2007D0365 — DA — 28.08.2010 — 002.001
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
|
KOMMISSIONENS BESLUTNING af 25. maj 2007 om hasteforanstaltninger mod indslæbning og spredning i Fællesskabet af Rhynchophorus ferrugineus (Olivier) (meddelt under nummer K(2007) 2161) (EFT L 139, 31.5.2007, p.24) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
No |
page |
date |
||
|
L 266 |
14 |
7.10.2008 |
||
|
L 226 |
42 |
28.8.2010 |
||
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 25. maj 2007
om hasteforanstaltninger mod indslæbning og spredning i Fællesskabet af Rhynchophorus ferrugineus (Olivier)
(meddelt under nummer K(2007) 2161)
(2007/365/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet ( 1 ), særlig artikel 16, stk. 3, tredje punktum, og
ud fra følgende betragtninger:|
(1) |
I direktiv 2000/29/EF er det fastsat, at hvis en medlemsstat mener, at der fare for, at en skadegører, der ikke er opført i direktivets bilag I eller II, indslæbes i eller spredes på dens område, kan den midlertidigt træffe de yderligere foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte sig mod den pågældende skadegører. |
|
(2) |
Da Rhynchophorus ferrugineus (Olivier) (herefter benævnt »skadegøreren«) forekommer i den sydlige del af Den Iberiske Halvø, underrettede Spanien den 27. juni 2006 Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, at landet den 6. juni 2006 havde vedtaget yderligere officielle foranstaltninger for at hindre yderligere indslæbning i og spredning inden for dets område af skadegøreren. |
|
(3) |
Rhynchophorus ferrugineus (Olivier) er ikke opført i bilag I eller II til direktiv 2000/29/EF. I en rapport med en vurdering af skadegørerrisikoen baseret på de foreliggende begrænsede videnskabelige oplysninger er det imidlertid dokumenteret, at skadegøreren forvolder alvorlige skader på træer og er årsag til en væsentlig dødelighed blandt visse arter af palmefamilien (Palmae), idet den kun angriber planter med en diameter nederst på stammen på over 5 cm (herefter benævnt »modtagelige planter«). De modtagelige planter findes i store dele af Europa, især i de sydlige egne, hvor de plantes i stort antal til prydformål, og hvor de er af stor betydning for miljøet. |
|
(4) |
Det er derfor nødvendigt at træffe hasteforanstaltninger mod indslæbning og spredning i Fællesskabet af skadegøreren. |
|
(5) |
Disse hasteforanstaltninger bør gælde for indslæbning og spredning af skadegøreren, fastlæggelse af afgrænsede områder i Fællesskabet, hvor skadegøreren forekommer, samt import, produktion og flytning af og kontrol med modtagelige planter i Fællesskabet. Der bør gennemføres en undersøgelse af alle planter af Palmae i medlemsstaterne for at fastlægge, om skadegøreren forekommer eller fortsat ikke forekommer, med henblik på at indsamle flere videnskabelige oplysninger om planternes modtagelighed. |
|
(6) |
Resultaterne af foranstaltningerne bør tages op til revision senest den 31. marts 2008 under hensyntagen til erfaringerne fra den første vækstsæson, der har været omfattet af hasteforanstaltningerne. |
|
(7) |
Medlemsstaterne bør om nødvendigt tilpasse deres lovgivning for at efterkomme denne beslutning. |
|
(8) |
Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Definitioner
I denne beslutning forstås ved:
a) »skadegøreren«: Rhynchophorus ferrugineus (Olivier)
b) »modtagelige planter«: planter, bortset fra frugt og frø, af Areca catechu, Arecastrum romanzoffianum (Cham) Becc, Arenga pinnata, Borassus flabellifer, Brahea armata, Butia capitata, Calamus merillii, Caryota maxima, Caryota cumingii, Chamaerops humilis, Cocos nucifera, Corypha gebanga, Corypha elata, Elaeis guineensis, Howea forsteriana, Jubea chilensis, Livistona australis, Livistona decipiens, Metroxylon sagu, Oreodoxa regia, Phoenix canariensis, Phoenix dactylifera, Phoenix theophrasti, Phoenix sylvestris, Sabal umbraculifera, Trachycarpus fortunei og Washingtonia spp. med en diameter nederst på stammen på over 5 cm
c) »produktionssted«: produktionsstedet som defineret i FAO’s International Standard for Phytosanitary Measures No 5 ( 2 ).
Artikel 2
Hasteforanstaltninger mod skadegøreren
Det er forbudt at indføre og sprede skadegøreren i Fællesskabet.
Artikel 3
Import af modtagelige planter
Modtagelige planter må kun føres ind i Fællesskabet, hvis
a) de opfylder de i bilag I, punkt 1, fastsatte importkrav
b) de, når de føres ind i Fællesskabet, af det officielle ansvarlige organ undersøges for forekomst af skadegøreren i henhold til artikel 13a, stk. 1, i direktiv 2000/29/EF og ikke viser tegn på skadegøreren.
Artikel 4
Flytning af modtagelige planter inden for Fællesskabet
Modtagelige planter, der har oprindelse i Fællesskabet eller importeres til Fællesskabet i henhold til artikel 3, må kun flyttes inden for Fællesskabet, hvis de opfylder betingelserne i bilag I, punkt 2.
Artikel 5
Undersøgelser og indberetning
1. Medlemsstaterne gennemfører officielle årlige undersøgelser for forekomst eller tegn på angreb af skadegøreren på planter af Palmae på deres område.
Resultaterne af disse undersøgelser meddeles senest den 28. februar hvert år Kommissionen og de øvrige medlemsstater, jf. dog artikel 16, stk. 2, i direktiv 2000/29/EF. I medlemsstater, hvor skadegøreren forekommer, skal meddelelsen ledsages af:
a) en ajourført udgave af de handlingsplaner, der er vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 1
b) en ajourført liste over de afgrænsede områder, der er oprettet i henhold til artikel 6, stk. 1, herunder ajourførte oplysninger om beskrivelsen af dem og deres beliggenhed (inkl. kort).
2. Medlemsstaterne sikrer, at forekomst eller mistanke om forekomst af skadegøreren i en del af deres område omgående indberettes til den pågældende medlemsstats officielle ansvarlige organ.
3. Medlemsstaterne skal under alle omstændigheder efter højst fem dage skriftligt underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstaterne om skadegørerens forekomst i en del af medlemsstatens område, hvor dens tilstedeværelse hidtil ikke har været kendt, jf. dog artikel 16, stk. 2, i direktiv 2000/29/EF.
Artikel 6
Udryddelsesforanstaltninger, afgrænsede områder og handlingsplaner
1. Hvis resultaterne af undersøgelserne omhandlet i artikel 5, stk. 1, indberetningerne omhandlet i artikel 5, stk. 2, eller oplysninger fra andre kilder viser, at skadegøreren forekommer på en medlemsstats område, skal den pågældende medlemsstat hurtigst muligt:
a) fastlægge et afgrænset område, jf. punkt 1 i bilag II.
b) udarbejde og gennemføre en handlingsplan for det pågældende afgrænsede område, jf. punkt 3 i bilag II, herunder officielle foranstaltninger, jf. punkt 2 i bilag II.
2. Når en medlemsstat fastlægger et afgrænset område og udarbejder en handlingsplan i henhold til stk. 1, skal den give Kommissionen og de øvrige medlemsstater meddelelse herom senest en måned efter underretningen omhandlet i artikel 5, stk. 3. Denne meddelelse skal omfatte en beskrivelse af det afgrænsede område, et kort og handlingsplanen.
3. Medlemsstaterne sikrer, at handlingsplanen og de tekniske foranstaltninger omhandlet i stk. 1, litra b), gennemføres af fagligt kvalificerede dertil bemyndigede embedsmænd og/eller kvalificerede ansatte eller erhvervsdrivende eller, som minimum, under direkte tilsyn af medlemsstaternes officielle ansvarlige organer.
4. Medlemsstaterne kan fravige forpligtelsen til at fastlægge et afgrænset område, jf. stk. 1, litra a), hvis undersøgelserne omhandlet i artikel 5, stk. 1, indberetningerne omhandlet i artikel 5, stk. 2, eller oplysninger fra andre kilder viser, at:
a) det kun er planter fra én sending af modtagelige planter, der er konstateret angrebet i et område inden for en radius på 10 km omkring de angrebne planter, hvor skadegørerens tilstedeværelse ikke tidligere har været kendt
b) sendingen blev ført ind i det pågældende område mindre end fem måneder før, og at den allerede var angrebet før da, og
c) der i betragtning af sunde videnskabelige principper, skadegørerens biologi, angrebets omfang, tidspunktet på året og fordelingen af de modtagelige planter i den pågældende medlemsstat ikke har været nogen risiko for spredning af skadegøreren, siden den angrebne sending blev ført ind i området.
I sådanne tilfælde udarbejder medlemsstaterne en handlingsplan i overensstemmelse med punkt 3 i bilag II, men de kan beslutte ikke at fastlægge et afgrænset område og at begrænse de officielle foranstaltninger, jf. punkt 3 i bilag II, destruktion af det angrebne materiale, gennemførelse af et intensiveret undersøgelsesprogram i et område på mindst 10 km omkring angrebet og sporing af relateret plantemateriale.
Artikel 7
Overholdelse
Om nødvendigt tilpasser medlemsstaterne de foranstaltninger, de har vedtaget for at beskytte sig mod indslæbning og spredning af skadegøreren, for at bringe dem i overensstemmelse med denne beslutning. De underretter straks Kommissionen om foranstaltningerne.
Artikel 8
Revision
Denne beslutning tages op til revision senest den 31. marts 2008.
Artikel 9
Adressater
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
BILAG I
Hasteforanstaltninger omhandlet i denne beslutnings artikel 3 og 4
1. Specifikke importkrav
Uden at del A, punkt 17, i bilag III og del A, kapitel I, punkt 37, i bilag IV til direktiv 2000/29/EF tilsidesættes, skal modtagelige planter med oprindelse i tredjelande ledsages af et certifikat som nævnt i artikel 13, stk. 1, i samme direktiv, hvori det i rubrikken »Supplerende erklæring« er angivet, at de modtagelige planter, herunder planter indsamlet på deres naturlige levesteder:
a) i hele deres levetid kun har været dyrket i et land, hvor skadegøreren ikke vides at forekomme, eller
b) i hele deres levetid kun har været dyrket i et skadegørerfrit område, der er fastlagt af den nationale plantebeskyttelsesmyndighed i oprindelseslandet i overensstemmelse med relevante internationale standarder for plantesundhedsforanstaltninger, idet navnet på det skadegørerfri område skal være angivet i rubrikken »Oprindelsessted«, eller
c) i mindst et år forud for eksporten har været dyrket på et produktionssted:
i) som er registreret og under tilsyn af den nationale plantebeskyttelsesmyndighed i oprindelseslandet, og
ii) hvor planterne har befundet sig på et sted, der er fuldstændig beskyttet mod indslæbning af skadegøreren, eller hvor der anvendes passende forebyggende behandlinger, og
iii) hvor der ved officielle undersøgelser foretaget mindst hver tredje måned og umiddelbart inden eksporten ikke er konstateret tegn på skadegøreren.
2. Betingelser for flytning
Modtagelige planter, der har oprindelse i Fællesskabet eller importeres til Fællesskabet i henhold til artikel 3, må kun flyttes inden for Fællesskabet, hvis de ledsages af et plantepas udfærdiget og udstedt i overensstemmelse med Kommissionens direktiv 92/105/EØF ( 3 ), og samtidig skal planterne opfylde følgende betingelser:
a) de har i hele deres levetid kun været dyrket i en medlemsstat eller et tredjeland, hvor skadegøreren ikke vides at forekomme, eller
b) de har i hele deres levetid kun været dyrket på et produktionssted i et skadegørerfrit område, der er fastlagt af det officielle ansvarlige organ i en medlemsstat eller af den nationale plantebeskyttelsesmyndighed i et tredjeland i overensstemmelse med relevante internationale standarder for plantesundhedsforanstaltninger, eller
c) de har været dyrket på et produktionssted i en medlemsstat i to år forud for flytningen, og i denne periode
i) har de modtagelige planter befundet sig på et sted, der er fuldstændig beskyttet mod indslæbning af skadegøreren, eller hvor der anvendes passende forebyggende behandlinger, og
ii) er der ved officielle undersøgelser foretaget mindst hver tredje måned ikke konstateret tegn på skadegøreren,
eller
d) hvis de er importeret i henhold til punkt 1, litra c), i dette bilag, har de siden indførslen i Unionen i mindst et år forud for flytningen været dyrket på et produktionssted i en medlemsstat, og i denne periode:
i) har de modtagelige planter befundet sig på et sted, der er fuldstændig beskyttet mod indslæbning og/eller spredning af skadegøreren, og
ii) er der ved officielle undersøgelser foretaget mindst hver tredje måned ikke konstateret tegn på skadegøreren.
BILAG II
Hasteforanstaltninger omhandlet i denne beslutnings artikel 6
1. Fastlæggelse af afgrænsede områder
a) De i artikel 6 omhandlede afgrænsede områder skal omfatte følgende:
i) en angrebet zone med bekræftet forekomst af skadegøreren, som omfatter alle modtagelige planter med symptomer på angreb af skadegøreren samt eventuelt alle modtagelige planter, der kommer fra samme parti på plantningstidspunktet
ii) en stødpudezone, der ligger som et mindst 10 km bredt bælte rundt om den angrebne zone.
Hvis flere stødpudezoner overlapper hinanden eller geografisk ligger tæt på hinanden, fastlægges et større afgrænset område, som omfatter de relevante afgrænsede områder og områderne mellem disse.
b) Den nøjagtige afgrænsning af de zoner, der er nævnt i litra a), fastlægges ud fra sunde videnskabelige principper, skadegørerens biologi, angrebets omfang, tidspunktet på året og fordelingen af de modtagelige planter i den pågældende medlemsstat.
c) Bekræftes forekomst af skadegøreren uden for den angrebne zone, ændres de afgrænsede områder i overensstemmelse hermed.
d) Påvises skadegøreren ikke ved gennemførelsen af de i artikel 5, stk. 1, omhandlede årlige undersøgelser i et afgrænset område i en periode på tre år, ophører dette område med at eksistere, ligesom de i punkt 2 i dette bilag omhandlede foranstaltninger ikke længere vil være påkrævet.
2. Officielle foranstaltninger i afgrænsede områder
De i artikel 6, stk. 1, litra b), omhandlede officielle foranstaltninger, som skal træffes i de afgrænsede områder, skal omfatte følgende:
a) passende foranstaltninger til udryddelse af skadegøreren, herunder:
i) destruktion eller, hvis det er relevant, fuldstændig mekanisk rensning af de angrebne modtagelige planter
ii) foranstaltninger for at hindre evt. spredning af skadegøreren under destruktionen eller rensningen ved at anvende kemiske behandlinger i den umiddelbare nærhed
iii) passende behandling af angrebne modtagelige planter
iv) anvendelse i stort omfang af feromonfælder i angrebne områder, hvis det er relevant
v) udskiftning af modtagelige planter med ikke-modtagelige planter, hvis det er relevant
vi) andre foranstaltninger, der kan bidrage til udryddelse af skadegøreren
b) intensiv overvågning af skadegørerens forekomst ved hjælp af passende kontrolforanstaltninger og -metoder, bl.a. anvendelse af feromonfælder som et minimum i angrebne områder
c) om nødvendigt særlige foranstaltninger for at tage højde for særlige forhold eller komplikationer, som med rimelighed kan forventes at hindre, besværliggøre eller forsinke gennemførelsen, navnlig foranstaltninger vedrørende adgang til og passende udryddelse af alle modtagelige planter, der er angrebet, eller hvor der er mistanke om angreb, uanset hvor de befinder sig, uanset om de er privat eller offentligt ejet, og uanset hvilken person eller enhed der har ansvaret for dem.
3. Udarbejdelse og gennemførelse af handlingsplaner
En handlingsplan, jf. artikel 6, stk. 1, litra b), skal indeholde en detaljeret beskrivelse af de officielle foranstaltninger, som den pågældende medlemsstat har truffet eller agter at træffe for at udrydde skadegøreren. Den skal indeholde en tidsramme for gennemførelsen af de enkelte foranstaltninger. Handlingsplanen skal tage hensyn til International Standard for Phytosanitary Measures No. 9 ( 4 ) og være baseret på en integreret metode ifølge de principper, der er fastsat i International Standard for Phytosanitary Measures No. 14 ( 5 )
I de afgrænsede områder, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra a), og hvor resultaterne af de årlige undersøgelser igennem mindst tre år viser, at det ikke er muligt at udrydde skadegøreren inden for yderligere et år, skal handlingsplanen og gennemførelsen heraf først og fremmest fokusere på at begrænse udbredelsen af skadegøreren og holde den nede i det angrebne område, samtidig med at udryddelse fortsat er et mål på længere sigt.
Handlingsplanen skal som et minimum omhandle de officielle foranstaltninger, jf. punkt 2. Handlingsplanen skal nærmere bestemt omhandle alle foranstaltninger i punkt 2, litra a), og indeholde begrundelser for de foranstaltninger, man har valgt at gennemføre, med en beskrivelse af situationen og de videnskabelige data samt de kriterier, der lå til grund for valget af foranstaltninger.
( 1 ) EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2006/35/EF (EUT L 88 af 25.3.2006, s. 9).
( 2 ) Glossary of Phytosanitary Terms — Reference Standard ISPM No 5, Sekretariatet for den internationale plantebeskyttelseskonvention, Rom.
( 3 ) EFT L 4 af 8.1.1993, s. 22. Ændret ved direktiv 2005/17/EF (EUT L 57 af 3.3.2005, s. 23).
( 4 ) Guidelines for pest eradication programmes — Reference Standard ISPM No 9, sekretariatet for den internationale plantebeskyttelseskonvention, Rom.
( 5 ) The use of integrated measures in a systems approach for pest risk management — Reference Standard ISPM No 14, sekretariatet for den internationale plantebeskyttelseskonvention, Rom.