2007R1580 — DA — 01.06.2011 — 016.001

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Ændret ved:

▼B

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1580/2007

af 21. december 2007

om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager

AFSNIT I

INDLEDENDE BESTEMMELSER

Artikel 1

Anvendelsesområde og anvendelse af termer

1.  Ved denne forordning fastsættes gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007.

2.  Udtryk, som anvendes i de forordninger, der er anført i stk. 1, har samme betydning, når de bruges i denne forordning, medmindre andet er fastsat i denne forordning.

Artikel 2

Produktionsår

Produktionsårene for de produkter, der er anført i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2200/96 og i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2201/96, løber fra 1. januar til 31. december.

AFSNIT II

KLASSIFICERING AF PRODUKTERNE

KAPITEL I

Almindelige bestemmelser

▼M8

Artikel 2a

Handelsnormer; indehavere

1.  Kravene i artikel 113a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 benævnes den generelle handelsnorm. Detaljerede oplysninger om den generelle handelsnorm findes i del A i bilag I til denne forordning.

Frugt og grøntsager, der ikke er omfattet af en særlig handelsnorm, skal være i overensstemmelse med den generelle handelsnorm. Hvis indehaveren kan påvise, at de er i overensstemmelse med gældende normer vedtaget af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UNECE), betragtes produktet som værende i overensstemmelse med den generelle handelsnorm.

2.  De særlige handelsnormer, der er omhandlet i artikel 113, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 1234/2007, er anført i del B i bilag I til denne forordning, hvad angår følgende produkter:

3.  Med henblik på artikel 113a, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007, er en indehaver en fysisk eller juridisk person, der fysisk er i besiddelse af de berørte produkter.

▼B

Artikel 3

Undtagelser og fritagelser fra anvendelsen af handelsnormer

Uanset artikel 113a, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007 er følgende ikke undergivet handelsnormer:

 ◄

▼M8

▼B

Uanset artikel 113a, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007 er følgende ikke undergivet handelsnormer inden for et bestemt dyrkningsområde:

 ◄

▼M8

3.  Uanset artikel 113a, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007, kan medlemsstaterne fritage produkter, der tilbydes i detailsalg til forbrugere til deres personlige brug, og som er mærket »produkt bestemt til forarbejdning« eller med anden tilsvarende ordlyd, og andre produkter, der er bestemt til forarbejdning, ud over de produkter, der er omhandlet i stk. 1, litra a), punkt i), fra kravet om overholdelse af de særlige handelsnormer.

▼M8

3a.  Uanset artikel 113a, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007, hvad angår de særlige handelsnormer, tillades det, at friske frugter og grøntsager, der ikke tilhører klasse »Ekstra«, i de handelsled, som følger efter forsendelsen, udviser en mindre forringelse af friskheden og fastheden og mindre ændringer som følge af deres udvikling og mere eller mindre udtalte letfordærvelighed.

3b.  Uanset artikel 113a, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007 er følgende ikke undergivet den generelle handelsnorm:

▼M15

▼M8

▼B

4.  Det godtgøres over for den kompetente myndighed i medlemsstaten, at de produkter, der er anført i stk. 1, litra a), og stk. 2, opfylder de fastlagte betingelser, navnlig med hensyn til deres anvendelse.

Artikel 4

Særlige angivelser

▼M8

1.  De angivelser, som kræves i henhold til dette kapitel, skal med letlæselig og synlig skrift være anbragt på en af emballagens sider, enten som et direkte påtryk på pakken, der ikke kan slettes, eller som en etiket, der indgår i selve pakningen eller er fastgjort til denne.

▼B

2.  For produkter, som afsendes uemballeret, løst læsset i et transportmiddel, skal de i stk. 1 omhandlede oplysninger være anført i et dokument, som ledsager varen, eller på en seddel, der er anbragt synligt i transportmidlet.

▼M8

3.  I tilfælde af aftaler om fjernsalg som defineret i artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF ( 27 ) kræves der for overensstemmelse med handelsnormerne, at angivelserne er tilgængelige, inden købet afsluttes.

4.  Fakturaer og ledsagedokumenter, eksklusive kvitteringer til forbrugeren, skal angive navn og oprindelsesland for produkterne og eventuelt klasse, sort eller handelstype, hvis det kræves i en særlig handelsnorm, eller at produktet er bestemt til forarbejdning.

▼M8

Artikel 5

Særlige angivelser i detailhandelen

Tilbydes produkterne i detailhandelen, skal de angivelser, der kræves i henhold til dette kapitel, være anbragt tydeligt og letlæseligt. Produkter kan tilbydes til salg, såfremt detailhandleren på et fremtrædende sted sammen med produkterne og med letlæselig skrift viser angivelserne vedrørende oprindelsesland samt eventuelt klasse og sort eller handelstype på en måde, som ikke er vildledende for forbrugeren.

For færdigpakkede produkter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF ( 28 ) skal nettovægten anføres i tillæg til de angivelser, der er foreskrevet i handelsnormerne. For produkter, som sælges efter antal, er der dog ikke pligt til at anføre nettovægten, når antallet af stykker klart kan ses og let kan tælles gennem indpakningen, eller når antallet er anført på etiketten.

Artikel 6

Blandinger

1.  Markedsføring af pakninger af en nettovægt på 5 kg eller mindre indeholdende blandinger af forskellige typer af frugt eller grøntsager tillades, såfremt:

2.  Kravene i stk. 1, litra a), gælder ikke for produkter, der er medtaget i en blanding, som ikke er produkter fra frugt- og grøntsagssektoren som defineret i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1234/2007.

3.  Hvis frugterne og grøntsagerne i en blanding stammer fra mere end én medlemsstat eller mere end ét tredjeland, kan oprindelseslandenes fulde navne erstattes med en af følgende tekster i henhold til de relevante omstændigheder:

▼B

KAPITEL II

Kontrol af overensstemmelse med handelsnormerne

Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

▼M8

Artikel 7

Anvendelsesområde

Dette kapitel indeholder bestemmelser for overensstemmelseskontrol, dvs. den kontrol af frugt og grøntsager, der gennemføres i alle handelsled i henhold til dette kapitel med henblik på at fastslå, om produkterne er i overensstemmelse med handelsnormerne samt andre bestemmelser i dette afsnit og i artikel 113 og 113a i forordning (EF) nr. 1234/2007.

▼B

Artikel 8

Ansvarlige organer

1.  Hver medlemsstat udpeger:

▼M8

▼M8

De koordinerende myndigheder og kontrolorganerne, jf. første afsnit, kan være offentlige eller private. Medlemsstaterne er dog ansvarlige for dem i begge tilfælde.

▼B

2.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen:

3.  Koordineringsmyndigheden kan være kontrolorganet, et af kontrolorganerne eller et andet organ udpeget efter stk. 1.

4.  Kommissionen offentliggør på en måde, den finder passende, en liste over de koordineringsmyndigheder, som medlemsstaterne har udpeget.

Artikel 9

Database med oplysninger om erhvervsdrivende

1.  Medlemsstaterne opretter en database med oplysninger om de erhvervsdrivende i frugt- og grøntsagssektoren, der på de i denne artikel fastsatte betingelser rummer dataene om de erhvervsdrivende, der deltager i markedsføringen af friske frugter og grøntsager, som der er fastsat normer for i medfør af artikel 2 i forordning (EF) nr. 1182/2007.

▼M8

Medlemsstaterne kan til dette formål bruge en eller flere andre databaser, der allerede er oprettet til andre formål.

»Erhvervsdrivende« er en fysisk eller juridisk person:

Aktiviteterne, jf. tredje afsnit, litra a), nr. i), ii) og iii), omfatter:

▼B

2.  Medlemsstaterne bestemmer, på hvilke betingelser følgende erhvervsdrivende enten optages eller ikke optages i databasen:

▼M8

3.  Består databasen af flere særskilte elementer, sørger koordineringsmyndigheden for, at databasen og dens forskellige elementer samt ajourføringerne heraf er ensartede. Ajourføringerne foretages navnlig på grundlag af de oplysninger, der indhentes under overensstemmelseskontrollen.

4.  Databasen indeholder for hver erhvervsdrivende, registreringsnummer, navn, adresse, de nødvendige oplysninger til klassificering i en af risikokategorierne, som er nævnt i artikel 10, stk. 2, herunder den erhvervsdrivendes placering i handelskredsløbet, en angivelse af den erhvervsdrivendes virksomheds størrelse samt oplysninger om forhold, der er konstateret under tidligere kontroller hos denne erhvervsdrivende, samt al anden information, som anses for at være nødvendig for kontrollen, f.eks. oplysninger om eksistensen af et kvalitetssikringssystem eller egenkontrolsystem vedrørende overensstemmelsen med handelsnormerne. Ajourføringerne foretages navnlig på grundlag af de oplysninger, der indhentes under overensstemmelseskontrollen.

▼B

5.  De erhvervsdrivende har pligt til at give de oplysninger, som medlemsstaterne anser for nødvendige for oprettelse og ajourføring af databasen. Medlemsstaterne fastlægger betingelser for, hvordan de erhvervsdrivende, der ikke er etableret på deres område, men som opererer på deres område, skal figurere i deres database.

▼M8

Afdeling 2

Overensstemmelseskontrol, der foretages af medlemsstaterne

Artikel 10

Overensstemmelseskontrol

1.  Medlemsstaterne sikrer, at overensstemmelseskontrol foretages selektivt baseret på en risikoanalyse og med den nødvendige hyppighed med henblik på at sikre tilstrækkelig overensstemmelse med handelsnormerne og andre bestemmelser i dette afsnit og i artikel 113 og 113a i forordning (EF) nr. 1234/2007.

Kriterierne for vurderingen af risikoen omfatter eksistensen af en overensstemmelsesattest, jf. artikel 12a, udstedt af en kompetent myndighed i et tredjeland, hvis overensstemmelseskontrol er godkendt i henhold til artikel 13. Eksistensen af en sådan attest betragtes som en faktor, der mindsker risikoen for manglende overensstemmelse.

Kriterierne for vurderingen af risikoen kan også omfatte:

2.  Risikoanalysen baseres på oplysningerne i databasen for erhvervsdrivende, jf. artikel 9, og klassificerer de erhvervsdrivende i risikokategorier.

Medlemsstaterne fastlægger på forhånd:

Medlemsstaterne kan vælge at foretage selektiv kontrol af produkter, der ikke er omfattet af specifikke handelsnormer, baseret på en risikoanalyse.

3.  Hvis kontrollen afslører væsentlige uregelmæssigheder, øger medlemsstaterne kontrolfrekvensen i forhold til erhvervsdrivene, produkter, oprindelseslande eller andre parametre.

4.  De erhvervsdrivende har pligt til at give kontrolorganerne de oplysninger, disse organer finder nødvendige for at tilrettelægge og udføre overensstemmelseskontrol.

Artikel 11

Godkendte erhvervsdrivende

1.  Medlemsstaterne kan tillade, at erhvervsdrivende, som er klassificeret i den laveste risikokategori, og som giver særlige garantier for overensstemmelse med handelsnormer, bruger et klæbemærke som vist i bilag II til mærkning af hver pakke ved afsendelsen og/eller at underskrive overensstemmelsesattesten, jf. artikel 12a.

2.  Tilladelsen gives for en periode på mindst et år.

3.  Erhvervsdrivende, der benytter denne mulighed, skal:

4.  Hvis en autoriseret erhvervsdrivende ikke længere overholder kravene i tilladelsen, trækker medlemsstaterne tilladelsen tilbage.

5.  Uanset stk. 1 kan autoriserede erhvervsdrivende benytte mærkater, der var i overensstemmelse med denne forordning den 30. juni 2009, indtil beholdningerne heraf er brugt op.

Tilladelser, der er givet til erhvervsdrivende, inden den 1. juli 2009 gælder for den periode, de blev givet for.

Artikel 12

Toldmyndighedernes accept af angivelser

1.  Toldmyndighederne kan kun antage udførselsangivelser og/eller overgang til fri omsætning for produkter, der er underlagt særlige handelsnormer, hvis:

Dette berører ikke overensstemmelseskontrol, som medlemsstaterne foretager i henhold til artikel 10

2.  Stk. 1 gælder også for produkter, der er underlagt den generelle handelsnorm som anført i bilag I, produkter, som er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), hvis den pågældende medlemsstat finder det nødvendigt på baggrund af risikoanalysen som omhandlet i artikel 10, stk. 1.

Artikel 12a

Overensstemmelsesattester

1.  Attester kan udstedes af en ansvarlig myndighed for at bekræfte, at de pågældende produkter er i overensstemmelse med den relevante handelsnorm. Den attest, der anvendes af de ansvarlige myndigheder i EU, er anført i bilag III.

De tredjelande, der er omhandlet i artikel 13, stk. 4, kan i stedet bruges deres egen attest, hvis Kommissionen vurderer, at den indeholder mindst tilsvarende oplysninger som EU's attest. Kommissionen skal på den mest hensigtsmæssige måde stille eksempler på sådanne tredjelandsattester til rådighed.

2.  Disse attester kan udstedes i papirformat med oprindelig underskrift eller i et verificeret elektronisk format med elektronisk signatur.

3.  Hver attest påføres den ansvarlige myndigheds stempel og underskrives af den eller de personer, der er bemyndiget hertil.

4.  Attesten udstedes på mindst ét af Fællesskabets officielle sprog.

5.  På hver attest skal der af hensyn til identifikationen være påført et løbenummer, og udstedelsesmyndigheden beholder en kopi af hver attest, den udsteder.

6.  Uanset første afsnit i stk. 1 kan medlemsstaterne benytte overensstemmelsesattester, der var i overensstemmelse med denne forordning den 30. juni 2009, indtil beholdningerne heraf er brugt op.

▼B

Afdeling 3

Kontrol foretaget af tredjelande

Artikel 13

Godkendelse af den kontrol, som tredjelandene foretager inden import til Fællesskabet

▼M8

1.  Efter anmodning fra et tredjeland kan Kommissionen efter proceduren i artikel 195, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007 godkende kontrol af overensstemmelse med særlige handelsnormer, som foretages af det pågældende tredjeland forud for import til Fællesskabet.

▼B

2.  Den i stk. 1 nævnte godkendelse kan indrømmes tredjelande, der anmoder herom, og på hvis område EF-handelsnormerne eller normer, der mindst svarer hertil, overholdes for produkter, som eksporteres til Fællesskabet.

Ved godkendelsen fastsættes det, hvem der er den officielle myndighed i tredjelandet, på hvis ansvar den i stk. 1 omhandlede kontrol foretages. Denne kontaktperson er ansvarlig for kontakterne til Fællesskabet. Ved godkendelsen fastlægges endvidere de kontrolorganer, der varetager nævnte kontrol, i det følgende benævnt »kontrolorganerne«.

Godkendelsen kan kun gælde produkter med oprindelse i det pågældende tredjeland og kan begrænses til bestemte produkter.

3.  Kontrolorganerne skal være officielle organer eller officielt anerkendt af den i stk. 2 nævnte kontaktperson og frembyde en tilstrækkelig garanti samt råde over personale, udstyr og anlæg i det omfang, det er nødvendigt for, at kontrollen kan gennemføres efter de i artikel 20, stk. 1, omhandlede metoder eller tilsvarende metoder.

▼M8

4.  Listen over lande, hvis overensstemmelseskontrol er godkendt i henhold til denne artikel, og de berørte produkter er anført i bilag IV.

Kommissionen skal på den mest hensigtsmæssige måde stille oplysninger om de pågældende officielle myndigheder og kontrolorganer til rådighed.

▼M8 —————

▼M8

Artikel 15

Suspension af godkendelse

Godkendelsen kan suspenderes af Kommissionen, hvis det i et betydeligt antal partier og/eller mængder konstateres, at varerne ikke svarer til oplysningerne i de overensstemmelsesattester, som tredjelandenes kontrolorganer har udstedt.

▼M8 —————

▼B

Afdeling 5

Kontrolmetoder

Artikel 20

Kontrolmetoder

1.  Bortset fra overensstemmelseskontrol ved detailsalg til den endelige forbruger foretages den i dette kapitel fastsatte overensstemmelseskontrol efter metoderne i bilag VI, medmindre andet er bestemt i nærværende forordning.

Medlemsstaterne fastsætter særlige regler for overensstemmelseskontrol ved detailsalg til den endelige forbruger.

▼M8

2.  Hvis det efter kontrol konkluderes, at varerne er i overensstemmelse med handelsnormerne, kan det ansvarlige kontrolorgan udstede den i bilag III viste overensstemmelsesattest.

▼B

3.  I tilfælde af manglende overensstemmelse udsteder kontrolorganet en erklæring om manglende overensstemmelse til den erhvervsdrivende eller dennes repræsentant. Varer, for hvilke der er udstedt en erklæring om manglende overensstemmelse, må ikke flyttes uden tilladelse fra det kontrolorgan, som har udstedt denne erklæring. Denne tilladelse kan være afhængig af, at en række betingelser fastsat af det pågældende kontrolorgan, overholdes.

De erhvervsdrivende kan beslutte at bringe alle eller en del af varerne i overensstemmelse med normerne. Varer, der er bragt i overensstemmelse med normerne, må ikke markedsføres, før det ansvarlige kontrolorgan ved passende midler har sikret sig, at varerne er bragt i overensstemmelse med normerne. Kontrolorganet udsteder i givet fald først den i bilag III viste overensstemmelsesattest for partiet eller en del af partiet, når varerne er bragt i overensstemmelse med normerne.

▼M8

Hvis et kontrolorgan imødekommer en erhvervsdrivendes anmodning om at bringe varerne i overensstemmelse med normerne i en anden medlemsstat end den, hvor det ved kontrollen er fastslået, at varerne ikke er i overensstemmelse med normerne, skal den erhvervsdrivende underrette det ansvarlige kontrolorgan i bestemmelsesmedlemsstaten for de varer, som ikke er i overensstemmelse. Den medlemsstat, der har udstedt en erklæring om manglende overensstemmelse, sender en kopi af denne erklæring til de øvrige berørte medlemsstater, herunder bestemmelsesmedlemsstaten for de varer, som ikke er i overensstemmelse.

▼B

Når varerne hverken kan bringes i overensstemmelse med normerne eller gå til foder, industriel forarbejdning eller enhver anden nonfood-anvendelse, kan kontrolorganet, hvis det viser sig at være nødvendigt, anmode de erhvervsdrivende om at træffe de relevante foranstaltninger til at sikre, at de pågældende produkter ikke bringes i handelen.

De erhvervsdrivende forelægger de oplysninger, som medlemsstaterne finder nødvendige for anvendelsen af dette stykke.

▼M8 —————

▼M8

Afdeling 6

Meddelelser

Artikel 20a

Meddelelser

1.  En medlemsstat, på hvis område det for et vareparti fra en anden medlemsstat konstateres, at varerne ikke er i overensstemmelse med handelsnormerne på grund af produktfejl eller -forringelser, underretter omgående Kommissionen og de medlemsstater, der sandsynligvis berøres.

2.  En medlemsstat, på hvis område et vareparti fra et tredjeland er blevet afvist fra overgang til fri omsætning på grund af manglende overensstemmelse med handelsnormerne, underretter omgående Kommissionen, de medlemsstater, der sandsynligvis berøres, og det berørte tredjeland som anført i bilag IV.

3.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen om bestemmelserne i deres kontrol- og risikoanalysesystemer. De underretter Kommissionen om enhver efterfølgende ændring af disse systemer.

4.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen og medlemsstaterne om de opsummerede resultater af kontrollerne i alle handelsled i et givet år inden den 30. juni i det efterfølgende år.

5.  Meddelelser fremsendes som angivet af Kommissionen.

▼B

AFSNIT III

PRODUCENTORGANISATIONER

KAPITEL I

Betingelser og anerkendelse

Afdeling 1

Definitioner

Artikel 21

Definitioner

1.  I dette afsnit forstås ved:

▼M23

▼B

2.  Medlemsstaterne definerer, hvilke juridiske personer der er berørt på deres område med henblik på artikel 3, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1182/2007, på baggrund af deres nationale juridiske og administrative strukturer. De fastsætter om nødvendigt også bestemmelser for en klar definition af dele af juridiske personer med hensyn til anvendelse af de pågældende artikler.

Afdeling 2

Betingelser for producentorganisationer

Artikel 22

Omfattede produkter

1.  Medlemsstaterne anerkender producentorganisationer i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 1182/2007 med hensyn til det produkt eller den kategori af produkter, som specificeres nærmere i ansøgningen om anerkendelse, med forbehold af eventuelle beslutninger truffet i henhold til artikel 4, stk. 1, litra c), i forordningen.

2.  Medlemsstaterne anerkender kun producentorganisationer med hensyn til produkter, der udelukkende er bestemt til forarbejdning, hvis de kan sikre, at de pågældende produkter leveres til forarbejdning, hvad enten det sker gennem leveringskontrakter eller på anden vis.

Artikel 23

Minimumsantal medlemmer

Ved fastlæggelsen af minimumsantallet af medlemmer for en producentorganisation i medfør af artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1182/2007 kan medlemsstaterne bestemme, at minimumsantallet af producenter kan beregnes på grundlag af antallet af producenter, der er tilknyttet hver af de juridiske personer eller klart definerede dele af juridiske personer, såfremt en ansøger om anerkendelse helt eller delvis består af medlemmer, der selv er juridiske personer eller klart definerede dele af juridiske personer bestående af producenter.

Artikel 24

Mindste medlemsperiode

1.  En producent skal være tilsluttet en producentorganisation i mindst et år.

2.  Opsigelse af medlemskabet skal meddeles organisationen skriftligt. Medlemsstaterne fastlægger opsigelsesperioder på højst seks måneder og bestemmer, på hvilke datoer udtrædelsen træder i kraft.

Artikel 25

Producentorganisationens strukturer og aktiviteter

Medlemsstaterne sikrer, at producentorganisationerne råder over det personale, den infrastruktur og det udstyr, der er påkrævet for at opfylde de krav, der er fastlagt i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1182/2007, og for at varetage deres hovedopgaver, bl.a. med hensyn til:

Artikel 26

Værdi eller mængde af markedsegnet produktion

Med henblik på artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1182/2007 beregnes værdien eller mængden af markedsegnet produktion på samme grundlag som værdien af den afsatte produktion, jf. denne forordnings artikel 52 og 53.

Artikel 27

Tilvejebringelse af tekniske faciliteter

Hvis en producentorganisation er anerkendt med hensyn til et produkt, hvortil der kræves tekniske faciliteter, anses producentorganisationen i medfør af artikel 4, stk. 1, litra e), i forordning (EF) nr. 1182/2007 for at opfylde sin forpligtelse, såfremt den sørger for tekniske faciliteter på et passende niveau, enten selv eller via sine medlemmer, gennem filialer eller ved outsourcing.

Artikel 28

Producentorganisationernes hovedaktivitet

1.  En producentorganisations hovedaktivitet er at koncentrere udbud og afsætning af medlemmernes produkter, som den er anerkendt for.

2.  Værdien af en producentorganisations egne medlemmers og andre producentorganisationers medlemmers afsatte produktion, som den sælger, overstiger værdien af alle de øvrige afsatte produkter, den sælger.

Denne beregning er kun baseret på produkter, producentorganisationen er anerkendt for.

3.  Hvis artikel 52, stk. 7, bringes i anvendelse, gælder stk. 2 tilsvarende for de berørte filialer fra den 1. januar 2012.

Artikel 29

Outsourcing

Outsourcing af en producentorganisations aktivitet betyder, at producentorganisationen indgår en kommerciel aftale med en anden enhed, herunder et af sine medlemmer eller en filial, med henblik på den pågældende aktivitet. Producentorganisationen forbliver dog ansvarlig for at sikre gennemførelsen af aktiviteten og bevarer den overordnede kontrol med og overvågningen af den kommercielle aftale om aktiviteten.

Stk. 1 gælder tilsvarende, hvis en sammenslutning af producentorganisationer outsourcer en aktivitet.

Artikel 30

Tværnationale producentorganisationer

1.  En tværnational producentorganisation skal have sit hovedsæde i en medlemsstat, hvor producentorganisationen råder over betydelige driftsanlæg eller har et betydeligt antal medlemmer og/eller opnår en væsentlig del af den afsatte produktions værdi.

2.  Den medlemsstat, hvor den tværnationale producentorganisation har sit hovedsæde, er ansvarlig for:

Artikel 31

Sammenlægninger af producentorganisationer

1.  Hvis producentorganisationer, der opstår ved en sammenlægning, forinden gennemførte forskellige driftsprogrammer, kan de sideløbende, men særskilt, videreføre disse programmer indtil den 1. januar i året efter sammenlægningen. I disse tilfælde indgiver producentorganisationerne anmodning om en sammenlægning af driftsprogrammerne ved en ændring i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 66. Ellers indgiver producentorganisationerne straks anmodning om en sammenlægning af driftsprogrammerne ved en ændring i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 67.

2.  Medlemsstaterne kan uanset stk. 1 tillade producentorganisationer, der indgiver en velbegrundet anmodning herom, sideløbende at videreføre de forskellige driftsprogrammer særskilt indtil deres normale udløb.

Artikel 32

Medlemmer, der ikke er producenter

1.  Medlemsstaterne kan beslutte, om og på hvilke betingelser en fysisk eller juridisk person, der ikke er producent, kan accepteres som medlem af en producentorganisation.

2.  Ved beslutningen om de i stk. 1 omhandlede betingelser sørger medlemsstaterne for, at artikel 3, stk. 1, litra a), og stk. 4, litra c), i forordning (EF) nr. 1182/2007 overholdes.

3.  De i stk. 1 omhandlede fysiske og juridiske personer må ikke:

Medlemsstaterne kan begrænse eller forbyde deres stemmeret til beslutninger om driftsfonden under overholdelse af betingelserne i stk. 2.

Artikel 33

Demokratisk kontrol med producentorganisationerne

Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, de finder nødvendige for at undgå, at en eller flere producenter misbruger deres beføjelser eller indflydelse i forbindelse med en producentorganisations forvaltning og drift; foranstaltningerne omfatter stemmeret.

▼M10

Medlemsstaterne kan træffe foranstaltninger for at begrænse eller forbyde en juridisk persons beføjelser til at ændre, godkende eller afvise beslutninger, som er truffet af en producentorganisation, der er en klart defineret del af denne juridiske person.

▼B

Afdeling 3

Sammenslutninger af producentorganisationer

Artikel 34

Anerkendelse af sammenslutninger af producentorganisationer

1.  Medlemsstaterne anerkender alene sammenslutninger af producentorganisationer i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 1182/2007 med hensyn til aktiviteter vedrørende det eller de produkter, der er anført i ansøgningen om anerkendelse.

2.  En sammenslutning af producentorganisationer kan anerkendes i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 1182/2007 og kan således gennemføre alle en producentorganisations aktiviteter, også selv om afsætningen af de pågældende produkter fortsat varetages af dens medlemmer.

Artikel 35

Sammenslutninger af producentorganisationers hovedaktivitet

Artikel 28, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på sammenslutninger af producentorganisationer.

Artikel 36

Medlemmer af sammenslutninger af producentorganisationer, der ikke er producentorganisationer

1.  Medlemsstaterne kan beslutte, om og på hvilke betingelser en fysisk eller juridisk person, der ikke er en anerkendt producentorganisation, kan accepteres som medlem af en sammenslutning af producentorganisationer.

2.  Medlemmer af en anerkendt sammenslutning af producentorganisationer, der ikke er anerkendte producentorganisationer, kan ikke:

▼M10 —————

▼B

▼M10

Medlemsstaterne kan tillade, begrænse eller forbyde deres stemmeret til beslutninger om driftsprogrammer.

▼B

Artikel 37

Tværnational sammenslutning af producentorganisationer

1.  En tværnational sammenslutning af producentorganisationer har sit hovedsæde i en medlemsstat, hvor sammenslutningen råder over et betydeligt antal tilsluttede producentorganisationer, og/eller de tilsluttede producentorganisationer opnår en væsentlig del af den afsatte produktions værdi.

2.  Den medlemsstat, hvor den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer har sit hovedsæde, er ansvarlig for:

Afdeling 4

Producentsammenslutninger

Artikel 38

Fremlæggelse af anerkendelsesplanen

1.  En juridisk person eller en klart defineret del af en juridisk person fremlægger anerkendelsesplanen, jf. artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1182/2007, for den ansvarlige myndighed i den medlemsstat, hvor den juridiske person har sit hovedsæde.

2.  Medlemsstaterne fastsætter:

Artikel 39

Anerkendelsesplanens indhold

Udkastet til anerkendelsesplan indeholder mindst følgende elementer:

Artikel 40

Godkendelse af anerkendelsesplanen

1.  De nationale myndigheder træffer afgørelse om det forelagte udkast til anerkendelsesplan senest tre måneder efter, at de har modtaget planen med den fornødne dokumentation.

2.  Efter den i artikel 113 omtalte kontrol skal den nationale myndighed enten:

Eventuelt kan kun en plan, som indeholder de ændringer, der er anmodet om efter litra b), godkendes.

De nationale myndigheder underretter den juridiske person eller klart definerede del af en juridisk person om afgørelsen.

Artikel 41

Iværksættelse af anerkendelsesplanen

1.  Anerkendelsesplanen iværksættes i årsperioder regnet fra den 1. januar. Medlemsstaterne kan give producentsammenslutninger tilladelse til at inddele disse årsperioder i halvårlige perioder.

Anerkendelsesplanen begynder i overensstemmelse med den foreslåede dato under artikel 39, litra b):

2.  Medlemsstaterne fastlægger betingelserne for, at producentsammenslutningerne kan anmode om ændringer af planerne i gennemførelsesperioden. Sådanne anmodninger skal vedlægges den fornødne dokumentation.

3.  De nationale myndigheder træffer en beslutning om enhver ændring af planen senest tre måneder efter modtagelsen af ændringsanmodningen efter at have undersøgt den forelagte begrundelse og dokumentation. Alle ændringsansøgninger, der ikke træffes afgørelse om inden for nævnte frist, betragtes som afvist.

Artikel 42

Ansøgninger om anerkendelse som producentorganisation

Producentsammenslutninger, som iværksætter en anerkendelsesplan, kan når som helst indgive en anmodning om anerkendelse i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 1182/2007. Sådanne anmodninger skal under alle omstændigheder forelægges inden udgangen af overgangsperioden som anført i artikel 7 i forordning (EF) nr. 1182/2007.

Fra datoen for indgivelsen af denne anmodning kan sammenslutningen forelægge et udkast til et driftsprogram i henhold til artikel 64.

Artikel 43

Producentsammenslutningernes hovedaktivitet

Artikel 28 finder tilsvarende anvendelse på producentsammenslutninger.

Artikel 44

Værdien af den afsatte produktion

1.  Artikel 52 finder tilsvarende anvendelse på producentsammenslutninger.

2.  Hvis værdien af et produkt er blevet forringet af årsager, der er blevet behørigt begrundet over for en medlemsstat, og som producentsammenslutningen hverken kan kontrollere eller holdes ansvarlig for, udgør værdien af den afsatte produktion mindst 65 % af den værdi, der er anført og kontrolleret af medlemsstaten i den eller de tidligere ansøgninger om støtte for den seneste årsperiode, eller såfremt den ikke foreligger, af den værdi, som oprindelig blev anført i den godkendte anerkendelsesplan.

▼M15

3.  Værdien af den afsatte produktion beregnes i henhold til den lovgivning, der gælder for den periode, som der anmodes om støtte for.

▼B

Artikel 45

Finansiering af anerkendelsesplaner

1.  Støttesatserne i artikel 7, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1182/2007 halveres i forhold til afsat produktion, der overstiger 1 000 000 EUR.

2.  Støtten i artikel 7, stk. 3, litra a), i forordning (EF) nr. 1182/2007 kan højst beløbe sig til 100 000 EUR pr. årsperiode for hver producentsammenslutning.

3.  Hvis en del af gennemførelsen ikke forløber i et fuldt kalenderår, reduceres de i stk. 2 omtalte lofter forholdsmæssigt.

4.  Støtten i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1182/2007 udbetales

Ved beregningen af raterne kan medlemsstaterne som afsat produktion anvende produktionen i en periode, der er forskellig fra den, for hvilken raten udbetales, hvis dette er påkrævet af hensyn til kontrollen. Forskellen mellem perioderne skal være mindre end længden den pågældende periode.

5.  Vekselkursen for beløbene som anført i stk. 1 og 2 er den sidste vekselkurs, som Den Europæiske Centralbank offentliggør inden den første dag i den periode, som den pågældende støtte ydes for.

Artikel 46

Støtte til de til anerkendelsen nødvendige investeringer

For investeringer i tilknytning til gennemførelsen af anerkendelsesplanerne anført i denne forordnings artikel 39, litra c), som der er ydet støtte til i henhold til artikel 7, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 1182/2007, gælder følgende:

Artikel 47

Støtteansøgning

1.  En producentsammenslutning indgiver en samlet ansøgning om den støtte, der er anført i artikel 7, stk. 3, litra a) og litra b), i forordning (EF) nr. 1182/2007, i løbet af de tre måneder, der følger efter udløbet af hver af de årlige eller halvårlige perioder, der er nævnt i denne forordnings artikel 45, stk. 4. Ansøgningen skal indeholde en erklæring om værdien af den afsatte produktion for den periode, hvortil der søges støtte.

2.  Ansøgninger om støtte for halvårlige perioder kan alene indgives, hvis anerkendelsesplanen er opsplittet i halvårlige perioder, jf. artikel 41, stk. 1. Enhver ansøgning om støtte skal ledsages af en skriftlig erklæring fra producentsammenslutningen om:

3.  Medlemsstaterne fastsætter fristen for betaling af støtten, der under alle omstændigheder ikke kan overstige seks måneder efter modtagelsen af anmodningen.

Artikel 48

Støtteberettigelse

Medlemsstaterne vurderer producentsammenslutningernes berettigelse til støtte i henhold til denne forordning med henblik på at fastslå, at ydelse af støtte er behørigt begrundet under hensyntagen til vilkårene og datoen for eventuel tidligere ydelse af offentlig støtte til de producentorganisationer eller -sammenslutninger, hvorfra medlemmerne af den pågældende producentsammenslutning kommer, samt til eventuelle medlemsbevægelser mellem producentorganisationer og -sammenslutninger.

Artikel 49

EF-bidrag

1.  EF-bidraget til finansieringen af den støtte, der er anført i artikel 7, stk. 3, litra a), i forordning (EF) nr. 1182/2007, andrager:

▼M10

▼M10

Medlemsstaten skal udbetale den resterende støtte som et standardbeløb. Det kræves ikke, at støtteansøgningen redegør for støttens anvendelse.

▼B

2.  EF-bidraget til finansieringen af den støtte, der er anført i artikel 7, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 1182/2007, udtrykt i kapitaltilskud eller i støtteækvivalent i kapital, kan i forhold til de støtteberettigede investeringsudgifter højst udgøre:

De berørte medlemsstater forpligter sig til at deltage i finansieringen af de støtteberettigede investeringsudgifter med mindst 5 %.

Modtagerne af støtten deltager i finansieringen af de støtteberettigede investeringsudgifter med mindst:

Artikel 50

Sammenlægninger

1.  Den i artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1182/2007 omhandlede støtte kan ydes eller fortsat ydes til producentsammenslutninger, der er meddelt foreløbig anerkendelse, og som er dannet ved sammenlægning af to eller flere foreløbigt anerkendte producentsammenslutninger.

2.  Ved beregningen af størrelsen af den i stk. 1 omhandlede støtte træder den producentsammenslutning, der dannes ved sammenlægningen, i stedet for de sammenslutninger, der indgår i sammenlægningen.

3.  Når to eller flere producentsammenslutninger bliver lagt sammen, påtager den nye enhed sig de rettigheder og forpligtelser, der gjaldt for den producentsammenslutning, som blev foreløbigt anerkendt først.

4.  Såfremt en foreløbigt anerkendt producentsammenslutning bliver lagt sammen med en anerkendt producentorganisation, vil den enhed, der dannes ved sammenlægningen, ikke længere være berettiget til foreløbig anerkendelse som en producentsammenslutning og heller ikke til den i artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1182/2007 omhandlede støtte. Denne enhed skal fortsat behandles som den anerkendte producentorganisation, forudsat at den overholder de gældende krav. Om nødvendigt anmoder producentorganisationen om at få ændret sit driftsprogram, og her finder artikel 31 tilsvarende anvendelse.

Aktioner, producentsammenslutninger gennemførte før en sådan sammenlægning, er dog fortsat støtteberettigede på de i anerkendelsesplanen fastsatte betingelser.

Artikel 51

Anerkendelsens virkninger

1.  Indrømmelse af anerkendelsen bevirker, at ydelsen af støtte i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1182/2007 ophører.

2.  Hvis der indgives et driftsprogram i overensstemmelse med denne forordning, sikrer medlemsstaten, at der ikke sker dobbeltfinansiering af de foranstaltninger, der er fastlagt i anerkendelsesplanen.

3.  Investeringer, der opfylder betingelserne vedrørende støtte eller udgifter i artikel 7, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 1182/2007, vil kunne optages i driftsprogrammerne, forudsat at de er i overensstemmelse med denne forordning.

4.  Medlemsstaterne fastsætter en periode, som begynder efter gennemførelse af anerkendelsesplanen, inden for hvilken producentsammenslutningen skal anerkendes som producentorganisation. Perioden må højst være på fire måneder.

KAPITEL II

Driftsfonde og driftsprogrammer

Afdeling 1

Værdien af den afsatte produktion

Artikel 52

Beregningsgrundlag

1.  I forbindelse med dette kapitel beregnes værdien af den afsatte produktion for en producentorganisation på grundlag af producentorganisationernes medlemmers produktion, for hvilken producentorganisationen er anerkendt.

2.  I værdien af den afsatte produktion medregnes de medlemmers produktion, der forlader eller tilslutter sig producentorganisationen. Medlemsstaterne fastlægger betingelser, der gør det muligt at undgå overlapning.

▼M23

2a.  Værdien af den afsatte produktion må ikke omfatte værdien af forarbejdede frugter og grøntsager eller andre produkter, der ikke hører til frugt- og grøntsagssektoren.

Dog beregnes værdien af den afsatte produktion af frugt og grøntsager bestemt til forarbejdning, som er omdannet til en af de forarbejdede frugter eller grøntsager, der er anført i bilag I, del X, til forordning (EF) nr. 1234/2007, eller ethvert andet landbrugsprodukt, der er omhandlet i denne artikel og yderligere beskrevet i bilag VIa til nærværende forordning, af enten en producentorganisation, en sammenslutning af producentorganisationer eller deres medlemmer, der er producenter, eller deres kooperativer, eller filialer som omhandlet i stk. 7 i denne artikel, enten af dem selv eller gennem outsourcing, som en fast procentsats, der anvendes på den fakturerede værdi af disse forarbejdede produkter.

Den faste sats er

▼B

3.  Medlemsstaterne kan tillade producentorganisationer at medtage biprodukternes værdi i værdien af den afsatte produktion.

4.  I værdien af den afsatte produktion medregnes værdien af tilbagekøb fra markedet, der er afsat som foreskrevet i artikel 10, stk. 4, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 1182/2007, anslået til gennemsnitsprisen for de produkter, producentorganisationen afsatte det foregående år.

▼M10

5.  Kun produktion fra producentorganisationens medlemmer, som producentorganisationen selv har afsat, medregnes i værdien af den afsatte produktion. Den produktion for producentorganisationens medlemmer, som afsættes af en anden producentorganisation, der er udpeget af deres egen organisation efter artikel 125a, stk. 2, litra b) og c), i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 ( 29 ), medregnes i værdien af den anden producentorganisations afsatte produktion.

▼M23

6.  Den afsatte produktion af frugt og grøntsager faktureres »ab producentorganisation« i givet fald som klargjort eller emballeret produkt, der er anført i bilag I, del IX, til forordning (EF) nr. 1234/2007, eksklusive

Med henblik på anvendelsen af første afsnit, litra b), fastsætter medlemsstaterne de nedsættelser, som skal anvendes på den fakturerede værdi af produkter, der er udstedt faktura for på forskellige leverings- eller transportstadier.

▼B

7.  Beregningen af den afsatte produktions værdi kan også foretages »ab filial« på samme måde som i stk. 6, hvis mindst 90 % af den i filialen indskudte kapital ejes:

8.  Hvis produktionen forringes som følge af vejrforhold, dyre- eller plantesygdomme eller skadedyrsangreb, kan skadesløsholdelse fra forsikringen i henhold til høstforsikringsordninger, jf. afdeling 6 i kapitel III, eller tilsvarende foranstaltninger, der forvaltes af producentorganisationen, medregnes i værdien af den afsatte produktion.

Artikel 53

Referenceperiode

1.  Det årlige loft for støtte, der er anført i artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1182/2007, beregnes hvert år på grundlag af værdien af den afsatte produktion i en tolvmåneders referenceperiode, der fastsættes af medlemsstaterne.

2.  Referenceperioden fastsættes af medlemsstaterne for hver producentorganisation som:

3.  Tolvmånedersperioden skal være den berørte producentorganisations regnskabsperiode.

Referenceperioden må ikke variere i løbet af et driftsprogram, medmindre situationen berettiger hertil.

4.  Hvis værdien af et produkt er blevet forringet af årsager, der er blevet tilfredsstillende begrundet over for en medlemsstat, og som producentorganisationen hverken kan kontrollere eller holdes ansvarlig for, udgør værdien af den afsatte produktion som anført i stk. 1 mindst 65 % af værdien af det berørte produkt i den forudgående referenceperiode.

De i første afsnit nævnte årsager skal begrundes.

▼M13

5.  Hvis nyligt oprettede anerkendte producentorganisationer ikke råder over tilstrækkelige historiske data om den afsatte produktion til anvendelse af stk. 2, kan værdien af den afsatte produktion anses for at være lig med værdien af den markedsegnede produktion, som producentorganisationen har forelagt med henblik på anerkendelse. Den beregnes som gennemsnitsværdien af den afsatte produktion for det tidsrum i de tre år, hvor de producenter, som er medlemmer af producentorganisationen, når ansøgningen om anerkendelse er indsendt, faktisk havde en igangværende produktion.

▼B

6.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at indsamle oplysninger om værdien af den afsatte produktion for producentorganisationer, som ikke har forelagt driftsprogrammer.

7.  Uanset stk. 1 og 6 beregnes værdien af den afsatte produktion for referenceperioden i henhold til den lovgivning, der var gældende i den pågældende referenceperiode.

▼M23

For driftsprogrammer, der var godkendt pr. 20. januar 2010, beregnes værdien af den afsatte produktion for årene indtil 2007 imidlertid på grundlag af den lovgivning, der var gældende i referenceperioden, hvorimod værdien af den afsatte produktion for årene fra 2008 beregnes på grundlag af den lovgivning, der var gældende i 2008.

For driftsprogrammer, der er godkendt efter den 20. januar 2010, beregnes værdien af den afsatte produktion for årene fra 2008 på grundlag af den lovgivning, der var gældende på det tidspunkt, hvor driftsprogrammet blev godkendt.

▼B

Afdeling 2

Driftsfonde

Artikel 54

Forvaltning

Medlemsstaterne sikrer sig, at driftsfondene forvaltes på en sådan måde, at alle udgifter og indtægter i forbindelse med dem hvert år kan identificeres, kontrolleres og attesteres af eksterne revisorer.

Artikel 55

Finansiering af driftsfonde

Medlemmernes finansielle bidrag til driftsfonden, jf. artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1182/2007, fastsættes af producentorganisationen.

Udnyttelsen af driftsfonden skal kunne komme alle producenter til gode, og alle producenter skal kunne være med til på demokratisk vis at træffe beslutning om anvendelsen af producentorganisationens midler og om de finansielle bidrag til driftsfondene.

Artikel 56

Meddelelse af anslået beløb

Producentorganisationerne meddeler de anslåede beløb for Fællesskabets bidrag, medlemmernes bidrag samt producentorganisationens eget bidrag til driftsfondene for det følgende år til medlemsstaterne senest den 15. september sammen med driftsprogrammerne eller anmodningerne om godkendelse af ændringer.

Medlemsstaterne kan fastsætte en senere dato end den 15. september.

Driftsfondenes anslåede beløb beregnes på grundlag af driftsprogrammerne og værdien af den afsatte produktion. Beregningen opdeles på udgifter til kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger samt andre foranstaltninger.

Afdeling 3

Driftsprogrammer

Artikel 57

National strategi

1.  Den nationale strategis overordnede struktur og indhold som anført i artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1182/2007 skal fra og med 1. januar 2009 fastlægges i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag VII. Medlemsstaterne fastlægger dens overordnede strategi og indhold før denne dato. Den kan bestå af regionale elementer.

Den nationale strategi samler alle de beslutninger, medlemsstaterne træffer, og de bestemmelser, de indfører, i medfør af afsnit III i forordning (EF) nr. 1182/2007 og dette afsnit.

2.  Den nationale strategi, herunder indarbejdelse af de nationale regler, jf. artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1182/2007, fastlægges, før udkastet til driftsprogrammer indleveres i et givet år. De nationale regler indarbejdes, efter at de er fremsendt til Kommissionen og eventuelt ændret i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1182/2007.

3.  En analyse af udgangssituationen skal indgå i udformningen af den nationale strategi og udarbejdes på medlemsstatens ansvar. Analysen skal afdække, vurdere og prioritere de behov, der skal opfyldes, de mål, der skal nås gennem driftsprogrammerne for at opfylde disse prioriterede behov, de forventede resultater og de kvantificerede mål, der skal opfyldes i forhold til udgangssituationen, samt fastlægge de mest egnede instrumenter og foranstaltninger til at nå disse mål.

4.  Medlemsstaterne sikrer også overvågning og evaluering af den nationale strategi samt gennemførelsen heraf gennem driftsprogrammerne.

Den nationale strategi kan ændres, især på baggrund af overvågningen og evalueringen. Disse ændringer skal foretages før indsendelsen af udkastet til driftsprogrammer i et givet år.

5.  Medlemsstaterne fastsætter i den nationale strategi maksimale procentsatser for, hvor stor en del af fonden der kan bruges på en enkeltforanstaltning og/eller aktionstype og/eller udgift med henblik på at sikre en passende balance mellem de forskellige foranstaltninger.

Artikel 58

Nationale regler for miljøforanstaltninger

1.  Ud over den i artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1182/2007 anførte meddelelse underretter medlemsstaterne også Kommissionen om eventuelle ændringer i de nationale regler, som er omfattet af proceduren i artikel 12, stk. 1, andet afsnit, i Rådets forordning (EF) nr. 1182/2007. Kommissionen stiller reglerne til rådighed for andre medlemsstater på den måde, den finder passende.

2.  Reglerne omfatter en ikke-udtømmende liste over miljøforanstaltninger og de betingelser, der gælder herfor i medlemsstaten, jf. artikel 9, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1182/2007, og for hver udvalgt miljøforanstaltning anføres:

Artikel 59

Supplerende medlemsstatsregler

Medlemsstaterne kan vedtage regler, der supplerer forordning (EF) nr. 1182/2007 og denne forordning vedrørende reglerne for tildeling af støtte til foranstaltninger, aktioner eller udgifter under driftsprogrammer.

Artikel 60

Forhold til programmer for udvikling af landdistrikter

1.  Der ydes ikke støtte efter medlemsstatens landdistriktsudviklingsprogram eller -programmer under forordning (EF) nr. 1698/2005 til aktioner, der dækkes af foranstaltninger efter denne forordning, med forbehold af stk. 2.

2.  Såfremt der undtagelsesvis er bevilget støtte efter forordning (EF) nr. 1698/2005 i overensstemmelse med artikel 5, stk. 6, i forordningen til foranstaltninger, der kunne være støtteberettigede efter nærværende forordning, sikrer medlemsstaterne, at en støttemodtager kun modtager støtte til en given aktion i henhold til én ordning.

Med henblik herpå skal medlemsstaterne, når de medtager foranstaltninger indeholdende sådanne undtagelser i deres programmer for udvikling af landdistrikterne, sikre, at den nationale strategi som anført i denne forordnings artikel 57 indeholder de kriterier og administrative regler, de vil anvende i landdistriktsudviklingsprogrammerne.

▼M10

Med forbehold af bestemmelserne i artikel 103a, stk. 3, artikel 103d, stk. 1 og 3, og artikel 103e i forordning (EF) nr. 1234/2007 samt artikel 49 i nærværende forordning må støtteniveauet for foranstaltninger, der er omfattet af nærværende forordning, hvor det er relevant, ikke overstige det niveau, der finder anvendelse på foranstaltningerne under programmet til udvikling af landdistrikter.

▼B

Støtte til miljøaktioner ud over erhvervelse af anlægsaktiver skal være begrænset til de maksimumbeløb, der er fastlagt i bilaget til forordning (EF) nr. 1698/2005 for betalinger til miljøvenligt landbrug. Disse beløb kan i særlige tilfælde hæves, så der tages hensyn til de specifikke forhold, som skal begrundes i den nationale strategi som anført i artikel 57 i denne forordning.

▼M10

Fjerde afsnit anvendes ikke for miljøaktioner, der hverken direkte eller indirekte vedrører en bestemt parcel.

▼B

Artikel 61

Driftsprogrammernes indhold samt støtteberettigede udgifter

1.  Driftsprogrammerne indeholder følgende:

2.  Forskellige miljøaktioner kan kombineres, hvis de supplerer hinanden og er forenelige.

Kombineres miljøaktioner, skal der i støtteniveauet tages hensyn til de specifikke indkomsttab og supplerende omkostninger, der opstår som følge af kombinationen.

3.  Investeringer, også i forbindelse med leasingkontrakter, hvor tilbagebetalingsperioden overstiger driftsprogrammets varighed, kan overføres til et efterfølgende driftsprogram, hvis det kan godtgøres, at det er økonomisk berettiget, og navnlig i tilfælde, hvor den skattemæssige afskrivningsperiode er på over fem år.

Såfremt investeringerne fornyes, skal restværdien af de fornyede investeringer:

Der kan foretages investeringer i eller træffes foranstaltninger på producentorganisationens medlemmers individuelle bedrifter, hvis de bidrager til at realisere driftsprogrammets mål. Hvis medlemmet forlader organisationen, sørger medlemsstaterne for, at investeringen eller dens restværdi tilbagebetales, medmindre medlemsstaten træffer andre foranstaltninger.

4.  Driftsprogrammer må ikke indeholde aktioner eller udgifter, der er anført på listen i bilag VIII.

5.  Støtteberettigede udgifter under driftsprogrammerne skal begrænses til de faktisk påløbne omkostninger. Dog kan medlemsstaterne i stedet på forhånd fastsætte behørigt begrundede faste støttesatser i følgende tilfælde:

Medlemsstaterne reviderer disse satser mindst hvert femte år.

6.  For at en aktion kan være støtteberettiget, skal over 50 % udtrykt i værdi af de produkter, der er berørt af den, være de produkter, for hvilke producentorganisation er anerkendt. For at kunne indgå i de 50 % skal produkterne komme fra producentorganisationens medlemmer eller medlemmer af en anden producentorganisation. De relevante bestemmelser i artikel 52 finder anvendelse på beregningen af værdien.

Artikel 62

Dokumenter, der skal forelægges

Driftsprogrammer ledsages bl.a. af:

Artikel 63

Delvise driftsprogrammer

1.  I medfør af artikel 5 i forordning (EF) nr. 1182/2007 kan en medlemsstat godkende, at en sammenslutning af producentorganisationer fremlægger sit eget delvise driftsprogram, der består af foranstaltninger, som er udpeget, men ikke gennemført, af to eller flere deltagende producentorganisationer i deres driftsprogrammer.

2.  De samme regler gælder for delvise driftsprogrammer som for andre driftsprogrammer, og de gennemgås sammen med de deltagende producentorganisationers driftsprogrammer.

3.  Medlemsstaterne sikrer sig, at:

▼M10

▼B

Artikel 64

Frist for forelæggelse

Producentorganisationen forelægger driftsprogrammerne til godkendelse for de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor producentorganisationen er etableret, senest den 15. september året før det år, hvor de skal gennemføres.

Medlemsstaterne kan dog udsætte datoen.

Når en juridisk person eller en klart defineret del af en juridisk person, herunder en producentsammenslutning, indgiver en ansøgning om anerkendelse som producentorganisation, kan den samtidig indgive driftsprogrammet, jf. første afsnit, til godkendelse. Godkendelse af programmet er betinget af, at der opnås anerkendelse senest den sidste dato, der er fastsat i artikel 65, stk. 2.

Artikel 65

Beslutning

1.  Medlemsstaternes myndigheder:

2.  Medlemsstaternes myndigheder træffer beslutning om programmerne og fondene senest den 15. december i det år, hvor de blev forelagt.

Medlemsstaterne underretter producentorganisationerne om beslutningerne senest den 15. december.

Den kompetente nationale myndighed kan dog efter behørig begrundelse udskyde fristen for at træffe en beslutning om driftsprogrammer og driftsfonde til senest den førstkommende 20. januar efter anmodningens indgivelse. I godkendelsesbeslutningen kan det fastsættes, at udgifter kan være finansieringsberettigede fra den 1. januar i året efter anmodningen.

Artikel 66

Ændringer af driftsprogrammer for efterfølgende år

1.  Producentorganisationerne kan hvert år senest den 15. september anmode om ændringer af driftsprogrammer, herunder om nødvendigt en forlængelse af dets varighed til i alt fem år, som så træder i kraft den 1. januar det følgende år.

Medlemsstaterne kan dog udsætte datoen for indgivelse af anmodninger.

2.  Anmodninger om ændringer ledsages af dokumentation, der redegør for ændringerne og deres art og betydning.

3.  Myndighederne træffer afgørelse om anmodninger om ændringer af driftsprogrammer senest den 15. december.

Medlemsstaterne kan dog efter behørig begrundelse udskyde fristen for at træffe en beslutning om anmodninger om ændring af et driftsprogram til den førstkommende 20. januar efter anmodningens indgivelse. I godkendelsesbeslutningen kan det fastsættes, at udgifter kan være finansieringsberettigede fra den 1. januar i året efter anmodningen.

Artikel 67

Ændringer af driftsprogrammer i årets løb

1.  Medlemsstaterne kan på betingelser, de fastsætter, give tilladelse til ændringer af driftsprogrammer i årets løb.

2.  Medlemsstaternes myndigheder kan give producentorganisationerne tilladelse til i årets løb:

▼M5

▼B

3.  Medlemsstaterne fastsætter, på hvilke betingelser driftsprogrammet kan ændres i årets løb uden medlemsstaternes forhåndsgodkendelse.

Ændringer er kun støtteberettigede, hvis producentorganisationen straks meddeler dem til myndighederne.

Artikel 68

Driftsprogrammernes format

1.  Driftsprogrammerne gennemføres i årlige perioder fra 1. januar til 31. december.

2.  Driftsprogrammer, der godkendes senest den 15. december, gennemføres fra den 1. januar det følgende år.

Gennemførelsen af programmer, der godkendes efter den 15. december, udsættes et år.

Uanset første og andet afsnit i dette stykke påbegyndes iværksættelsen af driftsprogrammer, der er godkendt efter artikel 65, stk. 2, tredje afsnit, eller artikel 66, stk. 3, andet afsnit, senest den førstkommende 31. januar efter, at det er godkendt i overensstemmelse med disse regler.

Afdeling 4

Støtte

Artikel 69

Godkendt støttebeløb

Medlemsstaterne meddeler senest den 15. december producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer det godkendte støttebeløb som krævet i artikel 13, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1182/2007.

Finder artikel 65, stk. 2, tredje afsnit, eller artikel 66, stk. 3, andet afsnit, i forordningen anvendelse, meddeler medlemsstaten senest den 20. januar det godkendte støttebeløb.

Artikel 70

Ansøgninger

1.  Producentorganisationerne indgiver deres ansøgninger om støtte eller reststøtte til myndighederne for hvert driftsprogram, der ansøges om støtte for, senest den 15. februar i året efter det år, der ansøges om støtte for.

2.  Ansøgningerne ledsages af dokumentation, der angiver:

3.  Ansøgningerne kan vedrøre planlagte, men endnu ikke afholdte programudgifter, hvis følgende kan dokumenteres:

Udbetaling af støtten og frigivelse af den sikkerhed, der er stillet i henhold til artikel 72, stk. 3, sker på betingelse af, at der forelægges dokumentation for afholdelse af de planlagte udgifter, der er nævnt i første afsnit, litra b), senest den 30. april året efter det år, som de pågældende udgifter var planlagt for, på grundlag af det fastslåede faktiske krav på støtte.

4.  Hvis ansøgninger indgives senere end datoen i stk. 1, nedsættes støtten med 1 % for hver dag, at fristen overskrides.

I ekstraordinære og behørigt begrundede tilfælde kan myndighederne acceptere ansøgninger, der indgives senere end datoen i stk. 1, hvis den fornødne kontrol er udført, og betalingsfristen i artikel 71 er overholdt.

Artikel 71

Betaling af støtte

Medlemsstaterne udbetaler støtten senest den 15. oktober i året efter det år, hvor programmet gennemføres.

Artikel 72

Betaling af forskud

1.  Medlemsstaterne kan give producentorganisationerne tilladelse til at ansøge om udbetaling af forskud på den andel af støtten, der svarer til de forventede udgifter i forbindelse med driftsprogrammet for den tre- eller firemåneders periode, der begynder i den måned, hvor forskudsansøgningen indgives.

2.  Forskudsansøgninger indgives efter medlemsstatens beslutning enten hver tredje måned i januar, april, juli og oktober eller hver fjerde måned i januar, maj og september.

De samlede forskud for et givet år må ikke overstige 80 % af den oprindeligt godkendte støtte til driftsprogrammet.

3.  Forskud udbetales mod, at der stilles en sikkerhed svarende til 110 % af forskuddet i overensstemmelse med forordning nr. 2220/85.

Medlemsstaterne fastsætter betingelser for at sikre, at de finansielle bidrag til driftsfonden er blevet opkrævet i overensstemmelse med artikel 54 og artikel 55 i denne forordning, og at tidligere forskud faktisk er brugt.

4.  Ansøgninger om frigivelse af sikkerhed kan indgives i det indeværende programs løbetid og ledsages af den relevante dokumentation.

Den stillede sikkerhed frigives for op til 80 % af forskudsbeløbet.

5.  Det i artikel 20 i forordning (EØF) nr. 2220/85 omhandlede primære krav er, at de foranstaltninger, der er anført i driftsprogrammerne, gennemføres under overholdelse af de forpligtelser, som er fastsat i artikel 62, litra b) og c), i nærværende forordning.

Hvis det primære krav ikke overholdes, eller hvis forpligtelserne i artikel 62, litra b) og c), misligholdes i alvorlig grad, inddrages sikkerheden, uden at dette indskrænker anvendelsen af andre sanktioner i henhold til kapitel V, afdeling 3.

Hvis andre krav ikke overholdes, inddrages sikkerheden i forhold til omfanget af den uregelmæssighed, der er konstateret.

6.  Medlemsstaterne kan fastsætte et mindstebeløb og frister for udbetaling af forskud.

Artikel 73

Delvis betaling

Medlemsstaterne kan tillade, at producentorganisationerne ansøger om betaling af den andel af støtten, som svarer til udgifterne i forbindelse med driftsprogrammet.

Ansøgningerne kan indgives på et hvilket som helst tidspunkt, men højst tre gange i løbet af et givet år. De ledsages af passende dokumentation.

De samlede betalinger i forbindelse med ansøgninger om en andel af støtten må ikke overstige 80 % af den oprindeligt godkendte støtte til driftsprogrammet eller af de faktiske udgifter, idet det mindste beløb lægges til grund.

Medlemsstaterne kan fastsætte et mindstebeløb og frister for udbetaling af delvise betalinger.

KAPITEL III

Kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger

Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 74

Udvælgelse af kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger

Medlemsstaterne kan bestemme, at en eller flere af de foranstaltninger, der er anført i artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1182/2007, ikke finder anvendelse på deres område.

Artikel 75

Lån til finansiering af kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger

Lån, som i henhold til artikel 9, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 1182/2007 optages for at finansiere kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger, og for hvilke tilbagebetalingsperioden overstiger driftsprogrammets varighed, kan overføres til et efterfølgende driftsprogram, hvis det godtgøres, at det er økonomisk berettiget.

Afdeling 2

Tilbagekøb fra markedet

Artikel 76

Definition

Denne afdeling indeholder bestemmelser for tilbagekøb fra markedet som anført i artikel 9, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1182/2007. I dette kapitel forstås ved »produkter, der købes tilbage fra markedet«, »tilbagekøbte produkter« og »produkter, der ikke er udbudt til salg« produkter, der på denne måde er købt tilbage fra markedet.

Artikel 77

Handelsnormer

1.  Er der fastsat handelsnormer for et bestemt produkt i henhold til artikel 2, stk. 2 og 7, i forordning (EF) nr. 1182/2007, skal det produkt, der købes tilbage fra markedet, opfylde disse normer undtagen bestemmelserne om præsentation og mærkning af produkter. Produkterne kan købes tilbage i bulk, alle størrelser samlet, såfremt mindstekravene til klasse II overholdes, navnlig for så vidt angår kvalitet og størrelse.

Miniatureprodukter som defineret i de pågældende normer skal dog være i overensstemmelse med de gældende handelsnormer, herunder bestemmelserne om præsentation og mærkning af produkter.

2.  Er der ikke fastsat sådanne handelsnormer for et bestemt produkt, skal de produkter, der købes tilbage fra markedet, overholde mindstekravene i bilag IX. Medlemsstaterne kan ud over disse mindstekrav fastsætte supplerende bestemmelser.

Artikel 78

Treårigt gennemsnit for tilbagekøb af produkter til gratis uddeling

Den grænse på 5 % af den afsatte produktionsmængde, der henvises til i artikel 10, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1182/2007, beregnes på grundlag af et aritmetisk gennemsnit af de samlede mængder produkter, som producentorganisationens anerkendelse omfatter, og som markedsføres af producentorganisationen i de tre foregående år.

For nyligt oprettede anerkendte producentorganisationer lægges følgende oplysninger for de produktionsår, der går forud for anerkendelsen, til grund:

Artikel 79

Forhåndsmeddelelse om tilbagekøb

1.  Producentorganisationerne og sammenslutningerne af producentorganisationer giver forinden pr. telex, telefax eller e-mail de nationale myndigheder meddelelse om alle tilbagekøb, de påtænker at foretage. Meddelelsen skal bl.a. indeholde en liste over de produkter, der er omfattet af intervention, og deres vigtigste kendetegn ud fra de gældende handelsnormer, et skøn over den tilbagekøbte mængde af hvert produkt, deres forventede anvendelse og det sted, hvor de tilbagekøbte produkter kan blive kontrolleret i henhold til artikel 110. Meddelelserne skal indeholde en attest for, at de tilbagekøbte produkter er i overensstemmelse med gældende handelsnormer eller mindstekrav som anført i artikel 77.

2.  Medlemsstaterne fastsætter nærmere regler for producentorganisationer, for så vidt angår meddelelser i henhold til stk. 1, navnlig med hensyn til fristerne.

3.  Inden for de frister, der er nævnt i stk. 2:

Artikel 80

Støtte

1.  Støtten for produkter, der købes tilbage fra markedet, hvilket omfatter både Fællesskabets bidrag og producentorganisationens bidrag, må højst udgøre de beløb, der fastsættes i bilag X, for produkter anført i dette bilag. For andre produkter fastsætter medlemsstaterne maksimale støttebeløb.

▼M1

2.  Tilbagekøb fra markedet må ikke overstige 5 % som andel af omfanget af den afsatte produktion af et givet produkt i en given producentorganisation. Beløb, der er betalt på en af de måder, der er omhandlet i artikel 10, stk. 4, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 1182/2007, eller en måde, som medlemsstaterne har godkendt i henhold til artikel 81, stk. 2, medregnes ikke i den pågældende andel.

▼B

Omfanget af den afsatte produktion beregnes som et gennemsnit af omfanget af den afsatte produktion i de foregående tre år. Hvis denne oplysning ikke foreligger, anvendes omfanget af afsat produktion, som producentorganisationen var anerkendt for.

▼M23

Procentsatserne i første afsnit er årlige gennemsnit for en treårsperiode med en årlig overskridelsesmargen på 5 %.

▼B

Artikel 81

De tilbagekøbte produkters anvendelser

1.  Medlemsstaterne bestemmer, hvad de produkter, der købes tilbage fra markedet, må anvendes til. De vedtager bestemmelser for at forhindre, at de tilbagekøbte produkter eller deres anvendelse får negative følger for miljøet eller plantesundheden. Omkostninger, som producentorganisationerne afholder for at overholde disse bestemmelser, er støtteberettigede som en del af støtten til tilbagekøb fra markedet under driftsprogrammet.

2.  De i denne artikel, stk. 1, nævnte anvendelser omfatter gratis uddeling, dvs. anvendelser som anført i artikel 10, stk. 4, litra a) og b) i forordning (EF) nr. 1182/2007 og tilsvarende anvendelser, som medlemsstaterne har godkendt.

▼M23

Medlemsstaterne kan give velgørende organisationer og institutioner, der omhandles i artikel 103d, stk. 4, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 1234/2007, mulighed for at anmode om et symbolsk bidrag fra de endelige modtagere af produkter, der er tilbagekøbt fra markedet, såfremt disse produkter er blevet forarbejdet.

▼B

Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at fremme kontakter og samarbejde mellem producentorganisationerne og de modtagere, som de efter anmodning har godkendt med henblik på gratis uddeling.

3.  Produkterne kan kun afhændes til forarbejdningsindustrien på betingelse af, at det ikke fører til konkurrencefordrejning for de pågældende industrier i Fællesskabet eller for indførte produkter.

Artikel 82

Transportomkostninger

1.  Transportomkostningerne i forbindelse med gratis uddeling af alle produkter, der er tilbagekøbt fra markedet, kan godtgøres som led i driftsprogrammet på grundlag af faste beløb efter afstanden mellem afhentningsstedet og leveringsstedet, jf. bilag XI.

Ved søtransport fastsætter Kommissionen, hvilke transportomkostninger der kan godtgøres på grundlag af de reelle transportomkostninger og afstanden. Den således fastsatte godtgørelse må ikke overstige omkostningerne ved landtransport ad den korteste vej mellem indskibningsstedet og det hypotetiske udgangssted. De beløb, der er fastsat i bilag XI, multipliceres med en justeringskoefficient på 0,6.

2.  Transportomkostningerne udbetales til den part, der reelt har afholdt omkostningerne ved den pågældende transport.

Godtgørelsen udbetales mod, at der fremlægges bilag til dokumentation af:

▼M5

▼B

Artikel 83

Sorterings- og emballeringsomkostninger

▼M23

1.  Omkostningerne ved sortering og emballering af tilbagekøbte friske frugter og grøntsager til gratis uddeling kan som led i driftsprogrammet for produkter i emballager på under 25 kg netto godtgøres inden for de faste beløb, der er angivet i bilag XII, del A.

2.  Emballager med produkter til gratis uddeling skal være forsynet med EU-symbolet og en eller flere af de angivelser, der er anført i bilag XII, del B.

▼B

3.  Sorterings- og emballeringsomkostningerne udbetales til den producentorganisation, der har forestået sorteringen og emballeringen.

Godtgørelsen udbetales mod, at der fremlægges bilag til dokumentation af:

Artikel 84

Betingelser for modtagere af tilbagekøbte produkter

1.  De modtagere af tilbagekøbte produkter, der er anført i artikel 10, stk. 4, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 1182/2007, forpligter sig til:

Medlemsstaterne kan beslutte, at modtagerne ikke behøver at føre regnskaber som anført i første afsnit, litra b), hvis de kun modtager små mængder, og de anser risikoen for at være ubetydelig. Denne beslutning og begrundelsen herfor skal registreres.

2.  Modtagerne af tilbagekøbte produkter til andre anvendelser forpligter sig til:

Afdeling 3

Grøn høst og undladt høst

Artikel 85

Definitioner af grøn høst og undladt høst

1.  Ved grøn høst høstes samtlige uafsættelige produkter i et givet område, inden høsten normalt går i gang. De pågældende produkter må ikke være blevet beskadiget på grund af vejrforhold, sygdom eller andre årsager forud for den grønne høst.

2.  Ved undladt høst foregår der ingen erhvervsmæssig produktion i det pågældende område som led i den normale produktionscyklus. Hvis produkter ødelægges på grund af vejrforhold eller sygdom, betragtes det dog ikke som undladt høst.

3.  Grøn høst og undladt høst skal ses som et supplement og et alternativ til de almindelige dyrkningsmetoder.

Artikel 86

Betingelser for anvendelse af grøn høst og undladt høst

1.  I forbindelse med foranstaltninger vedrørende grøn høst og undladt høst skal medlemsstaterne:

2.  Producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer giver forinden pr. telex, telefax eller e-mail de kompetente nationale myndigheder meddelelse om al undladt høst og grøn høst, de påtænker at foretage.

Første meddelelse i hvert år skal for et givet produkt indeholde en analyse baseret på den forventede markedssituation, som begrunder at anvende grøn høst som en kriseforebyggelsesforanstaltning.

3.  Der må ikke både anvendes grøn høst og undladt høst for samme produkt og samme område i et givet år eller i to på hinanden følgende år.

4.  Godtgørelsernes størrelse omfattende både Fællesskabets og producentorganisationens bidrag til grøn høst og undladt høst tager form af betalinger pr. hektar, som fastsættes af medlemsstaten i henhold til stk. 1, litra a):

Afdeling 4

Salgsfremme og kommunikation

Artikel 87

Gennemførelse af salgsfremme- og kommunikationsforanstaltninger

1.  Medlemsstaterne træffer nærmere bestemmelser om gennemførelse af salgsfremme- og kommunikationsforanstaltninger. Bestemmelserne skal gøre det muligt at træffe hurtige foranstaltninger, når der er behov for det.

2.  Aktionerne inden for salgsfremme og kommunikation skal supplere eventuelle igangværende salgsfremme- og kommunikationsaktioner, som de pågældende producentorganisationer har iværksat.

Afdeling 5

Uddannelse

Artikel 88

Gennemførelse af uddannelsesforanstaltninger

Medlemsstaterne træffer nærmere bestemmelser om gennemførelse af disse uddannelsesforanstaltninger.

Afdeling 6

Høstforsikring

Artikel 89

Gennemførelse af høstforsikringsforanstaltninger

Høstforsikringerne forvaltes af en producentorganisation, der bidrager til at beskytte producenternes indtægter og dække markedstab, som afholdes af producentorganisationen og/eller dens medlemmer, når disse berøres af naturkatastrofer, vejrforhold eller eventuelle sygdomme eller skadedyrsangreb.

Artikel 90

Gennemførelse af høstforsikringsforanstaltninger

1.  Medlemsstaterne træffer nærmere bestemmelser om gennemførelse af høstforsikringsforanstaltninger, herunder de bestemmelser, der er nødvendige for at sikre, at høstforsikringsforanstaltningerne ikke fordrejer konkurrencen på forsikringsmarkedet.

2.  Medlemsstaterne kan bevilge supplerende nationale midler til de høstforsikringsforanstaltninger, der finansieres af driftsfonden. Den samlede offentlige støtte til høstforsikringer må dog højst svare til:

Grænsen i første afsnit, litra b), finder også anvendelse i tilfælde, hvor den finansielle støtte fra Fællesskabet i henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1182/2007 ellers vil kunne dække 60 % af driftsfondens udgifter.

3.  Høstforsikringsforanstaltninger gælder ikke for forsikringserstatninger, der dækker mere end 100 % af producenternes indkomsttab, idet der tages hensyn til eventuelle udbetalinger fra andre støtteordninger i forbindelse med den forsikrede risiko.

4.  I denne artikel defineres »ugunstige vejrforhold, som kan henregnes under en naturkatastrofe« på samme måde som i artikel 2, nr. 8, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006 ( 30 ).

Afdeling 7

Støtte til dækning af administrationsomkostningerne ved oprettelse af gensidige fonde

Artikel 91

Betingelser for støtte til dækning af administrationsomkostningerne ved oprettelse af gensidige fonde

1.  Medlemsstaterne træffer nærmere bestemmelser om gennemførelse af den pågældende foranstaltning vedrørende støtte til dækning af administrationsomkostningerne ved oprettelse af gensidige fonde.

2.  Støtten til dækning af administrationsomkostningerne ved oprettelse af gensidige fonde skal i den gensidige fonds første, andet og tredje driftsår udgøre følgende andel af det bidrag, som producentorganisationen yder til den gensidige fond i dennes første, andet og tredje driftsår:

3.  Medlemsstaterne kan fastsætte lofter for de beløb, producentorganisationerne kan modtage i støtte til dækning af administrationsomkostningerne til oprettelse af gensidige fonde.

Afdeling 8

Statsstøtte til kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger

Artikel 92

Nærmere bestemmelser i nationale strategier

Medlemsstater, der udbetaler statsstøtte i overensstemmelse med artikel 43, andet afsnit, litra c), i forordning (EF) nr. 1182/2007, træffer nærmere bestemmelser om gennemførelsen denne bestemmelse i deres nationale strategier.

KAPITEL IV

National finansiel støtte

▼M13

Artikel 93

Med henblik på anvendelse

af artikel 103e, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 anses organiseringsgraden for producenterne i et område af en medlemsstat for at være ringe, hvis under 20 % af værdien af den gennemsnitlige produktion af frugt- og grøntsager, der blev frembragt i det pågældende område i de seneste tre år, for hvilke der foreligger oplysninger, er blevet afsat gennem producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og producentsammenslutninger.

Der kan kun ydes national finansiel støtte til frugt- og grøntsagsproduktion, der har oprindelse i det område, der er anført i første stykke.

▼B

Artikel 94

Tilladelse til at yde national finansiel støtte

Medlemsstaterne anmoder i henhold til artikel 11, stk. 1, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1182/2007 Kommissionen om tilladelse til at yde national finansiel støtte til driftsprogrammer, der skal iværksættes senest den 31. januar i det pågældende kalenderår.

 ◄

▼M13

Anmodningen vedlægges dokumentation for, at producenterne i det omhandlede område ifølge definitionen i artikel 93 i denne forordning er organiseret i ringe grad, og at kun produktion af frugt- og grøntsager med oprindelse i det pågældende område er berettiget til at modtage støtte, samt nærmere oplysninger om de pågældende producentorganisationer, den pågældende støtte og andelen af de finansielle bidrag, der ydes i henhold til artikel 103b i forordning (EF) nr. 1234/2007.

▼B

2.  Kommissionen godkender eller afviser anmodningen senest tre måneder efter indgivelsen. Svarer Kommissionen ikke inden for denne periode, anses anmodningen for at være godkendt.

▼M5

Artikel 94a

Ændring af driftsprogrammet

En producentorganisation, der ønsker at ansøge om national finansiel støtte, skal om nødvendigt ændre sit driftsprogram efter artikel 67.

▼B

Artikel 95

Ansøgning om og udbetaling af national finansiel støtte

Producentorganisationerne ansøger om den nationale finansielle støtte, og medlemsstaterne udbetaler støtten i overensstemmelse med artikel 70-73.

Artikel 96

Maksimal national finansiel støtte, der kan refunderes af Fællesskabet

Fællesskabet kan refundere 60 % af den nationale finansielle støtte, der ydes til producentorganisationen.

Artikel 97

Refusion fra Fællesskabet af national finansiel støtte

▼M5

1.  Medlemsstaterne anmoder Fællesskabet om refusion af den godkendte nationale finansielle støtte, der reelt er udbetalt til producentorganisationerne, inden den 1. januar i det andet år efter det år, hvor programmet iværksat.

Anmodningen vedlægges dokumentation for, at betingelserne i artikel 11, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1182/2007 er blevet overholdt i tre af de fire foregående år, og nærmere oplysninger om de omhandlede producentorganisationer, den støtte, der reelt er betalt, og en beskrivelse af driftsfonden fordelt på samlet beløb, bidrag fra Fællesskabet, medlemsstaten (national finansiel støtte) og producentorganisationer og medlemmer.

▼B

2.  Kommissionen træffer beslutning om at godkende eller afvise anmodningen.

3.  Hvis Fællesskabet er indforstået med at refundere støtten, anmeldes de refusionsberettigede udgifter til Kommissionen efter proceduren i artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr. 883/2006 ( 31 ).

KAPITEL V

Almindelige bestemmelser

Afdeling 1

Meddelelser

Artikel 98

Producentorganisationernes rapporter

1.  Producentorganisationerne aflægger årlige rapporter, der ledsager støtteansøgningerne, om driftsprogrammernes gennemførelse.

Rapporterne vedrører følgende:

2.  Den årlige rapport skal for hvert driftsprogram, der gennemføres:

Hvor det er relevant, skal årsrapporten indeholde en specificering af de effektive foranstaltninger, der i henhold til den nationale strategi og i medfør af artikel 9, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1182/2007 er truffet for at beskytte miljøet mod eventuelt øget pres på grund af investeringer, hvortil der er ydet støtte under driftsprogrammet.

3.  En endelig rapport træder i stedet for den i stk. 1 nævnte rapport for det sidste år, hvori driftsprogrammet anvendes.

De endelige rapporter viser, i hvilket omfang programmålene er opfyldt. De redegør for ændringer i foranstaltninger og/eller metoder og fremhæver faktorer, der har haft betydning for, hvor godt det er lykkedes at gennemføre programmet, som er taget eller skal tages i betragtning ved udarbejdelse af efterfølgende driftsprogrammer eller ændring af igangværende driftsprogrammer.

4.  Hvis en producentorganisation undlader at sende en meddelelse til medlemsstaten, som kræves i henhold til denne forordning eller forordning (EF) nr. 1182/2007, eller hvis meddelelsen ud fra de objektive kendsgerninger, som medlemsstaten er bekendt med, anses for urigtig, suspenderer medlemsstaten sin godkendelse af det relevante driftsprogram for det efterfølgende år, indtil der er fremsendt en korrekt meddelelse, jf. dog de særlige bestemmelser i denne forordning.

Medlemsstaten beretter om sådanne tilfælde i den årlige rapport, der er nævnt i artikel 99, stk. 3 i denne forordning.

Artikel 99

Krævede meddelelser fra medlemsstaterne

1.  Medlemsstaterne udpeger en myndighed, der er eneansvarlig for medlemsstaternes meddelelser til Kommissionen om producentorganisationer, producentsammenslutninger og sammenslutninger af producentorganisationer. De underretter Kommissionen om, hvilken myndighed de har udpeget, og hvordan den kan kontaktes.

2.  Medlemsstaterne meddeler senest den 31. januar Kommissionen den samlede størrelse af den driftsfond, der er godkendt for samtlige driftsprogrammer i indeværende år. Driftsfondens samlede størrelse og den samlede fællesskabsfinansiering af denne driftsfond skal fremgå klart af denne meddelelse. Beløbene fordeles endvidere på kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger og andre foranstaltninger.

3.  Medlemsstaterne sender hvert år senest den 15. november Kommissionen en årlig rapport om producentorganisationer og producentsammenslutninger og om de driftsfonde, driftsprogrammer og anerkendelsesplaner, der fandtes i det foregående år. Den årlige rapport skal navnlig indeholde de i bilag XIII anførte oplysninger.

Afdeling 2

Kontrol

Artikel 100

Entydigt identifikationssystem

Medlemsstaterne sørger for, at der benyttes et entydigt identifikationssystem for alle støtteansøgninger, der indgives af samme producentorganisation eller producentsammenslutning. Systemet skal være foreneligt med det identitetsregistreringssystem, der er nævnt i artikel 18, stk. 1, litra f), i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 ( 32 ).

Artikel 101

Støtteansøgninger

Medmindre andet gælder ifølge særlige bestemmelser i denne forordning, fastsætter medlemsstaterne passende procedurer for indsendelse af støtteansøgninger, anmodninger om anerkendelse eller godkendelse af driftsprogrammer samt betalingsanmodninger.

Artikel 102

Stikprøvekontrol

Når det er relevant at foretage kontrol i form af stikprøver, sørger medlemsstaterne gennem arten og hyppigheden af de foretagne prøver og på grundlag af risikoanalyser for, at kontrollen er repræsentativ for den kontrollerede foranstaltning.

Artikel 103

Administrativ kontrol

Der foretages administrativ kontrol af alle støtteansøgninger og betalingsanmodninger, og kontrollen skal omfatte alle de elementer, det er muligt og relevant at kontrollere administrativt. Det sikres, at de gennemførte kontrolforanstaltninger, kontrolresultaterne og de foranstaltninger, der træffes i tilfælde af uoverensstemmelser, registreres.

Artikel 104

Kontrol på stedet

1.  For hver kontrol på stedet udarbejdes der en kontrolrapport for at gøre det muligt at efterprøve de nærmere enkeltheder i forbindelse med den foretagne kontrol. Rapporten skal bl.a. indeholde oplysninger om:

2.  Modtageren kan få mulighed for at underskrive rapporten for at attestere sin tilstedeværelse ved kontrollen og tilføje bemærkninger. Konstateres der uregelmæssigheder, kan modtageren tilstilles en kopi af kontrolrapporten.

3.  Kontrollen på stedet kan varsles på forhånd, når blot formålet med kontrollen ikke bringes i fare. Varslet begrænses til det absolut korteste tidsrum.

4.  Hvis det er muligt, skal der foretages kontrol på stedet i henhold til bestemmelserne i denne forordning, samtidig med at der foretages anden kontrol som anført i EF-reglerne om landbrugsstøtte. I 2008 kan der dog om nødvendigt udføres kontrol på stedet af forskellige organer på forskellige tidspunkter.

Artikel 105

Godkendelse af anmodninger om anerkendelse og godkendelse af driftsprogrammer

1.  Før medlemsstaterne anerkender en producentorganisation i henhold til artikel 4, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1182/2007, aflægger de producentorganisationen et besøg på stedet for at sikre sig, at betingelserne for anerkendelse er opfyldt.

2.  Før de nationale myndigheder godkender et driftsprogram i henhold til artikel 65, efterprøver de på enhver relevant måde, herunder ved kontrol på stedet, det driftsprogram, der ønskes godkendt, og eventuelle anmodninger om ændring. Det kontrolleres bl.a.:

Artikel 106

Kontrol af ansøgninger om støtte til driftsprogrammer

Før støtten tildeles, foretager medlemsstaterne administrativ kontrol af alle støtteansøgninger og stikprøvekontrol på stedet.

Artikel 107

Administrativ kontrol af ansøgninger om støtte til driftsprogrammer

1.  Den administrative kontrol af støtteansøgninger skal især, og hvis det er relevant for den pågældende betalingsanmodning, omfatte kontrol af:

2.  Betalinger, der finansieres gennem driftsprogrammet, dokumenteres ved hjælp af fakturaer og dokumenter, der beviser, at betalingen har fundet sted. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, skal der som belæg for betalingerne fremlægges dokumenter med tilsvarende bevisværdi. De anvendte fakturaer skal udstedes i producentorganisationens, sammenslutningen af producentorganisationers, producentsammenslutningernes eller filialernes navn som anført i artikel 52, stk. 7, eller, hvis dette godkendes af medlemsstaterne, i et eller flere af dens medlemmers navn.

Artikel 108

Kontrol på stedet af ansøgninger om støtte som led i driftsprogrammer

1.  Ved efterprøvningen af den støtteansøgning, der er anført i artikel 70, stk. 1, kontrollerer medlemsstaterne producentorganisationerne på stedet for at fastslå, at betingelserne for ydelse af støtte eller dens balance er overholdt for det pågældende år.

Kontrollen omfatter følgende:

2.  Kontrollen efter stk. 1 skal hvert år vedrøre en betydelig andel af ansøgningerne. Stikprøven repræsenterer mindst 30 % af det samlede støttebeløb i medlemsstater, hvor der findes mere end ti anerkendte producentorganisationer. I andre tilfælde besøges den enkelte producentorganisation mindst en gang hvert tredje år.

Hver producentorganisation kontrolleres mindst én gang, inden støtten eller dens balance for det sidste år af driftsprogrammet udbetales.

3.  Resultaterne af kontrollen på stedet evalueres for at fastslå, om eventuelle problemer er af systemisk karakter og indebærer en risiko for tilsvarende foranstaltninger, andre støttemodtagere eller andre organer. Ved evalueringen fastslås det også, hvad problemerne skyldes, om der er behov for yderligere undersøgelser, og hvilke korrigerende eller forebyggende foranstaltninger der skal træffes.

Afslører kontrollen betydelige uregelmæssigheder i en region eller en del af en region eller en specifik producentorganisation, foretager medlemsstaten supplerende kontrol det pågældende år og forhøjer andelen af de pågældende ansøgninger, som skal kontrolleres det følgende år.

4.  Medlemsstaten fastlægger, hvilke producentorganisationer der skal kontrolleres, på grundlag af en risikoanalyse.

Ved risikoanalysen tages der især hensyn til følgende:

Artikel 109

Kontrol på stedet af foranstaltninger i forbindelse med driftsprogrammer

1.  Medlemsstaternes kontrol på stedet af foranstaltninger i forbindelse med driftsprogrammer sigter navnlig mod at efterprøve:

2.  Værdien af den afsatte produktion kontrolleres på grundlag af oplysninger fra det regnskabssystem, som den nationale lovgivning kræver.

Medlemsstaterne kan derfor beslutte, at anmeldelsen af den afsatte produktions værdi skal attesteres på samme måde som de regnskabsoplysninger, den nationale lovgivning kræver.

Kontrollen af anmeldelsen af den afsatte produktions værdi kan udføres, inden den relevante støtteansøgning fremsendes.

3.  Kontrollen skal omfatte et kontrolbesøg på stedet for den pågældende aktion eller, hvis aktionen er immateriel, et kontrolbesøg hos initiativtageren, medmindre der foreligger usædvanlige omstændigheder. I forbindelse med aktiviteter på individuelle bedrifter omfattet af den i artikel 108, stk. 2, omhandlede stikprøve er det særlig vigtigt at aflægge mindst ét kontrolbesøg for at undersøge, om de er gennemført.

Medlemsstaterne kan dog beslutte at undlade at aflægge besøg, når det drejer sig om mindre transaktioner, eller hvis der efter deres opfattelse er ringe risiko for, at betingelserne for at modtage støtte ikke er opfyldt, eller transaktionen ikke er gennemført i virkeligheden. Denne beslutning og begrundelsen herfor skal registreres.

4.  Kontrollen på stedet omfatter alle de forpligtelser for producentorganisationen eller dennes medlemmer, som det er muligt at kontrollere på tidspunktet for kontrolbesøget.

5.  Kun kontrol, der opfylder alle kravene i denne artikel, kan betragtes som en del af den kontrol, som skal foretages i henhold til artikel 108, stk. 2.

Artikel 110

Kontrol i første led af tilbagekøb

1.  Medlemsstaterne foretager kontrol i første led af alle producentorganisationernes tilbagekøb bestående i dokument- og identitetskontrol samt fysisk kontrol, eventuelt ved stikprøvetagning, af de tilbagekøbte produkters vægt og kontrol af overholdelsen af bestemmelserne i artikel 77 i henhold til reglerne i afsnit II i kapitel II. Kontrollen foretages efter modtagelsen af den meddelelse, der er nævnt i artikel 79, stk. 1, inden for de frister, som er fastsat i artikel 79, stk. 2.

2.  Den kontrol i første led, der er nævnt i stk. 1, omfatter 100 % af den mængde produkter, der er tilbagekøbt fra markedet. De tilbagekøbte produkter, dog ikke produkter til gratis uddeling, denatureres eller bortskaffes til fremstillingsindustrien efter kontrollen til fremstillingsindustrien under myndighedernes tilsyn efter de forskrifter, som medlemsstaterne udsteder i henhold til artikel 81.

Hvis produkterne skal omdeles gratis, kan medlemsstaterne nøjes med at kontrollere en mindre procentdel end anført i denne artikels stk. 2, men ikke under 10 % af de pågældende mængder i løbet af produktionsåret. Kontrollen finder sted hos producentorganisationen og/eller modtagerne af de pågældende produkter. Hvis der ved kontrollen konstateres betydelige uregelmæssigheder, foretager myndighederne yderligere kontrol.

Artikel 111

Kontrol i andet led af tilbagekøb

1.  Som led i den kontrol, der er beskrevet i artikel 108, foretager medlemsstaterne kontrol i andet led.

Medlemsstaterne opstiller kriterier, hvorefter de analyserer og vurderer risikoen for, at en bestemt producentorganisation har foretaget tilbagekøb, der ikke er i overensstemmelse med reglerne. Kriterierne opstilles bl.a. ud fra resultaterne af tidligere kontrol i første og andet led og ud fra, om producentorganisationen anvender en kvalitetssikringsordning. På grundlag af disse kriterier fastsættes det for hver producentorganisation, hvor hyppigt der minimum skal føres kontrol i andet led.

2.  Den kontrol, der er anført i stk. 1, består i kontrol på stedet hos producentorganisationerne og modtagerne af de tilbagekøbte produkter for at garantere, at betingelserne for at udbetale EF-støtte overholdes. Kontrollen skal bl.a. omfatte:

3.  Den kontrol, der er anført i stk. 2, foretages hos de berørte producentorganisationer og de modtagere, som er tilsluttet disse organisationer. Hver kontrol skal bl.a. omfatte en stikprøve, der mindst repræsenterer 5 % af de mængder, producentorganisationen har tilbagekøbt i løbet af produktionsåret.

4.  I det lagerregnskab og det finansregnskab, der er anført i stk. 2, litra a), skal der for hvert produkt, der er genstand for tilbagekøb, skelnes mellem følgende varebevægelser udtrykt i mængder:

5.  Kontrollen af, hvad de produkter, som er nævnt i stk. 4, litra c), er anvendt til, omfatter især:

6.  Hvis der ved kontrollen i andet led konstateres betydelige uregelmæssigheder, udvider myndighederne kontrollen i andet led for det pågældende produktionsår og indfører hyppigere kontrol i andet led i det følgende produktionsår for de berørte producentorganisationer eller sammenslutningerne heraf.

Artikel 112

Grøn høst og undladt høst

1.  Forud for grøn høst sikrer medlemsstaterne sig ved kontrol på stedet, at de omhandlede produkter ikke er beskadiget, og at jordstykket er velplejet. Efter den grønne høst kontrollerer medlemsstaten, at hele det pågældende areal er blevet høstet, og at det høstede produkt er blevet denatureret.

Efter høstperiodens afslutning efterprøver medlemsstaterne analysens pålidelighed på grundlag af den forventede markedssituation som anført i artikel 86, stk. 2. Desuden analyserer de eventuelle afvigelser mellem den forventede markedssituation og den reelle markedssituation.

2.  Forud for undladt høst undersøger medlemsstaterne ved kontrol på stedet, at det omhandlede areal er velplejet, at en del af arealet ikke allerede er blevet høstet, og at produktet er veludviklet og generelt er sundt og af en markedsegnet kvalitet.

Medlemsstaterne sørger for, at produktionen denatureres. Er dette ikke muligt, sikrer de sig ved et besøg på stedet eller kontrolbesøg i høstsæsonen, at der ikke høstes.

3.  Artikel 111, stk. 1, 2, 3 og 6, finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 113

Kontroller før godkendelse af anerkendelsesplaner fra producentsammenslutninger

1.  Inden medlemsstaterne godkender en anerkendelsesplan fra en producentsammenslutning i henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1182/2007, kontrollerer de den juridiske enhed eller en klart defineret del af den juridiske enhed på stedet.

2.  Medlemsstaterne sikrer sig på enhver relevant måde, herunder ved kontrol på stedet:

Artikel 114

Kontrol af støtteansøgninger fra producentsammenslutninger

1.  Før der tildeles støtte, foretager medlemsstaterne administrativ kontrol af alle støtteansøgninger, der indgives af producentsammenslutninger, og stikprøvekontrol på stedet.

2.  Efter indgivelsen af den støtteansøgning, der er anført i artikel 47, kontrollerer medlemsstaterne producentsammenslutningerne på stedet for at fastslå, at betingelserne for ydelse af støtte er overholdt for det pågældende år.

Kontrollen omfatter følgende:

3.  Kontrollen efter stk. 2 skal hvert år vedrøre en betydelig andel af ansøgningerne. Stikprøven repræsenterer mindst 30 % af det samlede støttebeløb.

Alle producentsammenslutninger kontrolleres mindst hvert femte år.

4.  Artikel 107 og 109 finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 115

Tværnationale producentorganisationer og tværnationale sammenslutninger af producentorganisationer

1.  Den medlemsstat, hvori en tværnational producentorganisation eller en tværnational sammenslutning af producentorganisationer har sit hovedsæde, har det overordnede ansvar for at organisere kontrollen med denne organisation eller sammenslutning og anvende eventuelle sanktioner over for den.

2.  De andre medlemsstater, som er forpligtet til at etablere det administrative samarbejde, der er anført i artikel 30, stk. 2, litra c), og artikel 37, stk. 2, litra c), gennemfører den administrative kontrol og kontrol på stedet, der kræves af den i denne artikels stk. 1 nævnte medlemsstat og underretter den om resultaterne. De overholder alle tidsfrister, der fastsættes af den i stk. 1 nævnte medlemsstat.

3.  De regler, der gælder i den i stk. 1 nævnte medlemsstat, finder anvendelse på producentorganisationen, driftsprogrammet og driftsfonden. På miljø- og plantesundsområdet og i forbindelse med afhændelse af tilbagekøbte produkter er det dog reglerne i den medlemsstat, hvor produktionen finder sted, der bringes i anvendelse.

Afdeling 3

Sanktioner

Artikel 116

Manglende overholdelse af anerkendelseskriterier

1.  Medlemsstaterne tilbagekalder producentorganisationens anerkendelse, hvis den manglende overholdelse af kriterierne er væsentlig og skyldes, at producentorganisationen har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Medlemsstaterne tilbagekalder især producentorganisationens anerkendelse, hvis den manglende overholdelse af anerkendelseskriterierne kan tilskrives:

Tilbagekaldelsen af anerkendelsen i henhold til dette stykke får virkning fra det tidspunkt, hvor betingelserne for anerkendelse ikke længere var opfyldt med forbehold af eventuel gældende horisontal lovgivning om forældelsesfrister på nationalt plan.

2.  Hvor stk. 1 ikke finder anvendelse, suspenderer medlemsstaterne producentorganisationens anerkendelse, hvis den manglende overholdelse af anerkendelseskriterierne er væsentlig, men kun midlertidig.

Der udbetales ikke støtte i suspensionsperioden. Suspensionen får virkning fra det tidspunkt, hvor kontrollen finder sted, og gælder, indtil der er udført en kontrol, som viser, at de pågældende kriterier er overholdt.

Suspensionsperioden må højst være på 12 måneder. Hvis de omhandlede kriterier 12 måneder herefter ikke er overholdt, tilbagekaldes anerkendelsen.

▼M5

Medlemsstaterne kan foretage betalinger efter fristen i artikel 71, hvis dette er nødvendigt for at kunne anvende dette stykke. Imidlertid kan disse senere betalinger i intet tilfælde finde sted efter den 15. oktober i det andet år efter året for programmets iværksættelse.

▼B

3.  I andre tilfælde end de i stk. 1 og 2 anførte, hvor anerkendelseskriterierne ikke er overholdt, sender medlemsstaterne en varslingsskrivelse, hvori de oplyser, hvilke korrigerende foranstaltninger der skal træffes. Medlemsstaterne kan vente med at udbetale støtte, indtil de korrigerende foranstaltninger er truffet.

▼M5

Medlemsstaterne kan foretage betalinger efter fristen i artikel 71, hvis dette er nødvendigt for at kunne anvende dette stykke. Imidlertid kan disse senere betalinger i intet tilfælde finde sted efter den 15. oktober i det andet år efter året for programmets iværksættelse.

▼B

Træffes der ikke korrigerende foranstaltninger inden for 12 måneder, betragtes den manglende overholdelse af kriterierne som væsentlig, hvorefter stk. 2 finder anvendelse.

Artikel 117

Svig

1.  Med forbehold af de andre sanktioner, der gælder i henhold til Fællesskabets og medlemsstaternes lovgivning, tilbagekalder medlemsstaterne anerkendelsen af en producentorganisation, en sammenslutning af producentorganisationer eller en producentsammenslutning, hvis det konstateres, at der er begået svig i forbindelse med støtte, som er omfattet af forordning (EF) nr. 1182/2007.

2.  Medlemsstaterne kan suspendere anerkendelsen af en producentorganisation, en sammenslutning af producentorganisationer eller en producentsammenslutning eller suspendere betalingerne til et sådant organ, hvis de mistænkes for at have begået svig i forbindelse med støtte, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1182/2007.

Artikel 118

Producentsammenslutninger

1.  Medlemsstaterne anvender tilsvarende sanktionerne i artikel 116 og/eller 119 på anerkendelsesplaner.

2.  Ud over bestemmelserne i stk. 1 skal medlemsstaten, hvis producentsammenslutningen efter afslutningen af den periode, medlemsstaten har fastsat i medfør af artikel 51, stk. 4, ikke er blevet anerkendt som producentorganisation, inddrive:

Artikel 119

Driftsprogram

1.  Betalingerne beregnes på grundlag af, hvad der er fundet støtteberettiget.

2.  Medlemsstaten gennemgår den indsendte støtteansøgning og fastsætter, hvilke beløb der er støtteberettigede. Den fastsætter:

3.  Hvis det beløb, der er fastsat i henhold til stk. 2, litra a), overstiger det beløb, der er fastsat i henhold til stk. 2, litra b), med mere end 3 %, nedsættes det beløb, der reelt skal udbetales til støttemodtageren. Nedsættelsen er lig med forskellen mellem de beløb, der beregnes i henhold til stk. 2, litra a) og b).

Der foretages dog ingen nedsættelse, hvis producentorganisationen eller producentsammenslutningen kan begrunde, at den ikke selv er ansvarlig for, at det beløb, som ikke er støtteberettiget, er anført.

4.  Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse på ikke støtteberettigede udgifter, der konstateres ved kontrol på stedet.

5.  Såfremt værdien af den afsatte produktion anmeldes og kontrolleres forud for støtteansøgningen, nedsættes værdien af den afsatte produktion ved beregningen af beløbene i overensstemmelse med stk. 2 og 3.

6.  Konstateres det, at en støttemodtager forsætligt har indsendt en urigtig anmeldelse, udelukkes den pågældende transaktion fra at modtage støtte til driftsprogrammet eller anerkendelsesplanen, og beløb, der allerede er udbetalt til denne transaktion, søges tilbagebetalt. Endvidere udelukkes støttemodtageren fra at modtage støtte over driftsprogrammet i forbindelse med den samme transaktion i det efterfølgende år.

Artikel 120

Sanktioner i forlængelse af kontrol i første led af tilbagekøb

Hvis der i forlængelse af kontrollen i artikel 110 konstateres uregelmæssigheder med hensyn til de handelsnormer eller mindstekrav, der er nævnt i artikel 77, skal støttemodtageren:

Artikel 121

Andre sanktioner for producentorganisationer i forbindelse med tilbagekøb

1.  Sanktionerne i artikel 119 vedrører støtte, der er ansøgt om i forbindelse med tilbagekøb, som indgår i driftsprogrammets udgifter.

2.  Udgifter til tilbagekøb anses ikke for støtteberettigede, hvis de produkter, der ikke er blevet udbudt til salg, ikke er blevet afhændet, som medlemsstaten har bestemt i henhold til artikel 81, stk. 1, eller de tilbagekøbte produkter eller deres anvendelse i strid med de bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 81, stk. 1, har haft negative følger for miljøet eller plantesundheden.

Artikel 122

Sanktioner for modtagere af tilbagekøbte produkter

Hvis der ved den kontrol, der føres i henhold til artikel 110 og 111, konstateres uregelmæssigheder, som kan tillægges modtageren af tilbagekøbte produkter, anvendes følgende sanktioner:

Sanktionen i litra a) træder i kraft straks for mindst et produktionsår og kan forlænges afhængigt af uregelmæssighedens alvor.

Artikel 123

Grøn høst og undladt høst

1.  Hvis det i forbindelse med grøn høst fastslås, at producentorganisationen ikke har opfyldt sine forpligtelser, betaler producentorganisationen en bøde, der svarer til godtgørelsen i relation til de områder, for hvilke forpligtelsen ikke er overholdt. Forpligtelserne er bl.a. ikke opfyldt i tilfælde, hvor:

2.  Hvis det i forbindelse med undladt høst fastslås, at producentorganisationen ikke har opfyldt sine forpligtelser, betaler producentorganisationen en bøde, der svarer til godtgørelsen i relation til de områder, for hvilke forpligtelsen ikke er overholdt. Forpligtelserne er bl.a. ikke opfyldt i tilfælde, hvor:

3.  Sanktionerne i stk. 1 og 2 finder anvendelse ud over en eventuel reduktion i betalinger, der er foretages i medfør af artikel 119.

Artikel 124

Forhindring af kontrol på stedet

Støtteansøgningen afvises for den omhandlede del af udgifterne, hvis producentorganisationen, medlemmet eller den pågældende repræsentant forhindrer, at der foretages kontrol på stedet.

Artikel 125

Tilbagesøgning af støtte

Uretmæssigt udbetalt støtte tilbagebetales med tillæg af renter af producentorganisationerne, sammenslutningerne af producentorganisationer, producentsammenslutningerne eller andre erhvervsdrivende. Reglerne i artikel 73 i forordning (EF) nr. 796/2004 ( 33 ) finder tilsvarende anvendelse.

Iværksættelse af administrative sanktioner og tilbagebetaling af uberettiget udbetalt støtte som anført i denne afdeling udelukker ikke indberetning af uregelmæssigheder til Kommissionen i overensstemmelse med Kommissionens forordning nr. 1848/2006 ( 34 ).

Afdeling 4

Overvågning og evaluering af driftsprogrammer og nationale strategier

Artikel 126

Fælles præstationsindikatorer

1.  Både de nationale strategier og driftsprogrammerne gøres til genstand for overvågning og evaluering med henblik på at vurdere, hvilke fremskridt der gøres med opfyldelsen af de mål, der er fastsat for driftsprogrammerne, og hvor effektive og virkningsfulde de er set i forhold til disse mål.

2.  Fremskridt, effektivitet og gennemslagskraft vurderes ved hjælp af et sæt fælles præstationsindikatorer for udgangssituationen og den økonomiske gennemførelse, outputtet, resultaterne og virkningerne af de driftsprogrammer, der iværksættes.

3.  De fælles præstationsindikatorer er opregnet i bilag XIV til denne forordning.

4.  Hvis en medlemsstat finder det hensigtsmæssigt, fastlægges der et begrænset antal supplerende indikatorer, som er specifikke for denne strategi og afspejler nationale og/eller regionale behov, samt betingelser og målsætninger, som er specifikke for de driftsprogrammer, der iværksættes af producentorganisationer. Desuden medtages eventuelle supplerende indikatorer for miljømæssige målsætninger, som ikke er omfattet af de fælles præstationsindikatorer.

Artikel 127

Overvågnings- og evalueringsprocedurer for driftsprogrammer

1.  Producentorganisationerne sikrer overvågningen og evalueringen af deres driftsprogrammer ved brug af relevante indikatorer blandt de fælles præstationsindikatorer, der er anført i artikel 126, og i givet fald de supplerende indikatorer, der er fastlagt i den nationale strategi.

Til dette formål indfører de et system til indsamling, registrering og vedligeholdelse af den information, der kræves for at udarbejde disse indikatorer.

2.  Overvågningen skal sigte mod at vurdere de fremskridt, der gøres med at opfylde de specifikke mål for driftsprogrammet. Det sker ved hjælp af økonomiske indikatorer, outputindikatorer og resultatindikatorer. Resultaterne heraf benyttes til:

Resultaterne af overvågningen beskrives i den årlige rapport, som producentorganisationen i henhold til artikel 98, stk. 1, skal forelægge for den nationale myndighed, der er ansvarlig for forvaltningen af den nationale strategi.

3.  Evalueringen tager form af en særskilt midtvejsevalueringsrapport.

Midtvejsevalueringen, der kan udføres med bistand fra et specialiseret konsulentfirma, skal sigte mod at klarlægge udnyttelsesgraden for de økonomiske ressourcer og driftsprogrammets effektivitet og gennemslagskraft og at vurdere, hvilke fremskridt der er gjort set i forhold til programmets overordnede mål. Der kan i denne forbindelse gøres brug af de fælles indikatorer vedrørende udgangssituationen, resultaterne og, hvis det er relevant, virkningerne.

Hvor det er relevant, omfatter midtvejsevalueringen en kvalitativ vurdering af resultaterne og indvirkningen af de miljømæssige foranstaltninger vedrørende:

Resultaterne heraf benyttes til:

Midtvejsevalueringen udføres under driftsprogrammets gennemførelse og i så god tid, at resultaterne af evalueringen kan indgå i forberedelsen af det efterfølgende driftsprogram.

Midtvejsevalueringsrapporten knyttes som bilag til den tilsvarende årlige rapport, der er nævnt i artikel 98, stk. 1.

Artikel 128

Overvågnings- og evalueringsprocedurer for den nationale strategi

1.  Overvågningen og evalueringen af den nationale strategi foretages ved brug af relevante indikatorer blandt de fælles præstationsindikatorer, der er anført i artikel 126, og i givet fald de supplerende indikatorer, der er fastlagt i den nationale strategi.

2.  Medlemsstaterne indfører et system til indsamling, registrering og vedligeholdelse af den elektroniske information, der kræves for at indsamle de indikatorer, der er anført i artikel 126. Til dette formål benytter de den information, som producentorganisationen har fremsendt, vedrørende overvågningen og evalueringen af deres driftsprogrammer.

3.  Overvågningen skal ske løbende og sigte mod at vurdere de fremskridt, der gøres med at opfylde de overordnede og specifikke mål, der er opstillet for driftsprogrammet. Det sker ved hjælp af økonomiske indikatorer, outputindikatorer og resultatindikatorer. Der gøres i denne forbindelse anvendelse af oplysningerne i de årlige statusrapporter, som producentorganisationen fremsender, vedrørende overvågningen af deres driftsprogrammer. Resultaterne af overvågningen benyttes til:

4.  Evalueringen skal sigte mod at vurdere, hvilke fremskridt der gøres med at opfylde de overordnede mål for strategien. Den udføres ved hjælp af indikatorer vedrørende udgangssituationen, resultaterne og, hvis det er relevant, virkningerne. Der gøres i denne forbindelse anvendelse af de overvågningsresultater og den midtvejsevaluering af driftsprogrammerne, som findes i de årlige statusrapporter og endelige rapporter, der fremsendes af producentorganisationerne. Resultaterne af evalueringen benyttes til:

Evalueringen omfatter en evaluering, som skal gennemføres i 2012, men således at dens resultater kan medtages i en særskilt evalueringsrapport, som i samme år vedlægges den årlige rapport som anført i artikel 99, stk. 3. Rapporten skal sigte mod at klarlægge udnyttelsesgraden for de økonomiske ressourcer og effektiviteten og gennemslagskraften af de driftsprogrammer, der er gennemført, og at vurdere, hvilke virkninger og konsekvenser disse programmer haft set i forhold til de overordnede og specifikke mål, der er fastsat i strategien, og i givet fald de andre mål, der er fastsat i artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1182/2007. Formålet skal være at tage ved lære af erfaringer, der kan bruges til at forbedre fremtidige nationale strategiers kvalitet og navnlig til at afdække mangler i fastlæggelsen af målsætninger, mål eller støtteberettigede foranstaltninger eller behov for at fastlægge nye instrumenter.

KAPITEL VI

Udvidet anvendelse af regler over for producenter i et økonomisk område

Artikel 129

Meddelelse om listen over økonomiske områder

Samtidig med at medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1182/2007 giver Kommissionen meddelelse om listen over økonomiske områder, giver de Kommissionen alle oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om betingelserne i artikel 14, stk. 2, første afsnit, er opfyldt.

Artikel 130

Meddelelse om bindende regler; repræsentativitet

1.  Når medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EF) nr. 1182/2007 giver Kommissionen meddelelse om de regler, de har gjort bindende for et produkt og for et bestemt økonomisk område, oplyser de samtidig Kommissionen:

2.  Med henblik på bestemmelse af, om en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer er repræsentativ efter artikel 14, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1182/2007, fastsætter medlemsstaterne reglerne for udelukkelse af:

Artikel 131

Finansielle bidrag

Hvis en medlemsstat efter artikel 17 i forordning (EF) nr. 1182/2007 beslutter, at producenter, der ikke er tilsluttet producentorganisationer, skal betale et finansielt bidrag, giver den Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere, om betingelserne i denne artikel er opfyldt. Disse oplysninger omfatter bl.a. beregningsgrundlaget, enhedsbeløbet, bidragsmodtageren eller -modtagerne og arten af de forskellige omkostninger, der er nævnt i artikel 21, litra a) og b).

Artikel 132

Udvidelser for mere end ét produktionsår

Hvis det besluttes, at udvidelsen skal gælde i mere end ét produktionsår, kontrollerer medlemsstaterne for hvert produktionsår, om betingelserne om repræsentativitet efter artikel 14, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1182/2007 vedvarende er opfyldt i hele den periode, hvor udvidelsen gælder. Hvis det konstateres, at betingelserne ikke længere er opfyldt, tilbagekalder medlemsstaterne straks udvidelsen med virkning fra begyndelsen af det efterfølgende produktionsår. De underretter straks Kommissionen om en tilbagekaldelse, hvorefter Kommissionen offentliggør disse oplysninger på passende måde.

Artikel 133

Salg af produkter på træ eller busk; købere

1.  Hvis en producent, der ikke er medlem af en producentorganisation, sælger produkterne på træ eller busk, anses køberen for at være producent af de pågældende produkter med henblik på overholdelse af de regler, der er anført i punkt 1, litra e) og f), og punkt 3 i bilag I til forordning (EF) nr. 1182/2007.

2.  Den pågældende medlemsstat kan bestemme, at andre regler nævnt i bilag I til forordning (EF) nr. 1182/2007 end dem, der er anført i stk. 1, kan gøres bindende for køberen, hvis denne er ansvarlig for den pågældende produktions forløb.

AFSNIT IV

HANDEL MED TREDJELANDE

KAPITEL I

Importlicenser

Artikel 134

Importlicenser for æbler

▼M4

1.  Importen af æbler henhørende under KN-kode 0808 10 80, for hvilke der skal fremlægges importlicens, er anført i artikel 1, stk. 2, litra a), i Kommissionens forordning (EF) nr. 376/2008 ( 35 ).

▼M19

2.  Forordning (EF) nr. 376/2008 gælder for importlicenser, der udstedes i henhold til denne artikel.

▼B

3.  Importørerne kan indgive deres importlicensansøgning til myndighederne i en hvilken som helst medlemsstat.

De skal angive oprindelseslandet i licensansøgningens rubrik 8 og sætte kryds ved »ja«.

▼M4

4.  Importører skal sammen med deres licensansøgning stille en sikkerhed, jf. afsnit III i forordning (EØF) nr. 2220/85, som garanti for, at forpligtelsen til at importere i licensens gyldighedsperiode opfyldes.

Sikkerheden fortabes helt eller delvis, hvis importen ikke eller kun delvis finder sted i licensens gyldighedsperiode, undtagen i tilfælde af force majeure.

Importlicensens gyldighedsperiode og den sikkerhed, der skal stilles, er som fastsat i del I i bilag II til forordning (EF) nr. 376/2008.

▼B

5.  Importlicenser udstedes straks til enhver ansøger, uanset hvor i Fællesskabet vedkommende er etableret.

I importlicensens rubrik 8 angives oprindelseslandet, og der sættes kryds ved »ja«.

▼M4

6.  Importlicenserne er kun gyldige for import med oprindelse i det angivne land.

▼M19

7.  Medlemsstaterne skal hver onsdag senest kl. 12.00 (belgisk tid) meddele Kommissionen, hvilke mængder æbler der er udstedt importlicenser for, herunder nulangivelser, i løbet af den foregående uge fordelt på de pågældende oprindelsestredjelande.

Meddelelserne til Kommissionen i henhold til dette stykke fremsendes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 ( 36 ).

▼B

KAPITEL II

Importtold og indgangsprisordning

Afdeling 1

Indgangsprisordning

Artikel 135

Anvendelsesområde og definitioner

1.  Denne afdeling indeholder regler om anvendelsen af artikel 34 i forordning (EF) nr. 1182/2007.

2.  I denne afdeling forstås ved:

Artikel 136

Indberetning af priser

1.  For hvert af produkterne og for perioderne i bilag XV, del A, for hver markedsdag og for hver oprindelse giver medlemsstaterne senest kl. 12 (belgisk tid) den første efterfølgende hverdag Kommissionen meddelelse om:

Er de samlede mængder i litra b) mindre end 1 ton, fremsendes de pågældende noteringer ikke til Kommissionen.

2.  De i stk. 1, litra a), omhandlede noteringer konstateres:

De nedsættes med følgende beløb:

For de transport- og forsikringsomkostninger, der fradrages i henhold til andet afsnit, kan medlemsstaterne fastsætte faste beløb. Disse beløb og beregningsmetoden herfor meddeles straks Kommissionen.

3.  De noteringer, der konstateres efter bestemmelserne i stk. 2, reduceres i engros-/detailleddet på forhånd med et beløb svarende til 9 % for at tage hensyn til grossistens fortjenstmargen og et element på 0,7245 EUR pr. 100 kg for at tage hensyn til udgifterne til håndtering, markedsskatter og -afgifter.

4.  Som repræsentative anses:

Den i første afsnit, litra c), omhandlede tilpasningskoefficient anvendes på noteringerne efter fradrag af de i stk. 2 angivne beløb.

Artikel 137

Repræsentative markeder

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de normale markedsdage for markeder anført i bilag XVI, der betragtes som repræsentative.

Artikel 138

Faste importværdier

1.  For hvert af produkterne og i perioderne i bilag XV, del A, fastsætter Kommissionen hver arbejdsdag og for hver oprindelse en fast importværdi, der er lig med det vejede gennemsnit af de i artikel 136 omhandlede repræsentative noteringer, nedsat med et fast beløb på 5 EUR/100 kg samt med værditolden.

2.  Er der for produkter og de i bilag XV, del A, anførte anvendelsesperioder fastsat en fast værdi i overensstemmelse med denne afdeling, anvendes den i artikel 152, stk. 1, litra a), i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 ( 38 ) omhandlede enhedspris ikke. Den erstattes så med den i stk. 1 omhandlede faste importværdi.

3.  Når ingen fast importværdi er gældende for et produkt af en given oprindelse, er det gennemsnittet af de gældende faste importværdier, der anvendes.

4.  I de i bilag XV, del A, anførte anvendelsesperioder gælder de faste importværdier, så længe de ikke ændres. De gælder dog ikke mere, hvis ingen repræsentative gennemsnitsnoteringer er blevet meddelt Kommissionen for syv på hinanden følgende markedsdage.

Hvis der i henhold til første afsnit ikke gælder en fast importværdi for et produkt, er den faste importværdi for produktet lig med det sidst gældende gennemsnit af de faste importværdier.

5.  Som undtagelse fra stk. 1 anvendes der ikke en fast importværdi fra den første dag i de i bilag XV, del A, anførte anvendelsesperioder, når det ikke har været muligt at beregne en fast importværdi.

6.  Omregningen af de repræsentative noteringer til euro foretages ved hjælp af den repræsentative markedskurs, der er beregnet for den pågældende dag.

7.  De faste importværdier udtrykt i euro offentliggøres på passende måde af Kommissionen.

Artikel 139

Grundlæggende indgangspris

1.  Den indgangspris, på grundlag af hvilken produkterne i bilag XV, del A, tariferes i De Europæiske Fællesskabers fælles toldtarif, er efter importørens valg lig med:

2.  Den indgangspris, på grundlag af hvilken produkterne i bilag XV, del B, tariferes i De Europæiske Fællesskabers fælles toldtarif, er efter importørens valg lig med:

3.  Er indgangsprisen beregnet på grundlag af produkternes fob-pris i oprindelseslandet, beregnes toldværdien på grundlag af det salg, der berøres af denne pris.

Er indgangsprisen beregnet efter en af procedurerne i stk. 1, litra b) eller litra c), eller i stk. 2, litra b), beregnes toldværdien på samme grundlag som indgangsprisen.

4.  Importøren har en frist på en måned regnet fra salget af de pågældende produkter, dog således at der ikke går mere end fire måneder fra datoen for antagelsen af erklæringen vedrørende overgang til fri omsætning, til at bevise, at partiet blev afsat på sådanne betingelser, at de bekræfter realiteten af de i stk. 1, litra a), andet afsnit, eller stk. 2, litra a), andet afsnit, omhandlede priser, eller til at fastsætte den i stk. 1, litra b), og stk. 2, litra a), omhandlede toldværdi. Overholdes en af ovennævnte frister ikke, fortabes den stillede sikkerhed, jf. dog stk. 5.

Den stillede sikkerhed frigives i det omfang, der til toldmyndighedernes tilfredshed føres bevis for, på hvilke betingelser afsætningen fandt sted.

I modsat fald fortabes sikkerheden som betaling for importtolden.

5.  Den i stk. 2 omhandlede frist på fire måneder kan forlænges af den kompetente myndighed med højst tre måneder efter behørigt begrundet ansøgning fra importøren.

6.  Hvis myndighederne ved en kontrol konstaterer, at betingelserne i denne artikel ikke er overholdt, opkræver de den skyldige told, jf. artikel 220 i forordning (EØF) nr. 2913/92. Det afgiftsbeløb, der skal opkræves eller efteropkræves, omfatter en rente, som påløber fra datoen for varens overgang til fri omsætning indtil opkrævningsdatoen. Den anvendte rentesats er den, der gælder for inddrivelse i national ret.

Afdeling 2

Tillægsimporttold

Artikel 140

Anvendelsesområde og definitioner

1.  Den i artikel 35, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1182/2007 omhandlede tillægsimporttold, i det følgende benævnt »tillægstold«, kan på betingelserne i denne afdeling pålægges de i bilag XVII anførte produkter i de deri angivne perioder.

2.  Udløsningsmængderne for tillægstolden angives i bilag XVII.

Artikel 141

Indberetning af mængder

1.  For hvert af de produkter, der er anført i bilag XVII, sender medlemsstaterne i de angivne perioder Kommissionen nærmere oplysninger om de mængder, der er bragt i fri omsætning, efter bestemmelserne i artikel 308d i forordning (EØF) nr. 2454/93.

Denne fremsendelse sker senest kl. 12 (belgisk tid) hver onsdag for de mængder, der blev bragt i fri omsætning ugen forinden.

2.  Angivelser til overgang til fri omsætning af produkter omfattet af denne afdeling, som toldmyndighederne på klarererens anmodning kan antage, uden at de indeholder visse af de i bilag 37 til forordning (EØF) nr. 2454/93 omhandlede oplysninger, skal, ud over de i samme forordnings artikel 254 specielt nævnte oplysninger, indeholde en angivelse af nettomassen (kg) for de omhandlede produkter.

Hvor produkter omfattet af denne afdeling angives til fri omsætning efter proceduren for forenklet angivelse som angivet i artikel 260 i forordning (EØF) nr. 2454/93, skal den forenklede angivelse ud over andre informationer indeholde en angivelse af nettomasse (kg) for de omhandlede produkter.

Når hjemstedsordningen som anført i artikel 263 i forordning (EØF) nr. 2454/93 anvendes ved overgang til fri omsætning af produkter omfattet af denne afdeling, skal den i artikel 266, stk. 1, i forordningen omhandlede meddelelse til toldmyndighederne indeholde alle nødvendige oplysninger til identifikation af varerne såvel som en angivelse af nettomasse (kg) for de omhandlede produkter.

Artikel 266, stk. 2, litra b), skal ikke anvendes ved import af produkter omfattet af denne afdeling.

Artikel 142

Opkrævning af tillægstold

1.  Så snart det for et af de produkter og for en af de perioder, der er anført i bilag XVII, konstateres, at de mængder, der overgår til fri omsætning, overskrider den tilsvarende udløsningsmængde, pålægger Kommissionen en tillægstold, medmindre det er usandsynligt, at importen skaber forstyrrelser på fællesskabsmarkedet, eller virkningerne ikke står i forhold til det tilstræbte mål.

2.  Tillægstolden pålægges de mængder, der overgår til fri omsætning efter den dato, hvor tolden pålægges, hvis:

Artikel 143

Tillægstoldens størrelse

Den tillægstold, der pålægges i henhold til artikel 142, er lig med en tredjedel af den told, der opkræves for det pågældende produkt ifølge den fælles toldtarif.

For indførsler, der er omfattet af toldpræferencer med hensyn til værditold, er tillægstolden dog lig med en tredjedel af den specifikke told for det pågældende produkt, for så vidt artikel 142, stk. 2, finder anvendelse.

Artikel 144

Fritagelser for tillægstold

1.  Fritaget for tillægstold er:

2.  Som under transport til Fællesskabet betragtes produkter, der:

3.  De pågældende fører til toldmyndighedernes tilfredshed bevis for, at de i stk. 2 omhandlede betingelser er opfyldt.

Myndighederne kan dog anse produkterne for at have forladt oprindelseslandet inden datoen for pålæggelsen af tillægstolden, når et af følgende dokumenter fremlægges:

AFSNIT V

ALMINDELIGE BESTEMMELSER, BESTEMMELSER VEDRØRENDE OPHÆVELSE, OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 145

Kontrol

Medmindre andet gælder ifølge særlige bestemmelser i denne forordning eller andre fællesskabsretsakter, iværksætter medlemsstaterne de kontroller og foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at forordning (EF) nr. 1182/2007 og denne forordning anvendes korrekt. De skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til målet og have en afskrækkende virkning for at sikre den fornødne beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser.

De skal navnlig sikre:

Artikel 146

Nationale sanktioner

Med forbehold af sanktionerne i denne forordning eller forordning (EF) nr. 1182/2007 sørger medlemsstaterne for, at der på nationalt niveau indføres sanktioner for uregelmæssigheder i forhold til kravene i nærværende forordning og forordning (EF) nr. 1182/2007, og at disse sanktioner er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning for at sikre den fornødne beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser.

Artikel 147

Kunstigt skabte situationer

Medmindre andet gælder ifølge særlige bestemmelser i denne forordning eller forordning (EF) nr. 1182/2007, foretages der ingen betaling til modtagere, hvis det konstateres, at de kunstigt har skabt betingelserne for at modtage sådanne betalinger for at få en fordel i strid med den pågældende støtteordnings formål.

Artikel 148

Meddelelser

1.  Medmindre andet gælder ifølge særlige bestemmelser i denne forordning, skal alle meddelelser, som medlemsstaterne sender til Kommissionen i henhold til denne forordning, fremsendes på den måde og i det format, Kommissionen har angivet.

Meddelelser, der ikke sendes på den angivne måde og i det angivne format, kan anses for ikke at være sendt, også med forbehold af stk. 3.

2.  Dette indskrænker ikke anvendelsen af særlige bestemmelser i denne forordning. Medlemsstaterne træffer alle fornødne foranstaltninger til at sikre, at de kan overholde de meddelelsesfrister, der er fastsat i denne forordning.

3.  Hvis en medlemsstat undlader at sende en meddelelse, der kræves i henhold til denne forordning eller forordning (EF) nr. 1182/2007, eller meddelelsen ud fra de objektive kendsgerninger, som Kommissionen er bekendt med, anses for urigtig, kan Kommissionen suspendere alle eller en del af de månedlige betalinger, der er beskrevet i artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 ( 39 ), for så vidt angår sektoren for frugt og grøntsager, indtil der er fremsendt en korrekt meddelelse.

Artikel 149

Indlysende fejl

Alle meddelelser, krav eller anmodninger, der rettes til en medlemsstat i henhold til denne forordning eller forordning (EF) nr. 1182/2007, heriblandt støtteansøgninger, kan på et hvilket som helst tidspunkt efter indgivelsen korrigeres, hvis der foreligger en indlysende fejl, som myndighederne anerkender som sådan.

Artikel 150

Force majeure og usædvanlige omstændigheder

Når der i henhold til denne forordning eller forordning (EF) nr. 1182/2007 skal anvendes en sanktion, eller en fordel eller anerkendelse skal trækkes tilbage, sker dette ikke, hvis der foreligger force majeure eller usædvanlige omstændigheder, jf. artikel 40, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

Tilfælde af force majeure skal imidlertid sammen med en for myndighederne tilfredsstillende dokumentation herfor skriftligt meddeles myndighederne senest ti hverdage efter det tidspunkt, hvor den pågældende er i stand til at gøre det.

Artikel 151

Ophævede retsakter

Forordning (EF) nr. 3223/94, (EF) nr. 1555/96, (EF) nr. 961/1999, (EF) nr. 544/2001, (EF) nr. 1148/2001, (EF) nr. 2590/2001, (EF) nr. 1791/2002, (EF) nr. 2103/2002, (EF) nr. 48/2003, (EF) nr. 606/2003, (EF) nr. 761/2003, (EF) nr. 1432/2003, (EF) nr. 1433/2003, (EF) nr. 1943/2003, (EF) nr. 103/2004, (EF) nr. 1557/2004, (EF) nr. 179/2006, (EF) nr. 430/2006, (EF) nr. 431/2006 og (EF) nr. 1790/2006 ophæves.

De ophævede forordninger finder dog fortsat anvendelse, hvor dette er hensigtsmæssigt, i henhold til artikel 55, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1182/2007.

Artikel 152

Overgangsbestemmelser

1.  De produktionsår, der er fastlagt for produkterne i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2201/96, og som fandtes før nærværende forordnings ikrafttræden, anvendes uanset forordningens artikel 2 og udelukkende med henblik på anvendelsen af artikel 55, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1182/2007.

2.  Godkendelsesreglerne for alle driftsprogrammer, der er forelagt i 2007, er dem, der var gældende umiddelbart før datoen for nærværende forordnings anvendelse.

Driftsprogrammer kan i medfør af artikel 55, stk. 3, litra a), i forordning (EF) nr. 1182/2007 fortsætte med at løbe indtil deres udløb, forudsat at de opfylder de regler, der var gældende før datoen for nærværende forordnings anvendelse.

Uanset bestemmelserne i forordningens artikel 66 og 67 kan medlemsstaterne vedtage alle de bestemmelser, der er nødvendige for, at producentorganisationerne kan ændre deres driftsprogrammer så snart som muligt efter denne forordnings ikrafttræden med henblik på at anvende artikel 55, stk. 3, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 1182/2007.

▼M1

Medlemsstaterne kan bestemme, at udgifterne til en eller flere kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger til tilbagekøb fra markedet, salgsfremme og kommunikation samt uddannelse, der gennemføres i 2008 af en producentorganisation, er støtteberettigede, selv om driftsprogrammet endnu ikke er blevet ændret til at omfatte de pågældende foranstaltninger. For at sådanne udgifter er støtteberettigede:

Medlemsstater sørger for, at en ændring i en foranstaltning i et gældende driftsprogram foretaget i henhold til artikel 55, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 1182/2007 dækker udgifterne til aktioner, der foretages i 2008, selv før ændringen er foretaget, forudsat at betingelserne i litra a), b) og c) i fjerde afsnit er overholdt.

▼B

3.  Med henblik på artikel 55, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1182/2007 er reglerne om mindstekravene til de råvarer, der leveres til forarbejdning, og mindstekravene til færdigvarernes kvalitet, som fortsat finder anvendelse for så vidt angår råvarer høstet i medlemsstater, der gør brug af overgangsordningen i artikel 68b eller artikel 143bc i forordning (EF) nr. 1782/2003, ud over de relevante handelsstandarder, der er nævnt i artikel 2 i forordning (EF) nr. 1182/2007, indeholdt i Kommissionens forordninger som anført i bilag XVIII.

▼M5

4.  Uanset artikel 47, stk. 2, i nærværende forordning kan producentsammenslutninger, der iværksætter anerkendelsesplaner, for hvilke artikel 55, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1182/2007 finder anvendelse, og som ikke er opsplittet i halvårlige perioder, indgive anmodninger om støtte for halvårlige perioder. Sådanne anmodninger kan kun omfatte halvårlige perioder, der svarer til de årsperioder, der begyndte før 2008.

5.  Ekstra finansiel støtte til driftsprogrammer, der er iværksat i 2007, skal uanset artikel 96 finansieres af EGFL i et omfang svarende til 50 % af den finansielle støtte ydet til producentorganisationen.

6.  Anerkendelsesplaner, der er godkendt under forordning (EF) nr. 2200/96, og som fortsat er omfattet af godkendelse efter artikel 55, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1182/2007, dog ikke for producentsammenslutninger i de medlemsstater, der tiltrådte Fællesskabet den 1. maj 2004 eller efter denne dato, eller i regionerne i Fællesskabets yderste periferi, jf. traktatens artikel 299, stk. 2, eller på de mindre øer i Det Ægæiske Hav, jf. artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1405/2006, finansieres til de satser, der er fastsat i artikel 7, stk. 5, litra b), i forordning (EF) nr. 1182/2007.

Anerkendelsesplaner, der er godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 2200/96, og som var omfattet af nævnte forordnings artikel 14, stk. 7, og fortsat er omfattet af godkendelse i henhold til artikel 55, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1182/2007, finansieres til de satser, der er fastsat i artikel 7, stk. 5, litra a), i forordning (EF) nr. 1182/2007.

7.  Udbetalingen af EF-tilbagekøbsgodtgørelsen og kontrolforanstaltninger i tilknytning hertil, som vedrører tilbagekøb i 2007, men som endnu ikke havde fundet sted senest den 31. december 2007, kan ikke desto mindre finde sted efter nævnte dato efter de bestemmelser i afsnit IV i forordning (EF) nr. 2200/96, der var gældende på nævnte dato.

8.  Hvis der i henhold til kapitel V, afdeling 3, i afsnit III skulle idømmes sanktioner i forbindelse med en ansøgning om støtte, der er indgivet for et driftsprogram, som blev iværksat i 2007 eller før, for handlinger eller undladelser, der indtraf i den periode, hvor der ifølge den lovgivning, der var gældende på det tidspunkt, skulle have været idømt en mindre streng eller slet ingen sanktion, anvendes den mindre strenge sanktion eller i givet fald slet ingen sanktion.

▼M10

9.  Uanset artikel 65, stk. 2, tredje afsnit, i denne forordning kan medlemsstater dog efter behørig begrundelse træffe en beslutning om driftsprogrammerne og driftsfondene for 2009 senest den 1. marts 2009. I godkendelsesbeslutningen kan det fastsættes, at udgifter er finansieringsberettigede fra den 1. januar 2009.

10.  Uanset artikel 99, stk. 2, i denne forordning skal medlemsstater, der efter det foregående stykke har udskudt beslutninger om driftsprogrammer for 2009, senest den 31. januar 2009 meddele Kommissionen et overslag over driftsfonden for 2009 for alle driftsprogrammer. Driftsfondens samlede størrelse og den samlede fællesskabsfinansiering af denne driftsfond skal fremgå klart af denne meddelelse. Beløbene fordeles endvidere på kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger og andre foranstaltninger.

De medlemsstater, der omhandles i det foregående afsnit, meddeler senest den 15. marts 2009 den endeligt godkendte størrelse af driftsfonden for 2009 for alle driftsprogrammer samt ovennævnte fordeling af beløbene.

▼M13

11.  Som undtagelse fra artikel 44, stk. 1, i denne forordning skal der ved beregningen af værdien af den afsatte produktion fra de producentsammenslutninger, der er omhandlet i artikel 203a, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1234/2007, for det gennemførte salg i 2007, 2008 og 2009 medtages støtte, der er ydet i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1621/1999 ( 40 ), Kommissionens forordning (EF) nr. 1622/1999 ( 41 ), Kommissionens forordning (EF) nr. 1535/2003 ( 42 ) og Kommissionens forordning (EF) nr. 2111/2003 ( 43 ).

Hvad angår producentsammenslutninger i medlemsstater, der tiltrådte Den Europæiske Union den 1. maj 2004 eller senere, og hvis anerkendelsesplaners årsperioder startede i 2007 og sluttede i 2008, beregnes den årlige støtte, jf. artikel 103a, stk.1, litra a), i forordning (EF) nr. 1234/2007, som summen af værdien af det salg, der er faktureret i den pågældende del af 2007 ganget med den støttesats, der er relevant for den pågældende årsperiode, og værdien af det salg, der er faktureret i 2008, ganget med den nye støttesats, der er relevant for den pågældende årsperiode.

12.  Som undtagelse fra artikel 47, stk. 1, i denne forordning kan de producentsammenslutninger, der er omhandlet i artikel 203a, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1234/2007, indgive en separat ansøgning om den støtte, der omhandles i artikel 103a, stk. 1, litra a), i nævnte forordning, såfremt der ikke er taget hensyn til forarbejdningsstøtte, der er ydet i henhold til forordning (EF) nr. 1621/1999, (EF) nr. 1622/1999, (EF) nr. 1535/2003 og (EF) nr. 2111/2003 for produktionsårene 2006/07 og 2007/08, i tidligere ansøgninger.

13.  Som undtagelse fra artikel 53 i denne forordning skal for producentorganisationer, der har produceret køkkenurter, som er opført i del IX i bilag I til forordning (EF) nr. 1234/2007, dvs. safran, timian, frisk eller kølet, basilikum, melisse, mynte, origanum vulgare (oregano/vild merian), rosmarin og salvie, frisk eller kølet, i 2008 og 2009, værdien af den afsatte produktion af disse produkter for driftsprogrammer, der er gennemført i de år, beregnes som den faktiske værdi af den afsatte produktion i den tolvmånedersperiode, hvor driftsprogrammet blev gennemført.

▼B

Artikel 153

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2008.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

▼M8

BILAG I

HANDELSNORMER OMHANDLET I ARTIKEL 2a

DEL A

GENEREL HANDELSNORM

1.   Mindstekrav til kvalitet

Under hensyn til de tilladte tolerancer skal produkterne være:

Produkternes tilstand skal være således, at de kan:

2.   Mindstekrav til modenhed

Produkterne skal være tilstrækkeligt udviklede og modne.

Produkternes udvikling og modenhed skal sikre, at de kan fortsætte deres modningsproces og nå en passende modningsgrad.

3.   Tolerance

Der tillades en tolerance på 10 % efter antal eller vægt af produkter, der ikke opfylder mindstekravene til kvalitet, i hvert parti. Denne tolerance omfatter dog ikke produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum.

4.   Mærkning af produktets oprindelse

Oprindelseslandets fulde navn. For produkter med oprindelse i en medlemsstat skal dette være på oprindelseslandets sprog eller et andet sprog, der forstås af forbrugerne i bestemmelseslandet. For andre produkter skal dette være på et sprog, der forstås af forbrugerne i bestemmelseslandet.

DEL B

SÆRLIGE HANDELSNORMER

DEL 1:   NORMER FOR ÆBLER

I.   DEFINITION AF PRODUKTET

Normerne gælder for æbler af sorter (cultivarer) af arten Malus domestica Borkh., der er bestemt til levering i frisk tilstand til forbrugeren; de omfatter ikke æbler til industriel forarbejdning.

II.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE KVALITET

Normerne fastsætter de kvalitetskrav, som æbler skal opfylde efter klargøring og emballering.

A.   Mindstekrav

Generelt for klasserne gælder under hensyn til tolerancer og særlige bestemmelser for de enkelte klasser, at æbler skal være:

De skal endvidere være omhyggeligt plukket.

Æblernes udvikling og tilstand skal være således, at de kan:

B.   Klasseinddeling

Æbler inddeles i følgende tre klasser:

i)   Klasse »Ekstra«

Æbler i denne klasse skal være af fineste kvalitet. De skal have sortens typiske form, størrelse og farve ( 46 ), og stilken skal være hel.

Frugtkødet må ikke være forringet på nogen måde.

De må ikke have fejl bortset fra meget lette overfladefejl i huden, som ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen.

ii)   Klasse I

Æbler i denne klasse skal være af god kvalitet. De skal have sortens typiske form, størrelse og farve (46) .

Frugtkødet må ikke være forringet på nogen måde.

Følgende små fejl kan dog tillades, hvis de ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen:

Stilken kan mangle, hvis snittet er tydeligt, og den tilgrænsende hud ikke er forringet.

iii)   Klasse II

Denne klasse omfatter æbler, som ikke kan placeres i de højere klasser, men som opfylder de ovenfor anførte mindstekrav. (46) 

Frugtkødet skal være frit for væsentlige fejl.

Følgende fejl kan accepteres, hvis frugterne bibeholder deres væsentlige kendetegn med hensyn til kvalitet, holdbarhed og præsentation:

III.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE STØRRELSESSORTERING

Størrelsen bestemmes efter den største diameter i tværsnit eller efter vægt.

Minimumsstørrelsen for alle sorter og for alle klasser er 60 mm i tværsnit eller 90 g i vægt. Mindre frugter kan dog godkendes, hvis deres Brix-værdi er på mindst 10,5o, og de er mindst 50 mm i tværsnit eller 70 g i vægt.

For at sikre, at frugterne i en pakning har en ensartet størrelse:

Der er ikke fastsat krav om ensartethed for frugter i klasse II, der forsendes i løs afladning i emballagen eller i detailsalgspakninger.

IV.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE TOLERANCER

Følgende kvalitets- og størrelsestolerancer gælder for produkter, der ikke opfylder kravene til den klasse, der er angivet på den enkelte pakning.

A.   Kvalitetstolerancer

i)   Klasse »Ekstra«

5 % efter antal eller vægt af æbler, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse I eller undtagelsesvis falder inden for tolerancerne for denne klasse.

ii)   Klasse I

10 % efter antal eller vægt af æbler, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse II eller undtagelsesvis falder inden for tolerancerne for denne klasse.

iii)   Klasse II

10 % efter antal eller vægt af æbler, der hverken opfylder kravene til klassen eller mindstekravene, dog bortset fra frugter, der er angrebet af råd eller udviser andre forringelser, der gør dem uegnede til konsum.

Inden for rammerne af denne tolerance kan det højst accepteres, at 2 % af frugterne i antal eller vægt har følgende fejl:

B.   Størrelsestolerancer

For alle klasser:

For alle klasser: en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af frugter, der ikke opfylder kravene til størrelse, er tilladt. Denne tolerance må ikke udvides til at omfatte frugter af en størrelse, der er:

V.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE PRÆSENTATION

A.   Ensartethed

Indholdet af hver pakning skal være ensartet og må kun bestå af æbler af samme oprindelse, sort, kvalitet og størrelse (i tilfælde af størrelsessortering) og modningsgrad.

For klasse »Ekstra« kræves det desuden, at farven er ensartet.

Salgspakninger af en nettovægt på højst 5 kg kan indeholde blandinger af æbler af forskellige sorter, forudsat at æblerne er af ensartet kvalitet, og at de enkelte sorter er ensartede, hvad angår oprindelse, størrelse (i tilfælde af størrelsessortering) og modningsgrad.

Den synlige del af pakningens indhold skal være repræsentativ for hele indholdet.

B.   Emballering

Æblerne skal emballeres således, at produktet sikres passende beskyttelse. Specielt skal salgspakninger af en nettovægt på over 3 kg være tilstrækkeligt stive til at beskytte produktet på passende måde.

Materialerne, der anvendes indvendigt i pakningen, skal være nye, rene og af en kvalitet, der ikke fremkalder ydre eller indre forringelser af produkterne. Anvendelse af materialer, herunder papir eller klistermærker med handelsmæssige oplysninger, er tilladt, hvis påtrykningen eller mærkningen foretages med sværte eller lim, der er giftfri.

Pakningerne skal være fri for fremmedlegemer.

Klæbemærker, der påsættes hvert enkelt produkt, skal kunne aftages uden at efterlade synlige spor af lim eller fejl i skallen.

C.   Præsentation

Frugter i klasse »Ekstra« skal emballeres lagpakket.

VI.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE MÆRKNING

Hver pakning skal på samme side være forsynet med følgende oplysninger, anført med bogstaver, som er let læselige, ikke kan udviskes og er synlige udefra.

A.   Identifikation

Pakkeriets og/eller afsenderens navn og adresse.

Disse oplysninger kan erstattes af følgende:

B.   Produktets art

C.   Produktets oprindelse

Oprindelsesland og eventuelt produktionsområde eller national, regional eller lokal betegnelse.

D.   Handelsmæssige oplysninger

Hvis størrelsen er anført, skal denne angives:

E.   Officielt kontrolmærke (valgfrit)

Det kræves ikke, at de oplysninger, der er fastsat i stk. 1, påføres pakninger, der indeholder salgspakninger, der kan ses udefra, og som alle er påført de pågældende oplysninger. Disse pakninger må ikke være påført nogen vildledende mærkning. Er de anbragt på paller, skal oplysningerne anføres på et etiket, der anbringes synligt på mindst to sider af pallen.

Tillæg

1.   Kriterier for farve, farvegrupper og koder

2.   Kriterier for rustdannelse

3.   Ikke-udtømmende liste over æblesorter klassificeret efter farve- og rustdannelseskriterier

Frugter af sorter, som ikke er anført på listen, skal klassificeres efter deres sortsegenskaber.

DEL 2:   NORMER FOR CITRUSFRUGTER

I.   DEFINITION AF PRODUKTET

Normerne gælder for følgende frugter klassificeret under betegnelsen »citrusfrugter«, der er bestemt til levering i frisk tilstand til forbrugeren, idet citrusfrugter til industriel forarbejdning ikke er omfattet af normerne:

II.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE KVALITET

Normerne fastsætter de kvalitetskrav, som citrusfrugter skal opfylde efter klargøring og emballering.

A.   Mindstekrav

Generelt for klasserne gælder under hensyn til tolerancer og særlige bestemmelser for de enkelte klasser, at citrusfrugterne skal være:

Citrusfrugterne skal være omhyggeligt plukket og have nået en passende udvikling og modningsgrad efter kriterierne for sorten, plukningsperioden og produktionsområdet.

Udviklingen og modningsgraden skal være således, at frugterne kan:

Citrusfrugter, der opfylder det ovenfor angivne modningskriterium, kan være »degreened«. Denne behandling er kun tilladt, hvis de øvrige naturlige smagsegenskaber ikke ændres.

B.   Bestemmelser om modning

Citrusfrugternes modning bestemmes ud fra de parametre, der er anført for hver art:

Efter en normal udvikling skal citrusfrugterne have opnået den farve, der er sortstypisk på bestemmelsesstedet.

i)   Citroner

ii)   Mandariner

iii)   Appelsiner

Farven skal være sortstypisk. En lysegrøn farve, der ikke må overstige en femtedel af frugtens samlede overflade, er dog tilladt. Minimumssaftindhold:

Appelsiner, der produceres i områder med høje lufttemperaturer og høj relativ fugtighed i udviklingsperioden, kan dog have en grøn farve på over en femtedel af frugtens samlede overflade, hvis de overholder følgende minimumssaftindhold:

C.   Klasseinddeling

Citrusfrugter inddeles i følgende tre klasser:

i)   Klasse »Ekstra«

Citrusfrugter i denne klasse skal være af fineste kvalitet. De skal være sortstypiske i form, udseende, udvikling og farve.

De skal være fri for fejl, idet små fejl i overfladen dog er tilladt, hvis disse ikke er til skade for produktets generelle udseende, kvalitet, holdbarhed og præsentation i emballagen.

ii)   Klasse I

Citrusfrugter i denne klasse skal være af god kvalitet. De skal have sortens og/eller handelstypens kendetegn.

Følgende små fejl kan dog tillades, hvis de ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen:

iii)   Klasse II

Denne klasse omfatter citrusfrugter, der ikke kan placeres i de højere klasser, men som opfylder de ovenfor angivne mindstekrav.

Følgende fejl, som ikke forringer kvaliteten, holdbarheden og præsentationen, er tilladt:

III.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE STØRRELSESSORTERING

Størrelsen fastsættes som største diameter i tværsnit.

A.   Mindstestørrelse

Frugter, der ikke opfylder følgende mindstemål, udelukkes:

B.   Størrelsesskalaer

Følgende størrelsesskalaer anvendes:

Citrusfrugter kan pakkes efter antallet af frugter. I så tilfælde kan frugterne i en og samme emballage, hvis reglerne om størrelsernes ensartethed som fastsat afsnit III, punkt C, overholdes, omfatte to på hinanden følgende størrelsesklasser.

C.   Ensartethed

Ensartetheden i størrelsen svarer til ovennævnte størrelsesskalaer, bortset fra følgende:

IV.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE TOLERANCER

Følgende kvalitets- og størrelsestolerancer gælder for produkter, der ikke opfylder kravene til den klasse, der er angivet på den enkelte pakning.

A.   Kvalitetstolerancer

i)   Klasse »Ekstra«

5 % efter antal eller vægt af citrusfrugter, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse I eller, undtagelsesvis, falder inden for tolerancerne for denne klasse.

ii)   Klasse I

10 % efter antal eller vægt af citrusfrugter, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse II eller undtagelsesvis falder inden for tolerancerne for denne klasse.

iii)   Klasse II

10 % efter antal eller vægt af citrusfrugter, der hverken opfylder kravene til klassen eller mindstekravene, dog bortset fra frugter, der er angrebet af råd eller udviser andre forringelser, der gør dem uegnede til konsum. Inden for denne tolerance er højst 5 % frugter med uhelede og tørre overfladebeskadigelser eller bløde og indtørrede frugter tilladt.

B.   Størrelsestolerancer

For alle klasser uanset præsentationsform: 10 % efter antal eller vægt af citrusfrugter, der svarer til størrelsen umiddelbart under og/eller over den størrelse (eller størrelser, hvis tre størrelser forsendes samlet), som er angivet på pakningen.

I alle tilfælde omfatter tolerancen på 10 % kun frugter, hvis diameter ikke er under følgende mindstestørrelser:

V.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE PRÆSENTATION

A.   Ensartethed

Indholdet af hver pakning må kun bestå af citrusfrugter af samme oprindelse, sort, kvalitet, størrelse og praktisk taget af samme udvikling og modningsgrad.

For klasse »Ekstra« kræves desuden ensartethed i farve.

Den synlige del af pakningens indhold skal være repræsentativ for hele indholdet.

B.   Emballering

Citrusfrugter skal emballeres således, at produktet sikres passende beskyttelse.

Materialerne, der anvendes indvendigt i pakningen, skal være nye, rene og af en kvalitet, der ikke fremkalder ydre eller indre forringelser af produkterne. Anvendelse af materialer, herunder papir eller klistermærker med handelsmæssige oplysninger, er tilladt, hvis påtrykningen eller mærkningen foretages med sværte eller lim, der er giftfri.

Hvis frugterne svøbes enkeltvis, skal der anvendes papir, der er fint, tørt, nyt og lugtfrit ( 47 ).

Det er forbudt at anvende stoffer, der kan ændre citrusfrugternes naturlige egenskaber, særlig deres lugt (47)  og smag.

Pakningerne skal være fri for fremmedlegemer. Den præsentationsform, hvor en stilk med grønne blade bliver siddende på frugten, er dog tilladt.

Klæbemærker, der påsættes hvert enkelt produkt, skal kunne aftages uden at efterlade synlige spor af lim eller fejl i skallen.

C.   Præsentation

Citrusfrugter kan præsenteres således:

VI.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE MÆRKNING

Hver pakning skal på samme side være forsynet med følgende oplysninger, anført med bogstaver, som er let læselige, ikke kan udviskes og er synlige udefra.

A.   Identifikation

Pakkeriets og/eller afsenderens navn og adresse.

Disse oplysninger kan erstattes af følgende:

B.   Produktets art

C.   Produktets oprindelse

Oprindelsesland og eventuelt produktionsområde eller national, regional eller lokal betegnelse.

D.   Handelsmæssige oplysninger

E.   Officielt kontrolmærke (valgfrit)

Det kræves ikke, at de oplysninger, der er fastsat i stk. 1, påføres pakninger, der indeholder salgspakninger, der kan ses udefra, og som alle er påført de pågældende oplysninger. Disse pakninger må ikke være påført nogen vildledende mærkning. Er de anbragt på paller, skal oplysningerne anføres på et etiket, der anbringes synligt på mindst to sider af pallen.

DEL 3:   NORMER FOR KIWIER

I.   DEFINITION AF PRODUKTET

Normerne gælder for kiwier af sorter (cultivarer) af Actinidia chinensis Planch eller Actinidia deliciosa (A. Chev., C.F. Liang og A.R. Ferguson), der er bestemt til levering i frisk tilstand til forbrugerne; de omfatter ikke kiwier til industriel forarbejdning.

II.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE KVALITET

Normerne fastsætter de kvalitetskrav, som kiwier skal opfylde efter klargøring og emballering.

A.   Mindstekrav til kvalitet

Generelt for klasserne gælder under hensyn til tolerancer og særlige bestemmelser for de enkelte klasser, at kiwier skal være:

Kiwiernes udvikling og tilstand skal være således, at de kan:

B.   Mindstekrav til modenhed

Kiwierne skal være tilstrækkeligt udviklede og modne. Med henblik herpå skal frugterne have nået en modningsgrad:

C.   Klasseinddeling

Kiwier inddeles i følgende tre klasser:

i)   Klasse »Ekstra«

Kiwier i denne klasse skal være af fineste kvalitet. De skal være veludviklede og sortstypiske også med hensyn til farve.

De skal være fri for fejl, idet små fejl i overfladen dog er tilladt, hvis disse ikke er til skade for produktets generelle udseende, kvalitet, holdbarhed og præsentation i emballagen.

Forholdet mellem den mindste og den største diameter målt i frugternes tværsnit skal være mindst 0,8.

ii)   Klasse I

Kiwier i denne klasse skal være af god kvalitet. De skal være sortstypiske.

De skal være faste, og frugtkødet skal være uden fejl.

Følgende små fejl kan dog tillades, hvis de ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen:

Forholdet mellem den mindste og den største diameter målt i frugternes tværsnit skal være mindst 0,7.

iii)   Klasse II

Denne klasse indbefatter kiwier, der ikke kan placeres i de højere klasser, men som opfylder ovennævnte mindstekrav.

Frugterne skal være rimeligt faste, og frugtkødet skal være uden alvorlige fejl.

De kan have følgende fejl, hvis de bibeholder deres væsentlige kendetegn med hensyn til kvalitet, holdbarhed eller præsentation:

III.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE STØRRELSESSORTERING

Størrelsen bestemmes efter frugternes vægt.

Mindstevægten er 90 g for klasse »Ekstra«, 70 g for klasse I og 65 g for klasse II.

Vægtforskellen mellem den største og den mindste frugt i hver pakning må ikke overstige:

IV.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE TOLERANCER

Følgende kvalitets- og størrelsestolerancer gælder for produkter, der ikke opfylder kravene til den klasse, der er angivet på den enkelte pakning.

A.   Kvalitetstolerancer

i)   Klasse »Ekstra«

5 % efter antal eller vægt af kiwier, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse I eller undtagelsesvis falder inden for tolerancerne for denne klasse.

ii)   Klasse I

10 % efter antal eller vægt af kiwier, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse II eller undtagelsesvis falder inden for tolerancerne for denne klasse.

iii)   Klasse II

10 % efter antal eller vægt af kiwier, der hverken opfylder kravene til klassen eller mindstekravene, dog bortset fra produkter, der er angrebet af råd, har udtalte stødmærker eller på anden måde er forringet, således at de er uegnede til konsum.

B.   Størrelsestolerancer

For alle klasser: 10 % efter antal eller vægt af kiwier, der ikke har den fastsatte mindstevægt og/eller mindstestørrelse.

Frugterne skal dog være af en størrelse umiddelbart under eller over den angivne størrelse eller må, når det drejer sig om den mindste størrelse, ikke veje under 85 g i klasse »Ekstra«, 67 g i klasse I og 62 g i klasse II.

V.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE PRÆSENTATION

A.   Ensartethed

Indholdet af hver pakning skal være ensartet og må kun bestå af kiwier af samme oprindelse, sort, kvalitet og størrelse.

Den synlige del af pakningens indhold skal være repræsentativ for hele indholdet.

B.   Emballering

Kiwier skal emballeres således, at produktet sikres passende beskyttelse.

Materialerne, der anvendes indvendigt i pakningen, skal være nye, rene og af en kvalitet, der ikke fremkalder ydre eller indre forringelser af produkterne. Anvendelse af materialer, herunder papir og klæbemærker med handelsmæssige oplysninger, er tilladt, hvis påtrykningen eller mærkningen foretages med sværte eller lim, der er giftfri.

Klæbemærker, der påsættes hvert enkelt produkt, skal kunne aftages uden at efterlade synlige spor af lim eller fejl i skindet.

Pakningerne skal være fri for fremmedlegemer.

C.   Præsentation

I klasse »Ekstra« skal frugterne præsenteres adskilt fra hinanden i et enkelt lag.

VI.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE MÆRKNING

Hver pakning skal på samme side være forsynet med følgende oplysninger anført med bogstaver, som er let læselige, ikke kan udviskes og er synlige udefra.

A.   Identifikation

Pakkeriets og/eller afsenderens navn og adresse.

Disse oplysninger kan erstattes af følgende:

B.   Produktets art

C.   Produktets oprindelse

Oprindelsesland og eventuelt produktionsområde eller national, regional eller lokal betegnelse.

D.   Handelsmæssige oplysninger

E.   Officielt kontrolmærke (valgfrit)

Det kræves ikke, at de oplysninger, der er fastsat i stk. 1, påføres pakninger, der indeholder salgspakninger, der kan ses udefra, og som alle er påført de pågældende oplysninger. Disse pakninger må ikke være påført nogen vildledende mærkning. Er de anbragt på paller, skal oplysningerne anføres på et etiket, der anbringes synligt på mindst to sider af pallen.

▼M15

DEL 4:   NORMER FOR HOVEDSALAT, KRUSET ENDIVIE OG BREDBLADET ENDIVIE

I.    DEFINITION AF PRODUKTET

Normerne gælder for:

som er bestemt til levering i frisk tilstand til forbrugerne.

Normerne gælder hverken for produkter, der er beregnet til industriel forarbejdning, produkter, der frembydes som enkeltblade, eller hovedsalat med rodklump eller hovedsalat i potter.

II.    BESTEMMELSER VEDRØRENDE KVALITET

Normerne fastsætter de kvalitetskrav, som produktet skal opfylde efter klargøring og emballering.

A.    Mindstekrav

Generelt for klasserne gælder under hensyn til tolerancer og særlige bestemmelser for de enkelte klasser, at produkterne skal være:

For hovedsalat tillades en rødlig farvenuance forårsaget af lave temperaturer under væksten, såfremt en sådan ikke i alvorlig grad ændrer udseendet.

Rødderne skal med et rent snit være skåret af umiddelbart under bladfæstet.

Produkterne skal være normalt udviklede. Produkternes udvikling og tilstand skal være således, at de kan:

B.    Klasseinddeling

Produkterne inddeles i følgende to klasser:

i)    Klasse I

Produkterne i denne klasse skal være af god kvalitet. De skal have sortens eller handelstypens særpræg, især med hensyn til farve.

Produkterne skal være:

Hovedsalat skal have et enkelt velskabt hoved. Det er dog tilladt, at hovedsalat dyrket som beskyttet afgrøde har et mindre veludviklet hoved.

Bindsalat skal have et hoved, evt. af mindre størrelse.

Hvad angår kruset endivie og bredbladet endivie, skal den centrale del være gul.

ii)    Klasse II

Denne klasse omfatter produkter, der ikke kan placeres i klasse I, men som opfylder de ovenfor angivne mindstekrav.

Produkterne skal være:

Følgende fejl er tilladt, hvis produkterne bevarer deres væsentlige egenskaber med hensyn til kvalitet, holdbarhed og præsentation:

Hovedsalat skal have et hoved, som dog kan være mindre veludviklet. For hovedsalat dyrket som beskyttet afgrøde kræves der ikke hoved.

Bindsalat kan være uden hoved.

III.    BESTEMMELSER VEDRØRENDE STØRRELSESSORTERING

Størrelsen bestemmes af stykvægten.

A.    Mindstevægt

Mindstevægten for klasse I og II er:

B.    Ensartethed

a)    Hovedsalat

For alle klasser gælder, at vægtforskellen mellem det letteste og det tungeste hoved i samme pakning ikke må overstige:

b)    Kruset endivie og bredbladet endivie

For alle klasser gælder, at vægtforskellen mellem det letteste og det tungeste hoved i samme pakning ikke må overstige 300 g.

IV.    BESTEMMELSER VEDRØRENDE TOLERANCER

For hvert parti gælder følgende kvalitets- og størrelsestolerancer for produkter, der ikke opfylder kravene til den angivne klasse.

A.    Kvalitetstolerancer

i)    Klasse I

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal af hoveder, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse II. Inden for denne tolerance må højst 1 % i alt bestå af produkter, der hverken opfylder kravene til klasse II eller mindstekravene. Produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes.

ii)    Klasse II

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal af hoveder, der hverken opfylder kravene til klassen eller mindstekravene. Produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes.

B.    Størrelsestolerancer

For alle klasser: der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal af hoveder, der ikke opfylder størrelseskravet, men som vejer højst 10 % mere eller mindre end den pågældende størrelse.

V.    BESTEMMELSER VEDRØRENDE PRÆSENTATION

A.    Ensartethed

Indholdet af hver pakning skal være ensartet og må kun bestå af produkter af samme oprindelse, sort eller handelstype, kvalitet og størrelse.

Det er imidlertid tilladt at blande produkter af forskellige farver, sorter og/eller handelstyper i samme salgsemballage ( 48 ), forudsat at de er af ensartet kvalitet og for hver farve, sort og/eller handelstype af samme oprindelse.

Den synlige del af pakningens indhold skal være repræsentativ for hele indholdet.

B.    Emballering

Produkterne skal emballeres således, at de sikres passende beskyttelse. De skal emballeres hensigtsmæssig under hensyntagen til emballagens størrelse og art, dvs. uden for store hulrum og uden, at produkterne er udsat for et for stort tryk.

Materialerne, der anvendes indvendigt i pakningen, skal være rene og af en kvalitet, der ikke fremkalder ydre eller indre forringelser af produktet. Anvendelse af materialer, herunder papir eller stempler med handelsmæssige oplysninger, er tilladt, hvis påtrykningen eller mærkningen foretages med sværte eller lim, der er giftfri.

Pakningerne skal være fri for fremmedlegemer.

VI.    BESTEMMELSER VEDRØRENDE MÆRKNING

Hver pakning ( 49 ) skal på samme side være forsynet med følgende oplysninger, anført med bogstaver, som er let læselige, ikke kan udviskes og er synlige udefra:

A.    Identifikation

Pakkeri og/eller afsender:

B.    Produktets art

C.    Produktets oprindelse

D.    Handelsmæssige oplysninger

E.    Officielt kontrolmærke (valgfrit)

Det er ikke nødvendigt at anføre de oplysninger, der er nævnt i første afsnit, på kolli, hvis de indeholder salgsemballager, der kan ses udefra, og som hver især er påført disse oplysninger. Disse kolli må ikke være påført vildledende mærkning. Er de anbragt på paller, skal oplysningerne anføres på et etiket, der anbringes synligt på mindst to sider af pallen.

▼M8

DEL 5:   NORMER FOR FERSKNER OG NEKTARINER

I.   DEFINITION AF PRODUKTET

Normerne gælder for ferskner og nektariner ( 51 ) af de sorter (cultivarer) af arterne Prunus persica Sieb. og Prunus persica Zucc., der er bestemt til levering i frisk tilstand til forbrugeren, og gælder ikke for ferskner og nektariner til industriel forarbejdning.

II.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE KVALITET

Normerne fastsætter de kvalitetskrav, som ferskner og nektariner skal opfylde efter klargøring og emballering.

A.   Mindstekrav til kvalitet

Generelt for klasserne gælder, under hensyn til tolerancer og særlige bestemmelser for de enkelte klasser, at fersknerne og nektarinerne skal være:

Ferskner og nektariner skal være plukket med omhu.

Fersknernes og nektarinernes udvikling og tilstand skal være således, at frugterne kan:

B.   Mindstekrav til modenhed

Fersknerne og nektarinerne skal være tilstrækkeligt udviklede og modne.

Fersknerne og nektarinerne skal have nået et sådant udviklingsstade og en sådan modningsgrad, at modningsprocessen kan fortsætte, og frugterne kan nå den fornødne modningsgrad. For at overholde denne bestemmelse bør frugtkødets brydningsindeks være på mindst 8 % målt i frugtkødet ved den største diameter i tværsnit, og fastheden målt ved hjælp af et penetrometer med et stempel på 8 mm i diameter (0,5 cm2) to steder ved den største diameter i tværsnit bør være under 6,5 kg.

C.   Klasseinddeling

Ferskner og nektariner inddeles i følgende tre klasser:

i)   Klasse »Ekstra«

Ferskner og nektariner i denne klasse skal være af fineste kvalitet. De skal være sortstypiske af form, udvikling og farve under hensyntagen til produktionsområdet. De må ikke have fejl, bortset fra meget lette overfladefejl, som ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen.

ii)   Klasse I

Ferskner og nektariner i denne klasse skal være af god kvalitet. De skal være sortstypiske under hensyntagen til produktionsområdet. Mindre form-, udviklings- eller farvefejl tillades dog.

Frugtkødet skal være sundt.

Ferskner og nektariner, der er revnede i stilkenden, er udelukket fra klassen.

Lettere overfladefejl, som ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen, er tilladt inden for følgende grænser:

iii)   Klasse II

Denne klasse indbefatter ferskner og nektariner, der ikke kan placeres i de højere klasser, men som opfylder ovennævnte mindstekrav.

Der må ikke være alvorlige fejl ved frugtkødet. Frugter, der er revnede i stilkenden, tillades kun inden for kvalitetstolerancerne.

Overfladefejl er tilladt inden for følgende grænser, hvis fersknerne eller nektarinerne bevarer deres væsentlige karakteristika med hensyn til kvalitet, holdbarhed og præsentation:

III.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE STØRRELSESSORTERING

Størrelsen bestemmes på grundlag af:

Ferskner og nektariner størrelsessorteres efter følgende skala:

Den mindste tilladte størrelse for klasse »Ekstra« er 17,5 cm (omkreds) og 56 mm (diameter).

Størrelsesklasse D (diameter mindst 51 mm, men under 56 mm, og omkreds mindst 16 cm, men under 17,5 cm) er ikke tilladt i perioden 1. juli—31. oktober.

Størrelsessortering er obligatorisk for alle kvalitetsklasser.

IV.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE TOLERANCER

Følgende kvalitets- og størrelsestolerancer er tilladt i hver pakning for produkter, der ikke opfylder kravene til den angivne klasse.

A.   Kvalitetstolerancer

i)   Klasse »Ekstra«

5 % efter antal eller vægt af ferskner eller nektariner, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse I eller undtagelsesvis kan omfattes af tolerancerne for denne klasse.

ii)   Klasse I

10 % efter antal eller vægt af ferskner eller nektariner, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse II eller undtagelsesvis kan omfattes af tolerancerne for denne klasse.

iii)   Klasse II

10 % efter antal eller vægt af ferskner eller nektariner, der hverken opfylder kravene til klassen eller mindstekravene, dog bortset fra frugter, der er angrebet af råd, har udtalte stødmærker eller på anden måde er forringet således, at de er uegnede til konsum.

B.   Størrelsestolerancer

For alle klasser: 10 % efter antal eller vægt af ferskner eller nektariner, der afviger fra den på pakningen angivne størrelse, idet der dog højst tillades et udsving på 1 cm mere eller mindre ved størrelsessortering efter omkreds og 3 mm mere eller mindre ved størrelsessortering efter diameter. For ferskner og nektariner i den mindste størrelsesklasse gælder denne tolerance kun for frugter, hvis størrelse er maksimalt 6 mm (omkreds) eller 2 mm (diameter) mindre end de fastsatte mindstestørrelser.

V.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE PRÆSENTATION

A.   Ensartethed

Indholdet af hver pakning skal være ensartet og må kun bestå af ferskner eller nektariner af samme oprindelse, sort, kvalitet, modningsgrad og størrelse og, for klasse »Ekstra«, samme farve.

Den synlige del af pakningens indhold skal være repræsentativ for hele indholdet.

B.   Emballering

Ferskner og nektariner skal emballeres således, at de er passende beskyttet.

Materialerne, der anvendes indvendigt i pakningen, skal være nye, rene og af en kvalitet, der ikke fremkalder ydre eller indre forringelser af produkterne. Anvendelse af materialer, herunder papir eller klistermærker med handelsmæssige oplysninger, er tilladt, hvis påtrykningen eller mærkningen foretages med sværte eller lim, der er giftfri.

Klæbemærker, der påsættes hvert enkelt produkt, skal kunne aftages uden at efterlade synlige spor af lim, og uden at skindet beskadiges.

Pakningerne skal være fri for fremmedlegemer.

C.   Præsentation

Ferskner og nektariner kan præsenteres på følgende måder:

For klasse I og II:

VI.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE MÆRKNING

Hver pakning skal på samme side være forsynet med følgende oplysninger anført med bogstaver, som er let læselige, ikke kan udviskes og er synlige udefra.

A.   Identifikation

Pakkeriets og/eller afsenderens navn og adresse.

Disse oplysninger kan erstattes af følgende:

B.   Produktets art

C.   Produktets oprindelse

Oprindelsesland og eventuelt produktionsområde eller national, regional eller lokal betegnelse.

D.   Handelsmæssige oplysninger

E.   Officielt kontrolmærke (valgfrit)

Det kræves ikke, at de oplysninger, der er fastsat i stk. 1, påføres pakninger, der indeholder salgspakninger, der kan ses udefra, og som alle er påført de pågældende oplysninger. Disse pakninger må ikke være påført nogen vildledende mærkning. Er de anbragt på paller, skal oplysningerne anføres på et etiket, der anbringes synligt på mindst to sider af pallen.

▼M15

DEL 6:   NORMER FOR PÆRER

I.    DEFINITION AF PRODUKTET

Normerne gælder for pærer af sorter (cultivarer) af Pyrus communis L., der er bestemt til levering i frisk tilstand til forbrugeren; de omfatter ikke pærer til industriel forarbejdning.

II.    BESTEMMELSER VEDRØRENDE KVALITET

Normerne fastsætter de kvalitetskrav, som pærer skal opfylde efter klargøring og emballering.

A.    Mindstekrav

Generelt for klasserne gælder under hensyn til tolerancer og særlige bestemmelser for de enkelte klasser, at pærer skal være:

Pærernes udvikling og tilstand skal være således, at de kan:

B.    Klasseinddeling

Pærer inddeles i følgende tre klasser:

i)    Klasse »Ekstra«

Pærer i denne klasse skal være af fineste kvalitet. De skal have sortens typiske form, størrelse og farve, og stilken skal være hel.

Frugtkødet må ikke være forringet på nogen måde, og huden skal være fri for ru rustdannelse.

De må ikke have fejl bortset fra meget lette overfladefejl i huden, som ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen.

Pærer med sten er ikke tilladt.

ii)    Klasse I

Pærer i denne klasse skal være af god kvalitet. De skal have sortens typiske form, størrelse og farve ( 52 ).

Frugtkødet må ikke være forringet på nogen måde, og huden skal være fri for ru rustdannelse.

Følgende små fejl kan dog tillades på enkelte frugter, hvis de ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen:

Stilken kan være beskadiget i lettere grad.

Pærer med sten er ikke tilladt.

iii)    Klasse II

Denne klasse indbefatter pærer, der ikke kan placeres i de højere klasser, men som opfylder ovennævnte mindstekrav.

Frugtkødet skal være frit for væsentlige fejl.

Følgende fejl er tilladt, hvis pærerne bevarer deres væsentlige egenskaber med hensyn til kvalitet, holdbarhed og præsentation:

III.    BESTEMMELSER VEDRØRENDE STØRRELSESSORTERING

Størrelsen bestemmes efter den største diameter i tværsnit.

Den mindste diameter for frugter i samtlige klasser er anført nedenfor:

Sommerpærer, der er anført i bilaget til disse normer, skal ikke overholde mindstestørrelsen.

For at sikre, at pærerne er af ensartet størrelse i en pakning, er forskellen i frugternes diameter i én og samme pakning begrænset til:

Der er ikke fastsat nogen regel om ensartet størrelse for frugter i klasse II, der er pakket løst i emballagen eller i færdigpakninger.

IV.    BESTEMMELSER VEDRØRENDE TOLERANCER

For hvert parti gælder følgende kvalitets- og størrelsestolerancer for produkter, der ikke opfylder kravene til den angivne klasse.

A.    Kvalitetstolerancer

i)    Klasse »Ekstra«

Der accepteres en samlet tolerance på 5 % efter antal eller vægt af pærer, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse I. Inden for denne tolerance må højst 0,5 % i alt bestå af produkter, der opfylder kravene til klasse II.

ii)    Klasse I

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af pærer, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse II. Inden for denne tolerance må højst 1 % i alt bestå af produkter, der hverken opfylder kravene til klasse II eller mindstekravene. Produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes. Denne tolerance gælder ikke for pærer uden stilk.

iii)    Klasse II

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af pærer, der hverken opfylder kravene til klassen eller mindstekravene. Produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes.

Inden for denne tolerance må højst 2 % efter antal eller vægt af frugter have følgende fejl:

B.    Størrelsestolerancer

For alle klasser:

V.    BESTEMMELSER VEDRØRENDE PRÆSENTATION

A.    Ensartethed

Indholdet af hver pakning skal være ensartet og må kun bestå af pærer af samme oprindelse, sort, kvalitet og størrelse (i tilfælde af størrelsessortering) samt modningsgrad.

For klasse »Ekstra« kræves det desuden, at farven er ensartet.

Det er imidlertid tilladt at blande pærer af forskellige sorter i samme salgsemballage ( 53 ), forudsat at de er af ensartet kvalitet og for hver sort af samme oprindelse.

Den synlige del af pakningens indhold skal være repræsentativ for hele indholdet.

B.    Emballering

Pærer skal emballeres således, at produktet sikres passende beskyttelse.

Materialerne, der anvendes indvendigt i pakningen, skal være rene og af en kvalitet, der ikke fremkalder ydre eller indre forringelser af produktet. Anvendelse af materialer, herunder papir eller klæbemærker med handelsmæssige oplysninger, er tilladt, hvis påtrykningen eller mærkningen foretages med sværte eller lim, der er giftfri.

Klæbemærker, der påsættes hvert enkelt produkt, skal kunne aftages uden at efterlade synlige spor af lim eller fejl i huden.

Pakningerne skal være fri for fremmedlegemer.

VI.    BESTEMMELSER VEDRØRENDE MÆRKNING

Hver pakning ( 54 ) skal på samme side være forsynet med følgende oplysninger, anført med bogstaver, som er let læselige, ikke kan udviskes og er synlige udefra.

A.    Identifikation

Pakkeri og/eller afsender:

B.    Produktets art

C.    Produktets oprindelse

D.    Handelsmæssige oplysninger

E.    Officielt kontrolmærke (valgfrit)

Det er ikke nødvendigt at anføre de oplysninger, der er nævnt i første afsnit, på kolli, hvis de indeholder salgsemballager, der kan ses udefra, og som hver især er påført disse oplysninger. Disse kolli må ikke være påført vildledende mærkning. Er de anbragt på paller, skal oplysningerne anføres på et etiket, der anbringes synligt på mindst to sider af pallen.

Tillæg

Størrelseskriterier for pærer

Ikke-udtømmende liste over sorter med store frugter og sommerpæresorter

Sorter med små frugter og andre sorter, der ikke er anført på listen, kan afsættes, hvis de overholder størrelsesbestemmelserne for andre sorter i afsnit III i normerne.

Nogle af sorterne på følgende liste kan afsættes under navne, for hvilke der er ansøgt om eller opnået beskyttelse i et eller flere lande. Første og anden kolonne i følgende tabel gengiver ikke sådanne navne. Nogle kendte mærker er til orientering anført i tredje kolonne.