Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

om grænseoverskridende portabilitet af onlineindholdstjenester i det indre marked

1. Med denne forordning indføres en fælles strategi i Unionen for grænseoverskridende portabilitet af onlineindholdstjenester ved at sikre, at abonnenter på portable onlineindholdstjenester, der lovligt udbydes i deres bopælsmedlemsstat, kan få adgang til og bruge disse tjenester, når de midlertidigt opholder sig i en anden medlemsstat end deres bopælsmedlemsstat.

1) »abonnent«: en forbruger, der på grundlag af en aftale med en udbyder om levering af en onlineindholdstjeneste, uanset om det er mod betaling i penge eller uden sådan betaling, er berettiget til at få adgang til og bruge en sådan tjeneste i bopælsmedlemsstaten

2) »forbruger«: enhver fysisk person, der i forbindelse med de af denne forordning omfattede aftaler ikke handler som led i sit erhverv

3) »bopælsmedlemsstat«: den medlemsstat, der er fastslået på grundlag af artikel 5, hvor abonnenten har sin faktiske og sædvanlige bopæl

4) »midlertidigt ophold i en medlemsstat«: det at befinde sig i en anden medlemsstat end bopælsmedlemsstaten i en begrænset periode

5) »onlineindholdstjeneste«: en tjeneste som omhandlet i artikel 56 og 57 i TEUF, som en udbyder lovligt stiller til rådighed for abonnenter i deres bopælsmedlemsstat på aftalte vilkår og online, som er portabel, og som er:

i) en audiovisuel medietjeneste som defineret i artikel 1, stk. 1, litra a), i direktiv 2010/13/EU, eller

ii) en tjeneste, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og benyttelse af værker, andre beskyttede frembringelser eller transmissioner fra radio- og TV-foretagender enten lineært eller on-demand

6) »portabel«: en funktion ved en onlineindholdstjeneste, hvorved abonnenter reelt kan få adgang til og benytte onlineindholdstjenesten i deres bopælsmedlemsstat uden at være begrænset til et bestemt sted.

1. Udbyderen af en onlineindholdstjeneste, der leveres mod betaling i penge, sikrer, at en abonnent, der midlertidigt opholder sig i en medlemsstat, kan få adgang til og bruge onlineindholdstjenesten på samme måde som i bopælsmedlemsstaten, herunder ved at give adgang til det samme indhold på det samme udvalg og antal af udstyrsenheder, for det samme antal brugere og med det samme udvalg af funktioner.

2. Udbyderen må ikke pålægge abonnenten nogen ekstragebyrer for adgangen til og brugen af den pågældende onlineindholdstjeneste i henhold til stk. 1.

3. Forpligtelsen i stk. 1 omfatter ikke eventuelle kvalitetskrav for leveringen af en onlineindholdstjeneste, som udbyderen er underlagt, når udbyderen leverer denne tjeneste i bopælsmedlemsstaten, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt mellem udbyderen og abonnenten.

Udbyderen må ikke iværksætte tiltag til at reducere kvaliteten af leveringen af onlineindholdstjenesten ved leveringen af onlineindholdstjenesten i overensstemmelse med stk. 1.

4. Udbydere giver på grundlag af de oplysninger, vedkommende har til rådighed, oplysninger til abonnenten om kvaliteten af leveringen af onlineindholdstjenesten, der leveres i overensstemmelse med stk. 1. Oplysningerne skal gives til abonnenten forud for leveringen af onlineindholdstjenesten i overensstemmelse med stk. 1 og på en måde, som er passende og forholdsmæssig.

Lokalisering af leveringsstedet for, adgang til og brug af onlineindholdstjenester

Leveringen af en onlineindholdstjeneste efter denne forordning til en abonnent, der midlertidigt opholder sig i en medlemsstat, samt den pågældende abonnents adgang til og benyttelse af denne tjeneste, anses for udelukkende at finde sted i abonnentens bopælsmedlemsstat.

1. Ved indgåelse og fornyelse af en aftale om levering af en onlineindholdstjeneste, som leveres mod betaling i penge, skal udbyderen verificere abonnentens bopælsmedlemsstat under anvendelse af højst to af følgende verifikationsmidler og samtidig sikre, at de midler, der anvendes, er rimelige, forholdsmæssige og effektive:

a) et identitetskort, elektroniske identifikationsmidler, navnlig sådanne, som er omfattet af de anmeldte elektroniske identifikationsordninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 ( 1 ), eller ethvert andet gyldigt identitetsbevis, der bekræfter abonnentens bopælsmedlemsstat

b) betalingsoplysninger for abonnenten, såsom nummer på bankkonto eller kredit- eller debetkort

c) det sted, hvor der er installeret en modtagerboks, en dekoder eller lignende anordning, som anvendes til levering af tjenester til abonnenten

d) abonnentens betaling af licensafgift for andre tjenester i medlemsstaten, som såsom public service-radio- og TV-virksomhed

e) en aftale om levering af internet- eller telefontjenester eller en lignende aftale, der knytter abonnenten til den pågældende medlemsstat

f) optagelse på lokale valglister, hvis denne oplysning er offentligt tilgængelig

g) betaling af lokale skatter, hvis denne oplysning er offentligt tilgængelig

h) en el-, gas- eller vandregning eller lignende fra abonnenten, der knytter abonnenten til den pågældende medlemsstat

i) abonnentens fakturerings- eller postadresse

j) en erklæring fra abonnenten, der bekræfter abonnentens adresse i medlemsstaten

k) kontrol af internetprotokoladresse (IP-adresse) med det formål at identificere den medlemsstat, hvor abonnenten tilgår onlineindholdstjenesten.

Verifikationsmidlerne i litra i)-k) må kun anvendes i kombination med et af verifikationsmidlerne i litra a)-h), medmindre postadressen under litra i) fremgår af et offentligt tilgængeligt officielt register.

2. Hvis udbyderen i løbetiden for aftalen om levering af en onlineindholdstjeneste har rimelig grund til at nære tvivl om abonnentens bopælsmedlemsstat, kan udbyderen gentage verifikationen af abonnentens bopælsmedlemsstat i overensstemmelse med stk. 1. I et sådant tilfælde kan verifikationsmidlet i litra k) anvendes som det eneste middel. Data, der fremkommer ved anvendelsen af verifikationsmidlet i litra k), må kun indsamles i binært format.

3. Udbyderen har ret til at anmode abonnenten om at give de oplysninger, der er nødvendige for at fastslå vedkommendes bopælsmedlemsstat i overensstemmelse med stk. 1 og 2. Hvis abonnenten undlader at give disse oplysninger, og udbyderen følgelig er ude af stand til at verificere abonnentens bopælsmedlemsstat, skal udbyderen ikke på grundlag af denne forordning gøre det muligt for abonnenten at få adgang til eller bruge onlineindholdstjenester, når abonnenten opholder sig midlertidigt i en medlemsstat.

4. Indehavere af ophavsrettigheder eller beslægtede rettigheder eller indehavere af andre rettigheder til indholdet af en onlineindholdstjeneste kan give tilladelse til levering af, adgang til og benyttelse af deres indhold i henhold til denne forordning uden verifikation af bopælsmedlemsstaten. I sådanne tilfælde er aftalen mellem udbyderen og abonnenten om levering af en onlineindholdstjeneste tilstrækkelig til at fastslå abonnentens bopælsmedlemsstat.

Indehaverne af ophavsrettigheder eller beslægtede rettigheder eller indehaverne af andre rettigheder til indholdet af en onlineindholdstjeneste har ret til at tilbagekalde tilladelsen givet efter første afsnit, forudsat at udbyderen gives et rimeligt varsel.

5. Aftalen mellem udbyderen og indehaverne af ophavsrettigheder eller beslægtede rettigheder eller indehavere af andre rettigheder til indholdet af en onlineindholdstjeneste må ikke begrænse sådanne rettighedsindehaveres mulighed for at tilbagekalde den tilladelse, der er omhandlet i stk. 4.

Grænseoverskridende portabilitet af onlineindholdstjenester, der stilles til rådighed uden betaling i penge

1. Udbyderen af en onlineindholdstjeneste, der stilles til rådighed uden betaling i penge, kan beslutte at gøre det muligt for sine abonnenter, som midlertidigt opholder sig i en medlemsstat, at få adgang til og benytte onlineindholdstjenesten, på betingelse af at udbyderen verificerer abonnentens bopælsmedlemsstat i overensstemmelse med denne forordning.

2. Udbyderen oplyser sine abonnenter, de relevante indehavere af ophavsrettigheder og beslægtede rettigheder og de relevante indehavere af eventuelle andre rettigheder til indholdet af onlineindholdstjenesten om sin beslutning om at levere onlineindholdstjenesten i overensstemmelse med stk. 1 forud for leveringen af tjenesten. Oplysningen skal gives på en måde, som er passende og forholdsmæssig.

3. Denne forordning finder anvendelse på udbydere, som leverer en onlineindholdstjeneste i overensstemmelse med stk. 1.

1. Eventuelle aftalemæssige bestemmelser, herunder mellem udbydere af onlineindholdstjenester og indehavere af ophavsrettigheder eller beslægtede rettigheder eller indehavere af eventuelle andre rettigheder til indhold af onlineindholdstjenester samt mellem sådanne udbydere og deres abonnenter, som er i strid med denne forordning, herunder bestemmelser, som forbyder grænseoverskridende portabilitet af onlineindholdstjenester eller begrænser sådan portabilitet til et bestemt tidsrum, må ikke håndhæves.

2. Denne forordning finder anvendelse, uanset hvilken lovgivning der gælder for aftaler, som er indgået mellem udbydere af onlineindholdstjenester og indehavere af ophavsrettigheder eller beslægtede rettigheder eller indehavere af andre rettigheder til indhold af onlineindholdstjenester, eller for aftaler indgået mellem sådanne udbydere og deres abonnenter.

1. Behandling af personoplysninger inden for denne forordnings rammer, herunder navnlig med henblik på verifikation af abonnentens bopælsmedlemsstat efter artikel 5, udføres i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF og 2002/58/EF. Navnlig skal anvendelsen af verifikationsmidlerne i henhold til artikel 5 og enhver eventuel behandling af personoplysninger efter denne forordning begrænses til, hvad der er nødvendigt og står i rimeligt forhold til det tilstræbte mål.

2. Oplysninger, der indsamles i henhold til artikel 5, må udelukkende anvendes til at verificere abonnentens bopælsmedlemsstat. De må ikke formidles, overføres, deles, gives i licens eller på anden måde sendes eller videregives til indehavere af ophavsret eller beslægtede rettigheder eller indehavere af andre rettigheder til indhold af onlineindholdstjenester eller til andre tredjeparter.

3. Oplysninger, der indsamles i henhold til artikel 5, opbevares ikke af udbyderne af onlineindholdstjenester længere end hvad, der er nødvendigt for at gennemføre verifikation af abonnentens bopælsmedlemsstat i henhold til artikel 5, stk. 1 eller 2. Efter at hver verifikation er afsluttet, tilintetgøres oplysningerne straks og uigenkaldeligt.

1. Denne forordning finder også anvendelse på aftaler, der er indgået, og rettigheder, der er erhvervet, inden datoen for dens anvendelse, hvis de er relevante for leveringen af, adgangen til og brugen af en onlineindholdstjeneste i overensstemmelse med artikel 3 og 6 efter denne dato.

2. ►C1 Senest den 2. juni 2018 ◄ verificerer udbyderen af en onlineindholdstjeneste, der stilles til rådighed mod betaling i penge, i overensstemmelse med denne forordning bopælsmedlemsstaten for de abonnenter, der har indgået aftaler om levering af onlineindholdstjenesten inden denne dato.

Inden for to måneder efter den dato, hvor udbyderen af en onlineindholdstjeneste, der stilles til rådighed uden betaling i penge, første gang stiller tjenesten til rådighed i overensstemmelse med artikel 5, skal udbyderen i overensstemmelse med denne forordning verificere bopælsmedlemsstaten for de abonnenter, som har indgået aftaler om levering af onlineindholdstjenesten inden denne dato.

►C1 Senest den 2. april 2021 ◄ og derefter efter behov vurderer Kommissionen anvendelsen af denne forordning i lyset af den retlige, teknologiske og økonomiske udvikling og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport herom.

Den i stk. 1 omhandlede rapport skal bl.a. omfatte en vurdering af anvendelsen af de i artikel 5 omhandlede verifikationsmidler vedrørende bopælsmedlemsstaten under hensyntagen til nyudviklede teknologier, branchestandarder og -praksis og om nødvendigt overvejelser om, hvorvidt der er behov for en revision. Der skal i rapporten være særlig fokus på denne forordnings virkninger for SMV’er og beskyttelsen af personoplysninger. Kommissionens rapport ledsages om nødvendigt af et forslag til lovgivningsmæssig retsakt.

1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

( ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73).