02011L0016 — DA — 01.07.2020 — 004.005

Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

Ændret ved:

Berigtiget ved:

▼B

RÅDETS DIREKTIV 2011/16/EU

af 15. februar 2011

om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

1.  Dette direktiv fastsætter de regler og procedurer, hvorefter medlemsstaterne skal samarbejde indbyrdes med henblik på at udveksle de oplysninger, som kan forudses at være relevante for administrationen og håndhævelsen af medlemsstaternes nationale love vedrørende de i artikel 2 omhandlede skatter.

2.  Dette direktiv fastsætter desuden bestemmelser om elektronisk udveksling af de i stk. 1 omhandlede oplysninger samt de regler og procedurer, hvorefter medlemsstaterne og Kommissionen skal samarbejde om spørgsmål vedrørende koordinering og evaluering.

3.  Dette direktiv berører ikke anvendelsen i medlemsstaterne af reglerne om gensidig retshjælp i straffesager. Det berører heller ikke opfyldelsen af medlemsstaternes forpligtelser til at indgå et bredere administrativt samarbejde på grundlag af andre retsakter, herunder også bilaterale eller multilaterale aftaler.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.  Dette direktiv finder anvendelse på alle former for skatter, der opkræves af eller på vegne af en medlemsstat eller en medlemsstats territoriale eller administrative underenheder, herunder de lokale myndigheder.

2.  Uanset stk. 1 finder dette direktiv ikke anvendelse på merværdi- og toldafgifter eller punktafgifter, der er dækket af anden EU-lovgivning om administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne. Dette direktiv finder heller ikke anvendelse på obligatoriske sociale bidrag, der skal indbetales til medlemsstaten eller en underenhed i medlemsstaten eller til sociale sikringsinstitutioner, der er etableret i henhold til forvaltningsretlige bestemmelser.

3.  De i stk. 1 omhandlede skatter kan under ingen omstændigheder opfattes således, at de omfatter:

4.  Dette direktiv finder anvendelse på de i stk. 1 omhandlede skatter, der opkræves inden for det territorium, hvor traktaterne finder anvendelse, jf. artikel 52 i traktaten om Den Europæiske Union.

Artikel 3

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

▼M3

▼B

▼M2

▼M5

▼B

Artikel 4

Organisatoriske bestemmelser

1.  Hver medlemsstat meddeler inden en måned efter den 11. marts 2011 Kommissionen, hvilken myndighed der er kompetent for så vidt angår dette direktiv og meddeler straks Kommissionen eventuelle ændringer heraf.

Kommissionen stiller oplysningerne til rådighed for de andre medlemsstater og offentliggør en liste over medlemsstaternes myndigheder i Den Europæiske Unions Tidende.

2.  Den kompetente myndighed udpeger ét centralt forbindelseskontor. Den kompetente myndighed er ansvarlig for at underrette Kommissionen og de andre medlemsstater herom.

Det centrale forbindelseskontor kan også udpeges som ansvarligt for kontakter med Kommissionen. Den kompetente myndighed er ansvarlig for at underrette Kommissionen herom.

3.  Den kompetente myndighed i hver medlemsstat kan udpege forbindelsesafdelinger med et ansvarsområde, som er tillagt i overensstemmelse med dens nationale lovgivning eller politik. Det centrale forbindelseskontor er ansvarligt for at ajourføre listen over forbindelsesafdelingerne og gøre den tilgængelig for de centrale forbindelseskontorer i de andre berørte medlemsstater og for Kommissionen.

4.  Den kompetente myndighed i hver medlemsstat kan udpege kompetente embedsmænd. Det centrale forbindelseskontor er ansvarligt for at ajourføre listen over de kompetente embedsmænd og gøre den tilgængelig for de centrale forbindelseskontorer i de andre berørte medlemsstater og for Kommissionen.

5.  De embedsmænd, der medvirker i det administrative samarbejde i henhold til dette direktiv, anses under alle omstændigheder for at være kompetente til dette formål i overensstemmelse med de regler, som de kompetente myndigheder fastlægger.

6.  Når en forbindelsesafdeling eller en kompetent embedsmand sender eller modtager en anmodning om samarbejde eller et svar på en sådan anmodning, underretter den/han det centrale forbindelseskontor i sin medlemsstat efter de procedurer, der anvendes i denne medlemsstat.

7.  Hvis en forbindelsesafdeling eller en kompetent embedsmand modtager en anmodning om samarbejde, der kræver foranstaltninger, som falder uden for det ansvarsområde, den/han har fået tillagt i overensstemmelse med den nationale lovgivning eller politik i sin medlemsstat, sender den/han straks anmodningen til det centrale forbindelseskontor i sin medlemsstat og underretter den bistandssøgende myndighed herom. I dette tilfælde begynder perioden i artikel 7 dagen efter, at anmodningen om samarbejde er fremsendt til det centrale forbindelseskontor.

KAPITEL II

UDVEKSLING AF OPLYSNINGER

AFDELING I

Udveksling af oplysninger efter anmodning

Artikel 5

Procedure for udveksling af oplysninger efter anmodning

Efter anmodning fra den bistandssøgende myndighed meddeler den bistandssøgte myndighed den bistandssøgende myndighed enhver oplysning som omhandlet i artikel 1, stk. 1, som den er i besiddelse af, eller som den indhenter i forbindelse med administrative undersøgelser.

Artikel 6

Administrative undersøgelser

1.  Den bistandssøgte myndighed lader foretage de administrative undersøgelser, der er nødvendige for at indhente de oplysninger, der er omhandlet i artikel 5.

2.  Den i artikel 5 omhandlede anmodning kan indeholde en begrundet anmodning om en specifik administrativ undersøgelse. Hvis den bistandssøgte myndighed ikke finder det nødvendigt med en administrativ undersøgelse, underretter den straks den bistandssøgende myndighed om grundene hertil.

3.  Når den bistandssøgte myndighed fremskaffer de ønskede oplysninger eller foretager den ønskede administrative undersøgelse, benytter den samme fremgangsmåde, som hvis den handlede på eget initiativ eller efter anmodning fra en anden myndighed i sin egen medlemsstat.

4.  Når den bistandssøgende myndighed specifikt anmoder om det, skal den bistandssøgte myndighed fremsende originaldokumenter, forudsat at det ikke er i strid med gældende bestemmelser i den bistandssøgte myndigheds medlemsstat.

Artikel 7

Tidsfrister

1.  Den bistandssøgte myndighed meddeler de i artikel 5 omhandlede oplysninger hurtigst muligt og senest seks måneder fra datoen for modtagelsen af anmodningen.

I tilfælde, hvor de pågældende oplysninger allerede er i den bistandssøgte myndigheds besiddelse, videregives de dog inden to måneder efter denne dato.

2.  For visse særlige tilfælde kan den bistandssøgte og den bistandssøgende myndighed aftale andre frister end dem, der er fastsat i stk. 1.

3.  Den bistandssøgte myndighed sender straks og under alle omstændigheder senest syv hverdage fra modtagelsen af en anmodning den bistandssøgende myndighed en bekræftelse af modtagelsen, så vidt muligt elektronisk.

4.  Inden en måned efter modtagelsen af anmodningen underretter den bistandssøgte myndighed den bistandssøgende myndighed om eventuelle mangler ved anmodningen og om behovet for eventuelle supplerende baggrundsoplysninger. I dette tilfælde begynder fristen i stk. 1 dagen efter, at den bistandssøgte myndighed har modtaget de nødvendige supplerende oplysninger.

5.  Når den bistandssøgte myndighed ikke er i stand til at besvare anmodningen inden for den relevante tidsfrist, underretter den straks og under alle omstændigheder inden tre måneder efter modtagelsen af anmodningen den bistandssøgende myndighed om årsagerne til, at tidsfristen ikke kan overholdes, og om, hvornår den mener, den vil kunne besvare anmodningen.

6.  Når den bistandssøgte myndighed ikke er i besiddelse af de ønskede oplysninger og er ude af stand til at besvare anmodningen om oplysninger eller afslår det af de grunde, der er omhandlet i artikel 17, underretter den straks og under alle omstændigheder inden en måned efter modtagelsen af anmodningen den bistandssøgende myndighed om årsagerne hertil.

AFDELING II

Obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger

Artikel 8

Anvendelsesområde og betingelser for obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger

1.  Den kompetente myndighed i hver medlemsstat meddeler ved automatisk udveksling den kompetente myndighed i enhver anden medlemsstat tilgængelige oplysninger for så vidt angår beskatningsperioder fra og med den 1. januar 2014 om personer, der er hjemmehørende i den pågældende anden medlemsstat, vedrørende følgende specifikke kategorier af indkomst og kapital, sådan som de skal forstås efter den nationale lovgivning i den medlemsstat, der meddeler oplysningerne:

▼C2

▼B

2.  Inden den 1. januar 2014 underretter medlemsstaterne Kommissionen om, hvilke af de i stk. 1 anførte kategorier de har tilgængelige oplysninger om. De underretter Kommissionen om eventuelle senere ændringer heraf.

▼M1

3.  En medlemsstats kompetente myndighed kan meddele en anden medlemsstats kompetente myndighed, at den ikke ønsker at modtage oplysninger om en eller flere af de kategorier af indkomst og kapital, der er nævnt i stk. 1. Den underretter også Kommissionen herom.

En medlemsstat kan anses for ikke at ønske at modtage oplysninger i henhold til stk. 1, hvis den ikke underretter Kommissionen om én eneste kategori, som den har tilgængelige oplysninger om.

▼M1

3a.  Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at kræve at dens Indberettende finansielle institutter anvender de regler for indberetning og passende omhu, som er omhandlet i bilag I og II, og med henblik på at sikre en effektiv gennemførelse og overholdelse af sådanne regler i overensstemmelse med afdeling IX i bilag I.

I henhold til de gældende regler for indberetning og passende omhu, der findes i bilag I og II, meddeler den kompetente myndighed i hver medlemsstat den kompetente myndighed i en anden medlemsstat ved automatisk udveksling inden for den frist, der er fastsat i stk. 6, litra b), følgende oplysninger vedrørende beskatningsperioder fra og med den 1. januar 2016 om en Indberetningspligtig konto:

Med henblik på udveksling af oplysninger i henhold til dette stykke, medmindre andet er fastsat i dette stykke eller i bilagene, fastsættes beløbet og betalingsklassificeringen med hensyn til en Indberetningspligtig konto i overensstemmelse med national lovgivning i den medlemsstat, der meddeler oplysningerne.

Første og andet afsnit i dette stykke har forrang for stk. 1, litra c), eller andre EU-retsinstrumenter, herunder Rådets direktiv 2003/48/EF ( 1 ), i det omfang den pågældende udveksling af oplysninger er omfattet af anvendelsesområdet i stk. 1, litra c), eller andre EU-retsinstrumenter, herunder direktiv 2003/48/EF.

▼M2 —————

▼M1

6.  Meddelelsen af oplysninger finder sted som følger:

▼B

7.  Kommissionen fastsætter efter proceduren i artikel 26, stk. 2, og inden de datoer, der er anført i artikel 29, stk. 1, hvordan den automatiske udveksling af oplysninger skal gennemføres i praksis.

▼M1

7a.  Med henblik på afsnit B, punkt 1, litra c), og afsnit C, punkt 17, litra g), i afdeling VIII i bilag I, forelægger hver medlemsstat senest den 31. juli 2015 Kommissionen listen over de enheder og konti, der skal behandles som henholdsvis Ikkeindberettende finansielle institutter og Undtagne konti. Hver medlemsstat underretter endvidere Kommissionen om eventuelle ændringer. Kommissionen offentliggør i Den Europæiske Unions Tidende en samlet liste over de modtagne oplysninger og ajourfører listen efter behov.

Medlemsstaterne sikrer, at disse typer af Ikkeindberettende finansielle institutter og Undtagne konti opfylder alle kravene i afsnit B, punkt 1, litra c), og afsnit C, punkt 17, litra g), i afdeling VIII i bilag I, og navnlig, at et Finansielt instituts status som Ikkeindberettende finansielt institut eller en kontos status som Undtagen konto ikke strider mod målene i dette direktiv.

▼B

8.  Hvis medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om automatisk udveksling af oplysninger for yderligere kategorier af indkomst og kapital i bilaterale eller multilaterale aftaler, som de indgår med andre medlemsstater, meddeler de disse aftaler til Kommissionen, som stiller dem til rådighed for alle de øvrige medlemsstater.

▼M2

Artikel 8a

Anvendelsesområde og betingelser for obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger om grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger

1.  Den kompetente myndighed i en medlemsstat, hvor et grænseoverskridende forhåndstilsagn eller en forhåndsgodkendt prisfastsættelsesordning er blevet udstedt, ændret eller fornyet efter den 31. december 2016, meddeler ved automatisk udveksling oplysninger herom til de kompetente myndigheder i alle andre medlemsstater og til Europa-Kommissionen, med forbehold af de tilfælde, der er nævnt i stk. 8 i denne artikel, og i overensstemmelse med gældende praktiske bestemmelser, der vedtages i henhold til artikel 21.

2.  I overensstemmelse med gældende praktiske bestemmelser, der vedtages i henhold til artikel 21 og med forbehold af de tilfælde, der er nævnt i stk. 8 i nærværende artikel, meddeler den kompetente myndighed i en medlemsstat også de kompetente myndigheder i alle andre medlemsstater og Europa-Kommissionen oplysninger om forhåndsgodkendte grænseoverskridende afgørelser og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger, der er udstedt, ændret eller fornyet inden for en periode på fem år før den 1. januar 2017.

Hvis grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger er udstedt, ændret eller fornyet mellem den 1. januar 2012 og den 31. december 2013, skal meddelelse herom finde sted på betingelse af, at de stadig var gyldige den 1. januar 2014.

Hvis grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger er udstedt, ændret eller fornyet mellem den 1. januar 2014 og den 31. december 2016, skal meddelelse herom finde sted, uanset om de stadig er gyldige.

Fra de meddelelser, der er omhandlet i dette stykke, kan medlemsstaterne udelukkeoplysninger om grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger, der er udstedt, ændret eller fornyet inden den 1. april 2016 til en bestemt person eller gruppe af personer, undtagen personer eller grupper af personer, der hovedsagelig udfører finansielle aktiviteter eller investeringsaktiviteter, med en årlig nettoomsætning for hele koncernen som defineret i artikel 2, nr. 5), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU ( 2 ) på mindre end 40 000 000 EUR (eller et tilsvarende beløb i en anden valuta) i det regnskabsår, der gik forud for datoen for udstedelse, ændring eller fornyelse af disse grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger.

3.  Bilaterale eller multilaterale forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger med tredjelande er udelukket fra anvendelsesområdet for automatisk udveksling af oplysninger i henhold til denne artikel, hvis den internationale beskatningsaftale, den forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordning er blevet forhandlet i henhold til, ikke tillader dens videregivelse til tredjeparter. Oplysninger om sådanne bilaterale eller multilaterale forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger udveksles i henhold til artikel 9, når videregivelsen af oplysninger er tilladt i henhold til den internationale beskatningsaftale, den forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordning er blevet forhandlet i henhold til, og den kompetente myndighed i tredjelandet giver sin tilladelse til, at oplysningerne kan videregives.

Hvis automatisk udveksling af oplysninger vedrørende bilaterale eller multilaterale forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger i henhold til første afsnit, første punktum, er udelukket, udveksles de oplysninger, der er anført i denne artikels stk. 6, og som er omhandlet i den anmodning, der har ført til udstedelse af en sådan bilateral eller multilateral forhåndsgodkendt prisfastsættelsesordning, imidlertid i stedet i henhold til denne artikels stk. 1 og 2.

4.  Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, i tilfælde af at et grænseoverskridende forhåndstilsagn udelukkende vedrører og involverer skatteanliggender for en eller flere fysiske personer.

5.  Udvekslingen af oplysninger finder sted som følger:

6.  Oplysninger, der skal meddeles af en medlemsstat i medfør af denne artikels stk. 1 og 2, skal omfatte følgende:

7.  For at lette udvekslingen af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 6 i denne artikel, vedtager Kommissionen de praktiske bestemmelser, der er nødvendige for gennemførelsen af denne artikel, herunder foranstaltninger, der skal standardisere meddelelsen af oplysninger i henhold til stk. 6 i denne artikel, som led i proceduren for fastlæggelse af den standardformular, der er omhandlet i artikel 20, stk. 5.

8.  Oplysningerne, der er omhandlet i denne artikels stk. 6, litra a), b), h) og k), skal ikke meddeles Europa-Kommissionen.

9.  Den kompetente myndighed i den berørte medlemsstat, der er identificeret i henhold til stk. 6, litra j), bekræfter straks og under alle omstændigheder inden for syv hverdage, om muligt elektronisk, modtagelsen af oplysningerne over for den kompetente myndighed, der leverede oplysningerne. Denne foranstaltning finder anvendelse indtil det register, der er omhandlet i artikel 21, stk. 5, bliver operationelt.

10.  Medlemsstaterne kan i henhold til artikel 5 og under henvisning til artikel 21, stk. 4, anmode om yderligere oplysninger, herunder den fulde tekst til et grænseoverskridende forhåndstilsagn eller en forhåndsgodkendt prisfastsættelsesordning.

▼M3

Artikel 8aa

Anvendelsesområde og betingelser for obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger vedrørende land for land-rapporter

1.  Hver medlemsstat træffer de fornødne foranstaltninger med henblik på at kræve, at det Ultimative Moderselskab i en Multinational Koncern, der er skattemæssigt hjemmehørende i den pågældende medlemsstat, eller enhver anden Rapporterende Enhed, jf. bilag III, afdeling II, indgiver en land for land-rapport vedrørende sit Rapporteringsår senest 12 måneder efter den sidste dag i Rapporteringsåret for den Multinationale Koncern, jf. bilag III, afdeling II.

2.  Den kompetente myndighed i den medlemsstat, som modtager land for land-rapporten i medfør af stk. 1, skal ved hjælp af automatisk udveksling og inden for den i stk. 4 fastsatte frist meddele land for land-rapporten til enhver anden medlemsstat, i hvilken en eller flere Koncernenheder i den Multinationale Koncern, som den Rapporterende Enhed er en del af, ifølge oplysningerne i land for land-rapporten enten er skattemæssigt hjemmehørende i eller er skattepligtige for så vidt angår de forretningsaktiviteter, der drives gennem et fast driftssted.

3.  Land for land-rapporten skal indeholde følgende oplysninger om den Multinationale Koncern:

4.  Meddelelsen skal foretages senest 15 måneder efter den sidste dag i den Multinationale Koncerns regnskabsår, som land for land-rapporten vedrører. Den første land for land-rapport skal meddeles for det regnskabsår for den Multinationale Koncern, der begynder den 1. januar 2016 eller derefter, og dette skal foretages senest 18 måneder efter den sidste dag i det pågældende regnskabsår.

▼M5

Artikel 8ab

Anvendelsesområde og betingelser for obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger vedrørende indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger

1.  Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at kræve, at mellemmænd indgiver oplysninger, som de er bekendt med, i besiddelse af eller kontrollerer, om indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger til de kompetente myndigheder inden 30 dage fra:

afhængigt af hvad der indtræffer først.

Uanset første afsnit påhviler det også mellemmænd, der er omhandlet i artikel 3, nr. 21), andet afsnit, at indgive oplysninger inden 30 dage fra dagen efter den dato, hvor de direkte eller ved hjælp af andre personer har ydet støtte, assistance eller rådgivning.

2.  I tilfælde af markedsegnede ordninger skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger til at kræve, at mellemmanden aflægger periodisk beretning hver tredje måned, som giver en opdatering, der indeholder nye oplysninger som omhandlet i stk. 14, litra a), (d), (g) og (h), der er blevet tilgængelige, siden den seneste beretning blev indgivet.

3.  Hvis mellemmanden er forpligtet til at indgive oplysninger om indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger til de kompetente myndigheder i mere end én medlemsstat, skal sådanne oplysninger kun indgives i den medlemsstat, der optræder først i nedenstående liste:

4.  hvor der i henhold til stk. 3 er flere forpligtelser til indberetning, er mellemmanden fritaget fra at skulle indgive oplysninger, hvis den pågældende i overensstemmelse med national lovgivning kan godtgøre, at de samme oplysninger er blevet indgivet i en anden medlemsstat.

5.  Hver medlemsstat kan træffe de nødvendige foranstaltninger for at give mellemmanden ret til en fritagelse fra at skulle indgive oplysninger om en indberetningspligtig grænseoverskridende ordning, hvis indberetningspligten krænker fortroligheden af korrespondancen mellem advokat og klient, eller en tilsvarende lovbaseret tavshedspligt i henhold til medlemsstatens nationale lovgivning. I sådanne tilfælde træffer hver medlemsstat de nødvendige foranstaltninger for at kræve, at mellemmænd straks underretter enhver anden mellemmand eller, hvis der ikke findes nogen mellemmand, den relevante skatteyder om deres indberetningsforpligtelser i henhold til stk. 6.

Mellemmænd kan kun være berettiget til en fritagelse i henhold til første afsnit i det omfang, de opererer inden for grænserne af den relevante nationale lovgivning, der definerer deres erhverv.

6.  Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at kræve, at hvis der ikke findes nogen mellemmand, eller hvis mellemmanden underretter den relevante skatteyder eller en anden mellemmand om anvendelsen af en fritagelse i henhold til stk. 5, påhviler forpligtelsen til at indgive oplysninger om en indberetningspligtig grænseoverskridende ordning den anden underrettede mellemmand eller, hvis der ikke findes nogen mellemmand, den relevante skatteyder.

7.  Den relevante skatteyder, som har indberetningspligten, indgiver oplysningerne senest 30 dage fra dagen efter den dato, hvor den indberetningspligtige grænseoverskridende ordning stilles til rådighed til gennemførelse for den relevante skatteyder eller er klar til gennemførelse af den relevante skatteyder, eller når det første skridt i gennemførelsen heraf er blevet taget i relation til den relevante skatteyder, afhængigt af hvad der indtræffer først.

Hvis den relevante skatteyder er forpligtet til at indgive oplysninger om den indberetningspligtige grænseoverskridende ordning til de kompetente myndigheder i mere end én medlemsstat, skal sådanne oplysninger kun indgives til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der optræder først i nedenstående liste:

8.  Hvor der i henhold til stk. 7 er flere forpligtelser til indberetning, er den relevante skatteyder fritaget fra at skulle indgive oplysninger, hvis vedkommende i overensstemmelse med national lovgivning kan godtgøre, at de samme oplysninger er blevet indgivet i en anden medlemsstat.

9.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at kræve, at hvis der er mere end en enkelt mellemmand, påhviler forpligtelsen til at indgive oplysninger om den indberetningspligtige grænseoverskridende ordning alle mellemmænd, der er involveret i samme indberetningspligtige grænseoverskridende ordning.

En mellemmand er kun fritaget fra at skulle indgive oplysninger i det omfang, vedkommende kan godtgøre i overensstemmelse med national lovgivning, at de samme oplysninger, der er omhandlet i stk. 14, allerede er indgivet af en anden mellemmand.

10.  Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at kræve, at hvis indberetningspligten påhviler den relevante skatteyder, og hvis der er mere end én relevant skatteyder, er den relevante skatteyder, der skal indgive oplysninger i overensstemmelse med stk. 6, den første i nedenstående liste:

Enhver relevant skatteyder er kun fritaget fra at skulle indgive oplysninger i det omfang, vedkommende i overensstemmelse med national lovgivning kan godtgøre, at de samme oplysninger, der er omhandlet i stk. 14, allerede er indgivet af en anden relevant skatteyder.

11.  Hver medlemsstat kan træffe de nødvendige foranstaltninger for at kræve, at hver relevant skatteyder skal indgive oplysninger om sin brug af ordningen til skattemyndighederne i hvert år, vedkommende bruger den.

▼C3

12.  Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at pålægge mellemmænd og relevante skatteydere at indgive oplysninger om indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger, hvor det første skridt blev gennemført mellem den 25. juni 2018 og den 30. juni 2020. Mellemmænd og relevante skatteydere skal indgive oplysninger om disse indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger senest den 31. august 2020.

▼M5

13.  Den kompetente myndighed i en medlemsstat, hvor oplysningerne er indgivet i henhold til denne artikels stk. 1-12, skal gennem en automatisk udveksling videregive de i denne artikels stk. 14 anførte oplysninger til de kompetente myndigheder i alle øvrige medlemsstater i overensstemmelse med bestemmelserne om den praktiske gennemførelse i artikel 21.

14.  De oplysninger, som den kompetente myndighed i medlemsstaten skal videregive i henhold til stk. 13, skal eventuelt omfatte følgende:

15.  Reagerer en skattemyndighed ikke på en indberetningspligtig grænseoverskridende ordning, indebærer dette ikke en accept af gyldigheden eller den skattemæssige behandling af denne ordning.

16.  For at lette udvekslingen af de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 13, vedtager Kommissionen de bestemmelser, der er nødvendige for den praktiske gennemførelse af denne artikel, herunder foranstaltninger, der skal standardisere meddelelsen af oplysninger i henhold til denne artikels stk. 14, som led i proceduren for fastlæggelse af den standardformular, der er omhandlet i artikel 20, stk. 5.

17.  Kommissionen har ikke adgang til de oplysninger, der er omhandlet i stk. 14, litra a), c) og h).

18.  Den automatiske udveksling af oplysninger skal finde sted inden for én måned efter udløbet af det kvartal, hvor oplysningerne blev indgivet. De første oplysninger meddeles senest den 31. oktober 2020.

▼M2

Artikel 8b

Statistikker over automatiske udvekslinger

1.  Inden den 1. januar 2018 indgiver medlemsstaterne årligt statistikker til Kommissionen over mængden af automatiske udvekslinger i henhold til artikel 8 og 8a og, i det omfang det er muligt, oplysninger om administrative og andre relevante omkostninger og fordele i forbindelse med de stedfundne udvekslinger og om mulige ændringer for såvel skattemyndighederne som for tredjeparter.

2.  Inden den 1. januar 2019 aflægger Kommissionen en rapport med en oversigt over og en vurdering af de modtagne statistikker og oplysninger i henhold til stk. 1 i denne artikel med hensyn til spørgsmål vedrørende f.eks. de administrative og andre relevante omkostninger og fordele ved automatisk udveksling af oplysninger samt praktiske forhold i tilknytning hertil. Kommissionen forelægger, hvis det er hensigtsmæssigt, et forslag for Rådet om de kategorier og de betingelser, der er fastsat i artikel 8, stk. 1, herunder betingelsen om, at oplysninger om personer, der er hjemmehørende i andre medlemsstater, skal være tilgængelige, eller de elementer, der er omhandlet i artikel 8, stk. 3a, eller begge.

Ved gennemgangen af et forslag, der er forelagt af Kommissionen, overvejer Rådet en yderligere styrkelse af effektiviteten og funktionaliteten af den automatiske udveksling af oplysninger og en højnelse af standarden herfor med henblik på at fastsætte, at:

▼B

AFDELING III

Spontan udveksling af oplysninger

Artikel 9

Anvendelsesområde og betingelser for spontan udveksling af oplysninger

1.  Den kompetente myndighed i hver medlemsstat meddeler de i artikel 1, stk. 1, omhandlede oplysninger til den kompetente myndighed i enhver anden berørt medlemsstat i ethvert af følgende tilfælde:

2.  Hver medlemsstats kompetente myndigheder kan ved spontan udveksling meddele de andre medlemsstaters kompetente myndigheder oplysninger, som de har kendskab til, og som kan være nyttige for de andre medlemsstaters kompetente myndigheder.

Artikel 10

Tidsfrister

1.  Den kompetente myndighed, for hvilken de i artikel 9, stk. 1, omhandlede oplysninger bliver tilgængelige, meddeler disse oplysninger til den kompetente myndighed i enhver anden berørt medlemsstat hurtigst muligt og senest en måned, efter at de blev tilgængelige.

2.  Den kompetente myndighed, til hvilken oplysningerne er meddelt i henhold til artikel 9, bekræfter omgående og under alle omstændigheder senest syv hverdage efter modtagelsen, om muligt elektronisk, modtagelsen af oplysningerne over for den kompetente myndighed, der leverede oplysningerne.

KAPITEL III

ANDRE FORMER FOR ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE

AFDELING I

Tilstedeværelse i administrative kontorer og deltagelse i administrative undersøgelser

Artikel 11

Anvendelsesområde og betingelser

1.  Efter aftale mellem den bistandssøgende og den bistandssøgte myndighed og i overensstemmelse med de bestemmelser, som sidstnævnte har fastsat, kan embedsmænd, der er bemyndiget af den bistandssøgende myndighed, med henblik på at udveksle de i artikel 1, stk. 1, omhandlede oplysninger:

Hvis de ønskede oplysninger er indeholdt i dokumentation, som den bistandssøgte myndigheds embedsmænd har adgang til, udleveres der kopi heraf til embedsmændene fra den bistandssøgende myndighed.

2.  For så vidt det er tilladt i henhold til den bistandssøgte medlemsstats lovgivning, kan den i stk. 1 omhandlede aftale fastsætte, at embedsmænd fra den bistandssøgende myndighed, når de er til stede under administrative undersøgelser, kan interviewe enkeltpersoner og gennemgå sagsakter.

Afviser den person, der undersøges, at respektere de kontrolforanstaltninger, der iværksættes af den bistandssøgende myndigheds embedsmænd, betragtes dette af den bistandssøgte myndighed som en afvisning over for sidstnævnte myndigheds embedsmænd.

3.  Embedsmænd, som er bemyndiget af den bistandssøgende medlemsstat og er til stede i en anden medlemsstat i medfør af stk. 1, skal til enhver tid kunne fremvise en skriftlig fuldmagt med angivelse af deres identitet og deres officielle adkomst til at medvirke i sagen.

AFDELING II

Samtidig kontrol

Artikel 12

Samtidig kontrol

1.  Når to eller flere medlemsstater aftaler at foretage samtidig kontrol på hver sit område af en eller flere personer, som er af fælles eller komplementær interesse, med henblik på at udveksle de således tilvejebragte oplysninger, finder stk. 2, 3 og 4 anvendelse.

2.  Den kompetente myndighed i hver medlemsstat udpeger uafhængigt de personer, den har til hensigt at indstille til samtidig kontrol. Den underretter den kompetente myndighed i de andre berørte medlemsstater om de tilfælde, den foreslår med henblik på samtidig kontrol, og begrunder sit valg.

Den angiver, inden for hvilken periode kontrollen skal finde sted.

3.  Den kompetente myndighed i hver af de berørte medlemsstater beslutter, om den ønsker at deltage i den samtidige kontrol. Den bekræfter over for den myndighed, der foreslår en samtidig kontrol, at den accepterer at deltage i kontrollen, eller giver et begrundet afslag.

4.  Den kompetente myndighed i hver af de berørte medlemsstater udpeger en repræsentant, som har ansvaret for at lede og koordinere kontrollen.

AFDELING III

Administrativ meddelelse

Artikel 13

Anmodning om meddelelse

1.  Efter anmodning fra den kompetente myndighed i en medlemsstat meddeler den kompetente myndighed i en anden medlemsstat i overensstemmelse med reglerne for meddelelse af tilsvarende akter i den bistandssøgte medlemsstat adressaten alle akter og afgørelser fra de administrative myndigheder i den bistandssøgende medlemsstat, som vedrører anvendelsen på dens område af den skattelovgivning, der er omfattet af dette direktiv.

2.  Anmodninger om meddelelse skal indeholde en angivelse af genstanden for den akt eller afgørelse, der skal meddeles, adressatens navn og adresse og enhver anden oplysning, der kan bidrage til at identificere adressaten.

3.  Den bistandssøgte myndighed underretter omgående den bistandssøgende myndighed om, hvordan anmodningen følges op, og oplyser navnlig datoen for, hvornår adressaten har fået meddelelse om akten eller afgørelsen.

4.  Den bistandssøgende myndighed anmoder kun om meddelelse i henhold til denne artikel, når den ikke er i stand til at give meddelelse i overensstemmelse med reglerne for meddelelse af de pågældende akter i den bistandssøgende medlemsstat, eller når en sådan meddelelse ville medføre uforholdsmæssigt store vanskeligheder. Den kompetente myndighed i en medlemsstat kan meddele et dokument ved anbefalet brev eller elektronisk direkte til en person på en anden medlemsstats område.

AFDELING IV

Feedback

Artikel 14

Betingelser

1.  Når en kompetent myndighed giver oplysninger i henhold til artikel 5 eller 9, kan den bede den kompetente myndighed, der modtager oplysningerne, om at sende feedback herom. Hvis der bedes om feedback, skal den kompetente myndighed, der har modtaget oplysningerne, med forbehold af de regler om fortrolighed med hensyn til skatteforhold og databeskyttelse, der gælder i dens medlemsstat, sende feedback til den kompetente myndighed, der har leveret oplysninger, så hurtigt som muligt og senest tre måneder, efter at resultatet af anvendelsen af de ønskede oplysninger er kendt. Kommissionen fastsætter nærmere bestemmelser om den praktiske gennemførelse efter proceduren i artikel 26, stk. 2.

2.  Medlemsstaternes kompetente myndigheder sender feedback om den automatiske udveksling af oplysninger til de øvrige berørte medlemsstater en gang om året i overensstemmelse med de praktiske ordninger, der er indgået aftale om bilateralt.

AFDELING V

Udveksling af bedste praksis og erfaringer

Artikel 15

Anvendelsesområde og betingelser

1.  Medlemsstaterne undersøger og evaluerer sammen med Kommissionen det administrative samarbejde, der finder sted i henhold til dette direktiv, og udveksler de erfaringer, de har gjort, for at forbedre samarbejdet og, når det er relevant, fastsætte regler inden for de pågældende områder.

2.  Medlemsstaterne kan sammen med Kommissionen udstede retningslinjer om ethvert aspekt, der måtte være nødvendigt for at kunne udveksle bedste praksis og erfaringer.

KAPITEL IV

BETINGELSER FOR DET ADMINISTRATIVE SAMARBEJDE

Artikel 16

Videregivelse af oplysninger og dokumenter

1.  Oplysninger, der under en eller anden form videregives mellem medlemsstater i medfør af dette direktiv, er omfattet af tavshedspligt og nyder samme beskyttelse som den, der gælder for tilsvarende oplysninger i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, der modtager dem. Sådanne oplysninger kan anvendes til administration og håndhævelse af medlemsstaternes nationale love vedrørende de skatter, der er nævnt i artikel 2.

Sådanne oplysninger kan også anvendes til ansættelse og håndhævelse af andre skatter og afgifter, der er omfattet af artikel 2 i Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger ( 3 ), eller til ansættelse og håndhævelse af obligatoriske sociale bidrag.

Endvidere kan de anvendes i forbindelse med retslige og administrative procedurer, som kan medføre anvendelse af sanktioner, og som indledes på grund af overtrædelse af skattelovgivningen, med forbehold af generelle regler og bestemmelser om sagsøgtes og vidners rettigheder i sådanne procedurer.

2.  Med tilladelse fra den kompetente myndighed i den medlemsstat, der videregiver oplysninger i henhold til dette direktiv, og kun i det omfang, dette er tilladt i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor den myndighed, der modtager oplysninger, er hjemmehørende, kan oplysninger og dokumenter, der modtages i henhold til dette direktiv, anvendes til andre formål end dem, der er nævnt i stk. 1. En sådan tilladelse gives, hvis oplysningerne kan anvendes til lignende formål i den medlemsstat, hvor den kompetente myndighed, der videregiver oplysningerne, er hjemmehørende.

3.  Når den kompetente myndighed i en medlemsstat finder, at oplysninger, den har modtaget fra den kompetente myndighed i en anden medlemsstat, kan være til nytte til de formål, der er nævnt i stk. 1, for den kompetente myndighed i en tredje medlemsstat, kan den videregive disse oplysninger til den sidstnævnte kompetente myndighed, forudsat at videregivelsen sker i overensstemmelse med de regler og procedurer, der er fastsat i dette direktiv. Den underretter den kompetente myndighed i den medlemsstat, som oplysningerne hidrører fra, om sin hensigt om at meddele en tredje medlemsstat disse oplysninger. Den medlemsstat, som oplysningerne hidrører fra, kan modsætte sig dette inden ti arbejdsdage fra modtagelsen af underretningen fra den medlemsstat, der ønsker at meddele oplysningerne.

4.  Tilladelse til at anvende oplysninger i henhold til stk. 2, der er blevet fremsendt i henhold til stk. 3, kan kun gives af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor oplysningerne har deres oprindelse.

5.  Oplysninger, rapporter, attester og andre dokumenter samt bekræftede kopier eller uddrag af sådanne dokumenter, som den bistandssøgte myndighed har fået kendskab til og videresendt til den bistandssøgende myndighed i henhold til dette direktiv, kan påberåbes som bevismateriale af de kompetente instanser i den bistandssøgende medlemsstat på samme måde som tilsvarende oplysninger, rapporter, attester og andre dokumenter, der er fremsendt af en myndighed i denne medlemsstat.

▼M3

6.  Uanset denne artikels stk. 1-4 anvendes oplysninger, der videregives mellem medlemsstater i henhold til artikel 8aa, til vurdering af betydelige risici ved interne afregningspriser og andre risici forbundet med udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud, herunder til vurdering af risikoen for, at medlemmerne af den Multinationale Koncern ikke overholder gældende regler for intern afregning, og, hvis det er hensigtsmæssigt, til økonomiske og statistiske analyser. Reguleringer af interne afregningspriser, der foretages af den modtagende medlemsstats skattemyndigheder, må ikke baseres på oplysninger, der er udvekslet i henhold til artikel 8aa. Uanset ovenstående er der ikke forbud mod at anvende oplysninger, der videregives mellem medlemsstater i henhold til artikel 8aa, som grundlag for yderligere undersøgelser af den Multinationale Koncerns ordninger for interne afregningspriser eller af andre skattemæssige forhold i forbindelse med en skatterevision og som følge heraf eventuelt foretage passende reguleringer af en Koncernenheds skattepligtige indkomst.

▼B

Artikel 17

Begrænsninger

1.  En bistandssøgt myndighed i en medlemsstat giver en bistandssøgende myndighed i en anden medlemsstat de oplysninger, der er nævnt i artikel 5, på betingelse af, at den bistandssøgende myndighed har udtømt de sædvanlige informationskilder, som den efter omstændighederne kunne have brugt til at få de ønskede oplysninger uden fare for, at dets mål bringes i fare.

2.  Dette direktiv forpligter ikke en bistandssøgt medlemsstat til at foretage undersøgelser eller meddele oplysninger, hvis det ville være i strid med dens lovgivning at foretage sådanne undersøgelser eller indhente de efterspurgte oplysninger til eget brug.

3.  Den bistandssøgte medlemsstats kompetente myndighed kan afslå at meddele oplysninger, når den bistandssøgende medlemsstat af retlige grunde ikke er i stand til at stille tilsvarende oplysninger til rådighed.

4.  Meddelelse af oplysninger kan afslås, hvis det vil føre til videregivelse af en erhvervsmæssig, industriel eller faglig hemmelighed, en fremstillingsmetode eller oplysninger, hvis videregivelse ville stride mod almene interesser.

5.  Den bistandssøgte myndighed underretter den bistandssøgende myndighed om grunden til, at anmodningen om oplysninger ikke kan imødekommes.

Artikel 18

Forpligtelser

1.  Hvis en medlemsstat anmoder om oplysninger i henhold til dette direktiv, træffer den bistandssøgte medlemsstat foranstaltninger til at indhente de ønskede oplysninger, selv om denne medlemsstat ikke måtte have behov for disse oplysninger til egne skattemæssige formål. Denne forpligtelse berører ikke bestemmelserne i artikel 17, stk. 2, 3 og 4, der under ingen omstændigheder kan fortolkes således, at de gør det muligt for en bistandssøgt medlemsstat at nægte at levere oplysninger, udelukkende fordi den ikke har nogen national interesse i disse oplysninger.

2.  Artikel 17, stk. 2 og 4, kan under ingen omstændigheder fortolkes således, at de gør det muligt for en bistandssøgt myndighed i en medlemsstat at afslå at levere oplysninger, udelukkende fordi oplysningerne skal indhentes hos en bank, en anden finansiel institution, en forvalter eller en person, der handler som repræsentant eller betroet person, eller fordi oplysningerne vedrører en persons ejerskabsinteresser.

3.  Uanset stk. 2 kan en medlemsstat nægte at videregive de anmodede oplysninger, hvis sådanne oplysninger vedrører beskatningsperioder, der går forud for den 1. januar 2011, og hvis videregivelsen af sådanne oplysninger kunne have været nægtet på grundlag af artikel 8, stk. 1, i direktiv 77/799/EØF, såfremt der var blevet anmodet herom inden den 11. marts 2011.

Artikel 19

Udvidelse af bredere samarbejde etableret med et tredjeland

Når en medlemsstat etablerer et bredere samarbejde med et tredjeland, end det samarbejde, der er omhandlet i dette direktiv, må den pågældende medlemsstat ikke nægte at etablere et sådant bredere samarbejde med enhver anden medlemsstat, der ønsker at indgå i et sådant bredere gensidigt samarbejde med den pågældende medlemsstat.

Artikel 20

Standardformularer og elektroniske formater

1.  Anmodninger om oplysninger og om administrative undersøgelser i henhold til artikel 5 og de relevante svar, bekræftelser, anmodninger om supplerende baggrundsmateriale, afvisninger og afslag i henhold til artikel 7 fremsendes så vidt muligt ved hjælp af en standardformular, som Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 26, stk. 2.

Standardformularerne kan ledsages af rapporter, attester og andre dokumenter eller af bekræftede kopier eller uddrag af sådanne dokumenter.

2.  Standardformularen i stk. 1 skal mindst omfatte følgende oplysninger, der opgives af den bistandssøgende myndighed:

Den bistandssøgende myndighed kan i det omfang, det er kendt, og i overensstemmelse med internationale udviklinger opgive navn og adresse på enhver person, der anses for at være i besiddelse af de ønskede oplysninger samt ethvert element, der kan lette den bistandssøgte myndigheds indsamling af oplysninger.

3.  Spontane oplysninger og bekræftelse heraf i henhold til henholdsvis artikel 9 og 10, anmodninger om administrative meddelelser i henhold til artikel 13 og feedbackoplysninger i henhold til artikel 14 sendes ved hjælp af den standardformular, der vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 26, stk. 2.

▼M1

4.  Automatisk udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8 sker ved hjælp af et standard elektronisk format, der har til formål at lette denne automatiske udveksling, og som er baseret på det eksisterende elektroniske format i medfør af artikel 9 i direktiv 2003/48/EF, hvilket format benyttes til alle former for automatisk udveksling af oplysninger og vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 26, stk. 2.

▼M5

5.  Kommissionen fastlægger standardformularer, herunder sprogordninger, i overensstemmelse med proceduren i artikel 26, stk. 2, i følgende tilfælde:

Disse standardformularer må ikke omfatte flere elementer for udveksling af oplysninger end dem, der er anført i artikel 8a, stk. 6, og artikel 8ab, stk. 14, og andre relaterede områder, der er knyttet til disse elementer, og som er nødvendige for at opfylde målene i henholdsvis artikel 8a og artikel 8ab.

De sprogordninger, der er omhandlet i første afsnit, forhindrer ikke medlemsstaterne i at meddele de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8a og 8ab, på et hvilket som helst af Unionens officielle sprog. Disse sprogordninger kan dog omfatte bestemmelser om, at de centrale elementer i disse oplysninger også skal sendes på et andet af Unionens officielle sprog.

▼M3

6.  Automatisk udveksling af oplysninger vedrørende land for land-rapporterne i henhold til artikel 8aa foretages ved hjælp af standardformularen i bilag III, afdeling III, tabel 1, 2 og 3. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter sprogordningerne for denne udveksling senest den 31. december 2016. Dette forhindrer ikke medlemsstaterne i at meddele de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8aa, på ethvert af Unionens officielle sprog og arbejdssprog. Disse sprogordninger kan dog omfatte bestemmelser om, at de centrale elementer i disse oplysninger også skal sendes på et andet af Unionens officielle sprog. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 26, stk. 2.

▼B

Artikel 21

Bestemmelser om den praktiske gennemførelse

1.  De oplysninger, der meddeles i henhold til dette direktiv, leveres så vidt muligt elektronisk ved hjælp af CCN-netværket.

Om nødvendigt fastsætter Kommissionen efter proceduren i artikel 26, stk. 2, nærmere bestemmelser om den praktiske gennemførelse af første afsnit.

▼M1

2.  Kommissionen er ansvarlig for den udvikling af CCN-netværket, der måtte være nødvendig for at muliggøre udveksling af disse oplysninger mellem medlemsstaterne, og for at garantere CCN-netværkets sikkerhed.

Medlemsstaterne er ansvarlige for den udvikling af deres systemer, der måtte være nødvendig for at muliggøre, at disse oplysninger kan udveksles ved anvendelse af CCN-netværket, og for at garantere deres systemers sikkerhed.

Medlemsstaterne sikrer, at hver enkelt Person, hvorom der skal indberettes, underrettes om brud på sikkerheden med hensyn til oplysninger om vedkommende, når det er sandsynligt, at dette brud kan skade beskyttelsen af personoplysninger om den pågældende eller vedkommendes privatliv.

Medlemsstaterne afstår fra alle krav om godtgørelse af udgifter i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv, undtagen eventuelle udgifter til eksperthonorarer.

▼M2

3.  Personer, der er behørigt godkendt af Kommissionens sikkerhedsgodkendelsesmyndighed, har kun adgang til disse oplysninger, i det omfang det er nødvendigt for pasning, vedligeholdelse og udvikling af det i stk. 5 omhandlede register og CCN-netværket.

▼B

4.  Anmodninger om samarbejde, herunder anmodninger om meddelelser og bilag dertil, kan fremsættes på ethvert sprog, der aftales mellem den bistandssøgte og den bistandssøgende myndighed.

Anmodningerne skal kun ledsages af en oversættelse til det eller et af de officielle sprog i den bistandssøgte myndigheds medlemsstat i særlige tilfælde, hvor den bistandssøgte myndighed begrunder sin anmodning om en oversættelse.

▼M5

5.  Senest den 31. december 2017 udvikler og stiller Kommissionen teknisk og logistisk støtte til et sikkert centralregister på medlemsstatsniveau for administrativt samarbejde på beskatningsområdet til rådighed, hvor oplysninger, der skal meddeles i forbindelse med artikel 8a, stk. 1 og 2, indføres med henblik på den automatiske udveksling, der er omhandlet i de nævnte stykker.

Senest den 31. december 2019 udvikler og stiller Kommissionen teknisk og logistisk støtte til et sikkert centralregister på medlemsstatsniveau for administrativt samarbejde på beskatningsområdet til rådighed, hvor oplysninger, der skal meddeles i forbindelse med artikel 8ab, stk. 13, 14 og 16, indføres med henblik på den automatiske udveksling, der er omhandlet i de nævnte stykker.

De kompetente myndigheder i alle medlemsstater har adgang til de oplysninger, der indføres i dette register. Kommissionen har også adgang til de oplysninger, der indføres i dette register, dog med de begrænsninger, der er fastsat i artikel 8a, stk. 8, og artikel 8ab, stk. 17. Kommissionen vedtager de nødvendige praktiske bestemmelser efter proceduren i artikel 26, stk. 2.

Indtil dette sikre centralregister er sat i drift, foretages den automatiske udveksling, der er omhandlet i artikel 8a, stk. 1 og 2, og artikel 8ab, stk. 13, 14 og 16, i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1 og de gældende praktiske ordninger.

▼M3

6.  De oplysninger, der meddeles i henhold til artikel 8aa, stk. 2, leveres elektronisk ved hjælp af CCN-netværket. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de nødvendige praktiske foranstaltninger til opgraderingen af CCN-netværket. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 26, stk. 2.

▼B

Artikel 22

Særlige forpligtelser

1.  Medlemsstaterne tager de nødvendige skridt til:

▼M4

1a.  Med henblik på anvendelsen og håndhævelsen af den lovgivning, medlemsstaterne har vedtaget til gennemførelse af dette direktiv, og for at sikre, at det administrative samarbejde, der indføres ved dette direktiv, fungerer efter hensigten, indføjer medlemsstaterne i deres lovgivning bestemmelser, der giver skattemyndighederne adgang til de mekanismer, procedurer, dokumenter og oplysninger, der er omhandlet i artikel 13, 30, 31 og 40 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 ( 4 ).

▼B

2.  Kommissionen meddeler hver medlemsstat de generelle oplysninger om gennemførelsen og anvendelsen af dette direktiv, som den modtager og kan videregive.

KAPITEL V

FORBINDELSER MED KOMMISSIONEN

Artikel 23

Evaluering

1.  Medlemsstaterne og Kommissionen undersøger og evaluerer, hvordan det administrative samarbejde, der er fastsat ved dette direktiv, fungerer.

2.  Medlemsstaterne sender Kommissionen alle relevante oplysninger, der er nødvendige for at evaluere, om det administrative samarbejde, der finder sted i overensstemmelse med dette direktiv, er effektivt med hensyn til bekæmpelse af skatteunddragelse og skatteundgåelse.

▼M5

3.  Medlemsstaterne sender Kommissionen en årlig vurdering af effektiviteten af den automatiske udveksling af oplysninger som omhandlet i artikel 8, 8a, 8aa og 8ab og af de opnåede konkrete resultater. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter formatet og betingelserne for meddelelse af den årlige vurdering. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 26, stk. 2.

▼B

4.  Kommissionen opstiller efter proceduren i artikel 26, stk. 2 en liste over de statistiske oplysninger, som medlemsstaterne skal fremsende med henblik på evalueringen af dette direktiv.

▼M2 —————

▼M2

Artikel 23a

Fortrolig behandling af oplysninger

1.  Oplysninger, der meddeles til Kommissionen i medfør af dette direktiv, behandles fortroligt af Kommissionen i overensstemmelse med de bestemmelser, der gælder for EU-myndigheder, og må ikke anvendes til andre formål end dem, der er nødvendige for at fastslå, om, og i hvilken udstrækning, medlemsstaterne efterkommer dette direktiv.

2.  Oplysninger, der meddeles til Kommissionen af en medlemsstat i medfør af artikel 23, og enhver rapport eller ethvert dokument, som Kommissionen udarbejder under anvendelse af sådanne oplysninger, kan videresendes til andre medlemsstater. Sådanne videresendte oplysninger er omfattet af tavshedspligt og nyder samme beskyttelse som den, der gælder for tilsvarende oplysninger i henhold til den nationale lovgivning i den medlemsstat, der modtager dem.

Rapporter og dokumenter udarbejdet af Kommissionen som omhandlet i første afsnit må kun anvendes af medlemsstaterne til analyseformål og må ikke offentliggøres eller gøres tilgængelige for andre personer eller organer uden Kommissionens udtrykkelige samtykke.

▼B

KAPITEL VI

FORBINDELSER MED TREDJELANDE

Artikel 24

Udveksling af oplysninger med tredjelande

1.  Når den kompetente myndighed i en medlemsstat fra et tredjeland modtager oplysninger, som kan forudses at være relevante for administrationen og håndhævelsen af de nationale love i den pågældende medlemsstat vedrørende de i artikel 2 omhandlede skatter, kan denne myndighed, i det omfang det tillades i medfør af en aftale med det pågældende tredjeland, videresende oplysningerne til de kompetente myndigheder i medlemsstater, der kan have gavn af disse oplysninger, og til enhver bistandssøgende myndighed.

2.  De kompetente myndigheder kan under overholdelse af deres nationale bestemmelser om videregivelse af personoplysninger til tredjelande videregive de oplysninger, der indhentes i henhold til dette direktiv, til et tredjeland, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

KAPITEL VII

ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 25

Databeskyttelse

▼M1

1.  Al udveksling af oplysninger i henhold til dette direktiv er underlagt gennemførelsesbestemmelserne til direktiv 95/46/EF. Medlemsstaterne begrænser dog med henblik på korrekt anvendelse af nærværende direktiv rækkevidden af de forpligtelser og rettigheder, der er fastsat i artikel 10, artikel 11, stk. 1, og artikel 12 og 21 i direktiv 95/46/EF i det omfang, det er nødvendigt for at beskytte de interesser, der er nævnt i artikel 13, stk. 1, litra e), i nævnte direktiv.

▼M2

1a.  Forordning (EF) nr. 45/2001 gælder for EU-institutioners og -organers behandling af personoplysninger i henhold til dette direktiv. Med henblik på korrekt anvendelse af dette direktiv er rækkevidden af de forpligtelser og rettigheder, der er fastsat i artikel 11, artikel 12, stk. 1, og artikel 13-17 i forordning (EF) nr. 45/2001, dog begrænset til det omfang, der er nødvendigt for at beskytte de interesser, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, litra b), i nævnte forordning.

▼M1

2.  Indberettende finansielle institutter og medlemsstaternes kompetente myndigheder betragtes som registeransvarlige, jf. direktiv 95/46/EF.

3.  Uanset stk. 1 sikrer hver medlemsstat, at de Indberettende finansielle institutter i dens jurisdiktion underretter hver enkelt berørt Person, hvorom der skal indberettes, om, at oplysningerne om vedkommende, jf. artikel 8, stk. 3a, vil blive indsamlet og overført i overensstemmelse med dette direktiv, og sikrer, at det Indberettende finansielle institut giver denne person alle de oplysninger, som vedkommende har ret til i henhold til national lovgivning til gennemførelse af direktiv 95/46/EF, i tilstrækkelig god tid til, at personen kan udøve sine databeskyttelsesrettigheder, og under alle omstændigheder inden det pågældende Indberettende finansielle institut indberetter de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8, stk. 3a, til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor det er hjemmehørende.

4.  Oplysninger, der behandles i overensstemmelse med dette direktiv, må ikke opbevares længere, end det er nødvendigt for at opfylde formålet med dette direktiv, og det skal under alle omstændigheder ske i overensstemmelse med den enkelte registeransvarliges nationale regler om forældelsesfrister.

▼M5

Artikel 25a

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af de nationale regler, der er vedtaget i medfør af dette direktiv vedrørende artikel 8aa og 8ab, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

▼M3

Artikel 26

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af Udvalget for Administrativt Samarbejde på Beskatningsområdet. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 ( 5 ).

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

▼M5

Artikel 27

Rapportering

1.  Hvert femte år efter den 1. januar 2013 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv.

2.  Hvert andet år efter den 1. juli 2020 evaluerer medlemsstaterne og Kommissionen relevansen af bilag IV, og Kommissionen forelægger en rapport for Rådet. Denne rapport ledsages eventuelt af et forslag til retsakt.

▼M6

Artikel 27a

Valgfri udsættelse af tidsfrister på grund af covid-19-pandemien

1.  Uanset tidsfristerne for indgivelse af oplysninger om indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger, jf. artikel 8ab, stk. 12, kan medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger for at give mellemmænd og relevante skatteydere mulighed for senest den 28. februar 2021 at indgive oplysninger om indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger, hvor det første skridt blev gennemført mellem den 25. juni 2018 og den 30. juni 2020.

2.  Hvis medlemsstaterne træffer foranstaltninger som omhandlet i stk. 1, træffer de også de nødvendige foranstaltninger for at muliggøre følgende:

3.  Uanset tidsfristen i artikel 8, stk. 6, litra b), kan medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger for at give mulighed for, at den i artikel 8, stk. 3a, omhandlede meddelelse af oplysninger vedrørende kalenderåret 2019 eller en anden relevant indberetningsperiode finder sted senest 12 måneder efter udgangen af kalenderåret 2019 eller den anden relevante indberetningsperiode.

Artikel 27b

Forlængelse af udsættelsesperioden

1.  Rådet kan med enstemmighed på forslag af Kommissionen træffe en gennemførelsesafgørelse om at forlænge perioden for udsættelse af fristerne i artikel 27a med tre måneder, såfremt alvorlige risici for folkesundheden, hindringer og økonomiske forstyrrelser forårsaget af covid-19-pandemien fortsat består, og medlemsstaterne anvender nedlukningsforanstaltninger.

2.  Forslaget til Rådets gennemførelsesafgørelse forelægges Rådet senest en måned før udløbet af den relevante frist.

▼B

Artikel 28

Ophævelse af direktiv 77/799/EØF

Direktiv 77/799/EØF ophæves med virkning fra den 1. januar 2013.

Henvisninger til det ophævede direktiv betragtes som henvisninger til dette direktiv.

Artikel 29

Gennemførelse

1.  Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv med virkning fra den 1. januar 2013.

De sætter imidlertid de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 8 i dette direktiv med virkning fra den 1. januar 2015.

De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 30

Ikrafttrædelse

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 31

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

▼M1

BILAG I

REGLER FOR INDBERETNING OG PASSENDE OMHU FOR OPLYSNINGER OM FINANSIELLE KONTI

I dette bilag fastsættes de regler for indberetning og passende omhu, der skal anvendes af Indberettende finansielle institutter med henblik på at gøre det muligt for medlemsstaterne automatisk at udveksle de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8, stk. 3a, i dette direktiv. Dette bilag beskriver også de regler og administrative procedurer, som medlemsstaterne skal indføre for at sikre en effektiv gennemførelse og overholdelse af de procedurer for indberetning og passende omhu, der er anført nedenfor.

AFDELING I

GENERELLE INDBERETNINGSKRAV

AFDELING II

GENERELLE KRAV VEDRØRENDE PASSENDE OMHU

AFDELING III

PASSENDE OMHU FOR ALLEREDE EKSISTERENDE PERSONKONTI

AFDELING IV

PASSENDE OMHU FOR NYE PERSONKONTI

Følgende procedurer finder anvendelse med henblik på at identificere Indberetningspligtige konti blandt Nye personkonti.

AFDELING V

PASSENDE OMHU FOR ALLEREDE EKSISTERENDE ENHEDSKONTI

Følgende procedurer finder anvendelse med henblik på at identificere Indberetningspligtige konti blandt Allerede eksisterende enhedskonti.

AFDELING VI

PASSENDE OMHU FOR NYE ENHEDSKONTI

Følgende procedurer finder anvendelse med henblik på at identificere Indberetningspligtige konti blandt Nye enhedskonti.

Undersøgelsesprocedurer til identifikation af enhedskonti, hvor indberetning er påkrævet. Med hensyn til Nye enhedskonti skal et Indberettende finansielt institut anvende følgende undersøgelsesprocedurer for at afgøre, om kontoen ejes af en eller flere Personer, hvorom der skal indberettes, eller af Passive NFE'er med en eller flere Kontrollerende personer, som er Personer, hvorom der skal indberettes:

AFDELING VII

SÆRLIGE REGLER FOR PASSENDE OMHU

Følgende yderligere regler finder anvendelse ved gennemførelsen af de ovenfor beskrevne procedurer for passende omhu:

AFDELING VIII

DEFINITIONER

Følgende udtryk har den betydning, der er anført nedenfor:

A.   Indberettende finansielt institut

B.   Ikkeindberettende finansielt institut

C.   Finansiel konto

D.   Indberetningspligtig konto

E.   Diverse

AFDELING IX

EFFEKTIV GENNEMFØRELSE

I henhold til artikel 8, stk. 3a, i dette direktiv skal medlemsstaterne indføre regler og administrative procedurer for at sikre en effektiv gennemførelse og overholdelse af de procedurer for indberetning og passende omhu, der er anført ovenfor, herunder:

AFDELING X

GENNEMFØRELSESDATOER FOR SÅ VIDT ANGÅR INDBERETTENDE FINANSIELLE INSTITUTTER, DER ER BELIGGENDE I ØSTRIG

For så vidt angår Indberettende finansielle institutter, der er beliggende i Østrig, bør alle henvisninger til »2016« og »2017« i dette bilag læses som henvisninger til henholdsvis »2017« og »2018«.

For så vidt angår Allerede eksisterende konti, som indehaves af Indberettende finansielle institutter, der er beliggende i Østrig, bør alle henvisninger til »den 31. december 2015« i dette bilag læses som henvisninger til »den 31. december 2016«.

BILAG II

SUPPLERENDE REGLER FOR INDBERETNING OG PASSENDE OMHU FOR OPLYSNINGER OM FINANSIELLE KONTI

1.   Ændring i omstændighederne

En »ændring i omstændighederne« omfatter enhver ændring, der medfører nye oplysninger vedrørende en persons status, eller på anden måde er i modstrid med personens status. En ændring i omstændighederne omfatter desuden enhver ændring eller tilføjelse af oplysninger til Kontohaverens konto (herunder tilføjelse, udskiftning eller andre ændringer i forbindelse med en Kontohaver) eller enhver ændring eller tilføjelse af oplysninger til en konto med tilknytning til en sådan konto (under anvendelse af reglerne om kontosammenlægning, der er beskrevet i afdeling VII, afsnit C, punkt 1-3 i bilag I), hvis en sådan ændring eller tilføjelse af oplysninger påvirker Kontohaverens status.

Hvis et Indberettende finansielt institut har anvendt bopælsadressetesten beskrevet i afdeling III, afsnit B, punkt 1, i bilag I, og der er sket en ændring i omstændighederne, som bevirker, at det Indberettende finansielle institut får viden om eller grund til at vide, at det oprindelige Bevisdokument (eller anden tilsvarende dokumentation) er forkert eller upålideligt, skal det Indberettende finansielle institut senest den sidste dag i det relevante kalenderår eller anden relevant indberetningsperiode eller 90 kalenderdage efter meddelelsen eller opdagelsen af en sådan ændring i omstændighederne indhente en egenerklæring og et nyt Bevisdokument, der kan fastlægge Kontohaverens skattemæssige hjemsted(er). Hvis det Indberettende finansielle institut ikke kan fremskaffe egenerklæringen og det nye Bevisdokument inden denne dato, skal det Indberettende finansielle institut anvende proceduren for søgning i elektroniske aktiver som beskrevet i afdeling III, afsnit B, punkt 2-6, i bilag I.

2.   Egenerklæring til Nye enhedskonti

For så vidt angår Nye enhedskonti kan et Indberettende finansielt institut kun basere sig på en egenerklæring fra enten Kontohaveren eller den Kontrollerende person med henblik på at afgøre, om en Kontrollerende person i en Passiv NFE er en Person, hvorom der skal indberettes.

3.   Et Finansielt instituts hjemsted

Et Finansielt institut er »hjemmehørende« i en medlemsstat, hvis det er underlagt lovgivningen i denne medlemsstat (dvs. medlemsstaten er i stand til at håndhæve det Finansielle instituts indberetningspligt). Generelt er et Finansielt institut, der har skattemæssigt hjemsted i en medlemsstat, underlagt lovgivningen i denne medlemsstat, og dermed er det et Finansielt institut i en medlemsstat. En trust, der er et Finansielt institut (uanset om det har skattemæssigt hjemsted i en medlemsstat), anses for at være underlagt en medlemsstats lovgivning, hvis en eller flere af dens forvaltere er hjemmehørende i denne medlemsstat, medmindre trusten indberetter alle de oplysninger, der skal indberettes i henhold til dette direktiv for så vidt angår Indberetningspligtige konti, der føres af trusten, til en anden medlemsstat, fordi den har skattemæssigt hjemsted i denne anden medlemsstat. Hvis et Finansielt institut (bortset fra en trust) ikke har et skattemæssigt hjemsted (f.eks. fordi det betragtes som skattemæssigt transparent eller er beliggende i en jurisdiktion, som ikke har nogen indkomstskat), anses det for at være underlagt en medlemsstats lovgivning, og det er således et Finansielt institut i en medlemsstat, hvis:

Når et Finansielt institut (bortset fra en trust) er hjemmehørende i to eller flere medlemsstater, er dette Finansielle institut underlagt de forpligtelser til indberetning og passende omhu, der er gældende i den medlemsstat, hvori det fører den eller de Finansielle konti.

4.   Ført konto

Generelt anses en konto for at føres af et Finansielt institut på følgende måde:

5.   Truster, der er Passive NFE'er

En Enhed som f.eks. et interessentskab, et anpartsselskab eller lignende juridisk ordning, der ikke har noget skattemæssig hjemsted i henhold til afdeling VIII, afsnit D, punkt 3, i bilag I, betragtes som hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor stedet for dens faktiske ledelse er beliggende. I den forbindelse anses en juridisk person eller en juridisk ordning for »lignende« i forhold til et interessentskab og et anpartsselskab, hvis den ikke betragtes som en skattepligtig Enhed i en medlemsstat i henhold til den pågældende medlemsstats skattelovgivning. For at undgå dobbelt indberetning (i lyset af det brede anvendelsesområde for begrebet »Kontrollerende personer« for så vidt angår truster) må en trust, der er en Passiv NFE, ikke anses for at være en lignende juridisk ordning.

6.   Adresse på Enhedens hovedkontor

Et af kravene, der er beskrevet i afdeling VIII, afsnit E, punkt 6, litra c), i bilag I er, at for så vidt angår en Enhed indeholder officielle dokumenter enten adressen på Enhedens hovedkontor i den medlemsstat eller anden jurisdiktion, hvori Enheden hævder at være hjemmehørende, eller i den medlemsstat eller anden jurisdiktion, hvori Enheden blev registreret eller oprettet. Adressen på Enhedens hovedkontor er normalt det sted, hvor den faktiske ledelse er beliggende. Adressen på et Finansielt institut, hvor Enheden fører en konto, en postboks eller en adresse, der udelukkende anvendes til postforsendelse, er ikke adressen på Enhedens hovedkontor, medmindre en sådan adresse er den eneste adresse, der anvendes af Enheden og fremstår som Enhedens registrerede adresse i Enhedens oprettelsesdokumenter. Endvidere er en adresse, der er opgivet med instrukser om at opbevare al post til den pågældende adresse, ikke adressen på Enhedens hovedkontor.

▼M3

BILAG III

INDBERETNINGSREGLER FOR MULTINATIONALE KONCERNER

AFDELING I

DEFINITIONER

AFDELING II

GENERELLE INDBERETNINGSKRAV

AFDELING III

LAND FOR LAND-RAPPORTERING

Α.   Model for land for land-rapportering

Tabel 3   Yderligere oplysninger

Navn på den Multinationale Koncern:

Regnskabsår:

Anfør kort eventuelle yderligere oplysninger eller uddybninger, der måtte være nødvendige, eller som kan lette forståelsen af de obligatoriske oplysninger i land for land-rapporten

B.   Generel vejledning til udarbejdelse af land for land-rapporten

1.   Formål

Disse tabeller anvendes ved indberetningen af en Multinational Koncerns fordeling af indkomst, skatter og forretningsaktiviteter pr. skattejurisdiktion.

2.   Behandling af filialer og faste driftssteder

Oplysningerne vedrørende det faste driftssted indberettes med henvisning til den skattejurisdiktion, som driftsstedet er beliggende i, og ikke med henvisning til den skattejurisdiktion, som den forretningsenhed, det faste driftssted er en del af, er hjemmehørende i. Oplysningerne vedrørende skattejurisdiktionen for den forretningsenhed, som det faste driftssted er en del af, må ikke indeholde finansielle data vedrørende det faste driftssted.

3.   Periode omfattet af tabellen

Tabellen dækker den rapporterende enheds Regnskabsår. For Koncernenheder vælger den rapporterende enhed, idet den er konsekvent i sit valg, at indberette:

4.   Datakilde

Ved udfyldelse af tabellen anvender den rapporterende enhed konsekvent de samme datakilder fra det ene år til det andet. Den rapporterende enhed kan vælge at anvende data fra de konsoliderede regnskaber, fra de enkelte enheders lovpligtige regnskaber, tilsynsrapporter eller interne ledelsesrapporter. Det er ikke nødvendigt at afstemme oplysningerne om omsætning, overskud og beskatning i tabellen til de Konsoliderede Regnskaber. Hvis de enkelte enheders lovpligtige regnskaber anvendes til rapporteringen, omregnes alle beløb til den rapporterende enheds fastsatte funktionelle valuta ved anvendelse af den gennemsnitlige valutakurs for det år, der er angivet i feltet yderligere oplysninger i tabellen. Det er dog ikke nødvendigt at foretage justeringer for forskelle i regnskabsprincipper i de forskellige skattejurisdiktioner.

Den rapporterende enhed beskriver kort i feltet yderligere oplysninger de datakilder, der er anvendt ved udarbejdelsen af rapporter. Hvis der ændres datakilde fra et år til et andet, redegør den rapporterende enhed for årsagerne til denne ændring og konsekvenserne heraf i feltet yderligere oplysninger.

C.   Specifik vejledning til udarbejdelse af land for land-rapporten

1.   Oversigt over fordeling af indkomst, skatter og forretningsaktiviteter pr. skattejurisdiktion (tabel 1)

1.1.   Skattejurisdiktion

I første kolonne i tabellen opstiller den rapporterende enhed alle de skattejurisdiktioner, som den Multinationale Koncerns Koncernenheder er skattemæssigt hjemmehørende i. En skattejurisdiktion er defineret som en statslig såvel som en ikkestatslig jurisdiktion med skatteautonomi. Der indsættes separate kolonner for alle de Koncernenheder i den Multinationale Koncern, der efter den rapporterende enheds opfattelse ikke er skattemæssigt hjemmehørende i nogen skattejurisdiktion. Hvis en Koncernenhed er hjemmehørende i mere end én skattejurisdiktion, anvendes de almindelige principper for bestemmelse af den gældende beskatningsoverenskomst til at fastslå, hvilken skattejurisdiktion enheden er hjemmehørende i. Hvis der ikke findes en gældende skatteoverenskomst, indberettes Koncernenheden i den skattejurisdiktion, hvor stedet for dens faktiske ledelse er beliggende. Stedet, hvor den faktiske ledelse er beliggende, bestemmes ud fra internationalt vedtagne standarder.

1.2.   Omsætning

I de tre kolonner under overskriften »Indtægter« indberetter den rapporterende enhed følgende oplysninger:

Omsætningen omfatter indtægter fra salg af varer og ejendomme, tjenester, royalties, renter, præmier og alle andre beløb. Omsætningen omfatter ikke betalinger fra andre Koncernenheder, der betragtes som udlodninger i betalerens skattejurisdiktion.

1.3.   Overskud (underskud) før selskabsskat

I femte kolonne indberetter den rapporterende enhed det samlede overskud (underskud) før selskabsskat for alle de Koncernenheder, der er skattemæssigt hjemmehørende i den relevante skattejurisdiktion. Overskud (underskud) før selskabsskat omfatter alle ekstraordinære indtægter og udgifter.

1.4.   Indbetalt selskabsskat (kontantbeløb)

I sjette kolonne indberetter den rapporterende enhed det samlede beløb, der er indbetalt i selskabsskat i det relevante Regnskabsår af alle de Koncernenheder, der er skattemæssigt hjemmehørende i den relevante skattejurisdiktion. Den indbetalte skat omfatter de skattebeløb, som Koncernenheden har indbetalt til den skattejurisdiktion, hvor den er hjemmehørende, samt til alle andre skattejurisdiktioner. Indbetalte skatter omfatter kildeskat indbetalt af andre enheder (både tilknyttede og uafhængige virksomheder) i forbindelse med betalinger til Koncernenheden. Dvs. at hvis virksomhed A, som er hjemmehørende i skattejurisdiktion A, har renteindtægter i skattejurisdiktion B, skal den indbetalte kildeskat i skattejurisdiktion B indberettes af virksomhed A.

1.5.   Beregnet selskabsskat (indeværende år)

I syvende kolonne indberetter den rapporterende enhed den samlede beregnede selskabsskat af det skattepligtige overskud eller underskud i rapporteringsåret for alle de Koncernenheder, der er skattemæssigt hjemmehørende i den relevante skattejurisdiktion. Den aktuelle skatteomkostning afspejler alene aktiviteter i det indeværende år og omfatter ikke udskudte skatter eller hensættelser til usikre skatteforpligtelser.

1.6.   Vedtaget kapital

I ottende kolonne indberetter den rapporterende enhed den samlede vedtagne kapital for alle de Koncernenheder, der er skattemæssigt hjemmehørende i den relevante skattejurisdiktion. For så vidt angår faste driftssteder, skal den vedtagne kapital indberettes af den juridiske enhed, som det indgår i, medmindre der i reguleringsøjemed findes et fast kapitalkrav i skattejurisdiktionen.

1.7.   Akkumuleret fortjeneste

I niende kolonne indberetter den Rapporterende Enhed den samlede akkumulerede fortjeneste pr. udgangen af året for alle de Koncernenheder, der er skattemæssigt hjemmehørende i den relevante skattejurisdiktion. For så vidt angår faste driftssteder, indberettes den akkumulerede fortjeneste af den juridiske enhed, som det indgår i.

1.8.   Antal ansatte

I tiende kolonne indberetter den rapporterende enhed det samlede antal ansatte i fuldtidsækvivalenter for alle de Koncernenheder, der er skattemæssigt hjemmehørende i den relevante skattejurisdiktion. Antallet af ansatte kan enten indberettes på baggrund af antallet ved årets udgang, gennemsnittet af ansatte i løbet af året, eller enhver anden metode, der anvendes konsekvent år for år for alle skattejurisdiktioner. I den forbindelse kan uafhængige underleverandører, som deltager i Koncernenhedens ordinære driftsaktiviteter, indberettes som ansatte. Der kan foretages rimelige afrundinger af eller skøn over antallet af ansatte, forudsat at dette ikke medfører væsentlige forvridninger i den relative fordeling af ansatte i de forskellige skattejurisdiktioner. Der skal anvendes en konsekvent metode fra år til år og for alle enheder.

1.9.   Andre materielle aktiver end likvide midler

I ellevte kolonne indberetter den rapporterende enhed den samlede bogførte værdi af de materielle aktiver for alle de Koncernenheder, der er skattemæssigt hjemmehørende i den relevante skattejurisdiktion. For så vidt angår faste driftssteder, indberettes aktiverne for den skattejurisdiktion, som det faste driftssted er beliggende i. Materielle aktiver omfatter ikke kontanter eller andre likvide midler, immaterielle aktiver eller finansielle aktiver.

2.   Liste over alle de Koncernenheder i den Multinationale Koncern, som indgår i aggregeringen pr. skattejurisdiktion (tabel 2)

2.1.   Koncernenheder hjemmehørende i skattejurisdiktionen

For hver enkelt skattejurisdiktion opstiller den rapporterende enhed alle de Koncernenheder i den Multinationale Koncern, som er skattemæssigt hjemmehørende i den relevante skattejurisdiktion, med angivelse af navnet på hver juridisk enhed. Som nævnt i punkt 2 i den generelle vejledning skal faste driftssteder dog opstilles med henvisning til den skattejurisdiktion, hvor de er beliggende. Der tilføjes en bemærkning med navnet på den juridiske enhed, som det faste driftssted er en del af.

2.2.   Den skattejurisdiktion, hvor enheden er organiseret eller indregistreret, hvis den er forskellig fra den skattejurisdiktion, hvor den er hjemmehørende

Den rapporterende enhed indberetter navnet på den skattejurisdiktion, efter hvis love Koncernenheden i den Multinationale Koncern er organiseret eller indregistreret, hvis den er forskellig fra den skattejurisdiktion, hvor enheden er hjemmehørende.

2.3.   Vigtigste forretningsaktivitet(er)

Den rapporterende enhed angiver arten af Koncernenhedens vigtigste forretningsaktivitet(er) i den relevante skattejurisdiktion ved at afkrydse et eller flere felter.

▼M5

BILAG IV

KENDETEGN

Del I.   Kriteriet om det primære formål

Der må kun tages hensyn til de generelle kendetegn i kategori A og de særlige kendetegn i kategori B og i kategori C, stk. 1, litra b), nr. i), samt litra c) og d), hvis »kriteriet om det primære formål« er opfyldt.

Dette kriterium er opfyldt, hvis det kan fastslås, at det primære formål eller et af de vigtigste formål, som under hensyntagen til alle relevante forhold og omstændigheder en person med rimelighed kan forvente at opnå ved en ordning, består i at opnå en skattefordel.

I forbindelse med kendetegnet i kategori C, stk. 1, kan opfyldelsen af betingelserne i kategori C, stk. 1, litra b), nr. i), samt litra c) eller d), ikke i sig selv være en grund til at konkludere, at en ordning opfylder kriteriet om det primære formål.

Del II.   Kategorier af kendetegn

A.   Generelle kendetegn, som kan være relevante ved kontrollen af, om kriteriet om det primære formål er opfyldt

B.   Særlige kendetegn i forbindelse med kontrollen af, om kriteriet om det primære formål er opfyldt

C.   Særlige kendetegn i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner

D.   Særlige kendetegn vedrørende aftaler om automatisk udveksling af oplysninger og reelt ejerskab

E.   Særlige kendetegn vedrørende interne afregningspriser

( 1 ) Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger (EUT L 157 af 26.6.2003, s. 38).

( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).

( 3 ) EUT L 84 af 31.3.2010, s. 1.

( 4 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).

( 5 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).