►B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/64/EF

af 13. juli 2009

om radiostøjdæmpning af landbrugs- og skovbrugstraktorer (elektromagnetisk kompatibilitet)

(kodificeret udgave)

(EØS-relevant tekst)

(EFT L 216, 20.8.2009, p.1)

Tidende

  No

page

date

►M1

RÅDETS DIREKTIV 2013/15/EU af 13. maj 2013

  L 158

172

10.6.2013

1.1.

Direktivet finder anvendelse på elektromagnetisk kompatibilitet for de køretøjer, der er omhandlet i artikel 1. Det finder tillige anvendelse på komponenter og separate tekniske enheder, der er beregnet til montering i køretøjer.

2.1.1.

»Elektromagnetisk kompatibilitet«: Et køretøjs, en komponents eller en separat teknisk enheds evne til at fungere tilfredsstillende i sine elektromagnetiske omgivelser uden at påføre disse omgivelser uacceptable elektromagnetiske forstyrrelser.

2.1.2.

»Elektromagnetisk forstyrrelse«: Ethvert elektromagnetisk fænomen, som kan nedsætte et køretøjs, en komponents eller en separat teknisk enheds funktionsevne. Elektromagnetisk støj, uønskede signaler eller enhver ændring af selve forplantningsmediet betragtes som elektromagnetiske forstyrrelser.

2.1.3.

»Elektromagnetisk immunitet«: Et køretøjs, en komponents eller en separat teknisk enheds evne til at arbejde under påvirkning af nærmere angivne elektromagnetiske forstyrrelser uden nedsættelse af funktionsevnen.

2.1.4.

»Elektromagnetiske omgivelser«: Samtlige elektromagnetiske fænomener, som er til stede i en given situation.

2.1.5.

»Referencegrænse«: Det niveau, som både typegodkendelse af er køretøj og kontrol af produktionens overensstemmelse refererer til.

2.1.6.

»Referenceantenne«: I frekvensområdet 20-80 MHz, en symmetrisk dipolantenne, der er en halvbølgedipol med udlignet resonans ved 80 MHz; i frekvensområdet over 80 MHz, en halvbølgedipol med udlignet resonans afstemt efter den målte frekvens.

2.1.7.

»Bredbåndsemission«: Emission med båndbredde større end en given modtagers eller et givet måleapparats.

2.1.8.

»Smalbåndsemission«: Emission med båndbredde mindre end en given modtagers eller et givet måleapparats.

2.1.9.

»Elektrisk/elektronisk system«: Elektrisk og/eller elektronisk komponent eller enhed af komponenter, herunder alle tilhørende elektriske forbindelser og kabler, som er en del af et køretøj, men ikke beregnet til at blive typegodkendt for sig.

2.1.10.

»Elektrisk/elektronisk enhed«: Elektrisk og/eller elektronisk komponent eller enhed af komponenter, herunder alle tilhørende elektriske forbindelser og kabler, som er beregnet til montering i et køretøj for at udfylde en eller flere nærmere angivne funktioner. En elektrisk/elektronisk enhed kan efter fabrikantens ønske typegodkendes enten som en komponent eller en separat teknisk enhed (jf. artikel 4, stk. 1, litra c) i direktiv 2003/37/EF).

2.1.11.

»Køretøjstype« for så vidt angår elektromagnetisk kompatibilitet køretøjer, som ikke afviger væsentligt fra hinanden på bl.a. følgende punkter:

2.1.12.

»Type elektrisk/elektronisk enhed« for så vidt angår elektromagnetisk kompatibilitet elektriske/elektroniske enheder, som ikke afviger fra hinanden på væsentlige punkter, såsom:

3.1.1.

Ansøgning om typegodkendelse af et køretøj for så vidt angår elektromagnetisk kompatibilitet i henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 2003/37/EF, indgives af fabrikanten.

3.1.2.

Oplysningsskemaet skal udformes som vist i bilag II.

3.1.3.

Køretøjsfabrikanten skal opstille et program med alle forventede kombinationer af relevante elektriske/elektroniske systemer eller elektriske/elektroniske enheder, karrosseriformer ( 8 ), varianter med hensyn til karrosserimateriale (8) , det samlede ledningsnet, motorvarianter, højre-/venstrestyring og versioner med forskellig akselafstand. Elektriske/elektroniske systemer og elektriske/elektroniske enheder betragtes som relevante, hvis de kan afgive nævneværdig bred- eller smalbåndsstråling og/eller påvirke førerens direkte styring af køretøjet (jf. punkt 6.4.2.3).

3.1.4.

Fra dette program udvælger fabrikanten og den ansvarlige myndighed efter fælles overenskomst et køretøj til prøvning. Køretøjet skal være repræsentativt for køretøjstypen (se bilag II, tillæg 1). Valget af køretøj skal baseres på de elektriske/elektroniske systemer, fabrikanten tilbyder. Fabrikanten og den ansvarlige myndighed kan indbyrdes aftale at udvælge endnu et køretøj fra programmet, hvis det menes, at det indeholder andre elektriske/elektroniske systemer, således at køretøjets elektromagnetiske kompatibilitet kan være væsentligt anderledes end det først udvalgte køretøjs.

3.1.5.

Der kan efter proceduren i punkt 3.1.4 kun udvælges køretøjer blandt de kombinationer af køretøj og elektriske/elektroniske enheder, som faktisk agtes produceret.

3.1.6.

Fabrikanten kan supplere ansøgningen med en rapport over prøvninger, der allerede er udført. Den godkendende myndighed kan benytte data herfra til udarbejdelse af EF-typegodkendelsesattesten.

3.1.7.

Hvis den tekniske tjeneste, der står for typegodkendelsesprøvningen, selv udfører prøvningen, skal der stilles et køretøj til rådighed, som er repræsentativt for den type, der søges godkendt, jf. punkt 3.1.4.

3.2.1.

Ansøgning om typegodkendelse af en elektrisk/elektronisk enhed for så vidt angår elektromagnetisk kompatibilitet i henhold til artikel 4, stk. 1 i direktiv 2003/37/EF, indgives af fabrikanten af køretøjet eller den elektriske/elektroniske enhed.

3.2.2.

Oplysningsskemaet skal udformes som vist i bilag III.

3.2.3.

Fabrikanten kan supplere ansøgningen med en rapport over prøvninger, der allerede er udført. Den godkendende myndighed kan benytte data herfra til udarbejdelse af EF-typegodkendelsesattesten.

3.2.4.

Hvis den tekniske tjeneste, der står for typegodkendelsesprøvningen, selv udfører prøvningen, skal der stilles en elektrisk/elektronisk enhed til rådighed, som er repræsentativ for den type, der søges godkendt, om nødvendigt efter drøftelse med fabrikanten af f.eks. mulige variationer i udformning, antal komponenter eller antal sensorer. Den tekniske tjeneste kan udvælge endnu et eksemplar, hvis den finder det påkrævet.

3.2.5.

Prøveemnerne skal være tydeligt og uudsletteligt mærket med fabrikantens handelsnavn eller -mærke og typebetegnelse.

3.2.6.

Eventuelle begrænsninger for anvendelsen skal anføres. De skal fremgå af oplysningsskemaet i bilag III og/eller af EF-typegodkendelsesattesten i bilag V.

4.1.1.3.

En fabrikant kan søge godkendelse efter dette direktiv, selv om køretøjet ikke har noget udstyr af den type, der skal underkastes immunitets- eller udstrålingsprøvning. Køretøjet må ikke være udstyret med nogen af de i punkt 3.1.3 omhandlede systemer (immunitet) og intet udstyr til styret tænding. Sådanne godkendelser kræver ingen prøvning.

4.2.1.1.

Der meddeles EF-typegodkendelse i henhold til artikel 4 i direktiv 2003/37/EF, hvis det repræsentative køretøj opfylder kravene i nærværende direktiv.

4.2.1.2.

EF-typegodkendelsesattesten udformes som vist i bilag IV.

4.2.2.1.

Der meddeles EF-typegodkendelse i henhold til artikel 4 i direktiv 2003/37/EF, hvis den repræsentative elektriske/elektroniske enhed opfylder kravene i nærværende direktiv.

4.2.2.2.

EF-typegodkendelsesattesten udformes som vist i bilag V.

4.2.3.

Ved udfærdigelsen af den i punkt 4.2.1.2 og 4.2.2.2. omhandlede typegodkendelsesattest kan medlemsstatens ansvarlige myndighed benytte en rapport, som er udarbejdet af et godkendt og anerkendt laboratorium eller i overensstemmelse med dette direktiv.

4.3.1.

Ved ændring af typegodkendelse, der er meddelt i henhold til dette direktiv, finder bestemmelserne i artikel 5, stk. 2 og 3 i direktiv 2003/37/EF anvendelse.

4.3.2.

5.1.

Enhver elektrisk/elektronisk enhed, der svarer til en godkendt type, skal være forsynet med et EF-typegodkendelsesmærke.

5.2.

Mærket består af et rektangel, hvori der er anbragt et lille »e«, efterfulgt af kendingsnummer for den medlemsstat, der har meddelt EF-typegodkendelsen, nemlig

1 for Tyskland, 2 for Frankrig, 3 for Italien, 4 for Nederlandene, 5 for Sverige, 6 for Belgien, 7 for Ungarn, 8 for Den Tjekkiske Republik, 9 for Spanien, 11 for Det Forenede Kongerige, 12 for Østrig, 13 for Luxembourg, 17 for Finland, 18 for Danmark, 19 for Rumænien, 20 for Polen, 21 for Portugal, 23 for Grækenland, 24 for Irland, ►M1   25 for Kroatien, ◄ 26 for Slovenien, 27 for Slovakiet, 29 for Estland, 32 for Letland, 34 for Bulgarien, 36 for Litauen, 49 for Cypern, 50 for Malta.

I nærheden af rektanglet anbringes det firecifrede løbenummer (i givet fald udfyldt med foranstillede nuller), som i det følgende er benævnt basisgodkendelsesnummer, og som udgør del 4 af typegodkendelsesnummeret på den EF-typegodkendelsesattest, der er udstedt for den pågældende type enhed (jf. bilag V), og foran dette de to cifre, der angiver nummeret på den seneste større tekniske ændring af direktiv 75/322/EØF, som erstattet af nærværende direktiv, der var foretaget, da EF-komponenttypegodkendelsen blev meddelt.

5.3.

EF-typegodkendelsesmærket skal fastgøres til den elektriske/elektroniske enheds vigtigste del (f.eks. den elektroniske styreenhed), så det er let læseligt og uudsletteligt.

5.4.

I tillæg 7 er vist et eksempel på et EF-typegodkendelsesmærke.

5.5.

Der kræves ikke mærkning af elektriske/elektroniske systemer, der indgår i køretøjer, der er typegodkendt i henhold til nærværende direktiv.

5.6.

Mærkning, der er anbragt i overensstemmelse med punkt 5.3, behøver ikke at være synlig, når enheden er monteret i køretøjet.

6.1.1.

Køretøjer (og elektriske/elektroniske systemer eller elektriske/elektroniske enheder deri) skal være således konstrueret, udført og monteret, at køretøjet ved normal anvendelse opfylder de i dette direktiv stillede krav.

6.2.2.1.

Ved måling efter metoden i bilag VI og med en afstand mellem køretøj og antenne på 10,0 ± 0,2 m er strålingsreferencegrænsen 34 dBμV/m (50 μV/m) i frekvensbåndet 30-75 MHz, og 34-45 dBμV/m (50-180 μV/m) i frekvensbåndet 75-400 MHz. Som anført i tillæg 1 stiger grænsen logaritmisk for frekvenser over 75 MHz. I frekvensbåndet 400-1 000 MHz er grænsen konstant 45 dBμV/m (180 μV/m).

6.2.2.2.

Ved måling efter metoden i bilag VI og med en afstand mellem køretøj og antenne på 3,0 ± 0,05 m er strålingsreferencegrænsen 44 dBμV/m (160 μV/m) i frekvensbåndet 30-75 MHz, og 44-55 dBμV/m (160-562 μV/m) i frekvensbåndet 75-400 MHz. Som anført i tillæg 2 stiger grænsen logaritmisk for frekvenser over 75 MHz. I frekvensbåndet 400-1 000 MHz er grænsen konstant 55 dBμV/m (562 μV/m).

6.2.2.3.

For det køretøj, der er repræsentativt for typen, skal de målte værdier, angivet i dBμV/m (μV/m), være mindst 2,0 dB (20 %) under referencegrænsen.

6.3.2.1.

Ved måling efter metoden i bilag VII og med en afstand mellem køretøj og antenne på 10,0 ± 0,2 m er strålingsreferencegrænsen 24 dBμV/m (16 μV/m) i frekvensbåndet 30-75 MHz, og 24-35 dBμV/m (16-56 μV/m) i frekvensbåndet 75-400 MHz. Som anført i tillæg 3 stiger grænsen logaritmisk for frekvenser over 75 MHz. I frekvensbåndet 400-1 000 MHz er grænsen konstant 35 dBμV/m (56 μV/m).

6.3.2.2.

Ved måling efter metoden i bilag VII og med en afstand mellem køretøj og antenne på 3,0 ± 0,05 m er strålingsreferencegrænsen 34 dBμV/m (50 μV/m) i frekvensbåndet 30-75 MHz, og 34-45 dBμV/m (50-180 μV/m) i frekvensbåndet 75-400 MHz. Som anført i tillæg 4 stiger grænsen logaritmisk for frekvenser over 75 MHz. I frekvensbåndet 400-1 000 MHz er grænsen konstant 45 dBμV/m (180 μV/m).

6.3.2.3.

For det køretøj, der er repræsentativt for typen, skal de målte værdier, angivet i dBμV/m (μV/m), være mindst 2,0 dB (20 %) under referencegrænsen.

6.3.2.4.

Uanset grænseværdierne i punkt 6.3.2.1, 6.3.2.2 og 6.3.2.3 anses køretøjet for at opfylde kravene til smalbåndsemission, hvis man under første prøve efter den i bilag VII, punkt 1.3, beskrevne metode konstaterer, at signalstyrken målt ved køretøjets radioantenne er mindre end 20 dBμV/m (10 μV/m) i frekvensbåndet 88-108 MHz, og køretøjet behøver således ikke gennemgå en fuldstændig prøvning.

6.4.2.1.

Ved måling efter metoden i bilag VIII er referencegrænsen for feltstyrken 24 V/m effektiv i mindst 90 % af frekvensbåndet 20-1 000 MHz og 20 V/m effektiv i hele frekvensbåndet 20-1 000 MHz.

6.4.2.2.

Det for køretøjstypen repræsentative prøveeksemplar anses for at opfylde immunitetskravene, hvis der ikke optræder nogen unormal ændring af de drivende hjuls omdrejningshastighed, ikke optræder noget funktionsevnetab, som kan forvirre de øvrige trafikanter, og ikke sker nogen forringelse af den direkte styring af køretøjet, som vil kunne bemærkes af føreren eller af nogen anden trafikant, når køretøjet prøves som anført i bilag VIII og udsættes for en feltstyrke, som udtrykt i V/m er 25 % over referencegrænsen.

6.4.2.3.

Den direkte styring af køretøjet sker f.eks. ved hjælp af styreapparat, bremser og regulering af motorens omdrejningstal.

6.5.2.1.

Ved måling efter metoden i bilag IX er strålingsreferencegrænsen 64-54 dBμV/m (1 600-500 μV/m) i frekvensbåndet 30-75 MHz, idet grænsen falder logaritmisk, og 54-65 dBμV/m (500-1 800 μV/m) i frekvensbåndet 75-400 MHz, idet grænsen stiger logaritmisk, som anført i tillæg 5. I frekvensbåndet 400-1 000 MHz, er grænsen konstant 65 dBμV/m (1 800 μV/m).

6.5.2.2.

For den for typen repræsentative elektriske/elektroniske enhed skal de målte værdier, angivet i dBμV/m (μV/m), være mindst 2,0 dB (20 %) under referencegrænsen.

6.6.2.1.

Ved måling efter metoden i bilag X er strålingsreferencegrænsen 54-44 dBμV/m (500-160 μV/m) i frekvensbåndet 30-75 MHz, idet grænsen falder logaritmisk, og 44-55 dBμV/m (160-560 μV/m) i frekvensbåndet 75-400 MHz, idet grænsen stiger logaritmisk, som anført i tillæg 6. I frekvensbåndet 400-)1 000 MHz er grænsen konstant 55 dBμV/m (560 μV/m).

6.6.2.2.

For den for typen repræsentative elektriske/elektroniske enhed skal de målte værdier, angivet i dBμV/m (μV/m), være mindst 2,0 dB (20 %) under referencegrænsen.

6.7.2.1.

Ved måling efter metoden i bilag XI er referenceniveauet 48 V/m, hvis der benyttes 150 mm stripline-metoden, 12 V/m, hvis der benyttes 800 mm stripline-metoden, 60 V/m, hvis der benyttes TEM-cellemetoden (TEM = Transverse Electromagnetic Mode), 48 mA, hvis der benyttes strømindkoblingsmetoden, og 24 V/m, hvis der benyttes fritfeltmetoden.

6.7.2.2.

Det for den elektriske/elektroniske enhed repræsentative prøveeksemplar må ikke udvise nogen fejlfunktion med deraf følgende præstationsnedgang, som vil kunne forvirre de øvrige trafikanter eller forårsage nogen forringelse af den direkte styring af køretøjet, som vil kunne bemærkes af føreren eller af nogen anden trafikant, ved en feltstyrke eller strømstyrke, som udtrykt i passende lineære enheder er 25 % over referencegrænsen.

7.1.

Produktionens overensstemmelse i henseende til et køretøjs, en komponents eller en separat teknisk enheds elektromagnetiske kompatibilitet afgøres på grundlag af oplysningerne i EF-typegodkendelsesattesten, jf. bilag IV og/eller bilag V.

7.2.

Ved kontrol af seriefremstillede køretøjer, komponenter eller separate tekniske enheder anses produktionen for at være i overensstemmelse med dette direktivs krav med hensyn til emission af bredbånds- og smalbåndsstråling, hvis de målte værdier ikke er mere end 2 dB (25 %) over referencegrænserne i henholdsvis punkt 6.2.2.1 eller 6.2.2.2 og 6.3.2.1 eller 6.3.2.2.

7.3.

Ved kontrol af seriefremstillede køretøjer, komponenter eller separate tekniske enheder anses produktionen for at være i overensstemmelse med dette direktivs krav med hensyn til immunitet over for elektromagnetisk stråling, hvis der ikke sker en sådan forringelse af den direkte styring af køretøjet, at den vil kunne bemærkes af føreren eller af nogen anden trafikant, når køretøj, komponent eller separat teknisk enhed befinder sig i den i bilag VIII, punkt 4, specificerede tilstand og udsættes for en feltstyrke, som udtrykt i V/m, er højst 80 % af de i punkt 6.4.2.1 anførte referencegrænser.

8.1.

Et køretøj, et elektrisk/elektronisk system eller en elektrisk/elektronisk enhed, der ikke omfatter en elektronisk oscillator med arbejdsfrekvens over 9 kHz, skal anses for at være i overensstemmelse med kravene i dette bilag, punkt 6.3.2 eller 6.6.2 og bilag II og X.

8.2.

Køretøjer, hvor der ikke indgår elektriske/elektroniske systemer eller elektriske/elektroniske enheder i den direkte styring af køretøjet, kræves ikke prøvet for immunitet og anses for at opfylde kravene i dette bilag, punkt 6.4, og bilag VIII.

8.3.

Elektriske/elektroniske enheder, der ikke indgår i den direkte styring af køretøjet, kræves ikke prøvet for immunitet og anses for at opfylde kravene i dette bilag, punkt 6.7, og bilag I.

8.4.

For køretøjer med dæk kan karrosseri/chassis betragtes som en elektrisk isoleret struktur. Betydende elektrostatiske kræfter i forhold til dets eksterne miljø optræder kun, når fører og/eller passagerer stiger ind og ud af køretøjet. Eftersom køretøjet holder stille på dette tidspunkt, anses typegodkendelse med hensyn til elektrostatisk udladning ikke for nødvendig.

8.5.

Da der under normal kørsel ikke forefindes nogen elektrisk tilslutning til køretøjet udefra, genereres der ingen transienter fra elektriske ledere i forhold til det eksterne miljø. Ansvaret for, at udstyret kan tåle transienter fra elektriske ledere i køretøjet, f.eks. fra omskiftning af belastninger og indbyrdes påvirkninger mellem systemer, påhviler fabrikanten. Typegodkendelse med hensyn til transienter fra elektriske ledere anses ikke for nødvendig.

0.1.

Fabrikat (registreret modelbetegnelse):

0.2.

Type (med angivelse af eventuelle varianter og versioner):

0.3.

Typeidentifikationsmærker som markeret på køretøjet:

0.4.

Køretøjets klasse:

0.5.

Fabrikantens navn og adresse:

0.8.

Navn og adresse på samlefabrik(ker):

1.2.

Motorens placering og montering:

3.1.2.

Type og handelsbetegnelse for en repræsentativ motor (som markeret på motoren, eller andre identifikationsformer):

3.1.4.

Fabrikantens navn og adresse:

3.1.6.

Funktionsprincip:

3.2.3.

Brændstoftilførsel:

3.2.5.

Elektronisk styrede funktioner

Beskrivelse af systemet

3.11.

Elektrisk system:

4.2.

Transmissionstype (mekanisk, hydraulisk, elektrisk etc.):

6.2.2.

Kortfattet beskrivelse af eventuelle elektriske/elektroniske komponenter:

7.2.2.1.

Kortfattet beskrivelse af eventuelle elektriske/elektroniske komponenter:

7.2.6.

Eventuel indstillingsmåde for styreapparatets betjeningsorgan:

8.5.

For køretøjer med systemer til at forhindre blokering af hjulene: beskrivelse af, hvorledes systemet fungerer (herunder eventuelle elektroniske komponenter), elektrisk blokdiagram og tegning af hydrauliske/pneumatiske kredsløb:

9.2.

Ruder:

9.3.

Rudeviskere:

Teknisk beskrivelse:

9.4.

Førerspejl(e) (angiv for hvert spejl):

9.5.

Afisning og afdugning:

10.3.

Sæder og fodhvilere:

10.5.

Radiostøjdæmpning:

11.3.

Kortfattet beskrivelse af eventuelle andre elektriske/elektroniske komponenter end lamper:

12.8.

Beskrivelse af køretøjets elektroniske dele, som anvendes til at drive og styre redskaber, som transporteres eller slæbes:

0.1.

Fabriksmærke (firmabetegnelse):

0.2.

Type og almindelig(e) handelsbetegnelse(r):

0.5.

Fabrikantens navn og adresse:

0.7.

Anbringelsessted og -måde for EF-typegodkendelsesmærket for komponenter og separate tekniske enheder:

0.8.

Adresse på samlefabrik(ker):

0.1.

Fabriksmærke (firmabetegnelse):

0.2.

Type og handelsbetegnelse(r):

0.3.

Typeidentifikationsmærker, som er anført på køretøjet/komponenten/den separate tekniske enhed (13)  ( 14 ):

0.4.

Køretøj:

0.5.

Fabrikantens navn og adresse:

0.8.

Adresse på samlefabrik(ker):

1.

Supplerende oplysninger: se tillæg

2.

Teknisk tjeneste, der forestår prøvningerne:

3.

Dato for prøverapport:

4.

Prøverapportens nummer:

5.

Eventuelle bemærkninger: se tillæg

6.

Sted:

7.

Dato:

8.

Underskrift:

9.

Indholdsfortegnelsen til den informationspakke, der er indgivet til den godkendende myndighed, og som kan fås ved henvendelse dertil, er vedlagt.

1.

Supplerende oplysninger.

5.

Bemærkninger:

(f.eks. gyldig for både højre- og venstrestyrede køretøjer).

0.1.

Fabriksmærke (firmabetegnelse):

0.2.

Type og handelsbetegnelse(r):

0.3.

Typeidentifikationsmærker, som er anført på køretøjet/komponenten/den separate tekniske enhed (15)  ( 16 ):

0.4.

Køretøj:

0.5.

Fabrikantens navn og adresse:

0.7.

Anbringelsessted og fastgørelsesmåde for EF-typegodkendelsesmærket for komponenter og separate tekniske enheder:

0.8.

Adresse på samlefabrik(ker):

1.

Supplerende oplysninger: se tillæg

2.

Teknisk tjeneste, der forestår prøvningerne:

3.

Dato for prøverapport:

4.

Prøverapportens nummer:

5.

Eventuelle bemærkninger: se tillæg

6.

Sted:

7.

Dato:

8.

Underskrift:

9.

Indholdsfortegnelsen til den informationspakke, der er indgivet til den godkendende myndighed, og som kan fås ved henvendelse dertil, er vedlagt.

1.

Supplerende oplysninger

5.

Bemærkninger:

1.1.

Prøvemetoden i dette bilag gælder kun for køretøjer.

1.2.

Måleapparaturet skal opfylde kravene i publikation nr. 16-1 (93), fra den internationale specialkomité på radiostøjområdet (CISPR).

Til måling af elektromagnetisk bredbåndstråling benyttes der en kvasispidsdetektor. Anvendes der en spidsværdidetektor, skal der benyttes en passende korrektionsfaktor, afhængig af gnistimpulsfrekvensen.

1.3.

Prøven er beregnet til måling af bredbåndsemission fra gnisttændingssystemer og elmotorer, der er fast monteret i køretøjet (køremotor, motorer i varme- og afdugningsanlæg, brændstofpumper, hydraulikpumper, mv.).

Der tillades to værdier for afstanden fra referenceantennen til køretøjet, 10 eller 3 meter. I begge tilfælde skal forskrifterne i punkt 3 være opfyldt.

3.1.

Målepladsen skal være vandret og uden forhindringer, og skal være fri for overflader med elektromagnetisk refleksion inden for en cirkel med radius mindst 30 m, målt fra et punkt midt mellem køretøjet og antennen (se fig. 1 i tillæg 1).

3.2.

Såvel måleapparatur som prøvekabine eller køretøj, hvori måleapparaturet er placeret, kan befinde sig på målepladsen men kun inden for det i tillæg 1, fig. 1, angivne tilladte område.

Det tillades, at der befinder sig andre måleantenner inden for måleområdet i en afstand af mindst 10 m fra både modtageantennen og det undersøgte køretøj, hvis det kan godtgøres, at prøveresultaterne ikke påvirkes deraf.

3.3.

Til prøverne kan benyttes et lukket anlæg, hvis det kan godtgøres, at der er korrelation mellem dette anlæg og en åben måleplads. Sådanne anlæg er ikke underkastet dimensionskravene i tillæg 1, fig. 1, bortset fra bestemmelsen om køretøjets afstand til antennen og dennes højde. Der kræves heller ikke kontrol af baggrundsstrålingen for og efter prøvningen som anført i punkt 3.4.

3.4.

For at sikre, at der ikke er støj eller fremmede signaler af en styrke, som kan påvirke målingerne, skal baggrundsstrålingen måles før og efter selve prøvningen. Hvis køretøjet er til stede ved måling af baggrundsstrålingen, skal det sikres, at ingen emission fra køretøjet kan påvirke målingerne nævneværdigt, f.eks. ved, at køretøjet fjernes fra målepladsen, tændingsnøglen tages ud eller batteriet afbrydes. Ved begge målinger skal støj eller fremmedsignaler være mindst 10 dB under de i henholdsvis punkt 6.2.2.1 og 6.2.2.2 i bilag I anførte grænser, bortset fra tilladte smalbåndsudsendelser.

4.2.

Prøven må ikke finde sted i regnvejr eller anden nedbør, og der skal forudgående være en tørvejrsperiode på mindst ti minutter.

5.2.1.3.

Ingen af antennens indstrålende dele må befinde sig mindre end 0,25 m fra det plan, hvorpå køretøjet er anbragt.

5.2.2.3.

Hvis prøven udføres i et lukket anlæg, som er elektromagnetisk afskærmet mod radiofrekvenser, må antennens indstrålende dele ikke befinde sig mindre end 1,0 m fra nogen type materiale, der absorberer radiofrekvenser, og ikke mindre end 1,5 m fra det pågældende anlægs væg. Der må ikke befinde sig noget absorberende materiale mellem modtageantennen og det undersøgte køretøj.

6.1.1.

Grænserne gælder i hele frekvensområdet 30-1 000 MHz.

6.1.2.

Målingen kan foretages med enten en kvasispidsdetektor eller en spidsværdidetektor. Grænseværdierne i bilag I, punkt 6.2 og 6.5, gælder for kvasispidsmåling. Ved spidsmåling skal der lægges 38 dB til ved en båndbredde på 1 MHz eller trækkes 22 dB fra ved en båndbredde på 1 kHz.

1.1.

Prøvemetoden i dette bilag gælder kun for køretøjer.

1.2.

Måleapparaturet skal opfylde kravene i publikation nr. 16-1 (93), fra den internationale specialkomité på radiostøjområdet (CISPR).

Til måling af elektromagnetisk smalbåndsstråling benyttes der en middelværdidetektor eller en spidsværdidetektor.

1.3.

3.1.

Målepladsen skal være vandret og uden forhindringer, og skal være fri for overflader med elektromagnetisk refleksion inden for en cirkel med radius mindst 30 m, målt fra et punkt midt mellem køretøjet og antennen (se fig. 1 i bilag VI, tillæg 1).

3.2.

Såvel måleapparatur som prøvekabine eller køretøj, hvori måleapparaturet er placeret, skal være anbragt på målepladsen inden for det i bilag VI, tillæg 1, fig. 1, angivne område.

Det tillades, at der befinder sig andre måleantenner inden for måleområdet i en afstand af mindst 10 m fra både modtagerantennen og det undersøgte køretøj, hvis det kan godtgøres, at prøveresultaterne ikke påvirkes deraf.

3.3.

Til prøverne kan benyttes et lukket anlæg, hvis det kan godtgøres, at der er korrelation mellem dette anlæg og en åben måleplads. Sådanne anlæg er ikke underkastet dimensionskravene i bilag VI, tillæg 1, fig. 1, bortset fra bestemmelsen om køretøjets afstand til antennen og dennes højde. Der kræves heller ikke kontrol af baggrundsstrålingen før og efter prøvningen som anført i punkt 3.4.

3.4.

For at sikre, at der ikke er støj eller fremmede signaler af en styrke, som kan påvirke målingerne, skal baggrundsstrålingen måles før og efter selve prøvningen. Det skal sikres, at ingen emission fra køretøjet kan påvirke målingerne nævneværdigt, f.eks. ved, at køretøjet fjernes fra målepladsen, tændingsnøglen tages ud eller batteriet afbrydes. Ved begge målinger skal støj eller fremmedsignaler være mindst 10 dB under de i henholdsvis punkt 6.3.2.1 og 6.3.2.2 i bilag I anførte grænser, bortset fra tilladte smalbåndsudsendelser.

4.1.

Køretøjets elektroniske systemer skal være i normal driftstilstand, og køretøjet skal holde stille.

4.2.

Tændingen skal være tilsluttet. Motoren må ikke være i gang.

4.3.

Prøven må ikke finde sted i regnvejr eller anden nedbør, og der skal forudgående være en tørvejrsperiode på mindst ti minutter.

5.2.1.3.

Ingen af antennens indstrålende dele må befinde sig mindre end 0,25 m fra det plan, hvorpå køretøjet er anbragt.

5.2.2.3.

Hvis prøven udføres i et lukket anlæg, som er elektromagnetisk afskærmet mod radiofrekvenser, må antennens indstrålende dele ikke befinde sig mindre end 1,0 m fra nogen type materiale, der absorberer radiofrekvenser, og ikke mindre end 1,5 m fra det pågældende anlægs væg. Der må ikke befinde sig noget absorberende materiale mellem modtageantennen og det undersøgte køretøj.

1.1.

Prøvemetoden i dette bilag gælder kun for køretøjer.

1.2.

Prøven har til formål at påvise, at køretøjet ikke er følsomt over for noget, der kan indvirke negativt på den direkte styring. Køretøjet udsættes for elektromagnetiske felter som beskrevet i dette bilag og iagttages under prøvningen.

4.1.

Køretøjets masse skal være som i ubelastet stand, bortset fra det påkrævede måleudstyr.

4.2.

Forefindes der elektriske/elektroniske systemer, som indgår i den direkte styring af køretøjet, men som ikke er i funktion under de i punkt 4.1 beskrevne omstændigheder, kan fabrikanten forelægge prøvningsinstansen en supplerende rapport eller anden dokumentation for, at det pågældende elektriske/elektroniske system opfylder direktivets krav. Sådan dokumentation skal indgå i typegodkendelsesdokumentationen.

4.3.

Medens prøvningen af køretøjet står på, må kun benyttes udstyr, som ikke medfører forstyrrelser. Køretøjets ydre og passagerkabinen skal holdes under observation for, om kravene i dette bilag er opfyldt (f.eks. ved hjælp af videokamera(er)).

4.4.

Normalt skal køretøjet vende med fronten mod antennen. Hvis de elektroniske styreenheder og tilhørende ledninger overvejende befinder sig bag i køretøjet, skal bør prøven dog normalt udføres med fronten væk fra antennen. For lange køretøjer (dvs. ikke personbiler og varebiler), hvis elektroniske styreenheder og tilhørende ledninger overvejende befinder sig midt i køretøjet, kan der fastlægges et referencepunkt (jf. punkt 5.4) på køretøjets højre eller venstre side. Referencepunktet skal være enten midt for køretøjet i længderetningen eller et andet sted på køretøjssiden, som vælges af fabrikanten og den ansvarlige myndighed i fællesskab på grundlag af de elektroniske systemers placering og ledningsføringen.

Sådanne prøver må kun gennemføres, hvis den fysiske udformning af kammeret tillader det. Antennens placering skal anføres i prøverapporten.

5.1.1.

Feltgeneratoren skal kunne frembringe den i referencepunktet foreskrevne feltstyrke (jf. punkt 5.4) ved de pågældende frekvenser.

5.1.2.

Feltgeneratoren kan enten være en eller flere antenner eller en transmissionslinje.

5.1.3.

Konstruktion og retning af enhver feltgenerator skal være således, at det frembragte felt er polariseret enten i lodret eller vandret retning i frekvensområdet 20-1 000 MHz.

5.2.1.1.

Antennens fasemidtpunkt skal være mindst 1,5 m over det plan, hvorpå køretøjet er anbragt, dog — hvis køretøjets taghøjde er over 3 m — mindst 2,0 m over det plan, hvorpå køretøjet er anbragt.

5.2.1.2.

Ingen af antennens udstrålende dele må befinde sig mindre end 0,25 m over det plan, hvorpå køretøjet er anbragt.

5.2.2.1.

Den bedste tilnærmelse til sædvanlige driftsforhold opnås, når feltgeneratoren er placeret så langt fra køretøjet som praktisk muligt. Afstanden vil typisk være mellem 1 og 5 m.

5.2.2.2.

Hvis prøven udføres i et lukket anlæg, som er elektromagnetisk afskærmet mod radiofrekvenser, må feltgeneratorens udstrålende dele ikke befinde sig mindre end 1,0 m fra nogen type materiale, der absorberer radiofrekvenser, og ikke mindre end 1,5 m fra det pågældende anlægs væg. Der må ikke befinde sig noget absorberende materiale mellem feltgeneratoren og det undersøgte køretøj.

5.3.1.

Feltgeneratorens udstrålende dele må ikke være mindre end 0,5 m fra nogen del af køretøjets ydre overflade.

5.3.2.

Feltgeneratoren skal placeres på køretøjets centerlinje (symmetriplan i længderetningen).

5.3.3.

Ingen del af transmissionslinjen, bortset fra det plan, som køretøjet befinder sig på, må være mindre end 0,5 m fra nogen del af køretøjet.

5.3.4.

Enhver feltgenerator over køretøjet skal befinde sig midt over køretøjet og dække mindst 75 % af dets længde.

5.4.1.

For så vidt angår dette bilag, er referencepunktet det punkt, hvori feltstyrken måles; det fastlægges således:

5.5.

Hvis det vælges at udsætte den bageste del af køretøjet for stråling, anvendes det i punkt 5.4 fastlagte referencepunkt. Køretøjet anbringes dernæst med forenden i retning modsat antennen, som om det var drejet 180° omkring sit midtpunkt, dvs. på en sådan måde, at afstanden fra antennen til den nærmeste ydre overflade af køretøjet er uændret. Dette er vist i tillæg 3.

6.1.1.

Til kontrol af, at køretøjet opfylder bilagets krav, udføres prøvningen af køretøjet ved op til 14 enkeltfrekvenser i dette område, f.eks.

27, 45, 65, 90, 120, 150, 190, 230, 280, 380, 450, 600, 750 og 900 MHz.

Det undersøgte udstyrs responstid skal tages i betragtning, og prøven skal vare så længe, at det undersøgte udstyr kan reagere under normale omstændigheder. Varigheden må i ingen tilfælde være kortere end 2 sek.

6.1.2.

For hver frekvens skal den ene polarisationsmåde anvendes, jf. punkt 5.1.3.

6.1.3.

Alle andre prøveparametre er de i dette bilag fastsatte.

6.1.4.

Tilfredsstiller et køretøj ikke de i punkt 6.1.1 beskrevne prøver, skal det kontrolleres, at de pågældende tilfælde af svigt er optrådt under normale betingelser og ikke skyldes ukontrollerede felter.

7.1.1.

Til frembringelse af det foreskrevne felt benyttes den såkaldte substitutionsmetode.

7.1.2.

For hver af de ønskede frekvenser indstilles feltgeneratoren på en effekt, der frembringer den ønskede feltstyrke i referencepunktet (som defineret i punkt 5), når køretøjet ikke er til stede. Man måler og registrerer dette effektniveau eller en anden parameter, der hænger direkte sammen med feltstyrken. Prøvefrekvenserne skal ligge inden for området 20-1 000 MHz. Kalibreringen påbegyndes ved 20 MHz og derefter ved højere frekvenser i spring på højst 2 % af den nærmest foregående frekvens, sidste gang ved 1 000 MHz. Disse resultater benyttes dernæst til godkendelsesprøverne, medmindre der er sket ændringer i apparatur eller udstyr, som nødvendiggør en gentagelse af proceduren.

7.1.3.

Køretøjet føres ind på målepladsen og anbringes efter bestemmelserne i punkt 5. Feltgeneratoren bringes derefter til at arbejde med den effekt, der er bestemt i punkt 7.1.2, for hver af de i punkt 6.1.1 angivne frekvenser.

7.1.4.

Uanset hvilken parameter der er valgt til at definere der krævede felt efter punkt 7.1.2, skal samme parameter benyttes til fastlæggelse af den ønskede feltstyrke under hele prøvningen.

7.1.5.

Der skal ved prøven anvendes samme feltgenerator og samme placering af udstyret som ved udførelse af proceduren i punkt 7.1.2.

7.1.6.

Til bestemmelse af feltstyrken under substitutionsmetodens kalibreringsfase skal anvendes en egnet feltstyrkemåler.

7.1.7.

Under substitutionsmetodens kalibreringsfase skal feltstyrkemaleren anbringes med fasemidtpunktet i referencepunktet.

7.1.8.

Anvendes der en kalibreret modtageantenne som feltstyrkemåler, aflæses der i tre indbyrdes ortogonale retninger, og den tilsvarende isotrope værdi af disse målinger anses for at være feltstyrkens størrelse.

7.1.9.

For at tage hensyn til køretøjernes forskellige geometriske form kan det være nødvendigt, at der fastlægges flere antenne- eller referencepunkter for et givet prøveanlæg.

7.2.1.

I substitutionsmetodens kalibreringsfase (inden køretøjet føres ind på målepladsen) skal der på mindst 80 % af kalibreringstrinnene være en feltstyrke på mindst 50 % af den nominelle feltstyrke:

m

=

(Kurvens største udsving — mindste udsving)/(Kurvens største udsving + mindste udsving)

1.1.

Prøvemetoden i dette bilag gælder for elektriske/elektroniske enheder, der efterfølgende kan monteres i køretøjer, der opfylder kravene i bilag VI.

1.2.

Måleapparaturet skal opfylde kravene i publikation nr. 16-1 (93) fra den internationale specialkomité på radiostøjområdet (CISPR).

Til måling af elektromagnetisk bredbåndsstråling benyttes der en kvasispidsdetektor. Anvendes der en spidsværdidetektor, skal der benyttes en passende korrektionsfaktor, afhængig af interferensimpulsernes frekvens.

1.3.

Prøven er beregnet til måling af elektromagnetisk bredbåndsemission fra elektriske/elektroniske enheder.

3.1.

Prøveområdet skal opfylde kravene i CISPR-publikation nr. 16-1 (93) (jf. tillæg 1).

3.2.

Såvel måleapparatur som prøvekabine eller køretøj, hvori måleapparaturet er placeret, skal befinde sig uden for det i tillæg 1 viste område.

3.3.

Til prøverne kan benyttes et lukket anlæg, hvis det kan godtgøres, at der er korrelation mellem dette anlæg og en åben måleplads. Sådanne anlæg er ikke underkastet dimensionskravene i tillæg 1, bortset fra bestemmelsen om den elektriske/elektroniske enheds afstand til antennen og dennes højde (jf. figur 1 og 2 i tillæg 2).

3.4.

For at sikre, at der ikke er støj eller fremmede signaler af en styrke, som kan påvirke målingerne, skal baggrundsstrålingen måles før og efter selve prøvningen. Ved begge målinger skal støj eller fremmedsignaler være mindst 10 dB under de i bilag I, punkt 6.5.2.1, anførte grænser, bortset fra tilladte smalbåndsudsendelser.

4.1.

Den elektriske/elektroniske enhed skal være i normal driftstilstand.

4.2.

Prøven må ikke finde sted i regnvejr eller anden nedbør, og der skal forudgående være en tørvejrsperiode på mindst ti minutter.

4.3.

4.4.

Den elektriske/elektroniske enhed forsynes med strøm fra et 5μH/50 Ω kunstigt net, som forbindes elektrisk til stelpladen. Spændingen skal ligge inden for ±10 % af enhedens nominelle driftsspænding. Spændingspulsationer (ripple) målt ved et særligt udtag på strømkilden, må højst være 1,5 % af enhedens nominelle driftsspænding.

4.5.

Hvis den elektriske/elektroniske enhed består af flere komponenter, forbindes de bedst med hinanden med de ledninger, der er beregnet til anvendelse i køretøjet. Er sådanne ledninger ikke til rådighed, skal afstanden mellem den elektroniske styreenhed og det kunstige være 1 500 ± 75 mm.

Alle ledninger skal termineres så realistisk som muligt og helst forbindes til virkelige belastninger og aktuatorer.

Hvis andet udstyr er påkrævet for normal drift af den elektriske/elektroniske enhed, skal der kompenseres for dets bidrag til den målte emission.

5.2.3.

Hvis prøven udføres i et lukket anlæg, som er elektromagnetisk afskærmet mod radiofrekvenser, må antennens indstrålende dele ikke befinde sig mindre end 0,5 m fra nogen type materiale, der absorberer radiofrekvenser, og ikke mindre end 1,5 m fra det pågældende anlægs væg. Der må ikke befinde sig noget absorberende materiale mellem modtageantennen og den elektriske/elektroniske enhed, der undersøges.

6.1.1.

Grænserne gælder i hele frekvensområdet 30-1 000 MHz.

6.1.2.

Målingen kan foretages med enten en kvasispidsdetektor eller en spidsværdidetektor. Grænseværdierne i bilag I, punkt 6.2 og 6.5, gælder for kvasispidsmåling. Ved spidsmåling skal der lægges 38 dB til ved en båndbredde på 1 MHz eller trækkes 22 dB fra ved en båndbredde på 1 kHz.

1.1.

Prøvemetoden i dette bilag gælder for elektriske/elektroniske enheder.

1.2.

Måleapparaturet skal opfylde kravene i publikation nr. 16-1 (93) fra den internationale specialkomité på radiostøjområdet (CISPR).

Til måling af elektromagnetisk smalbåndsstråling benyttes der en middelværdidetektor eller en topværdidetektor.

1.3.

3.1.

Prøveområdet skal opfylde kravene i CISPR -publikation nr. 16-1 (93) () (jf. bilag IX, tillæg 1).

3.2.

Såvel måleapparatur som prøvekabine eller køretøj, hvori målapparaturet er placeret, skal befinde sig uden for det i bilag IX, tillæg 1, viste område.

3.3.

Til prøverne kan benyttes et lukket anlæg, hvis det kan godtgøres, at der er korrelation mellem dette anlæg og en aben måleplads. Sådanne anlæg er ikke underkastet dimensionskravene i bilag IX, tillæg 1, bortset fra bestemmelsen om den elektriske/elektroniske enheds afstand til antennen og dennes højde (jf. bilag IX, tillæg 2, figur 1 og 2).

3.4.

For at sikre, at der ikke er støj eller fremmede signaler af en styrke, som kan påvirke målingerne, skal baggrundsstrålingen måles for og efter selve prøvningen. Ved begge målinger skal støj eller fremmedsignaler være mindst 10 dB under de i bilag I. punkt 6.6.2.1, anførte grænser, bortset fra tilladte smalbåndsudsendelser.

4.1.

Den elektriske/elektroniske enhed skal være i normal driftstilstand.

4.2.

Prøven må ikke finde sted i regnvejr eller anden nedbør, og der skal forudgående være en tørvejrsperiode på mindst ti minutter.

4.3.

4.4.

Den elektriske/elektroniske enhed forsynes med strøm fra et 5 μH/50 Ω kunstigt net, som forbindes elektrisk til stelpladen. Spændingen skal ligge inden for ±10 % af enhedens nominelle driftsspænding. Spændingspulsationer (ripple) målt ved et særligt udtag på strømkilden må højst være 1,5 % af den separate tekniske enheds nominelle driftsspænding.

4.5.

Hvis den elektriske/elektroniske enhed består af flere komponenter, forbindes de bedst med hinanden med de ledninger, der er beregnet til anvendelse i køretøjet. Er sådanne ledninger ikke til rådighed, skal afstanden mellem den elektroniske styreenhed og det kunstige net være 1 500 ± 75 mm. Alle ledninger skal termineres så realistisk som muligt og helst forbindes til virkelige belastninger og aktuatorer. Hvis andet udstyr er påkrævet for normal drift af den elektriske/elektroniske enhed, skal der kompenseres for dets bidrag til den målte emission.

5.2.3.

Hvis prøven udføres i et lukket anlæg, som er elektromagnetisk afskærmet mod radiofrekvenser, må antennens indstrålende dele ikke befinde sig mindre end 0,5 m fra nogen type materiale, der absorberer radiofrekvenser, og ikke mindre end 1,5 m fra det pågældende anlægs væg. Der må ikke befinde sig noget absorberende materiale mellem modtageantennen og den elektriske/elektroniske enhed, der undersøges.

6.2.

Hvis man under første prøve efter den i punkt 1.3 beskrevne metode konstaterer, at smalbåndsemissionen i de i punkt 6.1 angivne bånd er mindst 10 dB lavere end referencegrænsen, anses den elektriske/elektroniske enhed for at opfylde dette bilags krav for det pågældende frekvensområde og behøver således ikke gennemgå en fuldstændig prøvning.

1.1.

Prøvemetoden i dette bilag gælder for elektriske/elektroniske enheder.

1.2.

3.1.

Prøveapparaturet skal kunne frembringe det nødvendige signal ved de i dette bilag fastsatte frekvenser og opfylde gældende (nationale) lovbestemmelser om emission af elektromagnetiske signaler.

3.2.

Måleudstyr skal anbringes uden for kammeret.

4.1.

Den elektriske/elektroniske enhed skal være i normal driftstilstand. Den skal være anbragt som anført i dette bilag, undtagen hvis der under den enkelte prøvningsmetode kræves andet.

4.2.

Den elektriske/elektroniske enhed forsynes med strøm fra et 5 μH/50 Ω kunstigt net, som forbindes elektrisk til jord. Spændingen skal ligge inden for ±10 % af systemets nominelle driftsspænding. Spændingspulsationer (ripple) målt ved et særligt udtag på strømkilden, må højst være 1,5 % af systemets nominelle driftsspænding.

4.3.

Under kalibreringen skal alt andet udstyr, som kræves til drift af den undersøgte elektriske/elektroniske enhed, være installeret. Det skal under kalibreringen befinde sig mindst 1 m fra referencepunktet.

4.4.

For at sikre reproducerbare resultater ved gentagelse af prøvning og måling skal signalgeneratorudstyret være indstillet og placeret som ved den tilsvarende kalibrering (punkt 7.2, 7.3.2.3, 8.4, 9.2 og 10.2).

4.5.

Hvis den elektriske/elektroniske enhed består af flere komponenter, forbindes de bedst med hinanden med de ledninger, der er beregnet til anvendelse i køretøjet. Er sådanne ledninger ikke til rådighed, skal afstanden mellem den elektroniske styreenhed og det kunstige net være 1 500 ± 75 mm. Alle ledninger skal termineres så realistisk som muligt og helst forbindes til virkelige belastninger og aktuatorer.

5.1.

Måling sker i frekvensområdet fra 20 til 1 000 MHz

5.2.

Til kontrol af at den elektriske/elektroniske enhed opfylder bilagets krav, udføres prøvningen ved op til 14 enkeltfrekvenser i dette område, f.eks.

27, 45, 65, 90, 120, 150, 190, 230, 280, 380, 450, 600, 750 og 900 MHz.

Det undersøgte udstyrs responstid skal tages i betragtning, og prøven skal være så længe, at det undersøgte udstyr kan reagere under normale omstændigheder. Varigheden må i ingen tilfælde være kortere end 2 s.

m

=

(Kurvens største udsving — mindste udsving)/(Kurvens største udsving + mindste udsving)

7.3.1.1.

De ledninger, der anbringes under striplinen, og herunder strømforsyningen til den elektroniske styreenhed, skal være mindst 1,5 m lange, undtagen hvis længden i køretøjet er mindre end 1,5 m. I sidstnævnte tilfælde skal ledningerne have samme længde som den længste ledning i køretøjsinstallationen. Eventuelle forgreninger skal anbringes vinkelret på striplinens længdeakse.

7.3.1.2.

Alternativt skal den samlede længde af ledningerne inklusive den længste forgrening være 1,5 m.

8.2.1.1.

Med henblik på prøvning af immunitet i frit felt anbringes den elektriske/elektroniske enhed og tilhørende ledninger på et træbord eller lignende ikke-ledende underlag i en afstand af 50 ± 5 mm. Hvis imidlertid en del af den elektriske/elektroniske enhed er beregnet til at være elektrisk forbundet til køretøjets metalkarosseri, skal denne del hvile på en stelplade og være elektrisk forbundet dertil. Stelpladen består af en mindst 0,5 mm tyk metalplade. Pladens mindste dimensioner afhænger af, hvor stor den undersøgte elektriske/elektroniske enhed er, men der skal være plads til at anbringe enhedens komponenter og ledninger på den. Stelpladen forbindes til jord. Den skal være anbragt 1,0 ± 0,1 m over prøveanlæggets gulv parallelt hermed.

8.2.1.2.

Den elektriske/elektroniske enhed skal være forskriftsmæssigt placeret og tilsluttet. Strømforsyningsledninger anbringes parallelt med og højst 100 mm fra den af stelpladens/bordets kanter, der er nærmest antennen.

8.2.1.3.

Den elektriske/elektroniske enhed forbindes til jord i overensstemmelse med fabrikantens monteringsforskrifter. Der tillades ingen andre forbindelser til jord.

8.2.1.4.

Afstanden mellem den elektriske/elektroniske enhed og alle andre elektriske ledere, såsom væggene i et afskærmet rum, (bortset fra den stelplade/bordplade, som den undersøgte enhed befinder sig på) skal være mindst 1,0 m.

8.2.1.5.

Stelpladen skal have et areal på mindst 2,25 m2, idet den korteste side er mindst 750 mm lang. Stelpladen forbindes til kammeret, således at forbindelsens jævnstrømsmodstand er højst 2,5 mΩ.

8.3.1.1.

Feltgeneratoren skal kunne frembringe den i referencepunktet (jf. punkt 8.3.4) foreskrevne feltstyrke ved de pågældende frekvenser.

8.3.1.2.

Feltgeneratoren kan bestå af en eller flere antenner eller være en pladeantenne.

8.3.1.3.

Konstruktion og retning af enhver feltgenerator skal være således, at det frembragte felt er polariseret enten i vandret eller lodret retning i frekvensområdet 20-1 000 MHz.

8.3.2.2.1.

Den bedste tilnærmelse til sædvanlige driftsforhold opnås, når feltgeneratoren er placeret så langt fra den elektriske/elektroniske enhed som praktisk muligt. Afstanden vil typisk være mellem 1 og 5 m.

8.3.2.2.2.

Hvis prøven udføres i et lukket anlæg, som er elektromagnetisk afskærmet mod radiofrekvenser, må feltgeneratorens udstrålende dele ikke befinde sig mindre end 0,5 m fra nogen type materiale, der absorberer radiofrekvenser, og ikke mindre end 1,5 m fra det pågældende anlægs væg. Der må ikke befinde sig noget absorberende materiale mellem antennen og den undersøgte elektriske/elektroniske enhed.

8.3.3.1.

Feltgeneratorens udstrålende dele må ikke befinde sig mindre end 0.5 m fra stelpladens kant.

8.3.3.2.

Feltgeneratorens fasemidtpunkt skal befinde sig i et plan:

Feltgeneratoren placeres parallelt med ovennævnte plan (jf. tillæg 4, figur 1 og 2).

8.3.3.3.

Enhver feltgenerator, der er placeret over stelpladen eller den elektriske/elektroniske enhed, skal dække hele enheden.

8.3.4.1.

mindst 1 m fra antennens fasemidtpunkt i vandret retning, eller mindst 1 m fra pladeantennens udstrålende dele i lodret retning.

8.3.4.2.

i et plan:

8.3.4.3.

150 ± 10 mm herover.

8.4.1.

Til frembringelse af det foreskrevne felt benyttes den såkaldte substitutionsmetode.

8.4.2.

For hver af de ønskede frekvenser indstilles feltgeneratoren på en effekt, der frembringer den ønskede feltstyrke i referencepunktet (som defineret i punkt 8.3.4), når den elektriske/elektroniske enhed ikke er til stede. Man maler og registrerer dette effektniveau eller en anden parameter, der hænger direkte sammen med feltstyrken. Disse resultater benyttes dernæst til godkendelsesprøverne, medmindre der er sket ændringer i apparatur eller udstyr, som nødvendiggør en gentagelse af proceduren.

8.4.3.

Under kalibreringen skal alt andet apparatur befinde sig mindst 1 m fra referencepunktet.

8.4.4.

Til bestemmelse af feltstyrken under substitutionsmetodens kalibreringsfase anvendes en passende kompakt feltstyrkemåler.

8.4.5.

Feltstyrkemåleren skal anbringes med fasemidtpunktet i referencepunktet.

8.4.6.

Den elektriske/elektroniske enhed, hvori der kan indgå endnu en stelplade, anbringes derefter i prøveanlægget efter bestemmelserne i punkt 8.3. Hvis der indgår en ekstra stelplade, skal den befinde sig mindre end 5 mm fra prøvebænkens stelplade og være elektrisk forbundet dermed. Feltgeneratoren bringes derefter til at arbejde med den effekt, der er bestemt i punkt 8.4.2, for hver af de i punkt 5 angivne frekvenser.

8.4.7.

Uanset hvilken parameter der er valgt til at definere det krævede felt efter punkt 8.4.2, skal samme parameter benyttes til fastlæggelse af den ønskede feltstyrke under hele prøvningen.

8.5.1.

I substitutionsmetodens kalibreringsfase (inden den elektriske/elektroniske enhed føres ind på målestedet) må feltstyrken ikke være under 50 % af den nominelle feltstyrke i to punkter, der ligger 0,5 ± 0,05 m på hver sin side af referencepunktet på en linje herigennem, som er parallel med den af stelpladens kanter, der er nærmest antennen.

9.2.1.

Feltstyrken i TEM-cellen bestemmes ved følgende formel:

|E| =(2√(P × Z))/d hvor

9.2.2.

Alternativt kan der anbringes en egnet feltstyrkemåler i øverste halvdel af TEM-cellen. Den elektroniske styreenhed har kun ringe indflydelse på det påtrykte elektromagnetiske felt i denne del af TEM-cellen. Feltstyrkemålerens udgangssignal tages som mål for feltstyrken.

1

=

stelplade

2

=

hovedledninger og sensor/aktuatorledninger

3

=

træramme

4

=

aktiv plade

5

=

isolator

6

=

elektrisk/elektronisk enhed til undersøgelse

1

=

DUT

2

=

RF-målesonde (valgfri)

3

=

RF-indkoblingstang

4

=

Kunstigt net

5

=

Filter for afskærmet rum

6

=

Strømkilde

7

=

DUT-grænseflade: stimulerings- og overvågningsudstyr

8

=

Signalgenerator

9

=

Bredbåndsforstærker

10

=

RF 50 Ω retningskobler

11

=

RF-effektmåler eller tilsvarende

12

=

Spektrumanalysator eller tilsvarende (valgfri)

1

=

ydre leder, afskærmning

2

=

indre leder (skillevæg)

3

=

isolering

4

=

indgang

5

=

isolering

6

=

låge

7

=

konnektorpanel

8

=

strømforsyning til den undersøgte enhed

9

=

50 Ω afslutningsmodstand

10

=

isolering

11

=

enhed til undersøgelse (maksimal højde: en tredjedel af afstanden fra cellens bund til skillevæggen)