02014D0057(01) — DA — 31.12.2020 — 003.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2015/298

af 15. december 2014

om foreløbig fordeling af Den Europæiske Centralbanks indtægter (ECB/2014/57)

(omarbejdet)

(EUT L 053 af 25.2.2015, s. 24)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

 M1

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2015/1195 af 2. juli 2015

  L 193

133

21.7.2015

►M2

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2019/2216 af 28. november 2019

  L 332

183

23.12.2019

►M3

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2020/1736 af 12. november 2020

  L 390

63

20.11.2020




▼B

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2015/298

af 15. december 2014

om foreløbig fordeling af Den Europæiske Centralbanks indtægter (ECB/2014/57)

(omarbejdet)



Artikel 1

Definitioner

I denne afgørelse forstås ved:

a)

»national centralbank« : den nationale centralbank i en medlemsstat, der har euroen som valuta

b)

»Eurosystem-interne saldi for euroseddelomløbet« : tilgodehavender og forpligtelser, som opstår mellem en national centralbank og ECB og mellem en national centralbank og de øvrige nationale centralbanker som følge af anvendelsen af artikel 4 i afgørelse ECB/2010/29

c)

»ECB's indtægter fra eurosedler i omløb« : de indtægter, der tilfalder ECB ved forrentning af dens Eurosystem-interne tilgodehavender hos nationale centralbanker i forbindelse med dens andel af euroseddelomløbet som følge af anvendelsen af artikel 2 i afgørelse ECB/2010/23

▼M3

d)

»ECB's indtægter i forbindelse med værdipapirer« : nettoindtægterne fra ECB's køb af værdipapirer: i) under programmet vedrørende værdipapirmarkederne i overensstemmelse med afgørelse ECB/2010/5 ( 1 ), ii) under det tredje program vedrørende køb af særligt dækkede obligationer i overensstemmelse med Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/187 (ECB/2020/8) ( 2 ), iii) under programmet vedrørende køb af værdipapirer af asset-backed typen i overensstemmelse med afgørelse ECB/2014/45, iv) under programmet til opkøb af den offentlige sektors aktiver på det sekundære marked (PSPP) i overensstemmelse med Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/188 (ECB/2020/9) ( 3 ) og v) under det midlertidige opkøbsprogram på foranledning af den pandemiske nødsituation i overensstemmelse med Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/440 (ECB/2020/17) ( 4 ).

▼B

Artikel 2

Foreløbig fordeling af ECB's indtægter fra eurosedler i omløb og ECB's indtægter i forbindelse med værdipapirer

1.  
ECB's indtægter fra eurosedler i omløb og ECB's indtægter i forbindelse med værdipapirer forfalder til fuld betaling til de nationale centralbanker i det regnskabsår, hvor de tilflyder, og fordeles til de nationale centralbanker i forhold til disses indbetalte andel af ECB's kapital.
2.  
Medmindre Styrelsesrådet træffer anden afgørelse herom, fordeler ECB sine indtægter fra eurosedler i omløb og sine indtægter i forbindelse med værdipapirer, som er tilflydt i det enkelte regnskabsår, til de nationale centralbanker den sidste arbejdsdag i januar i det følgende år.
3.  
Styrelsesrådet kan ved en afgørelse truffet i henhold til ESCB-Statutten beslutte at nedsætte ECB's indtægter fra eurosedler i omløb med de omkostninger, som ECB har afholdt i forbindelse med udstedelsen og håndteringen af eurosedler.

Artikel 3

Undtagelse fra artikel 2

▼M2

Som undtagelse fra artikel 2 træffer Styrelsesrådet inden regnskabsårets udgang afgørelse om, hvorvidt hele eller en del af ECB's indtægter omfattet af den pågældende artikel skal tilbageholdes i det omfang, det er nødvendigt for at sikre, at det beløb, der fordeles, ikke overstiger ECB's nettooverskud for det pågældende år. Styrelsesrådet træffer en sådan beslutning, hvis Styrelsesrådet på grundlag af Direktionens begrundede skøn forventer, at ECB vil opnå et negativt årsresultat eller et nettoårsresultat, som er mindre end dets skønnede indtægter i henhold til artikel 2. Styrelsesrådet kan inden regnskabsårets udgang træffe beslutning om at overføre alle eller en del af ECB's indtægter i henhold til artikel 2 til en hensættelse for finansielle risici.

▼B

Artikel 4

Ikrafttrædelse og ophævelse

1.  
Denne afgørelse træder i kraft den 31. december 2014.
2.  
Afgørelse ECB/2010/24 ophæves med virkning fra den 31. december 2014.
3.  
Henvisninger til afgørelse ECB/2010/24 skal forstås som henvisninger til denne afgørelse.



( 1 ) Afgørelse ECB/2010/5 af 14. maj 2010 om oprettelse af et program for værdipapirmarkeder (EUT L 124 af 20.5.2010, s. 8).

( 2 ) Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/187 af 3. februar 2020 om indførelse af det tredje program vedrørende køb af særligt dækkede obligationer (ECB/2020/8) (EUT L 39 af 12.2.2020, s. 6).

( 3 ) Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/188 af 3. februar 2020 om et program til opkøb af den offentlige sektors aktiver på det sekundære marked (ECB/2020/9) (EUT L 39 af 12.2.2020, s. 12).

( 4 ) Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/440 af 24. marts 2020 om et midlertidigt opkøbsprogram på foranledning af den pandemiske nødsituation (ECB/2020/17) (EUT L 91 af 25.3.2020, s. 1).