Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

1. Ved denne forordning fastsættes de vilkår, hvorunder de kompetente myndigheder, der i medlemsstaterne er ansvarlige for anvendelsen af momslovgivningen, skal samarbejde med de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater og med Kommissionen for at sikre overholdelsen af denne lovgivning.

Med henblik herpå fastsættes der regler og procedurer, som giver medlemsstaternes kompetente myndigheder mulighed for at samarbejde og udveksle alle nødvendige oplysninger indbyrdes med henblik på at foretage en korrekt momsansættelse, kontrollere, at momsen anvendes korrekt, navnlig i forbindelse med transaktioner inden for Fællesskabet, og bekæmpe momssvig. Der fastsættes især regler og procedurer, som giver medlemsstaterne mulighed for at indsamle og udveksle de nævnte oplysninger elektronisk.

2. Denne forordning fastlægger betingelserne for, hvordan de i stk. 1 omhandlede myndigheder skal bistå ved beskyttelsen af momsindtægterne i samtlige medlemsstater.

3. Denne forordning berører ikke anvendelsen i medlemsstaterne af reglerne for gensidig retshjælp i straffesager.

4. I denne forordning fastsættes der også regler og procedurer for den elektroniske udveksling af oplysninger om moms i forbindelse med elektronisk leverede tjenesteydelser i overensstemmelse med særordningerne i afsnit XII, kapitel 6, i direktiv 2006/112/EF og også for eventuel efterfølgende informationsudveksling samt for så vidt angår tjenesteydelser, der er omfattet af disse særordninger, for pengeoverførsel mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder.

2. Fra den 1. januar 2015 finder definitionerne i artikel 358, 358a og 369a i direktiv 2006/112/EF også anvendelse med henblik på denne forordning.

De kompetente myndigheder er de myndigheder, i hvis navn denne forordning anvendes, hvad enten det sker direkte eller efter bemyndigelse.

Hver medlemsstat giver senest den 1. december 2010 Kommissionen meddelelse om, hvem der er dens kompetente myndighed med henblik på denne forordning, og giver efterfølgende straks Kommissionen meddelelse om eventuelle ændringer heraf.

Kroatien giver senest den 1. juli 2013 Kommissionen meddelelse om, hvem der er dens kompetente myndighed med henblik på denne forordning og om efterfølgende ændringer, jf. stk. 2.

Kommissionen stiller en oversigt over alle medlemsstaternes kompetente myndigheder til rådighed for de øvrige medlemsstater og offentliggør disse oplysninger i Den Europæiske Unions Tidende.

1. Hver medlemsstat udpeger et centralt forbindelseskontor som særlig ansvarligt, efter bemyndigelse, for kontakterne til de øvrige medlemsstater med henblik på det administrative samarbejde. Den underretter Kommissionen og de andre medlemsstater herom. Det centrale forbindelseskontor kan også udpeges som ansvarligt for kontakt til Kommissionen.

2. Den kompetente myndighed i hver medlemsstat kan udpege forbindelseskontorer. Det centrale forbindelseskontor er ansvarligt for at ajourføre listen over disse kontorer og gøre den tilgængelig for de centrale forbindelseskontorer i de andre berørte medlemsstater.

3. Den kompetente myndighed i hver medlemsstat kan desuden på de af denne fastsatte betingelser udpege kompetente embedsmænd, der direkte kan udveksle oplysninger på grundlag af denne forordning. Ved en sådan udpegelse kan den begrænse omfanget af de uddelegerede beføjelser. Det centrale forbindelseskontor er ansvarligt for at ajourføre listen over de pågældende embedsmænd og gøre den tilgængelig for de centrale forbindelseskontorer i de andre berørte medlemsstater.

4. De embedsmænd, der udveksler oplysninger i medfør af artikel 28, 29 og 30, anses under alle omstændigheder for at være kompetente til dette formål i overensstemmelse med de betingelser, de kompetente myndigheder fastlægger.

Når et forbindelseskontor eller en kompetent embedsmand sender eller modtager en anmodning om bistand eller svar på en sådan anmodning, underretter det/han det centrale forbindelseskontor i dets/sin medlemsstat på de af denne fastlagte betingelser.

Hvis et forbindelseskontor eller en kompetent embedsmand modtager en anmodning om bistand, der kræver foranstaltninger uden for dets/hans territoriale område eller ansvarsområde, sender det/han straks en sådan anmodning til det centrale forbindelseskontor i dets/sin medlemsstat og underretter den bistandssøgende myndighed herom. I dette tilfælde begynder perioden i artikel 10 dagen efter, at anmodningen om bistand er blevet fremsendt til det centrale forbindelseskontor.

1. På anmodning af den bistandssøgende myndighed meddeler den bistandssøgte myndighed de i artikel 1 omhandlede oplysninger, herunder også oplysninger vedrørende et eller flere konkrete tilfælde.

2. Med henblik på den i stk. 1 omhandlede meddelelse lader den bistandssøgte myndighed om nødvendigt foretage den nødvendige administrative undersøgelse for at indhente disse oplysninger.

4. Den i stk. 1 omhandlede anmodning kan indeholde en begrundet anmodning om en specifik administrativ undersøgelse. Den bistandssøgte myndighed gennemfører om nødvendigt den administrative undersøgelse i samråd med den bistandssøgende myndighed. Hvis den bistandssøgte myndighed finder, at det ikke er nødvendigt at foretage en administrativ undersøgelse, underretter den straks den bistandssøgende myndighed om grundene hertil.

Uanset første afsnit kan en undersøgelse vedrørende de beløb, der er angivet eller burde have været angivet af en afgiftspligtig person, som er etableret i den bistandssøgte myndigheds medlemsstat, i forbindelse med denne afgiftspligtige persons leveringer af varer eller tjenesteydelser, og som er afgiftspligtige i den bistandssøgende myndigheds medlemsstat, kun afvises af følgende grunde:

Når en administrativ undersøgelse som omhandlet i andet afsnit nægtes af den bistandssøgte myndighed af de grunde, der er omhandlet i litra a) eller b), skal den desuagtet give den bistandssøgende myndighed datoerne for og værdierne af alle relevante leverancer, som den afgiftspligtige person i de to seneste år har gennemført i den bistandssøgende myndigheds medlemsstat.

4a. Hvis de kompetente myndigheder i mindst to medlemsstater finder, at en administrativ undersøgelse af de beløb, der er omhandlet i stk. 4, andet afsnit, er nødvendig, og fremsætter en fælles begrundet anmodning indeholdende angivelser af eller beviser på risici for momsunddragelse eller momssvig, må den bistandssøgte myndighed ikke nægte at foretage denne undersøgelse, undtagen af de grunde, der er anført i artikel 54, stk. 1, litra b), og artikel 54, stk. 2, 3 eller 4. Hvis den bistandssøgte medlemsstat allerede er i besiddelse af de oplysninger, der er anmodet om, giver den disse oplysninger til de bistandssøgende medlemsstater. Hvis de bistandssøgende medlemsstater ikke er tilfredse med de modtagne oplysninger, underretter de den bistandssøgte medlemsstat om at gå videre med den administrative undersøgelse.

Hvis den bistandssøgte medlemsstat kræver det, deltager embedsmænd, der er bemyndiget af de bistandssøgende myndigheder, i den administrative undersøgelse. En sådan administrativ undersøgelse gennemføres i fællesskab og foretages under ledelse af og i henhold til lovgivningen i den bistandssøgte medlemsstat. De bistandssøgende myndigheders embedsmænd har adgang til de samme lokaliteter og dokumenter som den bistandssøgte myndigheds embedsmænd og kan, i den udstrækning det er tilladt for dennes embedsmænd i henhold til den bistandssøgte medlemsstats lovgivning, afhøre afgiftspligtige personer. Kontrolbeføjelserne for de bistandssøgende myndigheders embedsmænd udøves alene med det formål at gennemføre den administrative undersøgelse.

Hvis den bistandssøgte medlemsstat ikke har krævet embedsmænd fra de bistandssøgende medlemsstater, skal embedsmænd fra enhver af de bistandssøgende medlemsstater kunne være til stede under den administrative undersøgelse og udøve de beføjelser, der er fastsat i artikel 28, stk. 2, i det omfang betingelserne i henhold til den bistandssøgte medlemsstats nationale ret er opfyldt. Under alle omstændigheder skal embedsmænd fra disse bistandssøgende medlemsstater kunne være til stede med henblik på samråd.

Hvis deltagelse eller tilstedeværelse af embedsmænd fra de bistandssøgende medlemsstater er påkrævet, foretages den administrative undersøgelse kun, når en sådan deltagelse eller tilstedeværelse med henblik på den administrative undersøgelse er sikret.

5. For at fremskaffe de ønskede oplysninger eller at foretage den ønskede administrative undersøgelse forholder den bistandssøgte myndighed eller den administrative myndighed, som førstnævnte forelægger sagen for, sig på samme måde, som hvis den handlede på egne vegne eller efter anmodning fra en anden myndighed i sit hjemland.

Anmodninger om oplysninger og om administrative undersøgelser i henhold til artikel 7 indgives ved hjælp af en standardformular, som vedtages efter proceduren i artikel 58, stk. 2, undtagen i de i artikel 50 omhandlede tilfælde eller i undtagelsestilfælde, hvor anmodningen indeholder grundene til at den bistandssøgende myndighed finder, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende standardformularen.

1. På anmodning af den bistandssøgende myndighed meddeler den bistandssøgte myndighed denne alle de relevante oplysninger, den råder over eller fremskaffer, samt resultaterne af administrative undersøgelser i form af rapporter, attester og alle andre dokumenter eller bekræftede genparter eller uddrag af sådanne dokumenter.

2. Originaldokumenter fremsendes dog kun, for så vidt som de gældende bestemmelser i den medlemsstat, hvor den bistandssøgte myndighed er hjemmehørende, ikke er til hinder herfor.

Den bistandssøgte myndighed meddeler de i artikel 7 og 9 omhandlede oplysninger hurtigst muligt og senest tre måneder efter datoen for modtagelsen af anmodningen.

I tilfælde, hvor de pågældende oplysninger allerede er til den bistandssøgte myndigheds rådighed, nedsættes fristen til højst en måned.

For særlige kategorier af tilfælde kan den bistandssøgte og den bistandssøgende myndighed aftale andre frister end dem, der er fastsat i artikel 10.

Når den bistandssøgte myndighed ikke er i stand til at besvare anmodningen inden for den fastsatte frist, underretter den omgående skriftligt den bistandssøgende myndighed om årsagerne til, at fristen ikke kan overholdes, og om, hvornår den mener, den rimeligvis vil kunne besvare anmodningen.

1. Den kompetente myndighed i hver medlemsstat fremsender uden forudgående anmodning de i artikel 1 omhandlede oplysninger til den kompetente myndighed i enhver anden medlemsstat, som berøres heraf, i følgende situationer:

2. Udvekslingen af oplysninger uden forudgående anmodning sker enten automatisk i overensstemmelse med artikel 14 eller spontant i overensstemmelse med artikel 15.

3. Oplysningerne sendes via standardformularer, undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 50, eller i særlige tilfælde, når de respektive kompetente myndigheder anser andre sikre midler for mere hensigtsmæssige og er enige om at anvende dem.

Kommissionen vedtager standardformularerne ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 58, stk. 2.

En medlemsstat kan undlade at deltage i den automatiske udveksling af oplysninger for så vidt angår en eller flere kategorier, hvis indsamlingen af oplysninger til en sådan udveksling ville kræve, at momspligtige personer blev pålagt nye forpligtelser, eller ville pålægge medlemsstaten en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde.

Resultaterne af denne automatiske udveksling af oplysninger af de enkelte kategorier gennemgås en gang om året af det udvalg, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, for at sikre, at denne form for udveksling kun finder sted, hvis det er den mest effektive metode til udveksling af oplysninger.

2. Fra den 1. januar 2015 udveksler den kompetente myndighed i hver medlemsstat navnlig oplysninger automatisk for at sætte hver forbrugsmedlemsstat i stand til at fastslå, om de afgiftspligtige personer, der ikke er etableret på dens område, korrekt angiver og betaler skyldig moms i forbindelse med teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektronisk leverede tjenesteydelser, uanset om den afgiftspligtige person gør brug af særordningen i afsnit XII, kapitel 6, afdeling 3, i direktiv 2006/112/EF. Etableringsmedlemsstaten underretter forbrugsmedlemsstaten om eventuelle afvigelser, der konstateres.

Medlemsstaternes kompetente myndigheder meddeler spontant de andre medlemsstaters kompetente myndigheder de i artikel 13, stk. 1, omhandlede oplysninger, som ikke er blevet meddelt dem som led i den automatiske udveksling, der er omhandlet i artikel 14, som de har kendskab til, og som de anser for at kunne være nyttige for disse kompetente myndigheder.

Når en kompetent myndighed giver oplysninger i henhold til artikel 7 eller 15, kan den anmode den kompetente myndighed, der har modtaget oplysningerne, om at sende feedback derom. Hvis en sådan anmodning foretages, skal den kompetente myndighed, der modtager oplysningerne, med forbehold af de regler om fortrolighed med hensyn til skatteforhold og databeskyttelse, der gælder i dens medlemsstat, sende denne feedback til den kompetente myndighed, der har leveret oplysninger, så hurtigt som muligt, såfremt det ikke indebærer en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde for den. De praktiske ordninger fastsættes efter proceduren i artikel 58, stk. 2.

2. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de tekniske detaljer i forbindelse med den automatiserede undersøgelse af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a)-f). Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 58, stk. 2.

3. Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter dataelementerne i de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra f). Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 58, stk. 2.

For at de i artikel 17 omhandlede oplysninger kan anvendes i de procedurer, der er fastlagt ved denne forordning, skal de være tilgængelige i mindst fem år regnet fra udgangen af det første kalenderår, hvor der skal gives adgang til oplysningerne.

Medlemsstaterne skal sikre, at de oplysninger, der er tilgængelige i deres elektroniske system som omhandlet i artikel 17, er ajourførte, fuldstændige og nøjagtige.

Der fastlægges efter proceduren i artikel 58, stk. 2, i nævnte procedure kriterier for, hvilke ændringer der ikke er relevante, væsentlige eller nyttige, og som derfor ikke behøver at blive foretaget.

1. De i artikel 17 omhandlede oplysninger indlæses straks i det elektroniske system.

2. Uanset stk. 1 indlæses de i artikel 17, stk. 1, litra a), omhandlede oplysninger i nævnte elektroniske system senest en måned efter udløbet af den periode, oplysningerne vedrører.

3. Uanset stk. 1 og 2 skal de oplysninger, som rettes eller tilføjes i henhold til artikel 19, indlæses i det elektroniske system senest en måned efter den periode, hvor de er indsamlet.

1. Hver medlemsstat giver de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder automatisk adgang til de oplysninger, der er lagret i henhold til i artikel 17.

1a. Hver medlemsstat giver sine embedsmænd, som kontrollerer de krav, der er fastsat i artikel 143, stk. 2, i direktiv 2006/112/EF, adgang til de oplysninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 17, stk. 1, litra a)-c), for hvilke de andre medlemsstater giver automatiseret adgang.

2. Hvad angår de oplysninger, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra a), skal der mindst være adgang til følgende detaljerede oplysninger:

De i litra b), d) og e), omhandlede værdier skal angives i valutaen i den medlemsstat, der stiller oplysningerne til rådighed, og skal vedrøre de perioder for indgivelse af oversigterne, der er fastsat for den enkelte afgiftspligtige person, jf. artikel 263 i direktiv 2006/112/EF.

2a. Med hensyn til de oplysninger, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra f), skal følgende oplysninger være tilgængelige:

De værdier, der er omhandlet i første afsnit, litra c) og d), angives i valutaen i den medlemsstat, der stiller oplysningerne til rådighed, og skal vedrøre hver enkelt vare i den toldangivelse, der forelægges.

3. Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter de praktiske ordninger med hensyn til de betingelser, der er fastsat i stk. 2, litra e), og stk. 2a, litra d), for at gøre det muligt for den medlemsstat, der stiller oplysningerne til rådighed, at identificere den Eurofiscforbindelsesembedsmand, der har adgang til oplysningerne. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 58, stk. 2.

1. Hver medlemsstat giver de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder automatiseret adgang til følgende oplysninger i forbindelse med nationale registreringer af køretøjer:

2. Adgang til de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, gives på følgende betingelser:

3. Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter dataelementerne og de tekniske detaljer vedrørende den automatiserede undersøgelse af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, og de praktiske ordninger for så vidt angår de betingelser, der er fastsat i stk. 2, for at gøre det muligt for den medlemsstat, der stiller oplysningerne til rådighed, at identificere den Eurofiscforbindelsesembedsmand, der har adgang til oplysningerne. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 58, stk. 2.

1. For at garantere et rimeligt sikkerhedsniveau over for skattemyndighederne med hensyn til kvaliteten og pålideligheden af de oplysninger, der er tilgængelige via det elektroniske system, som omhandlet i artikel 17, vedtager medlemsstaterne de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at de oplysninger, der gives af afgiftspligtige personer og af ikkeafgiftspligtige juridiske personer med henblik på deres identificering til brug for momsregistrering i overensstemmelse med artikel 214 i direktiv 2006/112/EF, efter deres vurdering er fuldstændige og nøjagtige.

Medlemsstaterne gennemfører procedurer til kontrol af disse data, som følge af resultaterne af deres risikovurderinger. Kontrollen gennemføres i princippet forud for momsregistreringen, eller, hvis der kun er foretaget foreløbig kontrol forud for en sådan registrering, senest seks måneder efter en sådan registrering.

2. Medlemsstaterne underretter det i artikel 58 omhandlede udvalg om de foranstaltninger, der på nationalt plan er iværksat for at sikre kvaliteten og pålideligheden af oplysningerne i overensstemmelse med stk. 1.

Medlemsstaterne sikrer, at momsregistreringsnummeret omhandlet i artikel 214 i direktiv 2006/112/EF mindst i følgende situationer vises som ugyldigt i det i artikel 17 omhandlede elektroniske system:

Når medlemsstaternes kompetente myndigheder med henblik på artikel 17-21a udveksler oplysninger elektronisk, træffer de alle nødvendige foranstaltninger for at sikre overholdelse af artikel 55.

Medlemsstaterne er ansvarlige for enhver udvikling af deres systemer, der er nødvendig for at udveksle disse oplysninger ved hjælp af CCN/CSI-netværket eller ethvert andet lignende sikkert netværk, der anvendes til elektronisk at udveksle oplysninger som omhandlet i artikel 21a.

På anmodning af den bistandssøgende myndighed meddeler den bistandssøgte myndighed i overensstemmelse med retsregler, der gælder for meddelelse af tilsvarende akter i den medlemsstat, hvor den bistandssøgende myndighed er hjemmehørende, modtageren alle akter og afgørelser fra de kompetente myndigheder vedrørende anvendelsen af momslovgivningen i den medlemsstat, hvor den bistandssøgende myndighed er hjemmehørende.

Anmodningen om meddelelse skal indeholde en angivelse af formålet med den akt eller afgørelse, der skal meddeles, samt en angivelse af navn, adresse og andre oplysninger til identifikation af modtageren.

Den bistandssøgte myndighed underretter omgående den bistandssøgende myndighed om, hvordan anmodningen om meddelelse er blevet fulgt op, og navnlig om den dato, hvor afgørelsen eller retsakten er blevet meddelt modtageren.

TILSTEDEVÆRELSE I ADMINISTRATIVE KONTORER OG UNDER ADMINISTRATIVE UNDERSØGELSER SAMT ADMINISTRATIVE UNDERSØGELSER, DER FORETAGES I FÆLLESSKAB

1. Efter aftale mellem den bistandssøgende og den bistandssøgte myndighed og ifølge bestemmelser, som sidstnævnte har fastsat, kan embedsmænd der er bemyndiget af den bistandssøgende myndighed, med henblik på at udveksle de i artikel 1 omhandlede oplysninger være til stede i de kontorer eller ethvert andet sted, hvor de administrative myndigheder i den medlemsstat, hvor den bistandssøgte myndighed er hjemmehørende, udfører deres opgaver. Hvis de ønskede oplysninger er indeholdt i dokumentation, hvortil den bistandssøgte myndigheds embedsmænd har adgang, vil embedsmændene fra den bistandssøgende myndighed få udleveret genparter heraf.

2. Efter aftale mellem den bistandssøgende og den bistandssøgte myndighed og ifølge bestemmelser, som sidstnævnte har fastsat, kan embedsmænd, der er bemyndiget af den bistandssøgende myndighed, med henblik på at udveksle de i artikel 1 omhandlede oplysninger være til stede under de administrative undersøgelser, der udføres på den bistandssøgte medlemsstats område. Sådanne administrative undersøgelser ledes udelukkende af den bistandssøgte myndigheds embedsmænd. Den bistandssøgende myndigheds embedsmænd gør ikke brug af de kontrolbeføjelser, der er tillagt den bistandssøgte myndigheds embedsmænd. De kan imidlertid få adgang til de samme lokaler og dokumenter, som sidstnævnte har adgang til, ved den bistandssøgte myndigheds embedsmænds mellemkomst og udelukkende til brug i forbindelse med gennemførelsen af den administrative undersøgelse.

2a. Efter aftale mellem de bistandssøgende myndigheder og den bistandssøgte myndighed og i overensstemmelse med de ordninger, som sidstnævnte har fastlagt, kan embedsmænd med bemyndigelse fra de bistandssøgende myndigheder med henblik på at indsamle og udveksle de oplysninger, der er omhandlet i artikel 1, deltage i de administrative undersøgelser, der foretages på den bistandssøgte medlemsstats område. Sådanne administrative undersøgelser gennemføres i fællesskab af embedsmænd fra den bistandssøgende og den bistandssøgte myndighed og foretages under ledelse af og i henhold til den bistandssøgte medlemsstats lovgivning. De bistandssøgende myndigheders embedsmænd har adgang til de samme lokaliteter og dokumenter som den bistandssøgte myndigheds embedsmænd og kan, i den udstrækning det er tilladt i henhold til den bistandssøgte medlemsstats lovgivning for dennes embedsmænd, udspørge afgiftspligtige personer.

Hvis det er tilladt i henhold til den bistandssøgte medlemsstats lovgivning, udøver embedsmændene fra de bistandssøgende medlemsstater samme kontrolbeføjelser som dem, der er tillagt den bistandssøgte medlemsstats embedsmænd.

Kontrolbeføjelserne for de bistandssøgende myndigheders embedsmænd udøves alene med det formål at gennemføre den administrative undersøgelse.

Efter aftale mellem de bistandssøgende myndigheder og den bistandssøgte myndighed og i overensstemmelse med de ordninger, som den bistandssøgte myndighed har fastlagt, kan de deltagende myndigheder udarbejde en fælles undersøgelsesrapport.

3. Embedsmænd fra den bistandssøgende myndighed, som er til stede i en anden medlemsstat i medfør af stk. 1, 2 og 2a, skal til enhver tid kunne fremvise en skriftlig fuldmagt med angivelse af deres identitet og deres embede.

Medlemsstaterne kan gå med til at gennemføre samtidig kontrol, hver gang de mener, at en sådan kontrol er mere effektiv end kontrol udført af kun en enkelt medlemsstat.

1. En medlemsstat udpeger uafhængigt de afgiftspligtige personer, den har til hensigt at indstille til samtidig kontrol. Den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat underretter den kompetente myndighed i de andre berørte medlemsstater om de tilfælde, den foreslår med henblik på samtidig kontrol. Den begrunder sit valg, så vidt det er muligt, ved at fremlægge de oplysninger, der har ført til dette valg. Den angiver under alle omstændigheder, inden for hvilken periode kontrollen skal finde sted.

2. Medlemsstatens kompetente myndighed, der modtager forslaget om samtidig kontrol, bekræfter over for den anden medlemsstats myndighed, at den accepterer, eller giver et begrundet afslag på at foretage denne kontrol i princippet inden to uger efter modtagelsen af forslaget, men senest inden en måned.

3. Hver kompetent myndighed i de berørte medlemsstater udpeger en repræsentant, som har ansvaret for at lede og koordinere kontrollen.

1. De kompetente myndigheder i hver medlemsstat sikrer, at personer, der er involveret i leveringer af varer eller tjenesteydelser inden for Fællesskabet, og ikkeetablerede afgiftspligtige personer, der leverer teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektronisk leverede tjenesteydelser, navnlig dem, der er omhandlet i bilag II til direktiv 2006/112/EF, har mulighed for til brug for denne type aktiviteter elektronisk at få bekræftet gyldigheden af et momsregistreringsnummer for en bestemt person samt vedkommendes navn og adresse. Disse oplysninger skal svare til de data, der er omhandlet i artikel 17.

2. Hver medlemsstat bekræfter ad elektronisk vej navn og adresse på den person, som har fået tildelt momsnummeret, i overensstemmelse med dens nationale databeskyttelsesregler.

3. I den periode, der er fastlagt i artikel 357 i direktiv 2006/112/EF, finder denne artikels stk. 1 ikke anvendelse på ikkeetablerede afgiftspligtige personer, der leverer teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester.

1. Kommissionen offentliggør på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne på sit websted detaljerne i de bestemmelser, som hver medlemsstat har godkendt til gennemførelse af afsnit XI, kapitel 3, i direktiv 2006/112/EF.

2. De nærmere bestemmelser om og formatet for de oplysninger, der skal meddeles, vedtages efter proceduren i artikel 58, stk. 2.

1. Med henblik på at fremme og lette det multilaterale samarbejde om bekæmpelse af momssvig oprettes der ved dette kapitel et netværk for hurtig udveksling, behandling og analyse af målrettede oplysninger om grænseoverskridende svig mellem medlemsstaterne og til koordinering af eventuelle opfølgende foranstaltninger (»Eurofisc«).

1. Medlemsstaterne kan frit vælge, hvilke Eurofiscarbejdsområder de vil deltage i og kan også beslutte at indstille deres deltagelse deri.

2. Medlemsstater, der har valgt at deltage i et Eurofiscarbejdsområde, deltager aktivt i den multilaterale udveksling og fælles behandling og analyse af målrettede oplysninger om grænseoverskridende svig mellem alle de deltagende medlemsstater og i koordinering af eventuelle opfølgende foranstaltninger.

Kommissionen yder teknisk og logistisk støtte til Eurofisc. Kommissionen har ikke adgang til de i artikel 1 omhandlede oplysninger, som måtte blive udvekslet via Eurofisc, undtagen under de omstændigheder, der er omhandlet i artikel 55, stk. 2.

1. Hver enkelt medlemsstats kompetente myndighed udpeger mindst en Eurofiscforbindelsesembedsmand. Eurofiscforbindelsesembedsmændene er kompetente embedsmænd i henhold til artikel 2, stk. 1, litra c), og udfører de i artikel 33, stk. 2, omhandlede aktiviteter. De er kun underlagt deres nationale administrationer.

1a. Medlemsstaternes forbindelsesembedsmænd udpeger en Eurofiscformand blandt Eurofiscforbindelsesembedsmændene for et begrænset tidsrum.

2. Forbindelsesembedsmændene fra de medlemsstater, der deltager i et bestemt Eurofiscarbejdsområde (»deltagende Eurofiscforbindelsesembedsmænd«), udpeger en Eurofiscarbejdsområdekoordinator blandt de deltagende Eurofiscforbindelsesembedsmænd for et begrænset tidsrum.

3. Eurofiscarbejdsområdekoordinatorerne kan anmode om relevante oplysninger fra Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (»Europol«) og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (»OLAF«). Med henblik herpå og som aftalt af arbejdsområdedeltagerne kan de sende dem så mange oplysninger som nødvendigt for at modtage de ønskede oplysninger.

4. Eurofiscarbejdsområdekoordinatorerne stiller de oplysninger, der er modtaget fra Europol og OLAF, til rådighed for de øvrige deltagende Eurofiscforbindelsesembedsmænd; disse oplysninger udveksles elektronisk.

5. Eurofiscarbejdsområdekoordinatorerne sikrer også, at de oplysninger, der modtages fra Europol og OLAF, behandles og analyseres sammen med relevante målrettede oplysninger, der meddeles eller indsamles i medfør af denne forordning, som aftalt af arbejdsområdedeltagerne, og stiller resultaterne til rådighed for de deltagende Eurofiscforbindelsesembedsmænd.

Eurofiscformanden forelægger en årsrapport om aktiviteterne på samtlige arbejdsområder for det udvalg, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1.

Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter procedureforanstaltninger vedrørende Eurofisc. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 58, stk. 2.

BESTEMMELSER VEDRØRENDE SÆRORDNINGERNE I AFSNIT XII, KAPITEL 6, I DIREKTIV 2006/112/EF

Følgende bestemmelser finder anvendelse på særordningerne i afsnit XII, kapitel 6, i direktiv 2006/112/EF. Definitionerne i artikel 358 i nævnte direktiv finder også anvendelse med henblik på dette kapitel.

1. De oplysninger, som den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i Fællesskabet, sender til identifikationsmedlemsstaten, når hans afgiftspligtige virksomhed påbegyndes, jf. artikel 361 i direktiv 2006/112/EF, skal forelægges elektronisk. De tekniske detaljer, herunder en ensartet elektronisk meddelelse, fastsættes efter proceduren i artikel 58, stk. 2, i denne forordning.

2. Identifikationsmedlemsstaten fremsender disse oplysninger elektronisk til de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater senest ti dage efter udgangen af den måned, hvor oplysningerne blev modtaget fra den ikkeetablerede afgiftspligtige person. På samme måde skal de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater underrettes om det tildelte identifikationsnummer. De tekniske detaljer, herunder en ensartet elektronisk meddelelse, hvormed disse oplysninger skal fremsendes, fastsættes efter proceduren i artikel 58, stk. 2.

3. Identifikationsmedlemsstaten skal elektronisk omgående underrette de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater, hvis en ikkeetableret afgiftspligtig person udelukkes fra identifikationsregisteret.

1. Momsangivelsen med de nærmere enkeltheder i artikel 365 i direktiv 2006/112/EF indsendes elektronisk. De tekniske detaljer, herunder en ensartet elektronisk meddelelse, fastsættes efter proceduren i artikel 58, stk. 2, i denne forordning.

2. Identifikationsmedlemsstaten fremsender disse oplysninger elektronisk til den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat senest ti dage efter udgangen af den måned, hvor angivelsen blev modtaget. Medlemsstater, der har krævet, at afgiftsangivelsen udarbejdes i en anden national valuta end euro, omregner beløbene til euro under anvendelse af kursen på den sidste dag i indberetningsperioden. Omregningen skal ske til de valutakurser, som Den Europæiske Centralbank har offentliggjort for den pågældende dag, eller, hvis der ikke har været nogen offentliggørelse den dag, den næste offentliggørelsesdag. De tekniske detaljer for fremsendelse af disse oplysninger fastsættes efter proceduren i artikel 58, stk. 2.

3. Identifikationsmedlemsstaten fremsender elektronisk de oplysninger til forbrugsmedlemsstaten, der er nødvendige for at kunne knytte den enkelte indbetaling sammen med den relevante kvartalsafgiftsangivelse.

1. Identifikationsmedlemsstaten skal sikre, at det beløb, som den ikkeetablerede afgiftspligtige person har betalt, overføres til den bankkonto denomineret i euro, som den forbrugsmedlemsstat, som skal modtage betalingen, har udpeget hertil. Medlemsstater, der har krævet indbetaling i en anden national valuta end euro, omregner beløbene til euro under anvendelse af kursen på den sidste dag i indberetningsperioden. Omregningen skal ske til de valutakurser, som Den Europæiske Centralbank har offentliggjort for den pågældende dag, eller, hvis der ikke har været nogen offentliggørelse den dag, den næste offentliggørelsesdag. Overførslen skal finde sted senest ti dage efter udgangen af den måned, hvor betalingen blev modtaget.

2. Hvis den ikkeetablerede afgiftspligtige person ikke betaler hele det skyldige afgiftsbeløb, sikrer identifikationsmedlemsstaten, at betalingen overføres til forbrugsmedlemsstaten i forhold til den afgift, der skal betales i hver medlemsstat. Identifikationsmedlemsstaten underretter elektronisk de kompetente myndigheder i forbrugsmedlemsstaten herom.

Medlemsstaterne underretter elektronisk de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater om de bankkontonumre, som indbetalinger skal foretages til, jf. artikel 41.

Medlemsstaterne underretter omgående elektronisk de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater og Kommissionen om ændringer i standardafgiftssatsen.

Følgende bestemmelser finder anvendelse på særordningerne i afsnit XII, kapitel 6, i direktiv 2006/112/EF.

2. Identifikationsmedlemsstaten fremsender disse oplysninger elektronisk til de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater senest ti dage efter udgangen af den måned, hvor oplysningerne blev modtaget fra den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i Fællesskabet. Tilsvarende oplysninger med henblik på identifikation af den afgiftspligtige person, der anvender særordningen i artikel 369b i direktiv 2006/112/EF, skal sendes til de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater senest ti dage efter udgangen af den måned, hvor den afgiftspligtige person anmeldte, at hans afgiftspligtige virksomhed i henhold til særordningen blev påbegyndt. På samme måde skal de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater underrettes om det tildelte identifikationsnummer.

De tekniske detaljer, herunder en ensartet elektronisk meddelelse, hvormed disse oplysninger skal fremsendes, fastlægges efter proceduren i artikel 58, stk. 2, i denne forordning.

3. Identifikationsmedlemsstaten underretter omgående elektronisk de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater, hvis en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Fællesskabet eller i forbrugsmedlemsstaten, udelukkes fra særordningen.

1. Momsangivelsen med de nærmere enkeltheder i artikel 365 og 369g i direktiv 2006/112/EF indsendes elektronisk. De tekniske detaljer, herunder en ensartet elektronisk meddelelse, fastsættes efter proceduren i artikel 58, stk. 2, i denne forordning.

2. Identifikationsmedlemsstaten fremsender disse oplysninger elektronisk til den kompetente myndighed i den pågældende forbrugsmedlemsstat senest ti dage efter udgangen af den måned, hvor angivelsen blev modtaget. De i artikel 369g, stk. 2, i direktiv 2006/112/EF nævnte oplysninger skal også stiles til den kompetente myndighed i den pågældende etableringsmedlemsstat. Medlemsstater, der har krævet, at afgiftsangivelsen udarbejdes i en anden national valuta end euro, omregner beløbene til euro under anvendelse af kursen på den sidste dag i indberetningsperioden. Omregningen skal ske til de valutakurser, som Den Europæiske Centralbank har offentliggjort for den pågældende dag, eller, hvis der ikke har været nogen offentliggørelse den dag, den næste offentliggørelsesdag. De tekniske detaljer for fremsendelse af disse oplysninger fastsættes efter proceduren i artikel 58, stk. 2, i denne forordning.

3. For så vidt angår de betalinger, der skal overføres til forbrugsmedlemsstaten i overensstemmelse med særordningen i afsnit XII, kapitel 6, afdeling 3, i direktiv 2006/112/EF, beholder identifikationsmedlemsstaten følgende procentsatser af de beløb, der er nævnt i denne artikels stk. 1 og 2:

Medlemsstaterne underretter elektronisk de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater om de bankkontonumre, som indbetalinger skal foretages til, jf. artikel 46.

Medlemsstaterne underretter omgående elektronisk de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater og Kommissionen om ændringer i den afgiftssats, der gælder for levering af teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektronisk leverede tjenesteydelser.

UDVEKSLING OG OPBEVARING AF OPLYSNINGER I FORBINDELSE MED PROCEDUREN FOR TILBAGEBETALING AF MOMS TIL AFGIFTSPLIGTIGE PERSONER, DER IKKE ER ETABLERET I TILBAGEBETALINGSMEDLEMSSTATEN, MEN I EN ANDEN MEDLEMSSTAT

1. Når etableringsmedlemsstatens kompetente myndighed modtager en anmodning om tilbagebetaling af moms i henhold til artikel 5 i direktiv 2008/9/EF, og artikel 18 i nævnte direktiv ikke finder anvendelse, sender den inden for 15 kalenderdage efter modtagelsen heraf anmodningen elektronisk til de kompetente myndigheder i hver berørt tilbagebetalingsmedlemsstat og bekræfter således, at ansøgeren i henhold til artikel 2, nr. 5), i direktiv 2008/9/EF er momspligtig, og at det af denne person oplyste momsregistreringsnummer eller skatteregistreringsnummer er gyldigt i tilbagebetalingsperioden.

Hvis etableringsmedlemsstaten bliver opmærksom på, at en afgiftspligtig person, som anmoder om tilbagebetaling af moms efter artikel 5 i direktiv 2008/9/EF, har afgiftsforpligtelser i den pågældende etableringsmedlemsstat, kan den anmode om den afgiftspligtige persons samtykke til overførsel af momsrefusionen direkte til denne medlemsstat med henblik på opfyldelse af de udestående afgiftsforpligtelser. Hvis den afgiftspligtige person giver sit samtykke til en sådan overførsel, underretter etableringsmedlemsstaten tilbagebetalingsmedlemsstaten om det beløb, der er opnået samtykke til, og tilbagebetalingsmedlemsstaten overfører på vegne af den afgiftspligtige person dette beløb til etableringsmedlemsstaten. Etableringsmedlemsstaten underretter den afgiftspligtige person om, hvorvidt det overførte beløb enten fuldt ud eller delvis dækker de udestående afgiftsforpligtelser i overensstemmelse med sin nationale ret og administrative praksis. Overførslen af momsrefusionsbeløbet til etableringsmedlemsstaten berører dog ikke tilbagebetalingsmedlemsstatens ret til at inddrive de forpligtelser, som den afgiftspligtige person har i sidstnævnte medlemsstat.

Hvis afgiftsforpligtelserne i etableringsmedlemsstaten bestrides, kan overførslen af refusionsbeløbet anvendes af etableringsmedlemsstaten som en tilbageholdelsesforanstaltning med den afgiftspligtige persons samtykke, for så vidt en effektiv domstolsprøvelse er sikret i denne medlemsstat.

2. Tilbagebetalingsmedlemsstaternes kompetente myndigheder meddeler elektronisk de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater alle de oplysninger, de kræver i medfør af artikel 9, stk. 2, i direktiv 2008/9/EF. De tekniske detaljer, herunder en ensartet elektronisk meddelelse, hvormed disse oplysninger skal fremsendes, fastlægges efter proceduren i artikel 58, stk. 2, i denne forordning.

3. Tilbagebetalingsmedlemsstaternes kompetente myndigheder meddeler elektronisk de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder, om de ønsker at benytte sig af muligheden for i henhold til artikel 11 i direktiv 2008/9/EF at kræve, at ansøgeren forelægger en beskrivelse af sin erhvervsaktivitet ved hjælp af de harmoniserede koder.

De i første afsnit nævnte harmoniserede koder fastlægges efter proceduren i artikel 58, stk. 2, i denne forordning på grundlag af NACE-nomenklaturen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 ( 1 ).

FORBINDELSERNE MED KOMMISSIONEN OG UNIONENS ØVRIGE INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

1. Medlemsstaterne og Kommissionen undersøger og vurderer, hvordan den ordning vedrørende administrativt samarbejde, der er fastsat ved denne forordning, fungerer. Kommissionen samler medlemsstaternes erfaringer med henblik på at forbedre denne ordnings funktion.

2. Medlemsstaterne sender Kommissionen alle disponible oplysninger, der er af betydning for deres anvendelse af denne forordning.

2a. Medlemsstaterne kan meddele OLAF relevante oplysninger, således at det kan overveje passende tiltag i overensstemmelse med sit mandat. Hvis disse oplysninger blev modtaget fra en anden medlemsstat, kan denne medlemsstat gøre videregivelsen af oplysningerne betinget af sit forudgående samtykke.

3. Der opstilles en liste over statistiske oplysninger, der er af betydning for vurderingen af denne forordning, efter proceduren i artikel 58, stk. 2. Medlemsstaterne sender disse oplysninger til Kommissionen, i det omfang de er tilgængelige, og meddelelsen ikke vil medføre ubegrundede administrative byrder.

4. Med henblik på en evaluering af, om denne ordning for administrativt samarbejde er effektiv til bekæmpelse af svig og afgiftsunddragelse, kan medlemsstaterne meddele Kommissionen alle andre oplysninger som omhandlet i artikel 1.

5. Kommissionen meddeler de i stk. 2, 3 og 4 omhandlede oplysninger til de andre berørte medlemsstater.

6. Som supplement til hvad der kræves efter bestemmelserne i denne forordning meddeler Kommissionen, når det er nødvendigt, de enkelte medlemsstaters kompetente myndigheder alle oplysninger, der kan gøre det muligt for dem at bekæmpe momssvig, så snart den råder over disse oplysninger.

7. Kommissionen kan på anmodning fra en medlemsstat stille sin ekspertise, tekniske eller logistiske bistand eller enhver anden form for støtte til rådighed med henblik på at nå denne forordnings mål.

1. Når et tredjeland sender oplysninger til den kompetente myndighed i en medlemsstat, kan denne myndighed sende dem til de kompetente myndigheder i medlemsstater, som må formodes at være interesseret i disse oplysninger, og under alle omstændigheder til dem, der anmoder herom, i det omfang det er tilladt i henhold til bistandsordninger med det pågældende tredjeland.

2. De kompetente myndigheder kan under overholdelse af deres nationale bestemmelser om videregivelse af personoplysninger til tredjelande sende oplysninger, der er indhentet i overensstemmelse med denne forordning, til et tredjeland, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

1. Meddelelser, som foretages i henhold til denne forordning, sendes så vidt muligt elektronisk efter nærmere bestemmelser, der vedtages efter proceduren i artikel 58, stk. 2.

2. Hvor anmodningen ikke er indgivet fuldstændigt via det i stk. 1 nævnte elektroniske system, skal den bistandssøgte myndighed straks og under alle omstændigheder senest fem arbejdsdage efter modtagelsen bekræfte modtagelsen af anmodningen elektronisk.

Hvor en myndighed har modtaget en anmodning eller oplysninger, som den ikke er den tiltænkte modtager af, skal den straks og under alle omstændigheder senest fem arbejdsdage efter modtagelsen sende en meddelelse elektronisk til afsenderen.

Anmodninger om bistand, herunder anmodninger om meddelelse og bilag dertil, kan fremsættes på ethvert sprog, der aftales mellem den bistandssøgte og den bistandssøgende myndighed. Anmodningerne skal ledsages af en oversættelse til det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor den bistandssøgte myndighed er hjemmehørende i tilfælde, hvor den bistandssøgte myndighed begrunder sin anmodning om en sådan oversættelse.

Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at de bestående eller nye kommunikations- og informationssystemer, der er nødvendige for udvekslingen af de i denne forordning omhandlede oplysninger, fungerer. En aftale om serviceniveauet, der sikrer den tekniske kvalitet og kvantitet af de ydelser, som Kommissionen og medlemsstaterne skal levere med henblik på driften af disse kommunikations- og informationssystemer, vedtages efter proceduren i artikel 58, stk. 2. Kommissionen er ansvarlig for enhver udvikling af CCN/CSI-netværket, der er nødvendig for at sikre udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne. Medlemsstaterne er ansvarlige for enhver udvikling af deres systemer, der er nødvendig for at sikre, at disse oplysninger kan udveksles under anvendelse af CCN/CSI-netværket.

Medlemsstaterne afstår fra alle krav om godtgørelse af udgifter, der påløber i forbindelse med anvendelsen af denne forordning, undtagen eventuelt udgifter til eksperthonorar.

1. Den bistandssøgte myndighed i en medlemsstat skal give den bistandssøgende myndighed i en anden medlemsstat de oplysninger, der er nævnt i artikel 1, på betingelse af, at:

2. Ved denne forordning indføres der ingen forpligtelse til at foretage undersøgelser eller til at videregive oplysninger om et bestemt tilfælde, hvis lovgivningen eller den administrative praksis i den medlemsstat, som skulle levere oplysningerne, ikke tillader medlemsstaten at foretage sådanne undersøgelser eller at indsamle eller anvende sådanne oplysninger til den pågældende medlemsstats eget brug.

3. En bistandssøgt medlemsstats kompetente myndighed kan afslå at videregive oplysninger, når den bistandssøgende medlemsstat af retlige grunde ikke er i stand til at stille tilsvarende oplysninger til rådighed. Den bistandssøgte medlemsstat underretter Kommissionen om grunden til, at det er blevet afslået at videregive oplysningerne.

4. Videregivelse af oplysninger kan afslås i de tilfælde, hvor det vil føre til offentliggørelse af en erhvervsmæssig, industriel eller faglig hemmelighed, en fremstillingsmetode eller en oplysning, hvis offentliggørelse vil stride mod almene interesser.

5. Stk. 2, 3 og 4 kan under ingen omstændigheder fortolkes således, at de gør det muligt for en bistandssøgt myndighed i en medlemsstat at afslå at levere oplysninger om en afgiftspligtig person, der er momsregistreret i den bistandssøgende myndigheds medlemsstat, udelukkende fordi oplysningerne skal indhentes hos en bank, en anden finansieringsinstitution, en forvalter eller en person, der handler som repræsentant eller betroet person, eller fordi oplysningerne vedrører en persons ejerskabsinteresser.

6. Den bistandssøgte myndighed underretter den bistandssøgende myndighed om grunden til, at anmodningen om bistand ikke kan imødekommes.

7. Der kan fastsættes et mindstebeløb, som kan give anledning til en anmodning om bistand, efter proceduren i artikel 58, stk. 2.

1. Oplysninger, der under en eller anden form videregives eller indsamles i medfør af denne forordning, herunder enhver oplysning, som en embedsmand har haft adgang til under de omstændigheder, der er fastlagt i kapitel VII, VIII og X, samt de tilfælde, der er nævnt i stk. 2, er omfattet af tavshedspligt og nyder samme beskyttelse som den, der gælder for tilsvarende oplysninger i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, der modtager dem, og i henhold til de tilsvarende bestemmelser for Unionens instanser. Sådanne oplysninger må kun anvendes under de omstændigheder, der er fastlagt i denne forordning.

Sådanne oplysninger kan anvendes med henblik på fastsættelse af afgiftsgrundlaget, til opkrævning eller til administrativ kontrol af skatter og afgifter for at sikre afgiftsfastsættelse.

Oplysningerne kan også anvendes ved ansættelse af andre skatter, told og afgifter, der er omfattet af artikel 2 i Rådets direktiv 2008/55/EF af 26. maj 2008 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger ( 2 ).

Endvidere kan de anvendes i forbindelse med retslige procedurer, som kan medføre anvendelse af sanktioner, og som indledes på grund af overtrædelse af skattelovgivningen, med forbehold af generelle regler og lovbestemmelser om sagsøgtes og vidners rettigheder i sådanne procedurer.

2. Personer, der er behørigt godkendt af Kommissionens sikkerhedsgodkendelsesmyndighed, må kun have adgang til disse oplysninger, i det omfang det er nødvendigt for drift, vedligeholdelse og udvikling af de elektroniske systemer, som Kommissionen er vært for, og som anvendes af medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning.

3. Uanset stk. 1 skal de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der meddeler oplysningerne, tillade, at de benyttes til andre formål i den bistandssøgende medlemsstat, såfremt oplysningerne i henhold til den bistandssøgte medlemsstats lovgivning kunne benyttes til de samme formål i den bistandssøgte medlemsstat.

4. Når den bistandssøgende myndighed finder, at oplysninger, den har modtaget fra den bistandssøgte myndighed, kan være til nytte for en kompetent myndighed i en tredje medlemsstat, kan den videregive dem til denne. Den underretter på forhånd den bistandssøgte myndighed herom. Den bistandssøgte myndighed kan gøre videregivelsen af oplysninger til en tredjepart betinget af sit forudgående samtykke.

5. Enhver lagring, behandling eller udveksling af oplysninger i henhold til denne forordning er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 ( 3 ) og (EF) nr. 45/2001 ( 4 ). Medlemsstaterne skal dog med henblik på den korrekte anvendelse af nærværende forordning begrænse rækkevidden af de forpligtelser og rettigheder, der er fastsat i artikel 12–15, 17, 21 og 22 i forordning (EU) 2016/679. Sådanne begrænsninger må ikke gå videre, end hvad der er strengt nødvendigt for at beskytte de interesser, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 23, stk. 1, litra e), navnlig for at:

Behandling og lagring af oplysninger, der er omhandlet i denne forordning, må kun ske til de formål, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, og oplysningerne må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Behandling af personoplysninger på grundlag af denne forordning til andre formål, såsom kommercielle formål, er forbudt. Fristerne for lagring af disse oplysninger skal begrænses til, hvad der er nødvendigt for at opfylde disse formål. De frister for lagring af oplysninger, der er omhandlet i artikel 17, fastlægges i overensstemmelse med de forældelsesfrister, der er fastsat i den berørte medlemsstats lovgivning, men må ikke være længere end ti år.

Rapporter, attester og alle andre dokumenter eller bekræftede genparter eller uddrag af sådanne dokumenter, der er indhentet af repræsentanter for den bistandssøgte myndighed og videresendt til den bistandssøgende myndighed i tilfælde af bistand i henhold til denne forordning, kan påberåbes som bevismateriale af de kompetente instanser i den bistandssøgende medlemsstat på samme måde som tilsvarende dokumenter, der er fremsendt af en anden myndighed i den medlemsstat, hvor den bistandssøgende myndighed er hjemmehørende.

1. Med henblik på anvendelse af denne forordning tager medlemsstaterne de nødvendige skridt til at:

2. Kommissionen meddeler hurtigst muligt hver medlemsstat de oplysninger, den modtager og kan videregive.

1. Kommissionen bistås af det stående udvalg vedrørende administrativt samarbejde.

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 ( 5 ) anvendelse.

1. Senest den 1. november 2013 og derefter hvert femte år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af denne forordning.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af denne forordning.

1. Denne forordning berører ikke opfyldelsen af videregående forpligtelser med hensyn til gensidig bistand på grundlag af andre retsakter, herunder også eventuelle bilaterale og multilaterale aftaler.

2. Når medlemsstaterne aftaler bilaterale ordninger om spørgsmål, som omfattes af denne forordning, navnlig i henhold til artikel 11, og disse ordninger ikke berører individuelle tilfælde, underretter de straks Kommissionen herom. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater.

Forordning (EF) nr. 1798/2003 ophæves med virkning fra 1. januar 2012. Dog skal virkningerne af artikel 2, stk. 1, i nævnte forordning opretholdes indtil den dato, hvor Kommissionen offentliggør den oversigt over kompetente myndigheder, der er omhandlet i denne forordnings artikel 3.

Kapitel V, med undtagelse af artikel 27, stk. 4, finder fortsat anvendelse indtil den 31. december 2012.

Henvisninger til den ophævede forordning læses som henvisninger til nærværende forordning.

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Kapitel V, med undtagelse af artikel 22 og 23 finder anvendelse fra den 1. januar 2013,

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Den ophævede forordning med senere ændringer heraf

Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003	EUT L 264 af 15.10.2003, s. 1.
Rådets forordning (EF) nr. 885/2004	EUT L 168 af 1.5.2004, s. 1.
Rådets forordning (EF) nr. 1791/2006	EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1.
Rådets forordning (EF) nr. 143/2008	EUT L 44 af 20.2.2008, s. 1.
Rådets forordning (EF) nr. 37/2009	EUT L 14 af 20.1.2009, s. 1.

SAMMENLIGNINGSTABEL

Forordning (EF) nr. 1798/2003	Nærværende forordning
Artikel 1, stk. 1, første og andet afsnit	Artikel 1, stk. 1, første og andet afsnit
Artikel 1, stk. 1, tredje afsnit	—
Artikel 1, stk. 1, fjerde afsnit	Artikel 1, stk. 4
Artikel 1, stk. 2	Artikel 1, stk. 3
Artikel 2, stk. 1, nr. 1)	Artikel 3
Artikel 2, stk. 1, nr. 2)	Artikel 2, stk. 1, litra a)
Artikel 2, stk. 1, nr. 3)	Artikel 2, stk. 1, litra b)
Artikel 2, stk. 1, nr. 4)	Artikel 2, stk. 1, litra c)
Artikel 2, stk. 1, nr. 5)	Artikel 2, stk. 1, litra d)
Artikel 2, stk. 1, nr. 6)	Artikel 2, stk. 1, litra e)
Artikel 2, stk. 1, nr. 7)	Artikel 2, stk. 1, litra f)
Artikel 2, stk. 1, nr. 8)	Artikel 2, stk. 1, litra g)
Artikel 2, stk. 1, nr. 9)	Artikel 2, stk. 1, litra h)
Artikel 2, stk. 1, nr. 10)	Artikel 2, stk. 1, litra i)
Artikel 2, stk. 1, nr. 11)	Artikel 2, stk. 1, litra j)
Artikel 2, stk. 1, nr. 12)	Artikel 2, stk. 1, litra k)
Artikel 2, stk. 1, nr. 13)	Artikel 2, stk. 1, litra l)
Artikel 2, stk. 1, nr. 14)	—
Artikel 2, stk. 1, nr. 15)	Artikel 2, stk. 1, litra m)
Artikel 2, stk. 1, nr. 16)	Artikel 2, stk. 1, litra n)
Artikel 2, stk. 1, nr. 17)	—
Artikel 2, stk. 1, nr. 18)	Artikel 2, stk. 1, litra p)
Artikel 2, stk. 1, nr. 19)	Artikel 2, stk. 1, litra q)
Artikel 2, stk. 2	Artikel 2, stk. 2
Artikel 3, stk. 1	—
Artikel 3, stk. 2	Artikel 4, stk. 1
Artikel 3, stk. 3	Artikel 4, stk. 2
Artikel 3, stk. 4	Artikel 4, stk. 3
Artikel 3, stk. 5	Artikel 4, stk. 4
Artikel 3, stk. 6	Artikel 5
Artikel 3, stk. 7	Artikel 6
Artikel 4	—
Artikel 5, stk. 1	Artikel 7, stk. 1
Artikel 5, stk. 2	Artikel 7, stk. 2
Artikel 5, stk. 3	Indtil 31. december 2014: artikel 7, stk. 3 Fra 1. januar 2015: artikel 7, stk. 4
Artikel 5, stk. 4	Artikel 7, stk. 5
Artikel 6	Artikel 8
Artikel 7	Artikel 9
Artikel 8	Artikel 10
Artikel 9	Artikel 11
Artikel 10	Artikel 12
Artikel 11	Artikel 28
Artikel 12	Artikel 29
Artikel 13	Artikel 30
Artikel 14	Artikel 25
Artikel 15	Artikel 26
Artikel 16	Artikel 27
Artikel 17, stk. 1	Artikel 13, stk. 1
Artikel 17, stk. 2	Artikel 14, stk. 2
Artikel 18	Artikel 14, stk. 1, første afsnit
Artikel 19	—
Artikel 20	—
Artikel 21	Artikel 14, stk. 1, andet afsnit
Artikel 22, stk. 1, første afsnit	Artikel 17, stk. 1, litra a)
Artikel 22, stk. 1, andet afsnit	Artikel 18
Artikel 22, stk. 2	Artikel 19
Artikel 23, stk. 1	Artikel 21, stk. 2, litra a) og b)
Artikel 23, stk. 2	Artikel 21, stk. 2, andet afsnit
Artikel 24, stk. 1, nr. 1)	Artikel 21, stk. 2, litra c)
Artikel 24, stk. 1, nr. 2)	Artikel 21, stk. 2, litra d)
Artikel 24, stk. 2	Artikel 21, stk. 2, andet afsnit
Artikel 25, stk. 1	Artikel 20, stk. 1
Artikel 25, stk. 2	Artikel 20, stk. 2
Artikel 25, stk. 3	—
Artikel 26	Artikel 24, stk. 1
Artikel 27, stk. 1	Artikel 17, stk. 1, litra b)
Artikel 27, stk. 2	Artikel 17, stk. 1, litra b), og artikel 21, stk. 1
Artikel 27, stk. 3	Artikel 17, stk. 1, litra b), og artikel 21, stk. 1
Artikel 27, stk. 4	Artikel 31
Artikel 27, stk. 5	Artikel 24
Artikel 28	Indtil 31. december 2014: artikel 38 Fra 1. januar 2015: artikel 43
Artikel 29	Indtil 31. december 2014: artikel 39 Fra 1. januar 2015: artikel 44
Artikel 30	Indtil 31. december 2014: artikel 40 Fra 1. januar 2015: artikel 45
Artikel 31	Artikel 17, stk. 1, litra d)
Artikel 32	Indtil 31. december 2014: artikel 41 Fra 1. januar 2015: artikel 46
Artikel 33	Indtil 31. december 2014: artikel 42 Fra 1. januar 2015: artikel 47
Artikel 34	—
Artikel 34a	Artikel 48
Artikel 35	Artikel 49
Artikel 36	Artikel 50
Artikel 37	Artikel 51, stk. 1
Artikel 38	Artikel 52
Artikel 39	Artikel 53
Artikel 40	Artikel 54
Artikel 41	Artikel 55
Artikel 42	Artikel 56
Artikel 43	Artikel 57
Artikel 44	Artikel 58
Artikel 45	Artikel 59
Artikel 46	Artikel 60
Artikel 47	Artikel 61
Artikel 48	Artikel 62

( 3 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

( 4 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

( 5 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

		Tidende
		nr.	side	dato
►M1	RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 517/2013 af 13. maj 2013	L 158	1	10.6.2013
►M2	RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/1541 af 2. oktober 2018	L 259	1	16.10.2018
►M3	RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/1909 af 4. december 2018	L 311	1	7.12.2018