(1)

Den 2. februar 2001 indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 230/2001 ( 2 ) (forordningen om midlertidig told) midlertidige antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af visse typer tovværk og kabler af jern og stål (stålwirer) med oprindelse i Den Tjekkiske Republik, Rusland, Thailand og Tyrkiet (de tre sidste lande benævnes i det følgende »de berørte lande«). Den 2. august 2001 indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1601/2001 ( 3 ) (den oprindelige forordning) endelige antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af stålwirer). De foranstaltninger, der blev indført vedrørende importen af stålwirer med oprindelse i Den Tjekkiske Republik, bortfaldt efter udvidelsen af Den Europæiske Union den 1. maj 2004.

(2)

Den 26. juli 2001 godtog Kommissionen ved afgørelse 2001/602/EF ( 4 ) tilsagn fra en russisk og en thailandsk eksportør i forbindelse med antidumpingforanstaltningerne, jf. betragtning 1.

(3)

Den 8. november 2005 indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1858/2005 ( 5 ) endelige antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af visse typer tovværk og kabler af jern og stål med oprindelse i Kina, Indien, Sydafrika og Ukraine (den sideløbende procedure).

(4)

I 2004 modtog Kommissionen to anmodninger om delvise interimsundersøgelser i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3 (interimsundersøgelser). Anmodningerne blev indgivet af henholdsvis Open Joint Stock Company Cherepovetsky Staleprokatny Zavod (ChSPZ) og Joint Stock Company Beloretsk Iron & Steel Works (BMK), som begge er eksporterende producenter af stålwirer i Rusland, og deres omfang var begrænset til dumping.

(5)

Som det fremgik af en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende ( 6 ) blev ChSPZ' navn ændret til Closed Joint Stock Company Severstal-Metiz (SSM) som følge af en fusion med Open Joint Stock Company Orlovsky Staleprokatny Zavod (OSPAZ) og Closed Joint Stock Company Severstal-Metiz. Dette navneskift fik virkning fra 1. januar 2006.

(6)

Ifølge ansøgerne havde de omstændigheder, som foranstaltningerne byggede på, ændret sig, og disse ændringer var af varig karakter. Endvidere hævdede begge eksporterende producenter, at de eksisterende antidumpingforanstaltningers niveau ikke længere var nødvendigt for at hindre dumping.

(7)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelig dokumentation til at indlede to interimsundersøgelser, og indledte disse undersøgelser den 10. august 2004 ( 7 ).

(8)

Den 28. april 2006 modtog Kommissionen efter offentliggørelsen af en meddelelse om forestående udløb af gyldighedsperioden ( 8 ) en anmodning om en interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3 (sammen med en anmodning om en fornyet undersøgelse, jf. artikel 11, stk. 2 (udløbsundersøgelse) — jf. betragtning 12-15 nedenfor).

(9)

Anmodningen blev indgivet af forbindelsesudvalget for EU Wire Ropes Industries (»EWRIS« eller »ansøgeren«) på vegne af producenter, der tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde over 50 %, af EF's samlede produktion af visse typer tovværk og kabler af jern og stål.

(10)

Omfanget af den interimsundersøgelse, som ansøgeren havde anmodet om, var begrænset til dumpingniveauet hos en enkelt eksporterende producent i Tyrkiet, der i øjeblikket er omfattet af toldfri eksport. Ifølge ansøgeren er foranstaltningernes niveau ikke længere tilstrækkeligt til at modvirke den skadevoldende dumping.

(11)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelig dokumentation til at indlede en interimsundersøgelse, og indledte denne undersøgelse den 3. august 2006 ( 9 ).

(12)

Den 28. april 2006 modtog Kommissionen efter offentliggørelsen af en meddelelse om forestående udløb af gyldighedsperioden en anmodning om en udløbsundersøgelse (sammen med anmodningen om en interimsundersøgelse — jf. betragtning 8-10 ovenfor).

(13)

Anmodningen blev indgivet af forbindelsesudvalget for EU Wire Ropes Industries (»EWRIS« eller »ansøgeren«) på vegne af producenter, der tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde over 50 %, af EF's samlede produktion af visse typer tovværk og kabler af jern og stål.

(14)

Anmodningen om udløbsundersøgelse for alle lande, som i øjeblikket er omfattet af den oprindelige forordning, blev indgivet med den begrundelse, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville resultere i fortsat eller fornyet dumping og skade for EF-erhvervsgrenen.

(15)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelig dokumentation til at indlede en udløbsundersøgelse, og indledte denne undersøgelse den 3. august 2006.

(16)

Kommissionen modtog en anmodning om en delvis interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3. Anmodningen blev indgivet af Usha Siam Steel Industries Public Company Ltd, en eksporterende producent af stålwirer i Thailand, og dens omfang var begrænset til dumping.

(17)

Ifølge ansøgeren havde de omstændigheder, som foranstaltningerne byggede på, ændret sig, og disse ændringer var af varig karakter. Endvidere hævdede den eksporterende producent, at de eksisterende antidumpingforanstaltningers niveau ikke længere var nødvendigt for at hindre dumping.

(18)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelig dokumentation til at indlede en interimsundersøgelse, og indledte denne undersøgelse den 22. marts 2007 ( 10 ).

(19)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter, repræsentanterne for eksportlandene, importørerne, EF-producenterne, brugerne og ansøgeren om indledning af en udløbsundersøgelse og en delvis interimsundersøgelse. De berørte parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for tidsfristen i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(20)

På baggrund af det tilsyneladende store antal EF-producenter blev det i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17 anset for hensigtsmæssigt at undersøge, om der burde anvendes stikprøver i forbindelse med udløbsundersøgelsen. For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i bekræftende fald at udtage en sådan, blev fællesskabsimportørerne i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 2, anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter indledningen af de forskellige undersøgelser og give Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen.

(21)

Efter en gennemgang af oplysningerne fra de 17 EF-producenter blev det besluttet at udvælge fem virksomheder til stikprøven, især på grundlag af deres produktions- og salgsmængde i undersøgelsesperioden. Stikprøven består af følgende virksomheder:

(22)

På baggrund af det tilsyneladende store antal importører i Fællesskabet (anmodningen omfatter 32 importører) blev det i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17 anset for hensigtsmæssigt at undersøge, om der burde anvendes stikprøver i forbindelse med udløbsundersøgelsen. For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i bekræftende fald at udtage en sådan, blev fællesskabsimportørerne i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 2, anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter indledningen af de forskellige undersøgelser og give Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen.

(23)

Eftersom kun en enkelt importør gav sig til kende ved at besvare stikprøveskemaet, blev det besluttet, at en stikprøve ikke var berettiget i dette tilfælde.

(24)

Der blev derfor sendt spørgeskemaer til alle kendte eksporterende producenter i de berørte lande, den eneste importør, jf. betragtning 23 ovenfor, EF-producenterne i stikprøven og brugere.

(25)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaerne fra

(26)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på undersøgelsen, og aflagde kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(27)

Undersøgelsen vedrørende sandsynligheden for fortsat og/eller fornyet dumping og skade i forbindelse med udløbsundersøgelsen omfattede perioden fra den 1. juli 2005 til den 30. juni 2006 (»udløbsundersøgelsesperioden« eller »UUP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade omfattede perioden fra den 1. januar 2003 til udgangen af UUP (den betragtede periode).

(28)

Undersøgelsesperioden for den delvise interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, vedrørende importen fra to eksporterende producenter i Rusland dækkede perioden fra 1. juli 2003 til 30. juni 2004 (interimsundersøgelsesperiode for Rusland).

(29)

Undersøgelsesperioden for den delvise interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, vedrørende importen fra den eksporterende producent i Tyrkiet (interimsundersøgelsesperiode for Tyrkiet) er den samme som UUP.

(30)

Undersøgelsesperioden for den delvise interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, vedrørende importen fra den eksporterende producent i Thailand dækkede perioden fra 1. april 2006 til 31. marts 2007 (interimsundersøgelsesperiode for Thailand).

(31)

Alle interesserede parter blev orienteret om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale indførelse af en endelig antidumpingtold på tovværk og kabler af jern og stål med oprindelse i Rusland og afslutte undersøgelserne vedrørende antidumpingforanstaltninger i forbindelse med import af visse typer tovværk og kabler af jern og stål med oprindelse i Thailand og Tyrkiet. De fik også en frist til at fremsætte bemærkninger efter denne orientering. Deres bemærkninger blev overvejet og taget i betragtning, i det omfang det var relevant.

(32)

Den pågældende vare, der er omfattet af denne udløbsundersøgelse, er den samme vare som den, der defineres i den oprindelige forordning, dvs. tovværk og kabler af jern og stål, herunder lukkede tove, undtagen tovværk og kabler af rustfrit stål, med største tværmål over 3 mm, forsynet eller ikke forsynet med kroge og andet tilbehør og med oprindelse i de berørte lande (den pågældende vare). Stålwirer klassificeres i øjeblikket under KN-kode ex731210 81, ex731210 83, ex731210 85, ex731210 89 og ex731210 98.

(33)

En af de interesserede parter gjorde gældende, at den pågældende vare skulle opdeles i to forskellige kategorier, nemlig a) stålwirer til generelle formål og b) stålwirer af høj styrke. Denne fremførte også det synspunkt, at sidstnævnte type, som angiveligt ikke blev produceret i de eksporterende lande, ikke burde være omfattet af proceduren, fordi stålwiretyperne i denne kategori ifølge visse importører er forskellige fra stålwirerne i den anden kategori, og at der ikke er nogen konkurrence mellem de forskellige kategorier af stålwirer.

(34)

I første omgang fremførte den interesserede part ingen argumenter, der kunne dokumentere, at den vare, som importeres fra de berørte lande, ikke er den samme vare som den, der fremstilles af EF-erhvervsgrenen, eller at de pågældende stålwirer ikke konkurrerede med hinanden eller ikke var indbyrdes ombyttelige. Påstanden måtte derfor afvises.

(35)

Endvidere var denne part ikke i stand til at påvise, at definitionen og beskrivelsen af den pågældende vare, jf. betragtning 10-13 i forordningen om midlertidig told, var fejlagtig.

(36)

Definitionen af den pågældende vare i den oprindelige forordning bekræftes derfor.

(37)

Det konkluderedes i betragtning 14-19 i den oprindelige forordning, at den pågældende vare, de stålwirer, som fremstilledes og solgtes af EF-producenter, og de stålwirer, der solgtes på hjemmemarkedet og eksporteredes til Fællesskabet fra de pågældende lande, havde de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber. Disse varer ansås for at være identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(38)

En af de interesserede parter gjorde gældende, at de importerede stålwirer er væsentlig forskellige fra dem, der fremstilles og sælges i Fællesskabet, og ikke kan sammenlignes med dem i forbindelse med de igangværende undersøgelser. Denne tilføjede, at de varer, der importeres til Fællesskabet, ikke konkurrerer direkte med de stålwirer, som fremstilles i Fællesskabet.

(39)

De samme argumenter blev fremført i forbindelse med den undersøgelse, der førte frem til konklusionerne i betragtning 15 i forordningen om midlertidig told. Da den interesserede part ikke fremkom med nye argumenter, som kunne dokumentere, at den vare, der importeres fra de berørte lande, ikke er samme vare som den, der fremstilles og sælges i Fællesskabet, måtte påstanden afvises.

(40)

De konklusioner, man nåede frem til i betragtning 14-19 i den oprindelige forordning, om samme vare kan derfor bekræftes.

(41)

Af konsekvenshensyn blev det i første omgang undersøgt, om der fandt dumping sted på det pågældende tidspunkt, og i bekræftende fald om foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville føre til fortsat dumping. I anden omgang blev det i overensstemmelse med grundforordningen undersøgt, hvilke mulige virkninger interimsundersøgelserne ville få på resultaterne i den oprindelige forordning vedrørende det enkelte land.

(42)

Den generelle metode som beskrevet nedenfor er blevet anvendt på alle eksporterende producenter i de berørte lande og er den samme som i forbindelse med den oprindelige undersøgelse. Ved fremlæggelsen af undersøgelsesresultaterne vedrørende dumping for hvert af de berørte lande beskrives det derfor kun, hvad der er specifikt for det pågældende eksporterende land.

(43)

Med hensyn til fastsættelsen af den normale værdi blev det først for hver enkelt eksporterende producent fastslået, om vedkommendes samlede hjemmemarkedssalg af den pågældende vare var repræsentativt sammenlignet med vedkommendes samlede eksportsalg til Fællesskabet. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, blev hjemmemarkedssalget anset for at være repræsentativt, hvis den enkelte eksporterende producents samlede hjemmemarkedssalg udgjorde mindst 5 % af vedkommendes samlede eksportsalg til Fællesskabet.

(44)

Kommissionen udpegede efterfølgende de pågældende varetyper, som solgtes på hjemmemarkedet af de eksporterende producenter med et samlet repræsentativt hjemmemarkedssalg, og som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet.

(45)

For hver type, der solgtes af de eksporterende producenter på hjemmemarkedet og fandtes at være direkte sammenlignelige med de typer stålwirer, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet, blev det fastsat, hvorvidt hjemmemarkedssalget var tilstrækkelig repræsentativt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en bestemt type stålwire blev anset for at være tilstrækkelig repræsentativt, hvis den samlede mængde af den pågældende type, der solgtes på hjemmemarkedet i UUP eller i den relevante interimsundersøgelsesperiode, udgjorde mindst 5 % af den samlede solgte mængde af den sammenlignelige type stålwire, der eksporteredes til Fællesskabet.

(46)

Det blev også undersøgt, om salget af den enkelte type stålwire på hjemmemarkedet kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved for hver eksporterende producent i de berørte lande at fastsætte, hvor stor en andel af salget på hjemmemarkedet til uafhængige kunder af hver af de eksporterede typer af den pågældende vare der var fortjenstgivende i undersøgelsesperioden.

(47)

I de tilfælde, hvor den normale værdi skulle beregnes, blev den i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3, fastsat på grundlag af produktionsomkostningerne for den pågældende varetype med tillæg for et beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA&G) samt en fortjenstmargen. SA&G var de omkostninger, der blev afholdt af den eksporterende producent af samme vare, og fortjenesten svarede til den eksporterende producents gennemsnitlige fortjeneste ved salg af samme vare i almindelig handel.

(48)

I alle tilfælde, hvor den pågældende vare blev eksporteret til uafhængige kunder i Fællesskabet, blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, altså på grundlag af de eksportpriser der faktisk var betalt eller skulle betales.

(49)

I de tilfælde, hvor salget fandt sted gennem en forretningsmæssigt forbundet importør eller forhandler, blev eksportprisen beregnet på grundlag af den forretningsmæssigt forbundne importørs pris ved videresalg til uafhængige kunder. Der blev foretaget justeringer for alle omkostninger, der påløb mellem import og videresalg, herunder salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt en rimelig fortjenestmargen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. Den korrekte fortjenestmargen blev fastsat på grundlag af informationer fra ikke-forretningsmæssigt forbundne samarbejdende forhandlere/importører på markedet i Fællesskabet.

(50)

Den normale værdi og eksportprisen blev sammenlignet på grundlag af priserne ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, korrigeret for forskelle, som påvirkede prisen og prissammenligneligheden. Der blev foretaget hensigtsmæssige justeringer i alle de tilfælde, hvor justeringerne blev anset for at være rimelige, nøjagtige og veldokumenterede.

(51)

Der blev foretaget justeringer for omkostninger til indlandstransport og søfragt, forsikringsomkostninger, håndterings- og emballeringsomkostninger, kreditomkostninger og importafgifter, som alle blev trukket fra priserne ved videresalg for at nå frem til ab fabrik-prisen.

(52)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev der for hver samarbejdende eksporterende producent beregnet en dumpingmargen ved at sammenligne den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit og det vejede gennemsnit af eksportprisen.

(53)

For de lande, hvor der blev konstateret en høj grad af samarbejdsvilje (over 80 % af den samlede importerede mængde i Fællesskabet i UUP eller UP), og hvor der ikke var grund til at antage, at eksporterende producenter undlod at samarbejde, blev restdumpingmargenen fastsat til niveauet for den samarbejdende eksporterende producent med den største dumpingmargen for at sikre effektive foranstaltninger.

(54)

For de lande, hvor der blev konstateret en lav grad af samarbejdsvilje (under 80 % af den samlede importerede mængde i Fællesskabet i UUP eller UP), blev retsdumpingmargenen fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, dvs. på grundlag af de tilgængelige oplysninger.

(55)

Der er to kendte eksporterende producenter, som fremstiller stålwirer i Rusland: Severstal-Metiz, Cherepovets (SSM) og BMK, Beloretsk (BMK). De tegner sig for 100 % af produktionen med en andel på 1,5 % af importen til EF-markedet i UUP. Begge producenter samarbejdede i forbindelse med interimsundersøgelsen, men kun den ene samarbejdede i forbindelse med udløbsundersøgelsen. Den anden producent tilkendegav, at vedkommende ikke ønskede at samarbejde i forbindelse med udløbsundersøgelsen. Denne fremførte det argument, at virksomheden kun eksporterede små mængder til EU i interimsundersøgelsesperioden for Rusland, og at virksomhedens situation ikke ændrede sig væsentligt efter interimsundersøgelsen, som blev indledt i august 2004 (jf. betragtning 4-7 ovenfor).

(56)

De delvise interimsundersøgelser begrænsede sig til at omfatte niveauet for dumpingimporten for begge de kendte russiske producenter til EU. De indsendte begge fuldstændige besvarelser af spørgeskemaet.

(57)

Den normale værdi blev fastsat i henhold til den generelle metode, der er beskrevet i betragtning 43 og 47 ovenfor.

(58)

For den ene russiske eksporterende producent var den normale værdi baseret på de faktiske hjemmemarkedspriser, jf. metoden i betragtning 46 ovenfor. For den anden russiske eksporterende producent var den normale værdi hovedsagelig baseret på de faktiske hjemmemarkedspriser, men den måtte for visse varetyper beregnes, jf. metoden i betragtning 47 ovenfor.

(59)

Til fastsættelse af eksportprisen anvendtes de generelle principper, der er beskrevet detaljeret i betragtning 48 og 49 ovenfor.

(60)

For så vidt angår den ene russiske eksporterende producents eksportsalg til Fællesskabet gennem en forretningsmæssigt forbundet handelsvirksomhed i Schweiz, blev eksportprisen fastsat på grundlag af de videresalgspriser, som den første uafhængige køber i Fællesskabet faktisk betalte eller skulle betale til handelsvirksomheden i interimsundersøgelsesperioden for Rusland.

(61)

Det bør bemærkes, at næsten al den ene russiske eksportørs eksport til Fællesskabet skete på grundlag af et pristilsagn, som Kommissionen godtog i august 2001. I den forbindelse begrænsedes fastsættelsen af eksportpriserne ikke kun til en undersøgelse af eksportørernes tidligere adfærd, men eksportprisernes sandsynlige udvikling i fremtiden blev også undersøgt. Navnlig spørgsmålet om, hvorvidt dette pristilsagn havde indvirket på eksportprisernes niveau, så de var blevet upålidelige og dermed uegnede til fastsættelse af fremtidig adfærd i forbindelse med eksport.

(62)

Endvidere blev det undersøgt, hvorvidt de eksportpriser, eksportøren opkrævede af kunder i Fællesskabet, trods pristilsagnet var pålidelige og kunne udgøre et ordentligt grundlag for beregning af dumpingmargenen i denne undersøgelse. Formålet med undersøgelsen var navnlig at prøve at vise, om de aktuelle eksportpriser til Fællesskabet var kunstigt fastsat i forhold til mindsteimportpriserne, og hvorvidt de derfor var bæredygtige i fremtiden. Undersøgelsen viste imidlertid, at det system, som anvendes til at fastsætte varekontrolnumre i denne undersøgelse, er mere avanceret end det klassifikationssystem, der blev brugt på det tidspunkt, hvor pristilsagnet blev godtaget i 2001. Det førte til den konklusion, at enhver sammenligning mellem mindsteimportprisernes varekontrolnumre og den igangværende undersøgelses ikke ville være pålidelig.

(63)

Der blev for hver enkelt varetype foretaget en sammenligning imellem eksportprisen til Fællesskabet og eksportprisen til andre tredjelande. Heraf fremgik det, at eksportprisen til tredjelande i gennemsnit var væsentlig lavere. Konklusionen var derfor, at denne virksomheds pris ved eksport til Fællesskabet ikke kunne anvendes til fastsættelse af pålidelige eksportpriser i forbindelse med nærværende undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8. I mangel af pålidelige eksportpriser for salg til EU-15 blev salg til andre lande benyttet i stedet for disse eksportpriser.

(64)

For så vidt angår sammenligningen mellem normal værdi og eksportpris, benyttedes den i betragtning 50 beskrevne metode.

(65)

Da det handelsselskab i Schweiz, der er forretningsmæssigt forbundet med en af de russiske eksporterende producenter, har funktioner, der svarer til dem, som udføres af en agent, der arbejder på provisionsbasis, blev der foretaget en justering af eksportprisen for provision, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i). Provisionens størrelse blev beregnet på grundlag af direkte beviser for forekomsten af en avance i forbindelse med sådanne funktioner.

(66)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, sammenlignedes den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver varetype med den tilsvarende vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare.

(67)

Som det fremgår af betragtning 104-107 nedenfor, viste sammenligningen, at der fandt fortsat dumping sted fra BMK’s side. For SSM viste sammenligningen mellem den vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige salgspris til lande, hvor der ikke var noget pristilsagn, også fortsat dumping.

(68)

Det blev konstateret, at BMK’s dumpingmargen udtrykt i procent af nettoprisen, frit EF's grænse, ufortoldet, var på 36,2 %. SSM’s dumpingmargen udtrykt på samme grundlag var på 9,7 %.

(69)

I lyset af de resultater vedrørende dumpingmargenerne, som fremkom i interimsundersøgelserne, forekommer det hensigtsmæssigt at ændre antidumpingtolden for BMK til 36,2 % og for SSM til 9,7 %.

(70)

Af de to kendte producenter af stålwirer i Rusland samarbejdede kun SSM i udløbsundersøgelsen. Ud fra de indsamlede oplysninger tegnede denne virksomhed sig for næsten 100 % af Ruslands samlede eksport til Fællesskabet i UUP. Virksomheden tegnede sig også for omkring 50 % af den samlede produktion i Rusland. Eksporten til Fællesskabet var meget begrænset og lå på omkring 3 300 tons i UUP, hvilket svarer til 1,5 % af EU’s forbrug. Den tilsyneladende lave markedsandel bør ikke skjule, at der er en stor uudnyttet produktionskapacitet til rådighed i Rusland. Andelen af eksport til Fællesskabet var på under 5 % af den samarbejdende virksomheds samlede salg. Som nævnt i betragtning 61ovenfor er næsten hele den samarbejdende virksomheds eksport til Fællesskabet omfattet af en aftale om pristilsagn.

(71)

I tilfælde, hvor hjemmemarkedspriserne på en bestemt varetype, der var solgt af SSM, ikke kunne benyttes til fastsættelse af den normale værdi, fordi den pågældende type ikke var blevet solgt på hjemmemarkedet i repræsentative mængder, var det nødvendigt at anvende en anden metode. I mangel af en anden rimelig metode anvendtes en beregnet normal værdi pr. varetype, som blev oplyst af SSM og kontrolleret af Kommissionen.

(72)

For så vidt angår produktionsomkostninger, hævdede SSM, at omkostningsstrukturen for eksport til EU var anderledes, fordi de tekniske standarder i Fællesskabet og på det russiske marked var forskellige. Ifølge virksomheden skal stålwirer, som sælges på fællesskabsmarkedet, være i overensstemmelse med den såkaldte DIN-norm, hvilket ikke er påkrævet i Rusland. Tabellen med produktionsomkostninger for stålwirer, der solgtes på hjemmemarkedet og til Fællesskabet, viste, at der ikke var nogen nævneværdig forskel på de forskellige typer. For visse varetyper var produktionsomkostningerne en smule højere ved salg til hjemmemarkedet, for andre var de en smule lavere ved salg til Fællesskabet. Det konkluderedes derfor, at denne påståede forskel ikke kunne have indvirkning på dumpingberegningerne.

(73)

For så vidt angår eksport til Fællesskabet, solgte producenten den pågældende vare direkte i Fællesskabet og ikke gennem nogen forretningsmæssigt forbundet part undtagen i et tilfælde. Eksportøren dokumenterede, at transaktionen i dette ene tilfælde ikke vedrørte den pågældende vare og derfor ikke indgik i beregningerne.

(74)

For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, korrigeret for forskelle, som påvirkede prisen og prissammenligneligheden.

(75)

Dumpingmargenen blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, fastlagt på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige normale værdi og de vejede gennemsnitlige eksportpriser pr. varetype. Denne sammenligning viste, at der ikke fandt dumping sted i løbet af udløbsundersøgelsesperioden.

(76)

Sammenligningen af oplysningerne om eksporten til Fællesskabet fra de eksporterende producenter og den samlede importmængde ifølge Eurostats importstatistikker tydede på, at samarbejdsniveauet var højt, da de samarbejdende eksporterende producenters eksport stort set repræsenterede den samlede import til Fællesskabet fra Rusland i undersøgelsesperioden.

(77)

Den normale værdi blev fastsat på grundlag af de priser, der var betalt eller skulle betales i normal handel af uafhængige kunder på hjemmemarkedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1. I løbet af interimsundersøgelsesperioden for Thailand solgte virksomheden den pågældende vare direkte til slutbrugere på hjemmemarkedet. Den normale værdi blev udelukkende fastsat på grundlag af fortjenstgivende salg.

(78)

Den normale værdi blev fastsat på grundlag af de priser, der var betalt eller skulle betales i normal handel af uafhængige kunder på hjemmemarkedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1.

(79)

Ansøger og samarbejdende producent Usha Siam eksporterede en begrænset mængde stålwirer til Fællesskabet i løbet af interimsundersøgelsesperioden for Thailand. Denne eksport var omfattet af en aftale om pristilsagn.

(80)

For så vidt angår det direkte salg til Fællesskabsmarkedet, blev eksportpriserne fastsat på grundlag af de priser, der var betalt eller skulle betales i normal handel af uafhængige kunder i Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(81)

For så vidt angår eksportsalg gennem den forretningsmæssigt forbundne importør Usha Martin UK, blev eksportpriserne i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9, beregnet på grundlag af den pris, hvortil den importerede vare første gang videresolgtes til uafhængige kunder i Fællesskabet. Der blev foretaget justering for alle omkostninger, som påløb mellem import og videresalg, herunder salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt den fortjeneste, som den forretningsmæssigt forbundne importør opnåede i Fællesskabet i undersøgelsesperioden.

(82)

Den normale værdi blev sammenlignet med den gennemsnitlige eksportpris for hver enkelt type af den pågældende vare, ab fabrik og i samme handelsled. For at sikre en rimelig sammenligning blev der taget hensyn til faktorer, som hævdedes og påvistes at berøre prisen og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget justeringer for omkostninger til indlandstransport og søfragt, forsikringsomkostninger, håndterings- og emballeringsomkostninger, kreditomkostninger og importafgifter, som alle blev trukket fra priserne ved videresalg for at nå frem til ab fabrik-prisen.

(83)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, blev dumpingmargenen fastsat pr. varetype på grundlag af en sammenligning mellem det vejede gennemsnit af den normale værdi og det vejede gennemsnit af eksportpriserne i samme handelsled. Denne sammenligning viste, at der ikke fandt dumping sted i løbet af interimsundersøgelsesperioden.

(84)

Ud af de tre kendte producenter af stålwirer i Thailand samarbejdede den ene i forbindelse med undersøgelsen. Ud fra de indsamlede oplysninger tegnede denne virksomhed sig for næsten 100 % af Thailands samlede eksport til Fællesskabet i UUP. Virksomheden tegnede sig også for omkring 80 % af den samlede produktion i Thailand. Eksporten til Fællesskabet var meget begrænset i undersøgelsesperioden. Den samarbejdende virksomheds eksport til Fællesskabet er omfattet af en aftale om pristilsagn.

(85)

De samlede produktionsomkostninger for den enkelte eksporterede varetype var højere end hjemmemarkedsprisen i UUP. Derfor kunne Kommissionen ikke fastsætte den normale værdi på grundlag af de priser, der i normal handel blev betalt eller skulle betales af uafhængige kunder på hjemmemarkedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, for nogen af de typer af stålwirer, der eksporteredes af den samarbejdende eksporterende producent i Thailand.

(86)

Hjemmemarkedspriserne blev beregnet ud fra den eksporterende producents egne produktionsomkostninger, salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt en rimelig fortjenestmargen på 5 %, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c), og artikel 2, stk. 3.

(87)

Den samarbejdende eksporterende producent eksporterede den pågældende vare gennem en forretningsmæssigt forbundet virksomhed i Fællesskabet. Af den grund blev eksportpriserne i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9, beregnet på grundlag af den pris, hvortil den importerede vare første gang videresolgtes til uafhængige kunder i Fællesskabet. Der blev foretaget justering for alle omkostninger, som påløb mellem import og videresalg, herunder salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt den fortjeneste, som den importerende virksomhed opnåede i Fællesskabet i undersøgelsesperioden.

(88)

Den normale værdi blev sammenlignet med den gennemsnitlige eksportpris for hver enkelt type af den pågældende vare, ab fabrik og i samme handelsled. For at sikre en rimelig sammenligning blev der taget hensyn til de forskelle i faktorer, som hævdedes og påvistes at berøre prisen og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget justeringer for omkostninger til indlandstransport og søfragt, forsikringsomkostninger, håndterings- og emballeringsomkostninger, kreditomkostninger og importafgifter, som alle blev trukket fra priserne ved videresalg for at nå frem til ab fabrik-prisen.

(89)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, blev dumpingmargenen fastsat pr. varetype på grundlag af en sammenligning mellem det vejede gennemsnit af den normale værdi og det vejede gennemsnit af eksportpriserne i samme handelsled. Denne sammenligning viste, at der var tale om en relativt lav dumpingmargen i UUP i forhold til i den oprindelige forordning. Udtrykt i procent af cif-værdien ved Fællesskabets grænse udgjorde den vejede gennemsnitlige dumpingmargen 7,6 %.

(90)

Der er to eksporterende producenter i Tyrkiet. Både Celik Halat (Halat) and Has Celik (Has) samarbejdede i forbindelse med udløbsundersøgelsen, og Has samarbejdede i forbindelse med den delvise interimsundersøgelse af sit dumpingniveau. De to producenter tegner sig for 100 % af EU’s eksport fra Tyrkiet.

(91)

Der skal mindes om, at den delvise interimsundersøgelse, jf. betragtning 10 ovenfor, vedrører en tyrkisk eksportør, der angiveligt sælger sine stålwirer i Fællesskabet til dumpingpriser.

(92)

Undersøgelsen viste, at de fleste hjemmemarkedspriser, der blev benyttet til at fastsætte den normale værdi for de varetyper, som blev eksporteret af den pågældende tyrkiske eksportør, var fortjenstgivende. Den benyttede pris var derfor den pris, der var betalt eller skulle betales i normal handel af uafhængige kunder på hjemmemarkedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1.

(93)

For visse varetyper blev den normale værdi beregnet ud fra producentens egne produktionsomkostninger, inkl. SA&G-omkostninger og en rimelig fortjenstmargen på 5 %, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3.

(94)

For så vidt angår eksport til Fællesskabet, solgte den pågældende tyrkiske producent den pågældende vare direkte i Fællesskabet og ikke gennem nogen forretningsmæssigt forbundet part. Den eksportpris, som blev benyttet, var derfor den pris, der faktisk betaltes eller skulle betales for varen, når den blev solgt til eksport fra det eksporterende land til Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(95)

Den normale værdi blev sammenlignet med den gennemsnitlige eksportpris for hver enkelt type af den pågældende vare, ab fabrik og i samme handelsled, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. For at sikre en rimelig sammenligning blev der i beregningerne taget hensyn til de forskelle i faktorer, som viste sig at have indvirkning på priserne og prissammenligneligheden. Der blev foretaget justeringer for omkostninger til indlandstransport og søfragt, forsikringsomkostninger, håndterings- og emballeringsomkostninger, kreditomkostninger og importafgifter, som alle blev trukket fra priserne ved videresalg for at nå frem til ab fabrik-prisen.

(96)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, blev dumpingmargenen fastsat pr. varetype på grundlag af en sammenligning mellem det vejede gennemsnit af den normale værdi og det vejede gennemsnit af eksportpriserne i samme handelsled. Generelt set viste denne sammenligning, at den vejede gennemsnitlige dumpingmargen udtrykt i procent af cif-værdien ved Fællesskabets grænse udgjorde 0,12 % og således lå på et ubetydeligt niveau.

(97)

Efter at de prøver, som er beskrevet i den generelle metode i betragtning 46 ovenfor, var blevet udført, blev det besluttet, at den normale værdi skulle beregnes for de fleste af de typer stålwirer, der eksporteres til EF af en tyrkisk eksporterende producent. Den normale værdi blev derfor beregnet ud fra producentens egne produktionsomkostninger, inkl. en rimelig fortjenstmargen på 5 %, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3.

(98)

For den anden producents vedkommende kunne salgsprisen på hjemmemarkedet bruges til at fastsætte den normale værdi for størstedelen af varetyperne, jf. betragtning 92 og 93 ovenfor. Derfor blev den normale værdi fastsat på grundlag af de priser, der var betalt eller skulle betales i normal handel af uafhængige kunder på hjemmemarkedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1.

(99)

For så vidt angår eksport til Fællesskabet, solgte den tyrkiske producent den pågældende vare direkte i Fællesskabet og ikke gennem nogen forretningsmæssigt forbundet part. Den eksportpris, som blev benyttet, var den pris, der faktisk betaltes eller skulle betales for varen, når den blev solgt til eksport fra det eksporterende land til Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(100)

Den normale værdi blev sammenlignet med den gennemsnitlige eksportpris for hver enkelt type af den pågældende vare, ab fabrik og i samme handelsled. For at sikre en rimelig sammenligning blev der taget hensyn til de forskelle i faktorer, som hævdedes og påvistes at berøre prisen og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget justeringer for omkostninger til indlandstransport og søfragt, forsikringsomkostninger, håndterings- og emballeringsomkostninger, kreditomkostninger og importafgifter, som alle blev trukket fra priserne ved videresalg for at nå frem til ab fabrik-prisen.

(101)

Sammenligningen mellem den gennemsnitlige eksportpris og den normale værdi for hver enkelt type af den pågældende vare viste, at kun en eksportør i Tyrkiet havde eksporteret til dumpingpriser, og at dumpingmargenen for den anden producent lå på et ubetydeligt niveau, jf. betragtning 96. Udtrykt i procent af cif-værdien ved Fællesskabets grænse udgjorde dumpingmargenen 33,6 % for den pågældende eksportør.

(102)

Det skal bemærkes, at den dumpingmargen der blev fastsat i forbindelse med den oprindelige undersøgelse for den eksportør, var høj (over 50 %), hvilket førte til en told baseret på skadesmargenen, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 4. Den igangværende undersøgelse viser, at der stadig finder dumping sted, selv i forbindelse med mindre eksportmængder, dog på et lavere niveau.

(103)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, blev det også undersøgt, om de ændrede omstændigheder, man fandt frem til i de forskellige undersøgelser, med rimelighed kunne anses for at være af varig karakter.

(104)

Denne virksomhed er i øjeblikket pålagt en resttold på 50,7 %, som blev fastsat under den oprindelige undersøgelse på grundlag af oplysninger vedrørende en anden russisk eksportør, da BMK ikke samarbejdede i forbindelse med den undersøgelse. Den nuværende dumpingmargen på 36,2 % blev imidlertid beregnet ud fra oplysninger om BMK for hele UP.

(105)

Endvidere er der intet, der tyder på, at niveauet for den normale værdi eller den eksportpris, der er fastsat for BMK i denne undersøgelse, ikke er pålideligt. Det konstateredes, at BMK’s eksportpris ved salg til Fællesskabet i UP svarede til eksportprisen ved salg til andre lande, hvortil der solgtes væsentligt større mængder i UP.

(106)

Skønt den dumpingmargen, man nåede frem til i UP, bygger på en relativt lille mængde eksport af stålwirer til Fællesskabet, er der grund til at tro, at denne dumpingmargen bygger på ændrede omstændigheder af varig karakter.

(107)

Det er vigtigt at minde om, at SSM’s eksportpriser ved salg til Fællesskabet er omfattet af en aftale om pristilsagn, som fandt anvendelse på eksport til de 10 nye medlemsstater (EU-10), som tiltrådte EU i begyndelsen af de to sidste måneder af interimsundersøgelsesperioden for Rusland, nemlig i maj 2004. Skønt eksportpriserne over for kunder i de 15 medlemsstater, som EU bestod af før 1. maj 2004, var på niveau med pristilsagnet, konstateredes det, at salget til EU-10-kunder foregik på et lavere prisniveau. Endvidere konstateredes det, at eksport til andre tredjelande i interimsundersøgelsesperioden for Rusland foregik til væsentlig lavere priser og i betydeligt større omfang end eksport til Fællesskabet.

(108)

SSM’s lave eksportmængde af stålwirer til Fællesskabet i interimsundersøgelsesperioden for Rusland kan ikke tilskrives manglende kapacitet, da det konstateredes, at virksomheden havde betydelig uudnyttet kapacitet. Det tyder derfor klart på, at den begrænsede eksportmængde skyldes de i pristilsagnet fastsatte priser. Hvis pristilsagnet bortfaldt, er det derfor meget sandsynligt, at SSM ville sælge større mængder til lavere (dumping)priser på fællesskabsmarkedet.

(109)

Som anført ovenfor blev al eksport både til Fællesskabet og til tredjelande inddraget i denne analyse.

(110)

Undersøgelsen viste, at SSM har uudnyttet kapacitet til at øge sin eksport både til Fællesskabet og til tredjelande betydeligt. Hvis SSM, hvad alt tyder på, ville forsøge at genvinde den markedsandel, som virksomheden havde på fællesskabsmarkedet forud for indførelsen af foranstaltninger, kunne den gøre det ved at sælge til dumpingpriser på fællesskabsmarkedet. Tilmed var priserne ved salg til andre lande i gennemsnit lavere end priserne ved salg til EF-markedet, og det konkluderedes i undersøgelsen, at den pågældende vare blev solgt til dumpingpriser til ikke-EU-lande.

(111)

Den normale værdi for SSM i UP var baseret på, at en stor mængde (størstedelen af virksomhedens produktion) solgtes i almindelig handel på et konkurrencepræget hjemmemarked. Det tyder på, at det niveau for den normale værdi, som man fandt frem til i denne undersøgelse, er af varig karakter.

(112)

Det er opfattelsen, at SSM’s eksportmængde til Fællesskabet uden antidumpingforanstaltninger ville vokse væsentligt, og at eksportpriserne ville dale betydeligt. Det konkluderes derfor, at de påståede ændrede omstændigheder, for så vidt angår SSM’s eksportpriser, ikke med rimelighed kan betragtes som værende af varig karakter.

(113)

Interimsundersøgelsen viste, at den samarbejdende thailandske eksportørs eksport til Fællesskabet ikke skete til dumpingpriser. Den thailandske eksportørs eksportpriser ved salg til Fællesskabet viste sig også at svare til eksportpriserne ved salg til parter i andre tredjelande, hvortil der blev solgt større mængder.

(114)

Endvidere viste det sig, at den thailandske eksportør udviklede sit distributionsnetværk og leverede stålwirer til en bredere vifte af kunder i resten af verden. Der blev etableret datterselskaber i Australien, Singapore og USA. Ushas lave eksportmængde af stålwirer til Fællesskabet kan derfor ikke tilskrives manglende kapacitet, da virksomheden stort set ikke har nogen uudnyttet kapacitet.

(115)

Det er opfattelsen, at Ushas eksportmængde til Fællesskabet uden antidumpingforanstaltninger (det vil i øjeblikket sige pristilsagn) ikke ville vokse væsentligt, og virksomhedens eksportpriser ville næppe blive påvirket. På baggrund af ovennævnte kendsgerninger og betragtninger kan det konkluderes, at de ændrede omstændigheder for Ushas vedkommende må opfattes som værende af varig karakter i betragtning af, at virksomheden ikke har nogen nævneværdig uudnyttet kapacitet og med sin eksport navnlig fokuserer på en række andre eksportmarkeder end Fællesskabet, hvor eksportpriserne er væsentlig højere end på fællesskabsmarkedet.

(116)

Importen til Fællesskabet af stålwirer med oprindelse i Tyrkiet er vokset betydeligt siden 2005. På det tidspunkt konkluderedes det i en interimsundersøgelse, at hvis der ikke fandt dumping sted, var det passende at ophæve foranstaltningerne for den ansøgende tyrkiske eksportørs vedkommende.

(117)

Denne interimsundersøgelse af samme producent har bekræftet, at virksomhedens eksport til Fællesskabet ikke fandt sted til dumpingpriser. Tilmed fandtes virksomhedens produktionskapacitet at være begrænset i forhold til Fællesskabets forbrug. Derfor kan det konkluderes, at de ændrede omstændigheder, der blev fastslået i interimsundersøgelsen, er af varig karakter.

(118)

De producenter, der samarbejder i forbindelse med denne undersøgelse, tegner sig næsten for den samlede import til EU fra de berørte lande. Undersøgelsen af, om der eventuelt fortsat ville finde dumping sted, hvis foranstaltningerne bortfaldt, blev derfor i vidt omfang foretaget på grundlag af oplysningerne fra disse samarbejdende eksporterende producenter. Navnlig de samarbejdende eksporterende producenters prisadfærd på andre eksportmarkeder samt deres produktion, produktionskapacitet og lagerbeholdninger blev undersøgt.

(119)

For at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat dumping, betragtede Kommissionen den nuværende situation i de berørte lande og hos de parter, der var berørt af undersøgelsen. I givet fald så den også på, om der fandt dumping sted på eksport til Fællesskabet. Der blev også foretaget en analyse af andre eksporterende producenters prispolitik, produktion og produktionskapacitet i de lande, der er berørt af undersøgelserne. Analysen blev baseret på markedsinformationer fra EF-erhvervsgrenen og eksporterende producenter, Eurostats importstatistikker og, i det omfang det var muligt, eksportstatistikker fra de berørte lande.

(120)

SSM formåede at øge produktionen i udløbsundersøgelsesperioden med 7 % i forhold til 2005.

(121)

Produktionskapaciteten forblev stabil i den betragtede periode, mens den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse i Rusland lå på 60 til 65 % i undersøgelsesperioden. Det kan derfor konkluderes, at de eksporterende producenter i Rusland har kapacitet til at øge deres eksport til EF-markedet, hvis foranstaltningerne skulle blive ophævet.

(122)

Endvidere anslås Ruslands samlede produktionskapacitet for den pågældende vare omtrent at svare til EU's samlede forbrugsniveau i UUP, nemlig 220 000 tons. Eftersom det russiske marked ikke er i stand til at håndtere dette udbudsniveau, kunne russiske producenter vælge at kanalisere denne uudnyttede kapacitet til Fællesskabet til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne bortfaldt.

(123)

Af betragtning 61 og 62 fremgik det, at eksport til Fællesskabet ikke fandt sted til dumpingpriser, fordi der fandtes et pristilsagn. Det blev også påvist, at de mindsteimportpriser, som blev fastsat sammen med pristilsagnet, påvirkede den pågældende russiske virksomheds prissætning på fællesskabsmarkedet. Det konkluderedes derfor, at eksportprisen over for Fællesskabet ikke var pålidelig, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(124)

Priserne over for tredjelande blev derfor betragtet som mere pålidelige, da de ikke var underlagt nogen begrænsninger i UUP.

(125)

I løbet af UUP var de russiske eksportpriser ved salg til tredjelande også generelt lavere end prisniveauet i Fællesskabet. Hvis foranstaltningerne blev ophævet, ville de russiske eksportører derfor sandsynligvis begynde at eksportere stålwirer i store mængder til Fællesskabet til lavere priser end dem i pristilsagnet. Derfor forekommer det sandsynligt, at fornyet dumping ville finde sted, hvis de indførte antidumpingforanstaltninger blev ophævet. Dette er navnlig relevant i betragtning af den nuværende situation vedrørende pristilsagn.

(126)

De russiske eksportørers adfærd og pristilsagnets indflydelse på niveauet for eksportprisen ved salg til Fællesskabet, det fremherskende lavere prisniveau i tredjelande og den store uudnyttede produktionskapacitet er klare indicier for, at russiske producenter efter al sandsynlighed ville vende sig mod fællesskabsmarkedet med betydelige mængder eksportvarer til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne blev ophævet.

(127)

Den samarbejdende producent i Thailand er samtidig den dominerende producent og tegner sig for størstedelen, nemlig omkring 80 %, af den installerede produktionskapacitet og nuværende produktion af stålwirer i Thailand. Undersøgelsen viste, at denne producent udnyttede sin produktionskapacitet fuldt ud, at de to andre kendte thailandske producenter næsten ikke er til stede på fællesskabsmarkedet, og at de ikke havde nogen stor uudnyttet produktionskapacitet.

(128)

Undersøgelsen viste, at selvom den samarbejdende eksporterende producent solgte til dumpingpriser på fællesskabsmarkedet, var dennes salgsmængder meget lave. Det konstateredes på baggrund af virksomhedens eksport på verdensplan, at virksomheden sætter fokus på en række andre eksportmarkeder end Fællesskabet, navnlig USA, Singapore, Indonesien, Australien, Japan og Malaysia. Der blev endog oprettet datterselskaber i disse lande.

(129)

Den samarbejdende eksporterende producent overholdt pristilsagnet og solgte på baggrund af de nuværende høje markedspriser til priser, som lå over de aftalte mindstepriser i mange tilfælde. Der er ingen andre thailandske virksomheder, der eksporterer den pågældende vare til fællesskabsmarkedet.

(130)

I løbet af UUP var Ushas salgsmængde til resten af verden betydelig højere end salget til Fællesskabet, på trods af at eksportprisniveauet i Fællesskabet i gennemsnit var 9,5 % højere end i resten af verden.

(131)

Ud fra ovenstående kendsgerninger og betragtninger er det usandsynligt, at den samarbejdende eksporterende producent i Thailand vil eksportere store mængder til Fællesskabet, selvom foranstaltningerne blev ophævet. De andre to producenter i Thailand synes ikke at have et internationalt distributionsnetværk, som ville gøre det muligt for dem at gå aggressivt ind på markedet i Fællesskabet og vinde markedsandele.

(132)

Ifølge de oplysninger, der fremkom i løbet af undersøgelsen, forblev produktionskapaciteten uændret i undersøgelsesperioden, og kapacitetsudnyttelsen voksede. Det konstateredes derfor, at begge tyrkiske virksomheder når op på at udnytte 90 % af deres produktionskapacitet. Der er ikke andre virksomheder, der fremstiller den pågældende vare i Tyrkiet.

(133)

Endvidere noteredes det, at andelen af dumpingimport fra Tyrkiet (fra Celik Halat) på markedet i Fællesskabet er under 0,5 %, hvoraf 10 % ikke engang konkurrerede med fællesskabsproduktionen, fordi den vedrørte varetyper, som ikke fremstilles af EF-erhvervsgrenen. Eftersom Has ikke foretog dumpingeksport, var markedsandelen af dumpingimport fra Tyrkiet meget lav. Derfor udgør kun en lille del af eksporten fra Tyrkiet dumpingeksport, der er i direkte konkurrence med EF-erhvervsgrenen.

(134)

Ud fra ovenstående betragtninger er det usandsynligt, at de samarbejdende eksporterende producenter ville eksportere store mængder til Fællesskabets marked, selvom foranstaltningerne blev ophævet. På det grundlag er det ikke sandsynligt, at der vil forekomme fortsat eller fornyet dumping.

(135)

Stålwirer fremstilles af 29 producenter i Fællesskabet, og der blev fremstillet omkring 202 000 tons i UUP.

(136)

Som det var tilfældet i den oprindelige undersøgelse, konstateredes det, at en række EF-producenter importerede den pågældende vare. De importerede mængder var imidlertid ubetydelige i sammenligning med deres produktion (under 1 % af deres produktionsmængde), og der var ingen importerede varer med oprindelse i de berørte lande. Det konkluderedes derfor, at der ikke var grund til at undlade at lade nogen af disse producenter være omfattet af definitionen af produktionen i Fællesskabet.

(137)

Stålwirer fremstillet af disse 29 EF-producenter udgør derfor den samlede produktion i Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(138)

Anmodningen om interims- og udløbsundersøgelse blev støttet af 22 EF-producenter, og de samarbejdede alle i forbindelse med undersøgelsen. Det blev undersøgt, om disse samarbejdende producenter udgjorde en stor andel af Fællesskabets samlede produktion af den pågældende vare, og man nåede frem til, at de tegnede sig for 87 % af den samlede EF-produktion af den pågældende vare i UUP og i de forskellige interimsundersøgelsesperioder.

(139)

Kommissionen fandt derfor, at de 22 samarbejdende EF-producenter, der bakkede op om undersøgelserne, udgjorde erhvervsgrenen i Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4. De benævnes i det følgende »EF-erhvervsgrenen«.

(140)

Forbruget i Fællesskabet blev beregnet på grundlag af

(141)

Mellem 2003 og UUP voksede Fællesskabets forbrug med over 46 000 tons, svarende til 26 %, og nåede op på et samlet forbrug på over 222 000 tons i UP.

(142)

Importmængden fra Den Russiske Føderation af den pågældende vare og dens markedsandel udviklede sig således, som det fremgår af nedenstående tabel.

(143)

I den betragtede periode voksede importen fra Rusland med 51 % fra 2 198 tons i 2003 til 3 323 tons i UUP. Importens andel af Fællesskabets forbrug voksede i mellemtiden fra 1,2 % til 1,5 %, dvs. med 25 %.

(144)

Den metode, der benyttes til at beregne prisunderbuddet i dette tilfælde, er identisk med den, som beskrives i betragtning 136-140 i forordningen om midlertidig told. De pågældende eksportørers pris ved Fællesskabets grænse blev for hver enkelt varetype sammenlignet med EF-erhvervsgrenens ab fabrik-pris. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af EF-erhvervsgrenens ab fabrik-pris.

(145)

SSM’s prisniveau over for kunder i Fællesskabet er højst sandsynligt blevet påvirket af det tilsagn, som blev accepteret i forbindelse med den oprindelige forordning. Ikke desto mindre konstateredes der et betydeligt underbudsniveau på 49 %.

(146)

I lyset af ovenstående resultater ser det bestemt ud til, at den russiske eksports relativt lave markedsandel skyldes de antidumpingforanstaltninger, der er iværksat mod Rusland. I betragtning af det russiske prisniveau og omfanget af den dumpingeksport, som Rusland foretager, er det meget sandsynligt, at den store uudnyttede kapacitet i landet nemt kunne bruges til at øge eksporten til Fællesskabets marked.

(147)

Der skal mindes om, at det i betragtning 131 og 134 blev konkluderet, at der ikke var nogen risiko for fornyet dumpingimport af stålwirer med oprindelse i Thailand og Tyrkiet. Tendensen for importen af den pågældende vare fra andre lande, der er berørt af denne undersøgelse, blev også undersøgt. Importmængderne og –markedsandelene for de andre lande, der er berørt af denne undersøgelse, har udviklet sig på følgende måde:

(148)

Tabellen viser, at importmængderne fra Thailand har været ubetydelige i den betragtede periode med en markedsandel på 0,1 % i UUP.

(149)

Den samlede import fra Tyrkiet voksede fra 2 248 tons til 4 805 tons fra 2003 til udgangen af UUP, altså med 113 %. I markedsandele blev den næsten fordoblet og voksede fra 1,3 % til 2,2 %. I forhold til fællesskabsmarkedets samlede størrelse er importmængden fra Tyrkiet dog ikke særlig stor.

(150)

Det skal imidlertid bemærkes, at den største eksporterende producent i Tyrkiet ikke har fået pålagt nogen told. Dette har formentlig gjort det muligt for denne eksporterende producent at øge sit salg til EU til forholdsvis høje priser.

(151)

Den metode, der benyttes til at beregne prisunderbuddet i dette tilfælde, er identisk med den, som beskrives i betragtning 136-140 i forordningen om midlertidig told. De pågældende eksportørers pris ved Fællesskabets grænse blev for hver enkelt varetype sammenlignet med EF-erhvervsgrenens ab fabrik-pris. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af EF-erhvervsgrenens ab fabrik-pris.

(152)

Uanset ovennævnte betragtninger konstateredes der et prisunderbud på 24 % på dumpingimport fra Tyrkiet, medens underbudsniveauet for import med oprindelse i Thailand var på omkring 1 %.

(153)

Der mindes om, at der er indført antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Indien, Sydafrika og Ukraine. Disse antidumpingforanstaltninger var gældende i hele den betragtede periode:

(154)

Det er bemærkelsesværdigt, at importen fra lande, over for hvilke der er iværksat antidumpingforanstaltninger, voksede betydeligt i den betragtede periode, både i mængde med 135 % og for så vidt angår markedsandele fra 3,7 % til 7,2 % i samme periode.

(155)

Importen fra andre tredjelande udviklede sig som vist nedenfor.

(156)

Importen fra lande, over for hvilke der ikke er iværksat antidumpingforanstaltninger, er vokset med omkring 19 000 tons, svarende til 44 %, i den betragtede periode. Størstedelen af denne import er med oprindelse i Sydkorea.

(157)

På baggrund af det store antal EF-producenter, der udgør EF-erhvervsgrenen, blev det i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17 besluttet at udvælge en stikprøve af EF-producenter, jf. betragtning 20 og 21 ovenfor. De fem EF-producenter, som stikprøven består af, blev udvalgt, fordi de udgør den største repræsentative produktionsmængde, der med rimelighed kan undersøges inden for den tid, der er til rådighed. De omtales i betragtning 26 ovenfor.

(158)

Nedennævnte skadesoplysninger bygger derfor både på de resultater, man nåede frem til på grundlag af stikprøverne blandt EF-producenterne, og på de resultater, der fremkom i forbindelse med de 22 producenter, som udgør EF-erhvervsgrenen. Af klarhedshensyn fremgår det udtrykkeligt, hvornår skadesfaktorerne bygger på oplysninger fra stikprøven. Når dette ikke er tilfældet, stammer oplysningerne fra de 22 EF-producenter, som udgør EF-erhvervsgrenen.

(159)

(160)

I den betragtede periode steg hele EF-erhvervsgrenens produktion med omkring 26 000 tons, svarende til 17 %. Den øgede produktion bør ses i lyset af EF-forbruget, der voksede med 46 000 tons, svarende til 26 %, og EF-erhvervsgrenens øgede eksport i samme periode.

(161)

Produktionsstigningen udløste også en forøgelse af produtionskapaciteten på 8 %, så den nåede op på næsten 248 000 tons i UUP.

(162)

Kapacitetsudnyttelsesgraden forblev relativt stabil de første år af den betragtede periode. På grund af den øgede produktion voksede kapacitetsudnyttelsesgraden imidlertid i UUP fra omkring 65 % til over 70 %.

(163)

Lagerbeholdningernes niveau er forblevet relativt stabilt i den betragtede periode, navnlig i forhold til salget.

(164)

EF-erhvervsgrenens salgsmængde på fællesskabsmarkedet forblev relativt stabil i absolutte tal i den betragtede periode. Man kunne konstatere en stigning på 9 % i salgsmængden i UUP, men dette bør ses i lyset af udviklingen i EF-forbruget, som steg med 26 %.

(165)

På baggrund af udviklingen i EF-forbruget og trods voksende salgsmængder dalede EF-erhvervsgrenens markedsandel betydeligt i den betragtede periode. EF-erhvervsgrenen mistede over 8 procentpoint af andelen af EF-forbruget i den periode.

(166)

EF-erhvervsgrenens samlede omsætning steg med 36 % i den betragtede periode. Dette bør primært ses i lyset af stigende salgspriser pr. ton, som især afspejler højere omkostninger og indkøbspriser på råmaterialer.

(167)

EF-erhvervsgrenens gennemsnitssalgspriser på fællesskabsmarkedet steg med 240 EUR pr. ton svarende til 13 % i den betragtede periode. Undersøgelsen viste, at dette tydeligvis afspejlede prisstigningerne på råmaterialer, først og fremmest valsetråd af stål. Omkostningerne til indkøb af valsetråd steg med 223 EUR pr. ton i den betragtede periode, svarende til 43 %, sammenlignet med omkostningerne i begyndelsen af den betragtede periode.

(168)

En af de producenter, der var omfattet af definitionen på EF-erhvervsgrenen, købte råmaterialer, herunder valsetråd, af forretningsmæssigt forbundne parter (vertikalt integrerede stålgrupper). Det blev derfor undersøgt, om de forretningsmæssigt forbundne leverandørers priser over fællesskabsproducenter svarede til dem, som de forretningsmæssigt forbundne leverandører anvendte ved salg til uafhængige kunder. Det konstateredes, at priserne ved salg til fællesskabsproducenterne svarede til priserne ved salg til uafhængige kunder, og at denne stigning også afspejlede den generelle prisstigning på stål i den betragtede periode. Det konkluderedes derfor, at gennemsnitsomkostningerne til råmaterialer for de fællesskabsproducenter, der var vertikalt integrerede, også skulle indgå i beregningerne.

(169)

På baggrund af ovennævnte øgede produktion og salgsmænde voksede antallet af ansatte i EF-erhvervsgrenen med 6 % i den betragtede periode.

(170)

Lønningerne pr. ansat er også steget i den betragtede periode på linje med de generelt stigende lønninger i denne periode. Det konstateredes imidlertid, at gennemsnitslønomkostningerne pr. produceret ton kunne sættes en smule ned i den betragtede periode.

(171)

EF-erhvervsgrenens produktivitetsniveau øgedes betydeligt i den betragtede periode. Dette viser, erhvervsgrenen er i stand til at tilpasse sig situationen på fællesskabsmarkedet.

(172)

For så vidt angår den faktiske dumpingmargens størrelse, kan virkningerne for EF-erhvervsgrenen i betragtning af mængden af og priserne på importen fra de berørte lande ikke anses for ubetydelige.

(173)

På baggrund af den positive udvikling i rentabiliteten i den betragtede periode viste likviditeten og afkastet af aktiverne også en positiv tendens i den periode. Efter et mindre tab i 2003 var EF-erhvervsgrenen i stand til langsomt men sikkert at øge sin fortjeneste både i forhold til sit salg og i forhold til sine aktiver. Dette skyldes sandsynligvis den stærkt øgede produktivitet.

(174)

Ikke desto mindre skal det nævnes, at denne situation hurtigt kan ændre sig på grund af det høje prisniveau på stål på markedet, særligt hvis antidumpingforanstaltningerne fik lov at bortfalde, og store importmængder til dumpingpriser fik adgang til markedet.

(175)

Investeringsniveauet hos virksomhederne i stikprøven øgedes med 21 % i den betragtede periode og bør ses i lyset af voksende produktionskapacitet.

(176)

Ingen af EF-producenterne gjorde opmærksom på nogen særlige problemer i forbindelse med deres evne til at tilvejebringe kapital.

(177)

Undersøgelsen viste, at siden indførelsen af antidumpingforanstaltninger på stålwirer formåede EF-erhvervsgrenen at forbedre sin økonomiske situation. De fleste skadesfaktorer, som f.eks. salgsmængden, produktionen, produktionskapaciteten og produktiviteten, kunne forbedres. Dette lykkedes på et stærkt voksende marked, da forbruget øgedes med 26 % i den betragtede periode.

(178)

At EF-erhvervsgrenen mistede markedsandele viser imidlertid, at den ikke kunne udnytte denne positive situation på fællesskabsmarkedet fuldt ud.

(179)

Undersøgelsen viste også, at EF-erhvervsgrenen formåede at forbedre sin overordnede finansielle situation. Stigningen på 13 % i salgspriserne i UUP gjorde erhvervsgrenen rentabel trods en væsentlig stigning i priserne på råmaterialer. Som følge heraf øgedes også afkastet af aktiverne og likviditeten i den betragtede periode. Konklusionen er derfor, at EF-erhvervsgrenens situation er blevet bedre, sammenlignet med perioden før der blev indført foranstaltninger, men at den stadig er sårbar.

(180)

Eksportresultaterne for den del af EF-erhvervsgrenen, der indgik i stikprøven, forbedredes betydeligt i den betragtede periode. Eksportsalget steg med 57 % i den betragtede periode. Også i forhold til det samlede salg øgedes eksportsalget fra 15 % til 22 %.

(181)

Gennemsnitsprisen pr. ton for eksportsalg er også væsentlig højere end gennemsnitsprisen for salg på fællesskabsmarkedet, jf. betragtning 167. De højere priser på eksporterede stålwirer skyldes, at det er mere sofistikerede varer, der medfører større omkostninger til råmaterialer og højere produktionsomkostninger. Trods højere produktionsomkostninger bidrog EF-erhvervsgrenens eksportresultater væsentligt til EF-erhvervsgrenens samlede rentabilitet.

(182)

Undersøgelsen viste, at den uudnyttede kapacitet i Rusland er betydelig, og at der ikke ville være noget umiddelbart til hinder for at udnytte denne kapacitet, hvis foranstaltningerne udløb. Endvidere forventes de russiske producenter at omdirigere en væsentlig del af deres nuværende salg fra markeder i tredjelande til Fællesskabet, eftersom priserne er højere dér. Tilsammen ville der blive tale om betydelige mængder, og veletablerede distributionskanaler i Fællesskabet for russisk eksport ville fremme processen.

(183)

Endvidere fremgår det af det konstaterede betydelige dumping- og prisunderbudsniveau, den kendsgerning, at pristilsagn ser ud til at fungere som »gulvpris«, og det lave prisniveau for russisk eksport til andre tredjelande, at ovennævnte væsentligt større eksport til Fællesskabet ville ske til dumpingpriser, som ville ligge betydeligt under EF-erhvervsgrenens priser og omkostninger.

(184)

Den kombinerede virkning af sådanne mængder og priser ville sandsynligvis føre til en betydelig forværring af den stadig skrøbelige EF-erhvervsgrens situation. Uanset om EF-erhvervsgrenens svar herpå ville være et dalende salg (og dermed en dalende produktion), faldende priser eller begge dele, ville der være tale om en markant forværret økonomisk situation, hvor man vendte tilbage til en situation med vanskeligheder, som man kunne konstatere forud for indførelsen af de oprindelige foranstaltninger.

(185)

Derfor konkluderes det, at der er stor sandsynlighed for fornyet skadevoldende dumping, hvis foranstaltningerne vedrørende importen af stålwirer med oprindelse i Rusland får lov at udløbe.

(186)

Det blev i henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgt, om det ville være imod Fællesskabets interesser som helhed at opretholde de nuværende antidumpingforanstaltninger. Fastlæggelsen af Fællesskabets interesser blev baseret på en vurdering af alle de involverede parters interesser. Den aktuelle undersøgelse vedrører en situation, hvor der allerede er indført antidumpingforanstaltninger, og gør det muligt at vurdere eventuelle uønskede negative virkninger af de nuværende antidumpingforanstaltninger på de pågældende parter.

(187)

Det blev på dette grundlag undersøgt, om der fandtes tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at opretholde foranstaltninger i denne bestemte sag trods konklusionerne om sandsynligheden for fortsat eller fornyet skadelig dumping.

(188)

Som beskrevet ovenfor er der stor sandsynlighed for fornyet skadevoldende dumping, hvis foranstaltningerne mod russiske eksportører ophæves.

(189)

Der mindes om, at ikke mindre end 22 producenter i Fællesskabet, som repræsenterer omkring 87 % af den samlede produktion af stålwirer i Fællesskabet, samarbejdede med Kommissionen i forbindelse med undersøgelsen og tilkendegav deres støtte til fortsatte foranstaltninger.

(190)

Hvis antidumpingforanstaltningerne mod import fra de berørte lande opretholdes, bliver det lettere for EF-erhvervsgrenen at opretholde og evt. forbedre den nuværende situation. Der er stor sandsynlighed for fornyet skadevoldende dumping i betydelige mængder, som EF-erhvervsgrenen sandsynligvis ikke vil kunne modstå. EF-erhvervsgrenen vil derfor fortsat drage fordel af de nuværende antidumpingforanstaltninger, hvis de opretholdes, navnlig fordi der også er truffet foranstaltninger mod import af stålwirer med oprindelse i Kina, Indien, Sydafrika og Ukraine.

(191)

I forordningen om midlertidig told, jf. betragtning 202, blev det forklaret, at distributionen af stålwirer i Fællesskabet var præget af, at der var et betydeligt antal importører/forhandlere. Skønt anmodningen om denne udløbsundersøgelse omfattede en liste med 32 importører/forhandlere, som alle blev kontaktet, var der imidlertid kun tre importører, som samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, hvoraf en importør importerede den pågældende vare.

(192)

Denne importør fokuserede nemlig i sin hovedaktivitet på stålwirer (mellem 55 og 85 %), og det konstateredes, at dennes økonomiske resultater ikke var blevet væsentligt påvirket af de iværksatte foranstaltninger.

(193)

Som det fremgår af betragtning 197-198 i forordningen om midlertidig told, er det vigtigste råmateriale i produktionen af stålwirer industrielle stålwirer, som fremstilles af valsetråd af stål.

(194)

Det konstateredes, at en række af fællesskabsproducenterne af stålwirer var vertikalt integreret, dvs. at de havde forretningsmæssigt forbundne leverandører af industrielle stålwirer. Mens to forretningsmæssigt forbundne leverandører besvarede spørgsmål vedrørende priser på råmaterialer, jf. betragtning 168 ovenfor, var der ingen ikke-forretningsmæssigt forbundne leverandører af råmaterialer, som gav sig til kende.

(195)

Uanset om det drejer sig om en forretningsmæssigt forbundet eller en ikke-forretningsmæssigt forbundet leverandør af råmaterialer til EF-erhvervsgrenen, er det klart, at disse leverandører til EF-erhvervsgrenen ville lide betydelig skade, hvis foranstaltningerne fik lov at bortfalde, og som følge heraf ville EF-erhvervsgrenens salgsmængder dale. Det kunne derfor klart konkluderes, at opretholdelsen af antidumpingforanstaltninger ville være i EF-erhvervsgrenens råmaterialeleverandørers interesse.

(196)

Kommissionen kontaktede direkte 21 brugere af stålwirer i Fællesskabet, men ikke en eneste bruger gav sig til kende eller samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(197)

På det grundlag var det Kommissionens opfattelse, at brugerne ikke havde nogen tvingende grund til ikke at ønske opretholdelse af antidumpingforanstaltningerne.

(198)

I betragtning af alle ovenstående forhold konkluderes det, at der ikke er nogen tvingende grunde til ikke at opretholde de nuværende antidumpingforanstaltninger.

(199)

Kommissionen godtog SSM’s pristilsagn ved afgørelse 2001/602/EF af 26. juli 2001, jf. betragtning 2 ovenfor. Interimsundersøgelsen afslørede, at siden godtagelsen af tilsagnet i 2001 har SSM’s varesortiment ændret sig betydeligt.

(200)

I tilsagnet klassificeres de stålwirer, som de producerer, i et betydeligt antal varetyper med væsentlige prisudsving inden for den enkelte type. Undersøgelsen bekræftede, at virksomheden havde alvorlige problemer med at klassificere de forskellige varetyper ordentligt og i overensstemmelse med tilsagnets bestemmelser. Dette skyldtes delvis begrænsninger i regnskabssystemet, som ikke skabte mulighed for at skelne ordentligt mellem de forskellige typer stålwirer. Lignende problemer blev allerede konstateret under overvågningen af tilsagnet og førte til et advarselsbrev.

(201)

Det konkluderedes derfor, at tilsagnet i sin nuværende form ikke længere er anvendeligt og må trækkes tilbage ved Kommissionens afgørelse.

(202)

Begge russiske eksportører afgav et tilsagn inden for fristen efter den endelige fremlæggelse, men ingen af dem afgav et acceptabelt tilsagn inden for den i grundforordningens artikel 8, stk. 2, fastsatte tidsfrist, nemlig et tilsagn, som afspejlede undersøgelsesresultaterne, og som opdelte de forskellige varer i kategorier, der var anvendelige og havde begrænsede prisvariationer.

(203)

Da spørgsmålene vedrørende tilbagetrækningen af tilsagnet kom frem på et sent tidspunkt i proceduren, bør begge russiske eksportører ekstraordinært have tilladelse til at fremsætte deres tilbud om tilsagn efter udløbet af den normale frist, men inden for 10 kalenderdage fra denne forordnings ikrafttræden. Kommissionen får i givet fald tilladelse til at fremsætte forslag til ændring af denne forordning i overensstemmelse hermed.

(204)

Alle parter blev orienteret om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale, at de gældende foranstaltninger vedrørende importen fra Rusland opretholdes, og at satserne ændres, hvis det er berettiget. Parterne fik desuden en frist til at fremsætte bemærkninger til ovennævnte orientering. Der blev ikke modtaget bemærkninger, som kunne ændre ovenstående konklusioner.

(205)

Det følger af ovenstående, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2, at antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af stålwirer med oprindelse i de berørte lande bør opretholdes, for så vidt angår Rusland, og ophæves, for så vidt angår Tyrkiet og Thailand.

(206)

På baggrund af konklusionerne vedrørende fortsat dumping, sandsynligheden for fornyet skade og Fællesskabets interesser bør antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af stålwirer med oprindelse i Rusland bekræftes for at forhindre, at dumpingimporten forvolder EF-erhvervsgrenen fornyet skade.

(207)

I lyset af resultaterne af interimsundersøgelserne vedrørende de to russiske virksomheder forekommer det hensigtsmæssigt at ændre antidumpingtolden for BMK til 36,2 % og for SSM til 9,7 %.

(208)

I lyset af resultaterne vedrørende Tyrkiet og manglende indikationer af risiko for fornyet dumping i fremtiden bør antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af stålwirer med oprindelse i dette land ophæves.

(209)

I lyset af resultaterne vedrørende Thailand, nemlig ingen dumping i løbet af interimsundersøgelsesperioden for Thailand og manglende indikationer af risiko for fornyet dumping i fremtiden, bør antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af stålwirer med oprindelse i dette land endvidere også ophæves —