Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspolitiks støtteordninger og om ændring af bilag X til nævnte forordning

Denne forordning fastsætter supplerende bestemmelser til visse ikke-væsentlige elementer i forordning (EU) nr. 1307/2013 for så vidt angår:

1. Medlemsstaterne gennemfører denne forordning efter objektive kriterier og på en sådan måde, at der sikres ligebehandling af landbrugerne og markeds- og konkurrenceforvridninger undgås samtidig med at bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimaindsatsen støttes.

2. Medlemsstaterne sikrer, at alle betingelser for støtte, der gennemføres i henhold til denne forordning, kan verificeres og kontrolleres.

Nedsættelser som følge af finansiel disciplin i henhold til artikel 8 i forordning (EU) nr. 1307/2013 anvendes på summen af betalingerne fra de forskellige ordninger for direkte støtte, som er opført i bilag I til forordning (EU) nr. 1307/2013, og som hver landbruger er berettiget til efter anvendelse af tilbagetrækninger og administrative sanktioner i forbindelse med direkte betalinger i henhold til afsnit II, kapitel IV, i delegeret forordning (EU) nr. 640/2014 og før anvendelse af administrative sanktioner i forbindelse med krydsoverensstemmelse i henhold til afsnit IV, kapitel II, i nævnte delegerede forordning.

Rammebestemmelser for kriterier for bevarelse af et landbrugsareal i en stand, der gør det egnet til græsning eller dyrkning

1. Med henblik på anvendelse af artikel 4, stk. 1, litra c), nr. ii), i forordning (EU) nr. 1307/2013 fastlægger medlemsstaterne på én eller begge af følgende måder de kriterier, som landbrugere skal opfylde for at overholde forpligtelsen til at bevare landbrugsarealet i en stand, der gør det egnet til græsning eller dyrkning uden forberedende foranstaltninger ud over brug af sædvanlige landbrugsmetoder og ‐maskiner:

2. Ved fastsættelsen af kriterierne i stk. 1 kan medlemsstaterne skelne mellem forskellige typer af landbrugsområder.

Rammebestemmelser for minimumsaktiviteter på landbrugsarealer, der holdes naturligt i en stand, der gør dem egnet til græsning eller dyrkning

Med henblik på artikel 4, stk. 1, litra c), nr. iii), i forordning (EU) nr. 1307/2013 skal den minimumsaktivitet, der skal fastsættes af medlemsstaterne, og som skal udføres på landbrugsarealer, der holdes naturligt i en stand, der gør dem egnet til græsning eller dyrkning, bestå af mindst én aktivitet pr. år, som skal udføres af landbrugeren. Hvis det er berettiget af hensyn til miljøet, kan medlemsstaterne beslutte også at godkende aktiviteter, der kun foretages hvert andet år.

Med henblik på artikel 4, stk. 1, litra h), i forordning (EU) nr. 1307/2013 betragtes græs og andet grøntfoder som fremherskende, når det dækker over 50 % af det støtteberettigede areal på landbrugsparcellen, jf. artikel 67, stk. 4, litra a, i forordning (EU) nr. 1306/2013.

Med henblik på artikel 4, stk. 1, litra h), i forordning (EU) nr. 1307/2013 omfatter etableret lokal praksis en af følgende praksis eller en kombination heraf:

Nedsættelseskoefficient i henhold til artikel 32, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1307/2013

Ved anvendelse af artikel 32, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1307/2013 for permanente græsarealer, som kan afgræsses, og som udgør en del af etableret lokal praksis, hvor græs og andet grøntfoder ikke traditionelt er fremherskende i græsningsområder, kan medlemsstaterne skelne mellem forskellige arealtyper og anvende forskellige nedsættelseskoefficienter for disse typer.

1. Med henblik på artikel 32, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013 skal støtteberettigelsen for arealer, der er beplantet med hamp, forudsætte anvendelse af frø af sorter, der er opført på den fælles sortsliste over landbrugsplantearter den 15. marts det år, for hvilket betalingen ydes, og offentliggjort i henhold til artikel 17 i Rådets direktiv 2002/53/EF ( 3 ). Frøene skal være certificeret i henhold til Rådets direktiv 2002/57/EF ( 4 ) eller i henhold til artikel 10 i Kommissionens direktiv 2008/62/EF ( 5 ), hvis der er tale om bevarelsessorter.

2. Medlemsstaterne etablerer et system til bestemmelse af indholdet af Δ9-tetrahydrocannabinol (i det følgende benævnt »THC-indhold«) i hampesorter, der giver dem mulighed for at anvende den metode, der er beskrevet i bilag III.

3. Medlemsstatens kompetente myndighed opbevarer de registrerede anmærkninger vedrørende THC-indholdet. For hver sort registreres mindst THC-indholdet i hver prøve udtrykt i procent med to decimaler, den anvendte procedure, antallet af udførte test, oplysning om, hvornår prøven er udtaget, og hvilke foranstaltninger der er truffet på nationalt plan.

4. Hvis gennemsnittet af alle prøverne af en given sort overstiger det THC-indhold, der er fastsat i artikel 32, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013, anvender medlemsstaterne procedure B, som beskrevet i bilag III til nærværende forordning for den pågældende sort i løbet af det følgende ansøgningsår. Denne procedure anvendes i løbet af de næste ansøgningsår, medmindre alle analyseresultaterne for den pågældende sort ligger under det THC-indhold, der er fastsat i artikel 32, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

5. Hvis gennemsnittet af alle prøverne af en given sort for andet år i træk overstiger det THC-indhold, der er fastsat i artikel 32, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013, underretter medlemsstaten Kommissionen om anmodningen om bemyndigelse til at forbyde handel med sorten, jf. artikel 18 i direktiv 2002/53/EF. En sådan meddelelse sendes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 ( 6 ) senest den 15. januar det følgende ansøgningsår. Når ansøgningsåret starter, er den sort, som anmodningen gælder, ikke berettiget til direkte betalinger i den pågældende medlemsstat.

6. I denne forordning forstås ved »hamp, der dyrkes som efterafgrøde« hampeplanter, der er sået efter den 30. juni i et givet år.

7. Hampplanter skal af hensyn til, at den kontrol, der er nødvendig for at denne artikel kan gennemføres, passes under normale vækstvilkår efter de lokale normer i mindst 10 dage efter blomstringens afslutning. Hamp, der dyrkes som efterafgrøde, skal fortsat passes under normale vækstvilkår efter de lokale normer i hvert fald indtil afslutningen af vækstperioden.

Medlemsstaterne kan dog tillade, at hamp høstes efter blomstringens begyndelse, men inden udgangen af perioden på 10 dage efter blomstringens afslutning, forudsat at inspektørerne angiver, hvilke repræsentative dele af hver af de pågældende parceller der med henblik på kontrollen efter den i bilag III fastsatte metode skal passes i mindst 10 dage efter blomstringens afslutning.

Tilfælde, hvor landbrugsarealer overvejende er arealer, der holdes naturligt i en stand, der gør dem egnet til græsning eller dyrkning

1. Med henblik på artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013 betragtes en fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning af fysiske eller juridiske personer som værende i besiddelse af landbrugsarealer, hvis arealerne overvejende holdes naturligt i en stand, der gør dem egnet til græsning eller dyrkning, og hvis disse arealer udgør over 50 % af det samlede landbrugsareal, der anmeldes i overensstemmelse med artikel 72, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1306/2013.

2. Artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013 finder ikke anvendelse på en fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning af fysiske eller juridiske personer, der på arealer, der holdes naturligt i en stand, der gør dem egnet til græsning eller dyrkning, udøver en landbrugsaktivitet som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c), nr. i), i forordning (EU) nr. 1307/2013.

1. Med henblik på artikel 9, stk. 2, litra a), tredje afsnit, nr. i), i forordning (EU) nr. 1307/2013 og, hvor det er relevant, artikel 13 i denne forordning er indtægter fra landbrugsaktiviteter indtægter, som en landbruger har indtjent fra sin landbrugsaktivitet som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c), i samme forordning, på sin bedrift, herunder EU-støtte under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og enhver national støtte, der er bevilget for landbrugsaktiviteter, med undtagelse af supplerende nationale direkte betalinger i henhold til artikel 18 og 19 i forordning (EU) nr. 1307/2013.

Indtægter fra forarbejdning af landbrugsprodukter, som defineret i artikel 4, stk.1, litra d), i forordning (EU) nr. 1307/2013, fra bedriften betragtes som indtægter fra landbrugsaktiviteter, forudsat at de produkter, der forarbejdes, forbliver landbrugerens ejendom, og at en sådan forarbejdning resulterer i et andet landbrugsprodukt som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 1307/2013.

Alle andre indtægter skal betragtes som indtægter fra ikkelandbrugsaktiviteter.

2. Med henblik på stk. 1 forstås ved »indtægter« bruttoindtægter før fradrag af de dermed forbundne omkostninger og afgifter.

Beløb til direkte betalinger, jf. artikel 9, stk. 2 og 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013 og artikel 13, stk. 2, i denne forordning

1. Det årlige beløb til direkte betalinger for en landbruger, jf. artikel 9, stk. 2, tredje afsnit, litra a), i forordning (EU) nr. 1307/2013 og, hvor det er relevant, i artikel 13, stk. 2, i denne forordning, er det samlede beløb af direkte betalinger, som landbrugeren var berettiget til i henhold til forordning (EU) nr. 1307/2013 for det seneste regnskabsår, for hvilket der foreligger dokumentation for indtægter fra ikkelandbrugsaktiviteter. Ved beregningen af dette beløb tages ikke hensyn til anvendelsen af artikel 63 og artikel 91, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013.

Hvis det seneste regnskabsår som omhandlet i første afsnit er 2014 eller tidligere, er det årlige beløb til direkte betalinger det samlede beløb af direkte betalinger, som landbrugeren var berettiget til i henhold til forordning (EF) nr. 73/2009 inden de nedsættelser og udelukkelser, som er fastsat i artikel 21 og 23 i nævnte forordning.

2. Hvis en landbruger ikke indgav en støtteansøgning om direkte betalinger i henhold til forordning (EU) nr. 1307/2013 i det seneste regnskabsår, jf. stk. 1, første afsnit, fastsætter medlemsstaterne det samlede beløb for direkte betalinger, jf. stk. 1, første afsnit, ved at gange det antal støtteberettigede hektar, som anmeldes af landbrugeren i det år, hvor støtteansøgningen indgives i henhold til artikel 72, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1306/2013, med den nationale gennemsnitlige direkte betaling pr. hektar for det år, der er angivet t i stk. 1, første afsnit.

Den nationale gennemsnitlige direkte betaling pr. hektar i første afsnit fastsættes ved at dividere det nationale loft, som er fastsat i bilag II til forordning (EU) nr. 1307/2013, med det samlede antal støtteberettigede hektar, som er anmeldt i den pågældende medlemsstat for nævnte år i henhold til artikel 72, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1306/2013.

Hvis det i første afsnit omhandlede år er 2014 eller et tidligere år, fastsættes den nationale gennemsnitlige direkte betaling pr. hektar i dette stykkes første afsnit ved at dividere det nationale loft, der er fastsat i bilag VIII til forordning (EF) nr. 73/2009 for nævnte år, med det samlede antal støtteberettigede hektar, som er anmeldt i den pågældende medlemsstat for nævnte år i henhold til artikel 19, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 73/2009.

3. Beløbet af direkte betalinger til en landbruger, jf. artikel 9, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013 er det samlede beløb for direkte betalinger, som landbrugeren var berettiget til i henhold til forordning (EU) nr. 1307/2013 før anvendelsen af artikel 63 og artikel 91, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013 for det foregående år.

Hvis det år, der er omhandlet i første afsnit, er 2014, er det årlige beløb til direkte betalinger for året 2014 det samlede beløb af direkte betalinger, som landbrugeren var berettiget til i henhold til forordning (EF) nr. 73/2009 inden nedsættelser og udelukkelser, jf. artikel 21 og 23 i nævnte forordning.

4. Hvis en landbruger ikke indgav en støtteansøgning om direkte betalinger i henhold til forordning (EU) nr. 1307/2013 for det foregående år, jf. stk. 3, første afsnit, fastsætter medlemsstaterne det samlede beløb for direkte betalinger, jf. stk. 3, første afsnit, ved at gange det antal støtteberettigede hektar, som anmeldes af nævnte landbruger i det år, hvor støtteansøgningen indgives i henhold til artikel 72, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1306/2013, med den nationale gennemsnitlige direkte betaling pr. hektar for det foregående år.

Den nationale gennemsnitlige direkte betaling pr. hektar i første afsnit fastsættes ved at dividere det nationale loft som fastsat i bilag II til forordning (EU) nr. 1307/2013 for nævnte år med det samlede antal støtteberettigede hektar, der er anmeldt i den pågældende medlemsstat for nævnte år i henhold til artikel 72, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1306/2013.

Hvis det foregående år, der omhandles i stk. 3, første afsnit, er 2014, fastsætter medlemsstaterne det årlige beløb af direkte betalinger til landbrugeren ved at gange det antal støtteberettigede hektar, som landbrugeren har anmeldt for året 2015 i henhold til artikel 72, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1306/2013, med den nationale gennemsnitlige direkte betaling pr. hektar for året 2014.

Den nationale gennemsnitlige direkte betaling pr. hektar for året 2014 fastsættes ved at dividere det nationale loft for året 2014, som er fastsat i bilag VIII til forordning (EF) nr. 73/2009, med det samlede antal støtteberettigede hektar, som er anmeldt i den pågældende medlemsstat for året 2014 i henhold til artikel 19, stk. 1, litra a), i samme forordning.

Kriterier, der skal opfyldes for at bevise, at landbrugsaktiviteterne ikke er ubetydelige, og at de vigtigste forretnings- eller selskabsformål er at udøve en landbrugsaktivitet

1. Med henblik på artikel 9, stk. 2, tredje afsnit, litra b), i forordning (EU) nr. 1307/2013, er landbrugsaktiviteter ikke ubetydelige, hvis de samlede indtægter indtjent fra landbrugsaktiviteter som omhandlet i artikel 11 i denne forordning i det seneste regnskabsår, for hvilket der foreligger sådan dokumentation, udgør mindst en tredjedel af de samlede indtægter, som er indtjent i det seneste regnskabsår, for hvilket der foreligger sådan dokumentation.

Medlemsstaterne kan beslutte at fastsætte tærsklen for de samlede indtægter fra landbrugsaktiviteter til lavere end en tredjedel, forudsat at denne lavere tærskel ikke giver mulighed for, at fysiske eller juridiske personer, hvis landbrugsaktiviteter er marginale, kan betragtes som aktive landbrugere.

Uanset første og andet afsnit kan medlemsstater fastsætte andre kriterier for, hvorledes en enhed kan forelægge dokumentationen for, at dens landbrugsaktiviteter ikke er ubetydelige, jf. artikel 9, stk. 2, første afsnit, litra b), i forordning (EU) nr. 1307/2013.

2. Med henblik på artikel 9, stk. 3, litra a), i forordning (EU) nr. 1307/2013 kan medlemsstaterne på grundlag af følgende metoder beslutte, at landbrugsvirksomhed, de udøves af fysiske eller juridiske personer eller sammenslutninger af fysiske eller juridiske personer, kun udgør en ubetydelig del af deres samlede økonomiske virksomhed:

Uanset første afsnit kan medlemsstaterne fastsætte andre kriterier, som skal anvendes til at afgøre, om landbrugsaktiviteter skal betragtes som ubetydelige, jf. artikel 9, stk. 3, litra a), i forordning (EU) nr. 1307/2013.

3. Med henblik på artikel 9, stk. 2, tredje afsnit, litra c), i forordning (EU) nr. 1307/2013 og, hvor det er relevant, artikel 9, stk. 3, litra b), i samme forordning, anses en landbrugsaktivitet for at være det vigtigste forretnings- eller selskabsformål for en juridisk person, såfremt den er registreret som det vigtigste forretnings- eller virksomhedsformål i det officielle selskabsregister eller en medlemsstats tilsvarende officielle dokumentation. Er der tale om en fysisk person, er tilsvarende dokumentation påkrævet.

Hvis der ikke findes sådanne registre, anvender medlemsstaterne tilsvarende dokumentation.

Uanset første og andet afsnit kan medlemsstaterne fastsætte alternative kriterier for, hvorledes en landbrugsaktivitet skal anses for at være de vigtigste forretnings- eller selskabsformål for en fysisk eller juridisk person i henhold til artikel 9, stk. 2, tredje afsnit, litra c), og, hvor det er relevant, til artikel 9, stk. 3, litra b), i nævnte forordning.

Bestemmelser for gennemførelse af grundbetalingsordningen, jf. Afsnit III, kapitel 1, afdeling 1, 2, 3 og 5, i forordning (EU) nr. 1307/2013

Ved arv, ændring af retlig status eller benævnelse og sammenlægning eller -opdeling

1. Hvis en landbruger ved arv eller forskud på arv overtager en bedrift eller en del af denne, er han berettiget til, i eget navn, at gøre krav på det antal og den værdi af de betalingsrettigheder, der skal tildeles bedriften eller en del af denne, på samme betingelser som den landbruger, der oprindelig drev bedriften.

Ved genkaldeligt forskud på arv tildeles betalingsrettigheder kun den arving, der var indsat på den dato, der er angivet i artikel 24, stk. 1, eller artikel 39, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

2. En ændring af benævnelse har ingen indvirkning på antallet og værdien af de betalingsrettigheder, der skal tildeles.

En ændring af retlig status har ingen indvirkning på antallet og værdien af de betalingsrettigheder, der skal tildeles, hvis den landbruger, som udøvede kontrol over den oprindelige bedrift for så vidt angår drift, fortjeneste og finansiel risiko, også driver den nye bedrift.

3. En sammenlægning eller opdeling har ingen indvirkning på det samlede antal og værdien af de betalingsrettigheder, der skal tildeles bedriften/bedrifterne.

Hvis en medlemsstat bringer artikel 24, stk. 4 eller 5, i forordning (EU) nr. 1307/2013 i anvendelse, fastsættes i tilfælde af opdeling antallet af betalingsrettigheder, der skal tildeles den enkelte bedrift, som følge af opdelingen, ved at gange antallet af hektar, som er til rådighed for den relevante nye bedrift, med den gennemsnitlige nedsættelse i antallet af rettigheder, som den oprindelige bedrift ville have været omfattet af i henhold til artikel 24, stk. 4 eller 5, i forordning (EU) nr. 1307/2013

Fastsættelse af støtteberettigede hektar med henblik på artikel 24, stk. 2, og artikel 39, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013

1. Med henblik på fastsættelsen af antallet af de betalingsrettigheder, der skal tildeles i henhold til artikel 24, stk. 2, og artikel 39, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013 i tilfælde, hvor ingen force majeure og usædvanlige omstændigheder anerkendes, tages kun de støtteberettigede hektar, som fastslås i henhold artikel 2, stk. 1, andet afsnit, nr. 23, litra a), i delegeret forordning (EU) nr. 640/2014, i betragtning.

2. Hvis to eller flere ansøgere indgiver ansøgning om tildeling af betalingsrettigheder for en støtteberettiget hektar, jf. stk. 1, baseres beslutningen om, hvem betalingsrettigheden skal tildeles, på kriteriet hvem har beføjelse til at træffe beslutninger om de landbrugsaktiviteter, der udøves på nævnte hektar, og hvem bærer fortjenesten og de finansielle risici, som er forbundet med disse aktiviteter.

1. En reduktion i henhold til artikel 24, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013 må ikke overstige 85 % af det antal betalingsrettigheder, der svarer til de støtteberettigede hektar permanente græsarealer i områder med vanskelige klimatiske forhold.

2. Med henblik på anvendelse af reduktionskoefficienten i stk. 1 kan medlemsstaterne på grundlag af de naturlige begrænsninger, der er angivet i artikel 24, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013, skelne mellem forskellige kategorier af områder med vanskelige klimatiske forhold for at anvende forskellige reduktionskoefficienter på de enkelte kategorier.

Fastsættelse af værdien af betalingsrettigheder i henhold til artikel 26 og 40 i forordning (EU) nr. 1307/2013

1. Ved fastsættelsen af de relevante direkte betalinger eller værdien af betalingsrettighederne for året 2014 som omhandlet i artikel 26, i forordning (EU) nr. 1307/2013 tages kun hensyn til betalinger eller værdien af de betalingsrettigheder for de landbrugere, som er berettiget til at modtage direkte betalinger i henhold til artikel 9 og artikel 24, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1307/2013 i året 2015.

Ved fastsættelsen af de relevante direkte betalinger for det år, der går forud for gennemførelsen af grundbetalingsordningen, jf. artikel 40, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013, tages kun hensyn til betalinger til de landbrugere, som er berettiget til at modtage direkte betalinger i henhold til artikel 9 i forordning (EU) nr. 1307/2013 i grundbetalingsordningens første anvendelsesår.

2. Med henblik på artikel 26, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013 anvendes følgende bestemmelser:

Hvis medlemsstaterne bringer dette stykke i anvendelse, må den afkoblede natur af den støtte, der ydes i henhold til artikel 68, stk. 1, litra c), og artikel 126, 127 og 129 i forordning (EF) nr. 73/2009, ikke bringes i fare.

3. Med henblik på artikel 26, stk. 6, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013 beregnes støtte, der ydes for kalenderåret 2014 i henhold til artikel 72a og 125a i forordning (EC) nr. 73/2009, uden at tage hensyn til eventuelle nedsættelser og udelukkelser i henhold til afsnit II, kapitel 4, i forordning (EF) nr. 73/2009.

4. Henvisningen i artikel 26, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013 til betalingsrettigheder, som en landbruger råder, omfatter også de betalingsrettigheder, som landbrugeren har bortforpagtet til en anden landbruger på datoen for indgivelsen af sin ansøgning for 2014.

Hvis de oplysninger til landbrugerne, som er omhandlet i artikel 25, stk. 10, eller i artikel 40, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013, baseres på foreløbige data, skal betalingsrettighedernes endelige værdi og endelige antal være fastsat og meddelt landbrugerne, efter at alle nødvendige kontroller, jf. artikel 74 i forordning (EU) nr. 1306/2013 er foretaget, og under alle omstændigheder senest den 1. april i det år, der følger efter grundbetalingsordningens første anvendelsesår i den pågældende medlemsstat.

1. Hvis en eller flere af de direkte betalinger, som er omhandlet i artikel 26 eller artikel 40, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013 for 2014 eller for det år, der går forud for gennemførelsen af grundbetalingsordningen, er lavere end de tilsvarende beløb i det år, der gik forud for de år, der berøres af force majeure eller usædvanlige omstændigheder, fastsættes den oprindelige enhedsværdi på grundlag af de beløb, som den pågældende landbruger modtog i det år, der gik forud for de år, som berøres af force majeure eller usædvanlige omstændigheder.

2. Medlemsstaterne kan beslutte at begrænse anvendelsen af stk. 1 til tilfælde, hvor de direkte betalinger for 2014 eller for det år, der går forud for grundbetalingsordningens gennemførelse, er lavere end en bestemt procentdel af de tilsvarende beløb i det år, der gik forud for de år, som berøres af force majeure eller usædvanlige omstændigheder. Denne procentsats må ikke være under 85 %.

1. Medlemsstaterne kan beslutte, at en landbruger ved salg af en bedrift eller en del heraf ved kontrakt, som er undertegnet inden den sidste dato for ansøgning om tildeling af betalingsrettigheder, som er fastsat af Kommissionen i henhold til artikel 78. litra b), i forordning (EU) nr. 1306/2013, sammen med bedriften eller en del af denne kan overføre de tilsvarende betalingsrettigheder, der skal tildeles. I så fald skal betalingsrettighederne tildeles sælger og overføres direkte til køber, som i givet fald vil være omfattet retten til at anvende de betalinger, som sælger modtog for 2014, eller værdien af de rettigheder, han rådede over i 2014, jf. artikel 26 i forordning (EU) nr. 1307/2013, som reference for fastsættelsen af disse betalingsrettigheders enhedsværdi.

En sådan overførsel forudsætter, at sælger opfylder bestemmelserne i artikel 24, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, og at køber opfylder bestemmelserne i artikel 9 i samme forordning.

Et sådant salg betragtes ikke som en overdragelse uden jord som omhandlet i artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på medlemsstater, der anvender afsnit III, kapitel 1, afdeling 5, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

1. Medlemsstaterne kan beslutte, at landbrugeren ved forpagtning af en bedrift eller en af del heraf ved kontrakt undertegnet inden den dato, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, første afsnit, sammen med bedriften eller en del af denne kan bortforpagte de tilsvarende betalingsrettigheder, der skal tildeles. I dette tilfælde skal betalingsrettighederne tildeles sælger og overføres direkte til køber, som i givet fald vil være omfattet af retten til at anvende de betalinger, som sælger modtog for 2014, eller værdien af de rettigheder, han rådede over i 2014, jf. artikel 26 i forordning (EU) nr. 1307/2013, som reference for fastsættelsen af disse betalingsrettigheders enhedsværdi.

En sådan overførsel forudsætter, at bortforpagteren opfylder bestemmelserne i artikel 24, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, at forpagteren opfylder bestemmelserne i artikel 9 i samme forordning, og at forpagtningskontrakten udløber efter sidste frist for indgivelse af en ansøgning inden for rammerne af grundbetalingsordningen.

En sådan bortforpagtning betragtes ikke som en overdragelse uden jord i henhold til i artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på medlemsstater, der anvender afsnit III, kapitel 1, afdeling 5, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

Støttemodtagere i henhold til artikel 24, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013

Med henblik på artikel 24, stk. 1, tredje afsnit, litra a), nr. i), første led, i forordning (EU) nr. 1307/2013 forstås ved »spisekartofler« og »læggekartofler« kartofler henhørende under KN-kode 0701 bortset fra kartofler bestemt til fremstilling af kartoffelstivelse.

1. Betalingsrettighederne beregnes først med indtil tre decimaler og rundes dernæst op eller ned til nærmeste anden decimal. Hvis beregningen giver et resultat, hvor den tredje decimal er 5, rundes summen op til anden decimal.

2. Hvis en landbruger overdrager en del af en rettighed, beregnes værdien af denne del forholdsmæssigt for hvert af de resterende berørte år, jf. artikel 25 eller 40 i forordning (EU) nr. 1307/2013.

3. Medlemsstaterne kan ændre betalingsrettighederne ved at sammenlægge rettighedsandele, som tilhører en landbruger. Værdien af de sammenlagte rettigheder beregnes for hvert af resterende relevant år som omhandlet i artikel 25 i forordning (EU) nr. 1307/2013 ved at værdien af andelene lægges til.

1. Betalingsrettigheder kan kun anmeldes til betaling en gang om året af den landbruger, som råder over (som ejer eller forpagter) dem på sidste dag for indgivelse af enkeltansøgningen.

Hvis en landbruger benytter muligheden for at ændre enkeltansøgningen i henhold til de bestemmelser, der er fastsat af Kommissionen i henhold til artikel 78, litra b), i forordning (EU) nr. 1306/2013, kan han også anmelde betalingsrettigheder, som han råder over (som ejer eller forpagter) på den dato, hvor han meddeler ændringerne til myndighederne, forudsat at de pågældende betalingsrettigheder ikke anmeldes til betaling af en anden landbruger for det samme år.

Hvis en landbruger erhverver betalingsrettigheder ved overdragelse fra en anden landbruger, og hvis den anden landbruger allerede har anmeldt disse betalingsrettigheder, er yderligere anmeldelse af disse betalingsrettigheder kun tilladt for erhververen, hvis overdrageren allerede har underrettet myndighederne om overdragelsen i henhold til de bestemmelser, der er fastsat af Kommissionen i henhold til artikel 34, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1307/2013, og trækker disse betalingsrettigheder ud af sin egen enkeltansøgning inden for de frister for ændring af enkeltansøgningen, der er fastsat af Kommissionen i henhold til artikel 78, litra b), i forordning (EU) nr. 1306/2013.

2. Hvis en landbruger anmelder et antal betalingsrettigheder, der overstiger vedkommendes samlede anmeldte støtteberettigede areal i henhold til artikel 33, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, betragtes betalingsrettigheden eller delen af betalingsrettigheden, der delvist overstiger det støtteberettigede område, som fuldt aktiveret i henhold til artikel 31, stk. 1, litra b), i nævnte forordning. Betalingen beregnes imidlertid på grundlag af den tilsvarende del af en støtteberettiget hektar.

2. Hvis en medlemsstat anvender den mulighed, der er fastsat i 34, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013, skal den fastsætte de regioner, der er omhandlet i denne bestemmelse, i det første år, hvor artikel 34, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013 anvendes, og senest en måned før den frist, der fastsættes af medlemsstaten i henhold til artikel 33, stk. 1, i nævnte forordning.

Tilbageførsel til den nationale eller regionale reserve som følge af tilbageholdelse af overdragelse af betalingsrettigheder

Hvis en medlemsstat anvender den mulighed, der er fastsat i artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013, kan den efter objektive kriterier og på en sådan måde, så der sikres ligebehandling af landbrugerne og så markeds- og konkurrenceforvridning undgås, beslutte at der til den nationale eller regionale reserve tilbageføres op til 30 % af de årlige enhedsværdier af hver betalingsrettighed, som overdrages uden de tilsvarende støtteberettigede hektar som omhandlet i artikel 32, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013, eller det tilsvarende beløb angivet i antal betalingsrettigheder.

Uanset første afsnit kan medlemsstaterne fastsætte, at op til 50 % af den årlige enhedsværdi af hver betalingsrettighed eller det tilsvarende beløb angivet i antal betalingsrettigheder, jf. første afsnit, må tilbageføres i løbet af de første tre år af gennemførelsen af grundbetalingsordningen.

Med henblik på artikel 28 og artikel 40, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1307/2013 beregnes den forhøjelse af betalingsrettighedernes værdi, som er omhandlet i nævnte bestemmelser, ved at sammenholde den værdi af landbrugerens betalingsrettigheder, som fremkommer ved anvendelsen af artikel 25, stk. 4, og artikel 26 eller artikel 40, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013 efter salg eller forpagtning som omhandlet i artikel 28 eller 40, stk. 5, i nævnte forordning, med værdien af landbrugerens betalingsrettigheder, der ville være fremkommet uden salget eller forpagtningen.

Fastsættelse af betalingsrettigheder fra den nationale eller regionale reserve i henhold til artikel 30, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013

1. Med henblik på artikel 30, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013 vil en ung landbruger eller en landbruger, der indleder en landbrugsaktivitet, som ansøger om betalingsrettigheder fra den nationale eller regionale reserve, men ikke råder over (som ejer eller forpagter) betalingsrettigheder, modtage et antal betalingsrettigheder svarende til det antal støtteberettigede hektar, han råder over (som ejer eller forpagter) på den dato, der er sidste frist for indgivelse af ansøgningen om tildeling eller forhøjelse af betalingsrettigheders værdi som fastsat af Kommissionen i henhold til artikel 78, litra b) i forordning (EU) nr. 1306/2013.

2. Hvis en ung landbruger eller en landbruger, der indleder en landbrugsaktivitet, som ansøger om betalingsrettigheder fra den nationale eller regionale reserve, allerede råder over (som ejer eller forpagter) betalingsrettigheder, vil han modtage et antal betalingsrettigheder svarende til det antal støtteberettigede hektar, han råder over (som ejer eller forpagter) på den dato, der er sidste frist for indgivelse af ansøgningen i henhold til stk. 1, og for hvilke han ikke råder over (som ejer eller forpagter) nogen betalingsrettighed.

Hvis værdien af de rettigheder, som landbrugeren allerede råder over (som ejer eller forpagter) ligger under det nationale eller regionale gennemsnit, jf. artikel 30, stk. 8, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013, kan de årlige enhedsværdier for disse rettigheder forhøjes til det nationale eller regionale gennemsnit som fastsat i artikel 30, stk. 10, i nævnte forordning.

I medlemsstater, der anvender forhøjelsen i artikel 30, stk. 10, i forordning (EU) nr. 1307/2013 med henblik på artikel 30, stk. 7, i nævnte forordning, er forhøjelsen som omhandlet i dette stykke, andet afsnit, obligatorisk i den pågældende medlemsstat. Denne forhøjelse skal være af en størrelse, som svarer til den største forhøjelse, som gennemføres med henblik på artikel 30, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

3. I medlemsstater, som anvender artikel 24, stk. 6 eller 7, i forordning (EU) nr. 1307/2013, kan de begrænsninger for tildeling af betalingsrettigheder, som er fastsat i nævnte bestemmelser, finde tilsvarende anvendelse for tildeling af betalingsrettigheder i henhold til artikel 30, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

Medlemsstaterne kan beslutte, at hvis anvendelsen af en eller flere af de begrænsninger, der er fastsat i første afsnit, begrænser det samlede antal betalingsrettigheder, som en landbruger allerede råder over og som nyligt er tildelt fra reserven, til mindre end en fast procentdel af hans støtteberettigede hektar i det år, hvori han ansøger om tildeling af betalingsrettigheder fra reserven, tildeles denne landbruger et yderligere antal betalingsrettigheder, der svarer til en andel af hans samlede antal støtteberettigede hektar, som anmeldes i hans ansøgning for nævnte år i henhold til artikel 72, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013.

Den faste procentsats, som er omhandlet i andet afsnit, beregnes i overensstemmelse med den metode, der er omhandlet i artikel 31, stk. 2, andet afsnit, i denne forordning.

Den i dette stykke, andet afsnit, omhandlede andel af landbrugerens samlede antal støtteberettigede hektar beregnes som halvdelen af forskellen i procentpoint mellem den faste procentsats, som er omhandlet i dette stykke, tredje afsnit, og andelen af betalingsrettigheder, som landbrugeren råder over, i hans støtteberettigede hektar, der anmeldes i henhold til artikel 72, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013 i hans ansøgning for det i dette stykke, andet afsnit, omhandlede år. Med henblik på dette afsnit forstås ved »betalingsrettigheder, som landbrugeren råder over« betalingsrettigheder, som landbrugeren allerede råder over og som nylig er tildelt fra reserven.

Ved beregningen af antallet af støtteberettigede hektar, jf. andet, tredje og fjerde afsnit i dette stykke, kan medlemsstaterne beslutte ikke at medtage arealer med permanente afgrøder, permanente græsarealer beliggende i områder med vanskelige klimatiske forhold som omhandlet i artikel 24, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013 eller arealer, der anerkendes som permanente græsarealer i henhold til artikel 4, stk. 2, andet afsnit i forordning (EU) nr. 1307/2013.

Medlemsstater, der gør brug af muligheden i artikel 23 i forordning (EU) nr. 1307/2013 for at anvende grundbetalingsordningen på regionalt plan, kan til grund for den beregningsmetode, der er omhandlet i andet afsnit i dette stykke, lægge det samlede antal tildelte/anmeldte i 2015 i den pågældende region.

Ved fastsættelsen af tærsklen i andet afsnit lades jord, som er erhvervet eller forpagtet af landbrugeren efter den 19. oktober 2011, ude af betragtning.

4. Med henblik på denne artikel må kun de landbrugere, som indleder deres landbrugsaktivitet, betragtes som at have indledt deres landbrugsaktivitet i kalenderåret 2013 eller et senere år, og som indgiver en ansøgning om grundbetaling senest to år efter det kalenderår, i hvilket de indledte deres landbrugsaktivitet.

Fastsættelse af betalingsrettigheder fra den nationale eller regionale reserve i henhold til artikel 30, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1307/2013

1. Hvis ved anvendelsen af artikel 30, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1307/2013 nye betalingsrettigheder tildeles i henhold til artikel 30, stk. 10, i nævnte forordning, skal de tildeles i overensstemmelse med de betingelser, der er fastlagt i denne artikel, og i overensstemmelse med de objektive kriterier, der er opstillet af den pågældende medlemsstat.

2. Hvis en landbruger, som ikke råder over betalingsrettigheder (som ejer eller forpagter), er berettiget til at modtage betalingsrettigheder fra den nationale eller regionale reserve i henhold til artikel 30, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1307/2013 og som ansøger herom, modtager han et antal betalingsrettigheder, der svarer til det antal støtteberettigede hektar, han råder over (som ejer eller forpagter) på den dato, der er sidste frist for indgivelse af ansøgningen i henhold til artikel 28, stk. 1.

3. Hvis en landbruger, som råder over betalingsrettigheder (som ejer eller forpagter), er berettiget til at modtage betalingsrettigheder fra den nationale eller regionale reserve i henhold til artikel 30, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1307/2013 og som ansøger herom, modtager han et antal betalingsrettigheder, der svarer til det antal støtteberettigede hektar, han råder over (som ejer eller forpagter) på den dato, der er sidste frist for indgivelse af ansøgningen i henhold til artikel 28, stk. 1, og for hvilke han ikke råder over (som ejer eller forpagter) nogen betalingsrettighed.

4. Ved anvendelsen af stk. 1 må medlemsstaterne ikke fastsætte kriterier, der vedrører produktion eller andre sektorspecifikke data, for en periode, som ligger efter den dato, medlemsstaterne har fastsat i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1122/2009 for ansøgningsåret 2013.

Supplerende bestemmelser om fastsættelse af betalingsrettigheder fra den nationale eller regionale reserve

1. Hvis den årlige enhedsværdi af betalingsrettigheder som omhandlet i artikel 30, stk. 10, i forordning (EU) nr. 1307/2013 øges, forhøjer medlemsstaterne enhedsværdien af de rettigheder, landbrugeren allerede råder over (som ejer eller forpagter) på tidspunktet for sin ansøgning om tildeling af rettigheder fra den nationale eller regionale reserve, i overensstemmelse med objektive kriterier og på en måde, så der sikres ligebehandling af landbrugerne, og markeds- og konkurrenceforvridninger undgås.

2. Med henblik på stk. 1 må medlemsstaterne ikke fastsætte kriterier, der vedrører produktion eller andre sektorspecifikke data for en periode, som ligger efter den dato, medlemsstaterne har fastsat i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1122/2009 for ansøgningsåret 2013.

1. Hvis en landbruger som følge af force majeure eller usædvanlige omstændigheder forhindres i at indgive en ansøgning om tildeling af betalingsrettigheder i henhold til artikel 24, stk. 1, eller artikel 39, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013 og ansøger om betalingsrettigheder fra den nationale eller regionale reserve, tildeles han betalingsrettigheder i henhold til artikel 30, stk. 7, litra c), i nævnte forordning. Medlemsstaterne fastsætter de årlige enhedsværdier af de betalingsrettigheder, der skal tildeles i henhold til artikel 25 eller 40 i forordning (EU) nr. 1307/2013 og til beslutninger truffet af medlemsstaten, hvad angår mulighederne i nævnte artikler.

2. Medlemsstaterne kan beslutte, at hvis anvendelsen af en eller flere af de begrænsninger for tildeling af betalingsrettigheder, der er fastsat i artikel 24, stk. 3 til 7, i forordning (EU) nr. 1307/2013, medfører en begrænsning af antallet af betalingsrettigheder, der tildeles en landbruger, til under en fast procentdel af hans støtteberettigede hektar, og hvis landbrugeren ansøger om betalingsrettigheder fra den nationale eller regionale reserve, anses denne landbruger for at være i en situation med »særlige ulemper« som omhandlet i artikel 30, stk. 7, litra b), i nævnte forordning. I så fald tildeles denne landbruger et antal betalingsrettigheder i henhold til artikel 30, stk. 7, litra b), i forordning (EU) nr. 1307/2013, der svarer til en andel af det samlede antal støtteberettigede hektar, som landbrugeren anmelder i sin ansøgning for 2015 i henhold til artikel 72, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013.

Den i første afsnit nævnte faste procentdel beregnes som det samlede antal betalingsrettigheder, der tildeles i medlemsstaten i 2015 efter anvendelse af de begrænsninger, der er fastsat i artikel 24, stk. 3 til 7, i forordning (EU) nr. 1307/2013, divideret med det samlede antal støtteberettigede hektar, der anmeldes i medlemsstaten i 2015 i henhold til artikel 72, stk. 1, i forordning (EU) 1306/2013.

Den i første afsnit omhandlede andel af landbrugerens samlede antal støtteberettigede hektar beregnes som halvdelen af forskellen i procentpoint mellem den faste procentsats, jf. første og andet afsnit, og landbrugerens andel af betalingsrettigheder i sine støtteberettigede hektar, der anmeldes i 2015 i henhold til artikel 72, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1306/2013.

Ved beregningen af antallet af støtteberettigede hektar som omhandlet i første, andet og tredje afsnit i dette stykke kan medlemsstaterne beslutte ikke at medtage arealer med permanente afgrøder, permanente græsarealer beliggende i områder med vanskelige klimatiske forhold som omhandlet i artikel 24, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013 eller arealer, der anerkendes som permanente græsarealer i henhold til artikel 4, stk. 2, andet afsnit, i nævnte forordning.

Ved fastsættelsen af tærsklen i første afsnit lades jord, som er erhvervet eller forpagtet af landbrugeren efter den 19. oktober 2011, ude af betragtning.

Gennemførelse i medlemsstater, der anvender artikel 21, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013

Medmindre andet er fastsat i denne underafdeling, anvendes bestemmelserne i denne afdeling for medlemsstater, der anvender artikel 21, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

Ved fastsættelsen af hvilke betalingsrettigheder, der skal udløbe i henhold til artikel 21, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013, skal de rettigheder, der har den laveste værdi, gives førsteprioritet.

Hvis betalingsrettigheder har samme værdi, nedsættes antallet af ejede betalingsrettigheder og antallet af forpagtede betalingsrettigheder i samme forhold.

Medlemsstaterne kan beslutte at bringe første og andet stykke i anvendelse på regionalt plan.

Bestemmelse af værdien af betalingsrettigheder i henhold til artikel 26 i forordning (EU) nr. 1307/2013 for medlemsstater, der anvender artikel 21, stk. 3, i nævnte forordning

Med henblik på bestemmelse af betalingsrettigheders oprindelige enhedsværdi kan medlemsstater, der anvender artikel 21, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013, tilpasse betalingsbeløbet for 2014 som omhandlet i artikel 26, stk. 5, i nævnte forordning, inden nedsættelser og udelukkelser, ved at fratrække det beløb, der hidrører fra betalingsrettigheder, som er udløbet i henhold til artikel 21, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

Støtteberettigede hektar i medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning

Med henblik på den generelle arealbetalingsordning, jf. afsnit III, kapitel 1, afdeling 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013, herunder enhver henvisning i forordning (EU) nr. 1307/2013 til støtteberettigede hektar, der anmeldes med henblik på denne ordning, tages kun hensyn til de støtteberettigede hektar, der fastsættes som omhandlet i artikel 2, stk. 1, andet afsnit, nr. 23, litra a), i delegereret forordning (EU) nr. 640/2014.

1. Med henblik på differentiering af den generelle arealbetaling, jf. artikel 36, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013, gælder følgende bestemmelser:

En sådan differentiering skal være til rådighed for landbrugere, der i 2014 modtog støtte i henhold til artikel 36, stk. 3, andet, tredje eller fjerde afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013. Beløbet pr. hektar fastsættes hvert år ved at dividere det beløb, der anvendes til differentiering af den generelle arealbetaling, som er til rådighed for den enkelte landbruger, med antallet af støtteberettigede hektar, som anmeldes af landbrugeren i henhold til artikel 72, stk. 1, første afsnit, litra a), i forordning (EU) nr. 1306/2013.

2. Hvis støttebeløbet under en eller flere af de støtteordninger, der er nævnt i artikel 36, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013, for 2014 er lavere end det eller de tilsvarende beløb i det år, der går forud for de år, der er berørt af force majeure eller usædvanlige omstændigheder, tager medlemsstaten hensyn til den støtte, der er ydet inden for rammerne af de pågældende støtteordninger i det år, der går forud for de år, der er berørt af force majeure eller usædvanlige omstændigheder.

Medlemsstaterne kan beslutte at begrænse anvendelsen af første afsnit til tilfælde, hvor de direkte betalinger for 2014 er lavere end en bestemt procentdel af de tilsvarende beløb i det år, der gik forud for de år, der er berørt af force majeure eller usædvanlige omstændigheder. Denne procentsats må ikke være under 85 %.

3. Medlemsstaterne kan beslutte, at i tilfælde af arv eller arveforskud står differentieringen af den generelle arealbetaling til rådighed for den landbruger, som har arvet bedriften, såfremt denne landbruger er berettiget til støtte inden for rammerne af den generelle arealbetalingsordning.

Hvad angår den generelle arealbetalingsordning finder artikel 9 tilsvarende anvendelse.

1. Medlemsstater, der beslutter at anvende tilsvarende metoder, jf. artikel 43, stk. 3, litra b), i forordning 1307/2013, udpeger en eller flere offentlige eller private certificeringsmyndigheder, der certificerer, at landbrugeren anvender metoder på sin bedrift, som overholder bestemmelserne i artikel 43, stk. 3, i nævnte forordning.

2. Offentlige eller private certificeringsmyndigheder skal opfylde følgende betingelser:

Private certificeringsmyndigheder skal være akkrediteret i overensstemmelse med EN ISO/IEC 17021 (Krav til organer, der reviderer og certificerer forvaltningssystemer) eller EN ISO/IEC 17065 (Overensstemmelsesvurdering — Krav til organer, der certificerer produkter, processer og serviceydelser) i sektoren for landbrugsproduktion. Akkreditering foretages udelukkende af et nationalt akkrediteringsorgan i en medlemsstat og i henhold til bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 ( 7 ).

3. Udpegelsen af en offentlig eller privat certificeringsmyndighed trækkes tilbage, hvis myndigheden ikke opfylder de betingelser for udpegelse, der er fastsat i stk. 2.

Beregning af det beløb, der er omhandlet i artikel 28, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1305/2013

1. For landbrugere, som beslutter at anvende de metoder, der er omhandlet i afsnit I, punkt 3 og 4, og i afsnit III, punkt 7, i bilag IX til forordning (EU) nr. 1307/2013, og eventuelle yderligere tilsvarende metoder, der er tilføjet i nævnte bilag, for hvilke det er nødvendigt at foretage en særlig beregning for at undgå dobbeltfinansiering, som tilsvarende metoder i henhold til artikel 43, stk. 3, litra a), i nævnte forordning, trækker medlemsstaterne fra støttebeløbet pr. hektar, der beregnes i henhold til artikel 28, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1305/2013, et beløb svarende til en tredjedel af den gennemsnitlige forgrønnelsesbetaling pr. hektar i den pågældende medlemsstat eller region for hver forgrønnelsesmetode, som metoden svarer til.

Den gennemsnitlige forgrønnelsesbetaling pr. hektar i den pågældende medlemsstat eller region beregnes på grundlag af den procentsats, som er omhandlet i artikel 47, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, af gennemsnittet af de nationale lofter for årene 2015 til 2019, jf. bilag II til nævnte forordning, samt antallet af støtteberettigede hektar, der er anmeldt i henhold til artikel 33 eller artikel 36 i forordning (EU) nr. 1307/2013 i 2015. Medlemsstater, der beslutter allerede i 2015 at anvende de metoder, der er omhandlet i første afsnit i dette stykke, kan anslå antallet af anmeldte støtteberettigede hektar i 2015 på grundlag af de anmeldelser, der blev indgivet i 2014 i henhold til artikel 34, stk. 2, i forordning (EF) nr. 73/2009.

2. Uanset stk. 1 kan medlemsstater, der beslutter at anvende artikel 43, stk. 9, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013, beslutte at foretage den nedsættelse, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, for den enkelte landbruger, med et beløb, der svarer til en tredjedel af den gennemsnitlige forgrønnelsesbetaling pr. hektar til den pågældende landbruger.

Den gennemsnitlige forgrønnelsesbetaling til landbrugeren beregnes på grundlag af den gennemsnitlige enkeltbetaling, der er beregnet i henhold til artikel 43, stk. 9, tredje og fjerde afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013 for årene 2015 til 2019, og på grundlag af det antal støtteberettigede hektar, som landbrugeren i 2015 anmeldte i overensstemmelse med artikel 33 i nævnte forordning.

1. Med henblik på beregningen af andele for forskellige afgrøder, jf. artikel 44, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, skal den periode, som skal lægges til grund, være den del af dyrkningsperioden, som under hensyntagen til de traditionelle dyrkningsmetoder i national sammenhæng er mest relevant. ►M3 Denne periode kan fastsættes på nationalt, regionalt eller det passende subregionale plan. ◄

Medlemsstaterne oplyser rettidigt landbrugerne om denne periode. Hver hektar i bedriftens samlede landbrugsareal tages ved beregningen af andelen for de forskellige afgrøder kun i betragtning én gang i et ansøgningsår.

2. Ved beregningen af andelene for de forskellige afgrøder kan det areal, som er dækket af en afgrøde, omfatte landskabstræk, der udgør en del af det støtteberettigede areal i henhold til artikel 9 i delegeret forordning (EU) nr. 640/2014.

3. På arealer med blandingskultur, hvor to eller flere afgrøder dyrkes samtidig i særskilte rækker, betragtes hver afgrøde som en særskilt afgrøde, hvis den dækker mindst 25 % af arealet. Størrelsen af det areal, der er dækket med forskellige afgrøder, beregnes ved at dividere arealet med blandingskultur med antallet af afgrøder, der dækker mindst 25 % af arealet, uanset en afgrødes faktiske andel på arealet.

Arealer med blandingskultur hvor der udover en hovedafgrøde dyrkes en anden afgrøde, som er undersået, anses kun for at dækket af hovedafgrøden.

Arealer, som er tilsået med en frøblanding, betragtes, uanset hvilke specifikke afgrøder, der indgår i denne blanding, som arealer med en enkelt afgrøde. Uanset artikel 44, stk. 4, litra d), i forordning (EU) nr. 1307/2013 benævnes denne enkelte afgrøde »blandingsafgrøde«. Hvis det kan fastslås, at de arter, som indgår i forskellige frøblandinger, adskiller sig fra hinanden, kan medlemsstaterne anerkende disse forskellige frøblandinger som forskellige enkelte afgrøder, forudsat disse forskellige frøblandinger ikke anvendes for den afgrøde, der er nævnt i artikel 44, stk. 4, litra d), i forordning (EU) nr. 1307/2013.

Områder, hvor forskellige afgrøder dyrkes ved siden af hinanden, hvor hver enkelt afgrøde dækker et areal, som er mindre end den minimumsstørrelse, der er fastsat af medlemsstaterne, jf. artikel 72, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1306/2013, kan af medlemsstaterne betragtes som arealer med en »blandingsafgrøde« som omhandlet i tredje afsnit i dette stykke.

Rammer for udpegelse af flere miljømæssigt sårbare permanente græsarealer uden for Natura 2000-områder

Områder beliggende uden for de områder, der er omfattet af direktiv 92/43/EØF eller direktiv 2009/147/EF, jf. artikel 45, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013, kan udpeges som miljømæssigt sårbare permanente græsarealer hvis de opfylder et eller flere af følgende kriterier:

Medlemsstaterne kan hvert år udpege nye arealer og underretter de berørte landbrugere rettidigt om deres beslutning.

Genetablering i tilfælde af misligholdelse af den forpligtelse, der gælder for miljømæssigt sårbare permanente græsarealer

Hvis en landbruger, uanset Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF ( 8 ) har omlagt eller pløjet permanente græsarealer, som er omfattet af den forpligtelse, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013, pålægger den berørte medlemsstat en forpligtelse til at genetablere det permanente græsareal og kan, på baggrund af en vurdering af hvert enkelt tilfælde, udstede præcise instruktioner, som skal den pågældende landbruger skal efterleve, for, hvordan den forårsagede miljømæssige skade skal afhjælpes for at genoprette den miljømæssigt sårbare status.

Landbrugeren oplyses straks efter konstateringen af den manglende overholdelse om forpligtelsen til genetablering og om den dato, inden for hvilken forpligtelsen skal være opfyldt. Denne dato må ikke være senere end fristen for indgivelse af enkeltansøgningen for det efterfølgende år, eller for Sverige og Finland senest den 30, juni i det efterfølgende år.

Uanset artikel 4, stk. 1, litra h), i forordning (EU) nr. 1307/2013, betragtes det genetablerede areal som permanent græsareal fra den første genetableringsdag og underlægges den forpligtelse, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

1. Arealer, som anmeldes af landbrugere, der deltager i ordningen for små landbrugere, jf. afsnit V i forordning (EU) nr. 1307/2013, såvel som de enheder af en bedrift, der bruges til økologisk produktion i henhold til artikel 11 i Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 ( 9 ), medtages ikke i den andel som permanente græsarealer udgør af det samlede landbrugsareal, og referenceandelen omhandlet i artikel 45, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

2. Arealer anmeldt af landbrugere i 2012 som permanente græsarealer, der er blevet omlagt til arealer med andre anvendelser, kan tages ud af beregningen af permanente græsarealer i henhold til artikel 45, stk. 2, litra a), andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013 med op til det antal hektar permanente græsningsarealer eller permanente græsarealer, som landbrugere efter 2012 har udlagt og i 2015 har anmeldt på nationalt, regionalt eller subregional plan eller på bedriftsniveau, såfremt de nugældende bestemmelser om bibeholdelse af permanente græsarealer i artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 73/2009 og i artikel 93, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1306/2013 var opfyldt.

Ved beregningen af antallet af hektar permanente græsningsarealer eller permanente græsarealer, som er fastsat efter 2012, jf. første afsnit, tages der kun hensyn til hektar permanente græsningsarealer eller permanente græsarealer på et landbrugsareal, som er anmeldt i 2012, 2013 eller 2014 i henhold til artikel 34, stk. 2, i forordning (EF) nr. 73/2009.

3. Medlemsstaterne tilpasser referenceandelen, hvis de skønner, at der er en betydelig indvirkning på udviklingen i andelen, som især skyldes en ændring i det areal, som anvendes til økologisk produktion, en ændring i populationen af deltagere i ordningen for mindre landbrugere, eller når en medlemsstat træffer en beslutning i henhold til artikel 4, stk. 2, tredje afsnit, litra a), b) eller c), i forordning (EU) nr. 1307/2013. I sådanne tilfælde underretter medlemsstaterne straks Kommissionen om den tilpasning, der er foretaget, og begrundelsen herfor.

1. Medlemsstaterne kan forpligte den enkelte landbruger til ikke at omlægge, herunder, hvis de anvender artikel 4, stk. 2, tredje afsnit, litra a), i forordning (EU) nr. 1307/2013, ikke at pløje permanente græsarealer uden forudgående individuel godkendelse. Landbrugerne skal oplyses om denne forpligtelse straks og under alle omstændigheder før den 15. november i det år, hvor den pågældende medlemsstat pålægger denne forpligtelse. Denne forpligtelse gælder kun for landbrugere, som er underlagt forpligtelserne i afsnit III, kapitel 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013 for så vidt angår permanente græsarealer, der ikke er omfattet af artikel 45, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

Ved udstedelsen af godkendelsen kan objektive og ikkediskriminerende kriterier, herunder miljømæssige kriterier, lægges til grund. Hvis godkendelsen i første afsnit er betinget af, at et andet areal med det tilsvarende antal hektar udlægges som permanent græsareal, eller, hvis medlemsstaten anvender artikel 4, stk. 2, tredje afsnit, litra a), i forordning (EU) nr. 1307/2013, betinget af, at et andet eller det samme areal udlægges som permanent græsareal, betragtes nævnte areal, uanset artikel 4, stk. 1, litra h), i forordning (EU) nr. 1307/2013, som permanent græsareal fra den første dag efter omlægning, herunder pløjning. Disse arealer skal anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder i fem år i træk fra omlægningstidspunktet, herunder pløjningstidspunktet. Såfremt medlemsstaten beslutter det, skal landbrugere, der omlægger arealer, som allerede blev anvendt til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, til permanente græsarealer, anvende disse arealer til dyrkning af græs eller andet grøntfoder i det resterende antal år, der kræves for at opnå de fem på hinanden følgende år.

2. Hvis det konstateres, at den andel, som er omhandlet i artikel 45, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013, er faldet med mere end 5 % i forhold til den referenceandel, der er fastsat i samme artikel, indfører den berørte medlemsstat forpligtelse til at genetablere arealer som permanente græsarealer og træffer foranstaltninger til at forhindre yderligere omlægninger af permanente græsarealer.

Medlemsstaterne fastlægger hvilke landbrugere, der er omfattet af genetableringsforpligtelsen, blandt:

Hvis de i andet afsnit, litra b), omhandlede perioder omfatter kalenderårene før 2015, gælder genetableringsforpligtelsen også for arealer, der blev omlagt til arealer med andre anvendelser fra arealer udlagt som permanente græsningsarealer, som var omfattet af forpligtelsen i artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 73/2009 eller artikel 93, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1306/2013.

Ved fastlæggelsen af hvilke landbrugere, der skal genetablere permanente græsarealer, pålægger medlemsstaterne først forpligtelsen for landbrugere, der har et areal til rådighed, som blev omlagt fra permanente græsarealer eller permanente græsningsarealer til arealer til andre anvendelser i strid med kravet om godkendelse, i givet fald, som er omhandlet i stk. 1 i denne artikel eller i artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1122/2009. Disse landbrugere skal genetablere hele det omlagte areal.

3. Hvis anvendelsen af stk. 2, fjerde afsnit, ikke fører til en forøgelse af den andel, som er omhandlet i artikel 45, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013, over tærskelværdien på 5 %, fastsætter medlemsstaterne, at landbrugere, der råder over et areal, der blev omlagt fra permanente græsarealer eller permanente græsningsarealer til arealer til andre anvendelser i de perioder, der er omhandlet i stk. 2, andet afsnit, litra b), i denne artikel, også skal genetablere en procentdel af det areal, der er omlagt, som permanente græsarealer eller udlægge et andet areal, som svarer til denne procentdel, til permanent græsareal. Denne procentdel beregnes på grundlag af det areal, som landbrugeren har omlagt i de perioder, der er omhandlet i stk. 2, andet afsnit, litra b), i denne artikel, og det areal, som kræves for at andelen i artikel 45, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013 stiger over tærskelværdien på 5 %.

Medlemsstaterne kan med henblik på beregningen af procentdelen i første afsnit udelukke de arealer, som blev permanente græsarealer efter den 31. december 2015, fra det areal, som landbrugeren har omlagt, såfremt de foretager administrativ krydskontrol af de permanente græsarealer, som årligt anmeldes i den geo-spatiale støtteansøgning ved hjælp af et geografisk skæringspunkt med det areal, der anmeldes som permanent græsningsareal i 2015 som registreret i systemet til identificering af landbrugsparceller, samt at disse permanente græsarealer ikke blev udlagt som følge af en forpligtelse til at genetablere som eller udlægge et areal til permanent græsareal i henhold til stk. 2 eller til dette stykke. Hvis det med denne udelukkelse ikke er muligt at få den andel, som er omhandlet i artikel 45, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013 til at overstige tærskelværdien på 5 %, udelukker medlemsstaterne ikke disse arealer.

Der tages ikke hensyn til permanente græsarealer eller permanente græsningsarealer, som landbrugere har udlagt inden for rammerne af forpligtelser i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 ( 10 ) og forordning (EU) nr. 1305/2013, ved det område, som er omlagt af landbrugeren med henblik på beregningen af den procentdel, der er omhandlet i første afsnit.

Landbrugerne underrettes straks om genetableringsforpligtelsen og under alle omstændigheder senest den 31. december i det år, hvor der konstateres et fald på mere end 5 %. Genetableringsforpligtelsen skal være opfyldt før den dato, der er frist for indgivelse af enkeltansøgningen, for det efterfølgende år, eller for Sveriges og Finlands vedkommende senest den 30. juni i det efterfølgende år.

Uanset artikel 4, stk. 1, litra h), i forordning (EU) 1307/2013 betragtes genetablerede permanente græsarealer eller arealer, der er udlagt som permanente græsarealer, som permanente græsarealer fra den første genetablerings- eller udlægningsdag. Disse arealer skal anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder i fem år i træk fra deres omlægningstidspunkt, eller, hvis medlemsstaten beslutter det, når landbrugerne omlægger arealer, som allerede blev anvendt til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, til permanente græsarealer, det resterende antal år, der kræves for at opnå de fem på hinanden følgende år.

1. For at fastlægge hvornår de arealtyper, der er omhandlet i artikel 46, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013, kan opnå status som miljømæssige fokusområder, finder stk. 2 til 11 i denne artikel anvendelse.

2. På braklagt jord og på braklagt jord til nektarplanter (pollen- og nektarrige arter) må der ikke finde landbrugsproduktion sted. Medlemsstaterne fastsætter en periode, i løbet af hvilken jorden skal være braklagt i et givet kalenderår. Perioden skal være mindst seks måneder. For så vidt angår braklagt jord til nektarplanter, udarbejder medlemsstaterne en liste med pollen- og nektarrige arter, som skal anvendes. Invasive ikkehjemmehørende arter, jf. artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 ( 11 ), skal ikke opføres på listen. Disse arealer skal ikke indeholde jord med afgrøder, der almindeligvis sås for at blive høstet. Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere betingelser. Disse arealer kan omfatte urteagtige arter, forudsat at nektarplanter forbliver fremherskende. Uden at dette anfægter kravet »om ingen produktion«, jf. stk. 10a, kan bistader placeres på braklagt jord til nektarplanter (pollen- og nektarrige arter).

Uanset artikel 4, stk. 1, litra h), i forordning (EU) nr. 1307/2013 forbliver arealer, der ligger brak og braklagt jord til nektarplanter (pollen- og nektarrige arter) i mere end fem år med henblik på gennemførelsen af et miljømæssigt fokusområde, agerjord.

3. Terrasser er inden for rammerne af god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 7 som omhandlet i bilag II til forordning II til forordning (EU) nr. 1306/2013 beskyttede terrasser såvel som andre terrasser. Medlemsstaterne kan beslutte, at kun terrasser, der er beskyttet inden for rammerne af GLM 7, betragtes som miljømæssigt fokusområde. Medlemsstater, som beslutter også at medregne andre terrasser, skal opstille kriterier for disse andre terrasser, herunder minimumshøjden, på grundlag af nationale eller regionale særpræg.

4. Landskabstræk står til landbrugerens rådighed og kan være de elementer, der beskyttes inden for rammerne af GLMS 7, lovbestemte forvaltningskrav 2 eller 3, jf. bilag II til forordning (EU) nr. 1306/2013 og/eller en eller flere af følgende elementer:

Medlemsstaterne kan beslutte at begrænse de udvalgte landskabselementer til de elementer, der er opført under GLMS 7, lovbestemte forvaltningskrav 2 eller 3, som omhandlet i bilag II til forordning (EU) nr. 1306/2013, og/eller til et eller flere af litra a) til f) i første stykke.

For hegn, træbevoksede bræmmer og træer i rækker samt grøfter, der er omhandlet i henholdsvis litra a) og e) i første afsnit, beregnes det areal, der skal betragtes som miljømæssigt fokusområde, op til en maksimal bredde på 10 m.

For markkrat og damme, der er omhandlet i henholdsvis litra c) og d) i første afsnit, beregnes det areal, der skal betragtes som miljømæssigt fokusområde, op til en maksimal størrelse på 0,3 hektar.

Med henblik på litra d) i første afsnit kan medlemsstaterne fastsætte en mindstestørrelse for damme. Hvis der er en bræmme med bredbevoksning langs vandkanten medregnes det tilsvarende areal ved beregningen af det miljømæssige fokusområde. Medlemsstaterne kan under hensyntagen til den betydning, som damme har for bevarelse af naturtyper og arter, fastsætte kriterier for at sikre, at damme har en naturværdi.

Med henblik på litra f) i første afsnit fastsætter medlemsstaterne minimumskriterier på grundlag af nationale eller regionale særpræg, herunder begrænsninger med hensyn til højde og bredde.

5. Erosionshæmmende striber og markbræmmer kan være alle erosionshæmmende striber og markbræmmer, herunder de erosionshæmmende striber langs vandløb, som kræves i henhold til GLMS 1, lovbestemte forvaltningskrav 1 eller 10 som omhandlet i bilag II til forordning (EU) nr. 1306/2013 eller markbræmmer, der er beskyttet inden for rammerne af GLMS 7, lovbestemte forvaltningskrav 2 eller 3 som omhandlet i dette bilag.

Medlemsstaterne begrænser ikke de udvalgte erosionshæmmende striber og markbræmmer til dem, der kræves i henhold til reglerne om krydsoverensstemmelse, jf. første afsnit.

Medlemsstaterne indfører en minimumsbredde for erosionshæmmende striber og markbræmmer, der ikke er under 1 meter, idet målsætningen om miljømæssigt fokusområde holdes for øje. Bredbevoksning langs vandløb medtages ved beregningen af det miljømæssige fokusområde. Der må ikke finde landbrugsproduktion sted på erosionshæmmende striber og markbræmmer.

For erosionshæmmende striber og markbræmmer, bortset fra dem, der kræves eller er beskyttet inden for rammerne af GLMS 1, GLMS 7, lovbestemte forvaltningskrav 1, lovbestemte forvaltningskrav 2, lovbestemte forvaltningskrav 3 eller lovbestemte forvaltningskrav 10 som omhandlet i bilag II til forordning (EU) nr. 1306/2013 beregnes det område, der betragtes som miljømæssigt fokusområde, op til en maksimal bredde på 20 m.

5a. For så vidt angår artikel 46, stk. 2, andet afsnit, andet punktum, i forordning (EU) nr. 1307/2013, betragtes arealer, der er nævnt i stk. 4 og 5 i denne artikel som tilstødende områder eller funktioner, når de støder op til et miljømæssigt fokusområde, der støder direkte op til bedriftens agerjord.

6. Hektar skovlandbrug er agerjord, der er berettiget til støtte fra grundbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning, jf. afsnit III, kapitel 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, og som opfylder de betingelser, i henhold til hvilke støtte var ydet eller ydes i henhold til artikel 44 i forordning (EF) nr. 1698/2005 eller artikel 23 i forordning (EU) nr. 1305/2013.

7. Hvad angår bræmmer af støtteberettigede hektar langs skovkanter kan medlemsstaterne beslutte enten at tillade landbrugsproduktion eller fastsætte et krav om, at der ikke må finde landbrugsproduktion sted, eller give landbrugere valgmuligheden. Medlemsstaterne fastsætter minimumsbredden af disse bræmmer, som ikke må være under 1 meter.

Det område, der skal betragtes som miljømæssigt fokusområde, beregnes op til en maksimal bredde på 10 m, når medlemsstaterne beslutter at tillade landbrugsproduktion, og 20 meter, hvis en medlemsstat beslutter ikke at tillade landbrugsproduktion.

8. For arealer med lavskov med kort omdriftstid, hvor der ikke anvendes mineralske gødningsmidler og/eller plantebeskyttelsesmidler, opstiller medlemsstaterne en liste over træarter, der kan anvendes til dette formål, ved at de fra den liste, der er udarbejdet i henhold til artikel 4, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 1307/2013 udvælger de økologisk set bedst egnede træarter, og udelukker dermed træarter, som entydigt ikke er naturligt hjemmehørende. Medlemsstaterne fastsætter også kravene for anvendelse af mineralske gødningsmidler og/eller plantebeskyttelsesmidler, hvis medlemsstaterne tillader brugen heraf, og holder sig målsætningen om miljømæssigt fokusområde for øje, navnlig bevarelse og forbedring af biodiversitet.

8a. På arealer med elefantgræs og Silphium perfoliatum forbyder medlemsstaterne anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler bortset fra det første år, hvori landbrugeren etablerer de to arter. Medlemsstaterne forbyder eller fastsætter kravene for anvendelse af mineralske gødningsmidler på disse områder under hensyntagen til målsætningen for det miljømæssige fokusområde, navnlig bevarelse og forbedring af biodiversitet.

9. Arealer med efterafgrøder eller plantedække omfatter sådanne arealer, som er etableret i henhold til kravene inden for rammerne af lovbestemte forvaltningskrav 1, jf. bilag II til forordning (EU) nr. 1306/2013, såvel som andre arealer med efterafgrøder og plantedække, på betingelse af at de blev etableret ved udsåning af en blanding af afgrødearter eller ved udlæg af græs eller bælgplanteafgrøder i hovedafgrøden.

Medlemsstaterne udarbejder listen over blandinger af afgrødearter, der skal anvendes, og fastsætter en periode på nationalt, regionalt, subregionalt niveau eller bedriftsniveau, hvor arealer skal være dækket med efterafgrøder eller plantedække, når de etableres ved udsåning af en blanding af afgrødearter. Denne periode skal være mindst otte uger. Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere betingelser navnlig om produktionsmetoder.

Til arealer med efterafgrøder eller plantedække hører ikke arealer med vinterafgrøder, der som regel sås om efteråret med henblik på høstning eller græsning. Omfattet er heller ikke arealer, der hører under tilsvarende metoder som omhandlet i punkt I.3 og 4 i bilag IX til forordning (EU) nr. 1307/2013.

10. På arealer med kvælstofbindende afgrøder skal landbrugerne dyrke de kvælstofbindende afgrøder, som er opført på en liste, som medlemsstaten har udarbejdet. Denne liste skal indeholde de kvælstofbindende afgrøder, som den pågældende medlemsstat anser for at bidrage til forbedring af biodiversiteten, og kan indeholde blandinger af kvælstofbindende afgrøder med andre afgrøder, forudsat at kvælstofbindende afgrødearter er fremherskende. Disse afgrøder skal være til stede i vækstperioden. Medlemsstater kan indføre supplerende betingelser for produktionsmetode, navnlig med henblik på at tage hensyn til behovet for at opfylde målsætningerne i direktiv 91/676/EØF og direktiv 2000/60/EF, eftersom kvælstofbindende afgrøder kan øge risikoen for kvælstofudvaskning om efteråret.

Områder med kvælstofbindende afgrøder omfatter ikke arealer, der hører under tilsvarende metoder som omhandlet i punkt I.3 og 4 i bilag IX til forordning (EU) nr. 1307/2013.

10a. I stk. 2, 5 og 7 forstås ved »ingen landbrugsproduktion« ingen landbrugsaktivitet som defineret i artikel 4, stk. 1, litra c), nr. i), i forordning (EU) nr. 1307/2013, uden at dette berører kravene i henhold til GLMS 4, som omhandlet i bilag II til forordning (EU) nr. 1306/2013. Foranstaltninger, der har til formål at oprette et grønt jorddække til biodiversitetsformål, herunder såningsblandinger af vilde blomsterfrø, tillades.

Uanset kravet om ingen produktion, med henblik på stk. 5 og 7, kan medlemsstaterne tillade afgræsning eller afhøstning på erosionshæmmende striber og markbræmmer samt på bræmmer af støtteberettigede hektar langs skovkanter uden produktion, såfremt bræmmen kan skelnes fra de tilgrænsende landbrugsarealer.

10b. Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler forbydes på alle de områder, der er nævnt i stk. 2, 9 og 10, samt på områder med landbrugsproduktion som omhandlet i stk. 7.

10c. På de områder, der er nævnt i stk. 9, og som er oprettet ved udlæg af græs eller bælgplanteafgrøder i hovedafgrøden, finder dette forbud anvendelse fra tidspunktet for høsten af hovedafgrøden i mindst otte uger, eller indtil den næste hovedafgrøde sås.

11. En landbruger kan med henblik på overholdelse af kravene vedrørende miljømæssige fokusområder kun anmelde det samme areal eller landskabstræk én gang i et ansøgningsår.

Bestemmelser om gennemførelse af miljømæssige fokusområder på regionalt plan

1. Medlemsstater, der vælger den regionale gennemførelse som omhandlet i artikel 46, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1307/2013 fastlægger med henblik på anvendelsen af nævnte artikel de pågældende regioner. De regioner, der skal fastlægges, skal bestå af enkelte og ensartede geografiske områder med sammenlignelige landbrugs- og miljømæssige forhold. I denne henseende henviser ensartethed til jordbundstype, højden og tilstedeværelsen naturområder og delvise naturområder.

2. Inden for de fastlagte regioner udpeger medlemsstaterne de arealer, hvor op til halvdelen af procentsatsen af det miljømæssige fokusområde skal gennemføres.

3. Hvad angår de fastlagte arealer, fastsætter medlemsstaterne særlige forpligtelser for de deltagende landbrugere eller grupper af landbrugere. Disse forpligtelser skal sikre, at tilstødende miljømæssige fokusområder udgør en sammenhængende struktur. Til forpligtelserne for de deltagende landbrugere eller grupper af landbrugere hører kravet om, at for hver enkelt landbruger, der deltager, gælder, at mindst 50 % af det areal, der er omfattet af den forpligtelse, der er fastsat i artikel 46, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, skal ligge på deres bedrifts jord i regionen, og skal opfylde betingelserne i artikel 46, stk. 2, andet afsnit, i samme forordning.

4. Forpligtelserne for de deltagende landbrugere eller grupper af landbrugere sikrer, at de sammenhængende miljømæssige fokusområder omhandlet i stk. 3 består af et eller flere af de arealer, der er omhandlet i artikel 46, stk. 2, første afsnit, litra a), c), d) og h), i forordning (EU) nr. 1307/2013.

5. Medlemsstaterne tager ved udpegelsen af arealer og fastlæggelsen af forpligtelser, jf. stk. 2 og 3, efter omstændighederne hensyn til bestående nationale eller regionale strategier for bevarelse af biodiversitet og/eller for tilpasning til klimaændringer og til afbødning af deres følger, forvaltningsplaner for vandopløbslande eller behov, der indkredses med henblik på at sikre den økologiske sammenhæng i Natura 2000-nettet, jf. artikel 10 i direktiv 92/43/EØS, eller til at bidrage til gennemførelsen af strategien for grøn infrastruktur.

6. Inden medlemsstaterne fastsætter forpligtelser for landbrugere, rådfører de sig med berørte landbrugere eller grupper af landbrugere og andre relevante interesserede parter. Efter disse høringer udarbejder medlemsstaterne en endelig detaljeret plan for den regionale gennemførelse og underretter de interesserede parter, som deltog i høringen, og de berørte landbrugere eller grupper af landbrugere om planen, herunder om udpegningen af arealer og forpligtelserne for de deltagende landbrugere eller grupper af landbrugere og navnlig om den nøjagtige procentdel, som hver enkelt landbruger skal gennemføre på sin bedrift. Medlemsstaterne fremsender disse oplysninger til landbrugeren senest den 30. juni i det år, der går forud for det år, i hvilket den regionale gennemførelse anvendes, eller for denne forordnings første anvendelsesår så rettidigt, at landbrugeren kan indsende sin ansøgning.

Uanset de betalinger til landbrugere, der er omhandlet i artikel 43, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1307/2013, sikrer medlemsstaterne, at der træffes foranstaltninger om økonomisk kompensation mellem landbrugere og om administrative sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse med hensyn til de sammenhængende miljømæssige fokusområder.

Bestemmelser om den kollektive gennemførelse og de kriterier, der skal opfyldes af bedrifter for at kunne tages i betragtning som bedrifter, der ligger i nærheden af hinanden

1. Medlemsstater, der beslutter at give tilladelse til en kollektiv gennemførelse, jf. artikel 46, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013, fastlægger de kriterier, der skal opfyldes af bedrifter for at kunne tages i betragtning som bedrifter, der ligger i nærheden af hinanden, og lægger til grund herfor et af følgende kriterier:

2. Medlemsstater, der vælger at udpege de områder, hvor en kollektiv gennemførelse er mulig, og som vælger at pålægge de deltagende landbrugere eller grupper af landbrugere forpligtelser, bør tage hensyn til bestående nationale eller regionale strategier for bevarelse af biodiversitet og/eller for tilpasning til klimaændringer og til afbødning af deres følger, forvaltningsplanter for vandopløbslande eller behov, der indkredses med henblik på at sikre den økologiske sammenhæng i Natura 2000-nettet, jf. artikel 10 i direktiv 92/43/EØS eller til at bidrage til gennemførelsen af strategien for grøn infrastruktur.

3. De deltagende landbrugeres eller grupper af landbrugeres forpligtelser, jf. stk. 2, omfatter et krav om, at de sammenhængende miljømæssige fokusområder består af et eller flere af de arealer, der er omhandlet i artikel 46, stk. 2, andet afsnit, litra a), c), d) og h), i forordning (EU) nr. 1307/2013.

4. Landbrugere, der deltager i den kollektive gennemførelse, indgår en skriftlig aftale, som omfatter oplysninger om de interne ordninger med økonomisk udligning og om administrative sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse af reglerne på det fælles anvendte miljømæssige fokusområde.

1. Medlemsstater, der beslutter at gennemføre artikel 46, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1307/2013, fastsætter den procentvise andel, som skov skal udgøre af det samlede jordareal som omhandlet i første afsnit i nævnte stykke, på grundlag af oplysninger fra Eurostat. Skovdata skal være i overensstemmelse med den definition, der anvendes af De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation, og må ikke vedrøre andre træbevoksede områder. Områder der gennemløbes af indre vandveje, herunder floder og søer, må ikke medregnes i det samlede jordareal.

2. Andelen af skovområde i forhold til landbrugsarealer som omhandlet i artikel 46, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1307/2013 beregnes på grundlag af oplysninger fra Eurostat. Hvis der ikke foreligger tilstrækkelige data fra Eurostat om skovområder og landbrugsarealer på det krævede niveau til at fastsætte skovandelen på et områdeniveau, der svarer til LAU 2-niveau, eller en klar afgrænset enheds niveau, som dækker et enkelt klart sammenhængende geografisk område med tilsvarende landbrugsmæssige forhold, kan andre datakilder anvendes.

Medlemsstaterne skal dokumentere, at de har anvendt ajourførte og konsistente data om skovarealer og landbrugsarealer, der så vidt muligt afspejler den faktiske situation.

3. De i stk. 1 og 2 omhandlede data er gyldige i en periode på tre år. Efter udløbet af denne frist foretager de medlemsstater, der beslutter fortsat at anvende den undtagelse, der er fastsat i artikel 46, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1307/2013 for at forlænge treårsperioden, en genberegning af andelene i henhold til stk. 1 og 2 i denne artikel på grundlag af de senest tilgængelige data.

Hvis ændringer af administrative grænser påvirker det forhold, der er omhandlet i stk. 2, tages dataene og beregningerne op til fornyet vurdering og eventuelle ændringer i anvendelsen af undtagelsen meddeles Kommissionen.

1. Den årlige betaling til unge landbrugere, jf. artikel 50, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, ydes til en juridisk person, uanset retlig form, hvis følgende betingelser er opfyldt:

Hvis der over en juridisk person udøves kontrol af en anden juridisk person alene eller i fællesskab, anvendes betingelserne i stk. 1, litra b), for hver fysisk person, der udøver kontrol over denne anden juridiske person.

1a. Uanset stk. 1, første afsnit, litra b), kan medlemsstaterne beslutte, at unge landbrugere fra og med kalenderåret 2016 eller 2017 alene skal udøve den faktiske og langsigtede kontrol, som er omhandlet i nævnte punkt. En sådan beslutning skal være truffet før datoen for starten af ansøgningsperioden for det første år, for hvilket beslutningen finder anvendelse, og må kun træffes én gang. Efter datoen for indledningen af ansøgningsperioden for kalenderåret efter 2017 er en sådan beslutning ikke længere mulig.

Hvis medlemsstaterne anvender den fravigelse, der er omhandlet i første afsnit, for at fastsætte den etableringsdato, der er omhandlet i artikel 50, stk. 2, litra a), og stk. 5 i forordning (EU) nr. 1307/2013, skal den periode, hvori den unge landbruger i overensstemmelse med stk. 1, første afsnit, litra b), i denne artikel udøvede kontrol i fællesskab med andre landbrugere i de kalenderår, der går forud for det kalenderår, for hvilket fravigelsen finder anvendelse, lægges til grund.

Hvis medlemsstaterne anvender denne fravigelse, skal de beslutte, hvorvidt de vil kræve, at unge landbrugere udøver enekontrol over disse fysiske personer eller grupper af fysiske personer, som allerede modtog betaling i henhold til ordningen for unge landbrugere i de(t) år, der går forud for de år, for hvilket fravigelsen anvendes, og hvor en ung landbruger eller flere unge landbrugere udøvede kontrollen i fællesskab sammen med landbrugere, som ikke var unge landbrugere.

2. Den i artikel 50, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013 omhandlede betaling ydes ikke længere, hvis alle de unge landbrugere, som opfylder kriterierne i stk. 1, første afsnit, litra b), og, hvor det er relevant, i stk. 1, første afsnit, litra c), er ophørt med at udøve kontrol over den juridiske person.

En ung landbruger, der udøver faktisk og langsigtet kontrol over den juridiske person i henhold til denne artikels stk. 1, første afsnit, litra b), må med henblik på artikel 50, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 1307/2013, ikke være mere end 40 år gammel i det år, hvor denne juridiske person, der kontrolleres af en ung landbruger, ansøger første gang i henhold til grundbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning.

4. Hvis flere af de unge landbrugere, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra b), har erhvervet kontrol over den juridiske person på forskellige tidspunkter, anses den tidligste erhvervelse af kontrol for at være det tidspunkt, hvor »etableringen« jf. artikel 50, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1307/2013, har fundet sted.

Artikel 49 finder tilsvarende anvendelse på en gruppe af fysiske personer som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1307/2013, for hvilken kravene i artikel 48, stk. 1, litra a), i denne forordning opfyldes på gruppeniveau.

I denne afdeling forstås ved »koblede støtteforanstaltninger« foranstaltninger til gennemførelse af frivillig koblet støtte, jf. artikel 52, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

1. De regioner, som er omhandlet i artikel 52, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013, fastlægges af medlemsstaterne efter objektive og ikkediskriminerende kriterier som f.eks. de agronomiske og socioøkonomiske karakteristika og det regionale landbrugspotentiale eller den institutionelle eller administrative struktur. De må være andre regioner end de regioner, der er fastlagt inden for rammerne af andre støtteordninger, som er fastsat i forordning (EU) nr. 1307/2013.

2. Ved fastsættelsen af de særlige driftsformer eller landbrugssektorer, som er omhandlet i artikel 52, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013, tager medlemsstaterne hensyn til navnlig de relevante produktionsstrukturer og -betingelser i den pågældende region eller sektor.

1. Medlemsstaterne fastsætter kriterierne for berettigelse til koblede støtteforanstaltninger i overensstemmelse med de rammer, der er fastlagt i forordning (EU) nr. 1307/2013, og de betingelser, der er fastsat i denne forordning.

2. Arealer, udbytter og antal dyr, jf. artikel 52, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013, fastsættes af medlemsstaterne på regionalt niveau eller sektorniveau. De skal afspejle de maksimale udbytter, dyrket areal eller antal dyr, som blev opnået i den pågældende region eller sektor i mindst ét år i en periode på fem år før det år, hvor beslutningen i nævnte forordnings artikel 53, stk. 1, blev truffet.

Den årlige betaling angives som støttebeløb pr. enhed. Det kan enten være ét af følgende beløb, eller, hvis det areal eller det antal dyr, der er berettiget til støtte, ikke overstiger det areal eller det antal dyr, som er fastsat i henhold til første afsnit i dette stykke, et beløb mellem dem:

Uden at det berører artikel 52, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013, kan medlemsstaterne for det støttebeløb pr. enhed, som er omhandlet i andet afsnit af dette stykke, beslutte at anvende differentierede beløb pr. enhed for visse kategorier af landbrugere eller på bedriftsniveau for at tage hensyn til stordriftsfordele som følge af produktionsstrukturernes størrelse i de berørte udvalgte specifikke typer landbrug eller specifikke landbrugssektorer, eller, hvis foranstaltningen er målrettet en region eller en hel sektor, i den berørte region eller sektor. Artikel 67, stk. 1, i denne forordning finder tilsvarende anvendelse på meddelelse af sådanne beslutninger.

3. Hvis den koblede støtteforanstaltning vedrører oliefrø som omhandlet i Aftalememorandum i mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om visse olieafgrøder inden for rammerne af GATT må det samlede maksimumsareal, der kan støttes som meddelt af medlemsstaterne, ikke overstige et maksimumsareal for hele Unionen for at sikre overholdelse af Unionens internationale forpligtelser.

Hvis maksimumsarealet i første afsnit overskrides, skal de pågældende medlemsstater tilpasse det areal, der er anmeldt, ved anvendelse af en nedsættelseskoefficient, der følger af forholdet mellem maksimumsarealet og det samlede areal, der er anmeldt med henblik på støtte for de oliefrø, der er omhandlet i første afsnit.

Kommissionen fastsætter nedsættelseskoefficienten i andet afsnit ved hjælp af gennemførelsesretsakter, der vedtages uden at anvende proceduren i artikel 71, stk. 2 eller 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

4. Hvis den koblede støtteforanstaltning vedrører kvæg og/eller får og geder, fastlægger medlemsstaterne som en betingelse for støtteberettigelse forpligtelser til at identificere og registrere dyr som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 ( 12 ) eller Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 ( 13 ).

Uden at det berører andre betingelser for støtteberettigelse, anses kvæg dog for at være støtteberettiget, så længe de forpligtelser til identifikation og registrering, der er omhandlet i første afsnit, er opfyldt fra en dato, som fastsættes af medlemsstaten, og som ikke er senere end:

Medlemsstaterne underretter senest den 15. september 2015 Kommissionen om de datoer, der er omhandlet i andet afsnit.

5. Medlemsstaterne må ikke yde arealrelateret støtte for arealer, som ikke er støtteberettigede arealer som omhandlet i artikel 32, stk. 2, 3 og 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013. Hvis medlemsstaterne yder koblet støtte for hamp, gælder betingelsen i artikel 32, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013 og i artikel 9 i denne forordning.

1. Uden at det berører kravene i afsnit IV, kapitel I, i forordning (EU) nr. 1307/2013, kan medlemsstaterne for det samme ansøgningsår beslutte at anvende de beløb, der meddeles i overensstemmelse med punkt 3, litra i), i bilag I til denne forordning, til finansiering af en eller flere andre støtteforanstaltninger i henhold til afsnit IV, kapitel I, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

En overførsel af midler mellem støtteforanstaltninger må ikke resultere i, at en støtteforanstaltning, som meddeles Kommissionen i henhold til artikel 54 i forordning (EU) nr. 1307/2013 og artikel 67, stk. 1 og 2, i denne forordning, bliver ugyldig.

2. Hvis det areal eller det antal dyr, som er støtteberettiget i henhold til en foranstaltning for frivillig koblet støtte i det berørte ansøgningsår, svarer til eller overstiger det areal eller antal dyr, der er omhandlet i artikel 52, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013, og som er meddelt i overensstemmelse med punkt 3, litra j), i bilag I til nærværende forordning, må der ikke overføres midler fra andre støtteforanstaltninger til gavn for denne støtteforanstaltning.

3. Hvis det areal eller det antal dyr, som er støtteberettiget i henhold til en foranstaltning for frivillig koblet støtte i det berørte ansøgningsår, er mindre end det areal eller antal dyr, der er omhandlet i artikel 52, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013, og som er meddelt i overensstemmelse med punkt 3, litra j), i bilag I til nærværende forordning, må en overførsel af midler ikke resultere i, at støttebeløbet pr. enhed bliver lavere end forholdet mellem det beløb, der er fastsat for finansieringen, og som er meddelt i overensstemmelse med punkt 3, litra i), i samme bilag, og det areal eller det antal dyr, der er omhandlet i artikel 52, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

4. Hvis medlemsstaterne tildeler koblet støtte for proteinafgrøder og samtidig gør brug af den mulighed, der er omhandlet i artikel 53, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013, må overførslen af midler ikke resultere i, at den støtte, som er til rådighed for proteinafgrøder, bliver mindre end 2 % af det årlige nationale loft, som er fastsat i bilag II til samme forordning.

5. En beslutning om at overføre midler mellem forskellige støtteforanstaltninger skal træffes inden datoen for den første forskudsbetaling af frivillig koblet støtte til landbrugere. Hvad angår overførsler fra og til foranstaltninger, for hvilke der endnu ikke er foretaget betalinger, kan en sådan beslutning træffes efter nævnte dato, men senest:

6. De kompetente myndigheder i den medlemsstat, som har til hensigt at træffe beslutning om at overføre midler mellem forskellige støtteforanstaltninger, skal informere landbrugerne om en eventuel overførsel inden datoen for ansøgningsperiodens start.

1. Med henblik på artikel 52, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1307/2013 betragtes foranstaltninger, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 ( 14 ), som »andre EU-foranstaltninger og -politikker«.

Medlemsstaterne sikrer, at de koblede støtteforanstaltninger ikke virker hindrende for, at de i første afsnit omhandlede andre foranstaltninger fungerer efter hensigten.

3. Hvis støtte i henhold til en bestemt foranstaltning for koblet støtte også kan tildeles i henhold til en anden foranstaltning for koblet støtte, eller i henhold til en foranstaltning, der gennemføres inden for rammerne af andre EU-foranstaltninger og -politikker, skal medlemsstaterne sikre, at landbrugeren kun kan få støtte for at opnå det mål, der er omhandlet i artikel 52, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1307/2013 inden for rammerne af én af disse foranstaltninger pr. sektor, region, specifik driftsform eller specifik landbrugssektor, som udvælges i henhold til artikel 52, stk. 3, i nævnte forordning.

1. Med henblik på artikel 55, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1307/2013 foreligger der mangel på alternativer, når:

2. Med henblik på artikel 55, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1307/2013 er det nødvendigt at sikre stabile forsyninger til den lokale forarbejdningsindustri, hvis en indstilling eller nedsættelse af produktionen i den berørte region eller sektor forventes at få negativ indvirkning på aktiviteten og den dermed forbundne økonomiske levedygtighed eller beskæftigelsen i virksomheder i efterfølgende produktionsled, som i betydelig grad er afhængige af denne produktion, f.eks. virksomheder, der forarbejder råvarer, slagterier og fødevareindustrien. Disse virksomheder i efterfølgende produktionsled skal være placeret i den berørte region eller skal være mærkbart afhængige af sektoren for at kunne videreføre deres aktiviteter.

3. Med henblik på artikel 55, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1307/2013 foreligger der fortsatte forstyrrelser på det pågældende marked, når landbrugerne i den berørte region eller sektor rammes af økonomiske tab, som navnlig skyldes forurening, forgiftning eller forringelse af miljøkvaliteten som følge af en konkret hændelse af begrænset geografisk omfang.

4. Ved vurderingen af niveauet af koblet støtte, der følger af de foranstaltninger, der meddeles med henblik på godkendelse, tager Kommissionen hensyn til størrelsen af koblede direkte betalinger, der blev ydet i mindst ét år i referenceperioden 2010-2014, jf. artikel 53, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

Medlemsstaterne fastsætter objektive kriterier, på grundlag af hvilke landbrugsarealer godkendes i henhold til artikel 57, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

Med henblik på artikel 57, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013 godkender medlemsstaterne de sorter, der er registreret i Den fælles sortsliste over landbrugsplantearter fastsat i medfør af direktiv 2002/53/EF, som er tilpasset markedets behov.

De arealer, der er omhandlet i artikel 57, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, betragtes som tilsået, når der er opnået en minimumsplantetæthed, som fastsættes af den pågældende medlemsstat under hensyn til jordbunds- og klimaforholdene og i givet fald de særlige regionale særpræg.

Medlemsstaterne kan fastsætte særlige regler for den dyrkningspraksis, der er nødvendig til afgrødepleje og høst af afgrøder under normale vækstbetingelser.

1. Medlemsstaterne godkender hvert år for en periode på et år, som starter senest den 1. marts, enhver brancheorganisation som omhandlet i artikel 59, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, der ansøger om at blive godkendt som brancheorganisation og som:

2. Fastslås det, at en godkendt brancheorganisation ikke opfylder godkendelseskriterierne i stk. 1, inddrager medlemsstaten godkendelsen, medmindre der træffes foranstaltninger til at overholde kriterierne. Påtænkes det at inddrage godkendelsen, underretter medlemsstaten brancheorganisationen herom med oplysning om grunden hertil. Medlemsstaten giver brancheorganisationen mulighed for at fremsætte sine bemærkninger inden for en bestemt frist.

Landbrugere, der er medlem af en godkendt brancheorganisation, hvis godkendelse inddrages i henhold til første afsnit i dette stykke, mister retten til den støtteforhøjelse, som fastsættes i medfør af artikel 60, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

1. En producent må kun være medlem af én godkendt brancheorganisation, jf. artikel 59, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

2. En producent, der er medlem af en godkendt brancheorganisation, må kun levere sin producerede bomuld til en egreneringsvirksomhed, der er medlem af samme organisation.

3. Producenternes medlemskab af en godkendt brancheorganisation skal være frivilligt.

Medlemsstaterne meddeler senest den 31. januar 2015 Kommissionen alle beslutninger truffet i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013. Disse meddelelser omfatter oplysninger om disse beslutninger, deres berettigelse og de objektive kriterier, på grundlag af hvilke, disse beslutninger er truffet.

Meddelelser om nedsættelseskoefficienten i henhold til artikel 32, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1307/2013

Medlemsstaterne underretter senest den 31. januar 2015 Kommissionen om beslutninger i henhold til artikel 8. Denne meddelelse omfatter oplysninger om disse beslutninger, deres berettigelse og de objektive kriterier, på grundlag af hvilke disse beslutninger blev truffet.

1. Underretter en medlemsstat Kommissionen om sine beslutninger i henhold til artikel 22, stk. 2 og 3, artikel 24, stk. 10, artikel 29 og artikel 40, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013, omfatter meddelelsen oplysninger om disse beslutninger. Beslutninger i henhold til artikel 24, stk. 10, artikel 29 og artikel 40, stk. 4, i nævnte forordning skal, hvor det er relevant, endvidere indeholde en begrundelse.

Underretter en medlemsstat Kommissionen om sine beslutninger i henhold til artikel 23, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013, skal meddelelsen indeholde oplysninger om disse beslutninger, deres berettigelse og de objektive kriterier på grundlag af hvilke, disse beslutninger blev truffet, herunder kriterierne for fastlæggelse af regionerne i henhold til artikel 23, stk. 1, i nævnte forordning, kriterierne for fordeling af de nationale tærskelværdier mellem regioner i henhold til artikel 23, stk. 2, i nævnte forordning og kriterier for eventuelle årlige gradvise ændringer i henhold til artikel 23, stk. 3, i nævnte forordning.

2. Beslutter en medlemsstat at gøre brug af de muligheder, der er fastsat i artikel 30, stk. 7, artikel 30, stk. 11, litra b), artikel 32, stk. 3, litra b), artikel 32, stk. 5, og artikel 36, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013, underretter den Kommissionen herom senest den 31. januar i beslutningens første anvendelsesår, med oplysninger om beslutninger, deres berettigelse og, hvor det er relevant, de objektive kriterier, på grundlag af hvilke disse beslutninger blev truffet.

I tilfælde af en revision af den beslutning, der er omhandlet i artikel 30, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1307/2013, meddeles oplysningerne i andet afsnit i dette stykke Kommissionen senest den 31. januar i den reviderede beslutnings første anvendelsesår.

3. Beslutter en medlemsstat at gøre brug af den mulighed, der er omhandlet i artikel 34, stk. 3 og 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013, underretter den Kommissionen om sin beslutning senest den 31. januar i beslutningens første anvendelsesår.

4. Beslutter en medlemsstat at gøre brug af de muligheder, der er fastsat i artikel 39, stk. 1, og i artikel 40, stk. 2 og 5, i forordning (EU) nr. 1307/2013, underretter den Kommissionen herom senest den 31. juli i det år, der går forud for beslutningens første anvendelsesår med oplysninger om disse beslutninger, deres berettigelse og, hvor det er relevant, de objektive kriterier, på grundlag af hvilke disse beslutninger blev truffet.

2. Medlemsstaterne meddeler senest den 1. august 2014, jf. artikel 46, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1307/2013, Kommissionen følgende:

3. Medlemsstaterne meddeler senest den 1. august i det år, der går forud for den første anvendelse af den relevante beslutning i henhold til 46, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1307/2013 Kommissionen følgende:

4. I deres meddelelse, som skal forelægges senest den 1. august i det år, der går forud for den første anvendelse af den pågældende beslutning i henhold til artikel 46, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1307/2013, oplyser medlemsstater, som opfylder betingelsen i artikel 46, stk. 7, i nævnte forordning og som beslutter at anvende den i nævnte bestemmelse fastsatte fritagelse, Kommissionen om denne beslutning, herunder om de data og beregninger, der dokumenterer, at samtlige betingelser for fritagelsen som omhandlet i artikel 46, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1307/2013 opfyldes.

Første afsnit gælder tilsvarende for beslutninger om at anvende fritagelsen i artikel 46, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1307/2013 yderligere, og om at forlænge den treårsperiode, der er omhandlet i artikel 48, stk. 3, i denne forordning.

Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om enhver ændring i anvendelsen af fritagelsen, jf. artikel 46, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

1. Beslutter en medlemsstat at anvende artikel 50, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013 til beregning af betalingen til unge landbrugere, giver den senest den 31. januar 2015 Kommissionen meddelelse om den valgte metode til beregning af betalingen og om den maksimumsgrænse, som er fastsat i henhold til sidste afsnit i samme artikel.

2. Beslutter en medlemsstat at fastsatte kriterier for støtteberettigelse i henhold til artikel 50, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013 eller at gøre brug af den beregningsmetode, der er omhandlet i artikel 50, stk. 10, i nævnte forordning, meddeler den Kommissionen dette senest den 31. januar 2015.

3. Beslutter en medlemsstat at gøre brug af muligheden for at foretage en ny beregning af det faste antal hektar, jf. artikel 50, stk. 10, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013, underretter den Kommissionen herom senest den 1. august det år, for hvilket en sådan ny beregning vil finde anvendelse for en sådan beslutning, og giver en begrundelse og anfører de objektive kriterier, som beslutningen er truffet på grundlag af.

4. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om enhver beslutning, der træffes i henhold til artikel 49, stk. 1a, senest 15 dage efter den dato, hvor beslutningen blev truffet.

1. De meddelelser, der er omhandlet i artikel 54, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, skal indeholde de oplysninger, der er opført i bilag I til denne forordning.

3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen enhver beslutning, der træffes i henhold til artikel 53a, stk. 1, senest den første dag i den måned, der følger efter den måned, i hvilken den første betaling eller forskudsbetaling af frivillig koblet støtte har fundet sted. Hvis en sådan betaling imidlertid fandt sted i perioden 16.-31. oktober, skal meddelelsen indgives senest den 1. december. Denne meddelelse skal indeholde følgende:

Medlemsstaterne meddeler senest den 1. august 2014 Kommissionen om enhver beslutning, som er truffet i henhold til artikel 10 forordning (EU) nr. 1307/2013.

Hvis en medlemsstat beslutter at yde omfordelingsbetalinger i henhold til afsnit III, kapitel 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013, skal den meddelelse, der er omhandlet i artikel 41, stk. 1, andet afsnit, i nævnte forordning omfatte nærmere oplysninger om denne beslutning, herunder nærmere oplysninger om og begrundelsen for beregningen af omfordelingsbetalingen og, hvor det er relevant, oplysninger om anvendelse på regionalt plan i henhold til artikel 41, stk. 2, i nævnte forordning og om enhver graduering for antallet af hektar som handlet i artikel 41, stk. 5, i nævnte forordning.

Hvis en medlemsstat beslutter at yde betalingen for områder med naturlige begrænsninger som omhandlet i afsnit III, kapitel 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013, meddeler denne senest den 1. august 2014 Kommissionen enhver beslutning truffet i henhold til artikel 48 forordning (EU) nr. 1307/2013. Meddelelsen skal indeholde nærmere oplysninger om beslutningen, herunder, hvor det er relevant, oplysninger om en eventuel begrænsning af betalingerne til bestemte områder i henhold til artikel 48, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013 om eventuel anvendelse af maksimumsgrænserne i nævnte forordnings artikel 48, stk. 4, og om alle anvendelser på regionalt plan i henhold til nævnte forordnings artikel 48, stk. 5.

Hvis en medlemsstat beslutter at anvende ordningen for mindre landbrugere i henhold til afsnit V i forordning (EU) nr. 1307/2013, underretter den senest den 1. august 2014 Kommissionen om enhver beslutning truffet i henhold til nævnte afsnit.

Meddelelsen skal indeholde nærmere oplysninger om den pågældende beslutning, herunder om landbrugere, der automatisk er omfattet af ordningen i henhold til artikel 62, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013 og om beregningen af betalingens størrelse i henhold til nævnte forordnings artikel 63.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om finansieringsbeslutningen som omhandlet i artikel 65, stk. 2, straks og senest den 1. december i det kalenderår, som betalingen vedrører.

Anvendelse af artikel 8, stk. 1, artikel 41, stk. 4, eller artikel 52, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013 på medlemmer af juridiske personer eller sammenslutninger

Hvis en medlemsstat beslutter at anvende artikel 8, stk. 4, artikel 41, stk. 8, eller artikel 52, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1307/2013, meddeler den senest den 1. august 2014 Kommissionen de nærmere oplysninger om de pågældende beslutninger.

Ved anvendelse af enhver lineær nedsættelse som omhandlet i artikel 7, stk. 1, andet afsnit, artikel 51, stk. 2, eller artikel 65, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 1307/2013 underretter medlemsstaterne Kommissionen om den anvendte nedsættelsesprocent straks og senest den 30. juni i det kalenderår, der følger efter det år, hvor der blev ansøgt om de lineært nedsatte direkte betalinger.

Hvor det er nødvendigt for at sikre en korrekt anvendelse af de regler, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1307/2013 eller i denne forordning, kan Kommissionen anmode medlemsstaterne om at forelægge oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre forordning (EU) nr. 1307/2013, eller andre bestemmelser, der er vedtaget af Kommissionen i henhold til nævnte forordning.

1. Hvis Bulgarien og Rumænien beslutter at anvende supplerende nationale direkte betalinger i henhold til artikel 18 forordning (EU) nr. 1307/2013, forelægger de Kommissionen en rapport senest den 30. juni 2016. For hver supplerende national direkte betaling skal rapporten indeholde oplysning om antal modtagere, summen af den bevilgede supplerende nationale direkte betaling, antal hektar for hvilket betalingen er ydet, og betalingsprocenten, hvor det er relevant.

2. Hvis en medlemsstat beslutter at yde midlertidig national støtte i henhold til artikel 37, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, forelægger den Kommissionen en årsrapport senest den 15. september i det år, der følger efter gennemførelsen af den midlertidige nationale støtte. Rapporten skal for hver sektor indeholde oplysning om antal modtagere, summen af den bevilgede midlertidige nationale støtte, antal hektar, antal dyr eller andre enheder, der er bevilget den pågældende støtte, og støtteprocenten, hvor det er relevant.

Såfremt en beslutning, der er meddelt Kommissionen i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1307/2013 eller denne forordning kan revurderes, meddeles Kommissionen den beslutning, der følger af revurderingen, senest fire uger efter beslutningen er truffet, medmindre der i forordning (EU) nr. 1307/2013 er fastsat en anden frist for sådanne meddelelser.

En sådan meddelelse skal indeholde nærmere oplysninger om beslutningen og, hvor det er relevant, en begrundelse og de objektive kriterier, på grundlag af hvilke der er truffet en sådan beslutning.

Bilag X til forordning (EU) nr. 1307/2013 erstattes af teksten i bilag II til denne forordning.

De anvendes dog fortsat for støtteansøgninger, der vedrører kalenderår før kalenderåret 2015.

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes for støtteansøgninger, der vedrører kalenderår efter kalenderåret 2014.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Elementer			Omregningsfaktor (m/træ til m2)	Vægtningsfaktor	Miljømæssigt fokusområde (hvis begge faktorer anvendes)
Braklagte arealer (pr. 1m2)			ikke oplyst	1	1 m2
Terrasser (pr. 1 m)			2	1	2 m2
Landskabstræk:
	Hegn/træbevoksede bræmmer (pr. 1 m)		5	2	10 m2
	Enkeltstående træ (pr. træ)		20	1,5	30 m2
	Træer på række (pr. 1 m)		5	2	10 m2
	Grupper af træer/markkrat (pr. 1 m2)		ikke oplyst	1,5	1,5 m2
	Markbræmmer (pr. 1 m)		6	1,5	9 m2
	Små søer (pr. 1 m2)		ikke oplyst	1,5	1,5 m2
	Grøfter (pr. 1 m)		3	2	6 m2
	Traditionelle stendiger (pr. 1 m)		1	1	1 m2
	Andre kendetegn, som ikke er opført, men som er beskyttet inden for rammerne af GLM 7, lovgivningsbestemte forvaltningskrav 2 eller 3 (pr. 1 m2)		ikke oplyst	1	1 m2
Erosionshæmmende striber (pr. 1 m)			6	1,5	9 m2
Hektar skovlandbrug (pr. 1 m2)			ikke oplyst	1	1 m2
Bræmmer af støtteberettigede hektar langs skovbryn (pr. 1 m)
		Uden produktion Med produktion	6 6	1,5 0,3	9 m2 1,8 m2
Arealer med lavskov i kort omdrift (pr. 1 m2)			ikke oplyst	0,3	0,3 m2
Skovklædte områder, jf. artikel 32, stk. 2, litra b), nr. ii) (pr. m2)			ikke oplyst	1	1 m2
Arealer med efterafgrøder eller plantedække (pr. 1 m2)			ikke oplyst	0,3	0,3 m2
Arealer med kvælstofbindende afgrøder (pr. 1 m2)			ikke oplyst	0,3	0,3 m2

EU-metode til kvantitativ bestemmelse af indholdet af Δ9-tetrahydrocannabinol i hampesorter

Metoden, der er fastsat i dette bilag, tager sigte på at bestemme indholdet af Δ9-tetrahydrocannabinol (i det følgende benævnt THC) i hampesorter (Cannabis sativa L.). Metoden omfatter alt efter tilfældet en A eller B-procedure, som beskrevet i dette bilag.

Metoden er baseret på kvantitativ bestemmelse ved gaschromatografi (GLC) efter ekstraktion med et passende opløsningsmiddel.

Metode A benyttes ved kontrol af produktionen af hamp som fastsat i artikel 32, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013 og artikel 30, litra g), i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 ( 15 ).

Metode B benyttes i tilfælde som omhandlet i artikel 36, stk. 6, i gennemførelsesforordning EU nr. 809/2014.

Prøverne udtages i dagens løb efter en systematisk fremgangsmåde, der giver en repræsentativ indsamling på marken, bortset fra kanterne.

Hver prøve anbringes, uden at den sammenpresses, i en lærreds- eller papirpose, som derefter sendes til analyselaboratoriet.

Medlemsstaten kan fastsætte, at der med henblik på en eventuel kontrolanalyse udtages en anden prøve, som opbevares enten hos producenten eller hos analyseorganet.

Tørring af prøverne påbegyndes så hurtigt som muligt og i hvert fald inden for 48 timer ifølge en hvilken som helst metode under 70 °C.

De tørrede prøver opbevares, uden at de sammenpresses, i mørke og ved en temperatur på under 25 °C.

De tørrede prøver knuses til halvfint pulver (sigte med en maskestørrelse på 1 mm).

Pulveret opbevares tørt, mørkt og ved en temperatur på under 25 °C i højst 10 uger.

Der afvejes 100 mg af den pulveriserede prøve, der anbringes i et centrifugeglas, og der tilsættes 5 ml ekstraktionsmiddel, der indeholder intern standard.

Prøven nedsænkes 20 minutter i et ultralydbad. Den centrifugeres i 5 minutter ved 3 000 omdrejninger pr. minut, og den ovenpå flydende THC-opløsning udtages. Opløsningen indsprøjtes i chromatografen, og den kvantitative bestemmelse gennemføres.

Mindst 3 værdier ved metode A og 5 værdier ved metode B, inklusive værdierne 0,04 og 0,50 mg THC pr. ml ekstraktionsopløsning.

Følgende indstillinger gives som eksempel for den kolonne, der er nævnt i litra a):

Resultaterne angives med to decimaler i THC pr. 100 g analyseprøve, tørret til konstant vægt. Tolerancen er 0,03 g/100 g.

Hvis det opnåede resultat ligger over grænsen i artikel 32, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013, foretages der en ny bestemmelse pr. analyseprøve, og gennemsnittet af de to bestemmelser benyttes som resultat.

( 1 ) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).

( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).

( 3 ) Rådets direktiv 2002/53/EF af 13. juni 2002 om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter (EFT L 193 af 20.7.2002, s. 1).

( 4 ) Rådets direktiv 2002/57/EF af 13. juni 2002 om handel med frø af olie- og spindplanter (EFT L 193 af 20.7.2002, s. 74).

( 5 ) Kommissionens direktiv 2008/62/EF af 20. juni 2008 om visse undtagelser med henblik på godkendelse af landracer og sorter af landbrugsarter, der er naturligt tilpasset de lokale og regionale forhold og truet af genetisk erosion, og om handel med frø og læggekartofler af sådanne landracer og sorter (EUT L 162 af 21.6.2008, s. 13).

( 6 ) Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 af 31. august 2009 om gennemførelsesbestemmelser for medlemsstaternes formidling til Kommissionen af oplysninger og dokumenter som led i gennemførelsen af de fælles markedsordninger, ordningen med direkte betalinger, fremme af landbrugsprodukter og ordningerne for fjernområderne og øerne i Det Ægæiske Hav (EUT L 228 af 1.9.2009, s. 3).

( 7 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30).

( 8 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56).

( 9 ) Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1).

( 10 ) Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1).

( 11 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter (EUT L 317 af 4.11.2014, s. 35).

( 12 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97 (EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1).

( 13 ) Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 af 17. december 2003 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og direktiv 92/102/EØF og 64/432/EØF (EUT L 5 af 9.1.2004, s. 8).

( 14 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om fastlæggelse af en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).

( *1 ) Omregnings- og vægtningsfaktorerne finder også anvendelse for elementer, der er underlagt tilsvarende metoder, som anført i bilag IX i afsnit III, der er de samme som de elementer, der er anført i dette bilag og som er angivet i artikel 45 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspolitiks støtteordninger og om ændring af bilag X til nævnte forordning (EUT L 181 af 20.6.2014, s. 1) alene med henblik på beregningen af det miljømæssige fokusområde på bedriften, jf. artikel 46, stk. 1, i denne forordning.«

( 15 ) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse (EUT L 227 af 31.7.2014, s. 69).

		Tidende
		nr.	side	dato
►M1	KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2015/1383 af 28. maj 2015	L 214	1	13.8.2015
►M2	KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2016/141 af 30. november 2015	L 28	2	4.2.2016
►M3	KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/1155 af 15. februar 2017	L 167	1	30.6.2017
►M4	KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2018/707 af 28. februar 2018	L 119	1	15.5.2018
►M5	KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2018/1784 af 9. juli 2018	L 293	1	20.11.2018