Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende den metode, der skal anvendes til identifikation af globale systemisk vigtige institutter og til fastlæggelse af underkategorier af globale systemisk vigtige institutter

Ved denne forordning præciseres den metode, som den i artikel 131, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU omhandlede myndighed (i det følgende benævnt »den relevante myndighed«) i en medlemsstat skal anvende til på konsolideret grundlag at identificere en relevant enhed som et globalt systemisk vigtigt institut (G-SII), og metoden til fastlæggelse af underkategorier af G-SII'er og anbringelse af G-SII'er i disse underkategorier på grundlag af deres systemiske vigtighed og, som en del af metoden, tidsfrister og data, der skal anvendes i forbindelse med denne identifikation.

EBA fastlægger et udsnit af institutter eller koncerner, hvis indikatorværdier skal anvendes som referenceværdier, der repræsenterer den globale banksektor, i forbindelse med beregning af talværdierne, under hensyn til internationalt vedtagne standarder, navnlig det udsnit, der af Baselkomitéen for Banktilsyn anvendes til at identificere globale systemisk vigtige kreditinstitutter, og giver senest den 31. juli hvert år de relevante myndigheder meddelelse om de relevante enheder, der indgår i udsnittet.

Udsnittet skal bestå af relevante enheder og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i tredjelande, og omfatte de 75 største heraf, baseret på den samlede eksponering som omhandlet i artikel 6, stk. 1, samt relevante enheder, der er udpeget som G-SII'er, og kreditinstitutter i tredjelande, der er udpeget som globale systemisk vigtige, i det foregående år.

EBA udelukker eller tilføjer relevante enheder eller kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i tredjelande, hvis og i det omfang det er nødvendigt for at sikre et passende referencegrundlag for vurdering af systemisk vigtighed, der afspejler de globale finansmarkeder og den globale økonomi, under hensyn til internationalt vedtagne standarder, herunder det udsnit, der anvendes af Baselkomitéen for Banktilsyn.

Den relevante myndighed skal indberette indikatorværdierne for hver relevant enhed, for hvilken eksponeringens samlede værdi — beregnet i overensstemmelse med artikel 429, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 ( 1 ) — udgør over 200 mia. EUR, og som er meddelt tilladelse inden for dens jurisdiktion, til EBA senest den 31. juli hvert år. Indikatorværdierne skal indsamles af den relevante myndighed under hensyntagen til yderligere specifikationer af de underliggende data som fastsat i eventuelle retningslinjer udarbejdet af EBA i henhold til artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 ( 2 ). Den relevante myndighed skal sikre, at indikatorværdierne er identiske med dem, der indgives til Baselkomitéen for Banktilsyn.

EBA beregner nævnerne, baseret på indikatorværdierne som indberettet af den relevante myndighed i henhold til stk. 2, under hensyn til internationalt vedtagne standarder, navnlig de nævnere, der er offentliggjort af Baselkomitéen for Banktilsyn for det pågældende år, og meddeler de relevante myndigheder dem. En indikators nævner er den samlede størrelse af indikatorværdierne for alle relevante enheder og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i tredjelande, i udsnittet, således som indberettet for de relevante enheder i henhold til stk. 2 og offentliggjort af de kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i tredjelande, pr. 31. juli i det relevante år.

Den relevante myndighed beregner talværdierne for de relevante enheder, der indgår i udsnittet meddelt af EBA, og som er meddelt tilladelse inden for dens jurisdiktion, senest den 1. september hvert år.

Hvis den relevante myndighed som led i en forsvarlig tilsynsvurdering flytter et G-SII fra en lavere underkategori til en højere underkategori eller udpeger en relevant enhed som et G-SII i henhold til henholdsvis litra a) eller b) i artikel 131, stk. 10, i direktiv 2013/36/EU, skal den relevante myndighed give EBA en detaljeret skriftlig redegørelse for grundene til sin vurdering senest den 1. november hvert år.

Hvis den relevante myndighed som led i en forsvarlig tilsynsvurdering flytter et G-SII fra en højere underkategori til en lavere underkategori i henhold til artikel 131, stk. 10, litra c), i direktiv 2013/36/EU, skal den relevante myndighed give EBA en detaljeret skriftlig redegørelse for grundene til sin vurdering senest den 30. september hvert år.

Den i stk. 2 omhandlede flytning eller udpegelse får virkning fra den 1. januar i det andet år efter det kalenderår, hvor nævnerne er blevet meddelt de relevante myndigheder i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3. Hvis et G-SII flyttes til en lavere underkategori end i det foregående års identifikationsproces, får det lavere G-SII-bufferkrav virkning fra den 1. januar i året efter denne flytning, medmindre den relevante myndighed bruger sin forsvarlige tilsynsvurdering til at udskyde anvendelsen af dette krav til den dato, der er omhandlet i dette stykkes første punktum.

Den relevante myndigheds identifikation af en relevant enhed som et G-SII skal omfatte identifikatorerne for juridiske enheder (Legal Entity Identifiers — LEI) for alle juridiske enheder, der er omfattet af konsolideringsreglerne for G-SII'et. Den relevante enhed, som den relevante myndighed har identificeret, skal senest den 1. marts i året efter det år, hvor identifikationsoperationen fandt sted, oplyse den relevante myndighed om sin koncernstruktur ved at fremlægge LEI'erne, hvis de foreligger, for alle konsoliderede enheder i koncernen. Den relevante enhed skal sikre, at dens koncernstruktur som oplyst via den globale LEI-database løbende ajourføres.

Identifikation som G-SII, fastsættelse af talværdierne og anbringelse i underkategorier

Indikatorværdierne baseres på indberettede data for den relevante enhed ved udløbet af det foregående regnskabsår på konsolideret grundlag og for kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i tredjelande, på data, der er offentliggjort i overensstemmelse med internationalt vedtagne standarder. De relevante myndigheder kan anvende indikatorværdier for relevante enheder, hvis regnskabsår udløber den 30. juni, på grundlag af deres stilling pr. 31. december.

1a.

Uanset stk. 1 omfatter indikatorværdierne omhandlet i artikel 6, stk. 1, artikel 6, stk. 2, litra a), b) og c), og artikel 6, stk. 4, litra a) og b), også forsikringsdatterselskaber.

Den relevante myndighed skal fastsætte talværdien for hver relevant enhed i udsnittet som det simple gennemsnit af kategoritalværdierne, idet kategoritalværdien for den kategori, der måler substituerbarheden, dog højst kan være 500 basispoint.

Hver kategoritalværdi, bortset fra den kategori, der måler substituerbarheden af de tjenesteydelser og den finansielle infrastruktur, som koncernen leverer, beregnes som det simple gennemsnit af de værdier, der fremkommer ved at dividere hver af den pågældende kategoris indikatorværdier med indikatornævneren, således som den er meddelt af EBA.

Talværdien for den kategori, der måler substituerbarheden af de tjenesteydelser og den finansielle infrastruktur, der leveres af koncernen, beregnes som det vægtede gennemsnit af den pågældende kategoris indikatorværdier. Med henblik herpå vægtes indikatorerne for aktiver i depot, jf. artikel 6, stk. 3, litra a), og for betalingsaktivitet, jf. artikel 6, stk. 3, litra b), fuldt ud, og indikatorerne for garanterede transaktioner på gældsbevis- og aktiemarkeder (underwriting), jf. artikel 6, stk. 3, litra c), og for omfang af transaktioner, jf. artikel 6, stk. 3, litra d), vægtes med 50 %.

Talværdierne udtrykkes i basispoint og afrundes til det nærmeste hele basispoint.

Det laveste skæringstal er 130 basispoint. Underkategoriopdelingen er som følger:

underkategori 1 omfatter talværdier fra 130 til 229 basispoint

underkategori 2 omfatter talværdier fra 230 til 329 basispoint

underkategori 3 omfatter talværdier fra 330 til 429 basispoint

underkategori 4 omfatter talværdier fra 430 til 529 basispoint

underkategori 5 omfatter talværdier fra 530 til 629 basispoint.

Den relevante myndighed identificerer en relevant enhed som et G-SII, hvis enhedens talværdi er lig med eller over det laveste skæringstal. En beslutning om at udpege en relevant enhed som et G-SII som led i en forsvarlig tilsynsvurdering i henhold til artikel 131, stk. 10, litra b), i direktiv 2013/36/EU skal være baseret på en vurdering af, om det vil have en væsentlig negativ indvirkning på det globale finansmarked og den globale økonomi, hvis enheden bliver nødlidende.

Den relevante myndighed anbringer et G-SII i en underkategori i overensstemmelse med dets talværdi. En beslutning om at flytte et G-SII fra en lavere underkategori til en højere underkategori som led i en forsvarlig tilsynsvurdering i henhold til artikel 131, stk. 10, litra a), i direktiv 2013/36/EU skal være baseret på en vurdering af, om det vil have en mere negativ indvirkning på det globale finansmarked og den globale økonomi, hvis G-SII'et bliver nødlidende.

5a.

Den relevante myndighed fastsætter en supplerende samlet talværdi for hver relevant enhed med grænseoverskridende aktiviteter på tværs af deltagende medlemsstater, jf. artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 ( 3 ), ved at følge processen i nærværende artikels stk. 2, men erstatter den relevante enheds indikatorværdier, jf. artikel 6, stk. 5, litra a) og b), med dem, der er beregnet i overensstemmelse med nærværende stykkes andet afsnit, og erstatter de tilsvarende nævnere med de reviderede nævnere, som EBA har fremlagt.

Med henblik på første afsnit betragter den relevante myndighed alle fordringer og forpligtelser over for modparter, der er etableret i deltagende medlemsstater, som indenlandske, jf. artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) nr. 806/2014. For de kategorier, der er omhandlet i artikel 131, stk. 2, litra a)-d), i direktiv 2013/36/EU, skal den relevante myndighed tage hensyn til de samme uændrede indikatorværdier indberettet af den relevante enhed og nævnere, som EBA har fremlagt.

5b.

På grundlag af den supplerende samlede talværdi, der er omhandlet i stk. 5a, baseres en afgørelse om at flytte et G-SII fra en højere underkategori til en lavere underkategori som led i en forsvarlig tilsynsmæssig vurdering i overensstemmelse med artikel 131, stk. 10, litra c), i direktiv 2013/36/EU på en vurdering af, hvorvidt det, at et G-SII's bliver nødlidende, vil have en mindre negativ indvirkning på det globale finansielle marked og den globale økonomi. Denne vurdering skal, hvor det er relevant, tage hensyn til eventuelle synspunkter eller forbehold, som BCBS har vedtaget i overensstemmelse med sin offentligt tilgængelige metode til vurdering af globale systemisk vigtige bankers systemiske betydning.

Den supplerende samlede talværdi, der er omhandlet i stk. 5a, kan bestemme den relevante myndigheds flytning af G-SII'et til den næste lavere underkategori som omhandlet i nærværende artikels stk. 3. Flytning af et G-SII til en lavere underkategori begrænses til højst ét underkategoritrin.

De i stk. 4, 5 og 5b omhandlede beslutninger skal understøttes af supplerende indikatorer, som ikke må være indikatorer for sandsynligheden for, at den relevante enhed bliver nødlidende. Sådanne beslutninger skal baseres på veldokumenteret og verificerbar kvantitativ og kvalitativ information.

Den kategori, ved hvilken størrelsen på koncernen måles, skal bestå af en indikator for koncernens samlede eksponering.

Den kategori, ved hvilken koncernens sammenkobling med det finansielle system måles, skal bestå af samtlige følgende indikatorer:

aktiver inden for det finansielle system

passiver inden for det finansielle system

udstedte værdipapirer.

Den kategori, ved hvilken substituerbarheden af de tjenester eller den finansielle infrastruktur, som koncernen stiller til rådighed, måles, skal bestå af samtlige følgende indikatorer:

aktiver i depot

betalingsaktivitet

garanterede transaktioner på gældsbevis- og aktiemarkeder (underwriting).

▼M2

omfang af transaktioner.

▼M1

Den kategori, ved hvilken koncernens kompleksitet måles, skal bestå af samtlige følgende indikatorer:

den nominelle værdi af OTC-derivater

aktiver på niveau 3 i dagsværdihierarkiet målt i overensstemmelse med delegeret forordning (EU) nr. 1255/2012 ( 4 )

værdipapirer, der besiddes med handel for øje, og værdipapirer, der er disponible for salg.

Den kategori, ved hvilken koncernens grænseoverskridende aktivitet måles, skal bestå af følgende indikatorer:

fordringer på tværs af jurisdiktioner

passiver på tværs af jurisdiktioner.

For data, der indberettes i andre valutaer end euro, skal den relevante myndighed anvende en passende vekselkurs under hensyntagen til den referencekurs, der offentliggøres af Den Europæiske Centralbank pr. 31. december, samt til internationale standarder. For betalingsaktivitetindikatoren, jf. stk. 3, litra b), skal den relevante myndighed anvende gennemsnitskurserne for det pågældende år

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).

( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).

( 3 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1).

( 4 ) Kommissionens forordning (EU) nr. 1255/2012 af 11. december 2012 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IAS 12, IFRS 1 og 13 og IFRIC-fortolkningsbidrag 20 (EUT L 360 af 29.12.2012, s. 78).

		Tidende
		nr.	side	dato
►M1	KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2016/1608 af 17. maj 2016	L 240	1	8.9.2016
►M2	KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/539 af 11. februar 2021	L 108	10	29.3.2021