►B

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2015/68

af 15. oktober 2014

om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 for så vidt angår bremsekrav til køretøjer ved godkendelsen af landbrugs- og skovbrugskøretøjer

(EØS-relevant tekst)

(EUT L 017 af 23.1.2015, s. 1)

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2016/1788 af 14. juli 2016

  L 277

1

13.10.2016

►M2

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2018/828 af 15. februar 2018

  L 140

5

6.6.2018

1)

»Bremsesystem« : alle de dele, hvis funktion er at nedsætte et kørende køretøjs hastighed, bringe det til standsning eller holde det stationært, når det allerede er standset; bremsesystemet består af betjeningsanordningen, transmissionen og bremsen.

2)

»Driftsbremsesystem« : det bremsesystem, der giver føreren fuld kontrol over køretøjets bevægelser og mulighed for at standse køretøjet sikkert, hurtigt og effektivt, ved alle hastigheder og belastninger, som køretøjet er godkendt til at operere ved, og på nedad- eller opadskrånende grund uanset stigning.

3)

»Gradueret bremsning« :

en bremsning hvorved — inden for bremsesystemets normale betjeningsområde, og både når bremserne aktiveres og slækkes:

4)

»Betjeningsanordning« : den anordning, der direkte aktiveres af føreren med henblik på at tilføre bremsetransmissionen den nødvendige energi til bremsning eller til kontrol af heraf. Denne energi kan hidrøre fra førerens muskelkraft, en anden energikilde styret af føreren eller eventuelt fra et påhængskøretøjs kinetiske energi eller fra en kombination af disse forskellige energiformer.

5)

»Transmission« : kombinationen af de komponenter, der findes mellem betjeningsanordningen og bremsen, undtagen kontrolledninger, fødeledninger og ekstraledninger mellem traktorer og påhængskøretøjer, og som forbinder disses funktion mekanisk, hydraulisk, pneumatisk eller elektrisk eller ved en kombination af disse midler. Hidrører bremsekraften helt eller delvis fra en energikilde, der er uafhængig af føreren, anses energibeholdningen også for en del af bremsetransmissionen.

6)

»Betjeningstransmission« : kombinationen af de komponenter af transmissionen, som styrer bremsernes funktion, og de(n) nødvendige energibeholdning(er).

7)

»Energitransmission« : kombinationen af de komponenter, som tilfører bremserne den energi, der er nødvendig for deres funktion.

8)

»Friktionsbremse« : bremse, i hvilken bremsekraften udvikles ved friktion mellem to dele af køretøjet, som bevæger sig i forhold til hinanden.

9)

»Væskebremse« : bremse, i hvilken bremsekraften udvikles ved påvirkning af en væske, der befinder sig mellem to dele af køretøjet, som bevæger sig i forhold til hinanden. Væsken er flydende i tilfælde af en »hydraulisk bremse« og udgøres af luft i tilfælde af en »pneumatisk bremse«.

10)

»Motorbremse« : bremse, i hvilken bremsekraften hidrører fra en kontrolleret forøgelse af motorens bremsevirkning overført til hjulene.

11)

»Parkeringsbremse« : et system, der gør det muligt at holde køretøjet stationært på nedad- eller opadskrånende grund, også i førerens fravær.

12)

»Kontinuert bremsning« :

bremsning af et vogntog ved hjælp af et bremsesystem med følgende kendetegn:

13)

»Semikontinuert bremsning« :

bremsning af et vogntog ved hjælp af et bremsesystem med følgende kendetegn:

14)

»Automatisk bremsning« : bremsning, hvor påhængskøretøjet/påhængskøretøjerne bremses automatisk, når de sammenkoblede køretøjer skilles, også ved brud på tilkoblingen, uden at bremsevirkningen for den resterende del af de med hinanden sammenkoblede køretøjer ophæves.

15)

»Påløbsbremsning« : bremsning ved udnyttelse af den kraft, der udvikles ved, at påhængskøretøjet bevæger sig frem mod traktoren.

16)

»Ikke-udløselig transmission« (»non-disengageable transmission«) : transmission, hvortil der løbende overføres enten tryk eller kraft eller moment på ethvert tidspunkt under kørsel med køretøjet i fremdriftssystemet mellem køretøjets motor og hjul og i bremsesystemet mellem betjeningsanordningen og hjulene.

18)

»Hjulbelastning« : det lodrette statiske tryk fra vejbanen mod hjulets kontaktflade.

19)

»Akseltryk« : summen af de lodrette statiske tryk fra vejbanen mod kontaktfladen med akslens hjul.

20)

»Maksimal stationær belastning på hjul« : den stationære belastning på hjulene, når køretøjet er belæsset til den teknisk tilladte totalmasse.

21)

»Maksimalt stationært akseltryk« : det stationære akseltryk, når køretøjet er belæsset til den teknisk tilladte totalmasse.

22)

»Påhængskøretøj« : et påhængskøretøj som defineret i artikel 3, stk. 9, i forordning (EU) nr. 167/2013 eller enhver form for udskifteligt trukket udstyr som defineret i artikel 3, stk. 10, i nævnte forordning.

23)

»Påhængskøretøj trukket ved trækstang« : et påhængskøretøj i klasse R eller S med mindst to aksler, hvoraf mindst én er en styret aksel, og som er udstyret med en trækanordning, som kan bevæges lodret i forhold til påhængskøretøjet, og som ikke overfører nogen statisk lodret belastning af betydning til traktoren.

24)

»Kærre« : et påhængskøretøj af klasse R eller S, hvor en eller flere aksler er anbragt nær ved køretøjets tyngdepunkt (når det er ensartet lastet), således at kun en mindre statisk lodret belastning på ikke over 10 % af den belastning, der svarer til påhængskøretøjets totalmasse, eller en belastning på højst 1 000 daN (idet den laveste værdi anvendes) overføres til traktoren.

25)

»Påhængskøretøj trukket ved stiv trækstang« : et påhængskøretøj i klasse R eller S med en aksel eller en akselgruppe udstyret med en trækstang, der på grund af sin konstruktion overfører en betragtelig statisk belastning til traktoren, og som ikke opfylder definitionen på en kærre; den kobling, der skal benyttes til et vogntog, må ikke bestå af hovedbolt og skammel; der kan forekomme små lodrette bevægelser på en stiv trækstang; en hydraulisk justerbar leddelt trækstang anses for en stiv trækstang.

26)

»Retardersystem« : et ekstra bremsesystem, der kan frembringe og opretholde en bremseeffekt over et langt tidsrum uden en væsentlig reduktion i bremsevirkningen, herunder betjeningsanordningen, der kan bestå af en enkelt anordning eller en kombination af flere anordninger, som hver kan have sin egen betjeningsanordning.

27)

»Elektronisk kontrolleret bremsesystem« (»EBS«) : et bremsesystem, hvor kontrollen tilvejebringes og behandles som et elektronisk signal i betjeningstransmissionen, og elektronisk udgangssignaler for udstyr, der genererer aktiveringskræfter, er fremstillet på basis af opbevaret eller produceret energi.

28)

»Bremsefunktion med automatiske kommandoer« : en funktion i et avanceret elektronisk kontrolsystem, hvor aktiveringen af bremsesystemet(-erne) på visse aksler sker med henblik på frembringelse af en bremseeffekt med eller uden direkte indgriben fra føreren som følge af automatisk evaluering af signaler, der genereres i køretøjet.

29)

»Selektiv bremsefunktion« : en funktion i et avanceret elektronisk kontrolsystem, hvor aktiveringen af de enkelte bremser sker på automatisk vis, og hvor bremsningen af køretøjet underordnes ændringer af køretøjets opførsel.

30)

»Elektronisk kontrolledning« : den elektriske forbindelse mellem to køretøjer, som sørger for bremsekontrolfunktion for et påhængskøretøj i et vogntog. Den omfatter det elektriske ledningssystem og forbindelsesstik, herunder dele til datakommunikation og den elektriske energiforsyning til påhængskøretøjers betjeningstransmission.

31)

»Fjederkompressionsrum« : det rum, hvori den trykforandring, som medfører fjedersammenspændingen, fremkaldes.

32)

»Hydrostatisk transmission« : en type køretøjsfremdrift, der anvender det hydrostatiske transmissionskoncept med åbne eller lukkede kredsløb, hvori en væske cirkulerer som energimedie mellem en eller flere hydrauliske pumper og en eller flere hydrauliske motorer.

33)

»Komplekst elektronisk køretøjskontrolsystem« : elektronisk kontrolsystem, som er underlagt en kontrolrangfølge, hvor en kontrolleret funktion kan tilsidesættes af en elektronisk kontrolfunktion eller et elektronisk kontrolsystem på et højere niveau.

34)

»Blokeringsfrit bremsesystem« : en komponent i driftsbremsesystemet, som automatisk kontrollerer graden af slip i hjulets rotationsretning på et eller flere af køretøjets hjul under bremsning.

35)

»Direkte kontrolleret hjul« : et hjul hvis bremsekraft moduleres i overensstemmelse med data fra mindst dets egen føler.

36)

»Hydraulisk tilslutning af single-line-typen« : tilslutning af bremserne mellem traktoren og påhængskøretøjet ved en enkelt forbindelse med hydraulikvæske.

37)

»Energikilde« : en anordning, som leverer den energi, der er nødvendig til at aktivere bremserne, enten direkte eller indirekte gennem en energioplagringsanordning.

38)

»Energioplagringsanordning« : en anordning, som opbevarer den af energikilden leverede energi til aktivering eller slækning af bremserne.

1.1.

»styring af koblingskraft« : et system/en funktion til automatisk udligning af traktorens og påhængskøretøjets decelerationstal

1.2.

»nominel kravsværdi« : en specifikation for styring af koblingskraft, som udtrykker sammenhængen mellem signalet ved slangekoblingen og decelerationstallet, og som kan godtgøres ved typegodkendelsen inden for begrænsningerne for de i bilag II, tillæg 1, omhandlede kompatibilitetsintervaller.

2.1.1.1.

Bremsekomponenter og -dele skal være således konstrueret, udført og monteret, at køretøjet ved normal anvendelse trods de vibrationer, det kan blive udsat for, opfylder kravene i dette bilag.

2.1.1.2.

Navnlig skal bremsekomponenter og -dele være således konstrueret, udført og monteret, at de kan modstå de korrosions- og ældningsfænomener, de udsættes for under driften.

2.1.1.3.

Bremsebelægninger må ikke indeholde asbest.

2.1.1.4.

Det er ikke tilladt at montere justerbare ventiler, som ville gøre det muligt for brugeren af køretøjet at justere bremsesystemets ydeevne, således at det ved drift er ikke underlagt kravene i denne forordning. En justerbar ventil, der kun kan betjenes af fabrikanten ved anvendelse af specialværktøj eller manipulationssikret forsegling, skal være tilladt, forudsat at brugeren af køretøjet ikke er i stand til at justere denne ventil, eller at enhver justering foretaget af brugeren let kan identificeres af de håndhævende myndigheder.

2.1.1.5.

Et påhængskøretøj skal være udstyret med en automatisk lastafhængig bremsekraftregulering, med undtagelse af følgende tilfælde:

▼M1

▼B

2.1.3.

De relevante krav i tillæg 1 til bilag II finder anvendelse på køretøjer og deres bremsesystemer.

2.1.4.

2.1.5.

2.1.5.1.   Tilslutningstype

2.1.5.1.3.

►M1  ————— ◄ ISO 7638:2003-forbindelsesstikket kan alt efter behov anvendes til 5- eller 7-pol-applikationer. Forbindelsesstikkene, jf. punkt 2.1.5.1.1 og 2.1.5.1.2, skal være anbragt på traktoren som vist i figur 1.

2.1.6.

De bøjelige ledninger og kabler, der forbinder traktoren og påhængskøretøjet, skal være en del af påhængskøretøjet.

2.1.7.

Afbryderanordninger, der ikke aktiveres automatisk, er ikke tilladte.

2.1.8.

2.2.1.1.

Alle køretøjets bremsesystemer skal opfylde de for driftsbremsen, nødbremsen og parkeringsbremsen gældende krav.

For at hjælpe føreren med at styre (med henblik på at muliggøre differentieret bremsning i marken) kan traktorens driftsbremse bestå af to uafhængige bremsekredse, som hver især er forbundet til en særskilt højre eller venstre bremsepedal.

▼M1

 »Traktorer i klasse Tb«: Hvis den differentierede bremsefunktion er aktiveret, må det ikke være muligt at køre med en hastighed på over 40 km/h; eller den differentierede bremsefunktion skal ved hastigheder på over 40 km/h være deaktiveret. Disse to operationer skal være sikret ved automatisk virkende anordninger.

▼B

Hvis funktionsmåden med differentieret bremsning er aktiveret, kræves der ikke aktivering af påhængskøretøjets driftsbremsesystem ved en hastighed på indtil 12 km/h.

På traktorer, hvor de særskilte pedaler kan forbindes manuelt, skal føreren fra førersædet let kunne kontrollere, om disse pedaler er forbundne eller ej.

2.2.1.2.

Driftsbremse, nødbremse og parkeringsbremse kan have fælles komponenter, forudsat at de opfylder nedenstående forskrifter:

▼M1

▼B

2.2.1.3.

Hvis der er separat betjeningsanordning for driftsbremsen og nødbremsen, må samtidig aktivering af begge organer ikke medføre, at både driftsbremsen og nødbremsen sættes ud af funktion, hverken hvis begge bremsesystemer fungerer korrekt, eller hvis et af dem er defekt.

2.2.1.4.

Anvendes anden energikilde end førerens muskelkraft, kræves kun en enkelt energikilde (hydraulisk pumpe, kompressor osv.), men denne energikildes drivanordning skal være så sikker som muligt.

2.2.1.5.

Kravene i punkt 2.2.1.2, 2.2.1.4 og 2.2.1.25 skal være opfyldt uden anvendelse af en automatisk virkende anordning, hvis manglende funktion ville kunne forblive ubemærket, fordi dele, der normalt er i hvilestilling, først bliver aktiveret ved en fejl i bremsesystemet.

2.2.1.6.

På køretøjer med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på højst 30 km/h skal driftsbremsesystemet virke på alle hjul på mindst én aksel. I alle andre tilfælde skal driftsbremsesystemet virke på alle køretøjets hjul. I tilfælde af køretøjer med én bremset aksel og automatisk indkobling i transmissionen af alle andre aksler under bremsning, anses alle hjul for bremsede.

For køretøjer i klasse C skal denne betingelse anses for at være opfyldt, hvis alle køretøjets bælteruller er bremsede. For køretøjer i klasse C med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på mindre end 30 km/h skal denne betingelse anses for at være opfyldt, hvis mindst én bælterulle i hver side af køretøjet er bremset.

På køretøjer udstyret med saddel og styr kan driftsbremsen virke enten på forakslen eller på bagakslen, forudsat at alle ydeevnekravene i punkt 2 i bilag II til denne forordning er opfyldt.

For knækstyrede traktorer i klasse Ta gælder det, at hvis en aksel bremses, og differentialet er anbragt mellem driftsbremsen og hjulene, skal alle hjulene på denne aksel betragtes som bremsede, hvis aktivering af driftsbremsen automatisk låser differentialet på denne aksel.

▼M1

2.2.1.6.1.   Hydrauliske ledningers og slangers ydeevne i tilfælde af køretøjer med én bremset aksel og automatisk indkobling i transmissionen af alle andre aksler under bremsning

Ledninger i hydrauliske styretransmissioner skal kunne tåle et sprængtryk på mindst fire gange det af køretøjsfabrikanten fastsatte sædvanlige maksimale driftstryk (T). Hydraulikslanger skal opfylde kravene i ISO-standard 1402:2009, 6605:2002 og 7751: 1997+A1:2011.

▼B

2.2.1.7.

Hvis driftsbremsesystemet virker på alle køretøjets hjul eller bælteruller, skal virkningen være passende fordelt på akslerne. ►M1  ————— ◄

2.2.1.8.

Driftsbremsens virkning skal på den enkelte aksel være fordelt symmetrisk mellem hjulene eller bælterullerne omkring køretøjets midterplan i længderetningen.

2.2.1.9.

Driftsbremsesystemet, nødbremsesystemet og parkeringsbremsesystemet skal virke på bremseflader, der er fast forbundet med hjulene ved hjælp af tilstrækkeligt solide dele. Ingen bremseflade må ved frakobling kunne skilles fra hjulene; imidlertid er en sådan frakobling tilladt for parkeringsbremsen, forudsat at det udelukkende sker fra førersædet ved hjælp af et system, der ikke kan aktiveres af en utæthed. Når mere end én aksel på køretøjer i klasse T og C med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på højst 60 km/h normalt er udsat for bremsning, kan én aksel kobles fra, hvis aktivering af driftsbremsesystemet automatisk genindkobler denne aksel, og den automatiske genindkobling er sikret i tilfælde af svigt i energitilførslen eller ved svigt i genindkoblingskontrolanordningens betjeningstransmission.

2.2.1.10.

►M1  Det skal være muligt at udligne slid på driftsbremserne ved hjælp af et manuelt eller automatisk justeringssystem. ◄ På køretøjer i klasse Tb og Cb skal slid på driftsbremserne udlignes ved hjælp af et manuelt justeringssystem. Endvidere skal betjeningsanordningen og transmissionens og bremsernes dele have en sådan vandringsreserve og om nødvendigt passende kompenseringsanordninger, således at bremsekraften er sikret, uden at øjeblikkelig justering er påkrævet, når bremserne bliver varme, og når bremsebelægningerne har nået en vis grad af slid.

Køretøjer i klasse Ta og klasse Ca behøver ikke at være udstyret med et system, hvor slid på bremserne udlignes ved hjælp af et automatisk justeringssystem. Hvis køretøjer i disse klasser er udstyret med systemer, hvor slid på bremserne udlignes ved hjælp af et automatisk justeringssystem, skal dette system imidlertid opfylde de samme krav som dem, der gælder for køretøjer i klasse Tb og Cb.

2.2.1.11.

For bremsesystemer med hydraulisk transmission gælder følgende:

▼M1

I hydrauliske bremsesystemer er det også tilladt – hvis den væske, der anvendes til hydraulisk transmission, er den samme som den væske, der anvendes i andre apparater i køretøjet med en fælles tank – at detektere den korrekte væskestand med en anordning, der er afhængig af, at beholderen åbnes.

▼M1

I hydrauliske bremsesystemer er det også tilladt – hvis den væske, der anvendes til hydraulisk transmission, er den samme som den væske, der anvendes i andre apparater i køretøjet med en fælles tank – at detektere et trykfald i den hydrauliske transmission til en værdi specificeret af fabrikanten.

2.2.1.12.

2.2.1.13.

Uanset kravene i punkt 2.1.2.3 skal energibeholdningen, når en supplerende energikilde er nødvendig for et bremsesystems funktion, være afpasset således, at bremsevirkningen, hvis motoren går i stå, eller hvis der er en fejl i de anordninger, hvorved energikilden drives, er tilstrækkelig til at standse køretøjet som foreskrevet. Hvis førerens muskelkraft ved betjening af parkeringsbremsen også forstærkes af en hjælpekraft, skal aktiveringen af parkeringsbremsen, når hjælpekraften svigter, om nødvendigt sikres ved anvendelse af en energibeholdning, der er uafhængig af den normalt anvendte hjælpekrafts energibeholdning. Denne energibeholdning kan være driftsbremsens energibeholdning.

2.2.1.14.

I de tilfælde, hvor en traktor er godkendt til at trække et påhængskøretøj, hvis bremse betjenes af traktorens fører, skal traktorens driftsbremsesystem være udstyret med en anordning, som — hvis påhængskøretøjets bremsesystem svigter, eller der sker brud på fødeledningen (eller en anden anvendt tilslutning) mellem traktoren og påhængskøretøjet — gør det muligt stadig at bremse traktoren med den for nødbremsen foreskrevne virkning; det er derfor fastsat, at denne anordning skal være anbragt på traktorens driftsbremsesystem for at sikre, at traktoren fortsat kan bremses med driftsbremsen med en virkning som foreskrevet for nødbremsesystemet.

2.2.1.15.

Et køretøjs pneumatiske eller hydrauliske hjælpeudstyr skal automatisk forsynes med energi på en sådan måde, at det under aktiveringen kan yde den foreskrevne virkning, og således at aktiveringen af hjælpeudstyret ikke kan medføre, at bremsesystemets energibeholdning falder under den i punkt 2.2.1.12 fastsatte værdi, selv hvis energikilden svigter.

2.2.1.16.

En traktor, der er godkendt til at trække et påhængskøretøj i klasse R2, R3, R4 eller S2, skal opfylde følgende betingelser:

2.2.1.17.

Yderligere krav for traktorer, der er godkendt til at trække et påhængskøretøj med trykluftbremser

▼M1

▼B

2.2.1.18.

Yderligere krav for traktorer, der er godkendt til at trække påhængskøretøjer med hydrauliske bremsesystemer

▼M1

▼B

2.2.1.19.

Hvis en traktor er godkendt til tilkobling af et påhængskøretøj i klasse R3, R4 eller S2, må påhængskøretøjets driftsbremsesystem kun aktiveres sammen med traktorens drifts-, nød- eller parkeringsbremse. Automatisk aktivering af påhængskøretøjets bremser alene er dog tilladt, hvis aktiveringen af påhængskøretøjets bremser indledes automatisk af traktoren udelukkende med stabilisering af køretøjet for øje.

2.2.1.20.

▼M1

Hvis punkt 3.1.3.4 i bilag II kun kan opfyldes ved at overholde de betingelser, der er fastsat i punkt 3.1.3.4.1.1 i bilag II:

▼B

2.2.1.21.

▼M2 —————

▼B

2.2.1.22.

Traktorer, der er godkendt til tilkobling af påhængskøretøjer, der er udstyret med blokeringsfrit bremsesystem, skal også være udstyret med et særligt elektrisk forbindelsesstik, der er i overensstemmelse med ISO 7638:2003, med henblik på elektronisk betjeningstransmission. ISO 7638:2003-forbindelsesstikket kan alt efter behov anvendes til 5- eller 7-pol-applikationer.

2.2.1.23.

Traktorer, der ikke er nævnt i punkt 2.2.1.21.1, som er udstyret med blokeringsfrie bremsesystemer, skal opfylde kravene i bilag XI.

2.2.1.24.

Forskrifterne i bilag X finder anvendelse på sikkerhedselementer ved alle komplekse elektroniske køretøjskontrolsystemer, som udgør eller indgår i bremsefunktionens betjeningstransmission, herunder elementer, der udnytter bremsesystemet(-erne) til bremsefunktioner med automatiske kommandoer eller til selektive bremsefunktioner.

2.2.1.25.

For traktorer i klasse Tb med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på over 60 km/t skal driftsbremsesystemet, uanset om det er forbundet med nødbremsesystemet, være således indrettet, at der i tilfælde af svigt i en del af transmissionen alligevel bremses et tilstrækkeligt antal hjul ved påvirkning af driftsbremsekontrolanordningen. Disse hjul skal være således valgt, at driftsbremsens restbremsevirkning opfylder kravene i punkt 3.1.4 i bilag II.

Den eller de enheder, der ikke er berørt af svigtet, skal være i stand til helt eller delvist at aktivere bremserne på påhængskøretøjet.

▼M1 —————

▼B

2.2.1.26.

2.2.1.26.1.   Traktorer med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på over 60 km/h

▼M1

▼B

2.2.1.26.2.   Traktorer med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på højst 60 km/h

▼M1

▼B

2.2.1.27.

Kravene i bilag XII skal anvendes på EBS-køretøjer eller køretøjer med »datakommunikation« via pol nr. 6 og 7 i ISO 7638:2003-forbindelsesstikket.

2.2.1.28.

2.2.1.29.

Kravene vedrørende optiske advarselssignaler, som over for føreren skal tilkendegive visse specifikke svigt eller fejl i traktorens eller påhængskøretøjets bremsesystem, er beskrevet i punkt 2.2.1.29.1-2.2.1.29.6.3. Funktionen af disse signaler er bestemt til udelukkende at angive svigt eller fejl i bremseapparatet. Imidlertid kan det optiske advarselssignal, jf. punkt 2.2.1.29.6, også anvendes til at angive svigt eller fejl i løbeværket.

2.2.1.30.

Svigt af den elektriske betjeningstransmission må ikke resultere i en af føreren uønsket aktivering af bremserne.

2.2.1.31.

Traktorer udstyret med hydrostatisk transmission skal enten være i overensstemmelse med alle relevante bestemmelser i dette bilag eller i bilag IX.

2.2.2.1.

►M1  Køretøjer i klasse R1a og S1a behøver ikke at være udstyret med driftsbremsesystem. Køretøjer i klasse R1b og S1b, hvor summen af de enkelte akslers teknisk tilladte akseltryk ikke overstiger 750 kg, behøver ikke at være udstyret med driftsbremse. ◄ Er køretøjer i disse klasser imidlertid udstyret med driftsbremsesystem, skal dette system opfylde de samme krav som driftsbremsen for køretøjer i klasse R2 eller S2, alt efter hvad der er relevant.

2.2.2.2.

►M1  Køretøjer i klasse R1b og S1b, hvor summen af de enkelte akslers teknisk tilladte akseltryk er over 750 kg, og R2 skal være udstyret med et driftsbremsesystem, der enten er en kontinuert eller semikontinuert bremse eller en påløbsbremse. ◄ Har køretøjer i disse klasser imidlertid et driftsbremsesystem, der er kontinuert eller semikontinuert, skal de opfylde de samme krav som dem, der gælder for klasse R3.

2.2.2.3.

Er påhængskøretøjet i klasse R3, R4 eller S2, skal driftsbremsesystemet være af kontinuert eller semikontinuert type.

2.2.2.4.

Driftsbremsesystemet:

2.2.2.5.

Ethvert driftsbremsesystems virkning skal fordeles mellem hjulene på hver aksel, symmetrisk i forhold til påhængskøretøjets midterplan i længderetningen.

2.2.2.6.

Svigt af den elektriske betjeningstransmission må ikke resultere i en af føreren uønsket aktivering af bremserne.

2.2.2.7.

De til opnåelse af den krævede bremsevirkning nødvendige bremseflader skal være i konstant kontakt med hjulene eller forbundet med disse ved tilstrækkeligt brudsikre dele.

2.2.2.8.

Slid på bremserne skal let kunne udlignes ved anvendelse af en manuelt betjent eller automatisk justeringsanordning. Endvidere skal transmissionens og bremsernes betjeningsanordning og øvrige dele have en sådan vandringsreserve og om nødvendigt passende udligningsanordning, at bremsekraft er sikret, når bremserne bliver varme, og når bremsebelægningerne har nået en vis grad af slid, uden at dette kræver øjeblikkelig justering.

2.2.2.9.

Bremsesystemet skal være udformet således, at påhængskøretøjet bremses automatisk i tilfælde af, at koblingen adskilles under kørslen.

2.2.2.10.

For alle påhængskøretøjer, der skal være udstyret med driftsbremsesystem, skal parkeringsbremsning kunne opnås, også når påhængskøretøjet er adskilt fra traktoren. Parkeringsbremsen skal kunne aktiveres af en person, der befinder sig på jorden.

2.2.2.11.

Hvis påhængskøretøjet er udstyret med en anordning, som tillader aktivering af det bremsesystem, der skal frakobles — undtagen parkeringsbremsen — skal denne anordning være således indrettet, at den automatisk, og senest når påhængskøretøjet på ny forsynes med trykluft eller hydraulikolie, vender tilbage til udgangsstillingen.

2.2.2.12.

På alle påhængskøretøjer, der er udstyret med et hydraulisk driftsbremsesystem, skal bremsesystemet være konstrueret således, at parkerings- eller driftsbremsesystemet, når ekstraledningen frakobles, aktiveres automatisk.

2.2.2.13.

Køretøjer i klasse R3, R4 og S2 skal opfylde betingelserne i henholdsvis punkt 2.2.1.17.2.2 for trykluftbremsesystemer eller punkt 2.2.2.15.3 for hydrauliske bremsesystemer.

2.2.2.14.

Hvis hjælpeudstyret får sin energiforsyning fra driftsbremsesystemet, skal driftsbremsesystemet være beskyttet med henblik på at sikre, at trykket i driftsbremsens energibeholder(-e) opretholdes ved et tryk på mindst 80 % af trykkravet fra kontrolledningen eller et hertil svarende digitalt krav som specificeret i henholdsvis punkt 2.2.3.2 og 2.2.3.3 i bilag II.

2.2.2.15.

Ud over ovenstående skal påhængskøretøjer med hydraulisk bremsesystem opfylde følgende krav:

▼M2 —————

▼M2

▼B

2.2.2.16.

Påhængskøretøjer i klasse R3b, R4b og S2b med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på over 60 km/h skal være udstyret med et blokeringsfrit bremsesystem, jf. bilag XI. Hvis køretøjernes største teknisk tilladte totalmasse desuden overstiger 10 t, er kun et blokeringsfrit bremsesystem i kategori A tilladt.

2.2.2.17.

Hvis påhængskøretøjer, der ikke er nævnt under punkt 2.2.2.16, udstyres med blokeringsfri bremsesystemer, skal de opfylde kravene i bilag XI.

2.2.2.18.

Påhængskøretøjer, der er udstyret med elektronisk kontrolledning, og påhængskøretøjer i klasse R3b eller R4b, der er udstyret med blokeringsfrit bremsesystem, skal være udstyret med et særlig elektrisk forbindelsesstik til bremsesystemet og det blokeringsfri bremsesystem i overensstemmelse med ISO 7638:2003. De i ISO 7638:2003 beskrevne tværsnit for påhængskøretøjets ledere kan reduceres, hvis påhængskøretøjet er forsynet med egen uafhængig sikring. Sikringen skal være af en sådan størrelse, at kredsløbets mærkestrøm ikke overskrides. Denne undtagelse finder ikke anvendelse på påhængskøretøjer, der er udstyret til at trække et andet påhængskøretøj. Advarselssignaler om svigt, som i henhold til denne forordning kræves fra påhængskøretøjet, skal aktiveres via ovennævnte forbindelsesstik. De forskrifter, der anvendes på påhængskøretøjer med hensyn til transmission af advarselssignaler ved svigt, skal være de for traktorer gældende, som er fastsat i punkt 2.2.1.29.3, 2.2.1.29.4, 2.2.1.29.5 og 2.2.1.29.6.

►M1  Disse køretøjer skal på uudslettelig måde være mærket i overensstemmelse med kravene i artikel 24 i delegeret forordning (EU) 2015/208 med angivelse af bremsesystemets funktion, når ISO 7638: 2003-forbindelsen er sluttet, og når den er afbrudt. ◄ Mærkningen skal være anbragt således, at den er synlig ved den pneumatiske og elektriske grænseflade.

2.2.2.19.

Ud over kravene i punkt 2.2.1.17.2.2 og 2.2.1.19 skal påhængskøretøjets bremser kunne aktiveres automatisk, når denne aktivering er indledt af påhængskøretøjets bremsesystem efter processering af information genereret i køretøjet.

1.1.

»akselgruppe« : flere aksler, hvor afstanden mellem en aksel og den nærmeste anden aksel er lig med eller mindre end 2,0 m. Hvor afstanden mellem en aksel og den nærmeste anden aksel er større end 2,0 m, skal hver enkelt aksel betragtes som en uafhængig akselgruppe.

1.2.

»kurve over uudnyttet friktionskoefficient« : karakteristikkurven over forholdet mellem bremsekraften uden rullemodstand og normal reaktionskraft fra vejbelægningen på en bestemt aksel under bremsning som funktion af køretøjets decelerationstal.

2.1.1.

Den virkning, der foreskrives for bremsesystemer, baseres på bremselængden og/eller den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration eller kun på én af disse to størrelser. Et bremsesystems virkning bedømmes ved, at man måler bremselængden i forhold til køretøjets begyndelseshastighed, og/eller ved, at man måler den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration under prøvningen, eller kun i forhold til én af disse to størrelser. Både bremselængde og gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration eller kun én af disse skal fastlægges og måles efter den prøvning, der skal udføres.

2.1.2.

Bremselængden er den afstand, køretøjet tilbagelægger fra det øjeblik, føreren begynder at påvirke betjeningsanordningen, indtil køretøjet står stille; begyndelseshastigheden v1 er køretøjets hastighed i det øjeblik, hvor føreren begynder at aktivere bremsesystemets betjeningsanordning; begyndelseshastigheden må ikke være mindre end 98 % af den hastighed, der er foreskrevet for den pågældende prøvning. Den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration (dm) beregnes som decelerationens gennemsnit over den tilbagelagte strækning mellem hastighederne vb og ve efter nedenstående formel:

hvor

Hastighed og afstand bestemmes med instrumenter, hvis nøjagtighed er ± 1 % ved den foreskrevne prøvningshastighed. Den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration kan bestemmes på anden måde end ved måling af hastighed og afstand; i så fald skal dm's nøjagtighed være ± 3 %.

2.1.3.

Ved typegodkendelse af et køretøj måles bremsevirkningen ved prøvninger på vej; disse prøvninger foretages under følgende betingelser:

2.1.4.

2.2.1.1.

Bremserne skal være kolde. En bremse anses for at være kold, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

2.2.1.2.

Under bremseprøvningen må ikke-afbremsede aksler, såfremt disse kan frakobles, ikke være tilsluttet de afbremsede aksler. I tilfælde af traktorer med én bremset aksel og automatisk indkobling i transmissionen af alle andre aksler under bremsning, anses alle hjul for bremsede.

2.2.1.3.

Prøvningen foretages under følgende betingelser:

2.2.2.1.

Prøvningen udføres ved køretøjets konstruktivt bestemte maksimalhastighed, med motoren frakoblet. Denne hastighed kan være genstand for visse tolerancer. Under alle omstændigheder skal den foreskrevne minimale bremseeffektivitet opnås. Den foreskrevne maksimale bremselængde (ved bremselængdeformlen) beregnes med den faktiske prøvningshastighed.

2.2.2.2.

For at kontrollere overensstemmelsen med forskrifterne i punkt 2.2.1.2.4 i bilag I, udføres en type 0-prøvning med frakoblet motor med en begyndelseshastighed på 30 km/h.

Når bremsning sker ved hjælp af parkeringsbremsens betjeningsapparat, må den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration og decelerationen, umiddelbart før køretøjet standser, ikke være mindre end 1,5 m/s2. Det samme krav gælder i tilfælde af supplerende kontrol som nævnt i punkt 2.2.1.2.4 i bilag I.

Prøvningen udføres med belæsset køretøj. Kraften på bremsens betjeningsanordning må ikke overskride de foreskrevne værdier.

2.2.2.3.

I tilfælde af køretøjer med styr og saddel eller køretøjer, som er udstyret med rat og bænkesæder eller skålsæder i en eller flere rækker, og som også er udstyret med transmission, der ikke kan kobles fra, da dette kan påvises af fabrikanten ved bremseprøvningen, skal køretøjet gennemføre type 0-prøvningen med tilkoblet motor.

2.2.3.1.

Påhængskøretøjets bremsevirkning kan beregnes enten på grundlag af decelerationstallet for traktoren plus påhængskøretøjet og den målte koblingskraft eller, i visse tilfælde, på grundlag af decelerationstallet for traktoren plus påhængskøretøjet, når kun påhængskøretøjet bremses. Traktorens motor skal være frakoblet under bremseprøvningen.

2.2.3.2.

Hvis påhængskøretøjet er monteret med trykluftsbremsesystem, må trykket i fødeledningen ikke overstige 700 kPa under bremseprøvningen, og signalværdien i kontrolledningen må ikke overstige følgende værdier alt efter installation:

2.2.3.3.

Hvis et påhængskøretøj er monteret med et hydraulisk bremsesystem:

2.2.3.4.

Med undtagelse af de i punkt 2.2.3.5 og 2.2.3.6 nævnte tilfælde er det for bestemmelse af påhængskøretøjets decelerationstal nødvendigt at måle decelerationstallet for traktoren plus påhængskøretøjet samt koblingskraften. Traktoren skal opfylde kravene i tillæg 1 med hensyn til relationen mellem forholdet TM/FM og trykket pm,

hvor

Decelerationstallet for påhængskøretøjet beregnes på grundlag af følgende formel:

zR = zR + M + D/FR

hvor

2.2.3.5.

Hvis et påhængskøretøj har et kontinuert eller semikontinuert bremsesystem, hvor trykket i bremsecylinderen ikke ændres under bremsningen på trods af den dynamiske forskydning af akselbelastningen, tillades påhængskøretøjet afbremset alene. Decelerationstallet zR for påhængskøretøjet beregnes på grundlag af følgende formel:

hvor

2.2.3.6.

Subsidiært kan bestemmelsen af påhængskøretøjets decelerationstal ske ved bremsning af påhængskøretøjet alene. I så fald skal det anvendte tryk være det samme som det, der måles i bremsecylinderen under bremsningen af vogntoget.

2.3.1.1.

Driftsbremsesystemet for traktorer, som er omfattet af denne forordning, skal afprøves ved successivt at aktivere og løsne bremsen et antal gange. Køretøjet skal være fuldt belæsset og skal prøves i overensstemmelse med de i følgende tabel anførte betingelser:

hvor

2.3.1.2.

Tillader et køretøjs egenskaber ikke, at den for Δt foreskrevne varighed overholdes, kan denne øges; der skal i alle tilfælde ud over den tid, der kræves til bremsning og acceleration af køretøjet, være 10 sekunder til rådighed under hver bremsecyklus til stabilisering af hastigheden v1.

2.3.1.3.

Ved disse prøvninger skal aktiveringskraften på betjeningsanordningen afpasses således, at der ved den første bremsning opnås en gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration på 3 m/s2. Denne kraft skal være den samme under alle følgende bremsninger.

2.3.1.4.

Under bremsningerne skal motoren hele tiden være tilkoblet i transmissionens højeste gear (undtagen overgear og lign.). ►M1  Som alternativ er det også tilladt at udføre prøvningen med motoren frakoblet, i givet fald under bremsningerne. ◄

2.3.1.5.

Ved den fornyede acceleration efter bremsningen skal gearkassen anvendes på en sådan måde, at hastigheden v1 opnås på kortest mulig tid (den maksimale acceleration, som motor og gearkasse gør mulig).

2.3.1.6.

Hvis et køretøj er udstyret med automatiske bremsejusteringsanordninger, skal justeringen af bremserne forud for den ovenfor nævnte type I-prøvning alt efter behov foretages ved anvendelse af følgende fremgangsmåde:

so ≥ 1,1 × sre-adjust

(dog ikke over en af fabrikanten angivet maksimalværdi)

hvor

2.3.2.1.

Driftsbremsesystemet på køretøjer i klasse R1, R2, S1, R3a, R4a og S2a og køretøjer i klasse R3b og S2b, hvor summen af de enkelte akslers teknisk tilladte akseltryk ikke overstiger 10 000  kg, prøves på en sådan måde, at energiomsætningen i bremserne ved belæsset køretøj svarer til den, der ville fremkomme i samme tidsrum ved et belæsset køretøj, der køres med en konstant hastighed på 40 km/h ned ad en bakke med 7 % hældning over en strækning på 1,7 km.

Alternativt kan dette krav anses for at være opfyldt for køretøjer i klasse R3a, R4a, S2a og for køretøjer i klasse R3b og S2b, hvor summen af de enkelte akslers teknisk tilladte akseltryk ikke overstiger 10 000  kg, når disse køretøjer har bestået type III-prøvningen i henhold til punkt 2.5.

2.3.2.2.

Prøvningen kan udføres på en vandret strækning, idet påhængskøretøjet trækkes af et landbrugskøretøj; under prøvningen skal kraften på betjeningsanordningen afpasses således, at der opretholdes en konstant trækmodstand fra påhængskøretøjet (7 % af den maksimale stationære belastning på påhængskøretøjets aksler). Er det trækkende køretøjs trækkraft utilstrækkelig, kan prøvningen foretages ved en lavere hastighed over en tilsvarende længere strækning som følger:

2.3.2.3.

På påhængskøretøjer med automatisk bremsejusteringsanordning skal bremserne indstilles efter fremgangsmåden i punkt 2.5.4 ovenfor inden nedennævnte type I-prøvning.

2.3.3.1.

Ved afslutningen af type I-prøvningen (prøvningen, der er beskrevet i punkt 2.3.1 eller punkt 2.3.2) måles driftsbremsesystemets bremsevirkning med varme bremser under samme betingelser (især ved en konstant aktiveringskraft, der ikke er større end den faktisk anvendte gennemsnitskraft) som ved type 0-prøvningen med frakoblet motor (idet der dog kan optræde andre temperaturbetingelser).

2.3.3.2.

For traktorer må bremsevirkningen med varme bremser ikke ligge under 80 % af den bremsevirkning, der kræves for den pågældende klasse, og ikke under 60 % af den værdi, der er målt ved type 0-bremseprøvningen med frakoblet motor.

2.3.3.3.

For påhængskøretøjer skal bremsekraften ved varme bremser ved hjulenes omkreds ved prøvning ved 40 km/h imidlertid ikke være mindre end 36 % (for påhængskøretøjer med vmax > 30 km/h) eller 26 % (for påhængskøretøjer med vmax ≤ 30 km/h) af den kraft, der svarer til den maksimale stationære belastning på hjulene, og ikke under 60 % af den værdi, der er målt ved type 0-bremseprøvningen ved samme hastighed.

2.4.1.

Den belæssede traktor prøves på en sådan måde, at energiomsætningen svarer til den, der ville fremkomme i samme tidsrum ved en belæsset traktor, der med en gennemsnitshastighed af 30 km/h kører ned ad en bakke med 6 % hældning over en strækning på 6 km med benyttelse af retardersystem, hvis køretøjet er udstyret med et sådant. Gearet skal vælges således, at motoromdrejningstallet (min-1) ikke overskrider den af fabrikanten foreskrevne maksimalværdi.

2.4.2.

For køretøjer, hvor energien kun omsættes i en motorbremse, er en tolerance på ± 5 km/h tilladt for gennemsnitshastigheden; herved skal det gear benyttes, der giver en jævn hastighed så nær ved 30 km/h som muligt ved kørsel ned ad en bakke med 6 % hældning. Bestemmes motorbremsevirkningen ved decelerationsmåling, er det tilstrækkeligt, når den gennemsnitlige deceleration udgør mindst 0,5 m/s2.

2.4.3.

Ved prøvningens afslutning måles under samme betingelser som type 0-prøvningen (om end ved andre temperaturer) driftsbremsens bremsevirkning med varme bremser med motoren frakoblet. Denne bremsevirkning med varme bremser skal give en bremselængde, der ikke ligger over følgende værdier, og en gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration, der ikke ligger under følgende værdier, idet der benyttes en aktiveringskraft på ikke over 60 daN:

2.5.1.

R3b, R4b, S2b, hvor summen af de enkelte akslers teknisk tilladte akseltryk er over 10 000  kg

eller alternativt i klasserne

2.5.2.

R3a, R4a, S2a, når disse køretøjer ikke er prøvet i henhold til punkt 2.3.2.

2.5.3.

R3b og S2b, hvor summen af de enkelte akslers teknisk tilladte akseltryk er højst 10 000  kg.

2.5.4.

2.5.5.

Ved afslutningen af prøvningen i henhold til punkt 2.5.4 måles driftsbremsens bremsevirkning med varme bremser under samme betingelser som ved type 0-prøvningen, dog med andre temperaturbetingelser og en begyndelseshastighed på 60 km/h. Bremsekraften med varme bremser ved hjulenes omkreds må på dette tidspunkt ikke være mindre end 40 % af den kraft, der svarer til den maksimale stationære belastning på hjulene, og ikke under 60 % af den værdi, der er målt ved type 0-prøvningen ved samme hastighed.

2.5.6.

Efter prøvningerne i punkt 2.5.5 ovenfor afkøles bremserne til en temperatur, der er repræsentativ for en kold bremse (dvs. < 100 °C), og det kontrolleres, at køretøjet har friløb, idet det skal opfylde én af følgende betingelser:

3.1.1.1.

Ved type 0-betingelser prøves driftsbremsesystemet under de betingelser, der er angivet i nedenstående tabel:

hvor

3.1.1.2.

►M1  For en traktor, der er godkendt til at trække påhængskøretøjer i klasse R eller S uden bremser, skal der med det pågældende påhængskøretøj koblet til traktoren og belæsset til den af fabrikanten opgivne totalmasse opnås den mindste bremsevirkning, der kræves for vogntoget i henhold til punkt 3.1.1.2.1. ◄

For en traktor, der er godkendt til at trække påhængskøretøjer i klasse R eller S uden bremser, skal der med det pågældende påhængskøretøj koblet til traktoren og belæsset til den af fabrikanten opgivne totalmasse, opnås den mindste bremsevirkning, der kræves for den tilsvarende traktor (ved type 0-prøvning med frakoblet motor).

Vogntogets bremsevirkning efterprøves ved beregning på grundlag af den faktisk opnåede største bremsevirkning af traktoren alene ved type 0-prøvning med frakoblet motor med belæsset og ubelæsset traktor (eventuelt også delvist belæsset som defineret af traktorfabrikanten), ved følgende formel (ingen prøvning med tilkoblet påhængskøretøj uden bremser er påkrævet):

hvor

▼M1

▼B

3.1.1.2.1.   Krævet minimal bremsevirkning for vogntog

Vogntogets minimale bremsevirkning må ikke være mindre end 4,5 m/s2 for traktorer med vmax > 30 km/h og ikke mindre end 3,2 m/s2 for traktorer med vmax ≤ 30 km/h i belæsset og ubelæsset stand. På foranledning af traktorfabrikanten kan yderligere en type 0-prøvning udføres af den tekniske tjeneste med en delvist belæsset masse for traktoren, der er angivet af fabrikanten, for at fastlægge den maksimalt tilladte trukne masse uden bremser, der opfylder den krævede minimale bremsevirkning for en sådan »vogntogsmasse«.

De målte værdier af »dm« for ovennævnte belæsningstilstande og de tilsvarende beregnede værdier »dM+R« skal registreres i prøvningsrapporten.

Den maksimale angivne værdi for massen for påhængskøretøjer uden bremser må ikke være over 3 500  kg.

3.1.3.1.

Parkeringsbremsesystemet skal, også når det er kombineret med en af de andre bremseanordninger, kunne holde det belæssede køretøj stationært på en skråning med 18 % hældning i begge retninger. Dette krav skal også være opfyldt under afkølingsperioden. Afkølingsperioden anses for afsluttet, når bremserne har nået en temperatur på 10 °C over den omgivende temperatur.

3.1.3.2.

For køretøjer i klasse T4.3 skal parkeringsbremsesystemet, også når det er kombineret med en af de andre bremseanordninger, kunne holde en belæsset traktor stationær på en skråning med 40 % hældning i begge retninger. Dette krav skal også være opfyldt under afkølingsperioden. Afkølingsperioden anses for afsluttet, når bremserne har nået en temperatur på 10 °C over den omgivende temperatur.

3.1.3.3.

Med henblik på at kontrollere, at parkeringsbremsen kan holde en belæsset traktor på en op- eller nedadgående hældning som krævet i punkt 3.1.3.1 og 3.1.3.2 skal målingerne foretages under følgende betingelser:

▼M1

▼B

I tilfælde af bremser i oliebad, skal den metode, hvorved denne prøvning udføres, aftales mellem køretøjets fabrikant og den tekniske tjeneste. Bedømmelsesmetoden og resultaterne vedlægges typegodkendelsesrapporten.

▼M1

Varm statisk prøvning af parkeringsbremsesystemet kan udelades, hvis parkeringsbremsen ikke fungerer på bremseflader, der anvendes under driftsbremsning.

▼B

3.1.3.4.

For traktorer, til hvilke det er tilladt at koble påhængskøretøjer, skal traktorens parkeringsbremsesystem kunne holde vogntoget med den tilladte maksimale masse som foreskrevet af traktorfabrikanten stationært på en skråning med 12 % hældning i begge retninger.

▼M1

I tilfælde af, at dette krav ikke kan opfyldes på grund af fysiske begrænsninger (f.eks. for begrænset friktion mellem dæk og vej til, at der kan skabes tilstrækkelig bremsekraft, eller i tilfælde af, at traktorens rent mekanisk parkeringsbremsesystem som beskrevet i punkt 3.1.3.1, ikke er tilstrækkeligt til at holde vogntoget bremset) anses kravet for at være opfyldt, når det alternative krav i punkt 3.1.3.4.1 i dette bilag sammenholdt med punkt 2.2.1.20 i bilag I er opfyldt.

▼B

3.1.3.5.

Et parkeringsbremsesystem, som skal aktiveres flere gange, før det opnår den foreskrevne effektivitet, er tilladt.

3.1.4.1.

For traktorer i klasse Tb med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på over 60 km/h, skal restbremsevirkningen i driftsbremsesystemet i tilfælde af svigt i en del af dets transmission medføre en bremseafstand, der ikke overstiger følgende værdier, og en gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration, der ikke ligger under følgende værdier, idet der benyttes en aktiveringskraft på ikke over 70 daN ved en type 0-prøvning med motoren frakoblet på grundlag af følgende begyndelseshastigheder for den pågældende køretøjsklasse:

Dette krav må ikke ses som en afvigelse fra kravene vedrørende nødbremsning.

3.1.4.2.

Prøvningen af restbremseeffektiviteten sker ved at simulere de faktiske fejlmuligheder i driftsbremsesystemet.

X

=

50 for påhængskøretøjer med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på over 30 km/h

X

=

35 for påhængskøretøjer med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på højst 30 km/h

X

=

50 for påhængskøretøjer i klasse R3, R4 og S2 med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på over 30 km/h

X

=

35 for påhængskøretøjer i klasse R3a, R4a og S2a med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på over 30 km/h

3.2.1.4.

Inden for en akselgruppe er blokering af hjulene på en aksel ved type 0-prøvningsproceduren tilladt. Denne forskrift skal ikke opfattes som en undtagelse fra forskriften i punkt 6.3.1 i bilag XI om blokering af direkte kontrollerede hjul.

3.2.2.1.

Et påhængskøretøjs parkeringsbremsesystem skal, når køretøjet er frakoblet traktoren, kunne holde det belæssede påhængskøretøj stationært på en skråning med 18 % hældning i begge retninger.

3.2.2.2.

Kravene i punkt 3.2.2.1 skal være opfyldt, selv under afkølingsperioden. Afkølingsperioden anses for afsluttet, når bremserne har nået en temperatur på 10 °C over den omgivende temperatur.

3.2.2.3.

Prøvningsforskriften som specificeret i punkt 3.1.3.3 finder tilsvarende anvendelse.

3.3.1.

For alle køretøjer, hvor driftsbremsen helt eller delvist er afhængig af en anden energikilde end førerens muskelkraft, skal følgende betingelser være opfyldt:

1.1.1.

Køretøjer i klasse Ta, Ca, R2a, R3a, R4a og S2a med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på over 30 km/h skal opfylde følgende krav i dette tillæg:

1.1.2.

Køretøjer i klasse Tb, R2b, R3b, R4b og S2b skal opfylde de relevante krav i dette tillæg. Opnås dette ved hjælp af en særlig anordning, skal denne fungere automatisk.

1.1.3.

▼M1

Imidlertid skal køretøjer i de klasser, der er nævnt i punkt 1.1.1 og i punkt 1.1.2, der er udstyret med et blokeringsfrit bremsesystem i kategori 1 eller 2 (traktorer) og kategori A eller B (påhængskøretøjer), der opfylder de relevante krav i bilag XI, også opfylde alle relevante krav i dette tillæg med følgende undtagelser eller betingelser:

▼B

1.1.4

Hvis køretøjet er monteret med retardersystem, skal bremsemomentet herfra ikke tages i betragtning ved bestemmelse af køretøjets præstationer ud fra forskrifterne i dette tillæg.

1.1.5.

Forskrifterne i dette tillæg finder anvendelse på det bremsesystem, der er monteret med dæk med den største diameter, der af fabrikanten er beregnet til den pågældende køretøjstype.

1.1.6.

Overholdelse af den udnyttede friktionskoefficient og kompatibilitetskravene i forbindelse med skema 1, 2 og 3 i dette tillæg skal godtgøres ved beregning.

1.2.

Kravene i forbindelse med skemaerne i punkt 3.1.6.1, 4.1 og 4.2 gælder for køretøjer med pneumatisk og elektronisk kontrolledning i henhold til punkt 2.1.4 i bilag I, eller med hydraulisk kontrolledning i henhold til punkt 2.1.5 i bilag I. I alle tilfælde er referenceværdien (abscisseaksen i skemaerne) værdien af det overførte tryk eller henholdsvis det elektriske signal i kontrolledningen:

Køretøjer, der er udstyret i henhold til punkt 2.1.4.1.2 i bilag I (med både pneumatisk og elektronisk kontrolledning), skal opfylde forskrifterne i skemaerne for begge kontrolledninger. Der kræves dog ikke identiske bremsekarakteristikkurver for de to kontrolledninger.

1.3.

Validering af udviklingen i bremsekraft.

i

=

akselangivelse (i = 1, foraksel; i = 2, anden aksel; osv.)

E

=

akselafstand

ER

=

afstand mellem koblingspunktet og midten af akslen for påhængskøretøj med stiv trækstang og for kærre

fi

=

Ti/Ni, den udnyttede friktion ved aksel i

Fi

=

normal reaktionskraft fra vejbelægningen på aksel i under statiske forhold

FM

=

samlet normal statisk reaktionskraft fra vejbelægningen på alle traktorens hjul

g

=

tyngdeaccelerationen: g = 9,81 m/s2

h

=

tyngdepunktets højde over vejbanen som angivet af fabrikanten og godtaget af den tekniske tjeneste, der forestår godkendelsesprøvningen

J

=

køretøjets deceleration

k

=

teoretisk friktionskoefficient mellem dæk og vejbane

P

=

køretøjets masse

Ni

=

normal reaktionskraft fra vejbelægningen på aksel i ved bremsning

pm

=

tryk i kontrolledningen målt ved slangekoblingen

FR

=

samlet normal statisk reaktionskraft fra vejbelægningen på alle påhængskøretøjets hjul

FRmax

=

værdien af FR ved påhængskøretøjets totalmasse

Ti

=

den samlede kraft udøvet af bremserne på aksel i ved bremsning på vej

TM

=

summen af bremsekræfter målt ved hjulomkredsen af alle traktorens hjul

TR

=

summen af bremsekræfter Ti målt ved hjulomkredsen for alle påhængskøretøjets hjul

z

=

køretøjets decelerationstal = J/g

4.1.

For påhængskøretøjer med stiv trækstang udstyret med trykluftbremsesystem og hydraulisk bremsesystem:

z ≥ 0,1 + 0,85 (k – 0,2)

Bestemmelserne i punkt 3.1.1 påvirker ikke kravene til bremsevirkning i bilag II. Opnås der ved prøvning efter forskrifterne i punkt 3.1.1 imidlertid større bremsevirkning end foreskrevet i bilag II, anvendes bestemmelserne vedrørende kurver for udnyttet friktionskoefficient dog inden for de områder af skema 1 i dette bilag, som afgrænses af de rette linjer k = 0,8 og z = 0,8.

og

4.2.

For påhængskøretøjer med stiv trækstang og kærrer udstyret med trykluftbremsesystem og hydraulisk bremsesystem:

4.3.

For påhængskøretøjer med stiv trækstang med påløbsbremsesystem:

6.1.

▼M1

Køretøjer, der opfylder forskrifterne i dette bilag ved hjælp af en anordning, der aktiveres mekanisk af køretøjets affjedringssystem, skal være mærket i overensstemmelse med de krav, der er fastsat på basis af artikel 24 i delegeret forordning (EU) 2015/208 og være forsynet med en mærkning, der angiver aktiveringsmekanismens korrekte udsving mellem de to positioner, der svarer til henholdsvis ubelæsset og belæsset køretøj, samt andre oplysninger af betydning for kontrol af anordningens indstilling.

▼B

6.2.

Når forskrifterne i dette tillæg opfyldes ved anvendelse af en anordning, der regulerer lufttrykket eller det hydrauliske tryk i bremsetransmissionen, skal køretøjet være mærket med statisk akseltryk, anordningens nominelle afgangstryk og et indgangstryk på mindst 80 % af det maksimale nominelle indgangstryk, således som fastsat af fabrikanten, for følgende belæsningstilstande:

6.3.

Den under punkt 6.1 og 6.2 foreskrevne mærkning skal være anbragt på et synligt sted og må ikke kunne slettes. ►M1  Et eksempel på mærkning af en mekanisk aktiveret anordning på et køretøj med pneumatisk eller hydraulisk bremsesystem leveres i overensstemmelse med de krav, der er fastsat på basis af artikel 5 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/504 ( 2 ). ◄

6.4.

Systemer til elektronisk kontrolleret fordeling af bremsekraften, som ikke opfylder forskrifterne i punkt 6.1, 6.2 og 6.3, skal have en selvtestprocedure for de funktioner, der har indflydelse på fordelingen af bremsekraften. Når køretøjet holder stille, skal det desuden være muligt at udføre de i punkt 1.3.1 definerede kontroller ved generering af den nominelle kravsværdi for trykket ved påbegyndelse af bremsning i såvel belæsset som ubelæsset stand.

1.1.

Responstiden for bremsesystemet måles på standset køretøj, og trykket måles ved indgangen til den mest ugunstigt beliggende bremse. På køretøjer, der er udstyret med lastafhængige regulatorer, sættes disse i positionen »belæsset«.

1.2.

Ved prøvningen skal hver hjulcylinders stempelvandring svare til, at bremsen er justeret så tæt som muligt.

1.3.

Responstider, der er indhentet i overensstemmelse med punkt 2.2, 2.3, 2.4, 2.6, 3.3, 3.4, 3.5, 3.6.5, 4.1, 4.5.1, 4.5.2, 4.5.3, 5.3.6 og 6.2, afrundes til nærmeste tiendedel sekund. Hvis det ciffer, der repræsenterer hundrededele, er 5 eller derover, rundes responstiden op til den højere tiendedel.

1.4.

Skemaerne i tillæg 1 og 2 indeholder eksempler på korrekt konfiguration af relevante simulatorer med henblik på indstilling og brug.

2.1.

Ved begyndelsen af hver prøvning skal trykket i energioplagringsanordningen være lig med det tryk, trykregulatoren opretholder i systemet. Ved systemer uden trykregulator (f.eks. med grænsetrykkompressor) skal trykket i energioplagringsanordningen ved begyndelsen af hver prøvning udgøre 90 % af det tryk, som fabrikanten — som beskrevet i punkt 1.2.2.1 i del A i bilag IV — angiver for de i dette bilag foreskrevne prøvninger.

2.2.

Responstiden som en funktion af aktiveringstiden (tf) opnås ved en række fulde bremseaktiveringer, begyndende ved den kortest mulige aktiveringstid og frem til ca. 0,4 sekunder. De målte værdier afsættes på en graf.

2.3.

Den responstid, der inddrages i forbindelse med prøvningen, er den, der svarer til en aktiveringstid på 0,2 sekunder. Denne værdi kan bestemmes ud fra grafen ved interpolation.

2.4.

Ved en aktiveringstid på 0,2 sekunder må den tid, der forløber fra det øjeblik, hvor aktiveringen af bremsesystemets betjeningsanordning påbegyndes, og indtil trykket målt ved hjulcylinderen er nået op på 75 % af den asymptotiske værdi, ikke overstige 0,6 sekunder.

2.5.

For traktorer, der er forsynet med pneumatisk kontrolledning til påhængskøretøj, skal responstiden foruden som foreskrevet i punkt 1.1 måles ved enden af en 2,5 m lang bremseledning med 13 mm lysning, som tilsluttes kontrolledningens slangekobling for driftsbremsesystemet. Under denne prøvning skal et volumen på 385 ± 5 cm3, hvilket svarer til volumen af en 2,5 m lang bremseledning med 13 mm lysning ved et tryk på 650 kPa, være tilsluttet fødeledningsslangekoblingen. Længde og lysning for sådanne slanger skal anføres under punkt 2.4 i prøvningsrapporten.

2.6.

Den tid, der forløber fra det øjeblik, hvor bremsepedalen aktiveres, til det øjeblik, hvor:

2.7.

For traktorer, der er godkendt til at trække påhængskøretøjer i klasse R3 eller R4 med trykluftbremser, skal foruden forskrifterne i punkt 2.6 forskrifterne i punkt 2.2.1.17.2.1 i bilag I kontrolleres ved hjælp af følgende prøvning:

3.1.

Prøvningen af responstid gennemføres ved en omgivende temperatur på mellem 15 og 30 °C.

3.2.

Ved begyndelsen af hver prøvning skal trykket i energioplagringsanordningen være lig med det tryk, trykregulatoren opretholder i systemet. Ved systemer uden trykregulator (f.eks. med hydrauliske grænsetrykpumper) skal trykket i energioplagringsanordningen ved begyndelsen af hver prøvning andrage 90 % af det tryk, som fabrikanten — som beskrevet i punkt 1.2.1.2 i del C i bilag IV — angiver for de i dette bilag foreskrevne prøvninger.

3.3.

Responstiden som en funktion af aktiveringstiden (tf) opnås ved en række fulde bremseaktiveringer, begyndende ved den kortest mulige aktiveringstid og frem til ca. 0,4 sekunder. De målte værdier afsættes på en graf.

I tilfælde af et driftsbremsesystem, der aktiveres med ingen eller kun en begrænset energianvendelse, skal der anvendes en aktiveringskraft, som sikrer mindst den foreskrevne driftsbremsevirkning.

3.4.

Den responstid, der inddrages i forbindelse med prøvningen, er den, der svarer til en aktiveringstid på 0,2 sekunder. Denne værdi kan bestemmes ud fra grafen ved interpolation.

3.5.

Ved en aktiveringstid på 0,2 sekunder må den tid, der forløber fra det øjeblik, hvor aktiveringen af bremsesystemets betjeningsanordning påbegyndes, og indtil trykket målt ved hjulcylinderen er nået op på 75 % af maksimalværdien, ikke overstige 0,6 sekunder.

I tilfælde af et fuldt drevet driftsbremsesystem, hvor bremsecylindertrykket når et midlertidigt maksimalt tryk, som derefter falder til det gennemsnitlige stabiliserede tryk, skal dette stabiliserede tryk anvendes ved beregningen af værdien af 75 %.

3.6.

4.1.

Påhængskøretøjets responstider måles uden traktoren. Som erstatning for traktoren er det nødvendigt at råde over en simulator, som slangekoblingerne for fødeledningen, den pneumatiske kontrolledning og/eller den elektroniske kontrolledning sluttes til.

4.2.

Trykket i fødeledningen skal være 650 kPa.

4.3.

Simulatoren for den pneumatiske kontrolledning skal have følgende egenskaber:

4.4.

Simulatoren til kontrol af respons på signaler transmitteret via den elektroniske kontrolledning skal have følgende egenskaber:

4.5.

5.1.

Prøvningerne gennemføres ved en omgivende temperatur på mellem 15 og 30 °C.

5.2.

Responstiden for påhængskøretøjet måles uden traktor. Med henblik på simulering af traktoren er det nødvendigt at tilvejebringe en traktorsimulator, som slangekoblingerne for kontrolledning og ekstraledning forbindes med. Hvis påhængskøretøjet er udstyret med et elektrisk forbindelsesstik som beskrevet i punkt 2.1.5.1.3 i bilag I, skal dette også være forbundet med traktorsimulatoren (se punkt 2 i tillæg 2).

5.3.

Traktorsimulatoren skal have følgende egenskaber:

5.4.

6.1.

Måling af responstid skal udføres med fjederbremserne justeret så tæt som muligt. Det begyndelsestryk i fjedrenes kompressionsrum, der svarer til denne prøvning, skal være som angivet af fabrikanten.

6.2.

Den tid, der går fra aktivering af driftsbremsens betjeningsanordning (med bremserne helt slækkede) og til det øjeblik, hvor trykket i fjedrenes kompressionsrum ved den mindst gunstigt placerede bremsecylinder når et tryk svarende til 75 % af den foreskrevne bremsevirkning, må ikke overstige 0,6 sekunder.

A

=

påfyldningstilslutning med afspærringsventil

C1

=

trykstyret kontakt på simulatoren, indstillet til 65 kPa og til 490 kPa

C2

=

trykstyret kontakt på påhængskøretøjets bremsecylinder, indstillet til 75 % af det asymptotiske tryk i bremsecylinderen CF

CF

=

bremsecylinder

L

=

ledning fra blænden O frem til og med dens slangekobling TC med et indvendigt volumen på 385 ± 5 cm3 ved et tryk på 650 kPa

M

=

trykmåler

O

=

blænde med diameter 4,0-4,3 mm

PP

=

trykprøvetilslutning

R1

=

30 liters luftbeholder med aftapningsventil

R2

=

kalibreringsbeholder på 385 ± 5 cm3, iberegnet dens slangekobling TC

R3

=

kalibreringsbeholder på 1 155 ± 15 cm3, iberegnet dens slangekobling TC

RA

=

afspærringsventil

TA

=

fødeledningskobling

V

=

betjeningsanordning til bremsesystem

TC

=

slangekobling, kontrolledning

VRU

=

relæventil med udtømning til fri luft

ECL

=

elektronisk kontrolledning (ISO 7638:2003)

SIMU

=

simulator af Byte 3,4 I EBS 11 (ISO 11992:2003) med output-signaler ved start på 65 kPa og 650 kPa

A

=

påfyldningstilslutning med afspærringsventil

C2

=

trykstyret kontakt, der skal forbindes med påhængskøretøjets bremsecylinder, med henblik på funktion ved 75 % af den asymptotiske værdi i bremsecylinderen CF

CF

=

bremsecylinder

M

=

trykmåler

PP

=

trykprøvetilslutning

TA

=

slangekobling, fødeledning

VRU

=

relæventil med udtømning til fri luft

TA

=

slangekobling, ekstraledning (hunstik, ISO 16028:2006)

M

=

trykprøvningsport

PT

=

tryktransducer

P1

=

bøjelig slange i henhold til EN853:2007 med lysning på 12,5 mm

A

=

hydraulisk akkumulator (begyndelsestryk: 1 000  kPa)

B

=

udluftningsskrue

V

=

udluftningsanordning

O

=

doseringsåbning

P2

=

bøjelig slange med lysning på 10 mm

T

=

retur til traktorens beholder

TA

=

slangekobling, kontrolledning (hunstik, ISO 5676:1983)

M

=

port til trykmåler tryktransducer

FP

=

bøjelig slange i henhold til EN853:2007 med lysning på 10 mm

RP

=

bøjelig slange med lysning på 10 mm

PT

=

tryktransducer

B

=

udluftningsskrue

C

=

cylinder/cylindre (*)

F

=

filtre

PM

=

pumpe

PT

=

tryktransducere

CLRV

=

overtryksventil, kontrolledning

SLRV

=

overtryksventil, ekstraledning

SV

=

3-vejs magnetventil

FR

=

gennemstrømningsregulator

MV

=

proportionsmoduleringsventil

TA

=

slangekobling, ekstraledning (hanstik, ISO 16028:2006)

TC

=

slangekobling, kontrolledning (hanstik, ISO 5676:1983)

EC

=

elektrisk forbindelse (hunstik, ISO 7638:2003)

1.1.1.

Køretøjer med bremsesystemer, der er drevet af trykluft, skal være forsynet med trykluftbeholdere, hvis kapacitet opfylder kravene i punkt 1.2 og 1.3.

1.1.2.

Hvis bremsesystemet er sådan indrettet, at der ved bortfald af energireserven fortsat kan bremses med driftsbremsen med en virkning, der svarer mindst til den for nødbremsen foreskrevne, er der dog ingen krav til energioplagringsanordningens størrelse.

1.1.3.

Ved prøvning af overholdelsen af kravene i punkt 1.2 og 1.3 skal bremserne være justeret så tæt som muligt.

1.2.1.

Et køretøjs trykluftbeholdere skal være af en sådan beskaffenhed, at det resterende tryk i trykluftbeholderen efter otte fuldbremsninger med driftsbremsens betjeningsanordning er tilstrækkeligt til, at der kan opnås den for nødbremsen foreskrevne bremsevirkning.

1.2.2.

Ved prøvningen skal følgende krav være overholdt:

1.3.1.

Et påhængskøretøjs beholdere skal være af en sådan beskaffenhed, at trykket til aktivering af hjulcylindrene efter otte fuldbremsninger med traktorens driftsbremse ikke ligger under det halve af den værdi, der blev målt efter første bremsning, og uden at aktivere hverken den automatiske bremse eller parkeringsbremsen på påhængskøretøjet.

1.3.2.

Ved prøvningen skal følgende krav være overholdt:

2.3.1.

Kompressorens omdrejningstal skal i alle tilfælde være det, der opnås ved motoromdrejningstallet ved maksimal ydelse eller ved det af trykregulatoren bestemte største motoromdrejningstal.

2.3.2.

Ved den prøvning, der tjener til bestemmelse af tiden t1 og t2, skal energibeholdere for hjælpeudstyr være frakoblet.

2.3.3.

Ved køretøjer, der er godkendt til at trække et påhængskøretøj, repræsenteres dette af en særlig trykbeholder, hvis største overtryk p (i kPa/100) svarer til det tryk, der kan leveres fra traktorens fødeledning, og hvis volumen V (i liter) er givet ved formlen p × V = 20 R, hvor R er påhængskøretøjets samlede tilladte akseltryk (i ton).

2.4.1.

Tiden t1 målt ved den mindst gunstigt placerede energioplagringsanordning må ikke overstige:

2.4.2.

Tiden t2 målt ved den mindst gunstigt placerede energibeholder må ikke overstige:

2.5.1.

Ved køretøjer, der er udstyret med energibeholdere til hjælpeudstyr med et samlet volumen på over 20 % af bremsebeholdernes samlede volumen, skal der foretages en tillægsprøve, under hvilken funktionen af fødeventilerne til de førstnævnte beholdere ikke påvirkes. Det kontrolleres i løbet af denne prøvning, at tiden t3 for trykstigningen fra værdien 0 til værdien p2 er mindre end:

2.5.2.

Prøvningen udføres under de betingelser, der er foreskrevet i punkt 2.3.1 og 2.3.3.

2.6.1.

Køretøjer, der er godkendt til at trække et påhængskøretøj, skal også opfylde ovennævnte krav til køretøjer, der ikke er godkendt hertil. I dette tilfælde udføres prøvningerne i punkt 2.4.1, 2.4.2 og 2.5.1 uden den beholder, der er nævnt i punkt 2.3.3.

3.1.

Der skal være monteret en let tilgængelig prøvetilslutning så tæt som muligt ved den mindst effektive trykluftbeholder, jf. punkt 2.4.

3.2.

Prøvetilslutningerne skal være i overensstemmelse med paragraf 4 i ISO-standard 3583-1984.

1.1.1.

Køretøjer med bremsesystemer, der er vakuumdrevne, skal være forsynet med beholdere, hvis kapacitet opfylder kravene i punkt 1.2 og 1.3.

1.1.2.

Hvis et bremsesystem er sådan indrettet, at der ved bortfald af energireserven fortsat kan bremses med en virkning, der svarer mindst til den for nødbremsen foreskrevne, er der dog ingen krav til beholderstørrelsen.

1.1.3.

Ved prøvning af overholdelsen af kravene i punkt 1.2 og 1.3 skal bremserne være justeret så tæt som muligt.

1.2.1.

Landbrugskøretøjers beholdere skal være af en sådan beskaffenhed, at der stadig kan opnås den for nødbremsen foreskrevne virkning:

1.2.2.

Prøvningen skal udføres efter følgende forskrifter:

1.3.1.

Påhængskøretøjers beholdere skal være af en sådan beskaffenhed, at vakuumniveauet ved forbruget efter en prøvning omfattende fire fuldbremsninger med påhængskøretøjets driftsbremse ikke er faldet til under halvdelen af den værdi, der blev målt efter første bremsning.

1.3.2.

Prøvningen skal udføres efter følgende forskrifter:

2.1.1.

Energikilden skal være af en sådan beskaffenhed, at den er i stand til fra det omgivende atmosfæriske tryk at nå det i punkt 1.2.2.1 specificerede begyndelsesniveau i beholderen(-rne) på tre minutter. For et køretøj, der er godkendt til at trække et påhængskøretøj, må den tid, det tager at nå dette niveau under de i punkt 2.2 anførte betingelser, ikke overstige seks minutter.

2.2.1.

Vakuumkildens omdrejningstal skal være følgende:

2.2.2.

Ved tilkobling af påhængskøretøj med vakuumbremser, repræsenteres påhængskøretøjet af en energioplagringsanordning med en kapacitet V i liter bestemt ved formlen:

V = 15 R

hvor R er påhængskøretøjets samlede tilladte akseltryk (i ton).

1.1.1.

Køretøjer, hvis bremsesystem kræver, at der anvendes oplagret energi, som leveres af en hydraulikvæske under tryk, skal være forsynet med energioplagringsanordninger, hvis størrelse opfylder kravene i punkt 1.2 og 1.3.

▼M1

Energioplagringsanordninger, der anvendes som pulseringsdæmpere i hydrauliske bremsesystemer, når den foreskrevne driftsbremsevirkning opnås ved en energikilde, betragtes ikke som energiakkumuleringsanordninger i henhold til dette bilag.

▼B

1.1.2.

Hvis bremsesystemet er sådan indrettet, at der ved bortfald af energireserven fortsat kan bremses med driftsbremsen med en virkning, der svarer mindst til den for nødbremsen foreskrevne, er der dog ingen krav til energioplagringsanordningens størrelse.

1.1.3.

Ved prøvning af overholdelsen af kravene i punkt 1.2.1, 1.2.2 og 2.1 skal bremserne være justeret så tæt som muligt.

1.2.1.

Køretøjer med hydraulisk bremsesystem med energioplagring skal opfylde følgende forskrifter:

1.2.2.

Traktorer med et hydraulisk bremsesystem med oplagret energi, som ikke kan opfylde kravene i punkt 2.2.1.4.1 i bilag I, anses for at opfylde kravene heri, såfremt følgende krav er opfyldt:

1.3.1.

Hvis påhængskøretøjer er udstyret med anordninger til energioplagring (energibeholder), skal disse være af en sådan beskaffenhed, at trykket til aktivering af hjulcylindrene efter otte fuldbremsninger med traktorens driftsbremse ikke ligger under det halve af den værdi, der blev målt efter første bremsning, og uden at aktivere hverken den automatiske bremse eller parkeringsbremsen på påhængskøretøjet.

1.3.2.

Ved prøvningen skal følgende krav være overholdt:

▼M2

2.1.2.1.

Ved den prøvning, der tjener til bestemmelse af tiden t, skal energikilden afgive en mængde svarende til den, der afgives ved motoromdrejningstallet ved maksimal effekt eller det af regulatoren bestemte største motoromdrejningstal.

2.1.2.2.

Ved den prøvning, der tjener til bestemmelse af tiden t, må hjælpeudstyrets energioplagringsanordninger kun frakobles, hvis det sker automatisk.

2.2.1.

For at bestemme tilførselshastigheden for energikilden skal ekstraledningen fra påhængskøretøjssimulatoren som foreskrevet i punkt 3.6.2.1 i bilag III til denne forordning være tilsluttet slangekoblingen for traktorens hydrauliske ekstraledning.

2.2.2.

Prøvningen foretages under følgende betingelser:

2.2.3.

Med motoren kørende og udluftningsanordningen helt lukket må den tid, der forløber, når trykket ved prøvningsporten tæt på hunstikket (ISO 16028: 2006) stiger fra 300 kPa til 1 500  kPa, ikke overstige 2,5 sekunder.

2.3.1.

Energikilden skal være drevet af traktorsimulatoren i henhold til tillæg 2 til bilag III via det elektriske forbindelsesstik (ISO 7638:2003).

2.3.2.

2.3.3.

Under prøvningen med henblik på at bestemme tR skal følgende krav være opfyldt:

2.3.4.

Tiden tR må ikke overstige 4 min.

1.1.1.

»fjederbremsesystemer« : bremsesystemer, i hvilke den til bremsningen nødvendige energi leveres af en eller flere fjedre, der fungerer som energioplagringsanordning

1.1.2.

»tryk« : negativt tryk, hvis fjedersammentrykningen opnås ved hjælp af en vakuumanordning.

2.1.

Et fjederbremsesystem må ikke anvendes som driftsbremse, undtagen på den betingelse, der er fastsat i punkt 2.2. Opstår der fejl i en del af driftsbremsetransmissionen, kan der benyttes fjederbremse for at opnå den i punkt 3.1.4 i bilag II foreskrevne restbremsevirkning, såfremt føreren kan graduere bremsningen.

2.2.

På køretøjer med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på højst 30 km/h må et fjederbremsesystem anvendes som driftsbremse, forudsat at føreren kan graduere sin bremsning.

Hvis et fjederbremsesystem anvendes som driftsbremse, skal yderligere følgende krav være opfyldt:

▼M1

▼B

2.3.

Inden for det trykinterval, der kan optræde i fødeledningen til fjederkompressionsrummet, må mindre svingninger i trykket ikke fremkalde en væsentlig ændring i bremsekraften.

2.4.

Der gælder følgende forskrifter for traktorer, der er udstyret med fjederbremser:

2.5.

På traktorer skal fjederbremsesystemet være således indrettet, at bremserne kan aktiveres og slækkes mindst tre gange, når trykket i fjedrenes kompressionsrum ved prøvningens begyndelse er oppe på den korrekte maksimalværdi. På påhængskøretøjer med trykluftbremsesystemer skal det være muligt at slække bremserne på et frakoblet påhængskøretøj mindst tre gange, når trykket i fødeledningen før frakobling af påhængskøretøjet er 750 kPa. Forud for kontrollen skal nødbremsen være slækket. Disse krav skal være opfyldt med bremser, der er justeret så tæt som muligt. Det skal endvidere være muligt at aktivere og slække parkeringsbremsen, jf. punkt 2.2.2.10 i bilag I, når påhængskøretøjet er tilkoblet traktoren.

2.6.

På traktorer må det tryk i fjederkompressionsrummet, ved hvilket fjedrene ved tættest muligt justerede bremser begynder en bremseaktivering, ikke være højere end 80 % af det minimumstryk, der er til rådighed for normal aktivering.

2.7.

På påhængskøretøjer med trykluftbremsesystemer må det tryk i fjederkompressionsrummet, ved hvilket fjedrene begynder en bremseaktivering, ikke være højere end det, der opnås efter fire fuldbremsninger med driftsbremsen i overensstemmelse med bilag IV, del A, punkt 1.3. Begyndelsestrykket fastsættes til 700 kPa.

2.8.

På påhængskøretøjer med hydrauliske bremsesystemer, der ikke anvender oplagret energi til trykladning af fjederkompressionsrummet, må det tryk, ved hvilket fjedrene begynder en bremseaktivering, ikke være højere end 1 200 kPa.

2.9.

På påhængskøretøjer med hydrauliske bremsesystemer, der anvender oplagret energi til trykladning af fjederkompressionsrummet, må det tryk i fjederkompressionsrummet, ved hvilket fjedrene begynder en bremseaktivering, ikke være højere end det, der opnås efter fire fuldbremsninger med driftsbremsen i overensstemmelse med bilag IV, del C, punkt 1.3. Begyndelsestrykket fastsættes til 12 000 kPa. Desuden skal det tryk i ekstraledningen, ved hvilket fjedrene begynder en bremseaktivering, ikke være større end 1 200 kPa.

2.10.

Når trykket i den ledning, som tilfører energi til fjederkompressionsrummet — dog ikke ledninger til hjælpeslækningsanordninger, hvori der benyttes væske under tryk — falder til det niveau, hvor bremsedelene begynder at bevæges, skal en optisk eller akustisk advarselsanordning træde i funktion. Såfremt dette krav opfyldes, kan advarselsanordningen være den samme som angivet i bilag I, punkt 2.2.1.29.1.1. Denne bestemmelse gælder ikke påhængskøretøjer.

2.11.

Når en traktor, der er godkendt til at trække køretøjer i klasse R og S med kontinuert eller semikontinuert bremse, er udstyret med et fjederbremsesystem, skal automatisk aktivering af fjederbremserne medføre aktivering af påhængskøretøjets bremser.

2.12.

Påhængskøretøjer, der udnytter trykluftbremsesystemets energibeholdning til at opfylde kravene til den automatiske bremse som defineret i punkt 3.2.3 i bilag II, skal også opfylde et af følgende krav, når påhængskøretøjet kobles fra traktoren, og påhængskøretøjets betjeningsanordning for parkeringsbremsen er i slækket stilling (uden aktivering af fjederbremser):

3.1.

Et fjederbremsesystem skal være konstrueret således, at det i tilfælde af fejl i systemet stadig er muligt at slække bremserne. Dette kan opnås med en hjælpeslækningsanordning (pneumatisk, hydraulisk, mekanisk osv.).

Hjælpeslækningsanordninger, som benytter en energibeholdning til slækningen, skal have energien tilført fra en energibeholdning, der er uafhængig af den energibeholdning, hvormed fjederbremsesystemet normalt aktiveres. Den pneumatiske eller hydrauliske væske i en sådan hjælpeslækningsanordning kan påvirke samme stempelareal i fjederkompressionsrummet, som benyttes til det normale fjederbremsesystem, forudsat at hjælpeslækningsanordningen benytter en særskilt ledning. Denne lednings tilslutning til den normale ledning, som forbinder betjeningsorganet med fjederbremsecylindrene, skal ved hver fjederbremsecylinder befinde sig umiddelbart foran fjederkompressionsrummets åbning, dersom den ikke indgår direkte i selve huset. Denne tilslutning skal omfatte en anordning, som forhindrer, at den ene ledning påvirker den anden. Kravene i bilag I, punkt 2.2.1.5, gælder også for denne anordning.

3.2.

Hvis betjeningen af den i punkt 3.1 nævnte hjælpeanordning kræver værktøj eller nøgle, skal en sådan medføres i køretøjet.

3.3.

Hvis et hjælpeslækningssystem anvender oplagret energi til slækning af fjederbremser, gælder følgende supplerende forskrifter:

3.4.

Hvis der anvendes trykluft i hjælpeslækningssystemet, skal systemet aktiveres ved en separat betjeningsanordning, der ikke er forbundet med betjeningsanordningen for fjederbremsen.

1.1.

»mekanisk bremsecylinderlåseanordning« : en anordning, som sikrer parkeringsbremsning ved, at bremsecylinderens stempelstang låses mekanisk. Den mekaniske låsning opnås ved udtømning af den komprimerede væske i låsekammeret; dette er således indrettet, at bremsen slækkes igen ved genoprettelse af trykket i låsekammeret.

2.1.

Den mekaniske bremsecylinderlåseanordning skal være indrettet således, at låsemekanismen løsnes, når der på ny skabes tryk i låsekammeret.

2.2.

Der skal forefindes en optisk eller akustisk advarselsanordning, som træder i funktion, når trykket i låsekammeret nærmer sig den værdi, hvor fastlåsning indtræder. Denne bestemmelse gælder ikke for påhængskøretøjer. Ved påhængskøretøjer må det tryk, hvor mekanisk fastlåsning af bremsecylinderen indtræder, ikke overstige 4 kPa. Det skal være muligt at opfylde de forskriftsmæssige krav til parkeringsbremsevirkning efter et enkelt svigt i påhængskøretøjets driftsbremsesystem. Herudover skal det være muligt at slække bremserne mindst tre gange, efter at påhængskøretøjet er koblet fra, når trykket i fødeledningen før frakoblingen er 650 kPa. Disse krav skal være opfyldt med bremser, der er justeret så tæt som muligt. Det skal endvidere være muligt at aktivere og slække parkeringsbremsen, jf. punkt 2.2.2.10 i bilag I, når påhængskøretøjet er tilkoblet traktoren.

2.3.

Aktivering af stemplet i bremsecylindre med anordning for mekanisk fastlåsning skal kunne ske fra to energibeholdninger.

2.4.

En fastlåst bremsecylinder må kun kunne løsnes, når der er sikkerhed for, at ny bremsning kan ske umiddelbart efter.

2.5.

Med henblik på muligheden af, at energitilførslen til låsekammeret svigter, skal der forefindes en hjælpeslækningsanordning, som kan være mekanisk eller fungere ved hjælp af trykluft el.lign.; den nødvendige luft kan f.eks. tages fra et oppumpet hjul.

2.6.

Betjeningsanordningen skal være således indrettet, at der ved aktivering af den sker følgende i den nævnte rækkefølge: bremserne aktiveres, så den for parkeringsbremsning nødvendige virkning opnås, bremserne fastlåses i denne stilling, og den kraft, hvormed bremserne er blevet påvirket, ophører.

1.1.

Ifølge punkt 2.4 kan type I- og III-prøvninger undlades ved typegodkendelse af køretøjet, forudsat at bremsesystemets enkelte dele opfylder kravene i nærværende tillæg, og den resulterende beregnede bremsevirkning opfylder denne forordnings forskrifter for den pågældende køretøjsklasse.

1.2.

Prøvninger, som udføres i overensstemmelse med de i nærværende tillæg beskrevne metoder, anses for at opfylde ovenstående krav.

1.3.

Prøvninger, der er udført i henhold til punkt 3.6 og resultaterne i prøvningsrapporten, skal accepteres som dokumentation for, at kravene i punkt 2.2.2.8.1 i bilag I, er overholdt.

1.4.

Bremserne indstilles efter nedenstående fremgangsmåde inden nedennævnte type III-prøvning:

s0 > 1,1 · sre-adjust

(dog ikke over en af fabrikanten angivet maksimalværdi)

hvor

Hvis den tekniske tjeneste er enig i, at det ikke er praktisk muligt at måle stempelvandringen, fastsættes startværdien efter aftale med den tekniske tjeneste.

Fra ovennævnte udgangspunkt aktiveres bremsen 50 gange med et bremsetryk på 200 kPa. Derefter aktiveres bremsen én gang med et tryk på ≥ 650 kPa.

1.5.

I tilfælde af påhængskøretøjer med automatisk bremsejusteringsanordning skal bremserne inden nedennævnte type I-prøvning indstilles efter fremgangsmåden i punkt 1.4 ovenfor.

P

=

den del af køretøjets masse, der bæres af akslen under statiske forhold

F

=

normal reaktionskraft fra vejbelægningen på akslen under statiske forhold = P·g

FR

=

samlet normal statisk reaktionskraft fra vejbelægningen på alle påhængskøretøjets hjul

Fe

=

akselbelastning ved prøvning

Pe

=

Fe / g

g

=

tyngdeaccelerationen: g = 9,81 m/s2

C

=

bremseindgangsmoment

C0

=

bremseindgangstærskelmoment. Dette moment kan bestemmes ved ekstrapolering af målinger inden for et interval, der ikke overstiger 15 procent af decelerationstallet eller ved andre, ækvivalente metoder

C0,dec

=

opgivet bremseindgangstærskelmoment

Cmax

=

maksimalt tilladt bremseindgangsmoment

R

=

dækkets dynamiske rulningsradius. Som et alternativ for køretøjer i klasse Ra og Sa, kan den statiske radius under belastning som angivet af dækfabrikanten anvendes i stedet for dækkenes dynamiske rulningsradius

T

=

bremsekraft ved berøringsfladen mellem dæk og vej

TR

=

samlet bremsekraft ved påhængskøretøjets berøringsflade mellem dæk og vej

M

=

bremsemoment = T.R

z

=

decelerationstal = T/F eller M/(R· F)

s

=

stempelvandring (arbejdende stempelvandring + fri vandring)