02010L0075 — DA — 04.08.2024 — 001.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

►M1   EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2010/75/EU

af 24. november 2010

om industrielle emissioner og emissioner fra husdyropdræt (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) ◄

(omarbejdning)

(EØS-relevant tekst)

(EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2024/1785  af 24. april 2024

  L 1785

1

15.7.2024


Berigtiget ved:

►C1

Berigtigelse, EUT L 158, 19.6.2012, s.  25 (2010/75/EU)

►C2

Berigtigelse, EUT L 029, 5.2.2015, s.  16 (2010/75/EU)

►C3

Berigtigelse, EUT L 011, 16.1.2016, s.  19 (2010/75/EU)

►C4

Berigtigelse, EUT L 202, 9.8.2018, s.  13 (2010/75/EU)

►C5

Berigtigelse, EUT L 227, 3.9.2019, s.  26 (2010/75/EU)




▼B

▼M1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2010/75/EU

af 24. november 2010

om industrielle emissioner og emissioner fra husdyropdræt (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening)

▼B

(omarbejdning)

(EØS-relevant tekst)



KAPITEL I

FÆLLES BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Dette direktiv fastsætter regler om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening fra industrielle aktiviteter.

▼M1

Det fastsætter også regler, der er udformet til at forebygge eller, hvis dette ikke er muligt, løbende at begrænse udledninger til luft, vand og jord, at forebygge, at der opstår affald, forbedre ressourceeffektiviteten og at fremme den cirkulære økonomi og dekarbonisering med henblik på generelt at opnå et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet.

▼B

Artikel 2

Anvendelsesområde

▼M1

1.  
Dette direktiv finder anvendelse på industrielle aktiviteter, der medfører forurening som omhandlet i kapitel II til VIa.

▼B

2.  
Dette direktiv finder ikke anvendelse på forskningsaktiviteter, udviklingsaktiviteter eller afprøvning af nye produkter og processer.

Artikel 3

Definitioner

I dette direktiv gælder følgende definitioner:

1) 

»stof«: grundstoffer og kemiske forbindelser, undtagen:

a) 

radioaktive stoffer som defineret i artikel 1 i Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling ( 1 )

b) 

genetisk modificerede mikroorganismer som defineret i artikel 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/41/EF af 6. maj 2009 om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer ( 2 )

c) 

genetisk modificerede organismer som defineret i artikel 2, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer ( 3 )

▼M1

2) 

»forurening«: direkte eller indirekte udledning som følge af menneskelige aktiviteter af stoffer, rystelser, varme, støj eller lugt i luft-, vand- eller jordbundsmiljøet, der kan skade menneskers sundhed, miljøets kvalitet eller materielle værdier, forringe naturfaciliteter eller forstyrre andre legitime anvendelser af miljøet

3) 

»anlæg«: en stationær teknisk enhed, inden for hvilken der gennemføres én eller flere af de aktiviteter, som er opført i bilag I, i bilag Ia eller i bilag VII, del 1, og enhver anden hermed direkte forbundet aktivitet, der gennemføres på det samme anlægsområde, er teknisk knyttet til de i de nævnte bilag opførte aktiviteter og kan påvirke emissioner og forurening

▼B

4) 

»emission«: direkte eller indirekte udledning til luft, vand eller jord af stoffer, rystelser, varme eller støj fra punktkilder eller diffuse kilder på anlægget

5) 

»emissionsgrænseværdi«: den emissionsmasse, udtrykt ved bestemte parametre, en bestemt koncentration og/eller et bestemt niveau, der ikke må overskrides i løbet af et eller flere givne tidsrum.

▼M1

5a) 

»grænseværdi for miljøpræstationer«: en præstationsværdi, der indgår i en godkendelse, udtrykt ved nærmere angivne forhold for så vidt angår visse specifikke parametre

▼B

6) 

»miljøkvalitetsnorm«: den række krav, som et bestemt miljø eller en særlig del heraf skal opfylde på et bestemt tidspunkt ifølge EU-lovgivningen

7) 

»godkendelse«: en skriftlig tilladelse til at drive et anlæg eller et fyringsanlæg, affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg eller en del heraf

8) 

»almindelige bindende forskrifter«: emissionsgrænseværdier eller andre vilkår, mindst på sektorniveau, og fastsat med henblik på direkte anvendelse til fastsættelse af godkendelsesvilkår.

9) 

»væsentlig ændring«: en ændring af et anlægs art eller funktionsmåde eller en udvidelse af et anlæg eller et fyringsanlæg, affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg, som kan få negativ og betydelig indvirkning på menneskers sundhed eller miljøet

▼M1

9a) 

»gennemgribende industriel omstilling«: industrielle driftslederes indførelse af ny teknik eller bedste tilgængelige teknik, der indebærer en større ændring af hele eller en del af et anlægs konstruktion eller teknologi eller udskiftning af et eksisterende anlæg med et nyt anlæg, som muliggør en ekstremt betydelig reduktion af drivhusgasemissionerne i overensstemmelse med målet om klimaneutralitet og optimerer de miljømæssige sidegevinster, i det mindste til de niveauer, der kan opnås ved hjælp af teknikker, der er udpeget i de gældende BAT-konklusioner, under hensyntagen til virkninger på tværs af medier

▼B

10) 

»bedste tilgængelige teknik«: det mest effektive og avancerede trin i udviklingen af aktiviteter og driftsmetoder, som er udtryk for en given tekniks praktiske egnethed som grundlag for emissionsgrænseværdier og andre godkendelsesvilkår med henblik på at forhindre eller, hvor dette ikke er muligt, begrænse emissionerne og indvirkningen på miljøet som helhed;

a) 

»teknik«: både den anvendte teknologi og den måde, hvorpå anlæg konstrueres, bygges, vedligeholdes, drives og nedlægges

▼M1

b) 

»tilgængelig teknik«: teknik udviklet i en målestok, der medfører, at den pågældende teknik kan anvendes i den relevante industrisektor på økonomisk og teknisk mulige vilkår, idet der tages hensyn til omkostninger og fordele, uanset om teknikken anvendes eller produceres i Unionen, når blot driftslederen kan disponere over teknikken på rimelige vilkår

c) 

»bedste«: den mest effektive teknik til at opnå et højt generelt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed, herunder menneskers sundhed og klimabeskyttelse

▼B

11) 

»BAT-referencedokument«: et dokument, der er resultatet af den udveksling af informationer, der er tilrettelagt i henhold til artikel 13, udarbejdet med henblik på definerede aktiviteter og med beskrivelse af navnlig den anvendte teknik, gældende emissions- og forbrugsniveauer, teknik under overvejelse med henblik på fastlæggelse af den bedste tilgængelige teknik samt BAT-konklusioner og ny teknik, idet der navnlig lægges vægt på de kriterier, der er anført i bilag III

▼M1

12) 

»BAT-konklusioner«: et dokument, der indeholder de dele af et BAT-referencedokument, der fastsætter konklusionerne vedrørende den bedste tilgængelige teknik og ny teknik, beskrivelsen af teknikkerne, informationer til vurdering af deres anvendelighed, de emissionsniveauer, der er forbundet med disse teknikker, de miljøpræstationsniveauer, der er forbundet med disse teknik, indholdet af et miljøledelsessystem, herunder benchmarks, den dertil knyttede overvågning, de dertil knyttede forbrugsniveauer og om nødvendigt relevante foranstaltninger til begrænsning af forureningsskader på anlægsområdet

▼M1

12a) 

»driftsregler«: de regler, som indgår i godkendelser eller almindelige bindende forskrifter for udførelsen af de aktiviteter, der er omhandlet i bilag Ia, og som fastsætter emissionsgrænseværdierne, grænseværdierne for miljøpræstationer, dertil knyttede overvågningskrav og, hvor det er relevant, spredningspraksis, praksis for forebyggelse og afhjælpning af forurening, ernæringsmæssig styring, fodertilberedning, opstaldning, håndtering af husdyrgødning, herunder indsamling, opbevaring, forarbejdning og spredning af husdyrgødning, samt opbevaring af døde dyr, og som er forenelige med anvendelsen af den bedste tilgængelige teknik

▼B

13) 

»emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik«: den række emissionsniveauer, der opnås under normale driftsvilkår ved anvendelse af en af de bedste tilgængelige teknikker eller en kombination af de bedste tilgængelige teknikker som beskrevet i BAT-konklusionerne, udtrykt som et gennemsnit over et givet tidsrum på nærmere angivne referencevilkår

▼M1

13a) 

»miljøpræstationsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik«: den række miljøpræstationsniveauer, der opnås under normale driftsvilkår ved anvendelse af en af de bedste tilgængelige teknikker eller en kombination af de bedste tilgængelige teknikker som beskrevet i BAT-konklusionerne

13aa) 

»miljøpræstationer«: præstationer med hensyn til forbrugsniveauer, ressourceeffektivitet for så vidt angår materialer, vand og energiressourcer, genbrug af materialer og vand samt affaldsproduktion

13b) 

»benchmarks«: den vejledende række miljøpræstationsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik, som skal anvendes som reference i miljøledelsessystemet.

▼M1

14) 

»ny teknik«: en ny teknik til en industriel aktivitet, der kan medføre enten et generelt højere niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet eller mindst samme niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet og større omkostningsbesparelser i forhold til de eksisterende bedste tilgængelige teknikker, hvis den udvikles forretningsmæssigt

▼B

15) 

»driftsleder«: en fysisk eller juridisk person, der helt eller delvis driver eller leder et anlæg eller et fyringsanlæg, affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg, eller som efter national lovgivning har fået overdraget den afgørende økonomiske dispositionsret over dets tekniske drift

16) 

»offentligheden«: en eller flere fysiske eller juridiske personer og i henhold til national lovgivning eller praksis disses foreninger, organisationer eller grupper

▼M1

17) 

»den berørte offentlighed«: den del af offentligheden, som er berørt af, kan blive berørt af eller har en interesse i beslutningsprocesser om udstedelse eller ajourføring af en godkendelse eller af vilkårene for en godkendelse; i forbindelse med denne definition anses ikkestatslige organisationer, der arbejder for at fremme beskyttelsen af menneskers sundhed eller miljøet, og som opfylder alle krav efter national ret, for at have en interesse

▼B

18) 

»farlige stoffer«: stoffer eller blandinger som defineret i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger ( 4 )

19) 

»basistilstandsrapport«: informationer om jordbundens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening med relevante farlige stoffer

20) 

»grundvand«: grundvand som defineret i artikel 2, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger ( 5 )

21) 

»jordbund«: det øverste lag af jordskorpen, som befinder sig mellem grundfjeldet og overfladen. Jordbunden består af mineralske partikler, organisk materiale, vand, luft og levende organismer

22) 

»miljøinspektion«: alle foranstaltninger, herunder inspektion på anlægsområdet, overvågning af emissioner og kontrol af interne rapporter og opfølgningsdokumenter, verificering af egenkontrol, kontrol af den benyttede teknik og af, om miljøforvaltningen af anlægget er tilstrækkelig, der iværksættes af eller på vegne af den kompetente myndighed ►C2  for at kontrollere og fremme anlæggenes overholdelse af godkendelsesvilkårene og, ◄ hvor det er nødvendigt, for at overvåge deres indvirkning på miljøet

▼M1

23) 

»fjerkræ«: fjerkræ som defineret i artikel 4, nr. 9), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 ( 6 )

▼M1

23a) 

»svin«: svin som defineret i artikel 2 i Rådets direktiv 2008/120/EF ( 7 )

23b) 

»storkreatur«: en standardmåleenhed, der gør det muligt at aggregere de forskellige kategorier af husdyr, således at de kan sammenlignes, og udregnes ved at anvende koefficienterne for de enkelte husdyrkategorier, der er opført i bilag Ia

▼B

24) 

»brændsel«: ethvert fast, flydende eller gasformigt brændbart stof

25) 

»fyringsanlæg«: en teknisk indretning, hvori brændsel oxyderes med henblik på anvendelse af den således frembragte varme

26) 

»skorsten«: en struktur med en eller flere røgkanaler, der udleder ►C5  spildgasser ◄ med henblik på udledning i luften

27) 

»driftstimer«: det tidsrum udtrykt i timer, hvor fyringsanlægget er helt eller delvis i drift og udleder emissioner i luften, bortset fra opstarts- og nedlukningsperioder

28) 

»afsvovlingssats«: forholdet i en given periode mellem den svovlmængde, der ikke afgives til luften i fyringsanlægget, og den svovlmængde, der er indeholdt i det faste brændsel, der tilføres fyringsanlægget, og som bruges i anlægget i samme periode

29) 

»indenlandsk fast brændsel«: et naturligt forekommende fast brændsel, hvormed der fyres i et fyringsanlæg specialkonstrueret til det pågældende brændsel, der udvindes lokalt

30) 

»bestemmende brændselstype«: den brændselstype, der af alle de brændselstyper, der anvendes på et blandet fyringsanlæg, der anvender destillations- og konversionsrester fra råolieraffinering til eget forbrug, alene eller sammen med andre brændselstyper, har den højeste emissionsgrænseværdi som fastsat i del 1 i bilag V eller, hvor der er tale om flere brændselstyper med samme emissionsgrænseværdi, den brændselstype, der afgiver den største termiske effekt

31) 

»biomasse«: ethvert af følgende produkter:

a) 

produkter bestående af vegetabilsk materiale fra landbrug eller skovbrug, der kan anvendes som brændsel for at udnytte energiindholdet

b) 

følgende affald:

i) 

vegetabilsk affald fra landbrug og skovbrug

ii) 

vegetabilsk affald fra levnedsmiddelindustrien, hvis forbrændingsvarmen udnyttes

iii) 

fiberholdigt vegetabilsk affald fra fremstilling af jomfrupulp og fremstilling af papir fra pulp, hvis det medforbrændes på produktionsstedet, og forbrændingsvarmen udnyttes

iv) 

korkaffald

v) 

træaffald undtagen træaffald, der kan indeholde halogenerede organiske forbindelser eller tungmetaller som følge af behandling med træbeskyttelsesmidler eller overfladebehandling herunder navnlig sådant træaffald fra bygge- og nedrivningsaffald

32) 

»blandet fyringsanlæg«: fyringsanlæg, hvor der kan fyres samtidig eller skiftevis med to eller flere brændselstyper

33) 

»gasturbine«: en roterende maskine, der omdanner termisk energi til mekanisk arbejde, og som hovedsagelig består af en kompressor, en termisk anordning, hvori brændslet oxyderes med henblik på at opvarme arbejdsvæsken, og en turbine

34) 

»gasmotor«: en forbrændingsmotor, der fungerer efter ottoprincippet, og som anvender elektrisk tænding eller, når der er tale om dual-fuel-motorer, kompressionstænding til forbrænding af brændstof

35) 

»dieselmotor«: en forbrændingsmotor, der fungerer efter dieselprincippet, og som anvender kompressionstænding til forbrænding af brændstof

36) 

»lille isoleret system«: et lille isoleret system som defineret i artikel 2, nr. 26, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet ( 8 )

37) 

»affald«: affald som defineret i artikel 3, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald ( 9 )

38) 

»farligt affald«: farligt affald som defineret i artikel 3, nr. 2, i direktiv 2008/98/EF

39) 

»blandet kommunalt affald«: husholdningsaffald samt handels-, industri- og institutionsaffald, som på grund af sin natur og sammensætning svarer til husholdningsaffald, bortset fra separat ved kilden indsamlede fraktioner, der er nævnt under pos. 20 01 i bilaget til Kommissionens beslutning 2000/532/EF ( 10 ), og andet affald, der er nævnt under pos. 20 02 i samme bilag

40) 

»affaldsforbrændingsanlæg«: enhver stationær eller mobil teknisk enhed og tilsvarende udstyr, der udelukkende anvendes til varmebehandling af affald med eller uden udnyttelse af forbrændingsvarmen ved forbrænding af affaldet ved oxidering såvel som ved andre varmebehandlingsprocesser såsom pyrolyse, forgasning eller nedsmeltning, hvis produkterne af denne behandling derefter forbrændes

41) 

»affaldsmedforbrændingsanlæg«: enhver stationær eller mobil teknisk enhed, hvis hovedformål er at producere energi eller fremstille materielle produkter, og som benytter affald som normalt brændsel eller tilskudsbrændsel, eller behandler affald termisk med henblik på bortskaffelse ved at forbrænde affaldet ved oxidering såvel som ved andre varmebehandlingsprocesser, såsom pyrolyse, forgasning eller nedsmeltning, hvis produkterne af denne behandling derefter forbrændes

42) 

»nominel kapacitet«: den samlede forbrændingskapacitet i de ovne, som et affaldsforbrændingsanlæg eller et affaldsmedforbrændingsanlæg består af, således som den er specificeret af konstruktøren og bekræftet af driftslederen, under hensyn til affaldets brændværdi, udtrykt ved den mængde affald, der forbrændes i timen

43) 

»dioxiner og furaner«: alle de polychlorerede dibenzo-p-dioxiner og dibenzofuraner, der er opført i bilag VI, del 2

44) 

»organisk forbindelse«: forbindelse, der mindst indeholder grundstoffet kulstof og et eller flere af stofferne brint, halogen, ilt, svovl, fosfor, silicium eller kvælstof, med undtagelse af carbonoxider og uorganiske carbonater og bicarbonater

45) 

»flygtig organisk forbindelse«: enhver organisk forbindelse og den fraktion af creosot, hvis damptryk ved 293,15 K er mindst 0,01 kPa, eller som har en tilsvarende flygtighed under de særlige anvendelsesforhold

46) 

»organisk opløsningsmiddel«: en flygtig organisk forbindelse, som anvendes til ethvert af følgende formål:

a) 

alene eller sammen med andre agenser og uden at undergå kemisk ændring til at opløse råmateriale, produkter eller affaldsmateriale

b) 

som rensemiddel til opløsning af urenheder

c) 

som opløsningsmiddel

d) 

som dispergerende middel

e) 

som middel til justering af viskositet

f) 

som middel til justering af overfladespænding

g) 

som blødgøringsmiddel

h) 

som konserveringsmiddel

47) 

»overfladebehandlingsmiddel«: overfladebehandlingsmiddel som defineret i artikel 2, nr. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF af 21. april 2004 om begrænsning af emissioner af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse malinger og lakker samt produkter til autoreparationslakering ( 11 ).

▼M1

48) 

»emissionsniveauer, der er forbundet med ny teknik«: den række emissionsniveauer, der opnås under normale driftsvilkår ved anvendelse af en ny teknik eller en kombination af nye teknikker som beskrevet i BAT-konklusionerne, udtrykt som et gennemsnit over et givet tidsrum på nærmere angivne referencevilkår

49) 

»miljøpræstationsniveauer, der er forbundet med ny teknik«: den række miljøpræstationsniveauer, der opnås under normale driftsvilkår ved anvendelse af en ny teknik eller en kombination af nye teknikker som beskrevet i BAT-konklusionerne

50) 

»sikring af overholdelse«: mekanismer til sikring af overholdelse af reglerne ved brug af tre interventionskategorier: fremme af overholdelse, overvågning af overholdelse samt opfølgning og håndhævelse.

▼B

Artikel 4

Pligt til at være i besiddelse af en godkendelse

1.  

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at intet anlæg eller fyringsanlæg, affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg drives uden godkendelse.

▼M1

Som undtagelse fra første afsnit kan medlemsstaterne fastsætte en procedure for registrering af anlæg, der kun er omfattet af kapitel V eller kapitel VIa.

▼B

Registreringsproceduren fastsættes i en bindende akt og omfatter i det mindste en underretning fra driftslederen til den kompetente myndighed om planen om at drive et anlæg.

2.  

Medlemsstaterne kan vælge at fastsætte, at en godkendelse omfatter to eller flere anlæg eller dele af anlæg beliggende på samme anlægsområde og drevet af samme driftsleder.

Hvis en godkendelse omfatter to eller flere anlæg, skal den indeholde vilkår til sikring af, at hvert enkelt anlæg opfylder kravene i dette direktiv.

3.  
Medlemsstaterne kan vælge at fastsætte, at en godkendelse omfatter flere dele af et anlæg, der drives af forskellige driftsledere. I sådanne tilfælde skal godkendelsen specificere hver enkelt driftsleders ansvar.

Artikel 5

Udstedelse af en godkendelse

1.  
Uden at det berører andre krav i medfør af national lovgivning eller EU-lovgivningen, godkender den kompetente myndighed anlægget, hvis det opfylder kravene i dette direktiv.
2.  
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til sikring af, at godkendelsesprocedurerne og -betingelserne koordineres fuldstændigt, hvis mere end én kompetent myndighed eller mere end én driftsleder er involveret, eller hvis der udstedes mere end én godkendelse, så der sikres en effektiv, integreret fremgangsmåde fra alle de myndigheders side, som er kompetente i forbindelse med denne procedure.
3.  
Ved nye anlæg eller væsentlige ændringer, hvor artikel 4 i direktiv 85/337/EØF finder anvendelse, skal alle relevante oplysninger eller konklusioner, der er fremkommet i forbindelse med anvendelsen af artikel 5, 6, 7 og 9 i nævnte direktiv, gennemgås og udnyttes som led i godkendelsesproceduren.

▼M1

4.  
Medlemsstaterne udvikler systemer til elektroniske godkendelser til anlæg og indfører elektroniske godkendelsesprocedurer senest den 31. december 2035.

Kommissionen tilrettelægger en udveksling af oplysninger med medlemsstaterne om elektroniske godkendelser og offentliggør retningslinjer for bedste praksis.

▼B

Artikel 6

Almindelige bindende forskrifter

Uden at det berører pligten til at være i besiddelse af en godkendelse, kan medlemsstaterne fastsætte krav til bestemte kategorier af anlæg, fyringsanlæg, affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg, i almindelige bindende forskrifter.

Hvis der vedtages almindelige bindende forskrifter, kan godkendelsen nøjes med at henvise til dem.

▼M1

Artikel 7

Hændelser og uheld

Med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF ( 12 ) træffer medlemsstaterne i tilfælde af hændelser eller uheld, der mærkbart berører menneskers sundhed eller miljøet, de nødvendige foranstaltninger for at sikre:

a) 

at driftslederen straks underretter den kompetente myndighed

b) 

at driftslederen straks træffer foranstaltninger til at begrænse konsekvenserne for menneskers sundhed eller miljøet og hindre eventuelle yderligere hændelser eller uheld, og

c) 

at den kompetente myndighed kræver, at driftslederen træffer alle relevante supplerende foranstaltninger, som den kompetente myndighed finder nødvendige for at begrænse konsekvenserne for menneskers sundhed eller miljøet og hindre eventuelle yderligere hændelser eller uheld.

I tilfælde af forurening, der påvirker drikkevandsressourcer, herunder grænseoverskridende ressourcer, eller påvirker spildevandsinfrastrukturen i tilfælde af indirekte udledning, underretter den kompetente myndighed de berørte drikkevands- og spildevandsdriftsledere om de foranstaltninger, der er truffet for at forebygge, at der sker skader, eller afhjælpe skader forårsaget af denne forurening på menneskers sundhed og miljøet.

I tilfælde af hændelser eller uheld, der mærkbart berører menneskers sundhed eller miljøet i en anden medlemsstat, sikrer den medlemsstat, på hvis område ulykken eller hændelsen er indtruffet, at den kompetente myndighed i den anden medlemsstat straks underrettes. Det grænseoverskridende og tværfaglige samarbejde mellem de berørte medlemsstater tager sigte på at begrænse indvirkningen på miljøet og menneskers sundhed og hindre eventuelle yderligere hændelser eller uheld.

Artikel 8

Manglende overholdelse

1.  
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at godkendelsesvilkårene overholdes.

De vedtager også foranstaltninger til sikring af overholdelse med henblik på at fremme, overvåge og håndhæve overholdelsen af de forpligtelser, der påhviler fysiske eller juridiske personer i henhold til dette direktiv.

2.  

I tilfælde af at godkendelsesvilkårene ikke overholdes, sikrer medlemsstaterne:

a) 

at driftslederen straks underretter den kompetente myndighed

b) 

at driftslederen straks træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at vilkårene hurtigst muligt atter overholdes

c) 

at den kompetente myndighed kræver, at driftslederen træffer alle relevante supplerende foranstaltninger, som den kompetente myndighed finder nødvendige for, at vilkårene atter overholdes.

3.  
Hvis den manglende overholdelse af godkendelsesvilkårene medfører umiddelbar fare for menneskers sundhed eller i betydeligt omfang umiddelbart truer med at påvirke miljøet negativt, indstilles driften af anlægget, fyringsanlægget, affaldsforbrændingsanlægget eller affaldsmedforbrændingsanlægget, eller den relevante del heraf straks, indtil vilkårene atter overholdes i overensstemmelse med stk. 2, litra b) og c).

Hvis en sådan manglende overholdelse af godkendelsesvilkårene truer menneskers sundhed eller miljøet i en anden medlemsstat, sikrer den medlemsstat, på hvis område den manglende overholdelse af godkendelsesvilkårene er indtruffet, at den anden medlemsstat underrettes.

4.  
I situationer, der ikke er omfattet af denne artikels stk. 3, hvor en vedvarende manglende overholdelse af godkendelsesvilkårene udgør en fare for menneskers sundhed eller i betydeligt omfang påvirker miljøet negativt, og hvis de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at vilkårene atter overholdes, der er udpeget i inspektionsrapporten som omhandlet i artikel 23, stk. 6, ikke er blevet gennemført, kan den kompetente myndighed indstille driften af anlægget, fyringsanlægget, affaldsforbrændingsanlægget, affaldsmedforbrændingsanlægget eller den relevante del heraf, indtil godkendelsesvilkårene atter overholdes.
5.  
Medlemsstaterne sikrer, at de suspensionsforanstaltninger, der er omhandlet i stk. 3 og 4, og som de kompetente myndigheder har vedtaget i relation til en driftsleder, der overtræder de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, håndhæves effektivt.
6.  
I tilfælde af manglende overholdelse, der påvirker drikkevandsressourcerne, herunder grænseoverskridende ressourcer, eller påvirker spildevandsinfrastrukturen i tilfælde af indirekte udledning, underretter den kompetente myndighed drikkevands- og spildevandsoperatørerne og alle relevante myndigheder med ansvar for overholdelse af den berørte miljølovgivning om overtrædelsen og de foranstaltninger, der er truffet for at forhindre skade på menneskers sundhed og miljøet eller afhjælpe den forvoldte skade.

▼B

Artikel 9

Drivhusgasemission

1.  
Er drivhusgasemissioner fra et anlæg anført i bilag I til direktiv 2003/87/EF i tilknytning til en aktivitet i det pågældende anlæg, skal godkendelsen ikke omfatte en emissionsgrænseværdi for direkte emissioner af denne gas, medmindre det er nødvendigt for at forhindre betydelig lokal forurening.

▼M1

2.  
For så vidt angår aktiviteter, der er opført i bilag I til direktiv 2003/87/EF, kan medlemsstaterne vælge ikke at stille de krav, der er fastlagt i artikel 14, stk. 1, litra aa), og artikel 15, stk. 4, i nærværende direktiv, vedrørende energieffektivitet for forbrændingsenheder eller andre enheder, som udleder kuldioxid på anlægsområdet.

▼B

3.  
Om nødvendigt ændrer de kompetente myndigheder godkendelsen i overensstemmelse hermed.
4.  
Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på anlæg, der midlertidigt er udelukket fra ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen i overensstemmelse med artikel 27 i direktiv 2003/87/EF.

KAPITEL II

BESTEMMELSER FOR AKTIVITETER, DER ER OPFØRT I BILAG I

Artikel 10

Anvendelsesområde

Dette kapitel finder anvendelse på de aktiviteter, der er anført i bilag I, og som i givet fald udføres i et omfang som angivet ved de kapacitetstærskler, der er anført i dette bilag.

Artikel 11

Generelle principper for driftslederens grundlæggende forpligtelser

Medlemsstaterne træffer de nødvendige bestemmelser, således at anlægget drives efter følgende principper:

a) 

alle relevante foranstaltninger træffes for at forebygge forurening

b) 

den bedste tilgængelige teknik anvendes

c) 

der forårsages ingen væsentlig forurening

d) 

affaldsproduktion forebygges i overensstemmelse med direktiv 2008/98/EF

e) 

produceres der affald, skal det i prioriteret rækkefølge og i overensstemmelse med direktiv 2008/98/EF forberedes til genbrug, genanvendes, nyttiggøres, ►C2  eller hvis dette er teknisk og økonomisk umuligt, bortskaffes på en sådan måde, at enhver miljøbelastning forebygges eller begrænses ◄

▼M1

f) 

energien udnyttes effektivt, og udnyttelsen og, hvor det er muligt, produktionen af vedvarende energi fremmes

▼M1

fa) 

materielle ressourcer og vand anvendes effektivt, herunder gennem genbrug

fb) 

der indføres et miljøledelsessystem som fastsat i artikel 14a

▼B

g) 

der træffes de nødvendige foranstaltninger for at forebygge uheld og begrænse følgerne af uheld

h) 

ved endeligt ophør af aktiviteterne træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå al risiko for forurening og bringe anlægsområdet tilbage til den konstaterede tilfredsstillende udgangstilstand, jf. artikel 22.

Artikel 12

Ansøgning om godkendelse

1.  

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at ansøgningerne indeholder en beskrivelse af:

a) 

anlægget og dets aktiviteter

▼M1

b) 

de råstoffer og hjælpematerialer, andre stoffer og den energi og det vand, der anvendes i eller produceres af anlægget

c) 

kilderne til emissioner fra anlægget, herunder lugt

▼B

d) 

anlægsområdets tilstand

e) 

en basistilstandsrapport, når en sådan skal foreligge, i overensstemmelse med artikel 22, stk. 2

▼M1

f) 

arten og mængden af de forventelige emissioner, herunder lugt, fra anlægget til de enkelte miljømedier samt en redegørelse for emissionernes signifikante miljøpåvirkninger

▼B

g) 

den valgte teknologi og andre teknikker, som kan forebygge eller, såfremt dette ikke er muligt, nedbringe emissionerne fra anlægget

h) 

foranstaltninger til forebyggelse, forberedelse til genbrug, genvinding og nyttiggørelse af affald, der produceres på anlægget

i) 

andre påtænkte foranstaltninger til opfyldelse af de generelle principper for driftslederens grundlæggende forpligtelser i medfør af artikel 11

j) 

påtænkte foranstaltninger til overvågning af emissionerne til miljøet

k) 

de væsentligste alternativer, som ansøgeren har undersøgt, til teknologi, teknik og foranstaltninger som forslået i ansøgningen, i form af et resumé.

Ansøgningen skal ligeledes indeholde en ikke-teknisk sammenfatning af de informationer, der er omhandlet i første afsnit.

2.  
Såfremt oplysninger meddelt i overensstemmelse med kravene i direktiv 85/337/EØF eller en sikkerhedsrapport indgivet i henhold til direktiv 96/82/EF eller andre informationer meddelt i medfør af andre retsforskrifter opfylder nogen af kravene i stk. 1, kan disse informationer indgå i eller vedlægges ansøgningen.

Artikel 13

BAT-referencedokumenter og udveksling af informationer

▼M1

1.  
For at udarbejde, revidere og om nødvendigt ajourføre BAT-referencedokumenterne tilrettelægger Kommissionen en udveksling af informationer mellem medlemsstaterne, de berørte industrier, ikkestatslige organisationer, der arbejder for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet, Det Europæiske Kemikalieagentur og Kommissionen. Denne udveksling af informationer skal tage sigte på at gennemføre en otteårig revideringscyklus af BAT-referencedokumenterne og prioritere de dokumenter, der har det største potentiale til at forbedre beskyttelsen af menneskers sundhed eller miljøet. Varigheden af den udveksling af oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, må ikke overstige fire år for hver enkelt BAT-referencedokument.

▼M1

1a.  
Kommissionen ændrer gennemførelsesafgørelse 2012/119/EU senest den 1. juli 2026.

▼B

2.  

Udvekslingen af informationer vedrører især:

a) 

anlæggenes og teknikkernes præstationer med hensyn til emissioner (eventuelt udtrykt som gennemsnit på kort og lang sigt, og de dertil knyttede referencevilkår), forbrug af råmaterialer, råmaterialernes art, vandforbrug, brug af energi og affaldsproduktion

b) 

den benyttede teknik, den dertil knyttede overvågning, virkninger på tværs af medierne, økonomisk og teknisk bæredygtighed og udviklingen heri

c) 

den bedste tilgængelige teknik og de nye teknikker, der er identificeret efter drøftelsen af de i litra a) og b) nævnte spørgsmål.

▼M1

Uden at det berører Unionens konkurrencelovgivning må oplysninger, der betragtes som fortrolige forretningsoplysninger eller kommercielt følsomme oplysninger, kun deles med Kommissionen og, efter at have undertegnet en fortrolighedsaftale og hemmeligholdelsesaftale, med tjenestemænd og andre offentligt ansatte, der repræsenterer medlemsstaterne eller EU-agenturerne. Oplysningerne anonymiseres på en sådan måde, at de ikke henviser til en bestemt driftsleder eller et bestemt anlæg, når de deles med de andre interessenter, der er involveret i den udveksling af oplysninger, der er omhandlet i stk. 1. Ikkeanonymiserede oplysninger må kun deles i tilfælde, hvor anonymisering af oplysningerne ikke ville muliggøre en effektiv udveksling af oplysninger om den bedste tilgængelige teknik i forbindelse med udarbejdelse, revidering og om nødvendigt ajourføring af BAT-referencedokumenter med repræsentanter for ikkestatslige organisationer, der arbejder for at fremme beskyttelsen af menneskers sundhed eller miljøet, og repræsentanter for sammenslutninger, der repræsenterer de relevante industrisektorer, alt efter hvad der er relevant, og hvor sådanne repræsentanter for organisationer og sammenslutninger har underskrevet en aftale om tavshedspligt og fortrolighed. Udvekslingen af informationer, der betragtes som fortrolige forretningsoplysninger eller kommercielt følsomme oplysninger, begrænses til, hvad der er teknisk strengt nødvendigt for at udarbejde, revidere og om nødvendigt ajourføre BAT-referencedokumenterne, og sådanne fortrolige forretningsoplysninger eller kommercielt følsomme oplysninger må ikke bruges til andre formål.

▼B

3.  

►M1  Kommissionen opretter og indkalder regelmæssigt til møde i et forum bestående af repræsentanter for medlemsstaterne, de berørte industrier og ikkestatslige organisationer, der arbejder for beskyttelse af menneskers sundhed eller miljøet. ◄

Kommissionen indhenter udtalelse fra forummet om de praktiske arrangementer for udvekslingen af informationer og især om:

a) 

forummets forretningsorden

b) 

arbejdsprogrammet for udvekslingen af informationer

c) 

vejledning om dataindsamlingen

▼M1

d) 

vejledning om udfærdigelsen af BAT-referencedokumenter og sikringen af deres kvalitet, herunder et passende indhold og format.

▼B

Den i andet afsnit, litra c) og d), omhandlede vejledning skal tage hensyn til forummets udtalelse og vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 75, stk. 2.

▼M1

3a.  
Kommissionen indhenter en udtalelse fra forummet om metoden til vurdering af overholdelsen af de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i godkendelsen med hensyn til emissioner til luft og vand, jf. artikel 15a.

▼B

4.  
Kommissionen indhenter og gør udtalelsen fra forummet om det foreslåede indhold af BAT-referencedokumenterne offentlig tilgængelig og tager hensyn til denne udtalelse i forbindelse med procedurerne i stk. 5.

▼M1

Udtalelsen fra det i første afsnit omhandlede forum forelægges senest seks måneder efter det endelige møde i den tekniske arbejdsgruppe, der er ansvarlig for BAT-referencedokumentet.

▼B

5.  
Afgørelser om konklusionerne om BAT vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 75, stk. 2.

▼M1

6.  
Efter vedtagelsen af en afgørelse i overensstemmelse med stk. 5 offentliggør Kommissionen uden unødig forsinkelse BAT-konklusionerne og BAT-referencedokumentet.

▼B

7.  
Indtil der er vedtaget en relevant afgørelse i overensstemmelse med stk. 5, gælder konklusionerne om bedste tilgængelige teknik fra BAT-referencedokumenter, der er vedtaget af Kommissionen før den i artikel 83 nævnte dato, som BAT-konklusioner i forbindelse med dette kapitel, undtagen artikel 15, stk. 3 og 4.

Artikel 14

Godkendelsesvilkår

1.  

►M1  Medlemsstaterne sørger for, at godkendelsen omfatter alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde de i artikel 11 og 18 omhandlede krav. Med henblik herpå sikrer medlemsstaterne, at godkendelser udstedes efter høring af alle relevante myndigheder med ansvar for overholdelse af Unionens miljølovgivning, herunder miljøkvalitetsnormer. ◄

Foranstaltningerne skal mindst omfatte følgende:

▼M1

a) 

emissionsgrænseværdier for de forurenende stoffer, der er opført i bilag II til forordning (EF) nr. 166/2006, samt for andre forurenende stoffer, som under hensyn til deres art, deres farlighed og deres potentielle evne til at overføre forurening fra et miljømedium til et andet vil kunne udledes fra det pågældende anlæg i betydelige mængder, under hensyntagen til variationen i vandgennemstrømningsdynamikken i recipientvandområder

▼M1

aa) 

grænseværdier for miljøpræstationer i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4

ab) 

passende krav til vurdering af behovet for at forebygge eller reducere emissioner af stoffer, der opfylder kriterierne i artikel 57 i forordning (EF) nr. 1907/2006, eller stoffer, der er omfattet af begrænsningerne i bilag XVII til nævnte forordning.

▼M1

b) 

passende krav til beskyttelse af jordbund, grundvand, overfladevand og afvandingsområder for så vidt angår indvindingssteder for drikkevand, jf. artikel 7 i direktiv (EU) 2020/2184, og foranstaltninger vedrørende overvågning og forvaltning af affald, der produceres på anlægget

▼M1

ba) 

passende krav til fastlæggelse af et miljøledelsessystems karakteristika i overensstemmelse med artikel 14a

bb) 

passende krav til overvågning af forbrug og genbrug af ressourcer såsom energi, vand og råmaterialer

▼B

c) 

passende krav til overvågning af emissionerne med angivelse af:

i) 

målemetode, målingernes hyppighed og evalueringsprocedure, samt

ii) 

når artikel 15, stk. 3, litra b), er anvendt, at resultaterne af emissionsovervågningen er tilgængelige for de samme perioder og med de samme referencevilkår som for de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik

d) 

pligt til regelmæssigt og mindst hvert år at forelægge den kompetente myndighed:

i) 

informationer på grundlag af resultaterne af emissionsovervågningen som anført i litra c) og andre påkrævede informationer, der sætter den kompetente myndighed i stand til at kontrollere, at godkendelsesvilkårene overholdes, samt

ii) 

når artikel 15, stk. 3, litra b), er anvendt, et resumé af resultaterne af emissionsovervågningen, der gør det muligt at sammenligne med de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik

▼M1

iii) 

informationer om fremskridt hen imod opfyldelse af de miljøpolitiske mål, der er omhandlet i artikel 14a

▼M1

e) 

passende krav til regelmæssig vedligeholdelse og overvågning af de foranstaltninger, der træffes for at forebygge emissioner til jordbund, overfladevand og grundvand, jf. litra b), og passende krav om periodisk overvågning af jordbund, overfladevand og grundvand med henblik på relevante farlige stoffer, der kan tænkes at forekomme på området, og med tanke på en mulig forurening af jordbund, overfladevand eller grundvand på anlægsområdet

▼B

f) 

foranstaltninger vedrørende andre vilkår end normale driftsvilkår som f.eks. opstart og nedlukning, udslip, forstyrrelser, momentane standsninger og definitivt driftsophør

g) 

krav om størst mulig begrænsning af forurening over store afstande eller grænseoverskridende forurening

▼M1

h) 

vilkår for vurdering af overholdelsen af emissionsgrænseværdierne og grænseværdierne for miljøpræstationer eller en henvisning til de gældende krav, der er præciseret andre steder.

▼B

2.  
Med henblik på stk. 1, litra a), kan emissionsgrænseværdierne suppleres med eller erstattes af parametre eller tekniske foranstaltninger med tilsvarende funktion, der sikrer en tilsvarende miljøbeskyttelse.
3.  
BAT-konklusionerne lægges til grund ved fastsættelsen af godkendelsesvilkårene.
4.  
Med forbehold af artikel 18 kan den kompetente myndighed fastsætte strengere godkendelsesvilkår end dem, der kan opfyldes ved brug af den bedste tilgængelige teknik som beskrevet i BAT-konklusionerne. Medlemsstaterne kan fastsætte regler for den kompetente myndigheds fastsættelse af sådanne strengere vilkår.
5.  

I situationer, hvor den kompetente myndighed fastsætter godkendelsesvilkår på grundlag af en bedste tilgængelig teknik, der ikke er beskrevet i nogle af de relevante BAT-konklusioner, sikrer den:

a) 

at denne teknik er fastlagt under særlig hensyntagen til kriterierne i bilag III, samt

b) 

at kravene i artikel 15 er opfyldt.

Hvor de i første afsnit omhandlede BAT-konklusioner ikke indeholder emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik, sikrer den kompetente myndighed, at den teknik, der er omhandlet i første afsnit, sikrer et miljøbeskyttelsesniveau, der svarer til den bedste tilgængelige teknik som beskrevet i BAT-konklusionerne.

6.  
I situationer, hvor en aktivitet eller en produktionsproces, der udføres inden for et anlæg, ikke er omfattet af nogen af BAT-konklusionerne, eller hvor disse konklusioner ikke omhandler alle aktivitetens eller processens potentielle miljøvirkninger, fastsætter den kompetente myndighed efter forudgående samråd med driftslederen godkendelsesvilkårene på grundlag af den bedste tilgængelige teknik, som den har fastlagt for de pågældende aktiviteter eller processer, under særlig hensyntagen til kriterierne i bilag III.
7.  
For anlæg, der er opført i bilag I, punkt 6.6, anvendes stk. 1-6 i denne artikel, uden at det berører retsforskrifterne om dyrevelfærd.

▼M1

Artikel 14a

Miljøledelsessystem

1.  
Medlemsstaterne pålægger driftslederen af anlæg, der falder ind under dette kapitels anvendelsesområde, at udvikle og indføre et miljøledelsessystem (»EMS«). Miljøledelsessystemet skal omfatte de elementer, der er opført i stk. 2, og skal være i overensstemmelse med de relevante BAT-konklusioner vedrørende de aspekter, der skal omfattes af miljøledelsessystemet.
2.  

Miljøledelsessystemet skal som minimum omfatte følgende:

a) 

miljøpolitiske mål for løbende forbedring af anlæggets miljøpræstationer og sikkerhed, herunder foranstaltninger til at:

i) 

forebygge, at der opstår affald

ii) 

optimere ressource- og energiudnyttelsen og genbrug af vand

iii) 

forebygge eller reducere anvendelsen eller emissionerne af farlige stoffer

b) 

målsætninger og resultatindikatorer for væsentlige miljømæssige aspekter fastsat under hensyntagen til benchmarkene i de relevante BAT-konklusioner

c) 

for anlæg, der er omfattet af forpligtelsen til at foretage energisyn eller gennemføre et energiledelsessystem i henhold til artikel 8 i direktiv 2012/27/EU, medtagelse af resultaterne af dette syn eller gennemførelsen af energiledelsessystemet i henhold til artikel 8 i og bilag VI til nævnte direktiv og af foranstaltningerne til gennemførelse af anbefalingerne heri

d) 

en fortegnelse over de farlige stoffer, der findes på eller udledes fra anlægget som stoffer, som bestanddele i andre stoffer eller i blandinger, med særligt henblik på de stoffer, der opfylder kriterierne omhandlet i artikel 57 i forordning (EF) nr. 1907/2006, og stoffer, der er omfattet af de begrænsninger, der er omhandlet i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006, og en risikovurdering af sådanne stoffers indvirkning på menneskers sundhed og miljøet samt en analyse af mulighederne for at erstatte dem med sikrere alternativer eller reducere deres anvendelse eller emissioner

e) 

foranstaltninger truffet for at opfylde miljømålene og undgå risici for menneskers sundhed eller miljøet, herunder korrigerende og forebyggende foranstaltninger, hvor det er nødvendigt

f) 

en omstillingsplan som omhandlet i artikel 27d.

3.  
Miljøledelsessystemets detaljeringsgrad skal være i overensstemmelse med anlæggets karakter, størrelse og kompleksitet og de forskellige miljøpåvirkninger, det kan have.

Hvis elementer, der skal medtages i miljøledelsessystemet, herunder mål, resultatindikatorer eller foranstaltninger, allerede er udviklet i overensstemmelse med anden relevant EU-lovgivning og er i overensstemmelse med denne artikel, er en henvisning i miljøledelsessystemet til de relevante dokumenter tilstrækkelig.

4.  
Medlemsstaterne sikrer, at de relevante oplysninger om miljøledelsessystemet i stk. 2 stilles gratis til rådighed på internettet uden at begrænse adgangen til registrerede brugere.

Kommissionen vedtager senest den 31. december 2025 en gennemførelsesretsakt om, hvilke oplysninger det er relevant at offentliggøre. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren. jf. artikel 75, stk. 2.

Oplysninger kan redigeres eller, hvis dette ikke er muligt, udelukkes, når de stilles til rådighed på internettet, hvis offentliggørelsen af oplysningerne kunne have en ugunstig indvirkning på en af de interesser, der er opført i artikel 4, stk. 2, litra a)-h), i direktiv 2003/4/EF.

Driftslederen udarbejder og gennemfører miljøledelsessystemet i overensstemmelse med de relevante BAT-konklusioner for sektoren senest den 1. juli 2027, undtagen for anlæg som omhandlet i artikel 3, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1785 ( 13 ).

Miljøledelsessystemet gennemgås regelmæssigt for at sikre, at det fortsat er egnet, tilstrækkeligt og effektivt.

Miljøledelsessystemet revideres første gang senest den 1. juli 2027, undtagen for anlæg som omhandlet i artikel 3, stk. 4, i direktiv (EU) 2024/1785. Miljøledelsessystemet revideres mindst hvert tredje år af et overensstemmelsesvurderingsorgan, der er akkrediteret i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 765/2008, eller af en miljøverifikator, der er akkrediteret eller har licens som fastsat i artikel 2, nr. 20), i forordning (EF) nr. 1221/2009, og som kontrollerer, at miljøledelsessystemet og gennemførelsen heraf er i overensstemmelse med nærværende artikel.

▼M1

Artikel 15

Emissionsgrænseværdier, grænseværdier for miljøpræstationer samt tilsvarende parametre og tekniske foranstaltninger

1.  
Emissionsgrænseværdierne for forurenende stoffer gælder på det punkt, hvor emissionerne udledes fra anlægget, og når værdierne bestemmes, ses der bort fra en eventuel fortynding før dette punkt.

Når forurenende stoffer udledes i vand via et rensningsanlæg, kan emissionsgrænseværdierne for det pågældende anlæg fastsættes under hensyntagen til effekten af vandbehandlingsanlægget uden for anlægget, forudsat at dette ikke fører til højere miljøforurening, at der garanteres et tilsvarende beskyttelsesniveau for miljøet som helhed, og at driftslederen i samråd med driftslederen af spildevandsrensningsanlægget sikrer, at de indirekte udledninger ikke bringer overholdelsen af bestemmelserne i godkendelsen af spildevandsrensningsanlægget i fare i henhold til dette direktiv eller den særlige godkendelse i henhold til direktiv 91/271/EØF, og at alle følgende krav er opfyldt:

a) 

De udledte forurenende stoffer hindrer ikke driften af spildevandsrensningsanlægget eller kapaciteten til at genvinde ressourcer fra spildevandsrensningsstrømmen.

b) 

De udledte forurenende stoffer skader ikke sundheden hos de ansatte, der arbejder i kloaknet og spildevandsrensningsanlæg.

c) 

Spildevandsrensningsanlægget er udformet og udstyret til at reducere de udledte forurenende stoffer.

d) 

Den samlede belastning fra de pågældende forurenende stoffer, der i sidste ende udledes til vand, øges ikke i forhold til en situation, hvor emissionerne fra det pågældende anlæg fortsat lå under emissionsgrænseværdierne for direkte udledning fastsat i henhold til stk. 3 i denne artikel, uden at dette berører strengere foranstaltninger i henhold til artikel 18.

Den kompetente myndighed anfører i et bilag til godkendelsesvilkårene årsagerne til anvendelsen af andet afsnit, herunder resultaterne af driftslederens vurdering af, om de fastsatte vilkår er opfyldt.

Driftslederen fremlægger en ajourført vurdering i tilfælde, hvor godkendelsesvilkårene bør ændres for at sikre, at kravene i andet afsnit, litra a)-d), er opfyldt.

2.  
Med forbehold af artikel 18 fastsættes emissionsgrænseværdierne og de tilsvarende parametre og tekniske foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1 og 2, på grundlag af den bedste tilgængelige teknik, uden at der foreskrives anvendelse af en bestemt teknik eller teknologi.
3.  

Den kompetente myndighed fastsætter de strengeste, opnåelige emissionsgrænseværdier ved at anvende bedste tilgængelige teknik i anlægget under hensyntagen til det fulde interval af BAT-relaterede emissionsniveauer (»BAT-AEL'er«) for at sikre, at emissionerne under normale driftsvilkår ikke ligger over BAT-AEL'erne som fastlagt i de afgørelser om BAT-konklusionerne, der er omhandlet i artikel 13, stk. 5. Emissionsgrænseværdierne baseres på en vurdering foretaget af driftslederen af hele BAT-AEL-intervallet, som analyserer gennemførligheden af at opfylde den strengeste ende af BAT-AEL-intervallet og påviser de bedste præstationer samlet set, som anlægget kan opnå ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik som beskrevet i BAT-konklusionerne, under hensyntagen til mulige virkninger på tværs af medier. Emissionsgrænseværdierne fastsættes på en af følgende måder:

a) 

fastsættelse af emissionsgrænseværdier for samme eller kortere tidsrum og med samme referencevilkår som de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik, eller

b) 

fastsættelse af emissionsgrænseværdier, der er forskellige fra dem, der er omhandlet i litra a) for så vidt angår værdier, tidsrum og referencevilkår.

Når emissionsgrænseværdierne fastsættes i overensstemmelse med litra b), vurderer den kompetente myndighed mindst en gang om året resultaterne af emissionsovervågningen for at sikre, at emissionerne under normale driftsvilkår ikke ligger over BAT-AEL'erne.

De almindelige bindende forskrifter omhandlet i artikel 6 kan anvendes ved fastsættelse af relevante emissionsgrænseværdier i overensstemmelse med nærværende artikel.

Hvis der vedtages almindelige bindende forskrifter, fastsættes de strengeste emissionsgrænseværdier, der kan opnås ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, for kategorier af anlæg med lignende egenskaber, som er relevante for fastsættelsen af de laveste emissionsniveauer, der kan opnås, under hensyntagen til hele BAT-AEL-intervallet. De almindelige bindende forskrifter fastlægges af medlemsstaten på grundlag af informationerne i BAT-konklusionerne, som analyserer gennemførligheden af at opfylde den mest stringente del af BAT-AEL-intervallet og påviser de bedste præstationer, som disse kategorier af anlæg kan opnå ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik som beskrevet i BAT-konklusionerne.

4.  
Den kompetente myndighed fastsætter for normale driftsbetingelser bindende intervaller for miljøpræstationer, der hverken må overskrides i én eller flere perioder, som fastlagt i de i artikel 13, stk. 5, omhandlede afgørelser om BAT-konklusionerne, jf. dog artikel 9, stk. 2.

Den kompetente myndighed skal endvidere:

a) 

fastsætte grænseværdier for miljøpræstationer vedrørende vand under normale driftsbetingelser, under hensyntagen til eventuelle virkninger på tværs af medier, og som hverken må overskrides i én eller flere perioder, og ikke må være mindre strenge end de bindende intervaller, der er omhandlet i første afsnit

b) 

fastsætte vejledende miljøpræstationsniveauer for affald og andre ressourcer end vand under normale driftsbetingelser, og som ikke er mindre strenge end de bindende intervaller, der er omhandlet i første afsnit.

5.  

Den kompetente myndighed kan i særlige tilfælde og med forbehold af artikel 18 dispensere fra stk. 3 ved at fastsætte emissionsgrænseværdier, der er højere end BAT-AEL. Der kan kun gives en sådan dispensation, hvis det ved en vurdering påvises, at opnåelsen af emissionsniveauer, der er forbundet med de bedste tilgængelige teknikker som beskrevet i BAT-konklusionerne, vil medføre uforholdsmæssigt store omkostninger sammenlignet med miljøfordelene som følge af:

a) 

det pågældende anlægs geografiske placering eller dets lokale miljøforhold, eller

b) 

det pågældende anlægs tekniske egenskaber.

Den kompetente myndighed anfører i et bilag til godkendelsesvilkårene årsagerne til dispensationen fra stk. 3 og resultatet af den vurdering, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit og begrundelsen for de fastsatte vilkår.

Emissionsgrænseværdier fastsat i overensstemmelse med første afsnit må dog ikke være højere end de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilagene til dette direktiv, hvor disse gælder.

De i dette stykke omhandlede dispensationer skal være i overensstemmelse med principperne i bilag II. Den kompetente myndighed skal sikre, at driftslederen fremlægger en vurdering af dispensationens virkning på koncentrationen af de omfattede forurenende stoffer i recipientmiljøet, og skal under alle omstændigheder sikre, at der ikke forårsages væsentlig forurening, og at der opnås et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed. Der gives ikke dispensation, hvis dispensationen kan bringe overholdelsen af de i artikel 18 omhandlede miljøkvalitetsnormer i fare.

Den kompetente myndighed revurderer, om den dispensation, der er givet i overensstemmelse med dette stykke, er berettiget hvert fjerde år eller som led i hver enkelt revurdering af godkendelsesvilkårene i henhold til artikel 21, hvis en sådan revurdering foretages tidligere end fire år efter, at dispensationen blev givet.

Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt for at fastlægge en standardiseret metode til vurdering af, om omkostninger forbundet med gennemførelsen af BAT-konklusionerne er uforholdsmæssigt store sammenlignet med de potentielle miljøfordele, jf. første afsnit. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 75, stk. 2.

6.  

Den kompetente myndighed kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 4 ved at fastsætte mindre strenge bindende intervaller for miljøpræstationer eller grænseværdier for miljøpræstationer. Der kan kun gives en sådan dispensation, hvis det ved en vurdering påvises, at opnåelsen af præstationsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik som beskrevet i BAT-konklusionerne, vil medføre en betydelig negativ indvirkning på miljøet, herunder virkninger på tværs af medier, eller en betydelig økonomisk indvirkning som følge af:

a) 

det pågældende anlægs geografiske placering eller dets lokale miljøforhold, eller

b) 

det pågældende anlægs tekniske egenskaber.

Den kompetente myndighed dokumenterer i et bilag til godkendelsesvilkårene årsagerne til dispensationen fra stk. 4 og resultaterne af den vurdering, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit og begrundelsen for de fastsatte vilkår.

Den kompetente myndighed sikrer, at drift med mindre strenge bindende intervaller for miljøpræstationer eller grænseværdier for miljøpræstationer ikke forårsager nogen væsentlig indvirkning på miljøet såsom udtømning af vandressourcer, og opnår et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed.

Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter en standardiseret metode til at foretage den vurdering, der er omhandlet i første afsnit. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 75, stk. 2.

7.  

Den kompetente myndighed kan som dispensation fra stk. 3 og 4, forudsat at der ikke forårsages væsentlig forurening, og at alle foranstaltninger medførende mindre forurening er udtømt, fastsætte mindre strenge emissionsgrænseværdier eller grænseværdier for miljøpræstationer i tilfælde af en krise som følge af ekstraordinære omstændigheder, som operatøren og medlemsstaterne ikke har kontrol over, og som fører til en alvorlig afbrydelse eller knaphed for så vidt angår:

a) 

energiforsyninger, forudsat at energiforsyningssikkerhed er en væsentlig samfundsinteresse

b) 

ressourcer, materialer og udstyr, der er nødvendige for, at driftslederen kan udføre sine aktiviteter i samfundets interesse i overensstemmelse med de gældende emissionsgrænseværdier eller grænseværdier for miljøpræstationer, eller

c) 

væsentlige ressourcer, materialer eller udstyr, såfremt produktionsresultatet opvejer en sådan knaphed eller afbrydelse, af hensyn til folkesundheden, den offentlige sikkerhed eller andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser.

Dispensationen må ikke gælde for længere end tre måneder. Hvis de årsager, der ligger til grund for dispensationen, varer ved, kan dispensationen forlænges for en periode på højst tre måneder.

Så snart normale forsyningsforhold er genoprettet, eller hvor der er alternative løsninger til energiforsyning, ressourcer, materialer eller udstyr, sørger medlemsstaten for ophævelse af virkningen af beslutningen om at fastsætte mindre strenge emissionsgrænseværdier og grænseværdier for miljøpræstationer, og anlægget skal da overholde de godkendelsesvilkår, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 3 og 4.

Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre overvågning af de emissioner, der følger af den i første afsnit omhandlede dispensation.

Den kompetente myndighed gør oplysninger om dispensationen og de fastsatte vilkår offentligt tilgængelige i overensstemmelse med artikel 24, stk. 2.

Kommissionen kan om nødvendigt vurdere og gennem vejledning yderligere præcisere de kriterier, der skal tages i betragtning ved anvendelsen af dette stykke.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om enhver dispensation, der er givet i henhold til dette stykke, herunder årsagerne til dispensationen og de fastsatte vilkår.

Kommissionen vurderer, om de indrømmede dispensationer er berettigede under behørig hensyntagen til kriterierne i dette stykke. Hvis Kommissionen gør indsigelse inden for to måneder efter en medlemsstats meddelelse, reviderer medlemsstaten straks dispensationen i overensstemmelse hermed.

▼M1

Artikel 15a

Vurdering af overholdelse

1.  
Med henblik på at vurdere, om emissionsgrænseværdierne overholdes under normale driftsbetingelser i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, litra h), må korrektionen af målingerne til bestemmelse af de validerede gennemsnitlige emissionsværdier ikke overstige målemetodens måleusikkerhed.
2.  
Kommissionen vedtager senest den 1. september 2026 en gennemførelsesretsakt, der fastlægger metoden til vurdering af overholdelsen under normale driftsbetingelser af de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i godkendelsen med hensyn til emissioner til luft og vand. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren. jf. artikel 75, stk. 2.

Den i første afsnit omhandlede metode skal som minimum omfatte bestemmelse af validerede gennemsnitlige emissionsværdier og fastsætte, hvordan måleusikkerheden og hyppigheden af overskridelser af emissionsgrænseværdierne skal tages i betragtning ved vurderingen af overholdelsen.

3.  
Hvis et anlæg, der falder ind under dette kapitels anvendelsesområde, også er omfattet af kapitel III eller IV, og det påvises, at de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i overensstemmelse med nærværende kapitel, er overholdt, jf. denne artikels stk. 1, anses anlægget også for at overholde de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i overensstemmelse med kapitel III eller IV for de pågældende forurenende stoffer under normale driftsbetingelser.

▼B

Artikel 16

Krav om overvågning

1.  
De overvågningskrav, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, litra c), skal i de relevante tilfælde bygge på konklusionerne om overvågning som beskrevet i BAT-konklusionerne.

▼M1

2.  
Den kompetente myndighed fastsætter i en godkendelse for hvert enkelt anlæg eller i almindelige bindende forskrifter, hvor hyppigt den periodiske overvågning, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, litra e), skal finde sted.

Med forbehold af første afsnit foretages den periodiske overvågning som fastsat i BAT-konklusionerne, hvis relevant, og mindst én gang hvert fjerde år for grundvands og hvert niende år for jordbundes vedkommende, medmindre overvågningen er baseret på en systematisk vurdering af risikoen for forurening.

▼M1

3.  
Kvalitetskontrollen af de laboratorier, der forestår overvågningen, skal være baseret på CEN-standarder eller, hvor disse ikke foreligger, ISO-standarder, nationale standarder eller andre internationale normer, der tilsikrer fremlæggelse af data af tilsvarende videnskabelig beskaffenhed.
4.  
Hvis den i artikel 15, stk. 5, omhandlede vurdering viser, at dispensationen vil få en kvantificerbar eller målbar indvirkning på miljøet, sørger medlemsstaterne for overvågning af koncentrationen af de pågældende forurenende stoffer i recipientmiljøet. Hvor det er relevant, anvendes de overvågnings- og målemetoder for hvert enkelt forurenende stof, der er fastsat i anden relevant EU-lovgivning, med henblik på den i nærværende stykke omhandlede overvågning.

▼B

Artikel 17

Almindelige bindende forskrifter for aktiviteter omfattet af listen i bilag I

1.  
Når medlemsstaterne fastsætter almindelige bindende forskrifter, sikrer de, at der anvendes en integreret fremgangsmåde, og at miljøbeskyttelsesniveauet bliver lige så højt som det, der kan opnås med særlige godkendelsesvilkår for hvert anlæg.
2.  
Almindelige bindende forskrifter baseres på de bedste tilgængelige teknikker uden at foreskrive nogen teknik eller bestemt teknologi for at sikre overholdelse af artikel 14 og 15.
3.  
Medlemsstaterne sikrer, at almindelige bindende forskrifter ajourføres med henblik på at tage hensyn til udviklingen i bedste tilgængelige teknikker og for at sikre overholdelse af artikel 21.
4.  
Almindelige bindende forskrifter, der er vedtaget efter stk. 1, 2 og 3, skal indeholde en henvisning til dette direktiv eller ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning.

▼M1

Artikel 18

Miljøkvalitetsnormer

Hvis miljøkvalitetsnormer kræver strengere betingelser end dem, der kan opnås ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, fastsættes der yderligere foranstaltninger i godkendelsen for at reducere anlæggets specifikke bidrag til forureningen i det pågældende område, uden at det berører øvrige foranstaltninger, der kan træffes for at overholde miljøkvalitetsnormerne.

Hvis godkendelsen indeholder strengere betingelser i overensstemmelse med stk. 1, vurderer den kompetente myndighed indvirkningen af de strengere betingelser på koncentrationen af de pågældende forurenende stoffer i recipientmiljøet.

Hvis den mængde forurenende stoffer, som anlægget har udledt, har en kvantificerbar eller målbar indvirkning på miljøet, sørger medlemsstaterne for overvågning af koncentrationen af de pågældende forurenende stoffer i recipientmiljøet. Resultaterne af overvågningen sendes til den kompetente myndighed.

Hvis der er fastsat overvågnings- og målemetoder for de pågældende forurenende stoffer i anden relevant EU-lovgivning, anvendes sådanne metoder, herunder virkningsbaserede metoder, alt efter hvad der er relevant, med henblik på den overvågning, der er omhandlet i stk. 3.

▼B

Artikel 19

Udvikling inden for den bedste tilgængelige teknik

Medlemsstaterne sørger for, at den kompetente myndighed følger med i eller underrettes om udviklingen inden for den bedste tilgængelige teknik og om offentliggørelse af nye eller ajourførte BAT-konklusioner og stiller disse informationer til rådighed for den berørte offentlighed.

Artikel 20

Driftsledernes ændringer af anlæg

▼M1

1.  
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at driftslederen oplyser den kompetente myndighed om planlagte ændringer i anlæggets art eller funktionsmåde eller en udvidelse af anlægget, som kan få følger for miljøet, hvilket skal ske i god tid og under alle omstændigheder inden gennemførelsen af en sådan ændring eller udvidelse. Den kompetente myndighed ajourfører tilladelsen, hvor det er relevant. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den kompetente myndighed reagerer inden for rimelig tid på oplysningerne fra driftslederen.

▼B

2.  

Medlemsstaterne sørger for, at driftslederen ikke gennemfører planlagte væsentlige ændringer, førend ændringen er godkendt i henhold til dette direktiv.

Ansøgningen om godkendelse og den kompetente myndigheds afgørelse skal omfatte de dele af anlægget og de forhold som anført i artikel 12, der kan blive påvirket af den væsentlige ændring.

3.  
Enhver ændring af et anlægs art eller funktionsmåde og enhver udvidelse af et anlæg anses for at være væsentlig, når ændringen eller udvidelsen i sig selv har et omfang, der mindst svarer til kapacitetstærsklerne i bilag I.

Artikel 21

Den kompetente myndigheds revurdering og ajourføring af godkendelsesvilkårene

1.  
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den kompetente myndighed med mellemrum i overensstemmelse med stk. 2-5 revurderer alle godkendelsesvilkårene og ajourfører dem, når det er nødvendigt for at sikre, at direktivet overholdes.
2.  

På den kompetente myndigheds anmodning skal driftslederen fremlægge alle de informationer, der er nødvendige for at kunne revurdere godkendelsesvilkårene, herunder især resultatet af emissionsovervågningen og andre data, der muliggør en sammenligning af anlæggets drift med den bedste tilgængelige teknik beskrevet i de gældende BAT-konklusioner og med de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik.

Under revurderingen af godkendelsesvilkårene udnytter den kompetente myndighed, hvad der måtte foreligge af informationer fra overvågning eller inspektioner.

3.  

Senest fire år efter offentliggørelsen af afgørelser om BAT-konklusioner i henhold til artikel 13, stk. 5, vedrørende et anlægs hovedaktivitet, sikrer den kompetente myndighed:

▼M1

a) 

at alle godkendelsesvilkårene for det berørte anlæg revurderes og om nødvendigt ajourføres for at sikre overholdelsen af dette direktiv, navnlig artikel 15, stk. 3, 4 og 5, hvor det er relevant

▼B

b) 

at anlægget overholder disse godkendelsesvilkår.

Der tages ved revurderingen hensyn til alle de nye eller ajourførte BAT-konklusioner, der er gældende for anlægget og er vedtaget i henhold til artikel 13, stk. 5, siden godkendelsen blev udstedt eller senest blev revurderet.

4.  
Hvis et anlæg ikke er omfattet af nogen af BAT-konklusionerne, revurderes godkendelsesvilkårene og ajourføres om nødvendigt, hvis den bedste tilgængelige teknik udvikler sig på en sådan måde, at det bliver muligt at nedbringe emissionerne betydeligt.
5.  

Godkendelsesvilkårene revurderes, og ajourføres om nødvendigt, mindst i følgende tilfælde:

a) 

hvis den forurening, som anlægget forårsager, er så omfattende, at det er nødvendigt at revidere godkendelsens emissionsgrænseværdier eller indføje nye

b) 

hvis det af hensyn til driftssikkerheden er påkrævet, at der anvendes andre teknikker

▼M1

c) 

hvis det er nødvendigt for at opfylde en miljøkvalitetsnorm som omhandlet i artikel 18, herunder i tilfælde af en ny eller revideret kvalitetsnorm, eller hvis recipientmiljøets tilstand kræver en revurdering af godkendelsen for at opnå overensstemmelse med de planer og programmer, der er fastsat i EU-lovgivningen

▼M1

d) 

i tilfælde af en anmodning fra driftslederen om at forlænge varigheden af driften af et anlæg, der udfører den aktivitet, der er omhandlet i bilag I, punkt 5.4.

▼B

Artikel 22

Lukning af anlæg

1.  
Uden at det berører direktiv 2000/60/EF, direktiv 2004/35/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse ( 14 ) og relevant EU-lovgivning om jordbundsbeskyttelse, fastsætter den kompetente myndighed godkendelsesvilkårene for at sikre, at stk. 3 og 4 i denne artikel overholdes, når aktiviteterne ophører definitivt.
2.  

Hvor aktiviteten indebærer, at der bruges, fremstilles eller frigives relevante farlige stoffer, skal driftslederen med henblik på en mulig forurening af jordbund eller grundvand på anlægsområdet udarbejde en basistilstandsrapport og indsende den til den kompetente myndighed, før driften af et anlæg påbegyndes, eller før godkendelsen af et anlæg ajourføres, første gang efter den 7. januar 2013.

Basistilstandsrapporten skal indeholde informationer, der gør det muligt at bestemme jordbundens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening, så der kan foretages en kvantificeret sammenligning med tilstanden, når aktiviteterne ophører definitivt, jf. stk. 3.

Basistilstandsrapporten skal mindst indeholde følgende informationer:

a) 

informationer om den nuværende brug og, hvis de foreligger, om den tidligere brug af anlægsområdet

b) 

eksisterende informationer, hvis de foreligger, om jordbunds- og grundvandsmålinger, der afspejler tilstanden på det tidspunkt, rapporten blev udarbejdet, eller nye jordbunds- og grundvandsmålinger vedrørende muligheden for forurening af jordbund og grundvand med farlige stoffer, der vil blive brugt, fremstillet eller frigivet af det pågældende anlæg.

Hvis informationer, der er udarbejdet i henhold til anden national lovgivning eller EU-lovgivning, opfylder kravene i dette stykke, kan de indarbejdes i eller vedlægges den indsendte basistilstandsrapport.

Kommissionen udarbejder en vejledning om basistilstandsrapportens indhold.

3.  

Ved definitivt aktivitetsophør vurderer driftslederen jordbundens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening med relevante farlige stoffer, der er brugt, fremstillet eller frigivet af anlægget. Hvis anlægget har medført betydelig forurening af jordbund eller grundvand med farlige stoffer sammenholdt med den tilstand, der er konstateret i basistilstandsrapporten, jf. stk. 2, skal driftslederen træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at håndtere denne forurening, så anlægsområdet føres tilbage til denne tilstand. Med henblik herpå kan der tages hensyn til sådanne foranstaltningers tekniske gennemførlighed.

Efter definitivt aktivitetsophør og hvis forureningen af jordbund og grundvand på anlægsområdet frembyder en væsentlig risiko for menneskers sundhed eller miljøet som følge af de godkendte aktiviteter, driftslederen har udført, inden godkendelsen af anlægget ajourføres første gang efter 7. januar 2013, og under hensyntagen til de vilkår for anlægsområdet, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, litra d), skal driftslederen træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på fjernelse, kontrol, inddæmning eller reduktion af relevante farlige stoffer, så anlægsområdet i betragtning af dets nuværende eller godkendte fremtidige brug ikke længere udgør en sådan risiko, jf. dog første afsnit.

4.  
I de tilfælde, hvor driftslederen ikke har pligt til at udarbejde en basistilstandsrapport som anført i stk. 2, skal han efter definitivt aktivitetsophør træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på fjernelse, kontrol, inddæmning eller reduktion af relevante farlige stoffer, så anlægsområdet i betragtning af dets nuværende eller godkendte fremtidige brug ikke længere frembyder nogen væsentlig risiko for menneskers sundhed eller miljøet på grund af forurening af jordbund og grundvand som følge af de godkendte aktiviteter og under hensyntagen til de vilkår for anlægsområdet, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, litra d).

Artikel 23

Miljøinspektion

1.  

Medlemsstaterne opretter et system for miljøinspektion af anlæggene, der omfatter undersøgelse af alle relevante miljøpåvirkninger fra de pågældende anlæg.

Medlemsstaterne sikrer, at driftslederne yder de kompetente myndigheder al fornøden bistand, så myndighederne kan gennemføre eventuelle inspektioner på anlægsområdet, udtage prøver og indsamle alle informationer, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver i forbindelse med dette direktiv.

2.  
Medlemsstaterne sikrer, at alle anlæg er omfattet af en miljøinspektionsplan på nationalt, regionalt eller lokalt plan, og at denne plan revideres regelmæssigt og eventuelt ajourføres.
3.  

Hver miljøinspektionsplan skal omfatte:

a) 

en generel vurdering af de relevante væsentlige miljøproblemer

b) 

en angivelse af, hvilket geografisk område inspektionsplanen omfatter

c) 

en fortegnelse over de anlæg, der er omfattet af planen

d) 

procedurer for udarbejdelsen af programmer for rutinemæssige miljøinspektioner i medfør af stk. 4

e) 

procedurer for ikke-rutinemæssige miljøinspektioner i medfør af stk. 5

f) 

i givet fald bestemmelser om samarbejde mellem forskellige inspektionsmyndigheder.

4.  

Med udgangspunkt i inspektionsplanerne udarbejder den kompetente myndighed regelmæssigt programmer for rutinemæssige miljøinspektioner, hvori den for forskellige anlægstyper fastsætter, hvor hyppigt anlægsområdet skal inspiceres.

Denne hyppighed fastsættes på grundlag af en systematisk bedømmelse af den miljømæssige risiko ved de berørte anlæg. og må ikke være på over et år for de anlæg, der er forbundet med størst risiko, og tre år for de anlæg, der er forbundet med mindst risiko.

Er der ved en inspektion konstateret et alvorligt tilfælde af manglende overholdelse af godkendelsesvilkårene, gennemføres en yderligere inspektion senest seks måneder efter den pågældende inspektion.

Den systematiske bedømmelse af den miljømæssige risiko baseres på mindst følgende kriterier:

a) 

de berørte anlægs potentielle og faktiske indvirkning på menneskers sundhed og på miljøet under hensyn til emissionsniveauer og -typer, lokalmiljøets følsomhed og risikoen for uheld

b) 

den hidtidige overholdelse af godkendelsesvilkårene

c) 

driftslederens deltagelse i EU-ordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS) i henhold til forordning (EF) nr. 1221/2009 ( 15 ).

▼M1

Kommissionen vedtager og, hvor det er relevant, ajourfører regelmæssigt retningslinjer for kriterierne for bedømmelsen af den miljømæssige risiko.

▼B

5.  
Der foretages ikke-rutinemæssige miljøinspektioner for hurtigst muligt at efterforske alvorlige miljøklager, alvorlige miljøuheld, hændelser og tilfælde af manglende efterlevelse, samt, når det er relevant, før en godkendelse udstedes, revurderes eller ajourføres.
6.  

Efter hver inspektion på anlægsområdet udarbejder den kompetente myndighed en rapport, som i relevant omfang beskriver, hvordan anlægget overholder godkendelsesvilkårene, og munder ud i en konklusion om, hvorvidt der er behov for at foretage sig yderligere.

Rapporten meddeles den berørte driftsleder inden for en frist på to måneder efter, at inspektionen har fundet sted. Rapporten stilles til rådighed for offentligheden af den kompetente myndighed i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger ( 16 ), senest fire måneder efter, at inspektionen har fundet sted.

Den kompetente myndighed sikrer, at driftslederen træffer alle de foranstaltninger, som rapporten har udpeget som nødvendige, i løbet af en rimelig periode, jf. dog artikel 8, stk. 2.

Artikel 24

Adgang til informationer og offentlighedens indsigt i godkendelsesproceduren

1.  

Medlemsstaterne sikrer, at den berørte offentlighed tidligt og på en effektiv måde får mulighed for at medvirke ved følgende procedurer:

a) 

udstedelse af en godkendelse til nye anlæg

b) 

udstedelse af en godkendelse til en væsentlig ændring

c) 

udstedelse eller ajourføring af en godkendelse af et anlæg, hvor artikel 15, stk. 4, foreslås anvendt

▼M1

d) 

ajourføring af en godkendelse eller af godkendelsesvilkårene for et anlæg i overensstemmelse med artikel 21, stk. 5

▼M1

e) 

ajourføring af en godkendelse i overensstemmelse med artikel 21, stk. 3, eller artikel 21, stk. 4.

▼B

Denne medvirken foregår efter proceduren i bilag IV.

▼M1

2.  

Når der er truffet en afgørelse om udstedelse, revurdering eller ajourføring af en godkendelse, stiller den kompetente myndighed følgende informationer til rådighed for offentligheden, herunder systematisk via internettet på en webside, der er nem at finde, gratis og uden at begrænse adgangen til registrerede brugere, i forbindelse med litra a), b) og f):

a) 

afgørelsens indhold, herunder en kopi af godkendelsen og eventuelle senere ajourføringer, herunder konsoliderede godkendelsesvilkår, hvor det er relevant

▼B

b) 

begrundelsen for afgørelsen

▼M1

c) 

resultaterne af de høringer, der er gennemført, inden afgørelsen blev truffet, herunder høringer afholdt i henhold til artikel 26, og en redegørelse for, hvordan der er taget hensyn til disse høringer i afgørelsen

▼B

d) 

titlerne på de BAT-referencedokumenter, der er relevante for det pågældende anlæg eller den pågældende aktivitet

▼M1

e) 

hvordan de i artikel 14 omhandlede godkendelsesvilkår, herunder emissionsgrænseværdierne og miljøpræstationsniveauerne og grænseværdierne for miljøpræstationer, er fastsat i forhold til den bedste tilgængelige teknik og til de emissionsniveauer og miljøpræstationsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik

f) 

i de tilfælde, hvor der gives dispensation i overensstemmelse med artikel 15, den særlige begrundelse for dispensationen på grundlag af de i nævnte stykke fastsatte kriterier og de vilkår, den gives på.

3.  

Den kompetente myndighed stiller ligeledes følgende til rådighed for offentligheden, herunder systematisk via internettet på en webside, der er nem at finde, gratis og uden at begrænse adgangen til registrerede brugere:

a) 

relevante informationer om de foranstaltninger, som driftslederen i overensstemmelse med artikel 22 har truffet ved definitivt aktivitetsophør

b) 

resultaterne af den overvågning af emissionerne, der skal foretages i henhold til godkendelsesvilkårene, og som den kompetente myndighed er i besiddelse af

c) 

resultaterne af den overvågning, der er omhandlet i artikel 16, stk. 4, og i artikel 18.

▼B

4.  
Stk. 1, 2 og 3 i denne artikel finder anvendelse med de begrænsninger, der er fastsat i artikel 4, stk. 1 og 2, i direktiv 2003/4/EF.

Artikel 25

Adgang til klage og domstolsprøvelse

1.  

Medlemsstaterne sikrer inden for rammerne af deres relevante nationale lovgivning, at medlemmerne af den berørte offentlighed har adgang til ved en domstol eller ved et andet uafhængigt og upartisk ved lov nedsat organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse, der er omfattet af artikel 24, når en af følgende betingelser er opfyldt:

a) 

de har tilstrækkelig interesse

b) 

de gør gældende, at en rettighed er krænket, når dette er en forudsætning i henhold til en medlemsstats forvaltningsprocesretlige regler.

▼M1

Søgsmålskompetencen i prøvelsesproceduren er ikke betinget af den rolle, som medlemmet af den berørte offentlighed spillede under deltagelsen i beslutningsprocedurerne i henhold til dette direktiv.

Prøvelsesproceduren skal være rimelig, afbalanceret, hurtig og ikke uoverkommeligt dyr og stille tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådighed, inklusive foreløbige retsmidler, alt efter hvad der er relevant.

▼B

2.  
Medlemsstaterne afgør, på hvilket stadium der kan rejses indsigelse mod afgørelser, handlinger eller undladelser.
3.  

Medlemsstaterne fastsætter, hvad der forstås ved tilstrækkelig interesse og krænkelse af en rettighed, i overensstemmelse med målet om at give den berørte offentlighed vidtgående adgang til klage og domstolsprøvelse.

Med henblik herpå anses den interesse, som enhver ikke-statslig organisation, der arbejder for miljøbeskyttelse og opfylder eventuelle krav efter national lovgivning, har, for tilstrækkelig, jf. stk. 1, litra a).

Sådanne organisationer anses også for at have rettigheder, der kan krænkes, jf. stk. 1, litra b).

4.  

Stk. 1, 2 og 3 udelukker ikke muligheden af en forudgående klageprocedure ved et forvaltningsorgan og indskrænker ikke gyldigheden af et eventuelt krav i national lovgivning om, at administrative klagemuligheder skal være udtømt, inden sagen kan indbringes for domstolene.

Sådanne procedurer skal være rimelige, afbalancerede, hurtige og ikke uoverkommeligt dyre.

5.  
Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden får praktiske informationer om de administrative klagemuligheder og adgangen til domstolsprøvelse.

Artikel 26

Grænseoverskridende virkninger

▼M1

1.  
Konstaterer en medlemsstat, at driften af et anlæg kan få en betydelig, negativ indvirkning på miljøet i en anden medlemsstat, eller fremsætter en medlemsstat, der kan blive berørt i betydelig grad, en anmodning, fremsender den medlemsstat, på hvis område der blev ansøgt om godkendelse i henhold til artikel 4 eller artikel 20, stk. 2, den anden medlemsstat de informationer, der skal gives eller stilles til rådighed i henhold til bilag IV, samtidig med at den stiller disse til rådighed for offentligheden. På grundlag af disse informationer gennemføres konsultationer mellem de to medlemsstater, og det sikres samtidig, at bemærkningerne fra den medlemsstat, der kan blive berørt i betydelig grad, fremsættes, inden den kompetente myndighed i den medlemsstat, på hvis område, der blev ansøgt om godkendelse, træffer sin afgørelse. Hvis den medlemsstat, der kan blive berørt i betydelig grad, ikke fremsætter bemærkninger inden for fristen for høring af den berørte offentlighed, indleder den kompetente myndighed godkendelsesproceduren.
2.  
Medlemsstaterne sikrer, at ansøgningen om godkendelse i de i stk. 1 omhandlede tilfælde også gøres tilgængelig for offentligheden i den medlemsstat, der kan blive berørt i betydelig grad, med henblik på fremsættelse af bemærkninger, og at den forbliver tilgængelig i samme tidsrum som i den medlemsstat, hvor ansøgningen er indgivet.

▼B

3.  
Den kompetente myndighed tager hensyn til resultaterne af de konsultationer, der omhandles i stk. 1 og 2, når den træffer afgørelse vedrørende ansøgningen.
4.  
Den kompetente myndighed underretter enhver medlemsstat, som er blevet hørt i henhold til stk. 1, om den afgørelse, der er blevet truffet vedrørende ansøgningen, og tilstiller den de informationer, der omhandles i artikel 24, stk. 2. Den pågældende medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at disse informationer stilles til rådighed på passende vis for den berørte offentlighed på dens eget område.

▼M1

KAPITEL IIA

MULIGGØRELSE OG FREMME AF INNOVATION

▼M1

Artikel 27

Ny teknik

Medlemsstaterne fremmer, hvor det er relevant, udvikling og anvendelse af ny teknik, navnlig når denne teknik er identificeret i BAT-konklusionerne eller BAT-referencedokumenterne eller af innovationscentret for industriel omdannelse og industrielle emissioner som omhandlet i artikel 27a.

▼M1

Artikel 27a

Innovationscenter for industriel omstilling og industrielle emissioner

1.  
Kommissionen opretter og driver et innovationscenter for industriel omstilling og industrielle emissioner (»centret« eller »INCITE«).
2.  
Centret indsamler og analyserer oplysninger om innovative teknikker, herunder ny og omformende teknik, som bl.a. bidrager til størst mulig begrænsning af forurening, dekarbonisering, ressourceeffektivitet og en cirkulær økonomi, hvori der anvendes færre eller mindre skadelige kemikalier, der er relevante for aktiviteter, som er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, og beskriver deres udviklingsniveau og miljøpræstationer. Kommissionen tager hensyn til centrets resultater under udarbejdelsen af arbejdsprogrammet for udvekslingen af informationer som omhandlet i artikel 13, stk. 3, litra b), og under udarbejdelsen, revideringen og ajourføringen af BAT-referencedokumenterne som omhandlet i artikel 13, stk. 1.
3.  

Centret bistås af:

a) 

repræsentanter for medlemsstaterne

b) 

relevante offentlige institutioner

c) 

relevante forskningsinstitutioner

d) 

forsknings- og teknologiorganisationer

e) 

repræsentanter for de berørte industrier og landbrugere

f) 

teknologileverandører

g) 

ikkestatslige organisationer, der arbejder for at fremme menneskers sundhed eller miljøet

h) 

Kommissionen.

4.  
Centret offentliggør sine resultater med de samme indskrænkninger som dem, der er fastsat i artikel 4, stk. 1 og 2, i direktiv 2003/4/EF.

Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt, der fastsætter de detaljerede ordninger, som er nødvendige for centrets oprettelse og drift. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren. jf. artikel 75, stk. 2.

Artikel 27b

Afprøvning af ny teknik

Med forbehold af artikel 18 kan den kompetente myndighed dispensere midlertidigt fra kravene i artikel 15, stk. 2, 3 og 4, og fra principperne i artikel 11, litra a) og b), i forbindelse med afprøvning af ny teknik i et samlet tidsrum på højst 30 måneder, forudsat at afprøvningen af teknikken efter udløbet af perioden fastsat i tilladelsen indstilles, eller aktiviteten når op på mindst BAT-AEL'erne.

Artikel 27c

Emissionsniveauer og vejledende værdier for miljøpræstationer forbundet med ny teknik

Uanset artikel 21, stk. 3, kan den kompetente myndighed fastsætte:

a) 

emissionsgrænseværdier, der sikrer, at emissionerne senest seks år efter offentliggørelsen af en afgørelse om BAT-konklusioner i overensstemmelse med artikel 13, stk. 5, vedrørende et anlægs hovedaktivitet, under normale driftsvilkår ikke ligger over de emissionsniveauer, der er forbundet med ny teknik som fastlagt i afgørelserne om BAT-konklusioner

b) 

vejledende værdier for miljøpræstationer, der er i overensstemmelse med afgørelserne om BAT-konklusioner.

Artikel 27d

Omstilling til en ren, cirkulær og klimaneutral industri

1.  
Medlemsstaterne kræver, at driftslederne senest den 30. juni 2030 inkluderer en vejledende omstillingsplan omfattende deres aktiviteter som opført i bilag 1, punkt 1, 2, 3, 4, 6.1a og 6.1 b, i deres miljøledelsessystem. Omstillingsplanen skal indeholde oplysninger om, hvordan anlægget vil omstille sig i perioden 2030-2050 for at bidrage til udviklingen af en bæredygtig, ren, cirkulær, ressourceeffektiv og klimaneutral økonomi senest i 2050, herunder, hvor det er relevant, en gennemgribende industriel omstilling som omhandlet i artikel 27e.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det revisionsorgan, som er omhandlet i artikel 14a, stk. 4, sjette afsnit, senest et år efter den frist, der er fastsat i nærværende stykkes første afsnit, vurderer, om de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede omstillingsplaner opfylder de krav, der er fastsat i den i nærværende artikels stk. 5, omhandlede delegerede retsakt.

2.  
Medlemsstaterne kræver, at driftslederen som led i revurderingen af godkendelsesvilkårene i henhold til artikel 21, stk. 3, efter offentliggørelsen af afgørelser om BAT-konklusioner efter den 1. januar 2030, inkluderer en omstillingsplan for hvert anlæg med en af de i bilag I opførte aktiviteter, som ikke er omhandlet i denne artikels stk. 1, i sit miljøledelsessystem. Omstillingsplanen skal indeholde oplysninger om, hvordan driftsledere vil omstille anlægget i perioden 2030-2050 med henblik på at bidrage til udviklingen af en bæredygtig, ren, cirkulær og klimaneutral økonomi senest i 2050, i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i den i nærværende artikels stk. 5, omhandlede delegerede retsakt.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det revisionsorgan, som er omhandlet i artikel 14a, stk. 4, sjette afsnit, senest ét år efter færdiggørelsen af den revurdering, der er omhandlet i artikel 21, stk. 3, vurderer, om de i første afsnit omhandlede omstillingsplaner opfylder kravene i den i nærværende artikels stk. 5 omhandlede delegerede retsakt.

3.  
Hvis to eller flere anlæg kontrolleres af den samme driftsleder, eller hvis anlæggene kontrolleres af forskellige driftsledere, der er en del af samme virksomhed, i samme medlemsstat, kan disse anlæg være omfattet af én omstillingsplan.

Hvis elementer i omstillingsplanerne allerede er udarbejdet i overensstemmelse med anden EU-lovgivning og er i overensstemmelse med denne artikel, kan der i omstillingsplanen henvises til de relevante dokumenter.

4.  
Driftslederen offentliggør sin omstillingsplan, ajourføringer hertil og resultaterne af den i stk. 1 og 2 omhandlede vurdering som led i offentliggørelsen af relevante oplysninger om miljøledelsessystemet som omhandlet i artikel 14a, stk. 4.
5.  
Kommissionen vedtager senest den 30. juni 2026 en delegeret retsakt med henblik på at supplere dette direktiv ved at præcisere indholdet af omstillingsplanerne på grundlag af de oplysninger, der kræves i henhold til stk. 1, 2 og 3.

Kommissionen gennemgår senest den 31. december 2034 og, hvor det er relevant, reviderer den delegerede retsakt, der er omhandlet i første afsnit.

Artikel 27e

Gennemgribende industriel omstilling

1.  

Med forbehold af artikel 18 kan den kompetente myndighed i tilfælde af gennemgribende industriel omstilling af anlægget som fastsat i den relevante omstillingsplan herfor forlænge den frist, der gælder for at bringe anlægget i overensstemmelse med de ajourførte godkendelsesvilkår omhandlet i artikel 21, stk. 3, til i alt højst otte år, forudsat at:

a) 

godkendelsen af anlægget indeholder en beskrivelse af den gennemgribende industrielle omstilling, de emissionsniveauer og den ressourceeffektivitet, der vil blive opnået, samt tidsplan og milepæle for gennemførelsen

b) 

driftslederen rapporterer årligt til den kompetente myndighed om forløbet af gennemførelsen af omstillingsplanen, og

c) 

de kompetente myndigheder sikrer, at der i den tilståede omstillingsperiode for anlægget ikke forårsages nogen væsentlig forurening og at der opnås et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed.

Medlemsstaterne underretter mindst en gang om året som led i deres rapportering i henhold til artikel 72 Kommissionen om de dispensationer, de har givet.

2.  

Med forbehold af artikel 18 og 22 kan den kompetente myndighed i tilfælde af en gennemgribende industriel omdannelse, der består i lukning af et anlæg og overgang til et nyt anlæg som fastsat i den relevante omstillingsplan, og som skal afsluttes senest otte år efter offentliggørelsen af afgørelser om BAT-konklusioner i overensstemmelse med artikel 13, stk. 5, vedrørende det eksisterende anlægs hovedaktivitet, dispensere fra forpligtelsen til at ajourføre godkendelsen i overensstemmelse med artikel 21, stk. 3, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

godkendelsen af det eksisterende anlæg indeholder en beskrivelse af lukningsplanen og tilhørende tidsplan og milepæle

b) 

driftslederen aflægger årligt rapport til den kompetente myndighed om status for gennemførelsen af nedlukningsplanen for det eksisterende anlæg og overgangen til et nyt anlæg

c) 

de kompetente myndigheder sikrer forud for lukningen af anlægget, at der ikke forårsages nogen væsentlig forurening og at der opnås et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen som led i deres rapportering i henhold til artikel 72 mindst én gang om året om de dispensationer, de har givet.

▼B

KAPITEL III

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR FYRINGSANLÆG

Artikel 28

Anvendelsesområde

Dette kapitel vedrører fyringsanlæg, med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 50 MW og derover, uanset brændselstype.

Dette kapitel finder ikke anvendelse på følgende fyringsanlæg:

a) 

anlæg, hvor forbrændingsprodukterne anvendes til direkte opvarmning, tørring eller enhver anden behandling af genstande eller materialer

b) 

efterforbrændingsanlæg, som er bestemt til at rense ►C5  spildgasserne ◄ ved forbrænding, og som ikke drives som uafhængige fyringsanlæg

c) 

anlæg til regenerering af katalysatorer til katalytisk krakning

d) 

anlæg til omdannelse af hydrogensulfid til svovl

e) 

reaktorer, der bruges i den kemiske industri

f) 

koksovnsblokke

g) 

cowpers

h) 

tekniske anordninger, der anvendes til fremdrift af køretøjer, skibe eller fly

i) 

gasturbiner og gasmotorer, der anvendes på offshoreplatforme

j) 

anlæg, der fyres med andet fast eller flydende affald end det, der henvises til i artikel 3, nr. 31, litra b).

Artikel 29

Regler om sammenlægning af udledninger

1.  
Når ►C5  spildgasser ◄ fra to eller flere særskilte fyringsanlæg udledes gennem en fælles skorsten, anses en sådan kombination af anlæg for at være ét enkelt fyringsanlæg, og deres samlede kapacitet betragtes under ét i forbindelse med beregningen af den samlede nominelle indfyrede termiske effekt.
2.  
Hvis to eller flere særskilte fyringsanlæg, for hvilke der for første gang er udstedt en godkendelse den 1. juli 1987 eller senere, eller hvis driftsledere har indgivet en fuldstændig ansøgning om en sådan godkendelse på eller efter denne dato, installeres således, at ►C5  spildgasserne ◄ herfra, under hensyntagen til både tekniske og økonomiske forhold, efter den kompetente myndigheds vurdering kan udledes gennem en fælles skorsten, anses en sådan kombination af anlæg for at være et enkelt fyringsanlæg, og deres samlede kapacitet betragtes under et i forbindelse med beregning af den samlede nominelle indfyrede termiske effekt.
3.  
I forbindelse med beregning af den samlede nominelle indfyrede termiske effekt fra en kombination af fyringsanlæg som omhandlet i stk. 1 og 2 medregnes ikke enkelte fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på under 15 MW.

Artikel 30

Emissionsgrænseværdier

1.  
►C5  Spildgasser ◄ fra fyringsanlæg udledes under kontrollerede forhold gennem en skorsten med en eller flere røgkanaler, hvis højde beregnes på en sådan måde, at menneskers sundhed og miljøet beskyttes.
2.  

Alle godkendelser af anlæg, der indeholder fyringsanlæg, for hvilke der er udstedt en godkendelse inden den 7. januar 2013, eller hvis driftsledere har indgivet en fuldstændig ansøgning om en godkendelse inden denne dato, skal, hvis fyringsanlæggene sættes i drift senest den 7. januar 2014, indeholde vilkår, der sikrer, at fyringsanlæggenes emissioner til luften ikke overskrider emissionsgrænseværdierne i bilag V, del 1.

Alle godkendelser af anlæg, der indeholder fyringsanlæg, som der er indrømmet undtagelse for, jf. artikel 4, stk. 4, i direktiv 2001/80/EF, og som er i drift efter den 1. januar 2016, skal indeholde vilkår, der sikrer, at fyringsanlæggenes emissioner til luften ikke overskrider emissionsgrænseværdierne i bilag V, del 2.

3.  
Alle godkendelser af anlæg, der indeholder fyringsanlæg, som ikke er omfattet af stk. 2, skal indeholde vilkår, der sikrer, at fyringsanlæggenes emissioner til luften ikke overskrider emissionsgrænseværdierne i bilag V, del 2.
4.  
Emissionsgrænseværdierne i bilag V, del 1 og 2, samt den minimumsafsvovlingssats, der er fastsat i bilag V, del 5, finder anvendelse på emissionerne fra hver enkelt fælles skorsten i forhold til den samlede nominelle indfyrede termiske effekt fra hele fyringsanlægget. Hvis det i bilag V hedder, at emissionsgrænseværdierne kan anvendes på en del af et fyringsanlæg med en begrænset driftstid, finder disse grænseværdier anvendelse på emissionerne fra den pågældende del af anlægget, men fastsættes i forhold til den samlede nominelle indfyrede termiske effekt fra hele fyringsanlægget.

▼M1

5.  
Den kompetente myndighed kan i op til seks måneder dispensere fra pligten til at overholde de i stk. 2 og 3 omhandlede emissionsgrænseværdier for svovldioxid for et fyringsanlæg, der med henblik herpå normalt anvender svovlfattigt brændsel, når driftslederen ikke kan overholde disse grænseværdier på grund af en afbrydelse i tilførslen af svovlfattigt brændsel, der skyldes alvorlig knaphed.

Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om enhver dispensation, der er givet i henhold til første afsnit, herunder årsagerne til dispensationen og de fastsatte vilkår.

▼B

6.  

Den kompetente myndighed kan dispensere fra pligten til at overholde de i stk. 2 og 3 omhandlede emissionsgrænseværdier i tilfælde, hvor et fyringsanlæg, der normalt anvender gasformigt brændsel undtagelsesvis må anvende andet brændsel på grund af en pludselig afbrydelse i gasforsyningen og derfor ellers ville være nødt til at installere et ►C5  spildgasrensningsanlæg ◄ . En sådan dispensation kan højst gives for ti dage, medmindre hensynet til opretholdelsen af energiforsyningerne vejer tungere.

Driftslederen underretter straks den kompetente myndighed om hvert enkelt tilfælde som omhandlet i første afsnit.

▼M1

Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om enhver dispensation, der er givet i henhold til første afsnit, herunder årsagerne til dispensationen og de fastsatte vilkår.

▼B

7.  
Når et fyringsanlægs effekt udvides, gælder emissionsgrænseværdierne i bilag V, del 2, for den udvidede del af anlægget, der berøres af ændringen, og de fastsættes i forhold til hele fyringsanlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt. I tilfælde af ændringer i et fyringsanlæg, der kan få følger for miljøet, og som berører en del af anlægget med en nominel indfyret termisk effekt på 50 MW eller derover, finder emissionsgrænseværdierne i bilag V, del 2, anvendelse på den del af anlægget, der er ændret i forhold til hele fyringsanlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt.
8.  

Emissionsgrænseværdierne i bilag V, del 1 og 2, finder ikke anvendelse på følgende fyringsanlæg:

a) 

dieselmotorer

b) 

sodakedler inden for anlæg til fremstilling af pulp.

9.  

For følgende forbrændingsanlæg overvejer Kommissionen på grundlag af den bedste tilgængelige teknik på ny behovet for at fastlægge emissionsgrænseværdier med gyldighed i hele Unionen og for at ændre emissionsgrænseværdierne i bilag V for:

a) 

de fyringsanlæg, der er omhandlet i stk. 8

b) 

fyringsanlæg inden for raffinaderier, der fyres med destillations- og konversionsrester fra raffinering af råolie til eget forbrug, enten alene eller med andet brændsel under hensyntagen til raffinaderiernes særlige energisystemer

c) 

fyringsanlæg, der fyres med andre gasser end naturgas

d) 

fyringsanlæg i kemiske anlæg, der anvender flydende produktionsrester som ikke-kommercielt brændsel til eget forbrug.

Kommissionen aflægger senest den 31. december 2013 rapport om resultaterne af denne overvejelse til Europa-Parlamentet og Rådet, eventuelt ledsaget af et forslag til lovgivning.

Artikel 31

Afsvovlingssats

1.  
For fyringsanlæg, der fyres med indenlandsk fast brændsel, og som ikke kan overholde emissionsgrænseværdierne for svovldioxid, jf. artikel 30, stk. 2 og 3, på grund af dette brændsels karakteristika, kan medlemsstaterne i stedet anvende de minimumsafsvovlingssatser, der er angivet i bilag V, del 5, i overensstemmelse med reglerne i del 6 i nævnte bilag og efter forudgående validering af den kompetente myndighed i den tekniske rapport, der er omhandlet i artikel 72, stk. 4, litra a).
2.  
For fyringsanlæg, der fyres med indenlandsk fast brændsel, som medforbrænder affald, og som ikke kan overholde Cproc-værdierne for svovldioxid, jf. bilag VI, del 4, punkt 3.1 og 3.2, på grund af det indenlandske faste brændsels karakteristika, kan medlemsstaterne i stedet anvende de minimumsafsvovlingssatser, der er angivet i bilag V, del 5, i overensstemmelse med overholdelsesreglerne i del 6 i nævnte bilag. Vælger medlemsstaterne at anvende dette afsnit, skal C-affald, jf. bilag VI, del 4, nr. 1, svare til 0 mg/Nm3.
3.  
Kommissionen evaluerer senest den 31. december 2019 muligheden for at anvende minimumsafsvovlingssatserne i bilag V, del 5, især under hensyntagen til den bedste tilgængelige teknik og fordelene ved reducerede svovldioxidemissioner.

Artikel 32

National overgangsplan

1.  

I perioden fra 1. januar 2016 til 30. juni 2020 kan medlemsstaterne udarbejde og gennemføre en national overgangsplan for fyringsanlæg, der er godkendt første gang inden den 27. november 2002, eller hvis driftsledere havde indgivet en fuldstændig ansøgning om godkendelse inden denne dato, forudsat at anlægget blev sat i drift senest den 27. november 2003. For hvert af de omfattede fyringsanlæg, skal planen dække emissioner af et eller flere af følgende forurenende stoffer: nitrogenoxider, svovldioxid og støv. For gasturbiner skal planen kun dække nitrogenoxidemissioner.

Den nationale overgangsplan omfatter ikke fyringsanlæg:

a) 

på hvilke artikel 33, stk. 1, finder anvendelse

b) 

inden for raffinaderier, der fyres med gasser med lav brændværdi fra forgasning af raffinaderirester eller med destillations- og konversionsrester fra raffinering af råolie til eget forbrug, alene eller med andet brændsel

c) 

på hvilke artikel 35 finder anvendelse

d) 

som ikke har fået en undtagelse i henhold til artikel 4, stk. 4, i direktiv 2001/80/EF.

2.  

Fyringsanlæg, der er omfattet af planen, kan fritages for at overholde emissionsgrænseværdierne i artikel 30, stk. 2, for de forurenende stoffer, som er omfattet af planen, eller de afsvovlingssatserne i artikel 31, hvor dette er relevant.

De emissionsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogenoxider og støv, der er fastsat i fyringsanlæggets godkendelse, der finder anvendelse den 31. december 2015, især i henhold til kravene i direktiv 2001/80/EF og 2008/1/EF, bibeholdes som minimum.

Fyringsanlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på over 500 MW, der fyres med fast brændsel, og som blev godkendt første gang efter den 1. juli 1987, skal overholde de emissionsgrænseværdier for nitrogenoxider, der er fastsat i bilag V, del 1.

3.  

For hvert af de omfattede forurenende stoffer fastsætter den nationale overgangplan et loft for de maksimale samlede årlige emissioner for alle de anlæg, der er omfattet af planen, på grundlag af hvert anlægs samlede nominelle indfyrede termiske effekt den 31. december 2010, dets, faktiske årlige driftstimer og dets brændselsforbrug, opgjort som et gennemsnit for de sidste ti driftsår til og med 2010.

Loftet for 2016 beregnes på grundlag af de relevante emissionsgrænseværdier i bilag III-VII til direktiv 2001/80/EF eller, hvor det er relevant, på grundlag af de afsvovlingssatser, der er fastsat i bilag III til direktiv 2001/80/EF. Med hensyn til gasturbiner anvendes de emissionsgrænseværdier for nitrogenoxider, der er fastsat for disse anlæg i bilag VI, del B, til direktiv 2001/80/EF. Lofterne for 2019 og 2020 beregnes på grundlag af de relevante emissionsgrænseværdier i nærværende direktivs bilag V, del 1, eller, hvor det er relevant, de relevante afsvovlingssatser i nærværende direktivs bilag V, del 5. Lofterne for 2017 og 2018 fastsættes, således at der sker et lineært fald i lofterne mellem 2016 og 2019.

Hvis et anlæg i den nationale overgangsplan lukkes eller ikke længere er omfattet af anvendelsesområdet for kapitel III, må dette ikke medføre en forøgelse af den samlede årlige emission fra de resterende anlæg i planen.

4.  
Den nationale overgangsplan skal også indeholde bestemmelser om overvågning og rapportering, der er i overensstemmelse med de gennemførelsesbestemmelser, der er udarbejdet i henhold til artikel 41, litra b), samt de foranstaltninger, der er forudset for hvert af anlæggene for at sikre rettidig overholdelse af de emissionsgrænseværdier, der finder anvendelse fra den 1. juli 2020.
5.  

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen deres nationale overgangsplaner senest den 1. januar 2013.

Kommissionen vurderer planen, og hvis Kommissionen ikke har gjort indsigelse senest tolv måneder fra modtagelsen af en plan, kan den berørte medlemsstat betragte sin plan som accepteret.

Hvis Kommissionen finder, at en plan ikke opfylder de gennemførelsesbestemmelser, der er udarbejdet i henhold til artikel 41, litra b), underretter den den pågældende medlemsstat om, at dens plan ikke kan accepteres. For så vidt angår vurderingen af en ny udgave af en plan, som en medlemsstat meddeler Kommissionen, er den i andet afsnit omhandlede periode seks måneder.

6.  
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om eventuelle senere ændringer af planen.

Artikel 33

Undtagelse vedrørende begrænset levetid

1.  

I perioden fra 1. januar 2016 til 31. december 2023 kan fyringsanlæg undtages fra at overholde emissionsgrænseværdierne i artikel 30, stk. 2, og afsvovlingssatserne i artikel 31, hvor dette er relevant, og fra at blive underlagt den nationale overgangsplan, jf. artikel 32, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

a) 

driftslederen for fyringsanlægget forpligter sig i en skriftlig erklæring, der forelægges den kompetente myndighed senest den 1. januar 2014, til ikke at drive anlægget i mere end 17 500 driftstimer fra den 1. januar 2016 og indtil den 31. december 2023

b) 

driftslederen forelægger hvert år den kompetente myndighed en opgørelse over antallet af driftstimer siden 1. januar 2016

c) 

de emissionsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogenoxider og støv, der er fastsat i fyringsanlæggets godkendelse, der finder anvendelse den 31. december 2015, navnlig i medfør af kravene i direktiv 2001/80/EF og 2008/1/EF, bibeholdes som minimum i fyringsanlæggets resterende driftsperiode. Fyringsanlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på over 500 MW, der fyrer med fast brændsel, og som første gang er godkendt efter den 1. juli 1987, skal overholde de emissionsgrænseværdier for nitrogenoxider der er fastsat i del 1 i bilag V, samt

d) 

fyringsanlægget har ikke fået en undtagelse i henhold til artikel 4, stk. 4, i direktiv 2001/80/EF.

2.  
Senest den 1. januar 2016 sender medlemsstaterne Kommissionen en fortegnelse over alle de fyringsanlæg, der er omfattet af stk. 1, med angivelse af deres samlede nominelle indfyrede termiske effekt, de anvendte brændselstyper og de emissionsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogenoxider og støv, der finder anvendelse. For anlæg, der er omfattet af stk. 1, sender medlemsstaterne hvert år Kommissionen en opgørelse over antallet af driftstimer siden 1. januar 2016.
3.  
I tilfælde af fyringsanlæg, der på den 6. januar 2011 er en del af et lille isoleret system og på denne dato står for mindst 35 % af elektricitetsforsyningen i dette system, og som på grund af de tekniske karakteristika ikke er i stand til at overholde emissionsgrænseværdierne i artikel 30, stk. 2, er antallet af driftstimer som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra a), 18 000 fra den 1. januar 2020 og indtil senest den 31. december 2023, og datoen i nærværende artikels stk. 1, litra b), og stk. 2, er den 1. januar 2020.
4.  
I tilfælde af fyringsanlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på over 1 500  MW, der blev sat i drift før den 31. december 1986 og fyres med indenlandsk fast brændsel med en nedre brændværdi på under 5 800 kJ/kg, et fugtighedsindhold på mere end 45 vægtprocent, et kombineret fugtigheds- og askeindhold på mere end 60 vægtprocent og et calciumoxidindhold i asken på mere end 10 %, er antallet af driftstimer som omhandlet i stk. 1, litra a), 32 000 .

Artikel 34

Små isolerede systemer

1.  
Indtil den 31. december 2019 kan fyringsanlæg, der på den 6. januar 2011 er en del af et lille isoleret system, undtages fra at overholde emissionsgrænseværdierne i artikel 30, stk. 2, og afsvovlingssatserne i artikel 31, hvor dette er relevant. Indtil den 31. december 2019 bibeholdes som minimum de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i disse fyringsanlægs godkendelser, navnlig i medfør af kravene i direktiv 2001/80/EF og 2008/1/EF.
2.  
Fyringsanlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på over 500 MW, der fyres med fast brændsel, og som blev godkendt første gang efter den 1. juli 1987, skal overholde de emissionsgrænseværdier for nitrogenoxider, der er fastsat i bilag V, del 1.
3.  
Hvis der på en medlemsstats område er fyringsanlæg, der er omfattet af dette kapitel, og som er en del af et lille isoleret system, meddeler denne medlemsstat inden den 7. januar 2013 Kommissionen en fortegnelse over disse fyringsanlæg, det lille isolerede systems samlede årlige energiforbrug og den mængde energi, der opnås ved sammenkobling med andre systemer.

▼M1

Artikel 34a

Fyringsanlæg der er en del af et lille isoleret system

1.  
Medlemsstaterne kan indtil den 31. december 2029 give fyringsanlæg, der den 4. august 2024 er en del af et lille isoleret system, dispensation fra at overholde emissionsgrænseværdierne omhandlet i artikel 30, stk. 2, og artikel 15, stk. 3, for svovldioxid, nitrogenoxider og støv, eller, hvis relevant, fra at overholde afsvovlingsgraderne omhandlet i artikel 31. De emissionsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogenoxider og støv, der er fastsat i disse fyringsanlægs godkendelse, i henhold til kravene i direktiv 2001/80/EF og 2008/1/EF, skal som minimum bibeholdes.

Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at emissionerne overvåges, og at der ikke forårsages væsentlig forurening. Medlemsstaterne må kun give anlæg dispensation fra emissionsgrænseværdierne, når alle foranstaltninger, der resulterer i mindre forurening, er udtømt. Dispensationen må ikke gælde længere end nødvendigt.

2.  
Fra den 1. januar 2030 skal de pågældende fyringsanlæg overholde de emissionsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogenoxider og støv, der er fastsat i bilag V, del 2, og emissionsgrænseværdierne omhandlet i artikel 15, stk. 3, for svovldioxid, nitrogenoxider og støv.
3.  
De medlemsstater, der har givet dispensationer i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, gennemfører en overholdelsesplan for de fyringsanlæg, der er omfattet af sådanne dispensationer. Overholdelsesplanen skal indeholde oplysninger om foranstaltningerne truffet til at sikre de berørte anlægs overholdelse pr. 31. december 2029 af de emissionsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogenoxider og støv, der er fastsat i bilag V, del 2, og af emissionsgrænseværdierne i artikel 15, stk. 3, for svovldioxid, nitrogenoxider og støv. Overholdelsesplanen skal også indeholde oplysninger om foranstaltninger til minimering af omfanget og varigheden af de forurenende emissioner i den periode, som planen omfatter, og oplysninger om foranstaltninger til efterspørgselsstyring og muligheder for omlægning til renere brændsel eller renere alternativer såsom indførelse af vedvarende energi og sammenkobling med fastlandsnet.
4.  
Senest den 5. februar 2025 meddeler medlemsstaterne Kommissionen deres overholdelsesplan. Kommissionen vurderer planen, og hvis den ikke har gjort indsigelse senest 12 måneder efter modtagelsen af planen, kan den berørte medlemsstat betragte sin plan for accepteret. Hvis Kommissionen gør indsigelse med den begrundelse, at planen ikke garanterer, at de berørte anlæg overholder kravene senest den31. december 2029, eller at den ikke minimerer omfanget og varigheden af de forurenende emissioner i den periode, som planen omfatter, skal den berørte medlemsstat meddele en revideret plan senest seks måneder efter Kommissionens underrettelse om sin indsigelse. For så vidt angår vurderingen af en revideret udgave af en plan, som en medlemsstat meddeler Kommissionen, er den i andet punktum omhandlede periode seks måneder.
5.  
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om fremskridtene vedrørende de foranstaltninger, der er beskrevet i overholdelsesplanen, senest den 5. februar 2026 og ved udgangen af hvert efterfølgende kalenderår. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om eventuelle senere ændringer af overholdelsesplanen. For så vidt angår vurderingen af en revideret udgave af en plan, som en medlemsstat meddeler Kommissionen, er den i stk. 4, andet punktum, omhandlede periode seks måneder.
6.  
Medlemsstaten gør oplysninger om dispensationen og de fastsatte vilkår offentligt tilgængelige i overensstemmelse med artikel 24, stk. 2.

▼B

Artikel 35

Fjernvarmeanlæg

1.  

Indtil den 31. december 2022 kan et fyringsanlæg undtages fra at overholde emissionsgrænseværdierne i artikel 30, stk. 2, og afsvovlingssatserne i artikel 31, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

a) 

den samlede nominelle indfyrede termiske effekt overskrider ikke 200 MW

b) 

anlægget blev godkendt første gang inden den 27. november 2002, eller driftslederen for dette anlæg havde indgivet en fuldstændig ansøgning om godkendelse inden denne dato, forudsat at anlægget blev sat i drift senest den 27. november 2003

c) 

mindst 50 % af anlæggets nyttevarmeproduktion som et rullende gennemsnit over en femårs periode leveres til et offentligt fjernvarmenet i form af damp eller varmt vand samt

d) 

de emissionsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogenoxider og støv, der er fastsat i anlæggets godkendelse, og som finder anvendelse den 31. december 2015, især i henhold til kravene i direktiv 2001/80/EF og 2008/1/EF, bibeholdes som minimum indtil den 31. december 2022.

2.  
Senest den 1. januar 2016 sender medlemsstaterne Kommissionen en fortegnelse over alle de fyringsanlæg, der er omfattet af stk. 1, med angivelse af deres samlede nominelle indfyrede termiske effekt, de anvendte brændselstyper og de emissionsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogenoxider og støv, der finder anvendelse. For så vidt angår fyringsanlæg, for hvilke stk. 1 finder anvendelse og i den periode, der er nævnt i stk. 1, meddeler medlemsstaterne endvidere hvert år Kommissionen, hvilken andel af hvert anlægs nyttevarmeproduktion der blev leveret til et offentligt fjernvarmenet i form af damp eller varmt vand, udtrykt som et rullende gennemsnit over de foregående fem år.

Artikel 36

Geologisk lagring af kuldioxid

1.  

►C1  Medlemsstaterne sikrer, at operatører af alle fyringsanlæg med en nominel elektrisk effekt på 300 MW eller derover ◄ , hvortil den første godkendelse til opførelse eller i mangel af en sådan procedure den første driftstilladelse er givet efter ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid ( 17 ), har vurderet, om følgende betingelser er opfyldt:

a) 

der er passende lagringslokalitet til rådighed

b) 

det er teknisk og økonomisk muligt at anlægge transportnet

c) 

det er teknisk og økonomisk muligt at eftermontere udstyr til kuldioxidopsamling.

2.  
Hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt, sikrer den kompetente myndighed, at der afsættes tilstrækkelig plads på anlægget til det nødvendige udstyr til opsamling og komprimering af kuldioxid. Den kompetente myndighed fastslår, om betingelserne er opfyldt, på grundlag af den i stk. 1 nævnte vurdering og andre tilgængelige informationer, især vedrørende beskyttelsen af miljøet og menneskers sundhed.

Artikel 37

Driftsforstyrrelse eller svigt i rensningsudstyret

1.  
Medlemsstaterne sikrer, at det af godkendelserne fremgår, hvilke procedurer der skal anvendes i tilfælde af, at rensningsudstyret ikke fungerer korrekt eller svigter.
2.  

Hvis udstyret svigter, kræver den kompetente myndighed, at driftslederen indskrænker eller standser driften, såfremt der ikke er opnået normal drift i løbet af 24 timer, eller driver anlægget med brændsel, der ikke forurener meget.

Driftslederen underretter den kompetente myndighed senest 48 timer efter, at rensningsudstyret begyndte at fungere unormalt eller svigtede.

Den samlede varighed af drift uden rensning må ikke overskride 120 timer i nogen tolvmåneders periode.

Den kompetente myndighed kan dispensere fra fristerne i første og tredje afsnit, hvis der foreligger et af følgende tilfælde:

a) 

hensynet til opretholdelsen af energiforsyningen vejer tungere

b) 

det fyringsanlæg, hvor der er sket et svigt, vil i en begrænset periode blive erstattet af et andet anlæg med en samlet emissionsforøgelse til følge.

Artikel 38

Overvågning af emissioner til luft

1.  
Medlemsstaterne sikrer, at overvågningen af de luftforurenende stoffer gennemføres i overensstemmelse med bilag V, del 3.
2.  
Det kontrolleres, at det automatiske overvågningsudstyr er installeret og fungerer, som det skal, ved årlige efterprøvninger som anført i bilag V, del 3.
3.  
Den kompetente myndighed afgør, hvor der skal tages prøver eller foretages målinger til brug for overvågningen af emissionerne.
4.  
Alle overvågningsresultater skal registreres, bearbejdes og forelægges på en sådan måde, så den kompetente myndighed kan kontrollere, at de driftsvilkår og emissionsgrænseværdier, der er fastsat i godkendelsen, overholdes.

Artikel 39

Overholdelse af emissionsgrænseværdierne

Emissionsgrænseværdierne for luft anses for overholdt, hvis vilkårene i bilag V, del 4, er opfyldt.

Artikel 40

Blandede fyringsanlæg

1.  

For blandede fyringsanlæg, der benytter to eller flere brændselstyper samtidig, fastsætter den kompetente myndighed emissionsgrænseværdierne i følgende trin:

a) 

som udgangspunkt benyttes den emissionsgrænseværdi for hver brændselstype og hvert forurenende stof, der svarer til hele anlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt, som angivet i bilag V, del 1 og 2

b) 

de brændselstypevægtede emissionsgrænseværdier bestemmes ved at gange hver af de i litra a) omhandlede emissionsgrænseværdier med den indfyrede termiske effekt fra hver brændselstype og dividere resultatet af hver multiplikation med summen af den indfyrede termiske effekt fra samtlige brændselstyper

c) 

de brændselstypevægtede grænseværdier lægges sammen.

2.  

I tilfælde af blandede fyringsanlæg omfattet af artikel 30, stk. 2, der anvender destillations- og konversionsrester fra raffinering af råolie til eget forbrug, enten alene eller med andet brændsel, kan følgende emissionsgrænseværdier anvendes i stedet for emissionsgrænseværdierne i stk. 1:

a) 

hvis den bestemmende brændselstypes andel af summen af den termiske effekt fra samtlige brændselstyper, når fyringsanlægget er i drift, er 50 % eller mere, den emissionsgrænseværdi, der er fastsat i bilag V, del 1, for den bestemmende brændselstype

b) 

hvis den bestemmende brændselstypes andel af summen af den termiske effekt fra samtlige brændselstyper er mindre end 50 %, den emissionsgrænseværdi, der er bestemt i overensstemmelse med følgende trin:

i) 

de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag V, del 1, benyttes for hver af de anvendte brændselstyper, der svarer til fyringsanlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt

ii) 

emissionsgrænseværdien for den bestemmende brændselstype beregnes ved at gange den emissionsgrænseværdi, der er bestemt for denne brændselstype i henhold til nr. i), med en faktor på to og ved fra dette resultat at trække emissionsgrænseværdien for den anvendte brændselstype, der har den mindste emissionsgrænseværdi, jf. bilag V, del 1, der svarer til fyringsanlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt

iii) 

den vægtede emissionsgrænseværdi for hver anvendt brændselstype bestemmes ved at gange den grænseværdi, der er bestemt i henhold til nr. i) og ii) med den termiske effekt fra den pågældende brændselstype og ved at dividere resultatet af denne multiplikation med summen af den termiske effekt fra samtlige brændselstyper

iv) 

de vægtede emissionsgrænseværdier, der er bestemt i henhold til nr. iii), lægges sammen.

3.  
I tilfælde af blandede fyringsanlæg omfattet af artikel 30, stk. 2, der anvender destillations- og konversionsrester fra raffinering af råolie til eget forbrug, enten alene eller med andet brændsel, kan de gennemsnitlige emissionsgrænseværdier for svovldioxid, der er fastsat i bilag V, del 7, anvendes i stedet for emissionsgrænseværdierne i stk. 1 eller 2 i denne artikel.

Artikel 41

Gennemførelsesbestemmelser

Der fastsættes gennemførelsesbestemmelser vedrørende:

a) 

fastlæggelsen af de opstarts- og nedlukningsperioder, der er omhandlet i artikel 3, nr. 27, og i bilag V, del 4, punkt 1, samt

b) 

de nationale overgangsplaner, der er omhandlet i artikel 32, og især fastsættelsen af emissionslofter og relateret overvågning og rapportering.

Disse gennemførelsesbestemmelser vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 75, stk. 2. Kommissionen fremsætter passende forslag senest den 7. juli 2011.

KAPITEL IV

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR AFFALDSFORBRÆNDINGSANLÆG OG AFFALDSMEDFORBRÆNDINGSANLÆG

Artikel 42

Anvendelsesområde

1.  

Dette kapitel finder anvendelse på affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg, der forbrænder eller medforbrænder fast eller flydende affald.

▼M1

Dette kapitel finder ikke anvendelse på forgasnings- eller pyrolyseanlæg, hvis gasserne eller væskerne fra denne varmebehandling af affald behandles forud for forbrændingen i en sådan grad:

a) 

at forbrændingen medfører emissioner, der er lavere end fra forbrændingen af de mindst forurenende brændstoffer på markedet, som kan forbrændes i anlægget

b) 

for andre emissioner end nitrogenoxider, svovloxider og støv, at forbrændingen ikke medfører emissioner, der er større end dem, der hidrører fra forbrænding eller medforbrænding af affald.

▼B

Med henblik på anvendelsen af dette kapitel omfatter affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg samtlige forbrændingslinjer eller medforbrændingslinjer, aflæsnings- og oplagringsanlæg samt forbehandlingsanlæg på anlægsområdet, affalds-, brændsels- og lufttilførselssystemer, kedler, anlæg til behandling af ►C5  spildgas ◄ , anlæg på stedet til behandling eller oplagring af restprodukter og spildevand, skorstene, udstyr og systemer til kontrol med forbrændingen hhv. medforbrændingen og til overvågning og registrering af forbrændings- eller medforbrændingsbetingelserne.

Hvis der anvendes andre processer end oxidering, såsom pyrolyse, forgasning eller nedsmeltning, skal affaldsforbrændingsanlægget eller affaldsmedforbrændingsanlægget stå for både varmebehandlingsprocessen og den efterfølgende forbrændingsproces.

Hvis affaldsmedforbrændingen finder sted på en sådan måde, at anlæggets hovedformål ikke er at producere energi eller fremstille materielle produkter, men derimod termisk behandling af affald, betragtes anlægget som et affaldsforbrændingsanlæg.

2.  

Dette kapitel finder ikke anvendelse på følgende anlæg:

a) 

anlæg, der kun behandler følgende affaldstyper:

i) 

affald, der er anført i artikel 3, nr. 31, litra b)

ii) 

radioaktivt affald

iii) 

dyrekroppe som omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum ( 18 )

iv) 

affald, der stammer fra prospektering efter og udnyttelse af olie- og gasressourcer på offshoreanlæg, og som forbrændes der

b) 

forsøgsanlæg, der anvendes til forskning, udvikling og testning for at forbedre forbrændingsprocessen, og som behandler under 50 tons affald om året.

Artikel 43

Definition af restprodukt

I dette kapitel forstås ved »restprodukt« ethvert flydende eller fast affald, der stammer fra et affaldsforbrændingsanlæg eller et affaldsmedforbrændingsanlæg.

Artikel 44

Ansøgning om godkendelse

Ansøgning om godkendelse af et affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg skal indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal sikre, at følgende krav opfyldes:

a) 

anlægget skal være udformet og udstyret samt vedligeholdes og drives således, at kravene i dette kapitel opfyldes, idet der tages hensyn til de kategorier af affald, der skal forbrændes eller medforbrændes

b) 

den varme, der genereres ved forbrændingen og medforbrændingen, skal udnyttes i den udstrækning det er praktisk muligt ved produktion af varme, damp eller elektricitet

c) 

restprodukter skal reduceres mest muligt i mængde og skadelighed og genanvendes, hvor det er relevant

d) 

uundgåelige restprodukter, som ikke kan begrænses eller genanvendes, skal bortskaffes i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats lovgivning og EU-lovgivningen.

Artikel 45

Godkendelsesvilkår

1.  

Godkendelsen skal indeholde:

a) 

en liste over alle de affaldstyper, som må behandles, om muligt på grundlag af, som minimum, affaldstyperne i EU's liste over affald som fastsat ved beslutning 2000/532/EF, og med informationer om mængden af hver type af affald, hvor det er relevant

b) 

anlæggets samlede affaldsforbrændings- eller -medforbrændingskapacitet

c) 

grænseværdierne for emissioner til luft og vand

d) 

kravene til spildevandsudledningers pH, temperatur og gennemstrømning

e) 

de prøvetagnings- og målemetoder og -hyppigheder, der skal benyttes for at opfylde vilkårene med hensyn til emissionsovervågning

f) 

den længste tilladte periode, hvor emissionerne til luft og udledningerne af spildevand må overskride de fastsatte emissionsgrænseværdier på grund af teknisk uundgåelige standsninger, forstyrrelser eller svigt i rensningsanlæg eller måleanordninger.

2.  

En godkendelse til et affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg, der anvender farligt affald, skal foruden kravene i stk. 1 indeholde:

a) 

en liste over, hvilke mængder af de forskellige kategorier af farligt affald der kan behandles

b) 

mindste og største massestrøm for det farlige affald, dets laveste og højeste brændværdi og dets største indhold af polychlorerede biphenyler, pentachlorophenol, chlor, fluor, svovl og tungmetaller og andre forurenende stoffer.

3.  
Medlemsstaterne kan til brug for en godkendelse udarbejde en liste over affaldskategorier, som kan medforbrændes i bestemte kategorier af affaldsmedforbrændingsanlæg.
4.  
Den kompetente myndighed revurderer regelmæssigt godkendelsesvilkårene og ajourfører dem om nødvendigt.

Artikel 46

Kontrol af emissionerne

1.  
►C5  Spildgas ◄ fra affaldsforbrændings- og -medforbrændingsanlæg udledes under kontrollerede forhold gennem en skorsten, hvis højde beregnes på en sådan måde, at menneskers sundhed og miljøet beskyttes.
2.  

Emissionerne fra affaldsforbrændings- og -medforbrændingsanlæg til luften må ikke overskride de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag VI, del 3 og 4, eller fastsat i overensstemmelse med samme bilags del 4.

Hvis over 40 % af varmeafgivelsen i et affaldsmedforbrændingsanlæg stammer fra farligt affald, eller anlægget medforbrænder ubehandlet blandet kommunalt affald, finder emissionsgrænseværdierne i bilag VI, del 3, anvendelse.

3.  
Udledning i vandmiljøet af spildevand fra ►C5  spildgasrensning ◄ skal begrænses i videst muligt omfang, og koncentrationerne af forurenende stoffer må ikke ligge højere end emissionsgrænseværdierne i bilag VI, del 5.
4.  

Emissionsgrænseværdierne gælder på det punkt, hvor spildevand fra ►C5  spildgasrensning ◄ udledes fra affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlægget.

Når spildevand fra ►C5  spildgasrensning ◄ behandles uden for affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlægget på et rensningsanlæg, der kun har til opgave at behandle denne form for spildevand, finder emissionsgrænseværdierne i bilag VI, del 5, anvendelse på det punkt, hvor spildevandet udledes fra rensningsanlægget. Når spildevand fra ►C5  spildgasrensning ◄ behandles sammen med spildevand fra andre kilder enten på eller uden for anlægsområdet, foretager driftslederen passende massebalanceberegninger ►C1  ud fra resultaterne af de målinger, der er fastsat i bilag VI, del 6, punkt 3, ◄ for at bestemme de emissionsniveauer i den endelige spildevandsudledning, der kan tilskrives spildevand fra ►C5  spildgasrensning ◄ .

Der må under ingen omstændigheder ske en fortynding af spildevandet med henblik på opfyldelse af emissionsgrænseværdierne i bilag VI, del 5.

5.  

Anlægsområder for affaldsforbrændings- og -medforbrændingsanlæg, herunder tilhørende oplagringspladser til affald, skal udformes og drives således, at ikke-godkendte og utilsigtede udslip af forurenende stoffer til jord, overfladevand og grundvand undgås.

Der skal være kapacitet til oplagring af forurenet regnvandsafstrømning fra affaldsforbrændings- hhv. -medforbrændingsanlæggets område og af forurenet vand, der skyldes spild eller brandslukning. Denne opbevaringskapacitet skal være tilstrækkelig til, at vandet om nødvendigt kan kontrolleres og renses inden udledning.

6.  

Med forbehold af artikel 50, stk. 4, litra c), må affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlægget eller de enkelte ovne, som indgår i et sådant anlæg under ingen omstændigheder forbrænde affald i et uafbrudt tidsrum på over 4 timer, hvis emissionsgrænseværdierne overskrides.

Drift under sådanne betingelser må samlet ikke overstige 60 timer i løbet af et år.

Tidsgrænsen i andet afsnit gælder for de ovne, der er knyttet til et og samme ►C5  spildgasrensningsanlæg ◄ .

Artikel 47

Havari

Driftslederen skal i tilfælde af havari, så snart det er praktisk muligt, indskrænke eller standse driften, indtil normal drift kan genoptages.

Artikel 48

Overvågning af emissionerne

▼M1

1.  
Medlemsstaterne sikrer, at emissionerne overvåges efter anvisningerne i bilag VI, del 6 og 7.

Emissioner til luft fra affaldsforbrændings- og affaldsmedforbrændingsanlæg skal også overvåges under andre betingelser end normale driftsbetingelser. Emissioner under opstart og nedlukning, hvor der ikke forbrændes affald, herunder emissioner af PCDD/F og dioxinlignende PCB, skal estimeres på grundlag af målingskampagner, der gennemføres med regelmæssige mellemrum, f.eks. hvert tredje år, under planlagte opstarter eller nedlukninger. Emissioner af PCDD/F og dioxinlignende PCB skal så vidt muligt forhindres eller minimeres.

▼B

2.  
Det kontrolleres, at de automatiske målesystemer er installeret og fungerer, som det skal, ved årlige efterprøvninger som anført i bilag VI, del 6.
3.  
Den kompetente myndighed afgør, hvor de prøveudtagnings- og målepunkter, der skal benyttes til overvågning af emissionerne, skal placeres.
4.  
Alle overvågningsresultater skal registreres, bearbejdes og forelægges på en sådan måde, så den kompetente myndighed kan kontrollere, at de driftsvilkår og emissionsgrænseværdier, der er fastsat i godkendelsen, overholdes.
5.  
Så snart brugbar måleteknik forefindes i Unionen, fastsætter Kommissionen, ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 76 og med forbehold af betingelserne i artikel 77 og 78, fra hvilket tidspunkt der skal foretages kontinuerlige målinger af emissioner af tungmetaller, dioxiner og furaner til luften.

Artikel 49

Overholdelse af emissionsgrænseværdierne

Emissionsgrænseværdierne for luft og vand betragtes som overholdt, hvis betingelserne i bilag VI, del 8, er opfyldt.

Artikel 50

Driftsvilkår

1.  
Affaldsforbrændingsanlæg skal drives således, at der opnås et udbrændingsniveau, hvor det samlede organiske kulstofindhold i slaggen og bundasken er under 3 %, eller glødetabet er under 5 % af materialets tørvægt. Om nødvendigt forbehandles affaldet.
2.  

Affaldsforbrændingsanlæg skal udformes, udstyres, opføres og drives således, at de gasser, der opstår ved forbrænding af affald, efter den sidste indblæsning af forbrændingsluft opvarmes på kontrolleret og ensartet vis, selv under de mest ugunstige forhold, til en temperatur, der i mindst 2 sekunder holdes på mindst 850 °C.

Affaldsmedforbrændingsanlæg skal udformes, udstyres, opføres og drives således, at de gasser, der opstår ved medforbrænding af affald, opvarmes på kontrolleret og ensartet vis, selv under de mest ugunstige forhold, til en temperatur, der i mindst 2 sekunder holdes på mindst 850 °C.

Hvis der forbrændes farligt affald med et indehold på mere end 1 % halogenerede organiske stoffer udtrykt som chlor, skal temperaturen nå op på mindst 1 100  °C, før kravet i første og andet afsnit er opfyldt.

I affaldsforbrændingsanlæg måles de i første og tredje afsnit anførte temperaturer nær den indre væg i forbrændingskammeret. Den kompetente myndighed kan godkende, at målingerne foretages på et andet repræsentativt punkt i forbrændingskammeret.

3.  

Hvert forbrændingskammer i et affaldsforbrændingsanlæg skal være forsynet med mindst en støttebrænder. Denne brænder skal gå i gang automatisk, når forbrændingsgassernes temperatur efter den sidste indblæsning af forbrændingsluft falder til under de temperaturer, der er anført i stk. 2. Den skal også benyttes i antændings- og udbrændingsfasen for at sikre, at disse temperaturer opretholdes på ethvert tidspunkt under disse faser, og så længe der stadig er uforbrændt affald i forbrændingskammeret.

Støttebrænderen må ikke få tilført brændstof, som kan medføre større emissioner end dem, der skyldes fyring med gasolie, jf. definitionen i artikel 2, nr. 2, i Rådets direktiv 1999/32/EF af 26. april 1999 om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer ( 19 ), flydende gas eller naturgas.

4.  

Affaldsforbrændings- og -medforbrændingsanlæg skal drives med et automatisk system, som forhindrer affaldsindfyringen i følgende situationer:

a) 

under antændingen, indtil temperaturen har nået det niveau, der er foreskrevet i denne artikels stk. 2 eller i en godkendelse som omhandlet i artikel 51, stk. 1

b) 

når temperaturen ikke opretholdes på det niveau, der er foreskrevet i denne artikels stk. 2 eller i en godkendelse som omhandlet i artikel 51, stk. 1

c) 

når de kontinuerlige målinger viser, at en emissionsgrænseværdi overskrides som følge af forstyrrelser eller svigt i ►C5  spildgasrensningsanlægget ◄ .

5.  
Al varme, der genereres af affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg, udnyttes i den udstrækning det er praktisk muligt.
6.  
Klinisk risikoaffald placeres direkte i ovnen, uden at det først blandes med andet affald og uden direkte håndtering.
7.  
Medlemsstaterne sikrer, at affaldsforbrændings- og -medforbrændingsanlæg drives og ledes af en fysisk person med de fornødne kvalifikationer.

Artikel 51

Tilladelse til at fastsætte andre driftsvilkår

1.  
Den kompetente myndighed kan tillade vilkår, der afviger fra betingelserne i artikel 50, stk. 1, 2 og 3, og, for så vidt angår temperatur, i samme artikels stk. 4, og som er fastsat i godkendelsen for bestemte affaldskategorier eller bestemte termiske processer, forudsat at de øvrige krav i dette kapitel opfyldes. Medlemsstaterne kan fastsætte regler for disse tilladelser.
2.  
For affaldsforbrændingsanlæg må ændringer af driftsvilkårene ikke skabe flere restprodukter eller restprodukter med et større indhold af organiske forurenende stoffer end de restprodukter, der kunne forventes under betingelserne i artikel 50, stk. 1, 2 og 3.
3.  

Emissioner af samlet organisk kulstof og carbonmonoxid fra affaldsmedforbrændingsanlæg, der har fået tilladelse til at ændre driftsvilkårene som anført i stk. 1, skal også opfylde de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag VI, del 3.

Inden for pulp- og papirindustrien, skal emissioner af samlet organisk kulstof fra barkkedler, der medforbrænder affald på det sted, hvor det produceres, som var i drift og havde en godkendelse inden den 28. december 2002, og som har tilladelse til ændrede driftsvilkår som anført i stk. 1, også opfylde de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag VI, del 3.

4.  
Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om alle driftsvilkår, der tillades i henhold til stk. 1, 2 og 3, og om resultaterne af den udførte kontrol sammen med de informationer, der skal gives ifølge indberetningskravene i artikel 72.

Artikel 52

Levering og modtagelse af affald

1.  
Affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæggets driftsleder tager alle de nødvendige forholdsregler i forbindelse med levering og modtagelse af affald for i det videst mulige, praktisk gennemførlige omfang at forebygge eller begrænse forurening af luft, jord, overfladevand og grundvand såvel som andre miljøskader, lugt og støj samt direkte fare for menneskers sundhed.
2.  
Driftslederen bestemmer massen af hver affaldstype, jf. om muligt EU's liste over affald som fastsat ved beslutning 2000/532/EF, inden affaldet modtages i affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlægget.
3.  

Inden det farlige affald modtages i affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlægget, skal driftslederen indsamle foreliggende informationer om affaldet for at kontrollere, om kravene i godkendelsen, jf. artikel 45, stk. 2, overholdes.

Disse informationer skal omfatte:

a) 

alle de administrative informationer om affaldets oprindelse, der findes i de dokumenter, der er nævnt i stk. 4, litra a)

b) 

affaldets fysiske og så vidt muligt dets kemiske sammensætning samt alle andre nødvendige informationer til at vurdere, om det er egnet til den påtænkte forbrændingsproces

c) 

affaldets farlige egenskaber, hvilke stoffer det ikke må blandes med, samt forholdsregler ved håndtering af affaldet.

4.  

Inden det farlige affald modtages i affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlægget, skal driftslederen mindst gennemføre følgende procedurer:

a) 

kontrol af de nødvendige dokumenter efter direktiv 2008/98/EF samt i givet fald, efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald ( 20 ) og efter bestemmelser om transport af farligt gods

b) 

udtagning af repræsentative prøver, medmindre det er uhensigtsmæssigt, så vidt muligt inden aflæsning, for gennem kontrol at bekræfte overensstemmelsen med de i henhold til stk. 3 forelagte informationer, og for at give de kompetente myndigheder mulighed for at få kendskab til arten af det behandlede affald.

De i litra b) omhandlede prøver skal opbevares i mindst en måned efter forbrændingen eller medforbrændingen af det pågældende affald.

5.  
Den kompetente myndighed kan indrømme undtagelser fra stk. 2, 3 og 4 for affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg, som er en del af et anlæg, der er omfattet af kapitel II, og kun forbrænder eller medforbrænder affald, som dette anlæg selv producerer.

Artikel 53

Restprodukter

1.  
Restprodukter skal begrænses til det mindst mulige for så vidt angår mængde og skadelighed. Restprodukterne genanvendes, hvor det er hensigtsmæssigt, på selve anlægget eller udenfor.
2.  
Transport og midlertidig oplagring af tørre restprodukter i form af støv skal finde sted på en sådan måde, at de ikke spredes i miljøet.
3.  
Inden det afgøres, hvordan restprodukterne skal bortskaffes eller genanvendes, skal der foretages passende tests for at bestemme restprodukternes fysiske og kemiske egenskaber og forureningspotentiale. Testene skal vedrøre det samlede indhold af opløselige stoffer og indholdet af opløselige tungmetaller.

Artikel 54

Væsentlig ændring

En ændring af et affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg, der kun behandler ufarligt affald på et anlæg, der er omfattet af kapitel II, således at der også forbrændes eller medforbrændes farligt affald, betragtes som en væsentlig ændring.

Artikel 55

Indberetning og information af offentligheden om affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg

1.  
Ansøgninger om nye godkendelser af affaldsforbrændings- eller affaldsmedforbrændingsanlæg gøres tilgængelige for offentligheden ét eller flere steder, i et passende tidsrum, således at offentligheden kan fremsætte bemærkninger til ansøgningerne, før den kompetente myndighed træffer afgørelse. Denne afgørelse skal offentliggøres og skal mindst indeholde kopi af godkendelsen og alle senere ændringer.
2.  
For affaldsforbrændings- eller affaldsmedforbrændingsanlæg med en nominel kapacitet på to tons eller mere i timen skal den i artikel 72 omhandlede rapport indeholde informationer om, hvordan anlægget fungerer og overvåges, samt gøre rede for, hvordan forbrændings- eller medforbrændingsprocessen drives, og hvor store emissionerne til luft og vand er i forhold til emissionsgrænseværdierne. Disse informationer offentliggøres.
3.  
Den kompetente myndighed udarbejder og offentliggør en liste over affaldsforbrændings- og affaldsmedforbrændingsanlæg med en nominel kapacitet på mindre end to tons i timen.

KAPITEL V

SÆRLIGE BESTEMMELSER OM ANLÆG OG AKTIVITETER, HVOR DER BRUGES ORGANISKE OPLØSNINGSMIDLER

Artikel 56

Anvendelsesområde

Dette kapitel finder anvendelse på aktiviteter, der er anført i bilag VII, del 1, og som i givet fald udføres i et omfang som angivet ved de forbrugstærskler, der er anført i bilag VII, del 2.

Artikel 57

Definitioner

I dette kapitel gælder følgende definitioner:

1) 

»bestående anlæg«: et anlæg, som var i drift den 29. marts 1999, eller som var godkendt eller registreret inden den 1. april 2001 eller hvis driftsleder har indsendt en fuldstændig ansøgning om godkendelse inden den 1. april 2001, forudsat at anlægget var sat i drift senest den 1. april 2002

2) 

» ►C5  spildgas ◄ «: endelig gasformig udledning, som indeholder flygtige organiske forbindelser eller andre forurenende stoffer, fra skorsten eller rensningsudstyr til luften

3) 

»diffus emission«: emission af flygtige organiske forbindelser, der ikke er indeholdt i ►C5  spildgasser ◄ , til luft, jord og vand, samt opløsningsmidler indeholdt i produkter, medmindre andet fremgår af bilag VII, del 2

4) 

»samlede emissioner«: summen af diffuse emissioner og emissioner i ►C5  spildgasser ◄

5) 

»blanding«: blanding som anført i definitionen i artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) og om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur ( 21 )

6) 

»klæbemiddel«: blanding, som anvendes til at sammenføje enkeltdele af et produkt, herunder organiske opløsningsmidler eller blandinger, der indeholder organiske opløsningsmidler, som er nødvendige for blandingens rette anvendelse

7) 

»trykfarve«: blanding, som anvendes i en trykproces til at trykke tekst eller billeder på en overflade, herunder organiske opløsningsmidler eller blandinger, der indeholder organiske opløsningsmidler, som er nødvendige for blandingens rette anvendelse

8) 

»lak«: gennemsigtigt overfladelag

9) 

»forbrug«: det samlede input af organiske opløsningsmidler i et anlæg pr. kalenderår eller anden 12-måneders periode, minus eventuelle flygtige organiske forbindelser, som genvindes med henblik på genbrug

10) 

»input«: mængden af organiske opløsningsmidler samt mængden heraf i blandinger, der bruges under en aktivitet, herunder opløsningsmidler, der genanvendes i og uden for anlægget, og som medregnes hver gang, de anvendes til at udøve aktiviteten

11) 

»genbrug«: anvendelse af organiske opløsningsmidler, der er genvundet fra et anlæg, med henblik på teknisk eller erhvervsmæssig anvendelse, herunder anvendelse som brændstof, men ikke endelig bortskaffelse af genvundne organiske opløsningsmidler som affald

12) 

»indesluttede vilkår«: vilkår for driften af et anlæg, der betyder, at flygtige organiske forbindelser, der frigives fra aktiviteten, opsamles og udledes under kontrollerede forhold enten gennem en skorsten eller gennem rensningsudstyr, således at emissionerne af flygtige organiske forbindelser ikke som helhed er diffuse

13) 

»opstart og nedlukning«: operationer, hvorunder en aktivitet, udstyrsdel eller beholder sættes i eller ud af drift eller tomgang, dog ikke regelmæssigt svingende procesfaser.

Artikel 58

Erstatning af farlige stoffer

Stoffer eller blandinger, som på grund af deres indhold af flygtige organiske forbindelser klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske efter forordning (EF) nr. 1272/2008 (EF) har fået tildelt eller bør tildeles faresætningerne H340, H350, H350i, H360D eller H360F, skal så vidt muligt snarest erstattes af mindre skadelige stoffer eller blandinger.

Artikel 59

Kontrol af emissionerne

1.  

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at hvert anlæg overholder ét af følgende:

a) 

anlæggenes emissioner af flygtige organiske forbindelser må ikke overskride grænseværdierne for emission i ►C5  spildgasser ◄ og for diffus emission eller grænseværdierne for samlet emission og andre krav i bilag VII, del 2 og 3, overholdes

b) 

kravene i reduktionsprogrammet i bilag VII, del 5, forudsat at der opnås en reduktion, der svarer til den, der opnås ved at anvende de i litra a) nævnte emissionsgrænseværdier.

Medlemsstaterne underretter i overensstemmelse med artikel 72, stk. 1, Kommissionen om fremskridtene med at opnå den tilsvarende emissionsreduktion som anført i litra b).

2.  
Påviser driftslederen over for den kompetente myndighed, at det ikke er teknisk og økonomisk gennemførligt at overholde emissionsgrænseværdien for diffuse emissioner, kan den kompetente myndighed dispensere fra stk. 1, litra a), og tillade, at emissionerne overstiger denne emissionsgrænseværdi, under forudsætning af, at der ikke forventes signifikante risici for menneskers sundhed eller miljøet, og at driftslederen godtgør over for den kompetente myndighed, at den bedste tilgængelige teknik er bragt i anvendelse.
3.  
Den kompetente myndighed kan dispensere fra stk. 1 for overfladebehandling, der er omfattet af punkt 8 i tabellen i bilag VII, del 2, og som ikke kan udføres under indesluttede vilkår, og tillade, at anlæggets emissioner ikke opfylder kravene i nævnte stykke, hvis driftslederen godtgør over for den kompetente myndighed, at disse krav er uopfyldelige af tekniske og økonomiske grunde, og at den bedste tilgængelige teknik er bragt i anvendelse.
4.  
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de i stk. 2 og 3 i denne artikel omhandlede dispensationer efter bestemmelserne i artikel 72, stk. 2.
5.  
Emissionerne af enten flygtige organiske forbindelser, som har fået tildelt eller bør tildeles faresætningerne H340, H350, H350i, H360D eller H360F, eller halogenerede flygtige organiske forbindelser, som har fået tildelt eller bør tildeles faresætningerne H341 eller H351, håndteres så vidt teknisk og økonomisk muligt under indesluttede vilkår for at sikre folkesundheden og miljøet og overstiger ikke de relevante emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag VII, del 4.
6.  

Anlæg, hvor der udføres to eller flere aktiviteter, som hver for sig overskrider tærsklerne i bilag VII, del 2, skal:

a) 

for stoffer anført i stk. 5, opfylde kravene heri for hver enkelt aktivitet

b) 

for alle andre stoffer enten:

i) 

opfylde kravene i stk. 1 for hver enkelt aktivitet eller

ii) 

fungere således, at de samlede emissioner af flygtige organiske forbindelser, ikke overskrider de emissioner, der ville være forekommet, hvis nr. i) var blevet anvendt.

7.  
Alle egnede forholdsregler skal træffes for at reducere emissionerne af flygtige organiske forbindelser til det mindst mulige under opstart og nedlukning.

Artikel 60

Overvågning af emissionerne

Medlemsstaterne sikrer enten ved udtrykkelige angivelser i godkendelsesvilkårene eller ved almindelige bindende forskrifter, at der udføres målinger af emissionerne efter reglerne i bilag VII, del 6.

Artikel 61

Overholdelse af emissionsgrænseværdierne

Emissionsgrænseværdierne i ►C5  spildgas ◄ anses for overholdt, hvis betingelserne i bilag VII, del 8, er opfyldt.

Artikel 62

Indberetning om overholdelse af godkendelsesvilkårene

Driftslederen forelægger på anmodning den kompetente myndighed informationer, der sætter denne i stand til at kontrollere overholdelsen af ét af følgende:

a) 

grænseværdierne for emission i ►C5  spildgasser ◄ , for diffus emission og for samlet emission

b) 

kravene i reduktionsprogrammet i henhold til bilag VII, del 5

c) 

dispensationer i medfør af artikel 59, stk. 2 og 3.

Dette kan omfatte en plan for forvaltning af opløsningsmidler udarbejdet efter reglerne i bilag VII, del 7.

Artikel 63

Væsentlig ændring af bestående anlæg

1.  

En ændring af den maksimale input-masse af organiske opløsningsmidler i et bestående anlæg som gennemsnit over en dag, hvis anlægget drives ved designoutput og hverken er under opstart, nedlukning eller vedligeholdelse af udstyr, anses for at være væsentlig, hvis den fører til en stigning i emissionerne af flygtige organiske forbindelser på mere end:

a) 

25 % for anlæg, hvor der foregår enten aktiviteter, som henhører under de laveste tærskelområder i punkt 1, 3, 4, 5, 8, 10, 13, 16 eller 17 i tabellen i bilag VII, del 2, eller aktiviteter, som henhører under et af de andre punkter i bilag VII, del 2, og som har et forbrug af opløsningsmidler på mindre end 10 tons pr. år

b) 

10 % for alle andre anlæg.

▼M1

2.  
Hvis et bestående anlæg ændres væsentligt, eller som følge af væsentlige ændringer for første gang falder ind under dette direktivs anvendelsesområde, betragtes den del af anlægget, der ændres væsentligt, som et nyt anlæg.

▼B

3.  
Når der foretages en væsentlig ændring, kontrollerer den kompetente myndighed, at anlægget opfylder kravene i dette direktiv.

Artikel 64

Udveksling af informationer om erstatning af organiske opløsningsmidler

Kommissionen tilrettelægger udveksling af informationer med medlemsstaterne, den berørte industri og ikke-statslige organisationer, der arbejder for miljøbeskyttelse, om brugen af organiske opløsningsmidler, deres mulige erstatningsstoffer og teknikker, som har det mindste potentiale for at belaste luft, vand, jordbund, økosystemer og menneskers sundhed.

Der udveksles informationer om alle følgende forhold:

a) 

brugsegnethed

b) 

mulige virkninger på menneskers sundhed i almindelighed, og erhvervsmæssig eksponering i særdeleshed

c) 

potentielle miljøbelastninger

d) 

økonomiske følger, herunder omkostninger og udbytte ved de foreliggende muligheder.

Artikel 65

Adgang til informationer

1.  

Den kompetente myndigheds afgørelse, der i det mindste skal omfatte en genpart af godkendelsen og eventuelle senere ajourføringer af denne, stilles til rådighed for offentligheden.

De almindelige bindende forskrifter for anlæg og listen over anlæg, der kræver godkendelse og registrering, stilles til rådighed for offentligheden.

2.  
De resultater af emissionsovervågningen efter artikel 60, som den kompetente myndighed ligger inde med, stilles til rådighed for offentligheden.
3.  
Stk. 1 og 2 i denne artikel finder anvendelse med de samme indskrænkninger som dem, der er fastsat i artikel 4, stk. 1 og 2, i direktiv 2003/4/EF.

KAPITEL VI

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR ANLÆG, HVOR DER FREMSTILLES TITANDIOXID

Artikel 66

Anvendelsesområde

Dette kapitel finder anvendelse på anlæg, der fremstiller titandioxid.

Artikel 67

Forbud mod udledning og dumpning af affald

Medlemsstaterne forbyder udledning og dumpning af følgende former for affald i vandforekomster, have og oceaner:

a) 

fast affald

b) 

moderlud, der opstår i filtreringsfasen efter hydrolyse af titanylsulfatopløsningen, fra anlæg, der anvender sulfatprocessen, herunder syreholdigt affald i forbindelse med denne moderlud med et, samlet indhold på mere end 0,5 % fri svovlsyre og forskellige tungmetaller, og med et indhold af moderlud, der er blevet fortyndet til det indeholder 0,5 % fri svovlsyre eller mindre

c) 

affald fra anlæg, der anvender chloridprocessen, med et indhold på mere end 0,5 % fri saltsyre og forskellige tungmetaller, inklusive affald af denne art, der er blevet fortyndet, til det indeholder 0,5 % fri saltsyre eller mindre

d) 

filtrersalte, slam og flydende affald, der opstår ved behandling (koncentrering eller neutralisering) af det under litra b) og c) omhandlede affald, og som indeholder forskellige tungmetaller, men ikke neutraliserede og filtrerede eller dekanterede restprodukter, som kun indeholder spor af tungmetaller, og som inden enhver fortynding har en pH-værdi på over 5,5.

Artikel 68

Kontrol af emissioner til vand

Emissioner fra anlæg til vand må ikke overstige emissionsgrænseværdierne i bilag VIII, del 1.

Artikel 69

Forebyggelse og bekæmpelse af emissioner til luft

1.  
Emission af syreblærer fra anlæg skal forebygges.
2.  
Emissioner fra anlæg til luft må ikke overstige emissionsgrænseværdierne i bilag VIII, del 2.

Artikel 70

Overvågning af emissionerne

1.  
Medlemsstaterne sikrer, at emissionerne til vand overvåges, således at den kompetente myndighed kan kontrollere overholdelsen af godkendelsesvilkårene og artikel 68.
2.  
Medlemsstaterne sikrer, at emissionerne til luft overvåges, således at den kompetente myndighed kan kontrollere overholdelsen af godkendelsesvilkårene og artikel 69. Denne overvågning omfatter som et minimum overvågning af emissionerne som anført i bilag VIII, del 3.

▼M1

3.  
Overvågningen skal foretages og kvalitetssikringssystemerne hos de laboratorier, der forestår overvågningen, skal være i overensstemmelse med CEN-standarder eller, hvor disse ikke foreligger, ISO-standarder, nationale standarder eller andre internationale standarder, der tilsikrer fremlæggelse af data af tilsvarende videnskabelig beskaffenhed.

▼M1

KAPITEL VIA

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR OPDRÆT AF FJERKRÆ OG SVIN

Artikel 70a

Anvendelsesområde

Dette kapitel finder anvendelse på de aktiviteter, der er anført i bilag Ia, som udføres i et omfang som angivet ved de kapacitetstærskler, der er anført i nævnte bilag.

Artikel 70b

Regel om sammenlægning

1.  
Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at hvis to eller flere anlæg, hvor der udføres husdyropdrætsaktiviteter, ligger tæt på hinanden, og driftslederen er den samme, eller hvis anlæggene er under kontrol af driftsledere, der indgår i et økonomisk eller juridisk forhold, kan den kompetente myndighed anse de pågældende anlæg for at være en enkelt enhed ved beregningen af kapacitetstærsklen omhandlet i artikel 70a.

Medlemsstaterne skal sikre, at anvendelsen af den i første afsnit omhandlede regel ikke sker med det formå at omgå forpligtelserne i dette direktiv.

2.  
Senest den 5. august 2028 offentliggør Kommissionen efter høring af medlemsstaterne retningslinjer om kriterierne for at anse forskellige anlæg for at være en enkelt enhed i henhold til stk. 1.

Artikel 70c

Godkendelser og registrering

1.  
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at intet anlæg, der falder ind under dette kapitels anvendelsesområde, drives uden godkendelse eller uden at være registreret, og at alle sådanne anlæg er i overensstemmelse med de i artikel 70i omhandlede ensartede betingelser for driftsregler.

Medlemsstaterne kan anvende en lignende, allerede eksisterende registreringsprocedure til registrering af anlæg, således at der ikke skabes en administrativ byrde.

Medlemsstaterne kan anvende en godkendelsesprocedure for så vidt angår intensivt opdræt af fjerkræ og svin

a) 

hvor der er over 40 000 pladser til fjerkræ

b) 

hvor der er over 2 000 pladser til fedesvin over 30 kg, eller

c) 

hvor der er over 750 pladser til søer.

Medlemsstaterne kan fastsætte krav til bestemte kategorier af anlæg, der falder ind under dette kapitels anvendelsesområde, i de almindelige bindende forskrifter omhandlet i artikel 6.

Medlemsstaterne fastsætter den nærmere procedure for registrering eller udstedelse af godkendelser til anlæg, der falder ind under dette kapitels anvendelsesområde. Procedurerne skal mindst omfatte de i stk. 2 opførte oplysninger.

2.  

Registrering eller ansøgning om godkendelse skal mindst indeholde en beskrivelse af følgende elementer:

a) 

anlægget og dets aktiviteter

b) 

dyretypen

c) 

belægningsgraden i SK pr. hektar beregnet i overensstemmelse med bilag Ia, hvis nødvendigt

d) 

anlæggets kapacitet

e) 

kilderne til emissioner fra anlægget

f) 

arten og mængden af de forventelige emissioner fra anlægget til de enkelte miljømedier.

3.  
Ansøgningen skal ligeledes indeholde en ikke-teknisk sammenfatning af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2.
4.  
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at driftslederen straks oplyser den kompetente myndighed om enhver planlagt væsentlig ændring af anlæg, der falder ind under dette kapitels anvendelsesområde, når dette kan få følger for miljøet. Hvor det er relevant, revurderer og ajourfører den kompetente myndighed godkendelsen eller anmoder driftslederen om at ansøge om en godkendelse eller foretage en ny registrering.
5.  
Kommissionen vurderer virkningerne af gennemførelsen af de driftsregler, der er fastsat i artikel 70i, og fremlægger senest 11 år efter ikrafttrædelsen af den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i artikel 70i, stk. 2, en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af denne vurdering.

Artikel 70d

Driftslederens forpligtelser

1.  
Medlemsstaterne sikrer, at driftslederen overvåger emissioner og hermed forbundne miljøpræstationsniveauer i overensstemmelse med de i artikel 70i omhandlede ensartede betingelser for driftsregler.

Overvågningsdata tilvejebringes ved hjælp af målemetoder eller, hvis det ikke er praktisk muligt, ved hjælp af beregningsmetoder såsom anvendelse af emissionsfaktorer. De metoder, der anvendes til at indhente overvågningsdata, skal beskrives i driftsreglerne.

Driftslederen opbevarer en fortegnelse over – og bearbejder – alle overvågningsresultater i en periode på mindst fem år på en sådan måde, at det er muligt at kontrollere, at de emissionsgrænseværdier og grænseværdier for miljøpræstationer, der er fastsat i driftsreglerne, overholdes.

2.  
I tilfælde af, at de emissionsgrænseværdier og grænseværdier for miljøpræstationer, der er fastsat i de i artikel 70i omhandlede ensartede betingelser for driftsregler, ikke overholdes, kræver medlemsstaterne, at driftslederen straks træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at disse værdier hurtigst muligt atter overholdes.
3.  
Driftslederen sikrer, at forvaltning af gødning, inklusive spredning af affald, animalske biprodukter eller andre restprodukter fra anlægget sker i overensstemmelse med den bedste tilgængelige teknik som fastsat i driftsreglerne og anden relevant EU-lovgivning, og at spredningen ikke forårsager væsentlig forurening af miljøet.

Artikel 70e

Overvågning

1.  
Medlemsstaterne sikrer, at der foretages passende overvågning i overensstemmelse med de i artikel 70i omhandlede ensartede betingelser for driftsregler.
2.  
Alle overvågningsresultater registreres, bearbejdes og forelægges på en sådan måde, at den kompetente myndighed kan kontrollere, at de driftsvilkår, emissionsgrænseværdier og grænseværdier for miljøpræstationer, der er fastsat i de almindelige bindende forskrifter i artikel 6 eller i godkendelsen, overholdes.
3.  
Driftslederen stiller efter anmodning straks de i stk. 2 opførte data og informationer til rådighed for den kompetente myndighed. Den kompetente myndighed kan fremsætte en sådan anmodning for at kontrollere, om de ensartede betingelser for driftsreglerne overholdes. Den kompetente myndighed fremsætter denne anmodning, hvis et medlem af offentligheden anmoder om adgang til de i stk. 2 opførte data eller informationer.

Artikel 70f

Manglende overholdelse

1.  
Medlemsstaterne sikrer, at værdierne for emissioner og miljøpræstationer overvåges i overensstemmelse med de i artikel 70i omhandlede ensartede betingelser for driftsregler og ikke overskrider de deri fastsatte emissionsgrænseværdier og grænseværdier for miljøpræstationer.
2.  
Medlemsstaterne indfører et effektivt system til overvågning af overholdelsen baseret på miljøinspektioner eller andre foranstaltninger for at kontrollere, at kravene i dette kapitel overholdes.
3.  
I tilfælde af, at kravene i dette kapitel ikke overholdes, sikrer medlemsstaterne, at den kompetente myndighed pålægger driftslederen at træffe alle nødvendige foranstaltninger ud over de foranstaltninger, som driftslederen har truffet i henhold til artikel 70d, for at sikre, at kravene straks overholdes.

Hvis manglende overholdelse medfører en betydelig forringelse af lokale luft-, vand- eller jordforhold, eller hvis den frembyder eller kan frembyde en væsentlig risiko for menneskers sundhed, indstiller den kompetente myndighed driften af anlægget, indtil kravene atter overholdes.

Artikel 70g

Information af offentligheden og offentlig deltagelse

1.  

Medlemsstaterne sikrer, at den berørte offentlighed tidligt og på en effektiv måde får mulighed for at medvirke ved følgende procedurer:

a) 

udarbejdelse af almindelige bindende forskrifter som omhandlet i artikel 6 om godkendelser af anlæg, der falder ind under dette kapitels anvendelsesområde

b) 

udstedelse af en godkendelse til et nyt anlæg, der falder ind under dette kapitels anvendelsesområde

c) 

udstedelse af en ajourført godkendelse i overensstemmelse med artikel 70c, stk. 4, for enhver væsentlig ændring af et bestående anlæg, der falder ind under dette kapitels anvendelsesområde, eller

d) 

registreringsproceduren, såfremt der ikke indføres almindelige bindende forskrifter, og medlemsstaterne tillader, at anlægget kun skal registreres.

2.  

Den kompetente myndighed stiller følgende dokumenter og oplysninger til rådighed for offentligheden, herunder systematisk via internettet, gratis og uden at begrænse adgangen til registrerede brugere:

a) 

godkendelsen eller registreringen

b) 

resultaterne af de høringer, der er gennemført i overensstemmelse med stk. 1

c) 

de i artikel 6 omhandlede almindelige bindende forskrifter, som gælder for anlæg, der falder ind under dette kapitels anvendelsesområde, og

d) 

inspektionsrapporterne for anlæg, der falder ind under dette kapitels anvendelsesområde.

Artikel 70h

Adgang til klage og domstolsprøvelse

1.  

Medlemsstaterne sikrer inden for rammerne af deres relevante nationale lovgivning, at medlemmerne af den berørte offentlighed har adgang til ved en domstol eller ved et andet uafhængigt og upartisk ved lov nedsat organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse, der er omfattet af dette kapital, når en af følgende betingelser er opfyldt:

a) 

de har tilstrækkelig interesse

b) 

de gør gældende, at en rettighed er krænket, når dette er en forudsætning i henhold til en medlemsstats forvaltningsretlige regler.

Søgsmålskompetencen i prøvelsesproceduren må ikke være betinget af den rolle, som medlemmet af den berørte offentlighed spillede under deltagelsen i beslutningsprocedurerne i henhold til dette direktiv.

Prøvelsesproceduren skal være rimelig, afbalanceret, hurtig og ikke uoverkommeligt dyr og stille tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådighed, inklusive foreløbige retsmidler, alt efter hvad der er relevant.

2.  
Medlemsstaterne afgør, på hvilket stadium der kan rejses indsigelse mod afgørelser, handlinger eller undladelser.

Artikel 70i

Ensartede betingelser for driftsregler

1.  

Kommissionen tilrettelægger en udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, de berørte sektorer, ikkestatslige organisationer, der arbejder for miljøbeskyttelse og Kommissionen selv, inden der fastlægges ensartede betingelser for driftsregler i overensstemmelse med stk. 2. Udvekslingen af informationer vedrører især:

a) 

emissions- og miljøpræstationsniveauer for anlæg og teknikker samt andre foranstaltninger, der er i overensstemmelse med bilag III

b) 

benyttede teknikker, den dertil knyttede overvågning, virkninger på tværs af medier, økonomisk og teknisk bæredygtighed og udviklingen i den henseende

c) 

den bedste tilgængelige teknik, der er identificeret efter hensyntagen til de i litra a) og b) nævnte spørgsmål

d) 

ny teknik.

2.  
Kommissionen vedtager senest den 1. september 2026 en gennemførelsesretsakt med henblik på at fastlægge ensartede betingelser for driftsregler for hver af de i bilag Ia omhandlede aktiviteter.

De ensartede betingelser for driftsregler skal være i overensstemmelse med anvendelsen af den bedste tilgængelige teknik for aktiviteterne opført i bilag Ia og tage hensyn til disse anlægs karakter, type, størrelse og belægningsgrad, størrelsen af besætningerne af de enkelte dyretyper på blandede bedrifter og de særlige forhold, der gør sig gældende for græsningssystemer for opdræt, hvor dyrene kun opdrættes i indendørs anlæg på visse tidspunkter af året. De skal også indeholde vejledende oplysninger om ny teknik, hvis sådanne foreligger.

Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 75, stk. 2.

3.  
Medlemsstaterne sørger for, at den kompetente myndighed følger med i eller underrettes om udviklingen inden for den bedste tilgængelige teknik og om offentliggørelse af nye eller ajourførte ensartede betingelser for driftsregler.

▼B

KAPITEL VII

UDVALG, OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 71

Kompetente myndigheder

Medlemsstaterne udpeger de kompetente myndigheder, der skal varetage opgaverne i medfør af dette direktiv.

Artikel 72

Indberetning fra medlemsstaterne

1.  
Medlemsstaterne sikrer, at Kommissionen forsynes med informationer om gennemførelsen af dette direktiv, om repræsentative data vedrørende emissioner og andre former for forurening, om emissionsgrænseværdier, om anvendelsen af den bedste tilgængelige teknik i overensstemmelse med artikel 14 og 15, navnlig om udstedelsen af dispensationer i henhold til artikel 15, stk.4, samt om fremskridt med hensyn til udvikling og anvendelse af nye teknikker i overensstemmelse med artikel 27. Medlemsstaterne stiller informationerne til rådighed elektronisk.

▼M1

2.  
Den type af informationer, der skal stilles til rådighed i henhold til denne artikels stk. 1, og i hvilket format og med hvilke tidsintervaller, de skal forelægges, fastsættes efter forskriftsproceduren, jf. artikel 75, stk. 2. Gennemførelsesafgørelsen om type, format og hyppighed vedrørende de oplysninger, der skal forelægges i henhold til nærværende artikels stk. 1, ajourføres, når det er nødvendigt, og senest den 5. august 2026.

▼B

3.  

For alle de fyringsanlæg, der er omfattet af kapitel III i dette direktiv udarbejder medlemsstaterne fra 1. januar 2016 en årlig opgørelse over svovldioxid-, nitrogenoxid- og støvemissioner samt energieffekt.

På grundlag af reglerne om sammenlægning af udledninger i artikel 29 indhenter den kompetente myndighed for hvert fyringsanlæg følgende data:

a) 

fyringsanlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt (MW)

b) 

typen af fyringsanlæg: kedel, gasturbine, gasmotor, dieselmotor, andet (typen præciseres)

c) 

startdatoen for driften af fyringsanlægget

d) 

de samlede årlige emissioner (tons pr. år) af svovldioxid, nitrogenoxider og støv (som total svævestøv)

e) 

antallet af driftstimer for fyringsanlægget

f) 

den samlede årlige energieffekt i relation til netto brændværdi (TJ pr. år), fordelt på følgende brændselstyper: kul, lignit, biomasse, tørv, andet fast brændsel (typen præciseres), flydende brændsel, naturgas, anden gas (typen præciseres).

De årlige data for hvert anlæg, der indgår i disse opgørelser, stilles på opfordring til rådighed for Kommissionen.

Et resumé af opgørelserne stilles til rådighed for Kommissionen hvert tredje år inden tolv måneder efter udløbet af den pågældende treårige periode. Dette resumé viser særskilt data for fyringsanlæg, der indgår i raffinaderier.

Kommissionen stiller i overensstemmelse med direktiv 2003/4/EF en oversigt over sammenligningen mellem og evalueringen af disse opgørelser til rådighed for medlemsstaterne og offentligheden inden for 24 måneder efter udløbet af den pågældende treårige periode.

4.  

Medlemsstaterne indberetter fra den 1. januar 2016 årligt følgende data til Kommissionen:

a) 

for fyringsanlæg, der er omfattet af artikel 31, svovlindholdet i det indenlandske faste brændsel, der er anvendt, og den afsvovlingssats, der er opnået, som et månedligt gennemsnit. Det første år, hvor artikel 31 anvendes, indberettes ligeledes den tekniske begrundelse for, at det ikke er muligt at overholde de i artikel 30, stk. 2 og 3, anførte emissionsgrænseværdier, samt

b) 

for fyringsanlæg, der ikke er i drift i mere end 1 500 driftstimer om året som rullende gennemsnit over en femårs periode, antallet af driftstimer om året.

Artikel 73

Revision

1.  
►M1  

Senest den 30. juni 2028 og derefter hvert femte år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om revision af gennemførelsen af dette direktiv. I rapporten indbefattes oplysninger om aktiviteter, for hvilke der er eller ikke er vedtaget BAT-konklusioner i henhold til artikel 13, stk. 5, i dette direktiv, og der tages hensyn til innovationsdynamikken, herunder ny teknik, behovet for yderligere forureningsforebyggende foranstaltninger og den revision, der er omhandlet i artikel 8 i direktiv 2003/87/EF.

Denne rapport skal omfatte en vurdering af behovet for EU-foranstaltninger i form af fastsættelse eller ajourføring af mindstekrav gældende for hele Unionen for emissionsgrænseværdier og for regler om overvågning og overholdelse for så vidt angår aktiviteter inden for anvendelsesområdet for de i den foregående femårige periode vedtagne BAT-konklusioner, på grundlag af følgende kriterier:

a) 

de pågældende aktiviteters indvirkning på miljøet som helhed og på menneskers sundhed

b) 

den aktuelle situation med hensyn til gennemførelsen af de bedste tilgængelige teknikker for de pågældende aktiviteter.

 ◄

Denne vurdering skal tage hensyn til udtalelsen fra det i artikel 13, stk. 4, omhandlede forum.

Kapitel III i og bilag V til dette direktiv anses for at indeholde mindstekravene på EU-plan, for så vidt angår store fyringsanlæg.

Rapporten ledsages, hvor det er relevant, af et lovgivningsmæssigt forslag. Såfremt der i den i andet afsnit nævnte vurdering konstateres et sådant behov, skal det lovgivningsmæssige forslag omfatte bestemmelser for fastsættelse eller ajourføring af EU-dækkende mindstekrav for emissionsgrænseværdier og for regler om overvågning og overholdelse for så vidt angår de pågældende aktiviteter.

2.  

Kommissionen undersøger inden den 31. december 2012, om der er behov for at kontrollere emissioner fra:

a) 

forbrænding af brændsel i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mindre end 50 MW

b) 

intensivt kvægopdræt, samt

c) 

spredning af staldgødning.

Kommissionen aflægger rapport om resultaterne af denne undersøgelse til Europa-Parlamentet og til Rådet ledsaget af et forslag til retsakt, hvor det er relevant.

▼M1

3.  

Kommissionen evaluerer ved hjælp af en evidensbaseret metode og under hensyntagen til de særlige forhold i sektoren, hvorvidt der er brug for tiltag på EU-niveau for:

a) 

på altomfattende vis at håndtere emissionerne fra opdræt af husdyr i Unionen, navnlig fra kvæg, og

b) 

yderligere at nå målet om global miljøbeskyttelse for så vidt angår produkter, der bringes i omsætning på EU-markedet, gennem forebyggelse og bekæmpelse af emissioner fra husdyrbrug og på en måde, der er i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser.

Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om resultaterne af evalueringen senest den 31. december 2026. Rapporten ledsages, hvor det er relevant, af et lovgivningsmæssigt forslag.

▼M1

4.  

Kommissionen gennemgår:

a) 

behovet for at begrænse emissionerne fra onshore- og offshore-efterforskning og fremstilling af mineralolie og gas

b) 

behovet for at begrænse emissioner fra udvinding og behandling på udvindingsstedet af ikke-energirelaterede industrimineraler, der anvendes i andre brancher end bygge- og anlægsbranchen, og behovet for at begrænse emissioner fra udvinding og behandling på udvindingsstedet af malme, hvor dette er nylige aktiviteter i Unionen

c) 

behovet for at revidere aktivitetstærsklen i bilag I for produktion af brint ved elektrolyse af vand.

Kommissionen medtager resultaterne af denne gennemgang i den første rapport til Europa-Parlamentet og Rådet som omhandlet i stk. 1.

▼M1

Artikel 74

Ændring af bilag

1.  
Med henblik på at muliggøre, at bestemmelserne i dette direktiv tilpasses til den videnskabelige og tekniske udvikling på baggrund af de bedste tilgængelige teknikker, vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 76 for så vidt angår tilpasningen af bilag V, del 3 og 4, bilag VI, del 2, 6, 7 og 8, og bilag VII, del 5, 6, 7 og 8, til sådan videnskabelig og teknisk udvikling.
2.  
Kommissionen gennemfører en passende høring af interessenter inden vedtagelsen af en delegeret retsakt i overensstemmelse med denne artikel.

Kommissionen offentliggør de relevante undersøgelser og analyser, der er anvendt ved udarbejdelsen af en delegeret retsakt vedtaget i overensstemmelse med denne artikel, senest ved vedtagelsen af den delegerede retsakt.

Artikel 75

Udvalgsprocedure

1.  
Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2.  
Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 76

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2.  
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 27d, artikel 48, stk. 5, og artikel 74 tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 1. august 2024. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3.  
Den i artikel 27d, artikel 48, stk. 5, og artikel 74 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4.  
Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5.  
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6.  
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 27d, artikel 48, stk. 5, eller artikel 74 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

▼M1 —————

▼M1

Artikel 79

Sanktioner

1.  
Uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF ( 22 ), fastsætter medlemsstaterne regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af nærværende direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
2.  
De sanktioner, der er omhandlet i stk. 1, omfatter administrative bøder, der reelt fratager dem, der har begået overtrædelsen, de økonomiske gevinster ved deres overtrædelser.

For så vidt angår de mest alvorlige overtrædelser begået af en juridisk person skal den maksimale størrelse af de i første afsnit omhandlede administrative bøder udgøre mindst 3 % af driftslederens årlige omsætning i regnskabsåret før det år, hvori bøden blev pålagt.

Medlemsstaterne kan i tilgift eller som alternativ anvende strafferetlige sanktioner, forudsat at disse er lige så effektive, proportionelt afpassede og afskrækkende som de administrative bøder omhandlet i denne artikel.

3.  

Medlemsstaterne sikrer, at de sanktioner, der er fastsat i denne artikel, tager behørigt hensyn til følgende, alt efter hvad der er relevant:

a) 

overtrædelsens art, grovhed og omfang

b) 

den befolkning eller det miljø, der er berørt af overtrædelsen, under hensyntagen til overtrædelsens indvirkning på målet om at opnå et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet

c) 

overtrædelsens gentagne eller enkeltstående karakter.

4.  
Medlemsstaterne giver straks Kommissionen meddelelse om de i stk. 1 omhandlede regler og foranstaltninger, og underretter den straks om alle senere ændringer, der berører dem.

▼M1

Artikel 79a

Erstatning

1.  
Medlemsstaterne sikrer, at de berørte personer i tilfælde af skade på menneskers sundhed som følge af en overtrædelse af nationale foranstaltninger vedtaget i medfør af dette direktiv har ret til at kræve og opnå erstatning for denne skade fra de relevante fysiske eller juridiske personer.
2.  
Medlemsstaterne sikrer, at nationale regler og procedurer vedrørende erstatningskrav udformes og anvendes på en sådan måde, at de ikke gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve retten til erstatning for skade forårsaget af en overtrædelse i henhold til stk. 1.
3.  
Medlemsstaterne kan fastsætte forældelsesfrister for anlæggelse af erstatningssøgsmål som omhandlet i stk. 1. Sådanne frister begynder ikke at løbe, før overtrædelsen er ophørt, og den person, der kræver erstatning, ved eller med rimelighed kan forventes at vide, at vedkommende har lidt skade som følge af en overtrædelse som omhandlet i stk. 1.

▼B

Artikel 80

Gennemførelse

1.  

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 2, artikel 3, nr. 8, nr. 11-15, nr. 18-23, nr. 26-30, nr. 34-38 og nr. 41, artikel 4, stk. 2 og 3, artikel 7, artikel 8 og 10, artikel 11, litra e) og h), artikel 12, stk. 1, litra e) og h), artikel 13, stk. 7, artikel 14, stk. 1, litra c), nr. ii), artikel 14, stk. 1, litra d), e), f) og h), artikel 14, stk. 2-7, artikel 15, stk. 2-5, artikel 16, 17 og 19, artikel 21, stk. 2-5, artikel 22, 23, 24, 27, 28 og 29, artikel 30, stk. 1, 2, 3, 4, 7 og 8, artikel 31, 32, 33, 34, 35, 36, 38 og 39, artikel 40, stk. 2 og 3, artikel 42 og 43, artikel 45, stk. 1, artikel 58, artikel 59, stk. 5, artikel 63, artikel 65, stk. 3, artikel 69, 70, artikel 71, 72 og 79 og første afsnit og punkt 1.1, 1.4, punkt 2.5, litra b), punkt 3.1, 4 og 5, punkt 6.1, litra c), punkt 6.4, litra b), punkt 6.10 og 6.11 i bilag I, bilag II, punkt 12 i bilag III, bilag V, litra b) i del 1, punkt 2.2, 2.4, 3.1 og 3.2 i del 4, punkt 2.5 og 2.6 i del 6 og punkt 1.1, litra d), i del 8 i bilag VI, punkt 2 i del 4, punkt 1 i del 5, punkt 3 i del 7 i bilag VII, punkt 1 og punkt 2, litra c), i del 1, punkt 2 og 3 i del 2 og del 3 i bilag VIII senest den 7. januar 2013.

De anvender disse love og bestemmelser fra den samme dag.

De skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.  
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 81

Ophævelse

1.  
Direktiv 78/176/EØF, 82/883/EØF, 92/112/EØF, 1999/13/EF, 2000/76/EF og 2008/1/EF, som ændret ved de retsakter, der er anført i bilag IX, del A, ophæves med virkning fra den 7. januar 2014, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til fristerne for gennemførelse i national ret og anvendelse af de direktiver, der er anført i bilag IX, del B.
2.  
Direktiv 2001/80/EF som ændret ved de direktiver, der er nævnt i bilag IX, del A, ophæves med virkning fra den 1. januar 2016, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne, der er anført i bilag IX, del B.
3.  
Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til dette direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag X.

Artikel 82

Overgangsbestemmelser

1.  
For så vidt angår de anlæg, der udfører aktiviteter omhandlet i bilag I, punkt 1.1 for aktiviteter med en samlet nominel indfyret termisk effekt på over 50 MW, punkt 1.2 og 1.3, 1.4, litra a), punkt 2.1 til 2.6, punkt 3.1 til 3.5, punkt 4.1 til 4.6 for aktiviteter vedrørende fremstilling ved kemisk forarbejdning, punkt 5.1 og 5.2 for aktiviteter omfattet af direktiv 2008/1/EF, punkt 5.3, litra a), nr. i) og ii), punkt 5.4, punkt 6.1, litra a) og b), punkt 6.2 og 6.3, punkt 6.4, litra a), punkt 6.4, litra b) for aktiviteter omfattet af direktiv 2008/1/EF, punkt 6.4, litra c), og punkt 6.5 til 6.9, som er i drift og i besiddelse af en godkendelse inden den 7. januar 2013, eller hvis driftsledere har indgivet en fuldstændig ansøgning om godkendelse inden denne dato, forudsat at disse anlæg er sat i drift senest den 7. januar 2014, anvender medlemsstaterne de love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 80, stk. 1, fra den 7. januar 2014 ►C2  med undtagelse af kapitel III og bilag V. ◄
2.  
For så vidt angår de anlæg, der udfører aktiviteter omhandlet i bilag I, punkt 1.1 for aktiviteter med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 50 MW, punkt 1.4, litra b), punkt 4.1 til 4.6 for aktiviteter vedrørende fremstilling ved biologisk forarbejdning, punkt 5.1 og 5.2 for aktiviteter ikke omfattet af direktiv 2008/1/EF, punkt 5.3, litra a), nr. iii) til v), punkt 5.3, litra b), punkt 5.5 og 5.6, punkt 6.1, litra c), punkt 6.4, litra b) for aktiviteter ikke omfattet af direktiv 2008/1/EF, og punkt 6.10 og 6.11, som er i drift inden den 7. januar 2013, anvender medlemsstaterne de love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i medfør af nærværende direktiv, fra den 7. juli 2015 med undtagelse af kapitel III og IV og bilag V og VI.
3.  
For så vidt angår fyringsanlæg som omhandlet i artikel 30, stk. 2, anvender medlemsstaterne fra den 1. januar 2016 de love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 80, stk. 1, for at efterkomme kapitel III og bilag V.
4.  
For så vidt angår fyringsanlæg som omhandlet i artikel 30, stk. 3, anvender medlemsstaterne ikke længere direktiv 2001/80/EF fra den 7. januar 2013.
5.  

For så vidt angår fyringsanlæg, der medforbrænder affald, finder bilag VI, del 4, punkt 3.1, anvendelse, indtil:

a) 

den 31. december 2015 for fyringsanlæg som omhandlet i artikel 30, stk. 2

▼C1

b) 

den 6. januar 2013 for fyringsanlæg som omhandlet i artikel 30, stk. 3.

▼B

6.  

Bilag VI, del 4, punkt 3.2, finder anvendelse i forbindelse med fyringsanlæg, der medforbrænder affald, fra:

a) 

den 1. januar 2016 for fyringsanlæg som omhandlet i artikel 30, stk. 2

b) 

den 7. januar 2013 for fyringsanlæg som omhandlet i artikel 30, stk. 3.

7.  
Artikel 58 finder anvendelse fra den 1. juni 2015. Indtil denne dato skal stoffer eller blandinger, som på grund af deres indhold af flygtige organiske forbindelser klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske efter forordning (EF) nr. 1272/2008 har fået tildelt eller bør tildeles faresætningerne H340, H350, H350i, H360D eller H360F eller risikosætningerne R45, R46, R49, R60 eller R61, så vidt muligt snarest erstattes af mindre skadelige stoffer eller blandinger.
8.  
Artikel 59, stk. 5, finder anvendelse fra den 1. juni 2015. Indtil denne dato skal emissioner af enten flygtige organiske forbindelser, som har fået tildelt eller bør tildeles faresætningerne H340, H350, H350i, H360D eller H360F eller risikosætningerne R45, R46, R49, R60 eller R61, eller halogenerede flygtige organiske forbindelser, som har fået tildelt eller bør tildeles faresætningerne H341 eller H351 eller risikosætningerne R40 eller R68, af hensyn til folkesundheden og miljøet håndteres under indesluttede vilkår, så vidt det er teknisk og økonomisk muligt, og de må ikke overstige de relevante emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag VII, del 4.
9.  
Punkt 2 i bilag VII, del 4, finder anvendelse fra den 1. juni 2015. Indtil denne dato gælder der for emission af halogenerede flygtige organiske forbindelser, der har fået tildelt eller bør tildeles faresætningerne H341 eller H351 eller risikosætningerne R40 eller R68, dvs. emission, hvor massestrømmen af summen af forbindelser, der giver anledning til faresætningerne H341 eller H351 eller mærkning med R40 eller R68, er lig med eller højere end 100 g/time, en emissionsgrænseværdi på 20 mg/Nm3. Emissionsgrænseværdien refererer til massesummen af de enkelte forbindelser.

Artikel 83

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 84

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.




BILAG I

Kategorier af aktiviteter som omhandlet i artikel 10

De nedenfor nævnte tærskelværdier vedrører generelt produktionskapacitet eller ydelse. Når flere aktiviteter, der henhører under samme aktivitetsbeskrivelse, der indeholder en tærskel, udføres på samme anlæg, lægges kapaciteten af disse aktiviteter sammen. For affaldshåndteringsaktiviteter finder denne beregning anvendelse for aktivitet 5.1, 5.3 (a) og 5.3 (b).

Kommissionen fastsætter retningslinjer for:

a) 

forholdet mellem de affaldshåndteringsaktiviteter, der er beskrevet i dette bilag, og de aktiviteter, der er beskrevet i bilag I og II til direktiv 2008/98/EF, samt

b) 

fortolkningen af udtrykket »industriel målestok« i forbindelse med beskrivelsen af kemisk industrivirksomhed i dette bilag.

1.   Energiindustri

1.1.

Forbrænding af brændsel i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 50 MW eller derover.

1.2.

Raffinering af mineralolie og gas.

1.3.

Produktion af koks.

▼M1

1.4.

Forgasning, likvefaktion eller pyrolyse af:

a) 

kul

b) 

andre brændsler i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 20 MW eller derover.

▼B

2.   Produktion og forarbejdning af metaller

2.1.

Ristning eller sintring af malm, herunder svovlholdig malm.

2.2.

Produktion af støbejern eller stål (første eller anden smeltning) med dertil hørende strengstøbning og med en kapacitet på mere end 2,5 tons/time.

▼M1

2.3.

Forarbejdning af jernmetaller:

a) 

varmvalsning med en råstålkapacitet på mere end 20 tons/time

aa) 

koldvalsning med en råstålkapacitet på mere end 10 tons/time

b) 

smedning med hamre med slagenergi på mere end 50 kJ pr. hammer

ba) 

smedning med smedepresser med en kraft på mere end 30 mega-newton (MN) pr. presse

c) 

anbringelse af beskyttelseslag af smeltet metal med en råstålkapacitet på mere end 2 tons/time.

▼B

2.4.

Drift af jernmetalstøberier med en produktionskapacitet på over 20 tons om dagen.

2.5.

Forarbejdning af non-ferro-metaller:

a) 

udvinding af non-ferro-råmetaller af malme, koncentrater eller sekundære råstoffer ved hjælp af metallurgiske, kemiske eller elektrolytiske processer

b) 

smeltning af non-ferro-metaller inkl. legering, herunder genindvindingsprodukter, og drift af non-ferro-støberier med en smeltekapacitet på mere end 4 tons om dagen for bly og cadmium eller 20 tons om dagen for alle andre metaller.

2.6.

Behandling af overflader på metaller eller plastmaterialer ved en elektrolytisk eller kemisk proces, hvis behandlingskarrenes volumen er på mere end 30 m3.

▼M1

2.7.

Fremstilling af batterier, bortset fra blot samling af batteridele, med en produktionskapacitet på 15 000 ton battericeller (katode, anode, elektrolyt, separator, kapsel) eller derover om året.

▼B

3.   Mineralindustri

3.1.

Fremstilling af cement, kalk og magnesiumoxid:

a) 

fremstilling af cementklinker i roterovne med en produktionskapacitet på mere end 500 tons/dag eller i andre ovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag

b) 

fremstilling af kalk i ovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag

c) 

fremstilling af magnesiumoxid i ovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag.

3.2.

Udvinding af asbest eller fremstilling af produkter af asbest.

3.3.

Fremstilling af glas inklusive glasfibre, med en smeltekapacitet på mere end 20 tons/dag.

3.4.

Smeltning af mineralske stoffer, inklusive fremstilling af mineralfibre, med en smeltekapacitet på mere end 20 tons/dag.

▼M1

3.5.

Fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj eller porcelæn med:

a) 

en produktionskapacitet på mere end 75 tons/dag, og/eller

b) 

en ovnkapacitet på mere end 4 m3 og med en sættetæthed pr. ovn på mere end 300 kg/m3.

▼M1

3.6.

Udvinding, herunder behandling på udvindingsstedet såsom findeling, størrelseskontrol, oparbejdning og opgradering af følgende malme i industrielt omfang:

bauxit, chrom, kobolt, kobber, guld, jern, bly, litium, mangan, nikkel, palladium, platin, tin, wolfram og zink.

▼B

4.   Kemisk industri

I dette afsnit forstås ved fremstilling, anvendt om de i dette afsnit omhandlede aktivitetskategorier, fremstilling i industriel målestok ved kemisk eller biologisk forarbejdning af de i punkt 4.1-4.6 nævnte stoffer eller grupper af stoffer.

4.1.

Fremstilling af organiske kemikalier, som f.eks.:

a) 

simple kulbrinter, (lineære eller cykliske, mættede eller umættede, alifatiske eller aromatiske)

b) 

iltholdige kulbrinte som f.eks. alkohol, aldehyder, ketoner, kulstofsyrer, estere og blandinger af estere, acetater, ethere, peroxider og epoxyharpikser

c) 

svovlholdige kulbrinter

d) 

kvælstofholdige kulbrinter som f.eks. aminer, amider, nitrøse forbindelser, nitro- eller nitratforbindelser, nitriler, cyanater, isocyanater

e) 

fosforholdige kulbrinter

f) 

halogenholdige kulbrinter

g) 

organiske metalforbindelser

h) 

plastmaterialer (polymerer, kunstfibre, cellulosederivater)

i) 

syntetisk gummi

j) 

farvestoffer og pigmenter

k) 

overfladeaktive stoffer og tensider.

4.2.

Fremstilling af uorganiske kemikalier som f.eks.:

▼M1

a) 

gasser som f.eks. ammoniak, klor eller klorbrinte, fluor og fluorbrinte, kulilte, svovlforbindelser, nitrogenoxider, brint, undtagen når brint fremstilles ved elektrolyse af vand, svovldioxid, carbonyldichlorid

▼B

b) 

syrer som f.eks. chromsyre, flussyre, fosforsyre, salpetersyre, saltsyre, svovlsyre, oleum, svovlholdige syrer

c) 

baser som f.eks. ammoniumhydroxid, kaliumhydroxid, natriumhydroxid

d) 

salte som f.eks. ammoniumklorid (salmiak), kaliumklorat, kaliumkarbonat (potaske), natriumkarbonat (soda), perborater, sølvnitrat

e) 

ikke-metaller, metaloxider eller andre uorganiske forbindelser som f.eks. kalciumkarbid, silicium, siliciumkarbid.

4.3.

Fremstilling af phosphat-, kvælstof- eller kaliumholdig kunstgødning (herunder blandingsgødning).

4.4.

Fremstilling af plantebeskyttelsesmidler eller biocider.

4.5.

Fremstilling af farmaceutiske produkter, herunder mellemprodukter.

4.6.

Fremstilling af sprængstoffer.

5.   Affaldshåndtering

5.1.

Bortskaffelse eller nyttiggørelse af farligt affald, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag, og hvorunder der foregår en eller flere af følgende aktiviteter:

a) 

biologisk behandling

b) 

fysisk-kemisk behandling

c) 

blanding forud for en af de i punkt 5.1 og 5.2 opførte aktiviteter

d) 

rekonditionering forud for en af de i punkt 5.1 og 5.2 opførte aktiviteter

e) 

genanvendelse/regenerering af opløsningsmidler

f) 

genanvendelse/genvinding af uorganiske materialer undtagen metaller eller metalforbindelser

g) 

regenerering af syrer eller baser

h) 

nyttiggørelse af komponenter, der har været brugt til forureningsbekæmpelse

i) 

nyttiggørelse af komponenter fra katalysatorer

j) 

genraffinering eller andre former for genbrug af olie

k) 

deponering i overfladevand.

5.2.

Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg:

a) 

for ufarligt affald, hvor kapaciteten er større end 3 tons/time

b) 

for farligt affald, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag.

▼M1

5.3.

a) 

Bortskaffelse af ufarligt affald, hvor kapaciteten er større end 50 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af Rådets direktiv 91/271/EØF ( 23 ):

i) 

biologisk behandling (såsom anaerob nedbrydning eller kombineret nedbrydning)

ii) 

fysisk-kemisk behandling

iii) 

forbehandling af affald med henblik på forbrænding eller medforbrænding

iv) 

behandling af slagger og aske

v) 

behandling i shreddere af metalaffald, herunder affald af elektrisk og elektronisk udstyr og udrangerede køretøjer og deres komponenter.

b) 

Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ufarligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF*:

i) 

biologisk behandling (såsom anaerob nedbrydning)

ii) 

forbehandling af affald med henblik på forbrænding eller medforbrænding

iii) 

behandling af slagger og aske

iv) 

behandling i shreddere af metalaffald, herunder affald af elektrisk og elektronisk udstyr og udrangerede køretøjer og deres komponenter.

Hvis den eneste affaldsbehandlingsaktivitet, der finder sted, er anaerob nedbrydning, er kapacitetstærsklen for denne aktivitet 100 tons/dag.

▼B

5.4.

Deponeringsanlæg, som defineret i artikel 2, litra g), i Rådets direktiv 1999/31/EFaf 26. april 1999 om deponering af affald ( 24 ), som modtager over 10 tons affald om dagen eller har en samlet kapacitet på over 25 000 tons, undtagen deponeringsanlæg til inert affald.

5.5.

Midlertidig opbevaring af farligt affald, der ikke er omfattet af punkt 5.4, i afventning af en af de i punkt 5.1, 5.2, 5.4 og 5.6 anførte aktiviteter, hvor den samlede kapacitet er større end 50 tons, bortset fra midlertidig opbevaring i afventning af indsamling på det anlæg, hvor affaldet produceres.

5.6.

Underjordisk lagring af farligt affald, hvor den samlede kapacitet er større end 50 tons.

6.   Andre aktiviteter

6.1.

Fremstilling i industrianlæg af:

a) 

pulp af træ eller andre fibermaterialer

b) 

papir eller pap, hvor produktionskapaciteten er større end 20 tons/dag

c) 

en eller flere af følgende træbaserede plader: OSB-plader, spånplader eller fiberplader hvor produktionskapaciteten er større end 600 m3/dag.

▼M1

6.2.

Forudgående forarbejdning (vask, blegning, mercerisering) farvning eller færdigbearbejdning af tekstilfibre eller tekstilstoffer, hvor behandlingskapaciteten er større end 10 tons/dag.

▼B

6.3.

Garvning af huder og skind, hvor behandlingskapaciteten for færdige produkter er større end 12 tons/dag.

6.4.

a) 

Drift af slagterier med en kapacitet til produktion af slagtekroppe på mere end 50 tons/dag.

b) 

Behandling og forarbejdning, medmindre den kun består i emballering, af følgende råvarer, uanset om de har været forarbejdet før eller er uforarbejdede, med henblik på fremstilling af levnedsmidler eller foder fra:

i) 

animalske råstoffer alene (bortset fra ublandet mælk) med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 75 tons/dag

ii) 

vegetabilske råstoffer alene med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons/dag eller 600 tons/dag, hvor anlægget er i drift højst 90 på hinanden følgende dage i et år

iii) 

animalske og vegetabilske råstoffer både i sammensatte og usammensatte produkter med en kapacitet til produktion af færdige produkter, som målt i tons/dag er større end:

— 
75, hvis A er lig med 10 eller mere, eller
— 
[300- (22,5 × A)] i alle andre tilfælde

hvor »A« er andelen af animalsk materiale (i procent af vægten) i kapaciteten til produktion af færdige produkter.

Emballage indgår ikke i produktets slutvægt.

Dette underpunkt finder ikke anvendelse, hvor råstoffet er ublandet mælk.

image

c) 

Behandling og forarbejdning af ublandet mælk, når den modtagne mælkemængde er på over 200 tons/dag (gennemsnit på årsbasis).

▼M1

6.5.

Bortskaffelse eller genanvendelse af dyrekroppe eller animalske biprodukter, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag.

6.6.

Fremstilling af brint ved elektrolyse af vand, når produktionskapaciteten overstiger 50 tons/dag.

▼B

6.7.

Behandling af overflader på stoffer, genstande eller produkter under anvendelse af organiske opløsningsmidler, navnlig med henblik på appretering, påtrykning, påføring af overfladelag, affedtning, imprægnering, kachering, lakering, rensning eller vædning, med en forbrugskapacitet med hensyn til opløsningsmiddel på mere end 150 kg/time eller mere end 200 tons/år.

6.8.

Fremstilling af kulstof (fuldbrændt kul) eller elektrografit ved forbrænding eller grafitisering.

6.9.

Opsamling af CO2-strømme fra anlæg omfattet af dette direktiv med sigte på geologisk lagring i henhold til direktiv 2009/31/EF.

6.10.

Beskyttelse af træ og træprodukter med kemikalier, hvor produktionskapaciteten er større end 75 m3/dag, bortset fra behandling udelukkende mod blåsplint.

6.11.

Uafhængigt dreven rensning af spildevand, der ikke er omfattet af direktiv 91/271/EØF, og som udledes af et anlæg under kapitel II.

▼M1




BILAG Ia

Aktiviteter omhandlet i artikel 70a

Anlæg er omfattet af dette bilags anvendelsesområde, hvis de tilhører en eller flere af følgende aktivitetskategorier:

1. 

Opdræt af svin, der repræsenterer mindst 350 SK, undtagen opdrætsaktiviteter, der udføres i henhold til økologiske produktionsordninger i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/848, eller hvor belægningsgraden er mindre end 2 SK/ha, der kun anvendes til græsning eller dyrkning af foder eller fouragering, der anvendes til fodring af dyrene, og dyrene opdrættes udendørs i en betydelig periode af året eller i sæsonbestemt tidsrum.

2. 

Opdræt udelukkende af æglæggende høner, der repræsenterer 300 SK eller derover, eller kun opdræt af andre fjerkrækategorier, der repræsenterer 280 SK eller derover. I anlæg, hvor opdrættes en blanding af fjerkræ, herunder æglæggende høner, er tærsklen 280 SK, og kapaciteten beregnes med 0,93 som vægtningsfaktor ( *1 ) for æglæggende høner.

3. 

Opdræt af svin, der repræsenterer mindst 380 SK, undtagen opdræt af svin i anlæg, der drives efter økologiske produktionsordninger i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/848, eller hvor belægningsgraden er mindre end 2 SK/ha, der kun anvendes til græsning eller dyrkning af foder eller fouragering, der anvendes til fodring af dyrene, og dyrene opdrættes udendørs i en betydelig periode af året eller i sæsonbestemt tidsrum.

Et anlægs SK-niveau beregnes ved brug af følgende omregningsværdier:

Svin:

Avlssøer ≥ 50 kg … 0,500

Pattegrise ≤ 20 kg … 0,027

Andre svin … 0,300

Fjerkræ:

Slagtekyllinger … 0,007

Æglæggende høner … 0,014

Kalkuner … 0,030

Ænder … 0,010

Gæs … 0,020

Strudse … 0,350

Andet fjerkræ … 0,001

▼M1




BILAG II

Principper, der skal overholdes, når der gives dispensation i medfør af artikel 15, stk. 5

Dispensationer i medfør af artikel 15, stk. 5, gives efter følgende principper:

1.    Omkostninger

1.1. De omkostninger, der er omhandlet i artikel 15, stk. 5, er omkostningerne ved at overholde de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik, og omfatter både kapitalomkostninger og driftsomkostninger. Mere generelle sociale eller økonomiske omkostninger medregnes ikke.

1.2. Vurderingen af omkostningerne skal være kvantitativ og understøttes af en kvalitativ vurdering.

1.3. De omkostninger, der tages i betragtning ved vurderingen, skal:

a) 

være nettoomkostninger efter fradrag af eventuelle økonomiske fordele ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik

b) 

omfatte omkostningerne ved at opnå den finansielle kapital, der er nødvendig for at finansiere den bedste tilgængelige teknik

c) 

beregnes ved brug af en diskonteringssats for at tage højde for forskelle i monetær værdi over tid.

1.4. Ansøgningen om dispensation skal klart angive kilden til omkostninger og de metoder, der er anvendt til beregning heraf, herunder diskonteringssatsen omhandlet i punkt 1.3, litra c), og den skønsmæssige usikkerhed forbundet med vurderingen af omkostningerne.

1.5. Omkostninger anslået af driftslederen vurderes af den kompetente myndighed på grundlag af oplysninger fra andre kilder såsom teknologileverandører, fagfællebedømt forskning, ekspertvurderinger eller data fra andre anlæg, hvor den bedste tilgængelige teknik er blevet installeret for nylig.

2.    Miljøfordele

2.1. De miljøfordele, der er omhandlet i artikel 15, stk. 4, er miljøfordelene ved at overholde de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik.

2.2. Vurderingen af miljøfordelene skal være kvantitativ (udtrykt i monetær værdi) og understøttes af en kvalitativ vurdering. Fastslåede omkostninger ved forureningsskader anvendes, hvor det er muligt.

2.3. Ved vurderingen af miljøfordelene anvendes en diskonteringssats for eventuelle værdisatte fordele, der tager højde for forskelle i værdi for samfundet over tid.

2.4. Ansøgningen om dispensation skal klart angive kilden til oplysninger om miljøfordelene og de metoder, der er anvendt til beregning af miljøfordelene, herunder diskonteringssatsen omhandlet i punkt 1.3, litra c), og den skønsmæssige usikkerhed forbundet med vurderingen af miljøfordelene.

2.5. De miljøfordele, som driftslederen har anslået, vurderes af den kompetente myndighed på grundlag af ekspertvurderinger eller data fra andre anlæg, hvor den bedste tilgængelige teknik er blevet installeret for nylig.

3.    Uforholdsmæssigt store omkostninger i forhold til miljøfordele

3.1. For at fastslå, om omkostningerne er uforholdsmæssigt store, sammenlignes omkostningerne ved at overholde de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik, og fordelene ved en sådan overholdelse.

3.2. Sammenligningen skal omfatte følgende elementer:

a) 

en metode til at imødegå usikkerheder forbundet med vurderingen af omkostninger og miljøfordele

b) 

en angivelse af den margen, hvormed omkostningerne bør overstige miljøfordelene.

▼B




BILAG III

Kriterier for fastlæggelse af den bedste tilgængelige teknik

1.

Anvendelse af teknologi, der resulterer i mindst muligt affald

▼M1

2.

Anvendelse af mindre farlige stoffer, herunder andre særligt problematiske stoffer

▼B

3.

Fremme af teknikker til nyttiggørelse og genanvendelse af stoffer, der produceres og forbruges i processen, og i affald, hvor det er hensigtsmæssigt

4.

Sammenlignelige processer, indretninger eller driftsmetoder, som er gennemprøvet med et tilfredsstillende resultat i industriel målestok

▼M1

5.

Teknologiske fremskridt, herunder digitale værktøjer, og ændringer i den videnskabelige viden og forståelse

▼B

6.

De pågældende emissioners art, virkninger og omfang

7.

Datoerne for nye eller bestående anlægs ibrugtagning

8.

Den tid, der er nødvendig for indførelse af bedst tilgængelig teknik

▼M1

9.

Forbruget og arten af råstoffer, herunder vand, der forbruges i processen, og energieffektiviteten og dekarbonisering

10.

Behovet for at forhindre eller begrænse emissionernes samlede indvirkning på og risiko for miljøet, herunder på biodiversiteten, til et minimum

11.

Behovet for at forhindre uheld og begrænse følgerne for miljøet og menneskelig sundhed

▼B

12.

Informationer, som offentliggøres af offentlige internationale organisationer.




BILAG IV

Offentlig deltagelse i beslutningsprocessen

1.

▼M1

Offentligheden informeres tidligt i en beslutningsproces, eller senest så snart at information med rimelighed kan forelægges, ved offentlige bekendtgørelser og på en webside om følgende:

▼B

a) 

ansøgning om godkendelse eller eventuelt forslag om ajourføring af en godkendelse eller godkendelsesvilkårene i overensstemmelse med artikel 21 herunder en beskrivelse af de punkter, der er anført i artikel 12, stk. 1

b) 

i relevante tilfælde det forhold, at en afgørelse er omfattet af en national eller grænseoverskridende procedure til vurdering af virkningerne på miljøet eller konsultationer mellem medlemsstater i overensstemmelse med artikel 26

c) 

informationer om de kompetente myndigheder, der har ansvaret for at træffe afgørelsen, hvorfra alle relevante informationer kan indhentes, hvortil kommentarer eller spørgsmål kan rettes og nærmere informationer om fristerne for fremsendelse af bemærkninger og spørgsmål

d) 

karakteren af mulige afgørelser eller udkast til afgørelsen, hvis en sådan foreligger

e) 

eventuelt informationer vedrørende et forslag til ajourføring af en tilladelse eller vilkårene for tilladelsen

f) 

angivelse af hvornår, hvor og hvordan de relevante informationer vil blive stillet til rådighed

g) 

informationer om hvilke foranstaltninger der er truffet for offentlig deltagelse og konsultation i henhold til punkt 5.

2.

Medlemsstaterne sikrer, at den berørte offentlighed får adgang til følgende inden for passende tidsfrister:

a) 

i overensstemmelse med national lovgivning adgang til de vigtigste rapporter og anbefalinger, der er indgivet til den eller de kompetente myndigheder på det tidspunkt, hvor den berørte offentlighed informeres i overensstemmelse med punkt 1

b) 

i overensstemmelse med direktiv 2003/4/EF, adgang til andre informationer end de i punkt 1 omhandlede, som har relevans for afgørelsen i overensstemmelse med artikel 5 i dette direktiv, og som først er til rådighed, efter at den berørte offentlighed blev informeret i henhold til punkt 1.

▼M1

3.

Medlemmerne af den berørte offentlighed har ret til at fremsætte kommentarer og meningstilkendegivelser til den kompetente myndighed, inden der træffes en afgørelse.

▼B

4.

Ved den endelige afgørelse skal der tages behørigt hensyn til resultaterne af de konsultationer, der er afholdt i henhold til dette bilag.

▼M1

5.

Der skal fastsættes rimelige tidsrammer for de forskellige faser, så der er tilstrækkelig tid til at informere offentligheden og til, at medlemmerne af den berørte offentlighed kan tage informationerne til efterretning og opnå reel deltagelse i de miljøbeslutningsprocedurer, der er omfattet af dette bilag.

▼B




BILAG V

Tekniske bestemmelser om fyringsanlæg

DEL 1

Emissionsgrænseværdier for fyringsanlæg som omhandlet i artikel 30, stk. 2

1.

Alle emissionsgrænseværdier beregnes ved en temperatur på 273,15 K, et tryk på 101,3 kPa og efter korrektion for vanddampindhold i ►C5  spildgassen ◄ samt ved et standardiseret O2-indhold på 6 % for fast brændsel, 3 % for fyringsanlæg, bortset fra gasturbiner og gasmotorer, der fyres med flydende og gasformigt brændsel og 15 % for gasturbiner og gasmotorer.

2.

Grænseværdier (mg/Nm3) for emission af SO2 fra fyringsanlæg, der fyres med fast eller flydende brændsel, undtagen gasturbiner og gasmotorer



Samlet nominel indfyret termisk effekt (MW)

Sten- og brunkul og andet fast brændsel

Biomasse

Tørv

Flydende brændsel

50-100

400

200

300

350

100-300

250

200

300

250

> 300

200

200

200

200

For fyringsanlæg, der fyres med fast brændsel og er godkendt før den 27. november 2002, eller hvis driftsledere havde indsendt en fuldstændig ansøgning om godkendelse før denne dato, forudsat at anlægget var sat i drift senest den 27. november 2003, og som ikke er i drift i mere end 1 500 drifts timer om året som rullende gennemsnit over en femårs periode gælder en emissionsgrænseværdi for SO2 på 800 mg/Nm3.

For fyringsanlæg, der fyres med flydende brændsel og er godkendt før den 27. november 2002, eller hvis driftsledere havde indsendt en fuldstændig ansøgning om godkendelse før denne dato, forudsat at anlægget var sat i drift senest den 27. november 2003, og som ikke er i drift i mere end 1 500 driftstimer om året som rullende gennemsnit over en femårs periode, gælder en emissionsgrænseværdi for SO2 på 850 mg/Nm3 for så vidt angår anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på højst 300 MW og på 400 mg/Nm3 for så vidt angår anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på over 300 MW.

For en del af et fyringsanlæg, der udleder sine ►C5  spildgasser ◄ gennem en eller flere særskilte kanaler i en fælles skorsten, og som ikke er i drift mere end 1 500 driftstimer om året som rullende gennemsnit over en femårs periode, kan der gælde de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i ovenstående to afsnit i forhold til hele fyringsanlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt. I sådanne tilfælde overvåges emissionerne gennem hver af disse kanaler særskilt.

3.

Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for SO2 fra fyringsanlæg, der fyres med gasformigt brændsel, undtagen gasturbiner og gasmotorer



Generelt

35

Flydende gas

5

Koksværksgas med lav brændværdi

400

Højovnsgas med lav brændværdi

200

For fyringsanlæg, der fyres med gasser med lav brændværdi fra forgasning af raffinaderirester og er godkendt før den 27. november 2002, eller hvis driftsledere havde indsendt en fuldstændig ansøgning om godkendelse før denne dato, forudsat at anlægget var sat i drift senest den 27. november 2003, gælder en emissionsgrænseværdi for SO2 på 800 mg/Nm3.

4.

Grænseværdier (mg/Nm3) for emission af NOx fra fyringsanlæg, der fyres med fast eller flydende brændsel, undtagen gasturbiner og gasmotorer



Samlet nominel indfyret termisk effekt (MW)

Sten- og brunkul og andet fast brændsel

Biomasse og tørv

Flydende brændsel

50-100

300

450 ved fyring med brunkulspulver

300

450

100-300

200

250

200 (1)

> 300

200

200

150 (1)

(1)   

Emissionsgrænseværdien er på 450 mg/Nm3 for fyring med destillations- og konversionsrester fra råolieraffinering til eget forbrug i fyringsanlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på højst 500 MW, som er godkendt før den 27. november 2002, eller hvis driftsledere havde indsendt en fuldstændig ansøgning om godkendelse før denne dato, forudsat at anlægget var sat i drift senest den 27. november 2003.

For fyringsanlæg i kemiske anlæg, der anvender flydende produktionsrester som ikke-kommercielt brændstof til eget forbrug med en samlet nominel indfyret termisk effekt på højst 500 MW, og som er godkendt før den 27. november 2002, eller hvis driftsledere havde indsendt en fuldstændig ansøgning om godkendelse før denne dato, forudsat at anlægget var sat i drift senest den 27. november 2003, gælder en emissionsgrænseværdi for NOx på 450 mg/Nm3.

For fyringsanlæg, der fyres med fast eller flydende brændsel med en samlet nominel indfyret termisk effekt på højst 500 MW, som er godkendt før den 27. november 2002, eller hvis driftsledere havde indsendt en fuldstændig ansøgning om godkendelse før denne dato, forudsat at anlægget var sat i drift senest den 27. november 2003, og som ikke er i drift i mere end 1 500 drifts timer om året som rullende gennemsnit over en femårs periode, gælder en emissionsgrænseværdi for NOx på 450 mg/Nm3.

For fyringsanlæg, der fyres med fast brændsel med en samlet nominel indfyret termisk effekt på over 500 MW, som er godkendt før den 1. juli 1987, og som ikke er i drift i mere end 1 500 drifts timer om året som rullende gennemsnit over en femårs periode, gælder en emissionsgrænseværdi for NOx på 450 mg/Nm3.

For fyringsanlæg, der fyres med flydende brændsel med en samlet nominel indfyret termisk effekt på over 500 MW, som er godkendt før den 27. november 2002, eller hvis driftsledere havde indsendt en fuldstændig ansøgning om godkendelse før denne dato, forudsat at anlægget var sat i drift senest den 27. november 2003, og som ikke er i drift i mere end 1 500 driftstimer om året som rullende gennemsnit over en femårs periode, gælder en emissionsgrænseværdi for NOx på 400 mg/Nm3.

For en del af et fyringsanlæg, der udleder sine ►C5  spildgasser ◄ gennem en eller flere særskilte kanaler i en fælles skorsten, og som ikke er i drift mere end 1 500 driftstimer om året som rullende gennemsnit over en femårs periode, kan der gælde de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i de foregående tre afsnit i forhold til hele fyringsanlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt. I sådanne tilfælde overvåges emissionerne gennem hver af disse kanaler særskilt.

5.

For gasturbiner (herunder gasturbiner med kombineret cyklus (CCGT)), der fyres med lette og halvtunge destillater som flydende brændsel, gælder en emissionsgrænseværdi for NOx på 90 mg/Nm3 og for CO på 100 mg/Nm3.

Gasturbiner til nødsituationer, der er i drift i mindre end 500 driftstimer om året, er ikke omfattet af de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i dette punkt. Driftslederen for sådanne anlæg registrerer de faktiske driftstimer.

6.

Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for NOx og CO fra gasfyrede fyringsanlæg



 

NOx

CO

Fyringsanlæg, der fyres med naturgas, undtagen gasturbiner og gasmotorer

100

100

Fyringsanlæg, der fyres med højovnsgas, koksværksgas eller gas med lav brændværdi fra forgasning af raffinaderirester, undtagen gasturbiner og gasmotorer

200 (4)

Fyringsanlæg, der fyres med andre gasser, undtagen gasturbiner og gasmotorer

200 (4)

Gasturbiner (herunder CCGT) der fyres med naturgas (1)

50 (2) (3)

100

Gasturbiner (herunder CCGT) der fyres med andre gasser

120

Gasmotorer

100

100

(1)   

Ved naturgas forstås naturligt forekommende methan med højst 20 % (volumenprocent) af inerte stoffer og andre forbindelser.

(2)   

75 mg/Nm3 i følgende tilfælde, hvor gasturbineeffektiviteten er bestemt ved ISO-basisbelastningsvilkår:

i)  gasturbiner, der anvendes i et kombineret kraftvarmesystem, der har en samlet effektivitet på over 75 %

ii)  gasturbiner, der anvendes i kombinerede anlæg, der i gennemsnit har en samlet årlig elvirkningsgrad på over 55 %

iii)  gasturbiner til mekaniske drev.

(3)   

For gasturbiner med enkelt cyklus, der ikke falder ind under nogen af de under note 2 nævnte kategorier, men som har en virkningsgrad på over 35 % — bestemt ved ISO-basisbelastningsvilkår — skal emissionsgrænseværdien for NOx være på 50xη/35, hvor η er gasturbineeffektiviteten ved ISO-basisbelastningsvilkår udtrykt som procentsats.

(4)   

300 mg/Nm3 for fyringsanlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på højst 500 MW, som er godkendt før den 27. november 2002, eller hvis driftsledere havde indsendt en fuldstændig ansøgning om godkendelse før denne dato, forudsat at anlægget var sat i drift senest den 27. november 2003.

For gasturbiner (herunder CCGT) gælder de emissionsgrænseværdier for NOx og CO, der er anført i tabellerne i dette punkt, kun ved belastninger på over 70 %.

For gasturbiner (herunder CCGT), som er godkendt før den 27. november 2002, eller hvis driftsledere havde indsendt en fuldstændig ansøgning om godkendelse før denne dato, forudsat at anlægget var sat i drift senest den 27. november 2003, og som ikke er i drift i mere end 1 500 driftstimer om året som rullende gennemsnit over en femårs periode, gælder en emissionsgrænseværdi for NOx på 150 mg/Nm3, når der fyres med naturgas, og på 200 mg/Nm3, når der fyres med andre gasser eller med flydende brændsel.

For en del af et fyringsanlæg, der udleder sine ►C5  spildgasser ◄ gennem en eller flere særskilte kanaler i en fælles skorsten, og som ikke er i drift mere end 1 500 driftstimer om året som rullende gennemsnit over en femårs periode, kan der gælde de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i ovenstående afsnit i forhold til hele fyringsanlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt. I sådanne tilfælde overvåges emissionerne gennem hver af disse kanaler særskilt.

Gasturbiner og gasmotorer til nødsituationer, der er i drift i mindre end 500 drifts timer årligt, er ikke omfattet af de i dette punkt fastsatte emissionsgrænseværdier. Driftslederen for sådanne anlæg registrerer de faktiske driftstimer.

7.

Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for støv fra fyringsanlæg, der fyres med fast eller flydende brændsel, undtagen gasturbiner og gasmotorer



Samlet nominel indfyret termisk effekt (MW)

Sten- og brunkul og andet fast brændsel

Biomasse og tørv

Flydende brændsel (1)

50-100

30

30

30

100-300

25

20

25

> 300

20

20

20

(1)   

Emissionsgrænseværdien er på 50 mg/Nm3 for fyring med destillations- og konversionsrester fra råolieraffinering til eget forbrug i fyringsanlæg, som er godkendt før den 27. november 2002, eller hvis driftsledere havde indsendt en fuldstændig ansøgning om godkendelse før denne dato, forudsat at anlægget var sat i drift senest den 27. november 2003.

8.

Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for støv fra fyringsanlæg, der fyres med gasformigt brændsel, undtagen gasturbiner og gasmotorer



Generelt

5

Højovnsgas

10

Industrigas fra jern- og stålindustrien, som kan anvendes andre steder

30

DEL 2

Emissionsgrænseværdier for fyringsanlæg som omhandlet i artikel 30, stk. 3

1.

Alle emissionsgrænseværdier beregnes ved en temperatur på 273,15 K, et tryk på 101,3 kPa og efter korrektion for vanddampindhold i ►C5  spildgassen ◄ samt ved et standardiseret O2-indhold på 6 % for fast brændsel, 3 % for andre fyringsanlæg end gasturbiner og gasmotorer, der fyres med flydende og gasformigt brændsel, og 15 % for gasturbiner og gasmotorer.

For gasturbiner med kombineret cyklus og med supplerende fyring kan den kompetente myndighed fastsætte det standardiserede O2-indhold under hensyntagen til det pågældende anlægs særlige egenskaber.

2.

Grænseværdier (mg/Nm3) for emission af SO2 fra fyringsanlæg, der fyres med fast eller flydende brændsel, undtagen gasturbiner og gasmotorer



Samlet nominel indfyret termisk effekt (MW)

Sten- og brunkul og andet fast brændsel

Biomasse

Tørv

Flydende brændsel

50-100

400

200

300

350

100-300

200

200

300

250 ved fluid bed-forbrænding

200

> 300

150

200 ved cirkulerende eller tryksat fluid bed-forbrænding

150

150

200 ved fluid bed-forbrænding

150

3.

Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for SO2 fra fyringsanlæg, der fyres med gasformigt brændsel, undtagen gasturbiner og gasmotorer



Generelt

35

Flydende gas

5

Koksværksgas med lav brændværdi

400

Højovnsgas med lav brændværdi

200

4.

Grænseværdier (mg/Nm3) for emission af NOx fra fyringsanlæg, der fyres med fast eller flydende brændsel, undtagen gasturbiner og gasmotorer



Samlet nominel indfyret termisk effekt (MW)

Sten- og brunkul og andet fast brændsel

Biomasse og tørv

Flydende brændsel

50-100

300

400 ved fyring med brunkulspulver

250

300

100-300

200

200

150

> 300

150

200 ved fyring med brunkulspulver

150

100

5.

For gasturbiner (herunder CCGT), som fyres med lette og halvtunge destillater som flydende brændsel, gælder en emissionsgrænseværdi for NOx på 50 mg/Nm3 og for CO på 100 mg/Nm3.

Gasturbiner til nødsituationer, der er i drift i mindre end 500 driftstimer om året, er ikke omfattet af de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i dette punkt. Driftslederen for sådanne anlæg registrerer de faktiske driftstimer.

6.

Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for NOx og CO fra gasfyrede fyringsanlæg



 

NOx

CO

Andre fyringsanlæg end gasturbiner og gasmotorer

100

100

Gasturbiner (herunder CCGT)

50 (1)

100

Gasmotorer

75

100

(1)   

For gasturbiner med enkelt cyklus og en virkningsgrad på over 35 % — bestemt ved ISO-basisbelastningsvilkår — skal emissionsgrænseværdien for NOx være på 50xη/35, hvor η er gasturbineeffektiviteten ved ISO-basisbelastningsvilkår udtrykt som procentsats.

For gasturbiner (herunder CCGT) gælder de emissionsgrænseværdier for NOx og CO, der er anført i dette punkt, kun ved belastninger på over 70 %.

Gasturbiner og gasmotorer til nødsituationer, der er i drift i mindre end 500 drifts timer årligt, er ikke omfattet af de i dette punkt fastsatte emissionsgrænseværdier. Driftslederen for sådanne anlæg registrerer de faktiske driftstimer.

7.

Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for støv fra fyringsanlæg, der fyres med fast eller flydende brændsel, undtagen gasturbiner og gasmotorer



Samlet nominel indfyret termisk effekt (MW)

 

50- 300

20

> 300

10

20 for biomasse og tørv

8.

Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for støv fra fyringsanlæg, der fyres med gasformigt brændsel, undtagen gasturbiner og gasmotorer



Generelt

5

Højovnsgas

10

Industrigas fra jern- og stålindustrien, som kan anvendes andre steder

30

DEL 3

Emissionsovervågning

1.

Koncentrationerne af SO2, NOx og støv i ►C5  spildgas ◄ fra alle fyringsanlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 100 MW eller derover måles kontinuerligt.

Koncentrationerne af CO i ►C5  spildgas ◄ fra alle fyringsanlæg, der fyrer med gasformigt brændsel og har en samlet nominel indfyret termisk effekt på 100 MW eller derover, måles kontinuerligt.

2.

Den kompetente myndighed kan beslutte, at det ikke er nødvendigt at foretage den i punkt 1 omhandlede kontinuerlige måling i følgende tilfælde:

a) 

for fyringsanlæg med en levetid på mindre end 10 000 driftstimer

b) 

for SO2 og støv fra fyringsanlæg, der fyres med naturgas

c) 

for SO2 fra fyringsanlæg, der fyres med olie med kendt svovlindhold, hvis der ikke forefindes ►C5  spildgasafsvovlingsudstyr ◄ .

d) 

for SO2 fra fyringsanlæg, der fyres med biomasse, hvis driftslederen kan bevise, at SO2-emissionerne under ingen omstændigheder kan være højere end de foreskrevne emissionsgrænseværdier.

3.

Hvor der ikke kræves kontinuerlig måling, skal der kræves målinger af SO2, NOx, støv og for gasfyrede anlæg desuden af CO mindst en gang hver sjette måned.

4.

For fyringsanlæg, der fyres med sten- eller brunkul, måles de samlede kviksølvemissioner mindst en gang om året.

5.

Som alternativ til de i punkt 3 anførte målinger af SO2 og NOx kan der benyttes andre fremgangsmåder, som den kompetente myndighed har verificeret og godkendt, til at bestemme emissionen af SO2 og NOx. I disse fremgangsmåder skal der anvendes relevante CEN-standarder eller, hvis der ikke foreligger CEN-standarder, ISO-standarder eller nationale eller andre internationale standarder, der sikrer data af tilsvarende videnskabelig kvalitet.

6.

Den kompetente myndighed skal underrettes om mere betydelige ændringer med hensyn til anvendt brændselstype eller anlæggenes driftsform. Den kompetente myndighed afgør, om de i punkt 1 til 4 omhandlede bestemmelser om overvågning fortsat er fyldestgørende eller skal tilpasses.

7.

De kontinuerlige målinger, der gennemføres i medfør af punkt 1, skal omfatte måling af ►C5  spildgassens ◄ iltindhold, temperatur, tryk og vanddampindhold. Kontinuerlig måling af vanddampindholdet i ►C5  spildgassen ◄ er ikke nødvendig, forudsat at gasprøven tørres, inden emissionerne analyseres.

8.

Prøveudtagning og analyse, af relevante forurenende stoffer og måling af driftsparametre samt kvalitetssikring af de automatiske målesystemer og referencemålemetoderne, som benyttes til kalibrering af disse systemer, skal gennemføres i overensstemmelse med CEN's standarder. Hvis der ikke foreligger CEN-standarder, finder ISO-standarder, nationale eller andre internationale standarder, som sikrer, at der fremskaffes informationer af tilsvarende videnskabelig kvalitet, anvendelse.

De automatiske målesystemer skal underkastes kontrol ved hjælp af parallelle målinger med referencemetoder mindst en gang om året.

▼M1

Driftslederen underretter uden unødigt ophold den kompetente myndighed om resultaterne af kontrollen af de automatiske målesystemer.

▼B

9.

Hvad angår emissionsgrænseværdierne, må værdierne af 95 %-konfidensintervallerne i forbindelse med et enkelt måleresultat ikke overskride følgende procentdele af emissionsgrænseværdierne:



Carbonmonoxid

10 %

Svovldioxid

20 %

Nitrogenoxider

20 %

støv

30 %

10.

De validerede gennemsnitsværdier pr. time og pr. dag bestemmes fra de gyldigt målte timegennemsnitsværdier efter fratrækning af værdien af det i punkt 9 specificerede konfidensinterval.

▼M1

Dage, hvor mere end tre timegennemsnitsværdier er ugyldige, fordi det automatiske målesystem ikke fungerer korrekt eller er under vedligeholdelse, valideres ikke. Såfremt mere end ti dage over et år ikke valideres på grund af sådanne forhold, kræver den kompetente myndighed, at driftslederen uden unødigt ophold træffer passende foranstaltninger til at gøre det automatiske målesystem mere pålideligt.

▼B

11.

For anlæg, der skal overholde de i artikel 31 nævnte afsvovlingssatser, skal også svovlindholdet i det brændstof, der fyres med i fyringsanlægget, overvåges regelmæssigt. De kompetente myndigheder underrettes om væsentlige ændringer i typen af anvendt brændstof.

DEL 4

Vurdering af overholdelsen af emissionsgrænseværdier

1.

Når der foretages kontinuerlige målinger, anses emissionsgrænseværdierne i del 1 og 2 for overholdt, når en vurdering af måleresultaterne for driftstiden inden for et kalenderår viser, at alle følgende betingelser er overholdt:

a) 

Ingen af de validerede månedlige gennemsnitsværdier overskrider de relevante emissionsgrænseværdier som fastsat i del 1 og 2.

b) 

Ingen af de validerede daglige gennemsnitsværdier overskrider 110 % af de relevante emissionsgrænseværdier som fastsat i del 1 og 2.

c) 

Ingen af de validerede daglige gennemsnitsværdier for fyringsanlæg, der udelukkende består af kulfyrede kedler med en samlet nominel indfyret termisk effekt på under 50 MW, overskrider 150 % af de relevante emissionsgrænseværdier som fastsat i del 1 og 2.

d) 

95 % af alle de validerede timegennemsnitsværdier i årets løb overskrider ikke 200 % af de relevante emissionsgrænseværdier som fastsat i del 1 og 2.

De validerede gennemsnitsværdier bestemmes som fastsat i del 3, punkt 10.

Ved beregningen af de gennemsnitlige emissionsværdier ses der bort fra værdier, der måles i de i artikel 30, stk. 5 og 6, og artikel 37 omhandlede perioder og under opstart og nedlukning.

2.

Hvor der ikke kræves kontinuerlige målinger, anses emissionsgrænseværdierne i del 1 og 2 for at være overholdt, hvis resultaterne af hver serie af målinger eller andre fremgangsmåder, som er defineret og fastlagt efter de kompetente myndigheders forskrifter, ikke overskrider emissionsgrænseværdierne.

DEL 5

Minimumsafsvovlingssats

1.

Minimumsafsvovlingssats for de i artikel 30, stk. 2, nævnte fyringsanlæg



Samlet nominel indfyret termisk effekt (MW)

Minimumsafsvovlingssats

Anlæg, der var godkendt inden den 27. november 2002, eller hvis driftsledere inden denne dato havde indsendt en fuldstændig ansøgning om godkendelse, forudsat at anlægget var i drift senest pr. 27. november 2003

Andre anlæg

50-100

80 %

92 %

100-300

90 %

92 %

> 300

96 % (1)

96 %

(1)   

For fyringsanlæg, der fyres med olieskifer, er afsvovlingssatsen mindst 95 %.

2.

Minimumsafsvovlingssats for de i artikel 30, stk. 3, nævnte fyringsanlæg



Samlet nominel indfyret termisk effekt (MW)

Minimumsafsvovlingssats

50-100

93 %

100-300

93 %

> 300

97 %

DEL 6

Overholdelse af afsvovlingssatsen

De minimumsafsvovlingssatser, der er fastsat i del 5 i dette bilag, finder anvendelse som en månedlig gennemsnitlig grænseværdi.

DEL 7

Gennemsnitlige emissionsgrænseværdier for blandede fyringsanlæg i raffinaderier

Gennemsnitlige emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for SO2 for blandede fyringsanlæg i raffinaderier, bortset fra gasturbiner og gasmotorer, hvor der alene eller sammen med andet brændsel anvendes destillations- og konversionsrester fra råolieraffinering til eget forbrug:

a) 

for fyringsanlæg, der var godkendt inden den 27. november 2002, eller hvis driftsledere inden denne dato havde indsendt en fuldstændig ansøgning om godkendelse, forudsat at anlægget var i drift senest pr. 27. november 2003: 1 000  mg/Nm3;

b) 

for andre fyringsanlæg: 600 mg/Nm3.

Disse emissionsgrænseværdier beregnes ved en temperatur på 273,15 K, et tryk på 101,3 kPa og efter korrektion for vanddampindhold i ►C5  spildgassen ◄ samt ved et standardiseret O2-indhold på 6 % for fast brændsel og 3 % for flydende og gasformigt brændsel.




BILAG VI

Tekniske bestemmelser om affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg

DEL 1

Definitioner

I dette direktiv gælder følgende definitioner:

a) 

»bestående affaldsforbrændingsanlæg:« et af følgende:

i) 

et affaldsforbrændingsanlæg, der var i drift og havde en godkendelse i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning inden den 28. december 2002

ii) 

et affaldsforbrændingsanlæg, som har fået tilladelse eller er registreret til affaldsforbrænding og har fået udstedt en godkendelse inden den 28. december 2002 i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning, forudsat at anlægget er sat i drift senest den 28. december 2003

iii) 

et affaldsforbrændingsanlæg, som efter den kompetente myndigheds opfattelse havde indsendt en komplet ansøgning om tilladelse inden den 28. december 2002, forudsat at anlægget er sat i drift senest den 28. december 2004.

b) 

»nyt affaldsforbrændingsanlæg«: ethvert affaldsforbrændingsanlæg, der ikke er omfattet af litra a)

DEL 2

Ækvivalensfaktorer for dibenzo-p-dioxiner og dibenzofuraner

Til bestemmelse af den samlede koncentration af dioxiner og furaner multipliceres massekoncentrationerne af følgende dibenzo-p-dioxiner og dibenzofuraner med følgende ækvivalensfaktorer, før de sammenlægges:



 

Toksicitetsækvivalensfaktor

2,3,7,8 — Tetrachlordibenzodioxin (TCDD)

1

1,2,3,7,8 — Pentachlordibenzodioxin (PeCDD)

0,5

1,2,3,4,7,8 — Hexachlordibenzodioxin (HxCDD)

0,1

1,2,3,6,7,8 — Hexachlordibenzodioxin (HxCDD)

0,1

1,2,3,7,8,9 — Hexachlordibenzodioxin (HxCDD)

0,1

1,2,3,4,6,7,8 — Heptachlordibenzodioxin (HpCDD)

0,01

Octachlordibenzodioxin (OCDD)

0,001

2,3,7,8 — Tetrachlordibenzofuran (TCDF)

0,1

2,3,4,7,8 — Pentachlordibenzofuran (PeCDF)

0,5

1,2,3,7,8 — Pentachlordibenzofuran (PeCDF)

0,05

1,2,3,4,7,8 — Hexachlordibenzofuran (HxCDF)

0,1

1,2,3,6,7,8 — Hexachlordibenzofuran (HxCDF)

0,1

1,2,3,7,8,9 — Hexachlordibenzofuran (HxCDF)

0,1

2,3,4,6,7,8 — Hexachlordibenzofuran (HxCDF)

0,1

1,2,3,4,6,7,8 — Heptachlordibenzofuran (HpCDF)

0,01

1,2,3,4,7,8,9 — Heptachlordibenzofuran (HpCDF)

0,01

Octachlordibenzofuran (OCDF)

0,001

DEL 3

Grænseværdier for emission til luft fra affaldsforbrændingsanlæg

1.

Alle emissionsgrænseværdier beregnes ved en temperatur på 273,15 K, et tryk på 101,3 kPa, og efter at der er korrigeret for ►C5  spildgassens ◄ vanddampindhold.

De standardiseres til et iltindhold i ►C5  spildgas ◄ på 11 %, undtagen hvor der forbrændes mineralolieaffald som defineret i direktiv 2008/98/EF, artikel 3, nr. 3, idet de i så fald standardiseres til 3 % iltindhold, og undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i del 6, punkt 2.7.

1.1.

Emissionsgrænseværdier som gennemsnit per døgn for følgende forurenende stoffer (mg/Nm3)



Total støv

10

Gasformige og dampformige organiske stoffer udtrykt som total organisk kulstof (TOC)

10

Hydrogenchlorid (HCl)

10

Hydrogenfluorid (HF)

1

Svovldioxid (SO2)

50

Nitrogenmonoxid (NO) og nitrogendioxid (NO2) udtrykt som NO2 for bestående affaldsforbrændingsanlæg med en nominel kapacitet på over 6 tons pr. time eller nye affaldsforbrændingsanlæg

200

Nitrogenmonoxid (NO) og nitrogendioxid (NO2) udtrykt som NO2 for bestående affaldsforbrændingsanlæg med en nominel kapacitet på 6 tons i timen eller derunder

400

1.2.

Emissionsgrænseværdier som gennemsnit per halve time for følgende forurenende stoffer (mg/Nm3)



 

(100 %) A

(97 %) B

Total støv

30

10

Gasformige og dampformige organiske stoffer udtrykt som total organisk kulstof (TOC)

20

10

Hydrogenchlorid (HCl)

60

10

Hydrogenfluorid (HF)

4

2

Svovldioxid (SO2)

200

50

Nitrogenmonoxid (NO) og nitrogendioxid (NO2) udtrykt som NO2 for bestående affaldsforbrændingsanlæg med en nominel kapacitet på over 6 tons pr. time eller nye affaldsforbrændingsanlæg

400

200

1.3.

Gennemsnitlige emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for følgende tungmetaller i en prøvetagningsperiode på mindst 30 minutter og højst otte timer



Cadmium og cadmiumforbindelser udtrykt som cadmium (Cd)

I alt: 0,05

Thallium og thalliumforbindelser udtrykt som thallium (Tl)

Kviksølv og kviksølvforbindelser udtrykt som kviksølv (Hg)

0,05

Antimon og antimonforbindelser udtrykt som antimon (Sb)

I alt: 0,5

►C4  Arsen og arsenforbindelser udtrykt som arsen (As) ◄

Bly og blyforbindelser udtrykt som bly (Pb)

Chrom og chromforbindelser udtrykt som chrom (Cr)

Kobolt og koboltforbindelser udtrykt som kobolt (Co)

Kobber og kobberforbindelser udtrykt som kobber (Cu)

Mangan og manganforbindelser udtrykt som mangan (Mn)

Nikkel og nikkelforbindelser udtrykt som nikkel (Ni)

Vanadium og vanadiumforbindelser udtrykt som vanadium (V)

Disse middelværdier omfatter også gasformige og dampformige emissioner af de relevante tungmetaller samt forbindelser heraf.

1.4.

Gennemsnitlig emissionsgrænseværdi (ng/Nm3) for dioxiner og furaner i en prøvetagningsperiode på mindst seks timer og højst otte timer. Emissionsgrænseværdierne refererer til den samlede koncentration af dioxiner og furaner beregnet i overensstemmelse med del 2.



Dioxiner og furaner

0,1

1.5.

Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for carbonmonoxid (CO) i ►C5  spildgassen ◄

a) 

50 som døgnmiddelværdi

b) 

100 som halvtimesmiddelværdi

c) 

150 som timinuttersmiddelværdi.

Den kompetente myndighed kan tillade undtagelser fra de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i dette punkt, for affaldsforbrændingsanlæg, som benytter fluid-bed-teknologi, hvis der i godkendelsen fastsættes en emissionsgrænseværdi for carbonmonoxid (CO) på højst 100 mg/Nm3 som timemiddelværdi.

2.

Emissionsgrænseværdier gældende under de forhold, der er beskrevet i artikel 46, stk. 6, og artikel 47

Koncentrationen af total støv i et affaldsforbrændingsanlægs emissioner til luft må under ingen omstændigheder overskride 150 mg/Nm3 udtrykt som halvtimesgennemsnit. De grænseværdier for emission af TOC og CO til luft, der er fastsat i punkt 1.2 og 1.5, litra b), må ikke overskrides.

3.

Medlemsstaterne kan fastlægge regler for de undtagelser, der er fastsat i denne del.

DEL 4

Bestemmelse af grænseværdier for emissioner til luft ved medforbrænding af affald

1.

Følgende formel (blandingsregel) anvendes, når der ikke er anført en specifik samlet emissionsgrænseværdi »C« i en tabel i denne del.

Emissionsgrænseværdien for hvert enkelt af de relevante forurenende stoffer og for CO i ►C5  spildgassen ◄ fra medforbrænding af affald beregnes således:

▼C1

image

▼B

Vwaste

:

►C5  Spildgasmængde ◄ fra affaldsforbrændingen udelukkende bestemt på grundlag af det affald, som i godkendelsen er angivet med den laveste brændværdi, og standardiseret til dette direktivs betingelser.

Hvis varmeafgivelsen fra forbrændingen af farligt affald ikke overstiger 10 % af den samlede varmeafgivelse i anlægget, skal Vaffald beregnes på grundlag af en (teoretisk) affaldsmængde, som, når den forbrændes, vil svare til 10 % af varmeafgivelsen, idet den samlede varmeudledning er fast.

Cwaste

:

Emissionsgrænseværdier for forbrændingsanlæg fastsat i del 3.

►C3  Vproc

:

►C5  Spildgasmængde ◄ fra processen i anlægget, herunder forbrændingen af det tilladte brændsel, ◄ der normalt anvendes i anlægget (ikke affald), bestemt på grundlag af det iltindhold, som emissionerne skal standardiseres til efter EU-lovgivningen eller det pågældende lands lovgivning. Findes der ingen bestemmelser for denne art anlæg, skal grundlaget være det faktiske iltindhold i ►C5  spildgassen ◄ uden fortynding ved tilførsel af luft, der er unødvendig for processen.

Cproc

:

De emissionsgrænseværdier, som i denne dels tabeller er fastsat for bestemte industrielle aktiviteter, eller, hvis sådanne værdier ikke findes, emissionsgrænseværdierne for anlæg, der overholder nationale love og administrative forskrifter for sådanne anlæg ved forbrænding af normalt, godkendt brændsel (ikke affald). Hvis der ikke findes sådanne bestemmelser, anvendes de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i godkendelsen. Indeholder tilladelsen ikke sådanne værdier, anvendes de faktiske massekoncentrationer.

C

:

De samlede emissionsgrænseværdier ved et iltindhold som fastsat i denne del for bestemte industrielle aktiviteter og bestemte forurenende stoffer, eller, hvis sådanne værdier ikke findes, de samlede emissionsgrænseværdier, som træder i stedet for emissionsgrænseværdierne i dette direktivs særlige bilag. Det samlede iltindhold, der kan erstatte standardiltindholdet, beregnes på grundlag af det ovennævnte indhold under hensyntagen til delmængderne.

Alle emissionsgrænseværdier beregnes ved en temperatur på 273,15 K, et tryk på 101,3 kPa, og efter at der er korrigeret for ►C5  spildgassens ◄ vanddampindhold.

Medlemsstaterne kan fastlægge regler for de undtagelser, der er fastsat i denne del.

2.

Særlige bestemmelser for cementovne, der medforbrænder affald

2.1.

De emissionsgrænseværdier, der er fastsat i punkt 2.2 og 2.3, finder anvendelse som døgnmiddelværdier for total støv, HCl, HF, NOx, SO2 og TOC (ved kontinuerlige målinger), som middelværdier for en prøvetagningsperiode på mindst 30 minutter og højst 8 timer for tungmetaller og som middelværdier for en prøvetagningsperiode på mindst 6 timer og højst 8 timer for dioxiner og furaner.

Alle værdier standardiseres til et iltindhold på 10 %.

Halvtimesmiddelværdier er kun nødvendige med henblik på beregning af døgnmiddelværdierne.

2.2.

C — samlede emissionsgrænseværdier (mg/Nm3 undtagen for dioxiner og furaner) for følgende forurenende stoffer



Forurenende stof

C

Total støv

30

HCl

10

HF

1

NOx

500 (1)

Cd + Tl

0,05

Hg

0,05

Sb + As + Pb + Cr + Co + Cu + Mn + Ni + V

0,5

Dioxiner og furaner (ng/Nm3)

0,1

(1)   

Indtil den 1. januar 2016 kan den kompetente myndighed tillade undtagelser fra grænseværdierne for NOx for Lepol roterovne og lange roterovne under forudsætning af, at godkendelsen fastsætter en samlet emissionsgrænseværdi for NOx, der ikke overskrider 800 mg/Nm3.

2.3.

C — Samlede emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for SO2 og TOC



Forurenende stof

C

SO2

50

TOC

10

Den kompetente myndighed kan dispensere fra de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i dette punkt, når TOC og SO2 ikke stammer fra affaldsmedforbrændingen.

2.4.

C — Samlet emissionsgrænseværdi for CO

Den kompetente myndighed kan fastsætte emissionsgrænseværdier for CO.

3.

Særlige bestemmelser for fyringsanlæg, som medforbrænder affald

3.1.

Cproc udtrykt som døgnmiddelværdier (mg/Nm3) gyldige indtil den dato, der er fastsat i artikel 82, stk. 5

Ved bestemmelse af fyringsanlæggenes samlede nominelle indfyrede termiske effekt anvendes reglerne om sammenlægning af udledninger som fastsat i artikel 29. Halvtimesmiddelværdier er kun nødvendige med henblik på beregning af døgnmiddelværdierne.

Cproc for fast brændsel undtagen biomasse (O2-indhold 6 %):



Forurenende stoffer

< 50 MWth

50-100 MWth

100-300 MWth

> 300 MWth

SO2

850

200

200

NOx

400

200

200

støv

50

50

30

30

Cproc for biomasse (O2-indhold 6 %):



Forurenende stoffer

< 50 MWth

50-100 MWth

100-300 MWth

> 300 MWth

SO2

200

200

200

NOx

350

300

200

støv

50

50

30

30

Cproc for flydende brændsel (O2-indhold 3 %):



Forurenende stoffer

< 50 MWth

50-100 MWth

100-300 MWth

> 300 MWth

SO2

850

400 til 200

(lineært fald fra 100 til 300 MWth)

200

NOx

400

200

200

støv

50

50

30

30

3.2.

Cproc udtrykt som døgnmiddelværdier (mg/Nm3), gyldige fra den dato, der er fastsat i artikel 82, stk. 6

Ved bestemmelse af fyringsanlæggenes samlede nominelle indfyrede termiske effekt anvendes reglerne om sammenlægning af udledninger som fastsat i artikel 29. Halvtimesmiddelværdier er kun nødvendige med henblik på beregning af døgnmiddelværdierne.

3.2.1.

Cproc for fyringsanlæg som omhandlet i artikel 30, stk. 2, bortset fra gasturbiner og gasmotorer

Cproc for fast brændsel undtagen biomasse (O2-indhold 6 %):



Forurenende stof

< 50 MWth

50-100 MWth

100-300 MWth

> 300 MWth

SO2

400 for tørv: 300

200

200

NOx

300

for brunkulspulver: 400

200

200

støv

50

30

25

for tørv: 20

20

Cproc for biomasse (O2-indhold 6 %):



Forurenende stof

< 50 MWth

50-100 MWth

100-300 MWth

> 300 MWth

SO2

200

200

200

NOx

300

250

200

støv

50

30

20

20

Cproc for flydende brændsel (O2-indhold 3 %):



Forurenende stof

< 50 MWth

50-100 MWth

100-300 MWth

> 300 MWth

SO2

350

250

200

NOx

400

200

150

støv

50

30

25

20

3.2.2.

Cproc for fyringsanlæg som omhandlet i artikel 30, stk. 3, bortset fra gasturbiner og gasmotorer

Cproc for fast brændsel undtagen biomasse (O2-indhold 6 %):



Forurenende stof

< 50 MWth

50-100 MWth

100-300 MWth

> 300 MWth

SO2

400

for tørv: 300

200

for tørv: 300, undtagen ved fluid-bed-forbrænding 250

150

for cirkulerende eller tryksat fluid bed-forbrænding eller, ved fyring med tørv, for al fluid-bed-forbrænding: 200

NOx

300

for tørv: 250

200

150

for fyring med brunkulspulver: 200

støv

50

20

20

10

for tørv: 20

Cproc for biomasse (O2-indhold 6 %):



Forurenende stof

< 50 MWth

50-100 MWth

100-300 MWth

> 300 MWth

SO2

200

200

150

NOx

250

200

150

støv

50

20

20

20

Cproc for flydende brændsel (O2-indhold 3 %):



Forurenende stof

< 50 MWth

50-100 MWth

100-300 MWth

> 300 MWth

SO2

350

200

150

NOx

300

150

100

støv

50

20

20

10

3.3.

C — samlede emissionsgrænseværdier for tungmetaller (mg/Nm3) udtrykt som middelværdier i en prøvetagningsperiode på mindst 30 minutter og højst otte timer (O2-indhold 6 % for fast brændsel og 3 % for flydende brændsel):



Forurenende stoffer

C

Cd + Tl

0,05

Hg

0,05

Sb + As + Pb + Cr + Co + Cu + Mn + Ni + V

0,5

3.4.

C — samlet emissionsgrænseværdi (ng/Nm3) for dioxiner og furaner udtrykt som middelværdi i en prøvetagningsperiode på mindst seks timer og højst otte timer (O2-indhold 6 % for fast brændsel og 3 % for flydende brændsel):



Forurenende stof

C

Dioxiner og furaner

0,1

4.

Særlige bestemmelser for affaldsmedforbrændingsanlæg i industrisektorer, der ikke er omfattet af punkt 2 eller 3 i denne del

4.1.

C — samlet emissionsgrænseværdi (ng/Nm3) for dioxiner og furaner udtrykt som middelværdi i en prøvetagningsperiode på mindst seks timer og højst otte timer:



Forurenende stof

C

Dioxiner og furaner

0,1

4.2.

C — samlede emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for tungmetaller udtrykt som middelværdier i en prøvetagningsperiode på mindst 30 minutter og højst otte timer:



Forurenende stoffer

C

Cd + Tl

0,05

Hg

0,05

DEL 5

Emissionsgrænseværdier for udledning af spildevand fra ►C5  spildgasrensning ◄



Forurenende stoffer

Emissionsgrænseværdier for ufiltrerede prøver (mg/l undtagen for dioxiner og furaner)

1.  Samlet mængde suspenderet stof som fastsat i direktiv 91/271/EØF, bilag I

(95 %)

(100 %)

30

45

2.  Kviksølv og kviksølvforbindelser udtrykt som kviksølv (Hg)

0,03

3.  Cadmium og cadmiumforbindelser udtrykt som cadmium (Cd)

0,05

4.  Thallium og thalliumforbindelser udtrykt som thallium (Tl)

0,05

►C4  5.  Arsen og arsenforbindelser udtrykt som arsen (As) ◄

0,15

6.  Bly og blyforbindelser udtrykt som bly (Pb)

0,2

7.  Chrom og chromforbindelser udtrykt som chrom (Cr)

0,5

8.  Kobber og kobberforbindelser udtrykt som kobber (Cu)

0,5

9.  Nikkel og nikkelforbindelser udtrykt som nikkel (Ni)

0,5

10.  Zink og zinkforbindelser udtrykt som zink (Zn)

1,5

11.  Dioxiner og furaner

0,3 ng/l

DEL 6

Overvågning af emissionerne

1.   Måleteknikker

1.1.

Målinger til bestemmelse af koncentrationer af luft- og vandforurenende stoffer udføres repræsentativt.

▼M1

1.2.

Prøveudtagning og analyse af samtlige forurenende stoffer, herunder dioxiner og furaner, samt kvalitetssikring af de automatiske målesystemer og referencemålemetoder til kalibrering af disse systemer udføres i overensstemmelse med CEN-standarder. Hvis der ikke foreligger CEN-standarder, finder ISO-standarder, nationale eller andre internationale standarder, som sikrer, at der fremskaffes oplysninger af tilsvarende videnskabelig kvalitet, anvendelse. Dette gælder også for kvalitetssikringssystemet hos det laboratorium, der foretager prøveudtagning og analyse. Automatiske målesystemer underkastes kontrol ved hjælp af parallelle målinger med referencemetoderne mindst én gang om året.

▼B

1.3.

For så vidt angår det daglige grænseværdiniveau må værdierne af 95 %-konfidensintervallerne for et enkelt måleresultat ikke overskride følgende procent af emissionsgrænseværdierne:



Carbonmonoxid:

10 %

Svovldioxid:

20 %

Nitrogendioxid:

20 %

Total støv:

30 %

Total organisk kulstof:

30 %

Hydrogenchlorid:

40 %

Hydrogenfluorid:

40 %.

Periodiske målinger af emissionerne til luft og vand skal foretages i overensstemmelse med punkt 1.1 og 1.2.

2.   Måling vedrørende luftforurenende stoffer

2.1.

Der udføres følgende målinger vedrørende luftforurenende stoffer:

a) 

kontinuerlige målinger af følgende stoffer: NOx, hvis der er fastsat emissionsgrænseværdier, CO, total støv, TOC, HCl, HF, SO2

b) 

kontinuerlige målinger af følgende driftsparametre: temperatur nær den indre væg eller et andet repræsentativt punkt i forbrændingskammeret som tilladt af den kompetente myndighed, iltkoncentration, tryk, ►C5  spildgassens ◄ temperatur og vanddampindhold

c) 

mindst to målinger om året af tungmetaller og dioxiner og furaner; dog foretages mindst én måling hver tredje måned i de første tolv måneder, anlægget er i drift.

2.2.

►C5  Spildgassernes ◄ opholdstid, minimumstemperatur og iltindhold kontrolleres mindst én gang, når affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlægget tages i brug og under de værst tænkelige driftsvilkår.

2.3.

Kontinuerlige målinger af HF kan undlades, hvis behandlingen af HCl omfatter behandlingstrin, som sikrer, at emissionsgrænseværdien for HCl ikke overskrides. I så fald foretages der periodiske målinger af HF-emissionerne som fastsat i punkt 2.1, litra c).

2.4.

Kontinuerlige målinger af vanddampindholdet er ikke nødvendige, hvis ►C5  spildgasprøven ◄ tørres, inden emissionerne analyseres.

2.5.

Den kompetente myndighed kan vedtage, at der ikke kræves kontinuerlige målinger for HCl, HF og SO2 i affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg, og i stedet forlange periodiske målinger som fastsat i punkt 2.1, litra c), eller frafalde kravet om målinger, hvis driftslederen kan godtgøre, at emissionerne af disse stoffer under ingen omstændigheder kan komme over de fastsatte emissionsgrænseværdier.

Den kompetente myndighed kan vedtage, at der ikke kræves kontinuerlige målinger for NOx i bestående affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg med en nominel kapacitet på mindre end 6 tons i timen, og i stedet fastsætte, at der skal foretages periodiske målinger som anført i punkt 2.1, litra c), hvis driftslederen kan godtgøre på grundlag af informationer om det pågældende affalds egenskaber, den anvendte teknologi og resultaterne af emissionsovervågningen, at NOx-emissionerne under ingen omstændigheder kan komme over den foreskrevne emissionsgrænseværdi.

2.6.

Den kompetente myndighed kan vedtage at kræve en måling hvert andet år for tungmetaller og en måling om året for dioxiner og furaner i følgende tilfælde:

a) 

emissionerne fra medforbrænding eller forbrænding af affald ligger under alle forhold under 50 % af emissionsgrænseværdierne

b) 

det affald, der skal medforbrændes eller forbrændes, består kun af bestemte sorterede brændbare fraktioner af ufarligt affald, der ikke egner sig til genanvendelse og har bestemte karakteristika, og som specificeres yderligere på grundlag af den vurdering, der henvises til i litra c)

c) 

driftslederen kan godtgøre på grundlag af informationer om det pågældende affalds egenskaber og emissionsovervågningen, at emissionerne under alle omstændigheder ligger betydeligt under emissionsgrænseværdierne for tungmetaller og dioxiner og furaner.

2.7.

Måleresultaterne standardiseres til de iltkoncentrationer, der er nævnt i del 3 eller beregnet efter fremgangsmåden i del 4, og ved anvendelse af formlen i del 7.

Hvis der foretages forbrænding eller medforbrænding af affald i en atmosfære tilsat ilt, kan måleresultaterne standardiseres til et iltindhold, der fastsættes af de kompetente myndigheder, og som afspejler de særlige omstændigheder ved det pågældende tilfælde.

Hvis emissionen af forurenende stoffer mindskes ved ►C5  spildgasbehandling ◄ i et affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg, der behandler farligt affald, foretages standardiseringen til det i første afsnit omhandlede iltindhold kun, hvis det iltindhold, som måles i den samme periode som for det pågældende forurenende stof, overstiger det relevante standardiltindhold.

3.   Måling vedrørende vandforurenende stoffer

3.1.

Følgende målinger foretages ved spildevandsudledningspunktet:

a) 

kontinuerlige målinger af pH, temperatur og gennemstrømning

b) 

daglige målinger i stikprøveform af den samlede mængde suspenderede stoffer eller målinger af en i forhold til gennemstrømningen repræsentativ døgnprøve;

c) 

mindst månedlige målinger af en i forhold til gennemstrømningen repræsentativ døgnprøve af udledningen af Hg, Cd, TI, As, Pb, Cr, Cu, Ni og Zn;

d) 

målinger mindst hvert halve år af dioxiner og furaner; der skal dog foretages en måling hver tredje måned i de første 12 måneder, anlægget er i drift.

3.2.

Hvis spildevand fra ►C5  spildgasrensning ◄ renses i anlægget sammen med spildevand fra andre kilder på samme anlæg, foretager driftslederen målingerne:

a) 

på spildevandet fra ►C5  spildgasrensningsprocessen ◄ , før det ledes ind i det fælles spildevandsrensningsanlæg

b) 

på det andet spildevand, før det ledes ind i det fælles spildevandsrensningsanlæg

c) 

ved punktet for den endelige spildevandsudledning fra affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlægget efter rensningen.

DEL 7

Formel til beregning af emissionskoncentrationen

image

ES

=

beregnet emissionskoncentration ved standardprocenten for iltkoncentration

EM

=

målt emissionskoncentration

OS

=

standardiltkoncentration

OM

=

målt iltkoncentration

DEL 8

Vurdering af overholdelsen af

1.   Grænseværdier for emission til luft

1.1.

Grænseværdierne for emission til luft betragtes som overholdt, hvis:

a) 

ingen af døgnmiddelværdierne overskrider emissionsgrænseværdierne i del 3, punkt 1.1, eller del 4 eller beregnet efter fremgangsmåden i del 4

b) 

enten ingen af halvtimesmiddelværdierne overstiger emissionsgrænseværdierne i del 3, punkt 1.2, tabellens kolonne A, eller, hvor det er relevant, 97 % af halvtimesmiddelværdierne i løbet af året ikke overstiger emissionsgrænseværdierne i del 3, punkt 1.2, kolonne B

c) 

ingen af middelværdierne for tungmetaller, dioxiner og furaner i prøvetagningsperioden overskrider de emissionsgrænseværdier, der er anført i del 3, punkt 1.3 og 1.4, eller del 4, eller beregnet efter fremgangsmåden i del 4

d) 

for carbonmonoxid (CO):

i) 

ved affaldsforbrændingsanlæg:

— 
mindst 97 % af døgnmiddelværdierne i årets løb ikke overskrider de emissionsgrænseværdier, der er anført i del 3, punkt 1.5, litra a), samt
— 
mindst 95 % af alle timinuttersmiddelværdier i en hvilken som helst 24-timers periode eller alle halvtimesmiddelværdier i samme periode ikke overskrider de emissionsgrænseværdier, der er anført i del 3, punkt 1.5, litra b) og c); ved affaldsforbrændingsanlæg, hvor gassen fra forbrændingen i mindst to sekunder når op på en temperatur på mindst 1 100  °C, kan medlemsstaterne anvende en evalueringsperiode på syv dage for timinuttersmiddelværdierne
ii) 

ved affaldsmedforbrændingsanlæg: bestemmelserne i del 4 opfyldes.

1.2.

Halvtimesmiddelværdierne og timinuttersmiddelværdierne bestemmes inden for den faktiske driftstid (der ikke omfatter antændings- og udbrændingsfasen, hvis der ikke forbrændes affald) ud fra de målte værdier, efter at den i del 6, punkt 1.3, fastsatte værdi af konfidensintervallet er fratrukket. Døgnmiddelværdierne bestemmes ud fra disse validerede middelværdier.

For at få en gyldig døgnmiddelværdi må der kun kasseres fem halvtimesmiddelværdier om dagen på grund af fejlfunktioner eller vedligeholdelse af det kontinuerlige målesystem. Kun 10 døgnmiddelværdier må kasseres om året på grund af fejlfunktioner eller vedligeholdelse af det kontinuerlige målesystem.

1.3.

Middelværdierne i prøvetagningsperioden og middelværdierne i tilfælde af periodiske målinger af HF, HCl og SO2 bestemmes under iagttagelse af kravene i artikel 45, stk. 1, litra e), og artikel 48, stk. 3, samt del 6, punkt 1.

2.   Grænseværdier for emission til vand

Emissionsgrænseværdierne for vand anses for overholdt, hvis:

a) 

for den samlede mængde af suspenderede stoffer 95 % og 100 % af de målte værdier ikke overskrider de respektive emissionsgrænseværdier i del 5

b) 

for tungmetaller (Hg, Cd, TI, As, Pb, Cr, Cu, Ni og Zn) højst én måling om året overskrider emissionsgrænseværdierne i del 5, eller, hvis medlemsstaterne forlanger mere end 20 prøver om året, højst 5 % af disse overskrider emissionsgrænseværdierne i del 5

c) 

for dioxiner og furaner, måleresultaterne ikke overskrider emissionsgrænseværdien i del 5.




BILAG VII

Tekniske bestemmelser om anlæg og aktiviteter, hvor der bruges organiske opløsningsmidler

DEL 1

Aktiviteter

1.

I hvert af nedenstående punkter omfatter aktiviteten rensning af udstyr, men ikke rensning af produkter, medmindre dette er angivet.

2.

Påføring af klæbestoffer

Aktiviteter, hvorunder klæbestoffer påføres en overflade, med undtagelse af påføring af klæbestof og laminering i forbindelse med grafiske processer.

3.

Overfladebehandling

Aktiviteter, hvorunder en eller flere påføringer af kontinuerlige overfladelag foretages på:

a) 

enhver af følgende køretøjstyper:

i) 

nye biler, defineret som køretøjer i klasse M1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer ( 25 ) og i klasse N1, for så vidt de behandles i samme anlæg som køretøjer i klasse M1

ii) 

førerhuse til lastvogne, defineret som førerens kabine, og alle integrerede indretninger til teknisk udstyr, i køretøjer af klasse N2 og N3 i direktiv 2007/46/EF

iii) 

varevogne og lastvogne, defineret som køretøjer i klasse N1, N2 og N3 i direktiv 2007/46/EF, med undtagelse af førerhuse til lastvogne

iv) 

busser, defineret som køretøjer i klasserne M2 og M3 i direktiv 2007/46/EF

v) 

påhængskøretøjer, defineret i klasse O1, O2, O3 og O4 i direktiv 2007/46/EF

b) 

metal- og plastoverflader, herunder overflader på fly, skibe, tog osv.

c) 

træoverflader

d) 

tekstil, stof, film og papiroverflader

e) 

læder.

Disse overfladebehandlingsaktiviteter omfatter ikke overfladebehandling af substrater med metaller ved elektroforese og kemisk sprøjtning. Hvis behandlingsaktiviteten omfatter et trin, hvor den pågældende artikel trykkes, anses trykningen, uanset den anvendte teknik, som en del af overfladebehandlingen. Trykning som særskilt aktivitet er dog ikke omfattet, men kan være dækket af kapitel V i dette direktiv, hvis trykningen som aktivitet falder ind under dets anvendelsesområde.

4.

Coil coating

Aktiviteter, hvor coiled stål, rustfri stål, overfladebehandlet stål, kobberlegeringer eller aluminiumstrimmel påføres enten filmdannende lag eller laminat i en kontinuert proces.

5.

Kemisk rensning

Industrielle eller kommercielle aktiviteter, hvor der bruges flygtige organiske forbindelser i anlæg til rensning af beklædningsgenstande, møbler og lignende forbrugsvarer, med undtagelse af manuel pletrensning i tekstil- og beklædningsindustrien.

6.

Fremstilling af fodtøj

Aktiviteter, hvorunder der fremstilles færdigt fodtøj eller dele heraf.

7.

Fremstilling af blandinger til overfladebehandling, lakker, trykfarve og klæbemidler

Fremstilling af ovennævnte færdige produkter og af mellemprodukter på samme anlæg, ved blanding af farvestoffer, harpiks og klæbematerialer med organiske opløsningsmidler eller andre bærere, herunder dispersion og forspredning, justering af viskositet og farve, samt påfyldning af det færdige produkt i beholder.

8.

Fremstilling af farmaceutiske produkter

Kemisk syntese, gæring, ekstraktion, formulering og færdiggørelse af farmaceutiske produkter og, når de fremstilles på samme anlæg, mellemprodukter.

9.

Trykning (grafisk industri)

Reproduktion af tekster og/eller billeder, hvorunder trykfarve under anvendelse af billedbærer overføres til en hvilken som helst overflade, herunder tilknyttede teknikker til lakering, overfladebehandling og laminering. Kapitel V omfatter dog kun følgende underprocesser:

a) 

flexografi — trykning med billedbærer af gummi eller elastiske polymerer, hvor trykområdet ligger over de trykfri områder, og under anvendelse af flydende trykfarve, som tørrer ved fordampning

b) 

heatset web offset — web-baseret trykning med billedbærer, hvor områder med og uden tryk ligger på samme plan; web-baseret betyder, at materialet, der skal påføres tryk, føres ind i maskinen fra en bane, i modsætning til enkeltark. Det trykfri område behandles, så det tiltrækker vand og skyr trykfarve. Trykområdet behandles, så det modtager og overfører trykfarve til den overflade, der skal påføres tryk. Fordampning sker i en ovn, hvori varm luft blæses hen over papirbanen

c) 

laminering i tilknytning til trykning — sammenklæbning af to eller flere bøjelige materialer, så der frembringes laminater

d) 

dybtryk af publikationer — fototrykning til trykpapir til blade, brochurer, kataloger eller lignende publikationer, under anvendelse af toluen-baseret trykfarve

e) 

rotogravure — trykning med anvendelse af cylindrisk billedbærer, hvor trykområdet ligger under området, der ikke skal påføres tryk, med anvendelse af flydende trykfarve, som tørrer ved fordampning. Fordybningerne fyldes med trykfarve, og overskudsfarve renses af trykfri områder, inden overfladen, der skal påføres tryk, bringes i kontakt med cylinderen og løfter trykfarven fra fordybningerne

f) 

serigrafi — web-baseret trykning, hvor trykfarve påføres overfladen, der skal påføres tryk, ved passage gennem en porøs ramme, hvor trykområdet er frit og det trykfri område er lukket af, under anvendelse af flydende trykfarve, som tørrer udelukkende ved fordampning. Web-baseret betyder, at materialet, der skal trykkes, føres til maskinen fra en bane og ikke i enkeltark

g) 

lakering — proces, hvor lak eller klæber påsmøres et bøjeligt materiale med henblik på forsegling af emballage.

10.

Gummiforarbejdning

Blanding, formaling, opblanding, kalandrering, ekstrusion og vulkanisering af naturlig eller syntetisk gummi og andre hjælpeoperationer til omdannelse af naturlig eller syntetisk gummi til færdigt produkt.

11.

Overfladerensning

Aktiviteter, bortset fra kemisk rensning, med anvendelse af organiske opløsningsmidler til fjernelse af urenheder fra materialers overflade, herunder affedtning. Renseaktiviteter bestående af mere end ét trin før eller efter eventuelle andre aktiviteter anses som én overfladerensningsaktivitet. Aktiviteten vedrører overfladerensning af produkter, ikke rensning af udstyr.

12.

Ekstraktion af vegetabilsk olie og animalsk fedt samt raffinering af vegetabilsk olie

Ekstraktion af vegetabilsk olie fra frø og andet vegetabilsk materiale, forarbejdning af tørstoffer til fremstilling af foder, rensning af fedt og vegetabilsk olie hidrørende fra frø, vegetabilsk materiale og/eller animalsk materiale.

13.

Autoreparationslakering

Industrielle eller kommercielle overfladebehandlingsaktiviteter med tilhørende affedtningsaktiviteter, hvor et af følgende udføres:

a) 

oprindelig overfladebehandling af køretøjer bestemt til færdsel på vej, som defineret i direktiv 2007/46/EF, eller dele heraf med efterbehandlingsmaterialer, som ikke foretages i tilknytning til den oprindelige fremstillingsproces

b) 

overfladebehandling af påhængskøretøjer (herunder sættevogne) (klasse O i direktiv 2007/46/EF).

14.

Overfladebehandling af beviklingstråd

Overfladebehandling af metalliske ledere, som anvendes til bevikling af spoler i bl.a. transformere og motorer.

15.

Træimprægnering

Aktiviteter, hvorunder der tilføres konserveringsmiddel til træ.

16.

Træ- og plastlaminering

Sammenføjning af træ og/eller plast til fremstilling af laminat.

DEL 2

Tærskler og emissionsgrænseværdier

Emissionsgrænseværdierne i ►C5  spildgas ◄ beregnes ved en temperatur på 273,15 K, og et tryk på 101,3 kPa



 

Aktivitet

(tærskel for forbrug af opløsningsmidler, tons/år)

Tærskel

(tærskel for forbrug af opløsningsmidler, tons/år)

Emissionsgrænseværdier i ►C5  spildgas ◄ (mg C/Nm3)

Emissionsgrænseværdier for diffuse emissioner (% af input)

Samlede emissionsgrænseværdier

Særlige bestemmelser

Nye anlæg

Bestående anlæg

Nye anlæg

Bestående anlæg

1

Heatset web

(> 15)

15—25

> 25

100

20

30 (1)

30 (1)

 

(1) Opløsningsmiddelrest i færdigt produkt medregnes ikke under diffus emission.

2

Rotogravure af publikationer

(> 25)

 

75

10

15

 

 

 

3

Anden rotogravure, flexografi, rotationsskærmtryk, laminering eller lakering (> 15), rotationsskærmtryk på tekstil/karton (> 30)

15—25

> 25

> 30 (1)

100

100

100

25

20

20

 

(1) Tærskel for rotationsskærmtryk på tekstil og på karton.

4

Overfladerensning ved brug af forbindelser anført i artikel 59, stk. 5

(> 1)

1—5

> 5

20 (1)

20 (1)

15

10

 

(1) Grænseværdien refererer til massen af forbindelser i mg/Nm3 og ikke til total kulstof.

5

Anden overfladerensning

(> 2)

2—10

> 10

75 (1)

75 (1)

20 (1)

15 (1)

 

(1) Anlæg, som godtgør over for den kompetente myndighed, at det gennemsnitlige indhold af organiske opløsningsmidler i alle anvendte rensemidler ikke overskrider 30 vægtprocent, er undtaget fra disse værdier.

6

Lakering (< 15) og reparationslakering af køretøjer

> 0,5

50 (1)

25

 

(1) Overholdelsen, jf. del 8, punkt 2, dokumenteres på grundlag af gennemsnittet af målinger i 15 minutter.

7

Coil coating

(> 25)

 

50 (1)

5

10

 

(1) For anlæg med genvinding og genbrug af opløsningsmidler er emissionsgrænseværdien 150.

8

Anden overfladebehandling, herunder af metal, plast, tekstil (5), stof, film og papir

(> 5)

5—15

> 15

100 (1) (4)

50/75 (2) (3) (4)

25 (4)

20 (4)

 

 

(1) Emissionsgrænseværdi for overfladebehandling og tørring under indeslutning.

(2) Første emissionsgrænseværdi gælder for tørring, anden for overfladebehandling.

 

 

 

 

 

 

(3) For anlæg til overfladebehandling af tekstil med genvinding og genbrug af opløsningsmidler er emissionsgrænseværdien for overfladebehandling og tørring tilsammen 150 mg.

(4) Overfladebehandling, der ikke kan foregå under indeslutning (såsom skibsbygning, maling af fly), kan fravige disse værdier, jf. artikel 59, stk. 3.

(5) Rotationsskærmtryk på tekstil er omfattet af aktivitet nr. 3

9

Overfladebehandling af beviklingstråd

(> 5)

 

 

 

10 g/kg (1)

5 g/kg (2)

(1) Anvendes i anlæg med gennemsnitlig tråddiameter ≤ 0,1 mm.

(2) Gælder for alle andre anlæg.

10

Overfladebehandling af træ

(> 15)

15—25

> 25

100 (1)

50/75 (2)

25

20

 

(1) Emissionsgrænseværdi for overfladebehandling og tørring under indeslutning.

(2) Første værdi gælder for tørring, anden for overfladebehandling

11

Kemisk rensning

 

 

 

20 g/kg (1) (2)

(1) Udtrykt som masse af opløsningsmiddel, der udsendes pr. kg renset og tørret produkt

(2) Emissionsgrænseværdien i del 4, punkt 2, gælder ikke for denne aktivitet.

12

Træimprægnering

(> 25)

 

100 (1)

45

11 kg/m3

(1) Emissionsgrænseværdien gælder ikke for imprægnering med creosot.

13

Overfladebehandling af læder

(> 10)

10—25

> 25

> 10 (1)

 

 

85 g/m2

75 g/m2

150 g/m2

Emissionsgrænseværdier udtrykkes i gram opløsningsmiddel udledt pr. kvadratmeter produceret vare.

(1) For overfladebehandling af læder til møbler og særlige lædervarer, der anvendes som små forbrugsvarer som tasker, bælter, tegnebøger osv.

14

Fremstilling af fodtøj

(> 5)

 

 

 

25 g pr. par

Den samlede emissionsgrænseværdi udtrykkes i gram opløsningsmiddel, der udledes pr. sæt færdigt fodtøj.

15

Træ- og plastlaminering

(> 5)

 

 

 

30 g/m2

 

16

Påføring af klæbestoffer

(> 5)

5—15

> 15

50 (1)

50 (1)

25

20

 

(1) Benyttes der metoder, der tillader genvinding og genbrug af opløsningsmidler, er emissionsgrænseværdien i ►C5  spildgas ◄ 150 mg.

17

Fremstilling af blandinger til overfladebehandling, lakker, trykfarve og klæbemidler

(> 100)

100—1 000

> 1 000

150

150

5

3

5 % af input af opløsningsmiddel

3 % af input af opløsningsmiddel

Grænseværdien for diffus emission gælder ikke for opløsningsmidler, der sælges som bestanddel i en overfladebehandlingsblanding i en forseglet beholder.

18

Gummiforarbejdning

(> 15)

 

20 (1)

25 (2)

25 % af input af opløsningsmiddel

(1) Benyttes der metoder, der tillader genvinding og genbrug af opløsningsmidler, er emissionsgrænseværdien i ►C5  spildgas ◄ 150 mg.

(2) Grænseværdien for diffus emission gælder ikke for opløsningsmidler, der sælges som bestanddel i produkter eller blandinger i en forseglet beholder.

19

Ekstraktion af vegetabilsk olie og animalsk fedt samt raffinering af vegetabilsk olie

(> 10)

 

 

 

Animalsk fedt: 1,5 kg/ton

Amerikansk olie:3 kg/ton

Rapsfrø: 1 kg/ton

Solsikkefrø: 1 kg/ton

Sojabønne (normal formaling): 0,8 kg/ton

Sojabønne (hvide flager): 1,2 kg/ton

Andre frø og andet vegetabilsk materiale: 3 kg/ton (1) 1,5 kg/ton (2) 4 kg/ton (3)

(1) De samlede emissionsgrænseværdier for anlæg, der forarbejder individuelle partier af frø eller af andet vegetabilsk materiale, fastsættes af den kompetente myndighed i hvert enkelt tilfælde under anvendelse af de bedste tilgængelige teknikker.

(2) Gælder for al neddeling, med undtagelse af afkogning af gummi fra olien.

(3) Gælder for fjernelse af gummi

20

Fremstilling af farmaceutiske produkter

(> 50)

 

20 (1)

5 (2)

15 (2)

5 % af input af opløsningsmiddel

15 % af input af opløsningsmiddel

(1) Benyttes der metoder, der tillader genvinding og genbrug af opløsningsmidler, er emissionsgrænseværdien i ►C5  spildgas ◄ 150 mg.

(2) Grænseværdien for diffus emission gælder ikke for opløsningsmidler, der sælges som bestanddel i produkter eller blandinger i en forseglet beholder.

DEL 3

Emissionsgrænseværdier for anlæg til lakering af køretøjer

1.

De samlede emissionsgrænseværdier udtrykkes i gram organisk opløsningsmiddel, der udledes, i forhold til produktets overfladeareal i kvadratmeter og i kilogram organisk opløsningsmiddel, der udledes, i forhold til karosseriet.

2.

Overfladearealet af produkter anført i tabellen under punkt 3 defineres som: — overfladearealet beregnet ud fra den samlede overflade, der skal behandles ved elektroforese, og overfladearealet af eventuelle dele, som tilføjes i efterfølgende faser af behandlingsprocessen, og som gennemgår samme overfladebehandlinger som dem, der anvendes på selve produktet, eller det samlede overfladeareal af produktet, der behandles i anlægget.

Overfladen af det areal, der skal behandles ved elektroforese, beregnes ved hjælp af følgende formel:

image

Denne metode anvendes også for andre behandlede dele fremstillet af plade.

Computerstøttet design (cad) eller andre tilsvarende metoder anvendes til beregning af overfladearealet af andre tilføjede dele, eller af det samlede overfladeareal, som behandles i anlægget.

3.

De samlede emissionsgrænseværdier i nedenstående tabel refererer til alle procesfaser, som udføres i samme anlæg, fra elektroforetisk behandling eller anden overfladebehandling frem til slutbehandling med voks og polering af toplag, samt opløsningsmiddel, der anvendes ved rensning af procesudstyr, herunder sprøjterum og andet fast udstyr såvel under som før og efter produktion.



Aktivitet

(tærskel for forbrug af opløsningsmidler, tons/år)

Produktionstærskel

(refererer til årlig produktion af behandlede emner)

Samlet emissionsgrænseværdi

Nye anlæg

Bestående anlæg

Lakering af nye personbiler (> 15)

> 5 000

45 g/m2 eller 1,3 kg/karosseri + 33 g/m2

60 g/m2 eller 1,9 kg/karosseri + 41 g/m2

≤ 5 000 selvbærende eller > 3 500 chassis

90 g/m2 eller 1,5 kg/karosseri + 70 g/m2

90 g/m2 eller 1,5 kg/karosseri + 70 g/m2

 

 

Samlet emissionsgrænseværdi (g/m2)

Lakering af nye førerhuse til lastvogne (> 15)

≤ 5 000

65

85

> 5 000

55

75

Lakering af nye varevogne og lastvogne (> 15)

≤ 2 500

90

120

> 2 500

70

90

Lakering af nye busser (> 15)

≤ 2 000

210

290

> 2 000

150

225

4.

Anlæg til lakering af køretøjer, som ligger under tærsklen for forbrug af opløsningsmidler, jf. tabellen i punkt 3, skal opfylde de krav til autoreparationslakering, der er anført i del 2.

DEL 4

Emissionsgrænseværdier i forbindelse med flygtige organiske forbindelser med særlige risikosætninger

1.

For emission af de flygtige organiske forbindelser, der er omhandlet i artikel 58, dvs. emission, hvor massestrømmen af summen af forbindelser, der giver anledning til den i artikel 58 angivne mærkning, er lig med eller højere end 10 g/time, gælder en emissionsgrænseværdi på 2 mg/Nm3. Emissionsgrænseværdien refererer til massesummen af de enkelte forbindelser.

2.

For emissioner af halogenerede flygtige forbindelser, som har fået tildelt eller bør tildeles faresætningerne H341 eller H351, hvis massestrømmen af summen af de forbindelser, der giver anledning til faresætningerne H341 eller H351, er højere end eller lig med 100 g/time, gælder en emissions-grænseværdi på 20 mg/Nm3. Emissionsgrænseværdien refererer til massesummen af de enkelte forbindelser.

DEL 5

Reduktionsprogram

1.

Driftslederen kan bruge ethvert reduktionsprogram, der er specielt udformet til hans anlæg.

2.

Ved anvendelse af overfladebehandlingsmidler, lakker, klæbemidler eller trykfarver kan nedenstående program anvendes. Når nedenstående metode ikke er hensigtsmæssig, kan den kompetente myndighed tillade en driftsleder at anvende enhver alternativ ordning, der medfører emissionsreduktioner, som svarer til dem, der opnås ved anvendelse af emissionsgrænseværdierne i del 2 og 3. Ved udformningen af planen skal følgende forhold inddrages:

a) 

hvis alternative stoffer, som indeholder ringe mængder af eller ingen opløsningsmidler, stadig er under udvikling, skal driftslederen have forlænget tidsfristen for gennemførelse af sine emissionsreduktionsplaner

b) 

referencepunktet for emissionsreduktioner skal så nøjagtigt som muligt svare til den emission, som ville være forekommet, hvis der ikke var blevet gjort en reduktionsindsats.

3.

Følgende program gælder for anlæg, for hvilke der kan antages et konstant tørstofindhold i produktet:

a) 

Den årlige referenceemission beregnes på følgende måde:

i) 

Der foretages en bestemmelse af den samlede masse af tørstoffer i mængden af overfladebehandlingsmiddel og/eller trykfarve, lak eller klæbemiddel, der forbruges pr. år. Tørstoffer er alt materiale i overfladebehandlingsmidler, trykfarver, lak og klæbestoffer, der bliver faste, når vand og flygtige organiske forbindelser er fordampet.

ii) 

Den årlige referenceemission beregnes ved at multiplicere massen under nr. i) med den relevante faktor fra nedenstående tabel. De kompetente myndigheder kan tilpasse faktorerne til de enkelte anlæg, så de afspejler en påvist effektivitetsstigning i anvendelsen af tørstoffer:



Aktivitet

Multiplikationsfaktor til brug for litra a), nr. ii)

Rotogravure, flexografi, laminering som del af trykkerivirksomhed, lakering som del af trykkerivirksomhed, overfladebehandling af træ, overfladebehandling af tekstiler, stof, film eller papir, overfladebehandling med klæbemiddel

4

Coil coating, reparation af køretøjer

3

Behandling af overflader, der kommer i kontakt med levnedsmidler, overfladebehandling inden for luft- og rumfart

2,33

Anden overfladebehandling og rotationsskærmtryk

1,5

b) 

Målemissionen svarer til den årlige referenceemission multipliceret med en procentdel lig med:

i) 

for anlæg under punkt 6 og de laveste tærskelområder i del 2, punkt 8 og 10: (grænseværdi for diffus emission + 15)

ii) 

for alle andre anlæg: (grænseværdi for diffus emission + 5).

c) 

Kravene er opfyldt, hvis den faktiske emission af opløsningsmiddel, bestemt ud fra planen for forvaltning af opløsningsmidler, er mindre end eller lig med målemissionen.

DEL 6

Emissionsovervågning

1.

Medlemsstaterne sikrer, at Det overvåges løbende, om emissioner fra kanaler med tilknyttet rensningsudstyr, som på det endelige udledningspunkt udsender en samlet mængde organisk kulstof på over 10 kg/time, overholder emissionsgrænseværdierne.

2.

I andre tilfælde sikrer medlemsstaterne, at der foretages enten kontinuerlige eller periodiske målinger. Ved periodiske målinger skal aflæsninger hver måleoperation resultere i mindst tre måleværdier.

3.

Målinger er ikke påkrævet, hvis end-of-pipe-rensningsudstyr ikke er nødvendigt for at overholde direktivet.

DEL 7

Plan for forvaltning af opløsningsmidler

1.   Principper

Planen for forvaltning af opløsningsmidler anvendes til:

a) 

at kontrollere, at artikel 62 overholdes

b) 

at identificere fremtidige reduktionsmuligheder

c) 

at tilvejebringe et grundlag for information af offentligheden om forbrug og emission af opløsningsmidler og om overholdelsen af kravene i kapitel V.

2.   Definitioner

Følgende definitioner danner grundlag for beregningen af massebalance:

Input (I) af organiske opløsningsmidler:

I1

Mængde organiske opløsningsmidler eller mængde i den købte blanding, som anvendes som input til processen i det tidsrum, som massebalancen beregnes for.

I2