2014R0906 — DA — 04.09.2014 — 000.001


Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 906/2014

af 11. marts 2014

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår offentlige interventionsudgifter

(EFT L 255, 28.8.2014, p.1)


Berigtiget ved:

►C1

Berigtigelse, EFT L 291, 7.10.2014, s. 19  (906/2014)




▼B

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 906/2014

af 11. marts 2014

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår offentlige interventionsudgifter



EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 ( 1 ), særlig artikel 20, stk. 2 og 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1306/2013 varetages finansieringen af interventionsforanstaltninger til regulering af landbrugsmarkederne af Unionen på de betingelser, der er fastsat i sektorlovgivningen for landbruget. Hvad angår de offentlige interventionsforanstaltninger bestemmes det beløb, der finansieres af Unionen, ved de årsregnskaber, der opstilles af betalingsorganerne.

(2)

De offentlige interventionsudgifter kan være af forskellig karakter. Det er derfor nødvendigt for hver kategori af operationer at præcisere, hvilke udgifter der kan ydes EU-finansiering til, og navnlig på hvilke betingelser disse udgifter kan dækkes Med henblik herpå bør der fastsættes betingelser for støtteberettigelse og bestemmelser om beregningen af udgifterne. Det bør yderligere præciseres, om disse udgifter skal medregnes på grundlag af de elementer, der rent faktisk er registreret af betalingsorganerne, eller på grundlag af faste beløb, som Kommissionen har fastsat.

(3)

For at gøre det muligt for medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, at foretage en konsolidering af deres udgifter og omkostninger i national valuta og i euro på en harmoniseret måde bør der fastsættes betingelser for, hvordan operationerne vedrørende offentlig oplagring skal registreres i deres regnskaber, og hvilken vekselkurs der skal anvendes.

(4)

Værdiansættelsen af operationerne vedrørende offentlig oplagring afhænger ligeledes af operationernes art og af den gældende sektorlovgivning for landbruget. Der bør derfor fastsættes en generel regel om, at værdien af køb og salg er lig med summen af de betalinger eller inkasseringer, der er foretaget eller skal foretages i forbindelse med de materielle operationer, og nærmere angives, hvilke særlige regler eller særlige tilfælde, der skal tages i betragtning.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning erstatter de relevante bestemmelser i Kommissionens forordning (EF) nr. 884/2006 ( 2 ), ophævet ved Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 ( 3 ) —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:



Artikel 1

Formål

I denne forordning fastsættes betingelser og regler for finansiering gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) af udgifter til interventionsforanstaltninger i form af offentlig oplagring.

Artikel 2

Interventionsforanstaltninger i form af offentlig oplagring

Interventionsforanstaltninger i form af offentlig oplagring kan omfatte køb, oplagring, transport og overførsel af lagre samt salg og anden afhændelse af landbrugsprodukter på de betingelser, der er fastsat i den landbrugssektorlovgivning, der finder anvendelse, og denne forordning.

Artikel 3

Finansiering af interventionsudgifter inden for rammerne af offentlige oplagringsoperationer

1.  Som led i den offentlige oplagring, der er omhandlet i artikel 2, finansierer EGFL følgende interventionsudgifter, forudsat at der ikke på anden måde er fastsat tilsvarende udgifter i den landbrugssektorlovgivning, der finder anvendelse:

a) finansielle omkostninger for de af medlemsstaterne tilvejebragte midler til køb af produkter ifølge de beregningsregler, der er fastsat i bilag I

b) udgifter til de materielle operationer som følge af køb, salg eller enhver anden afhændelse af produkterne (indlagring, oplagring og udlagring af de offentligt oplagrede produkter), jf. bilag II, på grundlag af faste beløb, der er de samme for hele Unionen, og som er beregnet ifølge de regler, der er fastsat i bilag III

c) udgifter til materielle operationer, som ikke nødvendigvis har tilknytning til køb, salg eller enhver anden afhændelse af produkterne, på grundlag af faste eller ikke-faste beløb i henhold til de bestemmelser, som Kommissionen inden for rammerne af sektorlovgivningen for landbruget har fastsat for disse produkter, og de bestemmelser, som er fastsat i bilag IV

d) udgifter til transport inden for eller uden for en medlemsstats område eller i forbindelse med eksport, på grundlag af faste eller ikke-faste beløb, godkendes efter proceduren i artikel 229, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1308/2013 ( 4 )

e) nedskrivning af de oplagrede produkter ifølge de beregningsregler, der er fastsat i bilag V

f) forskelle (gevinster og tab) mellem produkternes regnskabsmæssige værdi og deres salgspris eller forskelle som følge af andre forhold.

2.  For medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, omregnes de udgifter, der er omhandlet i stk. 1, litra b) og c), i denne artikel, og som beregnes på grundlag af beløb, der er fastsat i euro, og de udgifter eller indtægter, der afholdes eller oppebæres i national valuta i henhold til denne forordning, alt efter omstændighederne til national valuta eller euro på grundlag af den seneste vekselkurs, der er fastsat af Den Europæiske Centralbank inden det bogføringsår, hvor operationerne registreres i betalingsorganets regnskaber, jf. dog de særlige regler og udløsende begivenheder, der er fastsat i bilagene til denne forordning eller i sektorlovgivningen for landbruget.

Med henblik på denne forordning forstås ved regnskabsår den periode, som er omhandlet i artikel 3, stk. 3, litra a), i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014.

Artikel 4

Værdiansættelse af offentlige oplagringsoperationer

1.  Værdien af køb og salg er lig med summen af de betalinger eller inkasseringer, der foretages eller skal foretages i forbindelse med materielle operationer, medmindre der er fastsat særlige bestemmelser, som er omhandlet i denne artikel, og med forbehold af bestemmelserne i:

a) bilag VI, hvad angår mankoer

b) bilag VII, hvad angår forringede eller ødelagte produkter

c) bilag VIII, hvad angår indlagrede produkter, hvis overtagelse er afvist.

2.  Købsværdien fastlægges for de indlagrede produktmængder på grundlag af den offentlige interventionspris under hensyn til de forhøjelser, godtgørelser, fradrag, procentsatser og koefficienter, der skal anvendes på den offentlige interventionspris i forbindelse med opkøbet af produktet i henhold til de kriterier, der er fastsat i retsforskrifterne for de forskellige landbrugssektorer.

I de tilfælde og situationer, der er omhandlet i bilag VI og bilag VII, punkt 2, litra a) og litra c), tages der dog ikke hensyn til forhøjelser, godtgørelser, fradrag, procentsatser og koefficienter.

Værdien af mængder, der er forringet eller ødelagt som følge af naturkatastrofer eller en overdrevent lang oplagringsperiode, jf. punkt 2 i bilag VII til denne forordning, fastsættes af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt. Denne retsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013.

3.  Uden at det berører bilag V, er værdien af de produkter, der stilles til rådighed og finansieres under Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede, den interventionspris, der gælder den 1. oktober hvert år. For de medlemsstater der ikke har euroen som valuta, omregnes interventionsprodukternes regnskabsværdi til national valuta på grundlag af den vekselkurs, der er gældende den 1. oktober i nævnte år.

Ved overførsel af interventionsprodukter fra en medlemsstat til en anden bogfører den leverende medlemsstat det leverede produkt til værdien nul, og bestemmelsesmedlemsstaten opfører det som en indtægt i udlagringsmåneden til en pris, der fastlægges i henhold til første afsnit.

4.  Omkostninger, som i overensstemmelse med EU-bestemmelserne er betalt eller opkrævet ved købet af produkterne, og som vedrører de materielle operationer, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra c), medregnes som udgifter eller indtægter vedrørende tekniske omkostninger adskilt fra købsprisen.

5.  I de finansregnskaber, der er omhandlet i artikel 3, stk. 3, litra a), i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014, ansættes de produktmængder, der er oplagret ved bogføringsårets udgang, og som skal overføres til det følgende bogføringsår, til deres gennemsnitlige regnskabsmæssige værdi (overførselspris), som fastlægges i månedsregnskabet for den sidste måned i bogføringsåret.

6.  Oplagrede mængder, som viser sig ikke at opfylde betingelserne for oplagringen, bogføres på udlagringstidspunktet som et salg til den pris, som de blev købt for.

Hvis betingelserne for at anvende bilag VI, litra b), imidlertid er opfyldt på tidspunktet for den fysiske udlagring af et produkt, skal Kommissionen i forvejen høres vedrørende produktets udlagring.

7.  Når en konto udviser en kreditsaldo, fratrækkes denne udgifterne i det igangværende bogføringsår.

8.  Hvis de faste beløb, betalingsfristerne, rentesatserne eller andre beregningselementer ændres efter den første dag i en måned, anvendes de nye elementer med virkning fra den følgende måneds materielle operationer.

Artikel 5

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.




BILAG I

BEREGNING AF SATSER FOR GODTGØRELSE AF FINANSIERINGSOMKOSTNINGER

(Artikel 3, stk. 1, litra a))

I.   ANVENDTE RENTESATSER

1. Med henblik på beregning af de finansielle omkostninger, som EGFL skal betale i forbindelse med de midler, som medlemsstaterne stiller til rådighed til opkøb af interventionsprodukter, fastsætter Kommissionen i henhold til artikel 20, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1306/2013 i begyndelsen af hvert bogføringsår en ensartet rentesats for Unionen. Denne ensartede rentesats svarer til gennemsnittet af de Euribor-terminsrentesatser for tre- og tolvmånederslån, der registreres i en referenceperiode, som skal fastsættes af Kommissionen, på seks måneder, idet der tildeles dem et vægtgrundlag på henholdsvis en tredjedel og to tredjedele.

2. Med henblik på fastlæggelse af de rentesatser, der skal anvendes for et bogføringsår, giver medlemsstaterne efter anmodning fra Kommissionen denne meddelelse om den gennemsnitlige rente, som de rent faktisk har betalt i den i punkt 1 omhandlede referenceperiode, inden udløbet af den frist, der er angivet i anmodningen. Meddelelsen sendes ved anvendelse af den formular, som Kommissionen stiller til rådighed for medlemsstaterne.

Hvis en medlemsstat ikke har indgivet meddelelse om nogen rentesats i den form og inden udløbet af den frist, der er angivet i første afsnit, anses den rente, som medlemsstaten har betalt, for at være 0 %.

Hvis en medlemsstat erklærer, at den ikke har haft nogen renteomkostninger, fordi den i referenceperioden ikke havde landbrugsprodukter i offentligt lager, fastsætter Kommissionen nævnte sats på grundlag af gennemsnittet af de referencerentesatser i den referenceperiode, der er omhandlet i dette punkts første afsnit, forhøjet med 1 procentpoint. Disse referencerentesatser er:

a) for medlemsstater, der har euroen som valuta, Euro interbank borrowing offered rate for tremånederslån (EURIBOR)

b) for medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, Interbank borrowing offered rate for tremånederslån i hver medlemsstat (IBOR)

Hvis ikke samtlige referencerentesatser eller de Euribor-satser, ►C1  som er omhandlet i punkt 1 ◄ , står til rådighed for hele referenceperioden, anvendes de satser, der står til rådighed i denne periode.

3. For hver berørt medlemsstat sammenlignes den rentesats, der er fastsat i henhold til ►C1  bestemmelserne i punkt 2 ◄ , med den ensartede rentesats, der er fastsat i henhold til ►C1  bestemmelserne i punkt 1. ◄ Den rentesats, der gælder for hver medlemsstat, er den laveste af disse to rentesatser.

De rentesatser, der fastsættes i Kommissionens gennemførelsesforordning, som vedtages i medfør af artikel 20, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1306/2013 for hvert bogføringsår, afrundes til 1 decimal.

II.   BEREGNING AF FINANSIELLE OMKOSTNINGER

1. Beregningen af de finansielle omkostninger følger anvendelsesperioderne for de rentesatser, der fastsættes af Kommissionen i overensstemmelse med del I.

2. De finansielle omkostninger i artikel 3, stk. 1, litra a), beregnes ved at anvende medlemsstatens rentesats på den gennemsnitlige værdi pr. ton produkt, der er opkøbt, og herefter gange det fremkomne produkt med det gennemsnitlige lager i bogføringsåret.

Produktets gennemsnitlige værdi pr. ton beregnes ved, at værdien af de produkter, der ligger på lager den første dag i bogføringsåret, plus værdien af de produkter, der er opkøbt i løbet af bogføringsåret, divideres med mængden af de produkter, der ligger på lager den første dag i bogføringssåret, plus mængden af de produkter, der er opkøbt i løbet af bogføringsåret.

Det gennemsnitlige lager i bogføringsåret beregnes ved, at lagrene ved begyndelsen af hver måned plus lagrene ved slutningen af hver måned divideres med et tal svarende til to gange antallet af måneder i bogføringsåret.

3. Er der for et produkt fastsat en nedskrivningskoefficient i henhold til bilag V, punkt 1, beregnes værdien af de produkter, der er opkøbt i løbet af bogføringsåret, ved fra opkøbsprisen at trække det nedskrivningsbeløb, der følger af nævnte koefficient.

4. Er der for et produkt fastsat en yderligere nedskrivning i henhold til bilag V, punkt 3, andet afsnit, foretages beregningen af det gennemsnitlige lager, inden den enkelte nedskrivning, som påvirker den gennemsnitlige værdi, får virkning.

5. Såfremt det i bestemmelserne om de fælles markedsordninger er fastsat, at det af betalingsorganet opkøbte produkt først kan betales efter udløbet af en minimumsfrist på én måned efter overtagelsesdatoen, nedsættes det beregnede gennemsnitlige lager i regnskaberne med den mængde, som fremkommer ved følgende beregning:

image

hvor

Q

=

den i løbet af bogføringsåret opkøbte mængde

N

=

minimumsfrist for betaling målt i antal måneder.

Ved denne beregning anvendes den i bestemmelserne anførte minimumsfrist som betalingsfrist. En måned anses for at bestå af 30 dage. Enhver del af en måned på mere end 15 dage betragtes som en hel måned. Enhver del på 15 dage eller mindre tages ikke i betragtning ved denne beregning.

Såfremt der ved beregningen af det gennemsnitlige lager ved bogføringsårets slutning efter den i første afsnit omhandlede nedsættelse fremkommer et negativt resultat, indgår den negative saldo i det gennemsnitlige lager, der beregnes for det følgende bogføringsår.

III.   SÆRLIGE BESTEMMELSER UNDER BETALINGSORGANERNES ANSVAR

1. Såfremt der i bestemmelserne om de fælles markedsordninger eller i licitationsbekendtgørelserne vedrørende betalingsorganernes salg af produktet er fastsat en frist for køberens afhentning af produktet efter betalingen, og denne frist er på over 30 dage, nedsætter betalingsorganerne de efter bestemmelserne i del II fastsatte finansielle omkostninger i regnskaberne med et beløb, der fremkommer ved følgende beregning:

image

hvor

V

=

beløb betalt af køberen

J

=

antal dage mellem modtagelse af betaling og afhentning af produktet, fratrukket 30 dage

i

=

den anvendte rentesats for bogføringsåret.

2. For betalingsorganernes salg af landbrugsprodukter i henhold til særlige EU-forordninger forhøjer betalingsorganerne de efter bestemmelserne i del II fastsatte finansielle omkostninger i regnskaberne med et beløb, der fremkommer ved følgende beregning, såfremt den reelle betalingsfrist efter afhentning af produkterne overstiger 30 dage:

image

hvor

M

=

beløb, som køber skal betale

D

=

antal dage mellem afhentning af produktet og modtagelse af betaling, fratrukket 30 dage

i

=

den anvendte rentesats for bogføringsåret.

3. De finansielle omkostninger, der er fastsat i nr. 1 og 2, skal ved hvert bogføringsårs afslutning bogføres for nævnte regnskabsår for landbruget for det antal dage, der forløber indtil dette tidspunkt, og den resterende del skal bogføres for det nye bogføringsår.




BILAG II

MATERIELLE OPERATIONER PÅ GRUNDLAG AF FASTE BELØB

(Artikel 3, stk. 1, litra b))

Korn og ris

I.   OVERTAGELSE OG INDLAGRING

a) fysisk flytning af kornet fra transportmiddel til oplagringsrum (silo eller lagerlokale) — første aflæsning

b) vejning

c) prøveudtagning/analyser/kvalitetsbestemmelse.

II.   OPLAGRING

a) leje af lokaler til kontraktpris

b) forsikringsudgifter (hvis ikke medtaget under a))

c) udgifter til skadedyrsbekæmpelse for at sikre det oplagrede produkts oprindelige kvalitet (hvis ikke medtaget under a))

d) årlig opgørelse (hvis ikke medtaget under a))

e) eventuel beluftning (hvis ikke medtaget under a)).

III.   UDLAGRING

a) vejning af korn

b) prøveudtagning/analyser (hvis dette påhviler interventionscentret)

c) fysisk udlagring og læsning af kornet på første transportmiddel.

Oksekød

I.   OVERTAGELSE, UDBENING OG INDLAGRING (UDBENET KØD)

a) kontrol af kvaliteten af ikke-udbenet kød

b) vejning af ikke-udbenet kød

c) håndtering

d) udgifter til udbeningskontrakter, herunder:

i) første nedkøling

ii) transport fra interventionsoplagringssted til udskæringsvirksomhed (medmindre sælger leverer produktet til udskæringsvirksomheden)

iii) udbening, afpudsning, vejning, emballering og hurtig nedfrysning

iv) foreløbig oplagring af udskæringer; læsning, transport og anbringelse i interventionsoplagringsstedets kølerum

v) udgifter til emballagematerialer: polyethylenposer, kasser, stockinettes

vi) værdi af ben, fedtstykker og andet afpuds, som efterlades hos udskæringsvirksomhederne (indtægter, som skal fratrækkes udgifterne).

II.   OPLAGRING

a) leje af lokaler til kontraktpris

b) forsikringsudgifter (hvis ikke medtaget under a))

c) temperaturkontrol (hvis ikke medtaget under a))

d) årlig opgørelse (hvis ikke medtaget under a)).

III.   UDLAGRING

a) vejning

b) kvalitetskontrol (hvis dette påhviler interventionscentret)

c) flytning af oksekødet fra kølerum til læsserampe.

Smør

I.   OVERTAGELSE OG INDLAGRING

a) fysisk flytning af smørret fra transportmiddel til lagerrum

b) vejning, identifikation af kolli

c) prøveudtagning/kvalitetskontrol

d) anbringelse i kølerum og nedfrysning

e) anden prøveudtagning/kvalitetskontrol ved prøvetidens udløb.

II.   OPLAGRING

a) leje af lokaler til kontraktpris

b) forsikringsudgifter (hvis ikke medtaget under a))

c) temperaturkontrol (hvis ikke medtaget under a))

d) årlig opgørelse (hvis ikke medtaget under a)).

III.   UDLAGRING

a) vejning, identifikation af kolli

b) overførsel af smørret fra kølerum til læsserampe, hvis transportmidlet er en container, eller læsset ved læsserampe, hvis transportmidlet er en lastbil eller en jernbanevogn.

IV.   SÆRLIG ETIKETTERING ELLER MÆRKNING

Hvis denne etikettering er påbudt i henhold til EU-lovgivningen vedrørende afsætning.

Skummetmælkspulver

I.   OVERTAGELSE OG INDLAGRING

a) flytning af skummetmælkspulveret fra transportmiddel til lagerrum

b) vejning

c) prøveudtagning/kvalitetskontrol

d) kontrol af mærkning og emballering.

II.   OPLAGRING

a) leje af lokaler til kontraktpris

b) forsikringsudgifter (hvis ikke medtaget under a))

c) temperaturkontrol (hvis ikke medtaget under a))

d) årlig opgørelse (hvis ikke medtaget under a)).

III.   UDLAGRING

a) vejning

b) prøveudtagning/kontrol af produktet (hvis dette påhviler interventionscentret)

c) flytning af skummetmælkspulveret til læsserampe og læsning, med undtagelse af stuvning, på transportmiddel, hvis der er tale om en lastbil eller en jernbanevogn — flytning af skummetmælkspulveret til læsserampe, hvis der er tale om et andet transportmiddel, herunder en container.

IV.   SÆRLIG MÆRKNING

Hvis denne etikettering er påbudt i henhold til EU-lovgivningen vedrørende afsætning.




BILAG III

FASTE BELØB FOR EU

(Artikel 3, stk. 1, litra b))

I.   ANVENDTE FASTE BELØB

1. De ensartede faste beløb, der gælder for hele EU, fastlægges for hvert produkt på grundlag af de laveste omkostninger, der er konstateret i en referenceperiode, som begynder den 1. oktober i år n og slutter den 30. april året efter.

2. Ved »konstaterede faktiske omkostninger« forstås de omkostninger ved de materielle operationer, der er omhandlet i bilag II, og som er gennemført i referenceperioden enten på grundlag af individuel fakturering vedrørende disse operationer eller i henhold til en underskrevet kontrakt derom. Hvis der i referenceperioden findes et lager af et givet produkt, men hverken har fundet indlagring eller udlagring sted, kan henvisninger til omkostninger i oplagringskontrakterne vedrørende dette produkt også benyttes.

Omkostningerne ved overtagelse og indlagring (I) og udlagring (III) anmeldes pr. ton af det pågældende produkt, som indgår i hver enkelt aktivitet (a, b, c, …) som defineret i bilag II. Omkostningerne ved oplagring (II) anmeldes månedsvis for hvert ton, der er oplagret ved hver enkelt aktivitet (a, b, c, …) som defineret i bilag II.

3. Medlemsstaterne giver senest den 10. maj Kommissionen oplysning om de i punkt 2 omhandlede omkostninger, som er afholdt i referenceperioden vedrørende de operationer, der er omhandlet i II. De faste beløb, der er omhandlet i punkt 1, fastsættes i EUR på grundlag af det vejede gennemsnit af disse omkostninger, der i referenceperioden er konstateret i mindst fire medlemsstater, som har de laveste omkostninger ved en given materiel operation, forudsat at disse medlemsstater tegner sig for mindst 33 % af det samlede gennemsnitlige lager af det pågældende produkt i referenceperioden. Er dette ikke tilfældet, medregnes andre medlemsstaters omkostninger i vejningen, indtil procentsatsen på 33 % af mængderne er nået.

4. Hvis antallet af medlemsstater, der foretager offentlig oplagring af et givet produkt, er lavere end fire, fastlægges beløbene for dette produkt på grundlag af de faktiske omkostninger, der er konstateret i de pågældende medlemsstater. Det endelige faste beløb for det pågældende produkt vil dog ikke kunne afvige fra det beløb, der er fastsat for det foregående år, med mere end 2 %.

5. Hvis de med et oplagret produkt forbundne omkostninger, som er anmeldt af en medlemsstat, der indgår i den beregning, der er omhandlet i punkt 3 og 4, udgør mere end det dobbelte af det aritmetiske gennemsnit af de omkostninger, der er anmeldt for denne beregning af de øvrige medlemsstater, nedsættes disse omkostninger til det aritmetiske gennemsnit.

6. De omkostninger, som medtages i den beregning, der er omhandlet i punkt 3 og 4, sammenvejes på grundlag af de oplagrede mængder i de medlemsstater, som medtages i beregningen.

7. For medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, omregnes de af dem anmeldte omkostninger til euro på grundlag af den gennemsnitlige vekselkurs for deres valuta i den referenceperiode, der er omhandlet i punkt 1.

II.   SÆRLIGE BESTEMMELSER

1. De faste udlagringsomkostninger kan forhøjes med et beløb, som skal fastsættes af Kommissionen i henhold til artikel 20, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1306/2013, forudsat at medlemsstaten for hele bogføringsåret og for det samlede lager af et produkt erklærer at give afkald på anvendelsen af den tilsvarende tolerancegrænse, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014, og garanterer mængden.

Denne erklæring rettes til Kommissionen og skal være den i hænde inden modtagelsen af den første månedsopgørelse af udgifterne i det pågældende bogføringsår eller, dersom det pågældende produkt ikke befinder sig på interventionslager ved bogføringsårets begyndelse, senest i måneden efter den første indlagring af dette produkt på interventionslager.

Den forhøjelse, der er omhandlet i første afsnit, beregnes ved at multiplicere med den referencetærskelværdi for det pågældende produkt i henhold til artikel 7 i forordning (EU) nr. 1308/2013 med den tolerancegrænse, der er fastsat for dette produkt i bilag IV til delegeret forordning (EU) nr. 907/2014.

2. For samtlige oplagrede produkter med undtagelse af oksekød nedsættes de faste beløb, der er fastlagt for udgifter til indlagring på og udlagring fra oplagringsstederne, med følgende koefficienter, hvis der ikke sker nogen fysiske flytninger af de pågældende mængder.



Produkt

Indlagring

Udlagring

Korn

36,50 %

22,80 %

Ris

17,50 %

20,30 %

Smør

25,90 %

22,20 %

Skummetmælkspulver

21,00 %

35,10 %

3. Kommissionen kan benytte de faste beløb, som tidligere er fastsat for et produkt, hvis der ikke har fundet nogen offentlig oplagring sted eller ikke vil finde nogen offentlig oplagring sted i det igangværende bogføringsår.




BILAG IV

SÆRLIGE ELEMENTER, DER SKAL TAGES I BETRAGTNING VEDRØRENDE UDGIFTER OG INDTÆGTER I FORBINDELSE MED OKSEKØD

(Artikel 3, stk. 1, litra c))

Ved anvendelsen af bestemmelserne i bilag VI og bilag VII, punkt 2, litra a) og c), er den basispris, der skal anvendes for udbenet oksekød, referencetærsklen, jf. artikel 7 i forordning (EU) nr. 1308/2013, multipliceret med en koefficient på 1,47.




BILAG V

NEDSKRIVNING AF PRODUKTER PÅ LAGER

(Artikel 3, stk. 1, litra e))

1. Hvis den anslåede salgspris for produkter, der er oplagret ved offentlig intervention, er lavere end opkøbsprisen, anvendes der på opkøbstidspunktet en nedskrivningsprocentsats benævnt »k-koefficient«. Den fastsættes for hvert produkt i begyndelsen af hvert bogføringsår i overensstemmelse med artikel 20, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1306/2013.

2. Nedskrivningsprocenten er højst lig med forskellen mellem opkøbsprisen og den forventede pris ved afsætningen af det pågældende produkt.

3. Kommissionen kan begrænse nedskrivningen ved opkøbet til en del af den procentsats, der beregnes efter punkt 2. Denne del kan ikke være mindre end 70 % af den nedskrivning, der er fastsat i henhold til punkt 1.

I så fald foretager Kommissionen en yderligere nedskrivning ved udgangen af hvert bogføringsår efter metoden i punkt 5.

4. I forbindelse med de i punkt 3, andet afsnit, omhandlede nedskrivninger fastsætter Kommissionen inden den 20. oktober hvert år samlede nedskrivningsbeløb pr. produkt og pr. medlemsstat.

Med henblik herpå sammenholdes den forventede salgspris for de oplagrede produkter med den anslåede overførselsværdi pr. produkt og pr. medlemsstat. Forskellene mellem de anslåede overførselsværdier og de forventede salgspriser multipliceret med de anslåede oplagrede mængder ved bogføringsårets afslutning er lig med de samlede nedskrivningsbeløb pr. produkt pr. berørt medlemsstat.

5. Overslagene over mængderne på offentligt lager og overførselsværdierne pr. produkt og pr. medlemsstat baseres på en meddelelse fra medlemsstaterne, som senest sendes til Kommissionen den 7. september år n+1, om de oplagrede produkter den 30. september samme år med følgende oplysninger:

 de opkøbte mængder i perioden fra den 1. oktober år n til den 31. august år n+1

 de opkøbte mængder i perioden fra den 1. oktober år n til den 31. august år n+1

 værdien i EUR af de oplagrede mængder pr. 31. august år n+1

 overslag over de oplagrede mængder pr. 30. september år n+1

 skøn over de opkøbte mængder fra den 1. september til den 30. september år n+1

 den anslåede værdi i EUR af opkøbene fra den 1. september til den 30. september år n+1.

6. Værdierne i national valuta, som meddeles af de medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, med henblik på beregningen af nedskrivningen ved et bogføringsårs udgang, omregnes til euro ved anvendelse af kurserne på det tidspunkt, hvor de samlede nedskrivningsbeløb ved nævnte bogføringsårs udgang beregnes.

7. Kommissionen meddeler hver berørt medlemsstat de samlede nedskrivningsbeløb pr. produkt for at gøre det muligt for dem at medregne dem i deres sidste månedsopgørelse over udgifter til EGFL i det pågældende bogføringsår.




BILAG VI

VÆRDIANSÆTTELSE AF MANKOER

(Artikel 4, stk. 1, litra a))

Værdien af mankoer beregnes på følgende betingelser, jf. dog de særlige bestemmelser i bilag IV:

a) Hvis tolerancegrænserne i artikel 4, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014 vedrørende oplagring eller forarbejdning af produkter overskrides, eller hvis der konstateres mankoer som følge af tyveri eller af andre identificerbare årsager, beregnes mankoernes værdi ved at multiplicere disse mængder med referencetærskelværdien som omhandlet i artikel 7 i forordning (EU) nr. 1308/2013, for hvert produkt til standardkvalitet den første dag i det bogføringsår, hvori tolerancegrænserne overskrides eller hvori det fastslås, at der er mængder, der mangler, forhøjet med 5 %.

b) Hvis den gennemsnitlige markedspris for standardkvaliteten i oplagringsmedlemsstaten den dag, hvor mankoen konstateres, udgør mere end 105 % af basisreferencetærsklen, jf. artikel 7 i forordning (EU) nr. 1308/2013, tilbagebetaler kontrahenterne den markedspris, der er konstateret af medlemsstaten, forhøjet med 5 %, til interventionsorganerne.

Den gennemsnitlige markedspris fastlægges af medlemsstaten på grundlag af oplysninger, som den regelmæssigt sender Kommissionen.

Forskellene mellem de beløb, der er inkasseret i medfør af anvendelsen af markedsprisen, og de beløb, som EGFL bogfører i medfør af anvendelsen af referencetærsklen, jf. artikel 7 i forordning (EU) nr. 1308/2013, krediteres EGFL ved bogføringsårets afslutning sammen med de øvrige kreditelementer.

c) Hvis mankoen konstateres efter overførsel eller transport af produkter fra et interventionsoplagringssted eller et oplagringssted, der er udpeget af betalingsorganet, til et andet sted, og der ikke i EU-retsforskrifterne for de forskellige landbrugssektorer er fastsat en bestemt værdi, fastlægges værdien af denne manko i henhold til punkt a).




BILAG VII

VÆRDIANSÆTTELSE AF LAGRE AF FORRINGEDE ELLER ØDELAGTE MÆNGDER

(Artikel 4, stk. 1, litra b))

1. Medmindre EU-lovgivningen indeholder særlige bestemmelser, betragtes et produkt som forringet, hvis det ikke længere opfylder de kvalitetskrav, der blev stillet ved opkøbet.

2. Værdien af de forringede eller ødelagte mængder beregnes afhængig af hvilken årsag, der er tale om, på følgende betingelser:

a) Hvis der er tale om skader, beregnes produkternes værdi ved at multiplicere de berørte mængder med den gældende basisreferencetærskel, jf. artikel 7 i forordning (EU) nr. 1308/2013, for standardtypen den første dag i det igangværende bogføringsår nedsat med 5 %, jf. dog de særlige bestemmelser i bilag IV

b) Hvis der er tale om naturkatastrofer, fastlægges de berørte mængders værdi ved en gennemførelsesretsakt, som vedtages af Kommissionen i henhold til artikel 4, stk. 2, tredje afsnit

c) Hvis der er tale om utilfredsstillende opbevaringsforhold, bl.a. uhensigtsmæssige oplagringsmetoder, bogføres produktets værdi i henhold til bilag VI, litra a) og litra b)

d) Hvis der er tale om en overdrevent lang oplagringsperiode, fastlægges produktets regnskabsmæssige værdi ved afsætningen af produktet ved en gennemførelsesretsakt, som vedtages af Kommissionen i henhold til artikel 4, stk. 2, tredje afsnit.

Beslutningen om salget træffes omgående i henhold til den relevante sektorlovgivning for det pågældende produkt. Salgsprovenuet bogføres under den måned, hvor produktet udlagres.




BILAG VIII

REGNSKABSMÆSSIGE REGLER FOR INDLAGREDE PRODUKTER, HVIS OVERTAGELSE ER AFVIST

(Artikel 4, stk. 1, litra c))

1. Medmindre EU-lovgivningen indeholder særlige bestemmelser, fratrækkes og bogføres indlagrings-, udlagrings-, oplagrings- og finansieringsomkostninger, som i forvejen er bogført vedrørende hver af de afviste mængder, på følgende betingelser:

a) de indlagrings- og udlagringsomkostninger, der skal fratrækkes, beregnes ved at multiplicere de afviste mængder med de for udlagringsmåneden gældende respektive faste beløb

b) de oplagringsudgifter, der skal fratrækkes, beregnes ved at multiplicere de afviste mængder med det antal måneder, der forløber mellem indlagringen og udlagringen og med det for udlagringsmåneden gældende faste beløb

c) de finansielle omkostninger, der skal fratrækkes, beregnes ved at multiplicere de afviste mængder med det antal måneder, der forløber mellem indlagringen og udlagringen, idet betalingsfristen ved indlagringen opgjort i antal måneder fratrækkes, med den i udlagringsmåneden gældende finansieringsrentesats divideret med tolv og med den gennemsnitlige regnskabsmæssige overførselsværdi, som er gældende ved bogføringsårets begyndelse, eller med den gennemsnitlige regnskabsmæssige værdi af lagrene i den første måned, der er omfattet af regnskabet, hvis der ikke findes nogen gennemsnitlig regnskabsmæssig overførelsesværdi.

2. De i punkt 1 fastsatte omkostninger bogføres som materielle operationer i udlagringsmåneden.



( 1 ) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549.

( 2 ) Kommissionens forordning (EF) nr. 884/2006 af 21. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår Den Europæiske Garantifond for Landbrugets (EGFL) finansiering af interventionsforanstaltninger i form af offentlig oplagring og medlemsstaternes betalingsorganers bogføring af operationer vedrørende offentlig oplagring (EUT L 171 af 23.6.2006, s. 35).

( 3 ) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning, sikkerhedsstillelse og brug af euroen (se side 18 i denne EUT).

( 4 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17.12.2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).