel 9 i forordning (EU) 2019/472 foretages følgende ændringer:
Stk. 1, indledningen, affattes således:
Stk. 2 affattes således:
Artikel 38
Ændring af forordning (EU) 2019/1022
I artikel 13 i forordning (EU) 2019/1022 foretages følgende ændringer:
Stk. 1, indledningen, affattes således:
Stk. 2 affattes således:
Artikel 39
Ophævelse
Forordning (EF) nr. 894/97, (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 812/2004 og (EF) nr. 2187/2005 ophæves.
Henvisninger til de ophævede forordninger gælder som henvisninger til nærværende forordning.
Artikel 40
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG I
FORBUDTE ARTER
Arter, som det er forbudt at fiske efter, bevare om bord, omlade, lande, oplagre, sælge, frembyde eller udbyde til salg, jf. artikel 10, stk. 2
følgende arter af savrokke i EU-farvande:
knivtandet savrokke (Anoxypristis cuspidata)
dværgsavrokke (Pristis clavata)
småtandet savrokke (Pristis pectinata)
almindelig savrokke (Pristis pristis)
grøn savrokke (Pristis zijsron)
brugde (Cetorhinus maximus) og stor hvid haj (Carcharodon carcharias) i alle farvande
glat lanternehaj (Etmopterus pusillus) i EU-farvande i ICES-afsnit 2a og underområde 4 og i EU-farvande i ICES-underområde 1, 5, 6, 7, 8, 12 og 14
djævlerokke af arten Manta alfredi i alle EU-farvande
djævlerokke af arten Manta birostris i alle farvande
følgende arter af djævlerokker (Mobula) i alle EU-farvande:
lille djævlerokke (Mobula mobular)
lille guineadjævlerokke (Mobula rochebrunei)
pighalet djævlerokke (Mobula japanica)
glathalet djævlerokke (Mobula thurstoni)
djævlerokke af arten Mobula eregoodootenkee
djævlerokke af arten Mobula munkiana
chilensk djævlerokke (Mobula tarapacana)
djævlerokke af arten Mobula kuhlii
vestatlantisk djævlerokke (Mobula hypostoma)
sortbuget rokke (Raja (Dipturus) nidarosiensis) i EU-farvande i ICES-afsnit 6a, 6b, 7a, 7b, 7c, 7e, 7f, 7g, 7h og 7k
spidsrokke (Raja alba) i EU-farvande i ICES-underområde 6-10
guitarfiskearter (Rhinobatidae) i EU-farvande i ICES-underområde 1-10 og 12
havengel (Squatina squatina) i alle EU-farvande
laks (Salmo salar) og havørred (Salmo trutta) ved fiskeri med trukne redskaber i farvande uden for en grænse på seks sømil målt fra medlemsstaternes basislinjer i ICES-underområde 1, 2 og 4-10 (EU-farvande)
snæbel (Coregonus oxyrinchus) i ICES-afsnit 4b (EU-farvande)
adriatisk stør (Acipenser naccarii) og almindelig stør (Acipenser sturio) i EU-farvande
ægbærende hunlangustere (Palinurus spp.) og ægbærende hunhummere (Homarus gammarus) i Middelhavet, undtagen når de anvendes til direkte udsætning eller omplantning
daddelmusling (Lithophaga litophaga), skinkemusling (Pinna nobilis) og almindelig boremusling (Pholas dactylus) i EU-farvande i Middelhavet
middelhavnssøpindsvin (Centrostephanus longispinus).
ægbærende hunhummere (Homarus gammarus) i ICES-afsnit 3a, 4a og 4b.
BILAG II
OMRÅDER, DER ER LUKKET FOR AT BESKYTTE FØLSOMME LEVESTEDER
Med henblik på artikel 12 gælder følgende begrænsninger for fiskeriet i de områder, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater, som måles efter WGS84-systemet:
DEL A
Nordvestlige farvande
1. Det er forbudt at anvende bundtrawl eller lignende trukne redskaber, bundsat gællegarn, indfiltringsgarn eller toggegarn og bundsatte langliner inden for følgende områder:
2. Alle pelagiske fartøjer, der fisker i de områder, der er beskrevet i punkt 1, skal:
3. Det er forbudt at anvende bundtrawl eller lignende trukne redskaber inden for følgende område:
Darwin Mounds:
DEL B
Sydvestlige farvande
1. El Cachucho
1.1. Det er forbudt at anvende bundtrawl, bundsat gællegarn, indfiltringsgarn eller toggegarn og bundsatte langliner inden for følgende områder:
1.2. Fartøjer, der udøvede målrettet fiskeri efter skælbrosme (Phycis blennoides) med bundsatte langliner i 2006, 2007 og 2008, må fortsat fiske i området syd for 44°00,00′N, forudsat at de har fået udstedt en fiskeritilladelse i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 1224/2009.
1.3. Alle fartøjer, der har fået en sådan fiskeritilladelse, skal, uanset deres længde overalt, have et operationelt, fuldt fungerende og sikkert FOS, der er i overensstemmelse med de respektive regler, når de udøver fiskeri i det i punkt 1.1 beskrevne område.
2. Madeira og De Kanariske Øer
Det er forbudt at anvende bundsat gællegarn, indfiltringsgarn eller toggegarn på dybder over 200 m eller bundtrawl eller lignende trukne redskaber inden for følgende områder:
3. Azorerne
Det er forbudt at anvende bundsat gællegarn, indfiltringsgarn eller toggegarn på dybder over 200 m eller bundtrawl eller lignende trukne redskaber inden for følgende områder:
BILAG III
LISTE OVER ARTER, SOM DET ER FORBUDT AT FANGE MED DRIVGARN
BILAG IV
MÅLING AF MARINE ORGANISMERS STØRRELSE
Fisks størrelse måles som vist i figur 1 fra snudespids til halefinnens spids.
Jomfruhummers (Nephrops norvegicus) størrelse måles som vist i figur 2 enten:
For så vidt angår aftagne jomfruhummerhaler: fra forkanten af første haleled til bagkanten af svømmeviftens midterstykke, bortset fra hårkanten. Halen måles på oversiden, og den skal ligge fladt og må ikke strækkes.
Størrelsen af europæisk hummer (Homarus gammarus) fra Nordsøen, bortset fra Skagerrak eller Kattegat, måles som vist i figur 3 som rygskjoldslængde målt parallelt med midterlinjen fra en af øjenhulernes bagkant til den bageste kant af rygskjoldet.
Størrelsen af europæisk hummer (Homarus gammarus) fra Skagerrak eller Kattegat måles som vist i figur 3, enten:
Langusteres (Palinurus spp.) størrelse måles som vist i figur 4 som rygskjoldets længde parallelt med midten målt fra spidsen af pandetornen til midten af den bageste kant af rygskjoldet.
Toskallede bløddyrs størrelse måles som vist i figur 5 tværs over skallen, hvor denne er længst.
Troldkrabbers (Maja squinado) størrelse måles som vist i figur 6 som rygskjoldets længde langs midterlinjen fra rygskjoldets kant mellem pandetornene til skjoldets bagkant.
Taskekrabbers (Cancer pagurus) størrelse måles som vist i figur 7 som skjoldets største bredde målt vinkelret på skjoldets midterlinje fra for- til bagkant.
Konksnegles (Buccinum spp.) størrelse måles som vist i figur 8 som skallængden.
Sværdfiskens (Xiphias gladius) størrelse måles som vist i figur 9 som længden fra underkæbe til haledeling.
Figur 1 Fiskearter
Figur 2 Jomfruhummer
(Nephrops norvegicus)
Figur 3 Europæisk hummer
(Homarus gammarus)
Figur 4 Languster
(Palinurus spp.)
Figur 5 Toskallede bløddyr
Figur 6 Troldkrabber
(Maja squinado)
Figur 7 Taskekrabbe
(Cancer pagurus)
Figur 8 Konksnegl
(Buccinum spp.)
Figur 9 Sværdfisk
(Xiphias gladius)
BILAG V
NORDSØEN ( 7 )
DEL A
Bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser
Art |
Nordsøen |
Torsk (Gadus morhua) |
35 cm |
Kuller (Melanogrammus aeglefinus) |
30 cm |
Sej (Pollachius virens) |
35 cm |
Lubbe (Pollachius pollachius) |
30 cm |
Kulmule (Merluccius merluccius) |
27 cm |
Glashvarre (Lepidorhombus spp.) |
20 cm |
Tunge (Solea spp.) |
24 cm |
Rødspætte (Pleuronectes platessa) |
27 cm |
Hvilling (Merlangius merlangus) |
27 cm |
Lange (Molva molva) |
63 cm |
Byrkelange (Molva dypterygia) |
70 cm |
Jomfruhummer (Nephrops norvegicus) |
Samlet længde 85 mm Rygskjoldslængde 25 mm Jomfruhummerhaler 46 mm |
Makrel (Scomber spp.) |
30 cm (4) |
Sild (Clupea harengus) |
20 cm (4) |
Hestemakrel (Trachurus spp.) |
15 cm (4) |
Ansjos (Engraulis encrasicolus) |
12 cm eller 90 individer pr. kg (4) |
Havbars (Dicentrarchus labrax) |
42 cm |
Sardin (Sardina pilchardus) |
11 cm (4) |
Europæisk hummer (Homarus gammarus) |
87 mm (rygskjoldslængde) |
Troldkrabbe (Maja squinado) |
120 mm |
Kammusling (Chlamys spp.) |
40 mm |
Toppimusling (Ruditapes decussatus) |
40 mm |
Tæppemusling (Venerupis pullastra) |
38 mm |
Japansk tæppemusling (Venerupis philippinarum) |
35 mm |
Venusmusling (Venus verrucosa) |
40 mm |
Glat callista (Callista chione) |
6 cm |
Knivmusling (Ensis spp.) |
10 cm |
Musling (Spisula solida) |
25 mm |
Kilemusling (Donax spp.) |
25 mm |
Bønneknivmusling (Pharus legumen) |
65 mm |
Konksnegl (Buccinum undatum) |
45 mm |
Ottearmet blæksprutte (Octopus vulgaris) |
750 g |
Languster (Palinurus spp.) |
95 mm (rygskjoldslængde) |
Dybvandsrosenreje (Parapenaeus longirostris) |
22 mm (rygskjoldslængde) |
Taskekrabbe (Cancer pagurus) |
|
Kæmpekammusling (Pecten maximus) |
100 mm |
Torsk (Gadus morhua) |
30 cm |
Kuller (Melanogrammus aeglefinus) |
27 cm |
Sej (Pollachius virens) |
30 cm |
Lubbe (Pollachius pollachius) |
— |
Kulmule (Merluccius merluccius) |
30 cm |
Glashvarre (Lepidorhombus spp.) |
25 cm |
Tunge (Solea spp.) |
24 cm |
Rødspætte (Pleuronectes platessa) |
27 cm |
Hvilling (Merlangius merlangus) |
23 cm |
Lange (Molva molva) |
— |
Byrkelange (Molva dypterygia) |
— |
Jomfruhummer (Nephrops norvegicus) |
Samlet længde 105 mm Jomfruhummerhaler 59 mm Rygskjoldslængde 32 mm |
Makrel (Scomber spp.) |
20 cm (4) |
Sild (Clupea harengus) |
18 cm (4) |
Hestemakrel (Trachurus spp.) |
15 cm (4) |
Europæisk hummer (Homarus gammarus) |
Samlet længde 220 mm Rygskjoldslængde 78 mm |
Europæisk hummer (Homarus gammarus) |
90 mm (rygskjoldslængde) i den svenske eksklusive økonomiske zone i ICES-afsnit 3a |
(1)
I EU-farvande i ICES-afsnit 4a. I ICES-afsnit 4b og 4c anvendes en bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse på 130 mm.
(2)
I et område i ICES-afsnit 4b og 4c, der afgrænses af et punkt ved 53°28′22″N, 0°09′24″Ø på Englands kyst, en ret linje, som forbinder dette punkt med 53°28′22″N, 0°22′24″Ø, Det Forenede Kongeriges 6-sømilegrænse og en ret linje, som forbinder et punkt ved 51°54′06″N, 1°30′30″Ø med et punkt på Englands kyst ved 51°55′48″N, 1°17′00″Ø, anvendes en bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse på 115 mm.
(3)
For taskekrabber fanget i tejner og kurve må højst 1 vægtprocent af den samlede fangst af taskekrabber bestå af aftagne klør. For taskekrabber fanget med andre redskaber må der højst landes 75 kg aftagne krabbeklør.
(4)
Uanset artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 anvendes de bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser for sardin, ansjos, sild, hestemakrel og makrel ikke inden for en grænse på 10 % i levende vægt af de samlede fangster, der bevares om bord af hver af disse arter. Den procentvise andel af sardin, ansjos, sild, hestemakrel eller makrel, der er under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, beregnes som levende vægt af alle marine organismer om bord efter sortering eller ved landing. Den procentvise andel kan beregnes på grundlag af en eller flere repræsentative prøver. Grænsen på 10 % må ikke overskrides i forbindelse med omladning, landing, transport, opbevaring, frembydelse eller udbydelse til salg. |
1. De bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser, der er angivet i denne del for havbars (Dicentrarchus labrax) i Nordsøen og europæisk hummer (Homarus gammarus) i den svenske eksklusive økonomiske zone i Skagerrak og Kattegat (ICES-afsnit 3a), finder anvendelse på rekreativt fiskeri.
DEL B
Maskestørrelser
1. Minimumsstandarder for maskestørrelser for trukne redskaber
1.1. Med forbehold af landingsforpligtelsen skal fartøjerne anvende en maskestørrelse på mindst 120 mm eller mindst 90 mm i Skagerrak og Kattegat ( 8 ).
1.2. Med forbehold af landingsforpligtelsen og uanset punkt 1.1 kan fartøjerne anvende en mindre maskestørrelse som angivet i følgende tabel for Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, forudsat:
at de dertil knyttede betingelser i tabellen er overholdt, og at bifangsterne af torsk, kuller og sej ikke overstiger 20 % af den samlede fangst i levende vægt af samtlige havets biologiske ressourcer landet efter hver fangstrejse eller
at der anvendes andre selektivitetsændringer, der er vurderet af STECF på anmodning af en eller flere medlemsstater og er godkendt af Kommissionen. Disse selektivitetsændringer skal munde ud i samme eller bedre selektive egenskaber som 120 mm for så vidt angår torsk, kuller og sej.
1.3. Uanset oplysningerne i tabellen kan der anvendes en fiskeopbevaringsanordning i fiskeriet efter dybvandsrejer i Skagerrak (ICES-afsnit 3a), forudsat at der er tilstrækkelige fiskerimuligheder til at dække bifangster, og at opbevaringsanordningen er:
1.4. Det er tilladt at anvende SepNep ( 9 ), som omhandlet i denne forordnings bilag I, som en tilsvarende selektionsanordning ved målrettet fiskeri efter jomfruhummer (Nephrops norvegicus).
Maskestørrelse |
Geografiske områder |
Betingelser |
Mindst 100 mm (1) |
Nordsøen syd for 57°30′N |
Målrettet fiskeri efter rødspætte og tunge med skovltrawl, bomtrawl og vod. Der skal være monteret et kvadratmasket panel på mindst 90 mm. |
Mindst 80 mm (1) |
ICES-afsnit 4b og 4c |
Målrettet fiskeri efter tunge med bomtrawl. Der skal være monteret et panel med en maskestørrelse på mindst 180 mm på øverste halvdel af den forreste del af nettet. Målrettet fiskeri efter hvilling, makrel og arter, der ikke er omfattet af fangstbegrænsninger med bundtrawl. Der skal være monteret et kvadratmasket panel på mindst 80 mm. |
Mindst 80 mm |
Nordsøen |
Målrettet fiskeri efter jomfruhummer (Nephrops norvegicus). Der skal være monteret et kvadratmasket panel på mindst 120 mm eller en sorteringsrist med højst 35 mm mellem tremmerne eller en tilsvarende selektionsanordning. Målrettet fiskeri efter arter, der ikke er omfattet af fangstbegrænsninger, og som ikke er omtalt andetsteds i tabellen. Der skal være monteret et kvadratmasket panel på mindst 80 mm. Målrettet fiskeri efter rokker. |
Mindst 80 mm |
ICES-afsnit 4c |
Målrettet fiskeri efter tunge med skovltrawl. Der skal være monteret et kvadratmasket panel på mindst 80 mm. |
Mindst 70 mm (kvadratmaske) eller 90 mm (diamantmaske) |
Skagerrak og Kattegat |
Målrettet fiskeri efter jomfruhummer (Nephrops norvegicus). Der skal være monteret en sorteringsrist med højst 35 mm mellem tremmerne eller en tilsvarende selektionsanordning. |
Mindst 40 mm |
Hele området |
Målrettet fiskeri efter blæksprutter (Loliginidae, Ommastrephidae). |
Mindst 35 mm |
Skagerrak og Kattegat |
Målrettet fiskeri efter dybvandsrejer (Pandalus borealis). Der skal være monteret en sorteringsrist med højst 19 mm mellem tremmerne eller en tilsvarende selektionsanordning. |
Mindst 32 mm |
Hele området bortset fra Skagerrak og Kattegat |
Målrettet fiskeri efter dybvandsrejer (Pandalus borealis). Der skal være monteret en sorteringsrist med højst 19 mm mellem tremmerne eller en tilsvarende selektionsanordning. |
Mindst 16 mm |
Hele området |
Målrettet fiskeri efter pelagiske arter, der ikke er omtalt andetsteds i tabellen. Målrettet fiskeri efter sperling. Ved fiskeri efter sperling skal der være monteret en sorteringsrist med højst 35 mm mellem tremmerne. Målrettet fiskeri efter hestereje og rejekonge. Der skal være monteret sorteringstrawl eller en sorteringsrist i overensstemmelse med nationalt eller regionalt fastsatte regler. |
Under 16 mm |
Hele området |
Målrettet fiskeri efter tobis |
(1)
Det er forbudt for fartøjer at fiske med bomtrawl med en maskestørrelse på mellem 32 og 99 mm nord for en linje gennem følgende punkter: et punkt på østkysten af Det Forenede Kongerige ved 55°N, derfra mod øst til 55°N, 5°Ø, derfra mod nord til 56°N og derfra mod øst til et punkt på Danmarks vestkyst ved 56°N. Det er forbudt at fiske med bomtrawl med en maskestørrelse på mellem 32 og 119 mm inden for ICES- afsnit 2a og den del af ICES-underområde 4, der ligger nord for 56°00′N. |
2. Minimumsstandarder for maskestørrelser for faststående garn og drivgarn
2.1. Med forbehold af landingsforpligtelsen skal fartøjer anvende en maskestørrelse på mindst 120 mm.
2.2. Med forbehold af landingsforpligtelsen og uanset punkt 2.1 kan fartøjer anvende mindre maskestørrelser som angivet i følgende tabel for Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, forudsat at de dertil knyttede betingelser i nævnte tabel overholdes, og at bifangster af torsk, kuller og sej ikke overstiger 20 % af den samlede fangst i levende vægt af samtlige havets biologiske ressourcer landet efter hver fangstrejse.
Maskestørrelse |
Geografiske områder |
Betingelser |
Mindst 100 mm |
Hele området |
Målrettet fiskeri efter kuller, hvilling, ising og havbars |
Mindst 90 mm |
Hele området |
Målrettet fiskeri efter fladfisk eller arter, der ikke er omfattet af fangstbegrænsninger, og som ikke er omtalt andetsteds i tabellen. |
Mindst 50 mm |
Hele området |
Målrettet fiskeri efter små pelagiske arter, der ikke er omtalt andetsteds i tabellen. |
DEL C
Lukkede områder eller områder med restriktioner
1. Lukning af et område med henblik på at beskytte tobis i ICES-afsnit 4a og 4b
1.1. Fiskeri efter tobis med trukne redskaber, der har en fangstpose med en maskestørrelse på mindre end 32 mm, er forbudt inden for det geografiske område, der afgrænses af Englands og Skotlands østkyst og afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:
1.2. Dog skal fiskeri med henblik på videnskabelig undersøgelse være tilladt for at overvåge tobisbestanden i området og virkningerne af lukningen.
2. Lukning af et område for at beskytte unge individer af rødspætte i ICES-underområde 4
2.1. Det er forbudt for fartøjer med en længde overalt på over 8 m at anvende bundtrawl, bomtrawl, snurrevod eller lignende trukne redskaber inden for de geografiske områder, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:
området inden for 12 sømil ud for Frankrigs kyst nord for 51°00′N, ud for Belgiens kyst og ud for Nederlandenes kyst op til 53°00′N, målt fra basislinjerne
det område, der afgrænses af en linje mellem følgende koordinater:
2.2. Det er tilladt for følgende fartøjer at fiske i det område, der er omhandlet i punkt 2.1:
fartøjer, hvis maskineffekt ikke overstiger 221 kW, og som anvender bundtrawl eller snurrevod
fartøjer, der driver parfiskeri, hvis kombinerede maskineffekt ikke på noget tidspunkt overstiger 221 kW, og som anvender parbundtrawl
fartøjer, hvis maskineffekt overstiger 221 kW, må anvende skovlbundtrawl, og fartøjer, der driver parfiskeri, og hvis kombinerede maskineffekt overstiger 221 kW, må fiske med parbundtrawl, forudsat at de ikke deltager i målrettet fiskeri efter rødspætte og tunge, og at de overholder de relevante regler for maskestørrelser i dette bilags del B
fartøjer, hvis maskineffekt overstiger 221 kW, må anvende snurrevod, forudsat at sådanne fartøjer overholder reglerne for maskestørrelser i dette bilags del B, punkt 1.1
2.3. Når fartøjer, der er omhandlet i punkt 2.2, litra a), anvender bomtrawl, må bomlængden eller den samlede længde af kombinerede bomtrawl, målt som summen af de enkelte bommes længde, ikke overstige 9 m eller ikke forlænges til mere end 9 m, undtagen ved fiskeri med redskaber med en maskestørrelse på mellem 16 og 31 mm. Det er tilladt for fiskerfartøjer, som har hesterejefiskeri (Crangon crangon) som hovedaktivitet, at anvende bomtrawl, hvis samlede bomlængde, målt som summen af de enkelte bommes længde, overstiger 9 m, når de fisker med redskaber med en maskestørrelse på mellem 80 og 99 mm, forudsat at der er udstedt en supplerende fiskeritilladelse til disse fartøjer.
2.4. Fartøjer, som har tilladelse til at fiske i det område, der er omhandlet i punkt 2.1, opføres på en liste, der forelægges Kommissionen af hver enkelt medlemsstat. Den samlede maskineffekt for de i punkt 2.2, litra a), omhandlede fartøjer på listen må ikke overstige den samlede maskineffekt som fastslået for hver medlemsstat pr. 1. januar 1998. De tilladte fiskerfartøjer skal have en fiskeritilladelse i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1224/2009. Fra den 1. juli 2021 må kun bomtrawlere med en længde overalt på højst 24 meter føjes til denne liste.
3. Restriktioner for anvendelsen af bomtrawl i 12-sømilezonen ud for Det Forenede Kongeriges kyst
3.1. Det er forbudt for fartøjer at fiske med bomtrawl i 12-sømilezonen ud for Det Forenede Kongeriges kyst målt fra de basislinjer, der benyttes til fastsættelse af territorialfarvandene.
3.2. Uanset punkt 3.1 er fiskeri med bomtrawl tilladt inden for det specificerede område, forudsat:
4. Restriktioner for fiskeriet efter brisling for at beskytte sild i ICES-afsnit 4b
Fiskeri med trukne redskaber, der har en fangstpose med en maskestørrelse på under 32 mm, eller med faststående garn med en maskestørrelse på under 30 mm er forbudt inden for de geografiske områder, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet, i følgende perioder:
Uanset første afsnit, tredje led, finder nævnte led først anvendelse på fiskeri med følgende redskaber fra den 31. december 2023:
trukne redskaber med en maskestørrelse på mindre end 32 mm
snurpenot eller
hildingsgarn, indfiltringsnet, toggergarn og drivgarn med en maskestørrelse på mindre end 30 mm.
Medlemsstater, der har en direkte forvaltningsmæssig interesse, forelægger senest den 15. december 2023 Kommissionen overvågningsdata til støtte for undtagelsen.
5. Særlige bestemmelser for Skagerrak og Kattegat i ICES-afsnit 3a
5.1. Det er forbudt at fiske med bomtrawl i Kattegat.
5.2. Det er forbudt for EU-fartøjer at fiske efter, bevare om bord, omlade, lande, oplagre, sælge, frembyde eller udbyde laks og havørred til salg.
5.3. Det er forbudt at anvende trukne redskaber, der har en fangstpose med en maskestørrelse på under 32 mm, i perioden 1. juli-15. september i farvandene inden for 3 sømil fra basislinjerne i Skagerrak og Kattegat, medmindre der fiskes målrettet efter dybvandsreje (Pandalus borealis). Ved målrettet fiskeri efter ålekvabbe (Zoarces viviparus), kutling (Gobiidae) eller ulk (Cottus spp.), der skal bruges som madding, kan der anvendes redskaber med alle maskestørrelser.
6. Anvendelse af faststående garn i ICES-afsnit 3a og 4a
6.1. I overensstemmelse med artikel 9, stk. 7, litra a), og som undtagelse fra del B, punkt 2, i dette bilag er det tilladt at anvende følgende redskaber i farvande, hvor vanddybden ifølge dybdekurverne er på mindre end 600 m:
6.2. Målrettet fiskeri efter dybvandshajer som opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2336 ( 10 ), hvor vanddybden ifølge dybdekurverne er på mindre end 600 m, er forbudt. Når dybvandshajer, der er klassificeret som forbudte i nærværende forordning og i anden EU-lovgivning, fanges utilsigtet, skal de registreres, i videst muligt omfang ikke skades og straks genudsættes. Dybvandshajer, der er omfattet af fangstbegrænsninger, skal bevares om bord. Sådanne fangster skal landes og afskrives på kvoterne. I situationer, hvor kvoten ikke er til rådighed eller ikke i tilstrækkeligt omfang er til rådighed for den pågældende medlemsstat, kan Kommissionen anvende artikel 105, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1224/2009. Når de utilsigtede fangster af dybvandshajer taget af fartøjer fra enhver medlemsstat, overstiger 10 ton, må disse fartøjer ikke længere udnytte de undtagelser, der er fastsat i punkt 6.1.
7. Foranstaltninger vedrørende europæisk hummer i ICES-afsnit 3a
7.1. I den svenske eksklusive økonomiske zone af ICES-afsnit 3a må europæisk hummer (Homarus gammarus) kun fiskes med hummertejne (FPO).
Tejnen skal have mindst to cirkulære udgange med en diameter på mindst 60 mm, som er placeret i den nederste del af hver del af tejnen. Hummere, der utilsigtet fanges med andre fiskeredskaber, må ikke skades og skal straks genudsættes.
7.2. Det er forbudt fiske efter, bevare om bord, omlade eller lande europæisk hummer (Homarus gammarus) i den svenske eksklusive økonomiske zone i ICES-afsnit 3a:
i erhvervsfiskeri i perioden den 1. januar til første mandag efter den 20. september
i rekreativt fiskeri i perioden den 1. december til første mandag efter den 20. september.
Europæiske hummere, der utilsigtet fanges i disse perioder, må ikke skades og skal straks genudsættes.
DEL D
Anvendelse af trawl med elektrisk strøm i ICES-afsnit 4b og 4c
1. Fiskeri med trawl med elektrisk strøm er forbudt i alle EU-farvande fra den 1. juli 2021.
2. I overgangsperioden, der ender den 30. juni 2021, er fiskeri med trawl med elektrisk strøm i ICES-afsnit 4b og 4c fortsat tilladt på de betingelser, der er fastlagt i denne del, og på enhver af de betingelser, der er fastlagt i henhold til artikel 24, stk. 1, litra b), i denne forordning vedrørende egenskaberne for den strøm, der anvendes, og de foranstaltninger til kontrol og overvågning, der er truffet syd for en geodætisk linje mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:
Følgende betingelser finder anvendelse:
højst 5 % af en medlemsstats bomtrawlerflåde anvender trawl med elektrisk strøm
den maksimale elektriske effekt i kW for hver bomtrawl er højst bommens længde i meter multipliceret med 1,25
den effektive spænding mellem elektroderne er højst 15 V
fartøjet er udstyret med et automatisk EDB-forvaltningssystem, som for minimum de seneste 100 træk registrerer den maksimale effekt, der anvendes pr. bom, og den effektive spænding mellem elektroderne. Uvedkommende personale kan ikke foretage ændringer i dette automatiske EDB-forvaltningssystem
det er forbudt at anvende én eller flere skrabekæder foran undertællen.
3. Der gives ikke nye licenser til nogen fartøjer i denne periode.
4. Indtil den 30. juni 2021 må medlemsstaterne i farvande indtil 12 sømil fra basislinjerne under deres højhedsområde eller jurisdiktion træffe ikkediskriminerende foranstaltninger til begrænsning af eller forbud mod anvendelse af trawl med elektrisk strøm. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de berørte medlemsstater om de foranstaltninger, der er truffet i henhold til dette punkt.
5. Hvis kystmedlemsstaten anmoder flagmedlemsstaten herom, skal føreren af et fartøj, der anvender trawl med elektrisk strøm, i henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1004 ( 11 ) medbringe en observatør fra kystmedlemsstaten om bord under fiskeriet.
BILAG VI
NORDVESTLIGE FARVANDE
DEL A
Bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser
Art |
Hele området |
Torsk (Gadus morhua) |
35 cm |
Kuller (Melanogrammus aeglefinus) |
30 cm |
Sej (Pollachius virens) |
35 cm |
Lubbe (Pollachius pollachius) |
30 cm |
Kulmule (Merluccius merluccius) |
27 cm |
Glashvarre (Lepidorhombus spp.) |
20 cm |
Tunge (Solea spp.) |
24 cm |
Rødspætte (Pleuronectes platessa) |
27 cm |
Hvilling (Merlangius merlangus) |
27 cm |
Lange (Molva molva) |
63 cm |
Byrkelange (Molva dypterygia) |
70 cm |
Jomfruhummer (Nephrops norvegicus) Jomfruhummerhaler |
|
Makrel (Scomber spp.) |
20 cm (6) |
Sild (Clupea harengus) |
20 cm (6) |
Hestemakrel (Trachurus spp.) |
15 cm (6) |
Ansjos (Engraulis encrasicolus) |
12 cm eller 90 individer pr. kg (6) |
Havbars (Dicentrarchus labrax) |
42 cm |
Sardin (Sardina pilchardus) |
11 cm (6) |
Spidstandet blankesten (Pagellus bogaraveo) |
33 cm |
Europæisk hummer (Homarus gammarus) |
87 mm |
Troldkrabbe (Maja squinado) |
120 mm |
Kammusling (Chlamys spp.) |
40 mm |
Toppimusling (Ruditapes decussatus) |
40 mm |
Tæppemusling (Venerupis pullastra) |
38 mm |
Japansk tæppemusling (Venerupis philippinarum) |
35 mm |
Venusmusling (Venus verrucosa) |
40 mm |
Glat callista (Callista chione) |
6 cm |
Knivmusling (Ensis spp.) |
10 cm |
Musling (Spisula solida) |
25 mm |
Kilemusling (Donax spp.) |
25 mm |
Bønneknivmusling (Pharus legumen) |
65 mm |
Konksnegl (Buccinum undatum) |
45 mm |
Ottearmet blæksprutte (Octopus vulgaris) |
750 g |
Languster (Palinurus spp.) |
95 mm |
Dybvandsrosenreje (Parapenaeus longirostris) |
22 mm (rygskjoldslængde) |
Taskekrabbe (Cancer pagurus) |
|
Kæmpekammusling (Pecten maximus) |
100 mm (5) |
(1)
I ICES-afsnit 6a og 7a anvendes en samlet længde på 70 mm og en rygskjoldslængde på 20 mm som bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse.
(2)
I ICES-afsnit 6a og 7a anvendes en længde på 37 mm som bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse.
(3)
I EU-farvande i ICES-underområde 5, 6 syd for 56°N og 7, undtagen ICES-afsnit 7d, 7e, og 7f, anvendes 130 mm som bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse.
(4)
For taskekrabber fanget i tejner og kurve må højst 1 vægtprocent af den samlede fangst af taskekrabber bestå af aftagne klør. For taskekrabber fanget med andre redskaber må der højst landes 75 kg aftagne krabbeklør.
(5)
I ICES-afsnit 7a nord for 52°30′N og 7d anvendes en bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse på 110 mm.
(6)
Uanset artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 anvendes de bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser for sardin, ansjos, sild, hestemakrel og makrel ikke inden for en grænse på 10 % i levende vægt af de samlede fangster, der bevares om bord af hver af disse arter. |
Den procentvise andel af sardin, ansjos, sild, hestemakrel eller makrel, der er under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, beregnes som levende vægt af alle marine organismer om bord efter sortering eller ved landing.
Den procentvise andel kan beregnes på grundlag af en eller flere repræsentative prøver. Grænsen på 10 % må ikke overskrides i forbindelse med omladning, landing, transport, opbevaring, frembydelse eller udbydelse til salg.
DEL B
Maskestørrelser
1. Minimumsstandarder for maskestørrelser for trukne redskaber
1.1. Med forbehold af landingsforpligtelsen skal fartøjer anvende en maskestørrelse på mindst 120 mm ( 12 ) eller mindst 100 mm i ICES underområde 7b-7k.
1.2. Med forbehold af landingsforpligtelsen og uanset punkt 1.1 kan fartøjerne anvende en mindre maskestørrelse som angivet i følgende tabel for de nordvestlige farvande, hvis:
at de dertil knyttede betingelser i tabellen er overholdt, og at bifangsterne af torsk, kuller og sej ikke overstiger 20 % af den samlede fangst i levende vægt af samtlige havets biologiske ressourcer landet efter hver fangstrejse eller
der anvendes andre selektivitetsændringer, der er vurderet af STECF på anmodning af en eller flere medlemsstater og er godkendt af Kommissionen. Disse selektivitetsændringer skal munde ud i samme eller bedre selektive egenskaber som henholdsvis 120 mm for så vidt angår torsk, kuller og sej, eller 100 mm i ICES-underområde 7b-7k.
Maskestørrelse |
Geografiske områder |
Betingelser |
Mindst 80 mm (1) |
ICES-underområde 7 |
Målrettet fiskeri efter kulmule, glashvarre og havtaske eller målrettet fiskeri efter hvilling, makrel og arter, der ikke er omfattet af fangstbegrænsninger, og som ikke er omtalt andetsteds i tabellen, med bundtrawl. Der skal være monteret et kvadratmasket panel på mindst 120 mm (4) (7). Målrettet fiskeri med skovltrawl efter tunge og arter, der ikke er omfattet af fangstbegrænsninger. Der skal være monteret et kvadratmasket panel på mindst 80 mm (4). |
Mindst 80 mm |
Hele området |
Målrettet fiskeri efter jomfruhummer (Nephrops Norvegicus) ( (3)). Der skal være monteret et kvadratmasket panel på mindst 120 mm eller en sorteringsrist med højst 35 mm mellem tremmerne eller en tilsvarende selektionsanordning. |
Mindst 80 mm |
ICES-afsnit 7a, 7b, 7d, 7e, 7f, 7g, 7h og 7j |
Målrettet fiskeri efter tunge med bomtrawl. Der skal være monteret et panel med en maskestørrelse på mindst 180 mm ( (6)) på øverste halvdel af den forreste del af nettet. |
Mindst 80 mm |
ICES-afsnit 7d og 7e |
Målrettet fiskeri efter hvilling, makrel og arter, som ikke er omfattet af fangstbegrænsninger, og som ikke er omtalt andetsteds i tabellen, med bundtrawl. |
Mindst 40 mm |
Hele området |
Målrettet fiskeri efter blæksprutter (Loliginidae, Ommastrephidae) |
Mindst 16 mm |
Hele området |
Målrettet fiskeri efter små pelagiske arter, der ikke er omtalt andetsteds i tabellen.Målrettet fiskeri efter hestereje og rejekonge. Der skal være monteret sorteringstrawl eller en sorteringsrist i overensstemmelse med nationalt fastsatte regler. |
Under 16 mm |
Hele området |
Målrettet fiskeri efter tobis |
(1)
Dette berører ikke artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr. 494/2002.
(2)
Kommissionens forordning (EF) nr. 494/2002 af 19. marts 2002 om supplerende tekniske foranstaltninger for genopbygning af kulmulebestanden i ICES-underområde III, IV, V, VI og VII og ICES-afsnit VIIIa,b,d,e (EFT L 77 af 20.3.2002, s. 8).
(3)
En maskestørrelse på mindst 70 mm gælder for fartøjer, der fisker med en enkelt rig, i ICES-afsnit 7a.
(4)
Dette berører ikke artikel 2, stk. 5, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 737/2012.
(5)
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 737/2012 af 14. august 2012 om beskyttelse af visse fiskebestande i Det Keltiske Hav (EUT L 218 af 15.8.2012, s. 8).
(6)
Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på ICES-afsnit 7d.
(7)
Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på målrettet fiskeri efter hvilling, makrel og arter, der ikke er omfattet af fangstbegrænsninger i ICES-afsnit 7d og 7e. |
2. Minimumsstandarder for maskestørrelser for faststående garn og drivgarn
2.1. Med forbehold af landingsforpligtelsen skal fartøjer anvende en maskestørrelse på mindst 120 mm ( 13 ).
2.2. Med forbehold af landingsforpligtelsen og uanset punkt 2.1 kan fartøjer anvende mindre maskestørrelser som angivet i følgende tabel for de nordvestlige farvande, forudsat at de dertil knyttede betingelser i nævnte tabel overholdes, og at bifangster af torsk, kuller og sej ikke overstiger 20 % af den samlede fangst i levende vægt af samtlige havets biologiske ressourcer landet efter hver fangstrejse.
Maskestørrelse |
Geografiske områder |
Betingelser |
Mindst 100 mm (1) |
Hele området |
Målrettet fiskeri efter fladfisk eller arter, der ikke er omfattet af fangstbegrænsninger, og som ikke er omtalt andetsteds i tabellen Målrettet fiskeri efter hvilling, ising og havbars |
Mindst 50 mm |
Hele området |
Målrettet fiskeri efter små pelagiske arter, der ikke er omtalt andetsteds i tabellen Målrettet fiskeri efter mulle |
(1)
I afsnit 7d anvendes mindst 90 mm. |
3. Denne del berører ikke Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/2034 ( 14 ) for fiskeri, der er omfattet af nævnte delegerede forordning.
DEL C
Lukkede områder eller områder med restriktioner
1. Lukket område med henblik på bevarelse af torsk i ICES-afsnit 6a
I perioderne 1. januar-31. marts og 1. oktober-31. december hvert år er det forbudt at fiske med trukne redskaber eller faststående garn i det område, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater, som måles efter WGS84-systemet:
2. Lukket område med henblik på bevarelse af torsk i ICES-afsnit 7f og 7g
2.1. I perioden 1. februar-31. marts hvert år er det forbudt at fiske i følgende statistiske ICES-rektangler: 30Ø4, 31Ø4 og 32Ø3. Dette forbud gælder ikke inden for seks sømil fra basislinjen.
2.2. Det er tilladt at fiske med kurv eller tejner i de specificerede områder og perioder, forudsat:
at der ikke medføres andre fiskeredskaber end kurve og tejner, og
at bifangster af en art, der er omfattet af landingsforpligtelsen, landes og afskrives på kvoterne.
2.3. Målrettet fiskeri efter små pelagiske arter med trukne redskaber med en maskestørrelse på under 55 mm er tilladt, forudsat:
at der ikke medføres net med en maskestørrelse på 55 mm eller derover om bord, og
at bifangster af en art, der er omfattet af landingsforpligtelsen, landes og afskrives på kvoterne.
3. Lukket område med henblik på bevarelse af torsk i ICES-afsnit 7a
3.1. I perioden 14. februar-30. april hvert år er det forbudt at anvende bundtrawl, vod eller lignende trukne redskaber, enhver form for gællegarn, indfiltringsgarn eller toggegarn og enhver form for fiskeredskaber med kroge inden for den del af ICES-afsnit 7a, der afgrænses af Irlands østkyst, Nordirlands østkyst og geodætiske linjer mellem følgende koordinater, som måles efter WGS84-systemet:
3.2. Uanset punkt 1 gælder det for det område og den periode, der fastsættes deri, at anvendelse af bundtrawl er tilladt, forudsat at sådanne trawl er forsynet med selektionsanordninger, der er vurderet af STECF.
4. Rockall-kullerkassen i ICES-underområde 6
Alt fiskeri, bortset fra langlinefiskeri, er forbudt i de områder, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater, som måles efter WGS84-systemet:
5. Lukket område med henblik på bevarelse af jomfruhummer i ICES-afsnit 7c og 7k
5.1. Målrettet fiskeri efter jomfruhummer (Nephrops norvegicus) og tilknyttede arter (nemlig torsk, glashvarre, havtaske, kuller, hvilling, kulmule, rødspætte, lubbe, sej, rokker, almindelig tunge, brosme, byrkelange, lange og pighaj) er forbudt i perioden 1. maj-31. maj hvert år inden for det geografiske område, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater, som måles efter WGS84-systemet:
5.2. Gennemsejling af Porcupine Bank med de arter om bord, der er omhandlet i punkt 5.1, er tilladt på de betingelser, der er fastsat i artikel 50, stk. 3, 4 og 5, i forordning (EF) nr. 1224/2009.
6. Særlige bestemmelser med henblik på beskyttelse af byrkelange i ICES-afsnit 6a
6.1. I perioden 1. marts-31. maj hvert år er målrettet fiskeri efter byrkelange forbudt inden for de områder i ICES-afsnit 6a, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater, som måles efter WGS84-systemet:
Kanten af den skotske kontinentalsokkel
Kanten af Rosemary bank
De særlige bestemmelser gælder ikke i det område, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:
6.2. Det er tilladt at bevare bifangster af byrkelange på indtil seks ton om bord og lande dem. Når et fartøj når tærsklen på seks ton byrkelange:
skal det straks indstille fiskeriet og forlade det område, det befinder sig i
må det ikke vende tilbage til nogen af områderne, før det har landet fangsten
må det ikke smide byrkelange ud igen, uanset mængde.
6.3. I perioden 15. februar-15. april hvert år er det forbudt at anvende bundtrawl, langliner og faststående garn inden for et område, som afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater, som måles efter WGS84-systemet:
7. Restriktioner for fiskeriet efter makrel i ICES-afsnit 7e, 7f, 7g og 7h
7.1. Målrettet fiskeri efter makrel med trukne redskaber, der har en fangstpose med en maskestørrelse på under 80 mm, eller med snurpenot er forbudt, medmindre vægten af makrel ikke overstiger 15 % i levende vægt af den samlede ombordværende mængde af makrel og andre marine organismer, som er fanget inden for det område, som afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater, som måles efter WGS84-systemet:
7.2. Det er tilladt at fiske inden for det i punkt 7.1 definerede område med:
7.3. Fartøjer, som ikke er udrustet til fiskeri, og til hvilke der omlades makrel, er tilladt i det i punkt 7.1 definerede område.
8. Restriktioner for anvendelsen af bomtrawl i 12-sømilezonen ud for Det Forenede Kongeriges og Irlands kyst
8.1. Anvendelsen af bomtrawl med en maskestørrelse på under 100 mm er forbudt i ICES-afsnit 5b og ICES-underområde 6 nord for 56°N.
8.2. Det er forbudt for fartøjer at fiske med bomtrawl i 12-sømilezonen ud for Det Forenede Kongeriges og Irlands kyst målt fra de basislinjer, som territorialfarvandene måles fra.
8.3. Fiskeri med bomtrawl inden for det specificerede område er tilladt, forudsat at:
9. Anvendelse af faststående garn i ICES-afsnit 5b, 6a, 6b, 7b, 7c, 7h, 7j og 7k
9.1. I overensstemmelse med artikel 9, stk. 7, litra a), og som undtagelse fra del B, punkt 2, i dette bilag er det tilladt at anvende følgende redskaber i farvande, hvor vanddybden ifølge dybdekurverne er på mindre end 600 m:
9.2. Målrettet fiskeri efter dybvandshajer som opført i bilag I til forordning (EU) 2016/2336, hvor vanddybden ifølge dybdekurverne er på mindre end 600 m, er forbudt. Når dybvandshajer, der er klassificeret som forbudte i nærværende forordning og i anden EU-lovgivning, fanges utilsigtet, skal de registreres, i videst muligt omfang ikke skades og straks genudsættes. Dybvandshajer, der er omfattet af fangstbegrænsninger, skal bevares om bord. Sådanne fangster skal landes og afskrives på kvoterne. I situationer, hvor kvoten ikke er til rådighed eller ikke i tilstrækkeligt omfang er til rådighed for den pågældende medlemsstat, kan Kommissionen anvende artikel 105, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1224/2009. Når de utilsigtede fangster af dybvandshajer taget af fartøjer fra enhver medlemsstat, overstiger 10 ton, må disse fartøjer ikke længere udnytte de undtagelser, der er fastsat i punkt 9.1.
BILAG VII
SYDVESTLIGE FARVANDE
DEL A
Bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser
Art |
Hele området |
Torsk (Gadus morhua) |
35 cm |
Kuller (Melanogrammus aeglefinus) |
30 cm |
Sej (Pollachius virens) |
35 cm |
Lubbe (Pollachius pollachius) |
30 cm |
Kulmule (Merluccius merluccius) |
27 cm |
Glashvarre (Lepidorhombus spp.) |
20 cm |
Tunge (Solea spp.) |
24 cm |
Rødspætte (Pleuronectes platessa) |
27 cm |
Hvilling (Merlangius merlangus) |
27 cm |
Lange (Molva molva) |
63 cm |
Byrkelange (Molva dypterygia) |
70 cm |
Jomfruhummer (Nephrops norvegicus) |
Samlet længde 70 mm Rygskjoldslængde 20 mm |
Jomfruhummerhaler |
37 mm |
Makrel (Scomber spp.) |
20 cm (6) |
Sild (Clupea harengus) |
20 cm (6) |
Hestemakrel (Trachurus spp.) |
|
Ansjos (Engraulis encrasicolus) |
|
Havbars (Dicentrarchus labrax) |
36 cm |
Sardin (Sardina pilchardus) |
11 cm (6) |
Spidstandet blankesten (Pagellus bogaraveo) |
33 cm |
Europæisk hummer (Homarus gammarus) |
87 mm |
Troldkrabbe (Maja squinado) |
120 mm |
Kammusling (Chlamys spp.) |
40 mm |
Toppimusling (Ruditapes decussatus) |
40 mm |
Tæppemusling (Venerupis pullastra) |
38 mm |
Japansk tæppemusling (Venerupis philippinarum) |
35 mm |
Venusmusling (Venus verrucosa) |
40 mm |
Glat callista (Callista chione) |
6 cm |
Knivmusling (Ensis spp.) |
10 cm |
Musling (Spisula solida) |
25 mm |
Kilemusling (Donax spp.) |
25 mm |
Bønneknivmusling (Pharus legumen) |
65 mm |
Konksnegl (Buccinum undatum) |
45 mm |
Ottearmet blæksprutte (Octopus vulgaris) |
750 g (3) |
Languster (Palinurus spp.) |
95 mm |
Dybvandsrosenreje (Parapenaeus longirostris) |
22 mm (rygskjoldslængde) |
Taskekrabbe (Cancer pagurus) |
|
Kæmpekammusling (Pecten maximus) |
100 mm |
(1)
Der er ikke fastsat en bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse for hestemakrel (Trachurus picturatus) fanget i farvandene omkring Azorerne under Portugals højhedsområde eller jurisdiktion.
(2)
I ICES-underområde 9 og CECAF-afsnit 34.1.2 anvendes en længde på 9 cm som bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse.
(3)
I alle farvande i den del af det østlige centrale Atlanterhav, der omfatter afsnit 34.1.1, 34.1.2 og 34.1.3 og underområde 34.2.0 i fiskeriområde 34 i CECAF-området, anvendes en renset vægt på 450 g.
(4)
I EU-farvande i ICES-underområde 8 og 9 anvendes en længde på 130 mm som bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse.
(5)
For taskekrabber fanget i tejner eller kurve må højst 1 vægtprocent af den samlede fangst af taskekrabber bestå af aftagne klør. For taskekrabber fanget med andre redskaber må der højst landes 75 kg aftagne krabbeklør.
(6)
Uanset artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 anvendes de bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser for sardin, ansjos, sild, hestemakrel og makrel ikke inden for en grænse på 10 % levende vægt af de samlede fangster, der bevares om bord af hver af disse arter. Den procentvise andel af sardin, ansjos, sild, hestemakrel eller makrel, der er under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, beregnes som andelen i levende vægt af alle marine organismer om bord efter sortering eller ved landing. Den procentvise andel kan beregnes på grundlag af en eller flere repræsentative prøver. Grænsen på 10 % må ikke overskrides i forbindelse med omladning, landing, transport, opbevaring, frembydelse eller udbydelse til salg.
(7)
►M1 Den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse for hestemakrel (Trachurus spp.) fanget i ICES-afsnit 8c og ICES-underområde 9, er 12 cm for 5 % af Spaniens og Portugals respektive kvoter i disse områder. Inden for denne grænse på 5 % må 1 % af Portugals kvote fanges med en størrelse på under 12 cm i det ikkeindustrielle xávega-fiskeri med landragningsvod i ICES-afsnit 9a. ◄ I forbindelse med kontrol af denne mængde anvendes en omregningskoefficient på 1,20 for fangsternes vægt. Disse bestemmelser finder ikke anvendelse på fangster, der er omfattet af landingsforpligtelsen. |
1. De bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser angivet i denne del for kuller (Melanogrammus aeglefinus), sej (Pollachius virens), lubbe (Pollachius pollachius), kulmule (Merluccius merluccius), glashvarre (Lepidorhombus spp.), tunge (Solea spp.), rødspætte (Pleuronectes platessa), hvilling (Merlangius merlangus), lange (Molva molva), byrkelange (Molva dipterygia), makrel (Scomber spp.), sild (Clupea harengus), hestemakrel (Trachurus spp.), ansjos (Engraulis encrasicolus) og sardin (Sardina pilchardus) anvendes på rekreativt fiskeri i de sydvestlige farvande. Følgende bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser anvendes dog i ICES-underområde 8 for følgende arter fanget ved rekreativt fiskeri:
Torsk (Gadus morhua) |
42 cm |
Spidstandet blankesten (Pagellus bogaraveo) |
40 cm |
Havbars (Dicentrarchus labrax) |
42 cm |
DEL B
Maskestørrelser
1. Minimumsstandarder for maskestørrelser for trukne redskaber
1.1. Med forbehold af landingsforpligtelsen skal fartøjer anvende en maskestørrelse på mindst 70 mm ( 15 ) ( 16 ) eller mindst 55 mm i ICES-afsnit 9a øst for 7°23′48″V.
1.2. Med forbehold af landingsforpligtelsen og uanset punkt 2.1 kan fartøjer anvende en mindre maskestørrelse som angivet i følgende tabel for de sydvestlige farvande, forudsat:
at de dertil knyttede betingelser i tabellen er overholdt, og at bifangster af kulmule ikke overstiger 20 % af den samlede levende vægt af samtlige havets biologiske ressourcer landet efter hver fangstrejse, eller
at der anvendes andre selektivitetsændringer, der er vurderet af STECF på anmodning af en eller flere medlemsstater og er godkendt af Kommissionen. Disse selektivitetsændringer skal munde ud i samme eller bedre selektive karakteristika for kulmule som dem for henholdsvis 70 mm eller 55 mm i ICES-afsnit 9a øst for 7°23′48″V.
Maskestørrelse |
Geografiske områder |
Betingelser |
Mindst 55 mm |
Hele området, bortset fra ICES-afsnit 9a øst for 7°23′48″V |
Målrettet fiskeri efter arter, der ikke er omfattet af fangstbegrænsninger, og som ikke er omtalt andetsteds i tabellen Målrettet fiskeri efter spidstandet blankesten Målrettet fiskeri efter makrel, hestemakrel og blåhvilling med bundtrawl |
Mindst 35 mm |
Hele området |
Målrettet fiskeri efter senegaltunge |
Mindst 55 mm |
ICES-afsnit 9a vest for 7°23′48″V |
Målrettet fiskeri efter krebsdyr |
Mindst 16 mm |
Hele området |
Målrettet fiskeri efter små pelagiske arter, der ikke er omtalt andetsteds i tabellen. Målrettet fiskeri efter rejer (Palaemon serratus og Crangon crangon) og krabber (Polybius henslowii) |
Under 16 mm |
Hele området |
Målrettet fiskeri efter tobis |
2. Minimumsstandarder for maskestørrelser for faststående garn og drivgarn
2.1. Med forbehold af landingsforpligtelsen skal fartøjer anvende en maskestørrelse på mindst 100 mm ( 17 ) eller mindst 80 mm i ICES-afsnit 8c og ICES-underområde 9.
2.2. Med forbehold af landingsforpligtelsen og uanset punkt 2.1 kan fartøjer anvende mindre maskestørrelser som angivet i følgende tabel for de sydvestlige farvande, forudsat at de dertil knyttede betingelser i nævnte tabel overholdes, og at bifangster af kulmule ikke overstiger 20 % af den samlede fangst i levende vægt af samtlige havets biologiske ressourcer landet efter hver fangstrejse.
Maskestørrelse |
Geografiske områder |
Betingelser |
Mindst 80 mm |
Hele området, bortset fra ICES-afsnit 8c og ICES-underområde 9 |
Målrettet fiskeri efter havbars, hvilling, pighvar, skrubbe og lubbe |
Mindst 60 mm |
Hele området |
Målrettet fiskeri efter arter, der ikke er omfattet af fangstbegrænsninger, og som ikke er omtalt andetsteds i tabellen |
Mindst 50 mm |
Hele området |
Målrettet fiskeri efter små pelagiske arter (1), der ikke er omtalt andetsteds i tabellen |
Mindst 40 mm |
Hele området |
Målrettet fiskeri efter mulle, rejer (Penaeus spp.), søknæler, senegaltunge og læbefisk |
(1)
Der kan anvendes en maskestørrelse på under 40 mm for sardiner. |
DEL C
Lukkede områder eller områder med restriktioner
1. Lukket område med henblik på bevarelse af kulmule i ICES-afsnit 9a
Alt fiskeri med trawl, snurrevod eller lignende trukne redskaber er forbudt inden for de geografiske områder, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater, som måles efter WGS84-systemet:
i perioden 1. oktober til 31. januar det følgende år:
i perioden fra den 1. december til den sidste dag i februar det følgende år:
2. Lukkede områder med henblik på bevarelse af jomfruhummer i ICES-afsnit 9a
2.1. Målrettet fiskeri efter jomfruhummer (Nephrops norevgicus) med bundtrawl, snurrevod eller lignende trukne redskaber eller med kurve er forbudt inden for de geografiske områder, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater, som måles efter WGS84-systemet:
i perioden 1. juni til 31. august:
i perioden 1. maj til 31. august:
2.2. Det er tilladt at fiske med bundtrawl eller lignende trukne redskaber eller kurve i de geografiske områder og i den periode, der er omhandlet i punkt 2.1, litra b), forudsat at alle bifangster af jomfruhummer (Nephrops norvegicus) landes og trækkes fra kvoterne.
2.3. Målrettet fiskeri efter jomfruhummer (Nephrops norvegicus) i de geografiske områder og uden for den periode, der er omhandlet i punkt 2.1, er forbudt. Bifangster af jomfruhummer (Nephrops norvegicus) skal landes og trækkes fra kvoterne.
3. Restriktioner for målrettet fiskeri efter ansjos i ICES-afsnit 8c
3.1. Målrettet fiskeri efter ansjos med flydetrawl i ICES-afsnit 8c er forbudt.
3.2. Det er forbudt at medbringe flydetrawl og snurpenot samtidig om bord inden for ICES-afsnit 8c.
4. Anvendelse af faststående garn i ICES-underområde 8, 9, 10 og 12 øst for 27°V
4.1. I overensstemmelse med artikel 9, stk. 7, litra a), og som undtagelse fra del B, punkt 2, i dette bilag er det tilladt at anvende følgende redskaber i farvande, hvor vanddybden ifølge dybdekurverne er mindre end 600 m:
4.2. Målrettet fiskeri efter dybvandshajer som opført i bilag I til forordning (EU) 2016/2336, hvor vanddybden ifølge dybdekurverne er mindre end 600 m, er forbudt. Når dybvandshajer, der er klassificeret som forbudte i nærværende forordning og i anden EU-lovgivning, fanges utilsigtet, skal de registreres, i videst muligt omfang ikke skades og straks genudsættes. Dybvandshajer, der er omfattet af fangstbegrænsninger, skal bevares om bord. Sådanne fangster skal landes og trækkes fra kvoterne. I situationer, hvor en kvote ikke er til rådighed eller ikke i tilstrækkeligt omfang er til rådighed for den pågældende medlemsstat, kan Kommissionen anvende artikel 105, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1224/2009. Hvis utilsigtede fangster af dybvandshajer taget af fartøjer fra enhver medlemsstat overstiger 10 ton, må disse fartøjer ikke længere udnytte de undtagelser, der er fastsat i punkt 4.1.
4.3. Betingelser for fiskeri med visse trukne redskaber, som må anvendes i Biscayabugten
Uanset bestemmelserne i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 494/2002 om supplerende tekniske foranstaltninger for genopbygning af kulmulebestanden i ICES-underområde 3-7 og ICES-afsnit 8a, 8b, 8d og 8e er det tilladt at fiske med trawl, snurrevod og lignende redskaber, undtagen bomtrawl, med en maskestørrelse på 70-99 mm i det område, der er defineret i artikel 5, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 494/2002, hvis redskabet er forsynet med et kvadratmasket panel på 100 mm.
BILAG VIII
ØSTERSØEN
DEL A
Bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser
Art |
Geografiske områder |
Bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse |
Torsk (Gadus morhua) |
Underafsnit 22-32 |
35cm |
Rødspætte (Pleuronectes platessa) |
Underafsnit 22-32 |
25 cm |
Laks (Salmo salar) |
Underafsnit 22-30 og 32 |
60 cm |
Underafsnit 31 |
50 cm |
|
Skrubbe (Platichthys flesus) |
Underafsnit 22-25 |
23 cm |
Underafsnit 26, 27 og 28 |
21 cm |
|
Underafsnit 29-32, syd for 59° |
18 cm |
|
Pighvar (Psetta maxima) |
Underafsnit 22-32 |
30 cm |
Slethvar (Scophthalmus rhombus) |
Underafsnit 22-32 |
30 cm |
Ål (Anguilla anguilla) |
Underafsnit 22-32 |
35 cm |
Havørred (Salmo trutta) |
Underafsnit 22-25 og 29-32 |
40 cm |
Underafsnit 26, 27 og 28 |
50 cm |
DEL B
Maskestørrelser
1. Minimumsstandarder for maskestørrelser for trukne redskaber
1.1. Med forbehold af landingsforpligtelsen skal fartøjer anvende en maskestørrelse på mindst 120 mm fremstillet af T90 eller mindst 105 mm forsynet med et Bacoma-sorteringsvindue på 120 mm.
1.2. Med forbehold af landingsforpligtelsen og uanset punkt 1.1 kan fartøjer anvende en mindre maskestørrelse som angivet i følgende tabel for Østersøen, forudsat:
at de dertil knyttede betingelser i tabellen er overholdt, og at bifangster af torsk ikke overstiger 10 % af den samlede levende vægt af samtlige havets biologiske ressourcer landet efter hver fangstrejse, eller
at der anvendes andre selektivitetsændringer, der er vurderet af STECF på anmodning af en eller flere medlemsstater og er godkendt af Kommissionen. Disse selektivitetsændringer skal munde ud i samme eller bedre selektive karakteristika for torsk som dem for henholdsvis 120 mm T90 eller 105 mm forsynet med et Bacoma-sorteringsvindue på 120 mm.
Maskestørrelse |
Geografiske områder |
Betingelser |
Mindst 90 mm |
I underafsnit 22 og 23 |
Målrettet fiskeri efter fladfisk (1) Målrettet fiskeri efter hvilling |
Mindst 32 mm |
I underafsnit 22-27 |
Målrettet fiskeri efter sild, makrel, hestemakrel og blåhvilling |
Mindst 16 mm |
I underafsnit 22-27 |
Målrettet fiskeri efter brisling (2) |
Mindst 16 mm |
Hele området |
Målrettet fiskeri efter andre arter end fladfisk, der ikke er omfattet af fangstbegrænsninger, og som ikke er omtalt andetsteds i tabellen |
Mindst 16 mm |
I underafsnit 28-32 |
Målrettet fiskeri efter små pelagiske arter, der ikke er omtalt andetsteds i tabellen |
Under 16 mm |
Hele området |
Målrettet fiskeri efter tobis |
(1)
Brug af bomtrawl er ikke tilladt.
(2)
Fangsten må bestå af op til 45 % sild udtrykt i levende vægt. |
2. Minimumsstandarder for maskestørrelser for faststående garn
2.1. Med forbehold af landingsforpligtelsen skal fartøjer anvende en maskestørrelse på mindst 110 mm, eller 157 mm ved fiskeri efter laks.
2.2. Med forbehold af landingsforpligtelsen og uanset punkt 2.1 kan fartøjer anvende mindre maskestørrelser som angivet i følgende tabel for Østersøen, forudsat at de dertil knyttede betingelser i nævnte tabel overholdes, og at bifangster af torsk ikke overstiger 10 % af den samlede fangst i levende vægt af samtlige havets biologiske ressourcer landet efter hver fangstrejse eller fem lakseindivider.
Maskestørrelse |
Geografiske områder |
Betingelser (1) |
Mindst 90 mm |
Hele området |
Målrettet fiskeri efter fladfiskearter |
Under 90 mm |
Hele området |
Målrettet fiskeri efter små pelagiske arter |
Mindst 16 mm |
Hele området |
Målrettet fiskeri efter arter, der ikke er omfattet af fangstbegrænsninger, og som ikke er omtalt andetsteds i tabellen |
(1)
Det er forbudt for fartøjer med en længde overalt på under 12 m at anvende gællegarn, indfiltringsgarn eller toggegarn med en længde på over 9 km henholdsvis over 21 km for fartøjer med en længde overalt på over 12 m. Den maksimale sættetid for sådanne redskaber er 48 timer, undtagen ved fiskeri under isdække. |
DEL C
Lukkede områder eller områder med restriktioner
1. Restriktioner for fiskeri med trukne redskaber
Det er hele året forbudt at fiske med trukne redskaber inden for det geografiske område, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter, som måles efter WGS84-koordinatsystemet:
2. Restriktioner for fiskeri efter laks og havørred
2.1. Målrettet fiskeri efter laks (Salmo salar) eller havørred (Salmo trutta) er forbudt
i perioden 1. juni til 15. september hvert år i farvande i underafsnit 22-31
i perioden 15. juni til 30. september hvert år i farvande i underafsnit 32.
2.2. Det forbudte område i den lukkede periode er området uden for fire sømil fra basislinjerne.
2.3. Det er tilladt at bevare laks (Salmo salar) eller havørred (Salmo trutta) fanget med bundgarn om bord.
3. Specifikke foranstaltninger for Rigabugten
3.1. For at fiske i underafsnit 28-1 skal fartøjer have en fiskeritilladelse udstedt i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1224/2009.
3.2. Medlemsstaterne sørger for, at fartøjer, der har fået udstedt den i punkt 3.1 omhandlede fiskeritilladelse, er opført med navn og internt registreringsnummer på en liste, som gøres offentligt tilgængelig på et websted, hvis adresse sendes til Kommissionen og medlemsstaterne af den enkelte medlemsstat.
3.3. Fartøjer, der er opført på listen, skal opfylde følgende betingelser:
den samlede maskineffekt (kW) for fartøjerne på listerne må ikke overstige den konstaterede maskineffekt for hver medlemsstat i 2000 og 2001 i underafsnit 28-1, og
et fartøjs maskineffekt må på intet tidspunkt overstige 221 kW.
3.4. Ethvert fartøj, der er opført på den i punkt 3.2 omhandlede liste, kan udskiftes med et eller flere andre fartøjer, forudsat:
at en sådan udskiftning ikke medfører en forøgelse af den samlede maskineffekt som omhandlet i punkt 3.3, litra a), for den pågældende medlemsstat, og
at erstatningsfartøjets maskineffekt på intet tidspunkt overstiger 221 kW.
3.5. En maskine i et fartøj, der er opført på den i punkt 3.2 omhandlede liste, kan udskiftes, forudsat:
at maskinudskiftningen ikke bevirker, at fartøjets maskineffekt på noget tidspunkt overstiger 221 kW, og
at erstatningsmaskinens effekt ikke er så stor, at udskiftningen resulterer i en forøgelse af den samlede maskineffekt som omhandlet i punkt 3.3, litra a), for den pågældende medlemsstat.
3.6. I underafsnit 28-1 er det forbudt at fiske med trawl i farvande, hvor vanddybden er under 20 m.
4. Områdemæssige begrænsninger for fiskeri
4.1. I perioden 1. maj til 31. oktober hvert år er det forbudt at fiske inden for de områder, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter, som måles efter WGS84-koordinatsystemet:
område 1:
område 2:
område 3:
4.2. Målrettet fiskeri efter laks med gællegarn, indfiltringsgarn og toggegarn med en maskestørrelse på 157 mm eller mere eller med flydeliner er tilladt. Der må ikke forefindes andre redskaber om bord.
4.3. Målrettet fiskeri efter torsk med de redskaber, der er angivet i punkt 5.2, er forbudt.
5. Restriktioner for fiskeri efter skrubbe og pighvar
5.1. Det er forbudt at bevare fisk af nedenstående arter om bord, når de er fanget i følgende geografiske områder og perioder:
Art |
Geografiske områder |
Periode |
Skrubbe |
Underafsnit 26-29 syd for 59°30′N |
15. februar til 15. maj |
Underafsnit 32 |
15. februar til 31. maj |
|
Pighvar |
Underafsnit 25, 26 og 28 syd for 56°50′N |
1. juni til 31. juli |
5.2. Målrettet fiskeri med trawl, snurrevod eller lignende redskaber, der har en fangstpose med en maskestørrelse på 90 mm eller derover, eller med gællegarn, indfiltringsgarn eller toggegarn med en maskestørrelse på 90 mm eller derover er forbudt. Det er tilladt at bevare bifangster af skrubbe og pighvar om bord og lande dem, hvis sådanne bifangster højst udgør 10 % udtrykt i levende vægt af den samlede fangst, der bevares om bord, i de perioder, der er omhandlet i punkt 6.1.
6. Restriktioner for fiskeri efter ål
Det er forbudt at bevare ål fanget med aktive redskaber om bord. Når ål fanges utilsigtet, må de ikke skades og skal straks genudsættes.
BILAG IX
MIDDELHAVET
DEL A
Bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser
Art |
Hele området |
Havbars (Dicentrarchus labrax) |
25 cm |
Sorthalet havrude (Diplodus annularis) |
12 cm |
Spidssnudet havrude (Diplodus puntazzo) |
18 cm |
Sorthale (Diplodus sargus) |
23 cm |
Tvebåndet havrude (Diplodus vulgaris) |
18 cm |
Europæisk ansjos (Engraulis encrasicolus) |
9 cm ( (1)) |
Havaborre (Epinephelus spp.) |
45 cm |
Stribet blankesten (Lithognathus mormyrus) |
20 cm |
Kulmule (Merluccius merluccius) |
20 cm |
Mulle (Mullus spp.) |
11 cm |
Akarnaisk blankesten (Pagellus acarne) |
17 cm |
Spidstandet blankesten (Pagellus bogaraveo) |
33 cm |
Rød blankesten (Pagellus erythrinus) |
15 cm |
Almindelig blankesten (Pagrus pagrus) |
18 cm |
Vragfisk (Polyprion americanus) |
45 cm |
Europæisk sardin (Sardina pilchardus) |
|
Makrel (Scomber spp.) |
18 cm |
Almindelig tunge (Solea vulgaris) |
20 cm |
Guldbrasen (Sparus aurata) |
20 cm |
Hestemakrel (Trachurus spp.) |
15 cm |
Jomfruhummer (Nephrops norvegicus) |
20 mm RL (3) |
70 mm SL (3) |
|
Europæisk hummer (Homarus gammarus) |
105 mm RL (3) |
300 mm SL (3) |
|
Languster (Palinuridae) |
90 mm RL (3) |
Dybvandsrosenreje (Parapenaeus longirostris) |
20 mm RL (3) |
Jacobsmusling (Pecten jacobeus) |
10 cm |
Tæppemusling (Venerupis spp.) |
25 mm |
Venusmusling (Venus spp.) |
25 mm |
(1)
Medlemsstaterne kan konvertere den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse til 110 individer pr. kg.
(2)
Medlemsstaterne kan konvertere den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse til 55 individer pr. kg.
(3)
RL — rygskjoldets længde, SL — samlet længde.
(4)
Denne bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse gælder ikke for sardinyngel landet til konsum, der er fanget med vod fra fartøj eller med strandvod, hvis dette fiskeri er tilladt ifølge nationale bestemmelser i en forvaltningsplan som omhandlet i artikel 19 i forordning (EF) nr. 1967/2006, forudsat at den pågældende sardinbestand er inden for sikre biologiske grænser. |
DEL B
Maskestørrelser
1. Minimumsstandarder for maskestørrelser for trukne redskaber
I Middelhavet gælder følgende maskestørrelser:
Maskestørrelse (1) |
Geografiske områder |
Betingelser |
Mindst 40 mm (2) kvadratmasket fangstpose |
Hele området |
På behørigt begrundet anmodning fra rederen er det tilladt at anvende en diamantmasket fangstpose med en maskestørrelse på 50 mm2 som alternativ til en kvadratmasket fangstpose med en maskestørrelse på 40 mm |
Mindst 20 mm |
Hele området |
Målrettet fiskeri efter sardin og ansjos |
(1)
Det er forbudt at anvende net med en trådtykkelse på over 3 mm eller med parallelbundet garn eller net med en trådtykkelse på over 6 mm på en hvilken som helst del af et bundtrawl.
(2)
Det er kun tilladt at medbringe eller anvende én type net (enten 40 mm kvadratmasket eller 50 mm diamantmasket). |
2. Minimumsstandarder for maskestørrelser for omslutningsnet
Maskestørrelse |
Geografiske områder |
Betingelser |
Mindst 14 mm |
Hele området |
Ingen |
3. Minimumsstandarder for maskestørrelser for faststående garn
I Middelhavet gælder følgende maskestørrelser for bundsat gællegarn:
Maskestørrelse |
Geografiske områder |
Betingelser |
Mindst 16 mm |
Hele området |
Ingen |
4. Eksisterende undtagelser fra bestemmelserne i punkt 1, 2 og 3 for vod fra fartøj og strandvod, som er omfattet af en forvaltningsplan som omhandlet i artikel 19 i forordning (EF) nr. 1967/2006 og indrømmet inden for rammerne af artikel 9 i nærværende forordning, finder fortsat anvendelse, medmindre denne forordnings artikel 15 fastsætter andet.
DEL C
Restriktioner for anvendelse af fiskeredskaber
1. Restriktioner for anvendelse af skrabere
Skrabere må højst være 3 m brede, undtagen skrabere til målrettet svampefiskeri.
2. Restriktioner for anvendelse af snurpenot
Længden på noter med og uden snurpewire begrænses til 800 m med en højde på 120 m, undtagen for så vidt angår snurpenoter, der anvendes til målrettet fiskeri efter tun.
3. Restriktioner for anvendelse af faststående garn
3.1. Det er forbudt at anvende følgende faststående garn:
toggegarn med en højde på mere end 4 m
bundsat gællegarn eller kombineret toggegarn og gællegarn med en højde på over 10 m, undtagen når sådanne net er kortere end 500 m. I så tilfælde er en højde på højst 30 m tilladt.
3.2. Det er forbudt at anvende gællegarn, indfiltringsgarn eller toggegarn med en trådtykkelse på over 0,5 mm.
3.3. Det er forbudt at medbringe om bord eller sætte mere end 2 500 m kombineret gællegarn og toggegarn og 6 000 m gællegarn, indfiltringsgarn eller toggegarn.
4. Restriktioner for anvendelse af langliner
4.1. Det er forbudt for fartøjer, der fisker med bundliner, at medbringe eller anvende mere end 5 000 kroge, undtagen fartøjer, der foretager fangstrejser på mere end tre dage, som højst må medbringe eller anvende 7 000 kroge.
4.2. Det er forbudt for fartøjer, der fisker med flydeliner, at medbringe eller anvende mere end følgende antal kroge pr. fartøj:
2 500 kroge ved målrettet fiskeri efter sværdfisk og
5 000 kroge ved målrettet fiskeri efter hvid tun.
4.3. Et fartøj, der foretager fangstrejser på mere end to dage, må medbringe et tilsvarende antal reservekroge.
5. Restriktioner for anvendelse af tejner og kurve
Det er forbudt at medbringe eller sætte mere end 250 tejner eller kurve pr. fartøj til at fange dybhavskrebsdyr.
6. Restriktioner for målrettet fiskeri efter spidstandet blankesten
Det er forbudt at fiske målrettet efter spidstandet blankesten (Pagellus bogaraveo) med følgende redskaber:
7. Restriktioner for fiskeri med undervandsharpuner
Det er forbudt at fiske med undervandsharpuner, hvis de anvendes sammen med åndedrætsudstyr til brug under vand (lungeautomat) eller om natten fra solnedgang til solopgang.
BILAG X
SORTEHAVET
DEL A
Bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser
Art |
Bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse |
Pighvar (Psetta maxima) |
45 cm |
DEL B
Maskestørrelser
1. Minimumsstandarder for maskestørrelser for trukne redskaber til demersale bestande
I Sortehavet gælder følgende maskestørrelser:
Maskestørrelse |
Geografiske områder |
Betingelser |
Mindst 40 mm |
Hele området |
På behørigt begrundet anmodning fra rederen er det tilladt at anvende en diamantmasket fangstpose med en maskestørrelse på 50 mm () som alternativ til den kvadratmaskede fangstpose med en maskestørrelse på 40 mm |
(1)
Det er kun tilladt at medbringe eller anvende én type net (enten 40 mm kvadratmasket eller 50 mm diamantmasket). |
2. Minimumsstandarder for maskestørrelser for faststående garn
I Sortehavet gælder følgende maskestørrelser for faststående garn:
Maskestørrelse |
Geografiske områder |
Betingelser |
Mindst 400 mm |
Hele området |
Bundsat gællegarn ved fiskeri efter pighvar |
3. Restriktioner for anvendelse af trawl og skrabere
Det er forbudt at anvende trawl og skrabere på dybder på mere end 1 000 m.
BILAG XI
EU-FARVANDE I DET INDISKE OCEAN OG DET VESTLIGE ATLANTERHAV
DEL A
1. Minimumsstandarder for maskestørrelser for trukne redskaber
Følgende maskestørrelser finder anvendelse i EU-farvande i Det Indiske Ocean og det vestlige Atlanterhav.
Maskestørrelse |
Geografiske områder |
Betingelser |
Mindst 100 mm |
Alle farvande ud for det franske departement Guyana, som henhører under Frankrigs højhedsområde eller jurisdiktion |
Ingen |
Mindst 45 mm |
Alle farvande ud for det franske departement Guyana, som henhører under Frankrigs højhedsområde eller jurisdiktion |
Målrettet fiskeri efter rejer (Penaeus subtilis, Penaeus brasiliensis og Xiphopenaeus kroyeri) |
2. Minimumsstandarder for maskestørrelser for omslutningsnet
Maskestørrelse |
Geografiske områder |
Betingelser |
Mindst 14 mm |
Hele området |
Ingen |
DEL B
Lukkede områder eller områder med restriktioner
Restriktioner for fiskeri i området 24 sømil omkring Mayotte
Det er forbudt for fartøjer at anvende nogen form for snurpenot til tun og stimer af tunlignende fisk i området 24 sømil fra Mayottes kyster målt fra de basislinjer, der benyttes til måling af territorialfarvande.
BILAG XII
NEAFC-REGULERINGSOMRÅDET
DEL A
Bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser
Art |
NEAFC |
Kuller (Melanogrammus aeglefinus) |
30 cm |
Lange (Molva molva) |
63 cm |
Byrkelange (Molva dipterygia) |
70 cm |
Makrel (Scomber spp.) |
30 cm |
Sild (Clupea harengus) |
20 cm |
DEL B
Maskestørrelser
1. Minimumsstandarder for maskestørrelser for trukne redskaber
I NEAFC-reguleringsområdet gælder følgende maskestørrelser for fangstposer:
Fangstposens maskestørrelse |
Geografiske områder |
Betingelser |
Mindst 100 mm |
Hele området |
Ingen |
Mindst 35 mm |
Hele området |
Målrettet fiskeri efter blåhvilling |
Mindst 32 mm |
ICES-underområde 1 og 2 |
Målrettet fiskeri efter dybvandsrejer (Pandalus borealis) Der skal være monteret en sorteringsrist med højst 22 mm mellem tremmerne |
Mindst 16 mm |
Hele området |
Målrettet fiskeri efter makrel, lodde og strømsild |
2. Minimumsstandarder for maskestørrelser for faststående garn
I NEAFC-reguleringsområdet gælder følgende maskestørrelser for faststående garn:
Maskestørrelse |
Geografiske områder |
Betingelser |
Mindst 220 mm |
Hele området |
Ingen |
DEL C
Lukkede områder eller områder med restriktioner
1. Foranstaltninger for fiskeri efter rødfisk i Irmingerhavet og tilstødende farvande
1.1. Det er forbudt at fange rødfisk i internationale farvande i ICES-underområde 5 og EU-farvande i ICES-underområde 12 og 14.
Uanset første afsnit er det tilladt at fange rødfisk i perioden 11. maj til 31. december i det område, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet (»rødfiskbeskyttelsesområdet«):
1.2. Uanset punkt 1.1 kan fiskeri efter rødfisk tillades ved en EU-retsakt uden for rødfiskbeskyttelsesområdet i Irmingerhavet og tilstødende farvande fra den 11. maj til den 31. december hvert år på grundlag af videnskabelig rådgivning, og forudsat at NEAFC har udarbejdet en genopretningsplan for så vidt angår rødfisk i dette geografiske område. Kun EU-fartøjer, der er behørigt bemyndiget af deres respektive medlemsstat og anmeldt til Kommissionen som krævet i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 1236/2010, kan deltage i dette fiskeri.
1.3. Det er forbudt at anvende trawl med en maskestørrelse på under 100 mm.
1.4. Omregningskoefficienten for rødfisk, der er fanget i dette fiskeri, og som er renset og hovedskåret, herunder præsentationsformen Japan-cut, er 1,70.
1.5. Førere af fartøjer, der fisker uden for rødfiskbeskyttelsesområdet, indsender hver dag efter endt fiskeri en fangstopgørelse, jf. artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1236/2010. I fangstopgørelsen angives de ombordværende fangster, der er taget siden sidste fangstmeddelelse.
1.6. Foruden artikel 5 i forordning (EU) nr. 1236/2010 er en tilladelse til at fiske efter rødfisk kun gyldig, hvis de opgørelser, som fartøjer fremsender, er i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i nævnte forordning og registreres i overensstemmelse med samme forordnings artikel 9, stk. 3.
1.7. De i punkt 1.6 omhandlede opgørelser udarbejdes i overensstemmelse med de relevante regler.
2. Særlige regler for beskyttelse af byrkelange
2.1. I perioden 1. marts til 31. maj hvert år er det forbudt at bevare en mængde byrkelange på mere end 6 ton om bord pr. fangstrejse i de områder i ICES-afsnit 6a, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:
kanten af den skotske kontinentalsokkel
kanten af Rosemary Bank
Gælder ikke for det område, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:
2.2. Hvis byrkelange er omfattet af landingsforpligtelsen i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013, finder denne dels punkt 2.1 ikke anvendelse.
Fiskeri efter byrkelange med alle redskaber i den periode og i de områder, der er omhandlet i punkt 2.1, er forbudt.
2.3. Ved indsejling i og udsejling fra de områder, der er omhandlet i punkt 2.1, registrerer et fiskerfartøjs fører dato, klokkeslæt og sted for ind- og udsejling i logbogen.
2.4. Hvis et fartøj når op på 6 ton byrkelange i et af de to områder, der er omhandlet i punkt 2.1,
skal det straks indstille fiskeriet og forlade det område, som det befinder sig i
må det ikke vende tilbage til noget af områderne, før det har landet sin fangst
må det ikke smide byrkelange ud igen, uanset mængde.
2.5. De observatører, der er omhandlet i artikel 16 i forordning (EU) 2016/2336, og som er udpeget til fiskerfartøjer, der befinder sig i et af de områder, som er omhandlet i punkt 1, skal for passende prøver af byrkelangefangsten måle fiskene og fastslå graden af kønsmodenhed af delprøver af fiskene. På grundlag af rådgivning fra STECF udarbejder medlemsstaterne detaljerede protokoller for prøvetagning og samling af resultater.
2.6. I perioden 15. februar til 15. april hvert år er det forbudt at anvende bundtrawl, langline og gællegarn inden for et område, som afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:
3. Foranstaltninger for fiskeri efter rødfisk i internationale farvande i ICES-underområde 1 og 2
3.1. Målrettet fiskeri efter rødfisk i internationale farvande i ICES-underområde 1 og 2 er kun tilladt i perioden 1. juli til 31. december hvert år for fartøjer, der tidligere har deltaget i fiskeri efter rødfisk i det NEAFC-regulerede område.
3.2. Fartøjer skal begrænse deres bifangster af rødfisk i andre fiskerier til højst 1 % af den samlede fangst, der bevares om bord.
3.3. Omregningskoefficienten for rødfisk, der er fanget i dette fiskeri, og som er renset og hovedskåret, herunder præsentationsformen Japan-cut, er 1,70.
3.4. Uanset artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1236/2010 skal førere af fiskerfartøjer, der deltager i dette fiskeri, indsende daglige fangstopgørelser.
3.5. Foruden artikel 5 i forordning (EU) nr. 1236/2010 er en tilladelse til at fiske efter rødfisk kun gyldig, hvis de opgørelser, som fartøjer fremsender, er i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i nævnte forordning og registreres i overensstemmelse med samme forordnings artikel 9, stk. 3.
3.6. Medlemsstaterne sikrer, at de videnskabelige observatører, der er om bord på fartøjer, som fører deres flag, indsamler videnskabelige oplysninger. De indsamlede oplysninger skal mindst omfatte repræsentative data om køn, alder og længdesammensætning efter dybde. Disse oplysninger indberettes til ICES af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne.
3.7. Kommissionen informerer medlemsstaterne om den dato, hvor NEAFC's sekretariat underretter de kontraherende parter i NEAFC om, at den samlede tilladte fangstmængde (TAC) er udnyttet fuldt ud. Medlemsstaterne forbyder målrettet fiskeri efter rødfisk for fartøjer, der fører deres flag, fra denne dato.
4. Rockall-kullerkassen i ICES-underområde 6
Alt fiskeri, bortset fra langlinefiskeri, er forbudt i de områder, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:
DEL D
Områder, der er lukket for at beskytte følsomme levesteder
1. Det er forbudt at fiske med bundtrawl og faststående redskaber, herunder bundsatte garn og bundsatte langliner, inden for følgende områder, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater, som måles efter WGS84-systemet:
En del af Reykjanes Ridge:
Den nordlige del af Mid Atlantic Ridge (MAR):
Den midterste del af Mid Atlantic Ridge (MAR) (Charlie-Gibbs Fracture zone & Subpolar Frontal Region):
Den sydlige del af Mid Atlantic Ridge (MAR):
Altair Seamounts:
Antialtair Seamounts:
Hatton Bank:
North West Rockall:
South-West Rockall (Empress of Britain Bank):
Område 1
Område 2
Område 3
Edora's Bank
Southwest Rockall Bank
Område 1
Område 2
Hatton-Rockall Basin
Område 1
Område 2
Hatton Bank 2
Område 1
Område 2
Logachev Mound:
West Rockall Mound:
2. Hvis mængden af levende koraller eller levende svampe for en fangst pr. træk under fiskeri i nye og eksisterende bundfiskeriområder i det NEAFC-regulerede område overstiger 60 kg levende koraller og/eller 800 kg levende svampe, underretter fartøjet sin flagstat, indstiller fiskeriet og bevæger sig mindst 2 sømil væk fra den position, som synes tættest på det nøjagtige sted for denne fangst.
BILAG XIII
SKADEBEGRÆNSENDE FORANSTALTNINGER TIL BEGRÆNSNING AF UTILSIGTEDE FANGSTER AF FØLSOMME ARTER
Følgende foranstaltninger til overvågning og begrænsning af utilsigtede fangster af følsomme arter finder anvendelse:
Foranstaltningerne i del A, B og C.
Medlemsstaterne tager de nødvendige skridt til at indsamle videnskabelige data om utilsigtede fangster af følsomme arter.
Som følge af den videnskabelige dokumentation som valideret af ICES, STECF eller i GFCM’s regi om fiskeredskabers negative indvirkning på følsomme arter forelægger medlemsstaterne fælles henstillinger om yderligere skadebegrænsende foranstaltninger til begrænsning af utilsigtede fangster af de pågældende arter eller i et berørt område på grundlag af denne forordnings artikel 15.
Medlemsstaterne overvåger og vurderer effektiviteten af de skadebegrænsende foranstaltninger, der træffes i henhold til dette bilag.
DEL A
Hvaler
1. Fiskerier, i forbindelse med hvilke det er obligatorisk at anvende akustiske alarmer
1.1. Det er forbudt for fartøjer med en længde overalt på 12 m og derover at anvende fiskeredskaber i bestemte områder som angivet nedenfor, medmindre der samtidig anvendes aktive akustiske alarmer.
Område |
Redskab |
Område i Østersøen, der afgrænses af en linje fra den svenske kyst ved 13°Ø i stik sydlig retning til 55°N, derfra stik øst til 14°Ø og derfra stik nord til den svenske kyst, samt område, der afgrænses af en linje fra den svenske østkyst ved 55°30′N i stik østlig retning til 15°Ø, derfra stik nord til 56°N, derfra stik øst til 16°Ø og derfra stik nord til den svenske kyst |
Alle bundsatte gællegarn eller indfiltringsgarn |
Underafsnit 24 i Østersøen (bortset fra området ovenfor) |
Alle bundsatte gællegarn eller indfiltringsgarn |
ICES-underområde 4 og ICES-afsnit 3a (kun fra 1. august til 31. oktober) |
Alle bundsatte gællegarn eller indfiltringsgarn eller kombinationer af sådanne garn, hvis samlede længde ikke overstiger 400 m |
Alle bundsatte gællegarn og indfiltringsgarn ≥ 220 mm |
|
ICES-afsnit 7e, 7f, 7g, 7h og 7j |
Alle bundsatte gællegarn og indfiltringsgarn |
ICES-afsnit 7d |
Alle bundsatte gællegarn og indfiltringsgarn |
1.2. Punkt 1.1. finder ikke anvendelse på fiskeri, der udelukkende foretages med henblik på videnskabelige undersøgelser, som gennemføres med tilladelse fra og under den eller de pågældende medlemsstaters myndighed, og som tager sigte på udvikling af nye tekniske foranstaltninger til at begrænse utilsigtede fangster eller drab af hvaler.
1.3. Medlemsstaterne tager de nødvendige skridt til ved hjælp af videnskabelige undersøgelser eller pilotprojekter at overvåge og vurdere de langsigtede virkninger af anvendelse af akustiske alarmer i de pågældende fiskerier og områder.
2. Fiskeri, der skal overvåges
2.1. Overvågningsordninger skal gennemføres årligt og indføres for fartøjer, der fører deres flag, med en længde overalt på 15 m eller derover for at overvåge bifangster af hvaler i de fiskerier og på de betingelser, der er fastlagt nedenfor.
Område |
Redskab |
ICES-underområde 6, 7 og 8 |
Flydetrawl (også partrawl) |
Middelhavet (øst for linjen 5°36′V) |
Flydetrawl (også partrawl) |
ICES-afsnit 6a, 7a og 7b, 8a, 8b og 8c samt 9a |
Bundsatte gællegarn eller indfiltringsgarn med maskestørrelser, der er lig med eller større end 80 mm |
ICES-underområde 4, ICES-afsnit 6a og ICES-underområde 7, undtagen ICES-afsnit 7c og 7k |
Drivgarn |
ICES-underområde 3a, 3b og 3c, 3d syd for 59°N, 3d nord for 59° (kun fra 1. juni til 30. september), og ICES-underområde 4 og 9 |
Flydetrawl (også partrawl) |
ICES-underområde 6, 7, 8 og 9 |
Trawl med høj åbning |
ICES-afsnit 3b, 3c og 3d |
Bundsatte gællegarn eller indfiltringsgarn med maskestørrelser, der er lig med eller større end 80 mm |
2.2. Punkt 2.1 finder ikke anvendelse på fiskeri, der udelukkende foretages med henblik på videnskabelige undersøgelser, som gennemføres med tilladelse fra og under den eller de pågældende medlemsstaters myndighed, og som tager sigte på udvikling af nye tekniske foranstaltninger til at begrænse utilsigtede fangster eller drab af hvaler.
DEL B
Havfugle
Hvis oplysningerne i dette bilags indledning, punkt 2, viser et omfang af utilsigtede fangster af havfugle i specifikke fiskerier, der udgør en alvorlig trussel mod disse havfugles bevaringsstatus, anvender medlemsstaterne skræmmeliner og/eller vægtede liner, hvis det er videnskabeligt bevist, at en sådan anvendelse gavner bevarelsen inden for dette område, og sætter, hvor det er praktisk muligt og gavnligt, langliner, når det er mørkt, med det minimum af dæklys, der er nødvendigt af hensyn til sikkerheden.
DEL C
Havskildpadder
1. Fiskerier, i forbindelse med hvilke det er obligatorisk at anvende anordninger, der gør det muligt for skildpadder at slippe ud af net
1.1. Det er forbudt for fartøjer at anvende de nedenfor angivne fiskeredskaber i bestemte områder som angivet nedenfor, medmindre der samtidig anvendes anordninger, der gør det muligt for skildpadder at slippe ud af net.
Område |
Art |
Redskab |
EU-farvande i Det Indiske Ocean og det vestlige Atlanterhav |
Rejer (Penaeus spp., Xiphopenaeus kroyeri) |
Alle former for rejetrawl |
1.2. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med fastsættelse af detaljerede regler om specifikationer for de anordninger, der er omhandlet i punkt 1.1.
BILAG XIV
ARTER OMFATTET AF SELEKTIVITETSRESULTATINDIKATORER
Nordsøen |
Nordvestlige farvande |
Sydvestlige farvande |
Østersøen |
Middelhavet |
Torsk |
Torsk |
Kulmule |
Torsk |
Kulmule |
Kuller |
Kuller |
Hvilling |
Rødspætte |
Mulle |
Sej |
Sej |
Glashvarre |
|
|
Hvilling |
Hvilling |
|
|
|
Rødspætte |
Rødspætte |
|
|
|
( 1 ) Afsnit under ICES (Det Internationale Havundersøgelsesråd) som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 218/2009 af 11. marts 2009 om indberetning af statistiske oplysninger om fangster taget af medlemsstater, der driver fiskeri i det nordøstlige Atlanterhav (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 70).
( 2 ) Afsnit under CECAF (det østlige centrale Atlanterhav eller overordnet FAO-fiskeriområde 34) som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2009 af 11. marts 2009 om indberetning af statistiske oplysninger om fangster taget af medlemsstater, der driver fiskeri i visse områder uden for det nordlige Atlanterhav (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 1).
( 3 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 af 13. december 2011 om visse bestemmelser for fiskeri i aftaleområdet for GFCM (Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet) og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet (EUT L 347 af 30.12.2011, s. 44).
( 4 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1236/2010 af 15. december 2010 om en kontrol- og håndhævelsesordning for det område, der er omfattet af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2791/1999 (EUT L 348 af 31.12.2010, s. 17).
( 5 ) Rådets forordning (EF) nr. 734/2008 af 15. juli 2008 om beskyttelse af sårbare marine økosystemer i det åbne hav mod bundfiskeredskabers skadelige virkninger (EUT L 201 af 30.7.2008, s. 8).
( 6 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 af 11. december 2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 1).
( *1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 af 20. juni 2019 om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013, (EU) 2016/1139, (EU) 2018/973, (EU) 2019/472 og (EU) 2019/1022 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 894/97, (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 812/2004 og (EF) nr. 2187/2005 (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 105).«
( *2 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 af 20. juni 2019 om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013, (EU) 2016/1139, (EU) 2018/973, (EU) 2019/472 og (EU) 2019/1022 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 894/97, (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 812/2004 og (EF) nr. 2187/2005 (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 105).«.
( *3 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 af 20. juni 2019 om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013, (EU) 2016/1139, (EU) 2018/973, (EU) 2019/472 og (EU) 2019/1022 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 894/97, (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 812/2004 og (EF) nr. 2187/2005 (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 105).«
( *4 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 af 20. juni 2019 om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013, (EU) 2016/1139, (EU) 2018/973, (EU) 2019/472 og (EU) 2019/1022 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 894/97, (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 812/2004 og (EF) nr. 2187/2005 (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 105).«
( 7 ) Med henblik på dette bilag:
( 8 ) I underafsnit Skagerrak og Kattegat skal der være monteret et diamantmasket toppanel med en maskestørrelse på mindst 270 mm eller et kvadratmasket toppanel med en maskestørrelse på mindst 140 mm. I underafsnit Kattegat kan der være monteret et kvadratmasket panel på mindst 120 mm (på trawl i perioden 1. oktober-31. december og på vod i perioden 1. august-31. oktober).
( 9 ) »SepNep« er et skovltrawl, der:
( 10 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2336 af 14. december 2016 om fastlæggelse af særlige betingelser for fiskeriet efter dybhavsbestande i det nordøstlige Atlanterhav og bestemmelser for fiskeriet i internationale farvande i det nordøstlige Atlanterhav og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2347/2002 (EUT L 354 af 23.12.2016, s. 1).
( 11 ) Europa- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1004 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af en EU-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 199/2008 (EUT L 157 af 20.6.2017, s. 1).
( 12 ) Skal indfases over en periode på to år fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.
( 13 ) Ved fiskeri efter havtaske anvendes en maskestørrelse på mindst 220 mm. Ved målrettet fiskeri efter lubbe og kulmule i ICES-afsnit 7d og 7e anvendes en maskestørrelse på mindst 110 mm.
( 14 ) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/2034 af 18. oktober 2018 om fastsættelse af en udsmidsplan for fiskeriet efter visse demersale arter i de nordvestlige farvande for perioden 2019-2021 (EUT L 327 af 21.12.2018, s. 8).
( 15 ) Denne bestemmelse berører ikke artikel 2 i forordning (EF) nr. 494/2002.
( 16 ) Ved målrettet fiskeri efter jomfruhummer (Nephrops norvegicus) skal der være monteret et kvadratmasket panel på mindst 100 mm eller en tilsvarende selektivitetsanordning ved fiskeri i ICES-afsnit 8a, 8b, 8d og 8e. Ved målrettet fiskeri efter tunge med bomtrawl skal der være monteret et panel med en maskestørrelse på 180 mm på øverste del af den forreste del af nettet.
( 17 ) Ved målrettet fiskeri efter havtaske anvendes en maskestørrelse på mindst 220 mm.