2004L0018 — DA — 01.01.2014 — 013.001


Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV NR. 2004/18/EF

af 31. marts 2004

om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter

(EFT L 134, 30.4.2004, p.114)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  No

page

date

 M1

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1874/2004 af 28. oktober 2004

  L 326

17

29.10.2004

►M2

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2005/51/EF EØS-relevant tekst af 7. september 2005

  L 257

127

1.10.2005

 M3

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2005/75/EF af 16. november 2005

  L 323

55

9.12.2005

 M4

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2083/2005 af 19. december 2005

  L 333

28

20.12.2005

►M5

RÅDETS DIREKTIV 2006/97/EF af 20. november 2006

  L 363

107

20.12.2006

 M6

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1422/2007 af 4. december 2007

  L 317

34

5.12.2007

►M7

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 213/2008 af 28. november 2007

  L 74

1

15.3.2008

►M8

KOMMISSIONENS BESLUTNING af 9. december 2008

  L 349

1

24.12.2008

►M9

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 596/2009 af 18. juni 2009

  L 188

14

18.7.2009

►M10

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/81/EF EØS-relevant tekst af 13. juli 2009

  L 216

76

20.8.2009

 M11

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1177/2009 af 30. november 2009

  L 314

64

1.12.2009

 M12

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1251/2011 af 30. november 2011

  L 319

43

2.12.2011

►M13

RÅDETS DIREKTIV 2013/16/EU af 13. maj 2013

  L 158

184

10.6.2013

►M14

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1336/2013 af 13. december 2013

  L 335

17

14.12.2013


Berigtiget ved:

 C1

Berigtigelse, EFT L 351, 26.11.2004, s. 44  (2004/18)




▼B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV NR. 2004/18/EF

af 31. marts 2004

om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter



EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, og artikel 55 og 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ( 2 ),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget ( 3 ),

efter proceduren i traktatens artikel 251 ( 4 ), på grundlag af Forligsudvalgets fælles udkast af 9. december 2003, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forbindelse med de nye ændringer af Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler ( 5 ), 93/36/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb ( 6 ) og 93/37/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter ( 7 ), som er nødvendige for at imødekomme de krav om forenkling og modernisering, der er fremsat af både de ordregivende myndigheder og de økonomiske aktører i forbindelse med deres reaktion på den grønbog, der blev vedtaget af Kommissionen den 27. november 1996, bør direktiverne for klarhedens skyld omarbejdes til én samlet tekst. Det foreliggende direktiv er baseret på Domstolens retspraksis, navnlig retspraksis vedrørende tildelingskriterier, som klarlægger de ordregivende myndigheders muligheder for at opfylde den relevante offentligheds behov, herunder på det miljømæssige og sociale område, forudsat at sådanne kriterier er knyttet til kontraktens genstand, ikke giver den ordregivende myndighed ubegrænset valgfrihed, udtrykkeligt er omtalt og opfylder de grundlæggende principper i betragtning 2.

(2)

Indgåelse af kontrakter i medlemsstaterne på vegne af staten, regionale eller lokale myndigheder og andre offentligretlige organer er underlagt traktatens principper og navnlig principperne om fri bevægelighed for varer, fri etableringsret og fri bevægelighed for tjenesteydelser og de principper, der er afledt heraf, såsom principperne om ligebehandling, ikke-forskelsbehandling, gensidig anerkendelse, proportionalitet og gennemsigtighed. For offentlige kontrakter over en vis værdi er det dog tilrådeligt at udarbejde bestemmelser om fællesskabssamordning af nationale procedurer for indgåelse af sådanne kontrakter, der bygger på disse principper, for at sikre deres virkninger og garantere en effektiv konkurrence ved tildeling af offentlige kontrakter. Disse samordningsbestemmelser bør derfor fortolkes i overensstemmelse med såvel ovennævnte regler og principper — som traktatens øvrige bestemmelser.

(3)

Disse samordningsbestemmelser bør, så vidt det er muligt, tilpasses til de fremgangsmåder og sædvaner, der er gældende i de enkelte medlemsstater.

(4)

Medlemsstaterne bør sørge for, at det forhold, at et offentligretligt organ afgiver tilbud i forbindelse med en udbudsprocedure, ikke forårsager konkurrenceforvridning i forhold til private tilbudsgivere.

(5)

I henhold til artikel 6 i traktaten skal miljøbeskyttelseskrav integreres i udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker og aktioner som nævnt i traktatens artikel 3, især med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling. Derfor præciseres det i dette direktiv, hvordan de ordregivende myndigheder kan bidrage til miljøbeskyttelse og fremme af bæredygtig udvikling, samtidig med at de sikres mulighed for at opnå det bedste forhold mellem kvalitet og pris i kontrakterne.

(6)

Dette direktiv er ikke til hinder for, at der indføres eller anvendes foranstaltninger, som er nødvendige for at beskytte den offentlige orden, den offentlige sædelighed og den offentlige sikkerhed, sundheden, menneskers og dyrs liv og plantesundheden, navnlig med henblik på en bæredygtig udvikling, forudsat at disse foranstaltninger er i overensstemmelse med traktaten.

(7)

Rådets afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguay-rundens regi (1986-1994), for så vidt angår de områder, der hører under Fællesskabets kompetence ( 8 ), godkendte bl.a. aftalen om offentlige indkøb, i det følgende benævnt »WTO-aftalen«, der har til formål at opstille et internationalt sæt af regler om afbalancerede rettigheder og forpligtelser i forbindelse med offentlige kontrakter med henblik på at liberalisere og skabe vækst i verdenshandelen.

Under hensyn til Fællesskabets internationale rettigheder og forpligtelser som følge af godkendelsen af WTO-aftalen, er det den ordning, der er fastsat i WTO-aftalen, der skal anvendes over for tilbudsgivere og på varer fra tredjelande, der har undertegnet aftalen. WTO-aftalen har ingen direkte virkning. De ordregivende myndigheder, der er omfattet af WTO-aftalen, og som efterkommer nærværende direktiv og anvender dette over for økonomiske aktører fra tredjelande, der har undertegnet WTO-aftalen, overholder således denne. Disse samordningsbestemmelser bør tillige sikre økonomiske aktører fra Fællesskabet betingelser for deltagelse i offentlige indkøb, der er lige så gunstige som de betingelser, der gives økonomiske aktører fra de tredjelande, der har tiltrådt WTO-aftalen.

(8)

Inden de ordregivende myndigheder indleder en udbudsprocedure, kan de ved hjælp af en »teknisk dialog« søge eller modtage rådgivning, der kan benyttes til at udarbejde udbudsbetingelserne, dog forudsat at en sådan rådgivning ikke har til følge, at konkurrence forhindres.

(9)

I betragtning af offentlige bygge- og anlægskontrakters forskelligartethed, bør de ordregivende myndigheder kunne anvende såvel separat som fælles udbud for arbejdets udførelse og projektering. Dette direktiv foreskriver hverken separat eller fælles udbud. Beslutningen om enten separat eller fælles tildeling af en kontrakt skal træffes ud fra kvalitative og økonomiske kriterier, der kan fastsættes i den nationale lovgivning.

(10)

En kontrakt kan kun betragtes som en offentlig bygge- og anlægskontrakt, hvis dens genstand specifikt omfatter udførelse af de aktiviteter, der er omhandlet i bilag I, selv om kontrakten kan omfatte andre tjenesteydelser, der er nødvendige for udførelsen af sådanne aktiviteter. Offentlige tjenesteydelseskontrakter, herunder vedrørende forvaltning af ejendomme, kan under visse omstændigheder omfatte bygge- og anlægsarbejde. Hvis et sådant bygge- og anlægsarbejde imidlertid er accessorisk i forhold til kontraktens hovedformål og derfor udgør en mulig følge heraf eller et supplement hertil, berettiger det forhold, at kontrakten omfatter sådant bygge- og anlægsarbejde, ikke til at betragte den som en offentlig bygge- og anlægskontrakt.

(11)

Der bør fastlægges en fællesskabsdefinition af rammeaftaler samt specifikke regler for rammeaftaler vedrørende kontrakter, der falder inden for dette direktivs anvendelsesområde. Når en ordregivende myndighed i henhold til dette direktivs bestemmelser indgår en rammeaftale, kan den ifølge disse regler inden for rammeaftalens gyldighedsperiode indgå kontrakter, der er baseret på rammeaftalen, enten ved at anvende vilkårene i rammeaftalen eller, hvis ikke alle vilkårene allerede er fastsat heri, ved at iværksætte en fornyet konkurrence mellem rammeaftalens parter om de ikke fastsatte vilkår. Den fornyede konkurrence bør overholde visse regler, der har til formål at sikre den nødvendige fleksibilitet og overholdelsen af de generelle principper, herunder især princippet om ligebehandling. Af denne grund bør rammeaftalers gyldighed være begrænset, og de bør ikke kunne gælde for perioder på over fire år undtagen i tilfælde, hvor de ordregivende myndigheder behørigt begrunder, at det er nødvendigt med en længere periode.

(12)

En række nye elektroniske indkøbsteknikker er under stadig udvikling. Disse teknikker gør det muligt at øge konkurrencen og forbedre effektiviteten af de offentlige indkøb, navnlig fordi deres anvendelse sparer både tid og penge. De ordregivende myndigheder kan anvende elektroniske indkøbsteknikker, forudsat at det sker i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv og principperne om ligebehandling, ikke-forskelsbehandling og gennemsigtighed. I den forbindelse kan en tilbudsgivers afgivelse af tilbud, især i forbindelse med en fornyet konkurrence med henblik på anvendelse af en rammeaftale eller ved indførelsen af et dynamisk indkøbssystem, antage form af tilbudsgiverens elektroniske katalog, hvis denne anvender de kommunikationsmidler, som den ordregivende myndighed har valgt i overensstemmelse med artikel 42.

(13)

Under hensyn til de elektroniske indkøbssystemers hurtige udbredelse bør der allerede på nuværende tidspunkt fastsættes passende regler, så de ordregivende myndigheder fuldt ud kan udnytte systemernes muligheder. Derfor bør et fuldt elektronisk dynamisk indkøbssystem til sædvanlige indkøb defineres, og der bør fastsættes særlige regler for et sådant systems indførelse og funktion for at sikre en korrekt behandling af enhver økonomisk aktør, som ønsker at deltage deri. Enhver økonomisk aktør, der afgiver et vejledende tilbud i overensstemmelse med udbudsbetingelserne, og som opfylder udvælgelseskriterierne, bør kunne tilslutte sig et sådant system. Denne indkøbsteknik gør det muligt for de ordregivende myndigheder ved oprettelse af en liste over allerede valgte tilbudsgivere og ved, at nye tilbudsgivere får mulighed for at tilslutte sig, at råde over et særlig bredt udvalg af tilbud — takket være de anvendte elektroniske midler — og således sikre optimal udnyttelse af de offentlige midler på grundlag af omfattende konkurrence.

(14)

Elektroniske auktioner er en teknik, der vil brede sig, og der bør derfor fastlægges en fællesskabsdefinition af disse auktioner, som bør være omfattet af specifikke regler for at sikre, at de afvikles i overensstemmelse med principperne om ligebehandling, ikke-forskelsbehandling og gennemsigtighed. De elektroniske auktioner bør derfor kun omfatte bygge- og anlægs- samt indkøbs- og tjenesteydelseskontrakter, for hvilke der kan fastsættes nøjagtige specifikationer. Dette kan navnlig være tilfældet i forbindelse med tilbagevendende indkøbs-, bygge- og anlægs- samt tjenesteydelseskontrakter. Af samme grund er det nødvendigt, at det på et hvilket som helst tidspunkt af den elektroniske auktion skal kunne fastslås, hvordan tilbudsgiveren er klassificeret. Anvendelse af elektroniske auktioner gør det muligt for de ordregivende myndigheder at anmode tilbudsgiverne om at fremlægge nye og lavere priser og, når kontrakten tildeles på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige tilbud, ligeledes at forbedre andre elementer i tilbuddet end prisen. For at sikre at gennemsigtighedsprincippet overholdes, må kun elementer, der kan vurderes automatisk ad elektronisk vej, uden at den ordregivende myndighed deltager heri og/eller har mulighed for at foretage en vurdering heraf, dvs. kun elementer, der er kvantificerbare, således at de kan udtrykkes i tal eller i procent, gøres til genstand for elektroniske auktioner. Derimod bør de aspekter af tilbuddene, der indebærer en vurdering af ikke-kvantificerbare elementer, ikke gøres til genstand for elektroniske auktioner. Visse bygge- og anlægs- samt tjenesteydelseskontrakter, der involverer en intellektuel indsats som f.eks. projektering af bygge- og anlægsarbejder, bør derfor ikke gøres til genstand for elektroniske auktioner.

(15)

I medlemsstaterne har der udviklet sig visse centrale indkøbsteknikker. Flere ordregivende myndigheder har til opgave at forestå indkøb eller indgå offentlige kontrakter/rammeaftaler for andre ordregivende myndigheder. På grund af de store mængder, der indkøbes, vil disse teknikker bidrage til at øge konkurrencen og forenkle de offentlige indkøb. Der bør derfor indføres en fællesskabsdefinition af indkøbscentraler til brug for de ordregivende myndigheder. Det bør ligeledes fastlægges, på hvilke betingelser under iagttagelse af principperne om ikke-forskelsbehandling og ligebehandling de ordregivende myndigheder, der anskaffer sig bygge- og anlægsarbejder, varer og/eller tjenesteydelser gennem en indkøbscentral, kan anses for at have overholdt bestemmelserne i dette direktiv.

(16)

For at tage hensyn til de forskellige forhold i medlemsstaterne skal det overlades til medlemsstaterne at give de ordregivende myndigheder mulighed for at anvende rammeaftaler, indkøbscentraler, dynamiske indkøbssystemer, elektroniske auktioner og konkurrencepræget dialog som defineret og reguleret i dette direktiv.

(17)

For mange tærskelværdier for anvendelse af samordningsbestemmelserne er en kilde til komplikationer for de ordregivende myndigheder. Sådanne tærskelværdier bør endvidere af hensyn til Den Monetære Union fastsættes i euro. Følgelig bør der fastsættes tærskelværdier i euro på en sådan måde, at det bliver lettere at anvende disse bestemmelser, samtidig med at tærskelværdierne i WTO-aftalen, som er udtrykt i særlige trækningsrettigheder (SDR), overholdes. Set i denne sammenhæng vil det også være hensigtsmæssigt at foretage en regelmæssig justering af tærskelværdierne i euro for i nødvendigt omfang at tilpasse dem til eventuelle udsving i euroens værdi i forhold til de særlige trækningsrettigheder (SDR).

(18)

For at anvende bestemmelserne i dette direktiv og under hensyn til overvågningen beskrives tjenesteydelsesområdet bedst ved at inddele det i kategorier, der svarer til bestemte positioner i en fælles nomenklatur, og ved at samle dem i to bilag, bilag II A og bilag II B, alt efter hvilken ordning de falder ind under. For så vidt angår tjenesteydelserne i bilag II B berører bestemmelserne i dette direktiv ikke anvendelsen af specifikke fællesskabsregler på de pågældende tjenesteydelser.

(19)

For så vidt angår offentlige tjenesteydelseskontrakter bør dette direktiv i en overgangsperiode kun finde fuld anvendelse på kontrakter, for hvilke dets bestemmelser vil gøre det muligt at udnytte alle muligheder for en øget samhandel ud over landegrænserne. Kontrakter om udførelse af andre tjenesteydelser bør overvåges i en overgangsperiode, inden der træffes afgørelse om, hvorvidt dette direktiv skal finde fuld anvendelse på dem. Med henblik herpå bør der defineres en overvågningsmekanisme. Denne overvågningsmekanisme skal samtidig give alle interesserede kredse mulighed for at få adgang til alle relevante oplysninger.

(20)

De offentlige kontrakter, der indgås af ordregivende myndigheder inden for sektorerne vand- og energiforsyning samt transport og posttjenester, og som indgår i aktiviteterne på disse områder, er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester ( 9 ). Kontrakter, der indgås af ordregivende myndigheder inden for rammerne af deres drift af sø- og flodtransport og kystnær transport, er dog omfattet af det foreliggende direktivs anvendelsesområde.

(21)

I betragtning af den reelle konkurrence på markedet for telekommunikation efter gennemførelsen af fællesskabsbestemmelserne om liberalisering af sektoren bør offentlige kontrakter inden for dette område udelukkes fra direktivets anvendelsesområde, for så vidt de indgås med det hovedformål, at de ordregivende myndigheder skal kunne udøve bestemte aktiviteter inden for telekommunikationssektoren. Disse aktiviteter fastlægges med udgangspunkt i definitionerne i artikel 1, 2 og 8 i Rådets direktiv 93/38/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation ( 10 ), således at nærværende direktiv ikke finder anvendelse på kontrakter, der er udelukket fra direktiv 93/38/EØF's anvendelsesområde i henhold til dettes artikel 8.

(22)

Det er vigtigt at tage højde for de tilfælde, hvor det er muligt at undlade at anvende foranstaltningerne til samordning af fremgangsmåderne ikke kan anvendes af hensyn til statens sikkerhed eller statshemmeligheder, eller fordi der gælder specifikke regler om indgåelse af kontrakter, som bygger på internationale aftaler eller vedrører troppestationering eller internationale organisationer.

(23)

I henhold til traktatens artikel 163 udgør fremme af forskning og teknologisk udvikling et af midlerne til at styrke det videnskabelige og teknologiske grundlag for Fællesskabets industri, og den frie adgang til offentlige kontrakter bidrager til at nå dette mål. Samfinansiering af forskningsprogrammer bør ikke være omfattet af dette direktiv. Derfor gælder direktivet ikke for tjenesteydelseskontrakter om forskning og udvikling, bortset fra sådanne, hvis udbytte udelukkende tilhører den ordregivende myndighed til brug for egen virksomhed, forudsat at tjenesteydelsen i fuldt omfang betales af den ordregivende myndighed.

(24)

I forbindelse med tjenesteydelser er kontrakter om erhvervelse eller leje af fast ejendom eller rettigheder til fast ejendom af en sådan karakter, at det er uhensigtsmæssigt at lade udbudsreglerne finde anvendelse på dem.

(25)

Ved indgåelse af offentlige kontrakter om visse audiovisuelle tjenesteydelser på TV- og radiospredningsområdet bør der tages hensyn til forhold af en sådan kulturel og samfundsmæssig betydning, at det er uhensigtsmæssigt at lade udbudsreglerne finde anvendelse på dem. Der skal derfor gælde en undtagelse for offentlige tjenesteydelseskontrakter med henblik på køb, udvikling, produktion eller samproduktion af programmer, der er klar til brug, og andre forberedende tjenester, f.eks. vedrørende manuskripter eller kunstneroptræden, der er nødvendige for programmets tilblivelse, samt kontrakter vedrørende sendetid for udsendelse. Denne undtagelse bør dog ikke gælde for levering af teknisk materiel til produktion, samproduktion og udsendelse af disse programmer. Ved udsendelse forstås transmission og distribution via ethvert elektronisk netværk.

(26)

Voldgifts- og mæglingstjenesteydelser udføres sædvanligvis af organer eller enkeltpersoner, der er udpeget eller udvalgt på en måde, der ikke kan underlægges reglerne om indgåelse af offentlige kontrakter.

(27)

I overensstemmelse med WTO-aftalen om offentlige indkøb omfatter de finansielle tjenesteydelser, som er omhandlet i dette direktiv, ikke instrumenterne i valutapolitikken, vekselkurserne, statsgælden, forvaltningen af reserverne eller andre politikker, der indebærer handel med værdipapirer eller andre finansielle instrumenter, navnlig transaktioner med henblik på den ordregivende myndigheds penge- eller kapitalanskaffelse. Derfor er kontrakter vedrørende udstedelse, køb, salg eller overførsel af værdipapirer eller andre finansielle instrumenter ikke omfattet. Centralbankernes tjenesteydelser er ligeledes udelukket.

(28)

Beskæftigelse og erhverv er nøgleelementer for sikringen af lige muligheder for alle og bidrager til integration i samfundet. I så henseende bidrager beskyttede værksteder og programmer for beskyttet beskæftigelse effektivt til integration eller reintegration på arbejdsmarkedet af handicappede. Men sådanne værksteder er måske ikke i stand til at få kontrakter på normale konkurrencevilkår. Derfor er det hensigtsmæssigt at fastsætte, at medlemsstaterne kan forbeholde retten til at deltage i procedurerne om tildeling af offentlige kontrakter for sådanne værksteder eller forbeholde udførelsen af sådanne kontrakter for programmer for beskyttet beskæftigelse.

(29)

Der er behov for, at de tekniske specifikationer, der udarbejdes af det offentlige som indkøber, sikrer, at der skabes muligheder for en konkurrencesituation ved tildeling af offentlige kontrakter. Derfor skal det være muligt at afgive tilbud, så de afspejler mange forskellige tekniske løsningsmuligheder. For at dette skal kunne lade sig gøre, skal det dels være muligt at fastsætte de tekniske specifikationer i form af funktionsdygtighed og funktionelle krav, dels skal de ordregivende myndigheder, hvis der refereres til en europæisk standard — eller, hvor en sådan ikke findes, til en national standard — tage tilbud i betragtning, der er baseret på tilsvarende løsningsmuligheder. Tilbudsgiverne bør kunne benytte ethvert bevismiddel for at godtgøre, at der er tale om en tilsvarende løsning. De ordregivende myndigheder skal kunne begrunde enhver beslutning om, at der i et givet tilfælde ikke er tale om en tilsvarende løsning. Ordregivende myndigheder, der ønsker at fastlægge miljøkrav i forbindelse med de tekniske specifikationer i en given kontrakt, kan fastsætte de specifikke miljømæssige karakteristika, som f.eks. en given produktionsmetode, og/eller virkninger af varegrupper eller tjenesteydelser. De kan, men er ikke forpligtet til at anvende de relevante specifikationer, der er fastlagt i forbindelse med miljømærkning, som f.eks. EF-miljømærket, (multi)nationale miljømærker eller eventuelle andre miljømærker, hvis kravene til mærket udvikles og vedtages på grundlag af videnskabeligt baseret information gennem en proces, i hvilken interessenter, såsom regeringsorganer, forbrugere, fabrikanter, forhandlere og miljøorganisationer, kan deltage, og hvis mærket er tilgængeligt og til rådighed for alle interesserede parter. Ordregivende myndigheder bør, hvor det er muligt, fastlægge tekniske specifikationer, således at der tages hensyn til kriterier vedrørende adgangsmuligheder for handicappede eller design for samtlige brugere. De tekniske specifikationer bør være klart angivet, således at alle tilbudsgivere er klar over, hvad de krav, som de ordregivende myndigheder har stillet, omfatter.

(30)

De supplerende oplysninger vedrørende kontrakterne skal, således som det er almindeligt i medlemsstaterne, indgå i udbudsbetingelserne for hver enkelt kontrakt eller i et tilsvarende dokument.

(31)

Ordregivende myndigheder, som udfører særligt komplekse projekter, kan uden egen skyld befinde sig i en situation, hvor det er umuligt objektivt at fastlægge de vilkår, der kan opfylde deres behov, eller at vurdere, hvad markedet kan tilbyde af tekniske og/eller finansielle og juridiske løsninger. Denne situation kan navnlig opstå i forbindelse med udførelsen af vigtige integrerede transportinfrastrukturprojekter, store edb-net og projekter, der indebærer en kompleks, struktureret finansiering, hvis finansielle og juridiske forhold ikke kan fastsættes i forvejen. I det omfang offentligt eller begrænset udbud ikke måtte muliggøre indgåelse af sådanne kontrakter, bør der derfor indføres en fleksibel procedure, som både tilgodeser konkurrencen mellem økonomiske aktører og de ordregivende myndigheders behov for at drøfte alle kontraktens aspekter med hver ansøger. Denne procedure må dog ikke anvendes på en sådan måde, at konkurrencen begrænses eller fordrejes, navnlig ikke ved at ændre grundlæggende elementer i tilbuddene, ved at pålægge den valgte tilbudsgiver væsentlige nye elementer eller ved at inddrage en anden tilbudsgiver end den, der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

(32)

For at gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at deltage i offentlige udbud bør der fastsættes bestemmelser om underentreprise.

(33)

Vilkårene for udførelse af en kontrakt er i overensstemmelse med dette direktiv, hvis de hverken direkte eller indirekte er diskriminerende, og hvis de er anført i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne. Vilkårene kan bl.a. have til formål at fremme efteruddannelse på arbejdspladsen, skaffe beskæftigelse til personer med særlige integrationsproblemer, bekæmpe arbejdsløshed eller beskytte miljøet. Som eksempler kan bl.a. nævnes krav om — ved udførelsen af kontrakten — at ansætte langtidsledige eller iværksætte uddannelsesinitiativer for ledige eller for unge, at overholde substansen i de grundlæggende ILO-konventioner, hvis de ikke er gennemført i national ret, og at ansætte flere handicappede, end den nationale lovgivning kræver.

(34)

De love, administrative bestemmelser og kollektive overenskomster, der gælder i de enkelte medlemsstater eller i Fællesskabet for så vidt angår arbejdsforhold og sikkerhed på arbejdspladsen, finder anvendelse ved udførelsen af en offentlig kontrakt, hvis sådanne bestemmelser og deres anvendelse er i overensstemmelse med fællesskabsretten. I tilfælde af grænseoverskridende aktiviteter, hvor en medlemsstats arbejdstagere leverer tjenesteydelser i en anden medlemsstat for at udføre en offentlig kontrakt, indeholder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser ( 11 ) de mindstekrav, der skal opfyldes i modtagerlandet over for de udstationerede arbejdstagere. Hvis den nationale lovgivning indeholder bestemmelser herom, kan tilsidesættelse af sådanne forpligtelser betragtes som en alvorlig fejl eller som en strafbar handling, der rejser tvivl om den pågældende økonomiske aktørs faglige hæderlighed, og som kan medføre, at denne udelukkes fra udbudsproceduren.

(35)

I betragtning af, hvordan de nye informations- og kommunikationsteknologier kan lette offentliggørelsen af udbud, rationalisere udbudsprocedurerne og gøre dem mere gennemsigtige, bør elektroniske midler ligestilles med traditionelle kommunikations- og informationsudvekslingsmidler. Der skal i størst muligt omfang vælges midler og teknologi, som er forenelig med de teknologier, der anvendes i de øvrige medlemsstater.

(36)

Udviklingen af effektive konkurrenceforhold inden for offentlige indkøb nødvendiggør offentliggørelse på fællesskabsplan af de udbudsbekendtgørelser, som medlemsstaternes ordregivende myndigheder udsteder. De oplysninger, som indeholdes i disse bekendtgørelser, skal gøre det muligt for Fællesskabets økonomiske aktører at vurdere, om de udbudte indkøb er af interesse for dem. Der bør med henblik herpå gives dem tilstrækkeligt kendskab til kontraktens genstand og til de betingelser, der er knyttet til den. Det er derfor vigtigt at gøre udbudsbekendtgørelserne mere synlige ved at bruge de dertil egnede instrumenter, som f.eks. standardformularerne for udbudsbekendtgørelser og det fælles glossar for offentlige indkøbskontrakter (CPV-glossaret »Common Procurement Vocabulary«), der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2195/2002 ( 12 ), som referencenomenklatur for offentlige kontrakter. Ved begrænset udbud skal offentliggørelsen især have til formål at give medlemsstaternes økonomiske aktører mulighed for at vise deres interesse for kontrakterne ved at anmode de ordregivende myndigheder om en opfordring til at afgive bud på de foreskrevne betingelser.

(37)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF af 13. december 1999 om en fællesskabsramme for elektroniske signaturer ( 13 ) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»Direktivet om elektronisk handel«) ( 14 ) bør finde anvendelse på fremsendelse af oplysninger ad elektronisk vej i forbindelse med nærværende direktiv. Procedurerne for offentlige indkøb og de regler, der gælder for projektkonkurrencer om tjenesteydelser, kræver et højere sikkerhedsniveau og strengere fortrolighed end det niveau, der er fastsat i disse direktiver. Derfor bør systemerne til elektronisk modtagelse af tilbud, ansøgninger om deltagelse samt planer og projekter opfylde yderligere specifikke krav. Med henblik herpå bør anvendelsen af elektroniske signaturer, navnlig avancerede elektroniske signaturer, så vidt som muligt tilskyndes. Desuden kan eksistensen af frivillige akkrediteringsordninger udgøre en gunstig ramme for at øge niveauet for certificeringstjenesteydelser for disse anordninger.

(38)

Anvendelsen af elektroniske midler er tidsbesparende. Der bør derfor indføres bestemmelser om reduktion af minimumsfristerne, når der bruges elektroniske midler, dog under forudsætning af at disse er forenelige med de særlige bestemmelser for fremsendelsesmetoder, der er fastsat på fællesskabsplan.

(39)

Undersøgelsen af tilbudsgivernes egnethed ved offentligt udbud og ansøgernes egnethed ved begrænset udbud, udbud med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse og konkurrencepræget dialog samt udvælgelsen skal foretages under iagttagelse af gennemsigtighed. Der skal derfor anføres ikke-diskriminerende kriterier, som de ordregivende myndigheder kan anvende til at udvælge konkurrenterne og de midler, som de økonomiske aktører kan anvende til at bevise, at de opfylder kriterierne. Af hensyn til gennemsigtigheden skal den ordregivende myndighed, så snart en kontrakt udbydes, meddele, hvilke udvælgelseskriterier der vil blive anvendt, og hvilke specifikke kvalifikationer der eventuelt kræves af de økonomiske aktører, for at de kan deltage i udbuddet.

(40)

En ordregivende myndighed kan begrænse antallet af ansøgere ved begrænset udbud, udbud med forhandling med offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse og konkurrencepræget dialog. En sådan begrænsning af antallet af ansøgere skal foretages på basis af objektive kriterier, der angives i udbudsbekendtgørelsen. Disse objektive kriterier indebærer ikke nødvendigvis nogen vægtning. Hvad angår kriterierne vedrørende de økonomiske aktørers personlige forhold kan en generel henvisning i udbudsbekendtgørelsen til tilfældene i artikel 45 være tilstrækkelig.

(41)

I den konkurrenceprægede dialog og i udbud med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse bør de ordregivende myndigheder under hensyntagen til den smidighed, som kan være nødvendig, og til de store omkostninger, der er forbundet med sådanne former for udbud, kunne tilrettelægge udbudsproceduren i flere på hinanden følgende faser, så antallet af tilbud, som stadig drøftes eller forhandles, gradvis begrænses på grundlag af forud meddelte tildelingskriterier. En sådan begrænsning skal, hvor antallet af egnede løsninger eller kandidater tillader det, sikre en reel konkurrence.

(42)

I forbindelse med krav om dokumentation af særlige kvalifikationer for at kunne deltage i en udbudsprocedure eller i en projektkonkurrence om tjenesteydelser anvendes de relevante fællesskabsbestemmelser om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater eller anden dokumentation for formelle kvalifikationer.

(43)

Det skal undgås, at offentlige kontrakter tildeles økonomiske aktører, der har deltaget i en kriminel organisation, eller som er blevet fundet skyldige i bestikkelse eller svig til skade for De Europæiske Fællesskabers økonomiske interesser eller i hvidvaskning af penge. De ordregivende myndigheder kan eventuelt anmode ansøgerne/tilbudsgiverne om passende dokumentation og kan, når de er i tvivl om disse ansøgeres/tilbudsgiveres personlige forhold, anmode de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat om samarbejde. Sådanne økonomiske aktører bør udelukkes, når den ordregivende myndighed har fået kendskab til en dom vedrørende sådanne strafbare handlinger, der er afsagt i overensstemmelse med gældende national lovgivning og er endelig og dermed retskraftig. Hvis den nationale lovgivning indeholder bestemmelser herom, kan tilsidesættelse af miljølovgivningen eller af lovgivningen om offentlige kontrakter i forbindelse med ulovlige aftaler, for hvilken der er afsagt en endelig dom eller truffet en afgørelse med tilsvarende virkning, betragtes som en strafbar handling, der rejser tvivl om den økonomiske aktørs faglige hæderlighed, eller som en alvorlig fejl.

Tilsidesættelse af nationale bestemmelser om gennemførelse af Rådets direktiv 2000/78/EF ( 15 ) og 76/207/EØF ( 16 ) vedrørende ligebehandling af arbejdstagere, som har været genstand for en endelig dom eller afgørelse med tilsvarende virkning, kan betragtes som en strafbar handling, der rejser tvivl om den pågældende økonomiske aktørs faglige hæderlighed, eller som en alvorlig fejl.

(44)

I relevante tilfælde, hvor bygge- og anlægsarbejdernes eller tjenesteydelsernes art gør det berettiget at anvende miljøstyringsforanstaltninger eller -systemer i forbindelse med udførelsen af en offentlig kontrakt, kan det kræves, at der anvendes sådanne foranstaltninger eller systemer. Miljøstyringssystemerne kan, uanset om de er registreret i overensstemmelse med fællesskabsinstrumenterne, f.eks. forordning (EF) nr. 761/2001 (EMAS) ( 17 ), vise, om den økonomiske aktør har teknisk formåen til at udføre kontrakten. Desuden bør en beskrivelse af de foranstaltninger, som den økonomiske aktør anvender for at sikre det samme miljøbeskyttelsesniveau, accepteres som alternativ dokumentation i stedet for de registrerede miljøstyringssystemer.

(45)

Dette direktiv giver medlemsstaterne mulighed for at indføre enten officielle lister over entreprenører, leverandører eller tjenesteydere eller attestering, der foretages af offentligretlige eller privatretlige organer, og sådanne lister og sådan attestering har virkninger i forbindelse med tilbudsgivning i en anden medlemsstat. Der skal i forbindelse med de officielle lister over godkendte økonomiske aktører tages hensyn til Domstolens praksis, hvis en økonomisk aktør, der indgår i en koncern, påberåber sig økonomisk, finansiel eller teknisk formåen, der er til stede hos andre virksomheder i koncernen, til støtte for sin anmodning om optagelse på en liste. Det påhviler i så fald den økonomiske aktør at bevise, at han rent faktisk råder over sådanne midler i hele den periode, hvor optagelsen er gyldig. En medlemsstat kan således med henblik på en sådan optagelse fastsætte de krav, der skal opfyldes, og kan navnlig, f.eks. hvis aktøren påberåber sig finansiel formåen, der er til stede hos en anden virksomhed i koncernen, kræve, at denne virksomhed om nødvendigt hæfter solidarisk.

(46)

Tildelingen af kontrakter skal foretages på grundlag af objektive kriterier, der sikrer, at principperne om gennemsigtighed, ikke-forskelsbehandling og ligebehandling overholdes, og at tilbuddene vurderes på reelle konkurrencevilkår. Derfor bør der kun tillades anvendelse af to tildelingskriterier, nemlig »den laveste pris« og »det økonomisk mest fordelagtige tilbud«.

For at sikre overholdelsen af princippet om ligebehandling ved tildelingen af kontrakter bør der indføres pligt — i overensstemmelse med retspraksis — til at fastholde den nødvendige gennemsigtighed, for at alle tilbudsgivere kan være rimeligt informeret om de kriterier og regler, der anvendes til afdækning af det økonomisk mest fordelagtige tilbud. De ordregivende myndigheder skal derfor oplyse, hvilke tildelingskriterier de anvender, og hvordan de vægter kriterierne, på et så tidligt tidspunkt, at tilbudsgiverne har disse oplysninger, når de udarbejder deres tilbud. De ordregivende myndigheder kan i særlige tilfælde undlade at oplyse, hvordan de vægter tildelingskriterierne, når en sådan vægtning ikke kan fastsættes i forvejen, især på grund af kontraktens kompleksitet, men de bør kunne begrunde dette. I disse tilfælde bør de oplyse kriteriernes prioriterede rækkefølge med de vigtigste først.

Når de ordregivende myndigheder vælger at tildele kontrakten til den, der har givet det økonomisk mest fordelagtige tilbud, vurderer de tilbuddene for at fastslå, hvilket der indebærer det bedste forhold mellem kvalitet og pris. Med henblik herpå fastsætter de økonomiske og kvalitative kriterier, der tilsammen skal gøre det muligt at fastslå, hvilket tilbud er det økonomisk mest fordelagtigt for den ordregivende myndighed. Disse kriterier fastsættes ud fra kontraktsgenstanden, idet de skal gøre det muligt at vurdere de enkelte tilbuds resultatniveau i forhold til kontraktsgenstanden som defineret i de tekniske specifikationer og at måle forholdet mellem kvalitet og pris for hvert tilbud.

For at sikre ligebehandling skal tildelingskriterierne gøre det muligt at sammenligne tilbuddene og vurdere dem objektivt. Hvis disse betingelser er opfyldt, kan økonomiske og kvalitative tildelingskriterier, f.eks. dem, der vedrører opfyldelsen af miljøkrav, give den ordregivende myndighed mulighed for at opfylde den berørte almenheds behov som anført i kontraktspecifikationerne. Under samme omstændigheder kan en ordregivende myndighed anvende kriterier, der skal opfylde sociale krav, navnlig svarende til behov — som defineret i kontraktspecifikationerne — hos særligt ugunstigt stillede befolkningsgrupper, hvortil hører modtagerne/brugerne af de bygge- og anlægsarbejder, indkøb eller tjenesteydelser, der er omfattet af kontrakten.

(47)

I forbindelse med offentlige tjenesteydelseskontrakter må tildelingskriterierne ikke berøre anvendelsen af nationale bestemmelser om vederlag for visse tjenesteydelser, f.eks. arkitekt-, ingeniør- og advokatydelser, samt for offentlige vareindkøbskontrakters vedkommende anvendelsen af nationale bestemmelser om fastsættelse af en fast pris for skolebøger.

(48)

Det er nødvendigt, at nogle af de tekniske betingelser navnlig vedrørende bekendtgørelser, statistiske rapporter samt anvendt nomenklatur og betingelser for henvisning til denne nomenklatur ændres, fordi de tekniske krav ændrer sig. De lister over ordregivende myndigheder, der er nævnt i bilagene, skal også ajourføres. Med henblik herpå bør der derfor fastsættes en smidig og hurtig vedtagelsesmåde.

(49)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen ( 18 ).

(50)

Fristerne i nærværende direktiv beregnes som omhandlet i Rådets forordning (EØF,Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastlæggelse af regler for tidsfrister, datoer og tidspunkter ( 19 ).

(51)

Dette direktiv må ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser for så vidt angår de i bilag XI anførte frister for medlemsstaternes overholdelse af direktiv 92/50/EØF, 93/36/EØF og 93/37/EØF —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:



INDHOLDSFORTEGNELSE

AFSNIT I

Definitioner og almindelige principper

Artikel 1

 Definitioner

Artikel 2

 Principper for indgåelse af kontrakter

Artikel 3

 Tildeling af særlige eller eksklusive rettigheder — Ikke-forskelsbehandlingsklausul

AFSNIT II

Regler for offentlige kontrakter

KAPITEL I

Artikel 4

 Økonomiske aktører

Artikel 5

 Vilkår på baggrund af aftaler vedtaget af Verdenshandelsorganisationen (WTO)

Artikel 6

 Fortrolighed

KAPITEL II

Anvendelsesområde

Afdeling 1 — Tærskelværdier

Artikel 7

 Tærskelværdier for offentlige kontrakter

Artikel 8

 Kontrakter, hvortil de ordregivende myndigheder yder et tilskud på mere end 50%

Artikel 9

 Metoder til beregning af offentlige kontrakters samt rammeaftalers og dynamiske systemers anslåede værdi

Afdeling 2 — Særlige situationer

Artikel 10

 Kontrakter inden for forsvarsområdet

Artikel 11

 Offentlige kontrakter og rammeaftaler indgået af indkøbscentraler

Afdeling 3 — Kontrakter, der ikke er omfattet af direktivet

Artikel 12

 Kontrakter inden for sektorerne vandforsyning, energiforsyning, transport og posttjenester

Artikel 13

 Særlige undtagelser på telekommunikationsområdet

Artikel 14

 Hemmelige kontrakter og kontrakter, der kræver særlige sikkerhedsforanstaltninger

Artikel 15

 Kontrakter indgået i henhold til internationale regler

Artikel 16

 Særlige undtagelser

Artikel 17

 Koncessionskontrakter om tjenesteydelser

Artikel 18

 Tjenesteydelseskontrakter tildelt på grundlag af en eksklusiv rettighed

Afdeling 4 — Særlig ordning

Artikel 19

 Reserverede kontrakter

KAPITEL III

Ordninger gældende for offentlige tjenesteydelseskontrakter

Artikel 20

 Tjenesteydelseskontrakter, der er omfattet af bilag II A

Artikel 21

 Tjenesteydelseskontrakter, der er omfattet af bilag II B

Artikel 22

 Tjenesteydelseskontrakter, der omfatter tjenesteydelser fra både bilag II A og II B

KAPITEL IV

Særlige regler vedrørende udbudsbetingelserne og udbudsmaterialet

Artikel 23

 Tekniske specifikationer

Artikel 24

 Alternative tilbud

Artikel 25

 Underentreprise

Artikel 26

 Betingelser vedrørende kontraktens udførelse

Artikel 27

 Forpligtelser vedrørende skatter og afgifter, miljøbeskyttelse, bestemmelser om beskyttelse på arbejdspladsen og arbejdsforhold i øvrigt

KAPITEL V

Udbudsprocedurer

Artikel 28

 Anvendelse af offentligt udbud, begrænset udbud og udbud med forhandling samt konkurrencepræget dialog

Artikel 29

 Konkurrencepræget dialog

Artikel 30

 Tilfælde, der kan begrunde anvendelsen af udbud med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse

Artikel 31

 Tilfælde, der kan begrunde anvendelsen af udbud med forhandling uden forudgående udbudsbekendtgørelse

Artikel 32

 Rammeaftaler

Artikel 33

 Dynamiske indkøbssystemer

Artikel 34

 Offentlige bygge- og anlægskontrakter: særlige regler vedrørende socialt boligbyggeri

KAPITEL VI

Bestemmelser om offentliggørelse og gennemsigtighed

Afdeling 1 — Offentliggørelse af udbudsbekendtgørelser

Artikel 35

 Bekendtgørelser

Artikel 36

 Udarbejdelse og offentliggørelse af bekendtgørelser

Artikel 37

 Ikke-obligatorisk offentliggørelse

Afdeling 2 — Frister

Artikel 38

 Frister for modtagelse af ansøgninger om deltagelse og for modtagelse af tilbud

Artikel 39

 Offentligt udbud: Udbudsbetingelser, supplerende dokumenter og oplysninger

Afdeling 3 — Hvilke oplysninger der skal fremsendes, og hvordan de skal fremsendes

Artikel 40

 Opfordringer til at afgive tilbud, til at deltage i dialogen eller til at forhandle

Artikel 41

 Meddelelse til ansøgere og tilbudsgivere

Afdeling 4 — Kommunikation

Artikel 42

 Regler for kommunikation

Afdeling 5 — Rapporter

Artikel 43

 Rapporternes indhold

KAPITEL VII

Udbudsprocedurens afvikling

Afdeling 1 — Almindelige bestemmelser

Artikel 44

 Egnethedsundersøgelse og udvælgelse af deltagere, tildeling af kontrakter

Afdeling 2 — Kriterier for kvalitativ udvælgelse

Artikel 45

 Ansøgerens eller tilbudsgiverens personlige forhold

Artikel 46

 Retten til at udøve det pågældende erhverv

Artikel 47

 Økonomisk og finansiel formåen

Artikel 48

 Teknisk og/eller faglig formåen

Artikel 49

 Kvalitetssikringsstandarder

Artikel 50

 Miljøledelsesstandarder

Artikel 51

 Supplerende dokumenter og oplysninger

Artikel 52

 Officielle lister over godkendte økonomiske aktører og attestering, der foretages af offentligretlige eller privatretlige organer

Afdeling 3 — Kontrakttildeling

Artikel 53

 Kriterier for tildeling af kontrakter

Artikel 54

 Anvendelse af elektronisk auktion

Artikel 55

 Unormalt lave tilbud

AFSNIT III

Regler vedrørende koncessioner på offentlige bygge- og anlægsarbejder

KAPITEL I

Regler for koncessioner om offentlige bygge- og anlægsarbejder

Artikel 56

 Anvendelsesområde

Artikel 57

 Koncessionstraktater, der ikke er omfattet af bestemmelserne i dette afsnit

Artikel 58

 Offentliggørelse af bekendtgørelsen om koncession om offentlige bygge- og anlægsarbejder

Artikel 59

 Frister

Artikel 60

 Underentreprise

Artikel 61

 Tildeling af supplerende arbejder til koncessionshavere

KAPITEL II

Regler for kontrakter, der indgås af koncessionshavere, der ikke er ordregivende myndigheder

Artikel 62

 Gældende regler

KAPITEL III

Regler for kontrakter, der indgås af koncessionshavere, der er ordregivende myndigheder

Artikel 63

 Bestemmelser om offentliggørelse: tærskelværdi og undtagelser

Artikel 64

 Offentliggørelse af bekendtgørelsen

Artikel 65

 Frister for modtagelse af ansøgninger om deltagelse og modtagelse af tilbud

AFSNIT IV

Regler for projektkonkurrencer om tjenesteydelser

Artikel 66

 Almindelige bestemmelser

Artikel 67

 Anvendelsesområde

Artikel 68

 Undtagelser til anvendelsesområdet

Artikel 69

 Bekendtgørelser

Artikel 70

 Udarbejdelse og offentliggørelse af bekendtgørelser om projektkonkurrencer

Artikel 71

 Kommunikationsmidler

Artikel 72

 Udvælgelse af deltagere i projektkonkurrencer

Artikel 73

 Bedømmelseskomitéens sammensætning

Artikel 74

 Bedømmelseskomitéens afgørelser

AFSNIT V

Indberetning af statistiske oplysninger, gennemførelsesbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Artikel 75

 Forpligtelser med hensyn til indberetning af statistiske oplysninger

Artikel 76

 Indhold af den statistiske opgørelse

Artikel 77

 Udvalgsprocedure

Artikel 78

 Justering af tærskelværdierne

Artikel 79

 Ændringer

Artikel 80

 Gennemførelse

Artikel 81

 Overvågningsmekanismer

Artikel 82

 Ophævelse

Artikel 83

 Ikrafttræden

Artikel 84

 Adressater

BILAG

Bilag I

 Liste over de i artikel 1, stk. 2, litra b), omhandlede aktiviteter

Bilag II

 Tjenesteydelser omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra d)

Bilag II A

Bilag II B

Bilag III

 Fortegnelse over offentligretlige organer og kategorier af organer, jf. artikel 1, stk. 9, andet afsnit

Bilag IV

 Centrale regeringsmyndigheder

Bilag V

 Liste over de i artikel 7 omhandlede varer vedrørende indkøb, der foretages af de ordregivende myndigheder inden for forsvarsområdet

Bilag VI

 Definition af visse tekniske specifikationer

Bilag VII

 Oplysninger, der skal angives i udbudsbekendtgørelser

Bilag VII A

 Oplysninger, der skal angives i udbudsbekendtgørelser

Bilag VII B

 Oplysninger, der skal angives i bekendtgørelsen om koncession på offentlige bygge- og anlægsarbejder

Bilag VII C

 Oplysninger, der skal angives i koncessionshaverens bekendtgørelser om bygge- og anlægskontrakter, hvor denne ikke er ordregivende myndighed

Bilag VII D

 Oplysninger, der skal angives i bekendtgørelser om projektkonkurrencer om tjenesteydelser

Bilag VIII

 Karakteristika vedrørende offentliggørelse

Bilag IX

 Registre

Bilag IX A

 Offentlige bygge- og anlægskontrakter

Bilag IX B

 Offentlige vareindkøbskontrakter

Bilag IX C

 Offentlige tjenesteydelseskontrakter

Bilag X

 Krav til anordninger til elektronisk modtagelse af tilbud/ansøgninger om deltagelse eller af planer og projekter i forbindelse med konkurrencer

Bilag XI

 Gennemførelses- og anvendelsesfrister (artikel 80)

Bilag XII

 Sammenligningstabel



AFSNIT I

DEFINITIONER OG ALMINDELIGE PRINCIPPER

Artikel 1

Definitioner

1.  I dette direktiv gælder definitionerne i stk. 2-15.

2.  

a) Ved »offentlige kontrakter« forstås gensidigt bebyrdende aftaler, der indgås skriftligt mellem en eller flere økonomiske aktører og en eller flere ordregivende myndigheder, og som vedrører udførelsen af arbejde, levering af varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af dette direktiv.

b) Ved »offentlige bygge- og anlægskontrakter« forstås offentlige kontrakter om enten udførelse eller både projektering og udførelse af arbejder vedrørende en af de i bilag I omhandlede aktiviteter eller af bygge- og anlægsarbejde eller om udførelsen ved et hvilket som helst middel af et bygge- og anlægsarbejde, der svarer til behov præciseret af den ordregivende myndighed. Ved »bygge- og anlægsarbejde« forstås resultatet af et sæt bygge- og anlægsaktiviteter bestemt til i sig selv at udfylde en økonomisk eller teknisk funktion.

c) Ved »offentlige vareindkøbskontrakter« forstås andre offentlige kontrakter end dem, der er omhandlet i litra b), og som vedrører køb, leasing eller leje med eller uden forkøbsret af varer.

En offentlig kontrakt, der vedrører levering af varer, og som også accessorisk omfatter monterings- og installationsarbejde, betragtes som en »offentlig vareindkøbskontrakt«.

d) Ved »offentlige tjenesteydelseskontrakter« forstås offentlige kontrakter, bortset fra offentlige bygge- og anlægskontrakter og vareindkøbskontrakter, der vedrører tjenesteydelser nævnt i bilag II.

En offentlig kontrakt, der vedrører både varer og tjenesteydelser som defineret i bilag II, betragtes som en »offentlig tjenesteydelseskontrakt«, hvis værdien af de pågældende tjenesteydelser overstiger værdien af de varer, kontrakten omfatter.

En offentlig kontrakt, der vedrører tjenesteydelser som defineret i bilag II og kun som accessoriske aktiviteter i forhold til kontraktens hovedgenstand omfatter de aktiviteter, der er defineret i bilag I, betragtes som en offentlig tjenesteydelseskontrakt.

3.  Ved »koncessionskontrakt om offentlige bygge- og anlægsarbejder« forstås en kontrakt med samme karakteristika som offentlige bygge- og anlægskontrakter bortset fra, at vederlaget for det arbejde, der skal præsteres, enten udelukkende består i retten til at udnytte bygge- og anlægsarbejdet eller i denne ret sammen med betaling af en pris.

4.  Ved »koncessionskontrakt om tjenesteydelser« forstås en kontrakt med samme karakteristika som offentlige tjenesteydelseskontrakter bortset fra, at vederlaget for den tjenesteydelse, der skal præsteres, enten udelukkende består i retten til at udnytte tjenesteydelsen eller i denne ret sammen med betaling af en pris.

5.  Ved »rammeaftale« forstås en aftale indgået mellem en eller flere ordregivende myndigheder og en eller flere økonomiske aktører med det formål at fastsætte vilkårene for de kontrakter, der skal indgås i løbet af en given periode, især med hensyn til pris og i givet fald påtænkte mængder.

6.  Ved »dynamisk indkøbssystem« forstås en fuldt elektronisk indkøbsproces for almindelige indkøb, der er generelt tilgængelige på markedet og opfylder den ordregivende myndigheds krav; processen er endvidere tidsbegrænset og under hele sin varighed åben for enhver økonomisk aktør, der opfylder udvælgelseskriterierne og har afgivet et vejledende tilbud, der er i overensstemmelse med udbudsbetingelserne.

7.  Ved »elektronisk auktion« forstås en gentagen proces, hvor nye og lavere priser og/eller nye værdier for visse elementer i tilbuddene præsenteres ad elektronisk vej efter den første fuldstændige vurdering af tilbuddene, således at disse kan klassificeres på grundlag af automatisk behandling.Visse bygge- og anlægs- samt tjenesteydelseskontrakter, der involverer en intellektuel indsats som f.eks. projektering af arbejder, kan derfor ikke gøres til genstand for elektroniske auktioner.

8.  Begreberne »entreprenør«, »leverandør« og »tjenesteyder« dækker enhver fysisk eller juridisk person og enhver offentlig enhed samt enhver sammenslutning af sådanne personer og/eller organer, som på markedet tilbyder henholdsvis udførelse af arbejder og/eller bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser.

Begrebet »økonomisk aktør«, dækker både en entreprenør, en leverandør og en tjenesteyder. Det anvendes udelukkende for at forenkle teksten.

En økonomisk aktør, som har afgivet et tilbud, betegnes »tilbudsgiver«. Enhver, der har anmodet om en opfordring til at deltage i et begrænset udbud eller et udbud med forhandling eller en konkurrencepræget dialog, betegnes »ansøger«.

9.  Som »ordregivende myndigheder« betragtes staten, regionale eller lokale myndigheder, offentligretlige organer og sammenslutninger af en eller flere af disse myndigheder eller et eller flere af disse offentligretlige organer.

Ved »offentligretligt organ« forstås ethvert organ:

a) der er oprettet specielt med henblik på at imødekomme almenhedens behov, dog ikke behov af industriel eller kommerciel karakter,

b) som er en juridisk person og

c) hvis drift enten for størstedelens vedkommende finansieres af staten, regionale eller lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer, eller hvis drift er underlagt disses kontrol, eller hvortil staten, regionale eller lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer udpeger mere end halvdelen af medlemmerne i administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet.

Ikke-udtømmende fortegnelser over de offentligretlige organer eller kategorier af organer, der opfylder kriterierne i andet afsnit, litra a), b) og c), findes i bilag III. Medlemsstaterne underretter jævnligt Kommissionen om ændringer, der er foretaget i deres fortegnelser over organer og sammenslutninger af organer.

10.  Ved »indkøbscentral« forstås en ordregivende myndighed, der:

 indkøber varer og/eller tjenesteydelser for andre ordregivende myndigheder, eller

 indgår offentlige kontrakter eller rammeaftaler om bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser for andre ordregivende myndigheder.

11.  

a) Ved »offentligt udbud« forstås procedurer, hvor alle interesserede økonomiske aktører kan afgive tilbud.

b) Ved »begrænset udbud« forstås procedurer, som enhver økonomisk aktør kan ansøge om at deltage i, men hvor kun de økonomiske aktører, der af de ordregivende myndigheder modtager opfordring dertil, kan afgive tilbud.

c) Ved »konkurrencepræget dialog« forstås en procedure, som enhver økonomisk aktør kan ansøge om at deltage i, men hvor den ordregivende myndighed fører en dialog med de ansøgere, der har fået adgang til at deltage i proceduren, med henblik på at udvikle en eller flere løsninger, der kan opfylde dens behov, og som skal være grundlag for de tilbud, de valgte ansøgere dernæst opfordres til at afgive.

Med henblik på anvendelsen af proceduren i første afsnit anses en offentlig kontrakt for at være »særligt kompleks«, når den ordregivende myndighed

 ikke er i stand til i overensstemmelse med artikel 23, stk. 3, litra b), c) eller d) objektivt at præcisere de tekniske vilkår, der kan opfylde deres behov og formål, og/eller

 ikke er i stand til objektivt at præcisere de retlige og/eller finansielle forhold i forbindelse med et projekt.

d) Ved »udbud med forhandling« forstås procedurer, hvor de ordregivende myndigheder henvender sig til økonomiske aktører, som de selv udvælger, og forhandler kontraktens vilkår med en eller flere af disse.

e) Ved »projektkonkurrencer« forstås procedurer, hvorved den ordregivende myndighed, navnlig inden for fysisk planlægning, byplanlægning, arkitekt- og ingeniørarbejde eller databehandling, kan forskaffe sig et planlægnings- eller projekteringsarbejde, der udvælges af en bedømmelseskomité efter udskrivning af en konkurrence med eller uden præmieuddeling.

12.  Ved »skriftlig(t)« forstås ethvert udtryk bestående af en helhed af ord eller tal, som kan læses, reproduceres og derefter videresendes. Denne helhed kan omfatte informationer overført og lagret ved hjælp af elektroniske midler.

13.  Ved »elektronisk middel« forstås et middel, der anvender elektronisk databehandlingsudstyr (herunder digital kompression) og datalagringsudstyr, og hvor data sendes, rutes og modtages via tråd, radio, optiske midler eller andre elektromagnetiske midler.

14.  Ved »Det fælles glossar for offentlige kontrakter«, i det følgende benævnt »CPV« (Common Procurement Vocabulary), forstås den referencenomenklatur, der er gældende for offentlige kontrakter, og som er fastlagt ved forordning (EF) nr. 2195/2002, idet der sikres overensstemmelse med andre gældende nomenklaturer.

I tilfælde af forskellige fortolkninger af direktivets anvendelsesområde som følge af eventuelle uoverensstemmelser mellem CPV-nomenklaturen og NACE-nomenklaturen, der er omhandlet i bilag I, eller mellem CPV-nomenklaturen og CPC-nomenklaturen (den foreløbige udgave), der er omhandlet i bilag II, gælder henholdsvis NACE-nomenklaturen og CPC-nomenklaturen.

15.  For så vidt angår artikel 13, artikel 57, litra a), og artikel 68, litra b), forstås ved:

a) »offentligt telenet«: den offentlige telekommunikationsinfrastruktur, der giver mulighed for at overføre signaler mellem bestemte nettermineringspunkter ved hjælp af trådforbindelse, radiobølger, optiske midler eller andre elektromagnetiske midler

b) »nettermineringspunkter«: hele det kompleks af fysiske forbindelser og tekniske adgangsspecifikationer, der hører til det offentlige telenet, og som er nødvendige for tilslutning til det offentlige net og effektiv kommunikation gennem dette

c) »offentlige teletjenester«: teletjenester, som medlemsstaterne udtrykkeligt har overdraget til især et eller flere teleselskaber at udbyde

d) »teletjenester«: de tjenesteydelser, der helt eller delvis består i transmission og rutning af signaler gennem et offentligt telenet ved hjælp af telekommunikationsteknik, med undtagelse af radio- og tv-spredning.

Artikel 2

Principper for indgåelse af kontrakter

De ordregivende myndigheder overholder principperne om ligebehandling og ikke-forskelsbehandling af økonomiske aktører og handler på en gennemsigtig måde.

Artikel 3

Tildeling af særlige eller eksklusive rettigheder — Ikke-forskelsbehandlingsklausul

Hvis en ordregivende myndighed tildeler en enhed, der ikke er en ordregivende myndighed, særlige eller eksklusive rettigheder til at udføre en offentlig servicefunktion, skal det ved den retsakt, hvorved denne rettighed tildeles, fastsættes, at den pågældende enhed ved indgåelse af vareindkøbskontrakter med tredjemand i forbindelse med denne servicefunktion skal overholde princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af nationalitet.



AFSNIT II

REGLER FOR OFFENTLIGE KONTRAKTER



KAPITEL I

Almindelige bestemmelser

Artikel 4

Økonomiske aktører

1.  Ansøgere eller tilbudsgivere, der i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor de er etableret, har ret til at levere den pågældende ydelse, kan ikke afvises alene med den begrundelse, at det i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor kontrakten tildeles, kunne kræves, at de skal være enten en fysisk eller en juridisk person.

Når der er tale om offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter samt om offentlige vareindkøbskontrakter, der tillige omfatter tjenesteydelser og/eller monterings- og installationsarbejde, kan det imidlertid forlanges af juridiske personer, at de i tilbuddet eller ansøgningen om deltagelse opgiver navn og faglige kvalifikationer for de personer, der skal levere den pågældende ydelse.

2.  Grupper af økonomiske aktører kan være tilbudsgivere eller ansøgere. I forbindelse med afgivelse af et tilbud eller indgivelse af en ansøgning om deltagelse kan de ordregivende myndigheder ikke kræve, at grupper af økonomiske aktører antager en bestemt retlig form, men den udvalgte gruppe kan være nødsaget til at antage en bestemt retlig form, når den har fået tildelt kontrakten, i det omfang det er nødvendigt for at sikre en tilfredsstillende opfyldelse af denne.

Artikel 5

Vilkår på baggrund af aftaler vedtaget af Verdenshandelsorganisationen (WTO)

Med henblik på de ordregivende myndigheders tildeling af kontrakter skal medlemsstaterne i deres indbyrdes forbindelser anvende lige så gunstige vilkår som dem, de giver økonomiske aktører fra tredjelande i forbindelse med gennemførelsen af den aftale om offentlige indkøb, der blev indgået i forbindelse med de multilaterale forhandlinger under Uruguay-runden (i det følgende benævnt »WTO-aftalen«). Med henblik herpå rådfører medlemsstaterne sig med hinanden i Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler, jf. artikel 77, om, hvilke foranstaltninger der skal træffes til gennemførelse af WTO-aftalen.

Artikel 6

Fortrolighed

Med forbehold af bestemmelserne i dette direktiv, navnlig bestemmelserne vedrørende de forpligtelser med hensyn til offentliggørelse af oplysninger om indgåede kontrakter og meddelelse til ansøgere og tilbudsgivere, som er omhandlet i artikel 35, stk. 4, og artikel 41, og i overensstemmelse med den nationale lovgivning, som den ordregivende myndighed er underlagt, må den ordregivende myndighed ikke offentliggøre oplysninger, som de økonomiske aktører har fremsendt, og som de har betegnet som fortrolige. Sådanne oplysninger omfatter navnlig tekniske hemmeligheder, forretningshemmeligheder og fortrolige aspekter af tilbud.



KAPITEL II

Anvendelsesområde



Afdeling 1

Tærskelværdier

Artikel 7

Tærskelværdier for offentlige kontrakter

Dette direktiv gælder for offentlige kontrakter, der ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i artikel 10 og 11 og artikel 12-18, og hvis anslåede værdi eksklusive moms svarer til eller overstiger følgende tærskelværdier:

a)  ►M14  134 000 EUR ◄ for offentlige vareindkøbskontrakter og offentlige tjenesteydelseskontrakter bortset fra de i litra b), tredje led, nævnte, som indgås af ordregivende myndigheder, der er statslige myndigheder som omhandlet i bilag IV; for så vidt angår offentlige vareindkøbskontrakter, som indgås af ordregivende myndigheder, der opererer på forsvarsområdet, gælder dette kun for kontrakter vedrørende varer omfattet af bilag V.

b)  ►M14  207 000 EUR ◄

 for offentlige vareindkøbskontrakter og offentlige tjenesteydelseskontrakter, der indgås af andre ordregivende myndigheder end dem, der er omfattet af bilag IV

 for offentlige vareindkøbskontrakter, der indgås af ordregivende myndigheder som omhandlet i bilag IV, der opererer på forsvarsområdet, når disse kontrakter vedrører varer, der ikke er omfattet af bilag V

 for offentlige tjenesteydelseskontrakter, der indgås af en ordregivende myndighed, når disse kontrakter vedrører tjenesteydelserne i kategori 8 i bilag II A, de teletjenester i kategori 5, hvis CPV-positioner svarer til referencenumrene CPC 7524, 7525 og 7526, og/eller de tjenesteydelser, der er nævnt i bilag II B.

c)  ►M14  5 186 000 EUR ◄ for offentlige bygge- og anlægsarbejder.

Artikel 8

Kontrakter, hvortil de ordregivende myndigheder yder et tilskud på mere end 50 %

Dette direktiv gælder for indgåelse af:

a) kontrakter, hvortil de ordregivende myndigheder yder et direkte tilskud på mere end 50 %, og hvis anslåede værdi eksklusive moms er lig med eller overstiger ►M14  5 186 000 EUR ◄ ,

 såfremt disse kontrakter vedrører anlægsarbejder som omhandlet i bilag I

 såfremt disse kontrakter vedrører opførelse af hospitaler, sportsanlæg, rekreative anlæg, anlæg til fritidsformål, skole- og universitetsbygninger og bygninger til administrative formål

b) tjenesteydelseskontrakter, hvortil de ordregivende myndigheder yder et direkte tilskud på mere end 50 %, og hvis anslåede værdi eksklusive moms er lig med eller overstiger ►M14  207 000 EUR ◄ , såfremt disse kontrakter har forbindelse til en bygge- og anlægskontrakt som omhandlet i litra a).

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de ordregivende myndigheder, som bevilger disse tilskud, sørger for, at bestemmelserne i dette direktiv overholdes, når kontrakterne indgås af en eller flere andre enheder end dem selv, og overholder bestemmelserne i dette direktiv, når de selv indgår kontrakterne i disse andre enheders navn og for deres regning.

Artikel 9

Metoder til beregning af offentlige kontrakters, rammeaftalers og dynamiske indkøbssystemers anslåede værdi

1.  Den anslåede værdi af en offentlig kontrakt beregnes på grundlag af det samlede beløb eksklusive moms, som den ordregivende myndighed som anslået kan komme til at betale. I denne beregning tages der hensyn til det anslåede samlede beløb, herunder enhver form for optioner og eventuelle forlængelser af kontrakten.

Hvis den ordregivende myndighed forudser præmier eller betalinger til ansøgere eller tilbudsgivere, tager den hensyn hertil ved beregning af kontraktens anslåede værdi.

2.  Den anslåede værdi skal være gældende på tidspunktet for afsendelsen af den i artikel 35, stk. 2, omhandlede udbudsbekendtgørelse eller, såfremt der ikke kræves en sådan bekendtgørelse, på det tidspunkt, hvor den ordregivende myndighed indleder tildelingsproceduren.

3.  Et bygge- og anlægsprojekt eller et projekt til indkøb af en vis mængde varer og/eller tjenesteydelser må ikke opdeles med henblik på at udelukke det fra dette direktivs anvendelsesområde.

4.  Ved offentlige bygge- og anlægskontrakter skal der ved beregning af den anslåede værdi tages hensyn til bygge- og anlægskontraktens værdi samt den anslåede værdi af de til arbejdets udførelse nødvendige materialer og materiel, som stilles til entreprenørens rådighed af de ordregivende myndigheder.

5.  

a) Når et påtænkt bygge- og anlægsarbejde eller et påtænkt indkøb af tjenesteydelser kan opdeles på en række delkontrakter, der indgås samtidig, skal den anslåede værdi af alle disse delkontrakter tilsammen lægges til grund.

Når den samlede værdi af delkontrakterne er lig med eller overstiger tærskelen i artikel 7, finder dette direktiv anvendelse på indgåelsen af hver enkelt delkontrakt.

De ordregivende myndigheder kan dog undlade at anvende direktivet på delkontrakter, hvis anslåede værdi eksklusive moms er under 80 000 EUR for tjenesteydelser og 1 mio. EUR for bygge- og anlægsarbejder, forudsat at den samlede værdi af disse delkontrakter ikke overstiger 20 % af delkontrakternes samlede værdi.

b) Når et projekt, der tager sigte på at anskaffe ensartede varer, kan give anledning til opdeling på en række delkontrakter, der indgås samtidig, skal den anslåede værdi af alle disse delkontrakter tilsammen lægges til grund for anvendelsen af artikel 7, litra a) og b).

Når den samlede værdi af delkontrakterne er lig med eller overstiger tærskelen i artikel 7, litra c, finder direktivet anvendelse på indgåelsen af hver enkelt delkontrakt.

De ordregivende myndigheder kan dog undlade at anvende direktivet på delkontrakter, hvis anslåede værdi eksklusive moms er under 80 000 EUR, forudsat at den samlede værdi af disse delkontrakter ikke overstiger 20 % af delkontrakternes samlede værdi.

6.  Ved offentlige kontrakter om leasing eller leje med eller uden forkøbsret af varer er grundlaget for beregning af kontraktens anslåede værdi:

a) den offentlige kontrakts anslåede samlede værdi for så vidt angår tidsbegrænsede kontrakter, hvis løbetid er tolv måneder eller derunder, eller kontraktens samlede værdi for så vidt angår tidsbegrænsede kontrakter, hvis løbetid er over tolv måneder, inklusive den anslåede overskydende værdi

b) den månedlige værdi, multipliceret med 48, for så vidt angår tidsubegrænsede offentlige kontrakter eller offentlige kontrakter, hvis løbetid ikke kan fastsættes nærmere.

7.  For offentlige vareindkøbs- eller tjenesteydelseskontrakter, der indgås med regelmæssige mellemrum, eller som skal fornyes inden for et bestemt tidsrum, beregnes kontraktens anslåede værdi på grundlag af:

a) enten den samlede faktiske værdi af lignende successive kontrakter, der er indgået i løbet af de foregående tolv måneder eller det foregående regnskabsår, så vidt muligt korrigeret for at tage hensyn til forventede ændringer i mængde eller værdi i løbet af de tolv måneder, der følger efter indgåelsen af den oprindelige kontrakt

b) eller den samlede anslåede værdi af de successive kontrakter, der indgås i løbet af de tolv måneder, der følger efter den første levering, eller i løbet af kontraktperioden, hvis denne er over tolv måneder.

Metoden til beregning af en offentlig kontrakts anslåede værdi må ikke vælges med det formål at udelukke kontrakten fra dette direktivs anvendelsesområde.

8.  Ved beregningen af den anslåede værdi af offentlige tjenesteydelseskontrakter skal der tages hensyn til følgende:

a) i forbindelse med følgende typer tjenesteydelser:

i) forsikringstjenesteydelser: den præmie, der skal betales, og andre former for vederlag

ii) banktjenesteydelser og andre finansielle tjenesteydelser: honorarer, provisioner og renter samt andre former for vederlag

iii) kontrakter vedrørende projektering: honorarer, provision samt andre former for vederlag.

b) i forbindelse med tjenesteydelseskontrakter, hvori der ikke er fastsat en samlet pris:

i) for tidsbegrænsede kontrakter, hvis de løber i 48 måneder eller derunder: den anslåede samlede værdi for hele løbetiden

ii) for tidsubegrænsede kontrakter eller kontrakter, hvis løbetid er over 48 måneder: den månedlige værdi multipliceret med 48.

9.  I forbindelse med rammeaftaler og dynamiske indkøbssystemer skal der tages hensyn til den anslåede maksimumsværdi eksklusive moms af alle de kontrakter, der forventes tildelt inden for rammeaftalens eller det dynamiske indkøbssystems løbetid.



Afdeling 2

Særlige situationer

▼M10

Artikel 10

Kontrakter inden for forsvars- og sikkerhedsområdet

Med forbehold af traktatens artikel 296 finder dette direktiv anvendelse på offentlige kontrakter inden for forsvars- og sikkerhedsområdet med undtagelse af kontrakter, som falder ind under Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet ( 20 ).

Dette direktiv finder ikke anvendelse på kontrakter, som direktiv 2009/81/EF ikke finder anvendelse på, jf. nævnte direktivs artikel 8, 12 og 13.

▼B

Artikel 11

Offentlige kontrakter og rammeaftaler indgået af indkøbscentraler

1.  Medlemsstaterne kan fastsætte bestemmelser, der giver de ordregivende myndigheder mulighed for at anskaffe bygge- og anlægsarbejder, varer og/eller tjenesteydelser gennem indkøbscentraler.

2.  De ordregivende myndigheder, der anskaffer bygge- og anlægsarbejder, varer og/eller tjenesteydelser gennem en indkøbscentral under de i artikel 1, stk. 10, nævnte forudsætninger, anses for at have overholdt bestemmelserne i dette direktiv, forudsat at indkøbscentralen har overholdt dette.



Afdeling 3

Kontrakter, der ikke er omfattet af direktivet

Artikel 12

Kontrakter inden for sektorerne vandforsyning, energiforsyning, transport og posttjenester

Dette direktiv gælder ikke for offentlige kontrakter, som falder ind under Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF, og som indgås af ordregivende myndigheder, der udfører en eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 3-7 i nævnte direktiv, og vedrører sådanne aktiviteter; det gælder heller ikke for offentlige kontrakter, som falder uden for nævnte direktivs anvendelsesområde i henhold til artikel 5, stk. 2, og artikel 19, 26 og 30 i nævnte direktiv.

Dette direktiv gælder dog fortsat for offentlige kontrakter, der indgås af ordregivende myndigheder, som udøver en eller flere af de aktiviteter, der er anført i artikel 6 i direktiv 2004/17/EF, og som indgås i forbindelse med disse aktiviteter, når den pågældende medlemsstat benytter sig af muligheden i nævnte direktivs artikel 71, andet afsnit, for at udsætte anvendelsen.

Artikel 13

Særlige undtagelser på telekommunikationsområdet

Dette direktiv gælder ikke offentlige kontrakter, som hovedsageligt har til formål at sætte de ordregivende myndigheder i stand til at stille et offentligt telenet til rådighed eller drive et sådant net eller til at levere en eller flere teletjenester til offentligheden.

Artikel 14

Hemmelige kontrakter og kontrakter, der kræver særlige sikkerhedsforanstaltninger

Dette direktiv finder ikke anvendelse på offentlige kontrakter, der er erklæret hemmelige, eller hvis udførelse skal ledsages af særlige sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med gældende love og administrative bestemmelser i den pågældende medlemsstat, eller når beskyttelsen af væsentlige interesser i denne medlemsstat kræver det.

Artikel 15

Kontrakter indgået i henhold til internationale regler

Dette direktiv finder ikke anvendelse på offentlige kontrakter, som er omfattet af andre procedureregler, og som indgås i henhold til:

a) en i overensstemmelse med traktaten indgået international aftale mellem en medlemsstat og et eller flere tredjelande om vareleverancer eller bygge- og anlægsarbejder med henblik på signatarstaternes fælles udførelse eller udnyttelse af et bygge- og anlægsarbejde, eller om tjenesteydelser med henblik på signatarstaternes fælles gennemførelse eller udnyttelse af et projekt; alle aftaler meddeles Kommissionen, der kan høre Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler, jf. artikel 77.

b) en international aftale, der er indgået i forbindelse med troppestationering, når aftalen vedrører virksomheder i en medlemsstat eller i et tredjeland

c) en international organisations særlige procedure.

Artikel 16

Særlige undtagelser

Dette direktiv finder ikke anvendelse på offentlige tjenesteydelseskontrakter:

a) om erhvervelse eller leje — uanset finansieringsform — af jord, eksisterende bygninger eller anden fast ejendom eller vedrørende rettigheder hertil; dog er kontrakter i en hvilken som helst form om finansielle tjenesteydelser, der indgås samtidig med, før eller efter aftalen om erhvervelse eller leje, underlagt dette direktiv

b) om radio- og tv-selskabers indkøb, udvikling, produktion eller samproduktion af programmateriale, der er beregnet til udsendelse, og aftaler om sendetid.

c) om voldgifts- og mæglingstjenesteydelser

d) om finansielle tjenesteydelser vedrørende emission, køb, salg og overførsel af værdipapirer eller andre finansielle instrumenter, navnlig transaktioner med henblik på den ordregivende myndigheds penge- eller kapitalanskaffelse samt tjenesteydelser leveret af centralbanker

e) om arbejdsaftaler

f) om tjenesteydelser vedrørende forskning og udvikling, bortset fra dem, hvis udbytte udelukkende tilhører den ordregivende myndighed til brug for egen virksomhed, hvis tjenesteydelsen i fuldt omfang betales af den ordregivende myndighed.

Artikel 17

Koncessionskontrakter om tjenesteydelser

Dette direktiv finder ikke anvendelse på koncessionskontrakter om tjenesteydelser som defineret i artikel 1, stk. 4, jf. dog artikel 3.

Artikel 18

Tjenesteydelseskontrakter tildelt på grundlag af en eksklusiv rettighed

Dette direktiv finder ikke anvendelse på offentlige tjenesteydelseskontrakter, som en ordregivende myndighed tildeler en anden ordregivende myndighed eller en sammenslutning af ordregivende myndigheder, på grundlag af en eksklusiv rettighed, der er tildelt dem i henhold til bekendtgjorte love eller administrative bestemmelser, der er forenelige med traktaten.



Afdeling 4

Særlig ordning

Artikel 19

Reserverede kontrakter

Medlemsstaterne kan lade kontrakter være forbeholdt beskyttede værksteder eller beslutte, at de udføres i forbindelse med programmer for beskyttet beskæftigelse, når flertallet af de berørte arbejdstagere er handicappede, som på grund af arten eller omfanget af deres handicap ikke kan udøve erhvervsmæssig beskæftigelse på normale vilkår.

Udbudsbekendtgørelsen skal indeholde oplysning herom.



KAPITEL III

Ordninger gældende for offentlige tjenesteydelseskontrakter

Artikel 20

Tjenesteydelseskontrakter, der er omfattet af bilag II A

Kontrakter, der vedrører de i bilag II A opførte tjenesteydelser, indgås i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 23-55.

Artikel 21

Tjenesteydelseskontrakter, der er omfattet af bilag II B

Kontrakter, der vedrører de i bilag II B anførte tjenesteydelser, er udelukkende underlagt artikel 23 og artikel 35, stk. 4.

Artikel 22

Tjenesteydelseskontrakter, der omfatter tjenesteydelser fra både bilag II A og bilag II B

Kontrakter, der samtidig vedrører tjenesteydelser, der er anført i bilag II A, og tjenesteydelser, der er anført i bilag II B, indgås i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 23-55, hvis værdien af de i bilag II A anførte tjenesteydelser er større end værdien af de i bilag II B anførte tjenesteydelser. I andre tilfælde indgås kontrakterne i henhold til artikel 23 og artikel 35, stk. 4.



KAPITEL IV

Særlige regler vedrørende udbudsbetingelserne og udbudsmaterialet

Artikel 23

Tekniske specifikationer

1.  De tekniske specifikationer som defineret i punkt 1 i bilag VI anføres i udbudsdokumenterne, f.eks. udbudsbekendtgørelsen, udbudsbetingelserne eller de supplerende udbudsdokumenter. Når det er muligt, bør disse tekniske specifikationer defineres således, at der tages hensyn til kriterier vedrørende adgangsmuligheder for handicappede eller design for samtlige brugere.

2.  De tekniske specifikationer skal give tilbudsgiverne lige muligheder, og de må ikke bevirke, at der skabes ubegrundede hindringer for konkurrence med hensyn til offentlige kontrakter.

3.  For så vidt andet ikke er fastsat i de retligt bindende nationale tekniske forskrifter, forudsat at de er forenelige med fællesskabsretten, skal de tekniske specifikationer affattes:

a) enten ved henvisning til tekniske specifikationer som angivet i bilag VI og, i nævnte rækkefølge, ved henvisning til nationale standarder til gennemførelse af europæiske standarder, europæiske tekniske godkendelser, fælles tekniske specifikationer, internationale standarder, andre tekniske referencer udarbejdet af europæiske standardiseringsorganer eller — når sådanne ikke eksisterer — nationale standarder, nationale tekniske godkendelser eller nationale tekniske specifikationer for projektering, beregning og udførelse af arbejder og anvendelse af produkterne. Hver henvisning skal efterfølges af udtrykket »eller tilsvarende«

b) eller som en angivelse af funktionsdygtighed eller funktionelle krav: sådanne angivelser kan omfatte miljøegenskaber. De skal imidlertid være så præcise, at tilbudsgiverne kan identificere kontraktens genstand og de ordregivende myndigheder tildele kontrakten

c) eller som en angivelse af funktionsdygtighed eller funktionelle krav, jf. litra b), idet der som et middel til formodning om overensstemmelse med denne funktionsdygtighed eller disse krav henvises til specifikationerne i litra a)

d) eller ved henvisning til specifikationerne i litra a) for så vidt angår visse karakteristika og til funktionsdygtigheden eller de funktionelle krav i litra b) for så vidt angår andre karakteristika.

4.  Når de ordregivende myndigheder benytter muligheden for at henvise til de specifikationer, der er omhandlet i stk. 3, litra a), kan de ikke afvise et tilbud med den begrundelse, at de tilbudte varer og tjenesteydelser ikke er i overensstemmelse med de specifikationer, som de har henvist til, hvis tilbudsgiveren i sit tilbud godtgør på passende måde til den ordregivende myndigheds tilfredshed, at de løsninger, han tilbyder, på tilsvarende måde opfylder de krav, der er fastsat i den pågældende tekniske specifikation.

En »passende måde« kan være teknisk dokumentation fra producenten eller en afprøvningsrapport fra et anerkendt organ.

5.  Når de ordregivende myndigheder benytter sig af den mulighed, der er omhandlet i stk. 3, for at fastsætte specifikationer i form af funktionsdygtighed eller funktionelle krav, kan de ikke afvise et tilbud om bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der er i overensstemmelse med en national standard til gennemførelse af en europæisk standard, en europæisk teknisk godkendelse, en fælles teknisk specifikation, en international standard eller en teknisk reference udarbejdet af et europæisk standardiseringsorgan, hvis disse specifikationer tager sigte på at dække de funktionelle krav eller krav til funktionsdygtighed, som de har fastsat.

Tilbudsgiveren skal i sit tilbud på en passende måde godtgøre til den ordregivende myndigheds tilfredshed, at bygge- og anlægsarbejdet, varen eller tjenesteydelsen i overensstemmelse med standarden opfylder den ordregivende myndigheds krav til funktionsdygtighed og funktionelle krav.

En »passende måde« kan være teknisk dokumentation fra producenten eller en prøvningsrapport fra et anerkendt organ.

6.  Når de ordregivende myndigheder fastsætter miljøegenskaber i form af funktionsdygtighed eller funktionelle krav som omhandlet i stk. 3, litra b), kan de anvende detaljerede specifikationer eller om nødvendigt dele heraf som fastlagt i de europæiske og (multi)nationale miljømærker eller ethvert andet miljømærke, forudsat:

 at de er egnede til at definere egenskaberne ved de varer eller ydelser, som kontrakten handler om

 at kravene til mærket er udviklet på grundlag af videnskabelig information

 at miljømærkerne vedtages gennem en proces, i hvilken alle interessenter, såsom statslige institutioner, forbrugere, fabrikanter, detailhandlere og miljøorganisationer, kan deltage, og

 at de er tilgængelige for alle interesserede parter.

De ordregivende myndigheder kan angive, at de varer eller tjenesteydelser, der er forsynet med et miljømærke, anses for at opfylde de tekniske specifikationer, der er fastlagt i udbudsbetingelserne; de skal acceptere enhver anden passende dokumentation, såsom teknisk dokumentation fra fabrikanten eller en prøvningsrapport fra et anerkendt organ.

7.  Ved »anerkendte organer« som omhandlet i denne artikel forstås prøvningslaboratorier, kalibreringslaboratorier og inspektions- og certificeringsorganer, som opfylder gældende europæiske standarder.

De ordregivende myndigheder accepterer attester fra anerkendte organer i andre medlemsstater.

8.  Medmindre kontraktens genstand gør det berettiget, må de tekniske specifikationer ikke angive et bestemt fabrikat, en bestemt oprindelse eller en bestemt fremstillingsproces, og de må ikke henvise til et bestemt mærke, et bestemt patent eller en bestemt type, til en bestemt oprindelse eller til en bestemt produktion med det resultat, at visse virksomheder eller produkter favoriseres eller elimineres. En sådan angivelse eller henvisning er undtagelsesvis tilladt, hvis en tilstrækkelig nøjagtig og forståelig beskrivelse af kontraktens genstand ikke kan lade sig gøre ved anvendelse af stk. 3 og 4; en sådan angivelse eller henvisning skal efterfølges af udtrykket »eller tilsvarende«.

Artikel 24

Alternative tilbud

1.  Når kriteriet for tildeling er det økonomisk mest fordelagtige tilbud, kan de ordregivende myndigheder give tilbudsgiverne tilladelse til at præsentere alternative tilbud.

2.  De ordregivende myndigheder skal i udbudsbekendtgørelsen angive, om de tillader alternative tilbud eller ej; hvis dette ikke er angivet, vil alternative tilbud ikke være tilladt.

3.  De ordregivende myndigheder, der tillader alternative tilbud, angiver i udbudsbetingelserne, hvilke mindstekrav alternative tilbud skal opfylde, og hvilke specifikke krav der eventuelt stilles til deres udformning.

4.  De tager kun de alternative tilbud i betragtning, som opfylder de krævede minimumskrav.

I udbudsprocedurerne for offentlige vareindkøbs- eller tjenesteydelseskontrakter kan ordregivende myndigheder, der har givet tilladelse til alternative tilbud, ikke afvise et alternativt tilbud alene med den begrundelse, at der, såfremt det antages, enten vil blive tale om en tjenesteydelseskontrakt i stedet for en offentlig vareindkøbskontrakt eller omvendt.

Artikel 25

Underentreprise

I udbudsbetingelserne kan den ordregivende myndighed anmode eller kan af en medlemsstat forpligtes til at anmode tilbudsgiveren om i tilbuddet at angive, hvilke dele af en kontrakt han har til hensigt at give i underentreprise til tredjemand, samt hvilke underentreprenører han foreslår.

Denne angivelse berører ikke den økonomiske aktørs ansvar som hovedmand.

Artikel 26

Betingelser vedrørende kontraktens udførelse

De ordregivende myndigheder kan fastsætte særlige betingelser vedrørende kontraktens udførelse, hvis disse er forenelige med fællesskabsretten og de er nævnt i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne. Betingelserne vedrørende kontraktens udførelse kan navnlig handle om sociale hensyn eller miljøhensyn.

Artikel 27

Forpligtelser vedrørende skatter og afgifter, miljøbeskyttelse, bestemmelser om beskyttelse på arbejdspladsen og arbejdsforhold i øvrigt

1.  Den ordregivende myndighed kan i udbudsbetingelserne oplyse eller af en medlemsstat forpligtes til at oplyse, hos hvilket eller hvilke organer ansøgerne eller tilbudsgiverne kan få relevante oplysninger om forpligtelser vedrørende skatter og afgifter, miljøbeskyttelse og forpligtelser i henhold til gældende bestemmelser med hensyn til beskyttelse på arbejdspladsen og arbejdsforhold i øvrigt i den medlemsstat eller region eller på det sted, hvor ydelserne skal præsteres, og som finder anvendelse på arbejdets udførelse på byggepladsen eller på de leverede tjenesteydelser under kontraktens opfyldelse.

2.  Den ordregivende myndighed, der giver de i stk. 1 nævnte oplysninger, anmoder tilbudsgiverne eller de ansøgere, der deltager i en udbudsprocedure, om at angive, at de ved udarbejdelsen af deres tilbud har taget hensyn til de forpligtelser, der gælder i henhold til bestemmelserne om beskyttelse på arbejdspladsen og om arbejdsforhold i øvrigt på det sted, hvor ydelsen skal præsteres.

Første afsnit er ikke til hinder for anvendelse af bestemmelserne i artikel 55 om undersøgelse af unormalt lave tilbud.



KAPITEL V

Udbudsprocedurer

Artikel 28

Anvendelse af offentligt udbud, begrænset udbud og udbud med forhandling samt konkurrencepræget dialog

For at indgå offentlige kontrakter anvender de ordregivende myndigheder de nationale procedurer, der er tilpasset til brug i forbindelse med dette direktiv.

De indgår disse offentlige kontrakter ved anvendelse af offentlige eller begrænsede udbud. På de særlige betingelser, der udtrykkeligt er nævnt i artikel 29, kan de ordregivende myndigheder indgå offentlige kontrakter ved hjælp af konkurrencepræget dialog. I de tilfælde og under de omstændigheder, der udtrykkeligt er nævnt i artikel 30 og 31, kan de anvende udbud med forhandling, med eller uden offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse.

Artikel 29

Konkurrencepræget dialog

1.  I tilfælde af særligt komplekse kontrakter kan medlemsstaterne fastsætte, at de ordregivende myndigheder, i den udstrækning de mener, at anvendelse af et offentligt eller af et begrænset udbud ikke gør det muligt at indgå en kontrakt, kan gøre brug af konkurrencepræget dialog i overensstemmelse med denne artikel.

Tildelingen af en offentlig kontrakt sker udelukkende på grundlag af kriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

2.  De ordregivende myndigheder offentliggør en udbudsbekendtgørelse, hvori de meddeler deres behov og krav, som de definerer i denne bekendtgørelse og/eller i et beskrivende dokument.

3.  De ordregivende myndigheder indleder med de ansøgere, som er udvalgt i henhold til relevante bestemmelser i artikel 44-52, en dialog, hvis formål er at indkredse og fastslå, hvorledes deres behov bedst kan opfyldes. Under denne dialog kan de drøfte alle aspekter ved kontrakten med de udvalgte ansøgere.

Under dialogen sikrer de ordregivende myndigheder, at alle tilbudsgivere behandles ens. De udøver især ikke forskelsbehandling ved at give oplysninger, som kan stille nogle tilbudsgivere bedre end andre.

De ordregivende myndigheder må ikke over for de andre deltagere afsløre de løsninger, som en anden deltager har foreslået, eller andre fortrolige oplysninger, som en deltager i dialogen har meddelt, uden dennes samtykke.

4.  De ordregivende myndigheder kan bestemme, at udbuddet skal forløbe i flere faser for at begrænse antallet af løsninger, der skal diskuteres under dialogen, på grundlag af de tildelingskriterier, der er indeholdt i udbudsbekendtgørelsen eller i det beskrivende dokument. Muligheden for at gøre brug af denne fremgangsmåde skal være anført i udbudsbekendtgørelsen eller i det beskrivende dokument.

5.  Den ordregivende myndighed fortsætter denne dialog, indtil den har indkredset den eller de løsninger, der kan opfylde dens behov, efter om nødvendigt at have sammenlignet dem.

6.  Efter at have erklæret dialogen for afsluttet og efter at have underrettet deltagerne herom opfordrer de ordregivende myndigheder deltagerne til at afgive deres endelige tilbud på grundlag af de løsninger, der er forelagt og præciseret under dialogen. Disse tilbud skal indeholde alle de elementer, der er nødvendige for projektets udførelse.

På den ordregivende myndigheds anmodning kan disse tilbud afklares, præciseres og tilpasses. Imidlertid kan disse præciseringer, afklaringer og tilpasninger eller supplerende oplysninger ikke medføre, at der ændres ved grundlæggende elementer i tilbuddet eller i indkaldelsen af tilbud, som ikke vil kunne ændres uden fare for konkurrencefordrejning eller forskelsbehandling.

7.  De ordregivende myndigheder vurderer tilbuddene som afgivet på grundlag af de i udbudsbekendtgørelsen eller det beskrivende dokument fastsatte tildelingskriterier og vælger det økonomisk mest fordelagtige tilbud i overensstemmelse med artikel 53.

Efter anmodning fra den ordregivende myndighed kan den tilbudsgiver, hvis tilbud er valgt som det økonomisk mest fordelagtige, blive bedt om at præcisere visse aspekter af tilbuddet eller bekræfte forpligtelser, som er indeholdt i tilbuddet, forudsat at dette ikke bevirker, at væsentlige aspekter af tilbuddet eller udbuddet ændres, og at det ikke fører til konkurrencefordrejning eller forskelsbehandling.

8.  De ordregivende myndigheder kan træffe bestemmelse om priser eller betalinger til deltagerne i dialogen.

Artikel 30

Tilfælde, der kan begrunde anvendelsen af udbud med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse

1.  De ordregivende myndigheder kan indgå offentlige kontrakter ved udbud med forhandling efter forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse i følgende tilfælde:

a) når der i forbindelse med et offentligt eller et begrænset udbud eller en konkurrencepræget dialog er afgivet tilbud, som ikke er forskriftsmæssige, eller er afgivet tilbud, som er uantagelige efter nationale bestemmelser, der er i overensstemmelse med artikel 4, 24, 25 og 27 samt bestemmelserne i kapitel VII, forudsat at de oprindelige udbudsbetingelser ikke ændres væsentligt.

De ordregivende myndigheder behøver ikke at offentliggøre en udbudsbekendtgørelse, hvis udbuddet med forhandling omfatter alle tilbudsgivere, og kun de tilbudsgivere, der opfylder de i artikel 45-52 omhandlede kriterier, og som under de forudgående offentlige eller begrænsede udbud eller den konkurrenceprægede dialog har afgivet tilbud, der er i overensstemmelse med udbudsprocedurens formelle krav

b) i undtagelsestilfælde, når bygge- og anlægsarbejdernes, vareindkøbenes eller tjenesteydelsernes art eller de hermed forbundne risici ikke muliggør en forudgående samlet prisfastsættelse

c) i det omfang, hvor den tjenesteydelse, der skal præsteres, især hvis det drejer sig om tjenesteydelser i kategori 6 i bilag II A og intellektuelle tjenesteydelser, som for eksempel tjenesteydelser vedrørende projektering af arbejder, er af en sådan art, at kontrakten ikke kan specificeres tilstrækkelig nøjagtigt til, at den kan indgås ved at vælge det bedste tilbud i henhold til reglerne for offentligt eller begrænset udbud

d) når der er tale om offentlige bygge- og anlægskontrakter, der udelukkende udføres med henblik på forsøg, forskning eller videreudvikling, og som ikke skal sikre rentabiliteten af forsknings- og udviklingsomkostningerne eller dækning af disse.

2.  I de i stk. 1 nævnte tilfælde forhandler de ordregivende myndigheder med tilbudsgiverne om de tilbud, de har afgivet, med henblik på at tilpasse dem til de krav, de har stillet i udbudsbekendtgørelsen, i udbudsbetingelserne og i eventuelle supplerende dokumenter, og for at finde frem til det bedste tilbud i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1.

3.  Under forhandlingerne sikrer de ordregivende myndigheder, at alle tilbudsgivere behandles ens. De udøver især ikke forskelsbehandling ved at give oplysninger, som kan stille nogle tilbudsgivere bedre end andre.

4.  De ordregivende myndigheder kan bestemme, at udbuddet med forhandling skal forløbe i flere faser for at begrænse antallet af tilbud, der skal forhandles, på grundlag af de tildelingskriterier, der er indeholdt i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne. Muligheden for at gøre brug af denne fremgangsmåde skal være anført i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne.

Artikel 31

Tilfælde, der kan begrunde anvendelsen af udbud med forhandling uden forudgående udbudsbekendtgørelse

De ordregivende myndigheder kan indgå offentlige kontrakter ved udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse i følgende tilfælde:

1) For så vidt angår offentlige bygge- og anlægskontrakter, vareindkøbskontrakter og tjenesteydelseskontrakter:

a) når der i forbindelse med et offentligt eller et begrænset udbud ikke afgives tilbud, ikke afgives egnede tilbud eller der ikke er modtaget nogen ansøgninger, forudsat at de oprindelige aftalevilkår ikke ændres væsentligt, og forudsat at der på Kommissionens anmodning forelægges denne en rapport

b) når kontrakten af tekniske eller kunstneriske grunde eller af årsager, der vedrører beskyttelsen af enerettigheder, kun kan overdrages til en bestemt økonomisk aktør

c) såfremt det er strengt nødvendigt, når tvingende grunde som følge af begivenheder, som de ordregivende myndigheder ikke har kunnet forudse, ikke gør det muligt at overholde de tidsfrister, der gælder ved offentlige eller begrænsede udbud eller ved udbud med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse i henhold til artikel 30. De omstændigheder, der påberåbes som begrundelse for den tvingende nødvendighed, må under ingen omstændigheder kunne tilskrives de ordregivende myndigheder.

2) For så vidt angår offentlige vareindkøbskontrakter:

a) når de pågældende varer alene er fremstillet med henblik på forskning, forsøg, undersøgelse eller udvikling; denne bestemmelse omfatter ikke serieproduktion til påvisning af varens handelsmæssige levedygtighed eller til dækning af forsknings- og udviklingsomkostninger

b) ved supplerende leveringer fra den oprindelige leverandør til delvis fornyelse af sædvanlige leveringer eller installationer eller til udvidelse af allerede foretagne leveringer eller installationer, når et leverandørskifte ville gøre det nødvendigt for den ordregivende myndighed at anskaffe udstyr, som på grund af en forskel i teknisk beskaffenhed ville medføre teknisk uforenelighed eller uforholdsmæssigt store tekniske vanskeligheder ved drift og vedligeholdelse. Løbetiden for disse kontrakter samt for kontrakter, der kan fornyes, må generelt ikke overstige tre år

c) når der er tale om varer, der noteres og købes på en varebørs

d) ved indkøb af varer på særlig fordelagtige vilkår, enten hos en leverandør, der endeligt indstiller sin erhvervsvirksomhed, eller hos kuratorer eller -likvidatorer i en konkursbehandling, en tvangsakkord eller en tilsvarende behandling i henhold til nationale love og forskrifter.

3) For så vidt angår offentlige tjenesteydelseskontrakter, når den pågældende kontrakt er et led i en projektkonkurrence og i henhold til de herfor gældende regler skal indgås med vinderen eller en af vinderne af konkurrencen; i så fald skal alle vinderne af konkurrencen opfordres til at deltage i forhandlingerne.

4) For så vidt angår offentlige bygge- og anlægskontrakter og offentlige tjenesteydelseskontrakter:

a) ved supplerende arbejder eller tjenesteydelser, som ikke er omfattet af de oprindelige udbud eller den oprindelige kontrakt, og som på grund af uforudsete forhold er blevet nødvendige for udførelsen af tjenesteydelserne eller bygge- og anlægsarbejderne som deri beskrevet, forudsat at kontrakten tildeles den økonomiske aktør, som udfører disse bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser:

 når disse supplerende bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser ikke teknisk eller økonomisk kan adskilles fra den oprindelige kontrakt uden væsentlige ulemper for de ordregivende myndigheder

 eller

 når disse bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, til trods for at de kan adskilles fra den oprindelige kontrakt, er absolut nødvendige af hensyn til dennes fuldstændige gennemførelse.

Den samlede værdi af kontrakter, som indgås om supplerende bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, må dog ikke overstige 50% af værdien af den oprindelige kontrakt

b) ved nye bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, der er en gentagelse af tilsvarende tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder, og som overdrages til den økonomiske aktør, der blev tildelt den oprindelige kontrakt af de samme ordregivende myndigheder, forudsat at disse bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser er i overensstemmelse med et basisprojekt, og at den oprindelige kontrakt om dette arbejde er indgået i henhold til procedurerne for offentlige eller begrænsede udbud.

Muligheden for at anvende denne fremgangsmåde skal anføres allerede ved det oprindelige udbud, og de ordregivende myndigheder skal tage den anslåede samlede værdi af de nye bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser i betragtning ved anvendelse af artikel 7.

Denne fremgangsmåde kan kun benyttes inden for en periode på tre år efter indgåelsen af den oprindelige kontrakt.

Artikel 32

Rammeaftaler

1.  Medlemsstaterne kan give de ordregivende myndigheder mulighed for at indgå rammeaftaler.

2.  Med henblik på indgåelse af en rammeaftale følger de ordregivende myndigheder de procedureregler, der er omhandlet i dette direktiv, i alle faser indtil tildelingen af de kontrakter, der er baseret på denne aftale. Valget af parter i rammeaftalen sker på grundlag af de tildelingskriterier, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 53.

Kontrakter, der er baseret på en rammeaftale, indgås efter procedurerne i stk. 3 og 4. Disse procedurer finder kun anvendelse mellem de ordregivende myndigheder og de økonomiske aktører, der oprindelig var parter i rammeaftalen.

Når der indgås kontrakter, der er baseret på en rammeaftale, kan parterne under ingen omstændigheder foretage væsentlige ændringer i aftalevilkårene, navnlig ikke i det i stk. 3 omhandlede tilfælde.

Rammeaftaler må højst gælde for en periode på fire år, undtagen i særlige tilfælde, som er behørigt begrundet navnlig i rammeaftalens formål.

De ordregivende myndigheder må ikke misbruge rammeaftaler eller anvende dem på en sådan måde, at konkurrencen hindres, begrænses eller fordrejes.

3.  Når en rammeaftale indgås med en enkelt økonomisk aktør, indgås kontrakter baseret på denne rammeaftale på de vilkår, der er fastsat i rammeaftalen.

De ordregivende myndigheder kan i forbindelse med indgåelsen af sådanne kontrakter skriftligt konsultere den aktør, der er part i rammeaftalen, og om nødvendigt anmode ham om at komplettere sit tilbud.

4.  Når en rammeaftale indgås med flere økonomiske aktører, skal der være mindst tre, forudsat at der er et tilstrækkeligt antal økonomiske aktører, der opfylder udvælgelseskriterierne, og/eller et tilstrækkeligt antal antagelige tilbud, der opfylder tildelingskriterierne.

Tildeling af kontrakter baseret på en rammeaftale, der er indgået med flere økonomiske aktører, kan ske:

 enten på grundlag af de vilkår, der er fastsat i rammeaftalen, uden at der iværksættes en fornyet konkurrence

 eller, hvis ikke alle vilkårene er fastsat i rammeaftalen, efter at der er iværksat en fornyet konkurrence mellem parterne på grundlag af de samme vilkår, der om nødvendigt præciseres, og i givet fald på andre vilkår, der anføres i udbudsbetingelserne i rammeaftalen, på følgende måde:

 

a) for hver kontrakt, som skal indgås, konsulterer de ordregivende myndigheder skriftligt de økonomiske aktører, der er i stand til at udføre kontrakten

b) de ordregivende myndigheder fastsætter en tilstrækkelig lang frist til indgivelse af tilbud på de enkelte kontrakter under hensyntagen til elementer såsom kontraktgenstandens kompleksitet og den tid, der medgår til fremsendelse af tilbud

c) tilbuddene indsendes skriftligt, og deres indhold forbliver fortroligt indtil udløbet af den fastsatte svarfrist

d) de ordregivende myndigheder tildeler hver kontrakt til den tilbudsgiver, der har afgivet det bedste tilbud på grundlag af tildelingskriterier, der er fastsat i udbudsbetingelserne i rammeaftalen.

Artikel 33

Dynamiske indkøbssystemer

1.  Medlemsstaterne kan give de ordregivende myndigheder mulighed for at anvende dynamiske indkøbssystemer.

2.  Med henblik på iværksættelsen af et dynamisk indkøbssystem følger de ordregivende myndigheder reglerne for offentligt udbud i alle faser indtil tildelingen af de kontrakter, der skal indgås inden for dette system. Alle tilbudsgivere, som opfylder udvælgelseskriterierne og har afgivet et vejledende tilbud, der er i overensstemmelse med udbudsbetingelserne og de eventuelle supplerende dokumenter, optages i systemet; de vejledende tilbud kan til enhver tid forbedres, forudsat de stadig er i overensstemmelse med udbudsbetingelserne. Med henblik på indførelsen af systemet og indgåelsen af kontrakterne inden for systemet anvender de ordregivende myndigheder udelukkende elektroniske midler i overensstemmelse med artikel 42, stk. 2-5.

3.  Med henblik på indførelsen af det dynamiske indkøbssystem træffer de ordregivende myndigheder følgende foranstaltninger:

a) de offentliggør en udbudsbekendtgørelse, hvori det præciseres, at der er tale om et dynamisk indkøbssystem

b) de præciserer i udbudsbetingelserne blandt andet, hvilken art indkøb der er omfattet af systemet, samt anfører alle de nødvendige oplysninger om indkøbssystemet, det anvendte elektroniske udstyr og de tekniske ordninger og specifikationer for tilslutning

c) de tilbyder ad elektronisk vej fra offentliggørelsen af udbudsbekendtgørelsen og indtil systemets udløb fri, direkte og fuld adgang til udbudsbetingelserne og til alle supplerende dokumenter og angiver i udbudsbekendtgørelsen den internetadresse, hvor disse dokumenter kan konsulteres.

4.  De ordregivende myndigheder giver under hele det dynamiske indkøbssystems varighed alle økonomiske aktører mulighed for at afgive et vejledende tilbud med henblik på at blive optaget i systemet på de betingelser, der er omhandlet i stk. 2. De afslutter vurderingen senest 15 dage efter, at det vejledende tilbud er afgivet. De kan dog forlænge vurderingsperioden, forudsat at der ikke i mellemtiden foretages noget udbud.

Den ordregivende myndighed underretter snarest muligt de i første afsnit omhandlede tilbudsgivere om, hvorvidt de er blevet optaget i det dynamiske indkøbssystem, eller hvorvidt deres vejledende tilbud er blevet afslået.

5.  Hver enkelt kontrakt skal udbydes. Inden dette udbud iværksættes, offentliggør de ordregivende myndigheder en forenklet udbudsbekendtgørelse, hvori alle de berørte økonomiske aktører opfordres til at afgive et vejledende tilbud i henhold til stk. 4 inden for en frist på mindst 15 dage fra datoen for afsendelsen af den forenklede udbudsbekendtgørelse. De ordregivende myndigheder iværksætter først et udbud, når de har afsluttet vurderingen af alle de vejledende tilbud, der er afgivet inden for denne frist.

6.  De ordregivende myndigheder opfordrer alle de tilbudsgivere, der er optaget i systemet, til at afgive et tilbud med henblik på hver enkelt kontrakt, der skal indgås inden for systemet. I den forbindelse fastsætter de en tilstrækkelig frist for afgivelse af tilbud.

De tildeler kontrakten til den tilbudsgiver, der har afgivet det bedste tilbud, på grundlag af de tildelingskriterier, der er angivet i den udbudsbekendtgørelse, der anvendes ved indførelsen af det dynamiske indkøbssystem. Disse kriterier kan eventuelt præciseres i den opfordring, der er omhandlet i foregående afsnit.

7.  Varigheden af et dynamisk indkøbssystem kan ikke være på over fire år undtagen i særlige behørigt begrundede tilfælde.

De ordregivende myndigheder kan ikke anvende dette system på en måde, der kan forhindre, begrænse eller fordreje konkurrencen.

Der kan ikke pålægges interesserede økonomiske aktører eller parterne i systemet noget administrationsgebyr.

Artikel 34

Offentlige bygge- og anlægskontrakter: særlige regler vedrørende socialt boligbyggeri

I de tilfælde, hvor offentlige kontrakter vedrører planlægning og opførelse af et socialt boligkompleks, hvor det på grund af det pågældende arbejdes omfang, komplicerede karakter og formodede varighed er nødvendigt helt fra begyndelsen at lægge en plan på basis af et snævert samarbejde inden for en gruppe, der omfatter repræsentanter for de ordregivende myndigheder, sagkyndige og den entreprenør, som det påhviler at udføre arbejdet, kan der vælges en særlig fremgangsmåde med hensyn til tildeling af kontrakten med henblik på at udpege den entreprenør, som er bedst egnet til at indgå i gruppen.

Specielt skal de ordregivende myndigheder i udbudsbekendtgørelsen give en så nøjagtig beskrivelse af arbejdet som muligt for at sætte de entreprenører, der måtte være interesseret i arbejdet, i stand til effektivt at vurdere det projekt, der skal udføres. Endvidere skal de ordregivende myndigheder i denne bekendtgørelse i henhold til de kvalitative udvælgelseskriterier, der er omhandlet i artikel 45-52, anføre de personlige, tekniske og økonomiske betingelser, som ansøgerne skal opfylde.

Når de ordregivende myndigheder benytter en sådan fremgangsmåde, skal de anvende bestemmelserne i artikel 2, 35, 36, 38, 39, 41, 42, 43 og 45-52.



KAPITEL VI

Bestemmelser om offentliggørelse og gennemsigtighed



Afdeling 1

Offentliggørelse af bekendtgørelser

Artikel 35

Bekendtgørelser

1.  Ordregivende myndigheder bekendtgør ved en vejledende forhåndsmeddelelse, der offentliggøres af Kommissionen eller af dem selv, i deres køberprofil, som defineret i bilag VIII, nr. 2, litra b):

a) for vareindkøb: for hvert vareområde den anslåede samlede værdi for de kontrakter eller rammeaftaler, som de agter at indgå i løbet af de næste tolv måneder, når den anslåede samlede værdi, jf. artikel 7 og 9, er 750 000 EUR eller derover.

Vareområderne fastsættes af de ordregivende myndigheder ved henvisning til CPV-nomenklaturen

b) for tjenesteydelser: den anslåede samlede værdi af de kontrakter eller rammeaftaler inden for hver af de i bilag II A anførte kategorier af tjenesteydelser, som de agter at indgå i løbet af de næste tolv måneder, når denne anslåede samlede værdi, jf. artikel 7 og 9, er på 750 000 EUR eller derover

c) for bygge- og anlægsarbejder: de væsentlige karakteristika ved de kontrakter eller rammeaftaler, som de agter at indgå, og hvis anslåede værdi mindst er på den tærskelværdi, der er anført i artikel 7, jf. artikel 9.

De i litra a) og b) omhandlede meddelelser fremsendes snarest muligt efter begyndelsen af regnskabsåret til Kommissionen eller offentliggøres i køberprofilen.

Den i litra c) omhandlede meddelelse fremsendes til Kommissionen eller offentliggøres i køberprofilen hurtigst muligt efter godkendelsen af det program, der omfatter de bygge- og anlægskontrakter eller rammeaftaler, som de ordregivende myndigheder agter at indgå.

Ordregivende myndigheder, der offentliggør forhåndsmeddelelsen i deres køberprofil, sender elektronisk i det format og efter de fremsendelsesregler, der er anført i bilag VIII, nr. 3, en meddelelse til Kommissionen om, at der offentliggøres en forhåndsmeddelelse i en køberprofil.

Offentliggørelse af de forhåndsmeddelelser, der er nævnt i litra a), b) og c), er kun obligatorisk, når de ordregivende myndigheder benytter muligheden for at afkorte fristen for modtagelse af tilbud, jf. artikel 38, stk. 4.

Dette stykke finder ikke anvendelse på udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse.

2.  Ordregivende myndigheder, der ønsker at indgå en offentlig kontrakt eller en rammeaftale ved offentligt eller begrænset udbud eller, på de betingelser der er anført i artikel 30, ved udbud med forhandling med offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse eller, på de betingelser der er anført i artikel 29, ved konkurrencepræget dialog, tilkendegiver deres hensigt herom ved en udbudsbekendtgørelse.

3.  Ordregivende myndigheder, der ønsker at indføre et dynamisk indkøbssystem, tilkendegiver deres hensigt herom ved en udbudsbekendtgørelse.

Ordregivende myndigheder, der ønsker at indgå en offentlig kontrakt, der er baseret på et dynamisk indkøbssystem, tilkendegiver deres hensigt herom ved en forenklet udbudsbekendtgørelse.

4.  Ordregivende myndigheder, der har indgået en offentlig kontrakt eller en rammeaftale, fremsender en meddelelse om resultaterne af udbudsproceduren senest 48 dage efter indgåelsen af kontrakten eller rammeaftalen.

Når der er tale om en rammeaftale indgået i overensstemmelse med artikel 32, er de ordregivende myndigheder fritaget for at skulle sende en meddelelse om hver af de kontrakter, der indgås på grundlag af denne aftale.

De ordregivende myndigheder fremsender en meddelelse om resultatet af indgåelsen af de kontrakter, der er baseret på et dynamisk indkøbssystem, senest 48 dage efter indgåelsen af hver kontrakt. De har dog mulighed for at fremsende disse meddelelser samlet for et kvartal. I så fald skal de fremsende disse samlede meddelelser senest 48 dage efter udgangen af hver kvartal.

Når der er tale om offentlige tjenesteydelseskontrakter vedrørende de i bilag II B opførte tjenesteydelser, angiver de ordregivende myndigheder i meddelelsen, om de indvilliger i, at den offentliggøres. For disse tjenesteydelseskontrakter udfærdiger Kommissionen efter den i artikel 77, stk. 2, nævnte procedure reglerne for udarbejdelse af statistiske opgørelser på grundlag af meddelelserne og for offentliggørelse af disse opgørelser.

Offentliggørelse af visse oplysninger om indgåelsen af kontrakten eller rammeaftalen kan undlades, hvis videregivelse heraf ville hindre retshåndhævelsen eller på anden måde være i strid med offentlige interesser eller til skade for bestemte offentlige eller private økonomiske aktørers legitime økonomiske interesser eller for den loyale konkurrence mellem disse.

Artikel 36

Udarbejdelse og offentliggørelse af bekendtgørelser

1.  Bekendtgørelser skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i bilag VII A, og eventuelle andre oplysninger, som den ordregivende myndighed måtte finde hensigtsmæssige, i de standardformularer, der vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 77, stk. 2.

2.  De bekendtgørelser, som de ordregivende myndigheder sender til Kommissionen, fremsendes enten elektronisk i det format og efter de fremsendelsesregler, der er anført i bilag VIII, nr. 3, eller på anden måde. Når der er tale om den i artikel 38, stk. 8, omhandlede hasteprocedure, sendes bekendtgørelser enten pr. telefax eller elektronisk i det format og efter de fremsendelsesregler, der er anført i bilag VIII, nr. 3.

Bekendtgørelser offentliggøres i overensstemmelse med de tekniske offentliggørelseskarakteristika i bilag VIII, nr. 1, litra a) og b).

3.  Bekendtgørelser, der udarbejdes og fremsendes elektronisk i det format og efter de fremsendelsesregler, der er anført i bilag VIII, nr. 3, offentliggøres senest 5 dage efter afsendelsen.

Bekendtgørelser, der ikke fremsendes elektronisk i det format og efter de fremsendelsesregler, der er anført i bilag VIII, nr. 3, offentliggøres senest 12 dage efter afsendelsen, eller i forbindelse med den i artikel 38, stk. 8, omhandlede hasteprocedure senest 5 dage efter afsendelsen.

4.  Udbudsbekendtgørelser offentliggøres i deres helhed på et af Det Europæiske Fællesskabs officielle sprog, som den ordregivende myndighed vælger, og kun denne udgave på originalsproget er autentisk. Et resumé af hver bekendtgørelses hovedpunkter offentliggøres på de øvrige officielle sprog.

Omkostningerne ved Kommissionens offentliggørelse af sådanne bekendtgørelser afholdes af Fællesskabet.

5.  Bekendtgørelserne og deres indhold må ikke offentliggøres på nationalt plan, inden den dato, hvor de er sendt til Kommissionen.

De bekendtgørelser, der offentliggøres på nationalt plan, må ikke indeholde andre oplysninger end dem, der findes i de bekendtgørelser, der er sendt til Kommissionen eller offentliggjort i en køberprofil i overensstemmelse med artikel 35, stk. 1, første afsnit, og afsendelsesdatoen for meddelelsen til Kommissionen eller offentliggørelsen i køberprofilen skal fremgå af offentliggørelsen.

Forhåndsmeddelelserne må ikke offentliggøres i en køberprofil, inden bekendtgørelsen om offentliggørelse i denne form er sendt til Kommissionen, og meddelelserne skal anføre denne afsendelsesdato.

6.  Bekendtgørelser, der ikke sendes elektronisk i det format og efter de fremsendelsesregler, der er anført i bilag VIII, nr. 3, må kun være på ca. 650 ord.

7.  De ordregivende myndigheder skal være i stand til at bevise datoen for afsendelsen af bekendtgørelserne.

8.  Kommissionen sender den ordregivende myndighed en bekræftelse på offentliggørelsen af de fremsendte oplysninger med angivelse af datoen for offentliggørelsen. Denne bekræftelse betragtes som bevis for offentliggørelsen.

Artikel 37

Ikke-obligatorisk offentliggørelse

De ordregivende myndigheder kan i overensstemmelse med artikel 36 offentliggøre bekendtgørelser vedrørende offentlige kontrakter, som ikke er omfattet af dette direktivs bestemmelser om obligatorisk offentliggørelse.



Afdeling 2

Frister

Artikel 38

Frister for modtagelse af ansøgninger om deltagelse og for modtagelse af tilbud

1.  Ved fastsættelsen af fristerne for modtagelse af tilbud og ansøgninger om deltagelse tager de ordregivende myndigheder især hensyn til kontraktens kompleksitet og til den tid, der er nødvendig til udarbejdelsen af tilbud, jf. dog de minimumsfrister, der er fastsat i denne artikel.

2.  Ved offentlige udbud er fristen for modtagelse af tilbud mindst 52 dage regnet fra datoen for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen.

3.  Ved begrænsede udbud og de i artikel 30 omhandlede udbud med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse og ved konkurrencepræget dialog

a) er fristen for modtagelse af ansøgninger om deltagelse mindst 37 dage regnet fra datoen for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen

b) ved begrænsede udbud er fristen for modtagelse af tilbud mindst 40 dage regnet fra datoen for afsendelsen af opfordringen.

4.  Hvis de ordregivende myndigheder har offentliggjort en forhåndsmeddelelse, kan fristen for modtagelse af tilbud i henhold til stk. 2 og stk. 3, litra b), som hovedregel afkortes til 36 dage, men under ingen omstændigheder til under 22 dage.

Denne frist løber fra datoen for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen ved offentlige udbud og fra datoen for afsendelsen af opfordringen til at afgive tilbud ved begrænsede udbud.

Den i første afsnit omhandlede kortere frist er tilladt, forudsat at forhåndsmeddelelsen har indeholdt alle de oplysninger, der kræves for udbudsbekendtgørelse i bilag VII A, i det omfang disse oplysninger foreligger ved bekendtgørelsens offentliggørelse, og at denne forhåndsmeddelelse er blevet sendt til offentliggørelse mindst 52 dage og højst 12 måneder inden afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen.

5.  Hvis bekendtgørelserne udarbejdes og fremsendes elektronisk i det format og efter de fremsendelsesregler, der er anført i bilag VIII, nr. 3, kan de i stk. 2 og 4 omhandlede frister for modtagelse af tilbud ved offentlige udbud og den i stk. 3, litra a), omhandlede frist for modtagelse af ansøgninger om deltagelse ved begrænsede udbud og udbud med forhandling og ved konkurrencepræget dialog afkortes med 7 dage.

6.  Fristerne for modtagelse af tilbud i stk. 2 og stk. 3, litra b), kan afkortes med 5 dage, hvis den ordregivende myndighed fra datoen for bekendtgørelsens offentliggørelse i overensstemmelse med bilag VIII giver fri, direkte og fuld elektronisk adgang til udbudsbetingelserne og ethvert supplerende dokument, idet det angives i teksten til bekendtgørelsen, på hvilken internetadresse denne dokumentation kan findes.

Denne afkortning kan kumuleres med den i stk. 5 omhandlede afkortning.

7.  Hvis udbudsbetingelserne og de supplerende dokumenter eller oplysninger, uanset af hvilken grund, ikke er fremsendt inden for de i artikel 39 og 40 fastsatte frister, selv om der er anmodet om dem i tide, eller hvis der kun kan afgives tilbud efter besigtigelse på stedet eller efter gennemsyn på stedet af bilagsmateriale til udbudsbetingelserne, skal fristerne for modtagelse af tilbud forlænges, således at alle de berørte økonomiske aktører kan få kendskab til samtlige de oplysninger, der er nødvendige for at kunne udarbejde tilbud.

8.  Når det ved begrænsede udbud og udbud med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse som omhandlet i artikel 30 i hastende tilfælde ikke er muligt at overholde de i denne artikel omhandlede minimumsfrister, kan de ordregivende myndigheder fastsætte:

a) en frist for modtagelse af ansøgninger om deltagelse på mindst 15 dage regnet fra datoen for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen og mindst 10 dage, hvis bekendtgørelsen sendes elektronisk, i det format og efter de fremsendelsesregler, der er anført i bilag VIII, nr. 3

b) og ved begrænset udbud en frist for modtagelse af tilbud på mindst 10 dage regnet fra datoen for afsendelsen af opfordringen til at afgive tilbud.

Artikel 39

Offentligt udbud: Udbudsbetingelser, supplerende dokumenter og oplysninger

1.  Hvis de ordregivende myndigheder ikke, når det drejer sig om offentlige udbud, giver fri, direkte og fuld elektronisk adgang i overensstemmelse med artikel 38, stk. 6, til udbudsbetingelserne og ethvert supplerende dokument, sendes udbudsbetingelserne og de supplerende dokumenter til de økonomiske aktører senest 6 dage efter modtagelsen af anmodningen herom, forudsat at denne er fremsat i tide inden udløbet af fristen for afgivelse af tilbud.

2.  Eventuelle supplerende oplysninger om udbudsbetingelserne og supplerende dokumenter meddeles af de ordregivende myndigheder eller de kompetente tjenester senest 6 dage inden udløbet af den frist, der er fastsat for modtagelse af tilbud, forudsat at der er anmodet om dem i tide.



Afdeling 3

Hvilke oplysninger der skal fremsendes, og hvordan de skal fremsendes

Artikel 40

Opfordringer til at afgive tilbud, til at deltage i dialogen eller til at forhandle

1.  Ved begrænsede udbud, konkurrencepræget dialog og udbud med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse som omhandlet i artikel 30 opfordrer de ordregivende myndigheder samtidigt og skriftligt de udvalgte ansøgere til at afgive tilbud eller til at forhandle eller ved konkurrencepræget dialog til at deltage i dialogen.

2.  Opfordringen til ansøgerne indeholder:

 enten et eksemplar af udbudsbetingelserne eller af det beskrivende dokument og af ethvert supplerende dokument

 eller meddelelse om, at de har adgang til udbudsbetingelserne eller til de øvrige dokumenter, jf. første led, når de er stillet direkte til elektronisk rådighed i overensstemmelse med artikel 38, stk. 6.

3.  Når en anden enhed end den ordregivende myndighed, der er ansvarlig for tildelingsproceduren, ligger inde med udbudsbetingelserne, det beskrivende dokument og/eller de supplerende dokumenter, anføres på opfordringen adressen på den tjeneste, ved hvilken disse udbudsbetingelser, dette beskrivende dokument og disse bilag kan fås, og i givet fald fristen for anmodning herom samt prisen og betalingsbetingelserne for at få disse dokumenter udleveret. De kompetente myndigheder sender denne dokumentation til de økonomiske aktører umiddelbart efter modtagelsen af deres anmodning.

4.  Eventuelle supplerende oplysninger om udbudsbetingelserne, meddeles af de ordregivende myndigheder eller de kompetente tjenester senest 6 dage inden udløbet af den frist, der er fastsat for modtagelsen af tilbud, forudsat at der er anmodet om dem i tide. Ved begrænset udbud eller udbud med forhandling efter hasteproceduren er fristen 4 dage.

5.  Desuden skal opfordringen til at afgive et tilbud, til at deltage i dialogen eller til at forhandle mindst omfatte følgende oplysninger:

a) en henvisning til den offentliggjorte udbudsbekendtgørelse

b) fristen for modtagelse af tilbud, den adresse, til hvilken tilbuddene skal sendes, og det eller de sprog, de skal være udfærdiget på

c) ved konkurrencepræget dialog den dato og den adresse, der er fastsat for indledningen af høringen samt det eller de sprog, der anvendes

d) en angivelse af, hvilke dokumenter der eventuelt skal vedlægges, enten til støtte for erklæringer, som kan efterprøves, og som ansøgeren har fremlagt i overensstemmelse med artikel 44, eller som supplement til de oplysninger, der kræves i samme artikel, på de samme betingelser som dem, der er fastsat i artikel 47 og 48

e) vægtningen af kriterierne for tildeling af kontrakten eller, i givet fald, den prioriterede rækkefølge, disse kriterier tillægges, med det vigtigste først, hvis de ikke er anført i udbudsbekendtgørelsen, udbudsbetingelserne eller det beskrivende dokument.

Hvis der imidlertid er tale om kontrakter indgået efter reglerne i artikel 29, anføres oplysningerne i dette stykkes litra b) ikke i opfordringen til at deltage i dialogen, men angives i opfordringen til at afgive et tilbud.

Artikel 41

Meddelelse til ansøgere og tilbudsgivere

1.  De ordregivende myndigheder underretter hurtigst muligt ansøgere og tilbudsgivere om, hvilke afgørelser der er truffet med hensyn til indgåelse af en rammeaftale, tildeling af en kontrakt eller optagelse i et dynamisk indkøbssystem, herunder bl.a. begrundelsen for, at de har besluttet ikke at indgå en rammeaftale eller tildele en kontrakt, som har været udbudt, men at påbegynde proceduren på ny eller at indføre et dynamisk indkøbssystem; underretningen sker skriftligt, hvis de ordregivende myndigheder modtager anmodning herom.

2.  På anmodning af den berørte part meddeler den ordregivende myndighed hurtigst muligt

 alle forbigåede ansøgere, hvorfor deres ansøgning er forkastet

 alle forbigåede tilbudsgivere, hvorfor deres tilbud er forkastet, herunder i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 23, stk. 4 og 5, hvorfor den har besluttet, at kravene ikke anses for opfyldt på tilsvarende måde, eller hvorfor den har besluttet, at bygge- og anlægs- samt indkøbs- og tjenesteydelseskontrakter ikke opfylder kravene til ydelse eller funktion

 alle tilbudsgivere, der har afgivet et antageligt tilbud, om det antagne tilbuds karakteristika og relative fordele og meddeler dem navnet på den tilbudsgiver, hvis bud er antaget, eller parterne i rammeaftalen.

Den tid, der anvendes, må under ingen omstændigheder overskride 15 dage fra modtagelsen af en skriftlig anmodning.

3.  De ordregivende myndigheder kan dog beslutte ikke at meddele visse af de i stk. 1 omhandlede oplysninger om kontrakttildelingen, indgåelsen af rammeaftaler eller optagelsen i et dynamisk indkøbssystem, hvis en sådan videregivelse vil hindre retshåndhævelsen eller på anden måde være i strid med offentlige interesser eller til skade for bestemte offentlige eller private økonomiske aktørers legitime økonomiske interesser eller for den loyale konkurrence mellem disse.



Afdeling 4

Kommunikation

Artikel 42

Regler for kommunikation

1.  Den i dette afsnit nævnte kommunikation og informationsudveksling kan efter den ordregivende myndigheds valg ske pr. brev, pr. telefax eller elektronisk i overensstemmelse med stk. 4 og 5, telefonisk i de tilfælde og på de betingelser, der er fastsat i stk. 6, eller ved en kombination af disse midler.

2.  Det valgte kommunikationsmiddel skal være alment tilgængeligt og må således ikke begrænse de økonomiske aktørers adgang til tildelingsproceduren.

3.  Den pågældende kommunikation, informationsudveksling og informationslagring sker på en måde, der sikrer, at dataintegriteten og fortroligheden af tilbuddene og ansøgningerne om deltagelse beskyttes, samt at de ordregivende myndigheder ikke får kendskab til indholdet af tilbuddene og ansøgningerne om deltagelse inden udløbet af den frist, der er fastsat for afgivelse af tilbud.

4.  De redskaber, der bruges til elektronisk kommunikation, og deres tekniske karakteristika skal være ikke-diskriminerende, almindeligt tilgængelige og funktionelt kompatible med almindeligt anvendte produkter inden for informations- og kommunikationsteknologi.

5.  Følgende regler gælder for systemer til elektronisk fremsendelse og modtagelse af tilbud og for systemer til elektronisk modtagelse af ansøgninger om deltagelse:

a) Oplysninger vedrørende de specifikationer, der er nødvendige for elektronisk afgivelse af tilbud og elektronisk indgivelse af ansøgninger om deltagelse, herunder kryptering, skal være tilgængelige for de berørte parter. Endvidere skal systemer til elektronisk modtagelse af tilbud og ansøgninger om deltagelse være i overensstemmelse med kravene i bilag X.

b) Medlemsstaterne kan under overholdelse af artikel 5 i direktiv 1999/93/EF kræve, at elektroniske tilbud forsynes med en avanceret elektronisk signatur i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i nævnte direktiv.

c) Medlemsstaterne kan indføre eller opretholde frivillige akkrediteringsordninger med henblik på at øge niveauerne for certificeringstjenesteydelser for disse systemer.

d) Tilbudsgiverne eller ansøgerne forpligter sig til at forelægge de i artikel 45-50 og artikel 52 omhandlede dokumenter, attester og erklæringer inden udløbet af den frist, der er fastsat for afgivelse af tilbud eller indgivelse af ansøgning om deltagelse, hvis de ikke findes i elektronisk form.

6.  Følgende regler gælder for fremsendelse af ansøgninger om deltagelse:

a) Ansøgninger om deltagelse i udbudsproceduren for offentlige kontrakter kan indgives skriftligt eller telefonisk.

b) Hvis ansøgninger om deltagelse indgives telefonisk, skal der sendes en skriftlig bekræftelse inden udløbet af den frist, der er fastsat for modtagelse.

c) De ordregivende myndigheder kan kræve, at ansøgninger om deltagelse, der indgives pr. telefax, bekræftes pr. post eller elektronisk, hvis det er nødvendigt af hensyn til det juridiske bevismiddel. De ordregivende myndigheder angiver alle sådanne krav samt fristen for fremsendelse af en bekræftelse pr. post eller elektronisk i udbudsbekendtgørelsen.



Afdeling 5

Rapporter

Artikel 43

Rapporternes indhold

For hver kontrakt, hver rammeaftale og hver indførelse af et dynamisk indkøbssystem udarbejder de ordregivende myndigheder en rapport, der mindst skal omfatte følgende oplysninger:

a) den ordregivende myndigheds navn og adresse samt kontraktens, rammeaftalens eller det dynamiske indkøbssystems genstand og værdi

b) navnet på de valgte ansøgere eller tilbudsgivere og begrundelsen for valget af dem

c) navnet på de forbigåede ansøgere eller tilbudsgivere og begrundelsen for tilsidesættelsen af dem

d) begrundelsen for tilsidesættelsen af tilbud, der anses for at være unormalt lave

e) navnet på den tilbudsgiver, hvis tilbud er antaget, og begrundelsen for, at den pågældendes tilbud er valgt, samt, hvis dette vides, oplysning om, hvor stor en del af kontrakten eller rammeaftalen tilbudsgiveren har til hensigt at give i underentreprise til tredjemand

f) ved udbud med forhandling angivelse af, hvilke af de i artikel 30 og 31 anførte omstændigheder der begrunder anvendelsen af denne form for udbud

g) ved konkurrencepræget dialog de omstændigheder, der berettiger til anvendelse af denne procedure, jf. artikel 29

h) i givet fald begrundelsen for, at den ordregivende myndighed har besluttet ikke at indgå en kontrakt eller en rammeaftale eller indføre et dynamisk indkøbssystem.

De ordregivende myndigheder træffer passende foranstaltninger for at dokumentere afviklingen af de udbudsprocedurer, der er foregået elektronisk.

Rapporten eller hovedelementerne heri skal meddeles Kommissionen, hvis den anmoder om det.



KAPITEL VII

Udbudsprocedurens afvikling



Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 44

Egnethedsundersøgelse og udvælgelse af deltagere, tildeling af kontrakter

1.  Kontrakter tildeles på grundlag af kriterierne i artikel 53 og 55 under hensyn til artikel 24, efter at de ordregivende myndigheder har undersøgt, om de økonomiske aktører, der ikke er udelukket i henhold til artikel 45 og 46, er egnede; en sådan egnethedsundersøgelse udføres i overensstemmelse med kriterierne om økonomisk og finansiel formåen, faglig og teknisk viden eller evne som omhandlet i artikel 47-52 og om nødvendigt i overensstemmelse med de ikke-diskriminerende regler og kriterier, der er nævnt i stk. 3.

2.  De ordregivende myndigheder kan kræve minimumskriterier for egnethed, som ansøgere og tilbudsgivere i overensstemmelse med artikel 47 og 48 skal opfylde.

Omfanget af de i artikel 47 og 48 omhandlede oplysninger samt de minimumskriterier for egnethed, der kræves i forbindelse med en bestemt kontrakt, skal hænge sammen med og stå i forhold til kontraktens genstand.

Disse minimumskriterier anføres i udbudsbetingelserne.

3.  Ved begrænsede udbud, udbud med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse og ved konkurrencepræget dialog kan de ordregivende myndigheder begrænse antallet af ansøgere, som vil blive opfordret til at afgive tilbud, til at forhandle eller til at deltage, forudsat at der er et tilstrækkeligt antal egnede ansøgere. De ordregivende myndigheder angiver i udbudsbekendtgørelsen de objektive og ikke-diskriminerende kriterier eller regler, de agter at anvende, det mindste antal ansøgere, der vil blive opfordret til at afgive tilbud, og eventuelt et største antal ansøgere.

Ved begrænsede udbud er dette mindsteantal på fem. I udbud med forhandling med forudgående udbudsbekendtgørelse og ved konkurrencepræget dialog er mindsteantallet på tre. Under alle omstændigheder skal antallet af ansøgere, der opfordres til at afgive tilbud, være tilstrækkelig stort til at sikre reel konkurrence.

De ordregivende myndigheder opfordrer et antal ansøgere, der mindst svarer til det forud fastsatte mindsteantal ansøgere, til at afgive tilbud. Hvis antallet af ansøgere, der opfylder udvælgelseskriterierne eller minimumskravene, er lavere end minimumsantallet, kan den ordregivende myndighed gå videre med proceduren ved at opfordre den eller de ansøgere, der er i besiddelse af den krævede formåen, til at afgive tilbud. Den ordregivende myndighed må ikke lade proceduren omfatte andre økonomiske aktører, som ikke har ansøgt om deltagelse, eller ansøgere, som ikke er i besiddelse af den krævede formåen.

4.  Når de ordregivende myndigheder anvender muligheden for at begrænse antallet af løsninger, der skal diskuteres, eller tilbud, der skal forhandles, jf. artikel 29, stk. 4, og artikel 30, stk. 4, gennemfører de denne begrænsning på grundlag af de tildelingskriterier, der er indeholdt i udbudsbekendtgørelsen, udbudsbetingelserne eller det beskrivende dokument. I den afsluttende fase må der være et antal, som kan sikre en reel konkurrence, forudsat at der er et tilstrækkeligt antal passende løsninger eller ansøgere.



Afdeling 2

Kriterier for kvalitativ udvælgelse

Artikel 45

Ansøgerens eller tilbudsgiverens personlige forhold

1.  Fra deltagelse i en udbudsprocedure udelukkes enhver ansøger eller tilbudsgiver, mod hvem der er afsagt en endelig dom, som den ordregivende myndighed har kendskab til, af en eller flere af følgende grunde:

a) deltagelse i en kriminel organisation som defineret i artikel 2, stk. 1, i Rådets fælles aktion 98/773/RIA ( 21 )

b) bestikkelse som defineret i henholdsvis artikel 3 i Rådets retsakt af 26. maj 1997 ( 22 ) og artikel 3, stk. 1, i Rådets fælles aktion 98/742/RIA ( 23 )

c) svig som omhandlet i artikel 1 i konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser ( 24 )

d) hvidvaskning af penge som defineret i artikel 1 i Rådets direktiv 91/308/EØF af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge ( 25 ).

Medlemsstaterne fastsætter på grundlag af deres nationale ret og under overholdelse af fællesskabsretten gennemførelsesbestemmelserne til dette stykke.

De kan fastsætte en undtagelse fra pligten i første afsnit ud fra bydende hensyn til almenvellet.

Med henblik på anvendelsen af dette stykke anmoder de ordregivende myndigheder, hvis det er relevant, ansøgerne eller tilbudsgiverne om at fremsende den i stk. 3 nævnte dokumentation, ligesom de, hvis de er i tvivl om ansøgernes/tilbudsgivernes personlige forhold, kan henvende sig til de kompetente myndigheder for at indhente de oplysninger om disse ansøgeres eller tilbudsgiveres personlige forhold, som de finder nødvendige. Hvis oplysningerne vedrører en ansøger eller en tilbudsgiver, der er etableret i et andet land end den ordregivende myndigheds land, kan den ordregivende myndighed anmode de kompetente myndigheder om samarbejde. Afhængigt af den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor ansøgerne eller tilbudsgiverne er etableret, vedrører sådanne anmodninger juridiske personer og/eller fysiske personer, herunder eventuelt virksomhedsledere eller andre med beslutnings- eller kontrolbeføjelser i en virksomhed, der er bemyndigede til at repræsentere, træffe beslutninger vedrørende eller kontrollere ansøgeren eller tilbudsgiveren.

2.  Fra deltagelse i en udbudsprocedure kan udelukkes enhver økonomisk aktør:

a) hvis bo er under konkurs, likvidation, skifte eller tvangsakkord uden for konkurs, som har indstillet sin erhvervsvirksomhed eller befinder sig i en lignende situation i henhold til en tilsvarende procedure, der er fastsat i national lovgivning

b) hvis bo er begæret taget under konkursbehandling eller behandling med henblik på likvidation, skifte eller tvangsakkord uden for konkurs eller enhver tilsvarende behandling, der er fastsat i national lovgivning

c) som ved en retskraftig dom ifølge landets retsforskrifter er dømt for en strafbar handling, der rejser tvivl om den pågældendes faglige hæderlighed

d) som i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv har begået en alvorlig fejl, som de ordregivende myndigheder bevisligt har konstateret

e) som ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til retsforskrifterne i det land, hvor den pågældende er etableret, eller i den ordregivende myndigheds land

f) som ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af skatter og afgifter i henhold til retsforskrifterne i det land, hvor den pågældende er etableret, eller i den ordregivende myndigheds land

g) som svigagtigt har givet urigtige oplysninger ved meddelelsen af de oplysninger, der kan kræves i henhold til denne afdeling, eller som har undladt at give disse oplysninger.

Medlemsstaterne fastsætter på grundlag af deres nationale ret og under overholdelse af fællesskabsretten gennemførelsesbestemmelserne til dette stykke.

3.  De ordregivende myndigheder godkender som tilstrækkeligt bevis for, at den økonomiske aktør ikke befinder sig i nogen af de i stk. 1 og i stk. 2, litra a), b), c), e) og f), nævnte situationer:

a) i de i stk. 1 og i stk. 2, litra a), b) og c), nævnte tilfælde fremlæggelse af en straffeattest eller et tilsvarende dokument udstedt af en kompetent retslig eller administrativ myndighed i hjemlandet eller et senere opholdsland, hvoraf det fremgår, at disse krav er opfyldt

b) i de i stk. 2, litra e) eller f), nævnte tilfælde en attest udstedt af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat.

Hvis dokumenter eller attester ikke udstedes af det pågældende land eller ikke dækker alle de i stk. 1 og i stk. 2, litra a), b) eller c), nævnte tilfælde, kan de erstattes af en erklæring under ed eller, i de medlemsstater, hvor edsaflæggelse ikke anvendes, af en højtidelig erklæring, der af vedkommende afgives for en kompetent retslig eller administrativ myndighed, for en notar eller for en kompetent faglig organisation i hjemlandet eller et senere opholdsland.

4.  Medlemsstaterne udpeger de myndigheder og organisationer, der er kompetente til at udstede de i stk. 3 omhandlede dokumenter, attester eller erklæringer, og underretter Kommissionen herom. Dette berører ikke de gældende bestemmelser om databeskyttelse.

Artikel 46

Retten til at udøve det pågældende erhverv

Økonomiske aktører, der ønsker at deltage i en offentlig kontrakt, kan anmodes om at godtgøre, at de er optaget i det faglige register eller handelsregistret, eller om at afgive en erklæring under ed eller at fremlægge en attest som angivet i bilag IX A for offentlige bygge- og anlægskontrakter, i bilag IX B for offentlige vareindkøbskontrakter og i bilag IX C for offentlige tjenesteydelseskontrakter, og som foreskrevet i den medlemsstat, hvor de er etableret.

Hvis ansøgere eller tilbudsgivere i forbindelse med indgåelsen af offentlige tjenesteydelseskontrakter skal have en bestemt autorisation eller være medlem af en bestemt organisation for i deres hjemland at kunne udføre den pågældende tjenesteydelse, kan den ordregivende myndighed kræve bevis for denne autorisation eller dette medlemskab.

Artikel 47

Økonomisk og finansiel formåen

1.  Bevis for den økonomiske aktørs finansielle og økonomiske formåen kan almindeligvis føres ved en eller flere af følgende oplysninger:

a) relevante erklæringer fra en bank eller i givet fald bevis for relevant erhvervsansvarsforsikring

b) fremlæggelse af virksomhedens balance eller uddrag heraf, hvis offentliggørelse af balancen er lovpligtig i det land, hvor den økonomiske aktør er etableret

c) en erklæring om den økonomiske aktørs samlede omsætning og i påkommende tilfælde omsætningen inden for det aktivitetsområde, kontrakten vedrører, i højst de tre seneste disponible regnskabsår, afhængigt af hvornår den økonomiske aktør blev etableret eller startede sin virksomhed, hvis tallene for denne omsætning foreligger.

2.  En økonomisk aktør kan i givet fald og for en bestemt kontrakt basere sig på andre enheders formåen uanset den juridiske karakter af forbindelserne mellem aktøren selv og disse enheder. Aktøren skal i så fald godtgøre over for den ordregivende myndighed, at han råder over de nødvendige ressourcer, f.eks. ved at fremlægge dokumentation for disse enheders forpligtelser i så henseende.

3.  En sammenslutning af økonomiske aktører som omhandlet i artikel 4 kan på samme vilkår basere sig på sammenslutningens deltageres formåen eller andre enheders deltageres formåen.

4.  De ordregivende myndigheder anfører i udbudsbekendtgørelsen eller i opfordringen til at afgive tilbud, hvilken eller hvilke af de i stk. 1 nævnte former for dokumentation de har valgt, samt hvilken anden dokumentation der skal fremlægges.

5.  Hvis den økonomiske aktør af en gyldig grund ikke er i stand til at fremlægge den af den ordregivende myndighed krævede dokumentation, kan han godtgøre sin økonomiske og finansielle formåen ved ethvert andet dokument, som den ordregivende myndighed finder egnet.

Artikel 48

Teknisk og/eller faglig formåen

1.  De økonomiske aktørers tekniske og/eller faglige formåen vurderes og efterprøves i overensstemmelse med stk. 2 og 3.

2.  De økonomiske aktørers tekniske formåen kan godtgøres på en eller flere af følgende måder, afhængigt af arten, mængden eller betydningen og anvendelsen af bygge- og anlægsarbejderne, varerne eller tjenesteydelserne:

a) 

i) forelæggelse af en liste over de arbejder, der er udført i løbet af de seneste fem år, ledsaget af attester for tilfredsstillende udførelse af de betydeligste arbejder. Disse attester skal angive arbejdernes værdi samt tidspunkt og sted for udførelsen, og om arbejdet er gennemført fagmæssigt og afsluttet korrekt. Den kompetente myndighed sender eventuelt disse attester direkte til den ordregivende myndighed

ii) forelæggelse af en liste over de betydeligste leveringer eller tjenesteydelser, der er udført i løbet af de sidste tre år, med angivelse af beløb og tidspunkter samt den offentlige eller private modtager. Der er belæg for leveringerne og tjenesteydelserne i følgende tilfælde:

 hvis modtageren er en ordregivende myndighed, skal de være godtgjort ved attester, der er udstedt eller påtegnet af den kompetente myndighed

 hvis modtageren er en privat køber, skal de være attesteret af denne eller, hvis dette ikke er muligt, blot ved en erklæring fra den økonomiske aktør

b) oplysning om de involverede teknikere eller tekniske organer, og især om dem, der er ansvarlige for kvalitetskontrollen, uanset om de hører til i den økonomiske aktørs virksomhed eller ej, og, hvis det drejer sig om offentlige bygge- og anlægskontrakter, om dem, entreprenøren disponerer over til udførelsen af arbejdet

c) beskrivelse af det tekniske udstyr og de foranstaltninger, leverandøren eller tjenesteyderen har truffet til sikring af kvaliteten, samt af virksomhedens undersøgelses- og forskningsfaciliteter

d) hvis de varer eller tjenesteydelser, der skal leveres, er komplekse eller undtagelsesvis skal tjene et særligt formål, en kontrol foretaget af den ordregivende myndighed eller på dennes vegne af et kompetent officielt organ i det land, hvor leverandøren eller tjenesteyderen er etableret, med forbehold af dette organs samtykke; denne kontrol vedrører leverandørens produktionskapacitet eller tjenesteyderens tekniske formåen og om nødvendigt virksomhedens undersøgelses- og forskningsfaciliteter og de foranstaltninger, denne træffer til kontrol af kvaliteten

e) oplysning om de uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer hos tjenesteyderen eller entreprenøren og/eller virksomhedens medarbejdere og især hos den eller de personer, der er ansvarlige for udførelsen af tjenesteydelserne eller arbejdet

f) angivelse, men udelukkende i relevante tilfælde, af de miljøstyringsforanstaltninger, som den økonomiske aktør kan anvende ved udførelsen af kontrakten, når der er tale om offentlige bygge- og anlægskontrakter og offentlige tjenesteydelseskontrakter

g) erklæring om tjenesteyderens eller entreprenørens årlige gennemsnitlige antal beskæftigede og antallet af ledere gennem de seneste tre år

h) erklæring om, hvilket værktøj, materiel og teknisk udstyr tjenesteyderen eller entreprenøren disponerer over til opfyldelse af kontrakten

i) oplysning om, hvor stor en del af kontrakten tjenesteyderen eventuelt agter at give i underentreprise

j) for så vidt angår de varer, der skal leveres:

i) prøver, beskrivelser og/eller fotografier, hvis autenticitet skal kunne attesteres på den ordregivende myndigheds anmodning

ii) attester udstedt af officielle kvalitetskontrolinstitutter eller -anstalter, hvis kompetence er anerkendt, og som attesterer, at varer, der er klart identificeret ved henvisning til visse specifikationer eller standarder, er i overensstemmelse med disse.

3.  En økonomisk aktør kan i givet fald og for en bestemt kontrakt basere sig på andre enheders formåen uanset den juridiske karakter af forbindelserne mellem aktøren selv og disse enheder. Den skal i så fald godtgøre over for den ordregivende myndighed, at han råder over de ressourcer, der er nødvendige for kontraktens udførelse, f.eks. ved at fremlægge dokumentation for disse enheders tilsagn om at stille de nødvendige ressourcer til rådighed for den økonomiske aktør.

4.  En sammenslutning af økonomiske aktører som omhandlet i artikel 4 kan på samme vilkår basere sig på sammenslutningens deltageres formåen eller andre enheders formåen.

5.  I forbindelse med offentlige kontrakter vedrørende leverancer, der kræver monterings- eller installationsarbejder, vedrørende tjenesteydelser og/eller bygge- og anlægsarbejder, kan de økonomiske aktørers formåen med hensyn til at udføre disse tjenesteydelser, installationsarbejder eller bygge- og anlægsarbejder især vurderes på grundlag af deres faglige dygtighed, deres effektivitet, deres erfaring og deres pålidelighed.

6.  Den ordregivende myndighed anfører i bekendtgørelsen eller i opfordringen til at afgive tilbud, hvilke af de i stk. 2 omhandlede former for dokumentation der skal fremlægges.

Artikel 49

Kvalitetssikringsstandarder

Hvis de ordregivende myndigheder kræver, at der skal fremlægges attester udstedt af uafhængige organer til attestering af de økonomiske aktørers overholdelse af bestemte kvalitetsstandarder, henviser de til kvalitetssikringssystemer, der bygger på de europæiske standarder på området og er certificeret af organer, som opfylder de europæiske standarder for certificering. De anerkender tilsvarende attester fra organer i andre medlemsstater. De accepterer ligeledes andre former for dokumentation for tilsvarende kvalitetssikringsforanstaltninger, der forelægges af økonomiske aktører.

Artikel 50

Miljøledelsesstandarder

Kræver de ordregivende myndigheder i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 48, stk. 2, litra f), forelæggelse af attester udstedt af uafhængige organer, hvorved det godtgøres, at den økonomiske aktør opfylder visse miljøstyringsnormer, henviser de til fællesskabsordningen for miljøstyring- og miljørevision (EMAS) eller til miljøledelsesnormer baseret på de relevante europæiske eller internationale normer certificeret af organer i overensstemmelse med EF-lovgivningen eller de europæiske eller internationale normer vedrørende certificering. De anerkender tilsvarende attester fra organer i andre medlemsstater. De accepterer ligeledes andre former for dokumentation for tilsvarende miljøledelsesforanstaltninger, der forelægges af økonomiske aktører.

Artikel 51

Supplerende dokumenter og oplysninger

Den ordregivende myndighed kan anmode de økonomiske aktører om at supplere eller uddybe den i medfør af artikel 45-50 forelagte dokumentation.

Artikel 52

Officielle lister over godkendte økonomiske aktører og attestering, der foretages af offentligretlige eller privatretlige organer

1.  Medlemsstaterne kan enten indføre officielle lister over godkendte entreprenører, leverandører eller tjenesteydere eller indføre attestering, der foretages af offentligretlige eller privatretlige organer.

Medlemsstaterne tilpasser betingelserne for optagelse på disse lister og for attesteringsorganernes udstedelse af attester til bestemmelserne i artikel 45, stk. 1 og stk. 2, litra a)-d) og g), artikel 46, artikel 47, stk. 1, 4 og 5, artikel 48, stk. 1, 2, 5 og 6, artikel 49 og eventuelt artikel 50.

Medlemsstaterne tilpasser dem ligeledes til bestemmelserne i artikel 47, stk. 2, og artikel 48, stk. 3, for så vidt angår anmodning om optagelse fra økonomiske aktører, der indgår i en koncern og kan gøre gældende, at de har fået stillet midler til rådighed af andre virksomheder, der indgår i koncernen. I et sådant tilfælde fremlægger aktørerne over for den myndighed, der fører den officielle liste, bevis for, at de råder over disse midler under hele den periode, hvor attesten for optagelsen på den officielle liste er gyldig, og for, at disse virksomheder under den samme periode fortsat opfylder kravene med hensyn til kvalitativ udvælgelse, der er fastsat i de artikler, der er nævnt i foregående afsnit, og som disse aktører gør gældende ved deres optagelse.

2.  Økonomiske aktører, der er optaget på en officiel liste, eller som har en attest, kan for hver kontrakt forelægge den ordregivende myndighed en attest for optagelse udstedt af den kompetente myndighed eller den attest, der er udstedt af det kompetente attesteringsorgan. Det skal af fremgå af disse attester, hvilke oplysninger der har dannet grundlag for optagelsen på listen/attesten, og hvilken klassifikation der følger af listen.

3.  En af et kompetent organ attesteret optagelse på en officiel liste eller attesten udstedt af attesteringsorganet udgør kun en formodning om kvalifikation for andre medlemsstaters ordregivende myndigheder i forhold til artikel 45, stk. 1 og stk. 2, litra a)-d) og g), artikel 46, artikel 47, stk. 1, litra b) og c), og artikel 48, stk. 2, litra a), i), litra b), e), g) og h), for entreprenører, artikel 48, stk. 2, litra a), ii), litra b), c) d) og j), for leverandører, og artikel 49, stk. 2, litra a) ii), og litra c), i), for tjenesteydere.

4.  De oplysninger, der kan udledes af optagelsen på de officielle lister eller attesteringen, kan ikke drages i tvivl uden begrundelse. For så vidt angår bidrag til sociale sikringsordninger og betaling af skatter og afgifter kan der afkræves økonomiske aktører supplerende dokumentation i forbindelse med hver enkelt kontrakt.

De ordregivende myndigheder i andre medlemsstater anvender kun stk. 3 og første afsnit i nærværende stykke på økonomiske aktører, der er etableret i den medlemsstat, som fører den officielle liste.

5.  I forbindelse med optagelse af økonomiske aktører fra andre medlemsstater på en officiel liste eller attestering af sådanne foretaget af de organer, der er omhandlet i stk. 1, kan der ikke kræves andre beviser eller erklæringer end dem, der kræves af nationale leverandører, og i intet tilfælde andre end dem, der er fastsat i artikel 45-49 og eventuelt artikel 50.

En sådan optagelse eller attestering kan dog ikke pålægges de økonomiske aktører fra andre medlemsstater med henblik på deres deltagelse i en udbudsprocedure. De ordregivende myndigheder anerkender tilsvarende attester fra organer i andre medlemsstater. De accepterer ligeledes andre tilsvarende former for bevis.

6.  Økonomiske aktører kan på et hvilket som helst tidspunkt anmode om optagelse på en officiel liste eller om attestering. De skal inden for en rimelig kort frist oplyses om den afgørelse, som træffes af den myndighed, der udarbejder listen, eller det kompetente attesteringsorgan.

7.  De attesteringsorganer, der er omhandlet i stk. 1, er organer, der opfylder de europæiske normer for attestering.

8.  Medlemsstater, der har officielle lister eller attesteringsorganer som omhandlet i stk. 1, skal over for Kommissionen og de øvrige medlemsstater oplyse adressen på det organ, hvortil anmodninger kan rettes.



Afdeling 3

Kontrakttildeling

Artikel 53

Kriterier for tildeling af kontrakter

1.  Med forbehold af nationale love eller administrative bestemmelser om vederlag for visse tjenesteydelser lægger de ordregivende myndigheder følgende kriterier til grund for tildelingen af offentlige kontrakter:

a) enten, når tildelingen sker på grundlag af det set ud fra ordregiverens synspunkt økonomisk mest fordelagtige tilbud, forskellige kriterier i forbindelse med genstanden for den pågældende offentlige kontrakt, f.eks. kvalitet, pris, teknisk værdi, æstetik og funktionsmæssig karakter, miljøegenskaber, driftsomkostninger, rentabilitet, kundeservice og teknisk bistand, leveringsdato og leveringstid eller færdiggørelsestid

b) eller udelukkende den laveste pris.

2.  Den ordregivende myndighed angiver i det i stk. 1, litra a), omhandlede tilfælde i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne eller ved konkurrencepræget dialog i det beskrivende dokument, hvordan den relativt vil vægte de kriterier, der er valgt med henblik på at afgøre, hvilket tilbud der er det økonomisk mest fordelagtige, jf. dog tredje afsnit.

Denne vægtning kan angives ved fastsættelse af en ramme med et passende maksimalt udsving.

Når den ordregivende myndighed ikke mener, at der kan foretages en vægtning, og kan påvise dette, angiver den ordregivende myndighed i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne eller, ved konkurrencepræget dialog, i det beskrivende dokument kriteriernes prioriterede rækkefølge med det vigtigste først.

Artikel 54

Anvendelse af elektronisk auktion

1.  Medlemsstaterne kan give de ordregivende myndigheder mulighed for at gøre brug af elektroniske auktioner.

2.  Ved offentlige udbud, begrænsede udbud eller udbud med forhandling i de i artikel 30, stk. 1, litra a), omhandlede tilfælde kan de ordregivende myndigheder beslutte, at der anvendes elektronisk auktion inden tildelingen af en offentlig kontrakt, når kontraktspecifikationerne kan fastsættes nøjagtigt.

Elektronisk auktion kan anvendes på samme betingelser ved en fornyet konkurrence mellem parterne i en rammeaftale, jf. artikel 32, stk. 4, andet afsnit, andet led, og ved udbud af kontrakter, der skal indgås inden for det dynamiske indkøbssystem, der er omhandlet i artikel 33.

Den elektroniske auktion vedrører:

 enten priserne alene, når kontrakten tildeles på grundlag af den laveste pris

 eller priserne og/eller værdien af de elementer i tilbuddene, der er anført i udbudsbetingelserne, når kontrakten tildeles på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

3.  De ordregivende myndigheder, der beslutter at anvende elektronisk auktion, anfører dette i udbudsbekendtgørelsen.

Udbudsbetingelserne indeholder blandt andet følgende oplysninger:

a) de elementer, hvis værdier der holdes elektronisk auktion over, for så vidt disse elementer er kvantificerbare, således at de kan udtrykkes i tal eller procentdele

b) de eventuelle grænser for de værdier, som kan fremlægges, således som de fremgår af specifikationer af kontraktens genstand

c) de oplysninger, der vil blive stillet til tilbudsgivernes rådighed under den elektroniske auktion, og på hvilket tidspunkt de i givet fald stilles til rådighed

d) de oplysninger, der er relevante for afviklingen af den elektroniske auktion

e) de betingelser, på hvilke tilbudsgiverne kan byde, og især de mindste udsving mellem budene, som i givet fald kræves for at byde

f) de relevante oplysninger om det elektroniske system, der anvendes, og om betingelser og tekniske specifikationer for tilslutning.

4.  Før de ordregivende myndigheder afholder den elektroniske auktion, foretager de en første fuldstændig vurdering af tilbuddene efter det eller de tildelingskriterier og den vægtning heraf, der er fastlagt.

Alle de tilbudsgivere, der har afgivet antagelige tilbud, opfordres samtidig elektronisk til at fremlægge nye priser og/eller nye værdier; opfordringen indeholder alle de oplysninger, der er relevante for den individuelle tilslutning til det anvendte elektroniske system og præciserer datoen og begyndelsestidspunktet for auktionen. Den elektroniske auktion kan finde sted i løbet af flere på hinanden følgende faser. Elektronisk auktion kan tidligst indledes to hverdage efter afsendelsen af opfordringen til at afgive tilbud.

5.  Når tildelingen sker på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige tilbud, ledsages opfordringen af resultatet af den fulde vurdering af den berørte tilbudsgivers tilbud udført i overensstemmelse med den vægtning, der er fastsat i artikel 53, stk. 2, første afsnit.

Opfordringen indeholder ligeledes den matematiske formel, der ved elektronisk auktion bestemmer den automatiske omklassificering på grundlag af de nye priser og/eller nye værdier. Denne formel indarbejder vægtningen af alle de kriterier, der er fastsat, med henblik på at afgøre, hvilket tilbud der er det økonomisk mest fordelagtige, således som angivet i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne; med henblik herpå skal eventuelle rammer for vægtningens udsving imidlertid forudgående udtrykkes ved en bestemt værdi.

Såfremt varianter er tilladt, skal en formel angives særskilt for hver variant.

6.  Under hver fase af den elektroniske auktion giver de ordregivende myndigheder omgående alle tilbudsgiverne i det mindste de oplysninger, der giver dem mulighed for på et hvilket som helst tidspunkt at kende deres respektive klassificering. De kan ligeledes give andre oplysninger om andre afgivne priser eller værdier, hvis dette er angivet i udbudsbetingelserne. De kan ligeledes på et hvilket som helst tidspunkt give meddelelse om antallet af deltagere i auktionen. De må imidlertid under ingen omstændigheder give oplysning om tilbudsgivernes identitet under afviklingen af auktionens forskellige faser.

7.  De ordregivende myndigheder afslutter den elektroniske auktion i overensstemmelse med en eller flere af følgende fremgangsmåder:

a) i opfordringen til at deltage i auktionen angiver de den dato og det tidspunkt, der er fastsat på forhånd

b) når de ikke modtager flere nye priser eller nye værdier, der imødekommer kravene om mindsteudsving. I så fald præciserer de ordregivende myndigheder i opfordringen til at deltage i auktionen den frist, de vil overholde fra modtagelsen af den sidst afgivne pris eller værdi, inden de afslutter den elektroniske auktion

c) når antallet af auktionsfaser, der er fastsat i opfordringen, er gennemført.

Når de ordregivende myndigheder har besluttet, at den elektroniske auktion skal afsluttes i overensstemmelse med litra c), eventuelt kombineret med fremgangsmåden i litra b), indeholder opfordringen til at deltage i auktionen tidsplanen for hver auktionsfase.

8.  Efter afslutningen af den elektroniske auktion tildeler de ordregivende myndigheder i overensstemmelse med artikel 53 kontrakten på baggrund af resultaterne af den elektroniske auktion.

De ordregivende myndigheder må ikke misbruge en elektronisk auktion eller anvende den på en måde, der kan forhindre, begrænse eller fordreje konkurrencen, eller på en måde, der kan ændre kontraktens genstand, således som den er udbudt ved offentliggørelsen af udbudsbekendtgørelsen og fastlagt i udbudsbetingelserne.

Artikel 55

Unormalt lave tilbud

1.  Hvis tilbud vedrørende en bestemt kontrakt forekommer at være unormalt lave i forhold til ydelsen, skal den ordregivende myndighed, inden den kan afvise sådanne tilbud, skriftligt anmode om sådanne oplysninger om de pågældende tilbuds sammensætning, som den anser for relevante.

Disse oplysninger kan især omhandle

a) besparelser i forbindelse med byggemetoden, produktionsmetoden for varerne eller udførelsen af tjenesteydelserne

b) de anvendte tekniske løsninger og/eller tilbudsgiverens usædvanligt gunstige betingelser for at udføre arbejdet eller for at levere varerne eller tjenesteydelserne

c) originaliteten af de af tilbudsgiverens tilbudte arbejder, varer eller tjenesteydelser

d) overholdelsen af bestemmelser vedrørende beskyttelse på arbejdspladsen og arbejdsforhold i øvrigt, der gælder på det sted, hvor ydelsen skal præsteres

e) eventuel statsstøtte til tilbudsgiveren.

2.  Den ordregivende myndighed undersøger, efter at have konsulteret tilbudsgiveren, tilbuddets sammensætning under hensyntagen til de begrundelser, der er givet.

3.  Hvis en ordregivende myndighed fastslår, at et tilbud er unormalt lavt, fordi tilbudsgiveren har modtaget statsstøtte, kan tilbuddet kun afvises med denne ene begrundelse, hvis den ordregivende myndighed konsulterer tilbudsgiveren og denne inden for en tilstrækkelig frist, som fastsættes af den ordregivende myndighed, ikke kan godtgøre, at den pågældende støtte er tildelt på lovlig vis. Hvis den ordregivende myndighed afviser et tilbud under disse omstændigheder, underretter den Kommissionen herom.



AFSNIT III

REGLER VEDRØRENDE KONCESSIONER PÅ OFFENTLIGE BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER



KAPITEL I

Regler for koncessioner på offentlige bygge- og anlægsarbejder

Artikel 56

Anvendelsesområde

Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på alle koncessionskontrakter om offentlige bygge- og anlægsarbejder, der indgås af de ordregivende myndigheder, når kontrakternes værdi er på ►M14  5 186 000 EUR ◄ eller derover.

Denne værdi beregnes i henhold til reglerne for kontrakter om offentlige bygge- og anlægsarbejder i artikel 9.

Artikel 57

Koncessionskontrakter, der ikke er omfattet af bestemmelserne i dette afsnit

Bestemmelserne i dette afsnit finder ikke anvendelse på koncessionskontrakter om offentlige bygge- og anlægsarbejder:

a) der tildeles i tilfælde, der for offentlige bygge- og anlægsarbejders vedkommende er omhandlet i dette direktivs artikel 13, 14 eller 15

b) der tildeles af ordregivende myndigheder, som udøver en eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 3-7 i direktiv 2004/17/EF.

Dette direktiv gælder dog fortsat for koncessionskontrakter om offentlige bygge- og anlægsarbejder, der indgås af ordregivende myndigheder, som udøver en eller flere af de aktiviteter, der er anført i artikel 6 i direktiv 2004/17/EF, og som indgås i forbindelse med disse aktiviteter, når den pågældende medlemsstat benytter sig af muligheden i nævnte direktivs artikel 71, andet afsnit, for at udsætte anvendelsen.

Artikel 58

Offentliggørelse af bekendtgørelsen om koncession om offentlige bygge- og anlægsarbejder

1.  Ordregivende myndigheder, der ønsker at anvende en koncessionskontrakt om offentlige bygge- og anlægsarbejder, tilkendegiver deres hensigt herom ved en bekendtgørelse.

2.  Bekendtgørelserne om koncession på offentlige bygge- og anlægsarbejder skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i bilag VII C, og eventuelle andre oplysninger, som den ordregivende myndighed måtte finde hensigtsmæssige, i de standardformularer, der vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 77, stk. 2.

3.  Disse bekendtgørelser offentliggøres i overensstemmelse med artikel 36, stk. 2-8.

4.  Artikel 37 om offentliggørelse af bekendtgørelser finder ligeledes anvendelse på koncessioner om offentlige bygge- og anlægsarbejder.

Artikel 59

Frister

Når de ordregivende myndigheder anvender en koncessionskontrakt om offentlige bygge- og anlægsarbejder, må fristen for indsendelse af ansøgninger om kontrakten ikke være under 52 dage at regne fra datoen for afsendelsen af bekendtgørelsen, bortset fra de tilfælde, hvor artikel 38, stk. 5, finder anvendelse.

Artikel 38, stk. 7, finder anvendelse.

Artikel 60

Underentreprise

De ordregivende myndigheder kan:

a) enten pålægge indehavere af koncessionskontrakter om offentlige bygge- og anlægsarbejder at overdrage kontrakter, der udgør mindst 30% af den samlede værdi af det arbejde, der omfattes af koncessionskontrakten, til tredjemand, samtidig med at den giver ansøgerne mulighed for at øge denne procentdel. Denne minimumsprocent skal angives i koncessionskontrakten om bygge- og anlægsarbejdet

b) eller opfordre ansøgerne om koncessionskontrakter til selv i deres tilbud at anføre den eventuelle procentdel af den samlede værdi af det arbejde, der omfattes af koncessionskontrakten, som de påregner at overdrage til tredjemand.

Artikel 61

Tildeling af supplerende arbejder til koncessionshavere

Dette direktiv finder ikke anvendelse på supplerende arbejder, der hverken er nævnt i det oprindeligt planlagte koncessionsprojekt eller i den oprindelige kontrakt, men som på grund af uforudsete omstændigheder er blevet nødvendige for udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet, sådan som det er beskrevet heri, og som den ordregivende myndighed tildeler koncessionshaveren, forudsat at kontrakterne tildeles den økonomiske aktør, som udfører bygge- og anlægsarbejdet:

 når disse supplerende tjenesteydelser eller arbejder ikke teknisk eller økonomisk kan adskilles fra den oprindelige kontrakt uden store ulemper for de ordregivende myndigheder, eller

 når disse tjenesteydelser eller arbejder ganske vist kan adskilles fra udførelsen af den oprindelige kontrakt, men er strengt nødvendige for dennes fuldstændige gennemførelse.

Den samlede værdi af kontrakter, som indgås om supplerende arbejder, må dog ikke overstige 50% af værdien af det oprindelige bygge- og anlægsarbejde, der er genstand for koncessionen.



KAPITEL II

Regler for kontrakter, der indgås af koncessionshavere, der er ordregivende myndigheder

Artikel 62

Gældende regler

Hvis koncessionshaveren er en ordregivende myndighed som defineret i artikel 1, stk. 9, er denne, hvad angår arbejde, som skal udføres af tredjemand, forpligtet til at overholde de i dette direktiv fastsatte bestemmelser om indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter.



KAPITEL III

Regler for kontrakter, der indgås af koncessionshavere, der ikke er ordregivende myndigheder

Artikel 63

Bestemmelser om offentliggørelse: tærskelværdi og undtagelser

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at indehavere af en koncessionskontrakt om offentlige bygge- og anlægsarbejder, der ikke er ordregivende myndigheder, anvender reglerne om offentliggørelse i artikel 64 ved indgåelsen af kontrakter om bygge- og anlægsarbejder med tredjemand, når værdien af disse kontrakter er på ►M14  5 186 000 EUR ◄ eller derover.

Der kræves dog ikke offentliggørelse, når bygge- og anlægskontrakten opfylder betingelserne i de i artikel 31 anførte tilfælde.

Værdien af kontrakterne beregnes ud fra reglerne for offentlige bygge- og anlægskontrakter som defineret i artikel 9.

2.  Som tredjemand betragtes ikke virksomheder, der har dannet en gruppe med henblik på at opnå koncessionskontrakten, eller deres tilknyttede virksomheder.

Ved »tilknyttede virksomheder« forstås virksomheder, på hvilke koncessionshaveren direkte eller indirekte kan øve bestemmende indflydelse, eller virksomheder, der kan øve bestemmende indflydelse på koncessionshaveren, eller som ligesom koncessionshaveren er underlagt en anden virksomheds bestemmende indflydelse i kraft af ejendomsret, kapitalinteresser eller reglerne for virksomheden. Der foreligger en formodning om bestemmende indflydelse på en anden virksomhed, når en virksomhed direkte eller indirekte:

a) besidder majoriteten af den ansvarlige kapital i denne virksomhed, eller

b) besidder majoriteten af de stemmerettigheder, der er knyttet til kapitalandele i virksomheden, eller

c) kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne i virksomhedens administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan.

En udtømmende fortegnelse over disse virksomheder vedlægges ansøgningen om koncessionskontrakten. Denne fortegnelse ajourføres, efterhånden som der sker senere ændringer i forbindelserne mellem virksomhederne.

Artikel 64

Offentliggørelse af bekendtgørelsen

1.  Indehavere af en koncessionskontrakt om offentlige bygge- og anlægsarbejder, der ikke er ordregivende myndigheder, som ønsker at indgå en kontrakt om offentlige bygge- og anlægsarbejder med tredjemand, skal tilkendegive deres hensigt herom ved en bekendtgørelse.

2.  Bekendtgørelserne skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i bilag VII C, og eventuelle andre oplysninger, som den ordregivende myndighed måtte finde hensigtsmæssige, i de standardformularer, der vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 77, stk. 2.

3.  Bekendtgørelsen offentliggøres i overensstemmelse med artikel 36, stk. 2-8.

4.  Artikel 37 om frivillig offentliggørelse af bekendtgørelser finder ligeledes anvendelse.

Artikel 65

Frister for modtagelse af ansøgninger om deltagelse og modtagelse af tilbud

For bygge- og anlægsarbejder, der udbydes af indehavere af koncessionskontrakter om offentlige bygge- og anlægsarbejder, der ikke er ordregivende myndigheder, fastsætter koncessionsindehaveren en frist for modtagelse af ansøgninger om deltagelse, der ikke må være kortere end 37 dage regnet fra datoen for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen, og en frist for modtagelse af tilbud, der ikke må være kortere end 40 dage regnet fra datoen for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen eller opfordringen til at indgive tilbud.

Artikel 38, stk. 5, 6 og 7, finder anvendelse.



AFSNIT IV

REGLER FOR PROJEKTKONKURRENCER OM TJENESTEYDELSER

Artikel 66

Almindelige bestemmelser

1.  Reglerne for afholdelse af en projektkonkurrence fastsættes i overensstemmelse med artikel 66-74 og stilles til rådighed for dem, der er interesserede i at deltage i konkurrencen.

2.  Adgangen til at deltage i projektkonkurrencer må ikke begrænses:

a) til en medlemsstats område eller en del heraf

b) af det forhold, at det i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor projektkonkurrencen afholdes, kræves, at deltagerne skal være enten fysiske eller juridiske personer.

Artikel 67

Anvendelsesområde

1.  Projektkonkurrencer afholdes efter bestemmelserne i dette afsnit:

a) af ordregivende myndigheder, der er statslige myndigheder som omhandlet i bilag IV, fra en tærskelværdi på ►M14  134 000 EUR ◄ eller derover

b) af andre ordregivende myndigheder end dem, der er omfattet af bilag IV, fra en tærskelværdi på ►M14  207 000 EUR ◄ eller derover

c) af alle ordregivende myndigheder fra en tærskelværdi på ►M14  207 000 EUR ◄ eller derover, hvis projektkonkurrencerne vedrører tjenesteydelser i kategori 8 i bilag II A, teletjenester i kategori 5, hvis CPV-positioner svarer til CPC-referencenumrene 7524, 7525 og 7526, og/eller tjenesteydelser i bilag II B.

2.  Dette afsnit finder anvendelse på:

a) projektkonkurrencer, der afholdes med henblik på indgåelse af en offentlig tjenesteydelseskontrakt

b) projektkonkurrencer med konkurrencepræmier og/eller betalinger til deltagerne.

I de i litra a) omhandlede tilfælde forstås ved tærskelværdi den anslåede værdi uden moms af offentlige tjenesteydelseskontrakter, herunder eventuelle konkurrencepræmier og/eller betalinger til deltagerne.

I de i litra b) omhandlede tilfælde forstås ved tærskelværdi det samlede præmie- og betalingsbeløb, herunder den anslåede værdi uden moms af offentlige tjenesteydelseskontrakter, som senere vil kunne indgås i henhold til artikel 31, stk. 3, hvis den ordregivende myndighed ikke udelukker en sådan indgåelse i bekendtgørelsen.

Artikel 68

Undtagelser til anvendelsesområdet

Dette afsnit finder ikke anvendelse på:

a) projektkonkurrencer om tjenesteydelser som omhandlet i direktiv 2004/17/EF, der afholdes af ordregivende myndigheder, som udøver en eller flere af de i nævnte direktivs artikel 3-7 omhandlede former for virksomhed, med henblik på fortsat udøvelse af sådan virksomhed; projektkonkurrencer, der ikke er omfattet af nævnte direktivs anvendelsesområde.

Dette direktiv gælder dog fortsat for koncessionskontrakter om offentlige projektkonkurrencer om tjenesteydelser, der indgås af ordregivende myndigheder, som udøver en eller flere af de aktiviteter, der er anført i artikel 6 i direktiv 2004/17/EF, og som indgås i forbindelse med disse aktiviteter, når den pågældende medlemsstat benytter sig af muligheden i nævnte direktivs artikel 71, andet afsnit, for at udsætte anvendelsen

b) projektkonkurrencer, der afholdes i de samme tilfælde som dem, der er omhandlet i nærværende direktivs artikel 13, 14 og 15, for offentlige tjenesteydelseskontrakter.

Artikel 69

Bekendtgørelser

1.  Ordregivende myndigheder, der ønsker at udskrive en projektkonkurrence, tilkendegiver deres hensigt herom ved en bekendtgørelse.

2.  Ordregivende myndigheder, der har afholdt en projektkonkurrence, fremsender i overensstemmelse med artikel 36 en meddelelse om resultaterne af projektkonkurrencen, og de skal være i stand til at bevise afsendelsesdatoen.

Det kan undlades at offentliggøre visse oplysninger om tildelingen af projektet, hvis videregivelse heraf ville hindre retshåndhævelsen eller på anden måde være i strid med offentlige interesser eller til skade for bestemte offentlige eller private virksomheders legitime økonomiske interesser eller for den loyale konkurrence mellem tjenesteydere.

3.  Artikel 37 om offentliggørelse af bekendtgørelser finder ligeledes anvendelse på projektkonkurrencer.

Artikel 70

Udarbejdelse og offentliggørelse af bekendtgørelser om projektkonkurrencer

1.  De i artikel 69 omhandlede bekendtgørelser indeholder de oplysninger, der er nævnt i bilag VII D i de standardformularer, der vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 77, stk. 2.

2.  Disse bekendtgørelser offentliggøres i overensstemmelse med artikel 36, stk. 2-8.

Artikel 71

Kommunikationsmidler

1.  Artikel 42, stk. 1, 2 og 4, finder anvendelse på al kommunikation vedrørende projektkonkurrencer.

2.  Den pågældende kommunikation, informationsudveksling og informationslagring sker på en måde, der sikrer, at integriteten og fortroligheden af konkurrencedeltagernes oplysninger af enhver art beskyttes, samt at bedømmelseskomitéen ikke stifter bekendtskab men får kendskab til indholdet af de indsendte planlægnings- og projekteringsarbejder inden udløbet af den frist, der er fastsat for forelæggelse heraf.

3.  Følgende regler gælder for systemer til elektronisk modtagelse af planlægnings- og projekteringsarbejder:

a) oplysninger vedrørende de specifikationer, der er nødvendige for elektronisk indsendelse af planlægnings- og projekteringsarbejder, herunder kryptering, skal være tilgængelige for de berørte parter. Endvidere skal systemer til elektronisk modtagelse af planlægnings- og projekteringsarbejder være i overensstemmelse med kravene i bilag X

b) medlemsstaterne kan indføre eller opretholde frivillige akkrediteringsordninger med henblik på at forbedre certificeringstjenesteydelserne for disse anordninger.

Artikel 72

Udvælgelse af deltagere i projektkonkurrencer

Når der er tale om projektkonkurrencer med et begrænset antal deltagere, fastsætter de ordregivende myndigheder klare og ikke-diskriminerende udvælgelseskriterier. Under alle omstændigheder skal antallet af ansøgere, der opfordres til at deltage i projektkonkurrencer, fastsættes således, at der sikres en reel konkurrence.

Artikel 73

Bedømmelseskomitéens sammensætning

Bedømmelseskomitéen må udelukkende bestå af fysiske personer, som er uafhængige af deltagerne i projektkonkurrencen. Hvis der kræves bestemte faglige kvalifikationer for at deltage i en konkurrence, skal mindst en tredjedel af bedømmelseskomitéens medlemmer have samme eller tilsvarende kvalifikationer.

Artikel 74

Bedømmelseskomitéens afgørelser

1.  Bedømmelseskomitéen skal være uafhængig i sine afgørelser og udtalelser.

2.  Den behandler planlægnings- og projektarbejder, som ansøgerne forelægger anonymt, og alene ud fra de kriterier, der er anført i bekendtgørelsen om projektkonkurrencen.

3.  På grundlag af hvert enkelt projekts kvaliteter registrerer den projekternes rangfølge og sine bemærkninger samt punkter, der eventuelt skal klarlægges, i en rapport, som medlemmerne underskriver.

4.  Kravet om anonymitet skal overholdes, indtil bedømmelseskomitéens udtalelse eller afgørelse foreligger.

5.  Ansøgerne kan om nødvendigt anmodes om at besvare spørgsmål, som bedømmelseskomitéen har anført i rapporten, for at klarlægge nogle aspekter af projekterne.

6.  Der udarbejdes en fuldstændig rapport over dialogen mellem bedømmelseskomitéens medlemmer og ansøgerne.



AFSNIT V

INDBERETNING AF STATISTISKE OPLYSNINGER, GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 75

Forpligtelser med hensyn til indberetning af statistiske oplysninger

For at resultatet af direktivets anvendelse kan bedømmes, sender medlemsstaterne senest den 31. oktober hvert år Kommissionen en statistisk opgørelse udarbejdet i overensstemmelse med artikel 76, hvori de offentlige vareindkøbskontrakter, tjenesteydelseskontrakter og bygge- og anlægskontrakter, de ordregivende myndigheder har indgået det foregående år, behandles separat.

Artikel 76

Indhold af den statistiske opgørelse

1.  For hver ordregivende myndighed, der er anført i bilag IV, skal den statistiske opgørelse mindst indeholde:

a) antallet og værdien af de kontrakter, der er indgået i henhold til dette direktiv

b) antallet og den samlede værdi af kontrakter, der er indgået i medfør af undtagelserne i WTO-aftalen.

De i første afsnit, litra a), omhandlede oplysninger skal så vidt muligt opdeles efter:

a) de anvendte udbudsprocedurer

b) og for hver af disse procedurer, bygge- og anlægsarbejder som anført i bilag I og varer og tjenesteydelser som anført i bilag II og som kategoriseret i CPV-nomenklaturen

c) nationaliteten af den økonomiske aktør, der har fået tildelt kontrakten.

Når kontrakter er indgået ved udbud med forhandling, skal de i første afsnit, litra a), omhandlede oplysninger endvidere opdeles efter de forhold, der er nævnt i artikel 30 og 31, med angivelse af antallet og værdien af de tildelte kontrakter efter den medlemsstat og det tredjeland, som den, der har fået tildelt kontrakten, er hjemmehørende i.

2.  For hver kategori af ordregivende myndigheder bortset fra dem, der er anført i bilag IV, skal den statistiske opgørelse mindst indeholde:

a) antallet og værdien af de kontrakter, der er indgået, opdelt i overensstemmelse med stk. 1, andet afsnit

b) den samlede værdi af kontrakter, der er indgået i medfør af undtagelserne i WTO-aftalen.

3.  Den statistiske opgørelse skal indeholde alle andre statistiske oplysninger, som kræves i henhold til WTO-aftalen.

De i første afsnit omhandlede oplysninger fastlægges efter den i artikel 77, stk. 2, nævnte procedure.

▼M9

Artikel 77

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved Rådets afgørelse 71/306/EØF ( 26 ).

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

3.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

4.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, artikel 5a, stk. 5, litra b), og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8. Fristerne i artikel 5a, stk. 3, litra c), og artikel 5a, stk. 4, litra b) og e), i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til henholdsvis fire, to og seks uger.

5.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1, 2, 4 og 6, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

▼B

Artikel 78

Justering af tærskelværdierne

1.   ►M9  Kommissionen justerer de i artikel 7 fastsatte tærskelværdier hvert andet år fra den 30. april 2004 og reviderer dem om nødvendigt. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 77, stk. 4. I særligt hastende tilfælde kan Kommissionen bringe hasteproceduren i artikel 77, stk. 5, i anvendelse. ◄

Beregningen af tærskelværdierne baseres på euroens gennemsnitlige dagskurs udtrykt i særlige trækningsrettigheder (SDR) i de 24 måneder, der slutter den sidste dag i den august måned, der går umiddelbart forud for justeringen med virkning fra den 1. januar. Tærskelværdier, der justeres således, afrundes om nødvendigt ned til nærmeste tusinde euro for at sikre overholdelsen af de tærskelværdier, der er fastsat i WTO-aftalen, og som er udtrykt i SDR.

▼M9

2.  I forbindelse med den i stk. 1 omhandlede justering tilpasser Kommissionen følgende tærskelværdier:

a) de tærskelværdier, der er fastsat i artikel 8, stk. 1, litra a), artikel 56 og artikel 63, stk. 1, første afsnit, til den justerede tærskelværdi for offentlige bygge- og anlægskontrakter

b) den tærskelværdi, der er fastsat i artikel 67, stk. 1, litra a), til den justerede tærskelværdi for offentlige tjenesteydelseskontrakter, der indgås af de i bilag IV anførte ordregivende myndigheder

c) de tærskelværdier, der er fastsat i artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 67, stk. 1, litra b) og c), til den justerede tærskelværdi for offentlige tjenesteydelseskontrakter, der indgås af ordregivende myndigheder, der ikke er anført i bilag IV.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 77, stk. 4. I særligt hastende tilfælde kan Kommissionen bringe hasteproceduren i artikel 77, stk. 5, i anvendelse.

▼B

3.  For medlemsstater, der ikke deltager i Den Monetære Union, justeres modværdierne i den nationale valuta af de tærskelværdier, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 1, i princippet hvert andet år med virkning fra 1. januar 2004. Beregningen af denne modværdi baseres på disse valutaers gennemsnitlige dagskurs i forhold til euroen i de 24 måneder, der slutter den sidste dag i den august måned, der går umiddelbart forud for justeringen med virkning fra den 1. januar.

4.  De justerede tærskelværdier, der er omhandlet i stk. 1, og modværdien af tærskelbeløbene i national valuta, jf. stk. 3, offentliggøres af Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende ved begyndelsen af den november måned, der følger efter justeringen.

▼M9

Artikel 79

Ændringer

1.  Kommissionen kan efter rådgivningsproceduren i artikel 77, stk. 2, ændre:

a) de nærmere regler for udarbejdelse, fremsendelse, modtagelse, oversættelse, indsamling og distribution af de i artikel 35, 58, 64 og 69 omhandlede bekendtgørelser samt af de statistiske opgørelser, der er omhandlet i artikel 35, stk. 4, fjerde afsnit, og artikel 75 og 76

b) de nærmere regler for fremsendelse og offentliggørelse af data i bilag VIII på grund af den tekniske udvikling eller af administrative hensyn

2.  Kommissionen kan ændre følgende elementer:

a) de tekniske bestemmelser for de beregningsmetoder, der er omhandlet i artikel 78, stk. 1, andet afsnit, og stk. 3

b) reglerne for særlige henvisninger i bekendtgørelserne til bestemte positioner i CPV-nomenklaturen

c) fortegnelserne i bilag III over de offentligretlige organer eller kategorier af offentligretlige organer, hvis disse ændringer på baggrund af meddelelser fra medlemsstaterne viser sig at være nødvendige

d) fortegnelserne i bilag IV over centrale statslige myndigheder alt efter de tilpasninger, der er nødvendige som følge af WTO-aftalen

e) referencenummeret i nomenklaturen i bilag I, for så vidt det ikke ændrer direktivets materielle anvendelsesområde, og reglerne for henvisning i bekendtgørelserne til bestemte nomenklaturpositioner

f) referencenummeret i nomenklaturen i bilag II, for så vidt det ikke ændrer direktivets materielle anvendelsesområde, og reglerne for henvisning i bekendtgørelserne til bestemte nomenklaturpositioner inden for de kategorier af tjenesteydelser, der er anført i bilaget

g) reglerne og de tekniske bestemmelser for anordningerne til elektronisk modtagelse i bilag X, punkt a), f) og g).

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 77, stk. 3. I særligt hastende tilfælde kan Kommissionen bringe hasteproceduren i artikel 77, stk. 5, i anvendelse.

▼B

Artikel 80

Gennemførelse

1.  Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest 31. januar 2006. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste love og administrative bestemmelser, som vedrører gennemførelsen af dette direktiv.

Artikel 81

Overvågningsmekanismer

I overensstemmelse med Rådets direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs-, samt bygge- og anlægskontrakter ( 27 ) sikrer medlemsstaterne gennemførelsen af nærværende direktiv ved hjælp af effektive, tilgængelige og gennemskuelige mekanismer.

Med henblik herpå kan de bl.a. udpege eller oprette et uafhængigt organ.

Artikel 82

Ophævelse

Direktiv 92/50/EØF, med undtagelse af artikel 41, og direktiverne 93/36/EØF og 93/37/EØF, ophæves med virkning fra den i artikel 80 fastsatte dato, dog uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag XI anførte gennemførelses- og anvendelsesfrister.

Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses i henhold til sammenligningstabellen i bilag XII.

Artikel 83

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 84

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.




BILAG I

LISTE OVER DE I ARTIKEL 1, STK. 2, LITRA b), OMHANDLEDE AKTIVITETER ( 28 )

▼M7



NACE (1)

CPV-kode

Hovedafdeling F

BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED

Hovedgruppe

Gruppe

Undergruppe

Beskrivelse

Bemærkninger

45

 
 

Bygge- og anlægsvirksomhed

Omfatter:

opførelse af nye bygninger og bygværker, restaurering og almindelige reparationer

45000000

 

45.1

 

Forberedende byggepladsarbejder

 

45100000

 
 

45.11

Nedrivning af bygninger

Omfatter:

— nedrivning af bygninger og andre bygværker

— rydning af byggepladser

— jordarbejder: afgravning, påfyldning, nivellering og planering af byggepladser, grøftegravning, fjernelse af klippe og sten, sprængning osv.

— klargøring til minedrift:

— 

— fjernelse af overjord og anden klargøring samt andet forberedende arbejde i forbindelse med mineanlæg

Omfatter også:

— byggepladsafvanding

— afvanding af landbrugs- og skovbrugsarealer

45110000

 
 

45.12

Prøveboringer og andre former for boringer

Omfatter:

— prøveboringer og udtagning af prøver i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, geofysiske og geologiske undersøgelser eller til lignende formål

Omfatter ikke:

— boring af olie- og gasproduktionsbrønde, jf. 11.20

— brøndboring, jf. 45.25

— skaktsænkning, jf. 45.25

— olie- og gasprospektering, geofysiske, geologiske og seismiske undersøgelser, jf. 74.20

45120000

 

45.2

 

Opførelse af bygninger eller dele heraf; anlægsarbejder

 

45200000

 
 

45.21

Almindelige byggearbejder

Omfatter:

— opførelse af alle former for bygninger og udførelse af anlægsarbejder

— broer, veje anlagt på pæledæk, viadukter, tunneler og undergrundsbaner

— fjernledningsnet: rørledninger,

— kommunikations- og elledninger inden for bydistrikter

— arbejder inden for bydistrikter

— samling og opførelse på stedet af præfabrikerede bygninger

Omfatter ikke:

— servicevirksomhed i forbindelse med olie- og gasudvinding, jf. 11.20

— opførelse af komplette, præfabrikerede bygninger af dele — ikke af beton — som er af egen produktion, jf. hovedgruppe 20, 26 og 28

— bygge- og anlægsarbejder, undtagen opførelse af bygninger, i forbindelse med stadioner, svømmebassiner, sportshaller, tennisbaner, golfbaner og andre sportsanlæg, jf. 45.23

— installationsvirksomhed, jf. 45.3

— færdiggørelse af bygninger, jf. 45.4

— arkitekt- og ingeniørvirksomhed, jf. 74.20

— byggeledelse i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, jf. 74.20

45210000

Undtagen:

- 45213316

45220000

45231000

45232000

 
 

45.22

Udførelse af tagdækning og tagkonstruktioner

Omfatter:

— udførelse af tagkonstruktioner

— udførelse af tagdækning

— fugtisolering

45261000

 
 

45.23

Anlæg af veje

Omfatter:

— anlæg af motorveje, veje, gader og andre køreveje og gangstier

— anlæg af jernbaner

— anlæg af start- og landingsbaner til fly

— anlægsarbejder i forbindelse med stadioner, svømmebassiner, sportshaller, tennisbaner, golfbaner og andre sportsanlæg

— vejafstribning og afmærkning af parke-ringsbåse

Omfatter ikke:

— forberedende jordarbejder, jf. 45.11

45212212 og DA03

45230000

Undtagen:

- 45231000

- 45232000

- 45234115

 
 

45.24

Udførelse af vandbygningsanlæg

Omfatter:

anlæg af:

— sejlløb, havne- og flodbygningsværker, lystbådehavne, sluser osv.

— dæmninger og diger

— opmudring

— arbejder under vand

45240000

 
 

45.25

Anden bygge- og anlægsvirksomhed

Omfatter:

— bygge- og anlægsaktiviteter inden for et område, som er fælles for forskellige byggearbejder, og som kræver specialisering eller specialudstyr:

— 

— udførelse af fundamenter, herunder nedramning af pæle

— brøndboring, skaktsænkning

— opstilling af stålprofiler, som ikke er af egen produktion

— bøjning af stålprofiler

— opmuring og stensætning

— opstilling og demontering af stilladser og arbejdsplatforme, herunder også udlejning heraf

— opførelse/opstilling af skorstene og montering af industriovne

Omfatter ikke:

— udlejning af stilladser uden opstilling og demontering, jf. 71.32

45250000

45262000

 

45.3

 

Bygningsinstallationsvirksomhed

 

45300000

 
 

45.31

Elinstallationsvirksomhed

Omfatter:

installation i bygninger eller andre bygværker af:

— elkabler og elarmaturer

— telekommunikationsanlæg

— elektriske varmeanlæg

— lokale antenneanlæg og radioantenner

— brandalarmer

— tyverialarmer

— elevatorer og rullende trapper

— lynafledere osv.

45213316

45310000

Undtagen:

- 45316000

 
 

45.32

Isoleringsarbejder

Omfatter:

— udførelse af varme-, lyd- eller vibrationsisolering i bygninger eller andre bygværker

Omfatter ikke:

— fugtisolering, jf. 45.22

45320000

 
 

45.33

Vvs-installatør- og blikkenslagerforretninger

Omfatter:

installation i bygninger eller andre bygværker af:

— rør- og sanitetsudstyr

— gasarmaturer

— varme-, ventilations-, køle- eller airconditionudstyr og -kanaler

— installation af sprinkleranlæg

Omfatter ikke:

— installation og reparation af elektriske varmeanlæg, jf. 45.31

45330000

 
 

45.34

Anden installationsvirksomhed

Omfatter:

— installation af belysning og signalanlæg til veje, jernbaner, lufthavne og havne

— installation af armaturer og komponenter ikke andetsteds nævnt i bygninger eller andre bygværker

45234115

45316000

45340000

 

45.4

 

Færdiggørelse af bygninger

 

45400000

 
 

45.41

Stukkatørvirksomhed

Omfatter:

— udførelse i bygninger eller andre bygværker af indvendige og udvendige pudse- og stukkatørarbejder, herunder også af det underliggende pudslag

45410000

 
 

45.42

Tømrer- og bygningssnedkerforretninger

Omfatter:

— i- og opsætning af udstyr, som ikke er af egen produktion: døre, vinduer, dør- og vinduesrammer, elementkøkkener, trapper, butikstilbehør og lign. af træ eller andre materialer

— indvendige færdiggørelsesarbejder som f.eks. lofter, vægbeklædning af træ, flytbare skillevægge osv.

Omfatter ikke:

— lægning af parketgulve og andre gulve af træ, jf. 45.43

45420000

 
 

45.43

Udførelse af gulvbelægninger og vægbeklædning

Omfatter:

— udførelse i bygninger eller andre bygværker af arbejder vedrørende:

— væg- eller gulvfliser af keramik, beton eller tilhuggede sten

— parket og anden gulvbelægning af træ, tæpper og linoleum til gulvbelægninger, herunder også af gummi eller plast

— gulvbelægninger eller vægbeklædninger af terrazzo, marmor, granit eller skifer

— tapet

45430000

 
 

45.44

Maler- og glarmesterforretninger

Omfatter:

— indvendig og udvendig maling af bygninger

— maling af broer

— isætning af glas, spejle osv.

Omfatter ikke:

— isætning af vinduer, jf. 45.42

45440000

 
 

45.45

Andet færdiggørelsesarbejde

Omfatter:

— anlæg af private svømmebassiner

— damprensning, sandblæsning og lign. af facader

— andet færdiggørelsesarbejde i og på bygninger i.a.n.

Omfatter ikke:

— indvendig rengøring af bygninger og andre bygværkerkonstruktioner, jf. 74.70

45212212 og DA04

45450000

 

45.5

 

Udlejning af entreprenørmateriel med betjeningspersonale

 

45500000

 
 

45.50

Udlejning af entreprenørmateriel med betjeningspersonale

Omfatter ikke:

— udlejning af entreprenørmateriel uden betjeningspersonale, jf. 71.32

 

(1)   Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 af 9. oktober 1990 om Den Statistiske Nomenklatur for Økonomiske Aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber (EFT L 293 af 24.10.1990, s. 1). Senest ændret ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 761/93 (EFT L 83 af 3.4.1993, s. 1).

▼B




BILAG II

TJENESTEYDELSER OMHANDLET I ARTIKEL 1, STK. 2, LITRA d)




BILAG II A ( 29 )

▼M7



Kategorier

Beskrivelse

CPC-referencenummer (1)

CPV-referencenummer

1

Vedligeholdelse og reparation

6112, 6122, 633, 886

50100000-6 til 50884000-5 (undtagen 50310000-1 til 50324200-4 og 50116510-9, 50190000-3, 50229000-6, 50243000-0) og 51000000-9 til 51900000-1

2

Landtransport (2), herunder sikkerhedstransport og kurér-virksomhed, undtagen postbesørgelse

712 (undt. 71235), 7512, 87304

60100000-9 til 60183000-4 (undtagen 60160000-7, 60161000-4, 60220000-6), og 64120000-3 til 64121200-2

3

Lufttransport: transport af personer og gods, undtagen postbesørgelse

73 (undtagen 7321)

60410000-5 til 60424120-3

(undtagen 60411000-2, 60421000-5), og 60500000-3

60440000-4 til 60445000-9

4

Postbesørgelse på land (2) og i luften

71235, 7321

60160000-7,60161000-4

60411000-2, 60421000-5

5

Teletjenester

752

64200000-8 til 64228200-2

72318000-7, og

72700000-7 til 72720000-3

6

Finansielle tjenesteydelser:

a)  forsikring

b)  bank- og investeringstjenesteydelser (3)

ex 81, 812, 814

66100000-1 til 66720000-3 (3)

7

Edb-tjenesteydelser og hermed beslægtede tjenesteydelser

84

50310000-1 til 50324200-4

72000000-5 til 72920000-5

(undtagen 72318000-7 og 72700000-7 til 72720000-3), 79342410-4

8

FoU-tjenesteydelser (4)

85

73000000-2 til 73436000-7

(undtagen 73200000-4, 73210000-7, 73220000-0

9

Regnskab, revision og bogholderi

862

79210000-9 til 79223000-3

10

Markeds- og opinionsundersøgelser

864

79300000-7 til 79330000-6, og

79342310-9, 79342311-6

11

Managementkonsulentvirksomhed (5) og hermed beslægtede tjenesteydelser

865, 866

73200000-4 til 73220000-0

79400000-8 til 79421200-3

og

79342000-3, 79342100-4

79342300-6, 79342320-2

79342321-9, 79910000-6, 79991000-7

98362000-8

12

Arkitektvirksomhed: Rådgivende ingeniørvirksomhed og integreret ingeniørvirksomhed, byplanlægning og landskabsarkitektur, hermed beslægtet teknisk-videnskabelig konsulentvirksomhed, teknisk afprøvning og analyse

867

71000000-8 til 71900000-7 (undtagen 71550000-8) og 79994000-8

13

Reklamevirksomhed

871

79341000-6 til 79342200-5

(undtagen 79342000-3 og 79342100-4

14

Bygningsrengøring og ejendomsadministration

874, 82201 til 82206

70300000-4 til 70340000-6, og

90900000-6 til 90924000-0

15

Forlags- og trykkerivirksomhed på honorar- eller kontraktbasis

88442

79800000-2 til 79824000-6

79970000-6 til 79980000-7

16

Kloakering og affaldsbortskaffelse: rensning og lignende tjenesteydelser

94

90400000-1 til 90743200-9 (undtagen 90712200-3

90910000-9 til 90920000-2

og

50190000-3, 50229000-6, 50243000-0

(1)   CPC-nomenklaturen (den midlertidige udgave), som bruges ved fastlæggelse af anvendelsesområdet for direktiv 92/50/EØF.

(2)   Undtagen de i kategori 18 omhandlede jernbanetransportydelser.

(3)   Undtagen finansielle tjenesteydelser vedrørende emission, køb, salg og overdragelse af værdipapirer eller andre finansielle instrumenter samt centralbankers tjenesteydelser. Tjenesteydelser, der består i erhvervelse eller leje — uanset de finansielle betingelser — af jord, eksisterende bygninger eller anden fast ejendom, eller som vedrører rettigheder hertil, er også udelukket; dog er aftaler om finansielle tjenesteydelser, der indgås samtidig med eller før eller efter aftalen om erhvervelse eller leje, uanset form, omfattet af dette direktiv.

(4)   Undtagen tjenesteydelser vedrørende forskning og udvikling, bortset fra dem, hvis udbytte tilhører den ordregivende myndighed og/eller ordregiveren til brug for egen virksomhed, hvis tjenesteydelsen i fuldt omfang aflønnes af den ordregivende myndighed og/eller ordregiveren.

(5)   Undtagen voldgiftsafgørelser og mægling.

▼B




BILAG II B ►M7   ( 30 ) ◄

▼M7



Kategorier

Beskrivelse

CPC-referencenummer (1)

CPV-referencenummer

17

Hotel- og restaurationsvirksomhed

64

55100000-1 til 55524000-9, og 98340000-8 til 98341100-6

18

Jernbanetransport

711

60200000-0 til 60220000-6

19

Transport ad vandveje

72

60600000-4 til 60653000-0, og 63727000-1 til 63727200-3

20

Støtte- og hjælpetransporttjenesteydelser

74

63000000-9 til 63734000-3

(undtagen 63711200-8, 63712700-0, 63712710-3, og 63727000-1 til 63727200-3), og

98361000-1

21

Juridiske tjenesteydelser

861

79100000-5 til 79140000-7

22

Personaleudvælgelse og -rekruttering (2)

872

79600000-0 til 79635000-4

(undtagen 79611000-0, 79632000-3, 79633000-0), og 98500000-8 til 98514000-9

23

Efterforsknings- og sikkerhedstjenesteydelser, undtagen sikkerhedstransport

873 (undtagen 87304)

79700000-1 til 79723000-8

24

Undervisning og erhvervsuddannelse

92

80100000-5 til 80660000-8 (undtagen 80533000-9, 80533100-0, 80533200-1

25

Sundheds- og socialvæsen

93

79611000-0, og 85000000-9 til 85323000-9 (undtagen 85321000-5 og 85322000-2

26

Fritids- og sportsaktiviteter samt kulturelle aktiviteter (3)

96

79995000-5 til 79995200-7, og 92000000-1 til 92700000-8

(undtagen 92230000-2, 92231000-9, 92232000-6

27

Andre tjenesteydelser

 
 

(1)   CPC-nomenklaturen (den midlertidige udgave), som bruges ved fastlæggelse af anvendelsesområdet for direktiv 92/50/EØF.

(2)   Undtagen ansættelseskontrakter.

(3)   Undtagen aftaler om radio- og fjernsynsforetagenders erhvervelse, udvikling, produktion eller koproduktion af programmer og aftaler om sendetid.

▼M8




BILAG III

LIST OF BODIES AND CATEGORIES OF BODIES GOVERNED BY PUBLIC LAW AS REFERRED TO IN THE SECOND SUBPARAGRAPH OF ARTICLE 1(9)

I   BELGIEN

Organer

A

 Agence fédérale pour l'Accueil des demandeurs d'Asile — Federaal Agentschap voor Opvang van Asielzoekers

 Agence fédérale pour la Sécurité de la Chaîne alimentaire — Federaal Agentschap voor de Veiligheid van de Voedselketen

 Agence fédérale de Contrôle nucléaire — Federaal Agentschap voor nucleaire Controle

 Agence wallonne à l'Exportation

 Agence wallonne des Télécommunications

 Agence wallonne pour l'Intégration des Personnes handicapées

 Aquafin

 Arbeitsamt der Deutschsprachigen Gemeinschaft

 Archives générales du Royaume et Archives de l'Etat dans les Provinces — Algemeen Rijksarchief en Rijksarchief in de Provinciën Astrid

B

 Banque nationale de Belgique — Nationale Bank van België

 Belgisches Rundfunk- und Fernsehzentrum der Deutschsprachigen Gemeinschaft

 Berlaymont 2000

 Bibliothèque royale Albert Ier — Koninklijke Bilbliotheek Albert I

 Bruxelles-Propreté — Agence régionale pour la Propreté — Net–Brussel — Gewestelijke Agentschap voor Netheid

 Bureau d'Intervention et de Restitution belge — Belgisch Interventie en Restitutiebureau

 Bureau fédéral du Plan — Federaal Planbureau

C

 Caisse auxiliaire de Paiement des Allocations de Chômage — Hulpkas voor Werkloosheidsuitkeringen

 Caisse de Secours et de Prévoyance en Faveur des Marins — Hulp en Voorzorgskas voor Zeevarenden

 Caisse de Soins de Santé de la Société Nationale des Chemins de Fer Belges — Kas der geneeskundige Verzorging van de Nationale Maatschappij der Belgische Spoorwegen

 Caisse nationale des Calamités — Nationale Kas voor Rampenschade

 Caisse spéciale de Compensation pour Allocations familiales en Faveur des Travailleurs occupés dans les Entreprises de Batellerie — Bijzondere Verrekenkas voor Gezinsvergoedingen ten Bate van de Arbeiders der Ondernemingen voor Binnenscheepvaart

 Caisse spéciale de Compensation pour Allocations familiales en Faveur des Travailleurs occupés dans les Entreprises de Chargement, Déchargement et Manutention de Marchandises dans les Ports, Débarcadères, Entrepôts et Stations (appelée habituellement »Caisse spéciale de Compensation pour Allocations familiales des Régions maritimes«) — Bijzondere Verrekenkas voor Gezinsvergoedingen ten Bate van de Arbeiders gebezigd door Ladings — en Lossingsondernemingen en door de Stuwadoors in de Havens, Losplaatsen, Stapelplaatsen en Stations (gewoonlijk genoemd »Bijzondere Compensatiekas voor Kindertoeslagen van de Zeevaartgewesten«)

 Centre d'Etude de l'Energie nucléaire — Studiecentrum voor Kernenergie

 Centre de recherches agronomiques de Gembloux

 Centre hospitalier de Mons

 Centre hospitalier de Tournai

 Centre hospitalier universitaire de Liège

 Centre informatique pour la Région de Bruxelles-Capitale — Centrum voor Informatica voor het Brusselse Gewest

 Centre pour l'Egalité des Chances et la Lutte contre le Racisme — Centrum voor Gelijkheid van Kansen en voor Racismebestrijding

 Centre régional d'Aide aux Communes

 Centrum voor Bevolkings- en Gezinsstudiën

 Centrum voor landbouwkundig Onderzoek te Gent

 Comité de Contrôle de l'Electricité et du Gaz — Controlecomité voor Elekticiteit en Gas

 Comité national de l'Energie — Nationaal Comité voor de Energie

 Commissariat général aux Relations internationales

 Commissariaat-Generaal voor de Bevordering van de lichamelijke Ontwikkeling, de Sport en de Openluchtrecreatie

 Commissariat général pour les Relations internationales de la Communauté française de Belgique

 Conseil central de l'Economie — Centrale Raad voor het Bedrijfsleven

 Conseil économique et social de la Région wallonne

 Conseil national du Travail — Nationale Arbeidsraad

 Conseil supérieur de la Justice — Hoge Raad voor de Justitie

 Conseil supérieur des Indépendants et des petites et moyennes Entreprises — Hoge Raad voor Zelfstandigen en de kleine en middelgrote Ondernemingen

 Conseil supérieur des Classes moyennes

 Coopération technique belge — Belgische technische Coöperatie

D

 Dienststelle der Deutschprachigen Gemeinschaft für Personen mit einer Behinderung

 Dienst voor de Scheepvaart

 Dienst voor Infrastructuurwerken van het gesubsidieerd Onderwijs

 Domus Flandria

E

 Entreprise publique des Technologies nouvelles de l'Information et de la Communication de la Communauté française

 Export Vlaanderen

F

 Financieringsfonds voor Schuldafbouw en Eenmalige Investeringsuitgaven

 Financieringsinstrument voor de Vlaamse Visserij- en Aquicultuursector

 Fonds bijzondere Jeugdbijstand

 Fonds communautaire de Garantie des Bâtiments scolaires

 Fonds culturele Infrastructuur

 Fonds de Participation

 Fonds de Vieillissement — Zilverfonds

 Fonds d'Aide médicale urgente — Fonds voor dringende geneeskundige Hulp

 Fonds de Construction d'Institutions hospitalières et médico-sociales de la Communauté française

 Fonds de Pension pour les Pensions de Retraite du Personnel statutaire de Belgacom — Pensioenfonds voor de Rustpensioenen van het statutair Personeel van Belgacom

 Fonds des Accidents du Travail — Fonds voor Arbeidsongevallen

 Fonds d'Indemnisation des Travailleurs licenciés en cas de Fermeture d'Entreprises

 Fonds tot Vergoeding van de in geval van Sluiting van Ondernemingen ontslagen Werknemers

 Fonds du Logement des Familles nombreuses de la Région de Bruxelles-Capitale — Woningfonds van de grote Gezinnen van het Brusselse hoofdstedelijk Gewest

 Fonds du Logement des Familles nombreuses de Wallonie

 Fonds Film in Vlaanderen

 Fonds national de Garantie des Bâtiments scolaires — Nationaal Warborgfonds voor Schoolgebouwen

 Fonds national de Garantie pour la Réparation des Dégâts houillers — Nationaal Waarborgfonds inzake Kolenmijnenschade

 Fonds piscicole de Wallonie

 Fonds pour le Financement des Prêts à des Etats étrangers — Fonds voor Financiering van de Leningen aan Vreemde Staten

 Fonds pour la Rémunération des Mousses — Fonds voor Scheepsjongens

 Fonds régional bruxellois de Refinancement des Trésoreries communales — Brussels gewestelijk Herfinancieringsfonds van de gemeentelijke Thesaurieën

 Fonds voor flankerend economisch Beleid

 Fonds wallon d'Avances pour la Réparation des Dommages provoqués par des Pompages et des Prises d'Eau souterraine

G

 Garantiefonds der Deutschsprachigen Gemeinschaft für Schulbauten

 Grindfonds

H

 Herplaatsingfonds

 Het Gemeenschapsonderwijs

 Hulpfonds tot financieel Herstel van de Gemeenten

I

 Institut belge de normalisation — Belgisch Instituut voor normalisatie

 Institut belge des Services postaux et des Télécommunications — Belgisch Instituut voor Postdiensten en Telecommunicatie

 Institut bruxellois francophone pour la Formation professionnelle

 Institut bruxellois pour la Gestion de l'Environnement — Brussels Instituut voor Milieubeheer

 Institut d'Aéronomie spatiale — Instituut voor Ruimte aëronomie

 Institut de Formation permanente pour les Classes moyennes et les petites et moyennes Entreprises

 Institut des Comptes nationaux — Instituut voor de nationale Rekeningen

 Institut d'Expertise vétérinaire — Instituut voor veterinaire Keuring

 Institut du Patrimoine wallon

 Institut für Aus- und Weiterbildung im Mittelstand und in kleinen und mittleren Unternehmen

 Institut géographique national — Nationaal geografisch Instituut

 Institution pour le Développement de la Gazéification souterraine — Instelling voor de Ontwikkeling van ondergrondse Vergassing

 Institution royale de Messine — Koninklijke Gesticht van Mesen

 Institutions universitaires de droit public relevant de la Communauté flamande — Universitaire instellingen van publiek recht afangende van de Vlaamse Gemeenschap

 Institutions universitaires de droit public relevant de la Communauté française — Universitaire instellingen van publiek recht afhangende van de Franse Gemeenschap

 Institut national des Industries extractives — Nationaal Instituut voor de Extractiebedrijven

 Institut national de Recherche sur les Conditions de Travail — Nationaal Onderzoeksinstituut voor Arbeidsomstandigheden

 Institut national des Invalides de Guerre, anciens Combattants et Victimes de Guerre — Nationaal Instituut voor Oorlogsinvaliden, Oudstrijders en Oorlogsslachtoffers

 Institut national des Radioéléments — Nationaal Instituut voor Radio-Elementen

 Institut national pour la Criminalistique et la Criminologie — Nationaal Instituut voor Criminalistiek en Criminologie

 Institut pour l'Amélioration des Conditions de Travail — Instituut voor Verbetering van de Arbeidsvoorwaarden

 Institut royal belge des Sciences naturelles — Koninklijk Belgisch Instituut voor Natuurwetenschappen

 Institut royal du Patrimoine culturel — Koninklijk Instituut voor het Kunstpatrimonium

 Institut royal météorologique de Belgique — Koninklijk meteorologisch Instituut van België

 Institut scientifique de Service public en Région wallonne

 Institut scientifique de la Santé publique — Louis Pasteur — Wetenschappelijk Instituut Volksgezondheid — Louis Pasteur

 Instituut voor de Aanmoediging van Innovatie door Wetenschap en Technologie in Vlaanderen

 Instituut voor Bosbouw en Wildbeheer

 Instituut voor het archeologisch Patrimonium

 Investeringsdienst voor de Vlaamse autonome Hogescholen

 Investeringsfonds voor Grond- en Woonbeleid voor Vlaams-Brabant

J

 Jardin botanique national de Belgique — Nationale Plantentuin van België

K

 Kind en Gezin

 Koninklijk Museum voor schone Kunsten te Antwerpen

L

 Loterie nationale — Nationale Loterij

M

 Mémorial national du Fort de Breendonk — Nationaal Gedenkteken van het Fort van Breendonk

 Musée royal de l'Afrique centrale — Koninklijk Museum voor Midden- Afrika

 Musées royaux d'Art et d'Histoire — Koninklijke Musea voor Kunst en Geschiedenis

 Musées royaux des Beaux-Arts de Belgique — Koninklijke Musea voor schone Kunsten van België

O

 Observatoire royal de Belgique — Koninklijke Sterrenwacht van België

 Office central d'Action sociale et culturelle du Ministère de la Défense — Centrale Dienst voor sociale en culturele Actie van het Ministerie van Defensie

 Office communautaire et régional de la Formation professionnelle et de L'Emploi

 Office de Contrôle des Assurances — Controledienst voor de Verzekeringen

 Office de Contrôle des Mutualités et des Unions nationales de Mutualités — Controledienst voor de Ziekenfondsen en de Landsbonden van Ziekenfondsen

 Office de la Naissance et de l'Enfance

 Office de Promotion du Tourisme

 Office de Sécurité sociale d'Outre-Mer — Dienst voor de overzeese sociale Zekerheid

 Office for Foreign Investors in Wallonia

 Office national d'Allocations familiales pour Travailleurs salariés — Rijksdienst voor Kinderbijslag voor Werknemers

 Office national de Sécurité sociale des Administrations provinciales et locales — Rijksdienst voor sociale Zekerheid van de provinciale en plaatselijke Overheidsdiensten

 Office national des Vacances annuelles — Rijksdienst voor jaarlijkse Vakantie

 Office national du Ducroire — Nationale Delcrederedienst

 Office régional bruxellois de l'Emploi — Brusselse gewestelijke Dienst voor Arbeidsbemiddeling

 Office régional de Promotion de l'Agriculture et de l'Horticulture

 Office régional pour le Financement des Investissements communaux

 Office wallon de la Formation professionnelle et de l'Emploi

 Openbaar psychiatrisch Ziekenhuis-Geel

 Openbaar psychiatrisch Ziekenhuis-Rekem

 Openbare Afvalstoffenmaatschappij voor het Vlaams Gewest

 Orchestre national de Belgique — Nationaal Orkest van België

 Organisme national des Déchets radioactifs et des Matières fissiles — Nationale Instelling voor radioactief Afval en Splijtstoffen

P

 Palais des Beaux-Arts — Paleis voor schone Kunsten

 Participatiemaatschappij Vlaanderen

 Pool des Marins de la Marine marchande — Pool van de Zeelieden der Koopvaardij

R

 Radio et Télévision belge de la Communauté française

 Reproductiefonds voor de Vlaamse Musea

S

 Service d'Incendie et d'Aide médicale urgente de la Région de Bruxelles-Capitale — Brusselse hoofdstedelijk Dienst voor Brandweer en dringende medische Hulp

 Société belge d'Investissement pour les pays en développement — Belgische Investeringsmaatschappij voor Ontwinkkelingslanden

 Société d'Assainissement et de Rénovation des Sites industriels dans l'Ouest du Brabant wallon

 Société de Garantie régionale

 Sociaal economische Raad voor Vlaanderen

 Société du Logement de la Région bruxelloise et sociétés agréées — Brusselse Gewestelijke Huisvestingsmaatschappij en erkende maatschappijen

 Société publique d'Aide à la Qualité de l'Environnement

 Société publique d'Administration des Bâtiments scolaires bruxellois

 Société publique d'Administration des Bâtiments scolaires du Brabant wallon

 Société publique d'Administration des Bâtiments scolaires du Hainaut

 Société publique d'Administration des Bâtiments scolaires de Namur

 Société publique d'Administration des Bâtiments scolaires de Liège

 Société publique d'Administration des Bâtiments scolaires du Luxembourg

 Société publique de Gestion de l'Eau

 Société wallonne du Logement et sociétés agréées

 Sofibail

 Sofibru

 Sofico

T

 Théâtre national

 Théâtre royal de la Monnaie — De Koninklijke Muntschouwburg

 Toerisme Vlaanderen

 Tunnel Liefkenshoek

U

 Universitair Ziekenhuis Gent

V

 Vlaams Commissariaat voor de Media

 Vlaamse Dienst voor Arbeidsbemiddeling en Beroepsopleiding

 Vlaams Egalisatie Rente Fonds

 Vlaamse Hogescholenraad

 Vlaamse Huisvestingsmaatschappij en erkende maatschappijen

 Vlaamse Instelling voor technologisch Onderzoek

 Vlaamse interuniversitaire Raad

 Vlaamse Landmaatschappij

 Vlaamse Milieuholding

 Vlaamse Milieumaatschappij

 Vlaamse Onderwijsraad

 Vlaamse Opera

 Vlaamse Radio- en Televisieomroep

 Vlaamse Reguleringsinstantie voor de Elektriciteit- en Gasmarkt

 Vlaamse Stichting voor Verkeerskunde

 Vlaams Fonds voor de Lastendelging

 Vlaams Fonds voor de Letteren

 Vlaams Fonds voor de sociale Integratie van Personen met een Handicap

 Vlaams Informatiecentrum over Land- en Tuinbouw

 Vlaams Infrastructuurfonds voor Persoonsgebonden Aangelegenheden

 Vlaams Instituut voor de Bevordering van het wetenschappelijk- en technologisch Onderzoek in de Industrie

 Vlaams Instituut voor Gezondheidspromotie

 Vlaams Instituut voor het Zelfstandig ondernemen

 Vlaams Landbouwinvesteringsfonds

 Vlaams Promotiecentrum voor Agro- en Visserijmarketing

 Vlaams Zorgfonds

 Vlaams Woningsfonds voor de grote Gezinnen

II   BULGARIEN

Organer

 Икономически и социален съвет

 Национален осигурителен институт

 Национална здравноосигурителна каса

 Български червен кръст

 Българска академия на науките

 Национален център за аграрни науки

 Български институт за стандартизация

 Българско национално радио

 Българска национална телевизия

Kategorier

Statsforetagender i henhold til artikel 62, stk. 3, i Търговския закон (обн., ДВ, бр.48/18.6.1991):

 Национална компания »Железопътна инфраструктура«

 ДП »Пристанищна инфраструктура«

 ДП »Ръководство на въздушното движение«

 ДП »Строителство и възстановяване«

 ДП »Транспортно строителство и възстановяване«

 ДП »Съобщително строителство и възстановяване«

 ДП »Радиоактивни отпадъци«

 ДП »Предприятие за управление на дейностите по опазване на околната среда«

 ДП »Български спортен тотализатор«

 ДП »Държавна парично-предметна лотария«

 ДП »Кабиюк«, Шумен

 ДП »Фонд затворно дело«

 Държавни дивечовъдни станции

Statsuniversiteter, oprettet i henhold til artikel 13 i Закона за висшето образование (обн., ДВ, бр.112/27.12.1995):

 Аграрен университет — Пловдив

 Академия за музикално, танцово и изобразително изкуство — Пловдив

 Академия на Министерството на вътрешните работи

 Великотърновски университет »Св. св. Кирил и Методий«

 Висше военноморско училище »Н. Й. Вапцаров« — Варна

 Висше строително училище »Любен Каравелов« — София

 Висше транспортно училище »Тодор Каблешков« — София

 Военна академия »Г. С. Раковски« — София

 Национална музикална академия »Проф. Панчо Владигеров« — София

 Икономически университет — Варна

 Колеж по телекомуникации и пощи — София

 Лесотехнически университет — София

 Медицински университет »Проф. д-р Параскев Иванов Стоянов« — Варна

 Медицински университет — Плевен

 Медицински университет — Пловдив

 Медицински университет — София

 Минно-геоложки университет »Св. Иван Рилски« — София

 Национален военен университет »Васил Левски« — Велико Търново

 Национална академия за театрално и филмово изкуство »Кръстьо Сарафов« — София

 Национална спортна академия »Васил Левски« — София

 Национална художествена академия — София

 Пловдивски университет »Паисий Хилендарски«

 Русенски университет »Ангел Кънчев«

 Софийски университет »Св. Климент Охридски«

 Специализирано висше училище по библиотекознание и информационни технологии — София

 Стопанска академия »Д. А. Ценов« — Свищов

 Технически университет — Варна

 Технически университет — Габрово

 Технически университет — София

 Tракийски университет — Стара Загора

 Университет »Проф. д-р Асен Златаров« — Бургас

 Университет за национално и световно стопанство — София

 Университет по архитектура, строителство и геодезия — София

 Университет по хранителни технологии — Пловдив

 Химико-технологичен и металургичен университет — София

 Шуменски университет »Епископ Константин Преславски«

 Югозападен университет »Неофит Рилски« — Благоевград

Stats- og kommuneskoler i henhold til Закона за народната просвета (обн., ДВ, бр. 86/18.10.1991)

Kulturinstitutter i henhold til Закона за закрила и развитие на културата (обн., ДВ, бр.50/1.6.1999):

 Народна библиотека »Св. св. Кирил и Методий«

 Българска национална фонотека

 Българска национална филмотека

 Национален фонд »Култура«

 Национален институт за паметниците на културата

 Театри (teatre)

 Опери, филхармонии и ансамбли (operaer, symfoniorkestre, ensembler)

 Музеи и галерии (museer og kunstsamlinger)

 Училища по изкуствата и културата (skoler for kunst og kultur)

 Български културни институти в чужбина (bulgarske kulturinstitutter i udlandet)

Statslige og/eller kommunale hospitaler og klinikker, som er omhandlet i artikel 3, stk. 1, i Закона за лечебните заведения (обн., ДВ, бр.62/9.7.1999).

Hospitaler og klinikker, som er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i Закона за лечебните заведения (обн., ДВ, бр.62/9.7.1999):

 Домове за медико-социални грижи за деца

 Лечебни заведения за стационарна психиатрична помощ

 Центрове за спешна медицинска помощ

 Центрове за трансфузионна хематология

 Болница »Лозенец«

 Военномедицинска академия

 Медицински институт на Министерство на вътрешните работи

 Лечебни заведения към Министерството на правосъдието

 Лечебни заведения към Министерството на транспорта

Juridiske personer med almennyttige formål, der er oprettet i henhold til Закона за юридическите лица с нестопанска цел (обн., ДВ, бр.81/6.10.2000) og opfylder betingelserne i § 1, stk. 21, i Закона за обществените поръчки (обн., ДВ, бр. 28/6.4.2004).

III   TJEKKIET

 Pozemkový-fonden og andre statslige fonde

 Česká národní banka

 Česká televize

 Český rozhlas

 Rada pro rozhlasové a televizní vysílaní

 Všeobecná zdravotní pojišťovna České republiky

 Zdravotní pojišťovna ministerstva vnitra ČR

 Universiteter

Andre juridiske personer oprettet ved en særlov, og til hvis drift der i overensstemmelse med budgetlovgivningen anvendes midler fra statsbudgettet, statslige fonde, bidrag fra internationale institutioner, distriktmyndighedernes budgetter eller selvstyrende regionale forvaltningsgrenes budgetter.

IV   DANMARK

Organer

 Danmarks Radio

 Det landsdækkende TV2

 Danmarks Nationalbank

 Sund og Bælt Holding A/S

 A/S Storebælt

 A/S Øresund

 Øresundskonsortiet

 Metroselskabet I/S

 Arealudviklingsselskabet I/S

 Statens og Kommunernes Indkøbsservice

 Arbejdsmarkedets Tillægspension

 Arbejdsmarkedets Feriefond

 Lønmodtagernes Dyrtidsfond

 Naviair

Kategorier

 De Almene Boligorganisationer

 Andre forvaltningssubjekter

 Universiteterne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1368 af 7. december 2007 om lov om universiteter.

V   TYSKLAND

Kategorier

Offentligretlige juridiske personer

Offentlige instanser, institutioner og fonde, som er oprettet af staten, delstaterne eller de lokale myndigheder, bl.a. på følgende områder:

1) Myndigheder

 Wissenschaftliche Hochschulen und verfasste Studentenschaften — (højere læreanstalter og studenterråd)

 berufsständige Vereinigungen (Rechtsanwalts-, notar-, Steuerberater-, Wirtschaftsprüfer-, Architekten-, Ärzte- und Apothekerkammern) — (sammenslutninger af advokater, notarer, skatteeksperter, revisorer, arkitekter, læger og apotekere)

 Wirtschaftsvereinigungen (Landwirtschafts-, Handwerks-, Industrie- und Handelskammern, Handwerksinnungen, Handwerkerschaften) — (erhvervs- og brancheforeninger: landbrugsråd, håndværksråd, industri- og handelskamre, håndværkerlav, håndværkerforeninger)

 Sozialversicherungen (Krankenkassen, Unfall- und Rentenversicherungsträger) — (sygekasser, ulykkesforsikrings- og pensionsforsikringskasser)

 kassenärztliche Vereinigungen — (foreninger af sygekasselæger)

 Genossenschaften und Verbände — (kooperativer og andre foreninger)

2) Institutioner og fonde

Almennyttige organer, der er undergivet kontrol fra statens side, og som virker på bl.a. følgende områder:

 Rechtsfähige Bundesanstalten — (selvejende forvaltningsinstitutioner på forbundsplan)

 Versorgungsanstalten und Studentenwerke — (offentlige pensionsforsikringsanstalter og studenterorganisationer)

 Kultur-, Wohlfahrts- und Hilfsstiftungen — (kultur-, socialforsorgs- og støtteinstitutioner).

Privatretlige juridiske personer

Almennyttige organer, herunder Versorgungsunternehmen (kommunale serviceinstitutioner), der er undergivet kontrol fra statens side:

 Gesundheitswesen (Krankenhäuser, Kurmittelbetriebe, medizinische Forschungseinrichtungen, Untersuchungs- und Tierkörperbeseitigungsanstalten) — (sygehuse, sanatorier, medicinske forskningsinstitutioner, undersøgelsesinstitutioner og destruktionsanstalter)

 Kultur (öffentliche Bühnen, Orchester, Museen, Bibliotheken, Archive, zoologische und botanische Gärten) — (offentlige scener, orkestre, museer, biblioteker, arkiver, zoologiske og botaniske haver)

 Soziales (Kindergärten, Kindertagesheime, Erholungseinrichtungen, Kinderund Jugendheime, Freizeiteinrichtungen, Gemeinschafts- und Bürgerhäuser, Frauenhäuser, Altersheime, Obdachlosenunterkünfte) — (børnehaver, dagplejehjem, rekreationshjem, børne- og ungdomshjem, fritidsinstitutioner, forsamlings- og borgerhuse, kvindehuse, alderdomshjem, herberger)

 Sport (Schwimmbäder, Sportanlagen und -einrichtungen) — (svømmehaller, sportsanlæg og -institutioner)

 Sicherheit (Feuerwehren, Rettungsdienste) — (brandvæsen, redningskorps)

 Bildung (Umschulungs-, Aus-, Fort- und Weiterbildungseinrichtungen, Volksschulen) — (omskolings-, uddannelses- og videreuddannelsesinstitutioner, folkeuniversiteter)

 Wissenschaft, Forschung und Entwicklung (Großforschungseinrichtungen, wissenschaftliche Gesellschaften und Vereine, Wissenschaftsförderung) — (store forskningsinstitutioner, videnskabelige selskaber og foreninger, videnskabsstøtte)

 Entsorgung (Straßenreinigung, Abfall- und Abwasserbeseitigung) — (renholdelse af gader og veje, renovations- og kloakvæsen)

 Bauwesen und Wohnungswirtschaft (Stadtplanung, Stadtentwicklung, Wohnungsunternehmen soweit im Allgemeininteresse tätig, Wohnraumvermittlung) — (byplanlægning, byudvikling, boligselskaber, boligformidling)

 Wirtschaft (Wirtschaftsförderungsgesellschaften) — (erhvervsfremmende selskaber)

 Friedhofs- und Bestattungswesen — (kirkegårde og begravelsesvæsen)

 Zusammenarbeit mit den Entwicklungsländern (Finanzierung, technische Zusammenarbeit, Entwicklungshilfe, Ausbildung) — (finansiering, teknisk samarbejde, udviklingshjælp, uddannelse).

VI   ESTLAND

 Eesti Kunstiakadeemia

 Eesti Muusika- ja Teatriakadeemia

 Eesti Maaülikool

 Eesti Teaduste Akadeemia

 Eesti Rahvusringhaaling

 Tagatisfond

 Kaitseliit

 Keemilise ja Bioloogilise Füüsika Instituut

 Eesti Haigekassa

 Eesti Kultuurkapital

 Notarite Koda

 Rahvusooper Estonia

 Eesti Rahvusraamatukogu

 Tallinna Ülikool

 Tallinna Tehnikaülikool

 Tartu Ülikool

 Eesti Advokatuur

 Audiitorkogu

 Eesti Töötukassa

 Eesti Arengufond

Kategorier

Andre offentlig- eller privatretlige juridiske personer i henhold til artikel 10, stk. 2, i loven om offentlige indkøb (RT I 21.7.2007, 15, 76).

VII   IRLAND

Organer

 Enterprise Ireland (merkedsførings-, teknologi- og erhvervsudvikling)

 Forfás (rådgivning inden for virksomhedsdrift, handel, videnskab, teknologi og innovation)

 Industrial Development Authority

 FÁS (erhvervs- og beskæftigelsestræning)

 Health and Safety Authority

 Bord Fáilte Éireann — (udvikling af turisme)

 CERT — (uddannelse inden for hotel- og restauration og turisme)

 Irish Sports Council

 National Roads Authority

 Údarás na Gaeltachta — (myndigheden for gælisksprogede regioner)

 Teagasc — (landbrugsforskning, -uddannelse og -udvikling)

 An Bord Bia — (fremme af fødevareindustrien)

 Irish Horseracing Authority

 Bord na gCon — (fremme og udvikling af Greyhound-væddeløb)

 Marine Institute

 Bord Iascaigh Mhara — (udvikling af fiskeriet)

 Equality Authority

 Legal Aid Board

 Forbas [Forbairt]

Kategorier

 Health Service Executive

 Sygehuse og andre institutioner af offentlig karakter

 Vocational Education Committees — (erhvervsuddannelsesudvalg)

 Højere skoler og institutioner for undervisning af offentlig karakter

 Centrale og regionale fiskerimyndigheder

 Regionale turistkontorer

 Nationale tilsynsmyndigheder og nævn, f.eks. vedrørende telekommunikation, energi, byplanlægning m.m.

 Organer, der varetager særlige opgaver i forskellige offentlige sektorer, f.eks. Healthcare Materials Management Board, Health Sector Employers Agency, Local Government Computer Services Board, Environmental Protection Agency, National Safety Council, Institute of Public Administration, Economic and Social Research Institute, National Standards Authority m.fl.

 Andre offentligretlige organer.

VIII   GRÆKENLAND

Kategorier

 Offentligretlige virksomheder og enheder.

 Privatretlige juridiske personer, der er underlagt staten, eller som efter gældende ret regelmæssigt modtager mindst 50 % af deres årlige budget i støtte via statslige midler, eller hvor staten ejer mindst 51 % af selskabskapitalen.

 Privatretlige juridiske personer, der er underlagt offentligretlige juridiske personer, lokale administrative enheder på alle niveauer, herunder det græske centralforbund for lokale administrative enheder (Κ.Ε.Δ.Κ.Ε.), samt lokale sammenslutninger af kommuner, offentligretlige virksomheder og enheder og juridiske personer, som er nævnt ovenfor, eller som efter gældende ret eller egne vedtægter regelmæssigt modtager mindst 50 % af deres årlige budget i støtte fra disse, eller hvor de pågældende offentligretlige juridiske personer ejer mindst 51 % af selskabskapitalen.

IX   SPANIEN

Kategorier

 Offentligretlige organer og enheder, der er omfattet af »Ley 30/2007, de 30 de octubre, de Contratos del sector público« (den centrale lovgivning om offentlige indkøb), jf. artikel 3 heri, bortset fra dem, der hører under »Administración General del Estado« (den generelle statslige forvaltning) og »Administración de las Comunidades Autónomas y de las Corporaciones Locales« (de selvstyrende regioners og de lokale myndigheders forvaltning).

 »Entidades Gestoras y los Servicios Comunes de la Seguridad Social« — (forvaltningsmyndigheder og fælles tjenester inden for social sikring).

X   FRANKRIG

Organer

 Konsulære selskaber og foretagender, handels- og industrikamre (CCI), erhvervsorganisationer, håndværksråd og landbrugsorganisationer.

Kategorier

1) Statslige offentlige institutioner:

 Académie des Beaux-arts

 Académie française

 Académie des inscriptions et belles-lettres

 Académie des sciences

 Académie des sciences morales et politiques

 Banque de France

 Centre de coopération internationale en recherche agronomique pour le développement

 Ecoles d’architecture

 Institut national de la consommation

 Reunion des musées nationaux

 Thermes nationaux — Aix-les-Bains

 Groupements d’intérêt public; f.eks.:

 Agence EduFrance

 ODIT France (turisme)

 Agence nationale de lutte contre l’illettrisme

2) Offentlige institutioner af administrativ karakter på regionalt, departementalt eller lokalt plan:

 Collèges — (højere skoler)

 Lycée — (gymnasier)

 Etablissements publics locaux d'enseignement et de formation professionnelle agricole

 Etablissements publics hospitaliers — (offentlige hospitaler)

 Offices publics de l’habitat — (offentlig administration af socialt boligbyggeri)

3) Sammenslutninger af regionale og lokale myndigheder:

 Etablissements publics de coopération intercommunale (offentlige institutioner, der varetager samarbejdet mellem kommuner)

 Institutions interdépartementales et interrégionales (institutioner, der er fælles for flere departementer og regioner)

 Syndicat des transports d’Ile-de-France.

▼M13

XI   KROATIEN

Ordregivere, som omhandlet i artikel 5, stk. 1, nr. 3, i Zakon o javnoj nabavi (Narodne novine broj 90/11) (lov om offentlige indkøb, Kroatiens statstidende nr. 90/11), dvs. juridiske personer, der er oprettet specielt med henblik på at imødekomme almenhedens behov, dog ikke behov af industriel eller kommerciel karakter, og som opfylder en af følgende betingelser:

 de finansieres for mere end 50 procents vedkommende over statsbudgettet eller over budgettet for en lokal eller regional selvstyrende enhed eller over andre tilsvarende retlige enheders budgetter, eller

 de er underlagt forvaltningstilsyn fra statslige organer, lokale og regionale selvstyrende enheder eller andre tilsvarende retlige enheder, eller

 de har et tilsynsorgan, en bestyrelse eller direktion, hvoraf mere end halvdelen af medlemmerne er udpeget af de statslige organer, lokale eller regionale selvstyrende enheder eller andre tilsvarende retlige enheder.

For eksempel:

 Agencija Alan d.o.o.

 APIS IT d.o.o — agenturet for informationssystemer og informationsteknologistøtte

 Kroatiens nationale folkedansetrup »Lado«

 Autocesta Rijeka — Zagreb d.d. (Rijeka–Zagreb-motorvejsselskabet

 CARnet (Kroatiens akademi- og forskningsnet CARnet)

 Hjælpe- og plejecentre

 Socialforsorgscentre

 Socialforsorgsinstitutioner

 Sundhedscentre

 Statsarkiver

 Statens institut for naturbeskyttelse

 Fonden til finansiering af nedlæggelsen af atomkraftværket Krško og bortskaffelse af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel herfra

 Fonden for godtgørelse for beslaglagt ejendom

 Fonden til genopbygning og udvikling af byen Vukovar

 Fonden for professionel omskoling og beskæftigelse af handicappede

 Fonden for miljøbeskyttelse og energieffektivitet

 Kroatiens videnskabs- og kunstakademi

 Den Kroatiske Bank for Genopbygning og Udvikling

 Hrvatska kontrola zračne plovidbe d.o.o. (Croatia Control Ltd.)

 Hrvatska lutrija d.o.o. (Kroatiens lotteri)

 Kroatiens kulturarvsstiftelse

 Kroatiens landbrugsorganisation

 Kroatiens Radio og TV

 Kroatiens sammenslutning for teknologisk kultur

 Hrvatske autoceste d.o.o. (Kroatiens motorvejsaktieselskab)

 Hrvatske ceste d.o.o. (Kroatiens vejaktieselskab)

 Hrvatske šume d.o.o. (Kroatiens skove)

 Hrvatske vode (Kroatiens vandforvaltningsselskab)

 Kroatiens audiovisuelle center

 Kroatiens hesteavlscenter — statens stutteri i Đakovo og Lipik

 Kroatiens center for landbrug, fødevarer og landdistriktspørgsmål

 Kroatiens minerydningscenter

 Kroatiens minde- og dokumentationscenter for borgerkrigen

 Kroatiens olympiske komité

 Kroatiens operatør på elmarkedet

 Kroatiens paraolympiske komité

 Kroatiens skibsregister

 Hrvatski restauratorski zavod (Kroatiens institut for restaurering)

 Kroatiens døveidrætssammenslutning

 Kroatiens institut for akutbehandling

 Kroatiens nationale folkesundhedsinstitut

 Kroatiens institut for mental sundhed

 Kroatiens pensionsforsikringsinstitut

 Kroatiens standardiseringsorganisation

 Kroatiens institut for telemedicin

 Kroatiens institut for toksikologi og anti-doping

 Kroatiens nationale institut for transfusionsmedicin

 Kroatiens arbejdsformidling

 Kroatiens institut for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

 Kroatiens institut for sygeforsikring

 Kroatiens institut for sygeforsikring og for beskyttelse af sundheden på arbejdspladsen

 Rederiet Jadrolinija

 Den offentlige institution Kroatiens Olympiske Center

 Højere læreanstalter

 Nationalparker offentlige institutioner

 Naturparker offentlige institutioner

 Offentlige videnskabelige institutioner

 Museer, gallerier, biblioteker og andre institutioner inden for kultur oprettet af Republikken Kroatien eller lokale og regionale selvstyrende enheder

 Arresthuse

 Kliniske hospitaler

 Kliniske hospitalscentre

 Klinikker

 Miroslav Krleža-instituttet for leksikografi

 Havnemyndighederne

 Sanatorier

 Apoteker oprettet af de regionale selvstyrende enheder

 Matica hrvatska (Matrix Croatica)

 Internationalt center for undervandsarkæologi

 National- og universitetsbiblioteket

 Den nationale stiftelse til fremme af elevers og studerendes levestandard

 Den nationale fond til udvikling af civilsamfundet

 Republikken Kroatiens nationale stiftelse for videnskab, videregående uddannelse og teknologisk udvikling

 Det nationale center for ekstern uddannelsesevaluering

 Nationalrådet for videregående uddannelse

 Det nationale videnskabsråd

 Kroatiens statstidende (Narodne novine d.d.)

 Opdragelsesanstalter/ungdomsfængsler

 Uddannelsesinstitutioner finansieret af Republikken Kroatien eller lokale og regionale selvstyrende enheder

 Almene hospitaler

 Plovput d.o.o. (Statsejet selskab med ansvar for navigationssikkerhed)

 Polyklinikker

 Specialhospitaler

 Centralregistret for forsikrede

 Universitetsdatacentralen

 Idrætssammenslutninger

 Idrætsforbund

 Institutioner for akut medicinsk behandling

 Institutioner for palliativ behandling

 Sundhedsplejeinstitutioner

 Politisolidaritetsfonden

 Fængsler

 Instituttet for restaurering af Dubrovnik

 Instituttet for frø og frøplanter

 Folkesundhedsinstitutter

 Zrakoplovno tehnički centar d.d (luftfartsteknisk center)

 Amtsvejforvaltninger.

▼M8

XII   ITALIEN

Organer

 Società Stretto di Messina S.p.A.

 Mostra d’oltremare S.p.A.

 Ente nazionale per l’aviazione civile — ENAC

 Società nazionale per l’assistenza al volo S.p.A. — ENAV

 ANAS S.p.A

Kategorier

 Consorzi per le opere idrauliche (vandbygningskonsortier)

 Università statali, gli istituti universitari statali, i consorzi per i lavori interessanti le università (statsuniversiteter, statslige universitetsinstitutter, konsortier for udbygning af universiteter)

 Istituzioni pubbliche di assistenza e di beneficenza (offentlige vælfærds- og velgørenhedsinstitutioner)

 Istituti superiori scientifici e culturali, osservatori astronomici, astrofisici, geofisici o vulcanologici (højere videnskabelige og kulturelle institutter, observatorier for astronomi, astrofysik, geofysik og vulkanologi)

 Enti di ricerca e sperimentazione (organer for forskning og forsøgsaktiviteter)

 Enti che gestiscono forme obbligatorie di previdenza e di assistenza (forvaltningsorganer for obligatoriske socialsikringsordninger)

 Consorzi di bonifica (konsortier for grundforbedringsarbejder)

 Enti di sviluppo e di irrigazione (udviklings- og vandingsforetagender)

 Consorzi per le aree industriali (konsortier for industriområder)

 Enti preposti a servizi di pubblico interesse (organer, der der leverer almennyttige tjenesteydelser)

 Enti pubblici preposti ad attività di spettacolo, sportive, turistiche e del tempo libero (offentlige organer, der beskæftiger sig med underholdnings-, sports-, turist- og fritidsaktiviteter)

 Enti culturali e di promozione artistica (organer, der virker til fremme af kulturelle og kunstneriske aktiviteter).

XIII   CYPERN

 Αρχή Ραδιοτηλεόρασης Κύπρου

 Επιτροπή Κεφαλαιαγοράς Κύπρου

 Επίτροπος Ρυθμίσεως Ηλεκτρονικών Επικοινωνιών και Ταχυδρομείων

 Ρυθμιστική Αρχή Ενέργειας Κύπρου

 Εφοριακό Συμβούλιο

 Συμβούλιο Εγγραφής και Ελέγχου Εργοληπτών

 Ανοικτό Πανεπιστήμιο Κύπρου

 Πανεπιστήμιο Κύπρου

 Τεχνολογικό Πανεπιστήμιο Κύπρου

 Ένωση Δήμων

 Ένωση Κοινοτήτων

 Αναπτυξιακή Εταιρεία Λάρνακας

 Ταμείο Κοινωνικής Συνοχής

 Ταμείο Κοινωνικών Ασφαλίσεων

 Ταμείο Πλεονάζοντος Προσωπικού

 Κεντρικό Ταμείο Αδειών

 Αντιναρκωτικό Συμβούλιο Κύπρου

 Ογκολογικό Κέντρο της Τράπεζας Κύπρου

 Οργανισμός Ασφάλισης Υγείας

 Ινστιτούτο Γενετικής και Νευρολογίας

 Κεντρική Τράπεζα της Κύπρου

 Χρηματιστήριο Αξιών Κύπρου

 Οργανισμός Χρηματοδοτήσεως Στέγης

 Κεντρικός Φορέας Ισότιμης Κατανομής Βαρών

 Ίδρυμα Κρατικών Υποτροφιών Κύπρου

 Κυπριακός Οργανισμός Αγροτικών Πληρωμών

 Οργανισμός Γεωργικής Ασφάλισης

 Ειδικό Ταμείο Ανανεώσιμων Πηγών Ενέργειας και Εξοικονόμησης Ενέργειας

 Συμβούλιο Ελαιοκομικών Προϊόντων

 Οργανισμός Κυπριακής Γαλακτοκομικής Βιομηχανίας

 Συμβούλιο Αμπελοοινικών Προϊόντων

 Συμβούλιο Εμπορίας Κυπριακών Πατατών

 Ευρωπαϊκό Ινστιτούτο Κύπρου

 Ραδιοφωνικό Ίδρυμα Κύπρου

 Οργανισμός Νεολαίας Κύπρου

 Κυπριακόν Πρακτορείον Ειδήσεων

 Θεατρικός Οργανισμός Κύπρου

 Κυπριακός Οργανισμός Αθλητισμού

 Αρχή Ανάπτυξης Ανθρώπινου Δυναμικού Κύπρου

 Αρχή Κρατικών Εκθέσεων Κύπρου

 Ελεγκτική Υπηρεσία Συνεργατικών Εταιρειών

 Κυπριακός Οργανισμός Τουρισμού

 Κυπριακός Οργανισμός Αναπτύξεως Γης

 Συμβούλια Αποχετεύσεων (denne kategori omfatter Συμβούλια Αποχετεύσεων, der er oprettet og drives i henhold til bestemmelserne i Αποχετευτικών Συστημάτων Νόμου Ν.1(Ι) af 1971)

 Συμβούλια Σφαγείων (denne kategori omfatter Κεντρικά και Κοινοτικά Συμβούλια Σφαγείων, der drives af lokale myndigheder og er oprettet i henhold til bestemmelserne i Σφαγείων Νόμου N.26(Ι) af 2003)

 Σχολικές Εφορείες (denne kategori omfatter Σχολικές Εφορείες, der er oprettet og drives i henhold til bestemmelserne i Σχολικών Εφορειών Νόμου N.108 af 2003)

 Ταμείο Θήρας

 Κυπριακός Οργανισμός Διαχείρισης Αποθεμάτων Πετρελαιοειδών

 Ίδρυμα Τεχνολογίας Κύπρου

 Ίδρυμα Προώθησης Έρευνας

 Ίδρυμα Ενέργειας Κύπρου

 Ειδικό Ταμείο Παραχώρησης Επιδόματος Διακίνησης Αναπήρων

 Ταμείο Ευημερίας Εθνοφρουρού

 Ίδρυμα Πολιτισμού Κύπρου

XIV   LETLAND

 Privatretlige enheder, der foretager offentlige indkøb i henhold til »Publisko iepirkumu likuma prasībām«.

XV   LITAUEN

 Forsknings- og uddannelsesinstitutioner (højere læreanstalter, videnskabelige forskningsinstitutioner, forsker- og teknologiparker samt andre institutioner, der beskæftiger sig med evaluering eller tilrettelæggelse af forskning og uddannelse)

 Uddannelsesinstitutioner (højere læreanstalter, erhvervsgymnasier, skoler, forskoleinstitutioner, institutioner for uformelle uddannelser, specialskoler og andre undervisningsinstitutioner)

 Kulturelle institutioner (teatre, museer, biblioteker m.m.)

 Institutioner inden for sundshedvæsenet (klinikker og hospitaler, offentlige apoteker og andre institutioner inden for sundhedsvæsenet)

 Socialforsorgsinstitutioner

 Institutioner for kropskultur og sport (sportsklubber, sportskoler, sportscentre, sportsanlæg m.m.)

 Forsvarets institutioner

 Miljøinstitutioner

 Institutioner til varetagelse af den offentlige sikkerhed og orden

 Institutioner inden for civilberedskab og redningsvæsen

 Institutioner inden for turisme (turistkontorer m.m.)

 Andre offentlig- og privatretlige organer i henhold til bestemmelserne i artikel 4, stk. 2, i lov om offentlige indkøb (»Valstybės žinios« (Statstidende) nr. 84-2000, 1996; nr. 4-102, 2006).

XVI   LUXEMBOURG

 Statslige offentlige institutioner under tilsyn af et medlem af regeringen:

 

 Fonds d'Urbanisation et d'Aménagement du Plateau de Kirchberg

 Fonds de Rénovation de Quatre Ilôts de la Vieille Ville de Luxembourg

 Fonds Belval

 Offentlige institutioner under kommunernes tilsyn

 Kommunesammenslutninger som oprettet i henhold til lov af 23. februar 2001 med senere ændringer.

XVII   UNGARN

Organer

 Egyes költségvetési szervek (visse budgetorganer)

 Az elkülönített állami pénzalapok kezelője (forvaltningsorganer for de særskilte statslige fonde)

 A közalapítványok (offentlige fonde)

 A Magyar Nemzeti Bank

 A Magyar Nemzeti Vagyonkezelő Zrt.

 A Magyar Fejlesztési Bank Részvénytársaság

 A Magyar Távirati Iroda Részvénytársaság

 A közszolgálati műsorszolgáltatók (public service radio- og -tv-selskaber)

 Azok a közműsor-szolgáltatók, amelyek működését többségi részben állami, illetve önkormányzati költségvetésből finanszírozzák (offentlige radio- og tv-selskaber, der primært finansieres af det offentlige)

 Az Országos Rádió és Televízió Testület.

Kategorier

 Almennyttige organisationer, der kontrolleres af offentlige organer eller primært finansieres af det offentlige

 Organisationer oprettet ved en lov, der indeholder bestemmelser om deres offentlige opgaver og drift, og som kontrolleres af offentlige organer eller primært finansieres af det offentlige

 Organisationer, der er oprettet af offentlige organer for at varetage nogle af disses grundlæggende opgaver, og som kontrolleres af de offentlige organer.

XVIII   MALTA

 Uffiċċju tal-Prim Ministru (Statsministeriet)

 

 Kunsill Malti Għall-Iżvilupp Ekonomiku u Soċjali (Rådet for Økonomisk og Social Udvikling)

 Awtorità tax-Xandir (Radio- og TV-rådet).

 Industrial Projects and Services Ltd.

 Kunsill ta’ Malta għax-Xjenza u Teknoloġija (Rådet for Videnskab og Teknologi)

 Ministeru tal-Finanzi (Finansministeriet)

 

 Awtorità għas-Servizzi Finanzjarji ta’ Malta (Finansmyndigheden).

 Borża ta’ Malta (Børsen).

 Awtorità dwar Lotteriji u l-Loghob (Lotteri- og spilmyndigheden).

 Awtorità tal-Istatistika ta’ Malta (Maltas Statistik).

 Sezzjoni ta’ Konformità mat-Taxxa (Skattevæsenet).

 Ministeru tal-Ġustizzja u l-Intern (Justits- og Indenrigsministeriet)

 

 Ċentru Malti tal-Arbitraġġ (Voldgiftsretten).

 Kunsilli Lokali (Lokalråd).

 Ministeru tal-Edukazzjoni, Żgħażagħ u Impjiegi (Ministeriet for Undervisning, Ungdom og Beskæftigelse)

 

 Junior College (gymnasium).

 Kulleġġ Malti għall-Arti, Xjenza u Teknoloġija (Skolen for Kunst, Videnskab og Teknologi)

 Università ta’ Malta (Maltas Universitet)

 Fondazzjoni għall-Istudji Internazzjonali (Fonden for Internationale Studier)

 Fondazzjoni għall-Iskejjel ta’ Għada (Fonden for Fremtidens Skoler)

 Fondazzjoni għal Servizzi Edukattivi (Uddannelsesfonden)

 Korporazzjoni tal-Impjieg u t-Taħriġ (Styrelsen for Beskæftigelse og Erhvervsuddannelse)

 Awtorità' tas-Saħħa u s-Sigurtà (Arbejdsmiljøtilsynet)

 Istitut għalStudji Turistiċi (Instituttet for Turismestudier)

 Kunsill Malti għall-Isport.

 Bord tal-Koperattivi (Kooperativstyrelsen)

 Pixxina Nazzjonali tal-Qroqq

 Ministeru tat-Turiżmu u Kultura (Ministeriet for Turisme og Kultur)

 

 Awtorità Maltija-għat-Turiżmu (Turistmyndigheden)

 Heritage Malta

 Kunsill Malti għall-Kultura u l-Arti (Det Nationale Råd for Kultur og Kunst)

 Ċentru għall-Kreativita fil-Kavallier ta' San Ġakbu (St. James Cavalier Creativity Centre).

 Orkestra Nazzjonali (Maltas Nationalorkester)

 Teatru Manoel (Manoel-teatret)

 Ċentru tal- Konferenzi tal-Mediterran (Middelhavskonferencecentret)

 Ċentru Malti għar-Restawr (Centret for Restaurering og Genopbygning)

 Sovrintendenza tal-Patrimonju Kulturali (Kulturarvsstyrelsen)

 Fondazzjoni Patrimonju Malti.

 Ministeru tal-Kompetittività u l-Komunikazzjoni (Ministeriet for Konkurrence og Kommunikation)

 

 Awtorità ta’ Malta dwar il-Komuikazzjoni (Kommunikationsstyrelsen)

 Awtorità ta’ Malta dwar l-Istandards (Standardiseringsmyndigheden)

 Ministeru tar-Riżorsi u Infrastruttura (Ministeriet for Ressourcer og Infrastruktur)

 

 Awtorità ta’ Malta dwar ir-Riżorsi (Ressourcestyrelsen)

 Kunsill Konsultattiv dwar l-Industija tal-Bini (Byggeindustriens Rådgivningsorgan)

 Ministeru għal Għawdex (Ministeriet for Gozo)

 Ministeru tas-Saħħa, l-Anzjani u Kura fil-Komunità (Ministeriet for Sundhed og Forsorg)

 

 Fondazzjoni għas-Servizzi Mediċi (Sundhedsfonden)

 Sptar Zammit Clapp (Zammit Clapp Hospital)

 Sptar Mater Dei (Mater Dei Hospital)

 Sptar Monte Carmeli (Mount Carmel Hospital)

 Awtorità dwar il-Mediċini (Lægemiddelstyrelsen)

 Kumitat tal-Welfare (Forsorgsudvalget)

 Ministeru għall-Investiment, Industrija u Teknologija ta’ Informazzjoni (Ministeriet for Investeringer, Industri og Informationsteknologi)

 

 Laboratorju Nazzjonali ta’ Malta (Nationallaboratoriet)

 MGI/Mimcol.

 Gozo Channel Co. Ltd.

 Kummissjoni dwar il-Protezzjoni tad-Data (Databeskyttelseskommissionen)

 MITTS

 Sezzjoni tal-Privatizzazzjoni (Privatiseringskontoret)

 Sezzjoni għan-Negozjati Kollettivi (Kontoret for Kollektive Forhandlinger)

 Malta Enterprise

 Malta Industrial Parks

 Ministeru għall-Affarijiet Rurali u l-Ambjent (Ministeriet for Landbrug og Miljø)

 

 Awtorità ta’ Malta għall-Ambjent u l-Ippjanar (Miljø- og Planlægningsstyrelsen).

 Wasteserv Malta Ltd.

 Ministeru għall-Iżvilupp Urban u Toroq (Ministeriet for Byplanlægning og Vejvæsen)

 Ministeru għall-Familja u Solidarjetà Socjali (Familie- og Socialministeriet)

 

 Awtorità Tad-Djar (Boligstyrelsen)

 Fondazzjoni għas-Servizzi Soċjali (Socialforsorgsfonden)

 Sedqa.

 Appoġġ.

 Kummissjoni Nazzjonali Għal Persuni b’Diżabilità (Invalidekommissionen).

 Sapport.

 Ministeru għall-Affarijiet Barranin (Udenrigsministeriet)

 

 Istitut Internazzjonali tal-Anzjani (Det Internationale Institut for Aldring).

XIX   NEDERLANDENE

Organer

 Ministerie van Binnenlandse Zaken en Koninkrijksrelaties (Indenrigsministeriet)

 

 Nederlands Instituut voor Brandweer en rampenbestrijding (NIBRA)

 Nederlands Bureau Brandweer Examens (NBBE)

 Landelijk Selectie- en Opleidingsinstituut Politie (LSOP)

 25 afzonderlijke politieregio's — (25 individuelle politikredse)

 Stichting ICTU

 Voorziening tot samenwerking Politie Nederland

 Ministerie van Economische Zaken

 

 Stichting Syntens

 Van Swinden Laboratorium B.V.

 Nederlands Meetinstituut B.V.

 Nederland Instituut voor Vliegtuigontwikkeling en Ruimtevaart (NIVR)

 Nederlands Bureau voor Toerisme en Congressen

 Samenwerkingsverband noord Nederland (SNN)

 Ontwikkelingsmaatschappij Oost Nederland N.V.(Oost N.V.)

 LIOF (Limburg Investment Development Company LIOF)

 Noordelijke Ontwikkelingsmaatschappij (NOM)

 Brabantse Ontwikkelingsmaatschappij (BOM)

 Onafhankelijke Post en Telecommunicatie Autoriteit (Opta)

 Centraal Bureau voor de Statistiek (CBS)

 Energieonderzoek Centrum Nederland (ECN)

 Stichting PUM (Programma Uitzending Managers)

 Stichting Kenniscentrum Maatschappelijk Verantwoord Ondernemen (MVO)

 Kamer van Koophandel Nederland

 Ministerie van Financiën

 

 De Nederlandse Bank N.V.

 Autoriteit Financiële Markten

 Pensioen- & Verzekeringskamer

 Ministerie van Justitie

 

 Stichting Reclassering Nederland (SRN)

 Stichting VEDIVO

 Voogdij- en gezinsvoogdij instellingen — (institutioner med ansvar for værgemål og personlige værgemål)

 Stichting Halt Nederland (SHN)

 Particuliere Internaten — (private kostskoler)

 Particuliere Jeugdinrichtingen — (institutioner for unge kriminelle)

 Schadefonds Geweldsmisdrijven

 Centraal Orgaan opvang asielzoekers (COA)

 Landelijk Bureau Inning Onderhoudsbijdragen (LBIO)

 Landelijke organisaties slachtofferhulp

 College Bescherming Persoongegevens

 Raden voor de Rechtsbijstand

 Stichting Rechtsbijstand Asiel

 Stichtingen Rechtsbijstand

 Landelijk Bureau Racisme bestrijding (LBR)

 Clara Wichman Instituut

 Ministerie van Landbouw, Natuur en Voedselskwaliteit

 

 Bureau Beheer Landbouwgronden

 Faunafonds

 Staatsbosbeheer

 Stichting Voorlichtingsbureau voor de Voeding

 Universiteit Wageningen

 Stichting DLO

 (Hoofd) productschappen — (Branceforeninger)

 Ministerie van Onderwijs, Cultuur en Wetenschap

 Myndighed med kompetence for:

 

 offentlige eller offentligt finansierede skoler for undervisning på primærtrinnet i henhold til Wet op het primair onderwijs (lov om undervisning på primærtrinnet)

 offentlige eller offentligt finansierede skoler for specialundervisning på primærtrinnet i henhold til Wet op het primair onderwijs (lov om undervisning på primærtrinnet)

 offentlige eller offentligt finansierede skoler eller institutter for specialundervisning eller videregående specialundervisning i henhold til Wet op de expertisecentra (lov om ekspertisecentre)

 offentlige eller offentligt finansierede særlige skoler eller institutter for videregående undervisning i henhold til Wet op het voortgezet onderwijs (lov om videregående undervisning)

 offentlige eller offentligt finansierede særlige institutter i henhold til Wet Educatie en Beroepsonderwijs (lov om uddannelse og erhvervsuddannelse)

 offentligt finansierede universteter og højere læreanstalter, Åbent Universitet og universitetshospitaler i henhold til Wet op het hoger onderwijs en wetenschappelijk onderzoek (lov om videregående uddannelser og videnskabelig forskning)

 skolevejledningtjenester som fastsat i Wet op het primair onderwijs (lov om undervisning på primærtrinnet) eller i Wet op de expertisecentra (lov om ekspertisecentre)

 nationale pædagogiske centre i henhold til Wet subsidiëring landelijke onderwijsondersteunende activiteiten (lov om tilskud til nationale uddannelsesmæssige støtteaktiviteter)

 radio- og tv-spredningsorganisationer som fastsat i Mediawet (medieloven), der finansieres med mere end 50 % af Ministerie van Onderwijs, Cultuur en Wetenschap

 organer som defineret i Wet Verzelfstandiging Rijksmuseale Diensten (lov om privatisering af nationale tjenester).

 Alle organisationer, der finansieres med mere end 50 % af Ministerie van Onderwijs, Cultuur en Wetenschap, bl.a.:

 

 Bedrijfsfonds voor de Pers (BvdP)

 Commissariaat voor de Media (CvdM)

 Informatie Beheer Groep (IB-Groep)

 Koninklijke Bibliotheek (KB)

 Koninklijke Nederlandse Academie van Wetenschappen (KNAW)

 Vereniging voor Landelijke organen voor beroepsonderwijs (COLO)

 Nederlands Vlaams Accreditatieorgaan Hoger Onderwijs (NVAO)

 Fonds voor beeldende kunsten, vormgeving en bouwkunst

 Fonds voor Amateurkunsten en Podiumkunsten

 Fonds voor de scheppende toonkunst

 Mondriaanstichting (Mondriaan Foundation)

 Nederlands fonds voor de film

 Stimuleringsfonds voor de architectuu

 Fonds voor Podiumprogrammering- en marketing

 Fonds voor de letteren

 Nederlands Literair Productie- en Vertalingsfonds

 Nederlandse Omroepstichting (NOS)

 Nederlandse Organisatie voor Toegepast Natuurwetenschappelijk Onderwijs (TNO)

 Nederlandse Organisatie voor Wetenschappelijk Onderzoek (NWO)

 Stimuleringsfonds Nederlandse culturele omroepproducties (STIFO)

 Vervangingsfonds en bedrijfsgezondheidszorg voor het onderwijs (VF)

 Nederlandse organisatie voor internationale samenwerking in het hoger onderwijs (Nuffic)

 Europees Platform voor het Nederlandse Onderwijs

 Nederlands Instituut voor Beeld en Geluid (NIBG)

 Stichting ICT op school

 Stichting Anno

 Stichting Educatieve Omroepcombinatie (EduCom)

 Stichting Kwaliteitscentrum Examinering (KCE)

 Stichting Kennisnet;

 Stichting Muziek Centrum van de Omroep

 Stichting Nationaal GBIF Kennisknooppunt (NL-BIF)

 Stichting Centraal Bureau voor Genealogie

 Stichting Ether Reclame (STER)

 Stichting Nederlands Instituut Architectuur en Stedenbouw

 Stichting Radio Nederland Wereldomroep

 Stichting Samenwerkingsorgaan Beroepskwaliteit Leraren (SBL)

 Stichting tot Exploitatie van het Rijksbureau voor Kunsthistorische documentatie (RKD)

 Stichting Sectorbestuur Onderwijsarbeidsmarkt

 Stichting Nationaal Restauratiefonds

 Stichting Forum voor Samenwerking van het Nederlands Archiefwezen en Documentaire Informatie

 Rijksacademie voor Beeldende Kunst en Vormgeving

 Stichting Nederlands Onderwijs in het Buitenland

 Stichting Nederlands Instituut voor Fotografie

 Nederlandse Taalunie

 Stichting Participatiefonds voor het onderwijs

 Stichting Uitvoering Kinderopvangregelingen/Kintent

 Stichting voor Vluchteling-Studenten UAF

 Stichting Nederlands Interdisciplinair Demografisch Instituut

 College van Beroep voor het Hoger Onderwijs

 Vereniging van openbare bibliotheken NBLC

 Stichting Muziek Centrum van de Omroep

 Nederlandse Programmastichting

 Stichting Stimuleringsfonds Nederlandse Culturele Omroepproducties

 Stichting Lezen

 Centrum voor innovatie van opleidingen

 Instituut voor Leerplanontwikkeling

 Landelijk Dienstverlenend Centrum voor studie- en beroepskeuzevoorlichting

 Max Goote Kenniscentrum voor Beroepsonderwijs en Volwasseneneducatie

 Stichting Vervangingsfonds en Bedrijfsgezondheidszorg voor het Onderwijs

 BVE-Raad

 Colo, Vereniging kenniscentra beroepsonderwijs bedrijfsleven

 Stichting kwaliteitscentrum examinering beroepsonderwijs

 Vereniging Jongerenorganisatie Beroepsonderwijs

 Combo, Stichting Combinatie Onderwijsorganisatie

 Stichting Financiering Struktureel Vakbondsverlof Onderwijs

 Stichting Samenwerkende Centrales in het COPWO

 Stichting SoFoKles

 Europees Platform

 Stichting mobiliteitsfonds HBO

 Nederlands Audiovisueel Archiefcentrum

 Stichting minderheden Televisie Nederland

 Stichting omroep allochtonen

 Stichting Multiculturele Activiteiten Utrecht

 School der Poëzie

 Nederlands Perscentrum

 Nederlands Letterkundig Museum en documentatiecentrum

 Bibliotheek voor varenden

 Christelijke bibliotheek voor blinden en slechtzienden

 Federatie van Nederlandse Blindenbibliotheken

 Nederlandse luister- en braillebibliotheek

 Federatie Slechtzienden- en Blindenbelang

 Bibliotheek Le Sage Ten Broek

 Doe Maar Dicht Maar

 ElHizjra

 Fonds Bijzondere Journalistieke Projecten

 Fund for Central and East European Bookprojects

 Jongeren Onderwijs Media

 Ministerie van Sociale Zaken en Werkgelegenheid (Social- og Arbejdsministeriet)

 

 Sociale Verzekeringsbank

 Sociaal Economische Raad (SER)

 Raad voor Werk en Inkomen (RWI)

 Centrale organisatie voor werk en inkomen

 Uitvoeringsinstituut werknemersverzekeringen

 Ministerie van Verkeer en Waterstaat (Ministeriet for Transport, Kommunikation og Offentlige Arbejder)

 

 RDW, Dienst Wegverkeer

 Luchtverkeersleiding Nederland (LVNL)

 Nederlandse Loodsencorporatie (NLC)

 Regionale Loodsencorporatie (RLC)

 Bolig- og Miljøministeriet

 

 Kadaster

 Centraal Fonds voor de Volkshuisvesting

 Stichting Bureau Architectenregister

 Ministerie van Volkshuisvesting, Ruimtelijke Ordening en Milieubeheer (Ministeriet for boligspørgsmål, fysisk planlægning og miljø)

 

 Commissie Algemene Oorlogsongevallenregeling Indonesië (COAR)

 College ter beoordeling van de Geneesmiddelen (CBG)

 Commissies voor gebiedsaanwijzing

 College sanering Ziekenhuisvoorzieningen

 Zorgonderzoek Nederland (ZON)

 Inspection bodies under the Wet medische hulpmiddelen

 N.V. KEMA/Stichting TNO Certification

 College Bouw Ziekenhuisvoorzieningen (CBZ)

 College voor Zorgverzekeringen (CVZ)

 Nationaal Comité 4 en 5 mei

 Pensioen- en Uitkeringsraad (PUR)

 College Tarieven Gezondheidszorg (CTG)

 Stichting Uitvoering Omslagregeling Wet op de Toegang Ziektekostenverzekering (SUO)

 Stichting tot bevordering van de Volksgezondheid en Milieuhygiëne (SVM)

 Stichting Facilitair Bureau Gemachtigden Bouw VWS

 Stichting Sanquin Bloedvoorziening

 College van Toezicht op de Zorgverzekeringen organen ex artikel 14, lid 2c, Wet BIG

 Ziekenfondsen

 Nederlandse Transplantatiestichting (NTS)

 Regionale Indicatieorganen (RIO's).

XX   ØSTRIG

 Alle organer af almennyttig karakter, der er underlagt Rechnungshof's (revisionsrettens) budgetkontrol.

XXI   POLEN

1)   Offentlige universiteter og højere læreanstalter:

 Uniwersytet w Gdańsku

 Uniwersytet Śląski

 Uniwersytet Jagielloński w Krakowie

 Uniwersytet Kardynała Stefana Wyszyńskiego

 Katolicki Uniwersytet Lubelski

 Uniwersytet Marii Curie-Skłodowskiej

 Uniwersytet Łódzki

 Uniwersytet Opolski

 Uniwersytet im. Adama Mickiewicza

 Uniwersytet Mikołaja Kopernika

 Uniwersytet Szczeciński

 Uniwersytet Warmińsko-Mazurski w Olsztynie

 Uniwersytet Warszawski

 Uniwersytet Rzeszowski

 Uniwersytet Wrocławski

 Uniwersytet Zielonogórski

 Uniwersytet Kazimierza Wielkiego w Bydgoszczy

 Akademia Techniczno-Humanistyczna w Bielsku-Białej

 Akademia Górniczo-Hutnicza im, St Staszica w Krakowie

 Politechnika Białostocka

 Politechnika Częstochowska

 Politechnika Gdańska

 Politechnika Koszalińska

 Politechnika Krakowska

 Politechnika Lubelska

 Politechnika Łódzka

 Politechnika Opolska

 Politechnika Poznańska

 Politechnika Radomska im, Kazimierza Pułaskiego

 Politechnika Rzeszowska im. Ignacego Łukasiewicza

 Politechnika Szczecińska

 Politechnika Śląska

 Politechnika Świętokrzyska

 Politechnika Warszawska

 Politechnika Wrocławska

 Akademia Morska w Gdyni

 Wyższa Szkoła Morska w Szczecinie

 Akademia Ekonomiczna im. Karola Adamieckiego w Katowicach

 Akademia Ekonomiczna w Krakowie

 Akademia Ekonomiczna w Poznaniu

 Szkoła Główna Handlowa

 Akademia Ekonomiczna im. Oskara Langego we Wrocławiu

 Akademia Pedagogiczna im. KEN w Krakowie

 Akademia Pedagogiki Specjalnej Im. Marii Grzegorzewskiej

 Akademia Podlaska w Siedlcach

 Akademia Świętokrzyska im. Jana Kochanowskiego w Kielcach

 Pomorska Akademia Pedagogiczna w Słupsku

 Akademia Pedagogiczna im. Jana Długosza w Częstochowie

 Wyższa Szkoła Filozoficzno-Pedagogiczna »Ignatianum« w Krakowie

 Wyższa Szkoła Pedagogiczna w Rzeszowie

 Akademia Techniczno-Rolnicza im. J. J. Śniadeckich w Bydgoszczy

 Akademia Rolnicza im. Hugona Kołłątaja w Krakowie

 Akademia Rolnicza w Lublinie

 Akademia Rolnicza im. Augusta Cieszkowskiego w Poznaniu

 Akademia Rolnicza w Szczecinie

 Szkoła Główna Gospodarstwa Wiejskiego w Warszawie

 Akademia Rolnicza we Wrocławiu

 Akademia Medyczna w Białymstoku

 Akademia Medyczna imt Ludwika Rydygiera w Bydgoszczy

 Akademia Medyczna w Gdańsku

 Śląska Akademia Medyczna w Katowicach

 Collegium Medicum Uniwersytetu Jagiellońskiego w Krakowie

 Akademia Medyczna w Lublinie

 Uniwersytet Medyczny w Łodzi

 Akademia Medyczna im. Karola Marcinkowskiego w Poznaniu

 Pomorska Akademia Medyczna w Szczecinie

 Akademia Medyczna w Warszawie

 Akademia Medyczna im, Piastów Śląskich we Wrocławiu

 Centrum Medyczne Kształcenia Podyplomowego

 Chrześcijańska Akademia Teologiczna w Warszawie

 Papieski Fakultet Teologiczny we Wrocławiu

 Papieski Wydział Teologiczny w Warszawie

 Instytut Teologiczny im. Błogosławionego Wincentego Kadłubka w Sandomierzu

 Instytut Teologiczny im. Świętego Jana Kantego w Bielsku-Białej

 Akademia Marynarki Wojennej im. Bohaterów Westerplatte w Gdyni

 Akademia Obrony Narodowej

 Wojskowa Akademia Techniczna im. Jarosława Dąbrowskiego w Warszawie

 Wojskowa Akademia Medyczna im. Gen. Dyw. Bolesława Szareckiego w Łodzi

 Wyższa Szkoła Oficerska Wojsk Lądowych im. Tadeusza Kościuszki we Wrocławiu

 Wyższa Szkoła Oficerska Wojsk Obrony Przeciwlotniczej im. Romualda Traugutta

 Wyższa Szkoła Oficerska im. gen. Józefa Bema w Toruniu

 Wyższa Szkoła Oficerska Sił Powietrznych w Dęblinie

 Wyższa Szkoła Oficerska im. Stefana Czarnieckiego w Poznaniu

 Wyższa Szkoła Policji w Szczytnie

 Szkoła Główna Służby Pożarniczej w Warszawie

 Akademia Muzyczna im. Feliksa nowowiejskiego w Bydgoszczy

 Akademia Muzyczna im. Stanisława Moniuszki w Gdańsku

 Akademia Muzyczna im. Karola Szymanowskiego w Katowicach

 Akademia Muzyczna w Krakowie

 Akademia Muzyczna im. Grażyny i Kiejstuta Bacewiczów w Łodzi

 Akademia Muzyczna im, Ignacego Jana Paderewskiego w Poznaniu

 Akademia Muzyczna im. Fryderyka Chopina w Warszawie

 Akademia Muzyczna im. Karola Lipińskiego we Wrocławiu

 Akademia Wychowania Fizycznego i Sportu im. Jędrzeja Śniadeckiego w Gdańsku

 Akademia Wychowania Fizycznego w Katowicach

 Akademia Wychowania Fizycznego im. Bronisława Czecha w Krakowie

 Akademia Wychowania Fizycznego im. Eugeniusza Piaseckiego w Poznaniu

 Akademia Wychowania Fizycznego Józefa Piłsudskiego w Warszawie

 Akademia Wychowania Fizycznego we Wrocławiu

 Akademia Sztuk Pięknych w Gdańsku

 Akademia Sztuk Pięknych Katowicach

 Akademia Sztuk Pięknych im, Jana Matejki w Krakowie

 Akademia Sztuk Pięknych im, Władysława Strzemińskiego w Łodzi

 Akademia Sztuk Pięknych w Poznaniu

 Akademia Sztuk Pięknych w Warszawie

 Akademia Sztuk Pięknych we Wrocławiu

 Państwowa Wyższa Szkoła Teatralna im. Ludwika Solskiego w Krakowie

 Państwowa Wyższa Szkoła Filmowa, Telewizyjna i Teatralna im, Leona Schillera w Łodzi

 Akademia Teatralna im. Aleksandra Zelwerowicza w Warszawie

 Państwowa Wyższa Szkoła Zawodowa im, Jana Pawła II w Białej Podlaskiej

 Państwowa Wyższa Szkoła Zawodowa w Chełmie

 Państwowa Wyższa Szkoła Zawodowa w Ciechanowie

 Państwowa Wyższa Szkoła Zawodowa w Elblągu

 Państwowa Wyższa Szkoła Zawodowa w Głogowie

 Państwowa Wyższa Szkoła Zawodowa w Gorzowie Wielkopolskim

 Państwowa Wyższa Szkoła Zawodowa im. Ks, Bronisława Markiewicza w Jarosławiu

 Kolegium Karkonoskie w Jeleniej Górze

 Państwowa Wyższa Szkoła Zawodowa im. Prezydenta Stanisława Wojciechowskiego w

 Kaliszu

 Państwowa Wyższa Szkoła Zawodowa w Koninie

 Państwowa Wyższa Szkoła Zawodowa w Krośnie

 Państwowa Wyższa Szkoła Zawodowa im, Witelona w Legnicy

 Państwowa Wyższa Szkoła Zawodowa im, Jana Amosa Kodeńskiego w Lesznie

 Państwowa Wyższa Szkoła Zawodowa w nowym Sączu

 Państwowa Wyższa Szkoła Zawodowa w nowym Targu

 Państwowa Wyższa Szkoła Zawodowa w Nysie

 Państwowa Wyższa Szkoła Zawodowa im, Stanisława Staszica w Pile

 Państwowa Wyższa Szkoła Zawodowa w Płocku

 Państwowa Wyższa Szkoła Wschodnioeuropejska w Przemyślu

 Państwowa Wyższa Szkoła Zawodowa w Raciborzu

 Państwowa Wyższa Szkoła Zawodowa im, Jana Gródka w Sanoku

 Państwowa Wyższa Szkoła Zawodowa w Sulechowie

 Państwowa Wyższa Szkoła Zawodowa im, Prof. Stanisława Tarnowskiego w Tarnobrzegu

 Państwowa Wyższa Szkoła Zawodowa w Tarnowie

 Państwowa Wyższa Szkoła Zawodowa im. Angelusa Silesiusa w Wałbrzychu

 Państwowa Wyższa Szkoła Zawodowa we Włocławku

 Państwowa Medyczna Wyższa Szkoła Zawodowa w Opolu

 Państwowa Wyższa Szkoła Informatyki i Przedsiębiorczości w Łomży

 Państwowa Wyższa Szkoła Zawodowa w Gnieźnie

 Państwowa Wyższa Szkoła Zawodowa w Suwałkach

 Państwowa Wyższa Szkoła Zawodowa w Wałczu

 Państwowa Wyższa Szkoła Zawodowa w Oświęcimiu

 Państwowa Wyższa Szkoła Zawodowa w Zamościu

2)   Selvstyrende regionale og lokale kulturinstitutioner

3)   Nationalparker:

 Babiogórski Park Narodowy

 Białowieski Park Narodowy

 Biebrzański Park Narodowy

 Bieszczadzki Park Narodowy

 Drawieński Park Narodowy

 Gorczański Park Narodowy

 Kampinoski Park Narodowy

 Karkonoski Park Narodowy

 Magurski Park Narodowy

 Narwiański Park Narodowy

 Ojcowski Park Narodowy

 Park Narodowy »Bory Tucholskie«

 Park Narodowy Gór Stołowych

 Park Narodowy »Ujście Warty«

 Pieniński Park Narodowy

 Poleski Park Narodowy

 Roztoczański Park Narodowy

 Słowiński Park Narodowy

 Świętokrzyski Park Narodowy

 Tatrzański Park Narodowy

 Wielkopolski Park Narodowy

 Wigierski Park Narodowy

 Woliński Park Narodowy

4)   Offentlige primær- og sekundærskoler

5)   Offentlige radio- og tv-selskaber:

 Telewizja Polska S.A. (Polens TV)

 Polskie Radio S.A. (Polens Radio)

6)   Offentlige museer, teatre, biblioteker og andre offentlige kulturinstitutioner:

 Muzeum Narodowe w Krakowie

 Muzeum Narodowe w Poznaniu

 Muzeum Narodowe w Warszawie

 Zamek Królewski w Warszawie

 Zamek Królewski na Wawelu — Państwowe Zbiory Sztuki

 Muzeum Żup Krakowskich

 Państwowe Muzeum Auschwitz-Birkenau

 Państwowe Muzeum na Majdanku

 Muzeum Stutthof w Sztutowie

 Muzeum Zamkowe w Malborku

 Centralne Muzeum Morskie

 Muzeum »Łazienki Królewskie«

 Muzeum Pałac w Wilanowie

 Muzeum Łowiectwa i Jeździectwa w Warszawie

 Muzeum Wojska Polskiego

 Teatr Narodowy

 Narodowy Stary Teatr Kraków

 Teatr Wielki — Opera Narodowa

 Filharmonia Narodowa

 Galeria Zachęta

 Centrum Sztuki Współczesnej

 Centrum Rzeźby Polskiej w Orońsku

 Międzynarodowe Centrum Kultury w Krakowie

 Instytut im, Adama Mickiewicza

 Dom Pracy Twórczej w Wigrach

 Dom Pracy Twórczej w Radziejowicach

 Instytut Dziedzictwa Narodowego

 Biblioteka Narodowa

 Instytut Książki

 Polski Instytut Sztuki Filmowej

 Instytut Teatralny

 Filmoteka Narodowa

 Narodowe Centrum Kultury

 Muzeum Sztuki nowoczesnej w Warszawie

 Muzeum Historii Polski w Warszawie

 Centrum Edukacji Artystycznej

7)   Offentlige forskningsinstitutioner

8)   Offentlige selvstyrende forvaltningsenheder i sundhedssektoren, der er oprettet af regionale eller lokale myndigheder eller sammenslutninger af sådanne myndigheder.

9)   Andre:

 Panstwowa Agencja Informacji i Inwestycji Zagranicznych.

XXII   PORTUGAL

 Institutos públicos sem carácter comercial ou industrial — (offentlige almennyttige institutioner)

 Serviços públicos personalizados — (offentlige tjenester med status som juridisk person)

 Fundações públicas — (offentlige fonde)

 Estabelecimentos públicos de ensino, investigação científica e saúde — (offentlige uddannelses- og forskningsinstitutioner og offentlige institutioner i sundhedssektoren)

 INGA (Instituto Nacional de Intervenção e Garantia Agrícola)

 Instituto do Consumidor

 Instituto de Meteorologia

 Instituto da Conservação da Natureza

 Instituto da Agua

 ICEP / Instituto de Comércio Externo de Portugal

 Instituto do Sangue

XXIII   RUMÆNIEN

 Academia Română

 Biblioteca Națională a României

 Arhivele Naționale

 Institutul Diplomatic Român

 Institutul Cultural Român

 Institutul European din România

 Institutul de Investigare a Crimelor Comunismului

 Institutul de Memorie Culturală

 Agenția Națională pentru Programe Comunitare în Domeniul Educației și Formării Profesionale

 Centrul European UNESCO pentru Invățământul Superior

 Comisia Națională a României pentru UNESCO

 Societatea Română de Radiodifuziune

 Societatea Română de Televiziune

 Societatea Națională pentru Radiocomunicații

 Centrul Național al Cinematografiei

 Studioul de Creație Cinematografică

 Arhiva Națională de Filme

 Muzeul Național de Artă Contemporană

 Palatul Național al Copiilor

 Centrul Național pentru Burse de Studii în Străinătate

 Agenția pentru Sprijinirea Studenților

 Comitetul Olimpic și Sportiv Român

 Agenția pentru Cooperare Europeană în domeniul Tineretului (EUROTIN)

 Agenția Națională pentru Sprijinirea Inițiativelor Tinerilor (ANSIT)

 Institutul Național de Cercetare pentru Sport

 Consiliul Național pentru Combaterea Discriminării

 Secretariatul de Stat pentru Problemele Revoluționarilor din Decembrie 1989

 Secretariatul de Stat pentru Culte

 Agenția Națională pentru Locuințe

 Casa Națională de Pensii și alte Drepturi de Asigurări Sociale

 Casa Națională de Asigurări de Sănătate

 Inspecția Muncii

 Oficiul Central de Stat pentru Probleme Speciale

 Inspectoratul General pentru Situații de Urgență

 Agenția Națională de Consultanță Agrícola

 Agenția Națională pentru Ameliorare și Reproducție în Zootehnie

 Laboratorul Central pentru Carantină Fitosanitară

 Laboratorul Central pentru Calitatea Semințelor și a Materialului Săditor

 Insitutul pentru Controlul produselor Biologice și Medicamentelor de Uz Veterinar

 Institutul de Igienă și Sănătate Publică și Veterinară

 Institutul de Diagnostic și Sănătate Animală

 Institutul de Stat pentru Testarea și Inregistrarea Soiurilor

 Banca de Resurse GeneticeVegetale

 Agenția Națională pentru Dezvoltarea și Implementarea Programelor de Reconstrucție a Zonele Miniere

 Agenția Națională pentru Substanțe și Preparate Chimice Periculoase

 Agenția Națională de Controlul Exporturilor Strategice și al Interzicerii Armelor Chimice

 Administrația Rezervației Biosferei »Delta Dunării« Tulcea

 Regia Națională a Pădurilor (ROMSILVA)

 Administrația Națională a Rezervelor de Stat

 Administrația Națională Apele Române

 Administrația Națională de Meteorologie

 Comisia Națională pentru Reciclarea Materialelor

 Comisia Națională pentru Controlul Activităților Nucleare

 Agenția Manageriala de Cercetare Stiințifică, Inovare și Transfer Tehnologic

 Oficiul pentru Administrare și Operare al Infrastructurii de Comunicații de Date »RoEduNet«

 Inspecția de Stat pentru Controlul Cazanelor, Recipientelor sub Presiune și Instalațiilor de Ridicat

 Centrul Român pentru Pregătirea și Perfecționarea Personalului din Transporturi Navale

 Inspectoratul Navigației Civile (INC)

 Regia Autonomă Registrul Auto Român

 Agenția Spațială Română

 Scoala Superioară de Aviație Civilă

 Aeroclubul României (Romanian Air-club)

 Centrul de Pregătire pentru Personalul din Industrie Bușteni

 Centrul Român de Comerț Exterior

 Centrul de Formare și Management București

 Agenția de Cercetare pentru Tehnică și Tehnologii militare

 Agenția Română de Intervenții și Salvare Navală-ARSIN

 Asociația Română de Standardizare (ASRO)

 Asociația de Acreditare din România (RENAR)

 Comisia Națională de Prognoză (CNP)

 Institutul Național de Statistică (INS)

 Comisia Națională a Valorilor Mobiliare (CNVM)

 Comisia de Supraveghere a Asigurărilor (CSA)

 Comisia de Supraveghere a Sistemului de Pensii Private

 Consiliul Economic și Social (CES)

 Agenția Domeniilor Statului

 Oficiul Național al Registrului Comerțului

 Autoritatea pentru Valorificarea Activelor Statului (AVAS)

 Consiliul Național pentru Studierea Arhivelor Securității

 Avocatul Poporului

 Institutul Național de Administrație (INA)

 Inspectoratul Național pentru Evidența Persoanelor

 Oficiul de Stat pentru Invenții și Mărci (OSIM)

 Oficiul Român pentru Drepturile de Autor (ORDA)

 Oficiul Național al Monumentelor Istorice

 Oficiul Național de Prevenire și Combatere a Spălării banilor (ONPCSB)

 Biroul Român de Metrologie Legală

 Inspectoratul de Stat în Construcții

 Compania Națională de Investiții

 Compania Națională de Autostrăzi și Drumuri Naționale

 Agenția Națională de Cadastru și Publicitate Imobiliară

 Administrația Națională a Imbunătățirilor Funciare

 Garda Financiară

 Garda Națională de Mediu

 Institutul Național de Expertize Criminalistice

 Institutul Național al Magistraturii

 Scoala Nationala de Grefieri

 Administrația Generală a Penitenciarelor

 Oficiul Registrului Național al Informațiilor Secrete de Stat

 Autoritatea Națională a Vămilor

 Banca Națională a României

 Regia Autonomă »Monetăria Statului«

 Regia Autonomă »Imprimeria Băncii Naționale«

 Regia Autonomă »Monitorul Oficial«

 Oficiul Național pentru Cultul Eroilor

 Oficiul Român pentru Adopții

 Oficiul Român pentru Imigrări

 Compania Națională »Loteria Română«

 Compania Națională »ROMTEHNICA«

 Compania Națională »ROMARM«

 Agenția Națională pentru Romi

 Agenția Națională de Presă »ROMPRESS«

 Regia Autonomă »Administrația Patrimoniului Protocolului de Stat«

 Institute și Centre de Cercetare (forskningsinstitutter og -centre)

 Instituții de Invățământ de Stat (statslige uddannelsesinstitutioner)

 Universități de Stat (statsuniversiteter)

 Muzee (museer)

 Biblioteci de Stat (statsbiblioteker)

 Teatre de Stat, Opere, Operete, filarmonica, centre și case de Cultură, (statsteatre og -operaer, statslige symfoniorkestre, kulturhuse og kulturcentre)

 Reviste (tidsskrifter)

 Edituri (forlag)

 Inspectorate Scolare, de Cultură, de Culte (tilsynet med skoler, kultur og religion)

 Complexuri, Federații și Cluburi Sportive (sportsforbund og -klubber)

 Spitale, Sanatorii, Policlinici, Dispensare, Centre Medicale, Institute medico-Legale, Stații Ambulanță (hospitaler, sanatorier, klinikker, lægehuse, retsmedicinske institutter, ambulancestationer)

 Unități de Asistență Socială (socialforsorgsenheder)

 Tribunale (domstole)

 Judecătorii (dommere)

 Curți de Apel (appeldomstole)

 Penitenciare (fænsler og forvaringsanstalter)

 Parchetele de pe lângă Instanțele Judecătorești (anklagemyndigheden)

 Unități Militare (militære enheder)

 Instanțe Militare (militærdomstole)

 Inspectorate de Poliție (politikredse)

 Centre de Odihnă (plejehjem).

XXIV   SLOVENIEN

 Javni zavodi s področja vzgoje, izobraževanja ter športa (offentlige institutioner inden for børnepasning, undervisning og sport)

 Javni zavodi s področja zdravstva (offentlige institutioner i sundhedssektoren)

 Javni zavodi s področja socialnega varstva (offentlige institutioner inden for socialsikring og -forsorg)

 Javni zavodi s področja kulture (offentlige kulturinstitutioner)

 Javni zavodi s področja raziskovalne dejavnosti (offentlige videnskabs- og forskningsinstitutioner)

 Javni zavodi s področja kmetijstva in gozdarstva (offentlige institutioner inden for landbrug og forstvæsen)

 Javni zavodi s področja okolja in prostora (offentlige institutioner inden for miljø og fysisk planlægning)

 Javni zavodi s področja gospodarskih dejavnosti (offentlige erhvervsinstitutioner)

 Javni zavodi s področja malega gospodarstva in turizma (offentlige institutioner for små virksomheder og turisme)

 Javni zavodi s področja javnega reda in varnosti (offentlige institutioner til varetagelse af den offentlige sikkerhed og orden)

 Agencije (offentlige agenturer)

 Skladi socialnega zavarovanja (socialsikringsfonde)

 Javni skladi na ravni države in na ravni občin (offentlige fonde under centralregeringen og lokalforvaltningerne)

 Družba za avtoceste v RS

 Organer oprettet af staten eller lokalforvaltninger og underlagt statsbudgettet eller lokalforvaltningernes budgetter

 Andre juridiske personer omfattet af definitionen på statslige organer i ZJN-2, artikel 3, stk. 2.

XXV   SLOVAKIET

 Alle juridiske personer, der er oprettet som almennyttige organer i henhold til særlig lovgivning eller ved særlige administrative foranstaltninger, og som samtidig opfylder mindst én af følgende betingelser:

 

 finansieres helt eller delvis af en ordregivende myndighed, dvs. regeringsmyndighed, kommunalforvaltning, selvstyrende region eller anden juridisk person, der opfylder betingelserne i artikel 1, st. 9, litra a), b) eller c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF

 forvaltes eller kontrolleres af en ordregivende myndighed, dvs. regeringsmyndighed, kommunalforvaltning, selvstyrende region eller anden juridisk person, der opfylder betingelserne i artikel 1, st. 9, litra a), b) eller c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF

 er ordregiver, dvs. at en regeringsmyndighed, kommunalforvaltning, selvstyrende region eller anden juridisk person, der opfylder betingelserne i artikel 1, st. 9, litra a), b) eller c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF, udpeger eller vælger mere end halvdelen af medlemmerne af dens bestyrelse eller tilsynsorgan.

Der er tale om offentligretlige organer, der udfører opgaver i henhold til bl.a.:

 lov nr. 16/2004 sml. om slovakisk tv

 lov nr. 619/2003 sml. om slovakisk radio

 lov nr. 581/2004 sml. om sygekasser med gennemførelsesbestemmelser i lov nr. 719/2004 sml. og i henhold til lov nr. 580/2004 sml. om sygeforsikring med gennemførelsesbestemmelser i lov nr. 718/2004 sml.

 lov nr. 121/2005 sml., der gennemfører den kodificerede lov nr. 461/2003 sml. om socialsikring, med senere ændringer.

XXVI   FINLAND

Offentlige eller offentligt kontrollerede almennyttige organer eller virksomheder.

XXVII   SVERIGE

Alle almennyttige organer, hvis offentlige kontrakter er undergivet tilsyn af den svenske konkurrencestyrelse.

XXVIII   DET FORENEDE KONGERIGE

Organer

 Design Council

 Health and Safety Executive

 National Research Development Corporation

 Public Health Laboratory Service Board

 Advisory, Conciliation and Arbitration Service

 Commission for the New Towns

 National Blood Authority

 National Rivers Authority

 Scottish Enterprise

 Ordnance Survey

 Financial Services Authority

Kategorier

 Skoler, der drives med offentligt tilskud

 Universiteter og læreanstalter, der primært finansieres af andre ordregivende myndigheder

 Nationale museer og kunstsamlinger

 Forskningsråd

 Brandmyndigheder

 Myndigheder under det statslige sundhedsvæsen

 Politimyndigheder

 New Town-planlægningsmyndigheder

 Byplanlægningsmyndigheder.




BILAG IV

CENTRALE REGERINGSMYNDIGHEDER  ( 31 )

BELGIEN



1.  Services publics fédéraux (Ministerier):

1.  Federale Overheidsdiensten (Ministerier):

SPF Chancellerie du Premier Ministre

FOD Kanselarij van de Eerste Minister

SPF Personnel et Organisation

FOD Kanselarij Personeel en Organisatie

SPF Budget et Contrôle de la Gestion

FOD Budget en Beheerscontrole

SPF Technologie de l'Information et de la Communication (Fedict)

FOD Informatie- en Communicatietechnologie (Fedict)

SPF Affaires étrangères, Commerce extérieur et Coopération au Développement

FOD Buitenlandse Zaken, Buitenlandse Handel en Ontwikkelingssamenwerking

SPF Intérieur

FOD Binnenlandse Zaken

SPF Finances

FOD Financiën

SPF Mobilité et Transports

FOD Mobiliteit en Vervoer

SPF Emploi, Travail et Concertation sociale

FOD Werkgelegenheid, Arbeid en sociaal overleg

SPF Sécurité Sociale et Institutions publiques de Sécurité Sociale

FOD Sociale Zekerheid en Openbare Instellingen van sociale Zekerheid

SPF Santé publique, Sécurité de la Chaîne alimentaire et Environnement

FOD Volksgezondheid, Veiligheid van de Voedselketen en Leefmilieu

SPF Justice

FOD Justitie

SPF Economie, PME, Classes moyennes et Energie

FOD Economie, KMO, Middenstand en Energie

Ministère de la Défense

Ministerie van Landsverdediging

Service public de programmation Intégration sociale, Lutte contre la pauvreté et Economie sociale

Programmatorische Overheidsdienst Maatschappelijke Integratie, Armoedsbestrijding en sociale Economie

Service public fédéral de Programmation Développement durable

Programmatorische federale Overheidsdienst Duurzame Ontwikkeling

Service public fédéral de Programmation Politique scientifique

Programmatorische federale Overheidsdienst Wetenschapsbeleid

2.  Régie des Bâtiments

2.  Regie der Gebouwen;

Office national de Sécurité sociale

Rijksdienst voor sociale Zekerheid

Institut national d'Assurance sociales pour travailleurs indépendants

Rijksinstituut voor de sociale Verzekeringen der Zelfstandigen

Institut national d'Assurance Maladie-Invalidité

Rijksinstituut voor Ziekte- en Invaliditeitsverzekering

Office national des Pensions

Rijksdienst voor Pensioenen

Caisse auxiliaire d'Assurance Maladie-Invalidité

Hulpkas voor Ziekte-en Invaliditeitsverzekering

Fond des Maladies professionnelles

Fonds voor Beroepsziekten

Office national de l'Emploi

Rijksdienst voor Arbeidsvoorziening

BULGARIEN

 Администрация на Народното събрание

 Aдминистрация на Президента

 Администрация на Министерския съвет

 Конституционен съд

 Българска народна банка

 Министерство на външните работи

 Министерство на вътрешните работи

 Министерство на държавната администрация и административната реформа

 Министерство на извънредните ситуации

 Министерство на земеделието и храните

 Министерство на здравеопазването

 Министерство на икономиката и енергетиката

 Министерство на културата

 Министерство на образованието и науката

 Министерство на околната среда и водите

 Министерство на отбраната

 Министерство на правосъдието

 Министерство на регионалното развитие и благоустройството

 Министерство на транспорта

 Министерство на труда и социалната политика

 Министерство на финансите

Statslige agenturer, kommissioner og styrelser samt andre statslige myndigheder, der er oprettet ved lov eller ved dekret udstedt af Ministerrådet, og som varetager opgaver relateret til den udøvende myndighed:

 Агенция за ядрено регулиране

 Висшата атестационна комисия

 Държавна комисия за енергийно и водно регулиране

 Държавна комисия по сигурността на информацията

 Комисия за защита на конкуренцията

 Комисия за защита на личните данни

 Комисия за защита от дискриминация

 Комисия за регулиране на съобщенията

 Комисия за финансов надзор

 Патентно ведомство на Република България

 Сметна палата на Република България

 Агенция за приватизация

 Агенция за следприватизационен контрол

 Български институт по метрология

 Държавна агенция »Архиви«

 Държавна агенция »Държавен резерв и военновременни запаси«

 Държавна агенция »Национална сигурност«

 Държавна агенция за бежанците

 Държавна агенция за българите в чужбина

 Държавна агенция за закрила на детето

 Държавна агенция за информационни технологии и съобщения

 Държавна агенция за метрологичен и технически надзор

 Държавна агенция за младежта и спорта

 Държавна агенция по горите

 Държавна агенция по туризма

 Държавна комисия по стоковите борси и тържища

 Институт по публична администрация и европейска интеграция

 Национален статистически институт

 Национална агенция за оценяване и акредитация

 Националната агенция за професионално образование и обучение

 Национална комисия за борба с трафика на хора

 Агенция »Митници«

 Агенция за държавна и финансова инспекция

 Агенция за държавни вземания

 Агенция за социално подпомагане

 Агенция за хората с увреждания

 Агенция по вписванията

 Агенция по геодезия, картография и кадастър

 Агенция по енергийна ефективност

 Агенция по заетостта

 Агенция по обществени поръчки

 Българска агенция за инвестиции

 Главна дирекция »Гражданска въздухоплавателна администрация«

 Дирекция »Материално-техническо осигуряване и социално обслужване« на Министерство на вътрешните работи

 Дирекция »Оперативно издирване« на Министерство на вътрешните работи

 Дирекция »Финансово-ресурсно осигуряване« на Министерство на вътрешните работи

 Дирекция за национален строителен контрол

 Държавна комисия по хазарта

 Изпълнителна агенция »Автомобилна администрация«

 Изпълнителна агенция »Борба с градушките«

 Изпълнителна агенция »Българска служба за акредитация«

 Изпълнителна агенция »Военни клубове и информация«

 Изпълнителна агенция »Главна инспекция по труда«

 Изпълнителна агенция »Държавна собственост на Министерството на отбраната«

 Изпълнителна агенция »Железопътна администрация«

 Изпълнителна агенция »Изпитвания и контролни измервания на въоръжение, техника и имущества«

 Изпълнителна агенция »Морска администрация«

 Изпълнителна агенция »Национален филмов център«

 Изпълнителна агенция »Пристанищна администрация«

 Изпълнителна агенция »Проучване и поддържане на река Дунав«

 Изпълнителна агенция »Социални дейности на Министерството на отбраната«

 Изпълнителна агенция за икономически анализи и прогнози

 Изпълнителна агенция за насърчаване на малките и средни предприятия

 Изпълнителна агенция по лекарствата

 Изпълнителна агенция по лозата и виното

 Изпълнителна агенция по околна среда

 Изпълнителна агенция по почвените ресурси

 Изпълнителна агенция по рибарство и аквакултури

 Изпълнителна агенция по селекция и репродукция в животновъдството

 Изпълнителна агенция по сортоизпитване, апробация и семеконтрол

 Изпълнителна агенция по трансплантация

 Изпълнителна агенция по хидромелиорации

 Комисията за защита на потребителите

 Контролно-техническата инспекция

 Национален център за информация и документация

 Национален център по радиобиология и радиационна защита

 Национална агенция за приходите

 Национална ветеринарномедицинска служба

 Национална служба »Полиция«

 Национална служба »Пожарна безопасност и защита на населението«

 Национална служба за растителна защита

 Национална служба за съвети в земеделието

 Национална служба по зърното и фуражите

 Служба »Военна информация«

 Служба »Военна полиция«

 Фонд »Републиканска пътна инфраструктура«

 Авиоотряд 28

TJEKKIET

 Ministerstvo dopravy

 Ministerstvo financí

 Ministerstvo kultury

 Ministerstvo obrany

 Ministerstvo pro místní rozvoj

 Ministerstvo práce a sociálních věcí

 Ministerstvo průmyslu a obchodu

 Ministerstvo spravedlnosti

 Ministerstvo školství, mládeže a tělovýchovy

 Ministerstvo vnitra

 Ministerstvo zahraničních věcí

 Ministerstvo zdravotnictví

 Ministerstvo zemědělství

 Ministerstvo životního prostředí

 Poslanecká sněmovna PČR

 Senát PČR

 Kancelář prezidenta

 Český statistický úřad

 Český úřad zeměměřičský a katastrální

 Úřad průmyslového vlastnictví

 Úřad pro ochranu osobních údajů

 Bezpečnostní informační služba

 Národní bezpečnostní úřad

 Česká akademie věd

 Vězeňská služba

 Český báňský úřad

 Úřad pro ochranu hospodářské soutěže

 Správa státních hmotných rezerv

 Státní úřad pro jadernou bezpečnost

 Česká národní banka

 Energetický regulační úřad

 Úřad vlády České republiky

 Ústavní soud

 Nejvyšší soud

 Nejvyšší správní soud

 Nejvyšší státní zastupitelství

 Nejvyšší kontrolní úřad

 Kancelář Veřejného ochránce práv

 Grantová agentura České republiky

 Státní úřad inspekce práce

 Český telekomunikační úřad

DANMARK

 Folketinget:

 Rigsrevisionen

 Statsministeriet

 Udenrigsministeriet

 Beskæftigelsesministeriet:

 fem styrelser og flere institutioner

 Domstolsstyrelsen

 Finansministeriet:

 fem styrelser og flere institutioner

 Forsvarsministeriet:

 fem styrelser og flere institutioner

 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse:

 flere styrelser og institutioner, herunder Statens Seruminstitut

 Justitsministeriet:

 Rigspolitichefen, anklagemyndigheden samt et direktorat og et antal styrelser

 Kirkeministeriet:

 ti stiftsøvrigheder

 Kulturministeriet:

 fire styrelser samt et antal statsinstitutioner

 Miljøministeriet:

 fem styrelser

 Ministeriet for Flygtninge, Invandrere og Integration:

 en styrelse

 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri:

 fire direktorater og institutioner

 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling:

 flere styrelser og institutioner, Forskningscenter Risø og Statens uddannelsesbygninger

 Skatteministeriet:

 en styrelse og flere institutioner

 Velfærdsministeriet:

 tre styrelser og institutioner

 Transportministeriet:

 syv styrelser og institutioner, herunder Øresundsbrokonsortiet

 Undervisningsministeriet:

 tre styrelser, fire undervisningsinstitutioner og fem andre institutioner

 Økonomi- og Erhvervsministeriet:

 flere styrelser og institutioner

 Klima- og Energiministeriet:

 tre styrelser og institutioner.

TYSKLAND

 Auswärtiges Amt

 Bundeskanzleramt

 Bundesministerium für Arbeit und Soziales

 Bundesministerium für Bildung und Forschung

 Bundesministerium für Ernährung, Landwirtschaft und Verbraucherschutz

 Bundesministerium der Finanzen

 Bundesministerium des Innern (kun civile varer)

 Bundesministerium für Gesundheit

 Bundesministerium für Familie, Senioren, Frauen und Jugend

 Bundesministerium der Justiz

 Bundesministerium für Verkehr, Bau und Stadtentwicklung

 Bundesministerium für Wirtschaft und Technologie

 Bundesministerium für wirtschaftliche Zusammenarbeit und Entwicklung

 Bundesministerium der Verteidigung (ingen militære varer)

 Bundesministerium für Umwelt, Naturschutz und Reaktorsicherheit

ESTLAND

 Vabariigi Presidendi Kantselei

 Eesti Vabariigi Riigikogu

 Eesti Vabariigi Riigikohus

 Riigikontroll

 Õiguskantsler

 Riigikantselei

 Rahvusarhiiv

 Haridus- ja Teadusministeerium

 Justiitsministeerium

 Kaitseministeerium

 Keskkonnaministeerium

 Kultuuriministeerium

 Majandus- ja Kommunikatsiooniministeerium

 Põllumajandusministeerium

 Rahandusministeerium

 Siseministeerium

 Sotsiaalministeerium

 Välisministeerium

 Keeleinspektsioon

 Riigiprokuratuur

 Teabeamet

 Maa-amet

 Keskkonnainspektsioon

 Metsakaitse- ja Metsauuenduskeskus

 Muinsuskaitseamet

 Patendiamet

 Tarbijakaitseamet

 Riigihangete Amet

 Taimetoodangu Inspektsioon

 Põllumajanduse Registrite ja Informatsiooni Amet

 Veterinaar- ja Toiduamet

 Konkurentsiamet

 Maksu –ja Tolliamet

 Statistikaamet

 Kaitsepolitseiamet

 Kodakondsus- ja Migratsiooniamet

 Piirivalveamet

 Politseiamet

 Eesti Kohtuekspertiisi Instituut

 Keskkriminaalpolitsei

 Päästeamet

 Andmekaitse Inspektsioon

 Ravimiamet

 Sotsiaalkindlustusamet;

 Tööturuamet

 Tervishoiuamet

 Tervisekaitseinspektsioon

 Tööinspektsioon

 Lennuamet

 Maanteeamet

 Veeteede Amet

 Julgestuspolitsei

 Kaitseressursside Amet

 Kaitseväe Logistikakeskus

 Tehnilise Järelevalve Amet

IRLAND

 President's Establishment

 Houses of the Oireachtas — (parlamentet)

 Department of theTaoiseach — (premierministeren)

 Central Statistics Office

 Department of Finance

 Office of the Comptroller and Auditor General

 Office of the Revenue Commissioners

 Office of Public Works

 State Laboratory

 Office of the Attorney General

 Office of the Director of Public Prosecutions

 Valuation Office

 Office of the Commission for Public Service Appointments

 Public Appointments Service

 Office of the Ombudsman

 Chief State Solicitor's Office

 Department of Justice, Equality and Law Reform

 Courts Service

 Prisons Service

 Office of the Commissioners of Charitable Donations and Bequests

 Department of the Environment, Heritage and Local Government

 Department of Education and Science

 Department of Communications, Energy and Natural Resources

 Department of Agriculture, Fisheries and Food

 Department of Transport

 Department of Health and Children

 Department of Enterprise, Trade and Employment

 Department of Arts, Sports and Tourism

 Department of Defence

 Department of Foreign Affairs

 Department of Social and Family Affairs

 Department of Community, Rural and Gaeltacht (gælisksprogede regioner) Affairs

 Arts Council

 National Gallery

GRÆKENLAND

 Υπουργείο Εσωτερικών

 Υπουργείο Εξωτερικών

 Υπουργείο Οικονομίας και Οικονομικών

 Υπουργείο Ανάπτυξης

 Υπουργείο Δικαιοσύνης

 Υπουργείο Εθνικής Παιδείας και Θρησκευμάτων

 Υπουργείο Πολιτισμού

 Υπουργείο Υγείας και Κοινωνικής Αλληλεγγύης

 Υπουργείο Περιβάλλοντος, Χωροταξίας και Δημοσίων Έργων

 Υπουργείο Απασχόλησης και Κοινωνικής Προστασίας

 Υπουργείο Μεταφορών και Επικοινωνιών

 Υπουργείο Αγροτικής Ανάπτυξης και Τροφίμων

 Υπουργείο Εμπορικής Ναυτιλίας, Αιγαίου και Νησιωτικής Πολιτικής

 Υπουργείο Μακεδονίας- Θράκης

 Γενική Γραμματεία Επικοινωνίας

 Γενική Γραμματεία Ενημέρωσης

 Γενική Γραμματεία Νέας Γενιάς

 Γενική Γραμματεία Ισότητας

 Γενική Γραμματεία Κοινωνικών Ασφαλίσεων

 Γενική Γραμματεία Απόδημου Ελληνισμού

 Γενική Γραμματεία Βιομηχανίας

 Γενική Γραμματεία Έρευνας και Τεχνολογίας

 Γενική Γραμματεία Αθλητισμού

 Γενική Γραμματεία Δημοσίων Έργων

 Γενική Γραμματεία Εθνικής Στατιστικής Υπηρεσίας Ελλάδος

 Εθνικό Συμβούλιο Κοινωνικής Φροντίδας

 Οργανισμός Εργατικής Κατοικίας

 Εθνικό Τυπογραφείο

 Γενικό Χημείο του Κράτους

 Ταμείο Εθνικής Οδοποιίας

 Εθνικό Καποδιστριακό Πανεπιστήμιο Αθηνών

 Αριστοτέλειο Πανεπιστήμιο Θεσσαλονίκης

 Δημοκρίτειο Πανεπιστήμιο Θράκης

 Πανεπιστήμιο Αιγαίου

 Πανεπιστήμιο Ιωαννίνων

 Πανεπιστήμιο Πατρών

 Πανεπιστήμιο Μακεδονίας

 Πολυτεχνείο Κρήτης

 Σιβιτανίδειος Δημόσια Σχολή Τεχνών και Επαγγελμάτων

 Αιγινήτειο Νοσοκομείο

 Αρεταίειο Νοσοκομείο

 Εθνικό Κέντρο Δημόσιας Διοίκησης

 Οργανισμός Διαχείρισης Δημοσίου Υλικού

 Οργανισμός Γεωργικών Ασφαλίσεων

 Οργανισμός Σχολικών Κτιρίων

 Γενικό Επιτελείο Στρατού

 Γενικό Επιτελείο Ναυτικού

 Γενικό Επιτελείο Αεροπορίας

 Ελληνική Επιτροπή Ατομικής Ενέργειας

 Γενική Γραμματεία Εκπαίδευσης Ενηλίκων

 Υπουργείο Εθνικής Άμυνας

 Γενική Γραμματεία Εμπορίου

SPANIEN

 Presidencia de Gobierno

 Ministerio de Asuntos Exteriores y de Cooperación

 Ministerio de Justicia

 Ministerio de Defensa

 Ministerio de Economía y Hacienda

 Ministerio del Interior

 Ministerio de Fomento

 Ministerio de Educación, Política Social y Deportes

 Ministerio de Industria, Turismo y Comercio

 Ministerio de Trabajo e Inmigración

 Ministerio de la Presidencia

 Ministerio de Administraciones Públicas

 Ministerio de Cultura

 Ministerio de Sanidad y Consumo

 Ministerio de Medio Ambiente y Medio Rural y Marino

 Ministerio de Vivienda

 Ministerio de Ciencia e Innovación

 Ministerio de Igualdad

FRANKRIG

1) Ministerier

 Services du Premier ministre

 Ministère chargé de la santé, de la jeunesse et des sports

 Ministère chargé de l'intérieur, de l'outre-mer et des collectivités territoriales

 Ministère chargé de la justice

 Ministère chargé de la défense

 Ministère chargé des affaires étrangères et européennes

 Ministère chargé de l'éducation nationale

 Ministère chargé de l'économie, des finances et de l'emploi

 Secrétariat d’Etat aux transports

 Secrétariat d’Etat aux entreprises et au commerce extérieur

 Ministère chargé du travail, des relations sociales et de la solidarité

 Ministère chargé de la culture et de la communication

 Ministère chargé du budget, des comptes publics et de la fonction publique

 Ministère chargé de l'agriculture et de la pêche

 Ministère chargé de l'enseignement supérieur et de la recherche

 Ministère chargé de l'écologie, du développement et de l'aménagement durables

 Secrétariat d’Etat à la fonction publique

 Ministère chargé du logement et de la ville

 Secrétariat d’Etat à la coopération et à la francophonie

 Secrétariat d’Etat à l’outre-mer

 Secrétariat d’Etat à la jeunesse, des sports et de la vie associative

 Secrétariat d’Etat aux anciens combattants

 Ministère chargé de l'immigration, de l'intégration, de l'identité nationale et du co-développement

 Secrétariat d’Etat en charge de la prospective et de l’évaluation des politiques publiques

 Secrétariat d’Etat aux affaires européennes,

 Secrétariat d’Etat aux affaires étrangères et aux droits de l’homme

 Secrétariat d’Etat à la consommation et au tourisme

 Secrétariat d’Etat à la politique de la ville

 Secrétariat d’Etat à la solidarité

 Secrétariat d'Etat en charge de l'industrie et de la consommation

 Secrétariat d'Etat en charge de l'emploi

 Secrétariat d'Etat en charge du commerce, de l'artisanat, des PME, du tourisme et des services

 Secrétariat d'Etat en charge de l'écologie

 Secrétariat d'Etat en charge du développement de la région-capitale

 Secrétariat d'Etat en charge de l'aménagement du territoire

2) Institutioner, autonome myndigheder og domstole

 Présidence de la République

 Assemblée Nationale

 Sénat

 Conseil constitutionnel

 Conseil économique et social

 Conseil supérieur de la magistrature

 Agence française contre le dopage

 Autorité de contrôle des assurances et des mutuelles

 Autorité de contrôle des nuisances sonores aéroportuaires

 Autorité de régulation des communications électroniques et des postes

 Autorité de sûreté nucléaire

 Autorité indépendante des marchés financiers

 Comité national d’évaluation des établissements publics à caractère scientifique, culturel et professionnel

 Commission d’accès aux documents administratifs

 Commission consultative du secret de la défense nationale

 Commission nationale des comptes de campagne et des financements politiques

 Commission nationale de contrôle des interceptions de sécurité

 Commission nationale de déontologie de la sécurité

 Commission nationale du débat public

 Commission nationale de l’informatique et des libertés

 Commission des participations et des transferts

 Commission de régulation de l’énergie

 Commission de la sécurité des consommateurs

 Commission des sondages

 Commission de la transparence financière de la vie politique

 Conseil de la concurrence

 Conseil des ventes volontaires de meubles aux enchères publiques

 Conseil supérieur de l’audiovisuel

 Défenseur des enfants

 Haute autorité de lutte contre les discriminations et pour l’égalité

 Haute autorité de santé

 Médiateur de la République

 Cour de justice de la République

 Tribunal des Conflits

 Conseil d'Etat

 Cours administratives d'appel

 Tribunaux administratifs

 Cour des Comptes

 Chambres régionales des Comptes

 Cours et tribunaux de l'ordre judiciaire (Cour de Cassation, Cours d'Appel, Tribunaux d'instance et Tribunaux de grande instance)

3) Nationale offentlige foretagender

 Académie de France à Rome

 Académie de marine

 Académie des sciences d'outre-mer

 Académie des technologies

 Agence centrale des organismes de sécurité sociale (ACOSS)

 Agence de biomédicine

 Agence pour l'enseignement du français à l'étranger

 Agence française de sécurité sanitaire des aliments

 Agence française de sécurité sanitaire de l'environnement et du travail

 Agence Nationale pour la cohésion sociale et l'égalité des chances

 Agence nationale pour la garantie des droits des mineurs

 Agences de l'eau

 Agence Nationale de l'Accueil des Etrangers et des migrations

 Agence nationale pour l'amélioration des conditions de travail (ANACT)

 Agence nationale pour l'amélioration de l'habitat (ANAH)

 Agence Nationale pour la Cohésion Sociale et l'Egalité des Chances

 Agence nationale pour l'indemnisation des français d'outre-mer (ANIFOM)

 Assemblée permanente des chambres d'agriculture (APCA)

 Bibliothèque publique d'information

 Bibliothèque nationale de France

 Bibliothèque nationale et universitaire de Strasbourg

 Caisse des Dépôts et Consignations

 Caisse nationale des autoroutes (CNA)

 Caisse nationale militaire de sécurité sociale (CNMSS)

 Caisse de garantie du logement locatif social

 Casa de Velasquez

 Centre d'enseignement zootechnique

 Centre d'études de l'emploi

 Centre d'études supérieures de la sécurité sociale

 Centres de formation professionnelle et de promotion agricole

 Centre hospitalier des Quinze-Vingts

 Centre international d'études supérieures en sciences agronomiques (Montpellier Sup Agro)

 Centre des liaisons européennes et internationales de sécurité sociale

 Centre des Monuments Nationaux

 Centre national d'art et de culture Georges Pompidou

 Centre national des arts plastiques

 Centre national de la cinématographie

 Centre National d'Etudes et d'expérimentation du machinisme agricole, du génie rural, des eaux et des forêts (CEMAGREF)

 Centre national du livre

 Centre national de documentation pédagogique

 Centre national des œuvres universitaires et scolaires (CNOUS)

 Centre national professionnel de la propriété forestière

 Centre National de la Recherche Scientifique (C.N.R.S)

 Centres d'éducation populaire et de sport (CREPS)

 Centres régionaux des œuvres universitaires (CROUS)

 Collège de France

 Conservatoire de l'espace littoral et des rivages lacustres

 Conservatoire National des Arts et Métiers

 Conservatoire national supérieur de musique et de danse de Paris

 Conservatoire national supérieur de musique et de danse de Lyon

 Conservatoire national supérieur d'art dramatique

 Ecole centrale de Lille

 Ecole centrale de Lyon

 École centrale des arts et manufactures

 École française d'archéologie d'Athènes

 École française d'Extrême-Orient

 École française de Rome

 École des hautes études en sciences sociales

 Ecole du Louvre

 École nationale d'administration

 École nationale de l'aviation civile (ENAC)

 École nationale des Chartes

 École nationale d'équitation

 Ecole Nationale du Génie de l'Eau et de l'environnement de Strasbourg

 Écoles nationales d'ingénieurs

 Ecole nationale d’ingénieurs des industries des techniques agricoles et alimentaires de Nantes

 Écoles nationales d'ingénieurs des travaux agricoles

 École nationale de la magistrature

 Écoles nationales de la marine marchande

 École nationale de la santé publique (ENSP)

 École nationale de ski et d'alpinisme

 École nationale supérieure des arts décoratifs

 Ècole national supérieure des arts et techniques du théatre

 École nationale supérieure des arts et industries textiles Roubaix

 Écoles nationales supérieures d'arts et métiers

 École nationale supérieure des beaux-arts

 École nationale supérieure de céramique industrielle

 École nationale supérieure de l'électronique et de ses applications (ENSEA)

 Ecole nationale supérieure du paysage de Versailles

 Ecole Nationale Supérieure des Sciences de l'information et des bibliothécaires

 Ecole nationale supérieure de la sécurité sociale

 Écoles nationales vétérinaires

 École nationale de voile

 Écoles normales supérieures

 École polytechnique

 École technique professionnelle agricole et forestière de Meymac (Corrèze)

 École de sylviculture Crogny (Aube)

 École de viticulture et d'œnologie de la Tour- Blanche (Gironde)

 École de viticulture — Avize (Marne)

 Etablissement national d’enseignement agronomique de Dijon

 Établissement national des invalides de la marine (ENIM)

 Établissement national de bienfaisance Koenigswarter

 Établissement public du musée et du domaine national de Versailles

 Fondation Carnegie

 Fondation Singer-Polignac

 Haras nationaux

 Hôpital national de Saint-Maurice

 Institut des hautes études pour la science et la technologie

 Institut français d'archéologie orientale du Caire

 Institut géographique national

 Institut National de l'origine et de la qualité

 Institut national des hautes études de sécurité

 Institut de veille sanitaire

 Institut National d'enseignement supérieur et de recherche agronomique et agroalimentaire de Rennes

 Institut National d'Etudes Démographiques (I.N.E.D)

 Institut National d'Horticulture

 Institut National de la jeunesse et de l'éducation populaire

 Institut national des jeunes aveugles — Paris

 Institut national des jeunes sourds — Bordeaux

 Institut national des jeunes sourds — Chambéry

 Institut national des jeunes sourds — Metz

 Institut national des jeunes sourds — Paris

 Institut national de physique nucléaire et de physique des particules (I.N.P.N.P.P)

 Institut national de la propriété industrielle

 Institut National de la Recherche Agronomique (I.N.R.A)

 Institut National de la Recherche Pédagogique (I.N.R.P)

 Institut National de la Santé et de la Recherche Médicale (I.N.S.E.R.M)

 Institut national d'histoire de l'art (I.N.H.A.)

 Institut national de recherches archéologiques préventives

 Institut National des Sciences de l'Univers

 Institut National des Sports et de l'Education Physique

 Institut national supérieur de formation et de recherche pour l'éducation des jeunes handicapés et les enseignements inadaptés

 Instituts nationaux polytechniques

 Instituts nationaux des sciences appliquées

 Institut national de recherche en informatique et en automatique (INRIA)

 Institut national de recherche sur les transports et leur sécurité (INRETS)

 Institut de Recherche pour le Développement

 Instituts régionaux d'administration

 Institut des Sciences et des Industries du vivant et de l'environnement (Agro Paris Tech)

 Institut supérieur de mécanique de Paris

 Institut Universitaires de Formation des Maîtres

 Musée de l'armée

 Musée Gustave-Moreau

 Musée national de la marine

 Musée national J.-J.-Henner

 Musée du Louvre

 Musée du Quai Branly

 Muséum National d'Histoire Naturelle

 Musée Auguste-Rodin

 Observatoire de Paris

 Office français de protection des réfugiés et apatrides

 Office National des Anciens Combattants et des Victimes de Guerre (ONAC)

 Office national de la chasse et de la faune sauvage

 Office National de l'eau et des milieux aquatiques

 Office national d'information sur les enseignements et les professions (ONISEP)

 Office universitaire et culturel français pour l'Algérie

 Ordre national de la Légion d'honneur

 Palais de la découverte

 Parcs nationaux

 Universités

4) Andre nationale offentlige organer

 Union des groupements d'achats publics (UGAP)

 Agence Nationale pour l'emploi (A.N.P.E)

 Caisse Nationale des Allocations Familiales (CNAF)

 Caisse Nationale d'Assurance Maladie des Travailleurs Salariés (CNAMS)

 Caisse Nationale d'Assurance-Vieillesse des Travailleurs Salariés (CNAVTS)

▼M13

KROATIEN

1) Republikken Kroatiens statsorganer:

 Det kroatiske parlament

 Republikken Kroatiens præsident

 Republikken Kroatiens præsidents kabinet

 Republikken Kroatiens præsidents kabinet efter udløbet af embedsperioden

 Republikken Kroatiens regering

 Republikken Kroatiens regeringskontorer

 Ministerier

 Statskontorer

 Statens administrative organisationer

 Amternes administrative organisationer

 Republikken Kroatiens forfatningsdomstol

 Republikken Kroatiens højesteret

 Domstole

 Statens retsråd

 Statsadvokaturens kontorer

 Statsadvokatrådet

 Ombudsmandskontorerne

 Statskommissionen for tilsyn med offentlige indkøbsprocedurer

 Kroatiens nationalbank

 Statsrevisionen

2) Statsagenturer og kontorer:

 Det kroatiske agentur for civil luftfart

 Agenturet for elektroniske medier

 Agenturet for flyvehavarier og flyvehændelser

 Agenturet for offentlig-private partnerskaber

 Agenturet for kvalitet og akkreditering inden for sundhedsvæsenet

 Agenturet for lægemidler og medicinsk udstyr

 Agenturet for mobilitet og EU-programmer

 Agenturet for kysttransport

 Agenturet for restaurering af fæstningen i Osijek

 Agenturet for uddannelse og oplæring af undervisere

 Agenturet for trykbærende udstyr

 Agenturet for sikring af arbejdstagernes krav i forbindelse med en arbejdsgivers konkurs

 Betalingsorganet for landbrug, fiskeri og landdistriktudvikling

 Agenturet for landbrugsjord

 Agenturet transaktioner og mægling i fast ejendom

 Agenturet for områder med eksplosionsfarlig atmosfære

 Republikken Kroatiens agentur for regionaludvikling

 Tilsynsagenturet for jernbanemarkedet

 Agenturet for revision af EU-programmernes implementeringssystemer

 Agenturet for sikker jernbanetransport

 Agenturet for erhvervs- og voksenuddannelse

 Agenturet for statens ejendomsadministration

 Agenturet for indre vandveje

 Kroatiens miljøagentur

 Agenturet for beskyttelse af personoplysninger

 Kroatiens agentur for konkurrence

 Agenturet for videnskab og videregående uddannelse

 Statens agentur for indskudsgaranti og rehabilitering af banker

 Finansagenturet

 Kroatiens fødevareagentur

 Kroatiens agentur for små virksomheder

 Kroatiens agentur for tilsyn med finansielle tjenesteydelser

 Kroatiens agentur for obligatoriske olielagre

 Kroatiens agentur for post og elektronisk kommunikation

 Kroatiens akkrediteringsagentur

 Kroatiens energireguleringsagentur

 Kroatiens nyhedsagentur

 Kroatiens landbrugsagentur

 Kroatiens centrale agentur for finansiering og indgåelse af kontrakter.

▼M8

ITALIEN

1) Organer, der foretager offentlige indkøb:

 Presidenza del Consiglio dei Ministri

 Ministero degli Affari Esteri

 Ministero dell’Interno

 Ministero della Giustizia e Uffici giudiziari (esclusi i giudici di pace)

 Ministero della Difesa

 Ministero dell’Economia e delle Finanze

 Ministero dello Sviluppo Economico

 Ministero delle Politiche Agricole, Alimentari e Forestali

 Ministero dell’Ambiente — Tutela del Territorio e del Mare

 Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti

 Ministero del Lavoro, della Salute e delle Politiche Sociali

 Ministero dell'Instruzione, Università e Ricerca

 Ministero per i Beni e le Attività culturali, comprensivo delle sue articolazioni periferiche

2) Andre nationale offentlige organer:

 CONSIP (Concessionaria Servizi Informatici Pubblici)

CYPERN

 Προεδρία και Προεδρικό Μέγαρο

 

 Γραφείο Συντονιστή Εναρμόνισης

 Υπουργικό Συμβούλιο

 Βουλή των Αντιπροσώπων

 Δικαστική Υπηρεσία

 Νομική Υπηρεσία της Δημοκρατίας

 Ελεγκτική Υπηρεσία της Δημοκρατίας

 Επιτροπή Δημόσιας Υπηρεσίας

 Επιτροπή Εκπαιδευτικής Υπηρεσίας

 Γραφείο Επιτρόπου Διοικήσεως

 Επιτροπή Προστασίας Ανταγωνισμού

 Υπηρεσία Εσωτερικού Ελέγχου

 Γραφείο Προγραμματισμού

 Γενικό Λογιστήριο της Δημοκρατίας

 Γραφείο Επιτρόπου Προστασίας Δεδομένων Προσωπικού Χαρακτήρα

 Γραφείο Εφόρου Δημοσίων Ενισχύσεων

 Αναθεωρητική Αρχή Προσφορών

 Υπηρεσία Εποπτείας και Ανάπτυξης Συνεργατικών Εταιρειών

 Αναθεωρητική Αρχή Προσφύγων

 Υπουργείο Άμυνας

 Υπουργείο Γεωργίας, Φυσικών Πόρων και Περιβάλλοντος

 

 Τμήμα Γεωργίας

 Κτηνιατρικές Υπηρεσίες

 Τμήμα Δασών

 Τμήμα Αναπτύξεως Υδάτων

 Τμήμα Γεωλογικής Επισκόπησης

 Μετεωρολογική Υπηρεσία

 Τμήμα Αναδασμού

 Υπηρεσία Μεταλλείων

 Ινστιτούτο Γεωργικών Ερευνών

 Τμήμα Αλιείας και Θαλάσσιων Ερευνών

 Υπουργείο Δικαιοσύνης και Δημοσίας Τάξεως

 

 Αστυνομία

 Πυροσβεστική Υπηρεσία Κύπρου

 Τμήμα Φυλακών

 Υπουργείο Εμπορίου, Βιομηχανίας και Τουρισμού

 

 Τμήμα Εφόρου Εταιρειών και Επίσημου Παραλήπτη

 Υπουργείο Εργασίας και Κοινωνικών Ασφαλίσεων

 

 Τμήμα Εργασίας

 Τμήμα Κοινωνικών Ασφαλίσεων

 Τμήμα Υπηρεσιών Κοινωνικής Ευημερίας

 Κέντρο Παραγωγικότητας Κύπρου

 Ανώτερο Ξενοδοχειακό Ινστιτούτο Κύπρου

 Ανώτερο Τεχνολογικό Ινστιτούτο

 Τμήμα Επιθεώρησης Εργασίας

 Τμήμα Εργασιακών Σχέσεων

 Υπουργείο Εσωτερικών

 

 Επαρχιακές Διοικήσεις

 Τμήμα Πολεοδομίας και Οικήσεως

 Τμήμα Αρχείου Πληθυσμού και Μεταναστεύσεως

 Τμήμα Κτηματολογίου και Χωρομετρίας

 Γραφείο Τύπου και Πληροφοριών

 Πολιτική Άμυνα

 Υπηρεσία Μέριμνας και Αποκαταστάσεων Εκτοπισθέντων

 Υπηρεσία Ασύλου

 Υπουργείο Εξωτερικών

 Υπουργείο Οικονομικών

 

 Τελωνεία

 Τμήμα Εσωτερικών Προσόδων

 Στατιστική Υπηρεσία

 Τμήμα Κρατικών Αγορών και Προμηθειών

 Τμήμα Δημόσιας Διοίκησης και Προσωπικού

 Κυβερνητικό Τυπογραφείο

 Τμήμα Υπηρεσιών Πληροφορικής

 Υπουργείο Παιδείας και Πολιτισμού

 Υπουργείο Συγκοινωνιών και Έργων

 

 Τμήμα Δημοσίων Έργων

 Τμήμα Αρχαιοτήτων

 Τμήμα Πολιτικής Αεροπορίας

 Τμήμα Εμπορικής Ναυτιλίας

 Τμήμα Ταχυδρομικών Υπηρεσιών

 Τμήμα Οδικών Μεταφορών

 Τμήμα Ηλεκτρομηχανολογικών Υπηρεσιών

 Τμήμα Ηλεκτρονικών Επικοινωνιών

 Υπουργείο Υγείας

 

 Φαρμακευτικές Υπηρεσίες

 Γενικό Χημείο

 Ιατρικές Υπηρεσίες και Υπηρεσίες Δημόσιας Υγείας

 Οδοντιατρικές Υπηρεσίες

 Υπηρεσίες Ψυχικής Υγείας

LETLAND

1) Ministerier, sekretariater for ministre med særlig portefølje samt derunder hørende institutioner:

 Aizsardzības ministrija un tās padotībā esošās iestādes

 Ārlietu ministrija un tas padotībā esošās iestādes

 Bērnu un ģimenes lietu ministrija un tās padotībā esošas iestādes

 Ekonomikas ministrija un tās padotībā esošās iestādes

 Finanšu ministrija un tās padotībā esošās iestādes

 Iekšlietu ministrija un tās padotībā esošās iestādes

 Izglītības un zinātnes ministrija un tās padotībā esošās iestādes

 Kultūras ministrija un tas padotībā esošās iestādes

 Labklājības ministrija un tās padotībā esošās iestādes

 Reģionālās attīstības un pašvaldības lietu ministrija un tās padotībā esošās iestādes

 Satiksmes ministrija un tās padotībā esošās iestādes

 Tieslietu ministrija un tās padotībā esošās iestādes

 Veselības ministrija un tās padotībā esošās iestādes

 Vides ministrija un tās padotībā esošās iestādes

 Zemkopības ministrija un tās padotībā esošās iestādes

 Īpašu uzdevumu ministra sekretariāti un to padotībā esošās iestādes

 Satversmes aizsardzības birojs

2) Andre statslige institutioner:

 Augstākā tiesa

 Centrālā vēlēšanu komisija

 Finanšu un kapitāla tirgus komisija

 Latvijas Banka

 Prokuratūra un tās pārraudzībā esošās iestādes

 Saeimas kanceleja un tās padotībā esošās iestādes

 Satversmes tiesa

 Valsts kanceleja un tās padotībā esošās iestādes

 Valsts kontrole

 Valsts prezidenta kanceleja

 Tiesībsarga birojs

 Nacionālā radio un televīzijas padome

 Citas valsts iestādes, kuras nav ministriju padotībā (andre statslige institutioner, der ikke hører under et ministerium)

LITAUEN

 Prezidentūros kanceliarija

 Seimo kanceliarija

 Institutioner direkte under Seimas (parlamentet):

 

 Lietuvos mokslo taryba

 Seimo kontrolierių įstaiga

 Valstybės kontrolė

 Specialiųjų tyrimų tarnyba

 Valstybės saugumo departamentas

 Konkurencijos taryba

 Lietuvos gyventojų genocido ir rezistencijos tyrimo centras

 Vertybinių popierių komisija

 Ryšių reguliavimo tarnyba

 Nacionalinė sveikatos taryba

 Etninės kultūros globos taryba

 Lygių galimybių kontrolieriaus tarnyba

 Valstybinė kultūros paveldo komisija

 Vaiko teisių apsaugos kontrolieriaus įstaiga

 Valstybinė kainų ir energetikos kontrolės komisija

 Valstybinė lietuvių kalbos komisija

 Vyriausioji rinkimų komisija

 Vyriausioji tarnybinės etikos komisija

 Žurnalistų etikos inspektoriaus tarnyba.

 Vyriausybės kanceliarija

 Institutioner under Vyriausybės (regeringen):

 

 Ginklų fondas

 Informacinės visuomenės plėtros komitetas

 Kūno kultūros ir sporto departamentas

 Lietuvos archyvų departamentas

 Mokestinių ginčų komisija

 Statistikos departamentas

 Tautinių mažumų ir išeivijos departamentas

 Valstybinė tabako ir alkoholio kontrolės tarnyba

 Viešųjų pirkimų tarnyba

 Narkotikų kontrolės departamentas

 Valstybinė atominės energetikos saugos inspekcija

 Valstybinė duomenų apsaugos inspekcija

 Valstybinė lošimų priežiūros komisija

 Valstybinė maisto ir veterinarijos tarnyba

 Vyriausioji administracinių ginčų komisija

 Draudimo priežiūros komisija

 Lietuvos valstybinis mokslo ir studijų fondas

 Lietuvių grįžimo į Tėvynę informacijos centras

 Konstitucinis Teismas

 Lietuvos bankas

 Aplinkos ministerija (Miljøministeriet)

 Institutioner under Aplinkos ministerija:

 

 Generalinė miškų urėdija

 Lietuvos geologijos tarnyba

 Lietuvos hidrometeorologijos tarnyba

 Lietuvos standartizacijos departamentas

 Nacionalinis akreditacijos biuras

 Valstybinė metrologijos tarnyba

 Valstybinė saugomų teritorijų tarnyba

 Valstybinė teritorijų planavimo ir statybos inspekcija

 Finansų ministerija (Finansministeriet)

 Institutioner under the Finansų ministerija:

 

 Muitinės departamentas

 Valstybės dokumentų technologinės apsaugos tarnyba

 Valstybinė mokesčių inspekcija;

 Finansų ministerijos mokymo centras

 Krašto apsaugos ministerija (Forsvarsministeriet)

 Institutioner under Krašto apsaugos ministerijos:

 

 Antrasis operatyvinių tarnybų departamentas

 Centralizuota finansų ir turto tarnyba

 Karo prievolės administravimo tarnyba

 Krašto apsaugos archyvas

 Krizių valdymo centras

 Mobilizacijos departamentas

 Ryšių ir informacinių sistemų tarnyba

 Infrastruktūros plėtros departamentas

 Valstybinis pilietinio pasipriešinimo rengimo centras

 Lietuvos kariuomenė

 Krašto apsaugos sistemos kariniai vienetai ir tarnybos

 Kultūros ministerija (Kulturministeriet)

 Institutioner under Kultūros ministerijos:

 

 Kultūros paveldo departamentas

 Valstybinė kalbos inspekcija

 Socialinės apsaugos ir darbo ministerija (Socialsikrings- og Arbejdsministeriet)

 Institutioner under Socialinės apsaugos ir darbo ministerijos:

 

 Garantinio fondo administracija

 Valstybės vaiko teisių apsaugos ir įvaikinimo tarnyba

 Lietuvos darbo birža

 Lietuvos darbo rinkos mokymo tarnyba

 Trišalės tarybos sekretoriatas

 Socialinių paslaugų priežiūros departamentas

 Darbo inspekcija

 Valstybinio socialinio draudimo fondo valdyba

 Neįgalumo ir darbingumo nustatymo tarnyba

 Ginčų komisija

 Techninės pagalbos neįgaliesiems centras

 Neįgaliųjų reikalų departamentas

 Susisiekimo ministerija (Ministeriet for Transport og Kommunikation)

 Institutioner under Susisiekimo ministerijos:

 

 Lietuvos automobilių kelių direkcija

 Valstybinė geležinkelio inspekcija

 Valstybinė kelių transporto inspekcija

 Pasienio kontrolės punktų direkcija

 Sveikatos apsaugos ministerija (Sundhedsministeriet)

 Institutioner under Sveikatos apsaugos ministerijos:

 

 Valstybinė akreditavimo sveikatos priežiūros veiklai tarnyba

 Valstybinė ligonių kasa

 Valstybinė medicininio audito inspekcija

 Valstybinė vaistų kontrolės tarnyba

 Valstybinė teismo psichiatrijos ir narkologijos tarnyba

 Valstybinė visuomenės sveikatos priežiūros tarnyba

 Farmacijos departamentas

 Sveikatos apsaugos ministerijos Ekstremalių sveikatai situacijų centras

 Lietuvos bioetikos komitetas

 Radiacinės saugos centras

 Švietimo ir mokslo ministerija (Undervisnings- og Videnskabsministeren)

 Institutioner under Švietimo ir mokslo ministerijos:

 

 Nacionalinis egzaminų centras

 Studijų kokybės vertinimo centras

 Teisingumo ministerija (Justitsministeriet)

 Institutioner under Teisingumo ministerijos:

 

 Kalėjimų departamentas

 Nacionalinė vartotojų teisių apsaugos taryba

 Europos teisės departamentas

 Ūkio ministerija (Økonomiministeriet)

 Įstaigos prie the Ūkio ministerijos:

 

 Įmonių bankroto valdymo departamentas

 Valstybinė energetikos inspekcija

 Valstybinė ne maisto produktų inspekcija

 Valstybinis turizmo departamentas

 Užsienio reikalų ministerija (Udenrigsministeriet)

 Diplomatinės atstovybės ir konsulinės įstaigos užsienyje bei atstovybės prie tarptautinių organizacijų

 Vidaus reikalų ministerija (Indenrigsministeriet)

 Institutioner under Vidaus reikalų ministerijos:

 

 Asmens dokumentų išrašymo centras

 Finansinių nusikaltimų tyrimo tarnyba

 Gyventojų registro tarnyba

 Policijos departamentas

 Priešgaisrinės apsaugos ir gelbėjimo departamentas

 Turto valdymo ir ūkio departamentas

 Vadovybės apsaugos departamentas

 Valstybės sienos apsaugos tarnyba

 Valstybės tarnybos departamentas

 Informatikos ir ryšių departamentas

 Migracijos departamentas

 Sveikatos priežiūros tarnyba

 Bendrasis pagalbos centras

 Žemės ūkio ministerija (Landbrugsministeriet)

 Institutioner under Žemės ūkio ministerijos:

 

 Nacionalinė mokėjimo agentūra

 Nacionalinė žemės tarnyba

 Valstybinė augalų apsaugos tarnyba

 Valstybinė gyvulių veislininkystės priežiūros tarnyba

 Valstybinė sėklų ir grūdų tarnyba

 Žuvininkystės departamentas

 Teismai (domstole):

 

 Lietuvos Aukščiausiasis Teismas

 Lietuvos apeliacinis teismas

 Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas

 apygardų teismai

 apygardų administraciniai teismai

 apylinkių teismai

 Nacionalinė teismų administracija

 Generalinė prokuratūra

 Andre centrale offentlige forvaltningsenheder (institucijos, įstaigos, tarnybos):

 

 Aplinkos apsaugos agentūra

 Valstybinė aplinkos apsaugos inspekcija

 Aplinkos projektų valdymo agentūra

 Miško genetinių išteklių, sėklų ir sodmenų tarnyba

 Miško sanitarinės apsaugos tarnyba

 Valstybinė miškotvarkos tarnyba

 Nacionalinis visuomenės sveikatos tyrimų centras

 Lietuvos AIDS centras

 Nacionalinis organų transplantacijos biuras

 Valstybinis patologijos centras

 Valstybinis psichikos sveikatos centras

 Lietuvos sveikatos informacijos centras

 Slaugos darbuotojų tobulinimosi ir specializacijos centras

 Valstybinis aplinkos sveikatos centras

 Respublikinis mitybos centras

 Užkrečiamųjų ligų profilaktikos ir kontrolės centras

 Trakų visuomenės sveikatos priežiūros ir specialistų tobulinimosi centras

 Visuomenės sveikatos ugdymo centras

 Muitinės kriminalinė tarnyba

 Muitinės informacinių sistemų centras

 Muitinės laboratorija

 Muitinės mokymo centras

 Valstybinis patentų biuras

 Lietuvos teismo ekspertizės centras

 Centrinė hipotekos įstaiga

 Lietuvos metrologijos inspekcija

 Civilinės aviacijos administracija

 Lietuvos saugios laivybos administracija

 Transporto investicijų direkcija

 Valstybinė vidaus vandenų laivybos inspekcija

 Pabėgėlių priėmimo centras

LUXEMBOURG

 Ministère d’Etat

 Ministère des Affaires Etrangères et de l’Immigration

 Ministère de l’Agriculture, de la Viticulture et du Développement Rural

 Ministère des Classes moyennes, du Tourisme et du Logement

 Ministère de la Culture, de l’Enseignement Supérieur et de la Recherche

 Ministère de l’Economie et du Commerce extérieur

 Ministère de l’Education nationale et de la Formation professionnelle

 Ministère de l’Egalité des chances

 Ministère de l’Environnement

 Ministère de la Famille et de l’Intégration

 Ministère des Finances

 Ministère de la Fonction publique et de la Réforme administrative

 Ministère de l’Intérieur et de l’Aménagement du territoire

 Ministère de la Justice

 Ministère de la Santé

 Ministère de la Sécurité sociale

 Ministère des Transports

 Ministère du Travail et de l’Emploi

 Ministère des Travaux publics

UNGARN

 Egészségügyi Minisztérium

 Földművelésügyi és Vidékfejlesztési Minisztérium

 Gazdasági és Közlekedési Minisztérium

 Honvédelmi Minisztérium

 Igazságügyi és Rendészeti Minisztérium

 Környezetvédelmi és Vízügyi Minisztérium

 Külügyminisztérium

 Miniszterelnöki Hivatal

 Oktatási és Kulturális Minisztérium

 Önkormányzati és Területfejlesztési Minisztérium

 Pénzügyminisztérium

 Szociális és Munkaügyi Minisztérium

 Központi Szolgáltatási Főigazgatóság

MALTA

 Uffiċċju tal-Prim Ministru (Statsministeriet)

 Ministeru għall-Familja u Solidarjeta’ Soċjali (Familie- og Socialministeriet)

 Ministeru ta’ l-Edukazzjoni Zghazagh u Impjieg (Ministeriet for Undervisning, Ungdom og Beskæftigelse)

 Ministeru tal-Finanzi (Finansministeriet)

 Ministeru tar-Riżorsi u l-Infrastruttura (Ministeriet for Ressourcer og Infrastruktur)

 Ministeru tat-Turiżmu u Kultura (Ministeriet for Turisme og Kultur)

 Ministeru tal-Ġustizzja u l-Intern (Justits- og Indenrigsministeriet)

 Ministeru għall-Affarijiet Rurali u l-Ambjent (Landbrugs- og Miljøministeriet)

 Ministeru għal Għawdex (Ministeriet for Gozo)

 Ministeru tas-Saħħa, l-Anzjani u Kura fil-Kommunita’ (Ministeriet for Sundhed og Pleje)

 Ministeru ta’ l-Affarijiet Barranin (Udenrigsministeriet)

 Ministeru għall-Investimenti, Industrija u Teknologija ta’ Informazzjoni (Ministeriet for Investeringer, Industri og Informationsteknologi)

 Ministeru għall-Kompetittivà u Komunikazzjoni (Ministeriet for Konkurrence og Kommunikation)

 Ministeru għall-Iżvilupp Urban u Toroq (Ministeriet for Byplanlægning og Vejvæsen)

NEDERLANDENE

 Ministerie van Algemene Zaken

 

 Bestuursdepartement

 Bureau van de Wetenschappelijke Raad voor het Regeringsbeleid

 Rijksvoorlichtingsdienst

 Ministerie van Binnenlandse Zaken en Koninkrijksrelaties

 

 Bestuursdepartement

 Centrale Archiefselectiedienst (CAS)

 Algemene Inlichtingen- en Veiligheidsdienst (AIVD)

 Agentschap Basisadministratie Persoonsgegevens en Reisdocumenten (BPR)

 Agentschap Korps Landelijke Politiediensten

 Ministerie van Buitenlandse Zaken

 

 Directoraat-generaal Regiobeleid en Consulaire Zaken (DGRC)

 Directoraat-generaal Politieke Zaken (DGPZ)

 Directoraat-generaal Internationale Samenwerking (DGIS)

 Directoraat-generaal Europese Samenwerking (DGES)

 Centrum tot Bevordering van de Import uit Ontwikkelingslanden (CBI)

 Centrale diensten ressorterend onder S/PlvS (tjenester henhørende under Generalsekretæren og Vicegeneralsekretæren)

 Buitenlandse Posten (ieder afzonderlijk)

 Ministerie van Defensie

 

 Bestuursdepartement

 Commando Diensten Centra (CDC)

 Defensie Telematica Organisatie (DTO)

 Centrale directie van de Defensie Vastgoed Dienst

 De afzonderlijke regionale directies van de Defensie Vastgoed Dienst

 Defensie Materieel Organisatie (DMO)

 Landelijk Bevoorradingsbedrijf van de Defensie Materieel Organisatie

 Logistiek Centrum van de Defensie Materieel Organisatie

 Marinebedrijf van de Defensie Materieel Organisatie

 Defensie Pijpleiding Organisatie (DPO)

 Ministerie van Economische Zaken

 

 Bestuursdepartement

 Centraal Planbureau (CPB)

 Senternovem

 Staatstoezicht op de Mijnen (SodM)

 Nederlandse Mededingingsautoriteit (NMa)

 Economische Voorlichtingsdienst (EVD)

 Agentschap Telecom

 Kenniscentrum Professioneel & Innovatief Aanbesteden, Netwerk voor Overheidsopdrachtgevers (PIANOo)

 Regiebureau Inkoop Rijksoverheid

 Octrooicentrum Nederland

 Consumentenautoriteit

 Ministerie van Financiën

 

 Bestuursdepartement

 Belastingdienst Automatiseringscentrum

 Belastingdienst

 de afzonderlijke Directies der Rijksbelastingen (told- og skattevæsenets afdelinger i hele landet)

 Fiscale Inlichtingen- en Opsporingsdienst (incl. Economische Controle dienst (ECD))

 Belastingdienst Opleidingen

 Dienst der Domeinen

 Ministerie van Justitie

 

 Bestuursdepartement

 Dienst Justitiële Inrichtingen

 Raad voor de Kinderbescherming

 Centraal Justitie Incasso Bureau

 Openbaar Ministerie

 Immigratie en Naturalisatiedienst

 Nederlands Forensisch Instituut

 Dienst Terugkeer & Vertrek

 Ministerie van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit

 

 Bestuursdepartement

 Dienst Regelingen (DR)

 Agentschap Plantenziektenkundige Dienst (PD)

 Algemene Inspectiedienst (AID)

 Dienst Landelijk Gebied (DLG)

 Voedsel en Waren Autoriteit (VWA)

 Ministerie van Onderwijs, Cultuur en Wetenschappen

 

 Bestuursdepartement

 Inspectie van het Onderwijs

 Erfgoedinspectie

 Centrale Financiën Instellingen

 Nationaal Archief

 Adviesraad voor Wetenschaps- en Technologiebeleid

 Onderwijsraad

 Raad voor Cultuur

 Ministerie van Sociale Zaken en Werkgelegenheid

 

 Bestuursdepartement

 Inspectie Werk en Inkomen

 Agentschap SZW

 Ministerie van Verkeer en Waterstaat

 

 Bestuursdepartement

 Directoraat-Generaal Transport en Luchtvaart

 Directoraat-generaal Personenvervoer

 Directoraat-generaal Water

 Centrale diensten

 Shared services Organisatie Verkeer en Watersaat

 Koninklijke Nederlandse Meteorologisch Instituut KNMI

 Rijkswaterstaat, Bestuur

 De afzonderlijke regionale Diensten van Rijkswaterstaat (de enkelte regionale tjenester under denne forvaltningsgren)

 De afzonderlijke specialistische diensten van Rijkswaterstaat (de enkelte specialtjenester under denne forvaltningsgren)

 Adviesdienst Geo-Informatie en ICT

 Adviesdienst Verkeer en Vervoer (AVV)

 Bouwdienst

 Corporate Dienst

 Data ICT Dienst

 Dienst Verkeer en Scheepvaart

 Dienst Weg- en Waterbouwkunde (DWW)

 Rijksinstituut voor Kunst en Zee (RIKZ)

 Rijksinstituut voor Integraal Zoetwaterbeheer en Afvalwaterbehandeling (RIZA)

 Waterdienst

 Inspectie Verkeer en Waterstaat, Hoofddirectie

 Port State Control

 Directie Toezichtontwikkeling Communicatie en Onderzoek (TCO)

 Toezichthouder Beheer Eenheid Lucht

 Toezichthouder Beheer Eenheid Water

 Toezichthouder Beheer Eenheid Land

 Ministerie van Volkshuisvesting, Ruimtelijke Ordening en Milieubeheer

 

 Bestuursdepartement

 Directoraat-generaal Wonen, Wijken en Integratie

 Directoraat-generaal Ruimte

 Directoraat-general Milieubeheer

 Rijksgebouwendienst

 VROM Inspectie

 Ministerie van Volksgezondheid, Welzijn en Sport

 

 Bestuursdepartement

 Inspectie Gezondheidsbescherming, Waren en Veterinaire Zaken

 Inspectie Gezondheidszorg

 Inspectie Jeugdhulpverlening en Jeugdbescherming

 Rijksinstituut voor de Volksgezondheid en Milieu (RIVM)

 Sociaal en Cultureel Planbureau

 Agentschap t.b.v. het College ter Beoordeling van Geneesmiddelen

 Tweede Kamer der Staten-Generaal

 Eerste Kamer der Staten-Generaal

 Raad van State

 Algemene Rekenkamer

 Nationale Ombudsman

 Kanselarij der Nederlandse Orden

 Kabinet der Koningin

 Raad voor de rechtspraak en de Rechtbanken

ØSTRIG

 Bundeskanzleramt

 Bundesministerium für europäische und internationale Angelegenheiten

 Bundesministerium für Finanzen

 Bundesministerium für Gesundheit, Familie und Jugend

 Bundesministerium für Inneres

 Bundesministerium für Justiz

 Bundesministerium für Landesverteidigung

 Bundesministerium für Land- und Forstwirtschaft, Umwelt und Wasserwirtschaft

 Bundesministerium für Soziales und Konsumentenschutz

 Bundesministerium für Unterricht, Kunst und Kultur

 Bundesministerium für Verkehr, Innovation und Technologie

 Bundesministerium für Wirtschaft und Arbeit

 Bundesministerium für Wissenschaft und Forschung

 Österreichische Forschungs- und Prüfzentrum Arsenal Gesellschaft m.b.H

 Bundesbeschaffung G.m.b.H

 Bundesrechenzentrum G.m.b.H

POLEN

 Kancelaria Prezydenta RP

 Kancelaria Sejmu RP

 Kancelaria Senatu RP

 Kancelaria Prezesa Rady Ministrów

 Sąd Najwyższy

 Naczelny Sąd Administracyjny

 Wojewódzkie sądy administracyjne

 Sądy powszechne — rejonowe, okręgowe i apelacyjne

 Trybunat Konstytucyjny

 Najwyższa Izba Kontroli

 Biuro Rzecznika Praw Obywatelskich

 Biuro Rzecznika Praw Dziecka

 Biuro Ochrony Rządu

 Biuro Bezpieczeństwa Narodowego

 Centralne Biuro Antykorupcyjne

 Ministerstwo Pracy i Polityki Społecznej

 Ministerstwo Finansów

 Ministerstwo Gospodarki

 Ministerstwo Rozwoju Regionalnego

 Ministerstwo Kultury i Dziedzictwa Narodowego

 Ministerstwo Edukacji Narodowej

 Ministerstwo Obrony Narodowej

 Ministerstwo Rolnictwa i Rozwoju Wsi

 Ministerstwo Skarbu Państwa

 Ministerstwo Sprawiedliwości

 Ministerstwo Infrastruktury

 Ministerstwo Nauki i Szkolnictwa Wyższego

 Ministerstwo Środowiska

 Ministerstwo Spraw Wewnętrznych i Administracji

 Ministerstwo Spraw Zagranicznych

 Ministerstwo Zdrowia

 Ministerstwo Sportu i Turystyki

 Urząd Komitetu Integracji Europejskiej

 Urząd Patentowy Rzeczypospolitej Polskiej

 Urząd Regulacji Energetyki

 Urząd do Spraw Kombatantów i Osób Represjonowanych

 Urząd Transportu Kolejowego

 Urząd Dozoru Technicznego

 Urząd Rejestracji Produktów Leczniczych, Wyrobów Medycznych i Produktów Biobójczych

 Urząd do Spraw Repatriacji i Cudzoziemców

 Urząd Zamówień Publicznych

 Urząd Ochrony Konkurencji i Konsumentów

 Urząd Lotnictwa Cywilnego

 Urząd Komunikacji Elektronicznej

 Wyższy Urząd Górniczy

 Główny Urząd Miar

 Główny Urząd Geodezji i Kartografii

 Główny Urząd Nadzoru Budowlanego

 Główny Urząd Statystyczny

 Krajowa Rada Radiofonii i Telewizji

 Generalny Inspektor Ochrony Danych Osobowych

 Państwowa Komisja Wyborcza

 Państwowa Inspekcja Pracy

 Rządowe Centrum Legislacji

 Narodowy Fundusz Zdrowia

 Polska Akademia Nauk

 Polskie Centrum Akredytacji

 Polskie Centrum Badań i Certyfikacji

 Polska Organizacja Turystyczna

 Polski Komitet normalizacyjny

 Zakład Ubezpieczeń Społecznych

 Komisja Nadzoru Finansowego

 Naczelna Dyrekcja Archiwów Państwowych

 Kasa Rolniczego Ubezpieczenia Społecznego

 Generalna Dyrekcja Dróg Krajowych i Autostrad

 Państwowa Inspekcja Ochrony Roślin i Nasiennictwa

 Komenda Główna Państwowej Straży Pożarnej

 Komenda Główna Policji

 Komenda Główna Straży Granicznej

 Inspekcja Jakości Handlowej Artykułów Rolno-Spożywczych

 Główny Inspektorat Ochrony Środowiska

 Główny Inspektorat Transportu Drogowego

 Główny Inspektorat Farmaceutyczny

 Główny Inspektorat Sanitarny

 Główny Inspektorat Weterynarii

 Agencja Bezpieczeństwa Wewnętrznego

 Agencja Wywiadu

 Agencja Mienia Wojskowego

 Wojskowa Agencja Mieszkaniowa

 Agencja Restrukturyzacji i Modernizacji Rolnictwa

 Agencja Rynku Rolnego

 Agencja Nieruchomości Rolnych

 Państwowa Agencja Atomistyki

 Polska Agencja Żeglugi Powietrznej

 Polska Agencja Rozwiązywania Problemów Alkoholowych

 Agencja Rezerw Materiałowych

 Narodowy Bank Polski

 Narodowy Fundusz Ochrony Środowiska i Gospodarki Wodnej

 Państwowy Fundusz Rehabilitacji Osób Niepełnosprawnych

 Instytut Pamięci Narodowej — Komisja Ścigania Zbrodni Przeciwko Narodowi Polskiemu

 Rada Ochrony Pamięci Walk i Męczeństwa

 Służba Celna Rzeczypospolitej Polskiej

 Państwowe Gospodarstwo Leśne »Lasy Państwowe«

 Polska Agencja Rozwoju Przedsiębiorczości

 Urzędy wojewódzkie

 Samodzielne Publiczne Zakłady Opieki Zdrowotnej, jeśli ich organem założycielskim jest minister, centralny organ administracji rządowej lub wojewoda.

PORTUGAL

 Presidência do Conselho de Ministros

 Ministério das Finanças e da Administração Pública

 Ministério da Defesa Nacional

 Ministério dos Negócios Estrangeiros

 Ministério da Administração Interna

 Ministério da Justiça

 Ministério da Economia e da Inovação

 Ministério da Agricultura, Desenvolvimento Rural e Pescas

 Ministério da Educação

 Ministério da Ciência, Tecnologia e do Ensino Superior

 Ministério da Cultura

 Ministério da Saúde

 Ministério do Trabalho e da Solidariedade Social

 Ministério das Obras Públicas, Transportes e Comunicações

 Ministério do Ambiente, do Ordenamento do Território e do Desenvolvimento Regional

 Presidença da Republica

 Tribunal Constitucional

 Tribunal de Contas

 Provedoria de Justiça

RUMÆNIEN

 Administrația Prezidențială

 Senatul României

 Camera Deputaților

 Inalta Curte de Casație și Justiție

 Curtea Constituțională

 Consiliul Legislativ

 Curtea de Conturi

 Consiliul Superior al Magistraturii

 Parchetul de pe lângă Inalta Curte de Casație și Justiție

 Secretariatul General al Guvernului

 Cancelaria primului ministru

 Ministerul Afacerilor Externe

 Ministerul Economiei și Finanțelor

 Ministerul Justiției

 Ministerul Apărării

 Ministerul Internelor și Reformei Administrative

 Ministerul Muncii, Familiei și Egalității de Sanse

 Ministerul pentru Intreprinderi Mici și Mijlocii, Comerț, Turism și Profesii Liberale

 Ministerul Agriculturii și Dezvoltării Rurale

 Ministerul Transporturilor

 Ministerul Dezvoltării, Lucrărilor Publice și Locuinței

 Ministerul Educației Cercetării și Tineretului

 Ministerul Sănătății Publice

 Ministerul Culturii și Cultelor

 Ministerul Comunicațiilor și Tehnologiei Informației

 Ministerul Mediului și Dezvoltării Durabile

 Serviciul Român de Informații

 Serviciul de Informații Externe

 Serviciul de Protecție și Pază

 Serviciul de Telecomunicații Speciale

 Consiliul Național al Audiovizualului

 Consiliul Concurenței (CC)

 Direcția Națională Anticorupție

 Inspectoratul General de Poliție

 Autoritatea Națională pentru Reglementarea și Monitorizarea Achizițiilor Publice

 Consiliul Național de Soluționare a Contestațiilor

 Autoritatea Națională de Reglementare pentru Serviciile Comunitare de Utilități Publice (ANRSC)

 Autoritatea Națională Sanitară Veterinară și pentru Siguranța Alimentelor

 Autoritatea Națională pentru Protecția Consumatorilor

 Autoritatea Navală Română

 Autoritatea Feroviară Română

 Autoritatea Rutieră Română

 Autoritatea Națională pentru Protecția Drepturilor Copilului

 Autoritatea Națională pentru Persoanele cu Handicap

 Autoritatea Națională pentru Turism

 Autoritatea Națională pentru Restituirea Proprietăților

 Autoritatea Națională pentru Tineret

 Autoritatea Națională pentru Cercetare Stiințifica

 Autoritatea Națională pentru Reglementare în Comunicații și Tehnologia Informației

 Autoritatea Națională pentru Serviciile Societății Informaționale

 Autoritatea Electorală Permanente

 Agenția pentru Strategii Guvernamentale

 Agenția Națională a Medicamentului

 Agenția Națională pentru Sport

 Agenția Națională pentru Ocuparea Forței de Muncă

 Agenția Națională de Reglementare în Domeniul Energiei

 Agenția Română pentru Conservarea Energiei

 Agenția Națională pentru Resurse Minerale

 Agenția Română pentru Investiții Străine

 Agenția Națională pentru Intreprinderi Mici și Mijlocii și Cooperație

 Agenția Națională a Funcționarilor Publici

 Agenția Națională de Administrare Fiscală

 Agenția de Compensare pentru Achiziții de Tehnică Specială

 Agenția Națională Anti-doping

 Agenția Nucleară

 Agenția Națională pentru Protecția Familiei

 Agenția Națională pentru Egalitatea de Sanse între Bărbați și Femei

 Agenția Națională pentru Protecția Mediului

 Agenția națională Antidrog

SLOVENIEN

 Predsednik Republike Slovenije

 Državni zbor Republike Slovenije

 Državni svet Republike Slovenije

 Varuh človekovih pravic

 Ustavno sodišče Republike Slovenije

 Računsko sodišče Republike Slovenije

 Državna revizijska komisja za revizijo postopkov oddaje javnih naročil

 Slovenska akademija znanosti in umetnosti

 Vladne službe

 Ministrstvo za finance

 Ministrstvo za notranje zadeve

 Ministrstvo za zunanje zadeve

 Ministrstvo za obrambo

 Ministrstvo za pravosodje

 Ministrstvo za gospodarstvo

 Ministrstvo za kmetijstvo, gozdarstvo in prehrano

 Ministrstvo za promet

 Ministrstvo za okolje in prostor

 Ministrstvo za delo, družino in socialne zadeve

 Ministrstvo za zdravje

 Ministrstvo za javno upravo

 Ministrstvo za šolstvo in šport

 Ministrstvo za visoko šolstvo, znanost in tehnologijo

 Ministrstvo za kulturo

 Vrhovno sodišče Republike Slovenije

 višja sodišča

 okrožna sodišča

 okrajna sodišča

 Vrhovno državno tožilstvo Republike Slovenije

 Okrožna državna tožilstva

 Državno pravobranilstvo

 Upravno sodišče Republike Slovenije

 Višje delovno in socialno sodišče

 delovna sodišča

 Davčna uprava Republike Slovenije

 Carinska uprava Republike Slovenije

 Urad Republike Slovenije za preprečevanje pranja denarja

 Urad Republike Slovenije za nadzor prirejanja iger na srečo

 Uprava Republike Slovenije za javna plačila

 Urad Republike Slovenije za nadzor proračuna

 Policija

 Inšpektorat Republike Slovenije za notranje zadeve

 General štab Slovenske vojske

 Uprava Republike Slovenije za zaščito in reševanje

 Inšpektorat Republike Slovenije za obrambo

 Inšpektorat Republike Slovenije za varstvo pred naravnimi in drugimi nesrečami

 Uprava Republike Slovenije za izvrševanje kazenskih sankcij

 Urad Republike Slovenije za varstvo konkurence

 Urad Republike Slovenije za varstvo potrošnikov

 Tržni inšpektorat Republike Slovenije

 Urad Republike Slovenije za intelektualno lastnino

 Inšpektorat Republike Slovenije za elektronske komunikacije, elektronsko podpisovanje in pošto

 Inšpektorat za energetiko in rudarstvo

 Agencija Republike Slovenije za kmetijske trge in razvoj podeželja

 Inšpektorat Republike Slovenije za kmetijstvo, gozdarstvo in hrano

 Fitosanitarna uprava Republike Slovenije

 Veterinarska uprava Republike Slovenije

 Uprava Republike Slovenije za pomorstvo

 Direkcija Republike Slovenije za ceste

 Prometni inšpektorat Republike Slovenije

 Direkcija za vodenje investicij v javno železniško infrastrukturo

 Agencija Republike Slovenije za okolje

 Geodetska uprava Republike Slovenije

 Uprava Republike Slovenije za jedrsko varstvo

 Inšpektorat Republike Slovenije za okolje in prostor

 Inšpektorat Republike Slovenije za delo

 Zdravstveni inšpektorat

 Urad Republike Slovenije za kemikalije

 Uprava Republike Slovenije za varstvo pred sevanji

 Urad Republike Slovenije za meroslovje

 Urad za visoko šolstvo

 Urad Republike Slovenije za mladino

 Inšpektorat Republike Slovenije za šolstvo in šport

 Arhiv Republike Slovenije

 Inšpektorat Republike Slovenije za kulturo in medije

 Kabinet predsednika Vlade Republike Slovenije

 Generalni sekretariat Vlade Republike Slovenije

 Služba vlade za zakonodajo

 Služba vlade za evropske zadeve

 Služba vlade za lokalno samoupravo in regionalno politiko

 Urad vlade za komuniciranje

 Urad za enake možnosti

 Urad za verske skupnosti

 Urad za narodnosti

 Urad za makroekonomske analize in razvoj

 Statistični urad Republike Slovenije

 Slovenska obveščevalno-varnostna agencija

 Protokol Republike Slovenije

 Urad za varovanje tajnih podatkov

 Urad za Slovence v zamejstvu in po svetu

 Služba Vlade Republike Slovenije za razvoj

 Informacijski pooblaščenec

 Državna volilna komisija

SLOVAKIET

Ministerier og andre centrale myndigheder, som omhandlet i lov nr. 575/2001 sml. om regeringens og centraladministrationens opgaver, med senere gennemførelsesbestemmelser:

 Kancelária Prezidenta Slovenskej republiky

 Národná rada Slovenskej republiky

 Ministerstvo hospodárstva Slovenskej republiky

 Ministerstvo financií Slovenskej republiky

 Ministerstvo dopravy, pôšt a telekomunikácií Slovenskej republiky

 Ministerstvo pôdohospodárstva Slovenskej republiky

 Ministerstvo výstavby a regionálneho rozvoja Slovenskej republiky

 Ministerstvo vnútra Slovenskej republiky

 Ministerstvo obrany Slovenskej republiky

 Ministerstvo spravodlivosti Slovenskej republiky

 Ministerstvo zahraničných vecí Slovenskej republiky

 Ministerstvo práce, sociálnych vecí a rodiny Slovenskej republiky

 Ministerstvo životného prostredia Slovenskej republiky

 Ministerstvo školstva Slovenskej republiky

 Ministerstvo kultúry Slovenskej republiky

 Ministerstvo zdravotníctva Slovenskej republiky

 Úrad vlády Slovenskej republiky

 Protimonopolný úrad Slovenskej republiky

 Štatistický úrad Slovenskej republiky

 Úrad geodézie, kartografie a katastra Slovenskej republiky

 Úrad jadrového dozoru Slovenskej republiky

 Úrad pre normalizáciu, metrológiu a skúšobníctvo Slovenskej republiky

 Úrad pre verejné obstarávanie

 Úrad priemyselného vlastníctva Slovenskej republiky

 Správa štátnych hmotných rezerv Slovenskej republiky

 Národný bezpečnostný úrad

 Ústavný súd Slovenskej republiky

 Najvyšši súd Slovenskej republiky

 Generálna prokuratura Slovenskej republiky

 Najvyšši kontrolný úrad Slovenskej republiky

 Telekomunikačný úrad Slovenskej republiky

 Úrad priemyselného vlastníctva Slovenskej republiky

 Úrad pre finančný trh

 Úrad na ochranu osobn ý ch udajov

 Kancelária verejneho ochranu prav

FINLAND

 Oikeuskanslerinvirasto — Justitiekanslersämbetet

 Liikenne- Ja Viestintäministeriö — Kommunikationsministeriet

 

 Ajoneuvohallintokeskus AKE — Fordonsförvaltningscentralen AKE

 Ilmailuhallinto — Luftfartsförvaltningen

 Ilmatieteen laitos — Meteorologiska institutet

 Merenkulkulaitos — Sjöfartsverket

 Merentutkimuslaitos — Havsforskningsinstitutet

 Ratahallintokeskus RHK — Banförvaltningscentralen RHK

 Rautatievirasto — Järnvägsverket

 Tiehallinto — Vägförvaltningen

 Viestintävirasto — Kommunikationsverket

 Maa- Ja Metsätalousministeriö — Jord- och Skogsbruksministeriet

 

 Elintarviketurvallisuusvirasto — Livsmedelssäkerhetsverket

 Maanmittauslaitos — Lantmäteriverket

 Maaseutuvirasto — Landsbygdsverket

 Oikeusministeriö — Justitieministeriet

 

 Tietosuojavaltuutetun toimisto — Dataombudsmannens byrå

 Tuomioistuimet — domstolar

 Korkein oikeus — Högsta domstolen

 Korkein hallinto-oikeus — Högsta förvaltningsdomstolen

 Hovioikeudet — hovrätter

 Käräjäoikeudet — tingsrätter

 Hallinto-oikeudet — förvaltningsdomstolar

 Markkinaoikeus — Marknadsdomstolen

 Työtuomioistuin — Arbetsdomstolen

 Vakuutusoikeus — Försäkringsdomstolen

 Kuluttajariitalautakunta — Konsumenttvistenämnden

 Vankeinhoitolaitos — Fångvårdsväsendet

 HEUNI — Yhdistyneiden Kansakuntien yhteydessä toimiva Euroopan kriminaalipolitiikan instituutti — HEUNI — Europeiska institutet för kriminalpolitik, verksamt i anslutning till Förenta Nationerna

 Konkurssiasiamiehen toimisto — Konkursombudsmannens byrå

 Kuluttajariitalautakunta — Konsumenttvistenämnden

 Oikeushallinnon palvelukeskus — Justitieförvaltningens servicecentral

 Oikeushallinnon tietotekniikkakeskus — Justitieförvaltningens datateknikcentral

 Oikeuspoliittinen tutkimuslaitos (Optula) — Rättspolitiska forskningsinstitutet

 Oikeusrekisterikeskus — Rättsregistercentralen

 Onnettomuustutkintakeskus — Centralen för undersökning av olyckor

 Rikosseuraamusvirasto — Brottspåföljdsverket

 Rikosseuraamusalan koulutuskeskus — Brottspåföljdsområdets utbildningscentral

 Rikoksentorjuntaneuvosto Rådet för brottsförebyggande

 Saamelaiskäräjät — Sametinget

 Valtakunnansyyttäjänvirasto — Riksåklagarämbetet

 Vankeinhoitolaitos — Fångvårdsväsendet

 Opetusministeriö — Undervisningsministeriet

 

 Opetushallitus — Utbildningsstyrelsen

 Valtion elokuvatarkastamo — Statens filmgranskningsbyrå

 Puolustusministeriö — Försvarsministeriet

 

 Puolustusvoimat — Försvarsmakten

 Sisäasiainministeriö — Inrikesministeriet

 

 Väestörekisterikeskus — Befolkningsregistercentralen

 Keskusrikospoliisi — Centralkriminalpolisen

 Liikkuva poliisi — Rörliga polisen

 Rajavartiolaitos — Gränsbevakningsväsendet

 Lääninhallitukset — Länstyrelserna

 Suojelupoliisi — Skyddspolisen

 Poliisiammattikorkeakoulu — Polisyrkeshögskolan

 Poliisin tekniikkakeskus — Polisens teknikcentral

 Poliisin tietohallintokeskus — Polisens datacentral

 Helsingin kihlakunnan poliisilaitos — Polisinrättningen i Helsingfors

 Pelastusopisto — Räddningsverket

 Hätäkeskuslaitos — Nödcentralsverket

 Maahanmuuttovirasto — Migrationsverket

 Sisäasiainhallinnon palvelukeskus — Inrikesförvaltningens servicecentral

 Sosiaali- Ja Terveysministeriö — Social- Och Hälsovårdsministeriet

 Työttömyysturvan muutoksenhakulautakunta — Besvärsnämnden för utkomstskyddsärenden

 Sosiaaliturvan muutoksenhakulautakunta — Besvärsnämnden för socialtrygghet

 Lääkelaitos — Läkemedelsverket

 Terveydenhuollon oikeusturvakeskus — Rättsskyddscentralen för hälsovården

 Säteilyturvakeskus — Strålsäkerhetscentralen

 Lääkehoidon kehittämiskeskus ROHTO — Utvecklingscentralen för läkemedelsbe-handling

 Sosiaali- ja terveydenhuollon tuotevalvontakeskus — Social- och hälsovårdens produkttill-synscentral

 Sosiaali- ja terveysalan tutkimus- ja kehittämiskeskus Stakes — Forsknings- och utvecklingscentralen för social- och hälsovården Stakes

 Vakuutusvalvontavirasto — Försäkringsinspektionen

 Työ- Ja Elinkeinoministeriö — Arbets- och Näringsministeriet

 Kuluttajavirasto — Konsumentverket

 Kilpailuvirasto — Konkurrensverket

 Patentti- ja rekisterihallitus — Patent- och registerstyrelsen

 Valtakunnansovittelijain toimisto — Riksförlikningsmännens byrå

 Valtion turvapaikanhakijoiden vastaanottokeskukset — Statliga förläggningar för asylsökande

 Energiamarkkinavirasto - Energimarknadsverket

 Geologian tutkimuskeskus — Geologiska forskningscentralen

 Huoltovarmuuskeskus — Försörjningsberedskapscentralen

 Kuluttajatutkimuskeskus — Konsumentforskningscentralen

 Matkailun edistämiskeskus (MEK) — Centralen för turistfrämjande

 Mittatekniikan keskus (MIKES) — Mätteknikcentralen

 Tekes — teknologian ja innovaatioiden kehittämiskeskus - Tekes — utvecklingscentralen för teknologi och innovationer

 Turvatekniikan keskus (TUKES) — Säkerhetsteknikcentralen

 Valtion teknillinen tutkimuskeskus (VTT) — Statens tekniska forskningscentral

 Syrjintälautakunta — Nationella diskrimineringsnämnden

 Työneuvosto — Arbetsrådet

 Vähemmistövaltuutetun toimisto — Minoritetsombudsmannens byrå

 Ulkoasiainministeriö — Utrikesministeriet

 Valtioneuvoston Kanslia — Statsrådets Kansli

 Valtiovarainministeriö — Finansministeriet

 

 Valtiokonttori — Statskontoret

 Verohallinto — Skatteförvaltningen

 Tullilaitos — Tullverket

 Tilastokeskus — Statistikcentralen

 Valtiontaloudellinen tutkimuskeskus — Statens ekonomiska forskiningscentral

 Ympäristöministeriö — Miljöministeriet

 

 Suomen ympäristökeskus — Finlands miljöcentral

 Asumisen rahoitus- ja kehityskeskus — Finansierings- och utvecklingscentralen för boendet

 Valtiontalouden Tarkastusvirasto — Statens Revisionsverk

SVERIGE

A

 Affärsverket svenska kraftnät

 Akademien för de fria konsterna

 Alkohol- och läkemedelssortiments-nämnden

 Allmänna pensionsfonden

 Allmänna reklamationsnämnden

 Ambassader

 Ansvarsnämnd, statens

 Arbetsdomstolen

 Arbetsförmedlingen

 Arbetsgivarverk, statens

 Arbetslivsinstitutet

 Arbetsmiljöverket

 Arkitekturmuseet

 Arrendenämnder

 Arvsfondsdelegationen

 Arvsfondsdelegationen

B

 Banverket

 Barnombudsmannen

 Beredning för utvärdering av medicinsk metodik, statens

 Bergsstaten

 Biografbyrå, statens

 Biografiskt lexikon, svenskt

 Birgittaskolan

 Blekinge tekniska högskola

 Bokföringsnämnden

 Bolagsverket

 Bostadsnämnd, statens

 Bostadskreditnämnd, statens

 Boverket

 Brottsförebyggande rådet

 Brottsoffermyndigheten

C

 Centrala studiestödsnämnden

D

 Danshögskolan

 Datainspektionen

 Departementen

 Domstolsverket

 Dramatiska institutet

E

 Ekeskolan

 Ekobrottsmyndigheten

 Ekonomistyrningsverket

 Ekonomiska rådet

 Elsäkerhetsverket

 Energimarknadsinspektionen

 Energimyndighet, statens

 EU/FoU-rådet

 Exportkreditnämnden

 Exportråd, Sveriges

F

 Fastighetsmäklarnämnden

 Fastighetsverk, statens

 Fideikommissnämnden

 Finansinspektionen

 Finanspolitiska rådet

 Finsk-svenska gränsälvskommissionen

 Fiskeriverket

 Flygmedicincentrum

 Folkhälsoinstitut, statens

 Fonden för fukt- och mögelskador

 Forskningsrådet för miljö, areella näringar och samhällsbyggande, Formas

 Folke Bernadotte Akademin

 Forskarskattenämnden

 Forskningsrådet för arbetsliv och socialvetenskap

 Fortifikationsverket

 Forum för levande historia

 Försvarets materielverk

 Försvarets radioanstalt

 Försvarets underrättelsenämnd

 Försvarshistoriska museer, statens

 Försvarshögskolan

 Försvarsmakten

 Försäkringskassan

G

 Gentekniknämnden

 Geologiska undersökning

 Geotekniska institut, statens

 Giftinformationscentralen

 Glesbygdsverket

 Grafiska institutet och institutet för högre kommunikation- och reklamutbildning

 Granskningsnämnden för radio och TV

 Granskningsnämnden för försvarsuppfinningar

 Gymnastik- och Idrottshögskolan

 Göteborgs universitet

H

 Handelsflottans kultur- och fritidsråd

 Handelsflottans pensionsanstalt

 Handelssekreterare

 Handelskamrar, auktoriserade

 Handikappombudsmannen

 Handikappråd, statens

 Harpsundsnämnden

 Haverikommission, statens

 Historiska museer, statens

 Hjälpmedelsinstitutet

 Hovrätterna

 Hyresnämnder

 Häktena

 Hälso- och sjukvårdens ansvarsnämnd

 Högskolan Dalarna

 Högskolan i Borås

 Högskolan i Gävle

 Högskolan i Halmstad

 Högskolan i Kalmar

 Högskolan i Karlskrona/Ronneby

 Högskolan i Kristianstad

 Högskolan i Skövde

 Högskolan i Trollhättan/Uddevalla

 Högskolan på Gotland

 Högskolans avskiljandenämnd

 Högskoleverket

 Högsta domstolen

I

 ILO kommittén

 Inspektionen för arbetslöshetsförsäkringen

 Inspektionen för strategiska produkter

 Institut för kommunikationsanalys, statens

 Institut för psykosocial medicin, statens

 Institut för särskilt utbildningsstöd, statens

 Institutet för arbetsmarknadspolitisk utvärdering

 Institutet för rymdfysik

 Institutet för tillväxtpolitiska studier

 Institutionsstyrelse, statens

 Insättningsgarantinämnden

 Integrationsverket

 Internationella programkontoret för utbildningsområdet

J

 Jordbruksverk, statens

 Justitiekanslern

 Jämställdhetsombudsmannen

 Jämställdhetsnämnden

 Järnvägar, statens

 Järnvägsstyrelsen

K

 Kammarkollegiet

 Kammarrätterna

 Karlstads universitet

 Karolinska Institutet

 Kemikalieinspektionen

 Kommerskollegium

 Konjunkturinstitutet

 Konkurrensverket

 Konstfack

 Konsthögskolan

 Konstnärsnämnden

 Konstråd, statens

 Konsulat

 Konsumentverket

 Krigsvetenskapsakademin

 Krigsförsäkringsnämnden

 Kriminaltekniska laboratorium, statens

 Kriminalvården

 Krisberedskapsmyndigheten

 Kristinaskolan

 Kronofogdemyndigheten

 Kulturråd, statens

 Kungl. Biblioteket

 Kungl. Konsthögskolan

 Kungl. Musikhögskolan i Stockholm

 Kungl. Tekniska högskolan

 Kungl. Vitterhets-, historie- och antikvitetsakademien

 Kungl Vetenskapsakademin

 Kustbevakningen

 Kvalitets- och kompetensråd, statens

 Kärnavfallsfondens styrelse

L

 Lagrådet

 Lantbruksuniversitet, Sveriges

 Lantmäteriverket

 Linköpings universitet

 Livrustkammaren, Skoklosters slott och Hallwylska museet

 Livsmedelsverk, statens

 Livsmedelsekonomiska institutet

 Ljud- och bildarkiv, statens

 Lokala säkerhetsnämnderna vid kärnkraftverk

 Lotteriinspektionen

 Luftfartsverket

 Luftfartsstyrelsen

 Luleå tekniska universitet

 Lunds universitet

 Läkemedelsverket

 Läkemedelsförmånsnämnden

 Länsrätterna

 Länsstyrelserna

 Lärarhögskolan i Stockholm

M

 Malmö högskola

 Manillaskolan

 Maritima muséer, statens

 Marknadsdomstolen

 Medlingsinstitutet

 Meteorologiska och hydrologiska institut, Sveriges

 Migrationsverket

 Militärhögskolor

 Mittuniversitetet

 Moderna museet

 Museer för världskultur, statens

 Musikaliska Akademien

 Musiksamlingar, statens

 Myndigheten för handikappolitisk samordning

 Myndigheten för internationella adoptionsfrågor

 Myndigheten för skolutveckling

 Myndigheten för kvalificerad yrkesutbildning

 Myndigheten för nätverk och samarbete inom högre utbildning

 Myndigheten för Sveriges nätuniversitet

 Myndigheten för utländska investeringar i Sverige

 Mälardalens högskola

N

 Nationalmuseum

 Nationellt centrum för flexibelt lärande

 Naturhistoriska riksmuseet

 Naturvårdsverket

 Nordiska Afrikainstitutet

 Notarienämnden

 Nämnd för arbetstagares uppfinningar, statens

 Nämnden för statligt stöd till trossamfund

 Nämnden för styrelserepresentationsfrågor

 Nämnden mot diskriminering

 Nämnden för elektronisk förvaltning

 Nämnden för RH anpassad utbildning

 Nämnden för hemslöjdsfrågor

O

 Oljekrisnämnden

 Ombudsmannen mot diskriminering på grund av sexuell läggning

 Ombudsmannen mot etnisk diskriminering

 Operahögskolan i Stockholm

P

 Patent- och registreringsverket

 Patentbesvärsrätten

 Pensionsverk, statens

 Personregisternämnd statens, SPAR-nämnden

 Pliktverk, Totalförsvarets

 Polarforskningssekretariatet

 Post- och telestyrelsen

 Premiepensionsmyndigheten

 Presstödsnämnden

R

 Radio- och TV–verket

 Rederinämnden

 Regeringskansliet

 Regeringsrätten

 Resegarantinämnden

 Registernämnden

 Revisorsnämnden

 Riksantikvarieämbetet

 Riksarkivet

 Riksbanken

 Riksdagsförvaltningen

 Riksdagens ombudsmän

 Riksdagens revisorer

 Riksgäldskontoret

 Rikshemvärnsrådet

 Rikspolisstyrelsen

 Riksrevisionen

 Rikstrafiken

 Riksutställningar, Stiftelsen

 Riksvärderingsnämnden

 Rymdstyrelsen

 Rådet för Europeiska socialfonden i Sverige

 Räddningsverk, statens

 Rättshjälpsmyndigheten

 Rättshjälpsnämnden

 Rättsmedicinalverket

S

 Samarbetsnämnden för statsbidrag till trossamfund

 Sameskolstyrelsen och sameskolor

 Sametinget

 SIS, Standardiseringen i Sverige

 Sjöfartsverket

 Skatterättsnämnden

 Skatteverket

 Skaderegleringsnämnd, statens

 Skiljenämnden i vissa trygghetsfrågor

 Skogsstyrelsen

 Skogsvårdsstyrelserna

 Skogs och lantbruksakademien

 Skolverk, statens

 Skolväsendets överklagandenämnd

 Smittskyddsinstitutet

 Socialstyrelsen

 Specialpedagogiska institutet

 Specialskolemyndigheten

 Språk- och folkminnesinstitutet

 Sprängämnesinspektionen

 Statistiska centralbyrån

 Statskontoret

 Stockholms universitet

 Stockholms internationella miljöinstitut

 Strålsäkerhetsmyndigheten

 Styrelsen för ackreditering och teknisk kontroll

 Styrelsen för internationellt utvecklingssamarbete, SIDA

 Styrelsen för Samefonden

 Styrelsen för psykologiskt försvar

 Stängselnämnden

 Svenska institutet

 Svenska institutet för europapolitiska studier

 Svenska ESF rådet

 Svenska Unescorådet

 Svenska FAO kommittén

 Svenska Språknämnden

 Svenska Skeppshypotekskassan

 Svenska institutet i Alexandria

 Sveriges författarfond

 Säkerhetspolisen

 Säkerhets- och integritetsskyddsnämnden

 Södertörns högskola

T

 Taltidningsnämnden

 Talboks- och punktskriftsbiblioteket

 Teaterhögskolan i Stockholm

 Tingsrätterna

 Tjänstepensions och grupplivnämnd, statens

 Tjänsteförslagsnämnden för domstolsväsendet

 Totalförsvarets forskningsinstitut

 Totalförsvarets pliktverk

 Tullverket

 Turistdelegationen

U

 Umeå universitet

 Ungdomsstyrelsen

 Uppsala universitet

 Utlandslönenämnd, statens

 Utlänningsnämnden

 Utrikesförvaltningens antagningsnämnd

 Utrikesnämnden

 Utsädeskontroll, statens

V

 Valideringsdelegationen

 Valmyndigheten

 Vatten- och avloppsnämnd, statens

 Vattenöverdomstolen

 Verket för förvaltningsutveckling

 Verket för högskoleservice

 Verket för innovationssystem (VINNOVA)

 Verket för näringslivsutveckling (NUTEK)

 Vetenskapsrådet

 Veterinärmedicinska anstalt, statens

 Veterinära ansvarsnämnden

 Väg- och transportforskningsinstitut, statens

 Vägverket

 Vänerskolan

 Växjö universitet

 Växtsortnämnd, statens

Å

 Åklagarmyndigheten

 Åsbackaskolan

Ö

 Örebro universitet

 Örlogsmannasällskapet

 Östervångsskolan

 Överbefälhavaren

 Överklagandenämnden för högskolan

 Överklagandenämnden för nämndemanna-uppdrag

 Överklagandenämnden för studiestöd

 Överklagandenämnden för totalförsvaret

DET FORENEDE KONGERIGE

 Cabinet Office

 

 Office of the Parliamentary Counsel

 Central Office of Information

 Charity Commission

 Crown Estate Commissioners (Vote Expenditure Only)

 Crown Prosecution Service

 Department for Business, Enterprise and Regulatory Reform

 

 Competition Commission

 Gas and Electricity Consumers’ Council

 Office of Manpower Economics

 Department for Children, Schools and Families

 Department of Communities and Local Government

 

 Rent Assessment Panels

 Department for Culture, Media and Sport

 

 British Library

 British Museum

 Commission for Architecture and the Built Environment

 The Gambling Commission

 Historic Buildings and Monuments Commission for England (English Heritage)

 Imperial War Museum

 Museums, Libraries and Archives Council