02009R0906 — DA — 14.04.2020 — 002.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 906/2009

af 28. september 2009

om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis mellem linjerederier (konsortier)

(EØS-relevant tekst)

(EUT L 256 af 29.9.2009, s. 31)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

 M1

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 697/2014 af 24. juni 2014

  L 184

3

25.6.2014

►M2

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2020/436 af 24. marts 2020

  L 90

1

25.3.2020




▼B

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 906/2009

af 28. september 2009

om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis mellem linjerederier (konsortier)

(EØS-relevant tekst)



KAPITEL I

ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Anvendelsesområde

Denne forordning finder kun anvendelse på konsortier i det omfang, de driver international linjeskibsfart til eller fra en eller flere havne i Fællesskabet.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

»konsortium« : en aftale eller en række indbyrdes forbundne aftaler, indgået mellem mindst to rederier, der på et eller flere trafikområder driver international linjeskibstrafik med transport udelukkende af gods, med det formål at etablere et samarbejde om fælles farter, som tager sigte på at forbedre de ydelser, de enkelte medlemmer hver for sig kan tilbyde uden at deltage i et konsortium, med det formål at rationalisere deres virksomhed gennem tekniske, driftsmæssige og/eller kommercielle arrangementer

2)

»linjefart« : godstransport i regelmæssig skibsfart på en eller flere faste ruter, som foregår efter en forud bekendtgjort fartplan, og som tilbydes enhver transportbruger, der kan benytte sig heraf mod betaling, også på lejlighedsvist grundlag

3)

»transportbruger« : enhver virksomhed (f.eks. afskiber, modtager eller speditør), der har indgået eller tilkendegivet at ville indgå aftale med et konsortiemedlem om transport af gods

4)

»konsortiefartens begyndelse« : den dato, hvor det første skib sejler i konsortiedriften.



KAPITEL II

FRITAGELSER

Artikel 3

Fritagne aftaler

I medfør af traktatens artikel 81, stk. 3, og på de i denne forordning fastsatte betingelser erklæres traktatens artikel 81, stk. 1, hermed uanvendelig på følgende konsortieaktiviteter:

1) 

fælles drift af linjeskibsfart, omfattende en eller flere af nedennævnte aktiviteter:

a) 

koordinering og/eller fælles fastsættelse af fartplaner og anløbshavne

b) 

udveksling, salg eller krydsbefragtning af lastrum eller »slots« på skibe

c) 

pooling af skibe og/eller havneanlæg

d) 

et eller flere fælles driftskontorer

e) 

tilrådighedsstillelse af containere, chassiser og andet udstyr og/eller leje, leasing eller køb af sådant udstyr

2) 

kapacitetstilpasninger i forhold til skiftende udbud og efterspørgsel

3) 

fælles drift eller brug af havneterminaler og ydelser i tilknytning hertil (f.eks. lægter- og stevedore-ydelser)

4) 

enhver anden aktivitet i tilknytning til de under nr. 1, 2 og 3 nævnte aktiviteter, som er nødvendige for disse, såsom:

a) 

brug af et elektronisk dataudvekslingssystem

b) 

konsortiemedlemmers pligt til på det eller de relevante markeder at benytte skibe tildelt konsortiet og til at afstå fra at befragte lastrum på skibe tilhørende tredjeparter

c) 

konsortiemedlemmers pligt til at afstå fra at tildele eller bortfragte lastrum til andre rederier på det eller de relevante markeder, medmindre det sker med de andre konsortiemedlemmers forudgående samtykke.

Artikel 4

Hardcore-begrænsninger

Fritagelsen efter artikel 3 gælder ikke for konsortier, der, direkte eller indirekte, alene eller kombineret med andre faktorer, som parterne har afgørende indflydelse på, har følgende formål:

1) 

at fastsætte priser for salg af linjetransportydelser til tredjemand

2) 

at begrænse kapacitet eller salg, bortset fra de kapacitetstilpasninger, der er nævnt i denne forordnings artikel 3, nr. 2

3) 

at dele markeder eller kunder.



KAPITEL III

BETINGELSER FOR FRITAGELSE

Artikel 5

Betingelser med hensyn til markedsandel

1.  For at være omfattet af fritagelsen efter artikel 3 må konsortiemedlemmerne på de relevante markeder, som konsortiet opererer på, ikke tilsammen have en markedsandel, der overstiger 30 % målt i forhold til den samlede transporterede fragtmængde i fragttonnage eller TEU.

2.  Ved beregningen af et konsortiemedlems markedsandel skal der tages hensyn til den samlede fragtmængde, medlemmet transporterer på det relevante marked, uanset om disse fragter transporteres:

a) 

inden for rammerne af det pågældende konsortium

b) 

inden for rammerne af et andet konsortium, som det pågældende rederi er medlem af, eller

c) 

uden for et konsortium, på rederiets egne eller tredjemands skibe.

3.  Fritagelsen efter artikel 3 fortsætter med at gælde, når den i denne artikels stk. 1 fastsatte markedsandel overskrides med ikke mere end en tiendedel inden for to på hinanden følgende kalenderår.

4.  Ved overskridelse af de i denne artikels stk. 1 og 3 fastsatte grænser fortsætter fritagelsen efter artikel 3 med at gælde i en periode på seks måneder regnet fra udgangen af det kalenderår, hvori grænsen blev overskredet. Denne periode forlænges til 12 måneder, når overskridelsen beror på, at et rederi uden for konsortiet har trukket sig ud af markedet.

Artikel 6

Andre betingelser

For at opfylde betingelserne for fritagelse i artikel 3, skal konsortiet give medlemsrederierne mulighed for at træde ud af konsortiet uden nogen økonomisk eller anden form for sanktion som f.eks. påbud om at indstille al transportvirksomhed på det eller de relevante markeder, uanset om der åbnes mulighed for at genoptage denne virksomhed efter udløbet af et vist tidsrum. Denne ret til at træde ud kan være forbundet med et opsigelsesvarsel på højst seks måneder. Konsortieaftalen kan dog indeholde bestemmelse om, at opsigelsesvarsel først kan gives efter en indledende periode på højst 24 måneder regnet fra aftalens ikrafttrædelsesdato eller fra det tidspunkt, hvor konsortiefarten påbegyndes, såfremt dette sker senere.

For stærkt integrerede konsortiers vedkommende kan det maksimale opsigelsesvarsel forlænges til 12 måneder, og det kan i konsortieaftalen bestemmes, at opsigelsesvarsel først kan gives efter en indledende periode på højst 36 måneder regnet fra aftalens ikrafttrædelsesdato eller fra det tidspunkt, hvor konsortiefarten påbegyndes, såfremt dette sker senere.



KAPITEL IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 7

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft den 26. april 2010.

▼M2

Den anvendes indtil den 25. april 2024.

▼B

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.