(1)

Efter ulykken på kernekraftværket i Tjernobyl den 26. april 1986 er store mængder radioaktive stoffer strømmet ud i atmosfæren.

(2)

Nedfaldet af radioaktivt cæsium fra ulykken i kernekraftværket i Tjernobyl har berørt en lang række tredjelande.

(3)

Store mængder nedfald har berørt visse dele af en række medlemsstaters og ansøgerlandes områder.

(4)

I Rådets forordning (EØF) nr. 737/90 af 22. marts 1990 om betingelser for indførsel af landbrugsprodukter med oprindelse i tredjelande som følge af ulykken på kernekraftværket i Tjernobyl ( 1 ), senest ændret ved forordning (EF) nr. 616/2002 ( 2 ), blev der for indførsel af landbrugsprodukter, som er bestemt til menneskeføde, og som har oprindelse i tredjelande, fastsat maksimumstoleranceværdier for radioaktivt cæsium, hvis overholdelse medlemsstaterne skal føre kontrol med.

(5)

I en udtalelse til Rådet den 12. maj 1986 i forbindelse med vedtagelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 1707/86 af 30. maj 1986 om betingelser for indførsel af landbrugsprodukter med oprindelse i tredjelande som følge af ulykken på kernekraftværket i Tjernobyl ( 3 ), forpligtede medlemsstaterne sig til at anvende de samme maksimumstoleranceværdier ved handel i Fællesskabet.

(6)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 1661/1999 af 27. juli 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 737/90 om betingelser for indførsel af landbrugsprodukter med oprindelse i tredjelande som følge af ulykken på kernekraftværket i Tjernobyl ( 4 ), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1608/2002 ( 5 ), har man bl.a. indført særlige betingelser, der skærper kontrollen med import af vilde svampe fra en række tredjelande.

(7)

Medlemsstaterne har anvendt og anvender stadig, når det er nødvendigt, lignende former for kontrol og betingelser ved markedsføring af levnedsmidler fra deres nationale agroindustrielle fødevareforsyningskæder, især når det gælder kød fra får og rensdyr.

(8)

Foranstaltningerne på stedet på medlemsstaternes område har hjemmel i de eksisterende lovforpligtelser, som er fastlagt i Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningen og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling ( 6 ) og i Euratom-traktatens artikel 35 og 36.

(9)

Naturlige og halvnaturlige økosystemer såsom skove og andre bevoksede arealer er i almindelighed naturlige vækststeder for vildt, vilde bær og svampe, og i sådanne økosystemer vil radioaktivt cæsium ofte fortsat være til stede i en cyklisk udveksling mellem den øvre jordbund (det øverste lag af visne blade), bakterier, mikrofauna, mikroflora og vegetation. Herudover vil der i jorden i sådanne økosystemer, der for størstedelen består af organiske materialer, fortsat være en øget biologisk forekomst af radioaktivt cæsium.

(10)

Vilde bær såsom blåbær, multebær, tranebær, hindbær, brombær og vilde jordbær, spiselige vilde svampe (f.eks. kantareller, rørhatte (bay boletus), pigsvampe), kød fra rådyr eller kronhjorte samt kødædende ferskvandsfisk fra søer (f.eks. gedder og aborrer) i visse af EU's regioner har fortsat et niveau for radioaktivt cæsium, som overstiger 600 Bq/kg.

(11)

Svampe fra mycorrhizal-arten (f.eks. Boletus edulis) og vildsvinekød blev påvirket langt senere af nedfaldet og har i dag et meget højt niveau af radioaktiv cæsiumforurening i områder med den højeste aflejring.

(12)

Man antager, at varigheden af radioaktiv cæsiumforurening efter Tjernobylulykken i en række produkter, der stammer fra arter, som lever og vokser i skove og andre naturlige og halvnaturlige økosystemer, hovedsageligt hænger sammen med den pågældende radionuklides fysiske halveringstid på ca. 30 år, og at der derfor i de næste tiår ikke vil kunne konstateres nogen væsentlig ændring med hensyn til den radioaktive cæsiumforurening af disse produkter.

(13)

I de seneste år har data fra nogle medlemsstater til Kommissionen vist, at der fortsat er et højt niveau for radioaktivt cæsium i vildt, vilde bær og svampe samt kødædende fisk i søer.

(14)

Markedsføring af spiselige vilde produkter sker ikke nødvendigvis gennem de agroindustrielle fødevareforsyningskæder, og den ved lov fastsatte nationale overvågning og kontrol kunne således blive omgået.

(15)

Offentlighedens bevidsthed om den fortsatte forurening af vilde fødevareprodukter synes at være faldende, selv om man ikke kan se bort fra sundhedsrisici for de personer, som indtager store mængder af sådanne produkter fra de berørte regioner.

(16)

Følgerne af vilde produkters forurening for folkesundheden er ikke særligt omfattende, og der er derfor ikke behov for vedtagelse af flere bindende krav.

(17)

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed ( 7 ) er der fastlagt et system til hurtig udveksling af information. Det er nødvendigt at anvende dette system til udveksling af informationer mellem medlemsstaterne om registrerede tilfælde af en overskridelse af maksimumstoleranceværdierne —