02017R0588 — DA — 09.04.2019 — 001.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/588

af 14. juli 2016

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for kursspringsordningen for aktier, depotbeviser og exchange traded funds

(EØS-relevant tekst)

(EUT L 087 af 31.3.2017, s. 411)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2019/443 af 13. februar 2019

  L 77

59

20.3.2019




▼B

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/588

af 14. juli 2016

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for kursspringsordningen for aktier, depotbeviser og exchange traded funds

(EØS-relevant tekst)



Artikel 1

Mest relevante marked med hensyn til likviditet

Ved anvendelsen af denne forordning anses det mest relevante marked med hensyn til likviditet for en aktie eller et depotbevis for at være det mest relevante marked med hensyn til likviditet som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 600/2014 og som præciseret i artikel 4 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/587 ( 1 ).

Artikel 2

Kursspring for aktier, depotbeviser og ETF'er

(artikel 49, stk. 1 og 2, i direktiv 2014/65/EU)

1.  Markedspladser skal på ordrer i aktier eller depotbeviser anvende et kursspring, der er lig med eller større end det, der svarer til:

a) likviditetsbåndet i tabellen i bilaget, dvs. det gennemsnitlige antal daglige transaktioner på det mest relevante marked med hensyn til likviditet i det pågældende instrument, og

b) det prisinterval i det pågældende likviditetsbånd, der svarer til ordrens pris.

2.  Uanset stk. 1, litra a), skal markedspladser, hvis det mest relevante marked med hensyn til likviditet for en aktie eller et depotbevis kun driver et handelssystem, der matcher ordrer på grundlag af en periodisk auktion og en handelsalgoritme uden menneskelig medvirken, anvende det likviditetsbånd, der svarer til det mindste gennemsnitlige antal daglige transaktioner i tabellen i bilaget.

3.  Markedspladser skal på ordrer i ETF'er anvende et kursspring, der er lig med eller større end det, der svarer til:

a) det likviditetsbånd i tabellen i bilaget, der svarer til det største gennemsnitlige antal daglige transaktioner, og

b) det prisinterval i det pågældende likviditetsbånd, der svarer til ordrens pris.

4.  Kravene i stk. 3 anvendes kun på ETF'er, hvis de underliggende finansielle instrumenter udelukkende er aktieinstrumenter omfattet af kursspringsordningen i henhold til stk. 1 eller en kurv af sådanne aktieinstrumenter.

Artikel 3

Det gennemsnitlige antal daglige transaktioner i aktier og depotbeviser

(artikel 49, stk. 1 og 2, i direktiv 2014/65/EU)

1.  Senest den 1. marts i det år, der følger efter den dato, fra hvilken forordning (EU) nr. 600/2014 anvendes, og senest den 1. marts i hvert år derefter, skal den kompetente myndighed for en bestemt aktie eller et bestemt depotbevis ved fastlæggelsen af det mest relevante marked med hensyn til likviditet for den pågældende aktie eller det pågældende depotbevis beregne det gennemsnitlige antal daglige transaktioner i det pågældende finansielle instrument på det pågældende marked og sørge for, at oplysningerne offentliggøres.

Den i stk. 1 omhandlede kompetente myndighed er den kompetente myndighed for det mest relevante marked med hensyn til likviditet som omhandlet i artikel 16 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/590 ( 2 ).

2.  Den beregning, der er omhandlet i stk. 1, skal have følgende egenskaber:

a) Den skal, for hver markedsplads, indeholde transaktioner, der er gennemført i henhold til den pågældende markedsplads' regler, eksklusive referencekurstransaktioner og forhandlede transaktioner, der er markeret som fastsat i tabel 4 i bilag I til delegeret forordning (EU) 2017/587 og transaktioner, der er gennemført på grundlag af mindst én ordre, der har været omfattet af en dispensation for store ordrer, og hvor transaktionsstørrelsen ligger over tærsklen for stort omfang som fastlagt i henhold til artikel 7 i delegeret forordning (EU) 2017/587.

b) Den skal dække enten det foregående kalenderår eller, hvis det er relevant, den periode i det foregående kalenderår, hvor det finansielle instrument blev optaget til handel eller er blevet handlet på en markedsplads, og for hvilket handelen ikke var suspenderet.

3.  Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktier og depotbeviser, der blev optaget til handel for første gang eller blev handlet på en markedsplads for første gang fire uger eller derunder før udgangen af det foregående kalenderår.

4.  Markedspladser skal anvende kursspringene for det likviditetsbånd, der svarer til det gennemsnitlige antal daglige transaktioner som offentliggjort i henhold til stk. 1 fra den 1. april efter denne offentliggørelse.

5.  Før en aktie eller et depotbevis optages til handel for første gang, eller før den første handelsdag for en aktie eller et depotbevis skal den kompetente myndighed for den markedsplads, hvor det finansielle instrument skal optages til handel for første gang eller skal handles for første gang, foretage et skøn over det gennemsnitlige daglige antal transaktioner på den pågældende markedsplads, under hensyntagen til det finansielle instruments tidligere handelshistorik og under hensyntagen til den tidligere handelshistorik for finansielle instrumenter, der anses for at have lignende kendetegn, og offentliggøre skønnet.

Kursspringene for det likviditetsbånd, der svarer til det offentliggjorte skøn over det gennemsnitlige daglige antal transaktioner, anvendes fra offentliggørelsen af skønnet indtil offentliggørelsen af det gennemsnitlige daglige antal transaktioner i instrumentet i henhold til stk. 6.

6.  Senest seks uger efter den første handelsdag for aktien eller depotbeviset skal den kompetente myndighed for den markedsplads, hvor det finansielle instrument blev optaget til handel for første gang eller blev handlet for første gang på en markedsplads, beregne og sørge for offentliggørelse af det gennemsnitlige daglige antal transaktioner i det finansielle instrument på den pågældende markedsplads under anvendelse af data vedrørende de første fire ugers handel i det finansielle instrument.

Kursspringene for det likviditetsbånd, der svarer til det offentliggjorte gennemsnitlige daglige antal transaktioner, anvendes fra offentliggørelsen, indtil der er blevet beregnet og offentliggjort et nyt gennemsnitligt dagligt antal transaktioner i instrumentet i henhold til proceduren i stk. 1-4.

7.  Ved anvendelsen af denne artikel beregnes det gennemsnitlige daglige antal transaktioner i et finansielt instrument ved for den relevante periode og den relevante markedsplads at dividere den samlede antal transaktioner i det finansielle instrument med antallet af handelsdage.

▼M1

8.  Den kompetente myndighed for en bestemt aktie kan efter proceduren i stk. 1-7 justere det gennemsnitlige antal daglige transaktioner, der er beregnet eller skønnet af den kompetente myndighed for denne aktie, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) markedspladsen med den største omsætning i denne aktie er beliggende i et tredjeland

b) hvis dette gennemsnitlige antal daglige transaktioner er blevet beregnet og offentliggjort i overensstemmelse med proceduren i stk. 1-4, er det lig med eller større end én.

Ved justeringen af det gennemsnitlige antal daglige transaktioner i en aktie tager den kompetente myndighed hensyn til de transaktioner, der er gennemført på den tredjelandsmarkedsplads, der har den største omsætning i handel med denne aktie.

9.  Den kompetente myndighed, der justerede det gennemsnitlige antal daglige transaktioner i en aktie i henhold til stk. 8, sikrer, at det justerede gennemsnitlige antal daglige transaktioner offentliggøres. Forud for denne offentliggørelse meddeler den kompetente myndighed de kompetente myndigheder for de andre markedspladser i Unionen, hvor denne aktie handles, det justerede gennemsnitlige antal daglige transaktioner i denne aktie.

10.  Markedspladser anvender kursspringene for det likviditetsbånd, der svarer til det justerede gennemsnitlige antal daglige transaktioner, fra anden kalenderdag efter dets offentliggørelse.

▼B

Artikel 4

Selskabshændelser

(artikel 49, stk. 1 og 2, i direktiv 2014/65/EU)

Hvis en kompetent myndighed finder, at en selskabshændelse kan ændre det gennemsnitlige daglige antal transaktioner i et bestemt finansielt instrument og derved få dette finansielle instrument til at falde ind under et andet likviditetsbånd, skal den kompetente myndighed fastlægge og sørge for offentliggørelse af et nyt likviditetsbånd for det finansielle instrument og behandle det, som om det blev optaget til handel for første gang eller blev handlet for første gang på en markedsplads, og anvende den i artikel 3, stk. 5 og 6, omhandlede procedure.

Artikel 5

Overgangsbestemmelser

1.  Den kompetente myndighed for den markedsplads, hvor en aktie eller et depotbevis blev optaget til handel for første gang eller er blevet handlet for første gang før den dato, fra hvilken forordning (EU) nr. 600/2014 anvendes, skal indsamle de nødvendige data og beregne og sørge for offentliggørelse af det gennemsnitlige daglige antal transaktioner i det finansielle instrument og på den pågældende markedsplads inden for følgende frister:

a) senest fire uger før den dato, fra hvilken forordning (EU) nr. 600/2014 anvendes, hvis den dato, på hvilken aktier eller depotbeviser handles for første gang på en markedsplads i Unionen, er en dato, der ligger mindst ti uger før den dato, fra hvilken forordning (EU) nr. 600/2014 anvendes

b) senest den dato, fra hvilken forordning (EU) nr. 600/2014 anvendes, hvis den dato, på hvilken aktier eller depotbeviser handles for første gang på en markedsplads i Unionen, er en dato, der ligger inden for den periode, der begynder ti uger før den dato, fra hvilken forordning (EU) nr. 600/2014 anvendes, og ender dagen før den dato, fra hvilken forordning (EU) nr. 600/2014 anvendes.

2.  De i stk. 1, litra a), omhandlede beregninger skal foretages som følger:

a) Hvis den dato, på hvilken aktier eller depotbeviser handles for første gang på en markedsplads i Unionen, er en dato, der ligger mindst 16 uger før den dato, fra hvilken forordning (EU) nr. 600/2014 anvendes, baseres beregningen på data, der foreligger for en referenceperiode på 40 uger, der begynder 52 uger før den dato, fra hvilken forordning (EU) nr. 600/2014 anvendes.

b) Hvis den dato, på hvilken aktier eller depotbeviser handles for første gang på en markedsplads i Unionen, er en dato, der falder inden for den periode, der begynder 16 uger før den dato, fra hvilken forordning (EU) nr. 600/2014 anvendes, og ender 10 uger før den dato, fra hvilken forordning (EU) nr. 600/2014 anvendes, baseres beregningen på data, der foreligger for den første fireugers handelsperiode for det finansielle instrument.

c) Hvis den dato, på hvilken aktier eller depotbeviser handles for første gang på en markedsplads i Unionen, er en dato, der falder inden for den periode, der begynder 10 uger før den dato, fra hvilken forordning (EU) nr. 600/2014 anvendes, og ender dagen før den dato, fra hvilken forordning (EU) nr. 600/2014 anvendes, baseres beregningen på aktiens eller depotbevisets handelshistorik eller handelshistorikken for andre finansielle instrumenter, der anses for at have egenskaber, der svarer til de pågældende aktiers eller depotbevisers egenskaber.

3.  Kursspringene for det likviditetsbånd, der svarer til det offentliggjorte gennemsnitlige daglige antal transaktioner, jf. stk. 1, anvendes indtil den 1. april i det år, der følger efter den dato, fra hvilken forordning (EU) nr. 600/2014 anvendes. I denne periode skal de kompetente myndigheder sikre, at kursspringene for finansielle instrumenter som omhandlet i stk. 2, litra b) og c), og for hvilke de er den kompetente myndighed, ikke bidrager til ureglementerede handelsvilkår. Hvis en kompetent myndighed konstaterer en risiko for markedernes reglementerede funktion som følge af sådanne kursspring, skal den fastlægge og offentliggøre et ajourført gennemsnitligt dagligt antal transaktioner for de relevante finansielle instrumenter som reaktion på denne risiko. Den kompetente myndighed skal gøre dette på grundlag af en længere og mere omfattende handelshistorik for disse instrumenter. Markedspladser skal straks anvende det likviditetsbånd, der svarer til det ajourførte gennemsnitlige daglige antal transaktioner. Dette skal de gøre indtil den 1. april i det år, der følger efter den dato, fra hvilken forordning (EU) nr. 600/2014 finder anvendelse, eller indtil en eventuel ny offentliggørelse fra den kompetente myndigheds side i henhold til dette stykke.

Artikel 6

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 3. januar 2018.

Artikel 5 anvendes dog fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.




BILAG

Tabel over kursspring



 

Likviditetsbånd

Prisintervaller

0 ≤ gennemsnitligt dagligt antal transaktioner < 10

10 ≤ gennemsnitligt dagligt antal transaktioner < 80

80 ≤ gennemsnitligt dagligt antal transaktioner < 600

600 ≤ gennemsnitligt dagligt antal transaktioner < 2 000

2 000 ≤ gennemsnitligt dagligt antal transaktioner < 9 000

9 000 ≤ gennemsnitligt dagligt antal transaktioner

0 ≤ pris < 0,1

0,0005

0,0002

0,0001

0,0001

0,0001

0,0001

0,1 ≤ pris < 0,2

0,001

0,0005

0,0002

0,0001

0,0001

0,0001

0,2 ≤ pris < 0,5

0,002

0,001

0,0005

0,0002

0,0001

0,0001

0,5 ≤ pris < 1

0,005

0,002

0,001

0,0005

0,0002

0,0001

1 ≤ pris < 2

0,01

0,005

0,002

0,001

0,0005

0,0002

2 ≤ pris < 5

0,02

0,01

0,005

0,002

0,001

0,0005

5 ≤ pris < 10

0,05

0,02

0,01

0,005

0,002

0,001

10 ≤ pris < 20

0,1

0,05

0,02

0,01

0,005

0,002

20 ≤ pris < 50

0,2

0,1

0,05

0,02

0,01

0,005

50 ≤ pris < 100

0,5

0,2

0,1

0,05

0,02

0,01

100 ≤ pris < 200

1

0,5

0,2

0,1

0,05

0,02

200 ≤ pris < 500

2

1

0,5

0,2

0,1

0,05

500 ≤ pris < 1 000

5

2

1

0,5

0,2

0,1

1 000 ≤ pris < 2 000

10

5

2

1

0,5

0,2

2 000 ≤ pris < 5 000

20

10

5

2

1

0,5

5 000 ≤ pris < 10 000

50

20

10

5

2

1

10 000 ≤ pris < 20 000

100

50

20

10

5

2

20 000 ≤ pris < 50 000

200

100

50

20

10

5

50 000 ≤ pris

500

200

100

50

20

10



( 1 ) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/587 af 14. juli 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 om markeder for finansielle instrumenter for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for gennemsigtighedskrav for markedspladser og investeringsselskaber med hensyn til aktier, depotbeviser, exchange-traded funds, certifikater og andre lignende finansielle instrumenter og kravet om, at transaktioner i visse aktier skal gennemføres via en markedsplads eller en systematisk internalisator (se side 387 i denne EUT).

( 2 ) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/590 af 28. juli 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for indberetning af transaktioner til kompetente myndigheder (se side 449 i denne EUT).