02010L0075 — DA — 04.08.2024 — 001.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
►M1 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner og emissioner fra husdyropdræt (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) ◄ (omarbejdning) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17) |
Ændret ved:
|
|
Tidende |
||
nr. |
side |
dato |
||
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2024/1785 af 24. april 2024 |
L 1785 |
1 |
15.7.2024 |
Berigtiget ved:
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2010/75/EU
af 24. november 2010
om industrielle emissioner og emissioner fra husdyropdræt (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening)
(omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
KAPITEL I
FÆLLES BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
Dette direktiv fastsætter regler om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening fra industrielle aktiviteter.
Det fastsætter også regler, der er udformet til at forebygge eller, hvis dette ikke er muligt, løbende at begrænse udledninger til luft, vand og jord, at forebygge, at der opstår affald, forbedre ressourceeffektiviteten og at fremme den cirkulære økonomi og dekarbonisering med henblik på generelt at opnå et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet.
Artikel 2
Anvendelsesområde
Artikel 3
Definitioner
I dette direktiv gælder følgende definitioner:
»stof«: grundstoffer og kemiske forbindelser, undtagen:
radioaktive stoffer som defineret i artikel 1 i Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling ( 1 )
genetisk modificerede mikroorganismer som defineret i artikel 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/41/EF af 6. maj 2009 om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer ( 2 )
genetisk modificerede organismer som defineret i artikel 2, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer ( 3 )
»forurening«: direkte eller indirekte udledning som følge af menneskelige aktiviteter af stoffer, rystelser, varme, støj eller lugt i luft-, vand- eller jordbundsmiljøet, der kan skade menneskers sundhed, miljøets kvalitet eller materielle værdier, forringe naturfaciliteter eller forstyrre andre legitime anvendelser af miljøet
»anlæg«: en stationær teknisk enhed, inden for hvilken der gennemføres én eller flere af de aktiviteter, som er opført i bilag I, i bilag Ia eller i bilag VII, del 1, og enhver anden hermed direkte forbundet aktivitet, der gennemføres på det samme anlægsområde, er teknisk knyttet til de i de nævnte bilag opførte aktiviteter og kan påvirke emissioner og forurening
»emission«: direkte eller indirekte udledning til luft, vand eller jord af stoffer, rystelser, varme eller støj fra punktkilder eller diffuse kilder på anlægget
»emissionsgrænseværdi«: den emissionsmasse, udtrykt ved bestemte parametre, en bestemt koncentration og/eller et bestemt niveau, der ikke må overskrides i løbet af et eller flere givne tidsrum.
»grænseværdi for miljøpræstationer«: en præstationsværdi, der indgår i en godkendelse, udtrykt ved nærmere angivne forhold for så vidt angår visse specifikke parametre
»miljøkvalitetsnorm«: den række krav, som et bestemt miljø eller en særlig del heraf skal opfylde på et bestemt tidspunkt ifølge EU-lovgivningen
»godkendelse«: en skriftlig tilladelse til at drive et anlæg eller et fyringsanlæg, affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg eller en del heraf
»almindelige bindende forskrifter«: emissionsgrænseværdier eller andre vilkår, mindst på sektorniveau, og fastsat med henblik på direkte anvendelse til fastsættelse af godkendelsesvilkår.
»væsentlig ændring«: en ændring af et anlægs art eller funktionsmåde eller en udvidelse af et anlæg eller et fyringsanlæg, affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg, som kan få negativ og betydelig indvirkning på menneskers sundhed eller miljøet
»gennemgribende industriel omstilling«: industrielle driftslederes indførelse af ny teknik eller bedste tilgængelige teknik, der indebærer en større ændring af hele eller en del af et anlægs konstruktion eller teknologi eller udskiftning af et eksisterende anlæg med et nyt anlæg, som muliggør en ekstremt betydelig reduktion af drivhusgasemissionerne i overensstemmelse med målet om klimaneutralitet og optimerer de miljømæssige sidegevinster, i det mindste til de niveauer, der kan opnås ved hjælp af teknikker, der er udpeget i de gældende BAT-konklusioner, under hensyntagen til virkninger på tværs af medier
»bedste tilgængelige teknik«: det mest effektive og avancerede trin i udviklingen af aktiviteter og driftsmetoder, som er udtryk for en given tekniks praktiske egnethed som grundlag for emissionsgrænseværdier og andre godkendelsesvilkår med henblik på at forhindre eller, hvor dette ikke er muligt, begrænse emissionerne og indvirkningen på miljøet som helhed;
»teknik«: både den anvendte teknologi og den måde, hvorpå anlæg konstrueres, bygges, vedligeholdes, drives og nedlægges
»tilgængelig teknik«: teknik udviklet i en målestok, der medfører, at den pågældende teknik kan anvendes i den relevante industrisektor på økonomisk og teknisk mulige vilkår, idet der tages hensyn til omkostninger og fordele, uanset om teknikken anvendes eller produceres i Unionen, når blot driftslederen kan disponere over teknikken på rimelige vilkår
»bedste«: den mest effektive teknik til at opnå et højt generelt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed, herunder menneskers sundhed og klimabeskyttelse
»BAT-referencedokument«: et dokument, der er resultatet af den udveksling af informationer, der er tilrettelagt i henhold til artikel 13, udarbejdet med henblik på definerede aktiviteter og med beskrivelse af navnlig den anvendte teknik, gældende emissions- og forbrugsniveauer, teknik under overvejelse med henblik på fastlæggelse af den bedste tilgængelige teknik samt BAT-konklusioner og ny teknik, idet der navnlig lægges vægt på de kriterier, der er anført i bilag III
»BAT-konklusioner«: et dokument, der indeholder de dele af et BAT-referencedokument, der fastsætter konklusionerne vedrørende den bedste tilgængelige teknik og ny teknik, beskrivelsen af teknikkerne, informationer til vurdering af deres anvendelighed, de emissionsniveauer, der er forbundet med disse teknikker, de miljøpræstationsniveauer, der er forbundet med disse teknik, indholdet af et miljøledelsessystem, herunder benchmarks, den dertil knyttede overvågning, de dertil knyttede forbrugsniveauer og om nødvendigt relevante foranstaltninger til begrænsning af forureningsskader på anlægsområdet
»driftsregler«: de regler, som indgår i godkendelser eller almindelige bindende forskrifter for udførelsen af de aktiviteter, der er omhandlet i bilag Ia, og som fastsætter emissionsgrænseværdierne, grænseværdierne for miljøpræstationer, dertil knyttede overvågningskrav og, hvor det er relevant, spredningspraksis, praksis for forebyggelse og afhjælpning af forurening, ernæringsmæssig styring, fodertilberedning, opstaldning, håndtering af husdyrgødning, herunder indsamling, opbevaring, forarbejdning og spredning af husdyrgødning, samt opbevaring af døde dyr, og som er forenelige med anvendelsen af den bedste tilgængelige teknik
»emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik«: den række emissionsniveauer, der opnås under normale driftsvilkår ved anvendelse af en af de bedste tilgængelige teknikker eller en kombination af de bedste tilgængelige teknikker som beskrevet i BAT-konklusionerne, udtrykt som et gennemsnit over et givet tidsrum på nærmere angivne referencevilkår
»miljøpræstationsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik«: den række miljøpræstationsniveauer, der opnås under normale driftsvilkår ved anvendelse af en af de bedste tilgængelige teknikker eller en kombination af de bedste tilgængelige teknikker som beskrevet i BAT-konklusionerne
»miljøpræstationer«: præstationer med hensyn til forbrugsniveauer, ressourceeffektivitet for så vidt angår materialer, vand og energiressourcer, genbrug af materialer og vand samt affaldsproduktion
»benchmarks«: den vejledende række miljøpræstationsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik, som skal anvendes som reference i miljøledelsessystemet.
»ny teknik«: en ny teknik til en industriel aktivitet, der kan medføre enten et generelt højere niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet eller mindst samme niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet og større omkostningsbesparelser i forhold til de eksisterende bedste tilgængelige teknikker, hvis den udvikles forretningsmæssigt
»driftsleder«: en fysisk eller juridisk person, der helt eller delvis driver eller leder et anlæg eller et fyringsanlæg, affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg, eller som efter national lovgivning har fået overdraget den afgørende økonomiske dispositionsret over dets tekniske drift
»offentligheden«: en eller flere fysiske eller juridiske personer og i henhold til national lovgivning eller praksis disses foreninger, organisationer eller grupper
»den berørte offentlighed«: den del af offentligheden, som er berørt af, kan blive berørt af eller har en interesse i beslutningsprocesser om udstedelse eller ajourføring af en godkendelse eller af vilkårene for en godkendelse; i forbindelse med denne definition anses ikkestatslige organisationer, der arbejder for at fremme beskyttelsen af menneskers sundhed eller miljøet, og som opfylder alle krav efter national ret, for at have en interesse
»farlige stoffer«: stoffer eller blandinger som defineret i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger ( 4 )
»basistilstandsrapport«: informationer om jordbundens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening med relevante farlige stoffer
»grundvand«: grundvand som defineret i artikel 2, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger ( 5 )
»jordbund«: det øverste lag af jordskorpen, som befinder sig mellem grundfjeldet og overfladen. Jordbunden består af mineralske partikler, organisk materiale, vand, luft og levende organismer
»miljøinspektion«: alle foranstaltninger, herunder inspektion på anlægsområdet, overvågning af emissioner og kontrol af interne rapporter og opfølgningsdokumenter, verificering af egenkontrol, kontrol af den benyttede teknik og af, om miljøforvaltningen af anlægget er tilstrækkelig, der iværksættes af eller på vegne af den kompetente myndighed ►C2 for at kontrollere og fremme anlæggenes overholdelse af godkendelsesvilkårene og, ◄ hvor det er nødvendigt, for at overvåge deres indvirkning på miljøet
»fjerkræ«: fjerkræ som defineret i artikel 4, nr. 9), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 ( 6 )
»svin«: svin som defineret i artikel 2 i Rådets direktiv 2008/120/EF ( 7 )
»storkreatur«: en standardmåleenhed, der gør det muligt at aggregere de forskellige kategorier af husdyr, således at de kan sammenlignes, og udregnes ved at anvende koefficienterne for de enkelte husdyrkategorier, der er opført i bilag Ia
»brændsel«: ethvert fast, flydende eller gasformigt brændbart stof
»fyringsanlæg«: en teknisk indretning, hvori brændsel oxyderes med henblik på anvendelse af den således frembragte varme
»skorsten«: en struktur med en eller flere røgkanaler, der udleder ►C5 spildgasser ◄ med henblik på udledning i luften
»driftstimer«: det tidsrum udtrykt i timer, hvor fyringsanlægget er helt eller delvis i drift og udleder emissioner i luften, bortset fra opstarts- og nedlukningsperioder
»afsvovlingssats«: forholdet i en given periode mellem den svovlmængde, der ikke afgives til luften i fyringsanlægget, og den svovlmængde, der er indeholdt i det faste brændsel, der tilføres fyringsanlægget, og som bruges i anlægget i samme periode
»indenlandsk fast brændsel«: et naturligt forekommende fast brændsel, hvormed der fyres i et fyringsanlæg specialkonstrueret til det pågældende brændsel, der udvindes lokalt
»bestemmende brændselstype«: den brændselstype, der af alle de brændselstyper, der anvendes på et blandet fyringsanlæg, der anvender destillations- og konversionsrester fra råolieraffinering til eget forbrug, alene eller sammen med andre brændselstyper, har den højeste emissionsgrænseværdi som fastsat i del 1 i bilag V eller, hvor der er tale om flere brændselstyper med samme emissionsgrænseværdi, den brændselstype, der afgiver den største termiske effekt
»biomasse«: ethvert af følgende produkter:
produkter bestående af vegetabilsk materiale fra landbrug eller skovbrug, der kan anvendes som brændsel for at udnytte energiindholdet
følgende affald:
vegetabilsk affald fra landbrug og skovbrug
vegetabilsk affald fra levnedsmiddelindustrien, hvis forbrændingsvarmen udnyttes
fiberholdigt vegetabilsk affald fra fremstilling af jomfrupulp og fremstilling af papir fra pulp, hvis det medforbrændes på produktionsstedet, og forbrændingsvarmen udnyttes
korkaffald
træaffald undtagen træaffald, der kan indeholde halogenerede organiske forbindelser eller tungmetaller som følge af behandling med træbeskyttelsesmidler eller overfladebehandling herunder navnlig sådant træaffald fra bygge- og nedrivningsaffald
»blandet fyringsanlæg«: fyringsanlæg, hvor der kan fyres samtidig eller skiftevis med to eller flere brændselstyper
»gasturbine«: en roterende maskine, der omdanner termisk energi til mekanisk arbejde, og som hovedsagelig består af en kompressor, en termisk anordning, hvori brændslet oxyderes med henblik på at opvarme arbejdsvæsken, og en turbine
»gasmotor«: en forbrændingsmotor, der fungerer efter ottoprincippet, og som anvender elektrisk tænding eller, når der er tale om dual-fuel-motorer, kompressionstænding til forbrænding af brændstof
»dieselmotor«: en forbrændingsmotor, der fungerer efter dieselprincippet, og som anvender kompressionstænding til forbrænding af brændstof
»lille isoleret system«: et lille isoleret system som defineret i artikel 2, nr. 26, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet ( 8 )
»affald«: affald som defineret i artikel 3, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald ( 9 )
»farligt affald«: farligt affald som defineret i artikel 3, nr. 2, i direktiv 2008/98/EF
»blandet kommunalt affald«: husholdningsaffald samt handels-, industri- og institutionsaffald, som på grund af sin natur og sammensætning svarer til husholdningsaffald, bortset fra separat ved kilden indsamlede fraktioner, der er nævnt under pos. 20 01 i bilaget til Kommissionens beslutning 2000/532/EF ( 10 ), og andet affald, der er nævnt under pos. 20 02 i samme bilag
»affaldsforbrændingsanlæg«: enhver stationær eller mobil teknisk enhed og tilsvarende udstyr, der udelukkende anvendes til varmebehandling af affald med eller uden udnyttelse af forbrændingsvarmen ved forbrænding af affaldet ved oxidering såvel som ved andre varmebehandlingsprocesser såsom pyrolyse, forgasning eller nedsmeltning, hvis produkterne af denne behandling derefter forbrændes
»affaldsmedforbrændingsanlæg«: enhver stationær eller mobil teknisk enhed, hvis hovedformål er at producere energi eller fremstille materielle produkter, og som benytter affald som normalt brændsel eller tilskudsbrændsel, eller behandler affald termisk med henblik på bortskaffelse ved at forbrænde affaldet ved oxidering såvel som ved andre varmebehandlingsprocesser, såsom pyrolyse, forgasning eller nedsmeltning, hvis produkterne af denne behandling derefter forbrændes
»nominel kapacitet«: den samlede forbrændingskapacitet i de ovne, som et affaldsforbrændingsanlæg eller et affaldsmedforbrændingsanlæg består af, således som den er specificeret af konstruktøren og bekræftet af driftslederen, under hensyn til affaldets brændværdi, udtrykt ved den mængde affald, der forbrændes i timen
»dioxiner og furaner«: alle de polychlorerede dibenzo-p-dioxiner og dibenzofuraner, der er opført i bilag VI, del 2
»organisk forbindelse«: forbindelse, der mindst indeholder grundstoffet kulstof og et eller flere af stofferne brint, halogen, ilt, svovl, fosfor, silicium eller kvælstof, med undtagelse af carbonoxider og uorganiske carbonater og bicarbonater
»flygtig organisk forbindelse«: enhver organisk forbindelse og den fraktion af creosot, hvis damptryk ved 293,15 K er mindst 0,01 kPa, eller som har en tilsvarende flygtighed under de særlige anvendelsesforhold
»organisk opløsningsmiddel«: en flygtig organisk forbindelse, som anvendes til ethvert af følgende formål:
alene eller sammen med andre agenser og uden at undergå kemisk ændring til at opløse råmateriale, produkter eller affaldsmateriale
som rensemiddel til opløsning af urenheder
som opløsningsmiddel
som dispergerende middel
som middel til justering af viskositet
som middel til justering af overfladespænding
som blødgøringsmiddel
som konserveringsmiddel
»overfladebehandlingsmiddel«: overfladebehandlingsmiddel som defineret i artikel 2, nr. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF af 21. april 2004 om begrænsning af emissioner af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse malinger og lakker samt produkter til autoreparationslakering ( 11 ).
»emissionsniveauer, der er forbundet med ny teknik«: den række emissionsniveauer, der opnås under normale driftsvilkår ved anvendelse af en ny teknik eller en kombination af nye teknikker som beskrevet i BAT-konklusionerne, udtrykt som et gennemsnit over et givet tidsrum på nærmere angivne referencevilkår
»miljøpræstationsniveauer, der er forbundet med ny teknik«: den række miljøpræstationsniveauer, der opnås under normale driftsvilkår ved anvendelse af en ny teknik eller en kombination af nye teknikker som beskrevet i BAT-konklusionerne
»sikring af overholdelse«: mekanismer til sikring af overholdelse af reglerne ved brug af tre interventionskategorier: fremme af overholdelse, overvågning af overholdelse samt opfølgning og håndhævelse.
Artikel 4
Pligt til at være i besiddelse af en godkendelse
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at intet anlæg eller fyringsanlæg, affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg drives uden godkendelse.
Som undtagelse fra første afsnit kan medlemsstaterne fastsætte en procedure for registrering af anlæg, der kun er omfattet af kapitel V eller kapitel VIa.
Registreringsproceduren fastsættes i en bindende akt og omfatter i det mindste en underretning fra driftslederen til den kompetente myndighed om planen om at drive et anlæg.
Medlemsstaterne kan vælge at fastsætte, at en godkendelse omfatter to eller flere anlæg eller dele af anlæg beliggende på samme anlægsområde og drevet af samme driftsleder.
Hvis en godkendelse omfatter to eller flere anlæg, skal den indeholde vilkår til sikring af, at hvert enkelt anlæg opfylder kravene i dette direktiv.
Artikel 5
Udstedelse af en godkendelse
Kommissionen tilrettelægger en udveksling af oplysninger med medlemsstaterne om elektroniske godkendelser og offentliggør retningslinjer for bedste praksis.
Artikel 6
Almindelige bindende forskrifter
Uden at det berører pligten til at være i besiddelse af en godkendelse, kan medlemsstaterne fastsætte krav til bestemte kategorier af anlæg, fyringsanlæg, affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg, i almindelige bindende forskrifter.
Hvis der vedtages almindelige bindende forskrifter, kan godkendelsen nøjes med at henvise til dem.
Artikel 7
Hændelser og uheld
Med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF ( 12 ) træffer medlemsstaterne i tilfælde af hændelser eller uheld, der mærkbart berører menneskers sundhed eller miljøet, de nødvendige foranstaltninger for at sikre:
at driftslederen straks underretter den kompetente myndighed
at driftslederen straks træffer foranstaltninger til at begrænse konsekvenserne for menneskers sundhed eller miljøet og hindre eventuelle yderligere hændelser eller uheld, og
at den kompetente myndighed kræver, at driftslederen træffer alle relevante supplerende foranstaltninger, som den kompetente myndighed finder nødvendige for at begrænse konsekvenserne for menneskers sundhed eller miljøet og hindre eventuelle yderligere hændelser eller uheld.
I tilfælde af forurening, der påvirker drikkevandsressourcer, herunder grænseoverskridende ressourcer, eller påvirker spildevandsinfrastrukturen i tilfælde af indirekte udledning, underretter den kompetente myndighed de berørte drikkevands- og spildevandsdriftsledere om de foranstaltninger, der er truffet for at forebygge, at der sker skader, eller afhjælpe skader forårsaget af denne forurening på menneskers sundhed og miljøet.
I tilfælde af hændelser eller uheld, der mærkbart berører menneskers sundhed eller miljøet i en anden medlemsstat, sikrer den medlemsstat, på hvis område ulykken eller hændelsen er indtruffet, at den kompetente myndighed i den anden medlemsstat straks underrettes. Det grænseoverskridende og tværfaglige samarbejde mellem de berørte medlemsstater tager sigte på at begrænse indvirkningen på miljøet og menneskers sundhed og hindre eventuelle yderligere hændelser eller uheld.
Artikel 8
Manglende overholdelse
De vedtager også foranstaltninger til sikring af overholdelse med henblik på at fremme, overvåge og håndhæve overholdelsen af de forpligtelser, der påhviler fysiske eller juridiske personer i henhold til dette direktiv.
I tilfælde af at godkendelsesvilkårene ikke overholdes, sikrer medlemsstaterne:
at driftslederen straks underretter den kompetente myndighed
at driftslederen straks træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at vilkårene hurtigst muligt atter overholdes
at den kompetente myndighed kræver, at driftslederen træffer alle relevante supplerende foranstaltninger, som den kompetente myndighed finder nødvendige for, at vilkårene atter overholdes.
Hvis en sådan manglende overholdelse af godkendelsesvilkårene truer menneskers sundhed eller miljøet i en anden medlemsstat, sikrer den medlemsstat, på hvis område den manglende overholdelse af godkendelsesvilkårene er indtruffet, at den anden medlemsstat underrettes.
Artikel 9
Drivhusgasemission
KAPITEL II
BESTEMMELSER FOR AKTIVITETER, DER ER OPFØRT I BILAG I
Artikel 10
Anvendelsesområde
Dette kapitel finder anvendelse på de aktiviteter, der er anført i bilag I, og som i givet fald udføres i et omfang som angivet ved de kapacitetstærskler, der er anført i dette bilag.
Artikel 11
Generelle principper for driftslederens grundlæggende forpligtelser
Medlemsstaterne træffer de nødvendige bestemmelser, således at anlægget drives efter følgende principper:
alle relevante foranstaltninger træffes for at forebygge forurening
den bedste tilgængelige teknik anvendes
der forårsages ingen væsentlig forurening
affaldsproduktion forebygges i overensstemmelse med direktiv 2008/98/EF
produceres der affald, skal det i prioriteret rækkefølge og i overensstemmelse med direktiv 2008/98/EF forberedes til genbrug, genanvendes, nyttiggøres, ►C2 eller hvis dette er teknisk og økonomisk umuligt, bortskaffes på en sådan måde, at enhver miljøbelastning forebygges eller begrænses ◄
energien udnyttes effektivt, og udnyttelsen og, hvor det er muligt, produktionen af vedvarende energi fremmes
materielle ressourcer og vand anvendes effektivt, herunder gennem genbrug
der indføres et miljøledelsessystem som fastsat i artikel 14a
der træffes de nødvendige foranstaltninger for at forebygge uheld og begrænse følgerne af uheld
ved endeligt ophør af aktiviteterne træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå al risiko for forurening og bringe anlægsområdet tilbage til den konstaterede tilfredsstillende udgangstilstand, jf. artikel 22.
Artikel 12
Ansøgning om godkendelse
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at ansøgningerne indeholder en beskrivelse af:
anlægget og dets aktiviteter
de råstoffer og hjælpematerialer, andre stoffer og den energi og det vand, der anvendes i eller produceres af anlægget
kilderne til emissioner fra anlægget, herunder lugt
anlægsområdets tilstand
en basistilstandsrapport, når en sådan skal foreligge, i overensstemmelse med artikel 22, stk. 2
arten og mængden af de forventelige emissioner, herunder lugt, fra anlægget til de enkelte miljømedier samt en redegørelse for emissionernes signifikante miljøpåvirkninger
den valgte teknologi og andre teknikker, som kan forebygge eller, såfremt dette ikke er muligt, nedbringe emissionerne fra anlægget
foranstaltninger til forebyggelse, forberedelse til genbrug, genvinding og nyttiggørelse af affald, der produceres på anlægget
andre påtænkte foranstaltninger til opfyldelse af de generelle principper for driftslederens grundlæggende forpligtelser i medfør af artikel 11
påtænkte foranstaltninger til overvågning af emissionerne til miljøet
de væsentligste alternativer, som ansøgeren har undersøgt, til teknologi, teknik og foranstaltninger som forslået i ansøgningen, i form af et resumé.
Ansøgningen skal ligeledes indeholde en ikke-teknisk sammenfatning af de informationer, der er omhandlet i første afsnit.
Artikel 13
BAT-referencedokumenter og udveksling af informationer
Udvekslingen af informationer vedrører især:
anlæggenes og teknikkernes præstationer med hensyn til emissioner (eventuelt udtrykt som gennemsnit på kort og lang sigt, og de dertil knyttede referencevilkår), forbrug af råmaterialer, råmaterialernes art, vandforbrug, brug af energi og affaldsproduktion
den benyttede teknik, den dertil knyttede overvågning, virkninger på tværs af medierne, økonomisk og teknisk bæredygtighed og udviklingen heri
den bedste tilgængelige teknik og de nye teknikker, der er identificeret efter drøftelsen af de i litra a) og b) nævnte spørgsmål.
Uden at det berører Unionens konkurrencelovgivning må oplysninger, der betragtes som fortrolige forretningsoplysninger eller kommercielt følsomme oplysninger, kun deles med Kommissionen og, efter at have undertegnet en fortrolighedsaftale og hemmeligholdelsesaftale, med tjenestemænd og andre offentligt ansatte, der repræsenterer medlemsstaterne eller EU-agenturerne. Oplysningerne anonymiseres på en sådan måde, at de ikke henviser til en bestemt driftsleder eller et bestemt anlæg, når de deles med de andre interessenter, der er involveret i den udveksling af oplysninger, der er omhandlet i stk. 1. Ikkeanonymiserede oplysninger må kun deles i tilfælde, hvor anonymisering af oplysningerne ikke ville muliggøre en effektiv udveksling af oplysninger om den bedste tilgængelige teknik i forbindelse med udarbejdelse, revidering og om nødvendigt ajourføring af BAT-referencedokumenter med repræsentanter for ikkestatslige organisationer, der arbejder for at fremme beskyttelsen af menneskers sundhed eller miljøet, og repræsentanter for sammenslutninger, der repræsenterer de relevante industrisektorer, alt efter hvad der er relevant, og hvor sådanne repræsentanter for organisationer og sammenslutninger har underskrevet en aftale om tavshedspligt og fortrolighed. Udvekslingen af informationer, der betragtes som fortrolige forretningsoplysninger eller kommercielt følsomme oplysninger, begrænses til, hvad der er teknisk strengt nødvendigt for at udarbejde, revidere og om nødvendigt ajourføre BAT-referencedokumenterne, og sådanne fortrolige forretningsoplysninger eller kommercielt følsomme oplysninger må ikke bruges til andre formål.
►M1 Kommissionen opretter og indkalder regelmæssigt til møde i et forum bestående af repræsentanter for medlemsstaterne, de berørte industrier og ikkestatslige organisationer, der arbejder for beskyttelse af menneskers sundhed eller miljøet. ◄
Kommissionen indhenter udtalelse fra forummet om de praktiske arrangementer for udvekslingen af informationer og især om:
forummets forretningsorden
arbejdsprogrammet for udvekslingen af informationer
vejledning om dataindsamlingen
vejledning om udfærdigelsen af BAT-referencedokumenter og sikringen af deres kvalitet, herunder et passende indhold og format.
Den i andet afsnit, litra c) og d), omhandlede vejledning skal tage hensyn til forummets udtalelse og vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 75, stk. 2.
Udtalelsen fra det i første afsnit omhandlede forum forelægges senest seks måneder efter det endelige møde i den tekniske arbejdsgruppe, der er ansvarlig for BAT-referencedokumentet.
Artikel 14
Godkendelsesvilkår
►M1 Medlemsstaterne sørger for, at godkendelsen omfatter alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde de i artikel 11 og 18 omhandlede krav. Med henblik herpå sikrer medlemsstaterne, at godkendelser udstedes efter høring af alle relevante myndigheder med ansvar for overholdelse af Unionens miljølovgivning, herunder miljøkvalitetsnormer. ◄
Foranstaltningerne skal mindst omfatte følgende:
emissionsgrænseværdier for de forurenende stoffer, der er opført i bilag II til forordning (EF) nr. 166/2006, samt for andre forurenende stoffer, som under hensyn til deres art, deres farlighed og deres potentielle evne til at overføre forurening fra et miljømedium til et andet vil kunne udledes fra det pågældende anlæg i betydelige mængder, under hensyntagen til variationen i vandgennemstrømningsdynamikken i recipientvandområder
grænseværdier for miljøpræstationer i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4
passende krav til vurdering af behovet for at forebygge eller reducere emissioner af stoffer, der opfylder kriterierne i artikel 57 i forordning (EF) nr. 1907/2006, eller stoffer, der er omfattet af begrænsningerne i bilag XVII til nævnte forordning.
passende krav til beskyttelse af jordbund, grundvand, overfladevand og afvandingsområder for så vidt angår indvindingssteder for drikkevand, jf. artikel 7 i direktiv (EU) 2020/2184, og foranstaltninger vedrørende overvågning og forvaltning af affald, der produceres på anlægget
passende krav til fastlæggelse af et miljøledelsessystems karakteristika i overensstemmelse med artikel 14a
passende krav til overvågning af forbrug og genbrug af ressourcer såsom energi, vand og råmaterialer
passende krav til overvågning af emissionerne med angivelse af:
målemetode, målingernes hyppighed og evalueringsprocedure, samt
når artikel 15, stk. 3, litra b), er anvendt, at resultaterne af emissionsovervågningen er tilgængelige for de samme perioder og med de samme referencevilkår som for de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik
pligt til regelmæssigt og mindst hvert år at forelægge den kompetente myndighed:
informationer på grundlag af resultaterne af emissionsovervågningen som anført i litra c) og andre påkrævede informationer, der sætter den kompetente myndighed i stand til at kontrollere, at godkendelsesvilkårene overholdes, samt
når artikel 15, stk. 3, litra b), er anvendt, et resumé af resultaterne af emissionsovervågningen, der gør det muligt at sammenligne med de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik
informationer om fremskridt hen imod opfyldelse af de miljøpolitiske mål, der er omhandlet i artikel 14a
passende krav til regelmæssig vedligeholdelse og overvågning af de foranstaltninger, der træffes for at forebygge emissioner til jordbund, overfladevand og grundvand, jf. litra b), og passende krav om periodisk overvågning af jordbund, overfladevand og grundvand med henblik på relevante farlige stoffer, der kan tænkes at forekomme på området, og med tanke på en mulig forurening af jordbund, overfladevand eller grundvand på anlægsområdet
foranstaltninger vedrørende andre vilkår end normale driftsvilkår som f.eks. opstart og nedlukning, udslip, forstyrrelser, momentane standsninger og definitivt driftsophør
krav om størst mulig begrænsning af forurening over store afstande eller grænseoverskridende forurening
vilkår for vurdering af overholdelsen af emissionsgrænseværdierne og grænseværdierne for miljøpræstationer eller en henvisning til de gældende krav, der er præciseret andre steder.
I situationer, hvor den kompetente myndighed fastsætter godkendelsesvilkår på grundlag af en bedste tilgængelig teknik, der ikke er beskrevet i nogle af de relevante BAT-konklusioner, sikrer den:
at denne teknik er fastlagt under særlig hensyntagen til kriterierne i bilag III, samt
at kravene i artikel 15 er opfyldt.
Hvor de i første afsnit omhandlede BAT-konklusioner ikke indeholder emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik, sikrer den kompetente myndighed, at den teknik, der er omhandlet i første afsnit, sikrer et miljøbeskyttelsesniveau, der svarer til den bedste tilgængelige teknik som beskrevet i BAT-konklusionerne.
Artikel 14a
Miljøledelsessystem
Miljøledelsessystemet skal som minimum omfatte følgende:
miljøpolitiske mål for løbende forbedring af anlæggets miljøpræstationer og sikkerhed, herunder foranstaltninger til at:
forebygge, at der opstår affald
optimere ressource- og energiudnyttelsen og genbrug af vand
forebygge eller reducere anvendelsen eller emissionerne af farlige stoffer
målsætninger og resultatindikatorer for væsentlige miljømæssige aspekter fastsat under hensyntagen til benchmarkene i de relevante BAT-konklusioner
for anlæg, der er omfattet af forpligtelsen til at foretage energisyn eller gennemføre et energiledelsessystem i henhold til artikel 8 i direktiv 2012/27/EU, medtagelse af resultaterne af dette syn eller gennemførelsen af energiledelsessystemet i henhold til artikel 8 i og bilag VI til nævnte direktiv og af foranstaltningerne til gennemførelse af anbefalingerne heri
en fortegnelse over de farlige stoffer, der findes på eller udledes fra anlægget som stoffer, som bestanddele i andre stoffer eller i blandinger, med særligt henblik på de stoffer, der opfylder kriterierne omhandlet i artikel 57 i forordning (EF) nr. 1907/2006, og stoffer, der er omfattet af de begrænsninger, der er omhandlet i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006, og en risikovurdering af sådanne stoffers indvirkning på menneskers sundhed og miljøet samt en analyse af mulighederne for at erstatte dem med sikrere alternativer eller reducere deres anvendelse eller emissioner
foranstaltninger truffet for at opfylde miljømålene og undgå risici for menneskers sundhed eller miljøet, herunder korrigerende og forebyggende foranstaltninger, hvor det er nødvendigt
en omstillingsplan som omhandlet i artikel 27d.
Hvis elementer, der skal medtages i miljøledelsessystemet, herunder mål, resultatindikatorer eller foranstaltninger, allerede er udviklet i overensstemmelse med anden relevant EU-lovgivning og er i overensstemmelse med denne artikel, er en henvisning i miljøledelsessystemet til de relevante dokumenter tilstrækkelig.
Kommissionen vedtager senest den 31. december 2025 en gennemførelsesretsakt om, hvilke oplysninger det er relevant at offentliggøre. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren. jf. artikel 75, stk. 2.
Oplysninger kan redigeres eller, hvis dette ikke er muligt, udelukkes, når de stilles til rådighed på internettet, hvis offentliggørelsen af oplysningerne kunne have en ugunstig indvirkning på en af de interesser, der er opført i artikel 4, stk. 2, litra a)-h), i direktiv 2003/4/EF.
Driftslederen udarbejder og gennemfører miljøledelsessystemet i overensstemmelse med de relevante BAT-konklusioner for sektoren senest den 1. juli 2027, undtagen for anlæg som omhandlet i artikel 3, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1785 ( 13 ).
Miljøledelsessystemet gennemgås regelmæssigt for at sikre, at det fortsat er egnet, tilstrækkeligt og effektivt.
Miljøledelsessystemet revideres første gang senest den 1. juli 2027, undtagen for anlæg som omhandlet i artikel 3, stk. 4, i direktiv (EU) 2024/1785. Miljøledelsessystemet revideres mindst hvert tredje år af et overensstemmelsesvurderingsorgan, der er akkrediteret i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 765/2008, eller af en miljøverifikator, der er akkrediteret eller har licens som fastsat i artikel 2, nr. 20), i forordning (EF) nr. 1221/2009, og som kontrollerer, at miljøledelsessystemet og gennemførelsen heraf er i overensstemmelse med nærværende artikel.
Artikel 15
Emissionsgrænseværdier, grænseværdier for miljøpræstationer samt tilsvarende parametre og tekniske foranstaltninger
Når forurenende stoffer udledes i vand via et rensningsanlæg, kan emissionsgrænseværdierne for det pågældende anlæg fastsættes under hensyntagen til effekten af vandbehandlingsanlægget uden for anlægget, forudsat at dette ikke fører til højere miljøforurening, at der garanteres et tilsvarende beskyttelsesniveau for miljøet som helhed, og at driftslederen i samråd med driftslederen af spildevandsrensningsanlægget sikrer, at de indirekte udledninger ikke bringer overholdelsen af bestemmelserne i godkendelsen af spildevandsrensningsanlægget i fare i henhold til dette direktiv eller den særlige godkendelse i henhold til direktiv 91/271/EØF, og at alle følgende krav er opfyldt:
De udledte forurenende stoffer hindrer ikke driften af spildevandsrensningsanlægget eller kapaciteten til at genvinde ressourcer fra spildevandsrensningsstrømmen.
De udledte forurenende stoffer skader ikke sundheden hos de ansatte, der arbejder i kloaknet og spildevandsrensningsanlæg.
Spildevandsrensningsanlægget er udformet og udstyret til at reducere de udledte forurenende stoffer.
Den samlede belastning fra de pågældende forurenende stoffer, der i sidste ende udledes til vand, øges ikke i forhold til en situation, hvor emissionerne fra det pågældende anlæg fortsat lå under emissionsgrænseværdierne for direkte udledning fastsat i henhold til stk. 3 i denne artikel, uden at dette berører strengere foranstaltninger i henhold til artikel 18.
Den kompetente myndighed anfører i et bilag til godkendelsesvilkårene årsagerne til anvendelsen af andet afsnit, herunder resultaterne af driftslederens vurdering af, om de fastsatte vilkår er opfyldt.
Driftslederen fremlægger en ajourført vurdering i tilfælde, hvor godkendelsesvilkårene bør ændres for at sikre, at kravene i andet afsnit, litra a)-d), er opfyldt.
Den kompetente myndighed fastsætter de strengeste, opnåelige emissionsgrænseværdier ved at anvende bedste tilgængelige teknik i anlægget under hensyntagen til det fulde interval af BAT-relaterede emissionsniveauer (»BAT-AEL'er«) for at sikre, at emissionerne under normale driftsvilkår ikke ligger over BAT-AEL'erne som fastlagt i de afgørelser om BAT-konklusionerne, der er omhandlet i artikel 13, stk. 5. Emissionsgrænseværdierne baseres på en vurdering foretaget af driftslederen af hele BAT-AEL-intervallet, som analyserer gennemførligheden af at opfylde den strengeste ende af BAT-AEL-intervallet og påviser de bedste præstationer samlet set, som anlægget kan opnå ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik som beskrevet i BAT-konklusionerne, under hensyntagen til mulige virkninger på tværs af medier. Emissionsgrænseværdierne fastsættes på en af følgende måder:
fastsættelse af emissionsgrænseværdier for samme eller kortere tidsrum og med samme referencevilkår som de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik, eller
fastsættelse af emissionsgrænseværdier, der er forskellige fra dem, der er omhandlet i litra a) for så vidt angår værdier, tidsrum og referencevilkår.
Når emissionsgrænseværdierne fastsættes i overensstemmelse med litra b), vurderer den kompetente myndighed mindst en gang om året resultaterne af emissionsovervågningen for at sikre, at emissionerne under normale driftsvilkår ikke ligger over BAT-AEL'erne.
De almindelige bindende forskrifter omhandlet i artikel 6 kan anvendes ved fastsættelse af relevante emissionsgrænseværdier i overensstemmelse med nærværende artikel.
Hvis der vedtages almindelige bindende forskrifter, fastsættes de strengeste emissionsgrænseværdier, der kan opnås ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, for kategorier af anlæg med lignende egenskaber, som er relevante for fastsættelsen af de laveste emissionsniveauer, der kan opnås, under hensyntagen til hele BAT-AEL-intervallet. De almindelige bindende forskrifter fastlægges af medlemsstaten på grundlag af informationerne i BAT-konklusionerne, som analyserer gennemførligheden af at opfylde den mest stringente del af BAT-AEL-intervallet og påviser de bedste præstationer, som disse kategorier af anlæg kan opnå ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik som beskrevet i BAT-konklusionerne.
Den kompetente myndighed skal endvidere:
fastsætte grænseværdier for miljøpræstationer vedrørende vand under normale driftsbetingelser, under hensyntagen til eventuelle virkninger på tværs af medier, og som hverken må overskrides i én eller flere perioder, og ikke må være mindre strenge end de bindende intervaller, der er omhandlet i første afsnit
fastsætte vejledende miljøpræstationsniveauer for affald og andre ressourcer end vand under normale driftsbetingelser, og som ikke er mindre strenge end de bindende intervaller, der er omhandlet i første afsnit.
Den kompetente myndighed kan i særlige tilfælde og med forbehold af artikel 18 dispensere fra stk. 3 ved at fastsætte emissionsgrænseværdier, der er højere end BAT-AEL. Der kan kun gives en sådan dispensation, hvis det ved en vurdering påvises, at opnåelsen af emissionsniveauer, der er forbundet med de bedste tilgængelige teknikker som beskrevet i BAT-konklusionerne, vil medføre uforholdsmæssigt store omkostninger sammenlignet med miljøfordelene som følge af:
det pågældende anlægs geografiske placering eller dets lokale miljøforhold, eller
det pågældende anlægs tekniske egenskaber.
Den kompetente myndighed anfører i et bilag til godkendelsesvilkårene årsagerne til dispensationen fra stk. 3 og resultatet af den vurdering, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit og begrundelsen for de fastsatte vilkår.
Emissionsgrænseværdier fastsat i overensstemmelse med første afsnit må dog ikke være højere end de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilagene til dette direktiv, hvor disse gælder.
De i dette stykke omhandlede dispensationer skal være i overensstemmelse med principperne i bilag II. Den kompetente myndighed skal sikre, at driftslederen fremlægger en vurdering af dispensationens virkning på koncentrationen af de omfattede forurenende stoffer i recipientmiljøet, og skal under alle omstændigheder sikre, at der ikke forårsages væsentlig forurening, og at der opnås et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed. Der gives ikke dispensation, hvis dispensationen kan bringe overholdelsen af de i artikel 18 omhandlede miljøkvalitetsnormer i fare.
Den kompetente myndighed revurderer, om den dispensation, der er givet i overensstemmelse med dette stykke, er berettiget hvert fjerde år eller som led i hver enkelt revurdering af godkendelsesvilkårene i henhold til artikel 21, hvis en sådan revurdering foretages tidligere end fire år efter, at dispensationen blev givet.
Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt for at fastlægge en standardiseret metode til vurdering af, om omkostninger forbundet med gennemførelsen af BAT-konklusionerne er uforholdsmæssigt store sammenlignet med de potentielle miljøfordele, jf. første afsnit. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 75, stk. 2.
Den kompetente myndighed kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 4 ved at fastsætte mindre strenge bindende intervaller for miljøpræstationer eller grænseværdier for miljøpræstationer. Der kan kun gives en sådan dispensation, hvis det ved en vurdering påvises, at opnåelsen af præstationsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik som beskrevet i BAT-konklusionerne, vil medføre en betydelig negativ indvirkning på miljøet, herunder virkninger på tværs af medier, eller en betydelig økonomisk indvirkning som følge af:
det pågældende anlægs geografiske placering eller dets lokale miljøforhold, eller
det pågældende anlægs tekniske egenskaber.
Den kompetente myndighed dokumenterer i et bilag til godkendelsesvilkårene årsagerne til dispensationen fra stk. 4 og resultaterne af den vurdering, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit og begrundelsen for de fastsatte vilkår.
Den kompetente myndighed sikrer, at drift med mindre strenge bindende intervaller for miljøpræstationer eller grænseværdier for miljøpræstationer ikke forårsager nogen væsentlig indvirkning på miljøet såsom udtømning af vandressourcer, og opnår et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed.
Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter en standardiseret metode til at foretage den vurdering, der er omhandlet i første afsnit. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 75, stk. 2.
Den kompetente myndighed kan som dispensation fra stk. 3 og 4, forudsat at der ikke forårsages væsentlig forurening, og at alle foranstaltninger medførende mindre forurening er udtømt, fastsætte mindre strenge emissionsgrænseværdier eller grænseværdier for miljøpræstationer i tilfælde af en krise som følge af ekstraordinære omstændigheder, som operatøren og medlemsstaterne ikke har kontrol over, og som fører til en alvorlig afbrydelse eller knaphed for så vidt angår:
energiforsyninger, forudsat at energiforsyningssikkerhed er en væsentlig samfundsinteresse
ressourcer, materialer og udstyr, der er nødvendige for, at driftslederen kan udføre sine aktiviteter i samfundets interesse i overensstemmelse med de gældende emissionsgrænseværdier eller grænseværdier for miljøpræstationer, eller
væsentlige ressourcer, materialer eller udstyr, såfremt produktionsresultatet opvejer en sådan knaphed eller afbrydelse, af hensyn til folkesundheden, den offentlige sikkerhed eller andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser.
Dispensationen må ikke gælde for længere end tre måneder. Hvis de årsager, der ligger til grund for dispensationen, varer ved, kan dispensationen forlænges for en periode på højst tre måneder.
Så snart normale forsyningsforhold er genoprettet, eller hvor der er alternative løsninger til energiforsyning, ressourcer, materialer eller udstyr, sørger medlemsstaten for ophævelse af virkningen af beslutningen om at fastsætte mindre strenge emissionsgrænseværdier og grænseværdier for miljøpræstationer, og anlægget skal da overholde de godkendelsesvilkår, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 3 og 4.
Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre overvågning af de emissioner, der følger af den i første afsnit omhandlede dispensation.
Den kompetente myndighed gør oplysninger om dispensationen og de fastsatte vilkår offentligt tilgængelige i overensstemmelse med artikel 24, stk. 2.
Kommissionen kan om nødvendigt vurdere og gennem vejledning yderligere præcisere de kriterier, der skal tages i betragtning ved anvendelsen af dette stykke.
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om enhver dispensation, der er givet i henhold til dette stykke, herunder årsagerne til dispensationen og de fastsatte vilkår.
Kommissionen vurderer, om de indrømmede dispensationer er berettigede under behørig hensyntagen til kriterierne i dette stykke. Hvis Kommissionen gør indsigelse inden for to måneder efter en medlemsstats meddelelse, reviderer medlemsstaten straks dispensationen i overensstemmelse hermed.
Artikel 15a
Vurdering af overholdelse
Den i første afsnit omhandlede metode skal som minimum omfatte bestemmelse af validerede gennemsnitlige emissionsværdier og fastsætte, hvordan måleusikkerheden og hyppigheden af overskridelser af emissionsgrænseværdierne skal tages i betragtning ved vurderingen af overholdelsen.
Artikel 16
Krav om overvågning
Med forbehold af første afsnit foretages den periodiske overvågning som fastsat i BAT-konklusionerne, hvis relevant, og mindst én gang hvert fjerde år for grundvands og hvert niende år for jordbundes vedkommende, medmindre overvågningen er baseret på en systematisk vurdering af risikoen for forurening.
Artikel 17
Almindelige bindende forskrifter for aktiviteter omfattet af listen i bilag I
Artikel 18
Miljøkvalitetsnormer
Hvis miljøkvalitetsnormer kræver strengere betingelser end dem, der kan opnås ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, fastsættes der yderligere foranstaltninger i godkendelsen for at reducere anlæggets specifikke bidrag til forureningen i det pågældende område, uden at det berører øvrige foranstaltninger, der kan træffes for at overholde miljøkvalitetsnormerne.
Hvis godkendelsen indeholder strengere betingelser i overensstemmelse med stk. 1, vurderer den kompetente myndighed indvirkningen af de strengere betingelser på koncentrationen af de pågældende forurenende stoffer i recipientmiljøet.
Hvis den mængde forurenende stoffer, som anlægget har udledt, har en kvantificerbar eller målbar indvirkning på miljøet, sørger medlemsstaterne for overvågning af koncentrationen af de pågældende forurenende stoffer i recipientmiljøet. Resultaterne af overvågningen sendes til den kompetente myndighed.
Hvis der er fastsat overvågnings- og målemetoder for de pågældende forurenende stoffer i anden relevant EU-lovgivning, anvendes sådanne metoder, herunder virkningsbaserede metoder, alt efter hvad der er relevant, med henblik på den overvågning, der er omhandlet i stk. 3.
Artikel 19
Udvikling inden for den bedste tilgængelige teknik
Medlemsstaterne sørger for, at den kompetente myndighed følger med i eller underrettes om udviklingen inden for den bedste tilgængelige teknik og om offentliggørelse af nye eller ajourførte BAT-konklusioner og stiller disse informationer til rådighed for den berørte offentlighed.
Artikel 20
Driftsledernes ændringer af anlæg
Medlemsstaterne sørger for, at driftslederen ikke gennemfører planlagte væsentlige ændringer, førend ændringen er godkendt i henhold til dette direktiv.
Ansøgningen om godkendelse og den kompetente myndigheds afgørelse skal omfatte de dele af anlægget og de forhold som anført i artikel 12, der kan blive påvirket af den væsentlige ændring.
Artikel 21
Den kompetente myndigheds revurdering og ajourføring af godkendelsesvilkårene
På den kompetente myndigheds anmodning skal driftslederen fremlægge alle de informationer, der er nødvendige for at kunne revurdere godkendelsesvilkårene, herunder især resultatet af emissionsovervågningen og andre data, der muliggør en sammenligning af anlæggets drift med den bedste tilgængelige teknik beskrevet i de gældende BAT-konklusioner og med de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik.
Under revurderingen af godkendelsesvilkårene udnytter den kompetente myndighed, hvad der måtte foreligge af informationer fra overvågning eller inspektioner.
Senest fire år efter offentliggørelsen af afgørelser om BAT-konklusioner i henhold til artikel 13, stk. 5, vedrørende et anlægs hovedaktivitet, sikrer den kompetente myndighed:
at alle godkendelsesvilkårene for det berørte anlæg revurderes og om nødvendigt ajourføres for at sikre overholdelsen af dette direktiv, navnlig artikel 15, stk. 3, 4 og 5, hvor det er relevant
at anlægget overholder disse godkendelsesvilkår.
Der tages ved revurderingen hensyn til alle de nye eller ajourførte BAT-konklusioner, der er gældende for anlægget og er vedtaget i henhold til artikel 13, stk. 5, siden godkendelsen blev udstedt eller senest blev revurderet.
Godkendelsesvilkårene revurderes, og ajourføres om nødvendigt, mindst i følgende tilfælde:
hvis den forurening, som anlægget forårsager, er så omfattende, at det er nødvendigt at revidere godkendelsens emissionsgrænseværdier eller indføje nye
hvis det af hensyn til driftssikkerheden er påkrævet, at der anvendes andre teknikker
hvis det er nødvendigt for at opfylde en miljøkvalitetsnorm som omhandlet i artikel 18, herunder i tilfælde af en ny eller revideret kvalitetsnorm, eller hvis recipientmiljøets tilstand kræver en revurdering af godkendelsen for at opnå overensstemmelse med de planer og programmer, der er fastsat i EU-lovgivningen
i tilfælde af en anmodning fra driftslederen om at forlænge varigheden af driften af et anlæg, der udfører den aktivitet, der er omhandlet i bilag I, punkt 5.4.
Artikel 22
Lukning af anlæg
Hvor aktiviteten indebærer, at der bruges, fremstilles eller frigives relevante farlige stoffer, skal driftslederen med henblik på en mulig forurening af jordbund eller grundvand på anlægsområdet udarbejde en basistilstandsrapport og indsende den til den kompetente myndighed, før driften af et anlæg påbegyndes, eller før godkendelsen af et anlæg ajourføres, første gang efter den 7. januar 2013.
Basistilstandsrapporten skal indeholde informationer, der gør det muligt at bestemme jordbundens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening, så der kan foretages en kvantificeret sammenligning med tilstanden, når aktiviteterne ophører definitivt, jf. stk. 3.
Basistilstandsrapporten skal mindst indeholde følgende informationer:
informationer om den nuværende brug og, hvis de foreligger, om den tidligere brug af anlægsområdet
eksisterende informationer, hvis de foreligger, om jordbunds- og grundvandsmålinger, der afspejler tilstanden på det tidspunkt, rapporten blev udarbejdet, eller nye jordbunds- og grundvandsmålinger vedrørende muligheden for forurening af jordbund og grundvand med farlige stoffer, der vil blive brugt, fremstillet eller frigivet af det pågældende anlæg.
Hvis informationer, der er udarbejdet i henhold til anden national lovgivning eller EU-lovgivning, opfylder kravene i dette stykke, kan de indarbejdes i eller vedlægges den indsendte basistilstandsrapport.
Kommissionen udarbejder en vejledning om basistilstandsrapportens indhold.
Ved definitivt aktivitetsophør vurderer driftslederen jordbundens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening med relevante farlige stoffer, der er brugt, fremstillet eller frigivet af anlægget. Hvis anlægget har medført betydelig forurening af jordbund eller grundvand med farlige stoffer sammenholdt med den tilstand, der er konstateret i basistilstandsrapporten, jf. stk. 2, skal driftslederen træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at håndtere denne forurening, så anlægsområdet føres tilbage til denne tilstand. Med henblik herpå kan der tages hensyn til sådanne foranstaltningers tekniske gennemførlighed.
Efter definitivt aktivitetsophør og hvis forureningen af jordbund og grundvand på anlægsområdet frembyder en væsentlig risiko for menneskers sundhed eller miljøet som følge af de godkendte aktiviteter, driftslederen har udført, inden godkendelsen af anlægget ajourføres første gang efter 7. januar 2013, og under hensyntagen til de vilkår for anlægsområdet, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, litra d), skal driftslederen træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på fjernelse, kontrol, inddæmning eller reduktion af relevante farlige stoffer, så anlægsområdet i betragtning af dets nuværende eller godkendte fremtidige brug ikke længere udgør en sådan risiko, jf. dog første afsnit.
Artikel 23
Miljøinspektion
Medlemsstaterne opretter et system for miljøinspektion af anlæggene, der omfatter undersøgelse af alle relevante miljøpåvirkninger fra de pågældende anlæg.
Medlemsstaterne sikrer, at driftslederne yder de kompetente myndigheder al fornøden bistand, så myndighederne kan gennemføre eventuelle inspektioner på anlægsområdet, udtage prøver og indsamle alle informationer, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver i forbindelse med dette direktiv.
Hver miljøinspektionsplan skal omfatte:
en generel vurdering af de relevante væsentlige miljøproblemer
en angivelse af, hvilket geografisk område inspektionsplanen omfatter
en fortegnelse over de anlæg, der er omfattet af planen
procedurer for udarbejdelsen af programmer for rutinemæssige miljøinspektioner i medfør af stk. 4
procedurer for ikke-rutinemæssige miljøinspektioner i medfør af stk. 5
i givet fald bestemmelser om samarbejde mellem forskellige inspektionsmyndigheder.
Med udgangspunkt i inspektionsplanerne udarbejder den kompetente myndighed regelmæssigt programmer for rutinemæssige miljøinspektioner, hvori den for forskellige anlægstyper fastsætter, hvor hyppigt anlægsområdet skal inspiceres.
Denne hyppighed fastsættes på grundlag af en systematisk bedømmelse af den miljømæssige risiko ved de berørte anlæg. og må ikke være på over et år for de anlæg, der er forbundet med størst risiko, og tre år for de anlæg, der er forbundet med mindst risiko.
Er der ved en inspektion konstateret et alvorligt tilfælde af manglende overholdelse af godkendelsesvilkårene, gennemføres en yderligere inspektion senest seks måneder efter den pågældende inspektion.
Den systematiske bedømmelse af den miljømæssige risiko baseres på mindst følgende kriterier:
de berørte anlægs potentielle og faktiske indvirkning på menneskers sundhed og på miljøet under hensyn til emissionsniveauer og -typer, lokalmiljøets følsomhed og risikoen for uheld
den hidtidige overholdelse af godkendelsesvilkårene
driftslederens deltagelse i EU-ordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS) i henhold til forordning (EF) nr. 1221/2009 ( 15 ).
Kommissionen vedtager og, hvor det er relevant, ajourfører regelmæssigt retningslinjer for kriterierne for bedømmelsen af den miljømæssige risiko.
Efter hver inspektion på anlægsområdet udarbejder den kompetente myndighed en rapport, som i relevant omfang beskriver, hvordan anlægget overholder godkendelsesvilkårene, og munder ud i en konklusion om, hvorvidt der er behov for at foretage sig yderligere.
Rapporten meddeles den berørte driftsleder inden for en frist på to måneder efter, at inspektionen har fundet sted. Rapporten stilles til rådighed for offentligheden af den kompetente myndighed i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger ( 16 ), senest fire måneder efter, at inspektionen har fundet sted.
Den kompetente myndighed sikrer, at driftslederen træffer alle de foranstaltninger, som rapporten har udpeget som nødvendige, i løbet af en rimelig periode, jf. dog artikel 8, stk. 2.
Artikel 24
Adgang til informationer og offentlighedens indsigt i godkendelsesproceduren
Medlemsstaterne sikrer, at den berørte offentlighed tidligt og på en effektiv måde får mulighed for at medvirke ved følgende procedurer:
udstedelse af en godkendelse til nye anlæg
udstedelse af en godkendelse til en væsentlig ændring
udstedelse eller ajourføring af en godkendelse af et anlæg, hvor artikel 15, stk. 4, foreslås anvendt
ajourføring af en godkendelse eller af godkendelsesvilkårene for et anlæg i overensstemmelse med artikel 21, stk. 5
ajourføring af en godkendelse i overensstemmelse med artikel 21, stk. 3, eller artikel 21, stk. 4.
Denne medvirken foregår efter proceduren i bilag IV.
Når der er truffet en afgørelse om udstedelse, revurdering eller ajourføring af en godkendelse, stiller den kompetente myndighed følgende informationer til rådighed for offentligheden, herunder systematisk via internettet på en webside, der er nem at finde, gratis og uden at begrænse adgangen til registrerede brugere, i forbindelse med litra a), b) og f):
afgørelsens indhold, herunder en kopi af godkendelsen og eventuelle senere ajourføringer, herunder konsoliderede godkendelsesvilkår, hvor det er relevant
begrundelsen for afgørelsen
resultaterne af de høringer, der er gennemført, inden afgørelsen blev truffet, herunder høringer afholdt i henhold til artikel 26, og en redegørelse for, hvordan der er taget hensyn til disse høringer i afgørelsen
titlerne på de BAT-referencedokumenter, der er relevante for det pågældende anlæg eller den pågældende aktivitet
hvordan de i artikel 14 omhandlede godkendelsesvilkår, herunder emissionsgrænseværdierne og miljøpræstationsniveauerne og grænseværdierne for miljøpræstationer, er fastsat i forhold til den bedste tilgængelige teknik og til de emissionsniveauer og miljøpræstationsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik
i de tilfælde, hvor der gives dispensation i overensstemmelse med artikel 15, den særlige begrundelse for dispensationen på grundlag af de i nævnte stykke fastsatte kriterier og de vilkår, den gives på.
Den kompetente myndighed stiller ligeledes følgende til rådighed for offentligheden, herunder systematisk via internettet på en webside, der er nem at finde, gratis og uden at begrænse adgangen til registrerede brugere:
relevante informationer om de foranstaltninger, som driftslederen i overensstemmelse med artikel 22 har truffet ved definitivt aktivitetsophør
resultaterne af den overvågning af emissionerne, der skal foretages i henhold til godkendelsesvilkårene, og som den kompetente myndighed er i besiddelse af
resultaterne af den overvågning, der er omhandlet i artikel 16, stk. 4, og i artikel 18.
Artikel 25
Adgang til klage og domstolsprøvelse
Medlemsstaterne sikrer inden for rammerne af deres relevante nationale lovgivning, at medlemmerne af den berørte offentlighed har adgang til ved en domstol eller ved et andet uafhængigt og upartisk ved lov nedsat organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse, der er omfattet af artikel 24, når en af følgende betingelser er opfyldt:
de har tilstrækkelig interesse
de gør gældende, at en rettighed er krænket, når dette er en forudsætning i henhold til en medlemsstats forvaltningsprocesretlige regler.
Søgsmålskompetencen i prøvelsesproceduren er ikke betinget af den rolle, som medlemmet af den berørte offentlighed spillede under deltagelsen i beslutningsprocedurerne i henhold til dette direktiv.
Prøvelsesproceduren skal være rimelig, afbalanceret, hurtig og ikke uoverkommeligt dyr og stille tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådighed, inklusive foreløbige retsmidler, alt efter hvad der er relevant.
Medlemsstaterne fastsætter, hvad der forstås ved tilstrækkelig interesse og krænkelse af en rettighed, i overensstemmelse med målet om at give den berørte offentlighed vidtgående adgang til klage og domstolsprøvelse.
Med henblik herpå anses den interesse, som enhver ikke-statslig organisation, der arbejder for miljøbeskyttelse og opfylder eventuelle krav efter national lovgivning, har, for tilstrækkelig, jf. stk. 1, litra a).
Sådanne organisationer anses også for at have rettigheder, der kan krænkes, jf. stk. 1, litra b).
Stk. 1, 2 og 3 udelukker ikke muligheden af en forudgående klageprocedure ved et forvaltningsorgan og indskrænker ikke gyldigheden af et eventuelt krav i national lovgivning om, at administrative klagemuligheder skal være udtømt, inden sagen kan indbringes for domstolene.
Sådanne procedurer skal være rimelige, afbalancerede, hurtige og ikke uoverkommeligt dyre.
Artikel 26
Grænseoverskridende virkninger
KAPITEL IIA
MULIGGØRELSE OG FREMME AF INNOVATION
Artikel 27
Ny teknik
Medlemsstaterne fremmer, hvor det er relevant, udvikling og anvendelse af ny teknik, navnlig når denne teknik er identificeret i BAT-konklusionerne eller BAT-referencedokumenterne eller af innovationscentret for industriel omdannelse og industrielle emissioner som omhandlet i artikel 27a.
Artikel 27a
Innovationscenter for industriel omstilling og industrielle emissioner
Centret bistås af:
repræsentanter for medlemsstaterne
relevante offentlige institutioner
relevante forskningsinstitutioner
forsknings- og teknologiorganisationer
repræsentanter for de berørte industrier og landbrugere
teknologileverandører
ikkestatslige organisationer, der arbejder for at fremme menneskers sundhed eller miljøet
Kommissionen.
Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt, der fastsætter de detaljerede ordninger, som er nødvendige for centrets oprettelse og drift. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren. jf. artikel 75, stk. 2.
Artikel 27b
Afprøvning af ny teknik
Med forbehold af artikel 18 kan den kompetente myndighed dispensere midlertidigt fra kravene i artikel 15, stk. 2, 3 og 4, og fra principperne i artikel 11, litra a) og b), i forbindelse med afprøvning af ny teknik i et samlet tidsrum på højst 30 måneder, forudsat at afprøvningen af teknikken efter udløbet af perioden fastsat i tilladelsen indstilles, eller aktiviteten når op på mindst BAT-AEL'erne.
Artikel 27c
Emissionsniveauer og vejledende værdier for miljøpræstationer forbundet med ny teknik
Uanset artikel 21, stk. 3, kan den kompetente myndighed fastsætte:
emissionsgrænseværdier, der sikrer, at emissionerne senest seks år efter offentliggørelsen af en afgørelse om BAT-konklusioner i overensstemmelse med artikel 13, stk. 5, vedrørende et anlægs hovedaktivitet, under normale driftsvilkår ikke ligger over de emissionsniveauer, der er forbundet med ny teknik som fastlagt i afgørelserne om BAT-konklusioner
vejledende værdier for miljøpræstationer, der er i overensstemmelse med afgørelserne om BAT-konklusioner.
Artikel 27d
Omstilling til en ren, cirkulær og klimaneutral industri
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det revisionsorgan, som er omhandlet i artikel 14a, stk. 4, sjette afsnit, senest et år efter den frist, der er fastsat i nærværende stykkes første afsnit, vurderer, om de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede omstillingsplaner opfylder de krav, der er fastsat i den i nærværende artikels stk. 5, omhandlede delegerede retsakt.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det revisionsorgan, som er omhandlet i artikel 14a, stk. 4, sjette afsnit, senest ét år efter færdiggørelsen af den revurdering, der er omhandlet i artikel 21, stk. 3, vurderer, om de i første afsnit omhandlede omstillingsplaner opfylder kravene i den i nærværende artikels stk. 5 omhandlede delegerede retsakt.
Hvis elementer i omstillingsplanerne allerede er udarbejdet i overensstemmelse med anden EU-lovgivning og er i overensstemmelse med denne artikel, kan der i omstillingsplanen henvises til de relevante dokumenter.
Kommissionen gennemgår senest den 31. december 2034 og, hvor det er relevant, reviderer den delegerede retsakt, der er omhandlet i første afsnit.
Artikel 27e
Gennemgribende industriel omstilling
Med forbehold af artikel 18 kan den kompetente myndighed i tilfælde af gennemgribende industriel omstilling af anlægget som fastsat i den relevante omstillingsplan herfor forlænge den frist, der gælder for at bringe anlægget i overensstemmelse med de ajourførte godkendelsesvilkår omhandlet i artikel 21, stk. 3, til i alt højst otte år, forudsat at:
godkendelsen af anlægget indeholder en beskrivelse af den gennemgribende industrielle omstilling, de emissionsniveauer og den ressourceeffektivitet, der vil blive opnået, samt tidsplan og milepæle for gennemførelsen
driftslederen rapporterer årligt til den kompetente myndighed om forløbet af gennemførelsen af omstillingsplanen, og
de kompetente myndigheder sikrer, at der i den tilståede omstillingsperiode for anlægget ikke forårsages nogen væsentlig forurening og at der opnås et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed.
Medlemsstaterne underretter mindst en gang om året som led i deres rapportering i henhold til artikel 72 Kommissionen om de dispensationer, de har givet.
Med forbehold af artikel 18 og 22 kan den kompetente myndighed i tilfælde af en gennemgribende industriel omdannelse, der består i lukning af et anlæg og overgang til et nyt anlæg som fastsat i den relevante omstillingsplan, og som skal afsluttes senest otte år efter offentliggørelsen af afgørelser om BAT-konklusioner i overensstemmelse med artikel 13, stk. 5, vedrørende det eksisterende anlægs hovedaktivitet, dispensere fra forpligtelsen til at ajourføre godkendelsen i overensstemmelse med artikel 21, stk. 3, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:
godkendelsen af det eksisterende anlæg indeholder en beskrivelse af lukningsplanen og tilhørende tidsplan og milepæle
driftslederen aflægger årligt rapport til den kompetente myndighed om status for gennemførelsen af nedlukningsplanen for det eksisterende anlæg og overgangen til et nyt anlæg
de kompetente myndigheder sikrer forud for lukningen af anlægget, at der ikke forårsages nogen væsentlig forurening og at der opnås et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed.
Medlemsstaterne underretter Kommissionen som led i deres rapportering i henhold til artikel 72 mindst én gang om året om de dispensationer, de har givet.
KAPITEL III
SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR FYRINGSANLÆG
Artikel 28
Anvendelsesområde
Dette kapitel vedrører fyringsanlæg, med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 50 MW og derover, uanset brændselstype.
Dette kapitel finder ikke anvendelse på følgende fyringsanlæg:
anlæg, hvor forbrændingsprodukterne anvendes til direkte opvarmning, tørring eller enhver anden behandling af genstande eller materialer
efterforbrændingsanlæg, som er bestemt til at rense ►C5 spildgasserne ◄ ved forbrænding, og som ikke drives som uafhængige fyringsanlæg
anlæg til regenerering af katalysatorer til katalytisk krakning
anlæg til omdannelse af hydrogensulfid til svovl
reaktorer, der bruges i den kemiske industri
koksovnsblokke
cowpers
tekniske anordninger, der anvendes til fremdrift af køretøjer, skibe eller fly
gasturbiner og gasmotorer, der anvendes på offshoreplatforme
anlæg, der fyres med andet fast eller flydende affald end det, der henvises til i artikel 3, nr. 31, litra b).
Artikel 29
Regler om sammenlægning af udledninger
Artikel 30
Emissionsgrænseværdier
Alle godkendelser af anlæg, der indeholder fyringsanlæg, for hvilke der er udstedt en godkendelse inden den 7. januar 2013, eller hvis driftsledere har indgivet en fuldstændig ansøgning om en godkendelse inden denne dato, skal, hvis fyringsanlæggene sættes i drift senest den 7. januar 2014, indeholde vilkår, der sikrer, at fyringsanlæggenes emissioner til luften ikke overskrider emissionsgrænseværdierne i bilag V, del 1.
Alle godkendelser af anlæg, der indeholder fyringsanlæg, som der er indrømmet undtagelse for, jf. artikel 4, stk. 4, i direktiv 2001/80/EF, og som er i drift efter den 1. januar 2016, skal indeholde vilkår, der sikrer, at fyringsanlæggenes emissioner til luften ikke overskrider emissionsgrænseværdierne i bilag V, del 2.
Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om enhver dispensation, der er givet i henhold til første afsnit, herunder årsagerne til dispensationen og de fastsatte vilkår.
Den kompetente myndighed kan dispensere fra pligten til at overholde de i stk. 2 og 3 omhandlede emissionsgrænseværdier i tilfælde, hvor et fyringsanlæg, der normalt anvender gasformigt brændsel undtagelsesvis må anvende andet brændsel på grund af en pludselig afbrydelse i gasforsyningen og derfor ellers ville være nødt til at installere et ►C5 spildgasrensningsanlæg ◄ . En sådan dispensation kan højst gives for ti dage, medmindre hensynet til opretholdelsen af energiforsyningerne vejer tungere.
Driftslederen underretter straks den kompetente myndighed om hvert enkelt tilfælde som omhandlet i første afsnit.
Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om enhver dispensation, der er givet i henhold til første afsnit, herunder årsagerne til dispensationen og de fastsatte vilkår.
Emissionsgrænseværdierne i bilag V, del 1 og 2, finder ikke anvendelse på følgende fyringsanlæg:
dieselmotorer
sodakedler inden for anlæg til fremstilling af pulp.
For følgende forbrændingsanlæg overvejer Kommissionen på grundlag af den bedste tilgængelige teknik på ny behovet for at fastlægge emissionsgrænseværdier med gyldighed i hele Unionen og for at ændre emissionsgrænseværdierne i bilag V for:
de fyringsanlæg, der er omhandlet i stk. 8
fyringsanlæg inden for raffinaderier, der fyres med destillations- og konversionsrester fra raffinering af råolie til eget forbrug, enten alene eller med andet brændsel under hensyntagen til raffinaderiernes særlige energisystemer
fyringsanlæg, der fyres med andre gasser end naturgas
fyringsanlæg i kemiske anlæg, der anvender flydende produktionsrester som ikke-kommercielt brændsel til eget forbrug.
Kommissionen aflægger senest den 31. december 2013 rapport om resultaterne af denne overvejelse til Europa-Parlamentet og Rådet, eventuelt ledsaget af et forslag til lovgivning.
Artikel 31
Afsvovlingssats
Artikel 32
National overgangsplan
I perioden fra 1. januar 2016 til 30. juni 2020 kan medlemsstaterne udarbejde og gennemføre en national overgangsplan for fyringsanlæg, der er godkendt første gang inden den 27. november 2002, eller hvis driftsledere havde indgivet en fuldstændig ansøgning om godkendelse inden denne dato, forudsat at anlægget blev sat i drift senest den 27. november 2003. For hvert af de omfattede fyringsanlæg, skal planen dække emissioner af et eller flere af følgende forurenende stoffer: nitrogenoxider, svovldioxid og støv. For gasturbiner skal planen kun dække nitrogenoxidemissioner.
Den nationale overgangsplan omfatter ikke fyringsanlæg:
på hvilke artikel 33, stk. 1, finder anvendelse
inden for raffinaderier, der fyres med gasser med lav brændværdi fra forgasning af raffinaderirester eller med destillations- og konversionsrester fra raffinering af råolie til eget forbrug, alene eller med andet brændsel
på hvilke artikel 35 finder anvendelse
som ikke har fået en undtagelse i henhold til artikel 4, stk. 4, i direktiv 2001/80/EF.
Fyringsanlæg, der er omfattet af planen, kan fritages for at overholde emissionsgrænseværdierne i artikel 30, stk. 2, for de forurenende stoffer, som er omfattet af planen, eller de afsvovlingssatserne i artikel 31, hvor dette er relevant.
De emissionsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogenoxider og støv, der er fastsat i fyringsanlæggets godkendelse, der finder anvendelse den 31. december 2015, især i henhold til kravene i direktiv 2001/80/EF og 2008/1/EF, bibeholdes som minimum.
Fyringsanlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på over 500 MW, der fyres med fast brændsel, og som blev godkendt første gang efter den 1. juli 1987, skal overholde de emissionsgrænseværdier for nitrogenoxider, der er fastsat i bilag V, del 1.
For hvert af de omfattede forurenende stoffer fastsætter den nationale overgangplan et loft for de maksimale samlede årlige emissioner for alle de anlæg, der er omfattet af planen, på grundlag af hvert anlægs samlede nominelle indfyrede termiske effekt den 31. december 2010, dets, faktiske årlige driftstimer og dets brændselsforbrug, opgjort som et gennemsnit for de sidste ti driftsår til og med 2010.
Loftet for 2016 beregnes på grundlag af de relevante emissionsgrænseværdier i bilag III-VII til direktiv 2001/80/EF eller, hvor det er relevant, på grundlag af de afsvovlingssatser, der er fastsat i bilag III til direktiv 2001/80/EF. Med hensyn til gasturbiner anvendes de emissionsgrænseværdier for nitrogenoxider, der er fastsat for disse anlæg i bilag VI, del B, til direktiv 2001/80/EF. Lofterne for 2019 og 2020 beregnes på grundlag af de relevante emissionsgrænseværdier i nærværende direktivs bilag V, del 1, eller, hvor det er relevant, de relevante afsvovlingssatser i nærværende direktivs bilag V, del 5. Lofterne for 2017 og 2018 fastsættes, således at der sker et lineært fald i lofterne mellem 2016 og 2019.
Hvis et anlæg i den nationale overgangsplan lukkes eller ikke længere er omfattet af anvendelsesområdet for kapitel III, må dette ikke medføre en forøgelse af den samlede årlige emission fra de resterende anlæg i planen.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen deres nationale overgangsplaner senest den 1. januar 2013.
Kommissionen vurderer planen, og hvis Kommissionen ikke har gjort indsigelse senest tolv måneder fra modtagelsen af en plan, kan den berørte medlemsstat betragte sin plan som accepteret.
Hvis Kommissionen finder, at en plan ikke opfylder de gennemførelsesbestemmelser, der er udarbejdet i henhold til artikel 41, litra b), underretter den den pågældende medlemsstat om, at dens plan ikke kan accepteres. For så vidt angår vurderingen af en ny udgave af en plan, som en medlemsstat meddeler Kommissionen, er den i andet afsnit omhandlede periode seks måneder.
Artikel 33
Undtagelse vedrørende begrænset levetid
I perioden fra 1. januar 2016 til 31. december 2023 kan fyringsanlæg undtages fra at overholde emissionsgrænseværdierne i artikel 30, stk. 2, og afsvovlingssatserne i artikel 31, hvor dette er relevant, og fra at blive underlagt den nationale overgangsplan, jf. artikel 32, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
driftslederen for fyringsanlægget forpligter sig i en skriftlig erklæring, der forelægges den kompetente myndighed senest den 1. januar 2014, til ikke at drive anlægget i mere end 17 500 driftstimer fra den 1. januar 2016 og indtil den 31. december 2023
driftslederen forelægger hvert år den kompetente myndighed en opgørelse over antallet af driftstimer siden 1. januar 2016
de emissionsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogenoxider og støv, der er fastsat i fyringsanlæggets godkendelse, der finder anvendelse den 31. december 2015, navnlig i medfør af kravene i direktiv 2001/80/EF og 2008/1/EF, bibeholdes som minimum i fyringsanlæggets resterende driftsperiode. Fyringsanlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på over 500 MW, der fyrer med fast brændsel, og som første gang er godkendt efter den 1. juli 1987, skal overholde de emissionsgrænseværdier for nitrogenoxider der er fastsat i del 1 i bilag V, samt
fyringsanlægget har ikke fået en undtagelse i henhold til artikel 4, stk. 4, i direktiv 2001/80/EF.
Artikel 34
Små isolerede systemer
Artikel 34a
Fyringsanlæg der er en del af et lille isoleret system
Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at emissionerne overvåges, og at der ikke forårsages væsentlig forurening. Medlemsstaterne må kun give anlæg dispensation fra emissionsgrænseværdierne, når alle foranstaltninger, der resulterer i mindre forurening, er udtømt. Dispensationen må ikke gælde længere end nødvendigt.
Artikel 35
Fjernvarmeanlæg
Indtil den 31. december 2022 kan et fyringsanlæg undtages fra at overholde emissionsgrænseværdierne i artikel 30, stk. 2, og afsvovlingssatserne i artikel 31, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
den samlede nominelle indfyrede termiske effekt overskrider ikke 200 MW
anlægget blev godkendt første gang inden den 27. november 2002, eller driftslederen for dette anlæg havde indgivet en fuldstændig ansøgning om godkendelse inden denne dato, forudsat at anlægget blev sat i drift senest den 27. november 2003
mindst 50 % af anlæggets nyttevarmeproduktion som et rullende gennemsnit over en femårs periode leveres til et offentligt fjernvarmenet i form af damp eller varmt vand samt
de emissionsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogenoxider og støv, der er fastsat i anlæggets godkendelse, og som finder anvendelse den 31. december 2015, især i henhold til kravene i direktiv 2001/80/EF og 2008/1/EF, bibeholdes som minimum indtil den 31. december 2022.
Artikel 36
Geologisk lagring af kuldioxid
►C1 Medlemsstaterne sikrer, at operatører af alle fyringsanlæg med en nominel elektrisk effekt på 300 MW eller derover ◄ , hvortil den første godkendelse til opførelse eller i mangel af en sådan procedure den første driftstilladelse er givet efter ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid ( 17 ), har vurderet, om følgende betingelser er opfyldt:
der er passende lagringslokalitet til rådighed
det er teknisk og økonomisk muligt at anlægge transportnet
det er teknisk og økonomisk muligt at eftermontere udstyr til kuldioxidopsamling.
Artikel 37
Driftsforstyrrelse eller svigt i rensningsudstyret
Hvis udstyret svigter, kræver den kompetente myndighed, at driftslederen indskrænker eller standser driften, såfremt der ikke er opnået normal drift i løbet af 24 timer, eller driver anlægget med brændsel, der ikke forurener meget.
Driftslederen underretter den kompetente myndighed senest 48 timer efter, at rensningsudstyret begyndte at fungere unormalt eller svigtede.
Den samlede varighed af drift uden rensning må ikke overskride 120 timer i nogen tolvmåneders periode.
Den kompetente myndighed kan dispensere fra fristerne i første og tredje afsnit, hvis der foreligger et af følgende tilfælde:
hensynet til opretholdelsen af energiforsyningen vejer tungere
det fyringsanlæg, hvor der er sket et svigt, vil i en begrænset periode blive erstattet af et andet anlæg med en samlet emissionsforøgelse til følge.
Artikel 38
Overvågning af emissioner til luft
Artikel 39
Overholdelse af emissionsgrænseværdierne
Emissionsgrænseværdierne for luft anses for overholdt, hvis vilkårene i bilag V, del 4, er opfyldt.
Artikel 40
Blandede fyringsanlæg
For blandede fyringsanlæg, der benytter to eller flere brændselstyper samtidig, fastsætter den kompetente myndighed emissionsgrænseværdierne i følgende trin:
som udgangspunkt benyttes den emissionsgrænseværdi for hver brændselstype og hvert forurenende stof, der svarer til hele anlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt, som angivet i bilag V, del 1 og 2
de brændselstypevægtede emissionsgrænseværdier bestemmes ved at gange hver af de i litra a) omhandlede emissionsgrænseværdier med den indfyrede termiske effekt fra hver brændselstype og dividere resultatet af hver multiplikation med summen af den indfyrede termiske effekt fra samtlige brændselstyper
de brændselstypevægtede grænseværdier lægges sammen.
I tilfælde af blandede fyringsanlæg omfattet af artikel 30, stk. 2, der anvender destillations- og konversionsrester fra raffinering af råolie til eget forbrug, enten alene eller med andet brændsel, kan følgende emissionsgrænseværdier anvendes i stedet for emissionsgrænseværdierne i stk. 1:
hvis den bestemmende brændselstypes andel af summen af den termiske effekt fra samtlige brændselstyper, når fyringsanlægget er i drift, er 50 % eller mere, den emissionsgrænseværdi, der er fastsat i bilag V, del 1, for den bestemmende brændselstype
hvis den bestemmende brændselstypes andel af summen af den termiske effekt fra samtlige brændselstyper er mindre end 50 %, den emissionsgrænseværdi, der er bestemt i overensstemmelse med følgende trin:
de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag V, del 1, benyttes for hver af de anvendte brændselstyper, der svarer til fyringsanlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt
emissionsgrænseværdien for den bestemmende brændselstype beregnes ved at gange den emissionsgrænseværdi, der er bestemt for denne brændselstype i henhold til nr. i), med en faktor på to og ved fra dette resultat at trække emissionsgrænseværdien for den anvendte brændselstype, der har den mindste emissionsgrænseværdi, jf. bilag V, del 1, der svarer til fyringsanlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt
den vægtede emissionsgrænseværdi for hver anvendt brændselstype bestemmes ved at gange den grænseværdi, der er bestemt i henhold til nr. i) og ii) med den termiske effekt fra den pågældende brændselstype og ved at dividere resultatet af denne multiplikation med summen af den termiske effekt fra samtlige brændselstyper
de vægtede emissionsgrænseværdier, der er bestemt i henhold til nr. iii), lægges sammen.
Artikel 41
Gennemførelsesbestemmelser
Der fastsættes gennemførelsesbestemmelser vedrørende:
fastlæggelsen af de opstarts- og nedlukningsperioder, der er omhandlet i artikel 3, nr. 27, og i bilag V, del 4, punkt 1, samt
de nationale overgangsplaner, der er omhandlet i artikel 32, og især fastsættelsen af emissionslofter og relateret overvågning og rapportering.
Disse gennemførelsesbestemmelser vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 75, stk. 2. Kommissionen fremsætter passende forslag senest den 7. juli 2011.
KAPITEL IV
SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR AFFALDSFORBRÆNDINGSANLÆG OG AFFALDSMEDFORBRÆNDINGSANLÆG
Artikel 42
Anvendelsesområde
Dette kapitel finder anvendelse på affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg, der forbrænder eller medforbrænder fast eller flydende affald.
Dette kapitel finder ikke anvendelse på forgasnings- eller pyrolyseanlæg, hvis gasserne eller væskerne fra denne varmebehandling af affald behandles forud for forbrændingen i en sådan grad:
at forbrændingen medfører emissioner, der er lavere end fra forbrændingen af de mindst forurenende brændstoffer på markedet, som kan forbrændes i anlægget
for andre emissioner end nitrogenoxider, svovloxider og støv, at forbrændingen ikke medfører emissioner, der er større end dem, der hidrører fra forbrænding eller medforbrænding af affald.
Med henblik på anvendelsen af dette kapitel omfatter affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg samtlige forbrændingslinjer eller medforbrændingslinjer, aflæsnings- og oplagringsanlæg samt forbehandlingsanlæg på anlægsområdet, affalds-, brændsels- og lufttilførselssystemer, kedler, anlæg til behandling af ►C5 spildgas ◄ , anlæg på stedet til behandling eller oplagring af restprodukter og spildevand, skorstene, udstyr og systemer til kontrol med forbrændingen hhv. medforbrændingen og til overvågning og registrering af forbrændings- eller medforbrændingsbetingelserne.
Hvis der anvendes andre processer end oxidering, såsom pyrolyse, forgasning eller nedsmeltning, skal affaldsforbrændingsanlægget eller affaldsmedforbrændingsanlægget stå for både varmebehandlingsprocessen og den efterfølgende forbrændingsproces.
Hvis affaldsmedforbrændingen finder sted på en sådan måde, at anlæggets hovedformål ikke er at producere energi eller fremstille materielle produkter, men derimod termisk behandling af affald, betragtes anlægget som et affaldsforbrændingsanlæg.
Dette kapitel finder ikke anvendelse på følgende anlæg:
anlæg, der kun behandler følgende affaldstyper:
affald, der er anført i artikel 3, nr. 31, litra b)
radioaktivt affald
dyrekroppe som omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum ( 18 )
affald, der stammer fra prospektering efter og udnyttelse af olie- og gasressourcer på offshoreanlæg, og som forbrændes der
forsøgsanlæg, der anvendes til forskning, udvikling og testning for at forbedre forbrændingsprocessen, og som behandler under 50 tons affald om året.
Artikel 43
Definition af restprodukt
I dette kapitel forstås ved »restprodukt« ethvert flydende eller fast affald, der stammer fra et affaldsforbrændingsanlæg eller et affaldsmedforbrændingsanlæg.
Artikel 44
Ansøgning om godkendelse
Ansøgning om godkendelse af et affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg skal indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal sikre, at følgende krav opfyldes:
anlægget skal være udformet og udstyret samt vedligeholdes og drives således, at kravene i dette kapitel opfyldes, idet der tages hensyn til de kategorier af affald, der skal forbrændes eller medforbrændes
den varme, der genereres ved forbrændingen og medforbrændingen, skal udnyttes i den udstrækning det er praktisk muligt ved produktion af varme, damp eller elektricitet
restprodukter skal reduceres mest muligt i mængde og skadelighed og genanvendes, hvor det er relevant
uundgåelige restprodukter, som ikke kan begrænses eller genanvendes, skal bortskaffes i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats lovgivning og EU-lovgivningen.
Artikel 45
Godkendelsesvilkår
Godkendelsen skal indeholde:
en liste over alle de affaldstyper, som må behandles, om muligt på grundlag af, som minimum, affaldstyperne i EU's liste over affald som fastsat ved beslutning 2000/532/EF, og med informationer om mængden af hver type af affald, hvor det er relevant
anlæggets samlede affaldsforbrændings- eller -medforbrændingskapacitet
grænseværdierne for emissioner til luft og vand
kravene til spildevandsudledningers pH, temperatur og gennemstrømning
de prøvetagnings- og målemetoder og -hyppigheder, der skal benyttes for at opfylde vilkårene med hensyn til emissionsovervågning
den længste tilladte periode, hvor emissionerne til luft og udledningerne af spildevand må overskride de fastsatte emissionsgrænseværdier på grund af teknisk uundgåelige standsninger, forstyrrelser eller svigt i rensningsanlæg eller måleanordninger.
En godkendelse til et affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg, der anvender farligt affald, skal foruden kravene i stk. 1 indeholde:
en liste over, hvilke mængder af de forskellige kategorier af farligt affald der kan behandles
mindste og største massestrøm for det farlige affald, dets laveste og højeste brændværdi og dets største indhold af polychlorerede biphenyler, pentachlorophenol, chlor, fluor, svovl og tungmetaller og andre forurenende stoffer.
Artikel 46
Kontrol af emissionerne
Emissionerne fra affaldsforbrændings- og -medforbrændingsanlæg til luften må ikke overskride de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag VI, del 3 og 4, eller fastsat i overensstemmelse med samme bilags del 4.
Hvis over 40 % af varmeafgivelsen i et affaldsmedforbrændingsanlæg stammer fra farligt affald, eller anlægget medforbrænder ubehandlet blandet kommunalt affald, finder emissionsgrænseværdierne i bilag VI, del 3, anvendelse.
Emissionsgrænseværdierne gælder på det punkt, hvor spildevand fra ►C5 spildgasrensning ◄ udledes fra affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlægget.
Når spildevand fra ►C5 spildgasrensning ◄ behandles uden for affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlægget på et rensningsanlæg, der kun har til opgave at behandle denne form for spildevand, finder emissionsgrænseværdierne i bilag VI, del 5, anvendelse på det punkt, hvor spildevandet udledes fra rensningsanlægget. Når spildevand fra ►C5 spildgasrensning ◄ behandles sammen med spildevand fra andre kilder enten på eller uden for anlægsområdet, foretager driftslederen passende massebalanceberegninger ►C1 ud fra resultaterne af de målinger, der er fastsat i bilag VI, del 6, punkt 3, ◄ for at bestemme de emissionsniveauer i den endelige spildevandsudledning, der kan tilskrives spildevand fra ►C5 spildgasrensning ◄ .
Der må under ingen omstændigheder ske en fortynding af spildevandet med henblik på opfyldelse af emissionsgrænseværdierne i bilag VI, del 5.
Anlægsområder for affaldsforbrændings- og -medforbrændingsanlæg, herunder tilhørende oplagringspladser til affald, skal udformes og drives således, at ikke-godkendte og utilsigtede udslip af forurenende stoffer til jord, overfladevand og grundvand undgås.
Der skal være kapacitet til oplagring af forurenet regnvandsafstrømning fra affaldsforbrændings- hhv. -medforbrændingsanlæggets område og af forurenet vand, der skyldes spild eller brandslukning. Denne opbevaringskapacitet skal være tilstrækkelig til, at vandet om nødvendigt kan kontrolleres og renses inden udledning.
Med forbehold af artikel 50, stk. 4, litra c), må affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlægget eller de enkelte ovne, som indgår i et sådant anlæg under ingen omstændigheder forbrænde affald i et uafbrudt tidsrum på over 4 timer, hvis emissionsgrænseværdierne overskrides.
Drift under sådanne betingelser må samlet ikke overstige 60 timer i løbet af et år.
Tidsgrænsen i andet afsnit gælder for de ovne, der er knyttet til et og samme ►C5 spildgasrensningsanlæg ◄ .
Artikel 47
Havari
Driftslederen skal i tilfælde af havari, så snart det er praktisk muligt, indskrænke eller standse driften, indtil normal drift kan genoptages.
Artikel 48
Overvågning af emissionerne
Emissioner til luft fra affaldsforbrændings- og affaldsmedforbrændingsanlæg skal også overvåges under andre betingelser end normale driftsbetingelser. Emissioner under opstart og nedlukning, hvor der ikke forbrændes affald, herunder emissioner af PCDD/F og dioxinlignende PCB, skal estimeres på grundlag af målingskampagner, der gennemføres med regelmæssige mellemrum, f.eks. hvert tredje år, under planlagte opstarter eller nedlukninger. Emissioner af PCDD/F og dioxinlignende PCB skal så vidt muligt forhindres eller minimeres.
Artikel 49
Overholdelse af emissionsgrænseværdierne
Emissionsgrænseværdierne for luft og vand betragtes som overholdt, hvis betingelserne i bilag VI, del 8, er opfyldt.
Artikel 50
Driftsvilkår
Affaldsforbrændingsanlæg skal udformes, udstyres, opføres og drives således, at de gasser, der opstår ved forbrænding af affald, efter den sidste indblæsning af forbrændingsluft opvarmes på kontrolleret og ensartet vis, selv under de mest ugunstige forhold, til en temperatur, der i mindst 2 sekunder holdes på mindst 850 °C.
Affaldsmedforbrændingsanlæg skal udformes, udstyres, opføres og drives således, at de gasser, der opstår ved medforbrænding af affald, opvarmes på kontrolleret og ensartet vis, selv under de mest ugunstige forhold, til en temperatur, der i mindst 2 sekunder holdes på mindst 850 °C.
Hvis der forbrændes farligt affald med et indehold på mere end 1 % halogenerede organiske stoffer udtrykt som chlor, skal temperaturen nå op på mindst 1 100 °C, før kravet i første og andet afsnit er opfyldt.
I affaldsforbrændingsanlæg måles de i første og tredje afsnit anførte temperaturer nær den indre væg i forbrændingskammeret. Den kompetente myndighed kan godkende, at målingerne foretages på et andet repræsentativt punkt i forbrændingskammeret.
Hvert forbrændingskammer i et affaldsforbrændingsanlæg skal være forsynet med mindst en støttebrænder. Denne brænder skal gå i gang automatisk, når forbrændingsgassernes temperatur efter den sidste indblæsning af forbrændingsluft falder til under de temperaturer, der er anført i stk. 2. Den skal også benyttes i antændings- og udbrændingsfasen for at sikre, at disse temperaturer opretholdes på ethvert tidspunkt under disse faser, og så længe der stadig er uforbrændt affald i forbrændingskammeret.
Støttebrænderen må ikke få tilført brændstof, som kan medføre større emissioner end dem, der skyldes fyring med gasolie, jf. definitionen i artikel 2, nr. 2, i Rådets direktiv 1999/32/EF af 26. april 1999 om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer ( 19 ), flydende gas eller naturgas.
Affaldsforbrændings- og -medforbrændingsanlæg skal drives med et automatisk system, som forhindrer affaldsindfyringen i følgende situationer:
under antændingen, indtil temperaturen har nået det niveau, der er foreskrevet i denne artikels stk. 2 eller i en godkendelse som omhandlet i artikel 51, stk. 1
når temperaturen ikke opretholdes på det niveau, der er foreskrevet i denne artikels stk. 2 eller i en godkendelse som omhandlet i artikel 51, stk. 1
når de kontinuerlige målinger viser, at en emissionsgrænseværdi overskrides som følge af forstyrrelser eller svigt i ►C5 spildgasrensningsanlægget ◄ .
Artikel 51
Tilladelse til at fastsætte andre driftsvilkår
Emissioner af samlet organisk kulstof og carbonmonoxid fra affaldsmedforbrændingsanlæg, der har fået tilladelse til at ændre driftsvilkårene som anført i stk. 1, skal også opfylde de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag VI, del 3.
Inden for pulp- og papirindustrien, skal emissioner af samlet organisk kulstof fra barkkedler, der medforbrænder affald på det sted, hvor det produceres, som var i drift og havde en godkendelse inden den 28. december 2002, og som har tilladelse til ændrede driftsvilkår som anført i stk. 1, også opfylde de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag VI, del 3.
Artikel 52
Levering og modtagelse af affald
Inden det farlige affald modtages i affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlægget, skal driftslederen indsamle foreliggende informationer om affaldet for at kontrollere, om kravene i godkendelsen, jf. artikel 45, stk. 2, overholdes.
Disse informationer skal omfatte:
alle de administrative informationer om affaldets oprindelse, der findes i de dokumenter, der er nævnt i stk. 4, litra a)
affaldets fysiske og så vidt muligt dets kemiske sammensætning samt alle andre nødvendige informationer til at vurdere, om det er egnet til den påtænkte forbrændingsproces
affaldets farlige egenskaber, hvilke stoffer det ikke må blandes med, samt forholdsregler ved håndtering af affaldet.
Inden det farlige affald modtages i affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlægget, skal driftslederen mindst gennemføre følgende procedurer:
kontrol af de nødvendige dokumenter efter direktiv 2008/98/EF samt i givet fald, efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald ( 20 ) og efter bestemmelser om transport af farligt gods
udtagning af repræsentative prøver, medmindre det er uhensigtsmæssigt, så vidt muligt inden aflæsning, for gennem kontrol at bekræfte overensstemmelsen med de i henhold til stk. 3 forelagte informationer, og for at give de kompetente myndigheder mulighed for at få kendskab til arten af det behandlede affald.
De i litra b) omhandlede prøver skal opbevares i mindst en måned efter forbrændingen eller medforbrændingen af det pågældende affald.
Artikel 53
Restprodukter
Artikel 54
Væsentlig ændring
En ændring af et affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg, der kun behandler ufarligt affald på et anlæg, der er omfattet af kapitel II, således at der også forbrændes eller medforbrændes farligt affald, betragtes som en væsentlig ændring.
Artikel 55
Indberetning og information af offentligheden om affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg
KAPITEL V
SÆRLIGE BESTEMMELSER OM ANLÆG OG AKTIVITETER, HVOR DER BRUGES ORGANISKE OPLØSNINGSMIDLER
Artikel 56
Anvendelsesområde
Dette kapitel finder anvendelse på aktiviteter, der er anført i bilag VII, del 1, og som i givet fald udføres i et omfang som angivet ved de forbrugstærskler, der er anført i bilag VII, del 2.
Artikel 57
Definitioner
I dette kapitel gælder følgende definitioner:
»bestående anlæg«: et anlæg, som var i drift den 29. marts 1999, eller som var godkendt eller registreret inden den 1. april 2001 eller hvis driftsleder har indsendt en fuldstændig ansøgning om godkendelse inden den 1. april 2001, forudsat at anlægget var sat i drift senest den 1. april 2002
» ►C5 spildgas ◄ «: endelig gasformig udledning, som indeholder flygtige organiske forbindelser eller andre forurenende stoffer, fra skorsten eller rensningsudstyr til luften
»diffus emission«: emission af flygtige organiske forbindelser, der ikke er indeholdt i ►C5 spildgasser ◄ , til luft, jord og vand, samt opløsningsmidler indeholdt i produkter, medmindre andet fremgår af bilag VII, del 2
»samlede emissioner«: summen af diffuse emissioner og emissioner i ►C5 spildgasser ◄
»blanding«: blanding som anført i definitionen i artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) og om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur ( 21 )
»klæbemiddel«: blanding, som anvendes til at sammenføje enkeltdele af et produkt, herunder organiske opløsningsmidler eller blandinger, der indeholder organiske opløsningsmidler, som er nødvendige for blandingens rette anvendelse
»trykfarve«: blanding, som anvendes i en trykproces til at trykke tekst eller billeder på en overflade, herunder organiske opløsningsmidler eller blandinger, der indeholder organiske opløsningsmidler, som er nødvendige for blandingens rette anvendelse
»lak«: gennemsigtigt overfladelag
»forbrug«: det samlede input af organiske opløsningsmidler i et anlæg pr. kalenderår eller anden 12-måneders periode, minus eventuelle flygtige organiske forbindelser, som genvindes med henblik på genbrug
»input«: mængden af organiske opløsningsmidler samt mængden heraf i blandinger, der bruges under en aktivitet, herunder opløsningsmidler, der genanvendes i og uden for anlægget, og som medregnes hver gang, de anvendes til at udøve aktiviteten
»genbrug«: anvendelse af organiske opløsningsmidler, der er genvundet fra et anlæg, med henblik på teknisk eller erhvervsmæssig anvendelse, herunder anvendelse som brændstof, men ikke endelig bortskaffelse af genvundne organiske opløsningsmidler som affald
»indesluttede vilkår«: vilkår for driften af et anlæg, der betyder, at flygtige organiske forbindelser, der frigives fra aktiviteten, opsamles og udledes under kontrollerede forhold enten gennem en skorsten eller gennem rensningsudstyr, således at emissionerne af flygtige organiske forbindelser ikke som helhed er diffuse
»opstart og nedlukning«: operationer, hvorunder en aktivitet, udstyrsdel eller beholder sættes i eller ud af drift eller tomgang, dog ikke regelmæssigt svingende procesfaser.
Artikel 58
Erstatning af farlige stoffer
Stoffer eller blandinger, som på grund af deres indhold af flygtige organiske forbindelser klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske efter forordning (EF) nr. 1272/2008 (EF) har fået tildelt eller bør tildeles faresætningerne H340, H350, H350i, H360D eller H360F, skal så vidt muligt snarest erstattes af mindre skadelige stoffer eller blandinger.
Artikel 59
Kontrol af emissionerne
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at hvert anlæg overholder ét af følgende:
anlæggenes emissioner af flygtige organiske forbindelser må ikke overskride grænseværdierne for emission i ►C5 spildgasser ◄ og for diffus emission eller grænseværdierne for samlet emission og andre krav i bilag VII, del 2 og 3, overholdes
kravene i reduktionsprogrammet i bilag VII, del 5, forudsat at der opnås en reduktion, der svarer til den, der opnås ved at anvende de i litra a) nævnte emissionsgrænseværdier.
Medlemsstaterne underretter i overensstemmelse med artikel 72, stk. 1, Kommissionen om fremskridtene med at opnå den tilsvarende emissionsreduktion som anført i litra b).
Anlæg, hvor der udføres to eller flere aktiviteter, som hver for sig overskrider tærsklerne i bilag VII, del 2, skal:
for stoffer anført i stk. 5, opfylde kravene heri for hver enkelt aktivitet
for alle andre stoffer enten:
opfylde kravene i stk. 1 for hver enkelt aktivitet eller
fungere således, at de samlede emissioner af flygtige organiske forbindelser, ikke overskrider de emissioner, der ville være forekommet, hvis nr. i) var blevet anvendt.
Artikel 60
Overvågning af emissionerne
Medlemsstaterne sikrer enten ved udtrykkelige angivelser i godkendelsesvilkårene eller ved almindelige bindende forskrifter, at der udføres målinger af emissionerne efter reglerne i bilag VII, del 6.
Artikel 61
Overholdelse af emissionsgrænseværdierne
Emissionsgrænseværdierne i ►C5 spildgas ◄ anses for overholdt, hvis betingelserne i bilag VII, del 8, er opfyldt.
Artikel 62
Indberetning om overholdelse af godkendelsesvilkårene
Driftslederen forelægger på anmodning den kompetente myndighed informationer, der sætter denne i stand til at kontrollere overholdelsen af ét af følgende:
grænseværdierne for emission i ►C5 spildgasser ◄ , for diffus emission og for samlet emission
kravene i reduktionsprogrammet i henhold til bilag VII, del 5
dispensationer i medfør af artikel 59, stk. 2 og 3.
Dette kan omfatte en plan for forvaltning af opløsningsmidler udarbejdet efter reglerne i bilag VII, del 7.
Artikel 63
Væsentlig ændring af bestående anlæg
En ændring af den maksimale input-masse af organiske opløsningsmidler i et bestående anlæg som gennemsnit over en dag, hvis anlægget drives ved designoutput og hverken er under opstart, nedlukning eller vedligeholdelse af udstyr, anses for at være væsentlig, hvis den fører til en stigning i emissionerne af flygtige organiske forbindelser på mere end:
25 % for anlæg, hvor der foregår enten aktiviteter, som henhører under de laveste tærskelområder i punkt 1, 3, 4, 5, 8, 10, 13, 16 eller 17 i tabellen i bilag VII, del 2, eller aktiviteter, som henhører under et af de andre punkter i bilag VII, del 2, og som har et forbrug af opløsningsmidler på mindre end 10 tons pr. år
10 % for alle andre anlæg.
Artikel 64
Udveksling af informationer om erstatning af organiske opløsningsmidler
Kommissionen tilrettelægger udveksling af informationer med medlemsstaterne, den berørte industri og ikke-statslige organisationer, der arbejder for miljøbeskyttelse, om brugen af organiske opløsningsmidler, deres mulige erstatningsstoffer og teknikker, som har det mindste potentiale for at belaste luft, vand, jordbund, økosystemer og menneskers sundhed.
Der udveksles informationer om alle følgende forhold:
brugsegnethed
mulige virkninger på menneskers sundhed i almindelighed, og erhvervsmæssig eksponering i særdeleshed
potentielle miljøbelastninger
økonomiske følger, herunder omkostninger og udbytte ved de foreliggende muligheder.
Artikel 65
Adgang til informationer
Den kompetente myndigheds afgørelse, der i det mindste skal omfatte en genpart af godkendelsen og eventuelle senere ajourføringer af denne, stilles til rådighed for offentligheden.
De almindelige bindende forskrifter for anlæg og listen over anlæg, der kræver godkendelse og registrering, stilles til rådighed for offentligheden.
KAPITEL VI
SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR ANLÆG, HVOR DER FREMSTILLES TITANDIOXID
Artikel 66
Anvendelsesområde
Dette kapitel finder anvendelse på anlæg, der fremstiller titandioxid.
Artikel 67
Forbud mod udledning og dumpning af affald
Medlemsstaterne forbyder udledning og dumpning af følgende former for affald i vandforekomster, have og oceaner:
fast affald
moderlud, der opstår i filtreringsfasen efter hydrolyse af titanylsulfatopløsningen, fra anlæg, der anvender sulfatprocessen, herunder syreholdigt affald i forbindelse med denne moderlud med et, samlet indhold på mere end 0,5 % fri svovlsyre og forskellige tungmetaller, og med et indhold af moderlud, der er blevet fortyndet til det indeholder 0,5 % fri svovlsyre eller mindre
affald fra anlæg, der anvender chloridprocessen, med et indhold på mere end 0,5 % fri saltsyre og forskellige tungmetaller, inklusive affald af denne art, der er blevet fortyndet, til det indeholder 0,5 % fri saltsyre eller mindre
filtrersalte, slam og flydende affald, der opstår ved behandling (koncentrering eller neutralisering) af det under litra b) og c) omhandlede affald, og som indeholder forskellige tungmetaller, men ikke neutraliserede og filtrerede eller dekanterede restprodukter, som kun indeholder spor af tungmetaller, og som inden enhver fortynding har en pH-værdi på over 5,5.
Artikel 68
Kontrol af emissioner til vand
Emissioner fra anlæg til vand må ikke overstige emissionsgrænseværdierne i bilag VIII, del 1.
Artikel 69
Forebyggelse og bekæmpelse af emissioner til luft
Artikel 70
Overvågning af emissionerne
KAPITEL VIA
SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR OPDRÆT AF FJERKRÆ OG SVIN
Artikel 70a
Anvendelsesområde
Dette kapitel finder anvendelse på de aktiviteter, der er anført i bilag Ia, som udføres i et omfang som angivet ved de kapacitetstærskler, der er anført i nævnte bilag.
Artikel 70b
Regel om sammenlægning
Medlemsstaterne skal sikre, at anvendelsen af den i første afsnit omhandlede regel ikke sker med det formå at omgå forpligtelserne i dette direktiv.
Artikel 70c
Godkendelser og registrering
Medlemsstaterne kan anvende en lignende, allerede eksisterende registreringsprocedure til registrering af anlæg, således at der ikke skabes en administrativ byrde.
Medlemsstaterne kan anvende en godkendelsesprocedure for så vidt angår intensivt opdræt af fjerkræ og svin
hvor der er over 40 000 pladser til fjerkræ
hvor der er over 2 000 pladser til fedesvin over 30 kg, eller
hvor der er over 750 pladser til søer.
Medlemsstaterne kan fastsætte krav til bestemte kategorier af anlæg, der falder ind under dette kapitels anvendelsesområde, i de almindelige bindende forskrifter omhandlet i artikel 6.
Medlemsstaterne fastsætter den nærmere procedure for registrering eller udstedelse af godkendelser til anlæg, der falder ind under dette kapitels anvendelsesområde. Procedurerne skal mindst omfatte de i stk. 2 opførte oplysninger.
Registrering eller ansøgning om godkendelse skal mindst indeholde en beskrivelse af følgende elementer:
anlægget og dets aktiviteter
dyretypen
belægningsgraden i SK pr. hektar beregnet i overensstemmelse med bilag Ia, hvis nødvendigt
anlæggets kapacitet
kilderne til emissioner fra anlægget
arten og mængden af de forventelige emissioner fra anlægget til de enkelte miljømedier.
Artikel 70d
Driftslederens forpligtelser
Overvågningsdata tilvejebringes ved hjælp af målemetoder eller, hvis det ikke er praktisk muligt, ved hjælp af beregningsmetoder såsom anvendelse af emissionsfaktorer. De metoder, der anvendes til at indhente overvågningsdata, skal beskrives i driftsreglerne.
Driftslederen opbevarer en fortegnelse over – og bearbejder – alle overvågningsresultater i en periode på mindst fem år på en sådan måde, at det er muligt at kontrollere, at de emissionsgrænseværdier og grænseværdier for miljøpræstationer, der er fastsat i driftsreglerne, overholdes.
Artikel 70e
Overvågning
Artikel 70f
Manglende overholdelse
Hvis manglende overholdelse medfører en betydelig forringelse af lokale luft-, vand- eller jordforhold, eller hvis den frembyder eller kan frembyde en væsentlig risiko for menneskers sundhed, indstiller den kompetente myndighed driften af anlægget, indtil kravene atter overholdes.
Artikel 70g
Information af offentligheden og offentlig deltagelse
Medlemsstaterne sikrer, at den berørte offentlighed tidligt og på en effektiv måde får mulighed for at medvirke ved følgende procedurer:
udarbejdelse af almindelige bindende forskrifter som omhandlet i artikel 6 om godkendelser af anlæg, der falder ind under dette kapitels anvendelsesområde
udstedelse af en godkendelse til et nyt anlæg, der falder ind under dette kapitels anvendelsesområde
udstedelse af en ajourført godkendelse i overensstemmelse med artikel 70c, stk. 4, for enhver væsentlig ændring af et bestående anlæg, der falder ind under dette kapitels anvendelsesområde, eller
registreringsproceduren, såfremt der ikke indføres almindelige bindende forskrifter, og medlemsstaterne tillader, at anlægget kun skal registreres.
Den kompetente myndighed stiller følgende dokumenter og oplysninger til rådighed for offentligheden, herunder systematisk via internettet, gratis og uden at begrænse adgangen til registrerede brugere:
godkendelsen eller registreringen
resultaterne af de høringer, der er gennemført i overensstemmelse med stk. 1
de i artikel 6 omhandlede almindelige bindende forskrifter, som gælder for anlæg, der falder ind under dette kapitels anvendelsesområde, og
inspektionsrapporterne for anlæg, der falder ind under dette kapitels anvendelsesområde.
Artikel 70h
Adgang til klage og domstolsprøvelse
Medlemsstaterne sikrer inden for rammerne af deres relevante nationale lovgivning, at medlemmerne af den berørte offentlighed har adgang til ved en domstol eller ved et andet uafhængigt og upartisk ved lov nedsat organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse, der er omfattet af dette kapital, når en af følgende betingelser er opfyldt:
de har tilstrækkelig interesse
de gør gældende, at en rettighed er krænket, når dette er en forudsætning i henhold til en medlemsstats forvaltningsretlige regler.
Søgsmålskompetencen i prøvelsesproceduren må ikke være betinget af den rolle, som medlemmet af den berørte offentlighed spillede under deltagelsen i beslutningsprocedurerne i henhold til dette direktiv.
Prøvelsesproceduren skal være rimelig, afbalanceret, hurtig og ikke uoverkommeligt dyr og stille tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådighed, inklusive foreløbige retsmidler, alt efter hvad der er relevant.
Artikel 70i
Ensartede betingelser for driftsregler
Kommissionen tilrettelægger en udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, de berørte sektorer, ikkestatslige organisationer, der arbejder for miljøbeskyttelse og Kommissionen selv, inden der fastlægges ensartede betingelser for driftsregler i overensstemmelse med stk. 2. Udvekslingen af informationer vedrører især:
emissions- og miljøpræstationsniveauer for anlæg og teknikker samt andre foranstaltninger, der er i overensstemmelse med bilag III
benyttede teknikker, den dertil knyttede overvågning, virkninger på tværs af medier, økonomisk og teknisk bæredygtighed og udviklingen i den henseende
den bedste tilgængelige teknik, der er identificeret efter hensyntagen til de i litra a) og b) nævnte spørgsmål
ny teknik.
De ensartede betingelser for driftsregler skal være i overensstemmelse med anvendelsen af den bedste tilgængelige teknik for aktiviteterne opført i bilag Ia og tage hensyn til disse anlægs karakter, type, størrelse og belægningsgrad, størrelsen af besætningerne af de enkelte dyretyper på blandede bedrifter og de særlige forhold, der gør sig gældende for græsningssystemer for opdræt, hvor dyrene kun opdrættes i indendørs anlæg på visse tidspunkter af året. De skal også indeholde vejledende oplysninger om ny teknik, hvis sådanne foreligger.
Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 75, stk. 2.
KAPITEL VII
UDVALG, OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 71
Kompetente myndigheder
Medlemsstaterne udpeger de kompetente myndigheder, der skal varetage opgaverne i medfør af dette direktiv.
Artikel 72
Indberetning fra medlemsstaterne
For alle de fyringsanlæg, der er omfattet af kapitel III i dette direktiv udarbejder medlemsstaterne fra 1. januar 2016 en årlig opgørelse over svovldioxid-, nitrogenoxid- og støvemissioner samt energieffekt.
På grundlag af reglerne om sammenlægning af udledninger i artikel 29 indhenter den kompetente myndighed for hvert fyringsanlæg følgende data:
fyringsanlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt (MW)
typen af fyringsanlæg: kedel, gasturbine, gasmotor, dieselmotor, andet (typen præciseres)
startdatoen for driften af fyringsanlægget
de samlede årlige emissioner (tons pr. år) af svovldioxid, nitrogenoxider og støv (som total svævestøv)
antallet af driftstimer for fyringsanlægget
den samlede årlige energieffekt i relation til netto brændværdi (TJ pr. år), fordelt på følgende brændselstyper: kul, lignit, biomasse, tørv, andet fast brændsel (typen præciseres), flydende brændsel, naturgas, anden gas (typen præciseres).
De årlige data for hvert anlæg, der indgår i disse opgørelser, stilles på opfordring til rådighed for Kommissionen.
Et resumé af opgørelserne stilles til rådighed for Kommissionen hvert tredje år inden tolv måneder efter udløbet af den pågældende treårige periode. Dette resumé viser særskilt data for fyringsanlæg, der indgår i raffinaderier.
Kommissionen stiller i overensstemmelse med direktiv 2003/4/EF en oversigt over sammenligningen mellem og evalueringen af disse opgørelser til rådighed for medlemsstaterne og offentligheden inden for 24 måneder efter udløbet af den pågældende treårige periode.
Medlemsstaterne indberetter fra den 1. januar 2016 årligt følgende data til Kommissionen:
for fyringsanlæg, der er omfattet af artikel 31, svovlindholdet i det indenlandske faste brændsel, der er anvendt, og den afsvovlingssats, der er opnået, som et månedligt gennemsnit. Det første år, hvor artikel 31 anvendes, indberettes ligeledes den tekniske begrundelse for, at det ikke er muligt at overholde de i artikel 30, stk. 2 og 3, anførte emissionsgrænseværdier, samt
for fyringsanlæg, der ikke er i drift i mere end 1 500 driftstimer om året som rullende gennemsnit over en femårs periode, antallet af driftstimer om året.
Artikel 73
Revision
Senest den 30. juni 2028 og derefter hvert femte år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om revision af gennemførelsen af dette direktiv. I rapporten indbefattes oplysninger om aktiviteter, for hvilke der er eller ikke er vedtaget BAT-konklusioner i henhold til artikel 13, stk. 5, i dette direktiv, og der tages hensyn til innovationsdynamikken, herunder ny teknik, behovet for yderligere forureningsforebyggende foranstaltninger og den revision, der er omhandlet i artikel 8 i direktiv 2003/87/EF.
Denne rapport skal omfatte en vurdering af behovet for EU-foranstaltninger i form af fastsættelse eller ajourføring af mindstekrav gældende for hele Unionen for emissionsgrænseværdier og for regler om overvågning og overholdelse for så vidt angår aktiviteter inden for anvendelsesområdet for de i den foregående femårige periode vedtagne BAT-konklusioner, på grundlag af følgende kriterier:
de pågældende aktiviteters indvirkning på miljøet som helhed og på menneskers sundhed
den aktuelle situation med hensyn til gennemførelsen af de bedste tilgængelige teknikker for de pågældende aktiviteter.
Denne vurdering skal tage hensyn til udtalelsen fra det i artikel 13, stk. 4, omhandlede forum.
Kapitel III i og bilag V til dette direktiv anses for at indeholde mindstekravene på EU-plan, for så vidt angår store fyringsanlæg.
Rapporten ledsages, hvor det er relevant, af et lovgivningsmæssigt forslag. Såfremt der i den i andet afsnit nævnte vurdering konstateres et sådant behov, skal det lovgivningsmæssige forslag omfatte bestemmelser for fastsættelse eller ajourføring af EU-dækkende mindstekrav for emissionsgrænseværdier og for regler om overvågning og overholdelse for så vidt angår de pågældende aktiviteter.
Kommissionen undersøger inden den 31. december 2012, om der er behov for at kontrollere emissioner fra:
forbrænding af brændsel i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mindre end 50 MW
intensivt kvægopdræt, samt
spredning af staldgødning.
Kommissionen aflægger rapport om resultaterne af denne undersøgelse til Europa-Parlamentet og til Rådet ledsaget af et forslag til retsakt, hvor det er relevant.
Kommissionen evaluerer ved hjælp af en evidensbaseret metode og under hensyntagen til de særlige forhold i sektoren, hvorvidt der er brug for tiltag på EU-niveau for:
på altomfattende vis at håndtere emissionerne fra opdræt af husdyr i Unionen, navnlig fra kvæg, og
yderligere at nå målet om global miljøbeskyttelse for så vidt angår produkter, der bringes i omsætning på EU-markedet, gennem forebyggelse og bekæmpelse af emissioner fra husdyrbrug og på en måde, der er i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser.
Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om resultaterne af evalueringen senest den 31. december 2026. Rapporten ledsages, hvor det er relevant, af et lovgivningsmæssigt forslag.
Kommissionen gennemgår:
behovet for at begrænse emissionerne fra onshore- og offshore-efterforskning og fremstilling af mineralolie og gas
behovet for at begrænse emissioner fra udvinding og behandling på udvindingsstedet af ikke-energirelaterede industrimineraler, der anvendes i andre brancher end bygge- og anlægsbranchen, og behovet for at begrænse emissioner fra udvinding og behandling på udvindingsstedet af malme, hvor dette er nylige aktiviteter i Unionen
behovet for at revidere aktivitetstærsklen i bilag I for produktion af brint ved elektrolyse af vand.
Kommissionen medtager resultaterne af denne gennemgang i den første rapport til Europa-Parlamentet og Rådet som omhandlet i stk. 1.
Artikel 74
Ændring af bilag
Kommissionen offentliggør de relevante undersøgelser og analyser, der er anvendt ved udarbejdelsen af en delegeret retsakt vedtaget i overensstemmelse med denne artikel, senest ved vedtagelsen af den delegerede retsakt.
Artikel 75
Udvalgsprocedure
Artikel 76
Udøvelse af de delegerede beføjelser
▼M1 —————
Artikel 79
Sanktioner
For så vidt angår de mest alvorlige overtrædelser begået af en juridisk person skal den maksimale størrelse af de i første afsnit omhandlede administrative bøder udgøre mindst 3 % af driftslederens årlige omsætning i regnskabsåret før det år, hvori bøden blev pålagt.
Medlemsstaterne kan i tilgift eller som alternativ anvende strafferetlige sanktioner, forudsat at disse er lige så effektive, proportionelt afpassede og afskrækkende som de administrative bøder omhandlet i denne artikel.
Medlemsstaterne sikrer, at de sanktioner, der er fastsat i denne artikel, tager behørigt hensyn til følgende, alt efter hvad der er relevant:
overtrædelsens art, grovhed og omfang
den befolkning eller det miljø, der er berørt af overtrædelsen, under hensyntagen til overtrædelsens indvirkning på målet om at opnå et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet
overtrædelsens gentagne eller enkeltstående karakter.
Artikel 79a
Erstatning
Artikel 80
Gennemførelse
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 2, artikel 3, nr. 8, nr. 11-15, nr. 18-23, nr. 26-30, nr. 34-38 og nr. 41, artikel 4, stk. 2 og 3, artikel 7, artikel 8 og 10, artikel 11, litra e) og h), artikel 12, stk. 1, litra e) og h), artikel 13, stk. 7, artikel 14, stk. 1, litra c), nr. ii), artikel 14, stk. 1, litra d), e), f) og h), artikel 14, stk. 2-7, artikel 15, stk. 2-5, artikel 16, 17 og 19, artikel 21, stk. 2-5, artikel 22, 23, 24, 27, 28 og 29, artikel 30, stk. 1, 2, 3, 4, 7 og 8, artikel 31, 32, 33, 34, 35, 36, 38 og 39, artikel 40, stk. 2 og 3, artikel 42 og 43, artikel 45, stk. 1, artikel 58, artikel 59, stk. 5, artikel 63, artikel 65, stk. 3, artikel 69, 70, artikel 71, 72 og 79 og første afsnit og punkt 1.1, 1.4, punkt 2.5, litra b), punkt 3.1, 4 og 5, punkt 6.1, litra c), punkt 6.4, litra b), punkt 6.10 og 6.11 i bilag I, bilag II, punkt 12 i bilag III, bilag V, litra b) i del 1, punkt 2.2, 2.4, 3.1 og 3.2 i del 4, punkt 2.5 og 2.6 i del 6 og punkt 1.1, litra d), i del 8 i bilag VI, punkt 2 i del 4, punkt 1 i del 5, punkt 3 i del 7 i bilag VII, punkt 1 og punkt 2, litra c), i del 1, punkt 2 og 3 i del 2 og del 3 i bilag VIII senest den 7. januar 2013.
De anvender disse love og bestemmelser fra den samme dag.
De skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
Artikel 81
Ophævelse
Artikel 82
Overgangsbestemmelser
Bilag VI, del 4, punkt 3.2, finder anvendelse i forbindelse med fyringsanlæg, der medforbrænder affald, fra:
den 1. januar 2016 for fyringsanlæg som omhandlet i artikel 30, stk. 2
den 7. januar 2013 for fyringsanlæg som omhandlet i artikel 30, stk. 3.
Artikel 83
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 84
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
BILAG I
Kategorier af aktiviteter som omhandlet i artikel 10
De nedenfor nævnte tærskelværdier vedrører generelt produktionskapacitet eller ydelse. Når flere aktiviteter, der henhører under samme aktivitetsbeskrivelse, der indeholder en tærskel, udføres på samme anlæg, lægges kapaciteten af disse aktiviteter sammen. For affaldshåndteringsaktiviteter finder denne beregning anvendelse for aktivitet 5.1, 5.3 (a) og 5.3 (b).
Kommissionen fastsætter retningslinjer for:
forholdet mellem de affaldshåndteringsaktiviteter, der er beskrevet i dette bilag, og de aktiviteter, der er beskrevet i bilag I og II til direktiv 2008/98/EF, samt
fortolkningen af udtrykket »industriel målestok« i forbindelse med beskrivelsen af kemisk industrivirksomhed i dette bilag.
1. Energiindustri
1.1. |
Forbrænding af brændsel i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 50 MW eller derover. |
1.2. |
Raffinering af mineralolie og gas. |
1.3. |
Produktion af koks. |
1.4. |
Forgasning, likvefaktion eller pyrolyse af:
a)
kul
b)
andre brændsler i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 20 MW eller derover. |
2. Produktion og forarbejdning af metaller
2.1. |
Ristning eller sintring af malm, herunder svovlholdig malm. |
2.2. |
Produktion af støbejern eller stål (første eller anden smeltning) med dertil hørende strengstøbning og med en kapacitet på mere end 2,5 tons/time. |
2.3. |
Forarbejdning af jernmetaller:
a)
varmvalsning med en råstålkapacitet på mere end 20 tons/time
aa)
koldvalsning med en råstålkapacitet på mere end 10 tons/time
b)
smedning med hamre med slagenergi på mere end 50 kJ pr. hammer
ba)
smedning med smedepresser med en kraft på mere end 30 mega-newton (MN) pr. presse
c)
anbringelse af beskyttelseslag af smeltet metal med en råstålkapacitet på mere end 2 tons/time. |
2.4. |
Drift af jernmetalstøberier med en produktionskapacitet på over 20 tons om dagen. |
2.5. |
Forarbejdning af non-ferro-metaller:
a)
udvinding af non-ferro-råmetaller af malme, koncentrater eller sekundære råstoffer ved hjælp af metallurgiske, kemiske eller elektrolytiske processer
b)
smeltning af non-ferro-metaller inkl. legering, herunder genindvindingsprodukter, og drift af non-ferro-støberier med en smeltekapacitet på mere end 4 tons om dagen for bly og cadmium eller 20 tons om dagen for alle andre metaller. |
2.6. |
Behandling af overflader på metaller eller plastmaterialer ved en elektrolytisk eller kemisk proces, hvis behandlingskarrenes volumen er på mere end 30 m3. |
2.7. |
Fremstilling af batterier, bortset fra blot samling af batteridele, med en produktionskapacitet på 15 000 ton battericeller (katode, anode, elektrolyt, separator, kapsel) eller derover om året. |
3. Mineralindustri
3.1. |
Fremstilling af cement, kalk og magnesiumoxid:
a)
fremstilling af cementklinker i roterovne med en produktionskapacitet på mere end 500 tons/dag eller i andre ovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag
b)
fremstilling af kalk i ovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag
c)
fremstilling af magnesiumoxid i ovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag. |
3.2. |
Udvinding af asbest eller fremstilling af produkter af asbest. |
3.3. |
Fremstilling af glas inklusive glasfibre, med en smeltekapacitet på mere end 20 tons/dag. |
3.4. |
Smeltning af mineralske stoffer, inklusive fremstilling af mineralfibre, med en smeltekapacitet på mere end 20 tons/dag. |
3.5. |
Fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj eller porcelæn med:
a)
en produktionskapacitet på mere end 75 tons/dag, og/eller
b)
en ovnkapacitet på mere end 4 m3 og med en sættetæthed pr. ovn på mere end 300 kg/m3. |
3.6. |
Udvinding, herunder behandling på udvindingsstedet såsom findeling, størrelseskontrol, oparbejdning og opgradering af følgende malme i industrielt omfang: bauxit, chrom, kobolt, kobber, guld, jern, bly, litium, mangan, nikkel, palladium, platin, tin, wolfram og zink. |
4. Kemisk industri
I dette afsnit forstås ved fremstilling, anvendt om de i dette afsnit omhandlede aktivitetskategorier, fremstilling i industriel målestok ved kemisk eller biologisk forarbejdning af de i punkt 4.1-4.6 nævnte stoffer eller grupper af stoffer.
4.1. |
Fremstilling af organiske kemikalier, som f.eks.:
a)
simple kulbrinter, (lineære eller cykliske, mættede eller umættede, alifatiske eller aromatiske)
b)
iltholdige kulbrinte som f.eks. alkohol, aldehyder, ketoner, kulstofsyrer, estere og blandinger af estere, acetater, ethere, peroxider og epoxyharpikser
c)
svovlholdige kulbrinter
d)
kvælstofholdige kulbrinter som f.eks. aminer, amider, nitrøse forbindelser, nitro- eller nitratforbindelser, nitriler, cyanater, isocyanater
e)
fosforholdige kulbrinter
f)
halogenholdige kulbrinter
g)
organiske metalforbindelser
h)
plastmaterialer (polymerer, kunstfibre, cellulosederivater)
i)
syntetisk gummi
j)
farvestoffer og pigmenter
k)
overfladeaktive stoffer og tensider. |
4.2. |
Fremstilling af uorganiske kemikalier som f.eks.:
a)
gasser som f.eks. ammoniak, klor eller klorbrinte, fluor og fluorbrinte, kulilte, svovlforbindelser, nitrogenoxider, brint, undtagen når brint fremstilles ved elektrolyse af vand, svovldioxid, carbonyldichlorid
b)
syrer som f.eks. chromsyre, flussyre, fosforsyre, salpetersyre, saltsyre, svovlsyre, oleum, svovlholdige syrer
c)
baser som f.eks. ammoniumhydroxid, kaliumhydroxid, natriumhydroxid
d)
salte som f.eks. ammoniumklorid (salmiak), kaliumklorat, kaliumkarbonat (potaske), natriumkarbonat (soda), perborater, sølvnitrat
e)
ikke-metaller, metaloxider eller andre uorganiske forbindelser som f.eks. kalciumkarbid, silicium, siliciumkarbid. |
4.3. |
Fremstilling af phosphat-, kvælstof- eller kaliumholdig kunstgødning (herunder blandingsgødning). |
4.4. |
Fremstilling af plantebeskyttelsesmidler eller biocider. |
4.5. |
Fremstilling af farmaceutiske produkter, herunder mellemprodukter. |
4.6. |
Fremstilling af sprængstoffer. |
5. Affaldshåndtering
5.1. |
Bortskaffelse eller nyttiggørelse af farligt affald, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag, og hvorunder der foregår en eller flere af følgende aktiviteter:
a)
biologisk behandling
b)
fysisk-kemisk behandling
c)
blanding forud for en af de i punkt 5.1 og 5.2 opførte aktiviteter
d)
rekonditionering forud for en af de i punkt 5.1 og 5.2 opførte aktiviteter
e)
genanvendelse/regenerering af opløsningsmidler
f)
genanvendelse/genvinding af uorganiske materialer undtagen metaller eller metalforbindelser
g)
regenerering af syrer eller baser
h)
nyttiggørelse af komponenter, der har været brugt til forureningsbekæmpelse
i)
nyttiggørelse af komponenter fra katalysatorer
j)
genraffinering eller andre former for genbrug af olie
k)
deponering i overfladevand. |
5.2. |
Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg:
a)
for ufarligt affald, hvor kapaciteten er større end 3 tons/time
b)
for farligt affald, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag. |
5.3. |
a)
Bortskaffelse af ufarligt affald, hvor kapaciteten er større end 50 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af Rådets direktiv 91/271/EØF ( 23 ):
i)
biologisk behandling (såsom anaerob nedbrydning eller kombineret nedbrydning)
ii)
fysisk-kemisk behandling
iii)
forbehandling af affald med henblik på forbrænding eller medforbrænding
iv)
behandling af slagger og aske
v)
behandling i shreddere af metalaffald, herunder affald af elektrisk og elektronisk udstyr og udrangerede køretøjer og deres komponenter.
b)
Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ufarligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF*:
i)
biologisk behandling (såsom anaerob nedbrydning)
ii)
forbehandling af affald med henblik på forbrænding eller medforbrænding
iii)
behandling af slagger og aske
iv)
behandling i shreddere af metalaffald, herunder affald af elektrisk og elektronisk udstyr og udrangerede køretøjer og deres komponenter. Hvis den eneste affaldsbehandlingsaktivitet, der finder sted, er anaerob nedbrydning, er kapacitetstærsklen for denne aktivitet 100 tons/dag. |
5.4. |
Deponeringsanlæg, som defineret i artikel 2, litra g), i Rådets direktiv 1999/31/EFaf 26. april 1999 om deponering af affald ( 24 ), som modtager over 10 tons affald om dagen eller har en samlet kapacitet på over 25 000 tons, undtagen deponeringsanlæg til inert affald. |
5.5. |
Midlertidig opbevaring af farligt affald, der ikke er omfattet af punkt 5.4, i afventning af en af de i punkt 5.1, 5.2, 5.4 og 5.6 anførte aktiviteter, hvor den samlede kapacitet er større end 50 tons, bortset fra midlertidig opbevaring i afventning af indsamling på det anlæg, hvor affaldet produceres. |
5.6. |
Underjordisk lagring af farligt affald, hvor den samlede kapacitet er større end 50 tons. |
6. Andre aktiviteter
6.1. |
Fremstilling i industrianlæg af:
a)
pulp af træ eller andre fibermaterialer
b)
papir eller pap, hvor produktionskapaciteten er større end 20 tons/dag
c)
en eller flere af følgende træbaserede plader: OSB-plader, spånplader eller fiberplader hvor produktionskapaciteten er større end 600 m3/dag. |
6.2. |
Forudgående forarbejdning (vask, blegning, mercerisering) farvning eller færdigbearbejdning af tekstilfibre eller tekstilstoffer, hvor behandlingskapaciteten er større end 10 tons/dag. |
6.3. |
Garvning af huder og skind, hvor behandlingskapaciteten for færdige produkter er større end 12 tons/dag. |
6.4. |
a)
Drift af slagterier med en kapacitet til produktion af slagtekroppe på mere end 50 tons/dag.
b)
Behandling og forarbejdning, medmindre den kun består i emballering, af følgende råvarer, uanset om de har været forarbejdet før eller er uforarbejdede, med henblik på fremstilling af levnedsmidler eller foder fra:
i)
animalske råstoffer alene (bortset fra ublandet mælk) med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 75 tons/dag
ii)
vegetabilske råstoffer alene med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons/dag eller 600 tons/dag, hvor anlægget er i drift højst 90 på hinanden følgende dage i et år
iii)
animalske og vegetabilske råstoffer både i sammensatte og usammensatte produkter med en kapacitet til produktion af færdige produkter, som målt i tons/dag er større end:
—
75, hvis A er lig med 10 eller mere, eller
—
[300- (22,5 × A)] i alle andre tilfælde
hvor »A« er andelen af animalsk materiale (i procent af vægten) i kapaciteten til produktion af færdige produkter. Emballage indgår ikke i produktets slutvægt. Dette underpunkt finder ikke anvendelse, hvor råstoffet er ublandet mælk.
c)
Behandling og forarbejdning af ublandet mælk, når den modtagne mælkemængde er på over 200 tons/dag (gennemsnit på årsbasis). |
6.5. |
Bortskaffelse eller genanvendelse af dyrekroppe eller animalske biprodukter, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag. |
6.6. |
Fremstilling af brint ved elektrolyse af vand, når produktionskapaciteten overstiger 50 tons/dag. |
6.7. |
Behandling af overflader på stoffer, genstande eller produkter under anvendelse af organiske opløsningsmidler, navnlig med henblik på appretering, påtrykning, påføring af overfladelag, affedtning, imprægnering, kachering, lakering, rensning eller vædning, med en forbrugskapacitet med hensyn til opløsningsmiddel på mere end 150 kg/time eller mere end 200 tons/år. |
6.8. |
Fremstilling af kulstof (fuldbrændt kul) eller elektrografit ved forbrænding eller grafitisering. |
6.9. |
Opsamling af CO2-strømme fra anlæg omfattet af dette direktiv med sigte på geologisk lagring i henhold til direktiv 2009/31/EF. |
6.10. |
Beskyttelse af træ og træprodukter med kemikalier, hvor produktionskapaciteten er større end 75 m3/dag, bortset fra behandling udelukkende mod blåsplint. |
6.11. |
Uafhængigt dreven rensning af spildevand, der ikke er omfattet af direktiv 91/271/EØF, og som udledes af et anlæg under kapitel II. |
BILAG Ia
Aktiviteter omhandlet i artikel 70a
Anlæg er omfattet af dette bilags anvendelsesområde, hvis de tilhører en eller flere af følgende aktivitetskategorier:
Opdræt af svin, der repræsenterer mindst 350 SK, undtagen opdrætsaktiviteter, der udføres i henhold til økologiske produktionsordninger i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/848, eller hvor belægningsgraden er mindre end 2 SK/ha, der kun anvendes til græsning eller dyrkning af foder eller fouragering, der anvendes til fodring af dyrene, og dyrene opdrættes udendørs i en betydelig periode af året eller i sæsonbestemt tidsrum.
Opdræt udelukkende af æglæggende høner, der repræsenterer 300 SK eller derover, eller kun opdræt af andre fjerkrækategorier, der repræsenterer 280 SK eller derover. I anlæg, hvor opdrættes en blanding af fjerkræ, herunder æglæggende høner, er tærsklen 280 SK, og kapaciteten beregnes med 0,93 som vægtningsfaktor ( *1 ) for æglæggende høner.
Opdræt af svin, der repræsenterer mindst 380 SK, undtagen opdræt af svin i anlæg, der drives efter økologiske produktionsordninger i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/848, eller hvor belægningsgraden er mindre end 2 SK/ha, der kun anvendes til græsning eller dyrkning af foder eller fouragering, der anvendes til fodring af dyrene, og dyrene opdrættes udendørs i en betydelig periode af året eller i sæsonbestemt tidsrum.
Et anlægs SK-niveau beregnes ved brug af følgende omregningsværdier:
Svin:
Avlssøer ≥ 50 kg … 0,500
Pattegrise ≤ 20 kg … 0,027
Andre svin … 0,300
Fjerkræ:
Slagtekyllinger … 0,007
Æglæggende høner … 0,014
Kalkuner … 0,030
Ænder … 0,010
Gæs … 0,020
Strudse … 0,350
Andet fjerkræ … 0,001
BILAG II
Principper, der skal overholdes, når der gives dispensation i medfør af artikel 15, stk. 5
Dispensationer i medfør af artikel 15, stk. 5, gives efter følgende principper:
1. Omkostninger
1.1. De omkostninger, der er omhandlet i artikel 15, stk. 5, er omkostningerne ved at overholde de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik, og omfatter både kapitalomkostninger og driftsomkostninger. Mere generelle sociale eller økonomiske omkostninger medregnes ikke.
1.2. Vurderingen af omkostningerne skal være kvantitativ og understøttes af en kvalitativ vurdering.
1.3. De omkostninger, der tages i betragtning ved vurderingen, skal:
være nettoomkostninger efter fradrag af eventuelle økonomiske fordele ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik
omfatte omkostningerne ved at opnå den finansielle kapital, der er nødvendig for at finansiere den bedste tilgængelige teknik
beregnes ved brug af en diskonteringssats for at tage højde for forskelle i monetær værdi over tid.
1.4. Ansøgningen om dispensation skal klart angive kilden til omkostninger og de metoder, der er anvendt til beregning heraf, herunder diskonteringssatsen omhandlet i punkt 1.3, litra c), og den skønsmæssige usikkerhed forbundet med vurderingen af omkostningerne.
1.5. Omkostninger anslået af driftslederen vurderes af den kompetente myndighed på grundlag af oplysninger fra andre kilder såsom teknologileverandører, fagfællebedømt forskning, ekspertvurderinger eller data fra andre anlæg, hvor den bedste tilgængelige teknik er blevet installeret for nylig.
2. Miljøfordele
2.1. De miljøfordele, der er omhandlet i artikel 15, stk. 4, er miljøfordelene ved at overholde de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik.
2.2. Vurderingen af miljøfordelene skal være kvantitativ (udtrykt i monetær værdi) og understøttes af en kvalitativ vurdering. Fastslåede omkostninger ved forureningsskader anvendes, hvor det er muligt.
2.3. Ved vurderingen af miljøfordelene anvendes en diskonteringssats for eventuelle værdisatte fordele, der tager højde for forskelle i værdi for samfundet over tid.
2.4. Ansøgningen om dispensation skal klart angive kilden til oplysninger om miljøfordelene og de metoder, der er anvendt til beregning af miljøfordelene, herunder diskonteringssatsen omhandlet i punkt 1.3, litra c), og den skønsmæssige usikkerhed forbundet med vurderingen af miljøfordelene.
2.5. De miljøfordele, som driftslederen har anslået, vurderes af den kompetente myndighed på grundlag af ekspertvurderinger eller data fra andre anlæg, hvor den bedste tilgængelige teknik er blevet installeret for nylig.
3. Uforholdsmæssigt store omkostninger i forhold til miljøfordele
3.1. For at fastslå, om omkostningerne er uforholdsmæssigt store, sammenlignes omkostningerne ved at overholde de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik, og fordelene ved en sådan overholdelse.
3.2. Sammenligningen skal omfatte følgende elementer:
en metode til at imødegå usikkerheder forbundet med vurderingen af omkostninger og miljøfordele
en angivelse af den margen, hvormed omkostningerne bør overstige miljøfordelene.
BILAG III
Kriterier for fastlæggelse af den bedste tilgængelige teknik
1. |
Anvendelse af teknologi, der resulterer i mindst muligt affald |
2. |
Anvendelse af mindre farlige stoffer, herunder andre særligt problematiske stoffer |
3. |
Fremme af teknikker til nyttiggørelse og genanvendelse af stoffer, der produceres og forbruges i processen, og i affald, hvor det er hensigtsmæssigt |
4. |
Sammenlignelige processer, indretninger eller driftsmetoder, som er gennemprøvet med et tilfredsstillende resultat i industriel målestok |
5. |
Teknologiske fremskridt, herunder digitale værktøjer, og ændringer i den videnskabelige viden og forståelse |
6. |
De pågældende emissioners art, virkninger og omfang |
7. |
Datoerne for nye eller bestående anlægs ibrugtagning |
8. |
Den tid, der er nødvendig for indførelse af bedst tilgængelig teknik |
9. |
Forbruget og arten af råstoffer, herunder vand, der forbruges i processen, og energieffektiviteten og dekarbonisering |
10. |
Behovet for at forhindre eller begrænse emissionernes samlede indvirkning på og risiko for miljøet, herunder på biodiversiteten, til et minimum |
11. |
Behovet for at forhindre uheld og begrænse følgerne for miljøet og menneskelig sundhed |
12. |
Informationer, som offentliggøres af offentlige internationale organisationer. |
BILAG IV
Offentlig deltagelse i beslutningsprocessen
1. |
Offentligheden informeres tidligt i en beslutningsproces, eller senest så snart at information med rimelighed kan forelægges, ved offentlige bekendtgørelser og på en webside om følgende:
a)
ansøgning om godkendelse eller eventuelt forslag om ajourføring af en godkendelse eller godkendelsesvilkårene i overensstemmelse med artikel 21 herunder en beskrivelse af de punkter, der er anført i artikel 12, stk. 1
b)
i relevante tilfælde det forhold, at en afgørelse er omfattet af en national eller grænseoverskridende procedure til vurdering af virkningerne på miljøet eller konsultationer mellem medlemsstater i overensstemmelse med artikel 26
c)
informationer om de kompetente myndigheder, der har ansvaret for at træffe afgørelsen, hvorfra alle relevante informationer kan indhentes, hvortil kommentarer eller spørgsmål kan rettes og nærmere informationer om fristerne for fremsendelse af bemærkninger og spørgsmål
d)
karakteren af mulige afgørelser eller udkast til afgørelsen, hvis en sådan foreligger
e)
eventuelt informationer vedrørende et forslag til ajourføring af en tilladelse eller vilkårene for tilladelsen
f)
angivelse af hvornår, hvor og hvordan de relevante informationer vil blive stillet til rådighed
g)
informationer om hvilke foranstaltninger der er truffet for offentlig deltagelse og konsultation i henhold til punkt 5. |
2. |
Medlemsstaterne sikrer, at den berørte offentlighed får adgang til følgende inden for passende tidsfrister:
a)
i overensstemmelse med national lovgivning adgang til de vigtigste rapporter og anbefalinger, der er indgivet til den eller de kompetente myndigheder på det tidspunkt, hvor den berørte offentlighed informeres i overensstemmelse med punkt 1
b)
i overensstemmelse med direktiv 2003/4/EF, adgang til andre informationer end de i punkt 1 omhandlede, som har relevans for afgørelsen i overensstemmelse med artikel 5 i dette direktiv, og som først er til rådighed, efter at den berørte offentlighed blev informeret i henhold til punkt 1. |
3. |
Medlemmerne af den berørte offentlighed har ret til at fremsætte kommentarer og meningstilkendegivelser til den kompetente myndighed, inden der træffes en afgørelse. |
4. |
Ved den endelige afgørelse skal der tages behørigt hensyn til resultaterne af de konsultationer, der er afholdt i henhold til dette bilag. |
5. |
Der skal fastsættes rimelige tidsrammer for de forskellige faser, så der er tilstrækkelig tid til at informere offentligheden og til, at medlemmerne af den berørte offentlighed kan tage informationerne til efterretning og opnå reel deltagelse i de miljøbeslutningsprocedurer, der er omfattet af dette bilag. |
BILAG V
Tekniske bestemmelser om fyringsanlæg
DEL 1
Emissionsgrænseværdier for fyringsanlæg som omhandlet i artikel 30, stk. 2
1. |
Alle emissionsgrænseværdier beregnes ved en temperatur på 273,15 K, et tryk på 101,3 kPa og efter korrektion for vanddampindhold i ►C5 spildgassen ◄ samt ved et standardiseret O2-indhold på 6 % for fast brændsel, 3 % for fyringsanlæg, bortset fra gasturbiner og gasmotorer, der fyres med flydende og gasformigt brændsel og 15 % for gasturbiner og gasmotorer. |
2. |
Grænseværdier (mg/Nm3) for emission af SO2 fra fyringsanlæg, der fyres med fast eller flydende brændsel, undtagen gasturbiner og gasmotorer
For fyringsanlæg, der fyres med fast brændsel og er godkendt før den 27. november 2002, eller hvis driftsledere havde indsendt en fuldstændig ansøgning om godkendelse før denne dato, forudsat at anlægget var sat i drift senest den 27. november 2003, og som ikke er i drift i mere end 1 500 drifts timer om året som rullende gennemsnit over en femårs periode gælder en emissionsgrænseværdi for SO2 på 800 mg/Nm3. For fyringsanlæg, der fyres med flydende brændsel og er godkendt før den 27. november 2002, eller hvis driftsledere havde indsendt en fuldstændig ansøgning om godkendelse før denne dato, forudsat at anlægget var sat i drift senest den 27. november 2003, og som ikke er i drift i mere end 1 500 driftstimer om året som rullende gennemsnit over en femårs periode, gælder en emissionsgrænseværdi for SO2 på 850 mg/Nm3 for så vidt angår anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på højst 300 MW og på 400 mg/Nm3 for så vidt angår anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på over 300 MW. For en del af et fyringsanlæg, der udleder sine ►C5 spildgasser ◄ gennem en eller flere særskilte kanaler i en fælles skorsten, og som ikke er i drift mere end 1 500 driftstimer om året som rullende gennemsnit over en femårs periode, kan der gælde de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i ovenstående to afsnit i forhold til hele fyringsanlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt. I sådanne tilfælde overvåges emissionerne gennem hver af disse kanaler særskilt. |
3. |
Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for SO2 fra fyringsanlæg, der fyres med gasformigt brændsel, undtagen gasturbiner og gasmotorer
For fyringsanlæg, der fyres med gasser med lav brændværdi fra forgasning af raffinaderirester og er godkendt før den 27. november 2002, eller hvis driftsledere havde indsendt en fuldstændig ansøgning om godkendelse før denne dato, forudsat at anlægget var sat i drift senest den 27. november 2003, gælder en emissionsgrænseværdi for SO2 på 800 mg/Nm3. |
4. |
Grænseværdier (mg/Nm3) for emission af NOx fra fyringsanlæg, der fyres med fast eller flydende brændsel, undtagen gasturbiner og gasmotorer
For fyringsanlæg i kemiske anlæg, der anvender flydende produktionsrester som ikke-kommercielt brændstof til eget forbrug med en samlet nominel indfyret termisk effekt på højst 500 MW, og som er godkendt før den 27. november 2002, eller hvis driftsledere havde indsendt en fuldstændig ansøgning om godkendelse før denne dato, forudsat at anlægget var sat i drift senest den 27. november 2003, gælder en emissionsgrænseværdi for NOx på 450 mg/Nm3. For fyringsanlæg, der fyres med fast eller flydende brændsel med en samlet nominel indfyret termisk effekt på højst 500 MW, som er godkendt før den 27. november 2002, eller hvis driftsledere havde indsendt en fuldstændig ansøgning om godkendelse før denne dato, forudsat at anlægget var sat i drift senest den 27. november 2003, og som ikke er i drift i mere end 1 500 drifts timer om året som rullende gennemsnit over en femårs periode, gælder en emissionsgrænseværdi for NOx på 450 mg/Nm3. For fyringsanlæg, der fyres med fast brændsel med en samlet nominel indfyret termisk effekt på over 500 MW, som er godkendt før den 1. juli 1987, og som ikke er i drift i mere end 1 500 drifts timer om året som rullende gennemsnit over en femårs periode, gælder en emissionsgrænseværdi for NOx på 450 mg/Nm3. For fyringsanlæg, der fyres med flydende brændsel med en samlet nominel indfyret termisk effekt på over 500 MW, som er godkendt før den 27. november 2002, eller hvis driftsledere havde indsendt en fuldstændig ansøgning om godkendelse før denne dato, forudsat at anlægget var sat i drift senest den 27. november 2003, og som ikke er i drift i mere end 1 500 driftstimer om året som rullende gennemsnit over en femårs periode, gælder en emissionsgrænseværdi for NOx på 400 mg/Nm3. For en del af et fyringsanlæg, der udleder sine ►C5 spildgasser ◄ gennem en eller flere særskilte kanaler i en fælles skorsten, og som ikke er i drift mere end 1 500 driftstimer om året som rullende gennemsnit over en femårs periode, kan der gælde de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i de foregående tre afsnit i forhold til hele fyringsanlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt. I sådanne tilfælde overvåges emissionerne gennem hver af disse kanaler særskilt. |
5. |
For gasturbiner (herunder gasturbiner med kombineret cyklus (CCGT)), der fyres med lette og halvtunge destillater som flydende brændsel, gælder en emissionsgrænseværdi for NOx på 90 mg/Nm3 og for CO på 100 mg/Nm3. Gasturbiner til nødsituationer, der er i drift i mindre end 500 driftstimer om året, er ikke omfattet af de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i dette punkt. Driftslederen for sådanne anlæg registrerer de faktiske driftstimer. |
6. |
Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for NOx og CO fra gasfyrede fyringsanlæg
For gasturbiner (herunder CCGT) gælder de emissionsgrænseværdier for NOx og CO, der er anført i tabellerne i dette punkt, kun ved belastninger på over 70 %. For gasturbiner (herunder CCGT), som er godkendt før den 27. november 2002, eller hvis driftsledere havde indsendt en fuldstændig ansøgning om godkendelse før denne dato, forudsat at anlægget var sat i drift senest den 27. november 2003, og som ikke er i drift i mere end 1 500 driftstimer om året som rullende gennemsnit over en femårs periode, gælder en emissionsgrænseværdi for NOx på 150 mg/Nm3, når der fyres med naturgas, og på 200 mg/Nm3, når der fyres med andre gasser eller med flydende brændsel. For en del af et fyringsanlæg, der udleder sine ►C5 spildgasser ◄ gennem en eller flere særskilte kanaler i en fælles skorsten, og som ikke er i drift mere end 1 500 driftstimer om året som rullende gennemsnit over en femårs periode, kan der gælde de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i ovenstående afsnit i forhold til hele fyringsanlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt. I sådanne tilfælde overvåges emissionerne gennem hver af disse kanaler særskilt. Gasturbiner og gasmotorer til nødsituationer, der er i drift i mindre end 500 drifts timer årligt, er ikke omfattet af de i dette punkt fastsatte emissionsgrænseværdier. Driftslederen for sådanne anlæg registrerer de faktiske driftstimer. |
7. |
Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for støv fra fyringsanlæg, der fyres med fast eller flydende brændsel, undtagen gasturbiner og gasmotorer
|
8. |
Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for støv fra fyringsanlæg, der fyres med gasformigt brændsel, undtagen gasturbiner og gasmotorer
|
DEL 2
Emissionsgrænseværdier for fyringsanlæg som omhandlet i artikel 30, stk. 3
1. |
Alle emissionsgrænseværdier beregnes ved en temperatur på 273,15 K, et tryk på 101,3 kPa og efter korrektion for vanddampindhold i ►C5 spildgassen ◄ samt ved et standardiseret O2-indhold på 6 % for fast brændsel, 3 % for andre fyringsanlæg end gasturbiner og gasmotorer, der fyres med flydende og gasformigt brændsel, og 15 % for gasturbiner og gasmotorer. For gasturbiner med kombineret cyklus og med supplerende fyring kan den kompetente myndighed fastsætte det standardiserede O2-indhold under hensyntagen til det pågældende anlægs særlige egenskaber. |
2. |
Grænseværdier (mg/Nm3) for emission af SO2 fra fyringsanlæg, der fyres med fast eller flydende brændsel, undtagen gasturbiner og gasmotorer
|
3. |
Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for SO2 fra fyringsanlæg, der fyres med gasformigt brændsel, undtagen gasturbiner og gasmotorer
|
4. |
Grænseværdier (mg/Nm3) for emission af NOx fra fyringsanlæg, der fyres med fast eller flydende brændsel, undtagen gasturbiner og gasmotorer
|
5. |
For gasturbiner (herunder CCGT), som fyres med lette og halvtunge destillater som flydende brændsel, gælder en emissionsgrænseværdi for NOx på 50 mg/Nm3 og for CO på 100 mg/Nm3. Gasturbiner til nødsituationer, der er i drift i mindre end 500 driftstimer om året, er ikke omfattet af de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i dette punkt. Driftslederen for sådanne anlæg registrerer de faktiske driftstimer. |
6. |
Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for NOx og CO fra gasfyrede fyringsanlæg
For gasturbiner (herunder CCGT) gælder de emissionsgrænseværdier for NOx og CO, der er anført i dette punkt, kun ved belastninger på over 70 %. Gasturbiner og gasmotorer til nødsituationer, der er i drift i mindre end 500 drifts timer årligt, er ikke omfattet af de i dette punkt fastsatte emissionsgrænseværdier. Driftslederen for sådanne anlæg registrerer de faktiske driftstimer. |
7. |
Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for støv fra fyringsanlæg, der fyres med fast eller flydende brændsel, undtagen gasturbiner og gasmotorer
|
8. |
Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for støv fra fyringsanlæg, der fyres med gasformigt brændsel, undtagen gasturbiner og gasmotorer
|
DEL 3
Emissionsovervågning
1. |
Koncentrationerne af SO2, NOx og støv i ►C5 spildgas ◄ fra alle fyringsanlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 100 MW eller derover måles kontinuerligt. Koncentrationerne af CO i ►C5 spildgas ◄ fra alle fyringsanlæg, der fyrer med gasformigt brændsel og har en samlet nominel indfyret termisk effekt på 100 MW eller derover, måles kontinuerligt. |
2. |
Den kompetente myndighed kan beslutte, at det ikke er nødvendigt at foretage den i punkt 1 omhandlede kontinuerlige måling i følgende tilfælde:
a)
for fyringsanlæg med en levetid på mindre end 10 000 driftstimer
b)
for SO2 og støv fra fyringsanlæg, der fyres med naturgas
c)
for SO2 fra fyringsanlæg, der fyres med olie med kendt svovlindhold, hvis der ikke forefindes ►C5 spildgasafsvovlingsudstyr ◄ .
d)
for SO2 fra fyringsanlæg, der fyres med biomasse, hvis driftslederen kan bevise, at SO2-emissionerne under ingen omstændigheder kan være højere end de foreskrevne emissionsgrænseværdier. |
3. |
Hvor der ikke kræves kontinuerlig måling, skal der kræves målinger af SO2, NOx, støv og for gasfyrede anlæg desuden af CO mindst en gang hver sjette måned. |
4. |
For fyringsanlæg, der fyres med sten- eller brunkul, måles de samlede kviksølvemissioner mindst en gang om året. |
5. |
Som alternativ til de i punkt 3 anførte målinger af SO2 og NOx kan der benyttes andre fremgangsmåder, som den kompetente myndighed har verificeret og godkendt, til at bestemme emissionen af SO2 og NOx. I disse fremgangsmåder skal der anvendes relevante CEN-standarder eller, hvis der ikke foreligger CEN-standarder, ISO-standarder eller nationale eller andre internationale standarder, der sikrer data af tilsvarende videnskabelig kvalitet. |
6. |
Den kompetente myndighed skal underrettes om mere betydelige ændringer med hensyn til anvendt brændselstype eller anlæggenes driftsform. Den kompetente myndighed afgør, om de i punkt 1 til 4 omhandlede bestemmelser om overvågning fortsat er fyldestgørende eller skal tilpasses. |
7. |
De kontinuerlige målinger, der gennemføres i medfør af punkt 1, skal omfatte måling af ►C5 spildgassens ◄ iltindhold, temperatur, tryk og vanddampindhold. Kontinuerlig måling af vanddampindholdet i ►C5 spildgassen ◄ er ikke nødvendig, forudsat at gasprøven tørres, inden emissionerne analyseres. |
8. |
Prøveudtagning og analyse, af relevante forurenende stoffer og måling af driftsparametre samt kvalitetssikring af de automatiske målesystemer og referencemålemetoderne, som benyttes til kalibrering af disse systemer, skal gennemføres i overensstemmelse med CEN's standarder. Hvis der ikke foreligger CEN-standarder, finder ISO-standarder, nationale eller andre internationale standarder, som sikrer, at der fremskaffes informationer af tilsvarende videnskabelig kvalitet, anvendelse. De automatiske målesystemer skal underkastes kontrol ved hjælp af parallelle målinger med referencemetoder mindst en gang om året. Driftslederen underretter uden unødigt ophold den kompetente myndighed om resultaterne af kontrollen af de automatiske målesystemer. |
9. |
Hvad angår emissionsgrænseværdierne, må værdierne af 95 %-konfidensintervallerne i forbindelse med et enkelt måleresultat ikke overskride følgende procentdele af emissionsgrænseværdierne:
|
10. |
De validerede gennemsnitsværdier pr. time og pr. dag bestemmes fra de gyldigt målte timegennemsnitsværdier efter fratrækning af værdien af det i punkt 9 specificerede konfidensinterval. Dage, hvor mere end tre timegennemsnitsværdier er ugyldige, fordi det automatiske målesystem ikke fungerer korrekt eller er under vedligeholdelse, valideres ikke. Såfremt mere end ti dage over et år ikke valideres på grund af sådanne forhold, kræver den kompetente myndighed, at driftslederen uden unødigt ophold træffer passende foranstaltninger til at gøre det automatiske målesystem mere pålideligt. |
11. |
For anlæg, der skal overholde de i artikel 31 nævnte afsvovlingssatser, skal også svovlindholdet i det brændstof, der fyres med i fyringsanlægget, overvåges regelmæssigt. De kompetente myndigheder underrettes om væsentlige ændringer i typen af anvendt brændstof. |
DEL 4
Vurdering af overholdelsen af emissionsgrænseværdier
1. |
Når der foretages kontinuerlige målinger, anses emissionsgrænseværdierne i del 1 og 2 for overholdt, når en vurdering af måleresultaterne for driftstiden inden for et kalenderår viser, at alle følgende betingelser er overholdt:
a)
Ingen af de validerede månedlige gennemsnitsværdier overskrider de relevante emissionsgrænseværdier som fastsat i del 1 og 2.
b)
Ingen af de validerede daglige gennemsnitsværdier overskrider 110 % af de relevante emissionsgrænseværdier som fastsat i del 1 og 2.
c)
Ingen af de validerede daglige gennemsnitsværdier for fyringsanlæg, der udelukkende består af kulfyrede kedler med en samlet nominel indfyret termisk effekt på under 50 MW, overskrider 150 % af de relevante emissionsgrænseværdier som fastsat i del 1 og 2.
d)
95 % af alle de validerede timegennemsnitsværdier i årets løb overskrider ikke 200 % af de relevante emissionsgrænseværdier som fastsat i del 1 og 2. De validerede gennemsnitsværdier bestemmes som fastsat i del 3, punkt 10. Ved beregningen af de gennemsnitlige emissionsværdier ses der bort fra værdier, der måles i de i artikel 30, stk. 5 og 6, og artikel 37 omhandlede perioder og under opstart og nedlukning. |
2. |
Hvor der ikke kræves kontinuerlige målinger, anses emissionsgrænseværdierne i del 1 og 2 for at være overholdt, hvis resultaterne af hver serie af målinger eller andre fremgangsmåder, som er defineret og fastlagt efter de kompetente myndigheders forskrifter, ikke overskrider emissionsgrænseværdierne. |
DEL 5
Minimumsafsvovlingssats
1. |
Minimumsafsvovlingssats for de i artikel 30, stk. 2, nævnte fyringsanlæg
|
2. |
Minimumsafsvovlingssats for de i artikel 30, stk. 3, nævnte fyringsanlæg
|
DEL 6
Overholdelse af afsvovlingssatsen
De minimumsafsvovlingssatser, der er fastsat i del 5 i dette bilag, finder anvendelse som en månedlig gennemsnitlig grænseværdi.
DEL 7
Gennemsnitlige emissionsgrænseværdier for blandede fyringsanlæg i raffinaderier
Gennemsnitlige emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for SO2 for blandede fyringsanlæg i raffinaderier, bortset fra gasturbiner og gasmotorer, hvor der alene eller sammen med andet brændsel anvendes destillations- og konversionsrester fra råolieraffinering til eget forbrug:
for fyringsanlæg, der var godkendt inden den 27. november 2002, eller hvis driftsledere inden denne dato havde indsendt en fuldstændig ansøgning om godkendelse, forudsat at anlægget var i drift senest pr. 27. november 2003: 1 000 mg/Nm3;
for andre fyringsanlæg: 600 mg/Nm3.
Disse emissionsgrænseværdier beregnes ved en temperatur på 273,15 K, et tryk på 101,3 kPa og efter korrektion for vanddampindhold i ►C5 spildgassen ◄ samt ved et standardiseret O2-indhold på 6 % for fast brændsel og 3 % for flydende og gasformigt brændsel.
BILAG VI
Tekniske bestemmelser om affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg
DEL 1
Definitioner
I dette direktiv gælder følgende definitioner:
»bestående affaldsforbrændingsanlæg:« et af følgende:
et affaldsforbrændingsanlæg, der var i drift og havde en godkendelse i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning inden den 28. december 2002
et affaldsforbrændingsanlæg, som har fået tilladelse eller er registreret til affaldsforbrænding og har fået udstedt en godkendelse inden den 28. december 2002 i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning, forudsat at anlægget er sat i drift senest den 28. december 2003
et affaldsforbrændingsanlæg, som efter den kompetente myndigheds opfattelse havde indsendt en komplet ansøgning om tilladelse inden den 28. december 2002, forudsat at anlægget er sat i drift senest den 28. december 2004.
»nyt affaldsforbrændingsanlæg«: ethvert affaldsforbrændingsanlæg, der ikke er omfattet af litra a)
DEL 2
Ækvivalensfaktorer for dibenzo-p-dioxiner og dibenzofuraner
Til bestemmelse af den samlede koncentration af dioxiner og furaner multipliceres massekoncentrationerne af følgende dibenzo-p-dioxiner og dibenzofuraner med følgende ækvivalensfaktorer, før de sammenlægges:
|
Toksicitetsækvivalensfaktor |
2,3,7,8 — Tetrachlordibenzodioxin (TCDD) |
1 |
1,2,3,7,8 — Pentachlordibenzodioxin (PeCDD) |
0,5 |
1,2,3,4,7,8 — Hexachlordibenzodioxin (HxCDD) |
0,1 |
1,2,3,6,7,8 — Hexachlordibenzodioxin (HxCDD) |
0,1 |
1,2,3,7,8,9 — Hexachlordibenzodioxin (HxCDD) |
0,1 |
1,2,3,4,6,7,8 — Heptachlordibenzodioxin (HpCDD) |
0,01 |
Octachlordibenzodioxin (OCDD) |
0,001 |
2,3,7,8 — Tetrachlordibenzofuran (TCDF) |
0,1 |
2,3,4,7,8 — Pentachlordibenzofuran (PeCDF) |
0,5 |
1,2,3,7,8 — Pentachlordibenzofuran (PeCDF) |
0,05 |
1,2,3,4,7,8 — Hexachlordibenzofuran (HxCDF) |
0,1 |
1,2,3,6,7,8 — Hexachlordibenzofuran (HxCDF) |
0,1 |
1,2,3,7,8,9 — Hexachlordibenzofuran (HxCDF) |
0,1 |
2,3,4,6,7,8 — Hexachlordibenzofuran (HxCDF) |
0,1 |
1,2,3,4,6,7,8 — Heptachlordibenzofuran (HpCDF) |
0,01 |
1,2,3,4,7,8,9 — Heptachlordibenzofuran (HpCDF) |
0,01 |
Octachlordibenzofuran (OCDF) |
0,001 |
DEL 3
Grænseværdier for emission til luft fra affaldsforbrændingsanlæg
1. |
Alle emissionsgrænseværdier beregnes ved en temperatur på 273,15 K, et tryk på 101,3 kPa, og efter at der er korrigeret for ►C5 spildgassens ◄ vanddampindhold. De standardiseres til et iltindhold i ►C5 spildgas ◄ på 11 %, undtagen hvor der forbrændes mineralolieaffald som defineret i direktiv 2008/98/EF, artikel 3, nr. 3, idet de i så fald standardiseres til 3 % iltindhold, og undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i del 6, punkt 2.7.
|
2. |
Emissionsgrænseværdier gældende under de forhold, der er beskrevet i artikel 46, stk. 6, og artikel 47 Koncentrationen af total støv i et affaldsforbrændingsanlægs emissioner til luft må under ingen omstændigheder overskride 150 mg/Nm3 udtrykt som halvtimesgennemsnit. De grænseværdier for emission af TOC og CO til luft, der er fastsat i punkt 1.2 og 1.5, litra b), må ikke overskrides. |
3. |
Medlemsstaterne kan fastlægge regler for de undtagelser, der er fastsat i denne del. |
DEL 4
Bestemmelse af grænseværdier for emissioner til luft ved medforbrænding af affald
1. |
Følgende formel (blandingsregel) anvendes, når der ikke er anført en specifik samlet emissionsgrænseværdi »C« i en tabel i denne del. Emissionsgrænseværdien for hvert enkelt af de relevante forurenende stoffer og for CO i ►C5 spildgassen ◄ fra medforbrænding af affald beregnes således:
Medlemsstaterne kan fastlægge regler for de undtagelser, der er fastsat i denne del. |
2. |
Særlige bestemmelser for cementovne, der medforbrænder affald
|
3. |
Særlige bestemmelser for fyringsanlæg, som medforbrænder affald
|
4. |
Særlige bestemmelser for affaldsmedforbrændingsanlæg i industrisektorer, der ikke er omfattet af punkt 2 eller 3 i denne del
|
DEL 5
Emissionsgrænseværdier for udledning af spildevand fra ►C5 spildgasrensning ◄
Forurenende stoffer |
Emissionsgrænseværdier for ufiltrerede prøver (mg/l undtagen for dioxiner og furaner) |
|
1. Samlet mængde suspenderet stof som fastsat i direktiv 91/271/EØF, bilag I |
(95 %) |
(100 %) |
30 |
45 |
|
2. Kviksølv og kviksølvforbindelser udtrykt som kviksølv (Hg) |
0,03 |
|
3. Cadmium og cadmiumforbindelser udtrykt som cadmium (Cd) |
0,05 |
|
4. Thallium og thalliumforbindelser udtrykt som thallium (Tl) |
0,05 |
|
►C4 5. Arsen og arsenforbindelser udtrykt som arsen (As) ◄ |
0,15 |
|
6. Bly og blyforbindelser udtrykt som bly (Pb) |
0,2 |
|
7. Chrom og chromforbindelser udtrykt som chrom (Cr) |
0,5 |
|
8. Kobber og kobberforbindelser udtrykt som kobber (Cu) |
0,5 |
|
9. Nikkel og nikkelforbindelser udtrykt som nikkel (Ni) |
0,5 |
|
10. Zink og zinkforbindelser udtrykt som zink (Zn) |
1,5 |
|
11. Dioxiner og furaner |
0,3 ng/l |
DEL 6
Overvågning af emissionerne
1. Måleteknikker
1.1. |
Målinger til bestemmelse af koncentrationer af luft- og vandforurenende stoffer udføres repræsentativt. |
1.2. |
Prøveudtagning og analyse af samtlige forurenende stoffer, herunder dioxiner og furaner, samt kvalitetssikring af de automatiske målesystemer og referencemålemetoder til kalibrering af disse systemer udføres i overensstemmelse med CEN-standarder. Hvis der ikke foreligger CEN-standarder, finder ISO-standarder, nationale eller andre internationale standarder, som sikrer, at der fremskaffes oplysninger af tilsvarende videnskabelig kvalitet, anvendelse. Dette gælder også for kvalitetssikringssystemet hos det laboratorium, der foretager prøveudtagning og analyse. Automatiske målesystemer underkastes kontrol ved hjælp af parallelle målinger med referencemetoderne mindst én gang om året. |
1.3. |
For så vidt angår det daglige grænseværdiniveau må værdierne af 95 %-konfidensintervallerne for et enkelt måleresultat ikke overskride følgende procent af emissionsgrænseværdierne:
Periodiske målinger af emissionerne til luft og vand skal foretages i overensstemmelse med punkt 1.1 og 1.2. |
2. Måling vedrørende luftforurenende stoffer
2.1. |
Der udføres følgende målinger vedrørende luftforurenende stoffer:
a)
kontinuerlige målinger af følgende stoffer: NOx, hvis der er fastsat emissionsgrænseværdier, CO, total støv, TOC, HCl, HF, SO2
b)
kontinuerlige målinger af følgende driftsparametre: temperatur nær den indre væg eller et andet repræsentativt punkt i forbrændingskammeret som tilladt af den kompetente myndighed, iltkoncentration, tryk, ►C5 spildgassens ◄ temperatur og vanddampindhold
c)
mindst to målinger om året af tungmetaller og dioxiner og furaner; dog foretages mindst én måling hver tredje måned i de første tolv måneder, anlægget er i drift. |
2.2. |
►C5 Spildgassernes ◄ opholdstid, minimumstemperatur og iltindhold kontrolleres mindst én gang, når affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlægget tages i brug og under de værst tænkelige driftsvilkår. |
2.3. |
Kontinuerlige målinger af HF kan undlades, hvis behandlingen af HCl omfatter behandlingstrin, som sikrer, at emissionsgrænseværdien for HCl ikke overskrides. I så fald foretages der periodiske målinger af HF-emissionerne som fastsat i punkt 2.1, litra c). |
2.4. |
Kontinuerlige målinger af vanddampindholdet er ikke nødvendige, hvis ►C5 spildgasprøven ◄ tørres, inden emissionerne analyseres. |
2.5. |
Den kompetente myndighed kan vedtage, at der ikke kræves kontinuerlige målinger for HCl, HF og SO2 i affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg, og i stedet forlange periodiske målinger som fastsat i punkt 2.1, litra c), eller frafalde kravet om målinger, hvis driftslederen kan godtgøre, at emissionerne af disse stoffer under ingen omstændigheder kan komme over de fastsatte emissionsgrænseværdier. Den kompetente myndighed kan vedtage, at der ikke kræves kontinuerlige målinger for NOx i bestående affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg med en nominel kapacitet på mindre end 6 tons i timen, og i stedet fastsætte, at der skal foretages periodiske målinger som anført i punkt 2.1, litra c), hvis driftslederen kan godtgøre på grundlag af informationer om det pågældende affalds egenskaber, den anvendte teknologi og resultaterne af emissionsovervågningen, at NOx-emissionerne under ingen omstændigheder kan komme over den foreskrevne emissionsgrænseværdi. |
2.6. |
Den kompetente myndighed kan vedtage at kræve en måling hvert andet år for tungmetaller og en måling om året for dioxiner og furaner i følgende tilfælde:
a)
emissionerne fra medforbrænding eller forbrænding af affald ligger under alle forhold under 50 % af emissionsgrænseværdierne
b)
det affald, der skal medforbrændes eller forbrændes, består kun af bestemte sorterede brændbare fraktioner af ufarligt affald, der ikke egner sig til genanvendelse og har bestemte karakteristika, og som specificeres yderligere på grundlag af den vurdering, der henvises til i litra c)
c)
driftslederen kan godtgøre på grundlag af informationer om det pågældende affalds egenskaber og emissionsovervågningen, at emissionerne under alle omstændigheder ligger betydeligt under emissionsgrænseværdierne for tungmetaller og dioxiner og furaner. |
2.7. |
Måleresultaterne standardiseres til de iltkoncentrationer, der er nævnt i del 3 eller beregnet efter fremgangsmåden i del 4, og ved anvendelse af formlen i del 7. Hvis der foretages forbrænding eller medforbrænding af affald i en atmosfære tilsat ilt, kan måleresultaterne standardiseres til et iltindhold, der fastsættes af de kompetente myndigheder, og som afspejler de særlige omstændigheder ved det pågældende tilfælde. Hvis emissionen af forurenende stoffer mindskes ved ►C5 spildgasbehandling ◄ i et affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg, der behandler farligt affald, foretages standardiseringen til det i første afsnit omhandlede iltindhold kun, hvis det iltindhold, som måles i den samme periode som for det pågældende forurenende stof, overstiger det relevante standardiltindhold. |
3. Måling vedrørende vandforurenende stoffer
3.1. |
Følgende målinger foretages ved spildevandsudledningspunktet:
a)
kontinuerlige målinger af pH, temperatur og gennemstrømning
b)
daglige målinger i stikprøveform af den samlede mængde suspenderede stoffer eller målinger af en i forhold til gennemstrømningen repræsentativ døgnprøve;
c)
mindst månedlige målinger af en i forhold til gennemstrømningen repræsentativ døgnprøve af udledningen af Hg, Cd, TI, As, Pb, Cr, Cu, Ni og Zn;
d)
målinger mindst hvert halve år af dioxiner og furaner; der skal dog foretages en måling hver tredje måned i de første 12 måneder, anlægget er i drift. |
3.2. |
Hvis spildevand fra ►C5 spildgasrensning ◄ renses i anlægget sammen med spildevand fra andre kilder på samme anlæg, foretager driftslederen målingerne:
a)
på spildevandet fra ►C5 spildgasrensningsprocessen ◄ , før det ledes ind i det fælles spildevandsrensningsanlæg
b)
på det andet spildevand, før det ledes ind i det fælles spildevandsrensningsanlæg
c)
ved punktet for den endelige spildevandsudledning fra affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlægget efter rensningen. |
DEL 7
Formel til beregning af emissionskoncentrationen
ES |
= |
beregnet emissionskoncentration ved standardprocenten for iltkoncentration |
EM |
= |
målt emissionskoncentration |
OS |
= |
standardiltkoncentration |
OM |
= |
målt iltkoncentration |
DEL 8
Vurdering af overholdelsen af
1. Grænseværdier for emission til luft
1.1. |
Grænseværdierne for emission til luft betragtes som overholdt, hvis:
a)
ingen af døgnmiddelværdierne overskrider emissionsgrænseværdierne i del 3, punkt 1.1, eller del 4 eller beregnet efter fremgangsmåden i del 4
b)
enten ingen af halvtimesmiddelværdierne overstiger emissionsgrænseværdierne i del 3, punkt 1.2, tabellens kolonne A, eller, hvor det er relevant, 97 % af halvtimesmiddelværdierne i løbet af året ikke overstiger emissionsgrænseværdierne i del 3, punkt 1.2, kolonne B
c)
ingen af middelværdierne for tungmetaller, dioxiner og furaner i prøvetagningsperioden overskrider de emissionsgrænseværdier, der er anført i del 3, punkt 1.3 og 1.4, eller del 4, eller beregnet efter fremgangsmåden i del 4
d)
for carbonmonoxid (CO):
i)
ved affaldsforbrændingsanlæg:
—
mindst 97 % af døgnmiddelværdierne i årets løb ikke overskrider de emissionsgrænseværdier, der er anført i del 3, punkt 1.5, litra a), samt
—
mindst 95 % af alle timinuttersmiddelværdier i en hvilken som helst 24-timers periode eller alle halvtimesmiddelværdier i samme periode ikke overskrider de emissionsgrænseværdier, der er anført i del 3, punkt 1.5, litra b) og c); ved affaldsforbrændingsanlæg, hvor gassen fra forbrændingen i mindst to sekunder når op på en temperatur på mindst 1 100 °C, kan medlemsstaterne anvende en evalueringsperiode på syv dage for timinuttersmiddelværdierne
ii)
ved affaldsmedforbrændingsanlæg: bestemmelserne i del 4 opfyldes. |
1.2. |
Halvtimesmiddelværdierne og timinuttersmiddelværdierne bestemmes inden for den faktiske driftstid (der ikke omfatter antændings- og udbrændingsfasen, hvis der ikke forbrændes affald) ud fra de målte værdier, efter at den i del 6, punkt 1.3, fastsatte værdi af konfidensintervallet er fratrukket. Døgnmiddelværdierne bestemmes ud fra disse validerede middelværdier. For at få en gyldig døgnmiddelværdi må der kun kasseres fem halvtimesmiddelværdier om dagen på grund af fejlfunktioner eller vedligeholdelse af det kontinuerlige målesystem. Kun 10 døgnmiddelværdier må kasseres om året på grund af fejlfunktioner eller vedligeholdelse af det kontinuerlige målesystem. |
1.3. |
Middelværdierne i prøvetagningsperioden og middelværdierne i tilfælde af periodiske målinger af HF, HCl og SO2 bestemmes under iagttagelse af kravene i artikel 45, stk. 1, litra e), og artikel 48, stk. 3, samt del 6, punkt 1. |
2. Grænseværdier for emission til vand
Emissionsgrænseværdierne for vand anses for overholdt, hvis:
for den samlede mængde af suspenderede stoffer 95 % og 100 % af de målte værdier ikke overskrider de respektive emissionsgrænseværdier i del 5
for tungmetaller (Hg, Cd, TI, As, Pb, Cr, Cu, Ni og Zn) højst én måling om året overskrider emissionsgrænseværdierne i del 5, eller, hvis medlemsstaterne forlanger mere end 20 prøver om året, højst 5 % af disse overskrider emissionsgrænseværdierne i del 5
for dioxiner og furaner, måleresultaterne ikke overskrider emissionsgrænseværdien i del 5.
BILAG VII
Tekniske bestemmelser om anlæg og aktiviteter, hvor der bruges organiske opløsningsmidler
DEL 1
Aktiviteter
1. |
I hvert af nedenstående punkter omfatter aktiviteten rensning af udstyr, men ikke rensning af produkter, medmindre dette er angivet. |
2. |
Påføring af klæbestoffer Aktiviteter, hvorunder klæbestoffer påføres en overflade, med undtagelse af påføring af klæbestof og laminering i forbindelse med grafiske processer. |
3. |
Overfladebehandling Aktiviteter, hvorunder en eller flere påføringer af kontinuerlige overfladelag foretages på:
a)
enhver af følgende køretøjstyper:
i)
nye biler, defineret som køretøjer i klasse M1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer ( 25 ) og i klasse N1, for så vidt de behandles i samme anlæg som køretøjer i klasse M1
ii)
førerhuse til lastvogne, defineret som førerens kabine, og alle integrerede indretninger til teknisk udstyr, i køretøjer af klasse N2 og N3 i direktiv 2007/46/EF
iii)
varevogne og lastvogne, defineret som køretøjer i klasse N1, N2 og N3 i direktiv 2007/46/EF, med undtagelse af førerhuse til lastvogne
iv)
busser, defineret som køretøjer i klasserne M2 og M3 i direktiv 2007/46/EF
v)
påhængskøretøjer, defineret i klasse O1, O2, O3 og O4 i direktiv 2007/46/EF
b)
metal- og plastoverflader, herunder overflader på fly, skibe, tog osv.
c)
træoverflader
d)
tekstil, stof, film og papiroverflader
e)
læder. Disse overfladebehandlingsaktiviteter omfatter ikke overfladebehandling af substrater med metaller ved elektroforese og kemisk sprøjtning. Hvis behandlingsaktiviteten omfatter et trin, hvor den pågældende artikel trykkes, anses trykningen, uanset den anvendte teknik, som en del af overfladebehandlingen. Trykning som særskilt aktivitet er dog ikke omfattet, men kan være dækket af kapitel V i dette direktiv, hvis trykningen som aktivitet falder ind under dets anvendelsesområde. |
4. |
Coil coating Aktiviteter, hvor coiled stål, rustfri stål, overfladebehandlet stål, kobberlegeringer eller aluminiumstrimmel påføres enten filmdannende lag eller laminat i en kontinuert proces. |
5. |
Kemisk rensning Industrielle eller kommercielle aktiviteter, hvor der bruges flygtige organiske forbindelser i anlæg til rensning af beklædningsgenstande, møbler og lignende forbrugsvarer, med undtagelse af manuel pletrensning i tekstil- og beklædningsindustrien. |
6. |
Fremstilling af fodtøj Aktiviteter, hvorunder der fremstilles færdigt fodtøj eller dele heraf. |
7. |
Fremstilling af blandinger til overfladebehandling, lakker, trykfarve og klæbemidler Fremstilling af ovennævnte færdige produkter og af mellemprodukter på samme anlæg, ved blanding af farvestoffer, harpiks og klæbematerialer med organiske opløsningsmidler eller andre bærere, herunder dispersion og forspredning, justering af viskositet og farve, samt påfyldning af det færdige produkt i beholder. |
8. |
Fremstilling af farmaceutiske produkter Kemisk syntese, gæring, ekstraktion, formulering og færdiggørelse af farmaceutiske produkter og, når de fremstilles på samme anlæg, mellemprodukter. |
9. |
Trykning (grafisk industri) Reproduktion af tekster og/eller billeder, hvorunder trykfarve under anvendelse af billedbærer overføres til en hvilken som helst overflade, herunder tilknyttede teknikker til lakering, overfladebehandling og laminering. Kapitel V omfatter dog kun følgende underprocesser:
a)
flexografi — trykning med billedbærer af gummi eller elastiske polymerer, hvor trykområdet ligger over de trykfri områder, og under anvendelse af flydende trykfarve, som tørrer ved fordampning
b)
heatset web offset — web-baseret trykning med billedbærer, hvor områder med og uden tryk ligger på samme plan; web-baseret betyder, at materialet, der skal påføres tryk, føres ind i maskinen fra en bane, i modsætning til enkeltark. Det trykfri område behandles, så det tiltrækker vand og skyr trykfarve. Trykområdet behandles, så det modtager og overfører trykfarve til den overflade, der skal påføres tryk. Fordampning sker i en ovn, hvori varm luft blæses hen over papirbanen
c)
laminering i tilknytning til trykning — sammenklæbning af to eller flere bøjelige materialer, så der frembringes laminater
d)
dybtryk af publikationer — fototrykning til trykpapir til blade, brochurer, kataloger eller lignende publikationer, under anvendelse af toluen-baseret trykfarve
e)
rotogravure — trykning med anvendelse af cylindrisk billedbærer, hvor trykområdet ligger under området, der ikke skal påføres tryk, med anvendelse af flydende trykfarve, som tørrer ved fordampning. Fordybningerne fyldes med trykfarve, og overskudsfarve renses af trykfri områder, inden overfladen, der skal påføres tryk, bringes i kontakt med cylinderen og løfter trykfarven fra fordybningerne
f)
serigrafi — web-baseret trykning, hvor trykfarve påføres overfladen, der skal påføres tryk, ved passage gennem en porøs ramme, hvor trykområdet er frit og det trykfri område er lukket af, under anvendelse af flydende trykfarve, som tørrer udelukkende ved fordampning. Web-baseret betyder, at materialet, der skal trykkes, føres til maskinen fra en bane og ikke i enkeltark
g)
lakering — proces, hvor lak eller klæber påsmøres et bøjeligt materiale med henblik på forsegling af emballage. |
10. |
Gummiforarbejdning Blanding, formaling, opblanding, kalandrering, ekstrusion og vulkanisering af naturlig eller syntetisk gummi og andre hjælpeoperationer til omdannelse af naturlig eller syntetisk gummi til færdigt produkt. |
11. |
Overfladerensning Aktiviteter, bortset fra kemisk rensning, med anvendelse af organiske opløsningsmidler til fjernelse af urenheder fra materialers overflade, herunder affedtning. Renseaktiviteter bestående af mere end ét trin før eller efter eventuelle andre aktiviteter anses som én overfladerensningsaktivitet. Aktiviteten vedrører overfladerensning af produkter, ikke rensning af udstyr. |
12. |
Ekstraktion af vegetabilsk olie og animalsk fedt samt raffinering af vegetabilsk olie Ekstraktion af vegetabilsk olie fra frø og andet vegetabilsk materiale, forarbejdning af tørstoffer til fremstilling af foder, rensning af fedt og vegetabilsk olie hidrørende fra frø, vegetabilsk materiale og/eller animalsk materiale. |
13. |
Autoreparationslakering Industrielle eller kommercielle overfladebehandlingsaktiviteter med tilhørende affedtningsaktiviteter, hvor et af følgende udføres:
a)
oprindelig overfladebehandling af køretøjer bestemt til færdsel på vej, som defineret i direktiv 2007/46/EF, eller dele heraf med efterbehandlingsmaterialer, som ikke foretages i tilknytning til den oprindelige fremstillingsproces
b)
overfladebehandling af påhængskøretøjer (herunder sættevogne) (klasse O i direktiv 2007/46/EF). |
14. |
Overfladebehandling af beviklingstråd Overfladebehandling af metalliske ledere, som anvendes til bevikling af spoler i bl.a. transformere og motorer. |
15. |
Træimprægnering Aktiviteter, hvorunder der tilføres konserveringsmiddel til træ. |
16. |
Træ- og plastlaminering Sammenføjning af træ og/eller plast til fremstilling af laminat. |
DEL 2
Tærskler og emissionsgrænseværdier
Emissionsgrænseværdierne i ►C5 spildgas ◄ beregnes ved en temperatur på 273,15 K, og et tryk på 101,3 kPa
|
Aktivitet (tærskel for forbrug af opløsningsmidler, tons/år) |
Tærskel (tærskel for forbrug af opløsningsmidler, tons/år) |
Emissionsgrænseværdier i ►C5 spildgas ◄ (mg C/Nm3) |
Emissionsgrænseværdier for diffuse emissioner (% af input) |
Samlede emissionsgrænseværdier |
Særlige bestemmelser |
||
Nye anlæg |
Bestående anlæg |
Nye anlæg |
Bestående anlæg |
|||||
1 |
Heatset web (> 15) |
15—25 > 25 |
100 20 |
30 (1) 30 (1) |
|
(1) Opløsningsmiddelrest i færdigt produkt medregnes ikke under diffus emission. |
||
2 |
Rotogravure af publikationer (> 25) |
|
75 |
10 |
15 |
|
|
|
3 |
Anden rotogravure, flexografi, rotationsskærmtryk, laminering eller lakering (> 15), rotationsskærmtryk på tekstil/karton (> 30) |
15—25 > 25 > 30 (1) |
100 100 100 |
25 20 20 |
|
(1) Tærskel for rotationsskærmtryk på tekstil og på karton. |
||
4 |
Overfladerensning ved brug af forbindelser anført i artikel 59, stk. 5 (> 1) |
1—5 > 5 |
20 (1) 20 (1) |
15 10 |
|
(1) Grænseværdien refererer til massen af forbindelser i mg/Nm3 og ikke til total kulstof. |
||
5 |
Anden overfladerensning (> 2) |
2—10 > 10 |
75 (1) 75 (1) |
20 (1) 15 (1) |
|
(1) Anlæg, som godtgør over for den kompetente myndighed, at det gennemsnitlige indhold af organiske opløsningsmidler i alle anvendte rensemidler ikke overskrider 30 vægtprocent, er undtaget fra disse værdier. |
||
6 |
Lakering (< 15) og reparationslakering af køretøjer |
> 0,5 |
50 (1) |
25 |
|
(1) Overholdelsen, jf. del 8, punkt 2, dokumenteres på grundlag af gennemsnittet af målinger i 15 minutter. |
||
7 |
Coil coating (> 25) |
|
50 (1) |
5 |
10 |
|
(1) For anlæg med genvinding og genbrug af opløsningsmidler er emissionsgrænseværdien 150. |
|
8 |
Anden overfladebehandling, herunder af metal, plast, tekstil (5), stof, film og papir (> 5) |
5—15 > 15 |
100 (1) (4) 50/75 (2) (3) (4) |
25 (4) 20 (4) |
|
|
(1) Emissionsgrænseværdi for overfladebehandling og tørring under indeslutning. (2) Første emissionsgrænseværdi gælder for tørring, anden for overfladebehandling. |
|
|
|
|
|
|
|
(3) For anlæg til overfladebehandling af tekstil med genvinding og genbrug af opløsningsmidler er emissionsgrænseværdien for overfladebehandling og tørring tilsammen 150 mg. (4) Overfladebehandling, der ikke kan foregå under indeslutning (såsom skibsbygning, maling af fly), kan fravige disse værdier, jf. artikel 59, stk. 3. (5) Rotationsskærmtryk på tekstil er omfattet af aktivitet nr. 3 |
||
9 |
Overfladebehandling af beviklingstråd (> 5) |
|
|
|
10 g/kg (1) 5 g/kg (2) |
(1) Anvendes i anlæg med gennemsnitlig tråddiameter ≤ 0,1 mm. (2) Gælder for alle andre anlæg. |
||
10 |
Overfladebehandling af træ (> 15) |
15—25 > 25 |
100 (1) 50/75 (2) |
25 20 |
|
(1) Emissionsgrænseværdi for overfladebehandling og tørring under indeslutning. (2) Første værdi gælder for tørring, anden for overfladebehandling |
||
11 |
Kemisk rensning |
|
|
|
20 g/kg (1) (2) |
(1) Udtrykt som masse af opløsningsmiddel, der udsendes pr. kg renset og tørret produkt (2) Emissionsgrænseværdien i del 4, punkt 2, gælder ikke for denne aktivitet. |
||
12 |
Træimprægnering (> 25) |
|
100 (1) |
45 |
11 kg/m3 |
(1) Emissionsgrænseværdien gælder ikke for imprægnering med creosot. |
||
13 |
Overfladebehandling af læder (> 10) |
10—25 > 25 > 10 (1) |
|
|
85 g/m2 75 g/m2 150 g/m2 |
Emissionsgrænseværdier udtrykkes i gram opløsningsmiddel udledt pr. kvadratmeter produceret vare. (1) For overfladebehandling af læder til møbler og særlige lædervarer, der anvendes som små forbrugsvarer som tasker, bælter, tegnebøger osv. |
||
14 |
Fremstilling af fodtøj (> 5) |
|
|
|
25 g pr. par |
Den samlede emissionsgrænseværdi udtrykkes i gram opløsningsmiddel, der udledes pr. sæt færdigt fodtøj. |
||
15 |
Træ- og plastlaminering (> 5) |
|
|
|
30 g/m2 |
|
||
16 |
Påføring af klæbestoffer (> 5) |
5—15 > 15 |
50 (1) 50 (1) |
25 20 |
|
(1) Benyttes der metoder, der tillader genvinding og genbrug af opløsningsmidler, er emissionsgrænseværdien i ►C5 spildgas ◄ 150 mg. |
||
17 |
Fremstilling af blandinger til overfladebehandling, lakker, trykfarve og klæbemidler (> 100) |
100—1 000 > 1 000 |
150 150 |
5 3 |
5 % af input af opløsningsmiddel 3 % af input af opløsningsmiddel |
Grænseværdien for diffus emission gælder ikke for opløsningsmidler, der sælges som bestanddel i en overfladebehandlingsblanding i en forseglet beholder. |
||
18 |
Gummiforarbejdning (> 15) |
|
20 (1) |
25 (2) |
25 % af input af opløsningsmiddel |
(1) Benyttes der metoder, der tillader genvinding og genbrug af opløsningsmidler, er emissionsgrænseværdien i ►C5 spildgas ◄ 150 mg. (2) Grænseværdien for diffus emission gælder ikke for opløsningsmidler, der sælges som bestanddel i produkter eller blandinger i en forseglet beholder. |
||
19 |
Ekstraktion af vegetabilsk olie og animalsk fedt samt raffinering af vegetabilsk olie (> 10) |
|
|
|
Animalsk fedt: 1,5 kg/ton Amerikansk olie:3 kg/ton Rapsfrø: 1 kg/ton Solsikkefrø: 1 kg/ton Sojabønne (normal formaling): 0,8 kg/ton Sojabønne (hvide flager): 1,2 kg/ton Andre frø og andet vegetabilsk materiale: 3 kg/ton (1) 1,5 kg/ton (2) 4 kg/ton (3) |
(1) De samlede emissionsgrænseværdier for anlæg, der forarbejder individuelle partier af frø eller af andet vegetabilsk materiale, fastsættes af den kompetente myndighed i hvert enkelt tilfælde under anvendelse af de bedste tilgængelige teknikker. (2) Gælder for al neddeling, med undtagelse af afkogning af gummi fra olien. (3) Gælder for fjernelse af gummi |
||
20 |
Fremstilling af farmaceutiske produkter (> 50) |
|
20 (1) |
5 (2) |
15 (2) |
5 % af input af opløsningsmiddel |
15 % af input af opløsningsmiddel |
(1) Benyttes der metoder, der tillader genvinding og genbrug af opløsningsmidler, er emissionsgrænseværdien i ►C5 spildgas ◄ 150 mg. (2) Grænseværdien for diffus emission gælder ikke for opløsningsmidler, der sælges som bestanddel i produkter eller blandinger i en forseglet beholder. |
DEL 3
Emissionsgrænseværdier for anlæg til lakering af køretøjer
1. |
De samlede emissionsgrænseværdier udtrykkes i gram organisk opløsningsmiddel, der udledes, i forhold til produktets overfladeareal i kvadratmeter og i kilogram organisk opløsningsmiddel, der udledes, i forhold til karosseriet. |
2. |
Overfladearealet af produkter anført i tabellen under punkt 3 defineres som: — overfladearealet beregnet ud fra den samlede overflade, der skal behandles ved elektroforese, og overfladearealet af eventuelle dele, som tilføjes i efterfølgende faser af behandlingsprocessen, og som gennemgår samme overfladebehandlinger som dem, der anvendes på selve produktet, eller det samlede overfladeareal af produktet, der behandles i anlægget. Overfladen af det areal, der skal behandles ved elektroforese, beregnes ved hjælp af følgende formel:
Denne metode anvendes også for andre behandlede dele fremstillet af plade. Computerstøttet design (cad) eller andre tilsvarende metoder anvendes til beregning af overfladearealet af andre tilføjede dele, eller af det samlede overfladeareal, som behandles i anlægget. |
3. |
De samlede emissionsgrænseværdier i nedenstående tabel refererer til alle procesfaser, som udføres i samme anlæg, fra elektroforetisk behandling eller anden overfladebehandling frem til slutbehandling med voks og polering af toplag, samt opløsningsmiddel, der anvendes ved rensning af procesudstyr, herunder sprøjterum og andet fast udstyr såvel under som før og efter produktion.
|
4. |
Anlæg til lakering af køretøjer, som ligger under tærsklen for forbrug af opløsningsmidler, jf. tabellen i punkt 3, skal opfylde de krav til autoreparationslakering, der er anført i del 2. |
DEL 4
Emissionsgrænseværdier i forbindelse med flygtige organiske forbindelser med særlige risikosætninger
1. |
For emission af de flygtige organiske forbindelser, der er omhandlet i artikel 58, dvs. emission, hvor massestrømmen af summen af forbindelser, der giver anledning til den i artikel 58 angivne mærkning, er lig med eller højere end 10 g/time, gælder en emissionsgrænseværdi på 2 mg/Nm3. Emissionsgrænseværdien refererer til massesummen af de enkelte forbindelser. |
2. |
For emissioner af halogenerede flygtige forbindelser, som har fået tildelt eller bør tildeles faresætningerne H341 eller H351, hvis massestrømmen af summen af de forbindelser, der giver anledning til faresætningerne H341 eller H351, er højere end eller lig med 100 g/time, gælder en emissions-grænseværdi på 20 mg/Nm3. Emissionsgrænseværdien refererer til massesummen af de enkelte forbindelser. |
DEL 5
Reduktionsprogram
1. |
Driftslederen kan bruge ethvert reduktionsprogram, der er specielt udformet til hans anlæg. |
2. |
Ved anvendelse af overfladebehandlingsmidler, lakker, klæbemidler eller trykfarver kan nedenstående program anvendes. Når nedenstående metode ikke er hensigtsmæssig, kan den kompetente myndighed tillade en driftsleder at anvende enhver alternativ ordning, der medfører emissionsreduktioner, som svarer til dem, der opnås ved anvendelse af emissionsgrænseværdierne i del 2 og 3. Ved udformningen af planen skal følgende forhold inddrages:
a)
hvis alternative stoffer, som indeholder ringe mængder af eller ingen opløsningsmidler, stadig er under udvikling, skal driftslederen have forlænget tidsfristen for gennemførelse af sine emissionsreduktionsplaner
b)
referencepunktet for emissionsreduktioner skal så nøjagtigt som muligt svare til den emission, som ville være forekommet, hvis der ikke var blevet gjort en reduktionsindsats. |
3. |
Følgende program gælder for anlæg, for hvilke der kan antages et konstant tørstofindhold i produktet:
a)
Den årlige referenceemission beregnes på følgende måde:
i)
Der foretages en bestemmelse af den samlede masse af tørstoffer i mængden af overfladebehandlingsmiddel og/eller trykfarve, lak eller klæbemiddel, der forbruges pr. år. Tørstoffer er alt materiale i overfladebehandlingsmidler, trykfarver, lak og klæbestoffer, der bliver faste, når vand og flygtige organiske forbindelser er fordampet.
ii)
Den årlige referenceemission beregnes ved at multiplicere massen under nr. i) med den relevante faktor fra nedenstående tabel. De kompetente myndigheder kan tilpasse faktorerne til de enkelte anlæg, så de afspejler en påvist effektivitetsstigning i anvendelsen af tørstoffer:
b)
Målemissionen svarer til den årlige referenceemission multipliceret med en procentdel lig med:
i)
for anlæg under punkt 6 og de laveste tærskelområder i del 2, punkt 8 og 10: (grænseværdi for diffus emission + 15)
ii)
for alle andre anlæg: (grænseværdi for diffus emission + 5).
c)
Kravene er opfyldt, hvis den faktiske emission af opløsningsmiddel, bestemt ud fra planen for forvaltning af opløsningsmidler, er mindre end eller lig med målemissionen. |
DEL 6
Emissionsovervågning
1. |
Medlemsstaterne sikrer, at Det overvåges løbende, om emissioner fra kanaler med tilknyttet rensningsudstyr, som på det endelige udledningspunkt udsender en samlet mængde organisk kulstof på over 10 kg/time, overholder emissionsgrænseværdierne. |
2. |
I andre tilfælde sikrer medlemsstaterne, at der foretages enten kontinuerlige eller periodiske målinger. Ved periodiske målinger skal aflæsninger hver måleoperation resultere i mindst tre måleværdier. |
3. |
Målinger er ikke påkrævet, hvis end-of-pipe-rensningsudstyr ikke er nødvendigt for at overholde direktivet. |
DEL 7
Plan for forvaltning af opløsningsmidler
1. Principper
Planen for forvaltning af opløsningsmidler anvendes til:
at kontrollere, at artikel 62 overholdes
at identificere fremtidige reduktionsmuligheder
at tilvejebringe et grundlag for information af offentligheden om forbrug og emission af opløsningsmidler og om overholdelsen af kravene i kapitel V.
2. Definitioner
Følgende definitioner danner grundlag for beregningen af massebalance:
Input (I) af organiske opløsningsmidler:
I1 |
Mængde organiske opløsningsmidler eller mængde i den købte blanding, som anvendes som input til processen i det tidsrum, som massebalancen beregnes for. |
I2 |