02016L1629 — DA — 01.01.2022 — 004.001

Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2016/1629

af 14. september 2016

om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer til sejlads på indre vandveje, om ændring af direktiv 2009/100/EF og om ophævelse af direktiv 2006/87/EF

(EUT L 252 af 16.9.2016, s. 118)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

KOMMISSIONENS DELEGEREDE DIREKTIV (EU) 2018/970 af 18. april 2018

  L 174

15

10.7.2018

 M2

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2019/1668 af 26. juni 2019

  L 256

1

7.10.2019

►M3

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/1308 af 28. april 2021

  L 284

1

9.8.2021


Berigtiget ved:

►C1

Berigtigelse, EUT L 181, 5.7.2019, s.  123 (2016/1629)



▼B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2016/1629

af 14. september 2016

om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer til sejlads på indre vandveje, om ændring af direktiv 2009/100/EF og om ophævelse af direktiv 2006/87/EF



KAPITEL 1

ANVENDELSESOMRÅDE, DEFINITIONER OG VANDVEJSZONER

Artikel 1

Genstand

Ved dette direktiv fastsættes:

a) 

de tekniske forskrifter, der er nødvendige for at garantere sikkerheden for flydende strukturer til sejlads på indre vandveje, jf. artikel 4, og

b) 

klassifikationen af disse indre vandveje.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.  

Dette direktiv finder anvendelse på følgende flydende strukturer:

a) 

fartøjer med en længde (L) på 20 meter eller derover

b) 

fartøjer, for hvilke produktet af længde (L), bredde (B) og dybgang (T) er 100 kubikmeter eller derover

c) 

slæbebåde og skubbebåde, der er bestemt til at slæbe eller skubbe ethvert af de i litra a) og b) omhandlede flydende strukturer eller flydende materiel eller til at danne parformation med sådanne flydende strukturer eller flydende materiel

d) 

passagerfartøjer

e) 

flydende materiel.

2.  

Dette direktiv finder ikke anvendelse på:

a) 

færger

b) 

flådefartøjer

c) 

søgående skibe, herunder søgående slæbebåde og skubbebåde, som

i) 

sejler eller er stationeret i tidevandsområder, eller

ii) 

midlertidig sejler på indre vandveje,

forudsat at de som minimum er forsynet med:

— 
et certifikat, som attesterer overensstemmelse med den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen fra 1974 (SOLAS-konventionen), eller tilsvarende certifikat, et certifikat, som attesterer overensstemmelse med den internationale konvention om lastelinjer fra 1966, eller tilsvarende, og et internationalt certifikat vedrørende forebyggelse af olieforurening (IOPP-certifikat), som attesterer overensstemmelse med den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973/1978 (MARPOL-konventionen)
— 
for så vidt angår søgående skibe, der ikke er omfattet af SOLAS-konventionen, den internationale konvention om lastelinjer fra 1966 eller MARPOL-konventionen, de relevante certifikater og de fribordmærker, der kræves i henhold til lovgivningen i deres respektive flagstat
— 
for så vidt angår passagerfartøjer, der ikke er omfattet af en af de i første led omhandlede konventioner, et certifikat vedrørende sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe udstedt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/45/EF ( 1 ), eller
— 
for så vidt angår fritidsfartøjer, som ikke er omfattet af en af de i første led omhandlede konventioner, et certifikat fra fartøjets flagstat, der dokumenterer et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau.

Artikel 3

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a)

»flydende struktur« : et fartøj eller flydende materiel

b)

»fartøj« : et fartøj til sejlads på indre vandveje eller et søgående skib

c)

»fartøj til sejlads på indre vandveje« : et fartøj, som alene eller hovedsagelig er beregnet til sejlads på indre vandveje

d)

»slæbebåd« : et fartøj, der er specialbygget til at udføre slæbning

e)

»skubbebåd« : et fartøj, der er specialbygget til at fremdrive en konvoj, der skubbes

f)

»passagerfartøj« : et fartøj til endagsudflugter eller et fartøj med kahytter, der er bygget og udstyret til transport af flere end 12 passagerer

g)

»flydende materiel« : et flydende anlæg, der bærer arbejdsmaskiner som f.eks. kraner, uddybningsmateriel, rambukke eller elevatorer

h)

»flydende indretning« : ethvert flydende anlæg, som ikke normalt er beregnet til at blive flyttet, som f.eks. en badeanstalt, en dok, en landgangsbro eller et bådehus

i)

»flydende genstand« : en flåde eller anden struktur, genstand eller kombination, der kan sejle, men som ikke er et fartøj eller flydende materiel eller indretning

j)

»fritidsfartøj« : et fartøj, bortset fra et passagerfartøj, som anvendes til sport eller fritidssejlads

k)

»højhastighedsfartøj« : et motorfartøj, der kan nå op på hastigheder på over 40 km/h gennem vandet

l)

»vandfortrængning« : fartøjets neddykkede rumfang i kubikmeter

m)

»længde (L)« : skrogets maksimale længde i meter uden ror og bovspryd

n)

»bredde (B)« : skrogets maksimale bredde i meter målt til yderkanten af skrogets yderklædning (uden skovlhjul, fenderbælter o.l.)

o)

»dybgang (T)« : den lodrette afstand i meter mellem skrogets laveste punkt, ikke medregnet kølen og andre fastgjorte anordninger, og den dybeste lastevandlinje

p)

»indbyrdes forbundne vandveje« : vandveje i en medlemsstat, der via indre vandveje, som kan besejles i henhold til national eller international ret af flydende strukturer, der falder inden for anvendelsesområdet for dette direktiv, er forbundet med indre vandveje i en anden medlemsstat.

Artikel 4

Klassifikation af indre vandveje

1.  

I dette direktiv klassificeres Unionens indre vandveje således:

a) 

Zone 1, 2, 3 og 4:

i) 

zone 1 og 2: de vandveje, som er anført i bilag I, kapitel 1

ii) 

zone 3: de vandveje, som er anført i bilag I, kapitel 2

iii) 

zone 4: alle øvrige indre vandveje, som i henhold til national ret kan besejles af flydende strukturer, der falder inden for anvendelsesområdet for dette direktiv.

b) 

Zone R: de vandveje, jf. litra a), for hvilke der skal udstedes certifikater i henhold til artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen, sådan som denne artikel er affattet den 6. oktober 2016.

2.  
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 vedrørende ændringer af bilag I med henblik på at ændre klassifikationen af en vandvej, herunder at tilføje vandveje og lade vandveje udgå. Sådanne ændringer til bilag I kan kun foretages på anmodning af den berørte medlemsstat for vandveje på dens område.



KAPITEL 2

SEJLADSCERTIFIKATER

Artikel 5

Overholdelse af tekniske og sikkerhedsmæssige forskrifter

1.  
Medlemsstaterne sikrer, at flydende strukturer, jf. artikel 2, stk. 1, som sejler på Unionens indre vandveje, jf. artikel 4, fremstilles og vedligeholdes i overensstemmelse med forskrifterne i dette direktiv.
2.  
Efterlevelse af stk. 1 skal attesteres ved hjælp af et certifikat udstedt i overensstemmelse med dette direktiv.

Artikel 6

EU-certifikater for sejlads på indre vandveje

1.  
EU-certifikater for sejlads på indre vandveje udstedes af medlemsstaternes kompetente myndigheder i overensstemmelse med dette direktiv. Medlemsstaterne kontrollerer i forbindelse med udstedelsen af et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje, at et gyldigt certifikat, jf. artikel 7, ikke allerede er blevet udstedt til den pågældende flydende struktur.
2.  
Et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje udfærdiges efter modellen i bilag II.
3.  
Hver medlemsstat udfærdiger en fortegnelse over de kompetente myndigheder, der udsteder EU-certifikater for sejlads på indre vandveje, og underretter Kommissionen herom, herunder om ændringer til fortegnelsen. Kommissionen fører en ajourført fortegnelse over kompetente myndigheder på et passende websted.
4.  
Et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje udstedes til en flydende struktur efter en teknisk inspektion, som foretages, inden den flydende struktur tages i brug, og som skal sikre, at den flydende struktur overholder de tekniske forskrifter, der er omhandlet i bilag II og V.
5.  
Det kontrolleres i givet fald, om den flydende struktur overholder de i artikel 23, stk. 1 og 2, omhandlede supplerende forskrifter, enten ved de tekniske inspektioner, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 4 og artikel 29, eller ved en teknisk inspektion, som foretages på anmodning af den flydende strukturs ejer eller dennes repræsentant.
6.  
Procedurerne for indgivelse af en anmodning om inspektion og for fastsættelse af sted og dato for inspektionen henhører under beføjelserne for de kompetente myndigheder, som udsteder EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje. Den kompetente myndighed fastsætter, hvilke dokumenter der skal forelægges. Proceduren skal gennemføres på en sådan måde, at det sikres, at inspektionen kan finde sted inden for en rimelig tidsfrist efter indgivelse af anmodningen.
7.  
De kompetente myndigheder i medlemsstaterne udsteder på anmodning af ejeren eller dennes repræsentant et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje for en flydende struktur, der ikke er omfattet af dette direktiv, hvis denne flydende struktur overholder forskrifterne i dette direktiv.

Artikel 7

Forpligtelse til at medføre et certifikat

Flydende strukturer, som benyttes på Unionens indre vandveje, jf. artikel 4, skal medføre følgende originaldokumenter:

a) 

ved benyttelse på indre vandveje i zone R enten:

— 
et certifikat, som er udstedt i henhold til artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen, eller
— 
et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje, som attesterer, at den flydende struktur, hvis det er relevant i henhold til overgangsbestemmelserne efter bilag II til dette direktiv for flydende strukturer, der sejler på Rhinen (zone R), fuldt ud overholder de tekniske forskrifter omhandlet i bilag II og V til dette direktiv, for hvilke der i overensstemmelse med de gældende regler og procedurer er fastslået ækvivalens med de tekniske forskrifter i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen
b) 

ved sejlads på andre vandveje, et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje eller et certifikat, der er udstedt i henhold til artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen, herunder, hvis det er relevant, eventuelle supplerende EU-certifikater for sejlads på indre vandveje i overensstemmelse med dette direktivs artikel 8.

Artikel 8

Supplerende EU-certifikater for sejlads på indre vandveje

1.  
Flydende strukturer, der medfører et gyldigt EU-certifikat for sejlads på indre vandveje eller et certifikat, der er udstedt i henhold til artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen, skal have et supplerende EU-certifikat for sejlads på indre vandveje i overensstemmelse med dette direktivs artikel 23.
2.  
Det supplerende EU-certifikat for sejlads på indre vandveje udfærdiges efter modellen i bilag II og udstedes af de kompetente myndigheder på de betingelser, der er fastsat for de pågældende vandveje.

Artikel 9

Foreløbige EU-certifikater for sejlads på indre vandveje

1.  

De kompetente myndigheder i medlemsstaterne kan udstede et foreløbigt EU-certifikat for sejlads på indre vandveje til:

a) 

flydende strukturer, der skal sejle til et bestemt sted med tilladelse fra den kompetente myndighed for at opnå et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje

b) 

flydende strukturer, for hvilke EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje er bortkommet, beskadiget eller midlertidig inddraget i et af de tilfælde, der er omhandlet i artikel 13 og 15 eller i bilag II og V

c) 

flydende strukturer, hvis EU-certifikat for sejlads på indre farvande udfærdiges efter inspektion med positivt resultat

d) 

flydende strukturer, der ikke opfylder alle betingelser for opnåelse af et EU-certifikat for sejlads på indre farvande i overensstemmelse med bilag II og V

e) 

flydende strukturer, som er så beskadigede, at de ikke længere er i overensstemmelse med deres EU-certifikat for sejlads på indre farvande

f) 

flydende indretninger eller flydende genstande i tilfælde, hvor de myndigheder, der har ansvaret for særtransporter, har givet tilladelse til udførelse af en særtransport betinget af, at der er opnået et sådan foreløbigt EU-certifikat for sejlads på indre vandveje, jf. medlemsstaternes gældende søfartsregler

g) 

flydende strukturer, som er omfattet af en undtagelse fra bilag II og V i overensstemmelse med dette direktivs artikel 25 og 26, indtil de relevante gennemførelsesretsakter er vedtaget.

2.  
Det foreløbige EU-certifikat for sejlads på indre vandveje udfærdiges kun, når den flydende strukturs, flydende indretnings eller flydende genstands sødygtighed synes at være sikret på tilfredsstillende vis. Det udfærdiges efter modellen i bilag II.
3.  

Det foreløbige EU-certifikat for sejlads på indre vandveje skal omfatte de betingelser, som den kompetente myndighed anser for nødvendige, og skal være gyldigt:

a) 

i de i stk. 1, litra a), d), e) og f), omhandlede tilfælde for én bestemt tur, som skal finde sted inden for en passende frist, der ikke må overstige en måned

b) 

i de i stk. 1, litra b) og c), omhandlede tilfælde for et passende tidsrum

c) 

i de i stk. 1, litra g), omhandlede tilfælde for seks måneder; det foreløbige EU-certifikat for sejlads på indre vandveje kan forlænges med seks måneder ad gangen, indtil den respektive gennemførelsesretsakt er vedtaget.

Artikel 10

Gyldighed af EU-certifikater for sejlads på indre vandveje

1.  

For EU-certifikater for sejlads på indre vandveje, som udstedes til nybyggede flydende strukturer, fastsætter den kompetente myndighed gyldighedsperioden, som ikke må overstige:

a) 

fem år for passagerfartøjer og højhastighedsfartøjer

b) 

ti år for alle andre flydende strukturer.

Gyldighedsperioden skal være anført på EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje.

2.  
For flydende strukturer, som allerede er i drift før den tekniske inspektion foretages, fastsætter den kompetente myndighed gyldighedsperioden for EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje i det enkelte tilfælde på grundlag af resultaterne af inspektionen. Gyldighedsperioden må dog ikke overskride de frister, der er fastsat i stk. 1.

Artikel 11

Undtagelsesvis forlængelse af gyldighedsperioden for EU-certifikater for sejlads på indre vandveje

Gyldighedsperioden for EU-certifikater for sejlads på indre vandveje kan i overensstemmelse med bilag II og V undtagelsesvist forlænges i højst seks måneder af den kompetente myndighed, der udstedte eller fornyede det, uden teknisk inspektion. En sådan forlængelse anføres på certifikatet.

Artikel 12

Fornyelse af EU-certifikater for sejlads på indre vandveje

1.  
Et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje fornys ved udløbet af gyldighedsperioden på de betingelser, der er fastsat i artikel 6, efter en teknisk inspektion, som skal kontrollere, om den flydende struktur overholder de tekniske forskrifter, der er omhandlet i bilag II og V. EU-certifikater for sejlads på indre vandveje kan fornys af enhver kompetent myndighed, som Kommissionen er blevet underrettet om i henhold til artikel 6, stk. 3.
2.  
Når EU-certifikater for sejlads på indre vandveje fornys, finder overgangsbestemmelserne i bilag II anvendelse på flydende strukturer på de i nævnte bilag anførte betingelser.

Artikel 13

Udskiftning af EU-certifikater for sejlads på indre vandveje

Hver medlemsstat fastsætter betingelserne for udstedelse af et nyt certifikat i tilfælde, hvor et gyldigt EU-certifikat for sejlads på indre vandveje er bortkommet eller beskadiget. Efter disse betingelser kræves, at den flydende struktur, der anmoder om udskiftning, i tilfælde af bortkomst forelægger en erklæring om certifikatets bortkomst og i tilfælde af beskadigelse returnerer det beskadigede certifikat. Det skal fremgå af udskiftningscertifikatet, at det er et duplikat.

Artikel 14

Væsentlige ændringer eller væsentlige reparationer af flydende strukturer

I tilfælde af væsentlige ændringer eller væsentlige reparationer, som berører en flydende strukturs overensstemmelse med de i bilag II og V omhandlede tekniske forskrifter, for så vidt angår dens soliditet, sejl- eller manøvreegenskaber eller særlige karakteristika, skal den flydende struktur underkastes teknisk inspektion i henhold til artikel 6 inden videre sejlads.

Efter denne inspektion ændres det eksisterende EU-certifikat for sejlads på indre vandveje, så det afspejler den flydende strukturs ændrede tekniske specifikationer, eller dette certifikat inddrages, og et nyt udstedes. Såfremt det nye certifikat udstedes i en anden medlemsstat end den, hvor det oprindelige certifikat blev udstedt eller fornyet, skal den kompetente myndighed, der har udstedt eller fornyet certifikatet, underrettes herom inden for 30 dage efter udstedelsen af det nye certifikat.

Artikel 15

Afslag på udstedelse eller fornyelse og inddragelse af EU-certifikater for sejlads på indre vandveje

1.  
Enhver beslutning om ikke at udstede eller forny et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje skal begrundes. Den flydende strukturs ejer eller dennes repræsentant underrettes herom og oplyses om klageadgang og frister gældende i den pågældende medlemsstat.
2.  
Ethvert EU-certifikat for sejlads på indre vandveje kan inddrages af den kompetente myndighed, der har udstedt eller fornyet det, hvis den flydende struktur ikke længere overholder de tekniske forskrifter, der er fastsat i dets certifikat.

Artikel 16

Anerkendelse af sejladscertifikater for flydende strukturer fra tredjelande

Indtil aftaler mellem Unionen og tredjelande om gensidig anerkendelse af sejladscertifikater træder i kraft, kan de kompetente myndigheder i en medlemsstat anerkende sejladscertifikater for flydende strukturer fra tredjelande med hensyn til sejlads på den pågældende medlemsstats område.

Artikel 17

Certifikatregistre

Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder fører et register om alle de certifikater, som de har udstedt eller fornyet i henhold til artikel 6, 8, 9 og 12. Dette register skal omfatte oplysningerne i certifikatmodellen i bilag II.



KAPITEL 3

FARTØJSIDENTIFIKATION, INSPEKTIONER OG ÆNDREDE TEKNISKE FORSKRIFTER

Artikel 18

Enkelt europæisk fartøjsidentifikationsnummer

1.  
Medlemsstaterne sikrer, at hver flydende struktur tildeles et enkelt europæisk fartøjsidentifikationsnummer (ENI), i overensstemmelse med bilag II og V.
2.  
Hver flydende struktur skal kun have ét ENI-nummer, som forbliver uændret i hele dens levetid.
3.  
Ved udstedelsen af et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje anfører den kompetente myndighed ENI herpå.
4.  
Hver medlemsstat udfærdiger en fortegnelse over de kompetente myndigheder med ansvar for tildeling af ENI, og underretter Kommissionen herom, samt om ændringer til fortegnelsen. Kommissionen fører en ajourført fortegnelse over kompetente myndigheder på et passende websted.

Artikel 19

Europæisk skrogdatabase

1.  
Kommissionen fører den europæiske skrogdatabase for at støtte administrative foranstaltninger til at opretholde sikkerheden og lette navigationen og sikre anvendelsen af dette direktiv.

Enhver behandling af personoplysninger i medlemsstaterne skal foretages i overensstemmelse med EU-retten om beskyttelse af personoplysninger, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 ( 2 ).

Enhver behandling af personoplysninger i Kommissionen skal foretages i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 ( 3 ).

2.  

Medlemsstaterne sikrer for hver flydende struktur, at de kompetente myndigheder straks indfører følgende i den europæiske skrogdatabase:

a) 

oplysninger, der identificerer og beskriver den flydende struktur, i overensstemmelse med dette direktiv

b) 

oplysninger vedrørende udstedte, fornyede, erstattede og inddragede certifikater samt den kompetente myndighed, som udsteder certifikatet, i overensstemmelse med dette direktiv

c) 

en digital kopi af samtlige certifikater, som de kompetente myndigheder har udstedt i overensstemmelse med dette direktiv

d) 

oplysninger om eventuelle afviste eller ikkefærdigbehandlede certifikatansøgninger i overensstemmelse med dette direktiv, og

e) 

eventuelle ændringer til de oplysninger, der er omhandlet i litra a)-d).

3.  

De i stk. 2 omhandlede oplysninger kan behandles af kompetente myndigheder i medlemsstater, kontraherende parter i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen og tredjelande, der er blevet overdraget opgaver i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv og af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/44/EF ( 4 ) med henblik på:

a) 

at anvende nærværende direktiv og direktiv 2005/44/EF

b) 

at sikre trafikken på vandvejene og infrastrukturforvaltning

c) 

at opretholde eller håndhæve sejladssikkerheden

d) 

statistisk dataindsamling.

4.  
En medlemsstats kompetente myndighed kan videregive personoplysninger til tredjelande eller internatonale organisationer, forudsat at den kun gør dette fra sag til sag, og at kravene i forordning (EU) 2016/679, og navnlig kravene i forordningens kapitel V, er opfyldt. Medlemsstaterne sikrer, at videregivelsen er nødvendig med henblik på denne artikels stk. 3. De sikrer også, at tredjelandet eller den internationale organisation ikke videregiver oplysningerne til et andet tredjeland eller en anden international organisation uden udtrykkelig skriftlig tilladelse og opfylder de af medlemsstatens kompetente myndighed fastsatte betingelser.
5.  
Kommissionen kan fra sag til sag videregive personoplysninger til en myndighed i et tredjeland eller en international organisation eller give denne adgang til den europæiske skrogdatabase, forudsat at videregivelsen eller adgangen er nødvendig med henblik på denne artikels stk. 3, og at kravene i artikel 9 i forordning (EF) nr. 45/2001 er opfyldt. Kommissionen sikrer, at videregivelsen eller adgangen er nødvendig med henblik på nærværende artikels stk. 3. Den sikrer også, at tredjelandet eller den internationale organisation ikke videregiver oplysningerne til et andet tredjeland eller en anden international organisation uden udtrykkelig skriftlig tilladelse og opfylder de af Kommissionen fastsatte betingelser.
6.  
Den kompetente myndighed sikrer, at oplysningerne vedrørende en flydende struktur slettes fra den i stk. 1 omhandlede database, når denne flydende struktur skrottes.
7.  

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 vedrørende nærmere regler om:

a) 

oplysninger, der skal indføres i databasen af medlemsstaterne

b) 

tilladte adgangstyper under hensyntagen til kategorierne for modtagerne af oplysningerne og de i nærværende artikels stk. 3 omhandlede formål med at behandle oplysningerne

c) 

instrukser vedrørende anvendelse og drift af databasen, navnlig med hensyn til databeskyttelsesforanstaltninger, kryptering og behandling af oplysninger og databasens samkøring med registrene i artikel 17.

Artikel 20

Foretagelse af teknisk inspektion

1.  
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder, jf. stk. 3, foretager de indledende, periodiske, særlige og frivillige inspektioner, der er omhandlet i dette direktiv.
2.  
Disse kompetente myndigheder kan helt eller delvis undlade at underkaste en flydende struktur teknisk inspektion, hvis det fremgår af en gyldig attest, som er udstedt af et anerkendt klassifikationsselskab i overensstemmelse med artikel 21, at den flydende struktur helt eller delvis overholder de tekniske forskrifter, der er omhandlet i bilag II og V.
3.  
Hver medlemsstat udarbejder en fortegnelse over kompetente myndigheder, der er ansvarlige for teknisk inspektion, og underretter Kommissionen herom, herunder om eventuelle ændringer til fortegnelsen. Kommissionen fører en ajourført fortegnelse over kompetente myndigheder og inspektionsorganer på et passende websted.
4.  
Medlemsstaterne skal overholde de særlige forskrifter om inspektionsorganer og anmodning om inspektion i bilag II og V.

Artikel 21

Anerkendelse af klassifikationsselskaber

1.  
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at anerkende klassifikationsselskaber, som opfylder kriterierne i bilag VI, eller tilbagetrækker anerkendelse efter proceduren i denne artikels stk. 2 og 3. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 33, stk. 2.
2.  
En ansøgning om anerkendelse indgives til Kommissionen af den medlemsstat, hvor klassifikationsselskabet har sit hjemsted eller et datterselskab, der er bemyndiget til at udstede attester, som godtgør, at flydende strukturer overholder forskrifterne omhandlet i bilag II og V i overensstemmelse med dette direktiv. Ansøgningen skal ledsages af alle de oplysninger og al den dokumentation, der er nødvendige for at kontrollere, om anerkendelseskriterierne er opfyldt.
3.  
Enhver medlemsstat kan indgive en anmodning til Kommissionen om at tilbagetrække anerkendelsen, hvis den mener, at et klassifikationsselskab ikke længere opfylder de kriterier, der er fastsat i bilag VI. Anmodningen om tilbagetrækning skal være ledsaget af dokumentation.
4.  
De klassifikationsselskaber, der senest den 6. oktober 2016 er tildelt anerkendelse i overensstemmelse med direktiv 2006/87/EF, beholder deres anerkendelse.
5.  
Kommissionen offentliggør første gang senest den 7. oktober 2017 en fortegnelse over klassifikationsselskaber, der er anerkendt i overensstemmelse med denne artikel, på et passende websted og holder den ajour. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen eventuelle ændringer vedrørende navne eller adresser på klassifikationsselskaber, for hvilke de har ansøgt om anerkendelse.

Artikel 22

Overensstemmelseskontrol

1.  
Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder når som helst kan kontrollere, om en flydende struktur medfører et gyldigt certifikat, jf. artikel 7, og om den overholder kravene til udstedelsen af et sådant certifikat.

I tilfælde af manglende overholdelse af forskrifterne træffer de kompetente myndigheder passende foranstaltninger i overensstemmelse med denne artikels stk. 2-5. De anmoder også den flydende strukturs ejer eller dennes repræsentant om at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe situationen inden for frist, som de kompetente myndigheder fastsætter.

Den kompetente myndighed, der har udstedt det certifikat, som den flydende struktur medfører, skal underrettes om manglerne inden for syv dage efter kontrollen.

2.  
Hvis der ikke medføres et gyldigt certifikat, kan den flydende strukturs videre sejlads forbydes.
3.  
Hvis de kompetente myndigheder under kontrollen finder, at den flydende struktur udgør en åbenbar fare for de ombordværende personer, miljøet eller sejladssikkerheden, kan de forbyde den flydende strukturs videre sejlads, indtil der er taget de nødvendige skridt for at afhjælpe situationen.

Den kompetente myndighed kan også foreskrive rimelige foranstaltninger, der gør det muligt for den flydende struktur sikkert at sejle til et sted, hvor den vil blive inspiceret eller repareret, hvis det er relevant efter endt transport.

4.  
En medlemsstat, der har forbudt en flydende strukturs videre sejlads eller har meddelt den flydende strukturs ejer eller dennes repræsentant, at den agter at forbyde denne, hvis de konstaterede mangler ikke afhjælpes, underretter inden for syv dage den kompetente myndighed i den medlemsstat, der har udstedt den flydende strukturs certifikat eller senest har fornyet det, om den beslutning, som den har truffet eller agter at træffe.
5.  
Enhver beslutning om at afbryde en flydende strukturs sejlads, som træffes i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv, skal nøje begrundes. Beslutningen skal straks meddeles den berørte part, som samtidig oplyses om klageadgang i henhold til gældende ret i den pågældende medlemsstat og klagefrister herfor.

Artikel 23

Ændrede tekniske forskrifter for visse zoner

1.  
Medlemsstaterne kan, hvis det er relevant, med forbehold af forskrifterne i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen vedtage tekniske forskrifter ud over de forskrifter, der er omhandlet i bilag II og V, for flydende strukturer, der benyttes på indre vandveje i zone 1 og 2 på deres område. Sådanne supplerende forskrifter må kun omfatte de elementer, der er anført i bilag III.
2.  
En medlemsstat kan for passagerfartøjer, der sejler på dens ikkeforbundne indre vandveje i zone 3, opretholde tekniske forskrifter ud over de forskrifter, der er omhandlet i bilag II og V. Sådanne supplerende forskrifter må kun omfatte de elementer, der er anført i bilag III.
3.  
Hvis anvendelse af de overgangsbestemmelserne, der er omhandlet i bilag II, ville medføre lempelse af de eksisterende nationale sikkerhedsstandarder, kan en medlemsstat undlade at anvende disse overgangsbestemmelser for passagerfartøjer, der sejler på dens ikkeforbundne indre vandveje. Under sådanne omstændigheder kan den pågældende medlemsstat kræve, at disse passagerfartøjer, der sejler på dens ikkeforbundne indre vandveje, fra den 30. december 2008 fuldt ud overholder de tekniske forskrifter, der er omhandlet i bilag II og V.
4.  
Medlemsstaterne kan tillade delvis anvendelse af de tekniske forskrifter eller fastsætte tekniske forskrifter, som er mindre strenge end dem, der er omhandlet i bilag II og V, for så vidt angår flydende strukturer, som udelukkende benyttes på vandveje i zone 3 og 4 på deres område. De mindre strenge tekniske forskrifter eller en delvis anvendelse af de tekniske forskrifter må kun omfatte de elementer, der er anført i bilag IV.
5.  
Hvis en medlemsstat anvender denne artikels stk. 1, 2, 3 eller 4, underretter den Kommissionen herom senest seks måneder før den planlagte anvendelsesdato. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

I de i denne artikels stk. 1 og 2 omhandlede tilfælde vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter med henblik på at godkende de supplerende tekniske forskrifter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 33, stk. 2.

6.  
Overholdelse af ændrede tekniske forskrifter i overensstemmelse med stk. 1, 2, 3 og 4 skal anføres på EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje eller på det supplerende EU-certifikat for sejlads på indre vandveje.

Artikel 24

Undtagelser for visse kategorier af flydende strukturer

1.  

Samtidig med at der opretholdes et tilstrækkelig højt sikkerhedsniveau, kan medlemsstaterne tillade undtagelser fra hele eller dele af dette direktiv for:

a) 

flydende strukturer, der sejler på ikkeforbundne indre vandveje

b) 

flydende strukturer med en dødvægt på højst 350 ton eller flydende strukturer, der ikke er bestemt til godstransport, med en vandfortrængning på under 100 kubikmeter, der er køllagt inden den 1. januar 1950, og som udelukkende benyttes på en medlemsstats område.

2.  
Uden at det berører den reviderede konvention om sejlads på Rhinen, kan medlemsstater for sejlads på deres område tillade undtagelser fra dette direktiv for flydende strukturer, som benyttes på begrænsede strækninger af lokal interesse eller i havneområder. Undtagelserne og de strækninger eller de områder, for hvilke de finder anvendelse, anføres i den flydende strukturs certifikat.
3.  
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de undtagelser, der er givet tilladelse til i overensstemmelse med stk. 1 og 2. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 25

Anvendelse af nye teknologier og undtagelser for specifikke flydende strukturer

1.  

For at tilskynde til innovation og anvendelse af nye teknologier i forbindelse med sejlads på indre vandveje tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter om undtagelser eller anerkendelse af ækvivalens af tekniske specifikationer for en specifik flydende struktur med hensyn til:

a) 

udstedelse af et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje, der anerkender anvendelse eller tilstedeværelse om bord på en flydende struktur af andre materialer eller anlæg eller andet udstyr eller anvendelse af en anden udformning eller et andet design end dem, der er anført i bilag II og V, forudsat at der sikres et ækvivalent sikkerhedsniveau

b) 

udstedelse af et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje for en begrænset periode med henblik på afprøvning med nye tekniske specifikationer, som afviger fra forskrifterne i bilag II og V, forudsat at der sikres et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 33, stk. 2.

2.  
En medlemsstats kompetente myndigheder angiver de undtagelser og de anerkendelser af ækvivalenser, der er omhandlet i stk. 1, i EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje.

Artikel 26

Usædvanlige vanskeligheder

1.  
Efter udløbet af overgangsbestemmelser for de tekniske forskrifter, der er fastsat i bilag II, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter om undtagelser fra de tekniske forskrifter, der er fastsat i nævnte bilag, og som var omfattet af nævnte overgangsbestemmelser, hvis disse forskrifter er teknisk vanskelige at anvende eller kan medføre urimelige omkostninger.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 33, stk. 2.

2.  
En medlemsstats kompetente myndigheder angiver de undtagelser, der er omhandlet i stk. 1, i EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje.

Artikel 27

Register over typegodkendt udstyr

Kommissionen offentliggør et register over udstyr, der er typegodkendt i overensstemmelse med bilag II og V, på et passende websted.



KAPITEL 4

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 28

Overgangsbestemmelser vedrørende anvendelse af dokumenter

▼C1

Dokumenter, der er omfattet af dette direktiv og udstedt af medlemsstaternes kompetente myndigheder i henhold til direktiv 2006/87/EF før den 6. oktober 2018, er gyldige indtil deres udløbsdato.

▼B

Artikel 29

Flydende strukturer, som ikke er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 82/714/EØF

1.  
EU-certifikat for sejlads på indre vandveje udstedes til flydende strukturer, som ikke er omfattet af anvendelsesområdet for Rådets direktiv 82/714/EØF ( 5 ), men som er omfattet af nærværende direktiv i henhold til nærværende direktivs artikel 2, stk. 1, efter en teknisk inspektion for at kontrollere, om den pågældende flydende struktur overholder de tekniske forskrifter, der er omhandlet i bilag II og V til nærværende direktiv. Den tekniske inspektion skal foretages, når den flydende strukturs nuværende certifikat udløber, og under alle omstændigheder senest den 30. december 2018.
2.  
Enhver manglende overholdelse af de tekniske forskrifter, der er omhandlet i bilag II og V, skal angives i EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje. Forudsat at de kompetente myndigheder finder, at disse mangler ikke udgør en åbenbar fare, kan den i denne artikels stk. 1 omhandlede flydende struktur fortsætte driften, indtil de komponenter eller områder af den flydende struktur, der ifølge certifikatet ikke overholder disse forskrifter, udskiftes eller ændres, hvorefter komponenterne eller områderne skal overholde de tekniske forskrifter, der er omhandlet i bilag II og V.
3.  
Udskiftning af eksisterende dele med identiske dele eller dele med en tilsvarende teknologi og konstruktion som led i rutinemæssig reparation og vedligeholdelse anses ikke for en udskiftning eller ændring i henhold til stk. 2.
4.  
Åbenbar fare i henhold til denne artikels stk. 2 anses navnlig at foreligge, når forskrifterne vedrørende soliditet, sejl- eller manøvreegenskaber eller særlige karakteristika i overensstemmelse med de tekniske forskrifter, der er omhandlet i bilag II og V, er berørt. Undtagelser, der er anført i de tekniske forskrifter, som er omhandlet i bilag II og V, betragtes ikke som mangler, der udgør en åbenbar fare.

Artikel 30

Overgangsbestemmelser vedrørende midlertidige forskrifter i henhold til direktiv 2006/87/EF

Midlertidige forskrifter, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 1.06 i bilag II til direktiv 2006/87/EF, er gyldige, indtil de udløber.

Artikel 31

Tilpasning af bilagene

1.  
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 med henblik på tilpasning af bilag II for straks at ajourføre henvisningen til den seneste version af ES-TRIN-standarden og fastsætte datoen for dens anvendelse.
2.  
Uanset stk. 1, når det er behørigt begrundet i en egnet analyse og i fraværet af relevante og ajourførte internationale standarder til sikring af sejladssikkerheden, eller hvis ændringer i beslutningsprocessen i CESNI kan kompromittere Unionens interesser, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 om ændring af bilag II for at tilvejebringe tilstrækkelige tekniske forskrifter.
3.  
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 vedrørende tilpasninger af bilag III og IV til de videnskabelige og tekniske fremskridt.
4.  
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 vedrørende tilpasninger af bilag V for at ajourføre og strømline administrative bestemmelser.
5.  
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 vedrørende tilpasninger af bilag VI for at ændre kriterierne for anerkendelse af klassifikationsselskaber for at sikre sejladssikkerheden.
6.  
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 med henblik på at ajourføre henvisningerne i dette direktiv til visse bestemmelser i bilag II og V for at tage hensyn til ændringer af disse bilag.

Artikel 32

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastsatte betingelser.
2.  
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, 19 og 31, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 6. oktober 2016. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3.  
Den i artikel 4, 19 og 31 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning fra dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4.  
Inden vedtagelse af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5.  
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6.  
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, 19 og 31 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 33

Udvalgsprocedure

1.  
Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 7 i Rådets direktiv 91/672/EØF ( 6 ) (i det følgende benævnt »udvalget«). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2.  
Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Når udvalgets udtalelse indhentes efter en skriftlig procedure, afsluttes proceduren uden noget resultat, hvis formanden for udvalget træffer beslutning herom inden for tidsfristen for afgivelse af udtalelsen.

Artikel 34

Revision

Kommissionen forelægger inden den 7. oktober 2021 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om revision af effektiviteten af de foranstaltninger, der er indført ved dette direktiv, navnlig med hensyn til harmonisering af tekniske forskrifter og udvikling af tekniske standarder for sejlads på indre vandveje. Rapporten skal ligeledes indeholde en revision af mekanismerne for samarbejde med internationale organisationer, der er kompetente med hensyn til sejlads på indre vandveje. Rapporten skal, hvis det er relevant, ledsages af et lovgivningsforslag om yderligere strømlining af samarbejdet om og samordningen af fastsættelsen af standarder, der kan henvises til i EU-retsakter. Kommissionen forelægger en lignende rapport efter en væsentlig udvikling inden for sejlads på indre vandveje.

Artikel 35

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af dette direktiv, og træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at sanktionerne gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Artikel 36

Ændring af direktiv 2009/100/EF

I direktiv 2009/100/EF foretages følgende ændringer:

1) 

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

Dette direktiv finder anvendelse på fartøjer, der benyttes til godstransport på indre vandveje, og som har en samlet dødvægt på 20 tons eller derover og:

a) 

har en længde på mindre end 20 meter, og

b) 

for hvilke produktet af længde (L), bredde (B) og dybgang (T) er mindre end 100 kubikmeter.

Dette direktiv berører ikke reglementet for inspektion af fartøjer på Rhinen og den europæiske konvention om international transport af farligt gods ad indre vandveje (ADN).«

2) 

Artikel 3 ændres således:

a) 

Stk. 4 affattes således:

»4.  
Medlemsstaterne kan kræve, at fartøjer, der transporterer farlige stoffer som omhandlet i ADN, skal overholde de i nævnte konvention fastsatte krav. Medlemsstaterne kan som bevis herfor stille krav om fremlæggelse af den i konventionen fastsatte tilladelse.«
b) 

Stk. 5, andet afsnit, affattes således:

»Særlige betingelser for transport af farligt gods anses på alle indre vandveje inden for Fællesskabet for at være opfyldt, såfremt fartøjerne opfylder kravene i ADN. Den i stk. 4 omhandlede tilladelse kan være bevis for, at disse betingelser er opfyldt.«

Artikel 37

Gennemførelse

1.  
Medlemsstater sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest og med virkning fra den 7. oktober 2018, jf. dog artikel 40. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

2.  
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
3.  
En medlemsstat, som i kraft af de undtagelser, der er tilladt i henhold til artikel 24, stk. 1 og 2, ikke har flydende strukturer, som er omfattet af dette direktiv, i benyttelse på sine vandveje, er ikke forpligtet til at gennemføre kapitel 2, artikel 18, stk. 3, og artikel 20 og 21.

Artikel 38

Ophævelse

Direktiv 2006/87/EF ophæves med virkning fra den 7. oktober 2018.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag VII.

Artikel 39

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 40

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne med undtagelse af Danmark, Estland, Irland, Grækenland, Spanien, Cypern, Letland, Malta, Portugal, Slovenien og Finland.



LISTE OVER BILAG

Bilag I:

Liste over indre vandveje i Unionen, geografisk inddelt i zone 1, 2 og 3

Bilag II:

Tekniske minimumsforskrifter for flydende strukturer til sejlads på indre vandveje i zone 1, 2, 3 og 4

Bilag III:

Områder, hvor der eventuelt kan opstilles supplerende tekniske forskrifter for flydende strukturer til sejlads på indre vandveje i zone 1, 2 og ikkeforbundet 3

Bilag IV:

Områder, hvor der eventuelt kan ske lempelser i de tekniske forskrifter for flydende strukturer til sejlads på indre vandveje i zone 3 og 4

Bilag V:

Detaljerede proceduremæssige bestemmelser

Bilag VI:

Klassifikationsselskaber

Bilag VII:

Sammenligningstabel

▼M3



BILAG I

LISTE OVER INDRE VANDVEJE I UNIONEN, GEOGRAFISK INDDELT I ZONE 1, 2 OG 3

KAPITEL 1

Zone 1

Frankrig

Nedstrøms i forhold til den tværgående havgrænse i udløbene af Seinen, Loire, Gironde og Rhône.

Tyskland



Ems

Fra forbindelseslinjen mellem det tidligere fyrtårn i Greetsiel og den vestlige mole af havneindsejlingen til Eemshaven og udefter indtil 53° 30′ N og 6° 45′ E, dvs. lidt længere ude end omlastningsområdet for tørlastskibe i Alte Ems ()

(1)   

For skibe, der har hjemmehavn andetsteds, skal der tages hensyn til artikel 32 i Ems-Dollart-traktaten af 8. april 1960 (BGBl. 1963 II, s. 602).

Polen

Den del af den Pommerske Bugt, der ligger syd for forbindelseslinjen mellem Nordperd på øen Rügen og fyrtårnet i Niechorze.

Den del af Gdańsk Bugt, der ligger syd for forbindelseslinjen mellem Hel Fyr og afmærkningsbøjen ved havneindsejlingen til Baltijsk.

Sverige

Vänern, afgrænset i syd af breddegraden gennem Bastungsgrunden-sømærket

Vättern

Brofjorden — Donsö

Det område, der afgrænses af fastlandet eller grænserne for zone 2 eller 3, og af en linje fra det sydligste punkt af Grötö via det vestligste punkt af Gåsö, det nordligste punkt på Hermanö, Hermanö huvud, Vedholmen, Danholmen, centrum af Mollön, Räbbehuvud Fyr, det nedre Sankt Olov Fyr, det sydøstligste punkt af Flatholmen, Åstol Fyr, Marstrand Fyr, Sälö Fyr, det nedre Kågholmen Fyr, Tynneskär Fyr, Buskärs Knöte Fyr og det øvre fyr på Rivö til Rivö Fyr.

Nordlige Öregrundsgrepen

Det område mellem fastlandet og Gräsö, der afgrænses mod nord af breddegraden gennem fyret på Engelska grundet og mod syd af længdegraden gennem det øvre ledefyr i Öregrund.

Söderarm — Sandhamn

Det område, der afgrænses af grænsen for zone 2, og af en linje fra ledefyret på Tyvö via Söderarm Fyr, Söderarm lodshavns øvre ledefyr og Prästkobben Fyr til Korsö-sømærket.

Jungfrufjärden

Det område, der afgrænses af fastlandet eller grænsen for zone 2, og af en linje fra det vestligste punkt på Nämdö via det vestligste punkt på Mörtö-Bunsö til sømærket på Ornöhuvud.

Mysingen — Landsort

Det område, der afgrænses af grænsen for zone 2 og af en linje fra Utö Fyr via det sydligste punkt på Nåttarö, Måsknuv Fyr og Viksten Fyr til Landsort Fyr.

Landsort — Arkö

Det område, der afgrænses af fastlandet eller grænserne for zone 2 eller 3, og af en linje fra Landsort Fyr via det sydligste punkt på Enskär og Norra Kränkan Fyr til Marö kupa.

Valdemarsviken Bugt og øgruppen Gryt

Det område, der afgrænses af fastlandet eller grænsen for zone 2, og af en linje fra sømærket på Gubbö Kupa via Häradsskär Fyr og Hägerökarten Fyr til det sydligste punkt på Kvädö.

Nordlige Kalmar Sund — Västervik

Det område, der afgrænses af fastlandet, og af en linje fra Hallmare Skackel via Aleskär Fyr, Idö Fyr, Idö Stångskär Fyr, Strupö Ljungskär Fyr, position N 57 20,0 E016 48,0 og Enerumsgrunds vestlige kardinalbøje til det nordligste punkt af Öland, og af Ölands nordvestlige kyst, og i syd af breddegrad N 56 51,00.

Sydlige Kalmar Sund

Det område, der afgrænses af fastlandet, og af Öland, og i nord af en linje fra Dunö Odde på fastlandet til Beijershamn på Öland, og i syd af breddegrad N 56 15,00.

Zone 2

Tjekkiet

Den kunstige sø Lipno

Tyskland



Ems

Fra en linje tværs over Ems nær havneindsejlingen i Papenburg mellem den tidligere pumpestation i Diemen og digegennemsejlingen ved Halte til forbindelseslinjen mellem det tidligere fyrtårn i Greetsiel og den vestlige mole af havneindsejlingen i Eemshaven

Jade

Inden for forbindelseslinjen mellem fyrtårnet i Schillig og kirketårnet i Langwarden

Weser

Fra den nordvestlige ende af jernbanebroen i Bremen til en linje mellem kirketårnene i Langwarden og Cappel, herunder flodarmene Westergate, Rekumer Loch, Rechter Nebenarm og Schweiburg

Elben med Bütztflether

Süderelbe (fra 0,69 km til udmunding i Elben) Ruthenstrom (fra 3,75 km til udmunding i Elben)

Wischhafener Süderelbe (fra 8,03 km til udmunding i Elben)

Fra den nedre grænse af Hamburgs havn til forbindelseslinjen mellem Döse-sømærket og den vestlige ende af Friedrichskoogdiget (Dieksand), herunder Nebenelben samt bifloderne Este, Lühe, Schwinge, Oste, Pinnau, Krückau og Stör (for alles vedkommende fra mundingen til dæmningen)

Meldorfer Bucht

Inden for forbindelseslinjen mellem den vestlige ende af Friedrichskoogdiget (Dieksand) og det vestlige molehoved i Büsum

Eider

Fra Gieselaukanalens munding (22,64 km) til forbindelseslinjen mellem midten af fortet (Tränke) og kirketårnet i Vollerwiek

Gieselaukanalen

Fra udmundingen i Eideren til udmundingen i Nord-Ostsee-kanalen

Flensborg Fjord

Inden for forbindelseslinjen mellem Kegnæs Fyr og Birknack og nord fra den tysk-danske grænse i Flensborg Fjord

Schlei

Inden for en linje mellem molehovederne i Schleimünde

Eckernförder Bucht

Inden for en linje mellem Bocknis-Eck og den nordøstlige spids af fastlandet ved Dänisch Nienhof

Kieler Förde

Inden for en linje mellem Bülk-fyrtårnet og Laboe-marinemindesmærket

Nord-Ostsee-kanalen, herunder Audorfer See og Schirnauer See

Fra forbindelseslinjen mellem molehovederne i Brunsbüttel til en linje mellem indsejlingslysene i Kiel-Holtenau, herunder Obereidersee og Enge, Audorfer See, Borgstedter See og Enge, Schirnauer See, Flemhuder See og Achterwehrerkanalen

Trave

Fra den nordvestlige ende af jernbaneklapbroen i Lübeck med Pötenitzer Wiek og Dassower See indtil forbindelseslinjen mellem det indre sydlige og det ydre nordlige molehoved i Travemünde

Leda

Fra indsejlingen til yderhavnen ved Leer Sluse til udmundingen i Eems

Hunte

Fra Oldenburgs havn og fra et punkt 140 m nedstrøms i forhold til Amalienbrücke i Oldenburg til udmundingen i Weser

Lesum

Fra sammenløbet af Hamme og Wümme (0,00 km) til udmundingen i Weser

Este

Fra afløbskanalen fra Buxtehude Sluse (0,25 km) til udmundingen i Elben

Lühe

Fra afløbskanalen fra Au-Mühle in Horneburg (0,00 km) til udmundingen i Elben

Schwinge

Fra den nordlige ende af Salztor Sluse i Stade til udmundingen i Elben

Oste

Fra 210 m over aksen på vejbroen over Ostedæmningen (69,360 km) til udmundingen i Elben

Pinnau

Fra den sydvestlige ende af jernbanebroen i Pinneberg til udmundingen i Elben

Krückau

Fra den sydvestlige ende af broen til/fra Wedenkamp i Elmshorn til udmundingen i Elben

Stör

Fra vandstandsmåleren i Rensing til udmundingen i Elben

Freiburger Hafenpriel

Fra den østlige ende af slusen i Freiburg an der Elbe til udmundingen i Elben

Wismarbucht, Kirchsee, Breitling, Salzhaff og havneområdet i Wismar

Afgrænset mod havet af en linje mellem Hoher Wieschendorf Huk og Timmendorf Fyr og en linje, der forbinder Gollwitz Fyr på øen Poel og sydspidsen af Wustrow-halvøen

Warnow, herunder Breitling og bifloder

Nedstrøms i forhold til Mühlendamm fra den nordlige ende af Geinitzbrücke i Rostock afgrænset mod havet af en linje, der forbinder de nordligste punkter af henholdsvis vest- og østmolen i Warnemünde

Farvandet mellem fastlandet og halvøerne Darss og Zingst samt øerne Hiddensee og Rügen (inkl. havneområdet i Stralsund)

Afgrænset mod havet:

mellem Zingst-halvøen og øen Bock: til 54° 26′ 42″ N

mellem øerne Bock og Hiddensee: til en linje, der forbinder nordspidsen af øen Bock og sydspidsen af øen Hiddensee

mellem øerne Hiddensee og Rügen (Bug): til en linje, der forbinder sydøstspidsen af Neubessin og Buger Haken

Kleine Jasmunder Bodden

 

Greifswalder Bodden

Bugten afgrænset mod havet af en linje fra østspidsen af Thiessower Haken (Südperd) til østspidsen af øen Ruden og videre til nordspidsen af øen Usedom (54° 10′ 37″ N, 13° 47′ 51″ E)

Ryck

Fra den østlige ende af Steinbecker Brücke i Greifswald til forbindelseslinjen over anløbsbroerne

Farvandet mellem fastlandet og øen Usedom (floden Peene, herunder havneområdet i Wolgast, Achterwasser og Oder Haff)

Mod øst indtil grænsen til Republikken Polen i Stettiner Haff

Uecker

Fra den sydvestlige ende af vejbroen i Uekermünde til forbindelseslinjen over anløbsbroerne

Note: For fartøjer, der har hjemmehavn i en anden stat, skal der tages hensyn til artikel 32 i Ems-Dollart-traktaten af 8. april 1960 (BGBl. 1963 II, s. 602).

Frankrig

Gironde fra kilometerpunkt (KP 48,50) til nedstrømsenden af Ile de Patiras, til den tværgående havgrænse afgrænset af linjen mellem Pointe de Grave og Pointe de Suzac

Loire fra Cordemais (KP 25) til den tværgående havgrænse afgrænset af linjen mellem Ponte de Mindin og Pointe de Penhoët

Seinen fra starten af Tancarvillekanalen til den tværgående havgrænse afgrænset af linjen fra Cap du Hode på højre bred til det punkt på venstre bred, hvor det planlagte dige møder kysten under Berville

Vilaine fra dæmningen i Arzal til den tværgående havgrænse afgrænset af linjen mellem Pointe du Scal og Pointe du Moustoir

Genèvesøen.

Ungarn

Balatonsøen

Nederlandene

Dollard

Eems

Waddenzee: herunder forbindelserne til Nordsøen

IJsselmeer: herunder Markermeer og Ijmeer, men ikke Gouwzee

Nieuwe Waterweg og Scheur

Calandkanaal mod vest fra Beneluxhavnen

Hollandsch Diep

Breeddiep, Beerkanaal og de derved liggende havne

Haringvliet og Vuile Gat: herunder vandvejene mellem Goeree-Overflakkee og Voorne-Putten og Hoeksche Waard

Hellegat

Volkerak

Krammer

Grevelingenmeer og Brouwerschavensche Gat: herunder alle vandveje mellem Schouwen-Duiveland og Goeree-Overflakkee

Keten, Mastgat, Zijpe, Krabbenkreek, Oosterschelde og Roompot: herunder vandvejene mellem Walcheren, Noord-Beveland og Zuid-Beveland samt Schouwen-Duiveland og Tholen, med undtagelse af Schelde-Rhin-kanalen

Schelde, Westerschelde og dens munding: herunder vandvejene mellem Zeeland Vlaanderen samt Walcheren og Zuid-Beveland, med undtagelse af Schelde-Rhin-kanalen

Polen

Szczecin-lagunen

Kamień-lagunen

Wisła-lagunen

Puckbugten

Włocławskireservoiret

Śniardwysøen

Niegocinsøen

Mamrysøen

Sverige

Lysekil — Orust — Tjörn

Det område, der afgrænses af fastlandet, og af en linje fra Slaggön i Lysekil til Skaftölandet med retning 170 grader, en linje fra Islandsberg Fyr til Lavösund, en linje fra Lyr Fyr med retning 300 grader til fastlandet øst for Mollösund, en linje fra det sydligste punkt på Lyr til Björholmen, og i den nordlige del af Hakefjorden af breddegrad N 58 01,00.

Göteborgs sydlige øgruppe

Det område, der afgrænses af fastlandet eller grænsen for zone 3, og af en linje fra den vestlige ende af Arendal Havn via Knippelholmen, Rivö Fyr, det øvre fyr på Rivö, Känsö torn-sømærket, Kårholmen Fyr og Rättaren Fyr til Askims nabbe.

Öregrund — Norrtälje

Det område mellem fastlandet og Gräsö, der afgrænses mod nord af længdegraden gennem det øvre ledefyr i Öregrund, og afgrænses mod havet af en linje mellem Äspskäret og Råstensudde Fyr, en linje over Singsundet, broerne over Fygdströmmen og af en linje fra Dejeudden via Arholma Fyr til Tyvö Fyr.

Norrtälje — Nämdö

Det område, der afgrænses af fastlandet eller grænserne for zone 2 eller 3, og af en linje fra Tyvö Fyr via Idskärskobben Fyr, det vestlige punkt på Svartlöga, Stenkobbsgrund Fyr, Korsö-sømærket og det vestligste punkt på Nämdö til det sydligste punkt på Björnö.

Dalarö — Torö

Det område, der afgrænses af fastlandet, og af en linje fra Klacknäset via sømærket på Ornöhuvud, Näset på Ornö, det nordligste punkt på Utö, Utö Fyr, Älvsnabben Fyr, Norra Stegholmen, Yttre Gården, Valsudden på Järflotta og Långsudden på Järflotta til det østligste punkt på Torö.

Torö — Oxelösund

Det område, der afgrænses af fastlandet eller grænsen for zone 3, og af en linje fra Torö Kirke via Fifång Fyr, Kockehällan Fyr, Lacka torn, det østligste punkt på Kittelö, Trutbådan Fyr, Beten Fyr og Femörehuvud-sømærket til Svartudden nord for det øvre fyr i Kungshamn.

Bråviken, Slätbaken og øgruppen Östergötland

Det område, der afgrænses af fastlandet (i den vestlige del af Bråviken af Hamnbron i Norrköping og i Slätbaken fra Mem Sluse), og af en linje fra Gullängsberget Fyr via Arkö Båke, Marö kupa, Kupa klint-sømærket, det vestligste punkt på Birkskär og sømærket på Gubbö kupa til Dalaudde syd for Orren.

Centrale Kalmar Sund

Det område, der afgrænses i vest af fastlandet, og i øst af Öland, og i nord af breddegrad N 56 51,00, og i syd af en linje fra Dunö Odde på fastlandet til Beijershamn på Öland.

KAPITEL 2

Zone 3

Belgien

Maritieme Schelde (nedstrøms i forhold til Antwerpens åbne ankerplads)

Bulgarien

Donau: fra flodkilometer 845,650 til 374,100

Tjekkiet

Kunstige søer: Brněnská (Kníničky), Jesenice, Nechranice, Orlík, Rozkoš, Slapy, Těrlicko, Žermanice og Nové Mlýny III

Grusgravssøer: Ostrožná Nová Ves og Tovačov

Tyskland



Donau

fra Kelheim (2 414,72 km) til den tysk-østrigske grænse ved Jochenstein

Rhinen med Lampertheimer Altrhein (fra 4,75 km til Rijn), Altrhein Stockstadt-Erfelden (fra 9,80 km til Rijn)

fra den tysk-schweiziske grænse til den tysk-nederlandske grænse

Elben (Norderelbe), herunder Süderelbe en Köhlbrand

fra mundingen af Elbe-Seiten-kanalen til den nedre grænse af Hamburgs havn

Müritz

 

Frankrig

Ardour fra Bec du Gave til havet
Aulne fra slusen i Châteaulin til den tværgående havgrænse afgrænset af Passage de Rosnoën
Blavet fra Pontivy til Pont du Bonhomme
Calaiskanalen
Charente fra broen ved Tonnay-Charente til den tværgående havgrænse afgrænset af linjen gennem fyret på venstre side nedstrøms og gennem centrum af Fort la Pointe
Dordogne fra sammenløbet med Lidoire til Bec d'Ambès
Garonne fra broen ved Castet en Dorthe til Bec d'Ambès
Gironde fra Bec d'Ambès til den tværgående linje ved KP 48,50 og gennem nedstrømspunktet på Ile de Patiras
Hérault fra Bessan Havn til havet, op til den øvre grænse af tidevandsforstranden
Isle fra sammenløbet med Dronne til sammenløbet med Dordogne
Loire fra sammenløbet med Maine til Cordemais (KP 25)
Marne fra broen ved Bonneuil (KP 169bis900) og slusen ved St Maur til sammenløbet med Seinen
Rhinen
Nive fra Haïtzedæmningen ved Ustaritz til sammenløbet med Adour
Oise fra Janville Sluse til sammenløbet med Seinen
Orb fra Sérignan til havet, op til den øvre grænse af tidevandsforstranden
Rhône fra grænsen til Schweiz til havet, med undtagelse af Petit Rhône
Saône fra broen Pont de Bourgogne ved Chalon-sur-Saône til sammenløbet med Rhône
Seinen fra slusen ved Nogent-sur-Seine til starten af Tancarvillekanalen
Sèvre Niortaise fra slusen ved Marans til den tværgående havgrænse over for vagtbygningen indtil mundingen
Somme fra nedstrømssiden af broen Pont de la Portelette ved Abbeville til viadukten ved Noyelles til jernbanen i Saint-Valéry-sur-Somme
Vilaine fra Redon (KP 89,345) til Arzaldæmningen
Amancesøen
Annecysøen
Biscarossesøen
Bourgetsøen
Carcanssøen
Cazauxsøen
Der-Chantecoq-søen
Guerlédansøen
Hourtinsøen
Lacanausøen
Orientsøen
Pareloupsøen
Parentissøen
Sanguinetsøen
Serre-Ponçon-søen
Templesøen.

Kroatien

Donau: fra flodkilometer 1 295  + 500 til 1 433  + 100

Drava: fra flodkilometer 0 til 198 + 600

Sava: fra flodkilometer 210 + 800 til 594 + 000

Kupa: fra flodkilometer 0 til 5 + 900

Una: fra flodkilometer 0 til 15

Ungarn

Donau: fra flodkilometer 1 812 til 1 433

Donau, Moson: fra flodkilometer 14 til 0

Donau, Szentendre: fra flodkilometer 32 til 0

Donau, Ráckeve: fra flodkilometer 58 til 0

Tisza: fra flodkilometer 685 til 160

Dráva: fra flodkilometer 198 til 70

Bodrog: fra flodkilometer 51 til 0.

Kettős-Körös: fra flodkilometer 23 til 0

Hármas-Körös: fra flodkilometer 91 til 0

Siókanalen: fra flodkilometer 23 til 0

Velencesøen

Fertősøen

Nederlandene

Rhinen

Sneekermeer, Koevordermeer, Heegermeer, Fluessen, Slotermeer, Tjeukemeer, Beulakkerwijde, Belterwijde, Ramsdiep, Ketelmeer, Zwartemeer, Veluwemeer, Eemmeer, Alkmaardermeer, Gouwzee, Buiten IJ, Afgesloten IJ, Noordzeekanaal, IJmuiden havn, Rotterdam havn, Nieuwe Maas, Noord, Oude Maas, Beneden Merwede, Nieuwe Merwede, Dordsche Kil, Boven Merwede, Waal, Bijlandsch Canal, Boven Rijn, Pannersdensch Canal, Geldersche IJssel, Neder Rijn, Lek, Amsterdam-Rhine-Canal, Veerse Meer, Schelde-Rhine-Canal indtil udløbet i Volkerak, Amer, Bergsche Maas, Meuse neden for Venlo, Gooimeer, Europoort, Calandkanaal (øst for Beneluxhavnen) og Hartelkanaal

Østrig

Donau: fra den tyske grænse til den slovakiske grænse

Inn: fra mundingen til Passau-Ingling-kraftværket

Traun: fra mundingen til 1,80 km

Enns: fra mundingen til 2,70 km

March: til 6,00 km

Polen

Biebrza fra udløbet af Augustowskikanalen til Narwias udløb

Brda fra forbindelsen med Bydgoskikanalen i Bydgoszcz til Wisłas udløb

Bug fra Muchawiecs udløb til Narwias udløb

Dąbiesøen indtil grænsen til det indre farvand

Augustowskikanalen fra forbindelsen med Biebrza til landegrænsen, sammen med de søer, som kanalen løber igennem

Bartnickikanalen fra Ruda Woda-søen til Bartężeksøen, sammen med Bartężeksøen

Bydgoskikanalen

Elbląskikanalen fra Druznosøen til Jezioraksøen og Szeląg Wielki-søen, sammen med disse søer og de søer, som kanalen løber igennem, og et sideløb i retning af Zalewo fra Jezioraksøen til Ewingisøen (inklusive)

Gliwickikanalen sammen med Kędzierzyńskikanalen

Jagiellońskikanalen fra forbindelsen med Elbląg til Nogat

Łączańskikanalen

Ślesińskikanalen med søerne langs denne kanal og Gopłosøen

Żerańskikanalen

Martwa Wisła fra Wisła i Przegalina til grænsen til det indre farvand

Narew fra udløbet af Biebrza til udløbet af Wisła sammen med Zegrzyńskisøen

Nogat fra Wisła til udløbet i Wisła-lagunen

Noteć (øvre løb) fra Gopłosøen til forbindelsen med Górnonoteckikanalen og Górnonoteckikanalen og Noteć (nedre løb) fra forbindelsen med Bydgoskikanalen til udløbet i Warta

Nysa Łużycka fra Gubin til udløbet i Oder

Oder fra byen Racibórz til forbindelsen med den østlige Oder, som løber ud i Regalica fra Klucz-Ustowo-gennemskæringen, sammen med denne flod og dens sideløb til Dąbiesøen samt et sideløb til Oder fra Opatowice Sluse til slusen i Wrocław by

den vestlige Oder fra dæmningen i Widuchowa (704,1 km af Oder) til grænsen til det indre farvand, sammen med sideløb samt Klucz-Ustowo-gennemskæringen, som forbinder den østlige Oder med den vestlige Oder

Parnica og Parnicki-gennemskæringen fra den vestlige Oder til grænsen til det indre farvand

Pisa fra Rośsøen til Narews udløb

Szkarpawa fra Wisła til udløbet i Wisła-lagunen

Warta fra Ślesińskisøen til Oders udløb

Wielkie Jeziora Mazurskie med de søer forbundet af floder og kanaler, som udgør hovedruten fra Rośsøen (inklusive) i Pisz til Węgorzewskikanalen (inklusive) i Węgorzewo sammen med søerne: Seksty, Mikołajskie, Tałty, Tałtowisko, Kotek, Szymon, Szymoneckie, Jagodne, Boczne, Tajty, Kisajno, Dargin, Łabap, Kirsajty og Święcajty, sammen med Giżyckikanalen og Niegocińskikanalen og Piękna Góra-kanalen, og et sideløb til Ryńskiesøen (inklusive) i Ryn til Nidzkiesøen (op til 3 km, grænser op til Nidzkiesøreservatet), sammen med søerne: Bełdany, Guzianka Mała og Guzianka Wielka

Wisła fra udløbet af Przemsza til forbindelsen med Łączańskikanalen samt fra denne kanals udløb i Skawina til Wisłas udløb i Gdańskbugten, eksklusive Włocławskireservoiret

Rumænien

Donau: fra den serbisk-rumænske grænse (1 075 km) til Sortehavet ad Sulinakanalen

Donau-Sortehavskanalen (en strækning på 64,410 km): fra sammenløbet med Donau ved km 299,300 på Donau ved Cernavodă (64,410 km på kanalen) til havnen Constanța Syd-Agigea (km 0 på kanalen)

Poarta Albă-Midia Năvodarikanalen (en strækning på 34,600 km): fra sammenløbet med Donau-Sortehavskanalen ved 29,410 km ved Poarta Albă (27,500 km på kanalen) til Midia Havn (0 km på kanalen)

Slovakiet

Donau: fra flodkilometer 1 880,26 til 1 708,20

Donaukanalen: fra flodkilometer 1 851,75 til 1 811,00

Váh: fra flodkilometer 0,00 til 70,00

Morava: fra flodkilometer 0,00 til 6,00

Bodrog: fra flodkilometer 49,68 til 64,85

Kunstige søer: Oravská Priehrada, Liptovská Mara og Zemplínska Šírava

Sverige

Mälaren

Saltsjön, havnene i Stockholm og Värmdölandet

Det område, der afgrænses af Mälarens udløb i Stockholm ved Norrström, Slussen og Hammarbyslussen, og af fastlandet og Lidingöbron, og af en linje med retning 135-315 gennem Elfviksgrund Fyr, en linje mellem Mellangårdsholmen og Högklevsudde i Baggensfjärden, Örsundet mellem Ingarö og Fågelbrolandet, en linje fra Rönnäsudd via Tegelhällans Fyr og Runö Fyr til Talatta på Djurö, en linje over Vindöström mellem Vindö og Värmdölandet, og derudover af øerne i området.

Södertälje Kanal og havnene i Södertälje

Södertälje Kanal og Södertäljes havne, afgrænset i nord af Södertälje Sluse og i syd af breddegrad N 59°09′00″

Trollhätte Kanal, Göta älv og Nordre älv

Det område, der afgrænses af breddegraden gennem Bastungsgrunden-sømærket i den sydlige del af Vänern, og af Älvsborgsbron, og af længdegrad E 11° 45′ 00″ i Nordre älv.

Göta Kanal

I øst fra Mem Sluse til Motalabron, herunder søerne Asplången, Roxen og Boren, og i vest fra længdegraden gennem Rödesund Norra Yttre Fyr ved Karlsborg til slusen ved Sjötorp, herunder det system af søer, som kanalen gennemløber.



BILAG II

TEKNISKE MINIMUMSFORSKRIFTER FOR FLYDENDE STRUKTURER TIL SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE I ZONE 1, 2, 3 OG 4

De tekniske forskrifter for flydende strukturer er fastsat i ES-TRIN 2021/1.

▼B



BILAG III

OMRÅDER, HVOR DER EVENTUELT KAN OPSTILLES SUPPLERENDE TEKNISKE FORSKRIFTER FOR FLYDENDE STRUKTURER TIL SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE I ZONE 1, 2 OG IKKEFORBUNDET 3

Eventuelle supplerende tekniske forskrifter, som en medlemsstat i medfør af artikel 23, stk. 1, og 2, fastlægger for flydende strukturer, der sejler på denne medlemsstats område, er begrænset til følgende emner:

1. 

Definitioner

— 
Nødvendige til forståelse af de supplerende forskrifter

▼M1

2. 

Styrke og stabilitet

— 
Forstærkning og stabilisering af struktur
— 
Certifikat/attest udstedt af et anerkendt klassifikationsselskab

▼B

3. 

Sikkerhedsafstand og fribord

— 
Fribord
— 
Sikkerhedsafstand
4. 

Vandtæthed af åbninger i skrog og af overbygning

— 
Overbygning
— 
Døre
— 
Vinduer og skylights
— 
Lastluger
— 
Andre åbninger (ventilationsrør, udstødningsrør osv.)
5. 

Udstyr

— 
Ankre og ankerkæder
— 
Navigationslys
— 
Lydsignalanlæg
— 
Kompas
— 
Radar
— 
Radiosende- og modtageanlæg
— 
Redningsmidler
— 
Rådighed over søkort
6. 

Supplerende bestemmelser for passagerfartøjer

— 
Stabilitet (vindstyrke, kriterier)
— 
Redningsmidler
— 
Fribord
— 
Sikkerhedsafstand
— 
Udsyn fra styrehus
7. 

Konvojer og containertransport

— 
Forbindelse mellem skubbebåd-skubbepram
— 
Stabilitet af flydende strukturer eller skubbepramme, der fragter containere

▼M1

8. 

Maskiner

— 
Styresystemer
— 
Skrueaksler og tilbehør
— 
Fremdrivningsmotorer, koblinger og tilbehør
— 
Tilstedeværelsen af bovpropeller
— 
Lænsesystemer og brandslukningsanlæg
— 
Nødstrømskilder og elektriske installationer
— 
Certifikat/attest udstedt af et anerkendt klassifikationsselskab

▼B



BILAG IV

OMRÅDER, HVOR DER EVENTUELT KAN SKE LEMPELSER I DE TEKNISKE FORSKRIFTER FOR FLYDENDE STRUKTURER TIL SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE I ZONE 3 OG 4

Eventuelle lempede tekniske forskrifter, som en medlemsstat i medfør af dette direktivs artikel 23, stk. 4, fastlægger for fartøjer, som udelukkende besejler vandveje i zone 3 eller 4 på denne medlemsstats område, er begrænset til følgende emner:

Zone 3
— 
Ankerudstyr, herunder ankerkæders længde
— 
Hastighed (fremad)
— 
Kollektive redningsanordninger
— 
Torumsstatus
— 
Udsyn fra styrehus
Zone 4
— 
Ankerudstyr, herunder ankerkæders længde
— 
Hastighed (fremad)
— 
Redningsudstyr
— 
Torumsstatus
— 
Udsyn fra styrehus
— 
Supplerende uafhængigt fremdrivningssystem



BILAG V

DETALJEREDE PROCEDUREMÆSSIGE BESTEMMELSER

Artikel 2.01

Inspektionsorganer

1. 

Medlemsstaterne opretter inspektionsorganer.

2. 

Inspektionsorganerne skal bestå af en formand og eksperter.

Hvert organ skal mindst omfatte følgende eksperter:

a) 

en embedsmand fra den myndighed, der har ansvaret for sejlads på indre vandveje

b) 

en ekspert i konstruktion af fartøjer til sejlads på indre vandveje og disses maskiner

▼M1

c) 

en søfartsekspert, som er indehaver af en bådførerlicens for indre vandveje, der bemyndiger indehaveren til at sejle fartøjet, som skal inspiceres

▼M1

d) 

en ekspert i traditionelle flydende strukturer til inspektion af traditionelle flydende strukturer.

▼B

3. 

Formanden og eksperterne i hvert inspektionsorgan skal udpeges af myndighederne i den medlemsstat, hvor organet oprettes. Formanden og eksperterne skal ved deres tiltrædelse skriftligt erklære, at de vil varetage embedet på fuldstændig uafhængig måde. Af embedsmænd kræves der ingen erklæring.

4. 

Inspektionsorganerne kan bistås af eksperter på bestemte områder i henhold til de nationale bestemmelser herfor.

Artikel 2.02

(Uden indhold)

Artikel 2.03

Fremstilling af den flydende struktur til inspektion

1. 

Ejeren eller dennes repræsentant skal fremstille den flydende struktur til inspektion i ulastet tilstand, rengjort og med udstyr. Han skal yde den nødvendige hjælp ved inspektionen, for eksempel stille en egnet båd og personale til rådighed og afdække dele af skrog og udstyr, som ikke er direkte tilgængelige eller synlige.

2. 

Inspektionsorganet skal kræve, at den første inspektion foretages i tørdok. Der kan afstås fra inspektion i tørdok, hvis der kan forevises et klassifikationscertifikat eller et certifikat fra et anerkendt klassifikationsselskab på, at bygningen opfylder dets forskrifter, eller hvis der kan forevises et certifikat, der viser, at en kompetent myndighed allerede har foretaget en inspektion i tørdok med andre formål. Er der tale om periodisk inspektion eller inspektion i henhold til direktivets artikel 14, kan inspektionsorganet kræve inspektion i tørdok.

Inspektionsorganet skal foretage afprøvning under sejlads ved første inspektion af motorfartøjer eller konvojer eller ved væsentlige ændringer af fremdrivnings- eller styreanlægget.

3. 

Inspektionsorganet kan kræve yderligere driftsafprøvning samt anden dokumentation. Denne bestemmelse finder ligeledes anvendelse under bygning af den flydende struktur.

Artikel 2.04

(Uden indhold)

Artikel 2.05

(Uden indhold)

Artikel 2.06

(Uden indhold)

Artikel 2.07

Oplysninger og ændringer i EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje

1. 

Den flydende strukturs ejer eller dennes repræsentant skal meddele enhver ændring af navn eller ejerforhold, en ny måling eller ændring af indregistreringen eller hjemstedshavnen til den kompetente myndighed og fremsende EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje til myndigheden med henblik på rettelse.

2. 

Enhver kompetent myndighed kan tilføje oplysninger eller foretage ændringer i EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje.

3. 

Når en kompetent myndighed foretager en ændring eller tilføjer en oplysning i et EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje, skal den underrette den kompetente myndighed, som har udstedt EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje.

Artikel 2.08

(Uden indhold)

Artikel 2.09

Periodisk inspektion

1. 

Flydende strukturer skal underkastes en periodisk inspektion inden udløbet gyldighedsperioden for deres EU-certifikat for sejlads på indre vandveje.

2. 

Den kompetente myndighed skal fastsætte den nye gyldighedsperiode for EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje på grundlag af resultaterne af inspektionen.

3. 

Gyldighedsperioden skal anføres på EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje, og den myndighed, som har udstedt EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje, skal underrettes herom.

4. 

Hvis man i stedet for at forlænge gyldighedsperioden for EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje erstatter det med et nyt, skal det gamle EU-certifikat for sejlads på indre vandveje returneres til den kompetente myndighed, som har udstedt det.

Artikel 2.10

Frivillig inspektion

Ejeren af den flydende struktur eller hans repræsentant kan til hver en tid frivilligt anmode om inspektion.

En sådan anmodning om inspektion skal efterkommes.

Artikel 2.11

(Uden indhold)

Artikel 2.12

(Uden indhold)

Artikel 2.13

(Uden indhold)

Artikel 2.14

(Uden indhold)

Artikel 2.15

Omkostninger

Ejeren af den flydende struktur eller dennes repræsentant skal dække alle omkostninger i forbindelse med inspektionen af den flydende struktur og udstedelsen af EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje efter en særlig tarif, som fastsættes af hver enkelt medlemsstat.

Artikel 2.16

Oplysninger

Den kompetente myndighed kan give tilladelse til, at personer, der kan godtgøre begrundet interesse, får kendskab til indholdet af et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje, og kan udstede uddrag eller bekræftede genparter af EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje til de pågældende.

Artikel 2.17

Register for EU-certifikater for sejlads på indre vandveje

1. 

De kompetente myndigheder skal opbevare original eller genpart af alle EU-certifikater for sejlads på indre vandveje, som de har udstedt, og skal på disse anføre alle oplysninger og ændringer såvel som annullering og udskiftning af EU-certifikater for sejlads på indre vandveje. De skal opdatere det i artikel 17 nævnte register i overensstemmelse hermed.

2. 

Med henblik på at træffe administrative foranstaltninger til at opretholde sikkerheden og lette navigationen samt gennemføre artikel 2.02-2.15 i dette bilag og artikel 6, 9, 10, 13, 14, 15, 20, 21 og 22 i dette direktiv vil der blive bevilget læseadgang til registret efter den model, der er anført i bilag II, for de kompetente myndigheder i andre medlemsstater, til stater, der har tiltrådt Mannheimkonventionen, og, såfremt der garanteres et tilsvarende niveau af privatlivsbeskyttelse, til tredjelande i henhold til administrative aftaler.

Artikel 2.18

Enkelt europæisk fartøjsidentifikationsnummer

1. 

Det enkelte europæiske fartøjsidentifikationsnummer (ENI) består af otte arabertal i henhold til dette direktivs bilag II.

2. 

Medmindre den flydende struktur har et ENI på tidspunktet for udstedelsen af EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje, skal den tildeles et nummer af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den flydende struktur er indregistreret eller har sin hjemhavn.

For så vidt angår flydende strukturer fra lande, hvor det ikke er muligt at tildele et ENI, skal det ENI, der skal anføres på EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje, tildeles af den kompetente myndighed, som udsteder EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje.

3. 

Ejeren af den flydende struktur eller dennes repræsentant skal ansøge den kompetente myndighed om at få tildelt et ENI. Ejeren eller dennes repræsentant er også ansvarlig for, at det ENI, der er anført på EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje, er anbragt på den flydende struktur.

Artikel 2.19

(Uden indhold)

Artikel 2.20

Underretninger

Hver medlemsstat eller deres kompetente myndigheder underretter Kommissionen og de andre medlemsstater eller de andre kompetente myndigheder:

a) 

om navnene og adresserne på de tekniske tjenester, som sammen med deres nationale kompetente myndighed er ansvarlige for anvendelsen af bilag II

b) 

om databladet som vist i bilag II, for indenbords anlæg til rensning af spildevand, for hvilke der er udstedt en godkendelse siden den seneste underretning

c) 

om anerkendte typegodkendelser af indenbords anlæg til rensning af spildevand på grundlag af andre standarder end dem, der er fastlagt i bilag II, til brug på medlemsstaternes nationale indre vandveje

d) 

inden for en måned om inddragelse af en typegodkendelse og grundene hertil, for så vidt angår sådanne indenbords anlæg til rensning af spildevand

e) 

om godkendte særlige ankre på grundlag af en ansøgning om reduktion af ankermasse, med angivelse af typebetegnelse og tilladt reduktion af ankermasse. Den kompetente myndighed meddeler godkendelsen til ansøgeren tidligst tre måneder efter underretning af Kommissionen, forudsat at denne ikke fremsætter nogen indvendinger

f) 

om radarnavigationsudstyr og drejehastighedsindikatorer, som de har udstedt typegodkendelse for. Den relevante meddelelse skal omfatte det tildelte typegodkendelsesnummer samt typebetegnelsen, fabrikantens navn, navnet på indehaveren af typegodkendelsen og datoen for typegodkendelsen

g) 

om de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for godkendelse af specialvirksomheder, der kan forestå montering, udskiftning samt reparation og vedligeholdelse af radarnavigationsudstyr og drejehastighedsindikatorer.



BILAG VI

KLASSIFIKATIONSSELSKABER

Kriterier for godkendelse af klassifikationsselskaber

For at blive anerkendt i henhold til artikel 21 skal klassifikationsselskaber opfylde alle følgende kriterier:

1) 

Klassifikationsselskabet skal kunne dokumentere omfattende erfaring med vurdering af udformning og bygning af fartøjer til sejlads på indre vandveje. Klassifikationsselskabet skal have omfattende regler og forskrifter for udformning, bygning og regelmæssig inspektion af fartøjer til sejlads på indre vandveje, navnlig til beregning af stabilitet i overensstemmelse med del 9 i de regulativer, der er knyttet som bilag til ADN som omhandlet i bilag II. Disse regler og forskrifter skal offentliggøres på minimum nederlandsk, engelsk, fransk eller tysk og skal løbende videreudvikles og forbedres gennem forsknings- og udviklingsprogrammer. Reglerne og forskrifterne må ikke være i strid med bestemmelser i EU-retten eller med gældende internationale aftaler.

2) 

Klassifikationsselskabet skal en gang om året offentliggøre sit fartøjsregister.

3) 

Klassifikationsselskabet må ikke være afhængigt af ejere, virksomheder eller andre, som i erhvervsmæssigt øjemed konstruerer, bygger, udstyrer, vedligeholder, driver eller forsikrer fartøjer. Klassifikationsselskabet må med hensyn til indtægter ikke være afhængigt af én enkelt erhvervsvirksomhed.

4) 

Klassifikationsselskabet skal have sit hjemsted eller et datterselskab, der er beslutnings- og handlingskompetent på alle de områder, hvor selskabet ifølge gældende bestemmelser for sejlads på indre vandveje har kompetence, i en af medlemsstaterne.

5) 

Klassifikationsselskabet og dets sagkyndige skal have et godt omdømme inden for sejlads på indre vandveje; de sagkyndige skal kunne dokumentere deres faglige kvalifikationer. De skal optræde på vegne af klassifikationsselskabet.

6) 

Til tekniske ledelses-, hjælpe-, prøvnings-, inspektions- og forskningsopgaver skal klassifikationsselskabet råde over et betydeligt antal medarbejdere i forhold til de klassificerede fartøjer og desuden sørge for videreudvikling af kapaciteten og ajourføring af regulativerne. Det skal beskæftige inspektører i mindst en af medlemsstaterne.

7) 

Klassifikationsselskabet skal arbejde i overensstemmelse med etiske regler.

8) 

Klassifikationsselskabet skal forvaltes og administreres på en sådan måde, at fortroligheden af de af medlemsstaterne forlangte oplysninger sikres.

9) 

Klassifikationsselskabet skal være rede til at forsyne medlemsstaterne med relevante oplysninger.

10) 

Klassifikationsselskabets ledelse skal udforme og dokumentere sin politik, sine mål og sit engagement for så vidt angår kvalitetssikring og sikre, at politikken forstås, gennemføres og ajourføres på alle niveauer i klassifikationsselskabet.

11) 

Klassifikationsselskabet skal udarbejde og gennemføre og skal vedligeholde et effektivt internt kvalitetsstyringssystem, der er baseret på relevante dele af de internationalt anerkendte kvalitetsstandarder, og som er i overensstemmelse med EN ISO/IEC 17020: 2004 som fortolket i IACS Quality System Certification Scheme Requirements. Kvalitetsstyringssystemet skal være certificeret af en uafhængig kontrolinstans, som er anerkendt af forvaltningen i den stat, hvori klassifikationsselskabet har sit hjemsted eller et forretningssted, jf. nr. 4), og som bl.a. sikrer:

a) 

at klassifikationsselskabets forskrifter udformes og ajourføres på en systematisk måde

b) 

at klassifikationsselskabets forskrifter og regulativer overholdes

c) 

at forskrifterne for det lovbestemte arbejde, som klassifikationsselskabet er bemyndiget til, er opfyldt

d) 

at det ansvar og de beføjelser, der er tildelt ansatte, hvis arbejde har betydning for kvaliteten af klassifikationsselskabets tjenester, og de indbyrdes forbindelser mellem disse ansatte er fastlagt skriftligt

e) 

at alt arbejde udføres under kontrollerede forhold

f) 

at der findes et system til kontrol af de handlinger og det arbejde, som udføres af inspektører og teknisk og administrativt personale, der er ansat direkte af klassifikationsselskabet

g) 

at forskrifterne for det vigtigste myndighedsarbejde, som klassifikationsselskabet har beføjelse til at udføre efter bemyndigelse fra en offentlig myndighed, kun udføres eller kun kontrolleres direkte af dets egne inspektører eller af andre anerkendte organisationers egne inspektører

h) 

at der anvendes en ordning med uddannelse af skibsinspektører og løbende ajourføring af deres kundskaber

i) 

at der løbende foretages registreringer, der viser, at de krævede standarder er opfyldt på de punkter, som de udførte tjenesteydelser omfatter, samt at kvalitetsstyringssystemet fungerer effektivt, og

j) 

at der findes et omfattende system af planlagt og dokumenteret intern revision af kvalitetsrelaterede aktiviteter på alle de steder, hvor selskabet driver virksomhed.

12) 

Kvalitetsstyringssystemet skal være certificeret af et uafhængigt revisionsorgan, der er anerkendt af myndighederne i den medlemsstat, hvor klassifikationsselskabet har sit hjemsted eller et forretningssted, jf. nr. 4).

13) 

Klassifikationsselskabet skal forpligte sig til at tilpasse sine forskrifter til de pågældende EU-direktiver og til rettidigt at forelægge alle relevante oplysninger for Kommissionen.

14) 

Klassifikationsselskabet skal forpligte sig til regelmæssigt at rådføre sig med allerede anerkendte klassifikationsselskaber for at sikre ækvivalensen af sine tekniske standarder og gennemførelsen deraf, og til at tillade, at repræsentanter for en medlemsstat og andre berørte parter deltager i udarbejdelsen af dets forskrifter.



BILAG VII

SAMMENLIGNINGSTABEL



Direktiv 2006/87/EF

Nærværende direktiv

—

Artikel 1

Artikel 2

Artikel 2

—

Artikel 3

Artikel 1

Artikel 4

—

Artikel 5

Artikel 9

Artikel 6, stk. 1 og 3

Artikel 8, stk. 1

Artikel 6, stk. 2 og 4

Artikel 8, stk. 4

Artikel 6, stk. 5

Artikel 3

Artikel 7

Artikel 4

Artikel 8

Artikel 11, stk. 2

Artikel 9

Artikel 11, stk. 1

Artikel 10

Artikel 14

Artikel 11

Artikel 13

Artikel 12

Artikel 12

Artikel 13

Artikel 15

Artikel 14

Artikel 16

Artikel 15

Artikel 18

Artikel 16

—

Artikel 17

—

Artikel 18

—

Artikel 19

Artikel 10

Artikel 20

—

Artikel 21

Artikel 17

Artikel 22

Artikel 5

Artikel 23

Artikel 6 er udgået ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF (1)

—

Artikel 7, stk. 1-3

Artikel 24

—

Artikel 25

—

Artikel 26

—

Artikel 27

—

Artikel 28

Artikel 8, stk. 2 og 3

Artikel 29

—

Artikel 30

Artikel 20, stk. 1

Artikel 31

Artikel 20, stk. 2

—

Artikel 22

—

—

Artikel 32

Artikel 19

Artikel 33

—

Artikel 34

Artikel 24

Artikel 35

Artikel 21

Artikel 36

Artikel 23

Artikel 37, stk. 1 og 2

Artikel 7, stk. 4

Artikel 37, stk. 3

—

Artikel 38

—

Artikel 39

Artikel 25

—

Artikel 26

—

Artikel 27

Artikel 40
(1)   

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods (EUT L 260 af 30.9.2008, s. 13).


( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/45/EF af 6. maj 2009 om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe (EUT L 163 af 25.6.2009, s. 1).

( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

( 3 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

( 4 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/44/EF af 7. september 2005 om harmoniserede flodinformationstjenester (RIS) på de indre vandveje i Fællesskabet (EUT L 255 af 30.9.2005, s. 152).

( 5 ) Rådets direktiv 82/714/EØF af 4. oktober 1982 om indførelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje (EFT L 301 af 28.10.1982, s. 1).

( 6 ) Rådets direktiv 91/672/EØF af 16. december 1991 om gensidig anerkendelse af nationale bådførercertifikater for transport af varer og personer ad indre vandveje (EFT L 373 af 31.12.1991, s. 29).