2006L0087 — DA — 01.11.2013 — 007.003


Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2006/87/EF

af 12. december 2006

om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje og om ophævelse af Rådets direktiv 82/714/EØF

(2006/87/EF)

(EUT L 389 af 30.12.2006, s. 1)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2006/137/EF af 18. december 2006

  L 389

261

30.12.2006

►M2

RÅDETS DIREKTIV 2008/59/EF af 12. juni 2008

  L 166

31

27.6.2008

►M3

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/87/EF EØS-relevant tekst af 22. september 2008

  L 255

5

23.9.2008

►M4

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/68/EF EØS-relevant tekst af 24. september 2008

  L 260

13

30.9.2008

►M5

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/126/EF af 19. december 2008

  L 32

1

31.1.2009

►M6

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/46/EF EØS-relevant tekst af 24. april 2009

  L 109

14

30.4.2009

►M7

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2012/48/EU af 10. december 2012

  L 6

1

10.1.2013

►M8

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2012/49/EU EØS-relevant tekst af 10. december 2012

  L 6

49

10.1.2013

►M9

RÅDETS DIREKTIV 2013/22/EU af 13. maj 2013

  L 158

356

10.6.2013

►M10

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2013/49/EU EØS-relevant tekst af 11. oktober 2013

  L 272

41

12.10.2013


Berigtiget ved:

►C1

Berigtigelse, EUT L 111, 23.4.2008, s.  15 (2006/137/EF)




▼B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2006/87/EF

af 12. december 2006

om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje og om ophævelse af Rådets direktiv 82/714/EØF

(2006/87/EF)



EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ( 1 ),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 ( 2 ), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Med Rådets direktiv 82/714/EØF af 4. oktober 1982 om indførelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje ( 3 ) er der indført harmoniserede betingelser for udstedelse af tekniske certifikater for fartøjer til sejlads på indre vandveje i alle medlemsstaterne, dog med undtagelse af sejlads på Rhinen. Alligevel gælder der, i Europa som helhed, fortsat forskellige tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje. Den omstændighed, at der side om side eksisterer forskellige internationale og nationale regler, har indtil videre vanskeliggjort bestræbelserne på at sikre gensidig anerkendelse af nationale skibscertifikater, uden behov for yderligere inspektion af udenlandske fartøjer. Desuden svarer standarderne i direktiv 82/714/EØF på en række punkter ikke længere til den seneste teknologiske udvikling.

(2)

De tekniske forskrifter i bilagene til direktiv 82/714/EØF er stort set de samme som bestemmelserne i inspektionsforordningen for fartøjer på Rhinen, i den version, som blev vedtaget af Centralkommissionen for Sejlads på Rhinen (CCNR) i 1982. Betingelserne og de tekniske forskrifter for udstedelse af certifikater for sejlads på indre vandveje i henhold til artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen er blevet revideret regelmæssigt siden da og svarer til den seneste teknologiske udvikling. Af konkurrence- og sikkerhedshensyn samt af hensyn til fremme af harmoniseringen på europæisk plan bør anvendelsesområdet og indholdet af disse tekniske forskrifter gælde inden for hele Fællesskabets indre vandvejsnet. I den henseende bør der også tages hensyn til ændringer, der er sket inden for dette net.

(3)

De fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje, som attesterer, at fartøjerne er i fuld overensstemmelse med ovennævnte reviderede tekniske forskrifter, bør være gyldige på alle Fællesskabets indre vandveje.

(4)

Det er ønskeligt at sikre en højere grad af harmonisering af medlemsstaternes betingelser for udstedelse af supplerende fællesskabscertifikater for sejlads på vandveje i zone 1 og 2 (flodmundinger) samt for sejlads på vandveje i zone 4.

(5)

Af hensyn til sikkerheden i forbindelse med befordring af passagerer bør direktiv 82/714/EØF, i lighed med inspektionsforordningen for fartøjer på Rhinen, også omfatte passagerfartøjer til befordring af mere end tolv passagerer.

(6)

Af hensyn til sikkerheden bør harmoniseringen af standarder være på et højt niveau, og harmoniseringen bør foretages således, at den ikke medfører nogen lempelse af sikkerhedsstandarderne på Fællesskabets indre vandveje.

(7)

Det er hensigtsmæssigt at indføre en overgangsordning for de fartøjer i drift, som endnu ikke er forsynet med et fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje, når de underkastes den første tekniske inspektion i henhold til de reviderede tekniske krav i dette direktiv.

(8)

Det er hensigtsmæssigt, inden for visse grænser og afhængigt af det pågældende fartøjs kategori, at gyldighedsperioden for fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje fastlægges i hvert enkelt tilfælde.

(9)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbestemmelser, der tillægges Kommissionen ( 4 ).

(10)

Det er nødvendigt, at de foranstaltninger, der er fastsat i Rådets direktiv 76/135/EØF af 20. januar 1976 om gensidig anerkendelse af fartsattester for fartøjer på indre vandveje ( 5 ), forbliver i kraft for de fartøjer, der ikke er omfattet af nærværende direktiv.

(11)

Eftersom visse fartøjer henhører under såvel anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/25/EF af 16. juni 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer ( 6 ) som anvendelsesområdet for nærværende direktiv, bør bilagene til disse to direktiver hurtigst muligt tilpasses gennem de relevante udvalgsprocedurer, såfremt der er uoverensstemmelse eller uforenelighed mellem bestemmelserne i disse direktiver.

(12)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning ( 7 ) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.

(13)

Direktiv 82/714/EØF bør ophæves —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:



Artikel 1

Klassifikation af vandveje

1.  I dette direktiv klassificeres Fællesskabets indre vandveje således:

a) zone 1, 2, 3 og 4:

i) zone 1 og 2: de vandveje, som er anført i bilag I, kapitel 1

ii) zone 3: de vandveje, som er anført i bilag I, kapitel 2

iii) zone 4: de vandveje, som er anført i bilag I, kapitel 3

b) zone R: de vandveje, jf. litra a), for hvilke der udstedes certifikater i henhold til artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen, sådan som den artikel er affattet på tidspunktet for ikrafttræden af dette direktiv.

2.  Hver medlemsstat kan efter høring af Kommissionen ændre klassifikationen i zoner af sine vandveje, jf. bilag I. Disse ændringer meddeles Kommissionen mindst seks måneder før deres ikrafttræden. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.  I overensstemmelse med bilag II, artikel 1.01 gælder dette direktiv for følgende fartøjer:

a) fartøjer med en længde (L) på 20 m eller derover

b) fartøjer, for hvilke produktet af længde (L), bredde (B) og dybgang (T) er 100 m3 eller derover.

2.  I overensstemmelse med bilag II, artikel 1.01 gælder dette direktiv også for følgende fartøjer:

a) slæbebåde og skubbebåde, som er bestemt til at slæbe eller skubbe fartøjer eller danne parformation med de i stk. 1 nævnte fartøjer eller flydende maskiner

b) fartøjer, som er bestemt til passagertransport og medfører mere end 12 passagerer ud over besætningen

c) flydende maskiner.

3.  Dette direktiv gælder ikke for følgende fartøjer:

a) færger

b) flådefartøjer

c) søgående fartøjer, herunder søgående slæbebåde og skubbebåde, som

i) sejler eller er stationeret i tidevandsområder

ii) som midlertidigt sejler på indre vandveje, forudsat at de er forsynet med:

 et certifikat, som attesterer overensstemmelse med den internationale konvention af 1974 for sikkerhed til søs (SOLAS), eller tilsvarende, et certifikat som attesterer overensstemmelse med den internationale konvention af 1966 om lastelinjer, eller tilsvarende, og et internationalt certifikat vedrørende forebyggelse af olieforurening (IOPP-certifikat), som attesterer overensstemmelse med den internationale konvention af 1973 om forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL),

 for så vidt angår passagerfartøjer, der ikke er omfattet af alle de i første led omhandlede konventioner, et certifikat vedrørende sikkerhedsregler og standarder for passagerskibe udstedt i overensstemmelse med Rådets direktiv 98/18/EF af 17. marts 1998 om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe ( 8 ), eller

 for så vidt angår fritidsfartøjer, som ikke falder ind under alle de i første led omhandlede konventioner: et certifikat fra flagstaten.

Artikel 3

Forpligtelse til at medføre et certifikat

1.  Fartøjer, som sejler på de i artikel 1 omhandlede indre vandveje i Fællesskabet, skal

a) ved sejlads på indre vandveje i zone R

 enten medføre et certifikat, som er udstedt i henhold til artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen

 eller medføre et fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje, som er udstedt eller fornyet efter 30. december 2008, og som attesterer, at fartøjet fuldt ud opfylder de tekniske forskrifter i bilag II, for hvilke ækvivalens med de tekniske forskrifter i ovennævnte konvention er blevet fastslået i henhold til gældende regler og procedurer, jf. dog overgangsbestemmelserne i kapitel 24 i bilag II

b) ved sejlads på andre vandveje medføre et fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje, der, hvor det er relevant, omfatter specifikationerne i artikel 5.

2.  Fællesskabscertifikatet for sejlads på indre vandveje udfærdiges efter modellen i del I af bilag V og udstedes i henhold til dette direktiv.

Artikel 4

Supplerende fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje

1.  Fartøjer med et certifikat udstedt i henhold til artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen kan med forbehold af bestemmelserne i artikel 5, stk. 5, i nærværende direktiv, sejle på Fællesskabets vandveje med dette certifikat alene.

2.  Fartøjer med et certifikat som omhandlet i stk. 1 skal dog endvidere medføre et supplerende fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje:

a) ved sejlads på vandveje i zone 3 og 4, såfremt de ønsker at gøre brug af de sikkerhedstekniske lempelser, som gælder dér

b) ved sejlads på vandveje i zone 1 og 2, eller for passagerfartøjer ved sejlads på vandveje i zone 3, der ikke er forbundet med en anden medlemsstats indre sejlbare vandveje, såfremt vedkommende medlemsstat har udstedt supplerende tekniske forskrifter for disse vandveje i henhold til artikel 5, stk. 1, 2 og 3.

3.  Det supplerende fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje udfærdiges efter modellen i del II i bilag V og udstedes af de kompetente myndigheder mod forelæggelse af det i stk. 1 omhandlede gyldige certifikat på vilkår, der fastsættes af de myndigheder, som er kompetente med hensyn til de vandveje, der skal besejles.

Artikel 5

Supplerende eller lempede tekniske forskrifter for visse zoner

1.  En medlemsstat kan efter høring af Kommissionen og, hvor det er relevant, med forbehold af forskrifterne i den reviderede konvention for sejlads på Rhinen vedtage tekniske forskrifter ud over forskrifterne i bilag II for fartøjer, der sejler på indre vandveje i zone 1 og 2 på dens område.

2.  En medlemsstat kan, med hensyn til passagerfartøjer, der sejler på dens indre vandveje i zone 3, som ikke er forbundet med en anden medlemsstats indre sejlbare vandveje, opretholde tekniske forskrifter ud over forskrifterne i bilag II. Ændringer af sådanne tekniske forskrifter kræver forudgående godkendelse af Kommissionen.

3.  De supplerende forskrifter skal være begrænset til de områder, der er anført i bilag III. De supplerende forskrifter meddeles Kommissionen mindst seks måneder før deres ikrafttræden. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

4.  Det skal anføres i det i artikel 3 omhandlede fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje eller, hvor artikel 4, stk. 2, finder anvendelse, i det supplerende fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje, at disse supplerende forskrifter er overholdt. Sådant bevis på overholdelse skal anerkendes for alle Fællesskabets indre vandveje i den pågældende zone.

5.  

a) Hvor anvendelsen af overgangsbestemmelserne i kapitel 24a i bilag II ville medføre en lempelse af de eksisterende nationale sikkerhedsstandarder, kan en medlemsstat undlade at anvende disse overgangsbestemmelser på passagerfartøjer, der sejler på dens indre vandveje, som ikke er forbundet med en anden medlemsstats indre sejlbare vandveje. Under sådanne omstændigheder kan medlemsstaten kræve, at sådanne fartøjer, der sejler på medlemsstatens ikke-forbundne indre vandveje, fuldt ud opfylder de tekniske forskrifter i bilag II fra den 30. december 2008.

b) En medlemsstat, der benytter bestemmelsen i litra a), underretter Kommissionen om sin beslutning og giver Kommissionen detaljerede oplysninger om de relevante nationale standarder, der gælder for passagerfartøjer, som sejler på dens indre vandveje. Kommissionen underretter medlemsstaterne.

c) Overholdelse af en medlemsstats forskrifter vedrørende sejlads på medlemsstatens ikke-forbundne indre vandveje skal anføres i det i artikel 3 omhandlede fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje eller, hvor artikel 4, stk. 2, finder anvendelse, i det supplerende fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje.

6.  Fartøjer, der kun sejler på vandveje i zone 4, skal alene omfattes af de lempede forskrifter som fastsat i kapitel 19b i bilag II på alle vandveje i denne zone. Overensstemmelse med disse lempede forskrifter anføres i det fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje, der er nævnt i artikel 3.

7.  En medlemsstat kan efter høring af Kommissionen tillade en lempelse af de tekniske forskrifter i bilag II for fartøjer, som udelukkende sejler på vandveje i zone 3 og 4 på dens område.

En sådan lempelse skal være begrænset til de områder, der er anført i bilag IV. Hvor fartøjets tekniske specifikationer svarer til de lempede tekniske forskrifter, skal dette anføres i fællesskabscertifikatet for sejlads på indre vandveje eller, hvor artikel 4, stk. 2, finder anvendelse, i det supplerende fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje.

Lempelserne af de tekniske forskrifter i bilag II meddeles Kommissionen mindst seks måneder før deres ikrafttræden, og Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

▼M4 —————

▼B

Artikel 7

Undtagelser

1.  Medlemsstaterne kan tillade undtagelser fra hele eller dele af dette direktiv for:

a) fartøjer, slæbebåde og skubbebåde og flydende maskiner, når disse sejler på vandveje, som ikke via indre vandveje er forbundet med de øvrige medlemsstaters vandveje

b) fartøjer med en dødvægt på højst 350 tons eller fartøjer, der ikke er bestemt til transport af gods, med et deplacement på under 100 m3, hvis køl er lagt inden den 1. januar 1950, og som udelukkende sejler på indenlandske vandveje.

2.  I forbindelse med sejlads på indenlandske vandveje kan medlemsstaterne tillade undtagelser fra en eller flere bestemmelser i dette direktiv for så vidt angår begrænsede strækninger af lokal interesse eller i havneområder. Disse undtagelser, samt de strækninger eller det område, for hvilke de gælder, skal anføres i fartøjets certifikat.

3.  De undtagelser, der tillades i henhold til stk. 1 og 2, meddeles Kommissionen, som underretter de øvrige medlemsstater herom.

4.  En medlemsstat, som i kraft af undtagelser, der er tilladt i henhold til stk. 1 og 2, ikke har noget fartøj i fart på sine vandveje, som er omfattet af dette direktiv, er ikke forpligtet til at efterkomme artikel 9, 10 og 12.

Artikel 8

Udstedelse af fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje

1.  Fællesskabscertifikatet for sejlads på indre vandveje udstedes til fartøjer, hvis køl er lagt efter den 30. december 2008, efter en teknisk inspektion, som skal foretages, inden fartøjet tages i brug, og som skal sikre, at fartøjet opfylder de tekniske forskrifter i bilag II.

2.  Fællesskabscertifikatet for sejlads på indre vandveje udstedes til fartøjer, som ikke var omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 82/714/EØF, men som er omfattet af nærværende direktiv i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1 og 2, efter en teknisk inspektion, som foretages, når fartøjets gældende certifikat udløber, dog senest den 30. december 2018, for at kontrollere, at fartøjet opfylder de tekniske forskrifter i bilag II. I medlemsstater, hvor gyldighedsperioden for fartøjets nuværende nationale certifikat er kortere end fem år, kan sådanne certifikater udstedes indtil fem år efter den 30. december 2008.

Enhver manglende opfyldelse af de tekniske forskrifter i bilag II skal specificeres i fællesskabscertifikatet for sejlads på indre vandveje. Forudsat at de kompetente myndigheder ikke anser disse mangler for at være til åbenbar fare, kan de i stk. 1 omhandlede fartøjer fortsætte driften, indtil de komponenter og områder af fartøjet, der ifølge certifikatet ikke opfylder disse forskrifter, udskiftes eller ændres, hvorefter disse komponenter og områder skal opfylde kravene i bilag II.

3.  Åbenbar fare i henhold til denne artikel anses især at foreligge, når forskrifterne vedrørende fartøjskonstruktionens soliditet, fartøjets sejl- eller manøvreegenskaber eller særlige karakteristika i henhold til bilag II er berørt. De undtagelser, der er tilladt i henhold til bilag II, skal ikke betragtes som mangler, der udgør en åbenbar fare.

Udskiftning af eksisterende dele med identiske dele eller dele af tilsvarende teknologi og konstruktion som led i rutinemæssig reparation og vedligeholdelse anses ikke for udskiftning i henhold til denne artikel.

4.  Det kontrolleres i givet fald, om fartøjet opfylder de i artikel 5, stk. 1, 2 og 3, omhandlede supplerende forskrifter, enten ved de tekniske inspektioner, der er nævnt i denne artikels stk. 1 og 2, eller ved en teknisk inspektion, som udføres på anmodning af fartøjets ejer.

Artikel 9

Kompetente myndigheder

1.  Fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje kan udstedes af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne.

2.  Hver medlemsstat udfærdiger en fortegnelse over de af dens myndigheder, der har kompetence til at udstede fællesskabscertifikaterne, og meddeler Kommissionen denne fortegnelse. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 10

Teknisk inspektion

1.  Den i artikel 8 omhandlede tekniske inspektion foretages af de kompetente myndigheder, der helt eller delvis kan undlade at underkaste fartøjet teknisk inspektion, såfremt det af en gyldig attest, udstedt af et anerkendt klassificeringsselskab, jf. bilag II, artikel 1.01, fremgår, at fartøjet helt eller delvis opfylder de tekniske forskrifter i bilag II. Klassifikationsselskaber kan kun anerkendes, hvis de opfylder de kriterier, som er anført i del I i bilag VII.

2.  Hver medlemsstat udfærdiger en fortegnelse over de af dens myndigheder, der har kompetence til at foretage den tekniske inspektion, og meddeler Kommissionen denne fortegnelse. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 11

Gyldighed af fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje

1.  Gyldighedsperioden for fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje bestemmes i hvert enkelt tilfælde af den myndighed, der har kompetence til at udstede sådanne certifikater i overensstemmelse med bilag II.

2.  Hver medlemsstat kan i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 12 og 16 og i bilag II, udstede foreløbige fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje. Foreløbige fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje udfærdiges efter modellen i del III i bilag V.

Artikel 12

Udskiftning af fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje

Hver medlemsstat fastsætter de nærmere betingelser for udstedelse af et nyt certifikat i tilfælde, hvor et gyldigt fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje er bortkommet eller beskadiget.

Artikel 13

Fornyelse af fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje

1.  Fællesskabscertifikatet for sejlads på indre vandveje fornys ved udløbet af gyldighedsperioden på de betingelser, som er fastsat i artikel 8.

2.  For fornyelse af fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje udstedt før den 30. december 2008 gælder dog overgangsbestemmelserne i bilag II.

3.  For fornyelse af fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje udstedt efter den 30. december 2008 gælder dog de overgangsbestemmelser i bilag II, som er trådt i kraft efter udstedelsen af certifikaterne.

Artikel 14

Forlængelse af gyldighedsperioden for fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje

Gyldighedsperioden for fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje kan undtagelsesvis forlænges af den udstedende eller fornyende myndighed uden teknisk inspektion i overensstemmelse med bilag II. En sådan forlængelse anføres på fællesskabscertifikatet.

Artikel 15

Udstedelse af nye fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje

I tilfælde af væsentlige ændringer eller reparationer af fartøjet, som berører soliditeten af konstruktionen eller dets sejl- eller manøvreegenskaber eller dets særlige karakteristika i overensstemmelse med bilag II, skal fartøjet, før sejlads genoptages, på ny underkastes teknisk inspektion i henhold til artikel 8. Efter inspektionen udstedes et nyt fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje med angivelse af fartøjets tekniske specifikationer, eller det eksisterende certifikat ændres i fornødent omfang. Såfremt et sådant certifikat udstedes i en anden medlemsstat end den, hvor det oprindelige certifikat blev udstedt eller fornyet, skal den kompetente myndighed, der har udstedt eller fornyet det oprindelige certifikat, underrettes derom inden en måned.

Artikel 16

Nægtelse af udstedelse eller fornyelse og inddragelse af fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje

Enhver beslutning om at nægte udstedelse eller fornyelse af et fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje skal begrundes. Beslutningen meddeles den pågældende med oplysning om de i medlemsstaten gældende regler om klageadgang og -frister.

Ethvert fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje kan i gyldighedsperioden inddrages af den kompetente myndighed, der har udstedt eller fornyet det, når fartøjet ikke længere opfylder de tekniske forskrifter, der svarer til certifikatet.

Artikel 17

Supplerende inspektioner

En medlemsstats kompetente myndigheder kan i henhold til bilag VIII når som helst kontrollere, om der om bord findes et i henhold til dette direktiv gyldigt certifikat, og om fartøjet svarer til angivelserne i dette certifikat, eller om det udgør en åbenbar fare for de personer, der befinder sig om bord, miljøet eller skibsfarten. De kompetente myndigheder træffer de nødvendige foranstaltninger i henhold til bilag VIII.

Artikel 18

Anerkendelse af sødygtighedscertifikater vedrørende fartøjer fra tredjelande

Så længe der ikke er indgået nogen aftale mellem Fællesskabet og tredjelande om gensidig anerkendelse af sødygtighedscertifikater, kan de kompetente myndigheder i en medlemsstat anerkende sødygtighedscertifikater vedrørende fartøjer fra tredjelande med hensyn til sejlads på den pågældende medlemsstats indre vandveje.

Udstedelse af fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje til tredjelandes fartøjer sker i henhold til artikel 8, stk. 1.

Artikel 19

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 7 i Rådets direktiv 91/672/EØF af 16. december 1991 om gensidig anerkendelse af nationale bådførercertifikater for transport af varer og personer ad indre vandveje ( 9 ), i det følgende benævnt »udvalget«.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

▼M1

3.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, artikel 5a, stk. 5, litra b), og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Fristerne i artikel 5a, stk. 3, litra c), og artikel 5a, stk. 4, litra b) og e), i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til henholdsvis enogtyve dage, femten dage og en måned.

4.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1, 2, 4 og 6, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

▼M1

Artikel 20

Tilpasning af bilagene og henstillinger om midlertidige certifikater

1.  De ændringer, som er nødvendige for at tilpasse bilagene til dette direktiv til den tekniske udvikling eller til ændringer på området, som er et resultat af arbejdet i andre internationale organisationer, navnlig i Centralkommissionen for Sejlads på Rhinen (CCNR), med henblik på at sikre, at de to certifikater, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), udstedes på grundlag af tekniske forskrifter, som sikrer et ækvivalent sikkerhedsniveau, eller for at tage højde for de tilfælde, der henvises til i artikel 5, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 19, stk. 3. I særligt hastende tilfælde kan Kommissionen anvende hasteproceduren i artikel 19, stk. 4.

Disse ændringer skal foretages hurtigt for at sikre, at de tekniske forskrifter for udstedelse af fællesskabscertifikatet vedrørende sejlads på Rhinen, giver et sikkerhedsniveau, der er ækvivalent med det, der kræves for udstedelse af det certifikat, der er omhandlet i artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen.

▼C1

2.  Uanset stk. 1 vedtager Kommissionen de i artikel 5, stk. 2, omhandlede godkendelser efter proceduren i artikel 19, stk. 2.

▼M1

3.  Kommissionen træffer afgørelse om udvalgets henstillinger om udstedelse af foreløbige fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje i overensstemmelse med artikel 2.19 i bilag II.

▼B

Artikel 21

Fortsat anvendelse af direktiv 76/135/EØF

For fartøjer, der ikke er omfattet af dette direktivs artikel 2, stk. 1 og 2, men af artikel 1a i direktiv 76/135/EØF, finder bestemmelserne i nævnte direktiv anvendelse.

Artikel 22

Supplerende eller lempede nationale forskrifter

Supplerende forskrifter, der var gældende i en medlemsstat før den 30. december 2008 for fartøjer, som sejler på vandveje i zone 1 og 2 på dens område, eller lempelser i de tekniske forskrifter for fartøjer, som sejler på vandveje i zone 3 og 4 på dens område, der var gældende i en medlemsstat før den pågældende dato, finder fortsat anvendelse, indtil supplerende forskrifter i henhold til artikel 5, stk. 1, eller lempelser i henhold til artikel 5, stk. 7, i de tekniske forskrifter i bilag II er trådt i kraft, dog højst indtil den 30. juni 2009.

Artikel 23

Gennemførelse

1.  Medlemsstater, der har indre vandveje som nævnt i artikel 1, stk. 1, sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv med virkning fra den 30. december 2008. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.  Medlemsstaterne meddeler straks Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 24

Sanktioner

Medlemsstaterne etablerer en ordning med sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv, og træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre, at sanktionerne bliver anvendt. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Artikel 25

Ophævelse af direktiv 82/714/EØF

Direktiv 82/714/EØF ophæves med virkning fra den 30. december 2008.

Artikel 26

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 27

Adressater

Dette direktiv er rettet til de medlemsstater, der har indre vandveje som nævnt i artikel 1, stk. 1.




LISTE OVER BILAG

Bilag I

Liste over Fællesskabets net af indre vandveje, geografisk inddelt i zone 1, 2, 3 og 4

Bilag II

Tekniske minimumsforskrifter for fartøjer på indre vandveje i zone 1, 2, 3 og 4

Bilag III

Områder, hvor der eventuelt kan opstilles supplerende tekniske forskrifter gældende for fartøjer til sejlads på indre vandveje i zone 1 og 2

Bilag IV

Områder, hvor der eventuelt kan ske lempelser i de tekniske forskrifter gældende for fartøjer til sejlads på indre vandveje i zone 3 og 4

Bilag V

Model til fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje

Bilag VI

Model til register over fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje

Bilag VII

Klassifikationsselskaber

Bilag VIII

Proceduremæssige bestemmelser for udførelsen af inspektioner

▼M7

Bilag IX

Radaranlæg og drejehastighedsindikatorer ombord på skibe, som anvendes til sejlads på indre vandveje

▼B




BILAG I

LISTE OVER FÆLLESSKABETS NET AF INDRE VANDVEJE, GEOGRAFISK INDDELT I ZONE 1, 2, 3 OG 4

KAPITEL 1

Zone 1

Forbundsrepublikken Tyskland



Ems

Fra forbindelseslinjen mellem det tidligere Greetsiel-fyrtårn og den vestlige mole af havneindsejlingen til Eemshaven og udefter indtil 53° 30' N og 6° 45' E, dvs. lidt længere ude end omlastningsområdet for tørlastskibe i den gamle Ems (Alte Ems) (1)

(1)   For skibe, der har hjemmehavn andetsteds, skal der tages hensyn til artikel 32 i Ems-Dollart-traktaten af 8. april 1960 (BGBl. 1963 II, s. 602).

Republikken Polen

Den del af den Pommerske Bugt, der ligger syd for forbindelseslinjen mellem det nordlige Perd på øen Rügen og Niechorze-fyrtårnet.

Den del af Gdansk-bugten, der ligger syd for forbindelseslinjen mellem Hel-fyrtårnet og afmærkningsbøjen ved havneindsejlingen til Baltijsk.

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland



SKOTLAND

Blue Mull Sound

Mellem Gutcher og Belmont

Yell Sound

Mellem Tofts Voe og Ulsta

Sullom Voe

Inden for en linje fra det nordøstligste punkt af Gluss Island til det nordligste punkt af Calback Ness

Dales Voe

Om vinteren:

inden for en linje fra det nordligste punkt af Kebister Ness til kysten ved Breiwick på 1o 10,8' W

Dales Voe

Om sommeren:

som for Lerwick

Lerwick

Om vinteren:

inden for det område, der mod nord afgrænses af en linje fra Scottle Holm til Scarfi Taing på Bressay og mod syd af en linje fra Twageos Point-fyrtårnet til Whalpa Taing på Bressay

Lerwick

Om sommeren:

inden for det område, der mod nord afgrænses af en linje fra Brim Ness til det nordøstlige hjørne af Inner Score og mod syd af en linje fra sydspidsen af Ness of Sound til Kirkabisterness

Kirkwall

Mellem Kirkwall og Rousay ikke øst for en linje mellem Point of Graand (Egilsay) og Galt Ness (Shapinsay) eller mellem Head of Work (Mainland) gennem Helliar Holm-fyrtårnet til Shapinsays kyst; ikke nordvest for den sydøstligste spids af Eynhallow Island, ikke udefter mod havet fra en linje mellem Rousays kyst på 59o 10,5' N 002o 57,1' W og Egilsays kyst på 59o 10,0' N 002o 56,4' W

Stromness

Til Scapa, men ikke uden for Scapa Flow

Scapa Flow

Inden for et område, der afgrænses af linjer trukket fra Point of Cletts på øen Hoy til den trigonometriske station Thomson's Hill på øen Fara og videre til Gibraltar Pier på øen Flotta; fra St Vincent Pier på øen Flotta til det vestligste punkt på Calf of Flotta; fra det østligste punkt på Calf of Flotta til Needle Point på øen South Ronaldsay og fra Ness on Mainland til Point of Oxan-fyrtårnet på øen Graemsay og videre til Bu Point på øen Hoy; samt på havsiden af farvande i zone 2

Balnakiel Bay

Mellem Eilean Dubh og A'Chleit

Cromarty Firth

Inden for en linje fra North Sutor til Nairn Breakwater samt på havsiden af farvande i zone 2

Inverness

Inden for en linje fra North Sutor til Nairn Breakwater samt på havsiden af farvande i zone 2

River Tay — Dundee

Inden for en linje fra Broughty Castle til Tayport samt på havsiden af farvande i zone 2

Firth of Forth og River Forth

Inden for en linje fra Kirkcaldy til Portobello samt på havsiden af farvande i zone 2

Solway Firth

Inden for en linje fra Southerness Point til Silloth

Loch Ryan

Inden for en linje fra Finnart's Point til Milleur Point samt på havsiden af farvande i zone 2

The Clyde

Ydre grænse:

en linje fra Skipness til en position en mil syd for Garroch Head og videre til Farland Head

Indre grænse om vinteren:

en linje fra Cloch-fyrtårnet til Dunoon Pier

Indre grænse om sommeren:

en linje fra Bogany Point på Isle of Bute til Skelmorlie Castle og en linje fra Ardlamont Point til den sydligste ende af Ettrick Bay inde i Kyles of Bute

Note: Ovennævnte indre grænse, der gælder om sommeren, udvides fra den 5. juni til den 5. september (begge datoer medregnet) med en linje fra et punkt to mil ud for Ayrshires kyst ved Skelmorlie Castle til Tomont End på Cumbrae og en linje fra Portachur Point på Cumbrae til Inner Brigurd Point i Ayrshire

Oban

Inden for et område, der mod nord afgrænses af en linje fra Dunollie Point-fyrtårnet til Ard na Chruidh og mod syd af en linje fra Rudha Seanach til Ard na Cuile

Kyle of Lochalsh

Gennem Loch Alsh til Loch Duichs forbjerg

Loch Gairloch

Om vinteren:

ingen

Om sommeren:

syd for en linje mod øst fra Rubha na Moine til Eilan Horrisdale og videre til Rubha nan Eanntag

NORDIRLAND

Belfast Lough

Om vinteren:

ingen

Om sommeren:

inden for en linje fra Carrickfergus til Bangor

samt på havsiden af farvande i zone 2

Loch Neagh

I en afstand af over 2 mil fra kysten

ENGLANDS ØSTKYST

River Humber

Om vinteren:

inden for en linje fra New Holland til Paull

Om sommeren:

inden for en linje fra Cleethorpes Pier til Patrington Church

samt på havsiden af farvande i zone 2

WALES OG ENGLANDS VESTKYST

River Severn

Om vinteren:

inden for en linje fra Blacknore Point til Caldicot Pill, Porstkewett

Om sommeren:

inden for en linje fra Barry Dock Pier til Steepholm og videre til Brean Down

samt på havsiden af farvande i zone 2

River Wye

Om vinteren:

inden for en linje fra Blackmore Point til Caldicot Pill, Porstkewett

Om sommeren:

inden for en linje fra Barry Dock Pier til Steepholm og videre til Brean Down

samt på havsiden af farvande i zone 2

Newport

Om vinteren:

ingen

Om sommeren:

inden for en linje fra Barry Dock Pier til Steepholm og videre til Brean Down

samt på havsiden af farvande i zone 2

Cardiff

Om vinteren:

ingen

Om sommeren:

inden for en linje fra Barry Dock Pier til Steepholm og videre til Brean Down

samt på havsiden af farvande i zone 2

Barry

Om vinteren:

ingen

Om sommeren:

inden for en linje fra Barry Dock Pier til Steepholm og videre til Brean Down

samt på havsiden af farvande i zone 2

Swansea

Inden for en linje, der forbinder bølgebrydernes yderste punkt ud imod havet

Menai Straits

Inden for Menai Straits fra en linje, der forbinder Llanddwyn Island-fyrtårnet med Dinas Dinlleu, og linjer, der forbinder sydspidsen af Puffin Island med Trwyn DuPoint og Llanfairfechan jernbanestation samt på havsiden af farvande i zone 2

River Dee

Om vinteren:

inden for en linje fra Hilbre Point til Point of Air

Om sommeren:

inden for en linje fra Formby Point til Point of Air

samt på havsiden af farvande i zone 2

River Mersey

Om vinteren:

ingen

Om sommeren:

inden for en linje fra Formby Point til Point of Air

samt på havsiden af farvande i zone 2

Preston og Southport

Inden for en linje fra Southport til Blackpool inden for bredderne

samt på havsiden af farvande i zone 2

Fleetwood

Om vinteren:

ingen

Om sommeren:

inden for en linje fra Rossal Point til Humphrey Head

samt på havsiden af farvande i zone 2

River Lune

Om vinteren:

ingen

Om sommeren:

inden for en linje fra Rossal Point til Humphrey Head

samt på havsiden af farvande i zone 2

Heysham

Om vinteren:

ingen

Om sommeren:

inden for en linje fra Rossal Point til Humphrey Head

Morecambe

Om vinteren:

ingen

Om sommeren:

inden for en linje fra Rossal Point til Humphrey Head

Workington

Inden for en linje fra Southerness Point til Silloth

samt på havsiden af farvande i zone 2

SYDENGLAND

River Colne, Colchester

Om vinteren:

inden for en linje fra Colne Point til Whitstable

Om sommeren:

inden for en linje fra Clacton Pier til Reculvers

River Blackwater

Om vinteren:

inden for en linje fra Colne Point til Whitstable

Om sommeren:

inden for en linje fra Clacton Pier til Reculvers

samt på havsiden af farvande i zone 2

River Crouch og River Roach

Om vinteren:

inden for en linje fra Colne Point til Whitstable

Om sommeren:

inden for en linje fra Clacton Pier til Reculvers

samt på havsiden af farvande i zone 2

Themsen og dens bifloder

Om vinteren:

inden for en linje fra Colne Point til Whitstable

Om sommeren:

inden for en linje fra Clacton Pier til Reculvers

samt på havsiden af farvande i zone 2

River Medway og the Swale

Om vinteren:

inden for en linje fra Colne Point til Whitstable

Om sommeren:

inden for en linje fra Clacton Pier til Reculvers

samt på havsiden af farvande i zone 2

Chichester

Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst Point

samt på havsiden af farvande i zone 2

Langstone Harbour

Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst Point

samt på havsiden af farvande i zone 2

Portsmouth

Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst Point

samt på havsiden af farvande i zone 2

Bembridge, Isle of Wight

Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst Point

samt på havsiden af farvande i zone 2

Cowes, Isle of Wight

Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst Point

samt på havsiden af farvande i zone 2

Southampton

Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst Point

samt på havsiden af farvande i zone 2

Beaulieu River

Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst Point

samt på havsiden af farvande i zone 2

Keyhaven Lake

Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst Point

samt på havsiden af farvande i zone 2

Weymouth

Inden for Portland Harbour og mellem Wey og Portland Harbour

Plymouth

Inden for en linje fra Cawsand til Breakwater og videre til Staddon

samt på havsiden af farvande i zone 2

Falmouth

Om vinteren:

inden for en linje fra St. Anthony Head til Rosemullion

Om sommeren:

inden for en linje fra St.Anthony Head til Nare Point

samt på havsiden af farvande i zone 2

River Camel

Inden for en linje fra Stepper Point til Trebetherick Point

samt på havsiden af farvande i zone 2

Bridgewater

Inden for banken samt på havsiden af farvande i zone 2

River Avon (Avon)

Om vinteren:

inden for en linje fra Blacknore Point til Caldicot Pill, Porstkewett

Om sommeren:

inden for en linje fra Barry Pier til Steepholm og videre til Brean Down

samt på havsiden af farvande i zone 2

Zone 2

Den Tjekkiske Republik

Den kunstige sø Lipno

Forbundsrepublikken Tyskland



Ems

Fra en linje tværs over Ems nær havneindsejlingen i Papenburg mellem Diemen pumpestationen og digegennemsejlingen ved Halte til forbindelseslinjen mellem det tidligere Greetsiel-fyrtårn og den vestlige mole af havneindsejlingen i Eemshaven

Jade

Inden for forbindelseslinjen mellem Schillig-fyrtårnet og kirketårnet i Langwarden

Weser

Fra den nordvestlige ende af jernbanebroen i Bremen til en linje mellem kirketårnene i Langwarden og Cappel, herunder flodarmene Westergate, Rekumer Loch, Rechter Nebenarm og Schweiburg

Elben

Fra den nedre grænse af Hamburgs havn til forbindelseslinjen mellem Döse-sømærket og den vestlige ende af Friedrichskoog-diget (Dieksand), herunder Nebenelben samt bifloderne Este, Lühe, Schwinge, Oste, Pinnau, Krückau og Stör (for alles vedkommende fra mundingen til dæmningen)

Meldorfer Bucht

Inden for forbindelseslinjen mellem den vestlige ende af Friedrichskoog-diget (Dieksand) og det vestlige molehoved i Büsum

Eider

Fra Gieselau-kanalen til Eider-dæmningen

Flensborg Fjord

Inden for en linje mellem Kegnæs-fyrtårnet og Birknack

Schlei

Inden for en linje mellem molehovederne i Schlei-mundingen

Eckernförder Bucht

Inden for en linje mellem Bocknis-Eck og den nordøstlige spids af fastlandet ved Dänisch Nienhof

Kieler Förde

Inden for en linje mellem Bülk-fyrtårnet og Laboe-marinemindesmærket

Nord-Ostsee-Kanal (Kielerkanalen)

Fra forbindelseslinjen mellem molehovederne i Brunsbüttel til en linje mellem indsejlingslysene i Kiel-Holtenau, herunder Obereidersee og Enge, Audorfer See, Borgstedter See og Enge, Schirnauer See, Flemhuder See og Achterwehrer kanalen

Trave

Fra den nordvestlige ende af jernbaneklapbroen og den nordlige ende af Holstenbrücke (Stadttrave) i Lübeck til en linje mellem det indre sydlige og det ydre nordlige molehoved i Travemünde, herunder Pötenitzer Wiek, Dassower See og Altarmen ved Teerhof-øen

Leda

Fra indsejlingen til yderhavnen ved Leer-slusen til mundingen

Hunte

Fra Oldenburgs havn og fra et punkt 140 m neden for Amalienbrücke i Oldenburg til mundingen

Lesum

Fra jernbanebroen i Bremen-Burg til mundingen

Este

Fra afløbskanalen fra Buxtehude-slusen til Este-dæmningen

Lühe

Fra afløbskanalen fra Au-Mühle i Horneburg til Lühe-dæmningen

Schwinge

Fra Salztor-slusen i Stade til Schwinge-dæmningen

Oste

Fra den nordøstlige ende af Bremervörde-mølledæmningen til Oste-dæmningen

Pinnau

Fra den sydvestlige ende af jernbanebroen i Pinneberg til Pinnau-dæmningen

Krückau

Fra den sydvestlige ende af broen til/fra Wedenkamp i Elmshorn til Krückau-dæmningen

Stör

Fra vandstandsmåleren i Rensing til Stör-dæmningen

Freiburger Hafenpriel

Fra den østlige ende af slusen i Freiburg an der Elbe til mundingen

Wismarbucht, Kirchsee, Breitling, Salzhaff og havneområdet i Wismar

Afgrænset mod havet af en linje mellem Hoher Wieschendorf Huk og Timmendorf-fyrtårnet og en linje, der forbinder Gollwitz-fyrtårnet på øen Poel og sydspidsen af Wustrow-halvøen

Warnow, herunder Breitling og bifloder

Neden for Mühlendamm fra den nordlige ende af Geinitzbrücke i Rostock afgrænset mod havet af en linje, der forbinder de nordligste punkter af henholdsvis vest- og østmolen i Warnemünde

Farvandet mellem fastlandet og Darss- og Zingst-halvøerne samt øerne Hiddensee og Rügen (inkl. havneområdet i Stralsund)

Afgrænset mod havet:

— mellem Zingst-halvøen og øen Bock: til 54° 26' 42'' N

— mellem øerne Bock og Hiddensee: til en linje, der forbinder nordspidsen af øen Bock og sydspidsen af øen Hiddensee

— mellem øerne Hiddensee og Rügen (Bug): til en linje, der forbinder sydøstspidsen af Neubessin og Buger Haken

Greifswalder Bodden og havneområdet i Greifswald, herunder Ryck

Afgrænset mod havet af en linje fra østspidsen af Thiessower Haken (Südperd) til østspidsen af øen Ruden og videre til nordspidsen af øen Usedom (54° 10' 37'' N, 13° 47' 51'' E)

Farvandet mellem fastlandet og øen Usedom (floden Peene, herunder havneområdet i Wolgast, Achterwasser og Stettiner Haff)

Mod øst indtil grænsen til Republikken Polen gennem Stettin nor

Note: For skibe, der har hjemmehavn andetsteds, skal der tages hensyn til artikel 32 i Ems-Dollart-traktaten af 8. april 1960 (BGBl. 1963 II, s. 602)

Den Franske Republik



Dordogne

Fra stenbroen i Libourne til mundingen

Garonne og Gironde

Fra stenbroen i Bordeaux til mundingen

Loire

Fra Haudaudine-broen over Madeleine-grenen til mundingen og fra Pirmil-broen over Pirmil-grenen

Rhône

Fra Trinquetaille-broen i Arles og videre mod Marseille

Seine

Fra Jeanne d'Arc-broen i Rouen til mundingen

Republikken Ungarn

Balaton-søen

Kongeriget Nederlandene

Dollard

Eems

Waddenzee: herunder forbindelserne til Nordsøen

Ijsselmeer: herunder Markermeer og Ijmeer, men ikke Gouwzee

Nieuwe Waterweg og Scheur

Calandkanaal mod vest fra Benelux-havnen

Hollands Diep

Breeddiep, Beerkanaal og de derved liggende havne

Haringvliet og Vuile Gat: herunder vandvejene mellem Goeree-Overflakkee og Voorne-Putten og Hoeksche Waard

Hellegat

Volkerak

Krammer

Grevelingenmeer og Brouwerschavensche Gat: herunder alle vandveje mellem Schouwen-Duiveland og Goeree-Overflakkee

Keten, Mastgat, Zijpe, Krabbenkreek, Oosterschelde og Roompot: herunder vandvejene mellem Walcheren, Noord-Beveland og Zuid-Beveland samt Schouwen-Duiveland og Tholen, med undtagelse af Schelde-Rhin-kanalen

Schelde, Westerschelde og dens munding: herunder vandvejene mellem Zeeland Vlaanderen samt Walcheren og Zuid-Beveland, med undtagelse af Schelde-Rhin-kanalen

Republikken Polen

Szczecin-bassin

Kamień-bassin

Wisła-bassin

Puck-bugten

Włocławski-reservoiret

Śniardwy-søen

Niegocin-søen

Mamry-søen

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland



SKOTLAND

Scapa Flow

Inden for et område, der afgrænses af linjer trukket fra Wharth på øen Flotta til Martello Tower på South Walls og fra Point Cletts på øen Hoy til den trigonometriske station Thomson's Hill på øen Fara og videre til Gibraltar Pier på øen Flotta

Kyle of Durness

Syd for Eilean Dubh

Cromarty Firth

Inden for en linje mellem North Sutor og South Sutor

Inverness

Inden for en linje fra Fort George til Chanonry Point

Findhorn Bay

Inden for odden

Aberdeen

Inden for en linje fra South Jetty til Abercromby Jetty

Montrose Basin

Vest for en linje, der går i nord-sydlig retning tværs over havneindsejlingen ved Scurdie Ness-fyrtårnet

River Tay — Dundee

Inden for en linje fra tidevandsbassinet (fiskedokken) i Dundee til Craig Head i East Newport

Firth of Forth og River Forth

Inden for Firth of Forth, men ikke øst for jernbanebroen i Forth

Dumfries

Inden for en linje fra Airds Point til Scar Point

Loch Ryan

Inden for en linje fra Cairn Point til Kircolm Point

Ayr Harbour

Inden for banken

The Clyde

Oven for zone 1-farvande

Kyles of Bute

Mellem Colintraive og Rhubodach

Campbeltown Harbour

Inden for en linje fra Macringan's Point til Ottercharach Point

Loch Etive

Inden for Loch Etive oven for Falls of Lora

Loch Leven

Oven for broen ved Ballachulish

Loch Linnhe

Nord for Corran Point-fyrtårnet

Loch Eil

Hele vandområdet

Den Kaledoniske Kanal

Søerne Lochy, Oich og Ness

Kyle of Lochalsh

Inden for Kyle Akin, ikke vest for Eilean Ban-fyrtårnet eller øst for Eileanan Dubha

Loch Carron

Mellem Stromemore og Strome Ferry

Loch Broom, Ullapool

Inden for en linje fra Ullapool Point-fyrtårnet til Aultnaharrie

Kylesku

Tværs over Loch Cairnbawn i området mellem østspidsen af Garbh Eilean og det vestlige punkt på Eilean na Rainich

Stornoway Harbour

Inden for en linje fra Arnish Point til Sandwick Bay-fyrtårnet, nordvest herfor

Scalpay Sund

Ikke øst for Berry Cove (Scalpay) og ikke vest for Croc a Loin (Harris)

Nordhavnen i Scalpay og Tarbert Harbour

Inden for én mil fra øen Harris' kyst

Loch Awe

Hele vandområdet

Loch Katrine

Hele vandområdet

Loch Lomond

Hele vandområdet

Loch Tay

Hele vandområdet

Loch Loyal

Hele vandområdet

Loch Hope

Hele vandområdet

Loch Shin

Hele vandområdet

Loch Assynt

Hele vandområdet

Loch Glascarnoch

Hele vandområdet

Loch Fannich

Hele vandområdet

Loch Maree

Hele vandområdet

Loch Gairloch

Hele vandområdet

Loch Monar

Hele vandområdet

Loch Mullardach

Hele vandområdet

Loch Cluanie

Hele vandområdet

Loch Loyne

Hele vandområdet

Loch Garry

Hele vandområdet

Loch Quoich

Hele vandområdet

Loch Arkaig

Hele vandområdet

Loch Morar

Hele vandområdet

Loch Shiel

Hele vandområdet

Loch Earn

Hele vandområdet

Loch Rannoch

Hele vandområdet

Loch Tummel

Hele vandområdet

Loch Ericht

Hele vandområdet

Loch Fionn

Hele vandområdet

Loch Glass

Hele vandområdet

Loch Rimsdale/nan Clar

Hele vandområdet

NORDIRLAND

Strangford Lough

Inden for en linje fra Cloghy Point til Dogtail Point

Belfast Lough

Inden for en linje fra Holywood til Macedon Point

Larne

Inden for en linje fra Larne Pier til færgemolen på Island Magee

River Bann

Fra de yderste ender af bølgebryderne til Toome Bridge

Lough Erne

Upper Lough Erne og Lower Lough Erne

Lough Neagh

Indtil to mil fra kysten

ENGLANDS ØSTKYST

Berwick

Inden for bølgebryderne

Warkworth

Inden for bølgebryderne

Blyth

Inden for de ydre molehoveder

River Tyne

Dunston Staithes til molehovederne i Tyne

River Wear

Fatfield til molehovederne i Sunderland

Seaham

Inden for bølgebryderne

Hartlepool

Inden for en linje fra Middleton Jetty til det gamle molehoved (Old Pier Head)

Inden for en linje fra det nordlige til det sydlige molehoved

River Tees

Inden for en linje stik vest fra Government Jetty til Tees-dæmningen

Whitby

Inden for molehovederne i Whitby

River Humber

Inden for en linje fra North Ferriby til South Ferriby

Grimsby Dock

Inden for en linje fra tidevandsbassinets vestmole til østmolen af Fish Docks i North Quay

Boston

Inden for New Cut

Dutch River

Hele kanalen

River Hull

Beverley Beck til Humber-floden

Kielder Water

Hele søen

River Ouse

Neden for Naburn-slusen

River Trent

Neden for Cromwell-slusen

River Wharfe

Fra sammenløbet med Ouse til Tadcaster-broen

Scarborough

Inden for molehovederne i Scarborough

WALES OG ENGLANDS VESTKYST

River Severn

Nord for en linje stik vest fra Sharpness Point (51° 43,4' N) til Llanthony Weir og Maisemore Weir samt på havsiden af farvande i zone 3

River Wye

Ved Chepstow, nord for 51° 38,0' N til Monmouth

Newport

Nord for de luftledninger, der løber på tværs ved Fifoots Points

Cardiff

Inden for en linje fra South Jetty til Penarth Head

og det indesluttede farvand vest for dæmningen i Cardiff Bugt

Barry

Inden for en linje mellem de yderste ender af bølgebryderne

Port Talbot

Inden for en linje mellem de yderste ender af bølgebryderne i floden Afran uden for de lukkede dokker

Neath

Inden for en linje stik nord fra den yderste ende af Baglan Bay Tanker Jetty (51° 37,2' N, 3° 50,5' W)

Llanelli og Burry Port

Inden for et område, der afgrænses af en linje fra vestmolen i Burry Port til Whiteford Point

Milford Haven

Inden for en linje fra South Hook Point til Thorn Point

Fishguard

Inden for en linje, der forbinder de yderste ender af den nordlige og den østlige bølgebryder

Cardigan

Inden for the Narrows ved Pen-Yr-Ergyd

Aberystwyth

Inden for de yderste ender af bølgebryderne

Aberdyfi

Inden for en linje fra Aberdyfi jernbanestation til Twyni Bach-sømærket

Barmouth

Inden for en linje fra Barmouth jernbanestation til Penrhyn Point

Portmadoc

Inden for en linje fra Harlech Point til Graig Ddu

Holyhead

Inden for et område, der afgrænses af den store bølgebryder og en linje fra enden af bølgebryderen til Brynglas Point i Towyn Bay

Menai Straits

Inden for Menai Straits mellem en linje fra Aber Menai Point til Belan Point og en linje fra Beaumaris Pier til Pen-y-Coed Point

Conway

Inden for en linje fra Mussel Hill til Tremlyd Point

Llandudno

Inden for bølgebryderen

Rhyl

Inden for bølgebryderen

River Dee

Oven for Connah's Quay til vandindvindingsanlægget i Barrelwell Hill

River Mersey

Inden for en linje mellem Rock-fyrtårnet og North West Seaforth Dock, men andre dokker indgår ikke

Preston og Southport

Inden for en linje fra Lytham til Southport og inden for Preston Docks

Fleetwood

Inden for en linje fra forfyret (Low Light) til Knott

River Lune

Inden for en linje fra Sunderland Point til Chapel Hill indtil og inklusive Glasson Dock

Barrow

Inden for en linje fra Haws Point på Isle of Walney til Roa Island Slipway

Whitehaven

Inden for bølgebryderen

Workington

Inden for bølgebryderen

Maryport

Inden for bølgebryderen

Carlisle

Inden for en linje fra Point Carlisle til Torduff

Coniston Water

Hele søen

Derwentwater

Hele søen

Ullswater

Hele søen

Windermere

Hele søen

SYDENGLAND

Blakeney og Morston havn og havneindløb

Øst for en linje mod syd fra Blakeney Point til indsejlingen til Stiffkey-floden

River Orwell og River Stour

Orwell inden for en linje fra Blackmanshead-bølgebryderen til Landguard Point samt på havsiden af farvande i zone 3

River Blackwater

Alle vandveje inden for en linje fra sydvestspidsen af øen Mersea til Sales Point

River Crouch og River Roach

Crouch inden for en linje fra Holliwell Point til Foulness Point, herunder Roach

Themsen og dens bifloder

Themsen oven for en linje, der går i nord-sydlig retning gennem den østlige ende af Denton Wharf Pier i Gravesend, til Teddington-slusen

River Medway og Swale

Medway fra en linje mellem Garrison Point og Grain Tower, til Allington-slusen; og Swale fra Whitstable til Medway

River Stour (Kent)

Stour oven for mundingen til landingspladsen ved Flagstaff Reach

Dover Harbour

Inden for linjer på tværs af den østlige og den vestlige havneindsejling

River Rother

Rother oven for signalstationen for tidevand ved Camber til Scots Float Sluice og til indsejlingsslusen til Brede

River Adur og Southwick Canal

Inden for en linje på tværs af indsejlingen til Shoreham havn frem til Southwick Canal-slusen og til den vestlige ende af Tarmac Wharf

River Arun

Arun oven for Littlehampton Pier til Littlehampton Marina

River Ouse (Sussex) Newhaven

Ouse fra en linje på tværs af molerne ved indsejlingen til Newhaven havn til den nordlige ende af North Quay

Brighton

Brighton Marina yderhavn inden for en linje fra den sydlige ende af West Quay til den nordlige ende af South Quay

Chichester

Inden for en linje mellem Eastoke Point og kirkespiret i West Wittering samt på havsiden af farvande i zone 3

Langstone Harbour

Inden for en linje mellem Eastney Point og Gunner Point

Portsmouth

Inden for en linje på tværs af havneindsejlingen fra Port Blockhouse til Round Tower

Bembridge på Isle of Wight

Inden i Brading havn

Cowes, Isle of Wight

Medina inden for en linje fra Breakwater Light på østbredden til House Light på vestbredden

Southampton

Inden for en linje fra Calshot Castle til Hook Beacon

Beaulieu River

På Beaulieu River, ikke øst for en linje i nord-sydlig retning gennem Inchmery House

Keyhaven Lake

Inden for en linje stik nord fra forfyret i Hurst Point til Keyhaven Marshes

Christchurch

The Run

Poole

Inden for linjeføringen for kædefærgen mellem Sandbanks og South Haven Point

Exeter

Inden for en linje i øst-vestlig retning fra Warren Point til redningsbådsstationen på kysten over for Checkstone Ledge

Teignmouth

Inde i havnen

River Dart

Inden for en linje fra Kettle Point til Battery Point

River Salcombe

Inden for en linje fra Splat Point til Limebury Point

Plymouth

Inden for en linje fra Mount Batten Pier til Raveness Point gennem Drake's Islands; floden Yealm inden for en linje fra Warren Point til Misery Point

Fowey

Inde i havnen

Falmouth

Inden for en linje fra St. Anthony Head til Pendennis Point

River Camel

Inden for en linje fra Gun Point til Brea Hill

River Taw og River Torridge

Inden for en linje i retning 200° retvisende fra fyrtårnet på Crow Point til kysten ved Skern Point

Bridgewater

Syd for en linje stik øst fra Stert Point (51° 13,0' N)

River Avon (Avon)

Inden for en linje mellem Avonmouth Pier og Wharf Point, til Netham Dam

KAPITEL 2

Zone 3

Kongeriget Belgien

Maritieme Schelde (nedstrøms i forhold til Antwerpens åbne ankerplads)

▼M2

Republikken Bulgarien

Donau: fra flodkilometer 845,650 til 374,100

▼B

Den Tjekkiske Republik

Labe-floden: fra Ústí nad Labem-Střekov-slusen til Lovosice-slusen

Kunstige søer: Baška, Brněnská (Kníničky), Horka (Stráž pod Ralskem), Hracholusky, Jesenice, Nechranice, Olešná, Orlík, Pastviny, Plumov, Rozkoš, Seč, Skalka, Slapy, Těrlicko, Žermanice

Máchovo-søen

Velké Žernoseky-vandområdet

Søer: Oleksovice, Svÿt, Velké Dářko

Grusgravsøer: Dolní Benešov, Ostrožná Nová Ves a Tovačov

Forbundsrepublikken Tyskland



Donau

fra Kelheim (km 2 414,72 ) til den tysk-østrigske grænse

Rhinen

fra den tysk-schweiziske grænse til den tysk-nederlandske grænse

Elben

fra mundingen af Elbe-Seiten-kanalen til den nedre grænse af Hamburgs havn

Müritz

 

Den Franske Republik

Rhinen

▼M9

Republikken Kroatien

Donau: fra flodkilometer 1 295,500 til 1 433

Drava-floden: fra flodkilometer 0 til 198,600

Sava-floden: fra flodkilometer 211 til 594

Kupa-floden: fra flodkilometer 0 til 5,900

Una-floden: fra flodkilometer 0 til 15

▼B

Ungarn

Donau: fra flodkilometer 1 812 til 1 433

Donau, Moson: fra flodkilometer 14 til 0

Donau, Szentendre: fra flodkilometer 32 til 0

Donau, Ráckeve: fra flodkilometer 58 til 0

Tisza: fra flodkilometer 685 til 160

Dráva: fra flodkilometer 198 til 70

Bodrog: fra flodkilometer 51 til 0

Kettős-Körös: fra flodkilometer 23 til 0

Hármas-Körös: fra flodkilometer 91 til 0

Sió-kanalen: fra flodkilometer 23 til 0

Velence-søen

Fertő-søen

Kongeriget Nederlandene

Rhinen

Sneekermeer, Koevordermeer, Heegermeer, Fluessen, Slotermeer, Tjeukemeer, Beulakkerwijde, Belterwijde, Ramsdiep, Ketelmeer, Zwartemeer, Veluwemeer, Eemmeer, Gooimeer, Alkmaardermeer, Gouwzee, Buiten IJ, Afgesloten IJ, Noordzeekanaal, IJmuiden havn, Rotterdam havn, Nieuwe Maas, Noord, Oude Maas, Beneden Merwede, Nieuwe Merwede, Dordtsche Kil, Boven Merwede, Waal, Bijlandsch Kanaal, Boven Rijn, Pannerdensch Kanaal, Geldersche Ijssel, Neder Rijn, Lek, Amsterdam-Rijnkanaal, Veerse Meer, Schelde-Rhin kanalen indtil udmundingen i Volkerak, Amer, Bergsche Maas, Meuse neden for Venlo, Gooimeer, Europort, Calandkanaal (øst for Benelux-havnen), Hartelkanaal

Republikken Østrig

Donau: fra den tyske grænse til den slovakiske grænse

Inn: fra mundingen til Passau-Ingling-kraftværket

Traun: fra mundingen til km 1,80

Enns: fra mundingen til km 2,70

March: til km 6,00

Republikken Polen

 Biebrza fra udløbet af Augustowski-kanalen til udløbet i Narwia

 Brda fra forbindelsen med Bydgoski-kanalen i Bydgoszcz til udløbet i Wisła

 Bug fra Muchawiecs udløb til udløbet i Narwia

 Dąbie-søen til den indre havbugt

 Augustowski-kanalen fra forbindelsen med Biebrza-floden til landegrænsen, sammen med søerne, som kanalen løber igennem

 Bartnicki-kanalen fra Ruda Woda-søen til Bartężek-søen, sammen med Bartężek-søen

 Bydgoski-kanalen

 Elbląski-kanalen fra Druzno-søen til Jeziorak-søen og Szeląg Wielki-søen, sammen med disse søer og de søer, som kanalen løber igennem, og et sideløb i retning af Zalewo fra Jeziorak-søen til Ewingi-søen (inklusive)

 Gliwicki-kanalen sammen med Kędzierzyński-kanalen

 Jagielloński-kanalen fra forbindelsen med Elbląg til Nogat

 Łączański-kanalen

 Ślesiński-kanalen med søerne langs denne kanal og Gopło-søen

 Żerański-kanalen

 Martwa Wisła fra Wisła i Przegalina til grænsen i det indre farvand

 Narew fra udløbet af Biebrza til udløbet af Wisła sammen med Zegrzyński-søen

 Nogat fra Wisła til Wisła-bugten

 Noteć (øvre løb) fra Gopło-søen til forbindelsen med Górnonotecki-kanalen og Górnonotecki-kanalen og Noteć (nedre løb) fra forbindelsen med Bydgoski-kanalen til udmundingen i Warta

 Nysa Łużycka fra Gubin til udmundingen i Oder

 Oder fra byen Racibórz til forbindelsen med den østlige Oder, som løber ud i Regalica fra Klucz-Ustowo-gennemskæringen, sammen med denne flod og dens sideløb til Dąbie-søen samt et sideløb til Oder fra Opatowice-slusen til slusen i Wrocław by

 den vestlige Oder fra dæmningen i Widuchowa (704,1 km af Oder) til grænsen i det indre farvand, sammen med sideløb samt Klucz-Ustowo-gennemskæringen, som forbinder den østlige Oder med den vestlige Oder

 Parnica og Parnicki-gennemskæringen fra den vestlige Oder til grænsen i det indre farvand

 Pisa fra Roś-søen til Narews udløb

 Szkarpawa fra Wisła til Wisła-bassinet

 Warta fra Ślesiński-søen til Oders udløb

 Wielkie Jeziora Mazurskie-systemet med de søer forbundet af floder og kanaler, som udgør hovedruten fra Roś-søen (inklusive) i Pisz til Węgorzewski-kanalen (inklusive denne kanal) i Węgorzewo sammen med søerne: Seksty, Mikołajskie, Tałty, Tałtowisko, Kotek, Szymon, Szymoneckie, Jagodne, Boczne, Tajty, Kisajno, Dargin, Łabap, Kirsajty og Święcajty, sammen med Giżycki-kanalen og Niegociński-kanalen og Piękna Góra-kanalen, og et sideløb til Ryńskie-søen (inklusive) i Ryn til Nidzkie-søen (op til 3 km, grænser op til Nidzkie-søreservatet), sammen med søerne: Bełdany, Guzianka Mała og Guzianka Wielka

 Wisła fra Przemsza udløb til forbindelsen med Łączański-kanalen samt fra denne kanals udløb i Skawina til Wisłas udløb i Gdańsk-bugten, eksklusive Włocławski-reservoiret

▼M2

Rumænien

Donau: fra den serbisk-rumænske grænse (km 1 075 ) til Sortehavet ad Sulinakanalen

Donau–Sortehavskanalen (en strækning på 64,410 km): fra sammenløbet med Donau ved km 299,300 på Donau ved Cernavodă (km 64,410 på kanalen) til Constanta Syd–Agigeahavnen (km 0 på kanalen)

Poarta Albă–Midia Năvodarikanalen (en strækning på 34,600 km): fra sammenløbet med Donau–Sortehavskanalen ved km 29,410 ved Poarta Albă (km 27,500 på kanalen) til Midiahavnen (km 0 på kanalen)

▼B

Den Slovakiske Republik

Donau: fra Devín (flodkilometer 1 880,26 ) til den slovakisk-ungarske grænse

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland



SKOTLAND

Leith (Edinburgh)

Inden for bølgebryderne

Glasgow

Strathclyde Loch

Crinan Canal

Crinan til Ardrishaig

Den Kaledoniske Kanal

Kanalafsnittene

NORDIRLAND

River Lagan

Lagan Weir til Stranmillis

ØSTENGLAND

River Wear (delen uden tidevand)

Den gamle jernbanebro, Durham til Prebends-broen, Durham

River Tees

Opstrøms fra Tees-dæmningen

Grimsby Dock

Inden for sluserne

Immingham Dock

Inden for sluserne

Hull Docks

Inden for sluserne

Boston Dock

Inden for sluseportene

Aire and Calder Navigation

Goole Docks til Leeds; sammenløbet med Leeds and Liverpool Canal; Bank Dole-sammenløb til Selby (slusen ved Ouse); Castleford-sammenløb til Wakefield (Falling-slusen)

River Ancholme

Ferriby Sluice til Brigg

Calder and Hebble Canal

Wakefield (Falling-slusen) til Broadcut Top-slusen

River Foss

Fra (Blue Bridge) sammenløbet med Ouse til Monk Bridge

Fossdyke Canal

Sammenløb med Trent-floden til Brayford Pool

Goole Dock

Inden for sluseportene

Hornsea Mere

Hele kanalen

River Hull

Fra Struncheon Hill-slusen til Beverley Beck

Market Weighton Canal

Slusen ved Humber til Sod Houses-slusen

New Junction Canal

Hele kanalen

River Ouse

Fra Naburn-slusen til Nun Monkton

Sheffield og South Yorkshire Canal

Keadby-slusen til Tinsley-slusen

River Trent

Cromwell-slusen til Shardlow

River Witham

Boston Sluice til Brayford Poole (Lincoln)

WALES OG VESTENGLAND

River Severn

Oven for Llanthony Weir og Maisemore Weir

River Wye

Oven for Monmouth

Cardiff

Roath Park-søen

Port Talbot

Inden for de lukkede dokker

Swansea

Inden for de lukkede dokker

River Dee

Oven for vandindvindingsanlægget i Barrelwell Hill

River Mersey

Dokkerne (undtagen Seaforth Dock)

River Lune

Oven for Glasson Dock

River Avon (Midland)

Tewkesbury-slusen til Evesham

Gloucester

Gloucester City Docks Gloucester/Sharpness Canal

Hollingworth Lake

Hele søen

Manchester Ship Canal

Hele kanalen og Salford Docks inklusive Irwell-floden

Pickmere Lake

Hele søen

River Tawe

Mellem havdæmningen/Marina og Morfa atletikstadion

Rudyard Lake

Hele søen

River Weaver

Neden for Northwich

SYDENGLAND

River Nene

Wisbech Cut og Nene til Dog-in-a-Doublet-slusen

River Great Ouse

Kings Lynn Cut og Great Ouse neden for West Lynn Road-broen

Yarmouth

Yares munding fra en linje på tværs gennem enderne af den nordlige og den sydlige indsejlingsmole, herunder Breydon Water

Lowestoft

Lowestoft havn neden for Mutford-slusen til en linje på tværs af molerne ved indsejlingen til yderhavnen

River Alde og River Ore

Oven for indsejlingen til Ore til Westrow Point

River Deben

Oven for indsejlingen til Deben til Felixstowe Ferry

River Orwell og River Stour

Fra en linje, der går fra Fagbury Point til Shotley Point ved Orwell til Ipswich Dock; og fra en linje, der går i nord-sydlig retning gennem Erwarton Ness ved Stour til Manningtree

Chelmer & Blackwater Canal

Øst for Beeleigh-slusen

Themsen og dens bifloder

Themsen oven for Teddington-slusen til Oxford

River Adur og Southwick Canal

Adur oven for den vestlige ende af Tarmac Wharf, og inden for Southwick Canal

River Arun

Arun oven for Littlehampton Marina

River Ouse (Sussex) Newhaven

Ouse oven for den nordlige ende af North Quay

Bewl Water

Hele søen

Grafham Water

Hele søen

Rutland Water

Hele søen

Thorpe Park Lake

Hele søen

Chichester

Øst for en linje mellem Cobnor Point og Chalkdock Point

Christchurch

Inde i Christchurch havn, undtagen the Run

Exeter Canal

Hele kanalen

River Avon (Avon)

Bristol City Docks

Netham Dam til Pulteney Weir

KAPITEL 3

Zone 4

Kongeriget Belgien

Hele det belgiske netværk bortset fra vandvejene i zone 3

Den Tjekkiske Republik

Alle andre vandveje, der ikke er nævnt under zone 1, 2 og 3

Forbundsrepublikken Tyskland

Alle indre vandveje bortset fra vandvejene i zone 1, 2 og 3

Den Franske Republik

Alle indre franske vandveje bortset fra vandvejene i zone 1, 2 og 3

▼M9

Republikken Kroatien

Alle andre vandveje, der ikke er nævnt under zone 3

▼M6

Den Italienske Republik

Alle sejlbare indre vandveje.

▼B

Republikken Litauen

Hele Litauens net af vandveje

Storhertugdømmet Luxembourg

Mosel

Republikken Ungarn

Alle andre vandveje, der ikke er nævnt under zone 2 og 3

Kongeriget Nederlandene

Alle øvrige floder, kanaler og indlandsfarvande, der ikke er nævnt under zone 1, 2 og 3

Republikken Østrig

Thaya: indtil Bernhardsthal

March: oven for km 6,00

Republikken Polen

Alle andre vandveje, der ikke er nævnt under zone 1, 2 og 3

▼M2

Rumænien

Alle andre vandveje, der ikke er nævnt under zone 3

▼B

Den Slovakiske Republik

Alle andre vandveje, der ikke er nævnt under zone 3

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland



SKOTLAND

Ratho and Linlithgow Union Canal

Hele kanalen

Glasgow

Forth and Clyde Canal

Monkland Canal, Faskine- og Drumpellier-afsnittet

Hogganfield Loch

ØSTENGLAND

River Ancholme

Brigg til Harram Hill-slusen

Calder and Hebble Canal

Broadcut Top-slusen til Sowerby-broen

Chesterfield Canal

West Stockwith til Worksop

Cromford Canal

Hele kanalen

River Derwent

Fra sammenløbet med Ouse til Stamford-broen

Driffield Navigation

Fra Struncheon Hill-slusen til Great Driffield

Erewash Canal

Trent-slusen til Langley Mill-slusen

Huddersfield Canal

Sammenløbet med Calder and Hebble Canal ved Coopers Bridge til Huddersfield Narrow Canal ved Huddersfield

Mellem Ashton-Under-Lyne og Huddersfield

Leeds and Liverpool Canal

Fra flodslusen i Leeds til Skipton Wharf

Light Water Valley Lake

Hele søen

The Mere, Scarborough

Hele søen

River Ouse

Oven for Nun Monkton Pool

Pocklington Canal

Fra sammenløbet med Derwent til Melbourne Basin

Sheffield and South Yorkshire Canal

Tinsley-slusen til Sheffield

River Soar

Sammenløbet med Trent til Loughborough

Trent and Mersey Canal

Shardlow til Dellow Lane-slusen

River Ure og Ripon Canal

Fra sammenløbet med Ouse til Ripon Canal (Ripon Basin)

Ashton Canal

Hele kanalen

WALES OG VESTENGLAND

River Avon (Midland)

Oven for Evesham

Birmingham Canal Navigation

Hele kanalen

Birmingham and Fazeley Canal

Hele kanalen

Coventry Canal

Hele kanalen

Grand Union Canal (fra Napton Junction til Birmingham and Fazeley Canal)

Hele afsnittet af kanalen

Kennet and Avon Canal (Bath til Newbury)

Hele afsnittet af kanalen

Lancaster Canal

Hele kanalen

Leeds and Liverpool Canal

Hele kanalen

Llangollen Canal

Hele kanalen

Caldon Canal

Hele kanalen

Peak Forest Canal

Hele kanalen

Macclesfield Canal

Hele kanalen

Monmouthshire and Brecon Canal

Hele kanalen

Montgomery Canal

Hele kanalen

Rochdale Canal

Hele kanalen

Swansea Canal

Hele kanalen

Neath & Tennant Canal

Hele kanalen

Shropshire Union Canal

Hele kanalen

Staffordshire and Worcester Canal

Hele kanalen

Stratford-upon-Avon Canal

Hele kanalen

River Trent

Hele floden

Trent and Mersey Canal

Hele kanalen

River Weaver

Oven for Northwich

Worcester and Birmingham Canal

Hele kanalen

SYDENGLAND

River Nene

Oven for Dog-in-a-Doublet-slusen

River Great Ouse

Kings Lynn oven for West Lynn Road-broen, Great Ouse og alle dermed forbundne Fenland-vandveje herunder Cam og Middle Level Navigation

Norfolk Broads og Suffolk Broads

Alle sejlbare floder, bredninger, kanaler og vandveje med eller uden tidevand inden for Norfolk Broads og Suffolk Broads, herunder Oulton Broad, og Waveney, Yare, Bure, Ant og Thurne, undtagen hvad der er anført for Yarmouth og Lowestoft

River Blyth

Blyths munding til Blythburgh

River Alde og River Ore

På Alde oven for Westrow Point

River Deben

Deben oven for Felixstowe Ferry

River Orwell og River Stour

Alle vandveje på Stour oven for Manningtree

Chelmer & Blackwater Canal

Vest for Beeleigh-slusen

Themsen og dens bifloder

Stort og Lee oven for Bow Creek; Grand Union Canal oven for Brentford-slusen og Regents Canal oven for Limehouse Basin og alle dermed forbundne kanaler; Wey oven for Themsen-slusen; Kennet and Avon Canal; Themsen oven for Oxford;Oxford Canal

River Medway og the Swale

Medway oven for Allington-slusen

River Stour (Kent)

Stour oven for landingspladsen ved Flagstaff Reach

Dover Harbour

Hele havnen

River Rother

Rother og Royal Military Canal oven for Scots Float Sluice og Brede oven for indsejlingsslusen

Brighton

Brighton Marina inderhavn oven for slusen

Wickstead Park Lake

Hele søen

Kennet and Avon Canal

Hele kanalen

Grand Union Canal

Hele kanalen

River Avon (Avon)

Oven for Pulteney Weir

Bridgewater Canal

Hele kanalen




BILAG II

TEKNISKE MINIMUMSFORSKRIFTER FOR FARTØJER PÅ INDRE VANDVEJE I ZONE 1, 2, 3 OG 4

INDHOLD

DEL I

KAPITEL 1

GENERELT

Artikel 1.01 —

Definitioner

Artikel 1.02 —

(Uden indhold)

Artikel 1.03 —

(Uden indhold)

Artikel 1.04 —

(Uden indhold)

Artikel 1.05 —

(Uden indhold)

Artikel 1.06 —

Midlertidige forskrifter

Artikel 1.07 —

Administrative retningslinjer

KAPITEL 2

PROCEDURE

Artikel 2.01 —

Inspektionsorganer

Artikel 2.02 —

Anmodning om inspektion

Artikel 2.03 —

Fremstilling af den flydende struktur til inspektion

Artikel 2.04 —

(Uden indhold)

Artikel 2.05 —

Foreløbigt fællesskabscertifikat

Artikel 2.06 —

Fællesskabscertifikatets gyldighedsperiode

Artikel 2.07 —

Oplysninger og ændringer i fællesskabscertifikatet

Artikel 2.08 —

(Uden indhold)

Artikel 2.09 —

Periodisk inspektion

Artikel 2.10 —

Frivillig inspektion

Artikel 2.11 —

(Uden indhold)

Artikel 2.12 —

(Uden indhold)

Artikel 2.13 —

(Uden indhold)

Artikel 2.14 —

(Uden indhold)

Artikel 2.15 —

Omkostninger

Artikel 2.16 —

Oplysninger

Artikel 2.17 —

Register for fællesskabscertifikater

▼M3

Artikel 2.18 —

Enkelt europæisk fartøjsidentifikationsnummer

▼B

Artikel 2.19 —

Ækvivalens og undtagelser

DEL II

KAPITEL 3

FORSKRIFTER VEDRØRENDE SKIBES BYGNING

Artikel 3.01 —

Grundregel

Artikel 3.02 —

Styrke og stabilitet

Artikel 3.03 —

Skrog

Artikel 3.04 —

Maskin- og kedelrum samt bunkerrum

KAPITEL 4

SIKKERHEDSAFSTAND, FRIBORD OG DYBGANGSMÆRKER

Artikel 4.01 —

Sikkerhedsafstand

Artikel 4.02 —

Fribord

Artikel 4.03 —

Minimumsfribord

Artikel 4.04 —

Dybgangsmærker

Artikel 4.05 —

Største nedlastning af flydende strukturer, hvis skrog ikke altid er lukket således, at det er søsprøjt- og vejrtæt

Artikel 4.06 —

Dybgangsskalaer

KAPITEL 5

MANØVREEVNE

Artikel 5.01 —

Generelt

Artikel 5.02 —

Sejladsprøver

Artikel 5.03 —

Prøveområde

Artikel 5.04 —

Lastningsgraden af fartøjer og konvojer ved sejladsprøver

Artikel 5.05 —

Anvendelse af skibets hjælpemidler ved sejladsprøven

Artikel 5.06 —

Foreskrevet hastighed (fremad)

Artikel 5.07 —

Standseevne

Artikel 5.08 —

Bakevne

Artikel 5.09 —

Undvigeevne

Artikel 5.10 —

Drejeevne

KAPITEL 6

STYRESYSTEM

Artikel 6.01 —

Generelle forskrifter

Artikel 6.02 —

Styremaskinens drivaggregater

Artikel 6.03 —

Hydraulisk drivaggregat i styremaskinen

Artikel 6.04 —

Energikilde

Artikel 6.05 —

Hånddrevet drivaggregat

Artikel 6.06 —

Rorpropeller, vandjetsystemer, Voith-Schneider-propeller og bovpropeller

Artikel 6.07 —

Indikatorer og kontrolanordninger

Artikel 6.08 —

Drejehastighedsregulatorer

▼M7

Artikel 6.09 —

Godkendelsesprøvning

▼B

KAPITEL 7

STYREHUS

Artikel 7.01 —

Generelt

Artikel 7.02 —

Frit udsyn

Artikel 7.03 —

Generelle forskrifter vedrørende betjenings-, indikator- og kontrolanordninger

Artikel 7.04 —

Særlige forskrifter vedrørende betjenings-, indikator- og kontrolanordninger for hovedmaskiner og styresystem

Artikel 7.05 —

Navigationslys, lys- og lydsignaler

Artikel 7.06 —

Radaranlæg og drejehastighedsindikatorer

Artikel 7.07 —

Radiotelefonanlæg til fartøjer med styrehus indrettet til radarnavigation ved én enkelt person

Artikel 7.08 —

Internt kommunikationsudstyr om bord

Artikel 7.09 —

Alarmanlæg

Artikel 7.10 —

Opvarmning og ventilation

Artikel 7.11 —

Anlæg til betjening af hækankre

Artikel 7.12 —

Sænkbare styrehuse

Artikel 7.13 —

Påtegning på certifikatet for fartøjer, hvis styrehus er indrettet til radarnavigation ved én person

KAPITEL 8

MASKINERNES KONSTRUKTION

Artikel 8.01 —

Generelle bestemmelser

Artikel 8.02 —

Sikkerhedsanordninger

Artikel 8.03 —

Fremdrivningsanordninger

Artikel 8.04 —

Maskinernes udstødningsrør

Artikel 8.05 —

Brændstoftanke, rør og tilbehør

Artikel 8.06 —

Opbevaring af smøreolie, rør og tilbehør

Artikel 8.07 —

Opbevaring af olie, der anvendes i kraftoverføringssystemer, kontrol- og aktiveringssystemer og varmesystemer, rør og tilbehør

Artikel 8.08 —

Lænseanlæg

Artikel 8.09 —

Anordninger til opsamling af olieholdigt vand og spildolie

Artikel 8.10 —

Støj frembragt af fartøjer

KAPITEL 8a

►M6  EMISSION AF FORURENENDE LUFTARTER OG PARTIKLER FRA DIESELMOTORER ◄

▼M6

Artikel 8a.01 —

Definitioner

Artikel 8a.02 —

Generelle bestemmelser

Artikel 8a.03 —

Anerkendte typegodkendelser

Artikel 8a.04 —

Monteringsinspektion og mellem- og særinspektion

Artikel 8a.05 —

Tekniske tjenester

▼B

KAPITEL 9

ELEKTRISKE INSTALLATIONER

Artikel 9.01 —

Generelle bestemmelser

Artikel 9.02 —

Elektricitetsforsyningsanlæg

Artikel 9.03 —

Beskyttelse mod berøring, indtrængning af genstande og vand

Artikel 9.04 —

Eksplosionssikring

Artikel 9.05 —

Beskyttelsesjord

Artikel 9.06 —

Højst tilladte spænding

Artikel 9.07 —

Fordelingssystemer

Artikel 9.08 —

Landtilslutning eller tilslutning til andre eksterne net

Artikel 9.09 —

Levering af strøm til andre fartøjer

Artikel 9.10 —

Generatorer og motorer

Artikel 9.11 —

Akkumulatorer

Artikel 9.12 —

Koblingsudstyr

Artikel 9.13 —

Nødafbrydere

Artikel 9.14 —

Installationsmateriale

Artikel 9.15 —

Kabler

Artikel 9.16 —

Belysningsanlæg

Artikel 9.17 —

Navigationslys

Artikel 9.18 —

(Uden indhold)

Artikel 9.19 —

Alarm- og sikkerhedssystemer for mekaniske anlæg

Artikel 9.20 —

Elektroniske anlæg

Artikel 9.21 —

Elektromagnetisk kompatibilitet

KAPITEL 10

UDRUSTNING

Artikel 10.01 —

Ankerudrustning

Artikel 10.02 —

Anden udrustning

Artikel 10.03 —

Transportable ildslukkere

Artikel 10.03a —

►M6  Faste brandslukningsanlæg til beskyttelse af beboelsesrum, styrehuse og passagerområder ◄

Artikel 10.03b —

►M6  Faste brandslukningsanlæg til beskyttelse af maskinrum, kedelrum og pumperum ◄

▼M3

Artikel 10.03c —

Faste brandslukningsanlæg til beskyttelse af genstande

▼B

Artikel 10.04 —

Både

Artikel 10.05 —

Redningskranse og -veste

KAPITEL 11

SIKKERHED PÅ ARBEJDSPOSTERNE

Artikel 11.01 —

Generelt

Artikel 11.02 —

Beskyttelse mod fald

Artikel 11.03 —

Arbejdspladsernes dimensionering

Artikel 11.04 —

Sidedæk

Artikel 11.05 —

Adgang til arbejdspladserne

Artikel 11.06 —

Udgange og nødudgange

Artikel 11.07 —

Lejdere, trin mv.

Artikel 11.08 —

Indvendige rum

Artikel 11.09 —

Beskyttelse mod støj og vibrationer

Artikel 11.10 —

Lugedæksler

Artikel 11.11 —

Spil

Artikel 11.12 —

Kraner

Artikel 11.13 —

Opbevaring af brandfarlige væsker

KAPITEL 12

BEBOELSE

Artikel 12.01 —

Generelle bestemmelser

Artikel 12.02 —

Særlige konstruktionsforskrifter for beboelse

Artikel 12.03 —

Sanitære installationer

Artikel 12.04 —

Kabysser

Artikel 12.05 —

Drikkevand

Artikel 12.06 —

Opvarmning og ventilation

Artikel 12.07 —

Andre installationer i beboelsen

KAPITEL 13

OPVARMNINGS-, KOGE- OG KØLEANLÆG, SOM FUNGERER MED BRÆNDSTOF

Artikel 13.01 —

Generelle bestemmelser

Artikel 13.02 —

Anvendelse af flydende brændstof og oliefyrede anlæg

Artikel 13.03 —

Kaminer med fordampningsbrænder og varmeapparater med forstøvningsbrænder

Artikel 13.04 —

Kaminer med fordampningsbrænder

Artikel 13.05 —

Varmeovne med forstøvningsbrænder

Artikel 13.06 —

Varmeapparater med luftindblæsning

Artikel 13.07 —

Opvarmning med fast brændsel

KAPITEL 14

ANLÆG TIL FLYDENDE GAS TIL HUSHOLDNINGSBRUG

Artikel 14.01 —

Generelt

Artikel 14.02 —

Gasanlæg

Artikel 14.03 —

Beholdere

Artikel 14.04 —

Forsyningsenhedernes placering og indretning

Artikel 14.05 —

Reservebeholdere og tomme beholdere

Artikel 14.06 —

Trykregulatorer

Artikel 14.07 —

Tryk

Artikel 14.08 —

Rørledninger og fleksible forbindelser

Artikel 14.09 —

Fordelingssystem

Artikel 14.10 —

Gasforbrugende apparater og deres montering

Artikel 14.11 —

Lufttilførsel og udluftning af forbrændingsgas

Artikel 14.12 —

Brugs- og sikkerhedsforskrifter

Artikel 14.13 —

Godkendelsesprøvning

Artikel 14.14 —

Afprøvningsbetingelser

Artikel 14.15 —

Attestering

▼M8

KAPITEL 14a

INDENBORDS ANLÆG TIL RENSNING AF SPILDEVAND TIL PASSAGERFARTØJER

Artikel 14a.01 —

Definitioner

Artikel 14a.02 —

Generelle bestemmelser

Artikel 14a.03 —

Ansøgning om typegodkendelse

Artikel 14a.04 —

Typegodkendelsesprocedure

Artikel 14a.05 —

Ændring af typegodkendelser

Artikel 14a.06 —

Overensstemmelse

Artikel 14a.07 —

Accept af tilsvarende godkendelser

Artikel 14a.08 —

Kontrol af løbenumre

Artikel 14a.09 —

Produktionens overensstemmelse

Artikel 14a.10 —

Manglende overensstemmelse med den typegodkendte type indenbords anlæg til rensning af spildevand

Artikel 14a.11 —

Stikprøvemåling/Særinspektion

Artikel 14a.12 —

Kompetente myndigheder og tekniske tjenester

▼B

KAPITEL 15

SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE PASSAGERFARTØJER

Artikel 15.01 —

Generelle bestemmelser

Artikel 15.02 —

Fartøjers skrog

Artikel 15.03 —

Stabilitet

Artikel 15.04 —

Sikkerhedsafstand og fribord

Artikel 15.05 —

Det højst tilladte antal passagerer

Artikel 15.06 —

Passagerrum og -områder

Artikel 15.07 —

Fremdrivningssystem

Artikel 15.08 —

Sikkerhedsanordninger og sikkerhedsudrustning

Artikel 15.09 —

Redningsmidler

Artikel 15.10 —

Elektriske installationer

Artikel 15.11 —

Brandsikring

Artikel 15.12 —

Brandbekæmpelse

Artikel 15.13 —

Sikkerhedsorganisation

Artikel 15.14 —

Installationer til opsamling og bortskaffelse af kloakspildevand

Artikel 15.15 —

Undtagelser for visse passagerskibe

KAPITEL 15a

FORSKRIFTER VEDRØRENDE PASSAGERSEJLFARTØJER

Artikel 15a.01 —

Anvendelse af del II

Artikel 15a.02 —

Undtagelser for visse passagersejlfartøjer

Artikel 15a.03 —

Forskrifter vedrørende sejlfartøjers stabilitet

Artikel 15a.04 —

Skibbygningstekniske og mekaniske forskrifter

Artikel 15a.05 —

Rigning generelt

Artikel 15a.06 —

Master og rundholter generelt

Artikel 15a.07 —

Særlige bestemmelser vedrørende master

Artikel 15a.08 —

Særlige bestemmelser vedrørende topmaster

Artikel 15a.09 —

Særlige bestemmelser vedrørende bovspryd

Artikel 15a.10 —

Særlige bestemmelser vedrørende klyverbomme

Artikel 15a.11 —

Særlige bestemmelser vedrørende storbomme

Artikel 15a.12 —

Særlige bestemmelser vedrørende gafler

Artikel 15a.13 —

Generelle bestemmelser vedrørende stående og løbende rigning

Artikel 15a.14 —

Særlige bestemmelser vedrørende stående rigning

Artikel 15a.15 —

Særlige bestemmelser vedrørende løbende rigning

Artikel 15a.16 —

Beslag og dele af rigningen

Artikel 15a.17 —

Sejl

Artikel 15a.18 —

Udstyr

Artikel 15a.19 —

Prøvning

KAPITEL 16

SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FLYDENDE STRUKTURER, SOM ER BESTEMT TIL AT INDGÅ I EN KONVOJ, DER SKUBBES, EN SLÆBEKONVOJ ELLER EN PARFORMATION

Artikel 16.01 —

Flydende strukturer, som er beregnet til at skubbe

Artikel 16.02 —

Flydende strukturer, som er beregnet til at blive skubbet

Artikel 16.03 —

Flydende strukturer, der er egnede til at fremdrive en parformation

Artikel 16.04 —

Flydende strukturer, der er egnede til at blive fremdrevet i konvoj

Artikel 16.05 —

Flydende strukturer egnede til slæbning

Artikel 16.06 —

Sejladsprøver af konvojer

Artikel 16.07 —

Påtegninger i fællesskabscertifikatet

KAPITEL 17

SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FLYDENDE MATERIEL

Artikel 17.01 —

Generelt

Artikel 17.02 —

Fravigelser

Artikel 17.03 —

Supplerende forskrifter

Artikel 17.04 —

Resterende sikkerhedsafstand

Artikel 17.05 —

Resterende fribord

Artikel 17.06 —

Krængningsprøve

Artikel 17.07 —

Eftervisning af stabiliteten

Artikel 17.08 —

Eftervisning af stabilitet i tilfælde af reduceret resterende fribord

Artikel 17.09 —

Nedlastningsmærker og dybgangsskalaer

Artikel 17.10 —

Flydende materiel uden eftervisning af stabiliteten

KAPITEL 18

SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FLYDENDE ARBEJDSPLATFORME

Artikel 18.01 —

Anvendelsesbetingelser

Artikel 18.02 —

Anvendelse af del II

Artikel 18.03 —

Fravigelser

Artikel 18.04 —

Sikkerhedsafstand og fribord

Artikel 18.05 —

Både

KAPITEL 19

SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE HISTORISKE FARTØJER (Uden indhold)

KAPITEL 19a

SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE KANALPRAMME (Uden indhold)

KAPITEL 19b

SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FARTØJER, DER SEJLER PÅ VANDVEJE I ZONE 4

Artikel 19b.01 —

Anvendelse af kapitel 4

KAPITEL 20

SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE SØGÅENDE SKIBE (Uden indhold)

KAPITEL 21

SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FRITIDSFARTØJER

Artikel 21.01 —

Generelt

Artikel 21.02 —

Anvendelse af del II

Artikel 21.03 —

(Uden indhold)

KAPITEL 22

STABILITET AF FARTØJER, SOM TRANSPORTERER CONTAINERE

Artikel 22.01 —

Generelt

Artikel 22.02 —

Grænsebetingelser og beregningsmåde til eftervisning af stabiliteten i forbindelse med transport af ikkefastgjorte containere

Artikel 22.03 —

Grænsebetingelser og beregningsmåde til eftervisning af stabilitet i forbindelse med transport af fastgjorte containere

Artikel 22.04 —

Procedure for vurdering af stabiliteten om bord

KAPITEL 22a

SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FLYDENDE STRUKTURER MED LÆNGDE OVER 110 M

Artikel 22a.01 —

Anvendelse af del I

Artikel 22a.02 —

Anvendelse af del II

Artikel 22a.03 —

Styrke

Artikel 22a.04 —

Flydeevne og stabilitet

Artikel 22a.05 —

Supplerende forskrifter

Artikel 22a.06 —

Anvendelse af del IV i tilfælde af ombygning

KAPITEL 22b

SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE HØJHASTIGHEDSFARTØJER

Artikel 22b.01 —

Generelle bestemmelser

Artikel 22b.02 —

Anvendelse af del I

Artikel 22b.03 —

Anvendelse af del II

Artikel 22b.04 —

Sæder og sikkerhedsbælter

Artikel 22b.05 —

Fribord

Artikel 22b.06 —

Flydeevne, stabilitet og skotter

Artikel 22b.07 —

Styrehuset

Artikel 22b.08 —

Supplerende udstyr

Artikel 22b.09 —

Lukkede områder

Artikel 22b.10 —

Udgange og flugtveje

Artikel 22b.11 —

Sikring mod og forebyggelse af brand

Artikel 22b.12 —

Overgangsbestemmelser

DEL III

KAPITEL 23

BESÆTNING

Artikel 23.01 —

(Uden indhold)

Artikel 23.02 —

(Uden indhold)

Artikel 23.03 —

(Uden indhold)

Artikel 23.04 —

(Uden indhold)

Artikel 23.05 —

(Uden indhold)

Artikel 23.06 —

(Uden indhold)

Artikel 23.07 —

(Uden indhold)

Artikel 23.08 —

(Uden indhold)

Artikel 23.09 —

Fartøjers udstyr

Artikel 23.10 —

(Uden indhold)

Artikel 23.11 —

(Uden indhold)

Artikel 23.12 —

(Uden indhold)

Artikel 23.13 —

(Uden indhold)

Artikel 23.14 —

(Uden indhold)

Artikel 23.15 —

(Uden indhold)

DEL IV

KAPITEL 24

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 24.01 —

Anvendelse af overgangsbestemmelser for flydende strukturer, der allerede er i drift

Artikel 24.02 —

Undtagelser for flydende strukturer, der allerede er i drift

Artikel 24.03 —

Undtagelser for flydende strukturer, der er køllagt inden den 1. april 1976

Artikel 24.04 —

Øvrige undtagelser

Artikel 24.05 —

(Uden indhold)

Artikel 24.06 —

Undtagelser for flydende strukturer, der ikke er omfattet af artikel 24.01

Artikel 24.07 —

(Uden indhold)

▼M6

Artikel 24.08 —

Overgangsbestemmelser vedrørende artikel 2.18

▼B

KAPITEL 24a

OVERGANGSBESTEMMELSER FOR FLYDENDE STRUKTURER, SOM IKKE SEJLER PÅ ZONE R-VANDVEJE

Artikel 24a.01 —

Anvendelse af overgangsbestemmelser om flydende strukturer, der allerede er i drift, og gyldigheden af tidligere fællesskabscertifikater

Artikel 24a.02 —

Undtagelser for flydende strukturer, der allerede er i drift

Artikel 24a.03 —

Undtagelser for flydende strukturer, der er køllagt inden den 1. januar 1985

Artikel 24a.04 —

Øvrige undtagelser

▼M6

Artikel 24a.05 —

Overgangsbestemmelser vedrørende artikel 2.18

▼B

TILLÆG I

SIKKERHEDSTAVLER

TILLÆG II

ADMINISTRATIVE RETNINGSLINJER

▼M6

TILLÆG III

MODEL TIL FÆLLES EUROPÆISK FARTØJSIDENTIFIKATIONSNUMMER

TILLÆG IV

OPLYSNINGER TIL IDENTIFIKATION AF ET FARTØJ

▼M6

TILLÆG V

MOTORPARAMETERPROTOKOL

▼M8

TILLÆG VI

INDENBORDS ANLÆG TIL RENSNING AF SPILDEVAND — SUPPLERENDE BESTEMMELSER OG CERTIFIKATMODELLER

TILLÆG VII

INDENBORDS ANLÆG TIL BEHANDLING AF SPILDEVAND — TESTPROCEDURE

▼B

DEL I

KAPITEL 1

GENERELT

Artikel 1.01

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

Fartøjstyper

1. »flydende struktur«: et fartøj eller flydende materiel

2. »fartøj«: et fartøj til sejlads på indre vandveje eller et søgående skib

3. »fartøj til sejlads på indre vandveje«: et fartøj, som alene eller hovedsagelig er beregnet til sejlads på indre vandveje

4. »søgående skib«: et fartøj, der er certificeret til fart i rum sø

5. »motorfartøj«: et godsmotorfartøj eller tankmotorfartøj

6. »tankmotorfartøj«: et fartøj, der er beregnet til transport af gods i faste tanke, og som er bygget til at sejle ved egen maskinkraft

7. »godsmotorfartøj«: et fartøj, bortset fra et tankmotorfartøj, der er beregnet til godstransport, og som er bygget til at sejle ved egen maskinkraft

8. »kanalpram«: et fartøj til sejlads på indre vandveje, hvis længde ikke overstiger 38,5 m, og hvis bredde ikke overstiger 5,05 m, og som normalt sejler på Rhinen-Rhône-kanalen

9. »slæbebåd«: et fartøj, der er specialbygget til at udføre slæbning

10. »skubbebåd«: et fartøj, der er specialbygget til at fremdrive en konvoj, der skubbes

11. »slæbepram«: en almindelig godsslæbepram eller tankslæbepram

12. »tankslæbepram«: et fartøj, der er beregnet til godstransport i tanke, og som er bygget til at blive slæbt og ikke har egen maskinkraft eller kun har egen maskinkraft til begrænsede manøvrer

13. »almindelig godsslæbepram«: et fartøj, bortset fra en tankslæbepram, som er beregnet til godstransport, og som er bygget til at blive slæbt og ikke har egen maskinkraft eller kun har egen maskinkraft til begrænsede manøvrer

14. »skubbepram«: en tankskubbepram, godsskubbepram eller skibspram

15. »tankskubbepram«: et fartøj, der er beregnet til godstransport i faste tanke, og som er bygget eller specielt indrettet til at blive skubbet og ikke har egen maskinkraft eller kun har egen maskinkraft til begrænsede manøvrer, når fartøjet ikke er en del af en konvoj, der skubbes

16. »godsskubbepram«: et fartøj, bortset fra en tankskubbepram, der er beregnet til godstransport, og som er bygget eller specielt indrettet til at blive skubbet og ikke har egen maskinkraft eller kun har egen maskinkraft til begrænsede manøvrer, når fartøjet ikke er en del af en konvoj, der skubbes

17. »skibspram«: en skubbepram, der er bygget til at blive transporteret om bord på søgående skibe og til at sejle på indre vandveje

18. »passagerfartøj«: et fartøj til endagsudflugter eller et fartøj med kahytter, der er bygget og udstyret til transport af flere end 12 passagerer

19. »passagersejlfartøj«: et passagerfartøj, der er bygget og indrettet til også at fremdrives ved sejl

20. »fartøj til éndagsudflugter«: et passagerfartøj uden kahytter til overnatning for passagerer

21. »fartøj med kahytter«: et passagerfartøj med kahytter til overnatning for passagerer

22. »højhastighedsfartøj«: et motorfartøj, der kan nå op på hastigheder på over 40 km/h gennem vandet

23. »flydende materiel«: flydende anlæg, der bærer arbejdsmaskiner som f.eks. kraner, uddybningsmateriel, rambukke eller elevatorer

24. »flydende arbejdsplatform«: et fartøj, som er bygget og udrustet til anvendelse på byggepladser, som f.eks. sandsuger, klappram, pontonpram, ponton eller fartøj til stenudlægning

25. »fritidsfartøj«: et fartøj, bortset fra et passagerfartøj, som anvendes til sport eller fritidssejlads

26. »båd«: en båd til transport, redning, bjærgning og arbejdsopgaver

27. »flydende indretning«: flydende anlæg, som ikke normalt er beregnet til at blive flyttet, som f.eks. badeanstalt, dok, landgangsbro eller bådehus

28. »flydende genstand«: en flåde eller anden struktur, genstand eller kombination, der kan sejle, men som ikke er et fartøj, flydende materiel eller en flydende indretning.

Kombinationer af flydende strukturer

29. »konvoj«: en fast forbundet konvoj eller konvoj, der slæbes

30. »formation«: den måde, hvorpå en konvoj er forbundet

31. »fast forbundet konvoj«: en konvoj, der skubbes, eller en parformation

32. »konvoj, der skubbes«: en fast forbindelse af flydende strukturer, hvoraf mindst én befinder sig foran den flydende struktur, der fremdriver konvojen, og som benævnes »skubbebåd(e)«; en konvoj bestående af en skubbebåd og et fartøj, der skubbes, og som er forbundet på en måde, der muliggør en kontrolleret indbyrdes bevægelse, anses også for at være fast forbundet

33. »parformation«: en kombination af flydende strukturer, som er fast forbundet sideværts, og hvor ingen af dem befinder sig foran den struktur, som fremdriver kombinationen

34. »slæbekonvoj«: en kombination af en eller flere flydende strukturer, flydende indretninger eller flydende anlæg, som slæbes af en eller flere maskindrevne flydende strukturer, der indgår i konvojen.

Særlige områder på fartøjer

35. »hovedmaskinrum«: et rum, hvor fremdrivningsmaskinerne er installeret

36. »maskinrum«: et rum, hvor der er installeret maskiner af forbrændingstypen

37. »kedelrum«: et rum, hvor der forefindes et brændstofdrevet anlæg til fremstilling af damp eller opvarmning af en termisk væske

38. »lukket overbygning«: en gennemgående, fast og vandtæt overbygning med faste vægge, som er permanent og vandtæt forbundet med dækket

39. »styrehus«: et rum, hvor alle de til styring af fartøjet nødvendige betjenings- og overvågningsinstrumenter forefindes

40. »beboelse«: et rum, der er bestemt til brug for de personer, der normalt bor om bord, og som omfatter kabysser, proviantrum, toiletter, baderum, vaskerum, vestibuler og gange, men ikke styrehuset

41. »passagerområde«: område om bord, der er beregnet til passagerer, og lukkede områder såsom saloner, kontorer, butikker, frisørsaloner, tørrerum, vaskerum, saunaer, toiletter, baderum, gange, forbindelsesgange og åbne trapperum

42. »kontrolcenter«: et styrehus, et område, der indeholder en nødgenerator eller dele heraf, eller et område med et center, der er konstant bemandet med ombordværende personale eller besætningsmedlemmer, ligesom for brandalarmeringsudstyr, fjernbetjening af døre eller brandspjæld

43. »trapperum«: en indvendig trappeskakt eller elevatorskakt

44. »salon«: et beboelsesrum eller passagerområde. Om bord på passagerfartøjer betragtes kabysser ikke som saloner

45. »kabys«: et rum med et komfur eller lignende kogeapparat

46. »lagerrum«: et rum til oplagring af brandfarlige væsker eller et rum med et areal på over 4 m2 til oplagring af proviant

47. »lastrum«: en del af fartøjet, begrænset for og agter af skotter, der åbnes eller lukkes ved hjælp af lugedæksler, og som er beregnet til transport af stykgods eller styrtgods eller til at indeholde tanke, som ikke er indbygget i skibsskroget

48. »fast tank«: en tank, som er forbundet med fartøjet, og hvis vægge udgøres enten af selve skibsskroget eller af vægge, som ikke er fastgjort til skibsskroget

49. »arbejdsplads«: et område, hvor besætningen udfører sit arbejde, herunder landgangsbroer, lastebomme og både

50. »gang«: et område, der er beregnet til normal personfærdsel eller lasttransport

51. »sikkert område«: et område, der udvendig er afgrænset af en lodret flade, der i en afstand på 1/5 BWL løber parallelt med skroget ved den dybeste lastevandlinje

▼M6

52. »mønstringsområder«: områder på fartøjet, der er særligt beskyttede, og hvor personer samles i tilfælde af fare

▼B

53. »evakueringsområder«: dele af fartøjets mønstringsområder, hvorfra personer kan evakueres.

Skibstekniske udtryk

54. »dybeste lastevandlinje«: vandlinjeplanet ved den størst tilladte nedlastning, hvormed den flydende struktur må sejle

55. »sikkerhedsafstand«: afstanden mellem den dybeste lastevandlinje og et plan parallelt med denne gennem det laveste punkt, hvorover den flydende struktur ikke anses for vandtæt

56. »resterende sikkerhedsafstand«: den lodrette afstand ved krængning mellem vandoverfladen og det laveste punkt på den neddykkede side, hvorover fartøjet ikke længere anses for vandtæt

57. »fribord (f)«: afstanden mellem den dybeste lastevandlinje og et plan parallelt med denne gennem det laveste punkt på rælingen eller, hvis der ikke er nogen ræling, gennem det laveste punkt på skibssidens overkant

58. »resterende fribord«: den lodrette afstand — hvis fartøjet krænger — mellem vanoverfladen og dækkets overflade på det laveste punkt på den neddykkede side eller, hvis dæk ikke findes, på det laveste punkt på den faste skibssides overflade

59. »nedsænkningslinje«: en teoretisk linje trukket på yderklædningen mindst 10 cm under skotdækket og mindst 10 cm under laveste ikke-vandtætte punkt af skibssiden. Hvis skotdæk ikke findes, anvendes en linje trukket mindst 10 cm under den laveste linje, hvortil yderklædningen er vandtæt

60. »vandfortrængning (image)«: fartøjets neddykkede rumfang i m3

61. »deplacement (Δ)«: fartøjets fulde vægt i t med last

62. »blokkoefficient (CB)«: forholdet mellem fartøjets vandfortrængning og produktet af længde LWL, bredde BWL og dybgang T

63. »lateralplan over vandet (AV)«: fartøjets lateralplan over vandlinjen i m2

64. »skotdæk«: det dæk, hvortil de foreskrevne vandtætte skotter er ført op, og hvorfra fribord måles

65. »skot«: en væg af en vis højde, normalt lodret, der inddeler fartøjet og er afgrænset af fartøjets bund, skibsklædningen eller andre skotter

66. »tværskibs skot«: et tværgående skot, som går fra den ene side af skibet til den anden

67. »væg«: en flade, som opdeler rum, normalt i lodret plan

68. »skillevæg«: en væg, som ikke er vandtæt

69. »længde (L)«: skrogets maksimale længde i m, uden ror og bovspryd

70. »længde overalt (LOA)«: den flydende strukturs maksimale længde i m med alle faste installationer såsom dele af styresystemet eller fremdrivningsanordningerne, mekaniske indretninger eller lignende

71. »vandlinjelængde (LWL)«: skrogets længde i m målt ved den dybeste lastevandlinje

72. »bredde (B)«: skrogets maksimale bredde i målt til yderkanten af skrogets yderklædning (uden skovlhjul, fenderbælter o.l.)

73. »bredde overalt (BOA)«: den flydende strukturs maksimale bredde i m med alle faste installationer såsom skovlhjul, fenderbælter, mekaniske indretninger o.l.

74. »vandlinjebredde (BWL)«: skrogets bredde i m udvendig fra ydersiden af skrogets yderklædning ved fartøjets dybeste lastevandlinje

75. »højde (H)«: den korteste lodrette afstand i m mellem skrogets eller kølens laveste punkt og dækkets laveste punkt i borde

▼M6

76. »dybgang (T)«: den lodrette afstand i m mellem skrogets laveste punkt, ikke medregnet kølen og andre fastgjorte anordninger, og den dybeste lastevandlinje

▼M6

76a. »dybgang overalt (TOA)«: den lodrette afstand i m mellem skrogets laveste punkt, herunder medregnet kølen og andre fastgjorte anordninger, og den dybeste lastevandlinje

▼B

77. »forreste perpendikulær«: den lodrette linje gennem forreste punkt af skrogets skæring med den dybeste lastevandlinje

78. »sidedækkets frie bredde«: afstanden mellem den lodrette linje, som går gennem den mest fremspringende del af sidedækkets lugekarm, og den lodrette linje, som går gennem inderkanten af skridsikringen (lønning, skridliste) på yderkanten af sidedækket.

Styresystem

79. »styresystem«: alt nødvendigt udstyr til at styre fartøjet og til at opnå den manøvreevne, som er foreskrevet i kapitel 5

80. »ror«: roret eller rorene og stammen, inklusive kvadrant og forbindelsesled til styremaskinen

81. »styremaskine«: den del af styresystemet, som bevæger roret

82. »drivaggregat«: styremaskinens drivenhed mellem energikilden og styremaskinen

83. »energikilde«: energitilførsel til styrekontrolsystemet og styremaskinen fra skibets elinstallation, fra batterierne eller fra en maskine af forbrændingstypen

84. »styrekontrolsystem«: komponenter og kredsløb til styring af et maskindrevet drivaggregat

85. »styremaskinens drivaggregat«: kontrolsystem for styremaskinen, drivaggregatet og energikilden

86. »hånddrevet styreenhed«: et system, hvorved roret aktiveres ved en manuel betjening af håndrattet via en mekanisk transmission uden yderligere energikilde

87. »håndhydraulisk styring«: manuel styring med hydraulisk transmission

88. »drejehastighedsregulator«: udstyr, som automatisk sikrer og fastholder en bestemt drejehastighed for fartøjet i overensstemmelse med forvalgte værdier

89. »styrehus indrettet til énmandsradarstyring«: et styrehus, der er indrettet således, at fartøjet ved radarnavigation kan manøvreres af én person.

Konstruktionsdeles og materialers egenskaber

90. »vandtæt«: konstruktionselementer eller anordninger, der er indrettet således, at de hindrer indtrængning af vand

91. »søsprøjt- og vejrtæt«: konstruktionselementer eller anordninger, der er indrettet således, at de under normale omstændigheder kun lader en meget lille vandmængde trænge ind

92. »gastæt«: konstruktionselementer eller anordninger, der er indrettet således, at de hindrer indtrængning af gas og dampe

93. »ikke-brændbar«: et stof, som hverken kan brænde eller afgive brændbare dampe i sådanne mængder, at der kan ske selvantændelse, når det opvarmes til omkring 750 °C

94. »brandhæmmende«: et materiale, som kun vanskeligt kan antændes, eller hvis overflade i hvert fald hindrer spredning af flammer, jf. artikel 15.11, stk. 1, litra c)

95. »brandmodstandsevne«: en egenskab ved konstruktionselementer eller anordninger som certificeret ved afprøvningsprocedurer i henhold til artikel 15.11, stk. 1, litra d)

96. »FTP-kode«: International Code for the Application of Fire Test Procedures i henhold til beslutning MSC.61(67) truffet af Komitéen for Sikkerhed på Søen under IMO.

Andre definitioner

▼M7

97. »klassifikationsselskab«: et klassifikationsselskab, som er godkendt i overensstemmelse med kriterierne og procedurerne i bilag VII

97a. »navigationslys«: lys fra signallamper for at angive fartøjer

97b. »lyssignaler«: lys, der supplerer visuelle signaler eller lydsignaler

▼B

98. »radaranlæg«: elektronisk navigationsudstyr til detektion og visning af omgivelserne og trafikken

99. »indlands-ECDIS«: et standardiseret system til visning af elektroniske søkort over indre vandveje og tilknyttede oplysninger, der viser udvalgte oplysninger fra leverandørspecifikke elektroniske søkort over indre vandveje og eventuelt oplysninger fra andre sensorer på fartøjet

100. »indlands-ECDIS-udstyr«: udstyr til visning af elektroniske søkort over indre vandveje, der kan fungere i to forskellige modes, nemlig information mode og navigation mode

101. »information mode«: anvendelse af indlands-ECDIS alene til informationsformål uden radar overlejring

102. »navigation mode«: anvendelse af indlands-ECDIS med radar overlejring med henblik på navigation af en flydende struktur

103. »ombordværende personale«: alle ansatte om bord på et passagerfartøj, der ikke er besætningsmedlemmer

104. »bevægelseshæmmede personer«: personer, der har særlige problemer med at benytte offentlig transport, såsom ældre og handicappede og personer med sensoriske handicap, kørestolsbrugere, gravide kvinder og personer, der rejser med små børn

105. »fællesskabscertifikat«: et certifikat, der udstedes til et fartøj af et medlemslands kompetente myndighed som bevis på, at fartøjet opfylder de tekniske forskrifter i dette direktiv.

▼M7

106. »ekspert«: en person, der er anerkendt af den kompetente myndighed eller af en godkendt institution, og som har specialviden inden for det relevante område på grundlag af hans eller hendes faglige uddannelse og erfaring, fuldt ud fortrolig med de relevante regler og forordninger og almindeligt anerkendte tekniske forskrifter (f.eks. EN-standarder, den relevante lovgivning, tekniske regler i andre medlemsstater i Den Europæiske Union) og i stand til at undersøge og give en sagkyndig vurdering af de relevante systemer og det relevante udstyr

107. »kompetent person«: en person, der har erhvervet tilstrækkelig viden inden for det relevante område på grundlag af hans eller hendes faglige uddannelse og erfaring og i tilstrækkelig grad er bekendt med de relevante regler og forordninger og almindeligt anerkendte tekniske forskrifter (f.eks. EN-standarder, relevant lovgivning og tekniske regler i andre medlemsstater i Den Europæiske Union) til at kunne vurdere den operative sikkerhed i de relevante systemer og udstyr.

▼B

Artikel 1.02

(Uden indhold)

Artikel 1.03

(Uden indhold)

Artikel 1.04

(Uden indhold)

Artikel 1.05

(Uden indhold)

▼M1

Artikel 1.06

Midlertidige forskrifter

Når det anses for bydende nødvendigt, kan der efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 19, stk. 4, vedtages forskrifter af midlertidig karakter, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved supplering af dette direktiv med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling i transporten ad indre vandveje, således at bestemmelserne i dette direktiv kan fraviges eller for at give mulighed for forsøg. Forskrifterne skal offentliggøres og må højst gælde i tre år. De skal træde i kraft i alle medlemsstaterne samtidig og ophæves på samme betingelser i alle medlemsstaterne.

▼B

Artikel 1.07

Administrative retningslinjer

For at gøre gennemførelsen af dette direktiv lettere og ensartet kan der fastsættes bindende administrative retningslinjer for inspektionen efter proceduren i artikel 19, stk. 2.

KAPITEL 2

PROCEDURE

Artikel 2.01

Inspektionsorganer

1.  Medlemsstaterne opretter inspektionsorganer.

2.  Inspektionsorganerne består af en formand og eksperter.

Hvert organ skal mindst omfatte følgende eksperter:

a) en embedsmand fra den myndighed, der har ansvaret for sejlads på indre vandveje

b) en ekspert i konstruktion af fartøjer til sejlads på indre vandveje og disses maskiner

▼M7

c) en søfartsekspert, som er indehaver af en bådførerlicens for indre vandveje, der bemyndiger indehaveren til at sejle fartøjet, som skal inspiceres.

▼B

3.  Formanden og eksperterne i hvert inspektionsorgan udpeges af myndighederne i den stat, hvor organet oprettes. Formanden og eksperterne skal ved deres tiltrædelse skriftligt erklære, at de vil varetage embedet på fuldstændig uafhængig måde. Af embedsmænd kræves der ingen erklæring.

4.  Inspektionsorganerne kan bistås af eksperter på bestemte områder i henhold til de nationale bestemmelser herfor.

Artikel 2.02

Anmodning om inspektion

1.  Proceduren for indsendelse af anmodning om inspektion og fastsættelse af sted og dato for denne henhører under de myndigheder, som udsteder fællesskabscertifikatet. Den kompetente myndighed fastsætter, hvilke dokumenter der skal forelægges. Proceduren skal gennemføres sådan, at inspektionen kan finde sted inden for en rimelig tidsfrist efter indsendelse af anmodningen.

2.  Ejeren af en flydende struktur, som ikke er omfattet af dette direktiv, eller dennes repræsentant kan anmode om et fællesskabscertifikat. En sådan anmodning skal efterkommes, hvis fartøjet opfylder forskrifterne i dette direktiv.

Artikel 2.03

Fremstilling af den flydende struktur til inspektion

1.  Ejeren eller dennes repræsentant skal fremstille den flydende struktur til inspektion i ulastet tilstand, rengjort og med udstyr. Han skal yde den nødvendige hjælp ved inspektionen, for eksempel stille en egnet båd og personale til rådighed og afdække dele af skrog og udstyr, som ikke er direkte tilgængelige eller synlige.

2.  Inspektionsorganet skal kræve, at den første inspektion foretages i tørdok. Der kan afstås fra inspektion i tørdok, hvis der kan forevises et klassifikationscertifikat eller et certifikat fra et godkendt klassifikationsselskab på, at bygningen opfylder dets forskrifter, eller hvis der kan forevises et certifikat, der viser, at en kompetent myndighed allerede har foretaget en inspektion i tørdok med andre formål. Er der tale om periodisk inspektion eller inspektion i henhold til direktivets artikel 15, kan inspektionsorganet kræve inspektion i tørdok.

Inspektionsorganet skal foretage afprøvning under sejlads ved første inspektion af motorfartøjer eller konvojer eller ved væsentlige ændringer af fremdrivnings- eller styreanlægget.

3.  Inspektionsorganet kan kræve yderligere driftsafprøvning samt anden dokumentation. Denne bestemmelse finder ligeledes anvendelse under bygning af den flydende struktur.

Artikel 2.04

(Uden indhold)

Artikel 2.05

Foreløbigt fællesskabscertifikat

1.  Den kompetente myndighed kan udstede et foreløbigt fællesskabscertifikat for:

a) flydende strukturer beregnet til sejlads til et bestemt sted med tilladelse fra den kompetente myndighed med henblik på at opnå et fællesskabscertifikat

b) flydende strukturer, for hvilke fællesskabscertifikatet er midlertidigt inddraget, jf. artikel 2.07 eller artikel 12 og 16

c) flydende strukturer, hvis fællesskabscertifikat er under udfærdigelse, efter at de er blevet inspiceret med positivt resultat

d) flydende strukturer, som ikke opfylder alle betingelser for opnåelse af et fællesskabscertifikatet som omhandlet i del I af bilag V

e) flydende strukturer, som er beskadigede og derfor ikke længere er i overensstemmelse med fællesskabscertifikatet

f) flydende anlæg eller flydende materiel, når de myndigheder, der har ansvaret for særtransporter, jf. medlemsstaternes gældende søfartsregler, gør tilladelsen til udførelse af en særtransport betinget af, at der er opnået et sådant fællesskabscertifikat

g) flydende strukturer, som afviger fra bestemmelserne i del II, jf. artikel 2.19, stk. 2.

2.  Det foreløbige fællesskabscertifikat udfærdiges efter modellen i del III i bilag V, når sødygtigheden af den flydende struktur, det flydende anlæg eller det flydende materiel synes at være sikret på tilfredsstillende vis.

Certifikatet skal indeholde de betingelser, som den kompetente myndighed anser for nødvendige, og er gyldigt:

a) i de i stk. 1, litra a) og d) til f), omhandlede tilfælde for én bestemt tur, som skal finde sted inden for en passende frist, der ikke må overstige en måned

b) i de i stk. 1, litra b) og c), omhandlede tilfælde for et passende tidsrum

c) i de i stk. 1, litra g), omhandlede tilfælde i seks måneder. Det foreløbige fællesskabscertifikat kan forlænges med seks måneder ad gangen, indtil udvalget har truffet beslutning.

Artikel 2.06

Fællesskabscertifikatets gyldighedsperiode

1.  For fællesskabscertifikater, som er udstedt i henhold til dette direktiv for nybyggede fartøjer, fastsætter den kompetente myndighed gyldighedsperioden til højst:

a) fem år for passagerfartøjer

b) ti år for alle andre flydende strukturer.

Gyldighedsperioden skal være anført på fællesskabscertifikatet.

2.  For fartøjer, som allerede er i fart før inspektionen, fastsætter den kompetente myndighed fællesskabscertifikatets gyldighedsperiode i det enkelte tilfælde på grundlag af resultaterne af inspektionen. Gyldighedsperioden må dog ikke overstige de frister, der er nævnt i stk. 1.

Artikel 2.07

Oplysninger og ændringer i fællesskabscertifikatet

▼M6

1.  Den flydende strukturs ejer eller dennes repræsentant skal meddele enhver ændring af navn eller ejerforhold, en ny måling eller ændring af indregistreringen eller hjemstedshavnen til den kompetente myndighed og fremsende fællesskabscertifikatet til myndigheden med henblik på rettelse.

▼B

2.  Enhver kompetent myndighed kan tilføje oplysninger eller foretage ændringer i fællesskabscertifikatet.

3.  Når en kompetent myndighed foretager en ændring eller tilføjer en oplysning i et fællesskabscertifikat, skal den underrette den kompetente myndighed, som har udstedt fællesskabscertifikatet.

Artikel 2.08

(Uden indhold)

Artikel 2.09

Periodisk inspektion

1.  Flydende strukturer skal underkastes en periodisk inspektion inden udløbet af deres fællesskabscertifikats gyldighedsperiode.

2.  I undtagelsestilfælde kan den kompetente myndighed på begrundet anmodning af ejeren eller dennes repræsentant uden yderligere inspektion forlænge fællesskabscertifikatets gyldighedsperiode med højst seks måneder. Denne forlængelse skal meddeles skriftligt og skal opbevares om bord på den flydende struktur.

3.  Den kompetente myndighed fastsætter fællesskabscertifikatets nye gyldighedsperiode på grundlag af resultaterne af denne inspektionen.

Gyldighedsperioden skal anføres på fællesskabscertifikatet, og den myndighed, som har udstedt fællesskabscertifikatet, skal underrettes herom.

4.  Hvis man i stedet for at forlænge fællesskabscertifikatets gyldighedsperiode erstatter det med et nyt, skal det gamle fællesskabscertifikat returneres til den kompetente myndighed, som har udstedt det.

Artikel 2.10

Frivillig inspektion

Ejeren af den flydende struktur eller hans repræsentant kan til hver en tid frivilligt anmode om inspektion.

En sådan anmodning om inspektion skal efterkommes.

Artikel 2.11

(Uden indhold)

Artikel 2.12

(Uden indhold)

Artikel 2.13

(Uden indhold)

Artikel 2.14

(Uden indhold)

Artikel 2.15

Omkostninger

Ejeren af den flydende struktur eller dennes repræsentant skal dække alle omkostninger i forbindelse med inspektionen og udstedelsen af fællesskabscertifikatet efter en særlig tarif, som fastsættes af hver enkelt medlemsstat.

Artikel 2.16

Oplysninger

Den kompetente myndighed kan give tilladelse til, at personer, der kan godtgøre begrundet interesse, får kendskab til indholdet af et fællesskabscertifikat, og kan udstede uddrag eller bekræftede genparter af fællesskabscertifikatet til de pågældende.

Artikel 2.17

Register for fællesskabscertifikater

1.  De kompetente myndigheder nummererer de fællesskabscertifikater, som de udsteder. De fører register i henhold til bilag VI over alle udstedte fællesskabscertifikater.

2.  De kompetente myndigheder opbevarer original eller genpart af alle fællesskabscertifikater, som de har udstedt, og anfører på disse alle oplysninger og ændringer såvel som annullering og udskiftning af fællesskabscertifikater. ►M3   De opdaterer det i stk. 1 nævnte register i overensstemmelse hermed. ◄

▼M3

3.  Med henblik på at træffe administrative foranstaltninger til at opretholde sikkerheden og lette navigationen samt gennemføre artikel 2.02 til 2.15 og artikel 8, 10, 11, 12, 15, 16 og 17 i dette direktiv vil der blive bevilget læseadgang til registret efter den model, der er anført i bilag VI, til de kompetente myndigheder i andre medlemsstater, til stater, der har tiltrådt Mannheim-konventionen, og, såfremt der garanteres et tilsvarende niveau af privatlivsbeskyttelse, til tredjelande i henhold til administrative aftaler.

▼M3

Artikel 2.18

Enkelt europæisk fartøjsidentifikationsnummer

1.  Det enkelte europæiske fartøjsidentifikationsnummer (ENI), i det følgende benævnt europæisk fartøjsidentifikationsnummer, består af otte arabertal i henhold til tillæg III.

2.  Den kompetente myndighed, der har udstedt et fællesskabscertifikat, skal anføre det europæiske fartøjsidentifikationsnummer på fællesskabscertifikatet. Medmindre fartøjet har et europæisk fartøjsidentifikationsnummer på tidspunktet for udstedelsen af fællesskabscertifikatet, skal der tildeles fartøjet et nummer af den kompetente myndighed i medlemsstaten, hvor fartøjet er indregistreret eller har sin hjemhavn.

For så vidt angår fartøjer fra lande, hvor det ikke er muligt at tildele et europæisk fartøjsidentifikationsnummer, skal det europæiske fartøjsidentifikationsnummer, der skal anføres på fællesskabscertifikatet, tildeles af den kompetente myndighed, som udsteder fællesskabscertifikatet.

3.  Der kan kun tildeles ét europæisk fartøjsidentifikationsnummer pr. fartøj. Det europæiske fartøjsidentifikationsnummer udstedes kun en gang og forbliver uforandret i hele fartøjets levetid.

4.  Ejeren af fartøjet eller dennes repræsentant skal ansøge den kompetente myndighed om at få tildelt det europæiske fartøjsidentifikationsnummer. Ejeren eller dennes repræsentant er også ansvarlig for, at det europæiske fartøjsidentifikationsnummer, der er anført på fællesskabscertifikatet, er anbragt på fartøjet.

5.  Hver medlemsstat skal meddele Kommissionen, hvilke kompetente myndigheder der har ansvaret for at tildele europæiske fartøjsidentifikationsnumre. Kommissionen fører et register over disse kompetente myndigheder og de kompetente myndigheder, der indberettes af tredjelande, og stiller registret til rådighed for medlemsstaterne. På anmodning stilles dette register også til rådighed for tredjelande.

▼M10

6.  De i stk. 5 nævnte kompetente myndigheder indsætter straks hvert europæisk fartøjsidentifikationsnummer, de tildeler, de oplysninger til identifikation af fartøjet, der er anført i tillæg IV, samt eventuelle ændringer i det elektroniske register (»skibsskrogdatabasen«), der føres af Kommissionen. Disse oplysninger kan benyttes af de kompetente myndigheder i andre medlemsstater og i de stater, der har tiltrådt Mannheimkonventionen, med henblik på at træffe administrative foranstaltninger til at opretholde sikkerheden og lette navigationen samt gennemføre artikel 2.02 til 2.15 og artikel 2.18, stk. 3, i dette bilag samt artikel 8, 10, 11, 12, 15, 16 og 17 i dette direktiv.

Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med EU-lovgivningen og deres nationale lovgivning de nødvendige foranstaltninger til at sikre en fortrolig og pålidelig behandling af de oplysninger, de modtager i medfør af dette direktiv, og at oplysningerne kun anvendes i overensstemmelse med dette direktiv.

En medlemsstats kompetente myndighed kan videregive personoplysninger til tredjelande eller internatonale organisationer, forudsat at kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF ( 10 ), særlig artikel 25 eller 26, er opfyldt, og udelukkende med udgangspunkt i enkeltsager. En medlemsstats kompetente myndighed skal sikre sig, at videregivelsen er nødvendig i henhold til stk. 1. Den kompetente myndighed skal sikre sig, at tredjelandet eller den internationale organisation ikke videregiver oplysningerne til et andet tredjeland eller en anden international organisation uden udtrykkelig skriftlig tilladelse og overholder de af medlemsstatens kompetente myndighed fastsatte betingelser.

Videregivelsen af personoplysninger til et tredjeland eller en international organisation fra Kommissionen er betinget af, at kravene i artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 ( 11 ) er opfyldt, og udelukkende med udgangspunkt i enkeltsager. Kommissionen skal sikre sig, at videregivelsen er nødvendig i henhold til stk. 1. Kommissionen skal sikre sig, at tredjelandet eller den internationale organisation ikke videregiver oplysningerne til et andet tredjeland eller en anden international organisation uden udtrykkelig skriftlig tilladelse og overholder de af Kommissionen fastsatte betingelser.

▼B

Artikel 2.19

Ækvivalens og undtagelser

1.  Når bestemmelserne i del II foreskriver anvendelse eller tilstedeværelse af bestemte materialer, installationer eller udstyr om bord på en flydende struktur eller visse konstruktionsmæssige foranstaltninger eller visse indretninger, kan den kompetente myndighed tillade anvendelse eller tilstedeværelse af andre materialer eller installationer eller andet udstyr om bord på den pågældende flydende struktur eller andre konstruktionsmæssige foranstaltninger eller indretninger, hvis disse er anerkendt som ækvivalente efter proceduren i artikel 19, stk. 2.

2.  Har udvalget ikke efter proceduren i artikel 19, stk. 2, truffet afgørelse om ækvivalens, jf. stk. 1, kan den kompetente myndighed udstede et foreløbigt fællesskabscertifikat.

Inden en måned efter udstedelsen af det foreløbige fællesskabscertifikat underretter de kompetente myndigheder efter proceduren i artikel 2.05, stk. 1, litra g), udvalget med angivelse af den flydende strukturs navn og ►M3  europæiske fartøjsidentifikationsnummer ◄ , afvigelsens art samt den stat, hvor den flydende struktur er indregistreret eller har hjemhavn.

3.  Den kompetente myndighed kan efter proceduren i artikel 19, stk. 2, udstede et fællesskabscertifikat på forsøgsbasis og med en begrænset gyldighedsperiode for en bestemt flydende struktur med tekniske fornyelser, som afviger fra forskrifterne i del II, forudsat at disse fornyelser frembyder tilsvarende sikkerhed.

4.  Ækvivalens og undtagelser, jf. stk. 1 og 3, skal anføres i fællesskabscertifikatet. Kommissionen skal underrettes herom.

DEL II

KAPITEL 3

FORSKRIFTER VEDRØRENDE SKIBES BYGNING

Artikel 3.01

Grundregel

Fartøjerne skal være bygget i henhold til den bedste praksis på skibsbygningsområdet.

Artikel 3.02

Styrke og stabilitet

1.  Skroget skal have tilstrækkelig styrke til at modstå alle påvirkninger, som det normalt udsættes for.

a) For nybyggede fartøjer eller større ændringer af betydning for fartøjets styrke skal tilstrækkelig styrke dokumenteres ved fremlæggelse af en konstruktionsberegning. Denne beregning kræves ikke, hvis der fremlægges et klassifikationscertifikat eller en erklæring fra et godkendt klassifikationsselskab.

▼M7

b) Når der foreligger en besigtigelse som omhandlet i artikel 2.09, må mindstetykkelsen af pladerne til bund, sump og yderbeklædning for fartøjer af stål ikke være mindre end den største af de resulterende værdier fra følgende formler:

For fartøjer af stål er mindstetykkelsen tmin det største af resultaterne af følgende beregninger:

1) for fartøjer med en længde på over 40 m: tmin = f · b · c (2,3 + 0,04 L) (mm)

for fartøjer med længde højst 40 m: tmin = f · b · c (1,5 + 0,06 L) (mm), dog mindst 3,00 mm

2)  image

hvor:

a

=

spanteafstand (mm)

f

=

spanteafstandsfaktor:

f

=

1 for a < 500 mm

f

=

1 + 0,0013 (a – 500) for a > 500 mm

b

=

faktor for plader til bund, yderklædning eller sump

b

=

1,0 for plader til bund og yderklædning

b

=

1,25 for plader til sump

f = Til beregning af mindstetykkelsen af pladerne til yderklædningen kan f sættes lig 1 for spanteafstanden. Dog må mindstetykkelsen af pladerne til sumpen under ingen omstændigheder være mindre end af pladerne til bund og yderklædning.

c

=

faktor bestemt af konstruktionstype:

c

=

0,95 for fartøjer, som har dobbelt bund og hulrum ved slagene, og hvor skillevæggen mellem hulrummet ved slagene og lastrummet er lodret under skansebeklædningen

c

=

1,0 for alle andre konstruktionstyper

c) For fartøjer med langskibs spanter, dobbelt bund og hulrum ved slagene kan den mindsteværdi for pladetykkelse, som er beregnet efter formlerne i litra b), reduceres til en beregnet værdi for tilstrækkelig skrogstyrke, der er certificeret af et godkendt klassifikationsselskab (langskibs, tværskibs og lokal styrke).

Hvis tykkelsen af pladerne til bund, sump eller yderklædning kommer under den således fastsatte tilladte værdi, skal pladerne udskiftes.

De mindsteværdier, der er beregnet efter denne metoder, er grænseværdier, hvori der er taget hensyn til normal, ensartet slitage, og de forudsætter, at der er anvendt skibsbygningsstål, at de indvendige strukturkomponenter som spanter, bundstokke, bærende langskibs og tværskibs konstruktion er i god stand, og at skroget ikke viser tegn på overbelastning af dets langskibs styrke.

Når disse værdier ikke længere er overholdt, skal de pågældende plader repareres eller udskiftes. Dog kan det tillades, at der lokalt i små områder forekommer tykkelser, som er højst 10 % mindre end de beregnede værdier.

2.  Når et andet materiale end stål er anvendt til bygning af skroget, skal det ved beregning godtgøres, at skrogstyrken (langskibs, tværskibs og lokal styrke) svarer mindst til den styrke, der ville være opnået ved brug af stål under forudsætning af en mindstetykkelse i henhold til stk. 1. Hvis der fremlægges et klassecertifikat eller en erklæring, der er udstedt af et godkendt klassifikationsselskab, skal en godtgørelsesberegning ikke foretages.

3.  Fartøjernes stabilitet skal svare til den anvendelse, de er bestemt til.

Artikel 3.03

Skrog

1.  På følgende steder skal der forefindes skotter, som når op i højde med dækket, eller, hvis der ikke er noget dæk, med rælingen:

a) et kollisionsskot i passende afstand fra forstavnen, således at det sikres, at det lastede fartøj stadig er flydedygtigt med en resterende sikkerhedsafstand på 100 mm i tilfælde af vandfyldning af det vandtætte rum foran kollisionsskottet.

Som hovedregel anses forskriften i stk. 1 for opfyldt, hvis kollisionsskottet er placeret i en afstand på mellem 0,04 L og 0,04 L + 2 m målt fra den forreste perpendikulær ved den dybeste lastevandlinje.

Er denne afstand over 0,04 L + 2 m, skal opfyldelse af forskriften i stk. 1 godtgøres ved beregning.

Afstanden kan reduceres til 0,03 L. I så fald skal opfyldelsen af forskriften i stk. 1 godtgøres ved beregning, idet rummet foran kollisionsskottet og de tilstødende rum alle anses for at være vandfyldte.

b) et agterpeakskot i passende afstand fra agterstavnen for fortøjer med en længde L på over 25 m.

2.  Beboelse samt udstyr, som er nødvendigt for fartøjets sikkerhed eller for dets anvendelse, må ikke være placeret foran kollisionsskottet. Denne forskrift gælder ikke for ankergrej.

3.  Beboelse, maskinrum, kedelrum og arbejdsrum, som er en del heraf, skal være adskilt fra lastrummene af tværskibs vandtætte skotter, der når op til dækket.

4.  Beboelse skal være gastæt adskilt fra maskinrum, kedelrum og lastrum og skal have direkte adgang fra dækket. Hvis en sådan adgang ikke findes, skal der findes en nødudgang, der fører direkte ud til dækket.

5.  De i stk. 1 og 3 foreskrevne skotter og den i stk. 4 foreskrevne rumadskillelse må ikke have åbninger.

Dog kan der tillades døre i agterpeakskottet og gennemføring af især aksler og rørledninger, når de er udført således, at effektiviteten af disse skotter og af rumadskillelsen ikke berøres. Dørene i agterpeakskottet skal på begge sider være forsynet med en let læselig påskrift med følgende ordlyd:

»Døren skal lukkes straks efter brug«.

6.  Vandindtag og afløb samt disses rørledninger skal være udført således, at utilsigtet indtrængning af vand i fartøjet ikke kan forekomme.

7.  Forskibet skal være bygget således, at ankre hverken helt eller delvis rager ud over yderklædningen.

Artikel 3.04

Maskin- og kedelrum samt bunkerrum

1.  Maskin- og kedelrum skal være indrettet således, at betjening, service og vedligeholdelse af udstyret kan ske let og sikkert.

2.  Bunkerrum til flydende brændstof og smøreolie og passagerområder og beboelsesrum må ikke have fælles overflader, som under normal fart er under statisk væsketryk.

3.  Skotter, lofter og døre i maskin- og kedelrum samt bunkerrum skal være udført i stål eller et andet tilsvarende ikke-brændbart materiale.

Isoleringsmateriale, der anvendes i maskinrum, skal være beskyttet mod indtrængning af brændstof og brændstofdampe.

Alle åbninger i vægge, lofter og døre i maskinrum, kedelrum og bunkerrum skal kunne lukkes udefra. Låseanordningerne skal være udført i stål eller et tilsvarende ikke-brændbart materiale.

4.  Maskin- og kedelrum og andre rum, hvortil der kan afgives brændbare eller giftige gasser, skal have tilstrækkelig ventilation.

5.  Trapper og lejdere, der giver adgang til maskin- og kedelrum samt bunkerrum, skal være solidt fastgjort og udført i stål eller et andet slagfast, ikke-brændbart materiale.

6.  Maskin- og kedelrum skal have to udgange, hvoraf den ene kan være en nødudgang.

Den anden udgang kan undværes, hvis

a) maskin- eller kedelrummets samlede dørkareal (gennemsnitslængde. gennemsnitsbredde ved dørkbeklædningen) ikke er over 35 m2, og

b) flugtvejen fra hvert punkt, hvor service og vedligeholdelse skal foretages, til udgangen eller til foden af trappen tæt ved den udgang. som fører ud til det fri, ikke er længere end 5 m, og

c) der er placeret en ildslukker ved det servicepunkt, der er længst fra udgangsdøren, hvilket som undtagelse fra artikel 10.03, stk. 1, litra e), ligeledes gælder, når maskinernes installerede effekt ikke er over 100 kW.

7.  Det højst tilladte lydtryk i maskinrummet er 110 dB(A). Målepunkterne vælges i forhold til den nødvendige vedligeholdelse under normal drift af anlægget.

KAPITEL 4

SIKKERHEDSAFSTAND, FRIBORD OG DYBGANGSMÆRKER

Artikel 4.01

Sikkerhedsafstand

1.  Sikkerhedsafstanden skal være mindst 300 mm.

2.  For fartøjer, hvis åbninger ikke kan lukkes med søsprøjt- og vejrtætte anordninger, og for fartøjer, som sejler med utildækkede lastrum, øges sikkerhedsafstanden således, at hver af disse åbninger befinder sig mindst 500 mm fra den dybeste lastevandlinje.

Artikel 4.02

Fribord

1.  For fartøjer med sammenhængende dæk uden spring og overbygninger er sikkerhedsafstanden 150 mm.

2.  For fartøjer med spring og overbygninger beregnes fribordet ved følgende formel:

image

hvor:

α

er en korrektionskoefficient, der tager hensyn til alle overbygninger

βv

er en koefficient, der korrigerer for virkningen af spring fortil som følge af overbygninger på den forreste fjerdedel af fartøjets længde L

βa

er en koefficient, der korrigerer for virkningen af spring bagtil som følge af overbygninger på den bageste fjerdedel af fartøjets længde L

Sev

er det faktiske spring fortil i mm

Sea

er det faktiske spring bagtil i mm.

3.  Koefficienten α beregnes ved følgende formel:

image

hvor:

lem

er den faktiske længde i m af overbygningerne i fartøjets midterdel svarende til halvdelen af fartøjets længde L

lev

er den faktiske længde i m af en overbygning i den forreste fjerdedel af fartøjets længde L

lea

er den faktiske længde i m af en overbygning i den bageste fjerdedel af fartøjets længde L.

Den faktiske længde af en overbygning beregnes ved følgende formel:

image

image

hvor:

l

er den faktiske længde af overbygningen i m

b

er den faktiske bredde af overbygningen i m

B1

er fartøjets bredde i m målt på ydersiden af yderklædningens lodrette plader i højde med dækket ud for midten af overbygningen

h

er højden af overbygningen i m. For lugerne fås h dog ved at trække halvdelen af sikkerhedsafstanden i henhold til artikel 4.01, stk. 1 og 2, fra højden af skansebeklædningen. h må under ingen omstændigheder sættes til over 0,36 m.

Hvis

image

hhv.

image

er under 0,6, skal overbygningens faktiske længde le sættes til nul.

4.  Koefficienterne bv og ba beregnes ved følgende formler:

image

image

5.  Det faktiske spring for/agter Sev/Sea beregnes ved følgende formler:

Sev = Sv · p

Sea = Sa · p

hvor:

Sv

er det faktiske spring for i mm; dog kan Sv ikke være over 1 000 mm

Sa

er det faktiske spring agter i mm; dog kan Sa ikke være over 500 mm

p

er en koefficient, som beregnes ved følgende formel:

image

x

er abscissen, målt fra spidsen af det punkt, hvor springet er 0,25 Sv /Sa (se diagram) image

Koefficienten p kan dog ikke være over 1.

6.  Hvis βa · Sea er større end βv · Sev, skal størrelsen af βv · Sev sættes til størrelsen af βa · Sea.

Artikel 4.03

Minimumsfribord

Under hensyntagen til de i artikel 4.02 omhandlede reduktioner, må minimumsfribordet ikke være under 0 mm.

Artikel 4.04

Dybgangsmærker

1.  Den dybeste lastevandlinje skal fastlægges således, at både forskrifterne for minimumsfribord og forskrifterne for mindste sikkerhedsafstand er overholdt. Inspektionsorganet kan dog af sikkerhedsgrunde fastsætte en større værdi for sikkerhedsafstand eller fribord. Den dybeste lastevandlinje skal mindst fastlægges for zone 3.

2.  Den dybeste lastevandlinje angives med let læselige og uudslettelige dybgangsmærker.

3.  Dybgangsmærkerne for zone 3 skal bestå af et rektangel, der er 300 mm langt og 40 mm højt, og hvis basislinje er vandret og falder sammen med den tilladte dybeste lastevandlinje. Dybgangsmærker, der afviger herfra, skal indeholde et sådant rektangel.

4.  Fartøjer skal have mindst tre par dybgangsmærker, hvoraf det ene par anbringes på midten og de to andre i en afstand fra henholdsvis for og agter på omkring en sjettedel af længden.

Dog er det

a) for fartøjer, hvis længde er mindre end 40 m, tilstrækkeligt at anbringe to par mærker i en afstand fra henholdsvis for og agter på en fjerdedel af længden

b) for fartøjer, der ikke er beregnet til godstransport, tilstrækkeligt med et par mærker anbragt omkring fartøjets midte.

5.  Mærker eller angivelser, der efter en ny inspektion ophører med at være gyldige, skal under inspektionsorganets tilsyn slettes eller mærkes som ikke længere værende gyldige. Hvis et dybgangsmærke forsvinder, må det kun genanbringes under inspektionsorganets tilsyn.

6.  Når et fartøj er blevet målt i henhold til 1966-konventionen om måling af fartøjer til sejlads på indre vandveje, og amningsmærkerne opfylder dette direktivs bestemmelser, træder disse mærker i stedet for dybgangsmærkerne; dette skal anføres i fællesskabscertifikatet.

7.  For fartøjer, som besejler andre zoner af indre vandveje end zone 3 (zone 1, 2 og 4), skal de forreste og bageste par dybgangsmærker, jf. stk. 4, suppleres med en lodret linje, hvorpå der sættes en eller, for flere zoner, flere dybgangslinjer 150 mm, som er rettet mod fartøjets bov, i forhold til dybgangsmærket for zone 3.

Denne lodrette linje og den vandrette linje skal være 30 mm brede. Ved siden af det mod skibets bov rettede dybgangsmærke skal de pågældende zonenumre angives med en typestørrelse, der er 60 mm høj × 40 mm dyb (jf. figur 1).

Figur 1 image

Artikel 4.05

Største nedlastning af flydende strukturer, hvis skrog ikke altid er lukket således, at det er søsprøjt- og vejrtæt

Hvis et fartøjs dybeste lastevandlinje for zone 3 er fastlagt under forudsætning af, at lastrummene kan lukkes således, at de er søsprøjt- og vejrtætte, og hvis afstanden mellem den dybeste lastevandlinje og overkanten af skansebeklædningen er under 500 mm, skal der fastlægges en dybeste lastevandlinje for sejlads med utildækkede lastrum.

Fællesskabscertifikatet skal forsynes med følgende påtegning:

»Når lastrummenes luger er helt eller delvis udækkede, må fartøjet kun nedlastes indtil … mm under dybgangsmærkerne for zone 3.«

Artikel 4.06

Dybgangsskalaer

1.  Fartøjer, hvis dybgang kan overstige 1 m, skal have en dybgangsskala på hver side agter; fartøjerne kan have yderligere dybgangsskalaer.

2.  Nulpunktet for hver dybgangsskala skal måles lodret på denne i et plan parallelt med den dybeste lastevandlinje gennem det laveste punkt på skroget eller kølen, hvis en sådan findes. Den lodrette afstand over nulpunktet skal inddeles i decimeter. Denne inddeling skal foretages på hver dybgangsskala fra let vandlinje op til 100 mm over den dybeste lastevandlinje, ved hjælp af kørnermærker eller indmejslede mærker og males som en synlig stribe i to skiftende farver. Inddelingen skal være angivet med tal ved siden af skalaen for hver fem decimeter og øverst på skalaen.

3.  De to amningsskalaer agter, der er anbragt i henhold til den konvention, der er nævnt i artikel 4.04, stk. 6, kan træde i stedet for dybgangsskalaerne på betingelse af, at de har en inddeling i overensstemmelse med ovenstående forskrifter, eventuelt suppleret med tal, der angiver dybgangen.

KAPITEL 5

MANØVREEVNE

Artikel 5.01

Generelt

Fartøjer og konvojer skal have tilstrækkelig sejldygtighed og manøvreevne.

Fartøjer, som er uden maskinkraft og beregnet til at blive slæbt, skal opfylde de særlige forskrifter, der fastsættes af inspektionsorganet.

Fartøjer, som er forsynet med maskinkraft, samt konvojer skal opfylde forskrifterne i artikel 5.02-5.10.

Artikel 5.02

Sejladsprøver

1.  Sejldygtighed og manøvreevne skal kontrolleres ved sejladsprøver. Specielt skal opfyldelse af forskrifterne i artikel 5.06-5.10 undersøges.

2.  Inspektionsorganet kan helt eller delvis afstå fra prøverne, når opfyldelse af forskrifterne vedrørende sejldygtighed og manøvreevne er godtgjort på anden måde.

Artikel 5.03

Prøveområde

1.  De sejladsprøver, der er nævnt i artikel 5.02, skal finde sted i områder af de indre vandveje, som er udpeget af de kompetente myndigheder.

2.  Disse prøveområder skal befinde sig på en — om muligt lige — strækning på 2 km med strømmende eller stillestående vand, som har en tilstrækkelig bredde og tydelig afmærkning til fastlæggelse af fartøjets position.

3.  Vandforholdene, således vanddybde, sejlrendens bredde og strømmens gennemsnitshastighed i sejlområdet ved forskellige vandstande, skal kunne måles af inspektionsorganet.

Artikel 5.04

Lastningsgraden af fartøjer og konvojer ved sejladsprøver

Ved sejladsprøver skal fartøjer og konvojer beregnet til godstransport være lastet til mindst 70 % af deres tonnage, og lasten skal være fordelt således, at de så vidt muligt ligger vandret. Foretages prøverne med mindre last, skal godkendelsen til nedstrømssejlads begrænses til denne last.

Artikel 5.05

Anvendelse af skibets hjælpemidler ved sejladsprøven

1.  Ved sejladsprøver kan alt udstyr, som er nævnt i fællesskabscertifikatets punkt 34 og 52, og som kan betjenes fra styrehuset, anvendes, bortset fra anker.

2.  Bovankre kan dog anvendes ved opstrøms drejemanøvre, jf. artikel 5.10.

Artikel 5.06

Foreskrevet hastighed (fremad)

1.  Fartøjer og konvojer skal kunne opnå en hastighed på mindst 13 km/h gennem vandet. Dette krav gælder ikke for skubbebåde, som sejler frakoblet.

2.  Inspektionsorganet kan undtage fartøjer og konvojer, som udelukkende sejler i havne og på red.

3.  Inspektionsorganet skal kontrollere, om det tomme fartøjs hastighed kan overstige 40 km/h gennem vandet. Hvis dette kan bekræftes, skal følgende tekst anføres i fællesskabscertifikatets punkt 52:

»Fartøjets hastighed kan overstige 40 km/h gennem vandet.«

Artikel 5.07

Standseevne

1.  Fartøjer og konvojer skal kunne standse rettidigt under nedstrømssejlads og forblive manøvredygtige.

2.  For fartøjer og konvojer med en længde på højst 86 m og en bredde på højst 22,90 m kan ovennævnte standseevne erstattes af drejeevne.

3.  Standseevnen skal påvises ved standsemanøvrer, som udføres i et prøveområde, jf. artikel 5.03, og drejeevnen ved drejemanøvrer i henhold til artikel 5.10.

Artikel 5.08

Bakevne

Når den i artikel 5.07 krævede standsemanøvre udføres i stillestående vand, skal den efterfølges af en sejladsprøve ved baksejlads.

Artikel 5.09

Undvigeevne

Fartøjer og konvojer skal kunne foretage en rettidig undvigemanøvre. Undvigeevnen påvises ved undvigemanøvrer, der udføres i det prøveområde, der er nævnt i artikel 5.03.

Artikel 5.10

Drejeevne

Fartøjer og konvojer med en længde på højst 86 m og en bredde på højst 22,90 m skal kunne dreje rettidigt.

Den i artikel 5.07 omhandlede standseevne kan træde i stedet for drejeevne.

Drejeevnen skal påvises ved opstrøms drejemanøvrer.

KAPITEL 6

STYRESYSTEM

Artikel 6.01

Generelle forskrifter

1.  Fartøjer skal være udstyret med et pålideligt styresystem, som mindst sikrer den manøvreevne, der er foreskrevet i kapitel 5.

2.  Kraftaktiverede styresystemer skal være konstrueret således, at roret ikke utilsigtet kan ændre retning.

3.  Det samlede styresystem skal være konstrueret med henblik på en permanent krængning på op til 15° og omgivende temperaturer fra –20 °C til +50 °C.

4.  Styresystemets dele skal være dimensioneret således, at de altid tåler de påvirkninger, som de udsættes for ved normal brug. De ydre kræfter, som roret påvirkes af, må ikke hindre styremaskinens og drivaggregatets funktion.

5.  Styresystemet skal have et kraftaktiveret drivaggregat, hvis dette er nødvendigt som følge af den kraft, der skal til for at aktivere roret.

6.  En styremaskine med et kraftaktiveret drivaggregat skal være forsynet med en overbelastningssikring, som begrænser det drejningsmoment, der udøves af drivaggregatet.

7.  Gennemføringen af rorstammerne skal være konstrueret således, at den forhindrer spredning af forurenende smøremidler i vandet.

Artikel 6.02

Styremaskinens drivaggregater

▼M3

1.  Hvis styremaskinen har et kraftaktiveret drivaggregat, skal der også være et andet uafhængigt drivaggregat eller et hånddrevet drivaggregat. I tilfælde af svigt eller funktionsfejl i rorsystemets drivaggregat skal det andet uafhængige drivaggregat eller det hånddrevne drivaggregat kunne indkobles inden for fem sekunder.

▼B

2.  Hvis indkobling af det andet drivaggregat eller det hånddrevne drivaggregat ikke sker automatisk, skal den kunne gennemføres øjeblikkeligt ved ét enkelt og hurtigt indgreb fra rorgængerens side.

3.  Det andet drivaggregat eller det hånddrevne drivaggregat skal også sikre den manøvreevne, der er foreskrevet i kapitel 5.

▼M3

Artikel 6.03

Hydraulisk drivaggregat i styremaskinen

1.  Der må ikke kunne tilsluttes andre energiforbrugende anordninger til det hydrauliske drivaggregat i styremaskinen.

2.  Hydrauliktankene skal være udstyret med et alarmsystem, som overvåger, om oliestanden kommer under det laveste niveau, der er nødvendigt for en pålidelig funktion.

3.  Rørene skal ved deres dimensionering, konstruktion og anbringelse så vidt muligt være sikret mod mekanisk beskadigelse eller beskadigelse ved brand.

4.  Hydraulikslanger

a) er kun tilladt, hvis det for at dæmpe vibrationer eller sikre fri bevægelighed af delene ikke kan undgås

b) skal være konstrueret til mindst det maksimale driftstryk

c) skal mindst fornyes hvert ottende år.

5.  Hydrauliske cylindre, hydrauliske pumper og hydrauliske motorer samt elektriske motorer skal mindst hvert ottende år undersøges af et specialiseret firma og om nødvendigt repareres.

▼B

Artikel 6.04

Energikilde

1.  Styresystemer med to kraftaktiverede drivaggregater skal have mindst to energikilder.

2.  Hvis den anden energikilde til det kraftaktiverede drivaggregat ikke er konstant til rådighed under farten, skal der være et buffersystem med tilstrækkelig kapacitet til at supplere energiforsyningen i den tid, der kræves til start.

3.  For elektriske energikilder må ingen anden energiforbrugende anordning forsynes fra styresystemets hovedstrømforsyning.

Artikel 6.05

Hånddrevet drivaggregat

1.  Rattet på et hånddrevet drivaggregat må ikke være drevet af det kraftaktiverede drivaggregat.

2.  I alle rorvinkler skal rattets returnering være blokeret ved automatisk indkobling af det hånddrevne drivaggregat.

Artikel 6.06

Rorpropeller, vandjetsystemer, Voith-Schneider-propeller og bovpropeller

1.  For rorpropeller, vandjetsystemer, Voith-Schneider-propeller eller bovpropeller, hvor retningsændringen sker ved elektrisk, hydraulisk eller pneumatisk fjernstyring, skal der være to af hinanden uafhængige aktiveringssystemer mellem styrehuset og propellen, der opfylder forskrifterne i artikel 6.01-6.05 med de fornødne ændringer.

Sådanne systemer er ikke omfattet af dette stykke, medmindre de er nødvendige for at opnå den manøvreevne, der er foreskrevet i kapitel 5, eller kun er nødvendige i forbindelse med standseprøven.

2.  Er der tale om to eller flere af hinanden uafhængige rorpropeller, vandjetsystemer, Voith-Schneider-propeller eller bovpropeller, er det andet aktiveringssystem ikke nødvendigt, forudsat at fartøjet ved systemsvigt bevarer den manøvreevne, der er foreskrevet i kapitel 5.

Artikel 6.07

Indikatorer og kontrolanordninger

1.  Rorvinklen skal være tydeligt angivet ved styrepositionen. Er rorvinkelindikatoren elektrisk, skal den have egen strømforsyning.

2.   ►M3  Ved styrepositionen skal der være et optisk og akustisk alarmsignal, der kan advare om følgende: ◄

▼M3

a) oliestand i hydrauliktanke, der falder under det laveste niveau i overensstemmelse med artikel 6.03, stk. 2, og fald i det hydrauliske systems driftstryk

▼B

b) for svigt af strømforsyningen til styrekontrolsystemet

c) for svigt af strømforsyningen til drivaggregaterne

d) for svigt af drejehastighedsregulatoren

e) for svigt af det foreskrevne buffersystem.

Artikel 6.08

Drejehastighedsregulatorer

1.  Drejehastighedsregulatorer og deres komponenter skal opfylde forskrifterne i artikel 9.20.

2.  Korrekt funktion af drejehastighedsregulatoren skal angives ved styrepositionen ved en grøn kontrollampe.

Svigt af eller utilladelige svingninger i forsyningsspændingen og utilladeligt fald i gyroskopets rotationshastighed skal være overvåget.

3.  Findes der ud over drejehastighedsregulatoren andre styresystemer, skal man på styrepositionen tydeligt kunne konstatere, hvilket af disse systemer der er tilsluttet. Skift fra ét system til et andet skal kunne ske øjeblikkeligt. Drejehastighedsregulatoren må ikke have indvirkning på disse styresystemer.

4.  Drejehastighedsregulatorens strømforsyning skal være uafhængig af de øvrige strømforbrugende anordninger.

5.  Gyroskoper, detektorer og drejehastighedsindikatorer, der anvendes i drejehastighedsregulatorer, skal opfylde bestemmelserne vedrørende minimumsforskrifter og prøvningsbetingelser for drejehastighedsindikatorer til sejlads på indre vandveje, jf. bilag IX.

▼M7

Artikel 6.09

Godkendelsesprøvning

▼M3

1.  Det skal kontrolleres af et inspektionsorgan, at styresystemet er installeret korrekt. Til dette formål kan inspektionsorganet kræve følgende dokumenter forelagt:

a) beskrivelse af styresystemet

b) tegninger og oplysninger vedrørende styremaskinens drivaggregater og styrekontrolsystemet

c) oplysninger om styremaskinen

d) elektrisk kredsløbsdiagram

e) beskrivelse af drejehastighedsregulatoren

f) brugs- og vedligeholdelsesanvisning for styresystemet.

2.  Hele styresystemets funktion skal kontrolleres ved en sejladsprøve. Hvis der installeres en drejehastighedsregulator, skal det kontrolleres, at en fastlagt kurs kan holdes, og kursændringer gennemføres sikkert.

3.  Motordrevne styresystemer skal kontrolleres af en ekspert:

a) før ibrugtagning

b) efter et svigt

c) efter ændring eller reparation

d) regelmæssigt mindst hvert tredje år.

4.  Eftersynet skal mindst dække:

a) en kontrol af overensstemmelse med de godkendte tegninger og ved periodiske inspektioner, om der er foretaget ændringer i styresystemet

b) en funktionstest af styresystemet for alle driftsmuligheder

c) en besigtigelse og kontrol af, at de hydrauliske komponenter er tætte, især ventiler, rør, hydraulikslanger, hydrauliske cylindre, hydrauliske pumper og hydrauliksugefiltre

d) en besigtigelse af elektriske komponenter, især relæer, elektromotorer og sikkerhedsanordninger

e) en kontrol af de optiske og akustiske kontrolanordninger.

5.  Der udstedes et inspektionscertifikat underskrevet af inspektøren, og hvoraf inspektionsdatoen fremgår.

▼B

KAPITEL 7

STYREHUS

Artikel 7.01

Generelt

1.  Styrehuse skal være indrettet således, at rorgængeren på ethvert tidspunkt under farten kan udføre sin opgave.

2.  Under normale driftsbetingelser må fartøjets eget støjniveau målt i højde med rorgængerens hoved ved styrestedet ikke overstige 70 dB(A).

3.  For styrehus indrettet til radarnavigation ved én person skal rorgængeren kunne udføre sine opgaver i siddende stilling, og alle indikatorer og kontrolinstrumenter samt alle betjeningsorganer, som er nødvendige til at føre fartøjet, skal være anbragt således, at rorgængeren bekvemt kan benytte dem under farten uden at forlade sin plads og uden at tage blikket fra radaren.

Artikel 7.02

Frit udsyn

1.  Der skal være tilstrækkeligt frit udsyn til alle sider fra styrestedet.

2.   ►M3  For rorgængeren må det ikke-synlige felt foran fartøjet, når dette er tomt, med halvdelen af forsyninger, men uden ballast, ikke være over to fartøjers længde eller 250 m afhængigt af, hvilken afstand der er kortest, til vandoverfladen. ◄

Optiske og elektroniske midler til mindskelse af det ikke synlige område må ikke tages i betragtning ved inspektionen.

Med henblik på yderligere at nedbringe områder med begrænset udsyn må der kun anvendes passende elektroniske anordninger.

3.  Det frie synsfelt fra rorgængerens normale post skal være mindst 240o af horisonten, hvoraf mindst 140o skal ligge inden for halvcirklen foran fortøjet.

Der må ikke findes vinduesrammer, master eller overbygning i rorgængerens normale synsretning.

Selv når der er frit udsyn på 240o af horisonten, kan inspektionsorganet kræve andre foranstaltninger, især montering af passende optiske eller elektroniske hjælpemidler, hvis der ikke er tilstrækkeligt udsyn agterud.

Den nederste kant af vinduerne i siden skal være så lav som muligt, mens den øverste kant af vinduerne i siden og agter skal sidde så højt som muligt.

Når det skal afgøres, om forskrifterne i denne artikel om udsyn fra styrehuset er opfyldt, antages rorgængeren at have en øjenhøjde på 1 650 mm over dækket ved styrestedet.

4.  Den øverste kant af de vinduer i styrehuset, der vender forud, skal være så høj, at en person på styrestedet med en øjenhøjde på 1 800 mm har et frit udsyn fremad på mindst 10 grader over horisontalplanet i øjenhøjde.

5.  Der skal med passende midler være sikret klart udsyn til hver en tid gennem det forreste vindue.

6.  De i styrehuset anvendte ruder skal være af sikkerhedsglas og have en transparens på mindst 75 %.

▼M3

For at undgå refleksion skal broens forruder være blændfri eller monteret således, at de effektivt udelukker refleksioner. Dette krav anses for at være opfyldt, når vinduerne er skrånende i forhold til det lodrette plan fra toppen i en vinkel på mindst 10° og højest 25°.

▼B

Artikel 7.03

Generelle forskrifter vedrørende betjenings-, indikator- og kontrolanordninger

1.  De betjeningsorganer, som er nødvendige for at sejle skibet, skal let kunne bringes i brugsstilling. Denne stilling skal fremgå utvetydigt.

2.  Kontrolinstrumenter skal være let læselige. Deres belysning skal være trinløst variabel, lige til de er helt slukket. Belysningskilderne må ikke være generende eller virke hindrende for aflæsning af kontrolinstrumenterne.

3.  Der skal forefindes en anordning til afprøvning af advarsels- og indikatorlamperne.

4.  Man skal tydeligt kunne konstatere, om et anlæg er i drift. En eventuel indikatorlampe til angivelse af anlæggets funktion skal være grøn.

5.  Driftsforstyrrelser i eller svigt af anlæg, for hvilke der foreskrives overvågning, skal angives ved røde advarselslamper.

6.  Når en rød advarselslampe begynder at lyse, skal der samtidig afgives et akustisk signal. Akustiske alarmsignaler kan bestå af et enkelt fælles signal. Lydtrykket af dette signal skal være mindst 3 dB(A) stærkere end den maksimale baggrundsstøj ved styrepladsen.

7.  Efter konstatering af det pågældende svigt eller den pågældende driftsforstyrrelse skal den akustiske alarm kunne bringes til ophør. Et sådant ophør må ikke hindre funktionen af alarmen for andre driftsforstyrrelser. Røde advarselslamper må ikke slukke, før den pågældende driftsforstyrrelse er afhjulpet.

8.  Kontrol- og indikatoranordninger skal automatisk skifte til en anden energiforsyning, hvis deres energiforsyning afbrydes.

Artikel 7.04

Særlige forskrifter vedrørende betjenings-, indikator- og kontrolanordninger for hovedmaskiner og styresystem

1.  Betjening og overvågning af hovedmaskiner og styresystem skal kunne ske fra styrepladsen. Hovedmaskiner, som er forsynet med kobling, der kan betjenes fra styrepladsen, og som driver en skrue med vendbare blade, som kan betjenes fra styrepladsen, behøver kun kunne startes og standses fra maskinrummet.

2.  Hver hovedmaskine betjenes med et enkelt håndtag, der bevæges i en lodret cirkelbue omtrent parallelt med fartøjets længdeakse. Bevægelse af håndtaget i retning mod fartøjets stævn skal bevirke sejlads fremad, medens bevægelse af håndtaget i retning mod agterstavnen skal bevirke baksejlads. Tilkobling og skift af sejlretning finder sted gennem håndtagets neutralstilling. Håndtaget skal stå fast i neutralstilling.

▼M6

3.  Retningen af trækkraftens påvirkning af fartøjet samt skruens eller hovedmaskinens rotationshastighed skal være angivet.

▼B

4.  De i artikel 6.07, stk. 2, artikel 8.03, stk. 2, og artikel 8.05, stk. 13 foreskrevne indikator- og kontrolanordninger skal være placeret ved styrepladsen.

5.  I styrehuse indrettet til radarnavigation ved én person skal fartøjets styreapparat betjenes ved hjælp af et håndtag. Håndtaget skal let kunne betjenes med hånden. Håndtagets stilling i forhold til fartøjets længdeakse skal nøje svare til rorbladets stilling. Håndtaget skal kunne slippes i en vilkårlig stilling, uden at rorets stilling ændrer sig. Neutralstillingen skal være tydelig mærkbar.

6.  På fartøjer, hvis styrehus er indrettet til radarnavigation ved én person, skal eventuelle bovror eller særlige ror, navnlig til baksejlads, være styret af særlige håndtag, der med de fornødne ændringer svarer til forskrifterne i stk. 5.

Denne forskrift finder ligeledes anvendelse, når der i konvojer anvendes styresystemer fra andre flydende strukturer end dem, der fremdriver konvojen.

7.  Anvendes der drejehastighedsregulatorer, skal betjeningsorganet til regulering af drejningshastigheden kunne slippes i en vilkårlig position, uden at den valgte hastighed ændres.

Den sektor, som betjeningsorganet drejer i, skal være dimensioneret således, at det kan placeres tilstrækkelig nøjagtigt. Neutralstillingen skal klart kunne skelnes fra de øvrige stillinger. Skalaen skal være forsynet med trinløst variabel belysning.

8.  Fjernbetjeningssystemer for hele styresystemet skal være fast monteret og placeret således, at den valgte kurs er klart synlig. Kan fjernbetjeningssystemet frakobles, skal det være forsynet med en indikator, der angiver, om systemet er »i drift« eller »ikke i drift«. Placering og anvendelse af betjeningsorganerne skal være funktionel.

For hjælpestyreanordninger såsom aktive bovpropeller kan ikkefastmonterede fjernbetjeningssystemer godkendes, forudsat at man fra styrehuset til hver en tid med en overordnet tilkoblingsanordning kan overtage kontrollen over hjælpesystemet.

9.  For anlæg med drejelige skruer, vandjet, Voith-Schneider propeller eller bovpropeller kan tilsvarende anordninger godkendes til betjenings-, indikator- og kontrolanordninger.

▼M6

Forskrifterne i stk. 1-8 finder med de fornødne ændringer anvendelse under hensyn til de særlige egenskaber og arrangementer, der er valgt til ovennævnte aktive styre- og fremdrivningsanordninger. Analogt med stk. 2 betjenes hvert anlæg med et håndtag, der bevæges i en lodret cirkelbue omtrent parallelt med anlæggets drivtryk. Håndtagets stilling skal tydeligt vise retningen af drivtrykket på fartøjet.

Betjenes rorpropeller- og Voith-Schneider-propellersystemer ikke med håndtag, kan inspektionsorganet tillade undtagelser fra kravene i stk. 2. Undtagelserne skal anføres i fællesskabscertifikatet i tekstboks 52.

▼B

Artikel 7.05

Navigationslys, lys- og lydsignaler

▼M7

1.  Navigationslys, casings og tilbehør skal være forsynet med godkendelsesmærke som foreskrevet i Rådets direktiv 96/98/EF af 20. december 1996 om udstyr på skibe ( 12 ).

▼B

2.  Til kontrol af navigationslys skal der forefindes elektriske indikatorlamper eller andre tilsvarende anordninger i styrehuset, hvis sådan kontrol ikke direkte kan foretages fra styrehuset.

3.  I styrehuse indrettet til radarnavigation ved én person skal der til kontrol af navigationslys og lyssignaler være monteret indikatorlamper på instrumenttavlen. Navigationslysets afbrydere skal være sammenbygget med indikatorlamperne eller anbragt ved siden af disse.

Arrangement og farve af indikatorlamperne for navigationslys og lyssignaler skal svare til den faktiske farve af de pågældende signallys og lyssignaler.

Manglende funktion af et navigationslys eller lyssignal skal bevirke, at den tilsvarende indikatorlampe enten slukker eller på anden måde afgiver et signal.

4.  I styrehuse indrettet til radarnavigation ved én person skal det være muligt at betjene lydsignalerne med fodkontakt. Denne forskrift gælder dog ikke for signalet »kom ikke nærmere«, i overensstemmelse med gældende søfartsregler i medlemsstaterne.

5.  Navigationslys skal opfylde forskrifterne i bilag IX, del I.

Artikel 7.06

Radaranlæg og drejehastighedsindikatorer

▼M7

1.  Radarnavigationsudstyr og drejehastighedsindikatorer skal opfylde de krav, der er fastsat i bilag IX, del I og del II. Overholdelse af disse krav afgøres ved en typegodkendelse, som udstedes af den kompetente myndighed. Indlands ECDIS-udstyr (Electronic Chart Display Information System) (i det følgende benævnt »ECDIS«), der kan anvendes i navigationstilstand, skal betragtes som radarnavigationsudstyr.

Kravene til montering og funktionel afprøvning af radarnavigationssystemer og drejehastighedsindikatorer til fartøjer på indre vandveje, der er fastsat i bilag IX, del III, skal være opfyldt.

Registret for radarnavigationsudstyr og drejehastighedsindikatorer godkendt som fastsat i bilag IX eller på grundlag af typegodkendelser, der anerkendes som værende tilsvarende, skal offentliggøres af Europa-Kommissionen.

▼B

2.  I styrehuse indrettet til radarnavigation ved én person:

a) må radarskærmen ikke være anbragt mærkbart ude af rorgængerens synsretning, når rorgængeren er på sin normale post

b) skal radarbilledet forblive fuldstændig klart uden blænding eller afskærmning uanset lysforholdene uden for styrehuset

c) skal drejehastighedsindikatoren være monteret direkte over eller under radarbilledet eller indgå som en del af dette.

Artikel 7.07

Radiotelefonanlæg til fartøjer med styrehus indrettet til radarnavigation ved én enkelt person

1.  For fartøjer med styrehus indrettet til radarnavigation ved én person skal modtagelse af meddelelser fra andre fartøjer og søefterretninger ske gennem en højttaler og sending ske gennem en fast mikrofon. Skift mellem modtagelse og sending skal ske med trykknap.

Mikrofoner til disse sendefunktioner må ikke kunne anvendes til det offentlige kommunikationsnet.

2.  På fartøjer, hvis styrehus er indrettet til radarnavigation ved én person og som er udstyret med radiotelefonanlæg til det offentlige kommunikationsnet, skal modtagelse kunne finde sted på rorgængerens plads.

Artikel 7.08

Internt kommunikationsudstyr om bord

På fartøjer, hvis styrehus er indrettet til radarnavigation ved én person, skal der være internt kommunikationsudstyr.

Følgende kommunikationsforbindelser skal kunne etableres fra styrepladsen:

a) med forenden af fartøjet eller af konvojen

b) med agterenden af fartøjet eller af konvojen, hvis ingen direkte kommunikation er mulig fra styrepladsen

c) med mandskabets opholdsrum

d) med skibsførerens kahyt.

For alle disse interne kommunikationsforbindelser skal modtagelse ske gennem højttaler, og sending gennem fast mikrofon. Forbindelsen til for- eller agterenden af fartøjet eller konvojen kan være en radiotelefonforbindelse.

Artikel 7.09

Alarmanlæg

1.  Der skal forefindes et uafhængigt alarmanlæg, som kan nå opholdsrum, maskinrum og, i givet fald, særskilte pumperum.

2.  Inden for rorgængerens rækkevidde skal forefindes en on/off-kontakt, som styrer alarmsignalet; afbrydere, som selv returnerer til off-position når de slippes, kan ikke godkendes.

3.  Lydtrykket fra alarmsignalet skal være mindst 75 dB(A) i opholdsrummene.

I maskinrum og pumperum skal der som alarmsignal være et blinklys, som er synligt til alle sider og kan ses tydeligt fra ethvert punkt.

Artikel 7.10

Opvarmning og ventilation

Styrehuset skal være udstyret med et effektivt og regulerbart opvarmnings- og ventilationsanlæg.

Artikel 7.11

Anlæg til betjening af hækankre

På fartøjer og konvojer, hvis styrehus er indrettet til radarnavigation ved én person, og som er over 86 m lange eller over 22,90 m brede, skal rorgængeren kunne kaste hækankrene fra sin plads.

Artikel 7.12

Sænkbare styrehuse

Styrehuse, som er sænkbare, skal være forsynet med et nødsænkesystem.

Sænkning skal automatisk udløse et tydeligt akustisk advarselssignal. Denne forskrift finder ikke anvendelse, hvis risikoen for personskade som følge af sænkning er udelukket gennem passende konstruktionsmæssige foranstaltninger.

Det skal uden fare være muligt at forlade styrehuset i alle dettes positioner.

Artikel 7.13

Påtegning på certifikatet for fartøjer, hvis styrehus er indrettet til radarnavigation ved én person

For fartøjer, som er i overensstemmelse med artikel 7.01, 7.04 til 7.08 og 7.11 vedrørende styrehuse indrettet til radarnavigation ved én person, skal fællesskabscertifikatet have følgende påtegning:

»Fartøjet er forsynet med styrehus indrettet til radarnavigation ved én person.«

KAPITEL 8

MASKINERNES KONSTRUKTION

Artikel 8.01

Generelle bestemmelser

1.  Maskiner samt disses hjælpeanlæg skal være konstrueret, udført og monteret i overensstemmelse med bedste praksis.

▼M7

2.  Trykbeholdere til drift af fartøjet skal være kontrolleret af en ekspert for at kontrollere, at de er sikre til drift:

a) inden de tages i brug for første gang

b) inden de tages i brug igen efter enhver ændring eller reparation og

c) regelmæssigt, mindst hvert femte år.

Inspektionen skal omfatte en indvendig og en udvendig inspektion. Trykluftbeholderes indre, som ikke kan inspiceres behørigt, eller hvis tilstand ikke klart kan bestemmes under den indvendige inspektion, skal underkastes supplerende ikke-destruktiv afprøvning eller hydraulisk trykafprøvning.

Der skal udstedes et inspektionscertifikat, der er underskrevet af eksperten, og hvoraf inspektionsdatoen fremgår.

Andre installationer, som kræver løbende kontrol, navnlig dampkedler, andre trykbeholdere og hjælpeudstyr dertil samt elevatorer, skal opfylde forskrifterne i en af Unionens medlemsstater.

▼B

3.  Kun maskiner af forbrændingstypen, der anvender brændstof med flammepunkt over 55 °C, må være monteret.

Artikel 8.02

Sikkerhedsanordninger

1.  Maskiner skal være således installeret og monteret, at de er tilstrækkeligt tilgængelige for manøvrering og vedligeholdelse og ikke udsætter de personer, der er beskæftiget dermed, for fare. De skal kunne sikres mod utilsigtet igangsætning.

2.  Hovedmaskiner, hjælpemaskiner, kedler og trykbeholdere med deres tilbehør skal være udstyret med sikkerhedsanordninger.

3.  Maskiner, der driver suge- og blæseventilatorer, skal i nødstilfælde kunne standses også fra et sted uden for de rum, hvor de er monteret og uden for maskinrummet.

4.  Om nødvendigt skal samlinger i rør til fremføring af brændselsolie, smøreolie og olie, der anvendes i kraftoverføringssystemer, kontrol- og aktiveringssystemer samt varmesystemer undersøges eller på anden passende måde beskyttes for at undgå oliesprøjt eller olielækager på hede overflader, i maskineriets luftindtag eller andre antændelseskilder. Der skal være så få samlinger som muligt i sådanne rørsystemer.

5.  Udvendige højtryksrør til fremføring af brændstof til dieselmotorer mellem højtryksbrændstofpumperne og brændstofinjektorerne skal beskyttes med et dobbeltvægget rørsystem, der kan tilbageholde brændstof ved svigt i et højtryksrør. Det dobbeltvæggede rørsystem skal være forsynet med midler til opsamling af brændstof fra lækager og indretninger til afgivelse af alarm ved brud på en brændstofledning, idet der dog ikke kræves alarm for motorer med højst to cylindre. Det er ikke nødvendigt med dobbeltvæggede rørsystemer i forbindelse med motorer på åbent dæk, der driver ankerspil eller kapstanspil.

6.  Isolering af motordelene skal opfylde forskrifterne i artikel 3.04, stk. 3, andet afsnit.

Artikel 8.03

Fremdrivningsanordninger

1.  Fartøjets fremdrivning skal kunne igangsættes, standses eller vendes på sikker og hurtig måde.

2.  Følgende parametre skal være overvåget af passende anordninger, som udløser en alarm, når et kritisk niveau nås:

a) hovedmaskinernes kølevandstemperatur

b) olietrykket til smøring af hovedmaskiner og kraftoverførende komponenter

c) olietryk og lufttryk til anordninger til reversering af hovedmaskiner, vendbare kraftoverføringsaggregater eller skruer.

3.  For fartøjer med kun én hovedmaskine må maskinen ikke kunne standse automatisk bortset fra beskyttelse mod overdrejning.

4.  For fartøjer med kun én hovedmaskine må denne maskine kun være forsynet med en automatisk anordning, der nedsætter motorhastigheden, hvis en automatisk nedsættelse af motorhastigheden angives både med optisk og akustisk signal i styrehuset, og anordningen til nedsættelse af motorhastigheden kan slås fra ved rorgængerens plads.

5.  Akselgennemføringer skal være udført således, at de ikke kan være årsag til spredning af forurenende smøremidler.

Artikel 8.04

Maskinernes udstødningsrør

1.  Al udstødningsgas skal ledes uden for fartøjet.

2.  Der skal være truffet alle nødvendige forholdsregler for at undgå indtrængning af udstødningsgas i de forskellige rum. Udstødningsrør, som er ført gennem opholdsrum eller styrehus, skal i disse rum være forsynet med en ekstra gastæt beskyttelseskappe. Mellemrummet mellem udstødningsrøret og denne kappe skal åbne til det fri.

3.  Udstødningsrør skal være anbragt og beskyttet på sådan måde, at de ikke kan forårsage brand.

4.  I maskinrum skal udstødningsrørene være passende isoleret eller afkølet. Uden for maskinrum kan beskyttelse mod berøring være tilstrækkelig.

Artikel 8.05

Brændstoftanke, rør og tilbehør

1.  Flydende brændstof skal opbevares i ståltanke, som enten er indbygget i skroget eller solidt fastgjort til skroget. Hvis fartøjets konstruktion kræver det, kan et materiale med tilsvarende brandbestandighed anvendes. Denne forskrift finder ikke anvendelse på tanke, som på fabrikken er indbygget i hjælpeudstyr og har en kapacitet på højst 12 l. Brændstoftanke må ikke have fælles skillevægge med drikkevandsbeholdere.

2.  Sådanne tanke samt deres rør og andet tilbehør skal være placeret og arrangeret på en sådan måde, at hverken brændstof eller brændstofdampe utilsigtet kan tilføres fartøjets indre. Tankventiler, der tjener til udtagning af brændstof eller udtømning af vand, skal have automatisk lukning.

3.  Brændstoftanke må ikke findes foran kollisionsskottet.

4.  Brændstoftanke og disses fittings må ikke være anbragt direkte over maskiner eller udstødningsrør.

5.  Brændstoftankes påfyldningsåbning skal være tydeligt mærket.

6.  For påfyldningsrør for tanke til brændstoffer skal åbningen være beliggende på dækket, dog med undtagelse af dagtanke. Påfyldningsrøret skal være forsynet med lukning i overensstemmelse med europæisk standard EN 12827:1999.

Sådanne tanke skal være forsynet med et udluftningsrør, som udmunder i det fri i et punkt over dækket og er anbragt således, at indtrængning af vand ikke er mulig. Udluftningsrørets tværsnitsareal skal være mindst 1,25 gange tværsnitsarealet af påfyldningsrøret.

Når brændstoftanke er indbyrdes forbundet, skal tværsnitsarealet af forbindelsesrøret være mindst 1,25 gange tværsnitsarealet af påfyldningsrøret.

▼M3

7.  Brændstoffordelerrør skal umiddelbart ved afgangen fra tanken være forsynet med en hurtigtlukkende ventil, som kan betjenes fra dækket, også når de pågældende rum er lukket.

Hvis styreanordningen er skjult, må låg eller dække ikke kunne aflåses.

Styreanordningen skal være mærket med rødt. Hvis anordningen er skjult, skal den være mærket med et symbol for den hurtigt lukkende ventil, jf. fig. 9 i tillæg I, med en skrifthøjde på mindst 10 cm.

Første afsnit finder ikke anvendelse på tanke, som er monteret direkte på maskinen.

▼B

8.  Brændstofrørene og deres forbindelser, samlinger og armaturer skal være udført i materialer, der er bestandige mod de mekaniske, kemiske og termiske belastninger, som de kan forventes at blive udsat for. Brændstofrør må ikke udsættes for skadelig varmepåvirkning og skal kunne kontrolleres i hele deres længde.

9.  Brændstoftanke skal være forsynet med en passende måleanordning. Måleanordningen skal kunne aflæses indtil det maksimale påfyldningsniveau. Standglassene skal være effektivt beskyttet mod stød og skal være forsynet med haner med automatisk lukning forneden og skal foroven være tilsluttet tanken i et punkt over det normale maksimale påfyldningsniveau. Det til standglassene anvendte materiale må ikke deformeres ved de normale omgivende temperaturer. Pejlerør må ikke have deres udløb i beboelsesrum. Pejlerør, der har deres udløb i maskin- eller kedelrum, udstyres med passende selvlukkende anordninger.

10.  

a) Brændstoftanke skal være sikret mod brændstofudløb under bunkring ved hjælp af passende tekniske anordninger, som forefindes om bord og skal være anført i fællesskabscertifikatet under punkt 52.

b) Ved bunkring fra bunkringssteder, som gennem egne tekniske anordninger forhindrer brændstofudløb om bord under bunkring, finder forskrifterne under litra a) og stk. 11 ikke anvendelse.

11.  Har brændstoftankene automatisk afbryder, skal sensorerne afbryde påfyldningen ved en fyldningsgrad på 97 %; disse anordninger skal være udført med fejlsikring (»failsafe«).

Såfremt føleren aktiverer en elektrisk kontakt, som ved et binært signal kan afbryde den elektriske kreds, der udgår fra bunkringsstedet og forsynes derfra, skal signalet kunne overføres til bunkringsstedet ved hjælp af et vandtæt tilslutningsstik i overensstemmelse med IEC-publikation 60309-1:1999 for jævnstrøm 40 til 50 V, kendingsfarve hvid, jordkontakt placeret i kl. 10.

12.  Med henblik på rensning og inspektion skal brændstoftanke være forsynet med åbninger med tætsluttende lukning.

13.  Brændstoftanke, som direkte forsyner hovedmaskiner og samt maskiner, som er nødvendige for sikker drift af fartøjet, skal være forsynet med en anordning, som afgiver et optisk og akustisk signal i styrehuset, når deres fyldningsgrad ikke er tilstrækkelig til sikker drift.

Artikel 8.06

Opbevaring af smøreolie, rør og tilbehør

1.  Smøreolie skal opbevares i ståltanke, som enten er indbygget i skroget eller solidt fastgjort til skroget. Hvis fartøjets konstruktion kræver det, kan et materiale med tilsvarende brandmodstandsevne anvendes. Denne forskrift finder ikke anvendelse på tanke med en kapacitet på højst 25 l. Tanke til smøreolie må ikke have fælles skillevægge med drikkevandsbeholdere.

2.  Tanke til smøreolie samt deres rør og andet tilbehør skal være placeret og arrangeret på en sådan måde, at hverken smøreolie eller dampe fra smøreolie utilsigtet kan tilføres fartøjets indre.

3.  Tanke til smøreolie må ikke findes foran kollisionsskottet.

4.  Tanke til smøreolie og disses fittings må ikke være anbragt direkte over maskiner eller udstødningsrør.

5.  Smøreolietankes påfyldningsåbning skal være tydeligt mærket.

6.  Smøreolierørene og deres forbindelser, samlinger og fittings skal være udført i materialer, der er bestandige mod de mekaniske, kemiske og termiske belastninger, som de kan forventes at blive udsat for. Rørene må ikke udsættes for skadelig varmepåvirkning og skal kunne kontrolleres i hele deres længde.

7.  Tanke til smøreolie skal være forsynet med en passende måleanordning. Måleanordningen skal kunne aflæses indtil det maksimale påfyldningsniveau. Standglassene skal være effektivt beskyttet mod stød og skal være forsynet med haner med automatisk lukning forneden og skal foroven være tilsluttet tanken i et punkt over det normale maksimale påfyldningsniveau. Det til standglassene anvendte materiale må ikke deformeres ved de normale omgivende temperaturer. Pejlerør må ikke have deres udløb i beboelsesrum. Pejlerør, der har deres udløb i maskin- eller kedelrum, udstyres med passende selvlukkende anordninger.

Artikel 8.07

Opbevaring af olie, der anvendes i kraftoverføringssystemer, kontrol- og aktiveringssystemer og varmesystemer, rør og tilbehør

1.  Olie, der anvendes i kraftoverføringssystemer, kontrol- og aktiveringssystemer og varmesystemer opbevares i ståltanke, der enten er indbygget i skroget eller solidt fastgjort til skroget. Hvis fartøjets konstruktion kræver det, kan et materiale med tilsvarende brandmodstandsevne anvendes. Denne forskrift finder ikke anvendelse på tanke med en kapacitet på højst 25 l. Sådanne olietanke må ikke have fælles skillevægge med drikkevandsbeholdere.

2.  Sådanne olietanke samt deres rør og andet tilbehør skal være placeret og arrangeret på en sådan måde, at hverken olie eller oliedampe utilsigtet kan tilføres fartøjets indre.

3.  Olietanke må ikke findes foran kollisionsskottet.

4.  Sådanne olietanke og disses armaturer må ikke være anbragt direkte over maskiner eller udstødningsrør.

5.  Sådanne olietankes påfyldningsåbning skal være tydeligt mærket.

6.  Olierørene og deres forbindelser, samlinger og fittings skal være udført i materialer, der er bestandige mod de mekaniske, kemiske og termiske belastninger, som de kan forventes at blive udsat for. Rørene må ikke udsættes for skadelig varmepåvirkning og skal kunne kontrolleres i hele deres længde.

7.  Sådanne olietanke skal være forsynet med en passende måleanordning. Måleanordningen skal kunne aflæses indtil det maksimale påfyldningsniveau. Standglassene skal være effektivt beskyttet mod stød og skal være forsynet med haner med automatisk lukning forneden og skal foroven være tilsluttet tanken i et punkt over det normale maksimale påfyldningsniveau. Det til standglassene anvendte materiale må ikke deformeres ved de normale omgivende temperaturer. Pejlerør må ikke have deres udløb i beboelsesrum. Pejlerør, der har deres udløb i maskin- eller kedelrum, udstyres med passende selvlukkende anordninger.

Artikel 8.08

Lænseanlæg

1.  Hvert vandtæt rum skal kunne lænses separat. Denne forskrift finder dog ikke anvendelse på rum, som normalt er lufttæt tillukket under farten.

2.  Fartøjer, for hvilke der foreskrives bemanding, skal være udstyret med to uafhængige lænsepumper, som ikke må være opstillet i samme rum. Mindst den ene af disse skal være maskindrevet. For fartøjer med fremdrivningseffekt under 225 kW eller dødvægt under 350 t, samt for fartøjer, som ikke er beregnet til godstransport og har en vandfortrængning under 250 m3, er én hånddrevet eller maskindrevet pumpe dog tilstrækkelig.

Hver af de foreskrevne pumper skal kunne anvendes til hvert af de vandtætte rum.

3.  Mindsteydelsen Q1 af den første lænsepumpe beregnes ved formlen:

Q1 = 0,1 · d1 2 (l/min).

d1 beregnes ved formlen:

image

Mindsteydelsen Q2 af den anden lænsepumpe i l/min beregnes ved formlen:

Q2 = 0,1 · d2 2 (l/min).

d2 beregnes ved formlen:

image

Dog behøver størrelsen af d2 ikke sættes højere end størrelsen af d1.

Til bestemmelse af Q2 sættes l til længden af de længste vandtætte rum.

I ovennævnte formler er:

l

længden af det pågældende vandtætte rum, i (m)

d1

den beregnede indvendige diameter af hovedlænserøret, i (mm)

d2

den beregnede indvendige diameter af lænsetilslutningen, i (mm).

4.  Når lænsepumperne er tilsluttet et lænsesystem, skal lænserørene have en diameter, som mindst er lig d1 i mm, og den indvendige diameter af lænsetilslutningerne skal mindst være lig d2 i mm.

For fartøjer med længde under 25 m kan størrelserne d1 og d2 nedsættes til 35 mm.

5.  Kun selvansugende lænsepumper er tilladt.

6.  Alle lænsbare fladbundede rum med bredde over 5 m skal have mindst ét sugefilter til styrbord og ét til bagbord.

7.  Lænsning af agterpeaket skal ske fra hovedmaskinrummet ved hjælp af et rør med lettilgængelig automatisk lukkeanordning.

8.  Lænsetilslutningerne til de forskellige rum skal være tilsluttet hovedgrenrøret gennem en kontraventil med afspærring.

For rum eller andre lokaler, der er indrettet som ballastbeholdere, kan tilslutningen til lænsesystemet bestå blot i en simpel lukkeanordning. Denne forskrift finder ikke anvendelse på lastrum, som er indrettet til ballast. Påfyldning af ballastvand i sådanne lastrum skal ved hjælp af fast monterede, af lænserørene uafhængige ballastrør eller ved tilslutninger bestående af bøjelige rør eller mellemrør, som kan tilsluttes lænsegrenrøret. Til dette formål tillades ikke vandindtagsventiler i bunden af lastrummet.

9.  Lastrummenes bund skal være forsynet med niveaumålere.

10.  For lænsesystemer med fast monterede rør skal rørene til lænsning af bunden af lastrum, som er beregnet til opsamling af olieholdigt vand, være forsynet med lukkeanordninger, som i lukket stand plomberes af et inspektionsorgan. Antal og placering af sådanne lukkeanordninger skal være angivet i fællesskabscertifikatet.

11.  Lukning af disse lukkeanordninger anses for at svare til plombering i henhold til stk. 10. Nøglen eller nøglerne til lukkeanordningerne markeres i overensstemmelse hermed og opbevares på et afmærket og let tilgængeligt sted i maskinrummet.

Artikel 8.09

Anordninger til opsamling af olieholdigt vand og spildolie

1.  Olieholdigt vand hidrørende fra driften skal kunne opbevares om bord. Maskinrummets bund anses for beholder i denne henseende.

2.  Til opsamling af spildolie skal der i maskinrummet forefindes en eller flere særlige beholdere, hvis kapacitet svarer til mindst 1,5 gange mængden af spildolien i oliesumpen i alle maskiner af forbrændingstypen og alle monterede gear samt hydraulisk olie i hydrauliktanke.

Tilslutninger til tømning af ovennævnte beholdere skal være i overensstemmelse med den europæiske standard EN 1305:1996.

3.  For fartøjer, som alene anvendes på korte strækninger, kan inspektionsorganet indrømme undtagelse fra forskrifterne i stk. 2.

Artikel 8.10

Støj frembragt af fartøjer

1.  Den af fartøjer i fart frembragte støj, navnlig maskinernes indsugnings- og udstødningsstøj, skal dæmpes med passende midler.

2.  Den af fartøjet frembragte støj under sejlads må ikke overstige 75 dB(A), målt i en afstand af 25 m i sideretningen fra fartøjets yderklædning.

3.  Den af et stilleliggende fartøj frembragte støj, bortset fra støj fra omladning, må ikke overstige 65 dB(A), målt i en afstand af 25 m i sideretningen fra fartøjets yderklædning.

▼M6

KAPITEL 8a

EMISSION AF FORURENENDE LUFTARTER OG PARTIKLER FRA DIESELMOTORER

Artikel 8a.01

Definitioner

I dette kapitel forstås ved:

1. »motor«: en motor, der arbejder efter kompressionstændingsprincippet (dieselmotor)

1a. »fremdriftsmotor«: en motor til fremdrift af et fartøj på indre vandveje som defineret i artikel 2 i direktiv 97/68/EF ( 13 );

1b. »hjælpemotor«: en motor, som anvendes til andre formål end fremdriften af et fartøj

1c. »ombytningsmotor«: en brugt, efterset motor, som erstatter en motor i drift, og som har samme udformning (rækkemotor, V-motor) som den erstattede motor og samme antal cylindre, og hvis effekt og hastighed ikke afviger mere end 10 % fra den erstattede motors effekt og hastighed

2. »typegodkendelse«: den procedure, jf. artikel 2, andet led, i direktiv 97/68/EF, hvorefter en medlemsstat attesterer, at en type motor eller en motorfamilie opfylder de relevante tekniske krav for så vidt angår emission af forurenende luftarter og partikler

3. »monteringsinspektion«: proceduren, hvorefter den kompetente myndighed kontrollerer, at en motor monteret i et fartøj stadig opfylder de tekniske krav i dette kapitel, selv om den siden udstedelsen af typegodkendelsen måtte være blevet ændret eller tilpasset for så vidt angår emissionsniveauet for forurenende luftarter og partikler

4. »melleminspektion«: proceduren, hvorefter den kompetente myndighed kontrollerer, at en motor monteret i et fartøj stadig opfylder de tekniske krav i dette kapitel, selv om den siden monteringsinspektionen måtte være blevet ændret eller tilpasset for så vidt angår emissionsniveauet for forurenende luftarter og partikler

5. »særinspektion«: proceduren, hvorefter den kompetente myndighed kontrollerer, at et fartøjs motor stadig opfylder de tekniske krav i dette kapitel efter hver væsentlig ændring for så vidt angår emissionsniveauet for forurenende luftarter og partikler

6. (Uden indhold)

7. »motorfamilie«: en af fabrikanten opstillet gruppe af motorer, der som følge af deres konstruktion må forventes at svare til hinanden med hensyn til udledning af forurenende luftarter og partikler fra udstødningen som defineret i artikel 2, fjerde led, i direktiv 97/68/EF med senere ændringer, og som opfylder kravene i henhold til reglerne i artikel 8a.03

8. (Uden indhold)

9. (Uden indhold)

10. (Uden indhold)

11. »fabrikant«: den person eller organisation, jf. artikel 2 i direktiv 97/68/EF med senere ændringer, som over for de godkendende myndigheder er ansvarlig for typegodkendelsesprocessen i enhver henseende og for produktionens overensstemmelse. Det kræves ikke, at den pågældende person eller organisation er direkte involveret i alle stadier af motorens produktion

12. (Uden indhold)

13. (Uden indhold)

14. (Uden indhold)

15. (Uden indhold)

16. »motorparameterprotokol«: det dokument i henhold til tillæg V, hvori alle parametre for motoren og ændringer heraf samt komponenter og motorindstillinger, som har indflydelse på emissionsniveauet for forurenende luftarter og partikler, behørigt registreres

17. »motorfabrikantens instruktioner om inspektion af komponenter og motorparametre af betydning for udledningen af udstødningsgasser«: dokument, der udarbejdes med henblik på gennemførelse af monterings-, mellem- eller særinspektion.

Artikel 8a.02

Generelle bestemmelser

1. Uden at det berører kravene i direktiv 97/68/EF, gælder bestemmelserne i dette kapitel for alle motorer med en nominel effekt på mere end 19 kW, der er monteret i fartøjer på indre vandveje eller i maskineri ombord på sådanne fartøjer.

2. Motorerne skal opfylde kravene i direktiv 97/68/EF.

3. Overholdelsen af de aktuelle grænseværdier for udledning af udstødningsgasser fastslås på grundlag af en typegodkendelse i henhold til artikel 8a.03.

4. Monteringsinspektion:

a) Efter montering af motoren ombord, men før den tages i brug, gennemføres en monteringsinspektion. Denne inspektion, som enten er en del af den første inspektion af fartøjet eller en særinspektion på grund af monteringen af den pågældende motor, skal føre frem til, at motoren enten registreres i det fællesskabscertifikat, som udstedes for første gang, eller at det bestående fællesskabscertifikat ændres

b) Inspektionsorganet kan afstå fra en monteringsinspektion i henhold til litra a), hvis en motor med en nominel effekt PN på mindre end 130 kW erstattes af en motor, som er omfattet af den samme typegodkendelse. Det er en forudsætning herfor, at fartøjets ejer eller hans bemyndigede repræsentant underretter inspektionsorganet om ombytningen af motoren og fremsender en kopi af typegodkendelsesdokumentet med nøjere oplysning om identifikationsnummeret på den nymonterede motor. Inspektionsorganet foretager de relevante ændringer i fællesskabscertifikatets tekstboks 52.

5. Melleminspektioner af motoren udføres i forbindelse med de periodiske inspektioner i henhold til artikel 2.09.

6. Efter en væsentlig ændring af en motor skal der altid gennemføres en særinspektion, hvis ændringen kan påvirke udledningen af forurenende luftarter og partikler fra motoren.

6a. Resultaterne af inspektioner i henhold til artikel 8a.02, stk. 4 til 6, registreres i motorparameterprotokollen.

7. Inspektionsorganet skal i fællesskabscertifikatets tekstboks 52 anføre typegodkendelsesnumrene og identifikationsnumrene for alle motorer, der er monteret ombord på fartøjet, og som er underlagt kravene i dette kapitel. For motorer omfattet af artikel 9, stk. 4, litra a), i direktiv 97/68/EF er det tilstrækkeligt at anføre identifikationsnummeret.

8. Den kompetente myndighed kan overdrage udførelsen af opgaver i henhold til dette kapitel til en teknisk tjeneste.

Artikel 8a.03

Anerkendte typegodkendelser

1. Følgende typegodkendelser anerkendes, forudsat at motorens anvendelse er omfattet af den relevante typegodkendelse:

a) typegodkendelser i henhold til direktiv 97/68/EF

b) typegodkendelser, som i henhold til direktiv 97/68/EF ( 14 ) anerkendes som ækvivalente.

2. For alle typegodkendte motorer skal mindst følgende dokumenter eller kopier heraf forefindes om bord:

a) typegodkendelsesdokumentet

b) motorfabrikantens instruktioner om inspektion af komponenter og motorparametre af betydning for udledningen af forurenende luftarter og partikler

c) motorparameterprotokollen.

Artikel 8a.04

Monteringsinspektion og mellem- og særinspektion

1. På tidspunktet for monteringsinspektionen i henhold til artikel 8a.02, stk. 4, og ved melleminspektioner i henhold til artikel 8a.02, stk. 5, og særinspektioner i henhold til artikel 8a.02, stk. 6, foretager den kompetente myndighed en inspektion af motorens aktuelle tilstand for så vidt angår de komponenter, justeringer og parametre, der er anført i instruktionerne i henhold til artikel 8a.01, stk. 17.

Konstaterer myndigheden, at motoren ikke er i overensstemmelse med den godkende motortype eller motorfamilie, kan den:

a) kræve

aa) at der træffes foranstaltninger til at genetablere motorens overensstemmelse

bb) at der foretages passende ændringer i typegodkendelsesdokumentet, eller

b) forlange en måling af de faktiske emissioner.

Hvis motorens overensstemmelse ikke genetableres, eller hvis der ikke sker passende ændring af typegodkendelsesdokumentet, eller hvis målingerne påviser manglende overholdelse af emissionsgrænseværdierne, afviser den kompetente myndighed at udstede et fællesskabscertifikat eller tilbagekalder et allerede udstedt fællesskabscertifikat.

2. For motorer med systemer til efterbehandling af udstødningsgasser, kontrolleres det i forbindelse med monterings-, mellem- eller særinspektion, at disse systemer fungerer korrekt.

3. De i stk. 1 omhandlede inspektioner gennemføres på grundlag af motorfabrikantens instruktioner om inspektion af motorkomponenter og parametre af betydning for udledningen af forurenende luftarter og partikler. Instruktionerne udarbejdes af fabrikanten og godkendes af en kompetent myndighed og skal anføre udstødningsrelevante komponenter, justeringer heraf og parametre, på grundlag af hvilke en vedvarende overholdelse af grænseværdierne for udledning af udstødningsgasser kan antages. Instruktionerne skal mindst omfatte følgende:

a) motortype og i givet fald motorfamilie med en angivelse af nominel effekt og hastighed

b) en liste over komponenter og motorparametre af betydning for udledningen af udstødningsgasser

c) entydige kendetegn, som identificerer de tilladte komponenter af betydning for udledningen af udstødningsgasser (f.eks. identifikationsnumre angivet på komponenterne)

d) motorparametre af betydning for udledningen af udstødningsgasser, f.eks. indstillingsintervaller for indsprøjtningstidspunkt, tilladt kølevandstemperatur, maksimalt udstødningsgasmodtryk osv.

For motorer med systemer til efterbehandling af udstødningsgasser skal instruktionerne også omfatte procedurer til kontrol af, at systemet til efterbehandling af udstødningsgasser fungerer effektivt.

4. Montering af motorer i fartøjer skal være i overensstemmelse med de begrænsninger, der er angivet i typegodkendelsen. Herudover må undertrykket ved indsugningen og udstødningsgasmodtrykket ikke overstige de værdier, der er anført for den godkendte motor.

5. Hvis de motorer, som monteres ombord, tilhører en motorfamilie, må der ikke foretages nogen justeringer eller ændringer, som kan påvirke udledningen af udstødningsgasser og partikler i negativ retning, eller som ligger uden for det foreslåede justeringsinterval.

6. Hvis det er nødvendigt at foretage justeringer eller ændringer af motoren efter typegodkendelsen, skal disse registreres korrekt i motorparameterprotokollen.

7. Hvis monteringsinspektionen eller melleminspektioner viser, at motorer monteret ombord med hensyn til deres parametre, komponenter og indstillelige egenskaber overholder specifikationerne i instruktionerne i henhold til artikel 8a.01, stk. 17, kan det antages, at udledningen af udstødningsgasser og partikler fra motorerne ligeledes overholder de grundliggende grænseværdier.

8. Har en motor opnået typegodkendelse, kan den kompetente myndighed efter eget skøn reducere omfanget af monteringsinspektionen eller melleminspektionen i henhold til disse bestemmelser. Der skal gennemføres en fuld inspektion af mindst én cylinder eller én motor i en motorfamilie, og inspektionsomfanget må kun reduceres, hvis der er grund til at antage, at alle andre cylindre eller motorer opfører sig lige som den kontrollerede cylinder eller motor.

Artikel 8a.05

Tekniske tjenester

1. Tekniske tjenester skal opfylde den europæiske standard om generelle krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence (EN ISO/IEC 17025:2000), under behørig hensyntagen til følgende forhold:

a) Motorfabrikanter kan ikke godkendes som tekniske tjenester.

b) I forbindelse med dette kapitel kan en teknisk tjeneste med den kompetente myndigheds tilladelse anvende faciliteter uden for sine egne prøvningslaboratorier.

c) Hvis den kompetente myndighed anmoder om det, skal tekniske tjenester påvise, at de er godkendt til at udføre den type aktiviteter, der er omhandlet i dette stykke, i Fællesskabet.

d) Tekniske tjenester i tredjelande kan kun udpeges som en anerkendt teknisk tjeneste inden for rammerne af bilaterale eller multilaterale aftaler mellem Fællesskabet og det pågældende tredjeland.

2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om navne og adresser på de tekniske tjenester, som sammen med deres kompetente myndighed er ansvarlige for anvendelsen af dette kapitel. Kommissionen stiller disse oplysninger til rådighed for medlemsstaterne.

▼B

KAPITEL 9

ELEKTRISKE INSTALLATIONER

Artikel 9.01

Generelle bestemmelser

1.  Når bestemte dele af en elektrisk installation ikke er underkastet særlige forskrifter, anses sikkerhedsniveauet for tilfredsstillende, såfremt de pågældende dele er udført i overensstemmelse med en gældende europæisk standard eller i overensstemmelse med forskrifterne fra et godkendt klassifikationsselskab.

De relevante dokumenter skal forelægges for inspektionsorganet.

2.  Om bord skal forefindes følgende dokumenter, forsynet med inspektionsorganets forevisningspåtegning:

a) oversigtsdiagrammer over hele det elektriske anlæg

b) kredsløbsdiagrammer for hovedtavle, nødstrømstavle og fordelingstavle med angivelse af de vigtigste tekniske data såsom strømstyrke og mærkestrøm for sikringer og afbrydere

c) effektangivelse for elektrisk maskineri og installationer

d) kabeltyper med angivelse af ledernes tværsnitsareal.

For flydende strukturer uden besætning behøver disse dokumenter ikke befinde sig om bord, men skal til hver en tid kunne forelægges af ejeren.

3.  Anlæggene skal være udført med henblik på en permanent krængning på indtil 15° og indendørs temperaturer fra 0 °C til +40 °C og på dæk fra –20 °C til +40 °C. De skal kunne fungere fejlfrit inden for disse grænser.

4.  De elektriske og elektroniske installationer og anordninger skal være lettilgængelige og lette at vedligeholde.

Artikel 9.02

Elektricitetsforsyningsanlæg

1.  På fartøjer med elektrisk anlæg skal anlæggets strømforsyning i princippet komme fra mindst to energikilder, således at den ene energikilde ved svigt af den anden energikilde er i stand til i mindst 30 minutter at opretholde forsyningen til de strømforbrugende anordninger, som er nødvendige til sikker sejlads.

2.  Det skal gennem en effektbalance godtgøres, at elektricitetsforsyningsanlæggets dimensionering er tilstrækkelig. Der skal heri være sat en passende samtidighedsfaktor.

3.  Uanset bestemmelserne i stk. 1 finder artikel 6.04 anvendelse på energikilder til styresystem (roranlæg).

Artikel 9.03

Beskyttelse mod berøring, indtrængning af genstande og vand

De fast monterede dele af en installation skal som minimum have en type beskyttelse i overensstemmelse med nedenstående tabel:



Placering

Mindstekrav til beskyttelse

(iflg. IEC-publ. 60529:1992)

Generatorer

Motorer

Transformere

Fordelings-

og

afbrydertavler

Anlæggets materialer

Belysning

Servicerum, maskinrum, rum til styremaskine

IP 22

IP 22

IP 22 (2)

IP 22 (1) (2)

IP 44

IP 22

Lastrum

 

 

 

 

IP 55

IP 55

Rum til akkumulatorer og maling

 

 

 

 

 

IP 44 u.

(Ex) (3)

Åbne dæk, åbne styrepladser

 

IP 55

 

IP 55

IP 55

IP 55

Lukket styrehus

 

IP 22

IP 22

IP 22

IP 22

IP 22

Opholdsrum, bortset fra sanitetsrum og våde rum

 

 

 

IP 22

IP 20

IP 20

Sanitetsrum og våde rum

 

IP 44

IP 44

IP 44

IP 55

IP 44

(1)   For udstyr med stor varmeafgivelse: IP 12.

(2)   Når apparater eller tavler ikke er forsynet med denne type beskyttelse, skal monteringsstedet opfylde betingelserne for denne type beskyttelse.

(3)   Elektrisk udstyr af sikkerhedsattesteret type i overensstemmelse med a)  europæisk standard EN 50014:1997, 50015:1998, 50016:2002, 50017:1998, 50018:2000, 50019:2000 og 50020:2002. eller b)  IEC-publikation 60079 af 1.10.2003.

Artikel 9.04

Eksplosionssikring

I rum, hvor der kan forventes at forekomme ansamlinger af gas eller eksplosionsfarlige gasblandinger, således rum til akkumulatorer eller rum til opbevaring af letantændelige produkter, tillades kun eksplosionssikret elektrisk materiel (sikkerhedsattesteret). I sådanne rum må der ikke installeres afbrydere for elektriske apparater eller andre elektriske apparater. I eksplosionssikringen skal der være taget hensyn til de elektriske egenskaber af de gasser eller gasblandinger, der kan dannes (eksplosionsgruppe, temperaturklasse).

Artikel 9.05

Beskyttelsesjord

1.  For installationer med spænding over 50 V kræves beskyttelsesjord.

2.  Metaldele, som det er muligt at komme i berøring med, og som ved normal brug ikke er under spænding, som stel og huse af maskiner, apparater og belysningsanordninger, skal jordforbindes særskilt i det omfang, de ikke er i elektrisk forbindelse med skroget som følge af deres montering.

3.  Huset til mobile og transportable strømforbrugende anordninger skal forbindes med en særskilt jordleder, som ved normal brug ikke er spændingsførende, og som er indbygget i strømforsyningskablet.

Denne forskrift finder ikke anvendelse ved brug af en beskyttende transformator til adskillelse af kredsene eller til apparater med beskyttelsesisolering (dobbeltisolering).

4.  Tværsnitsarealet af jordlederne skal mindst være lig de i følgende tabel anførte:



Tværsnit af ydre leder

(mm2)

Minimumstværsnit af jordleder

i isolerede kabler

(mm2)

monteret separat

(mm2)

fra 0,5 til 4

samme tværsnit som af ydre leder

4

fra mere end 4 til 16

samme tværsnit som af ydre leder

samme tværsnit som af ydre leder

fra mere end 16 til 35

16

16

fra mere end 35 til 120

halvdelen af den ydre leders tværsnit

halvdelen af den ydre leders tværsnit

over 120

70

70

Artikel 9.06

Højst tilladte spænding

1.  Følgende værdier af spændingen må ikke overskrides:



Installationens art

Højst tilladte spænding

Jævnstrøm

Enfaset vekselstrøm

Trefaset vekselstrøm

a.  El- og varmeinstallationer, herunder almindelige stik

250 V

250 V

500 V

b.  Anlæg til belysning, kommunikation, ordrer og information, herunder almindelige stik

250 V

250 V

c.  Stik til forsyning af transportabelt udstyr, som anvendes på åbne dæk eller i trange rum, som er fugtige eller består af metal — bortset fra kedler og tanke:

 

 

 

1.  sædvanligvis

50 V (1)

50 V (1)

2.  ved anvendelse af en beskyttende skilletransformer, som kun forsyner én anordning

250 V (2)

3.  ved anvendelse af udstyr med beskyttelsesisolering (dobbeltisolering)

250 V

250 V

4.  ved anvendelse af fejlstrømsafbryder med fejlstrøm ≤ 30 mA

250 V

500 V

d.  Mobile el-forbrugende anordninger som elektriske installationer i containere, motorer, mobile ventilatorer og pumper, der normalt ikke håndteres under pasningen, og hvoraf de berøringstilgængelige ledende dele er jordforbundet med en leder indbygget i forbindelseskablet, og som foruden denne leder er forbundet til skroget enten i kraft af deres placering eller med en særskilt leder

250 V

250 V

500 V

e.  Stik til forsyning af transportabelt udstyr, som anvendes i kedler og tanke

50 V (1)

50 V (1)

(1)   Når denne spænding hidrører fra net med højere spænding, skal der benyttes en galvanisk adskillelse (sikkerhedstransformer).

(2)   Den sekundære elektriske kreds skal være isoleret fra stel på alle poler.

2.  Som en undtagelse fra stk. 1 og under forudsætning af, at de krævede beskyttelsesforanstaltninger følges, er højere spænding tilladt:

a) for elinstallationer, hvis effekt kræver det

b) til specialanlæg på fartøjet som f.eks. radio og tænding.

Artikel 9.07

Fordelingssystemer

1.  Til jævnstrøm og énfaset vekselstrøm er følgende fordelingssystemer tilladt:

a) med to ledere, hvoraf den ene er jordforbindelse (L1/N/PE)

b) med én leder med returledning til skroget, alene til lokale installationer (som f.eks. installation til start af forbrændingsmotorer, eller til katodisk beskyttelse)(L1/PEN)

c) med to ledere, som er isoleret fra skroget (L1/L2/PE).

2.  For trefaset vekselstrøm tillades følgende fordelingssystemer:

a) med fire ledere med jordtilslutning af nullederen og uden retur gennem skroget (L1/L2/L3/N/PE) = (TN-S) eller (it-net)

b) med tre ledere, som er isoleret fra skroget (L1/L2/L3/PE = (it-net))

c) systemer, som har tre ledere med nullederen jordtilsluttet med retur gennem skroget; dette skal dog ikke være tilladt for endekredsene (L1/L2/L3/PEN).

3.  Inspektionsorganet kan tillade brug af andre systemer.

Artikel 9.08

Landtilslutning eller tilslutning til andre eksterne net

1.  Strømforsyningsledninger, der fra forsyningsnet på land eller andre eksterne net forsyner fartøjets installationer gennem dets forsyningsnet, skal have fast tilslutning på fartøjet gennem fastsiddende klemmer eller faste stikforbindelser. Kabeltilslutningerne må ikke kunne blive udsat for trækkraft.

2.  Skroget skal kunne jordforbindes på effektiv måde, når tilslutningsspændingen er over 50 V. Jordforbindelsens tilslutning skal være angivet ved særlig skiltning.

3.  Anordningerne til omskiftning skal være monteret således, at fartøjets egne generatorer ikke kan fungere parallelt med det landbaserede net eller et andet eksternt net. Der tillades kortvarig parallel funktion af de to systemer, for at der kan skiftes mellem dem, uden at spændingen afbrydes.

4.  Tilslutningen skal være beskyttet mod kortslutning og overspænding.

5.  På hovedtavlen skal det kunne ses, om tilslutningen er under spænding.

6.  Der skal være monteret indikatorer, som giver mulighed for at sammenligne tilslutningen og fartøjets net med hensyn til polariteten af jævnstrøm og faserækkefølge af trefaset vekselstrøm.

7.  Ved tilslutningen skal det ved skiltning være angivet:

a) hvilke forholdsregler, der skal træffes ved tilslutning

b) strømmens art og mærkespænding samt, for vekselspænding, frekvensen.

Artikel 9.09

Levering af strøm til andre fartøjer

1.  Når der leveres strøm til andre fartøjer, skal der være en separat tilslutning. Anvendes der stikforbindelser med nominel størrelse over 16 A til levering af strøm til andre fartøjer, skal det ved hjælp af anordninger (som f.eks. afbrydere eller låseanordninger) være sikret, at tilslutning og frakobling kun kan ske, når tilslutningen ikke er spændingsførende.

2.  Kabeltilslutningerne må ikke udsættes for trækkraft.

3.  Artikel 9.08, stk. 3 til 7, finder anvendelse med de fornødne ændringer.

Artikel 9.10

Generatorer og motorer

1.  Generatorer, motorer og deres terminalbokse skal være tilgængelige for kontrol, måling og reparation. De skal have beskyttelse af en type, som svarer til deres placering (se artikel 9.03).

2.  Generatorer, som drives af hovedmaskinen, af skrueakslen eller af en hjælpekraftenhed beregnet til en anden funktion, skal være konstrueret til de udsving i omdrejningshastighed, som kan optræde under driften.

Artikel 9.11

Akkumulatorer

1.  Akkumulatorer skal være tilgængelige og således anbragt, at de ikke flytter sig ved skibets bevægelser. De må ikke være placeret på steder, hvor de er udsat for stærk varme, ekstrem kulde, søstænk eller damp.

De må hverken monteres i styrehuset, i opholdsrum eller i lastrum. Denne forskrift gælder ikke akkumulatorer i transportabelt udstyr eller akkumulatorer, der til opladning kræver mindre effekt end 0,2 kW.

2.  Akkumulatorer, der til opladning kræver større effekt end 2,0 kW (beregnet på basis af den maksimale ladestrøm og akkumulatorens mærkespænding under hensyn til ladeanordningens ladekarakteristik) skal være monteret i et særligt lokale. Hvis de er placeret på dækket, kan det være tilstrækkeligt at anbringe dem i et skab.

Akkumulatorer, som til opladning kræver en ladeeffekt på højst 2,0 kW, kan ligeledes monteres i skab eller kasse både på og under dækket. De kan endvidere monteres i et maskinrum eller på et andet godt ventileret sted, forudsat at det er beskyttet mod nedfaldende genstande og vandstænk.

3.  Den indvendige overflade af rum, skabe, kasser, hylder eller andre konstruktionsdele, som er beregnet for akkumulatorer, skal være beskyttet mod den skadelige virkning af elektrolytter.

4.  Når akkumulatorer indbygges i lukket rum, skab eller kasse, skal der sørges for effektiv ventilation. Der skal være tvungen ventilation for akkumulatorer, som kræver større ladeeffekt end 2 kW for nikkel-cadmium akkumulatorer og over 3 kW for blyakkumulatorer.

Lufttilførslen skal være forneden og afgangen foroven, således at der sikres fuldstændig udluftning af gasserne.

Ventilationskanalerne må ikke have anordninger som stopspjæld, der hindrer luftpassagen.

5.  Den nødvendige luftmængde (Q) beregnes efter følgende formel:

Q = 0,11 · I · n (m3/h)

hvor:

I

=

en fjerdedel af den maksimale strøm, der tillades af ladeaggregatet, i A

n

=

antal celler.

For bufferakkumulatorer i fartøjets forsyningsnet kan inspektionsorganet godkende andre beregningsmetoder, som tager hensyn til ladeaggregatets karakteristik, forudsat at sådanne metoder er baseret på regler fra godkendte klassifikationsselskaber eller på de pågældende normer.

6.  For naturlig ventilation skal tværsnitsarealet af kanalerne svare til den nødvendige luftmængde baseret på en lufthastighed af 0,5 m/s. Tværsnitsarealet skal dog mindst svare til hhv. 80 cm2 for blyakkumulatorer og 120 cm2 for nikkel-kadmium akkumulatorer.

7.  Ved tvungen ventilation skal ventilatoren helst have indsugningsanordning, og dens motor må ikke befinde sig i gasstrømmen eller luftstrømmen.

Ventilatoren skal være af en konstruktion, som udelukker gnistdannelse forårsaget af, at en vinge kommer i berøring med ventilatorens hus, og som udelukker statisk elektricitet.

8.  Døre eller dæksler til rum, skabe og kasser, hvori der befinder sig akkumulatorer, skal være påført symbolet »Åben ild og rygning forbudt« med en mindste diameter på 10 cm, jf. figur 2 i tillæg I.

Artikel 9.12

Koblingsudstyr

1.  Elektriske tavler

a) Apparater, afbrydere, sikringer og instrumenter for tavler skal være anbragt let synligt og lettilgængeligt for vedligeholdelse og reparation.

Klemmerne for spændinger henholdsvis indtil 50 V og over 50 V skal være anbragt adskilt og mærket på passende måde.

b) For alle afbrydere og apparater skal der være navneskilte på tavlerne med angivelse af den pågældende kreds.

For sikringer skal mærkestrøm og strømkreds være angivet.

c) Når udstyr, hvis driftsspænding er over 50 V, er anbragt bag døre, skal de ledende dele af sådanne apparater være afskærmet mod utilsigtet berøring i tilfælde af, at dørene er åbne.

d) De til tavlerne anvendte materialer skal være af passende mekanisk styrke, holdbare og brandhæmmende, selvslukkende og ikke hygroskopiske.

e) Hvis der i tavlerne indgår sikringer med stor brydeevne (HRC-sikringer), skal der forefindes tilbehør og personligt beskyttelsesudstyr til isætning og udtagning af sådanne sikringer.

2.  Afbrydere og beskyttelsesanordninger

a) Generatorkredse og ydre strømkredse skal være beskyttet mod kortslutning og overbelastning på hver leder, som ikke er jordforbundet. Afbrydere, der fremkaldes af kortslutning og overbelastning eller sikringer, kan anvendes til dette formål.

Strømkredse, der forsyner elmotorer for styresystem (roranlæg) samt disses styrekredse må ikke have anden sikring end kortslutningssikring. Når sådanne kredse indeholder termiske kredsløbsafbrydere, skal disse være sat ud af funktion eller være indstillet på mindst det dobbelte af mærkestrømmen.

b) Afgangene fra hovedtavlen til strømforbrugende anordninger på mere end 16 A skal være forsynet med lade- eller effektafbryder.

c) Der skal være separat strømforsyning til de strømforbrugende anordninger, som er nødvendige til fartøjets fremdrivning, til styresystemet (roranlæg), rorvinkelindikatoren, navigation eller sikkerhedssystemer samt til strømforbrugende anordninger med en mærkestrøm over 16 A.

d) Kredse til de anordninger, der er nødvendige til fartøjets fremdrift og manøvrering, skal forsynes direkte fra hovedtavlen.

e) Kredsløbsafbrydere skal vælges efter deres mærkestrøm, deres termiske og dynamiske modstandsevne samt brydekapacitet. Afbryderne skal afbryde alle ledere, som er under spænding, samtidigt. Omskifterens position skal kunne konstateres.

f) Sikringerne skal være lukkede smeltesikringer af keramisk materiale eller tilsvarende materiale. De skal kunne skiftes uden nogen fare for fysisk kontakt for operatøren.

3.  Måle- og overvågningsapparater

a) Generator-, akkumulator- og fordelingskredse skal være forsynet med anordninger til måling og overvågning, når dette er nødvendigt af hensyn til anlæggets sikre funktion.

b) For ikkejordforbundne ledningsnet med spændinger over 50 V skal der findes en passende anordning til kontrol af isoleringen fra jord, forsynet med optisk og akustisk alarm. For sekundære installationer som f.eks. styrekredse kan der afstås fra denne anordning.

4.  Placeringen af elektriske tavler

a) Tavler skal være placeret i lettilgængelige, godt ventilerede rum, således at de er beskyttet mod vand og mekanisk beskadigelse.

Luftrør og -kanaler skal være således anbragt, at de ved eventuel utæthed ikke kan beskadige tavlerne. Hvis det ikke kan undgås at montere dem i nærheden af elektriske tavler, må rørene ikke være forsynet med aftagelige forskruninger i dette område.

b) Skabe og recesser, hvori koblingsudstyr er monteret uisoleret, skal være udført i brandhæmmende materiale eller beskyttet af en metalbeklædning eller andet ikke brandsikret materiale.

c) Når spændingen er over 50 V, skal der foran hovedtavlen være lagt isolerende riste eller tæpper på operatørens plads.

Artikel 9.13

Nødafbrydere

For oliebrændere, brændstofpumper, brændstofudskillere og maskinrumsventilatorer skal der være monteret nødafbrydere centralt uden for de rum, hvor udstyret findes.

Artikel 9.14

Installationsmateriale

1.  Kabelindføringerne skal være dimensioneret efter funktionen af de kabler, der skal tilsluttes, og egnede for de anvendte typer kabler.

2.  Der må ikke kunne ske forveksling af stikforbindelser til fordelerkredse med forskellig spænding eller frekvens.

3.  Afbrydere skal samtidig koble alle ikkejordforbundne ledere i en kreds. I ikkejordforbundne kredse tillades dog unipolære afbrydere i belysningskredse til beboelsesrum, bortset fra vaskerum, baderum og andre vådrum.

4.  Når strømstyrken er over 16 A, skal stikforbindelserne være låst af en afbryder, således at stikket kun kan tages ud eller isættes, når spændingen er afbrudt.

Artikel 9.15

Kabler

1.  Kabler skal være brandhæmmende, selvslukkende og vand- og oliebestandige.

I beboelsesrum er brug af andre typer kabler tilladt, forudsat at de er effektivt sikret, ikke-flammespredende og selvslukkende.

Brandsikringsstandarderne for elektriske kabler skal være i overensstemmelse med:

a) Den Internationale Elektrotekniske Kommissions publikationer 60332-1:1993, 60332-3:2000, eller

b) tilsvarende bestemmelser, der anerkendes af en af medlemsstaterne.

2.  Til strømforsyning og belysning skal anvendes kabelledere med et mindste tværsnitsareal pr. enhed på 1,5 mm2.

3.  Metalkapper, armering og slidbeviklinger til kabler må ikke ved normal brug anvendes som leder eller jordforbindelse.

4.  Metalarmering og slidbeviklinger til kabler i kraft- og belysningsanlæg skal være jordforbundet i det mindste i den ene ende.

5.  Ledernes tværsnitsareal skal vælges ud fra ledernes højst tilladte sluttemperatur (strømbelastningsevne) samt det tilladte spændingsfald. Dette spændingsfald mellem hovedtavlen og det ugunstigste punkt i anlægget må for så vidt angår mærkespændingen ikke udgøre over 5 % af for belysningsanlæg, hhv. 7 % for kraft- eller opvarmningsanlæg.

6.  Kablerne skal være beskyttet mod risiko for mekanisk skade.

7.  Kablernes fastgøring skal sikre, at eventuel trækpåvirkning er inden for grænserne for det tilladte.

8.  Når kablerne er ført gennem skotter eller dæk, må den mekaniske styrke, tætheden og brandmodstandsevnen af de pågældende skotter og dæk ikke påvirkes af kabelgennemføringerne.

9.  Afslutninger og samlinger i alle ledere skal foretages på en sådan måde, at kablets oprindelige elektriske, mekaniske, flammehæmmende og, om nødvendigt, brandmodstandsdygtige egenskaber bibeholdes. ►M3   Der skal være så få kabelsamlinger som muligt. ◄

10.  Kabler tilsluttet sænkbare styrehuse skal være tilstrækkelig fleksible og forsynet med en isolering, der har tilfredsstillende smidighed ned til –20 °C og er bestandig over for damp, ultraviolet stråling og ozon.

Artikel 9.16

Belysningsanlæg

1.  Belysningsanlæg skal være monteret således, at den varme de frigør, ikke kan sætte ild til letantændelige omgivende genstande eller dele.

2.  Belysningsanordninger på det åbne dæk skal være monteret således, at de ikke vanskeliggør tydningen af navigationslys.

3.  Når to eller flere belysningsanordninger er placeret i et maskinrum eller kedelrum, skal de være fordelt på mindst to kredse. Denne forskrift finder ligeledes anvendelse på rum, hvor kølemaskiner, hydrauliske maskiner eller elektromotorer er placeret.

Artikel 9.17

Navigationslys

1.  Tavlerne til betjening af navigationslys skal være monteret i styrehuset. Tavlernes strømforsyning skal ske gennem et uafhængigt kabel, der er ført fra hovedtavlen, eller gennem to sekundære fordelinger, der er indbyrdes uafhængige.

2.  Navigationslysene skal kunne strømforsynes, beskyttes og betjenes uafhængigt fra navigationslystavlen.

3.  Fejl ved kontrolsystemet som omhandlet i artikel 7.05, stk. 2, må ikke hindre funktionen af det lys, det kontrollerer.

4.  Flere lys, der er funktionelt sammenhørende og placeret på samme sted, kan have fælles strømforsyning, betjening og kontrol. Kontrolsystemet skal gøre det muligt at konstatere fejl ved et enkelt signallys alene. Dog må de to lyskilder til en dobbeltformet lanterne (to lanterner monteret oven på hinanden eller i samme hus) ikke kunne anvendes samtidig.

Artikel 9.18

(Uden indhold)

Artikel 9.19

Alarm- og sikkerhedssystemer for mekaniske anlæg

Alarm- og sikkerhedssystemer til overvågning og beskyttelse af mekaniske anlæg skal opfylde følgende forskrifter:

a) Alarmsystemer

Alarmsystemer skal være konstrueret således, at fejl ved alarmsystemet ikke kan være årsag til svigt af det udstyr eller anlæg, som skal overvåges.

Binære transmittere skal være udført efter hvilestrømsprincippet eller princippet om kontrolleret arbejdsstrøm.

Optiske alarmer skal forblive synlige, indtil forstyrrelsen er fjernet; en alarm med bekræftelse af modtagelse skal kunne skelnes fra en alarm uden bekræftelse af modtagelse. Hver alarm skal desuden have akustisk signal. Akustiske alarmer skal kunne afbrydes. Afbrydelse af den akustiske alarm må ikke kunne hindre, at alarmen udløses af en ny årsag.

Der kan tillades undtagelser for alarmanlæg, som omfatter mindre end fem målepunkter.

b) Sikkerhedssystemer

Sikkerhedssystemer skal være udført således, at de, før det pågældende anlæg har nået en kritisk funktionstilstand, enten afbryder eller tilbagestiller dette eller sender ordre herom til en fast bemandet post.

Binære transmittere skal være udført efter arbejdsstrømsprincippet.

Har sikkerhedssystemet ikke indbygget selvtest, skal det kunne afprøves, om det fungerer korrekt.

Sikkerhedssystemer skal være uafhængige af andre systemer.

Artikel 9.20

Elektroniske anlæg

1.  Generelt

De i stk. 2 nedenfor angivne prøvningsbetingelser finder kun anvendelse på elektronisk udstyr, som er nødvendigt for styresystemet og fartøjets fremdrivningsmaskiner, inklusive perifert udstyr hertil.

2.  Prøvningsbetingelser

a) De belastninger, som følgende afprøvning medfører, må ikke medføre beskadigelse eller dårlig funktion af det elektroniske udstyr. Afprøvningerne efter relevante internationale standarder som f.eks. IEC-publikation 60092-504:2001 skal foretages med udstyret i gang. Afprøvningerne omfatter en kontrol af den egentlige funktion.

b) Variationer i spænding og frekvens



 

Variationer

vedvarende

kortvarige

Generelt

Frekvens

± 5 %

± 10 % 5 s

Spænding

± 10 %

± 20 % 1,5 s

Funktion med batteri

Spænding

+ 30 %/– 25 %

 

c) Varmeprøvning

Prøven bringes op til en temperatur af 55 °C i løbet af en halv time; derefter holdes denne temperatur i 16 timer. Efterfølgende udføres funktionsprøve.

d) Kuldeprøvning

Prøven, der er i stilstand, afkøles til – 25 °C og holdes på denne temperatur i to timer. Derefter øges temperaturen til 0 °C, og der foretages funktionsprøve.

e) Vibrationsprøve

Vibrationsprøver skal udføres ved det pågældende udstyrs eller de pågældende deles resonansfrekvens i alle tre akser, hver gang med en varighed på 90 minutter. Udløses ingen tydelig resonans, foretages vibrationsprøven ved 30 Hz.

Vibrationsprøven foretages med sinussvingninger inden for følgende grænser:

Generelt:

f = 2,0 til 13,2 Hz; a = ± 1 mm

(amplituden a =

image

vibrationsstørrelse)

f = 13,2 Hz til 100 Hz; acceleration ± 0,7 g.

Materiel, der er beregnet til montering på dieselmotorer eller styremaskiner, skal afprøves på følgende måde:

f = 2,0 til 25 Hz; a = ± 1,6 mm

(amplituden a =

image

vibrationsstørrelse)

f = 25 Hz til 100 Hz; acceleration ± 4 g.

Følere, der skal monteres i udstødningsrør for dieselmotorer, kan blive underkastet væsentligt større belastninger. Ved prøverne skal tages hensyn hertil.

f) Prøver for elektromagnetisk kompatibilitet skal udføres på grundlag af IEC-publikation 61000-4-2:1995, 61000-4-3:2002, 61000-4-4:1995 med prøvningsgrad 3.

g) Fabrikanten skal fremlægge bevis for, at det elektroniske udstyr svarer til disse prøvningsbetingelser. Certificering ved et klassifikationsselskab anses ligeledes for bevis.

Artikel 9.21

Elektromagnetisk kompatibilitet

Funktionen af de elektriske og elektromagnetiske anlæg må ikke hæmmes af elektromagnetisk støj. De almindelige foranstaltninger skal med ens vægtning omfatte:

a) afbrydelse af transmissionsvejene mellem støjkilden og de berørte anordninger

b) reduktion af støjens årsager ved kilden

c) reduktion af de berørte anordningers følsomhed for støj.

KAPITEL 10

UDRUSTNING

Artikel 10.01

Ankerudrustning

1.  Fartøjer beregnet til godstransport bortset fra skibspramme med længde L ikke over 40 m skal fortil være udstyret med ankre med samlet masse P, der beregnes ved anvendelse af følgende formel:

P = k · B · T (kg)

hvor:

k

er en koefficient bestemt af forholdet mellem længden L og bredden B samt af fartøjets type:

image

for pramme sættes k altid = c

c

er en empirisk bestemt koefficient, som er angivet i nedenstående tabel:



Dødvægt (t)

Koefficient (c)

til og med 400

45

fra 400 til og med 650

55

fra 650 til og med 1 000

65

over 1 000

70

For fartøjer, hvis dødvægt ikke er over 400 t, og som på grund af deres konstruktion og formål kun anvendes på korte, faste strækninger, kan inspektionsorganet tillade, at massen af de forreste ankre kun udgør 2/3 af den totale masse P.

2.  Passagerfartøjer og fartøjer, som ikke er beregnet til godstransport, bortset fra skubbebåde, skal fortil være udstyret med ankre med en total masse P, der bestemmes ved anvendelse af følgende formel:

P = k · B · T (kg)

hvor:

k

er koefficienten i stk. 1, men hvor værdien af den empiriske faktor (c) bestemmes ved i stedet for dødvægten at sætte den i fællesskabscertifikatet anførte vandfortrængning i m3.

3.  Fartøjer som omhandlet i stk. 1, hvis største længde ikke overstiger 86 m, skal være udstyret med hækankre med en samlet masse, der svarer til 25 % af massen P.

Fartøjer med en største længde over 86 m skal være udstyret med hækankre med en samlet masse på 50 % af massen P beregnet efter stk. 1 eller stk. 2.

Hækankre er ikke påkrævet for:

a) fartøjer, for hvilke hækankerets masse vil blive under 150 kg; for de i stk. 1, sidste afsnit, omhandlede fartøjer er det den reducerede masse af ankrene, som skal tages i betragtning

b) pramme.

4.  Fartøjer bestemt til fremdrivning af fast forbundne konvojer, hvis længde ikke overstiger 86 m, skal være udstyret med hækankre, hvis samlede masse skal være 25 % af den største værdi af massen P beregnet i overensstemmelse med stk. 1 for formationer (regnet som en nautisk enhed), som er tilladt og angivet i fællesskabscertifikatet.

Fartøjer beregnet til nedstrøms fremdrivning af fast forbundne konvojer, hvis længde overstiger 86 m skal være udstyret med hækankre, hvis samlede masse skal være 50 % af den største værdi af massen P beregnet efter stk. 1 for formationer (regnet som en nautisk enhed), som er tilladt og angivet i fællesskabscertifikatet.

5.  Ankrenes masse bestemt efter stk. 1-4 kan for visse særlige ankres vedkommende reduceres.

6.  Den foreskrevne samlede masse P af ankrene fortil kan være fordelt på ét eller to ankre. Den kan nedsættes med 15 %, når fartøjet kun er udstyret med ét forreste anker, og ankerklysset er placeret midtskibs.

For skubbebåde og fartøjer med største længde over 86 m kan hækankrenes samlede masse være fordelt på ét eller to ankre.

Massen af det letteste anker må ikke være under 45 % af denne samlede masse.

7.  Ankrene må ikke være af støbejern.

8.  På ankrene skal massen være angivet med bogstaver med permanent reliefskrift.

9.  Ankre med masse over 50 kg skal være udstyret med spil.

10.  Hver bovankerkæde skal mindst have følgende længde:

a) 40 m for fartøjer med længde ikke over 30 m

b) 10 m mere end fartøjets længde, når denne er over 30 m og op til 50 m

c) 60 m for fartøjer med længde over 50 m.

Ankerkæder til hækankre skal hver være mindst 40 meter lange. Dog skal fartøjer, som kan standse i nedstrøms retning, være forsynet med kæder til hækankrene på mindst 60 m hver.

11.  Minimumsbrudstyrken R af ankerkæder beregnes efter følgende formler:

a) ankre med masse indtil 500 kg:

R = 0,35 · P' (kN)

b) ankre med masse over 500 kg indtil 2 000 kg:

image

c) ankre med masse over 2 000 kg:

R = 0,25 · P' (kN)

hvor:

P'

er den teoretiske masse af hvert anker, bestemt i overensstemmelse med stk. 1-4 og stk. 6.

Brudstyrken af ankerkæder angives efter en standard gældende i en medlemsstat.

Når ankrenes masse er større end foreskrevet i stk. 1-6, skal ankerkædens brudstyrke bestemmes som en funktion af den faktiske ankermasse.

12.  Når der er tungere ankre med tilsvarende stærkere ankerkæder om bord, skal der på fællesskabscertifikatet kun angives de minimumsmasser og minimumsbrudstyrker, som er foreskrevet i stk. 1-6 og stk. 11.

13.  De dele, der forbinder anker og kæde (svirvel), skal have 20 % større brudstyrke end den tilhørende kæde.

14.  Anvendelse af trosser i stedet for ankerkæder er tilladt. Trosserne skal have samme brudstyrke som foreskrevet for kæderne, men skal være 20 % længere.

Artikel 10.02

Anden udrustning

▼M7

1.  Mindst følgende udstyr i overensstemmelse med gældende søfartsregler i medlemsstaterne skal være til stede ombord:

a) radiotelefonanlæg

b) apparater og anordninger, som er nødvendige for at kunne sende visuelle og akustiske signaler og til mærkning af fartøjet

c) Stand-alone reservelys i det foreskrevne fortøjningslys.

Følgende beholdere skal også være til stede:

a) en afmærket beholder til husholdningsaffald

b) særskilte, afmærkede beholdere med forseglingslåg udført i stål eller et andet solidt, ikke-brændbart materiale, af passende størrelse, men mindst 10 l, til indsamling af

aa) olieholdige rengøringsklude

bb) farligt eller forurenende fast affald

cc) farligt eller forurenende væskeformigt affald

og, for så vidt det måtte forekomme, til indsamling af

dd) slam

ee) andet olieholdigt eller fedtholdigt affald.

▼B

2.  Derudover skal mindst forefindes følgende udstyr:

a) fortøjningstrosser:

Fartøjerne skal være udstyret med tre fortøjningstrosser. De skal mindst have følgende længde:

1. trosse : L + 20 m, dog ikke over 100 m

2. trosse : 2/3 af 1. trosse

3. trosse : 1/3 af 1. trosse

På fartøjer med L mindre end 20 m kræves den korteste af disse trosser ikke.

Trosserne skal have en brudstyrke Rs, som beregnes efter følgende formler:

for L · B · T op til 1 000 m3: image ;

for L · B · T over 1 000 m3: image .

Der skal for de foreskrevne trosser være et certifikat i overensstemmelse med europæisk standard EN 10 204:1991, punkt 3.1, om bord.

Disse trosser kan erstattes af tove af samme længde og brudstyrke. Minimumsbrudstyrken for disse skal angives i et certifikat.

b) bugsertrosser:

Slæbebåde skal være udstyret med et antal trosser, som er egnet til formålet.

Imidlertid skal hovedtrossen have en længde på mindst 100 m og en brudstyrke (i kN), som er mindst lig en tredjedel af den samlede effekt af hovedmaskinen eller -maskinerne (i kW).

Motorfartøjer og skubbebåde, som er i stand til at udføre bugsering, skal være udstyret med mindst én slæbetrosse af 100 meters længde, hvis brudbelastning (i kN) skal være mindst en fjerdedel af den samlede effekt (i kW) af hovedmaskinen eller -maskinerne

c) en fangline

d) en landgangsbro med bredde mindst 0,4 m og længde 4 m, hvis sider er afmærket med et tydeligt lyst bånd; landgangsbroen skal være forsynet med håndliste. For småbåde kan inspektionsorganet tillade kortere landgangsbroer

e) en bådshage

f) en passende forbindskasse med et indhold, som opfylder den gældende standard i en medlemsstat. Forbindskassen skal opbevares i et beboelsesrum eller i styrehuset eller opbevares på en sådan måde, at der er let og sikker adgang til den, hvis det er nødvendigt. Hvis forbindskasserne opbevares skjult, skal låget mærkes med et symbol for forbindskasser, jf. figur 8 i tillæg I, med en skrifthøjde på mindst 10 cm

g) en kikkert, mindst 7 × 50 eller med større linsediameter

h) et skilt vedrørende redning og genoplivning ved mand-over-bord

i) en projektør, som kan betjenes fra styrehuset.

3.  På fartøjer, hvis sideklædning er mere end 1,50 m over vandlinjen, når fartøjet er ulastet, skal der være en trappe eller lejder.

Artikel 10.03

Transportable ildslukkere

▼M7

1.  Der skal være mindst én transportabel ildslukker, som opfylder europæisk standard EN 3-7: 2007 og EN 3-8: 2007 på hvert af følgende steder:

▼B

a) i styrehuset

b) nær indgangen fra dækket til beboelsesrummene

c) nær hver indgang til servicelokaler, som ikke er tilgængelige fra beboelsesrum, og hvori der befinder sig opvarmnings-, køkken- eller køleanlæg, som anvender faste eller flydende brændstoffer eller flydende gas

d) ved indgangen til maskinrum og kedelrum

e) på passende steder under dæk i maskinrum og kedelrum, således at der ikke er længere end 10 meters gang til en ildslukker fra noget sted i rummet.

▼M7

2.  For så vidt angår de transportable ildslukkere som foreskrevet i stk. 1 må der kun anvendes pulverslukkere med et indhold på mindst 6 kg eller andre bærbare ildslukkere med samme slukningskapacitet. De skal være egnet til klasse A-, B- og C-brande.

Dog kan fartøjer uden anlæg til flydende gas anvende skumslukkere, som bruger filmdannende skum (AFFF-AR) frostsikkert ned til minus (–) 20 °C, selv om de er uegnede til klasse C-brande. Disse ildslukkere skal have en kapacitet på mindst 9 liter.

Alle ildslukkere skal være egnet til at slukke brande i elektriske systemer på op til 1 000 V.

▼B

3.  Ud over pulverslukkere kan der anvendes vand- eller skumslukkere, der er egnet i det mindste til den kategori brand, der med størst sandsynlighed kan forventes at opstå i det rum, som ildslukkerne er beregnet for.

4.  Transportable ildslukkere med CO2 som slukkemiddel kan kun anvendes til slukning af brande i kabysser og elektriske installationer. Indholdet af disse ildslukkere må højst være på 1 kg for hver 15 m3 af det rum, hvor de må benyttes.

▼M7

5.  Bærbare ildslukkere skal kontrolleres mindst hvert andet år af en kompetent person. En af den kompetente person underskrevet inspektionsetiket skal anbringes på ildslukkeren, og inspektionsdatoen skal fremgå.

▼B

6.  Hvis transportable ildslukkere er monteret skjult, skal det panel, de er skjult bag, være mærket med et symbol for ildslukkere, jf. tillæg I, figur 3, med en skrifthøjde på mindst 10 cm.

Artikel 10.03a

►M6  Faste brandslukningsanlæg til beskyttelse af beboelsesrum, styrehuse og passagerområder ◄

1.  Brandbeskyttelse i beboelsesrum, styrehuse og passagerområder må kun være i form af passende automatiske sprinkleranlæg som faste brandslukningsanlæg.

2.  Anlæggene må kun installeres eller ændres af specialiserede firmaer.

3.  Anlæggene skal være af stål eller tilsvarende ikkebrandbare materialer.

4.  Anlæggene skal kunne sprøjte vand i en mængde af 5 l/m2 pr. minut over et areal svarende til det største rum, som skal beskyttes.

▼M1

5.  Anlæg, der sprøjter mindre mængder vand, skal være typegodkendt i henhold til IMO-resolution A 800(19) eller have en anerkendt standard. Disse godkendelser vedtages, når de har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 19, stk. 3, i dette direktiv. Typegodkendelsen skal foretages af et godkendt klassifikationsselskab eller et akkrediteret prøvningsorgan. Det akkrediterede prøvningsorgan skal opfylde de harmoniserede standarder for drift af prøvningslaboratorier (EN ISO/IEC 17025:2000).

▼M7

6.  Anlæggene skal kontrolleres af en ekspert:

a) inden de tages i brug for første gang

b) inden de tages i brug igen efter at være blevet udløst

c) inden de tages i brug igen efter enhver større ændring eller reparation

d) regelmæssigt, mindst hvert andet år.

Inspektioner som omhandlet i litra d) kan også udføres af en kompetent person fra et kompetent firma, der er specialiseret i brandslukningsanlæg.

7.  Ved udførelsen af kontrol i henhold til stk. 6 skal eksperten eller den kompetente person undersøge, om anlæggene opfylder forskrifterne i denne artikel.

Kontrollen skal mindst omfatte:

a) udvendig inspektion af hele anlægget

b) funktionsprøve af sikkerhedssystemerne og dyserne

c) funktionsprøve af tryktankene og pumpesystemerne.

8.  Et inspektionscertifikat, der er underskrevet af eksperten eller den kompetente person, skal udstedes, og inspektionsdatoen skal fremgå.

▼B

9.  Antallet af installerede anlæg angives i fællesskabscertifikatet.

▼M3 —————

▼B

Artikel 10.03b

►M6  Faste brandslukningsanlæg til beskyttelse af maskinrum, kedelrum og pumperum ◄

▼M1

1.  Ildslukkere

Af hensyn til beskyttelsen af maskinrum, kedelrum og pumperum kan følgende ildslukkere anvendes i faste brandslukningsanlæg:

a) CO2 (kuldioxid)

b) HFC 227 ea (heptafluorpropan)

c) IG-541 (52 % nitrogen, 40 % argon, 8 % kuldioxid).

▼M3

d) FK-5-1-12 (Dodecafluoro-2-methylpentane-3-on).

▼M1

Når den er bestemt til at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv gives en tilladelse til at anvende andre ildslukkere efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 19, stk. 3, i dette direktiv.

▼B

2.  Ventilation, luftindtag

a) Forbrændingsluften til fremdrivningsmaskinerne må ikke suges ind fra rum, som skal beskyttes af faste brandslukningsanlæg. Dette gælder ikke, når der er to uafhængige og hermetisk adskilte hovedmaskinrum, eller hvis der ved siden af hovedmaskinrummet findes et separat maskinrum med bovpropel, som sikrer, at fartøjet i tilfælde af brand i hovedmaskinrummet kan gøre fart ved egen kraft.

b) Eventuel mekanisk ventilation i det rum, der skal beskyttes, skal slå fra automatisk, hvis brandslukningsanlægget udløses.

c) Der skal forefindes anordninger, som hurtigt lukker alle åbninger, hvorigennem der kan strømme luft ind i eller gas ud fra det rum, der skal beskyttes. Det skal være let at se, om de er åbne eller lukkede.

d) Luft fra overtryksventilerne i de tryklufttanke, der er installeret i maskinrummene, skal ledes ud i fri luft.

e) Over- eller undertryk som følge af indstrømning af slukningsmiddel må ikke ødelægge komponenterne i de omgivende skotter i det rum, der skal beskyttes. Trykket skal kunne udlignes uden fare.

f) Beskyttede rum skal have en anordning til udsugning af slukningsmidlet og forbrændingsgasserne. Disse anordninger skal kunne betjenes fra steder uden for de beskyttede rum, og der skal fortsat skal være adgang til disse steder i tilfælde af brand i disse rum. Hvis der forefindes faste udsugningsanordninger, må disse ikke kunne sættes i gang under slukningen.

3.  Brandalarmanlæg

Det rum, der skal beskyttes, skal overvågnes ved hjælp af et passende brandalarmanlæg. Alarmen skal kunne høres i styrehuset, beboelsesrummene og det det rum, der skal beskyttes.

4.  Rørsystem

a) Slukningsmidlet skal fremføres til det rum, der skal beskyttes, og fordeles her ved hjælp af et fast rørsystem. I det rum, der skal beskyttes, skal rørene og de tilhørende armaturer være fremstillet af stål. Tankforbindelsesrør og ekspansionssamlinger er undtaget herfra under forudsætning af, at de anvendte materialer har tilsvarende egenskaber i tilfælde af brand. Rørene skal være beskyttet mod korrosion både indvendig og udvendig.

▼M3

b) Dyseåbningerne skal være dimensioneret og monteret således, at slukningsmaterialet fordeles jævnt. Især skal slukningsmaterialet også virke under bundstokkene.

▼B

5.  Udløsningsanordning

a) Brandslukningsanlæg med automatisk udløsningsanordning er ikke tilladt.

b) Det skal være muligt at aktivere brandslukningsanlægget fra et passende sted uden for det rum, der skal beskyttes.

c) Udløsningsanordningerne skal være installeret på en sådan måde, at de kan betjenes selv ved brand, og på en sådan måde, at den nødvendige mængde slukningsmateriale kan fremføres i tilfælde af, at det rum, der skal beskyttes, beskadiges ved brand eller eksplosion.

Ikke-mekaniske udløsningsanordninger skal have energitilførsel fra to forskellige kilder, som er uafhængige af hinanden. Disse energikilder skal befinde sig uden for det rum, der skal beskyttes. Styreledningerne i det rum, der skal beskyttes, skal være konstrueret på en sådan måde, at de kan fungere i mindst 30 minutter i tilfælde af brand. Denne forskrift anses for opfyldt, såfremt de elektriske ledninger er i overensstemmelse med standard IEC 60331-21:1999.

Hvis udløsningsanordningerne er monteret skjult, skal det panel, som de er skjult bag, være mærket med symbolet »brandslukningsanlæg«, jf. figur 6 i tillæg I, med en skrifthøjde på mindst 10 cm og følgende tekst med røde bogstaver på hvid bund:

»Feuerlöscheinrichtung

Installation d'extinction

Brandblusinstallatie

Fire-fighting installation«.

d) Hvis brandslukningsanlægget skal beskytte flere rum, skal udløsningsanordningerne for hvert rum være separate og tydeligt mærket.

e) Ved hver udløsningsanordning skal der være anbragt betjeningsvejledninger udfærdiget på et af medlemsstaternes sprog, som er tydelige og ikke kan fjernes. De skal især indeholde anvisninger vedrørende:

aa) udløsning af brandslukningsanlægget

bb) nødvendigheden af at kontrollere, at alle personer har forladt det rum, der skal beskyttes

▼M3

cc) de foranstaltninger, besætningen skal træffe, når brandslukningsanlægget udløses, og de går ind i det beskyttede rum efter udløsning eller oversvømmelse, især med hensyn til mulig tilstedeværelse af farlige stoffer

▼B

dd) de foranstaltninger, besætningen skal træffe, hvis brandslukningsanlægget svigter.

f) Betjeningsvejledningerne skal angive, at maskiner af forbrændingstypen, som suger luft fra det rum, der skal beskyttes, skal slukkes, inden brandslukningsanlægget udløses.

6.  Alarmsystem

a) Faste brandslukningsanlæg skal være udstyret med akustiske og optiske alarmsystemer.

b) Alarmsystemet skal gå i gang automatisk, så snart brandslukningsanlægget udløses. Der skal lyde advarselssignaler i et passende tidsrum, inden slukningsmidlet frigøres, og det skal ikke være muligt at slukke det.

c) Advarselssignalerne skal være klart synlige i de rum, der skal beskyttes, og uden for adgangene til dem og skal kunne høres tydeligt, selv under driftsforhold, der bevirker den størst mulige støj. Signalerne skal adskille sig klart fra alle andre akustiske og optiske signaler i det rum, der skal beskyttes.

d) De akustiske advarselssignaler skal kunne høres tydeligt i alle tilstødende rum, selv med døre lukkede og under driftsforhold, der bevirker den størst mulige støj.

e) Hvis alarmsystemet ikke har indbygget selvtest med hensyn til kortslutninger, ledningsbrud og spændingsfald, skal det være muligt at kontrollere, at det fungerer korrekt.

f) Ved hver indgang til et rum, som kan forsynes med slukningsmiddel, skal være ophængt et klart synligt skilt med følgende indskrift med røde bogstaver på hvid bund:

»Vorsicht, Feuerlöscheinrichtung!

Bei Ertönen des Warnsignals (Beschreibung des Signals) den Raum sofort verlassen!

Attention, installation d'extinction d'incendie

Quitter immédiatement ce local au signal (description du signal)!

Let op, brandblusinstallatie!

Bij het in werking treden van het alarmsignaal (omschrijving van het signaal) deze ruimte onmiddellijk verlaten!

Warning, fire-fighting installation!

Leave the room as soon as the warning signal sounds (description of signal)«.

7.  Tryktanke, fittings og trykrør

a) Tryktanke, fittings og trykrør skal opfylde de gældende bestemmelser i en af medlemsstaterne.

b) Tryktanke skal være installeret i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger.

c) Tryktanke, fittings og trykrør må ikke installeres i beboelsesrum.

d) Temperaturen i skabe og installationsrum, der indeholder tryktanke, må ikke overstige 50 °C.

e) Skabe og installationsrum på dæk skal være solidt fastgjort og være udstyret med ventilationsåbninger anbragt på en sådan måde, at der ikke kan slippe gas ind i skibets indre ved utæthed i tryktanken. Der må ikke være direkte forbindelser til andre rum.

8.  Mængden af slukningsmiddel

Hvis mængden af slukningsmiddel er beregnet til at beskytte mere end et rum, behøver den samlede mængde slukningsmiddel ikke at være større end den mængde, der er nødvendig for det største rum, der skal beskyttes.

9.  Installation, kontrol og dokumentation

a) Anlægget må kun installeres eller ændres af et firma, som er specialiseret i brandslukningsanlæg. De krav, som er fastsat af fabrikanten af slukningsmidlet og fabrikanten af anlægget (teknisk datablad vedrørende produktet, sikkerhedsdatablad), skal overholdes.

▼M7

b) Anlægget skal kontrolleres af en ekspert:

aa) inden det tages i brug for første gang

bb) inden det tages i brug igen efter at være blevet udløst

cc) inden det tages i brug igen efter enhver større ændring eller reparation

dd) regelmæssigt, mindst hvert andet år.

Inspektioner som omhandlet i litra dd) kan også udføres af en kompetent person fra et kompetent firma, der er specialiseret i brandslukningsanlæg.

c) Under kontrollen skal den sagkyndige eller ansvarlige person kontrollere, om systemet opfylder kravene i denne artikel.

▼B

d) Inspektionen skal mindst omfatte:

aa) ekstern inspektion af hele anlægget

bb) kontrol af, om rørene er tætte

cc) funktionscheck af kontrol- og udløsningsanordningerne

dd) kontrol af tankens tryk og indhold

ee) kontrol af tæthed og anordninger til aflåsning af det rum, der skal beskyttes

ff) kontrol af brandalarmanlægget

gg) kontrol af advarselssystemet.

▼M7

e) Et inspektionscertifikat, der er underskrevet af eksperten eller den kompetente person, skal udstedes, og inspektionsdatoen skal fremgå.

▼B

f) Antallet af fastmonterede brandslukningsanlæg angives i fællesskabscertifikatet.

10.  CO2-brandslukningsanlæg

Brandslukningsanlæg med CO2 som slukningsmiddel skal opfylde følgende bestemmelser ud over forskrifterne i stk. 1-9:

a) CO2-beholdere skal være anbragt uden for det rum, der skal beskyttes, i et rum eller et skab, som er hermetisk adskilt fra andre rum. Dørene til disse installationsrum og skabe skal åbne udad, skal kunne låses med nøgle og udenpå være mærket med et symbol for »generel advarsel«, jf. figur 4 i tillæg I, med en skrifthøjde på mindst 5 cm, samt med mærket »CO2« i samme farve og skrifthøjde.

b) Til installationsrum under dæk til CO2-beholdere må der kun være adgang fra fri luft. Disse rum skal have deres eget tilstrækkelige, kunstige ventilationsanlæg med udsugningskanaler, som er helt adskilt fra andre ventilationssystemer om bord.

c) CO2-beholdernes fyldningsgrad må ikke være over 0,75 kg/l. Det specifikke volumen af CO2-gas uden tryk sættes til 0,56 m3/kg.

d) Mængden af CO2 til det rum, der skal beskyttes, skal være på mindst 40 % af rummets bruttorumfang. Det skal være muligt at fremføre denne mængde inden 120 sekunder og undersøge, om dette er sket.

e) Åbning af beholderens ventiler og betjening af overstrømningsventilen skal foregå særskilt.

f) Det passende tidsrum, der er nævnt i stk. 6, litra b), skal være på mindst 20 sekunder. Der skal være en pålidelig anordning til sikring af fristen, inden CO2-gassen fremføres.

11.  HFC-227ea-brandslukningsanlæg

Brandslukningsanlæg, som benytter HFC 227ea som slukningsmiddel, skal opfylde følgende bestemmelser ud over forskrifterne i stk. 1-9:

a) Hvis der er flere rum, som skal beskyttes, og de har forskellige bruttorumfang, skal hvert rum være udstyret med sit eget brandslukningsanlæg.

b) Hver beholder med HFC 227ea, som er anbragt i det rum, der skal beskyttes, skal være udstyret med en overtryksventil. Denne skal på uskadelig vis frigøre beholderens indhold i det rum, der skal beskyttes, hvis beholderen udsættes for ild, og brandslukningsanlægget ikke er blevet udløst.

c) Hver beholder skal være udstyret med en anordning til kontrol af gastrykket.

d) Beholdernes fyldningsgrad må ikke være over 1,15 kg/l. For det specifikke volumen af HFC 227ea uden tryk lægges en værdi på 0,1374 m3/kg til grund.

e) Mængden af HFC 227ea til det rum, der skal beskyttes, skal være på mindst 8 % af rummets bruttorumfang. Denne mængde skal fremføres inden 10 sekunder.

f) HFC 227ea-beholderne skal være udstyret med en pressostat, som udløser et akustisk og optisk alarmsignal i styrehuset i tilfælde af uautoriseret udslip af drivmiddel. Hvis der ikke er noget styrehus, skal dette alarmsignal lyde uden for det rum, der skal beskyttes.

g) Efter oversvømmelse må koncentrationen i det rum, der skal beskyttes, ikke være over 10,5 %.

h) Brandslukningsanlægget må ikke indeholde dele af aluminium.

12.  IG-541-brandslukningsanlæg

Brandslukningsanlæg, som benytter IG-541 som slukningsmiddel, skal opfylde følgende bestemmelser ud over forskrifterne i stk. 1-9:

a) Hvis der er flere rum, som skal beskyttes, og de har forskellige bruttorumfang, skal hvert rum være udstyret med sit eget brandslukningsanlæg.

b) Hver beholder med IG-541, som er anbragt i det rum, der skal beskyttes, skal være udstyret med en overtryksventil. Denne skal på uskadelig vis frigøre beholderens indhold i det rum, der skal beskyttes, hvis beholderen udsættes for ild, og brandslukningsanlægget ikke er blevet udløst.

c) Hver beholder skal være udstyret med en anordning til kontrol af indholdet.

d) Beholdernes fyldningsgrad må ikke være over 200 bar ved +15 °C.

e) Mængden af IG-541 til det rum, der skal beskyttes, skal være på mindst 44 % og ikke over 50 % af rummets bruttorumfang. Denne mængde skal fremføres inden 120 sekunder.

▼M3

13.  FK-5-1-12-brandslukningsanlæg.

Brandslukningsanlæg, der benytter FK-5-1-12 som slukningsmiddel, skal overholde følgende bestemmelser ud over forskrifterne i stk. 1-9:

a) Hvis der er flere rum, som skal beskyttes, og de har forskellige bruttorumfang, skal hvert rum være udstyret med sit eget brandslukningsanlæg.

b) Hver beholder med FK-5-1-12, som er anbragt i det rum, der skal beskyttes, skal være udstyret med en overtryksventil. Denne overtryksventil skal på uskadelig vis frigøre beholderens indhold i det rum, der skal beskyttes, hvis beholderen udsættes for ild, og brandslukningsanlægget ikke er blevet udløst.

c) Hver beholder skal være udstyret med en anordning til kontrol af gastrykket.

d) Beholdernes fyldningsgrad må ikke være over 1,00 kg/l. For det specifikke volumen af FK-5-1-12 uden tryk lægges en værdi på 0,0719 m3/kg til grund.

e) Mængden af FK-5-1-12 til det rum, der skal beskyttes, skal være på mindst 5,5 % af rummets bruttorumfang. Denne mængde skal fremføres inden 10 sekunder.

f) FK-5-1-12-beholderne skal være udstyret med en pressostat, som udløser et akustisk og optisk alarmsignal i styrehuset i tilfælde af uautoriseret udslip af drivmiddel. Hvis der ikke er noget styrehus, skal dette alarmsignal lyde uden for det rum, der skal beskyttes.

g) Efter oversvømmelse må koncentrationen i det rum, der skal beskyttes, ikke være over 10,0 %.

▼M3

Artikel 10.03c

Faste brandslukningsanlæg til beskyttelse af genstande

Faste brandslukningsanlæg til beskyttelse af genstande er kun tilladt på grundlag af henstillinger fra udvalget.

▼B

Artikel 10.04

Både

1.  Følgende fartøjer skal være udstyret med båd i overensstemmelse med europæisk standard EN 1914:1997:

a) motorfartøjer og slæbepramme på over 150 t dødvægt

b) slæbebåde og skubbebåde med en vandfortrængning over 150 m3

c) flydende materiel

d) passagerfartøjer.

2.  Både skal kunne sættes ud af én enkelt person sikkert og inden 5 sekunder fra den første nødvendige manuelle aktion. Anvendes et maskindrevet anlæg til at sætte både ud, skal dette være således konstrueret, at eventuelt svigt af energitilførslen ikke hindrer, at båden hurtigt og sikkert sættes ud.

3.  Oppustelige både skal kontrolleres i henhold til fabrikantens anvisninger.

Artikel 10.05

Redningskranse og -veste

1.  På fartøjerne skal forefindes mindst tre redningskranse i overensstemmelse med europæisk standard EN 14144:2002. De skal være klar til brug og fastgjort til dækket på passende steder uden at være fastgjort i deres holder. I umiddelbar nærhed af styrehuset skal der være mindst én redningskrans, og den skal være udstyret med selvtændende batteridrevet lys, som ikke slukkes i vand.

▼M3

2.  På hver flydende struktur skal der inden for rækkevidde for hver person, som sædvanligvis befinder sig om bord, forefindes en automatisk oppustelig redningsvest, som er tilpasset den enkelte person og overholder europæisk standard EN 395:1998, EN 396:1998, EN ISO 12402-3:2006 eller EN ISO 12402-4:2006.

▼B

For børn er ikkeoppustelige redningsveste i overensstemmelse med disse standarder også tilladte.

3.  Redningsveste skal være kontrolleret i overensstemmelse med fabrikantens vejledning.

KAPITEL 11

SIKKERHED PÅ ARBEJDSPOSTERNE

Artikel 11.01

Generelt

1.  Fartøjerne skal være konstrueret, indrettet og udrustet således, at man kan arbejde og færdes i sikkerhed.

2.  Fast monterede anlæg, som er nødvendige for arbejdet om bord, skal være indrettet, placeret og sikret således, at de let og sikkert kan betjenes og vedligeholdes. Hvis det er relevant, skal dele, som kan flyttes, eller som er under høj temperatur, være forsynet med beskyttelsesanordninger.

Artikel 11.02

Beskyttelse mod fald

1.  Dæk og sidedæk skal være flade og fri for steder, der frembyder fare for, at personer snubler; der må ikke kunne samle sig vand på dem.

2.  Dæk og sidedæk, dørk i maskinrum, afsatser, trapper og pullertdæksler på sidedæk skal være skridsikre.

3.  Pullertdæksler på sidedæk samt forhindringer på gange såsom trappekanter skal være afmærket i en farve, der danner kontrast til det omgivende dæk.

▼M7

4.  Yderkanterne af dæk og sidedæk skal være forsynet med bolværk, der mindst 0,90 m høje, eller med en ubrudt håndliste i overensstemmelse med europæisk standard EN 711: 1995. Arbejdsposter, hvor personer kan falde mere end 1 m, skal være udstyret med bolværk eller lugekarme, der mindst 0,90 m høje eller med en ubrudt håndliste i overensstemmelse med europæisk standard EN 711: 1995. Hvis håndlisten på sidedækket er indtrækkelig:

a) skal en ubrudt håndliste 0,02 til 0,04 m i diameter desuden være fastgjort til karmen i en højde på 0,7 til 1,1 m og

b) skilte i overensstemmelse med tillæg I, figur 10, mindst 15 cm i diameter, skal anbringes på synlig position på det punkt, hvor sidedækket begynder.

Hvor der ikke er nogen lugekarm, skal et fast rækværk være installeret i stedet.

▼M7

4a.  Uanset stk. 4, for så vidt angår lægter og pramme uden køjepladser, er bolværk eller rækværk ikke påkrævet, hvis:

a) der er monteret fodskinner på de ydre kanter af dæk og sidedæk

b) der er monteret håndlister på lugekarme i overensstemmelse med stk. 4, litra a), og

c) der er anbragt skilte, mindst 15 cm i diameter, i klart synlig position på dækket i overensstemmelse med tillæg I, figur 10.

4b.  Uanset stk. 4, for så vidt angår fartøjer med glat- eller trunkdæk, kræves der ikke, at rækværk monteres direkte på de udvendige kanter af disse dæk eller på sidedæk, hvor:

a) gangen løber over disse glatdæk omgivet af faste rækværk i overensstemmelse med EN 711: 1995 og

b) skilte, mindst 15 cm i diameter, er anbragt i klart synlig position ved overgangen til områder, som ikke er beskyttet af rækværk, i overensstemmelse med tillæg I, figur 10.

▼B

5.  På arbejdsposter, hvor der er fare for at falde mere end 1 m, kan inspektionsorganet kræve passende fittings og udrustning, så arbejdet kan udføres sikkert.

▼M7

6.  Stk. 4, 4a og 4b er et midlertidig krav i henhold til artikel 1.06 og er gældende indtil den 1. december 2016.

▼B

Artikel 11.03

Arbejdspladsernes dimensionering

Arbejdspladsernes mål skal sikre de personer, der arbejder på dem, tilstrækkelig bevægelsesfrihed.

Artikel 11.04

Sidedæk

1.  Sidedækket skal have en fri bredde på mindst 0,60 m. Det er tilstrækkeligt med 0,50 m på visse steder, som er nødvendige for driften af skibet, såsom ventiler til dækspuleledning. Ved pullerter og klamper kan det nedsættes til 0,40 m.

▼M7

2.  Op til en højde af 0,90 m over sidedækket kan sidedækkets frie bredde nedsættes til 0,50 m, forudsat at den frie bredde over, mellem yderkanten af skroget og inderkanten af lastrummet er mindst 0,65 m.

▼B

3.  Forskrifterne i stk. 1 og 2 finder anvendelse indtil en højde af 2,00 m over sidedækket.

▼M7

4.  Stk. 2 er et midlertidig krav i henhold til artikel 1.06 og er gældende indtil den 1. december 2016.

▼B

Artikel 11.05

Adgang til arbejdspladserne

1.  Adgangsveje, indgange og gange til personer og last skal være indrettet og dimensioneret således:

a) at der foran en indgangsåbning er tilstrækkelig plads til, at passage ikke hindres

b) at den frie bredde af gangen svarer til den pågældende arbejdsplads og i det mindste er 0,60 m, bortset fra fartøjer med bredde mindre end 8 m, på hvilke bredden kan nedsætte til 0,50 m

c) den frie højde af gangen inkl. karmen skal være mindst 1,90 m.

2.  Dørene skal være arrangeret således, at de kan åbnes og lukkes uden fare til begge sider. De skal være beskyttet mod utilsigtet lukning og åbning.

3.  Hvis der optræder højdeforskelle på over 0,50 m i ind- og udgange eller gange, skal der forefindes passende trapper, lejdere eller trin.

4.  Til arbejdspladser, der er permanent bemandet, skal der forefindes trapper, hvis niveauforskellen er over 1,00 m. Denne forskrift finder ikke anvendelse for nødudgange.

5.  På fartøjer med lastrum skal der være mindst en fast adgangsvej i hver ende af hvert lastrum.

Uanset stk. 1 kan der ses bort fra den faste adgangsvej, hvis der forefindes mindst to flytbare lejdere, som rækker mindst 3 trin over lugekarmen i en hældningsvinkel på 60o.

Artikel 11.06

Udgange og nødudgange

1.  Antal, arrangement og dimensionering af udgangene, herunder nødudgange, skal svare til rummenes formål og dimensioner. Når en af disse udgange er en nødudgang, skal dette tydeligt ved mærkning være angivet på den.

2.  Nødudgange samt vinduer og skylights, der tjener som nødudgang, skal have en fri åbning på mindst 0,36 m2 og et mindste mål på 0,50 m.

Artikel 11.07

Lejdere, trin mv.

1.  Trapper og lejdere skal være sikkert fastgjort. Trapper skal have en mindste bredde på 0,60 m, og den frie bredde mellem håndlisterne skal være mindst 0,60 m; trinnenes dybde skal være mindst 0,15 m; trinnene skal have skridsikker overflade, og trapper med flere end tre trin skal have håndlister.

2.  Lejdere og separat fastgjorte trin skal have en fri bredde på mindst 0,30 m; afstanden mellem trinnene må ikke være over 0,30 m, og trinnenes dybde skal være mindst 0,15 m.

3.  Lejdere og separat fastgjorte trin skal være klart synlige oppefra og være forsynet med støttehåndtag over udgangsåbningerne.

4.  Flytbare lejdere skal have en mindstebredde på 0,40 m og på 0,50 m ved foden; de skal kunne sikres mod væltning og udskridning; trinnene skal være solidt fastgjort i stolperne.

Artikel 11.08

Indvendige rum

1.  Fartøjets indre arbejdspladser skal gennem deres dimensioner, indretning og placering være tilpasset det arbejde, der skal udføres og opfylde forskrifterne for sundhed og sikkerhed. De skal have tilstrækkelig, ikke blændende belysning og tilstrækkelig ventilation. De skal om nødvendigt være forsynet med opvarmningsanordninger, som sikrer passende temperatur.

2.  Dørken på fartøjets indre arbejdspladser skal være solidt og holdbart udført, være fri for hindringer, som frembyder fare for, at personer snubler, og være skridsikre. Åbninger i dæk eller dørk skal i åben stilling yde beskyttelse mod fald; vinduer og skylights skal være placeret og indrettet således, at de kan betjenes og rengøres uden risiko.

Artikel 11.09

Beskyttelse mod støj og vibrationer

1.  Arbejdspladserne skal være konstrueret og beskyttet således, at besætningens medlemmer ikke udsættes for skadelige vibrationer.

2.  Permanente arbejdspladser skal endvidere være bygget og lydbeskyttet på en sådan måde, at de ikke bringer besætningens sundhed og sikkerhed i fare som følge af støj.

3.  For besætningsmedlemmer, der sandsynligvis vil være udsat for et støjniveau på over 85 dB (A) hver dag, skal der forefindes høreværn. På arbejdspladser, hvor støjniveauet er over 90 dB (A), skal det angives, at det er obligatorisk at bruge høreværn, på et skilt med teksten »Brug høreværn« med en diameter på mindst 10 cm, jf. figur 7 i tillæg I.

Artikel 11.10

Lugedæksler

1.  Lugedæksler skal være lettilgængelige og kunne håndteres sikkert. De dele af lugedækslerne, hvis masse er over 40 kg, skal desuden have skinner eller hængsler eller være forsynet med mekaniske anordninger til oplukning. Lugedæksler, der håndteres med løfteapparater, skal have passende lettilgængelige fastgørelsesanordninger. Lugedæksler og bjælker, der indbyrdes passer sammen, skal være påført nøje oplysning om, hvilke luger de hører til, samt deres korrekte plads på lugerne.

2.  Lugedæksler skal være sikret mod at blive løftet af vinden eller af lastemidlerne. Skydedæksler skal have stop, der forhindrer utilsigtet bevægelse i længderetningen på mere end 0,40 m; de skal kunne låses i deres endelige stilling. Til fastholdelse af opstablede lugedæksler skal forefindes passende anordninger.

3.  På mekanisk aktiverede lugedæksler skal energitilførslen automatisk afbrydes, når betjeningskontakten slippes.

4.  Lugedæksler skal kunne bære de belastninger, de kan forventes at blive udsat for: Lugedæksler, der er konstrueret til at gå på, skal kunne bære koncentrerede belastninger på mindst 75 kg. Lugedæksler, som ikke er konstrueret til at gå på, skal være mærket tilsvarende. Lugedæksler, som er konstrueret til anbringelse af dækslast, skal være forsynet med påtegning om den tilladte belastning i t/m2. Når der kræves understøtning for at nå op på den højst tilladte belastning, skal dette være angivet på et hensigtsmæssigt sted; i så fald skal de tilsvarende tegninger forefindes om bord.

Artikel 11.11

Spil

1.  Spil skal være konstrueret således, at arbejdet kan foregå sikkert. De skal have anordninger, som forhindrer utilsigtet tilbageløb. Spil uden automatisk lås skal være udstyret med bremse, som er dimensioneret i henhold til deres trækkraft.

2.  Hånddrevne spil skal være udstyret med anordninger, der forhindrer håndtaget i at løbe tilbage. Spil, som både kan drives ved håndkraft og motorkraft, skal være konstrueret således, at brug af motorkraft ikke kan aktivere den manuelle betjening.

Artikel 11.12

Kraner

1.  Kraner skal være konstrueret i overensstemmelse med bedste praksis. De kræfter, som opstår ved driften, skal på sikker måde overføres til fartøjets konstruktion; de må ikke bringe stabiliteten i fare.

2.  På kraner skal der være et fabrikationsskilt med følgende oplysninger:

a) fabrikantens navn og adresse

b) CE-mærket med angivelse af byggeår

c) angivelse af serie eller type

d) serienummer, når det er relevant.

3.  På kranen skal dens højst tilladte belastning være angivet på permanent og let læselig måde.

For kraner med nyttelast på højst 2 000 kg er permanent og let læselig angivelse af nyttelasten på kranen tilstrækkelig.

4.  Der skal forefindes anordninger til beskyttelse mod fare for at komme i klemme og fare for afklipning. Kranens udvendige dele skal have en sikkerhedsafstand på 0,5 m opefter, nedefter og til siderne i forhold til alle omgivende genstande. Sikkerhedsafstand til siderne kræves ikke uden for arbejdspladserne og gangene.

5.  Motordrevne kraner skal kunne beskyttes mod, at uvedkommende benytter dem. De må kun kunne sættes i gang fra kranens styreplads. Betjeningsgrebene skal være selvreturnerende (knapper uden stopper); deres funktionsretning skal være umiddelbart indlysende.

Ved svigt af energitilførslen må byrden ikke kunne bevæge sig ned af sig selv. Utilsigtet bevægelse af kranen må ikke kunne findes sted.

Løfteanordningens opadgående bevægelse og overskridelse af nyttelasten skal begrænses af en passende anordning. Løfteanordningens nedadgående bevægelse skal begrænses, hvis der under de påtænkte driftsvilkår ved fastgørelsen af krogen kan være færre end to vindinger tilbage af tovet på tromlen. Efter aktivering af den automatiske begrænsningsanordning skal den tilsvarende modsat rettede bevægelse stadig være mulig.

Brudstyrken af wire til løbende rigning skal svare til fem gange wirens tilladte belastning. Wiren skal være uden fremstillingsfejl og konstrueret til anvendelse i kraner.

▼M7

6.  Kraner skal kontrolleres af en ekspert:

a) inden de tages i brug for første gang

b) inden de tages i brug igen efter enhver større ændring eller reparation

c) regelmæssigt, mindst hvert tiende år.

I forbindelse med denne inspektion skal der fremlægges beviser på tilstrækkelig styrke og stabilitet ved beregninger og en afprøvning af belastning ombord.

For kraner med sikker arbejdsbelastning på højst 2 000 kg kan eksperten beslutte, at beregningen helt eller delvist kan erstattes af en afprøvning med en belastning på 1,25 gange kranens arbejdsbelastning, som udføres i hele kranens driftsområde.

Der skal udstedes et inspektionscertifikat, der er underskrevet af eksperten, og hvoraf inspektionsdatoen fremgår.

7.  Kraner skal kontrolleres regelmæssigt, dog mindst én gang om året, af en kompetent person. Ved denne inspektion skal en besigtigelse og en funktionsprøve godtgøre, at kranen fungerer på sikker vis.

Der skal udstedes et inspektionscertifikat, der er underskrevet af den kompetente person, og hvoraf inspektionsdatoen fremgår.

▼M7 —————

▼B

9.  Kraner, som har en nyttelast på over 2 000 kg, eller som anvendes til omladning af last eller er monteret om bord på løftebukke, pontoner og andet flydende materiel eller flydende arbejdsplatforme, skal desuden opfylde forskrifterne i en af medlemsstaterne.

▼M7

10.  Kranfabrikantens betjeningsvejledning skal opbevares ombord. Den skal mindst indeholde følgende oplysninger:

a) driftsområde og betjeningsgrebenes funktion

b) størst tilladte arbejdsbelastning, afhængigt af udlægget

c) kranens største tilladte hældning

d) monterings- og vedligeholdelsesanvisninger

e) generelle tekniske oplysninger.

▼B

Artikel 11.13

Opbevaring af brandfarlige væsker

Til opbevaring af brandfarlige væsker med et flammepunkt på mindre end 55 °C skal på dækket forefindes et ventileret skab fremstillet af ikkebrændbart materiale. Det skal udenpå være mærket med et symbol »Brug af åben ild og rygning forbudt« med en diameter på mindst 10 cm i overensstemmelse med figur 2 i tillæg I.

KAPITEL 12

BEBOELSE

Artikel 12.01

Generelle bestemmelser

1.  Fartøjer skal være forsynet med beboelsesrum til de personer, der sædvanligvis opholder sig om bord, i det mindste til minimumsbemandingen.

2.  Beboelsesrum skal være bygget, indrettet og udstyret på en måde, der tilfredsstiller behovet for sikkerhed, sundhed og komfort for de ombordværende personer. Rummene skal have bekvem og sikker adgang og være isoleret mod kulde og varme.

3.  Inspektionsorganet kan tillade undtagelser fra forskrifterne i dette kapitel, hvis sikkerheden og sundheden for de ombordværende personer er sikret på anden måde.

4.  Inspektionsorganet angiver i fællesskabscertifikatet, hvilke indskrænkninger i fartøjets daglige driftsperioder og anvendelsesmåde, der følger af de i stk. 3 omhandlede undtagelser.

Artikel 12.02

Særlige konstruktionsforskrifter for beboelse

1.  Beboelsesrum skal kunne ventileres tilstrækkeligt, også når dørene er lukket; fælles opholdsrum skal derudover have tilstrækkeligt dagslys og så vidt muligt give mulighed for udblik til det fri.

2.  Når adgang til beboelsesrum ikke findes i dæksplan, og niveauforskellen er mindst 0,30 m, skal der være trapper med adgang til rummene.

3.  Forskibs må dørken højst være 1,20 m under dybeste lastevandlinje.

4.  Opholds- og soverum skal være forsynet med mindst to udgange, der ligger så langt som muligt fra de normale ind- og udgange, og som fungerer som flugtveje. En af udgangene kan udgøres af en nødudgang. Dette gælder ikke for rum, som har udgang direkte til dækket eller til en gang, der tjener som flugtvej, forudsat at den pågældende gang har to ikke tætliggende udgange til bagbord og til styrbord. De nødudgange, som kan udgøres af skylights og vinduer, skal have en fri åbning på mindst 0,36 m2 og en mindste sidelængde på 0,50 m, og de skal give mulighed for hurtig evakuering i nødsituationer. Flugtvejenes isolering og beklædning skal vore udført i brandhæmmende materialer, og mulighed for brug af flugtvejene skal til enhver tid være sikret med passende midler såsom lejdere eller separat fastgjorte trin.

5.  Beboelsesrum skal være beskyttet mod støj og vibrationer på et uacceptabelt niveau. Det højst tilladte støjniveau er:

a) i fælles opholdsrum: 70 dB(A)

b) i soverum: 60 dB(A). Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på fartøjer, der udelukkende benyttes uden for besætningens hvileperiode i henhold til medlemsstatens nationale lovgivning. Begrænsningen i den daglige anvendelsesperiode skal være anført i fællesskabscertifikatet.

6.  Ståhøjden i mandskabsrum må ikke være under 2,00 m.

7.  Som hovedregel skal fartøjerne have mindst ét fælles opholdsrum, der er adskilt fra soverummet.

8.  Det disponible dørkareal i fælles beboelsesrum må ikke være mindre end 2 m2 pr. person, dog skal det samlede areal altid være mindst 8 m2 (ekskl. møbler, bortset fra borde og stole).

9.  Rumfanget af private opholdsrum og soverum må ikke være mindre end 7 m3.

10.  Private beboelsesrum skal have et luftrumfang på mindst 3,5 m3 pr. person. Soverum skal have et luftrumfang på 5 m3 for den første beboer og 3 m3 for hver yderligere beboer (rumfanget af møbler fratrækkes). Soverum skal så vidt muligt være beregnet til højst to personer. Køjer skal være anbragt i en højde af mindst 0,30 m over dørken. Er køjerne anbragt over hinanden, skal der være en fri højde på mindst 0,60 m over hver køje.

11.  Døre skal have en åbning, hvis overkant er mindst 1,90 m over dækket eller dørken, og en fri bredde på mindst 0,60 m. Den foreskrevne højde kan opnås ved hjælp af dæksler eller lemme, der har glideskinner eller er hængslet. Døre skal åbne udad og skal kunne åbnes fra begge sider. Dørtrin må ikke være over 40 cm høje, og øvrige sikkerhedsforskrifter skal stadig være overholdt.

12.  Trapper skal være fast monteret og kunne anvendes uden fare. Denne forskrift anses for opfyldt, når

a) trappens bredde er mindst 0,60 m

b) trinnenes dybde er mindst 0,15 m

c) trinnene er skridsikre

d) trapper med flere end tre trin i det mindste er forsynet med håndlister eller håndtag.

13.  Rør, som fører farlige gasser eller farlige væsker, navnlig dem, som er under så højt tryk, at en utæthed kan være til fare for personer, må ikke være placeret i beboelse eller i gange, der fører til beboelsen. Dette gælder ikke for damprør og hydrauliske rør, forudsat at de har metalkappe, samt rør til anlæg til flydende gas til husholdningsbrug.

Artikel 12.03

Sanitære installationer

1.  Fartøjer med beboelse skal som minimum have følgende sanitære installationer:

a) et toilet pr. beboelsesenhed eller for hver seks medlemmer af besætningen. De skal kunne udluftes med frisk luft

b) en håndvask med afløb, tilsluttet koldt drikkevand og varmt vand, for hver beboelsesenhed eller for hver fire besætningsmedlemmer

c) et brusebad eller badekar, tilsluttet koldt drikkevand og varmt vand, for hver beboelsesenhed eller for hver seks besætningsmedlemmer.

2.  De sanitære installationer skal være placeret i umiddelbar nærhed af beboelsen. Toiletter må ikke have direkte udgang til kabysser, spisesaloner eller kombinerede fælles opholdsrum og kabysser.

3.  Toiletrum skal have et areal på mindst 1 m2, bredde mindst 0,75 m og længde mindst 1,10 m. Toiletrum i kabiner til højst to personer kan være mindre. Indeholder et toilet håndvask eller brusebad, skal dørkarealet øges med mindst det dørkareal, der optages af håndvask og brusebad (eller, i givet fald, af badekarret).

Artikel 12.04

Kabysser

1.  Kabysser kan være kombineret med fælles opholdsrum.

2.  Kabysser skal være udstyret med:

a) en kogeinstallation

b) en vask med afløb

c) en installation til drikkevandsforsyning

d) et køleskab

e) tilstrækkelig afsætnings-, arbejds- og stuveplads.

3.  Spisepladsen i kombinerede kabysser/fælles opholdsrum skal være tilstrækkelig til det antal besætningsmedlemmer, som sædvanligvis benytter det samtidigt. Siddepladernes bredde skal være mindst 0,60 m.

Artikel 12.05

Drikkevand

1.  Fartøjer med beboelse skal være udstyret med et drikkevandsanlæg. På drikkevandstankenes påfyldningsåbning og drikkevandsslanger skal være angivet, at de udelukkende er beregnet til drikkevand. Påfyldningsflanger til drikkevand skal være placeret over dæk.

2.  Drikkevandsanlæg skal:

a) på indersiden være udført i et materiale, som er modstandsdygtigt over for korrosion og ikke frembyder sundhedsfare

b) være fri for rørsektioner, hvor der ikke er sikkerhed for en regelmæssig strøm af vand, og

c) være beskyttet mod for stærk opvarmning.

3.  Ud over stk. 2 skal drikkevandstanke:

a) have en kapacitet på mindst 150 l pr. person, som normalt opholder sig om bord, men mindst for hvert medlem af minimumsbemandingen

b) være forsynet med en passende åbning til indvendig rengøring; denne åbning skal kunne aflåses med nøgle

c) være forsynet med niveauindikator

d) være forsynet med udluftningsrør, som udmunder i det fri eller er forsynet med passende filtre.

4.  Drikkevandstanke må ikke have vægge fælles med andre beholdere. Drikkevandsrør må ikke være ført gennem beholdere som indeholder andre væsker. Forbindelserne mellem drikkevandsystemet og andre rørsystemer til gas eller andre væsker end drikkevand må ikke være ført gennem drikkevandstanken.

5.  Drikkevandstanke under tryk må kun fungere med ren trykluft. Frembringes trykluften ved hjælp af kompressorer, skal passende luftfiltre og olieudskillere være placeret umiddelbart før trykbeholderen, medmindre vandet er adskilt fra luften af en membran.

Artikel 12.06

Opvarmning og ventilation

1.  Beboelsesrum skal kunne opvarmes i henhold til deres bestemmelse. Varmeanlæggene skal være velegnede under de vejrforhold, der kan gøre sig gældende.

2.  Opholdsrum og soverum skal kunne ventileres tilstrækkeligt, selv når dørene er lukket. Ventilationen skal give mulighed for tilstrækkelig luftcirkulation under alle klimaforhold.

3.  Beboelsen skal så vidt muligt være udformet og indrettet således, at der ikke kan trænge dårlig luft ind fra andre områder af fartøjet såsom maskin- eller lastrum; ved tvungen ventilation skal luftindtagene være således indrettet, at ovennævnte forskrifter er opfyldt.

Artikel 12.07

Andre installationer i beboelsen

1.  Hvert besætningsmedlem, der har fast ophold om bord, skal have egen køje og eget garderobeskab, der kan aflåses med nøgle. Køjens indvendige mål skal være mindst 2,00 × 0,90 m.

2.  Der skal være passende steder til anbringelse og tørring af arbejdstøj uden for soverummet.

3.  Alle rum skal kunne oplyses elektrisk. Supplerende lamper, der fungerer med gas- eller væskeformigt brændstof, er kun tilladt i fælles opholdsrum, Belysningsanlæg, der fungerer med væskeformigt brændstof, skal være af metal og må kun kunne fungere med brændstof med flammepunkt over 55 oC eller med petroleum af handelskvalitet. Sådanne lamper skal være anbragt eller fastgjort således, at de ikke frembyder brandfare.

KAPITEL 13

OPVARMNINGS-, KOGE- OG KØLEANLÆG, SOM FUNGERER MED BRÆNDSTOF

Artikel 13.01

Generelle bestemmelser

1.  Opvarmnings-, koge- og køleanlæg, som fungerer med flydende gas, skal opfylde forskrifterne i kapitel 14 i dette bilag.

2.  Opvarmnings-, koge- og køleanlæg samt tilbehør dertil skal være udformet og placeret således, at de ikke udgør en fare, selv ved overophedning; de skal være monteret således, at de ikke kan vælte eller utilsigtet forskubbes.

3.  De i stk. 2 omhandlede anlæg må ikke være anbragt i rum, hvori der opbevares eller anvendes materialer med flammepunkt under 55 °C. Udluftningsrør fra sådanne anlæg må ikke føre igennem sådanne rum.

4.  Der skal være sørget for tilførsel af den nødvendige forbrændingsluft.

5.  Opvarmningsanlæg skal være solidt tilsluttet til røgrør. Rørene skal have passende røghætter eller anordninger til beskyttelse mod vinden. De skal være anbragt således, at rengøring muliggøres.

Artikel 13.02

Anvendelse af flydende brændstof og oliefyrede anlæg

1.  I opvarmnings-, koge- og køleanlæg, som fungerer med flydende brændstof, må kun anvendes brændstof med flammepunkt over 55 °C.

2.  Uanset stk. 1 tillades i beboelsesrum og styrehus kogeapparater og apparater med væge, som benyttes til opvarmning og køling med petroleum som brændstof, forudsat at kapaciteten af deres brændstofbeholder ikke er over 12 liter.

3.  Apparater med væge skal:

a) være udstyret med en brændstofbeholder af metal, hvis påfyldningsåbning er aflåselig, som ikke har lodninger under det maksimale påfyldningsniveau, og som er konstrueret og monteret således, at brændstofbeholderen ikke utilsigtet kan åbnes eller tømmes

b) kunne tændes uden brug af anden brændbar væske

c) være installeret således, at aftræk af forbrændingsgasserne er sikret.

Artikel 13.03

Kaminer med fordampningsbrænder og varmeapparater med forstøvningsbrænder

1.  Kaminer med fordampningsbrænder og varmeovne med forstøvningsbrænder skal være konstrueret efter bedste praksis.

2.  Er en kamin med fordampningsbrænder eller en varmeovn med forstøvningsbrænder monteret i maskinrummet, skal lufttilførslen og maskinerne være udført således, at varmeovnen og maskinerne kan fungere samtidig og fuldstændig sikkert, uafhængigt af hinanden. Om nødvendigt skal der være en separat lufttilførsel. Udstyret skal være udført således, at flammer fra fyret ikke kan nå andre dele af anlæggene i maskinrummet.

Artikel 13.04

Kaminer med fordampningsbrænder

1.  Kaminer med fordampningsbrænder skal kunne tændes uden brug af anden brændbar væske. De skal være fastgjort over en metalspildbakke, som omgiver alle de dele, der fører brændstof, og spildbakkens sider skal have en højde på mindst 20 mm og en kapacitet på mindst to liter.

2.  For kaminer med fordampningsbrænder monteret i et maskinrum skal siderne af den i stk. 1 foreskrevne metalspildbakke være mindst 200 mm høje. Underkanten af fordampningsbrænderen skal være placeret over kanten af spildbakken. Endvidere skal overkanten af spildbakken nå mindst 100 mm over dørken.

3.  Fordampningsbrændere skal være forsynet med en egnet regulator, som ved enhver valgt indstilling sikrer en i praksis konstant afgivelse af brændstof til brænderen og forhindrer alt spild af brændstof, hvis flammen går ud. Som egnede anses regulatorer, som fungerer tilfredsstillende, selv når de udsættes for vibrationer og krængning på indtil 12 °, og som, foruden en svømmer til regulering af væskehøjden,

a) er forsynet med en ekstra svømmer, der lukker for brændstoftilførslen og fungerer sikkert og pålideligt, hvis det tilladte niveau overskrides, eller

b) er forsynet med overløbsrør, men kun såfremt spildbakkens kapacitet er tilstrækkelig til at rumme mindst indholdet af brændstofbeholderen.

4.  Hvis brændstofbeholderen til en kamin med fordampningsbrænder er monteret særskilt,

a) må den ikke være anbragt højere end foreskrevet af apparatets fabrikant

b) skal den være anbragt således, at den er beskyttet mod for stærk opvarmning

c) skal brændstoftilførslen kunne standses fra dækket.

5.  Røgrør for kaminer med fordampningsbrænder skal have en anordning, som forhindrer tilbageslag.

Artikel 13.05

Varmeovne med forstøvningsbrænder

Varmeovne med forstøvningsbrænder skal specielt opfylde følgende forskrifter:

a) Der skal være sikret tilstrækkelig lufttilførsel, før der tilføres brændstof.

b) Brændstoftilførslen skal være termostatreguleret.

c) Antændelse af brændstoffet skal ske ved hjælp af en elektrisk anordning eller et vågeblus.

d) Flammen skal overvåges af en anordning, som afbryder brændstoftilførslen, når flammen slukker.

e) Hovedafbryderen skal være anbragt lettilgængeligt uden for det rum, hvor anlægget er opstillet.

Artikel 13.06

Varmeapparater med luftindblæsning

Varmeapparater med luftindblæsning, som omfatter et forbrændingskammer, omkring hvilket opvarmningsluften under tryk ledes til et fordelingssystem eller til et rum, skal opfylde følgende forskrifter:

a) Hvis brændstoffet forstøves under tryk, skal tilførslen af forbrændingsluft ske ved hjælp af en blæser.

b) Forbrændingskammeret skal være godt ventileret, før brænderen kan tændes. Ventilation kan anses for at finde sted, når forbrændingsluftblæseren fortsætter med at fungere, efter at flammen er slukket.

c) Brændstoftilførslen skal standse automatisk:

hvis flammen går ud

hvis der ikke tilføres tilstrækkelig forbrændingsluft

hvis temperaturen af den opvarmede luft overstiger en forud indstillet værdi, eller

hvis energiforsyningen til sikkerhedssystemerne svigter.

I disse tilfælde må brændstoftilførslen ikke automatisk blive genoptaget efter afbrydelsen.

d) Blæserne for forbrændingsluft og opvarmningsluft skal kunne afbrydes fra et punkt uden for de rum, hvor varmeapparatet befinder sig.

e) Hvis opvarmningsluften suges ind udefra, skal luftindtagene så vidt muligt være placeret over dækket. De skal være udført således, at regn og søstænk ikke kan trænge ind.

f) Kanaler til opvarmningsluft skal være af metal.

g) Afgangsåbninger for opvarmningsluft må ikke kunne lukkes fuldstændigt.

h) Brændstof fra eventuelle utætheder må ikke kunne nå kanalerne til opvarmningsluft.

i) Varmeapparater med luftindblæsning må ikke kunne suge opvarmningsluft ind fra et maskinrum.

Artikel 13.07

Opvarmning med fast brændsel

1.  Varmeovne til fast brændsel skal være placeret på en metalplade med ophøjede kanter udført således, at gløder eller varm aske ikke kan falde uden for denne plade.

Denne forskrift finder ikke anvendelse på ovne opstillet i rum, som er udført i ubrændbare materialer og udelukkende beregnet til at rumme en kedel.

2.  Kedler til fast brændsel skal være forsynet med termostatreguleret tilførsel af forbrændingsluft.

3.  I nærheden af hver ovn skal befinde sig et middel til hurtig slukning af glødende aske.

KAPITEL 14

ANLÆG TIL FLYDENDE GAS TIL HUSHOLDNINGSBRUG

Artikel 14.01

Generelt

1.  Anlæg til flydende gas består i hovedsagen af en forsyningsenhed med en eller flere gasbeholdere, en eller flere trykregulatorer, et fordelingssystem samt gasforbrugende apparater.

Reservegasbeholdere samt tomme beholdere, som ikke er tilsluttet fordelingssystemet, anses ikke for del af anlægget. Artikel 14.05 finder tilsvarende anvendelse på sådanne beholdere.

2.  Anlæggene må kun forsynes med propangas af handelskvalitet.

Artikel 14.02

Gasanlæg

1.  Anlæg til flydende gas skal i alle deres bestanddele være egnet til brug af propangas og skal være udført og monteret i overensstemmelse med bedste praksis.

2.  Anlæg til flydende gas må kun benyttes til husholdningsbrug i beboelse og styrehus samt tilsvarende anvendelser på passagerfartøjer.

3.  Om bord kan der være flere særskilte anlæg til flydende gas. Samme gasanlæg må ikke benyttes til betjening af beboelsesrum, som er adskilt af et lastrum eller en fast tank.

4.  Ingen del af flaskegasanlægget må befinde sig i maskinrummet.

Artikel 14.03

Beholdere

1.  Kun gasbeholdere med tilladt påfyldningsmængde mellem 5 og 35 kg er tilladt. For passagerfartøjer kan inspektionsorganet dog tillade brug af beholdere med større påfyldningsmængde.

2.  Gasbeholdere skal være forsynet med officielt stempel på, at de er godkendt ved den krævede afprøvning.

Artikel 14.04

Forsyningsenhedernes placering og indretning

1.  Forsyningsenheder skal være monteret på dækket i et fritstående skab eller et indbygget skab uden for beboelsen på sådan måde, at de ikke er til gene for færdslen om bord. De må dog ikke være placeret på skanseklædningen for eller agter. Skabet kan være indbygget i overbygningen, forudsat at dette er udført på gastæt måde, og må kun kunne åbnes udefra. Det skal være placeret således, at fordelerrørene til gasforbrugende apparater er så korte som muligt.

Der må kun være så mange beholdere i drift, som er nødvendige for anlæggets funktion. Der må kun være flere beholdere tilkoblet, hvis der benyttes en tilkoblings- og omstillingsenhed. For hvert anlæg må der være tilkoblet indtil fire beholdere. Om bord må for hvert anlæg maksimalt befinde sig seks beholdere, reservebeholderne medregnet.

På passagerfartøjer med kabys eller spisesalon for passagererne må der være tilkoblet indtil seks beholdere. Om bord må der for hvert anlæg maksimalt befinde sig ni beholdere, reservebeholderne medregnet.

Trykregulatorer, eller i tilfælde af totrinsregulering, den første trykregulator, skal være placeret i samme skab som gasbeholderne og være fast indbygget.

2.  Forsyningsenheder skal være monteret således, at gassen i tilfælde af utæthed vil sive ud i det fri uden risiko for, at den trænger ind i fartøjets indre eller kommer i kontakt med en antændelseskilde.

3.  Skabe skal være fremstillet af brandhæmmende materiale og skal have tilstrækkelig ventilation gennem åbninger i skabets nederste og øverste del. Gasbeholderne skal være placeret stående i skabene, således at de ikke kan vælte.

4.  Skabene skal være bygget og placeret således, at temperaturen i beholderne ikke kan komme over 50 °C.

5.  Skabenes ydervæg skal være forsynet med påskriften »Flydende gas« og symbolet »Brug af åben ild og rygning forbudt« med en diameter på mindst 100 mm, jf. figur 2 i tillæg I.

Artikel 14.05

Reservebeholdere og tomme beholdere

Reservebeholdere og tomme beholdere, som ikke er anbragt ved forsyningsenheden, skal være stuvet uden for beboelsen og styrehuset i et skab, der er bygget i overensstemmelse med artikel 14.04.

Artikel 14.06

Trykregulatorer

1.  De gasforbrugende apparater må kun være tilsluttet beholderne gennem et forsyningssystem med en eller flere trykregulatorer, der sænker gastrykket til brugstrykket. Denne sænkning kan ske i ét eller to trin. Alle trykregulatorer skal være fast indstillet til et tryk, der er fastlagt i henhold til artikel 14.07.

2.  Den anordning, som sænker trykket til det endelige arbejdstryk, skal være forsynet med eller være efterfulgt af en anordning, der automatisk beskytter rørforbindelsen mod overtryk i tilfælde af fejl ved trykregulatoren. Det skal være sikret, at den udsivende gas i tilfælde af utæthed af beskyttelsesanordningen siver ud i det fri uden risiko for, at den trænger ind i fartøjets indre eller kommer i kontakt med en antændelseskilde; om nødvendigt monteres et særligt rør til dette formål.

3.  Såvel beskyttelsesanordninger som udluftningskanaler skal være beskyttet mod indtrængning af vand.

Artikel 14.07

Tryk

1.  For totrins reduktionsventiler skal gennemsnitstrykket være højst 2,5 bar over det atmosfæriske tryk.

2.  Trykket ved afgangen fra den sidste trykregulator må højst være 0,05 bar over det atmosfæriske tryk, med en tolerance på 10 %.

Artikel 14.08

Rørledninger og fleksible forbindelser

1.  Rørledningerne skal være fast monterede stål- eller kobberrør.

Dog kan rørledningerne til gasforbrugende apparater være bøjelige højtryksslanger eller spiralomviklede slanger egnede til propangas. Ikke fast monterede gasforbrugende apparater kan tilsluttes ved hjælp af slanger med længde højst 1 m.

2.  Rørledningerne skal kunne modstå alle de påvirkninger, navnlig med hensyn til korrosion og styrke, som de kan blive udsat for om bord under normale driftsforhold, og deres egenskaber og placering skal være sådan, at de afgiver en tilfredsstillende gasmængde ved tilfredsstillende tryk til forbrugsapparaterne.

3.  Rørledningerne skal have færrest mulige samlinger. Rørledninger og samlinger skal være gastætte og forblive tætte uanset de vibrationer og udvidelser, de kan blive udsat for.

4.  Rørledningerne skal være lettilgængelige, fastgjort på passende måde og beskyttet alle steder, hvor de kan blive udsat for stød eller friktion, navnlig ved gennemføring gennem stålskotter eller metalskillevægge. Stålrørledninger skal være beskyttet mod tæring på hele deres overflade.

5.  Fleksible rørledninger og disses samlinger skal kunne modstå alle de påvirkninger, de kan blive udsat for under normale driftsforhold om bord. De skal være anbragt således, at de er fri for spænding og ikke kan blive udsat for stærk varme og kan kontrolleres over hele deres længde.

Artikel 14.09

Fordelingssystem

1.  Hele fordelingssystemet skal kunne afskæres med en hovedafspærringsventil, som der er nem og hurtig adgang til.

2.  Hvert gasforbrugende apparat skal forsynes selvstændigt, og hver tilslutning skal have særskilt spærreanordning.

3.  Haner skal være monteret, så de er beskyttet mod vejrliget og mod stød.

4.  Efter hver trykregulator skal findes en inspektionslem. Der skal være mindst én spærreanordning, som sikrer, at reduktionsventilen under afprøvning ikke udsættes for prøvetrykket.

Artikel 14.10

Gasforbrugende apparater og deres montering

1.  Der må kun installeres gasforbrugende apparater, som er godkendt til at fungere med propangas i en af medlemsstaterne, og som er forsynet med anordninger, der effektivt forhindrer gasudslip både ved slukning af flammen og ved slukning af vågeblusset.

2.  Apparaterne skal være placeret og tilsluttet således, at de ikke kan vælte eller utilsigtet blive forskubbet, og således, at der ikke er risiko for, at tilslutningsledningerne rives løs.

3.  Varmeapparater, vandvarmere og køleapparater skal tilsluttes en kanal til udluftning af forbrændingsgas til det fri.

4.  Installation af gasforbrugende apparater i styrehuset er kun tilladt, hvis styrehusets konstruktion bevirker, at udsivende gas ikke kan strømme ned i de underliggende rum i den flydende struktur, specielt via gennemføringen af styreforbindelserne til maskinrummet.

5.  I soverum må gasforbrugende apparater kun være monteret, forudsat at forbrændingen er uafhængig af luften i rummet.

6.  Gasforbrugende apparater, hvis forbrænding afhænger af den omgivende luft, må kun installeres i rum af tilstrækkelig størrelse.

Artikel 14.11

Lufttilførsel og udluftning af forbrændingsgas

1.  I rum, hvor der er installeret gasforbrugende apparater, som anvender den omgivende luft som forbrændingsluft, skal frisklufttilførsel og røggasaftræk ske gennem ventilationsåbninger, som er af tilstrækkelig størrelse og hver har mindst 150 cm2 frit tværsnitsareal.

2.  Ventilationsåbningerne må ikke være forsynet med lukkeanordning og må ikke føre ud til soverum.

3.  Aftræksanordningerne skal være udført således, at røggassen føres bort på sikker måde. Anordningerne skal fungere sikkert og være fremstillet i ikkebrændbare materialer. Deres funktion må ikke påvirkes af mekanisk ventilation.

Artikel 14.12

Brugs- og sikkerhedsforskrifter

Om bord skal der på et passende sted være opsat en brugsanvisning. Den skal mindst indeholde følgende:

»På gasflasker, som ikke er tilsluttet fordelingssystemet, skal ventilerne være lukket, selv om flaskerne formodes at være tomme.«

»Gasslangerne skal udskiftes, så snart deres stand gør det påkrævet.«

»Alle gasforbrugende apparater skal være tilsluttet; alternativt skal de tilsvarende rørledninger være forseglet.«

▼M7

Artikel 14.13

Godkendelsesprøvning

Installationer med flydende gas skal kontrolleres af en ekspert for at verificere, at installationen er i overensstemmelse med kravene i nærværende kapitel:

a) inden de tages i brug for første gang

b) inden de tages i brug igen efter enhver større ændring eller reparation

c) ved hver fornyelse af den i artikel 14.15 omhandlede attest.

Der skal udstedes et inspektionscertifikat, der er underskrevet af eksperten, og hvoraf inspektionsdatoen fremgår. En kopi af inspektionsattesten skal forelægges for inspektionsorganet.

Artikel 14.14

Afprøvningsbetingelser

▼B

Prøvning af anlægget sker på følgende betingelser:

1. Rørledninger med mellemhøjt tryk, placeret mellem den i artikel 14.09, stk. 4, omhandlede spærreanordning på den første trykregulator, og ventilerne oven for den sidste trykregulator skal udsættes for:

a) en trykprøve med luft, en inaktiv gas eller en væske; prøvetrykket er 20 bar over det atmosfæriske tryk

b) en tæthedsprøve med luft eller med en inaktiv gas ved et tryk på 3,5 bar over det atmosfæriske tryk.

2. Rørledningerne mellem den i artikel 14.09, stk. 4, omhandlede spærreanordning skal for trykregulatoren, hvis der kun er én, eller den sidste trykregulator samt for ventilerne oven for de gasforbrugende apparater ved driftstryk udsættes for:

en tæthedsprøve med luft eller inaktiv gas, ved et tryk på 1 bar over det atmosfæriske tryk.

3. Rørledningerne mellem den i artikel 14.09, stk. 4, omhandlede spærreanordning skal for trykregulatoren, hvis der kun er én, eller den sidste trykregulator og betjeningsgrebene for de gasforbrugende apparater udsættes for:

en tæthedsprøve ved et tryk på 0,15 bar over det atmosfæriske tryk.

4. Ved de i stk. 1, litra b), og stk. 2 og 3 omhandlede prøver anses rørledningerne for tætte, hvis der, efter at der er gået tilstrækkelig tid til, at temperaturen er kommet på samme niveau som den omgivende temperatur, ikke konstateres noget fald i driftstrykket i en yderligere periode på 10 minutter.

5. Tilslutninger ved gasforbrugende apparater, rørsamlinger og fittings, som er underkastet beholdertrykket, samt samlinger mellem trykregulatorerne og fordelingsrørledningen skal udsættes for:

en tæthedsprøve med et skumprodukt ved driftstryk.

6. Alle gasforbrugende apparater tages i brug ved nominel kapacitet og prøves for tilfredsstillende og uforstyrret forbrænding ved forskellige indstillinger.

Sikkerhedsanordningernes funktion afprøves.

7. Efter den i stk. 6 omhandlede prøve kontrolleres det for hvert gasforbrugende apparat, som er tilsluttet aftrækskanal, om der trænger forbrændingsgas ind i rummet gennem luftindtaget efter fem minutters drift ved nominel kapacitet, med vinduer og døre lukket og ventilationsanordningerne i drift.

Konstateres der udslip af forbrændingsgas, også selv om den er begrænset til et øjeblik, skal årsagen øjeblikkelig findes og fjernes. Apparatet må ikke tillades taget i brug, før alle dets fejl er afhjulpet.

Artikel 14.15

Attestering

1.  Gasanlæggets overensstemmelse med forskrifterne i dette kapitel skal være attesteret i fællesskabscertifikatet.

2.  Sådan attestering udstedes af inspektionsorganet efter den i artikel 14.13 omhandlede godkendelsesprøve.

3.  Attesteringen kan højst være gyldig i tre år. Den kan kun fornyes efter en ny godkendelsesprøvning i overensstemmelse med artikel 14.13.

▼M7

Inspektionsorganet kan på begrundet anmodning af fartøjets ejer eller dennes repræsentant undtagelsesvist forlænge gyldigheden af denne attestering med indtil tre måneder uden at foretage den i artikel 14.13 omhandlede godkendelsesprøvning. Der skal gøres påtegning i fællesskabscertifikat om en sådan forlængelse.

▼M8

KAPITEL 14a

INDENBORDS ANLÆG TIL RENSNING AF SPILDEVAND PÅ PASSAGERFARTØJER

Artikel 14a.01

Definitioner

I dette kapitel forstås ved:

1. »indenbords anlæg til behandling af spildevand« kompakt designede anlæg til behandling af de mængder husspildevand, der frembringes om bord

2. »typegodkendelse« den afgørelse, hvormed den kompetente myndighed bekræfter, at det indenbords anlæg til rensning af spildevand lever op til de tekniske krav i dette kapitel

3. »særinspektion« den procedure, der udføres i henhold til artikel 14a.11, hvormed den kompetente myndighed sikrer, at det indenbords anlæg til rensning af spildevand, der findes på et fartøj, lever op til de tekniske krav i dette kapitel

4. »fabrikant« den person eller det organ, som over for den kompetente myndighed er ansvarlig for alle forhold i forbindelse med typegodkendelsesproceduren samt for sikring af produktionens overensstemmelse. Det er ikke nødvendigt, at den pågældende person eller det pågældende organ er involveret i alle stadier af fremstillingen af det indenbords anlæg til rensning af spildevand. Hvis det indenbords anlæg til rensning af spildevand ændres eller ombygges efter fremstilling med henblik på brug på et fartøj i medfør af dette kapitel, betragtes den person eller det organ, der har foretaget ændringerne eller ombygningen, som fabrikanten

5. »oplysningsskema« det dokument, der er anført i tillæg VI, del II, og hvoraf det fremgår, hvilke oplysninger ansøgeren skal indsende

6. »informationsmappe« alle de data, tegninger, fotografier eller andre dokumenter, som ansøgeren i henhold til oplysningsskemaet skal indgive til den tekniske tjeneste eller den kompetente myndighed

7. »informationspakke« informationsmappen plus de prøvningsrapporter og andre dokumenter, som den tekniske tjeneste eller den kompetente myndighed har vedlagt informationsmappen under udførelsen af deres opgaver

8. »typegodkendelsesattest« det dokument, der udarbejdes i henhold til tillæg VI, del III, og hvormed den kompetente myndighed attesterer typegodkendelsen

9. »dokument om parametrene for det indenbords anlæg til rensning af spildevand« det dokument, der udarbejdes i henhold til tillæg VI, del VIII, hvori registreres alle parametre, herunder de komponenter i og tilpasninger af det indenbords anlæg til rensning af spildevand, som har indvirkning på rensningens omfang, og ændringer heraf

10. »fabrikantens vejledning om kontrol af komponenter og parametre af betydning for spildevandsrensningen« det dokument, der udarbejdes i henhold til artikel 14a.11(4) med henblik på gennemførelse af særinspektionen

11. »husspildevand« spildevand fra kabysser, spiselokaler, badeværelser og vaskerier samt vand fra toiletter

12. »spildevandsslam« rester fra driften af et rensningsanlæg om bord på et fartøj.

Artikel 14a.02

Generelle bestemmelser

1.  Dette kapitel finder anvendelse på alle indenbords anlæg til rensning af spildevand, der monteres på passagerfartøjer.

2.  

a) Indenbords anlæg til rensning af spildevand skal under typeafprøvningen leve op til de grænseværdier, der er fastsat i tabel 1.



Tabel 1

Grænseværdier, der skal overholdes i udledningspunktet under typeafprøvningen af indenbords anlæg til rensning af spildevand (forsøgsanlæg).

Parameter

koncentration

Prøve

Biokemisk iltforbrug (BI5)

ISO 5815-1 og 5815-2 (2003) (1)

20 mg/l

24 t sammensat prøve, homogeniseret

25 mg/l

Stikprøve, homogeniseret

Kemisk iltforbrug (COD) (2)

ISO 6060 (1989) (1)

100 mg/l

24 t sammensat prøve, homogeniseret

125 mg/l

Stikprøve, homogeniseret

Totalt organisk kulstof (TOC)

EN 1484 (1997) (1)

35 mg/l

24 t sammensat prøve, homogeniseret

45 mg/l

Stikprøve, homogeniseret

(1)   Medlemsstaterne kan gennemføre tilsvarende procedurer.

(2)   I stedet for kemisk iltforbrug (COD) kan der også henvises til totalt organisk kulstof (TOC)i forbindelse med kontrollen.

b) Under driften skal kontrolværdierne i tabel 2 overholdes.



Tabel 2

Kontrolværdier, der skal overholdes i udledningspunktet af det indenbords anlæg til rensning af spildevand på passagerfartøjer

Parameter

koncentration

Prøve

Biokemisk iltforbrug (BI5)

ISO 5815-1 og 5815-2 (2003) (1)

25 mg/l

Stikprøve, homogeniseret

Kemisk iltforbrug (COD) (2)

ISO 6060 (1989) (1)

125 mg/l

Stikprøve, homogeniseret

150 mg/l

Stikprøve

Totalt organisk kulstof (TOC)

EN 1484 (1997) (1)

45 mg/l

Stikprøve, homogeniseret

(1)   Medlemsstaterne kan gennemføre tilsvarende procedurer.

(2)   I stedet for kemisk iltforbrug (COD) kan der også henvises til totalt organisk kulstof (TOC) i forbindelse med kontrollen.

c) De respektive værdier i tabel 1 og 2 må ikke overskrides i stikprøven.

3.  Procedurer, som omfatter produkter, der indeholder klor, er ikke tilladt.

Det er ligeledes forbudt at fortynde husspildevandet for at nedbringe den specifikke belastning og dermed også muliggøre bortskaffelse.

4.  Der skal træffes passende foranstaltninger med henblik på oplagring, opbevaring (om nødvendigt) og bortskaffelse af spildevandsslam. Dette omfatter også en forvaltningsplan for spildevandsslammet.

5.  Overholdelse af grænseværdierne i tabel 1 i stk. 2 bekræftes ved hjælp af en typeafprøvning og bestemmes ved hjælp af en typegodkendelse. Typegodkendelsen attesteres i en typegodkendelsesattest. Ejeren eller dennes bemyndigede repræsentant skal vedlægge ansøgningen om inspektion i henhold til artikel 2.02 en kopi af typegodkendelsesattesten. En kopi af typegodkendelsesattesten og dokumentet om parametrene for det indenbords anlæg til rensning af spildevand skal opbevares om bord.

6.  Når det indenbords anlæg til rensning af spildevand er blevet monteret om bord, udfører fabrikanten en funktionsprøvning, inden den planlagte ibrugtagning. Det indenbords anlæg til rensning af spildevand indføres i punkt 52 i fartøjscertifikatet med følgende oplysninger:

a) navn

b) typegodkendelsesnummer

c) løbenummer

d) byggeår.

7.  Enhver væsentlig ændring af det indenbords anlæg til rensning af spildevand, der har betydning for rensningen af spildevandet, skal altid følges op af en særinspektion i henhold til artikel 14a.11, stk. 3.

8.  Den kompetente myndighed kan benytte en teknisk tjeneste til at udføre de i dette kapitel beskrevne opgaver.

9.  Det indenbords anlæg til rensning af spildevand skal løbende vedligeholdes i henhold til fabrikantens instruktioner for at sikre, at det er i perfekt funktionsdygtig stand. En vedligeholdelseslogbog, der bekræfter en sådan vedligeholdelse, skal opbevares om bord.

Artikel 14a.03

Ansøgning om typegodkendelse

1.  Fabrikanten skal indsende en ansøgning om typegodkendelse for et indenbords anlæg til rensning af spildevand til den kompetente myndighed. En informationsmappe i henhold til artikel 14a.01, stk. 6, og udkastet til dokument om parametrene for det indenbords anlæg til rensning af spildevand i henhold til artikel 14a.01, stk. 9, samt udkastet til fabrikantens vejledning om kontrol af komponenter og parametre af betydning for spildevandsrensningen for det pågældende indenbords anlæg til rensning af spildevand i henhold til artikel 14a.01, stk. 10, vedlægges ansøgningen. Med henblik på typeafprøvningen skal fabrikanten demonstrere en prototype på det indenbords anlæg til rensning af spildevand.

2.  Hvis den kompetente myndighed i en bestemt ansøgning om typegodkendelse af et indenbords anlæg til rensning af spildevand finder, at den indsendte ansøgning med hensyn til det prototypeanlæg, der præsenteres, ikke er repræsentativ for karakteristikaene for denne type indenbords anlæg til rensning af spildevand som beskrevet i tillæg VI, del II, addendum 1, skal en anden, om nødvendigt supplerende prototype, der udpeges af den kompetente myndighed, stilles til rådighed til godkendelse i henhold til stk. 1.

3.  Ingen ansøgning om typegodkendelse af et indenbords anlæg til rensning af spildevand kan sendes til mere end en kompetent myndighed. Der fremsendes en separat ansøgning for hvert af de indenbords anlæg til rensning af spildevand, der skal godkendes.

Artikel 14a.04

Typegodkendelsesprocedure

1.  Den kompetente myndighed, som ansøgningen sendes til, udsteder »typegodkendelsen« for det indenbords anlæg til rensning af spildevand, som svarer til beskrivelserne i informationsmappen og lever op til kravene i dette kapitel. Opfyldelsen af disse krav vil blive undersøgt henhold til tillæg VII.

2.  For hvert indenbords anlæg til rensning af spildevand, som den kompetente myndighed godkender, udfylder den de relevante dele af typegodkendelsesattesten (modellen hertil findes i tillæg VI, del III), og den udarbejder eller kontrollerer indholdet af indholdsfortegnelsen til informationspakken. Typegodkendelsesattester nummereres som angivet i tillæg VI, del IV. Den udfyldte typegodkendelsesattest og tillæggene dertil sendes til ansøgeren.

3.  Hvis det indenbords anlæg til rensning af spildevand, der skal godkendes, kun kan fungere efter hensigten eller kun har særlige egenskaber sammen med andre komponenter på det fartøj, på hvilket det skal monteres, og overensstemmelsen med et eller flere krav derfor kun kan kontrolleres, hvis det indenbords anlæg til rensning af spildevand, der skal godkendes, fungerer sammen med andre reelle eller simulerede komponenter på fartøjet, skal omfanget af typegodkendelsen til dette indenbords anlæg til rensning af spildevand begrænses i overensstemmelse hermed. I sådanne tilfælde skal alle restriktioner i brugen og krav til monteringen angives i typegodkendelsesattesten for denne anlægstype.

4.  De kompetente myndigheder fremsender følgende dokumenter:

a) listen over typerne af indenbords anlæg til rensning af spildevand, herunder nærmere oplysninger som fastsat i tillæg VI, del V, for hvilke det har udstedt, afslået eller inddraget godkendelse i den pågældende periode, til andre kompetente myndigheder, hver gang denne liste ændres

b) hvis de anmodes herom af en anden kompetent myndighed

i) en kopi af typegodkendelsesattesten for det indenbords anlæg til rensning af spildevand med eller uden informationspakke for hver type indenbords anlæg til rensning af spildevand, for hvilken den har udstedt, afslået eller inddraget en godkendelse, og hvis relevant

ii) listen over de indenbords anlæg til rensning af spildevand, der er blevet fremstillet i overensstemmelse med de udstedte typegodkendelser som fastlagt i artikel 14a.06, stk. 3, som indeholder nærmere oplysninger i overensstemmelse med tillæg VI, del VI.

5.  Den kompetente myndighed skal en gang om året eller oftere, hvis den anmodes herom, sende Kommissionen en kopi af databladet som vist i tillæg VI, del VII, om det indenbords anlæg til rensning af spildevand, for hvilket godkendelse er blevet udstedt, siden den seneste indberetning.

Artikel 14a.05

Ændring af typegodkendelser

1.  Den kompetente myndighed, der har udstedt typegodkendelsen, træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at den bliver underrettet om alle ændringer af de oplysninger, der findes i informationspakken.

2.  Ansøgningen om ændring eller udvidelse af en typegodkendelse skal altid indgives til den kompetente myndighed, der har udstedt den oprindelige typegodkendelse.

3.  Hvis karakteristikaene for det indenbords anlæg til rensning af spildevand som beskrevet i informationspakken er blevet ændret, skal den kompetente myndighed:

a) om nødvendigt udstede de nødvendige rettelsesblade til informationspakken, hvor hvert enkelt rettelsesblad mærkes tydeligt med ændringens art og genudstedelsesdatoen. Hver gang der udstedes rettelsesblade, rettes også indholdsfortegnelsen til informationspakken (der er knyttet som bilag til typegodkendelsesattesten) i overensstemmelse hermed

b) udstede en revideret typegodkendelsesattest (med et udvidelsesnummer), hvis nogle af oplysningerne i den (bortset fra bilagene) er ændret, eller hvis minimumskravene i dette kapitel er ændret siden den oprindelige godkendelsesdato. Den reviderede godkendelsesattest skal tydeligt angive årsagen til ændringen og datoen for den nye udstedelse.

Hvis den kompetente myndighed, der udstedte typegodkendelsen, finder, at nye forsøg eller prøvninger er berettigede på grund af ændringen af informationspakken, skal den underrette fabrikanten herom og først udstede ovennævnte dokumenter, når forsøgene eller prøvningerne er blevet gennemført.

Artikel 14a.06

Overensstemmelse

1.  Fabrikanten anbringer på hvert indenbords anlæg til rensning af spildevand fremstillet i overensstemmelse med typegodkendelsen, de mærker, der er opstillet i tillæg VI, del I, herunder typegodkendelsesnummeret.

2.  Hvis typegodkendelsen indeholder begrænsninger i brugen i henhold til artikel 14a.04, stk. 3, vedlægger fabrikanten detaljerede oplysninger om disse begrænsninger og alle monteringskrav for hver enkelt fremstillet enhed.

3.  Hvis den kompetente myndighed, der har udstedt typegodkendelsen, anmoder herom, skal fabrikanten fremlægge en liste over løbenumrene på alle indenbords anlæg til rensning af spildevand, som er fremstillet i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i dette kapitel siden den seneste rapport eller siden det tidspunkt, hvor disse bestemmelser først trådte i kraft, inden for 45 dage efter udløbet af hvert kalenderår og umiddelbart efter hver ekstra dato angivet af den kompetente myndighed. I denne liste redegøres for forholdet mellem løbenumre, de tilsvarende typer indenbords anlæg til rensning af spildevand og typegodkendelsesnumrene. Desuden skal listen også omfatte særlige oplysninger om de tilfælde, hvor fabrikanten indstiller produktionen af en typegodkendt type indenbords anlæg til rensning af spildevand. Hvis den kompetente myndighed ikke anmoder om regelmæssig fremsendelse af en sådan liste fra fabrikanten, skal fabrikanten opbevare de registrerede data i en periode på mindst 40 år.

Artikel 14a.07

Anerkendelse af ensartede godkendelser

Medlemsstaterne kan anerkende typegodkendelser af indenbords anlæg til rensning af spildevand på grundlag af forskellige standarder til brug på deres nationale indre vandveje. Kommissionen underrettes om sådanne typegodkendelser.

Artikel 14a.08

Kontrol af løbenumre

1.  Den kompetente myndighed, der udsteder en typegodkendelse, skal — om nødvendigt i samarbejde med de øvrige kompetente myndigheder — sikre, at løbenumrene på indenbords anlæg til rensning af spildevand fremstillet i overensstemmelse med kravene i dette kapitel registreres og kontrolleres.

2.  Supplerende kontrol af løbenumre kan ske i forbindelse med kontrol af produktionens overensstemmelse, som er beskrevet i artikel 14a.09.

3.  I forbindelse med kontrollen af løbenumrene skal fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentanter i medlemsstaterne, hvis de anmodes herom, straks sende den kompetente myndighed alle de nødvendige oplysninger om deres direkte købere samt løbenumrene på de indenbords anlæg til rensning af spildevand, der er angivet som fremstillet i overensstemmelse med artikel 14a.06, stk. 3.

4.  Hvis en fabrikant er ude af stand til at leve op til kravene i artikel 14a.06, når denne anmodes herom af den kompetente myndighed, kan godkendelsen af det indenbords anlæg til rensning af spildevand inddrages. I dette tilfælde skal anmeldelsesproceduren i artikel 14a.10, stk. 4, anvendes.

Artikel 14a.09

Produktionens overensstemmelse

1.  Den kompetente myndighed, der udsteder en typegodkendelse, skal på forhånd — om nødvendigt i samarbejde med de øvrige kompetente myndigheder — sikre, at der er truffet passende foranstaltninger til at sikre en effektiv kontrol af produktionens overensstemmelse i henhold til kravene i tillæg VI, del I.

2.  Den kompetente myndighed, der har udstedt en typegodkendelse, skal — om nødvendigt i samarbejde med de øvrige kompetente myndigheder — sikre, at de i stk. 1 nævnte foranstaltninger vedrørende bestemmelserne i tillæg VI, del I, fortsat er tilstrækkelige, og at alle indenbords anlæg til rensning af spildevand, der er forsynet med et typegodkendelsesnummer i overensstemmelse med kravene i dette kapitel, fortsat svarer til beskrivelsen i typegodkendelsesattesten og bilagene hertil for den typegodkendte type indenbords anlæg til rensning af spildevand.

3.  Den kompetente myndighed kan anerkende tilsvarende prøvninger foretaget af andre kompetente myndigheder som værende i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 1 og 2.

Artikel 14a.10

Manglende overensstemmelse med den typegodkendte type indenbords anlæg til rensning af spildevand

1.  Manglende overensstemmelse med den typegodkendte type indenbords anlæg til rensning af spildevand skal anses for at eksistere, når der er afvigelser fra karakteristikaene i typegodkendelsesattesten eller eventuelt fra informationspakken, som ikke er blevet godkendt i overensstemmelse med artikel 14a.05, stk. 3, af den kompetente myndighed, der udstedte typegodkendelsen.

2.  Hvis den kompetente myndighed, der har udstedt typegodkendelsen, finder, at indenbords anlæg til rensning af spildevand ikke er i overensstemmelse med den type indenbords anlæg til rensning af spildevand, som den har godkendt, træffer den de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at indenbords anlæg til rensning af spildevand under produktion er i overensstemmelse med den typegodkendte type indenbords anlæg til rensning af spildevand. Den kompetente myndighed, der har påvist den manglende overensstemmelse, underretter de øvrige kompetente myndigheder og Kommissionen om de foranstaltninger, der er truffet, og som kan gå så langt som til en inddragelse af typegodkendelsen.

3.  Hvis en kompetent myndighed kan påvise, at indenbords anlæg til rensning af spildevand forsynet med et typegodkendelsesnummer ikke er i overensstemmelse med den typegodkendte type indenbords anlæg til rensning af spildevand, kan den kræve, at den kompetente myndighed, der udstedte typegodkendelsen, lader den type indenbords anlæg til rensning af spildevand, som er under produktion, kontrollere for overensstemmelse med den typegodkendte type indenbords anlæg til rensning af spildevand. Denne kontrol skal finde sted senest seks måneder efter, at anmodningen er fremsat.

4.  Medlemsstaternes kompetente myndigheder giver inden en måned hinanden og Kommissionen meddelelse om inddragelse af en typegodkendelse og grundene hertil.

Artikel 14a.11

Stikprøvemåling/Særinspektion

1.  Senest tre måneder efter ibrugtagningen af passagerfartøjet eller i tilfælde af eftermontering af det indenbords anlæg til rensning af spildevand, når det er blevet monteret, og de relevante funktionsprøvninger er blevet gennemført, udtager den kompetente myndighed en stikprøve under driften af passagerfartøjet for at kontrollere de værdier, der er fastsat i artikel 14a.02, stk. 2, tabel 2.

Med uregelmæssige intervaller gennemfører den kompetente myndighed funktionsprøvninger af det indenbords anlæg til rensning af spildevand ved hjælp af stikprøveudtagninger for at kontrollere de i artikel 14a.02, stk. 2, tabel 2, fastsatte værdier.

Hvis den kompetente myndighed finder, at stikprøvemålingernes værdier ikke er i overensstemmelse med de i artikel 14a.02, stk. 2, fastsatte værdier, kan den kræve:

a) at defekter ved det indenbords anlæg til rensning af spildevand afhjælpes for at sikre, at det fungerer ordentligt

b) at det indenbords anlæg til rensning af spildevand bringes i overensstemmelse med typegodkendelsen igen, eller

c) at der foretages en særlig prøvning i overensstemmelse med punkt 3.

Når den manglende overensstemmelse er blevet afhjulpet, og det indenbords anlæg til rensning af spildevand er blevet bragt i overensstemmelse med typegodkendelsen igen, kan den kompetente myndighed foretage nye stikprøvemålinger.

Hvis defekterne ikke afhjælpes, og det indenbords anlæg til rensning af spildevands overensstemmelse med specifikationerne i typegodkendelsen ikke genoprettes, forsegler den kompetente myndighed det indenbords anlæg til rensning af spildevand og beder tilsynsorganet om at notere dette i punkt 52 i fartøjscertifikatet.

2.  Stikprøverne måles i henhold til specifikationerne i artikel 14a.02, stk. 2, tabel 2.

3.  Hvis den kompetente myndighed finder uoverensstemmelser ved det indenbords anlæg til rensning af spildevand, der tyder på en afvigelse fra typegodkendelsen, udfører den kompetente myndighed en særinspektion for at fastslå den aktuelle tilstand af det indenbords anlæg til rensning af spildevand i forhold til de elementer, der er angivet i dokumentet om parametrene for det indenbords anlæg til rensning af spildevand, kalibreringen og fastsættelsen af parametrene for det indenbords anlæg til rensning af spildevand.

Hvis den kompetente myndighed skulle nå til den konklusion, at det indenbords anlæg til rensning af spildevand ikke er i overensstemmelse med det typegodkendte indenbords anlæg til rensning af spildevand, kan den træffe følgende foranstaltninger:

a) kræve, at:

i) overensstemmelsen af det indenbords anlæg til rensning af spildevand genoprettes, eller

ii) typegodkendelsen i henhold til artikel 14a.05 ændres i overensstemmelse hermed, eller

b) kræve måling i overensstemmelse med prøvespecifikationen fastsat i tillæg VII.

Hvis overensstemmelse ikke genoprettes, eller hvis typegodkendelsen ikke ændres i overensstemmelse hermed, eller hvis det bliver indlysende på grundlag af de målinger, der er foretaget i henhold til punkt (b), at grænseværdierne i artikel 14a.02, stk. 2, tabel 1, ikke er opfyldt, forsegler den kompetente myndighed det indenbords anlæg til rensning af spildevand og beder tilsynsorganet om at notere dette i punkt 52 i fartøjscertifikatet.

4.  Prøverne i henhold til stk. 3 udføres i henhold til fabrikantens vejledning om kontrol af komponenter og parametre for det indenbords anlæg til rensning af spildevand med hensyn til spildevandsrensningen. Denne vejledning, som udarbejdes af fabrikanten og godkendes af en kompetent myndighed, skal anføre spildevandsrelevante komponenter samt indstillinger, dimensioneringskriterier og parametre, der skal anvendes for at sikre, at de værdier, der er fastsat i artikel 14a.02, stk. 2, tabel 1 og 2, løbende overholdes. Den skal mindst indeholde følgende oplysninger:

a) en specifikation af det indenbords anlæg til rensning af spildevand med en procesbeskrivelse og en angivelse af, om spildevandsopbevaringstanke skal installeres opstrøms på det indenbords anlæg til rensning af spildevand

b) en liste over de komponenter, der er specifikke for rensningsanlægget

c) de anvendte design- og dimensioneringskriterier, dimensioneringsspecifikationer og forordninger

d) en skematisk gengivelse af det indenbords anlæg til rensning af spildevand med identifikation af de godkendte rensningsrelevante elementer (f.eks. delnumre på komponenterne).

5.  Et indenbords anlæg til rensning af spildevand, der er blevet lukket, kan først tages i brug igen, når en særinspektion i henhold til stk. 3, første afsnit, er blevet udført.

Artikel 14a.12

Kompetente myndigheder og tekniske myndigheder

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om navne og adresser på de kompetente myndigheder og tekniske tjenester, som er ansvarlige for udførelse af de funktioner, der er skitseret i dette kapitel. De tekniske tjenester skal opfylde den europæiske standard om generelle krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence (EN ISO/IEC 17025:2005-8), under behørig hensyntagen til følgende forhold:

a) fabrikanter af indenbords anlæg til rensning af spildevand kan ikke godkendes som tekniske tjenester

b) i forbindelse med dette kapitel kan en teknisk tjeneste med den kompetente myndigheds tilladelse anvende faciliteter uden for sit eget prøvningslaboratorium.

▼B

KAPITEL 15

SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE PASSAGERFARTØJER

Artikel 15.01

Generelle bestemmelser

1.  Følgende bestemmelser finder ikke anvendelse:

a) artikel 3.02, stk. 1, litra b)

b) artikel 4.01 til 4.03

c) artikel 8.08, stk. 2, andet punktum, og stk. 7

d) artikel 9.14, stk. 3, andet punktum, for nominelle driftsspændinger over 50 V.

2.  Følgende udstyr er ikke tilladt på passagerfartøjer:

a) lamper, der drives af flaskegas eller flydende brændstof i overensstemmelse med artikel 12.07, stk. 3

b) kaminer med fordampningsbrænder i overensstemmelse med artikel 13.04

c) varmeovne til fast brændsel i overensstemmelse med artikel 13.07

d) apparater med væge i overensstemmelse med artikel 13.02, stk. 2 og 3, og

e) flaskegasanlæg i overensstemmelse med kapitel 14.

3.  Fartøjer uden egen maskinkraft kan ikke få tilladelse til passagertransport.

4.  På passagerfartøjer skal der stilles områder til rådighed for bevægelseshæmmede personer i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel. Hvis anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel, der tager hensyn til de specifikke sikkerhedsbehov for bevægelseshæmmede personer, er vanskelig i praksis eller indebærer urimelige omkostninger, kan inspektionsorganet tillade undtagelser fra disse bestemmelser på grundlag af henstillinger efter proceduren i overensstemmelse med direktivets artikel 19, stk. 2. Disse undtagelser skal nævnes i fællesskabscertifikatet.

Artikel 15.02

Fartøjers skrog

1.  Under de i artikel 2.09 omhandlede inspektioner beregnes tykkelsen af yderklædningen på passagerfartøjer af stål således:

a) Mindstetykkelsen tmin af pladerne til bund, sump og sideklædning af det ydre skrog på passagerfartøjer beregnes i overensstemmelse med den største værdi i følgende formler:

image

;

image

.

I disse formler er:

f

=

1 + 0,0013 · (a – 500)

a

=

længde- eller tværspanteafstand (mm), og hvis spanteafstanden er mindre end 400 mm, sættes a = 400 mm

b) Den mindsteværdi, der beregnes i overensstemmelse med ovenstående litra a) for pladetykkelsen, kan ligge under mindstetykkelsen, når den tilladte værdi er blevet bestemt og certificeret på grundlag af et matematisk bevis for, at fartøjets skrog har tilstrækkelig styrke (langskibs, tværskibs og lokalt).

c) Yderklædningens tykkelse beregnet i overensstemmelse med ovenstående litra a) og b) må ikke på noget sted være under 3 mm.

d) Der skal foretages udskiftning af pladerne, når tykkelsen af pladerne til bund, sump og sideklædning ikke længere opfylder den mindsteværdi, der er beregnet i overensstemmelse med ovenstående litra a) og b), sammenholdt med ovenstående litra c).

2.  Antal og placering af skotterne vælges således, at fartøjet i tilfælde af vandindtrængning forbliver flydedygtigt i overensstemmelse med artikel 15.03, stk. 7-13. Enhver del af den indre struktur, som påvirker effektiviteten af sådanne fartøjers skotter, skal være vandtæt og således udformet, at skotternes integritet bevares.

3.  Afstanden mellem kollisionsskottet og den forreste perpendikulær skal være mindst 0,04 LWL og højst 0,04 LWL + 2 m.

4.  Et tværskibs skot kan udstyres med reces, forudsat at alle punkter af recessen ligger inden for sikkerhedszonen.

5.  De skotter, der indgår i beregningen af lækstabiliteten i overensstemmelse med artikel 15.03, stk. 7-13, skal være vandtætte og anbragt op til skotdækket. Hvis der ikke er noget skotdæk, skal disse skotter nå op til mindst 20 cm over nedsænkningslinjen.

6.  Der skal være så få åbninger i disse skotter som fartøjets konstruktion og normale anvendelse tillader. Åbninger og gennemføringer må ikke have ugunstig indvirkning på skotternes tæthed.

7.  Kollisionsskotter må hverken have åbninger eller døre.

▼M7

8.  Skotter, som adskiller maskinrum fra passagerrum eller mandskabsrum, må ikke have døre.

▼B

9.  I vandtætte skotter i henhold til stk. 5 er håndbetjente døre uden fjernbetjening kun tilladt de steder, hvor passagererne ikke har adgang. De skal være:

a) permanent lukket og må kun åbnes kortvarigt i forbindelse med gennemgang

b) udstyret med passende anordninger, som lukker dem hurtigt og sikkert

c) forsynet med følgende påskrift på begge sider af dørene:

»Døren skal lukkes straks efter passage«.

10.  De døre i skotter i henhold til stk. 5, som står åbne i lang tid, skal opfylde følgende krav:

a) De skal kunne lukkes på stedet fra begge sider og desuden fra et lettilgængeligt sted over skotdækket.

b) Når døren er blevet lukket ved fjernbetjening, skal den kunne åbnes igen på stedet og lukkes på sikker måde. Lukningen må ikke kunne hindres af tæpper, fodlister eller andre forhindringer.

c) Ved fjernbetjening skal lukningstiden være mindst 30 sekunder, men ikke over 60 sekunder.

d) Under lukningen skal et automatisk, akustisk advarselssignal afgives ved døren.

e) Døranordningen og advarselssignalet skal også kunne fungere uafhængigt af strømforsyningen om bord. På det sted, hvorfra fjernbetjening finder sted, skal der være en indikator, som angiver om døren er åben eller lukket.

11.  Døre i skotter i henhold til stk. 5, og de tilhørende anordninger til åbning og lukning skal være beliggende i et sikkerhedsområde.

12.  I styrehuset skal forefindes et alarmsystem, der angiver hvilke døre i skotter i henhold til stk. 5, som står åbne.

13.  Åbne rørledninger samt ventilationskanaler skal være udført således, at de i tilfælde af vandindtrængning ikke under nogen omstændigheder kan være årsag til vandindtrængning i andre rum eller beholdere.

a) Står flere rum i indbyrdes forbindelse gennem rør eller ventilationskanaler, skal disse udmunde på et passende sted over den vandlinje, der vil være gældende i tilfælde af vandindtrængning under de ugunstigst mulige omstændigheder.

b) Rørledningerne behøver ikke at opfylde kravet i litra a), hvis der ved skotgennemføringerne forefindes lukkeanordninger, som fjernbetjenes fra et punkt over skotdækket.

c) Hvis et rørsystem ikke har en åben udmunding i et rum, anses røret for intakt ved eventuel skade i det pågældende rum, såfremt røret er beliggende inden for sikkerhedsområdet, og dets afstand til fartøjets bund er over 0,50 m.

14.  Fjernbetjeninger af skotdøre i henhold til stk. 10 og lukkeanordninger i henhold til stk. 13, litra b), oven over skotdækket skal tydeligt afmærkes som sådan.

15.  Hvis der er dobbeltbund skal disse være mindst 0,60 m høje, og hulrummene ved slagene skal være mindst 0,60 m brede.

16.  Der må være vinduer under nedsænkningslinjen, hvis de er vandtætte, ikke kan åbnes, har tilstrækkelig styrke og er i overensstemmelse med artikel 15.06, stk. 14.

Artikel 15.03

Stabilitet

1.  Ansøgeren skal godtgøre, at fartøjets intakte stabilitet er tilfredsstillende, ved en beregning baseret på resultaterne af anvendelse af en standard for intakt stabilitet. Alle beregninger skal foretages uden trim og nedtrykning. ►M3   De fyrskibsoplysninger, der er medtaget i stabilitetsberegningen, skal bestemmes ved hjælp af en krængningsprøve ◄

2.  Den intakte stabilitet skal påvises for følgende standardlastekonditioner:

a) ved begyndelsen af sejladsen:

100 % passagerer, 98 % brændstof og ferskvand, 10 % spildevand

b) under sejladsen:

100 % passagerer, 50 % brændstof og ferskvand, 50 % spildevand

c) ved slutningen af sejladsen:

100 % passagerer, 10 % brændstof og ferskvand, 98 % spildevand

d) ulastet fartøj:

ingen passagerer, 10 % brændstof og ferskvand, intet spildevand.

For alle standardlastekonditioner skal ballasttankene betragtes som enten tomme eller fulde i overensstemmelse med normale driftsforhold.

▼M3

Endvidere skal kravet i afsnit 3, litra d), påvises for følgende lastekondition:

▼B

100 % passagerer, 50 % brændstof og ferskvand, 50 % spildevand, alle andre væsketanke (herunder ballasttanke) betragtes som værende 50 % fulde.

▼M3 —————

▼B

3.  Tilstrækkelig intakt stabilitet skal godtgøres ved anvendelse af følgende definitioner for intakt stabilitet og for de standardlastekonditioner, der omhandles i stk. 2, litra a) til d):

▼M3

a) Den største oprettende stabilitetsarm hmax skal forekomme ved en krængningsvinkel på φmax ≥ (φmom + 3°) og skal være mindst 0,20 m. Hvis φf < φmax, skal den oprettende stabilitetsarm ved indstrømningsvinklen φf dog være mindst 0,20 m.

b) Indstrømningsvinklen φf skal være mindst (φmom + 3°).

c) Arealet A under kurven for den oprettende stabilitetsarm skal, afhængig af positionen for φf og φmax, være mindst:



Tilfælde

 

 

A

1

φmax ≤ 15° eller φf ≤ 15°

 

0,05 radianmeter til den mindste af vinklerne φmax eller φf

2

15° < φmax < 30°

φmax ≤ φf

0,035+0,001 · (30-φmax) radianmeter til vinklen φmax

3

15° < φf < 30°

φmax > φf

0,035+0,001 · (30-φf) radianmeter til vinklen φf

4

φmax ≥ 30° og φf ≥ 30°

 

0,035 radianmeter til vinklen φ = 30°

hvor:

hmax

er den største stabilitetsarm

φ

krængningsvinklen

φf

indstrømningsvinklen, dvs. den krængningsvinkel, hvorved åbninger i skrog, overbygning eller dækshuse, der ikke kan lukkes vandtæt, kommer under vand

φmom

den maksimale krængningsvinkel i henhold til litra e)

φmax

den krængningsvinkel, hvorved den største oprettende stabilitetsarm forekommer

A

areal under kurven for de oprettende stabilitetsarme.

▼B

d) Den initiale metacenterhøjde, GMo, korrigeret med effekten af de frie overflader af væsker i tanke, skal være mindst 0,15 m.

▼M3

e) I hvert af følgende to tilfælde må krængningsvinklen φmom ikke være over 12°:

aa) i tilfælde af krængningsmoment på grund af personer og vind i overensstemmelse med stk. 4 og 5

bb) i tilfælde af krængningsmoment på grund af personer og drejning i overensstemmelse med stk. 4 og 6.

▼B

f) For et krængningsmoment på grund af passagerer, vind og drejning i overensstemmelse med stk. 4, 5 og 6, skal det resterende fribord være mindst 200 mm.

g) For fartøjer med vinduer eller andre åbninger i skroget under skotdækket, som ikke er lukket vandtæt, skal den resterende sikkerhedsafstand være mindst 100 mm i tilfælde af de tre krængningsmomenter, der omhandles i litra f).

4.  Krængningsmomentet som følge af sammenstimling af personer i den ene side beregnes efter følgende formel:

M p = g · P · y = g · ΣPi · y i [kNm]

hvor:

P

=

den samlede masse af personer om bord i (t), udregnet ved at addere det højst tilladte antal passagerer og det højeste antal ombordværende personale og besætningsmedlemmer under normale driftsforhold, idet den gennemsnitlige masse pr. person sættes til 0,075 t

y

=

lateral afstand fra tyngdepunktet for den samlede personmasse P til fartøjets midterlinje i (m)

g

=

tyngdeaccelerationen (g = 9,81 m/s2)

Pi

=

massen af personer forsamlet på areal Ai i (t)

Pi

=

ni · 0,075 · Ai (t)

hvor:

Ai

=

arealet, hvor personerne befinder sig, i (m2)

ni

=

antal personer pr. kvadratmeter

▼M3

ni

=

3,75 for frie dækarealer og dækarealer med flytbare møbler

for dækarealer med fastgjorte siddemøbler såsom bænke sættes ved beregningen af ni et areal til 0,50 m i bredden og sædedybde pr. person til 0,75 m

▼B

yi

=

lateral afstand fra det geometriske centrum for areal Ai til fartøjets midterlinje i (m)

Denne beregning skal foretages for sammenstimling af personer både styrbord og bagbord.

Fordelingen af personer skal svare til den mest ugunstige set fra et stabilitetssynspunkt. Ved beregningen af personernes moment forudsættes kahytterne at være tomme.

Med henblik på beregning af læsningen defineres en persons tyngdepunkt som beliggende i en højde af 1 m over det laveste punkt af dækket ved 0,5 LWL uden hensyntagen til dækkets spring og krumning, og massen af en person sættes til 0,075 t.

En detaljeret beregning af de dækarealer, hvor personer opholder sig, kan undlades hvis følgende værdier anvendes:

P

=



1,1 · Fmax · 0,075

for fartøjer til endagsudflugter

1,5 · Fmax · 0,075

for fartøjer med kahytter

hvor:

Fmax

=

det højst tilladte antal passagerer om bord

y

=

B/2 i (m)

▼M7

5.  Krængningsmomentet på grund af vindtryk (MW) skal beregnes som følger:

image

hvor:

pW

=

det specifikke vindtryk på 0,25 kN/m2

AW

=

fartøjets sideareal over lastevandlinjen under de betragtede lasteforhold i [m2]

lW

=

afstand fra tyngdepunktet af fartøjets sideflade AW til lastevandlinjen under de betragtede lasteforhold i [m].

Ved beregningen af fartøjets sideflade skal der tages hensyn til den påtænkte afskærmning af dækket med presenninger og lignende flytbare installationer.

▼B

6.  Det resulterende moment af centrifugalkraften (Mdr), som følge af fartøjets drejning skal beregnes efter følgende formel:

Mdr = cdr· CB · v2· D/LWL · (KG – T/2) (kNm)

hvor:

cdr

=

en koefficient på 0,45

CB

=

blokkoefficient (hvis ukendt, sættes til 1,0)

v

=

fartøjets maksimale hastighed i m/s

KG

=

afstanden mellem tyngdepunktet og køllinjen i m.

For passagerfartøjer med fremdrivningssystemer i overensstemmelse med artikel 6.06 udledes Mdr ved hjælp af prøvninger i fuld skala eller i model og ellers ved hjælp af tilsvarende beregninger.

7.  Ansøgeren skal ved en beregning på grundlag af metoden vedrørende tabt flydeevne godtgøre, at fartøjets lækstabilitet er tilstrækkelig i tilfælde af vandfyldning. Alle beregninger foretages uden trim og nedtrykning.

8.  Fartøjets flydeevne i tilfælde af vandfyldning efterprøves under de standardlastekonditioner, der er omhandlet i stk. 2. Dette indebærer, at den matematiske efterprøvning af, om stabiliteten er tilstrækkelig, fastlægges for de tre mellemstadier for vandfyldning (25 %, 50 % og 75 % vandfyldning) samt for det endelige vandfyldningsstadium.

9.  Passagerfartøjer skal overholde 1-rumsstatus og 2-rumsstatus.

I tilfælde af vandfyldning tages der hensyn til følgende forudsætninger vedrørende skadens omfang:

▼M3



 

1-rumsstatus

2-rumsstatus

Skadens udstrækning ved skibssiden

langskibs udstrækning 1 [m]

0,10 · LWL, dog mindst 4,00 m

0,05 · LWL, dog mindst 2,25 m

tværskibs udstrækning i tværretningen b [m]

B/5

0,59

lodret udstrækning h [m]

fra bunden og opefter uden begrænsning

Skadens udstrækning på fartøjets bund

langskibs udstrækning 1 [m]

0,10 · LWL, dog mindst 4,00 m

0,05 · LWL, dog mindst 2,25 m

Tværskibs udstrækning i tværretningen b [m]

B/5

lodret udstrækning h [m]

0,59; rørsystemer installeret i overensstemmelse med artikel 15.02, stk. 13, litra c), anses for intakte

▼M7

a) Ved etrumsstatus kan skotterne anses for intakte, hvis afstanden mellem to tilstødende skotter er større end skadens længde. Skotter i længderetningen i en afstand på under B/3 til skrog målt vinkelret på midterlinjen fra yderbeklædningen ved maksimal dybgang tages ikke i betragtning ved beregningen. En skotfordybning i et tværskibs skot, der er længere end 2,5 m, betragtes som en langsgående skot.

▼B

b) Ved 2-rumsstatus anses alle skotter inden for skadens omfang for at være læk. Dette betyder, at skotternes placering skal vælges på en sådan måde, at passagerfartøjet forbliver flydende efter fyldning af to eller flere på hinanden følgende rum i længderetningen.

c) Det laveste punkt på alle ikkevandtætte åbninger (f.eks. døre, vinduer og adgangsluger) skal ligge mindst 0,10 m over vandlinjen, hvor skaden forefindes. Skotdækket må ikke være under vand i sidste stadium af fyldningen.

d) Vandgennemtrængeligheden sættes til 95 %. Hvis det ved beregning fastslås, at den gennemsnitlige vandgennemtrængelighed for alle rum er under 95 %, kan den beregnede værdi anvendes i stedet.

Følgende minimumsværdier anvendes:



Saloner

95 %

Maskine- og kedelrum

85 %

Bagage- og opbevaringsrum

75 %

Dobbeltbundsrum, brændstofbeholdere og andre tanke, afhængig af om sådanne rum efter deres bestemmelse kan antages at være fyldt op eller tomme, idet fartøjets vandlinje er den, der er givet ved maksimallast for skotinddeling

0 eller 95 %.

e) Hvis en skade af mindre omfang end beskrevet ovenfor udløser flere skadevirkninger i form af krængning eller tab af metacenterhøjde, skal disse skader indgå i beregningen.

10.  I alle de mellemstadier af vandfyldningen, der er beskrevet i stk. 8, skal følgende kriterier opfyldes:

a) Krængningsvinklen φ ved ligevægtsstillingen i det pågældende mellemstadium må ikke overstige 15°.

b) Ud over krængningsvinklen ved ligevægtsstillingen i det pågældende mellemstadium skal den positive del af den oprettende stabilitetsarm udvise en værdi for den oprettende stabilitetsarm på GZ ≥ 0,02 m, inden den første ubeskyttede åbning kommer under vand, eller der nås en krængningsvinkel φ på 25°.

c) Ikkevandtætte åbninger må ikke komme under vand, før krængningsvinklen ved ligevægtsstillingen i det pågældende mellemstadium er nået.

▼M3

d) Beregningen af virkningen af frie overflader i alle vandfyldningens mellemstadier baseres på bruttooverfladearealet af de skadede rum.

▼B

11.  I sidste stadium af fyldningen skal følgende kriterier overholdes under hensyn til krængningsmomentet ►M3  ————— ◄ i overensstemmelse med stk. 4:

a) Krængningsvinklen φE må ikke overstige 10°.

▼M3

b) Ud over ligevægtsstillingen skal den positive del af den oprettende stabilitetsarm udvise en vægtværdi for den oprettende stabilitetsarm på GZR ≥ 0,02 m med et areal A ≥ 0,0025 radianmeter. Disse minimumsværdier for stabiliteten skal overholdes, indtil den første ubeskyttede åbning kommer under vand, eller under alle omstændigheder inden der nås en krængningsvinkel φm på 25°.

image

hvor:

φE

er krængningsvinklen i det sidste stadium af vandfyldningen under hensyntagen til momentet, jf. stk. 4

φm

er den vinkel, hvor fartøjets stabilitet forsvinder, eller den vinkel, hvor den første ubeskyttede åbning kommer under vand eller 25°, idet den mindste bruges

GZR

er den tilbageværende oprettende stabilitetsarm i det sidste stadium af vandfyldningen under hensyntagen til momentet, jf. stk. 4

GZK

er momentarmen, som skyldes momentet, jf. stk. 4.

▼B

c) ikkevandtætte åbninger må ikke komme under vand, før ligevægtsstillingen er nået; hvis disse åbninger kommer under vand inden dette punkt, anses de rum, der fungerer som adgangsveje, for at være vandfyldte med henblik på beregningen af lækstabiliteten.

12.  Lukkeanordningerne, som skal kunne lukkes vandtæt, mærkes svarende til de pågældende krav.

13.  Eventuelle åbninger til krydsfyldning med henblik på nedbringelse af usymmetrisk fyldning skal opfylde følgende betingelser:

a) Med henblik på beregning af krydsfyldning anvendes IMO-resolution A.266 (VIII).

b) De skal være selvvirkende.

c) De må ikke være udstyret med lukkeanordninger.

d) Den samlede udligning må ikke vare mere end 15 minutter.

Artikel 15.04

Sikkerhedsafstand og fribord

1.  Sikkerhedsafstanden skal mindst være lig summen af:

a) den ekstra sidedybgang, målt ved yderklædningen, som opstår ved den tilladte krængningsvinkel, jf. artikel 15.03, stk. 3, litra e), og

b) den ekstra sikkerhedsafstand, som foreskrives i artikel 15.03, stk. 3, litra g).

For fartøjer uden skotdæk skal sikkerhedsafstanden være mindst 500 mm.

2.  Fribordet skal være mindst lig summen af:

a) den ekstra sidedybgang, målt ved yderklædningen, som opstår ved den krængningsvinkel, der er foreskrevet i artikel 15.03, stk. 3, litra e), og

b) det ekstra fribord, som er foreskrevet i artikel 15.03, stk. 3, litra f).

Fribordet skal dog være mindst 300 mm.

3.  Den dybeste lastevandlinje skal bestemmes således, at man overholder den i stk. 1 foreskrevne sikkerhedsafstand og det i stk. 2 og artikel 15.02 og 15.03 foreskrevne fribord.

4.  Af sikkerhedsgrunde kan inspektionsorganet fastsætte større sikkerhedsafstand eller større fribord.

Artikel 15.05

Det højst tilladte antal passagerer

1.  Inspektionsorganet fastsætter det højst tilladte antal passagerer og påfører fællesskabscertifikatet dette antal.

2.  Det højst tilladte antal passagerer må ikke overstige nogen af følgende værdier:

a) det antal passagerer, for hvilket der er sikret et evakueringsområde i medfør af artikel 15.06, stk. 8

b) det antal passagerer, der er omfattet af stabilitetsberegningen i medfør af artikel 15.03

c) det antal køjer, der er til rådighed for passagerer på passagerfartøjer med kahytter, der anvendes til rejser, der omfatter overnatning.

3.  For passagerfartøjer med kahytter, som også anvendes som fartøjer til endagsudflugter, beregnes antallet af passagerer både ved anvendelse som fartøjer til endagsudflugter og som passagerfartøjer med kahytter, hvilket anføres på fællesskabscertifikatet.

4.  Det højst tilladte antal passagerer skal være opslået om bord på fartøjet på letlæselige skilte på iøjnefaldende steder.

Artikel 15.06

Passagerrum og -områder

▼M7

1.  Passagerrum skal:

a) på samtlige dæk være placeret agten for kollisionsskottet og, hvis de er under skotdækket, foran agterpeakskottet

b) være gastæt adskilt fra maskin- og kedelrum

c) være indrettet således, at sigtelinjerne i henhold til artikel 7.02 ikke passerer gennem dem.

Dækområder, som er omsluttet af presenninger eller lignende flytbare installationer ikke kun over, men også fuldt ud eller delvis til siden, skal opfylde de samme krav som lukkede passagerrum.

▼B

2.  Skabe og rum, der er omhandlet i artikel 11.13 og beregnet til opbevaring af brandfarlige væsker, skal placeres uden for passagerområdet.

3.  Antallet og bredden af udgangene i passagerrummene skal opfylde følgende forskrifter:

a) Rum eller grupper af rum, som er beregnet eller indrettet til 30 passagerer eller derover eller har køjeplads til 12 passagerer eller derover, skal have mindst to udgange. På fartøjer beregnet til endagsudflugter kan den ene af disse to udgange erstattes af to nødudgange. ►M3   Rum, med undtagelse af kahytter, og grupper af rum, der kun har én udgang, skal have mindst én nødudgang. ◄

b) Hvis rummene er placeret under skotdækket, kan den ene af udgangene være en vandtæt dør i et skot, jf. artikel 15.02, stk. 10, der fører ind til et tilstødende rum, hvorfra der er direkte adgang til øverste dæk. Den anden udgang skal direkte, eller hvis det er tilladt i henhold til litra a), som nødudgang føre ud i det fri eller til skotdækket. Dette krav gælder ikke for kahytter.

c) Udgange i henhold til litra a) og b) indrettes hensigtsmæssigt og skal have en fri bredde på mindst 0,80 m og også en fri højde på mindst 2,00 m. For døre til passagerkahytter og andre små rum kan den frie bredde reduceres til 0,70 m.

d) For så vidt angår rum eller grupper af rum beregnet eller indrettet til 80 passagerer eller derover skal den samlede bredde af alle udgange beregnet til passagerer, og som anvendes af dem i nødstilfælde, være mindst 0,01 m pr. passager.

e) Er den samlede bredde af udgangene fastlagt på grundlag af passagerantallet, skal bredden af hver udgang være mindst 0,005 m pr. passager.

f) Nødudgangens mindste side skal være mindst 0,60 m lang eller have en mindstediameter på 0,70 m. Den skal åbne i evakueringens retning og være markeret på begge sider.

g) Udgange fra rum beregnet til bevægelseshæmmede personer skal have en fri bredde på mindst 0,90 m. Udgange, der normalt bruges til at ind- og udskibe bevægelseshæmmede personer, skal have en fri bredde på mindst 1,50 m.

4.  Døre til passagerrum skal opfylde følgende forskrifter:

a) Med undtagelse af døre til forbindelsesgange skal de kunne åbne udad eller være konstrueret som skydedøre.

b) Døre til kahytter skal være udført således, at de til hver en tid også kan låses op udefra.

c) Automatiske døre skal let kunne åbnes, hvis strømforsyningen til mekanismen afbrydes.

d) Døre beregnet til at kunne anvendes af bevægelseshæmmede personer skal fra den retning, hvorfra døren åbnes, have en fri afstand på mindst 0,60 m mellem dørkarmens inderste kant på den side, hvor låsen er, og en tilstødende vinkelret væg.

5.  Forbindelsesgange skal opfylde følgende forskrifter:

▼M6

a) De skal have en fri bredde på mindst 0,80 m. Hvis de fører til rum, der anvendes af mere end 80 passagerer, skal de opfylde bestemmelserne i stk. 3, litra d) og e), for så vidt angår bredden af udgange, der fører til forbindelsesgange.

▼B

b) Deres fri højde skal være på mindst 2,00 m.

c) Forbindelsesgange beregnet til at anvendes af bevægelseshæmmede personer skal have en fri bredde på 1,30 m. Forbindelsesgange, der er mere end 1,50 m bredde, skal have et gelænder på hver side.

d) Når der kun er afgang til en del af fartøjet eller et rum beregnet for passagerer ad en enkelt forbindelsesgang, skal dens fri bredde være på mindst 1,00 m.

e) Der må ikke være trin i forbindelsesgange.

f) De skal kun føre op til åbne dæk, rum eller trapper.

g) Forbindelsesgange, der ender blindt, må højst være to meter lange.

6.  Ud over bestemmelserne i stk. 5 skal flugtvejen også opfylde følgende forskrifter:

a) Trapper, udgange og nødudgange skal være således anbragt, at det ved brand i et givet område er muligt at evakuere de øvrige områder i fuld sikkerhed.

b) Flugtvejen skal ad den korteste rute føre til evakueringsområdet som omhandlet i stk. 8.

c) Flugtveje må ikke føre gennem maskinrum eller kabysser.

d) Der må ingen steder på flugtvejen forefindes trin, lejdere eller lignende.

e) Døre til flugtveje konstrueres således, at flugtvejens minimumsbredde, jf. stk. 5, litra a) og d), ikke reduceres.

f) Flugtveje og nødudgange skal være tydeligt afmærket. Sådan mærkning skal være oplyst af nødbelysningen.

7.  Flugtveje og nødudgange forsynes med passende sikkerhedsskiltning.

8.  For samtlige ombordværende skal der forefindes mønstringsområder, der opfylder følgende forskrifter:

a)  ►M3  Mønstringsområdernes samlede areal (AS) skal mindst svare til følgende værdi: ◄

fartøjer til endagsudflugter

:

AS = 0,35 · Fmax (m2)

fartøjer med kahytter

:

AS = 0,45 · Fmax (m2).

I disse formler anvendes følgende definition:

Fmax

højst tilladte antal passagerer om bord.

b) Hvert enkelt mønstrings- eller evakueringsområde skal være større end 10 m2.

c) Der må ikke være møbler i mønstringsområdet, uanset om de kan flyttes eller er faste.

d) Hvis der findes flytbare møbler i et rum, der er afsat til mønstringsområde, sikres de korrekt for at undgå udskridning.

▼M6

e) Hvis der findes faste sæder eller bænke i et rum, der er afsat til mønstringsområde, behøver der ikke tages hensyn til det tilsvarende antal personer ved beregningen af mønstringsområdets samlede areal i henhold til litra a). Antallet af personer, for hvilke der tages hensyn til faste sæder eller bænke i et givet rum, må dog ikke overstige antallet af personer, som har adgang til mønstringsområdet i dette rum.

f) Der skal være let adgang til redningsmidlerne fra evakueringsområderne.

g) Det skal være muligt at evakuere personer sikkert fra disse evakueringsområder, uanset hvilken side af fartøjet der anvendes.

h) Mønstringsområderne skal være placeret over nedsænkningslinjen.

i) Mønstrings- og evakueringsområderne skal være markeret i sikkerhedsplanen og være angivet ved skiltning om bord på fartøjet.

j) Bestemmelserne i litra d) og e) anvendes også på glat dæk, der er afsat til mønstringsområde.

▼B

k) Hvis der om bord findes kollektive redningsmidler, som opfylder artikel 15.09, stk. 5, kan der ses bort fra det antal personer, der har adgang til sådanne midler, når det samlede areal af mønstringsområderne beregnes som omhandlet i litra a).

▼M6

l) Det samlede areal i henhold til litra a) skal dog i alle tilfælde, hvor det reduceres i henhold til litra e), j) og k), være tilstrækkeligt til mindst 50 % af det højst tilladte antal passagerer.

▼B

9.  Trapper og trappeafsatser i passagerområderne skal opfylde følgende forskrifter:

a) De konstrueres i overensstemmelse med europæisk standard EN 13056:2000.

b) De skal have en fri bredde på mindst 0,80 m eller, hvis de fører til forbindelsesgange eller områder, der anvendes af mere end 80 passagerer, på 0,01 m pr. passager.

c) De skal have en fri bredde på mindst 1,00 m, hvis de er den eneste adgang til et rum beregnet til passagerer.

d) Hvis der ikke er mindst en trappe på hver side af fartøjet i samme rum, skal de være placeret i et sikkert område.

e) Desuden skal trapper beregnet til anvendelse af bevægelseshæmmede personer opfylde følgende forskrifter:

aa) Trappernes hældning må ikke overstige 38°.

bb) Trapperne skal have en fri bredde på mindst 0,90 m.

cc) Vindeltrapper er ikke tilladt.

dd) Trapperne må ikke gå på tværs af fartøjet.

ee) Trappegelænderet skal forlænges ca. 0,30 m ud over det øverste og det nederste af trappen, uden at færdselen hindres.

ff) Gelændere, forkanten af mindst det første og det sidste trin, samt al dørkbelægning for enden af trapperne fremhæves med farve.

Elevatorer beregnet til bevægelseshæmmede personer og løfteudstyr som trappelifte eller løfteplatforme konstrueres i henhold til en relevant standard eller en medlemsstats regler.

10.  Ikkeaflukkede dele af dækket beregnet til passagerer skal opfylde følgende forskrifter:

a) De skal være omgivet af en fast skanseklædning eller en lønning med en højde på mindst 1,00 meter eller en ræling, der opfylder den europæiske standard EN 711:1995, konstruktionstype PF, PG eller PZ. Skanseklædninger eller rælinger på dæk, der er beregnet til brug for bevægelseshæmmede personer, skal være mindst 1,10 m høje.

b) Åbninger og udstyr til ind- og udskibning samt åbninger til læsning og losning skal være af en sådan art, at de kan sikres og have en fri bredde på mindst 1,00 m. Åbninger, der normalt bruges til ind- og udskibning af bevægelseshæmmede personer, skal have en fri bredde på mindst 1,50 m.

c) Hvis åbninger og udstyr til ind- og udskibning ikke kan ses fra styrehuset, skal der forefindes optiske eller elektroniske hjælpemidler.

d) Siddende passagerer må ikke blokere for sigtelinjerne i henhold til artikel 7.02.

11.  De dele af fartøjet, som ikke er beregnet til passagerer, navnlig styrehus, spil og maskinrum, konstrueres således, at de kan sikres mod adgang fra uvedkommende. Ved alle sådanne adgangsveje skal der på et iøjnefaldende sted være anbragt et skilt, jf. figur 1 i tillæg I.

12.  Landgangsbroer konstrueres i overensstemmelse med europæisk standard EN 14206:2003. Som en undtagelse fra artikel 10.02, stk. 2, litra d), kan de være kortere end 4 m.

13.  Gennemgangsområder beregnet til bevægelseshæmmede personer skal have en fri bredde på 1,30 m, og der må ikke være dørtrin og karme med en højde på over 0,025 m. Vægge i gennemgangsområder beregnet til bevægelseshæmmede personer udstyres med gelændere med en højde på 0,90 m over dørken.

14.  Glasdøre og vægge i gennemgangsområder samt vinduesruder skal være udført i forspændt eller lamineret glas. De kan også være fremstillet af syntetisk materiale, forudsat at det er godkendt i forbindelse med brandsikring.

Gennemsigtige døre og vægge, der går ned til dørken i gennemgangsområder, skal være tydeligt markeret.

▼M7

15.  Overbygninger eller deres tag, som udelukkende består af panoramaruder, og afskærmninger oprettet af presenninger eller lignende flytbare installationer og understrukturer skal være konstrueret, så de kan, og må kun udføres i materialer, der i tilfælde af en ulykke så meget som muligt vil mindske risikoen for skade på ombordværende personer.

▼B

16.  Drikkevandssystemer skal mindst opfylde kravene i artikel 12.05.

17.  Der skal være toiletter til rådighed for passagererne. Mindst et toilet skal udstyres til brug for bevægelseshæmmede personer i henhold til en relevant standard eller en medlemsstats regler, og der skal være adgang til det fra områder, der er beregnet til brug for bevægelseshæmmede personer.

18.  Kahytter uden et vindue, der kan åbnes, skal være forbundet med et ventilationssystem.

19.  Tilsvarende skal rum, hvor besætningsmedlemmer og skibspersonel indkvarteres, overholde bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 15.07

Fremdrivningssystem

Ud over hovedfremdrivningssystemet skal fartøjerne være udstyret med endnu et uafhængigt fremdrivningssystem, således at det sikres, at fartøjet, såfremt hovedfremdrivningssystemet bryder sammen, fortsat har tilstrækkelig fart til at styre ved egen kraft.

Det andet uafhængige fremdrivningssystem skal placeres i et særskilt maskinrum. Hvis begge maskinrum har fælles inddelinger, skal disse bygges i overensstemmelse med artikel 15.11, stk. 2.

Artikel 15.08

Sikkerhedsanordninger og sikkerhedsudrustning

1.  Alle passagerfartøjer skal have faciliteter til intern kommunikation i overensstemmelse med artikel 7.08. Sådanne faciliteter skal også være til rådighed i maskinrum og — når der ikke er direkte kommunikation fra styrehuset — i færdsels- og evakueringsområderne for passagerer, som omhandlet i artikel 15.06, stk. 8.

2.  Alle passagerområder skal kunne nås via et højttaleranlæg. Dette anlæg skal udformes på en sådan måde, at det sikres, at oplysningerne klart kan skelnes fra baggrundsstøj. Når direkte kommunikation er mulig mellem styrehuset og passagerområdet, er højttalere ikke nødvendige i passagerområdet.

3.  Fartøjet skal udstyres med et alarmanlæg. Dette anlæg skal omfatte:

a) et alarmanlæg, hvorved passagerer, besætningsmedlemmer og personale om bord kan alarmere fartøjets skibsfører og besætning

Denne alarm skal kun afgives i de områder, hvor kommandoen over skib og besætning udøves, og bør kun kunne standses af skibsføreren. Alarmen skal kunne udløses i det mindste på følgende steder:

aa) i hver kahyt

bb) i gange, elevatorer og trapperum, således at afstanden til nærmeste udløsermekanisme højst er 10 m, og således at der mindst er én udløser for hvert vandtæt rum

cc) i saloner, spisesaloner og lignende opholdsrum

dd) i toiletter beregnet til bevægelseshæmmede personer

ee) i maskinrum, kabysser og andre tilsvarende rum, hvor der er brandfare

ff) i kølerum og andre lagerrum.

Alarmernes udløsere skal installeres i en højde på 0,85-1,10 m over dørken.

b) et alarmanlæg, hvorved skibsføreren kan alarmere passagererne

Denne alarm skal tydeligt kunne opfattes uden mulighed for forveksling i alle rum, hvortil passagererne har adgang. Den skal kunne udløses fra styrehuset og fra et sted, som er permanent bemandet.

c) et alarmanlæg, hvorved skibsføreren kan alarmere besætningen og personalet om bord.

Alarmanlægget i artikel 7.09, stk. 1, skal også kunne nå opholdsrum for personalet om bord, kølerummene og de andre lagerrum

Alarmernes udløsere skal være beskyttet mod uforvarende udløsning.

4.  Hvert vandtæt rum skal forsynes med alarm for vandstand i sumpen.

5.  Der skal installeres to maskindrevne lænsepumper.

▼M6

6.  Der skal om bord være et permanent installeret lænsepumpesystem.

▼B

7.  Døre til kølerum skal, selv når de er låst, kunne åbnes indefra.

8.  Hvor der er anbragt CO2-anlæg i rum under dækket, skal disse rum være udstyret med et automatisk ventilationsanlæg, der aktiveres automatisk, når døren eller lugen til rummet åbnes. Ventilationskanalerne skal gå ned til 0,05m fra dette rums dørk.

9.  Ud over forbindskassen, jf. artikel 10.02, stk. 2, litra f), skal der stilles et tilstrækkeligt antal forbindskasser til rådighed. Forbindskasserne og deres oplagring skal opfylde kravene i artikel 10.02, stk. 2, litra f).

Artikel 15.09

Redningsmidler

1.   ►M3  Ud over de redningskranse, der er nærmere omhandlet i artikel 10.05, stk. 1, skal alle de dele af dækket, der er beregnet til passagerer, og som ikke er lukket, være udstyret med egnede redningskranse placeret på begge sider af fartøjet og anbragt med en indbyrdes afstand på højst 20 m. Redningskransene anses for at være egnede, hvis de opfylder

 europæisk standard EN 14144:2003, eller

 den internationale konvention for sikkerhed til søs (SOLAS 1974), kapitel III, regel 7.1, og International Life-Saving Appliance Code (LSA), stk. 2.1. ◄

Halvdelen af alle de foreskrevne redningskranse skal være forsynet med en flydende line af mindst 30 meters længde med en diameter på 8-11mm. Den anden halvdel af de foreskrevne redningskranse skal være forsynet med et selvtændende, batteridrevet lys, der ikke slukkes ved kontakt med vand.

▼M3

2.  Ud over de redningskranse, der er omhandlet i stk. 1, skal individuelle redningsmidler i overensstemmelse med artikel 10.05, stk. 2, være inden for rækkevidde for alt personale om bord. For personale om bord, der ikke har ansvar for udførelse af arbejdsopgaver efter turnusordningen for sikkerhed, er ikke-oppustelige eller halvautomatisk oppustelige redningsveste efter standarderne i artikel 10.05, stk. 2, tilladt.

▼B

3.  Passagerfartøjer skal have egnet udstyr, således at personer kan flyttes sikkert til grundt vand, til bredden eller til et andet fartøj.

4.   ►M3  Ud over de redningsmidler, der er omhandlet i stk. 1 og 2, skal der stå individuelle redningsmidler i overensstemmelse med artikel 10.05, stk. 2, til rådighed for 100 % af det højst tilladte antal passagerer. Ikke-oppustelige eller halvautomatisk oppustelige redningsveste ifølge de i artikel 10.05, stk. 2, nævnte standarder er også tilladt. ◄

▼M3 —————

▼B

5.  Udtrykket »kollektive redningsmidler« omfatter både i overensstemmelse med artikel 10.04 samt redningsflåder.

Redningsflåder skal:

a) være forsynet med en påskrift, der angiver deres formål og det antal personer, de er godkendt til

b) rumme tilstrækkelig siddeplads til det tilladte antal personer

c) have en opdrift på mindst 750 N pr. person i ferskvand

d) være forsynet med en line bundet til passagerfartøjet for at forhindre, at flåden driver væk

e) være fremstillet af egnede materialer og være modstandsdygtige over for olie, olieprodukter og temperaturer op til 50 °C

f) indtage og bibeholde en stabil stilling og i denne forbindelse være forsynet med egnede anordninger, således at det angivne antal personer kan holde fast i dem

g) være af selvlysende orange farve eller have selvlysende overflader, der er synlige fra alle sider, på mindst 100 cm2

h) hurtigt og sikkert kunne frigøres fra deres anbringelsessted og sættes ud af én person eller kunne flyde frit fra deres anbringelsessted

i) være forsynet med egnede anordninger til evakuering fra de evakueringsområder, der er omhandlet i artikel 15.06, stk. 8, ned på redningsflåderne, hvis den lodrette afstand mellem evakueringsområdernes dæk og den dybeste lastevandlinje er større end 1 m.

6.  Yderligere kollektive redningsanordninger er redningsmidler, der sikrer flere personers opdrift i vandet. Disse anordninger skal:

a) være forsynet med en påskrift, der angiver deres formål og det antal personer, de er godkendt til

b) have en opdrift på mindst 100 N pr. person i ferskvand

c) være fremstillet af egnede materialer og være modstandsdygtige over for olie, olieprodukter og temperaturer op til 50 °C

d) indtage og bibeholde en stabil stilling og i denne forbindelse være forsynet med egnede anordninger, således at det angivne antal personer kan holde fast i dem

e) være af selvlysende orange farve eller have selvlysende overflader, der er synlige fra alle sider, på mindst 100 cm2

f) hurtigt og sikkert kunne frigøres fra deres anbringelsessted og sættes ud af én person eller kunne flyde frit fra deres anbringelsessted.

7.  Oppustelige kollektive redningsanordninger skal desuden:

a) bestå af mindst to separate luftkamre

b) oppustes automatisk eller ved manuelt indgreb, når de sættes ud

c) indtage og bibeholde en stabil stilling, uanset hvilken last de skal bære, også selv om kun halvdelen af luftkamrene er oppustet.

8.  Redningsanordningerne skal opbevares om bord på en sådan måde, at de i tilfælde af behov let og sikkert kan nås. Skjulte opbevaringssteder skal markeres tydeligt.

9.  Redningsmidler skal være kontrolleret i henhold til fabrikantens anvisninger.

10.  Båden skal være udstyret med en motor og en lygte.

11.  Der skal stå en egnet båre til rådighed.

Artikel 15.10

Elektriske installationer

1.  Kun elektriske installationer er tilladt til belysning.

2.  Artikel 9.16, stk. 3, finder desuden anvendelse på gange og opholdsrum for passagerer.

3.  Følgende rum og steder skal have tilstrækkelig belysning og nødbelysning:

a) de steder, hvor redningsmidler opbevares, og de steder, hvor de normalt gøres klar til brug

b) evakueringsveje, adgangsveje for passagerer, herunder gange, indgange og udgange, forbindelsesgange, elevatorer og trapper til beboelsesområder samt kahyts- og beboelsesområder

c) angivelser for evakueringsveje og nødudgange

d) i andre områder beregnet til bevægelseshæmmede

e) betjeningsrum, maskinrum, rum til styreanlæg og disses udgange

f) styrehuset

g) det rum, hvor strømforsyningen til nødstrømsanlægget befinder sig

h) de steder, hvor ildslukkere og brandslukningsmateriel er anbragt

i) de rum, hvor passagerer, personale om bord og besætning samles i tilfælde af fare.

4.  Der skal være et nødstrømsanlæg, der består af en nødstrømkilde og nødtavle, der i tilfælde af afbrydelse af strømforsyningen til følgende elektriske udstyr straks kan overtage og erstatte strømforsyningen, når udstyret ikke har sin egen strømkilde:

a) signallys

b) akustiske alarmanordninger

c) nødbelysning i overensstemmelse med stk. 3

d) radiotelefonanlæg

e) alarm- og højttaleranlæg samt kommunikationsanlæg til interne meddelelser

f) projektør, jf. artikel 10.02, stk. 2, litra i)

g) brandalarmanlæg

h) andet sikkerhedsudstyr såsom automatiske sprinkleranlæg eller brandslukningspumper

i) elevatorer og løfteapparater, jf. artikel 15.06, stk. 9, andet punktum.

5.  Armaturerne til nødbelysningen skal markeres som sådanne.

6.  Nødstrømsanlægget skal installeres uden for hovedmaskinrummet, uden for de rum, hvor de i artikel 9.02, stk. 1, omhandlede energikilder befinder sig, og uden for det rum, hvor hovedtavlen er anbragt; det skal adskilles fra disse rum med skillevægge i overensstemmelse med artikel 15.11, stk. 2.

Kablerne til de elektriske installationer i nødstilfælde skal installeres og lægges på en sådan måde, at disse installationer fortsat strømforsynes i tilfælde af brand eller vandfyldning. Disse kabler må aldrig lægges gennem hovedmaskinrummet, kabysserne eller de rum, hvor hovedenergikilden og det dermed forbundne udstyr befinder sig, medmindre det er nødvendigt at stille nødudstyr til rådighed i sådanne områder.

▼M3

Nødstrømsanlægget skal enten installeres over nedsænkningslinjen eller så langt væk som muligt fra energikilderne, jf. artikel 9.02, stk. 1, for at sikre, at det i tilfælde af vandfyldning, jf. artikel 15.03, stk. 9, ikke oversvømmes samtidig med disse energikilder.

▼B

7.  Følgende må anvendes som nødenergikilder:

a) hjælpegeneratorer med egen, uafhængig brændstofforsyning og uafhængigt kølesystem, som i tilfælde af strømafbrydelse automatisk starter og overtager strømforsyningen i løbet af højst 30 sekunder eller, hvis de er anbragt i umiddelbar nærhed af styrehuset eller ethvert andet sted, der til stadighed er bemandet af besætningsmedlemmer, kan tændes manuelt, eller

b) akkumulatorer, som i tilfælde af strømafbrydelse slås til automatisk, hvis de er anbragt i umiddelbar nærhed af styrehuset eller ethvert andet sted, der til stadighed er bemandet af besætningsmedlemmer, kan slås til manuelt. De skal inden for det foreskrevne tidsrum kunne forsyne de angivne strømforbrugende anordninger uden genopladning og uden uacceptabelt spændingsfald.

8.  Den vejledende driftsperiode for nødstrømsanlægget skal fastsættes i overensstemmelse med passagerfartøjets definerede formål. Perioden må ikke være kortere end 30 minutter.

9.  Isoleringens modstand og jordforbindelsen for elektriske systemer skal afprøves i forbindelse med inspektioner i overensstemmelse med artikel 2.09.

10.  Energikilderne i overensstemmelse med artikel 9.02, stk. 1, skal være indbyrdes uafhængige.

11.  Hvis hovedstrømsanlægget eller nødstrømsanlægget svigter, må dette ikke gensidigt påvirke installationernes driftssikkerhed.

Artikel 15.11

Brandsikring

1.  Materialers og bestanddeles egnethed som brandsikring godtgøres af et akkrediteret prøvningsorgan på grundlag af relevante testmetoder.

a) Prøvningsorganet skal opfylde kravene i:

aa) FTP-koden, eller

bb) europæisk standard EN ISO/IEC 17025:2000 vedrørende generelle krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence

b) De godkendte testmetoder til at konstatere, at materialer er ikkebrændbare, er:

aa) bilag 1, del 1, til FTP-koden, og

bb) de tilsvarende forskrifter i en af medlemsstaterne.

c) De godkendte prøvningsmetoder til at konstatere, at et materiale er brandhæmmende, er:

aa) de respektive krav i bilag 1, del 5 (prøvning for overfladers brændbarhed), del 6 (prøvning af dæksbelægning), del 7 (prøvning af ophængte tekstilmaterialer og plast), del 8 (prøvning af polstrede møbler) og del 9 (prøvning af sengeudstyr) i FTP-koden, samt

bb) de tilsvarende forskrifter i en af medlemsstaterne.

d) De godkendte prøvningsmetoder til at konstatere brandmodstandsevne er:

▼M3

aa) Bilag I, del 3, i FTP-koden og

▼B

bb) de tilsvarende forskrifter i en af medlemsstaterne.

▼M3

e) Inspektionsorganet kan i henhold til FTP-koden kræve en prøvning af en prøve af skillevæggen til godtgørelse af, at bestemmelserne i stk. 2 om modstandsevne og temperaturstigning er opfyldt.

▼M7

2.  Skillevægge

a) skal være designet i overensstemmelse med nedenstående tabeller:

aa) Tabel for skillerum, hvor der ikke er installeret sprinkleranlæg, jfr. artikel 10.03a



Rum

Kontrolcentre

Trapperum

Mønstringsområder

Saloner

Maskinrum

Kabysser

Lagerrum

Kontrolcentre

A0

A0/B15 (1)

A30

A60

A60

A30/A60 (5)

Trapperum

 

A0

A30

A60

A60

A30

Mønstringsområder

 

 

A30/B15 (2)

A60

A60

A30/A60 (5)

Saloner

 

 

 

—/A0/B15 (3)

A60

A60

A30

Maskinrum

 

 

 

 

A60/A0 (4)

A60

A60

Kabysser

 

 

 

 

 

A0

A30/B15 (6)

Lagerrum

 

 

 

 

 

 

(1)   Skillevægge mellem kontrolcentre og indendørs mønstringsområder skal opfylde kravene for klasse A0, medens skillevægge mellem kontrolcentre og udendørs mønstringsområder kun skal opfylde kravene for klasse B15.

(2)   Skillevægge mellem saloner og indendørs mønstringsområder skal opfylde kravene for klasse A30, medens skillevægge mellem saloner og udendørs mønstringsområder kun skal opfylde kravene for klasse B15.

(3)   Skillevægge mellem kahytter, mellem kahytter og gange samt lodrette skillevægge, der adskiller saloner, jf. stk. 10, skal opfylde kravene for klasse B15, dog klasse B0 for rum med sprinkleranlæg. Skillevægge mellem kahytter og saunaer skal opfylde kravene for klasse A0, for rum med sprinkleranlæg dog for B15.

(4)   Skillevægge mellem maskinrum som omhandlet i artikel 15.07 og artikel 15.10, stk. 6, skal svare til klasse A60; i andre tilfælde skal de svare til klasse A0.

(5)   Skillevægge mellem lagerrum til opbevaring af brandfarlige væsker og trafikstyringscentre og mønstringsområder skal opfylde kravene for klasse A60, dog for rum med sprinkleranlæg for A30.

(6)   B15 er tilstrækkeligt for skillevægge, der adskiller kabysser fra henholdsvis kølerum og lagerrum til opbevaring af fødevarer.

bb) Tabel for skillevægge mellem rum, hvor sprinkleranlæg, jfr. artikel 10.03a, er installeret



Rum

Kontrolcentre

Trapperum

Mønstringsområder

Saloner

Maskinrum

Kabysser

Lagerrum

Kontrolcentre

A0

A0/B15 (1)

A0

A60

A30

A0/A30 (5)

Trapperum

 

A0

A0

A60

A30

A0

Mønstringsområder

 

 

A30/B15 (2)

A60

A30

A0/A30 (5)

Saloner

 

 

 

—/B15/B 0 (3)

A60

A30

A0

Maskinrum

 

 

 

 

A60/A0 (4)

A60

A60

Kabysser

 

 

 

 

 

A0/B15 (6)

Lagerrum

 

 

 

 

 

 

(1)   Skillevægge mellem kontrolcentre og indendørs mønstringsområder skal opfylde kravene for klasse A0, medens skillevægge mellem kontrolcentre og udendørs mønstringsområder kun skal opfylde kravene for klasse B15.

(2)   Skillevægge mellem saloner og indendørs mønstringsområder skal opfylde kravene for klasse A30, medens skillevægge mellem saloner og udendørs mønstringsområder kun skal opfylde kravene for klasse B15.

(3)   Skillevægge mellem kahytter, mellem kahytter og gange samt lodrette skillevægge, der adskiller saloner, jfr. stk. 10, skal opfylde kravene for klasse B15, dog klasse B0 for rum med sprinkleranlæg. Skillevægge mellem kahytter og saunaer skal opfylde kravene for klasse A0, for rum med sprinkleranlæg dog for B15.

(4)   Skillevægge mellem maskinrum som omhandlet i artikel 15.07 og artikel 15.10, stk. 6, skal svare til klasse A60; i andre tilfælde skal de svare til klasse A0.

(5)   Skillevægge mellem lagerrum til opbevaring af brandfarlige væsker og trafikstyringscentre og mønstringsområder skal opfylde kravene for klasse A60, dog for rum med sprinkleranlæg for A30.

(6)   B15 er tilstrækkeligt for skillevægge, der adskiller kabysser fra henholdsvis kølerum og lagerrum til opbevaring af fødevarer.

▼M3

b) Klasse A skillevægge består af skotter, vægge og dæk, der opfylder følgende krav:

aa) De skal være udført af stål eller andet tilsvarende materiale.

bb) De skal være passende afstivet.

cc) De skal være isoleret med godkendte, ikke-brændbare materialer, således at gennemsnitstemperaturen på den ikke-udsatte side ikke stiger mere end 140 °C over begyndelsestemperaturen, og at temperaturen ikke på noget punkt, herunder alle samlinger, stiger mere end 180 °C over begyndelsestemperaturen inden for de nedenfor anførte tidsrum:

Klasse A60 — 60 minutter

Klasse A30 — 30 minutter

Klasse A0 — 0 minutter.

dd) De skal være således konstrueret, at de er i stand til at forhindre gennemtrængning af røg og flammer indtil udløbet af en standardbrandprøvning på en time.

c) Klasse B skillevægge består af skotter, vægge, dæk, lofter eller garnering, der opfylder følgende krav:

aa) De skal være konstrueret af godkendte, ikke-brændbare materialer. Desuden skal alle materialer, der anvendes til fabrikation og samling af skillevægge, være ikke-brændbare, undtagen garnering, der mindst skal være brandhæmmende.

bb) De skal have en sådan isoleringsevne, at gennemsnitstemperaturen på den ikke-udsatte side ikke stiger mere end 140 °C over begyndelsestemperaturen, og at temperaturen ikke på noget punkt, herunder alle samlinger, stiger mere end 225 °C over begyndelsestemperaturen inden for de nedenfor anførte tidsrum:

Klasse B15 — 15 minutter

Klasse B0 — 0 minutter.

cc) De skal være konstrueret således, at de er i stand til at forhindre gennemtrængning af flammer indtil udløbet af den første halve time af standardbrandprøvningen.

▼B

3.  Maling, lak og andre produkter til overfladebehandling samt dæksbelægning, der anvendes i andre rum end maskinrum og lagerrum, skal være brandhæmmende. Tæpper, stoffer, gardiner og andre ophængte tekstilmaterialer samt polstrede møbler og sengeudstyr skal være brandhæmmende, hvis de er anbragt i rum, der ikke er udstyret med et sprinkleranlæg, jf. artikel 10.03a.

▼M7

4.  Lofter og vægbeklædning i saloner, herunder den underliggende konstruktion, skal, når salonerne ikke er udstyret med et sprinkleranlæg, jfr. artikel 10.03a, være fremstillet af ikke-brændbare materialer, bortset fra overfladerne, der mindst skal være brandhæmmende. Første punktum gælder ikke saunaer.

▼B

5.  Møbler og inventar i saloner, der anvendes til mønstringsområder, skal, når rummene ikke er udstyret med et sprinkleranlæg, jf. artikel 10.03a, være fremstillet af ikkebrændbare materialer.

6.  Maling, lak og andre materialer, der anvendes i udsatte indendørs områder, må ikke afgive større mængder røg eller giftige stoffer. Dette skal godtgøres i henhold til FTP-koden.

7.  Isoleringsmaterialer i saloner skal være ikkebrændbare. Dette gælder ikke for isolering af rør, der indeholder et kølemiddel. Overfladen af isoleringsmaterialer anvendt på sådanne rør skal mindst være brandhæmmende.

▼M7

7a.  Presenninger og lignende flytbare installationer, som dæk er helt eller delvist omsluttet af, og deres understrukturer skal mindst være brandhæmmende.

▼B

8.  Døre i skillevægge, jf. stk. 2, skal opfylde følgende krav:

a) De skal opfylde de samme krav, som gælder for selve skillevæggene, jf. stk. 2.

b) De skal være selvlukkende for så vidt angår døre i skillevægge, jf. stk. 10, eller for så vidt angår skotter, som omgiver maskinrum, kabysser og trapperum.

c) Selvlukkende døre, der forbliver åbne under normal fart, skal kunne lukkes fra et sted, der er permanent bemandet af ombordværende personale eller besætningsmedlemmer. Når en dør er lukket ved fjernudløsning, skal den uden fare atter kunne åbnes og lukkes på stedet.

d) Isolering af vandtætte døre, jf. artikel 15.02, kræves ikke.

9.  Vægge, jf. stk. 2, skal strække sig fra dæk til dæk eller slutte ved gennemgående lofter, der opfylder de samme krav som omhandlet i stk. 2.

10.  Følgende passagerområder skal opdeles med lodrette skillevægge som omhandlet i stk. 2:

a) passagerområder med et samlet overfladeareal på mere end 800 m2

b) passagerområder, hvor der er kahytter, med højst 40 meters mellemrum.

De lodrette skillevægge skal være røgtætte under normale forhold og skal strække sig fra dæk til dæk.

11.  Lukkede rum over lofter, under dørken og bag vægbeklædninger skal med højst 14 meters mellemrum være opdelt med ikke-brændbare adskillelser (draught stops), der selv i tilfælde af brand udgør en effektiv brandsikker lukning.

12.  Trapper skal være udført af stål eller andet tilsvarende, ikkebrændbart materiale.

13.  Indendørs trapper og elevatorskakter skal på alle etager være omgivet af inddelinger, jf. stk. 2. Følgende undtagelser er tilladt:

a) En trappe, som kun forbinder to dæk, behøver ikke være omgivet af inddelinger, hvis trappen er lukket på et af dækkene, jf. stk. 2.

b) En trappe i en salon behøver ikke være omgivet af inddelinger, hvis trappen i sin helhed er beliggende i dette rum, og

aa) hvis rummet kun omfatter to dæk, eller

bb) hvis der på alle dæk er installeret et sprinklersystem, jf. artikel 10.03a, i dette rum, hvis rummet har røgudsugningsanlæg, jf. stk. 16, og hvis rummet har adgang til en trappe på alle dæk.

14.  Ventilationsanlæg og luftkonditioneringsanlæg skal opfylde følgende krav:

a) De skal være udformet således, at de ikke i sig selv kan forårsage spredning af ild og røg.

b) Åbninger til luftindtag og udsugning og luftkonditioneringsanlæg skal kunne lukkes.

c) Ventilationskanaler skal være udført af stål eller et tilsvarende, ikkebrændbart materiale og være fast forbundet indbyrdes samt til skibets overbygning.

d) Hvor ventilationskanaler med et tværsnit på over 0,02 m2 er ført igennem skillevægge, jf. stk. 2, af klasse A eller skillevægge, jf. stk. 10, skal de forsynes med automatiske brandspjæld, der kan betjenes fra et sted, der er bemandet permanent af ombordværende personale eller besætningsmedlemmer.

e) Ventilationsanlæg til kabysser og maskinrum skal være adskilt fra ventilationsanlæg, der forsyner andre områder.

f) Aftrækskanaler skal være forsynet med åbninger med lukning med henblik på eftersyn og rengøring. Disse åbninger skal placeres tæt på brandspjældene.

g) Indbyggede ventilatorer skal kunne afbrydes fra et centralt sted uden for maskinrummet.

15.  Kabysser skal være udstyret med ventilationsanlæg og ovne med udsugningsanlæg. Udsugningsanlæggenes aftrækskanaler skal opfylde kravene i stk. 14 og desuden være forsynet med manuelt betjente brandspjæld ved indtagsåbningerne.

16.  Kontrolcentre, trapperum og indendørs evakueringsområder skal være udstyret med naturlige eller mekaniske røgudsugningsanlæg. Røgudsugningsanlæggene skal opfylde følgende krav:

a) De skal have tilstrækkelig kapacitet og være tilstrækkeligt pålidelige.

b) De skal opfylde driftsbetingelserne for passagerskibe.

c) Hvis røgudsugningsanlæggene også fungerer som almindelige ventilatorer i rummene, må dette ikke kunne hindre dem i at fungere som røgudsugningsanlæg ved brand.

d) Røgudsugningsanlæg skal have en manuelt betjent udløsningsanordning.

e) Mekaniske røgudsugningsanlæg skal desuden kunne betjenes fra et sted, der er permanent bemandet af ombordværende personale eller besætningsmedlemmer.

f) Naturlige røgudsugningsanlæg skal være forsynet med en åbningsmekanisme, der kan betjenes enten manuelt eller via en strømforsyningskilde inden i ventilatoren.

g) Manuelt betjente udløsningsanordninger og åbningsmekanismer skal være tilgængelige både inde fra og uden for det rum, der skal beskyttes.

17.  Saloner, der ikke til stadighed overvåges af ombordværende personale eller besætningsmedlemmer, kabysser, maskinrum og andre rum med brandrisiko skal tilsluttes et passende brandalarmanlæg. Forekomst af brand og det nøjagtige brandsted skal automatisk vises på et sted, der er permanent bemandet af ombordværende personale eller besætningsmedlemmer.

Artikel 15.12

Brandbekæmpelse

1.  Foruden de i artikel 10.03 foreskrevne transportable ildslukkere, skal der mindst forefindes følgende transportable ildslukkere om bord:

a) en transportabel ildslukker pr. 120 m2 bruttodørkareal i passagerområderne

b) en transportabel ildslukker for hver påbegyndt gruppe på 10 kahytter

c) en transportabel ildslukker i hver kabys og i nærheden af alle rum, hvor brandfarlige væsker opbevares eller anvendes. I kabysser skal slukningsmidlet også være egnet til bekæmpelse af brande i fedtstoffer.

Disse yderligere ildslukkere skal opfylde kravene i artikel 10.03, stk. 2, og skal anbringes og fordeles på skibet på en sådan måde, at der er en ildslukker inden for umiddelbar rækkevidde, uanset hvor og hvornår en brand bryder ud. I alle kabysser og også i frisørsaloner og parfumerier skal der være ophængt et brandtæppe.

2.  Passagerskibe skal være udstyret med et brandslukningsanlæg, der består af:

a) to maskindrevne brandslukningspumper af tilstrækkelig kapacitet, hvoraf mindst en er fast anbragt

b) en brandrørledning med et tilstrækkeligt antal brandstudse med permanent tilsluttede brandslanger af en længde på mindst 20 m og udstyret med en dyse, der er justerbar fra forstøvning til stråle og er forsynet med lukkeanordning.

3.  Brandslukningsanlæg skal være udført og dimensioneret således at:

a) et hvilket som helst sted i skibet kan nås fra mindst to brandstudse, der er anbragt forskellige steder, med en enkelt slangelængde på højst 20 m

b) vandtrykket ved brandstudsene er på mindst 300 kPa, og

c) en vandstrålelængde på mindst 6 m kan opnås på alle dæk.

Hvis brandstudsen er anbragt i et skab, skal der uden på skabet være opsat symbolet »brandslange«, jf. figur 5 i tillæg I, med en bredde på mindst 10 cm.

4.  Der skal være ventiler med skruegevind eller hane, som kan indstilles, således at en hvilken som helst brandslange kan frigøres og fjernes, mens brandpumperne er i gang.

5.  Indendørs placerede brandslanger skal være oprullet på en aksialt monteret slangevinde.

6.  Materialer i brandslukningsmateriel skal enten være varmebestandige eller skal være passende beskyttet mod funktionssvigt ved høje temperaturer.

7.  Rørledninger og brandstudse skal være således anbragt, at der ikke er risiko for tilfrysning.

8.  Brandslukningspumperne skal:

a) være installeret eller anbragt i forskellige rum

b) kunne betjenes uafhængigt af hinanden

c) hver især på alle dæk kunne opretholde det nødvendige vandtryk ved brandstudsene samt tilvejebringe en vandstråle af den krævede længde

d) være installeret foran agterskottet.

Brandslukningspumper kan også anvendes til almindelige formål.

9.  Maskinrum skal være udstyret med et fast brandslukningsanlæg, jf. artikel 10.03b.

10.  På fartøjer med kahytter skal der være:

a) to sæt røgdykkerapparater svarende til europæisk standard EN 137:1993 med helmasker svarende til europæisk standard EN 136:1998

b) to sæt udstyr bestående af mindst beskyttelsesbeklædning, hjelm, støvler, handsker, økse, brækjern, håndlygte og førerline, og

c) fire røgmasker.

Artikel 15.13

Sikkerhedsorganisation

1.  På passagerskibe skal der foreligge en beredskabsplan. Beredskabsplanen beskriver, hvilke pligter besætningen og det ombordværende personale har i følgende tilfælde:

a) havari

b) brand om bord

c) evakuering af passagererne

d) mand over bord.

Der skal udarbejdes særlige sikkerhedsforanstaltninger for bevægelseshæmmede personer.

De forskellige opgaver i beredskabsplanen tildeles besætningsmedlemmerne og det ombordværende personale ud fra deres hverv om bord. Besætningen skal navnlig instrueres om, at alle døre og åbninger i de vandtætte skotter, jf. artikel 15.02, straks skal lukkes hermetisk i tilfælde af fare.

2.  Beredskabsplanen omfatter en sikkerhedsplan, hvori som minimum følgende er angivet klart og præcist:

a) områder, der er beregnet til bevægelseshæmmede personer

b) flugtveje, nødudgange samt samlings- og evakueringsområder, jf. artikel 15.06, stk. 8

c) livredningsudstyr og både

d) ildslukkere samt brandslukningsanlæg og sprinkleranlæg

e) andet sikkerhedsudstyr

f) det alarmanlæg, der er omhandlet i artikel 15.08, stk. 3, litra a)

g) det alarmanlæg, der er omhandlet i artikel 15.08, stk. 3, litra b) og c)

h) døre i skotter, jf. artikel 15.02, stk. 5, og placeringen af betjeningen hertil, samt andre åbninger, jf. artikel 15.02, stk. 9, 10 og 13, og artikel 15.03, stk. 12

i) døre omhandlet i artikel 15.11, stk. 8

j) brandspjæld

k) brandalarmanlægget

l) nødgeneratoren

m) kontrolenhederne til ventilationsanlægget

n) landtilslutninger

o) lukkeanordninger for brændstofledninger

p) anlæg til flydende gas

q) højttaleranlæg

r) radiotelefonianlæg

s) førstehjælpsudstyr.

3.  Beredskabsplanen, jf. stk. 1, og sikkerhedsplanen, jf. stk. 2, skal:

a) være behørigt attesteret af inspektionsorganet, og

b) være ophængt på iøjnefaldende måde på et passende sted på hvert dæk.

4.  I hver kahyt skal der være opslået forholdsregler for passagerer samt en forenklet sikkerhedsplan, der kun omfatter oplysningerne i stk. 2, litra a) til f).

Disse forholdsregler skal som minimum omfatte:

a) Betegnelser for nødsituationer

 brand

 vandfyldning

 anden fare

b) beskrivelse af de forskellige alarmsignaler

c) instruktioner vedrørende følgende:

 flugtveje

 hensigtsmæssig adfærd

 bevarelse af roen

d) instruktioner vedrørende følgende:

 rygning

 brug af åben ild

 åbning af vinduer

 brugen af visse indretninger.

Disse forholdsregler skal foreligge på engelsk, fransk, nederlandsk og tysk.

Artikel 15.14

Installationer til opsamling og bortskaffelse af kloakspildevand

▼M8

1.  Passagerfartøjer skal udstyres med opsamlingstanke til husspildevand i overensstemmelse med stk. 2 i denne artikel eller med passende indenbords anlæg til rensning af spildevand i overensstemmelse med kapitel 14a.

▼B

2.  Tanke til opsamling af kloakspildevand skal have tilstrækkelig kapacitet. Tankene skal være udstyret med en anordning, der angiver fyldningsgraden. Der skal være pumper og rørledninger om bord til tømning af tankene, således at spildevandet kan afledes til begge sider af skibet. Kloakspildevand fra andre skibe skal kunne ledes herigennem.

Rørledningerne skal være udstyret med en tilkoblingsflange for udtømning svarende til europæisk standard EN 1306:1996.

Artikel 15.15

Undtagelser for visse passagerskibe

1.   ►M3  Passagerskibe med tilladelse til at medføre højst 50 passagerer og med en længde LWL på højst 25 m skal føre bevis for, at fartøjets stabilitet efter skade er tilstrækkelig, jf. artikel 15.03, stk. 7-13, eller som et alternativ bevise, at de opfylder følgende kriterier efter symmetrisk vandfyldning: ◄

▼M3

a) skibet må ikke synke længere end til nedsænkningslinjen, og

▼B

b) metacenterhøjden, GMR, skal være mindst 0,10 m.

Den nødvendige resterende flydeevne skal sikres ved passende valg af materiale til bygning af skroget eller ved hjælp af opdriftslegemer af celleskum med lukkede celler, der er solidt fæstnet til skroget. For skibe med en længde på over 15 m kan resterende flydedygtighed sikres ved en kombination af opdriftslegemer og en underinddeling, der overholder 1-rumsstatus, jf. artikel 15.03.

2.  For passagerskibe i henhold til stk. 1, kan inspektionsorganet tillade mindre afvigelser fra den fri højde, der er påbudt i artikel 15.06, stk. 3, litra c), og stk. 5, litra b). Afvigelsen må ikke overstige 5 %. I tilfælde af afvigelse skal de pågældende skibsdele være markeret med farve.

3.  Uanset artikel 15.03, stk. 9, behøver passagerskibe, hvis længde ikke overstiger 45 m, og som er beregnet til transport af højst 250 passagerer, ikke at have 2-rumsstatus.

4.  (Uden indhold)

5.   ►M3  Inspektionsorganet kan afstå fra at anvende artikel 10.04 for passagerskibe, der er beregnet til transport af højst 250 passagerer, og hvis længde LWL ikke overstiger 25 m, forudsat at de er udrustet med en platform lige over vandlinjen, der er tilgængelig fra begge sider af skibet, så mennesker kan reddes op af vandet. ◄ Passagerskibe kan være udrustet med en tilsvarende installation, der skal opfylde følgende betingelser:

a) Én person skal alene kunne betjene installationen.

b) Mobile installationer er tilladt.

c) Installationerne skal være placeret uden for de kritiske områder for fremdrivningssystemerne.

d) Der skal være mulighed for effektiv kommunikation mellem skibsføreren og den person, der betjener installationen.

6.  Inspektionsorganet kan afstå fra at anvende artikel 10.04 for passagerskibe, der er certificeret til at transportere højst 600 passagerer og med en længde på højst 45 m, forudsat passagerskibet er udrustet med en platform i henhold til stk. 5, første punktum, eller med en tilsvarende installation i henhold til stk. 5, andet punktum. Desuden skal passagerskibet have:

a) en rorpropel, en Voith-Schneider-propel eller et vandjetsystem som hovedfremdriftssystem, eller

b) et hovedfremdrivningssystem med to fremdriftsanordninger, eller

c) et hovedfremdrivningssystem og en bovpropel.

7.  Uanset artikel 15.02, stk. 9, kan der på passagerskibe, hvis længde ikke overstiger 45 m, og som har tilladelse til højst at transportere et antal passagerer, der svarer til skibets længde i meter, i passagerområdet være en manuelt betjent dør uden fjernbetjening i et skot, jf. artikel 15.02, stk. 5, hvis:

a) skibet kun har et dæk

b) denne dør er tilgængelig direkte fra dækket og ikke er mere end 10 m væk fra adgangen til dækket

c) døråbningens underste kant er mindst 30 cm over dørken i passagerområdet, og

d) hvert af de rum, der adskilles af døren, er udstyret med en vandstandsalarm.

8.  Uanset artikel 15.06, stk. 6, litra c), kan en flugtvej på et passagerskib, omhandlet i stk. 7, gå gennem en kabys, hvis der forefindes en anden flugtvej.

9.  For passagerskibe, hvis længde ikke overstiger 45 m, finder nedenstående ikke anvendelse: Artikel 15.01, stk. 2, litra e), hvis anlæggene til flydende gas er forsynet med passende alarmsystemer for sundhedsfarlige CO-koncentrationer og potentielt eksplosive blandinger af gas og luft.

10.   ►M3  Følgende bestemmelser finder ikke anvendelse for passagerskibe med en længde LWL på under 25 m: ◄

a) artikel 15.04, stk. 1, sidste punktum

b) artikel 15.06, stk. 6, litra c), hvad angår kabysser, hvis der forefindes en anden flugtvej

c) artikel 15.07.

11.  For fartøjer med kahytter, hvis længde ikke overstiger 45 m, finder artikel 15.12, stk. 10, ikke anvendelse, forudsat at der i hver kahyt forefindes let tilgængelige røgmasker i et antal, der svarer til antallet af køjer.

KAPITEL 15a

FORSKRIFTER VEDRØRENDE PASSAGERSEJLFARTØJER

Artikel 15a.01

Anvendelse af del II

Ud over bestemmelserne i del II finder bestemmelserne i dette kapitel anvendelse på passagersejlfartøjer.

Artikel 15a.02

Undtagelser for visse passagersejlfartøjer

1.  For passagersejlfartøjer, hvis LWL ikke overstiger 45 m, og hvor det højst tilladte antal passagerer ikke overskrider LWL i hele meter, finder følgende bestemmelser ikke anvendelse:

a) artikel 3.03, stk. 7, forudsat at ankrene ikke føres i klydsrør

b) artikel 10.02, stk. 2, litra d), for så vidt angår længde

c) artikel 15.08, stk. 3, litra a)

d) artikel 15.15, stk. 9, litra a).

2.  Som undtagelse fra stk. 1 kan antallet af passagerer forøges til 1,5 gange LWL i hele meter, hvis sejl, udrustning samt dæksbeslag tillader det.

Artikel 15a.03

Forskrifter vedrørende sejlfartøjers stabilitet

1.  Med henblik på beregningen af krængende momenter i henhold til artikel 15.03, stk. 3, skal der tages hensyn til de oprullede sejl, når fartøjets tyngdepunkt skal beregnes.

2.  Under hensyntagen til alle belastningsvilkår i henhold artikel 15.03, stk. 2, og med anvendelse af en standardsammensætning af sejl må krængningsmomentet som følge af vindtrykket ikke være så højt, at krængningsvinklen bliver mere end 20°. Samtidig

a) skal der anvendes et konstant vindtryk på 0,07 kN/m2 i forbindelse med beregningen

b) skal den resterende sikkerhedsafstand være på mindst 100 mm, og

c) må det resterende fribord ikke være negativt.

3.  Den oprettende stabilitetsarm i forbindelse med statisk stabilitet skal

a) nå sin maksimale værdi ved en krængningsvinkel på 25° eller derover

b) være på mindst 200 mm ved en krængningsvinkel på 30° eller derover

c) være positiv ved en krængningsvinkel på op til 60°

4.  Arealet under kurven for den oprettende stabilitetsarm må ikke være på under

a) 0,055 radianmeter op til 30°

b) 0,09 radianmeter op til 40° eller ved den vinkel, hvor en ubeskyttet åbning når vandoverfladen, og som er mindre end 40°.

Mellem

c) 30° og 40°, eller

d) 30° og den vinkel, hvor en ubeskyttet åbning når vandoverfladen, og som er mindre end 40°

skal dette areal ikke være på mindre end 0,03 radianmeter.

Artikel 15a.04

Skibbygningstekniske og mekaniske forskrifter

1.  Som undtagelse fra artikel 6.01, stk. 3, og artikel 9.01, stk. 3, skal anlæggene være udført med henblik på en permanent krængning på indtil 20°.

2.  Som undtagelse fra artikel 15.06, stk. 5, litra a), og artikel 15.06, stk. 9, litra b), kan inspektionsorganet for passagersejlfartøjer, hvis længde ikke overstiger 25 m, tillade en fri bredde på mindre end 800 mm for forbindelsesgange og trapper. Den frie bredde skal dog være på mindst 600 mm.

3.  Som undtagelse fra artikel 15.06, stk. 10, litra a), kan inspektionsorganet i særlige tilfælde tillade, at der anvendes aftagelige lønninger i de områder, hvor dette er nødvendigt for sejlføringen.

4.  Sejl betragtes som et hovedfremdrivningssystem, jf. artikel 15.07.

5.  Som undtagelse fra artikel 15.15, stk. 7, litra c), kan højden af døråbningens underste kant reduceres til 200 mm over dørken i passagerområdet. Når døren har været åbnet, skal den lukkes og låses automatisk.

6.  Hvis der er mulighed for at lade skruen dreje med, mens fartøjet er under sejl, skal enhver udsat del af fremdrivningssystemet beskyttes mod eventuel skade.

Artikel 15a.05

Rigning generelt

1.  Rigningens dele organiseres således, at skamfiling undgås.

2.  Hvis der anvendes andet materiale end træ, eller hvis der anvendes særlig rigning, skal konstruktionen garantere et sikkerhedsniveau, der svarer til værdierne for dimensionering og styrke i dette kapitel. Som dokumentation for styrken skal der

a) enten udføres en styrkeberegning, eller

b) indhentes en bekræftelse på tilstrækkelig styrke fra et godkendt klassifikationsselskab, eller

c) dimensioneringen skal baseres på de procedurer, der er fastlagt i anerkendte regelsamlinger (f.eks. Middendorf, Kusk-Jensen).

Dokumentationen forelægges inspektionsorganet.

Artikel 15a.06

Master og rundholter generelt

1.  Alle rundholter skal være udført i materiale af høj kvalitet.

2.  Træ til master skal

a) være fri for koncentrationer af knaster

b) være fri for splintved inden for de krævede dimensioner

c) så vidt muligt være ligeåret

d) indeholde så lidt kroget vækst som muligt.

3.  Hvis det valgte tømmer enten er pitchpine eller douglasgran af kvaliteten »clear & better«, kan diametrene i tabellerne i artikel 15a.07 til 15a.12 reduceres med 5 %.

4.  Hvis det tømmer, der anvendes til mast, topmast, rå, bom og bovspryd, ikke har afrundet tværsnit, skal dette tømmer være af ækvivalent styrke.

5.  Tabernakel, mastekiste og beslag på dæk, på bundstokke og på forstavn eller agterstavn skal fremstilles således, at de enten kan absorbere de kræfter, som de udsættes for, eller kan overføre dem til andre forbundne dele af strukturen.

6.  Afhængig af fartøjets stabilitet og de ydre kræfter, som det udsættes for, og også fordelingen af det sejlareal, der er til rådighed, kan inspektionsorganet på grundlag af de dimensioner, der er nævnt i dette kapitel, tillade reduktioner af rundholternes tværsnit og i givet fald rigningen. Der skal forelægges dokumentation i overensstemmelse med artikel 15a.05, stk. 2.

7.  Hvis fartøjets svingningsperiode/rulningsperiode i sekunder er mindre end tre fjerdedele af dets bredde i meter, skal dimensionerne i de følgende artikler øges. Der skal fremlægges dokumentation i overensstemmelse med artikel 15a.05, stk. 2.

8.  I tabellerne i artikel 15a.07-15a.12 og 15a.14 interpoleres eventuelle mellemliggende værdier.

Artikel 15a.07

Særlige bestemmelser vedrørende master

1.  Træmaster skal mindst opfylde følgende forskrifter:



Længde (1)

(m)

Diameter ved dæk

(cm)

Diameter ved salingshorn

(cm)

Diameter ved æselhoved

(cm)

10

20

17

15

11

22

17

15

12

24

19

17

13

26

21

18

14

28

23

19

15

30

25

21

16

32

26

22

17

34

28

23

18

36

29

24

19

39

31

25

20

41

33

26

21

43

34

28

22

44

35

29

23

46

37

30

24

49

39

32

25

51

41

33

(1)   Afstand fra salingshorn til dæk.

Hvis masten har to ræer, skal diametermålene forøges med mindst 10 %.

Hvis en mast har mere end to ræer, skal diametermålene forøges med mindst 15 %.

Hvis masterne er ført gennem dækket, skal diameteren ved mastefoden være mindst 75 % af mastens diameter ved dækniveau.

2.  Mastebeslag, mastebånd, salingshorn og æselhoved skal være tilstrækkeligt kraftigt dimensionerede og fastgjorte.

Artikel 15a.08

Særlige bestemmelser vedrørende topmaster

1.  Topmaster af træ skal mindst opfylde følgende forskrifter:



Længde (1)

(m)

Diameter ved foden

(cm)

Diameter halvvejs

(cm)

Diameter ved beslag (2)

(cm)

4

8

7

6

5

10

9

7

6

13

11

8

7

14

13

10

8

16

15

11

9

18

16

13

10

20

18

15

11

23

20

16

12

25

22

17

13

26

24

18

14

28

25

20

15

31

27

21

(1)   Topmastens samlede længde uden mastetop.

(2)   Topmastens diameter ved mastetopbeslag.

Hvis der er fastgjort råsejl til en topmast, skal dimensionerne i tabellen forøges med 10 %.

2.  Overlapningen mellem topmasten og masten skal være mindst ti gange topmastens foreskrevne diameter ved foden.

Artikel 15a.09

Særlige bestemmelser vedrørende bovspryd

1.  Bovspryd af træ skal mindst opfylde følgende forskrifter:



Længde (1)

(m)

Diameter ved forstavn

(cm)

Diameter midtvejs

(cm)

4

14,5

12,5

5

18

16

6

22

19

7

25

23

8

29

25

9

32

29

10

36

32

11

39

35

12

43

39

(1)   Bovsprydets samlede længde.

2.  Den indenbords del af bovsprydet skal være mindst fire gange så lang som bovsprydets diameter ved forstavnen.

3.  Bovsprydets diameter ved nokken skal være mindst 60 % af bovsprydets diameter ved forstavnen.

Artikel 15a.10

Særlige bestemmelser vedrørende klyverbomme

1.  Klyverbomme af træ skal mindst opfylde følgende forskrifter:



Længde (1) (m)

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Diameter ved forstavn (cm)

7

10

14

17

21

24

28

31

35

(1)   Klyverbommens samlede længde.

2.  Klyverbommens diameter ved nokken skal være mindst 60 % af diameteren ved forstavnen.

Artikel 15a.11

Særlige bestemmelser vedrørende storbomme

1.  Storbomme af træ skal mindst opfylde følgende forskrifter:



Længde (1) (m)

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

Diameter (cm)

14

15

16

17

18

20

21

23

24

25

26

27

(1)   Storbommens samlede længde.

2.  Diameter ved svirvelpindbolt skal være mindst 72 % af den i tabellen anførte diameter.

3.  Diameter ved skødebarm skal være mindst 85 % af den i tabellen anførte diameter.

4.  Den største diameter skal målt fra masten være to tredjedele af længden.

5.  Hvis:

a) der er en vinkel på mindre end 65° mellem storbommen og agterliget, og storsejlsskødet er fastgjort til bomnokken, eller

b) hvis skødets fastgøringssted ikke er side om side med skødebarmen

kan inspektionsorganet i overensstemmelse med artikel 15a.05, stk. 2, kræve en større diameter.

6.  For sejlarealer på mindre end 50 m2 kan inspektionsorganet tillade reduktion af de dimensioner, der er anført i tabellen.

Artikel 15a.12

Særlige bestemmelser vedrørende gafler

1.  Gafler af træ skal mindst opfylde følgende forskrifter:



Længde (1) (m)

4

5

6

7

8

9

10

Diameter (cm)

10

12

14

16

17

18

20

(1)   Gaflens samlede længde.

2.  Den ikkeunderstøttede del af gaflens længde må ikke være på mere end 75 %.

3.  Hanefodens brudstyrke skal mindst svare til 1,2 gange pikfaldets brudstyrke.

4.  Hanefodens topvinkel må højst være på 60°.

5.  Hvis hanefodens topvinkel som afvigelse fra stk. 4 er større end 60°, skal brudstyrken tilpasses de således forekommende kræfter.

6.  For sejlarealer på mindre end 50 m2 kan inspektionsorganet tillade reduktioner af de i tabellen anførte dimensioner.

Artikel 15a.13

Generelle bestemmelser vedrørende stående og løbende rigning

1.  Stående og løbende rigning skal opfylde forskrifterne vedrørende styrke i artikel 15a.14 og artikel 15a.15.

2.  Wireforbindelser kan have form af:

a) splejsninger

b) pressebøsninger, eller

c) tætningsbøsninger.

Splejsningerne skal bændsles, og enderne skal takles.

3.  Øjesplejsninger skal udstyres med kovser.

4.  Tovværket skal føres på en sådan måde, at det undgås, at adgang til indgange og trapper vanskeliggøres.

Artikel 15a.14

Særlige bestemmelser vedrørende stående rigning

1.  Forstag og vanter skal mindst opfylde følgende forskrifter:



Mastens længde (1) (m)

11

12

13

14

15

16

17

18

Forstagets brudstyrke (kN)

160

172

185

200

220

244

269

294

Vanternes brudstyrke (kN)

355

415

450

485

525

540

630

720

Antal kabler og tove til vanterne pr. side

3

3

3

3

3

3

4

4

(1)   Afstand fra toppen eller salingshornet til dækket.

2.  Bagstag, topmast, jagerstag, klyverbom og vant til bovspryd skal mindst opfylde følgende forskrifter:



Mastens længde (1) (m)

<13

13-18

>18

Bagstagets brudstyrke (kN)

89

119

159

Topmastens brudstyrke (kN)

89

119

159

Topmastens længde (m)

<6

6-8

>8

Jagerstagets brudstyrke (kN)

58

89

119

Klyverbommens længde (m)

<5

5-7

>7

Brudstyrke for vantene til bovsprydet (kN)

58

89

119

(1)   Afstand fra toppen eller salingshornet til dækket.

3.  Fremstillingen af tovværket baseres fortrinsvis på metoden 6 × 7 FE for rebslagning i styrkeklassen 1 550 N/mm2. Alternativt kan metode 6 × 36 SE eller 6 × 19 FE anvendes ved samme styrkeklasse. På grund af den højere elasticitet i forbindelse med metode 6 × 19 skal de i tabellen anførte brudstyrker forøges med 10 %. Det kan tillades at anvende en anden tovværkstype på betingelse af, at den har tilsvarende egenskaber.

4.  Hvis der anvendes fast rigning, skal brudstyrken i tabellen forøges med 30 %.

5.  Til udstyret må der kun anvendes godkendte rakker, øjebeslag og bolte.

6.  Bolte, rakker, øjebeslag og vantskruer skal kunne sikres tilfredsstillende.

7.  Vaterstagets brudstyrke skal være mindst 1,2 gange henholdsvis fokkestagets og jagerstagets brudstyrke.

8.  For fartøjer, der har en vandfortrængning på mindre end 30 m3, kan inspektionsorganet tillade de reduktioner i brudstyrken, der er anført i tabellen nedenfor:



Vandfortrængning divideret med antallet af master (m3)

Reduktion (%)

> 20 til 30

20

10 til 20

35

< 10

60

Artikel 15a.15

Særlige bestemmelser vedrørende løbende rigning

1.  I forbindelse med løbende gods skal der anvendes fibertov eller stålwirer. Minimumsbrudstyrken og diameteren for den løbende rigning skal i forhold til sejlarealet mindst opfylde følgende forskrifter:



Type løbende rigning

Tovværkstype

Sejlareal (m2)

Minimumsbrudstyrke (KN)

Tovdiameter (mm)

Stagsejlets fald

stålwire

op til 35

20

6

> 35

38

8

fiber (polypropylen-PP)

Tovdiameter på mindst 14 mm og en tovskive for hver 25 m2 eller del heraf

Gaffelsejlets fald

Topsejlets fald

stålwire

op til 50

20

6

> 50 til 80

30

8

> 80 til 120

60

10

> 120 til 160

80

12

fiber (PP)

Tovdiameter på mindst 18 mm og en tovskive for hver 30 m2 eller del heraf

Stagsejlsskøde

fiber (PP)

op til 40

14

 

> 40

18

For sejlarealer på mere end 30 m2 skal skødet have form af en talje eller kunne betjenes med et spil

Gaffel-/topsejlsskøde

stålwire

< 100

60

10

100 til 150

85

12

> 150

116

14

I forbindelse med topsejlsskøder er det nødvendigt med elastiske forbindelseselementer (fore runners)

fiber (PP)

Tovdiameter på mindst 18 mm og mindst tre tovskiver. Ved sejlareal på over 60 m2 en tovskive pr. 20 m2

2.  Løbende rigning, der udgør en del af stag og vant, skal have en brudstyrke, der svarer til de respektive stags og vanters brudstyrke.

3.  Hvis der anvendes andre materialer end dem, der er opført i stk. 1, skal styrkeværdierne i tabellen i