»genbosættelse«: den proces, hvorved tredjelandsstatsborgere efter anmodning fra De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge (»UNHCR«) baseret på en persons behov for international beskyttelse overføres fra et tredjeland til en medlemsstat, hvor de får ret til ophold med følgende status:

»andre humanitære indrejseprogrammer«: en ad hoc-proces, hvorved en medlemsstat tillader en række tredjelandsstatsborgere at opholde sig på dens område midlertidigt for at beskytte dem mod akutte humanitære kriser som følge af begivenheder som f.eks. den politiske udvikling eller konflikter

»international beskyttelse«: flygtningestatus og subsidiær beskyttelsesstatus i henhold til direktiv 2011/95/EU

»tilbagesendelse«: processen i forbindelse med en tredjelandsstatsborgers tilbagevenden — enten frivilligt i overensstemmelse med en forpligtelse til at vende tilbage eller tvangsmæssigt, jf. artikel 3 i direktiv 2008/115/EF

»tredjelandsstatsborger«: enhver person, der ikke er unionsborger som omhandlet i artikel 20, stk. 1, i TEUF. Henvisning til tredjelandsstatsborgere omfatter statsløse personer og personer, hvis statsborgerskab er uafklaret

»udsendelse«: håndhævelse af forpligtelsen til at vende tilbage, dvs. den fysiske transport ud af medlemsstaten, jf. artikel 3 i direktiv 2008/115/EF

»frivillig udrejse«: opfyldelse af forpligtelsen til at vende tilbage inden for den frist, der er fastsat herfor i afgørelsen om tilbagesendelse, jf. artikel 3 i direktiv 2008/115/EF

»uledsaget mindreårig«: en tredjelandsstatsborger under 18 år, som ankommer eller er ankommet til en medlemsstats område uden at være ledsaget af en myndig person, der er ansvarlig for vedkommende, enten i henhold til loven eller ifølge national praksis i den pågældende medlemsstat, og så længe vedkommende ikke reelt befinder sig i en sådan persons varetægt; det omfatter mindreårige, der efterlades uledsaget efter indrejse på en medlemsstats område

»sårbar person«: enhver tredjelandsstatsborger, som opfylder definitionen i henhold til den EU-ret, der er relevant for det indsatsområde, der støttes under fonden

»familiemedlem«: enhver tredjelandsstatsborger, som opfylder definitionen i henhold til den EU-ret, der er relevant for det indsatsområde, der støttes under fonden

»krisesituation«: en situation, der følger af:

tilvejebringelsen af materiel hjælp, herunder bistand ved grænsen, uddannelse, støttetjenester og læge- og psykologhjælp

tilvejebringelsen af støttetjenester som f.eks. oversættelse og tolkning, uddannelse, herunder sprogundervisning, og andre initiativer, som er i overensstemmelse med den pågældende persons status

oprettelsen og forbedringen af administrative strukturer, systemer for og uddannelse af personale og relevante myndigheder for at sikre asylansøgere effektiv og let adgang til asylprocedurer samt effektive asylprocedurer af høj kvalitet, navnlig for om nødvendigt at støtte udviklingen af den gældende EU-ret vedrørende asyl

tilvejebringelsen af social bistand, oplysning eller hjælp i forbindelse med administrative og/eller juridiske formaliteter og oplysning eller rådgivning om det mulige resultat af asylproceduren, herunder om aspekter som procedurer for tilbagevenden

tilvejebringelsen af juridisk bistand og repræsentation

identifikationen af sårbare grupper og specifik bistand til sårbare personer, navnlig i overensstemmelse med litra a)-e)

etableringen, udviklingen og forbedringen af alternative foranstaltninger til frihedsberøvelse.

aktioner, der forbedrer medlemsstaternes kapacitet — herunder i forbindelse med den mekanisme for tidlig varsling, beredskab og krisestyring, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 ( 1 ) — til at indsamle, analysere og formidle kvalitative og kvantitative data og statistikker om asylprocedurer, modtagelseskapacitet, genbosættelse og overførelsen af ansøgere om og/eller personer med international beskyttelse fra én medlemsstat til en anden

aktioner, der forbedrer medlemsstaternes kapacitet til at indsamle, analysere og formidle oplysninger om oprindelseslande

aktioner, der direkte bidrager til evalueringen af asylpolitikkerne, f.eks. nationale konsekvensanalyser, undersøgelser blandt målgrupper og andre relevante parter og til udviklingen af indikatorer og benchmarking.

informationspakker og oplysningskampagner for at gøre opmærksom på og fremme interkulturel dialog, bl.a. gennem brugervenlig kommunikations- og informationsteknologi og websites

vurderingen af kompetencer og kvalifikationer samt større gennemsigtighed og overensstemmelse hvad angår kompetencer og kvalifikationer i et tredjeland i forhold til i en medlemsstat

uddannelse for at forbedre beskæftigelsesegnetheden i en medlemsstat

generelle kurser om samfundsorientering og sprogundervisning

bistand i forbindelse med ansøgninger om familiesammenføring i henhold til Rådets direktiv 2003/86/EF ( 2 ).

opbygning af strategier, der fremmer lovlig indvandring for at gøre det lettere at udvikle og gennemføre smidige indrejseprocedurer

støtte til samarbejdet mellem tredjelande og rekrutteringsbureauerne, arbejdsformidlingerne og indvandringsmyndighederne i medlemsstaterne samt støtte til medlemsstaterne i deres gennemførelse af EU-migrationsret, høringer af relevante parter og ekspertrådgivning eller informationsudveksling om metoder, som tager sigte på specifikke nationaliteter eller kategorier af tredjelandsstatsborgere hvad angår arbejdsmarkedernes behov

styrkelse af medlemsstaternes kapacitet til at udvikle, gennemføre, overvåge og evaluere deres indvandringsstrategier, -politikker og -foranstaltninger på tværs af de forskellige niveauer og -afdelinger i forvaltningen, især styrkelse af deres kapacitet til at indsamle, analysere og formidle detaljerede og systematiske data og statistikker om migrationsprocedurer og -strømme og opholdstilladelser og udvikling af overvågningsværktøjer, evalueringssystemer, indikatorer og benchmarking til måling af resultatet af sådanne strategier

uddannelse af støttemodtagere som defineret i artikel 2, litra g), i forordning (EU) nr. 514/2014 og af personale, som leverer offentlige og private tjenester, herunder uddannelsesinstitutioner, fremme af udveksling af erfaring og bedste praksis, samarbejde og skabelse af netværk og interkulturel kapacitet samt højnelse af de leverede tjenesters kvalitet

opbygning af holdbare organisationsstrukturer for integration og forvaltning af mangfoldighed, bl.a. gennem samarbejde mellem forskellige interesserede parter, som gør det muligt for ansatte på forskellige niveauer i de nationale forvaltninger hurtigt at indhente oplysninger om erfaringer og bedste praksis andre steder og samle ressourcerne, når det er muligt, mellem relevante myndigheder såvel som mellem statslige og ikkestatslige organer for at levere tjenester til tredjelandsstatsborgere mere effektivt, bl.a. via centrale kontaktpunkter (dvs. koordinerede integrationsstøttecentre)

bidrag til en dynamisk tovejsproces med gensidig interaktion, der er fundamentet for integrationsstrategierne på lokalt og regionalt niveau, ved at udvikle platforme til høring af tredjelandsstatsborgere, udveksling af oplysninger mellem interesserede parter og platforme for tværkulturel og tværreligiøs dialog mellem forskellige tredjelandsstatsborgeres samfund, mellem disse samfund og værtssamfundet og/eller mellem disse samfund og de politikformulerende og beslutningstagende myndigheder

aktioner til fremme og styrkelse af det praktiske samarbejde mellem de relevante myndigheder i medlemsstaterne, med fokus på bl.a. udveksling af oplysninger, bedste praksis og strategier og udviklingen og gennemførelsen af fælles aktioner, herunder med henblik på at beskytte integriteten i medlemsstaternes indvandringssystemer.

tredjelandsstatsborgere, som endnu ikke har modtaget endeligt afslag på deres ansøgning om ophold, lovlig bopæl og/eller international beskyttelse i en medlemsstat, og som kan vælge at gøre brug af frivillig tilbagevenden

tredjelandsstatsborgere, som har ret til ophold, har lovlig bopæl og/eller har fået international beskyttelse i henhold til direktiv 2011/95/EU eller midlertidig beskyttelse i henhold til direktiv 2001/55/EF i en medlemsstat, og som har valgt at gøre brug af frivillig tilbagevenden

tredjelandsstatsborgere, som opholder sig i en medlemsstat, og som ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse og/eller ophold i en medlemsstat, herunder tredjelandsstatsborgere, hvis udsendelse er udsat i henhold til artikel 9 og artikel 14, stk. 1, i direktiv 2008/115/EF.

indførelsen, udviklingen og forbedringen af alternative foranstaltninger til frihedsberøvelse

tilvejebringelsen af social bistand, oplysninger eller bistand i forbindelse med administrative og/eller juridiske formaliteter og information og rådgivning

leveringen af juridisk og sproglig bistand

særlig bistand til sårbare personer

indførelsen og forbedringen af uafhængige og effektive ordninger for tilsyn med tvangsmæssig tilbagesendelse, jf. artikel 8, stk. 6, i direktiv 2008/115/EF

oprettelsen, vedligeholdelsen og forbedringen af infrastruktur, tjenester og forhold i forbindelse med indkvartering, modtagelse eller frihedsberøvelse

oprettelsen af administrative strukturer og systemer, herunder it-redskaber

uddannelsen af personale for at sikre problemfrie og effektive tilbagesendelsesprocedurer, herunder forvaltning og gennemførelse heraf.

nødvendige foranstaltninger til forberedelse af tilbagesendelsesoperationer, herunder operationer, der fører til identifikation af tredjelandsstatsborgere, til udstedelse af rejselegitimation og opsporing af familie

samarbejde med tredjelandes konsulære myndigheder og indvandringsmyndigheder for at opnå rejselegitimation, lette hjemsendelse og sikre tilbagetagelse

støttet frivillig tilbagevenden, herunder lægeundersøgelser og bistand, rejsearrangementer, finansielle bidrag og rådgivning og bistand før og efter tilbagevenden

tilbagesendelsesoperationer, herunder relaterede foranstaltninger, i overensstemmelse EU-rettens standarder, undtagen tvangsudstyr

foranstaltninger til iværksættelse af reintegration med henblik på den tilbagesendtes personlige udvikling, såsom økonomiske incitamenter, uddannelse, jobformidling og hjælp til at finde arbejde og startstøtte til selvstændig erhvervsvirksomhed

faciliteter og tjenester i tredjelande, der sikrer passende midlertidig indkvartering og modtagelse efter ankomst

særlig bistand til sårbare personer.

aktioner, der fremmer, udvikler og styrker det operationelle samarbejde og udveksling af oplysninger mellem de myndigheder, der er ansvarlige for tilbagesendelse, og andre myndigheder i medlemsstaterne, der er involveret i tilbagesendelse, herunder samarbejde med konsulære myndigheder og indvandringsmyndigheder i tredjelande samt fælles tilbagesendelsesoperationer

aktioner, der støtter samarbejdet mellem tredjelande og de myndigheder i medlemsstaterne, der er ansvarlige for tilbagesendelse, herunder foranstaltninger, der tager sigte på at styrke tredjelandenes kapacitet til at gennemføre tilbagetagelses- og reintegrationsaktiviteter, navnlig inden for rammerne af tilbagetagelsesaftaler

aktioner, der styrker kapaciteten til at udvikle effektive og holdbare tilbagesendelsespolitikker, bl.a. ved at udveksle oplysninger om situationen i tilbagesendelseslandene, bedste praksis, dele erfaringer og samle medlemsstaternes ressourcer

aktioner, der styrker kapaciteten til at indsamle, analysere og formidle detaljerede og systematiske data og statistikker om tilbagesendelsesprocedurer og foranstaltninger, modtagelsesfaciliteter og faciliteter til frihedsberøvelse, tvungen tilbagesendelse og frivillig tilbagevenden, overvågning og reintegration

aktioner, der bidrager direkte til evaluering af tilbagesendelsespolitikker, som f.eks. nationale konsekvensanalyser, undersøgelser blandt målgrupper, udvikling af indikatorer og benchmarking

oplysningsforanstaltninger og -kampagner i tredjelande med henblik på at gøre opmærksom på de hensigtsmæssige lovlige kanaler til indvandring og risiciene ved ulovlig indvandring.

er i overensstemmelse med Unionens udenrigspolitik, overholder princippet om sammenhæng i udviklingspolitikken og er forenelige med de strategiske planlægningsdokumenter for det pågældende land eller den pågældende region

koncentreres om ikkeudviklingsorienterede foranstaltninger

er i Unionens interne politikkers interesse og forenelige med de aktiviteter, der gennemføres inden for Unionen.

være fritaget for forpligtelsen til at være baseret på statistiske eller historiske data, og

blive ydet, hvis den person, som det faste beløb ydes til, faktisk er blevet genbosat og/eller overført i overensstemmelse med denne forordning.

Oprettelse og udvikling i Unionen af transit- og sagsbehandlingscentre for flygtninge, navnlig støtte til genbosættelsesoperationer i samarbejde med UNHCR.

Nye tilgange i samarbejde med UNHCR vedrørende adgang til asylprocedurer rettet mod de vigtigste transitlande, som f.eks. beskyttelsesprogrammer for særlige grupper eller visse procedurer for behandling af asylansøgninger.

Fælles initiativer blandt medlemsstaterne på integrationsområdet, som f.eks. benchmarking, peer reviews eller afprøvning af europæiske moduler, f.eks. vedrørende erhvervelse af sprogkundskaber eller udvikling af introduktionsprogrammer, med det formål at forbedre samordningen af politikker mellem medlemsstaterne, regionerne og de lokale myndigheder.

Fælles initiativer, der tager sigte på at identificere og gennemføre nye tilgange vedrørende procedurer ved det første møde og beskyttelsesstandarder for og bistand til uledsagede mindreårige.

Fælles tilbagesendelsesoperationer, herunder fælles aktioner for gennemførelsen af EU-tilbagetagelsesaftaler.

Fælles reintegrationsprojekter i oprindelseslandene for at sikre en holdbar tilbagevenden, samt fælles aktioner for at styrke tredjelandes kapacitet til at implementere EU-tilbagetagelsesaftaler.

Fælles initiativer, der tager sigte på at genetablere familiens enhed og reintegrere uledsagede mindreårige i deres oprindelsesland.

Fælles initiativer blandt medlemsstaterne om lovlig indvandring, herunder oprettelse af fælles migrationscentre i tredjelande samt fælles projekter for at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne med henblik på at befordre brug udelukkende af lovlige migrationskanaler og oplyse om risiciene ved ulovlig indvandring.

Oprettelse, udvikling og drift i medlemsstater med et højt eller uforholdsmæssigt migrationspres eller begge dele af passende modtagelses- og indkvarteringsfaciliteter samt centre for frihedsberøvede og dermed forbundne tjenester til ansøgere om international beskyttelse eller tredjelandsstatsborgere, som opholder sig i en medlemsstat og ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse og/eller ophold, samt boligstøtte til personer, der nyder international beskyttelse.

Det regionale beskyttelsesprogram i Østeuropa (Belarus, Moldova, Ukraine).

Det regionale beskyttelsesprogram på Afrikas Horn (Djibouti, Kenya, Yemen).

Det regionale beskyttelsesprogram i Nordafrika (Egypten, Libyen, Tunesien).

Flygtninge i Østafrika/De Store Søer.

Irakiske flygtninge i Syrien, Libanon, Jordan.

Irakiske flygtninge i Tyrkiet.

Syriske flygtninge i regionen.

Styrke og udvikle alle aspekter af det europæiske asylsystem, herunder dets eksterne dimension.

Støtte lovlig migration til medlemsstaterne i overensstemmelse med deres økonomiske og sociale behov, f.eks. arbejdsmarkedsbehov, samtidig med at misbrug af lovlig migration nedbringes, og fremme en effektiv integration af tredjelandsstatsborgere.

Styrke retfærdige og effektive tilbagesendelsesstrategier i medlemsstaterne, som støtter bekæmpelsen af ulovlig indvandring, med vægt på holdbar tilbagesendelse og effektiv tilbagetagelse i oprindelses- og transitlandene.

Fremme solidariteten og ansvarsdelingen mellem medlemsstaterne, navnlig i forhold til de lande, der er mest berørt af migrations- og asylstrømme.