02002L0056 — DA — 28.01.2019 — 009.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

RÅDETS DIREKTIV 2002/56/EF

af 13. juni 2002

om handel med læggekartofler

(EUT L 193 af 20.7.2002, s. 60)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

 M1

KOMMISSIONENS BESLUTNING 2003/66/EF af 28. januar 2003

  L 25

42

30.1.2003

►M2

RÅDETS DIREKTIV 2003/61/EF af 18. juni 2003

  L 165

23

3.7.2003

 M3

KOMMISSIONENS BESLUTNING 2005/908/EF af 14. december 2005

  L 329

37

16.12.2005

 M4

KOMMISSIONENS BESLUTNING 2008/973/EF af 15. december 2008

  L 345

90

23.12.2008

 M5

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE 2011/820/EU af 7. december 2011

  L 327

66

9.12.2011

►M6

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESDIREKTIV 2013/63/EU EØS-relevant tekst af 17. december 2013

  L 341

52

18.12.2013

 M7

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE 2014/367/EU af 16. juni 2014

  L 178

26

18.6.2014

►M8

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESDIREKTIV (EU) 2016/317 EØS-relevant tekst af 3. marts 2016

  L 60

72

5.3.2016

►M9

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2019/119 meddelt under nummer C(2019 af 24. januar 2019

  L 24

26

28.1.2019




▼B

RÅDETS DIREKTIV 2002/56/EF

af 13. juni 2002

om handel med læggekartofler



Artikel 1

Dette direktiv gælder for produktion i handelsøjemed og handel med læggekartofler i Fællesskabet.

Det gælder ikke for læggekartofler, hvorom der foreligger bevis for, at de er bestemt til udførsel til tredjelande.

Artikel 2

I dette direktiv forstås ved:

a) »Handel« salg, besiddelse med henblik på salg, udbud til salg og enhver overdragelse, levering eller overførsel med henblik på kommerciel udnyttelse af læggekartofler til tredjepart mod vederlag eller vederlagsfrit.

Handel med læggekartofler, der ikke sker med henblik på at udnytte sorten kommercielt, betragtes ikke som handel, når det drejer sig om følgende:

 levering af læggekartofler til officielle undersøgelses- og inspektionsorganer

 levering af læggekartofler til tjenesteydere til bearbejdning eller pakning, forudsat at tjenesteyderen ikke får ejendomsret til de leverede læggekartofler.

Levering af læggekartofler på visse betingelser til tjenesteydere med henblik på produktion af visse landbrugsråvarer til industrielt brug eller formering af læggekartofler til samme formål betragtes ikke som handel, forudsat at tjenesteyderen ikke får ejendomsret til de leverende læggekartofler eller højstprodukter. Leverandøren af læggekartofler skal forelægge certificeringsmyndigheden en genpart af de relevante dele af den kontrakt, der er indgået med tjenesteyderen, og denne kontrakt skal indeholde de standarder og betingelser, som de leverede læggekartofler for øjeblikket skal opfylde.

Betingelserne for anvendelse af denne bestemmelse fastlægges efter proceduren i artikel 25, stk. 2.

b) »Basislæggekartofler« kartoffelknolde,

i) som er blevet frembragt efter retningslinjerne for systematisk vedligeholdelsesavl med hensyn til sorten og sundhedstilstanden

ii) som overvejende er bestemt til avl af certificerede læggekartofler

iii) som opfylder de mindstekrav, der er angivet for basislæggekartofler i bilag I og II, og

iv) for hvilke det ved en officiel undersøgelse er blevet konstateret, at de nævnte mindstekrav er opfyldt.

c) »Certificerede læggekartofler« kartoffelknolde,

i) der stammer direkte fra basislæggekartofler eller certificerede læggekartofler eller fra læggekartofler fra avlstrin, der ligger forud for de basislæggekartofler, som ved en officiel undersøgelse har opfyldt de for basislæggekartofler fastsatte betingelser

ii) som overvejende er bestemt til avl af andre kartofler end læggekartofler

iii) som opfylder de mindstekrav, der er angivet for certificerede læggekartofler i bilag I og II, og

iv) for hvilke det ved en officiel undersøgelse er konstateret, at de nævnte mindstekrav er opfyldt.

d) »Officielle foranstaltninger« foranstaltninger, som træffes:

i) af en stats myndigheder, eller

ii) på en stats ansvar, af offentlig- eller privatretlige juridiske personer, eller

iii) når det drejer sig om hjælpevirksomhed, ligeledes under en stats kontrol, af autoriserede fysiske personer

på betingelse af, at de under ii) og iii) nævnte personer ikke har personlig økonomisk fordel af resultatet af disse foranstaltninger.

Artikel 3

1.  Medlemsstaterne foreskriver, at læggekartofler kun må bringes i handelen, hvis de er blevet officielt certificeret som basislæggekartofler eller som certificerede læggekartofler, og hvis de opfylder de mindstekrav, der er fastsat i bilag I og II. De bestemmer, at læggekartofler, som ikke i handelen opfylder de mindstekrav, der er fastsat i bilag II, kan gøres til genstand fra frasortering. Ikke frasorterede læggekartofler underkastes derefter en ny officiel undersøgelse.

2.  Medlemsstaterne kan opdele de i artikel 2 nævnte kategorier af læggekartofler i klasser, der opfylder forskellige betingelser.

3.  Efter proceduren i artikel 25, stk. 2, kan der for læggekartofler, som er officielt certificerede, fastsættes:

 fællesskabsklasser

 de betingelser, der skal være gældende for nævnte klasser, og

 betegnelser gældende for de pågældende klasser.

Medlemsstaterne kan bestemme, i hvilket omfang de vil anvende disse fællesskabsklasser i forbindelse med certificeringen af deres egen produktion.

4.  For læggekartofler, der er fremstillet ved mikroopformering, og som ikke opfylder de i dette direktiv fastsatte størrelseskrav, kan følgende fastsættes efter proceduren i artikel 25, stk. 2:

 undtagelser fra specifikke bestemmelser i dette direktiv

 de betingelser, der gælder for sådanne læggekartofler

 de betegnelser, der skal anvendes for sådanne læggekartofler.

Artikel 4

Uanset artikel 3, stk. 1, drager medlemsstaterne omsorg for, at forædlede læggekartofler af generationer forud for basislæggekartofler kan bringes i handelen.

Artikel 5

Medlemsstaterne kan med hensyn til de mindstekrav, der er fastsat i bilag I og II, fastlægge yderligere eller strengere betingelser for certificeringen af deres egen produktion.

Artikel 6

1.  Uanset artikel 3, stk. 1, kan medlemsstaterne give producenter på deres eget område tilladelse til at afsætte

a) små mængder læggekartofler bestemt til videnskabelige formål eller forædlingsarbejde

b) passende mængder læggekartofler bestemt til andre undersøgelses- eller forsøgsformål, forudsat at de tilhører sorter, for hvilke der er indgivet en anmodning om opførelse på sortslisten i den berørte medlemsstat.

For så vidt angår genetisk modificeret materiale kan en sådan tilladelse kun gives, hvis alle hensigtsmæssige foranstaltninger er blevet truffet for at undgå skadelige indvirkninger på menneskers sundhed og miljøet. Bestemmelserne i artikel 7, stk. 4, i Rådets direktiv 2002/53/EF finder tilsvarende anvendelse på miljørisikovurderingen.

2.  De formål, til hvilke de i stk. 1, litra b), omhandlede tilladelser kan gives, og bestemmelserne med hensyn til mærkning af pakningerne samt mængderne og betingelserne for, at medlemsstaterne kan give en sådan tilladelse, fastsættes efter proceduren i artikel 25, stk. 2.

3.  Tilladelser, som medlemsstaterne har udstedt inden den 14. december 1998 til producenter på deres eget område til de i stk. 1 omhandlede formål, vil fortsat være gyldige, indtil de i stk. 2 omhandlede bestemmelser bliver fastsat. Derefter skal sådanne tilladelser være i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat i henhold til stk. 2.

Artikel 7

Medlemsstaterne foreskriver, at myndighederne ved undersøgelse af knoldene med henblik på certificering udtager prøver efter egnede metoder.

Artikel 8

1.  Medlemsstaterne kan kræve, at læggekartofler, der produceres på deres eget område, holdes adskilt fra andre kartofler under produktionen af plantesundhedsmæssige hensyn.

2.  Kravet i stk. 1 kan omfatte foranstaltninger med henblik på:

 at producere læggekartofler adskilt fra andre kartofler

 at sortere, oplagre, transportere og håndtere læggekartofler adskilt fra andre kartofler.

Artikel 9

Medlemsstaterne foreskriver, at læggekartofler ikke må bringes i handelen, hvis de er blevet behandlet med midler, der hæmmer spireevnen.

Artikel 10

1.  Medlemsstaterne foreskriver, at læggekartofler kun må bringes i handelen, hvis de har en sådan mindstestørrelse, at de ikke kan passere gennem et sold med kvadratiske masker på 25 × 25 mm. For knolde, der er for store til at passere gennem en kvadratisk soldmaske på 35 × 35 mm, udtrykkes den øverste og nederste grænse for størrelsen i mangefold af 5.

Ved sortering af et parti må forskellen mellem maskesiden i begge de benyttede sold med kvadratiske masker ikke overstige 25 mm. Disse sorteringsstandarder kan ændres efter proceduren i artikel 25, stk. 2.

2.  Et parti må ikke indeholde mere end 3 vægtprocent af knolde, hvis størrelse ligger under mindstemålet, og heller ikke mere end 3 vægtprocent af knolde, hvis størrelse ligger over det angivne højeste mål.

3.  Medlemsstaterne kan for læggekartofler af national produktion sætte snævrere grænser for forskellen mellem det mindste og det største mål af knoldene i et parti.

Artikel 11

1.  Medlemsstaterne foreskriver, at basislæggekartofler og certificerede læggekartofler kun må bringes i handelen i tilstrækkeligt ensartede partier og i pakninger eller beholdere, der skal være lukkede og efter bestemmelserne i artiklerne 12 og 13 være forsynet med en lukkeanordning og en mærkning. Pakningerne skal være nye; beholderne skal være rene.

2.  Medlemsstaterne kan for afsætningen af små mængder til den endelige forbruger fastsætte undtagelser fra bestemmelserne i stk. 1 for så vidt angår pakningen, lukkeanordningen samt mærkningen.

Artikel 12

1.  Medlemsstaterne foreskriver, at pakninger og beholdere med basislæggekartofler og certificerede læggekartofler af myndighederne eller under myndighedernes kontrol lukkes således, at de ikke kan åbnes, uden at lukkeanordningen ødelægges, eller uden at det kan ses på den i artikel 13, stk. 1, omhandlede officielle etiket eller på pakningen eller beholderen.

For at sikre, at pakningen er lukket, skal der på lukkeanordningen mindst være anbragt den officielle etiket eller en officiel forsegling.

De i andet afsnit omhandlede foranstaltninger er ikke absolut nødvendige, når der er tale om en engangslukkeanordning.

Efter proceduren i artikel 25, stk. 2, kan det konstateres, om en bestemt lukkeanordning er i overensstemmelse med bestemmelserne i dette stykke.

2.  En eller flere nye lukninger må kun foretages af myndighederne eller under myndighedernes kontrol. I tilfælde heraf gøres der på den i artikel 13, stk. 1, nævnte etiket ligeledes bemærkning om den sidste, nye lukning, om datoen herfor samt om den myndighed, der har foretaget den.

3.  Medlemsstaterne kan fastsætte undtagelser fra stk. 1 for småpakninger, som er lukket på deres eget område. Betingelserne for disse undtagelser kan fastsættes efter proceduren i artikel 25, stk. 2.

Artikel 13

1.  Medlemsstaterne foreskriver, at pakninger og beholdere med basislæggekartofler og certificerede læggekartofler:

a) udvendigt skal være forsynet med en officiel etiket, som endnu ikke har været i brug, som er i overensstemmelse med bilag III, og hvis angivelser er affattet på et af Fællesskabets officielle sprog. Etiketten skal være hvid for basislæggekartofler og blå for certificerede læggekartofler. Er etiketten forsynet med et hul, skal dens fastgørelse i alle tilfælde sikres med en officiel forsegling. Det er tilladt at anvende officielle selvklæbende etiketter. Efter proceduren i artikel 25, stk. 2, kan det tillades under myndighedernes kontrol at forsyne pakningen med de foreskrevne angivelser på en sådan måde, at de ikke kan udviskes, og således at de svarer til etikettens udformning

b) indvendigt skal indeholde et officielt indlægsmærke i samme farve som etiketten med i det mindste de i bilag III, del A, nr. 3, 4 og 6, for etiketten foreskrevne angivelser; indlægsmærket skal være udformet således, at det ikke kan forveksles med den i litra a) omhandlede officielle etiket.

Indlægsmærket er ikke påkrævet, såfremt angivelserne er påført pakningen på en sådan måde, at de ikke kan udviskes, eller såfremt der i overensstemmelse med litra a) anvendes en selvklæbende etiket eller en etiket af et materiale, som ikke kan rives i stykker.

2.  Medlemsstaterne kan fastsætte undtagelser fra stk. 1 for småpakninger, som er lukket på deres eget område. Betingelserne for disse undtagelser kan fastsættes efter proceduren i artikel 25, stk. 2.

Artikel 14

Efter proceduren i artikel 25, stk. 2, kan det fastsættes, at pakninger eller beholdere med basislæggekartofler eller certificerede læggekartofler i andre tilfælde end dem, der er omhandlet i dette direktiv, skal være forsynet med en leverandøretiket (som enten kan være en etiket, der er adskilt fra den officielle etiket, eller være et påtryk med leverandørens angivelser på selve pakningen). De oplysninger, der skal angives på en sådan etiket, fastsættes også efter proceduren i artikel 25, stk. 2.

Artikel 15

Når der er tale om læggekartofler af en genetisk modificeret sort, skal der på etiketter eller dokumenter af enhver art, officielle såvel som ikke-officielle, der er fastgjort til eller ledsager læggekartoffelpartiet, jf. bestemmelserne i dette direktiv, være klart angivet, at sorten er genetisk modificeret.

Artikel 16

Medlemsstaterne foreskriver, at enhver kemisk behandling af basislæggekartofler eller af certificerede læggekartofler skal anføres enten på den officielle etiket eller på en leverandøretiket, samt uden på eller inden i pakningen eller uden på beholderen.

Artikel 17

1.  Medlemsstaterne drager omsorg for, at læggekartofler, der bringes i handelen efter bestemmelserne i dette direktiv, obligatoriske såvel som ikke-obligatoriske, kun undergives de handelsrestriktioner, der er fastsat i dette eller andre direktiver, for så vidt angår egenskaber, undersøgelsesforanstaltninger, mærkning og lukning.

2.  Efter proceduren i artikel 25, stk. 2, giver Kommissionen tilladelse til, at der for handelen med læggekartofler på en eller flere medlemsstaters samlede område eller dele heraf gennemføres strengere foranstaltninger end fastsat i bilag I og II mod skadegørere, der ikke findes i disse områder, eller som forekommer særligt skadelige for kulturerne i disse områder. I tilfælde af overhængende fare for indførelse eller udbredelse af sådanne skadelige organismer kan der træffes foranstaltninger af den pågældende medlemsstat allerede fra det tidspunkt, hvor den indgiver sin begæring, og indtil Kommissionen har taget endelig stilling til begæringen.

Artikel 18

Betingelserne for, at forædlede læggekartofler af generationer forud for basislæggekartofler kan bringes i handelen efter artikel 4, er som følger:

a) de er blevet produceret efter reglerne for systematisk vedligeholdelsesavl med hensyn til sort og sundhedstilstand

b) de er overvejende bestemt til avl af basislæggekartofler

c) de opfylder de mindstekrav for præ-basislæggekartofler, der skal fastsættes efter proceduren i artikel 25, stk. 2

d) det er ved officiel undersøgelse blevet konstateret, at de i litra c) nævnte mindstekrav er opfyldt

e) de er i pakninger eller anbragt i beholdere i overensstemmelse med dette direktiv, og

f) pakningerne eller beholderne er forsynet med en officiel etiket med mindst følgende angivelser:

 certificeringsmyndighed og medlemsstat eller forkortet betegnelse herfor

 producentens identifikationsnummer eller partiets referencenummer

 måned og år for lukning

 art, i det mindste anført med latinske bogstaver under den botaniske betegnelse, som kan angives i forkortet form og uden autornavn, eller under den almindelige betegnelse eller begge

 sort, i det mindste anført med latinske bogstaver

 betegnelsen »præ-basislæggekartofler«.

Etiketten skal være hvid og forsynet med en diagonal violet streg.

Artikel 19

Med henblik på at finde bedre alternativer til visse bestemmelser i dette direktiv, bortset fra de principper, der vedrører plantesundhed, kan der efter proceduren i artikel 25, stk. 2, træffes afgørelse om, at tidsbegrænsede forsøg på nærmere fastsatte betingelser skal gennemføres på fællesskabsplan.

I forbindelse med sådanne forsøg kan medlemsstaterne fritages for visse af de i dette direktiv fastsatte forpligtelser. Fritagelsens omfang fastsættes i henhold til de bestemmelser, på hvilke den finder anvendelse. Et forsøgs varighed må ikke overstige syv år.

▼M2

Artikel 20

1.  Sammenlignende fællesskabsprøver og -analyser foretages inden for Fællesskabet for at efterkontrollere stikprøver af læggekartofler, der markedsføres i henhold til dette direktivs bestemmelser, uanset om disse er præceptive eller deklaratoriske, herunder bestemmelserne om plantesundhed. De sammenlignende prøver og analyser kan omfatte følgende:

 læggekartofler, der er høstet i tredjelande

 læggekartofler, der er egnet til økologisk landbrug

 læggekartofler, der afsættes i forbindelse med foranstaltninger til bevarelse af den genetiske diversitet.

2.  De sammenlignende undersøgelser tjener til at harmonisere de tekniske godkendelsesmetoder og til at undersøge, om de betingelser, som disse læggekartofler skal opfylde, er overholdt.

3.  Kommissionen fastsætter efter artikel 25, stk. 2, de bestemmelser, der er nødvendige til gennemførelsen af de sammenlignende prøver og analyser. Kommissionen underretter den komité, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, om den tekniske tilrettelægning af prøverne og analyserne samt resultaterne heraf. Opstår der problemer af plantesundhedsmæssig art, underretter Kommissionen Den Stående Komité for Plantesundhed.

4.  Fællesskabet kan yde et finansielt bidrag til gennemførelse af de i stk. 1 og 2 omhandlede prøver og analyser.

Det finansielle bidrag kan ikke overstige de årlige bevillinger, der vedtages af budgetmyndigheden.

5.  De prøver og analyser, der kan omfattes af et finansielt EF-bidrag, og de nærmere regler for ydelsen af det finansielle bidrag fastsættes efter proceduren i artikel 25, stk. 2.

6.  De prøver og analyser, som er omhandlet i stk. 1 og 2, må kun udføres af statslige myndigheder eller juridiske personer, der handler under statens ansvar.

7.  Kommissionen kan efter proceduren i artikel 25, stk. 2, helt eller delvis forbyde afsætning af læggekartofler høstet i et bestemt område i Fællesskabet, såfremt materiale fremavlet af officielt udtagne prøver i basislæggekartofler eller certificerede læggekartofler, der er høstet i det pågældende område og dyrket på en eller flere fællesskabskontrolmarker, i tre på hinanden følgende år har afveget betydeligt fra mindstekravene i bilag I, punkt 1, litra c), punkt 2, litra c), og punkt 3 og 4.

8.  Foranstaltninger, der træffes efter stk. 7, ophæves af Kommissionen, så snart det med tilstrækkelig sikkerhed er godtgjort, at basislæggekartofler og certificerede læggekartofler, der er høstet i det pågældende område i Fællesskabet, for fremtiden vil opfylde de mindstekrav, der er omhandlet i stk. 7.

▼B

Artikel 21

1.  Efter forslag fra Kommissionen kosntaterer Rådet med kvalificeret flertal, at læggekartofler, der er høstet i et tredjeland, og som frembyder de samme garantier med hensyn til dets karakteristiske egenskaber, såvel som til de foranstaltninger, der træffes med henblik på undersøgelse, sikring af ægthed, mærkning og kontrol deraf, i så henseende har tilsvarende værdi som de basislæggekartofler eller certificerede læggekartofler, der er høstet inden for Fællesskabet, og som er i overensstemmelse med forskrifterne i dette direktiv.

2.  Indtil Rådet i overensstemmelse med stk. 1 har afgivet udtalelse, kan medlemsstaterne selv foretage de i nævnte stykke omhandlede konstateringer. Adgangen hertil ophører den 1. juli 1975.

3.  Medlemsstaterne bemyndiges til at forlænge gyldigheden af de beslutninger, de har truffet i henhold til stk. 2, indtil den ►M9  31. marts 2024 ◄ , idet disse beslutninger kun kan gennemføres i overensstemmelse med medlemsstaternes forpligtelser i henhold til de fællesskabsregler vedrørende plantesundhed, der er fastlagt ved Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet ( 1 ).

Den i første afsnit omhandlede frist kan forlænges for tredjelande efter proceduren i artikel 25, stk. 2, hvis de foreliggende oplysninger ikke giver mulighed for en konstatering i overensstemmelse med stk. 1, og så længe de ikke giver mulighed for en sådan konstatering.

4.  Stk. 1 og 2 gælder ligeledes for hver ny medlemsstat, for perioden fra dens tiltrædelse indtil den dato, på hvilken den skal sætte de love eller administrative bestemmelser i kraft, som er nødvendige for at efterkomme bestemmelserne i dette direktiv.

Artikel 22

1.  For at overvinde forbigående vanskeligheder ved den almindelige forsyning med basislæggekartofler eller certificerede læggekartofler, som opstår i Fællesskabet og ikke kan overvindes på anden måde, kan det efter proceduren i artikel 25, stk. 2, besluttes, at medlemsstaterne for en bestemt periode tillader, at der i hele Fællesskabet bringes læggekartofler tilhørende en kategori, der er undergivet mindre strenge krav, eller læggekartofler tilhørende sorter, der hverken er opført på »den fælles sortsliste over landbrugsplantearter« eller på de nationale sortslister, i handelen i sådanne mængder, som er nødvendige for at afhjælpe forsyningsvanskelighederne.

2.  Når der er tale om en kategori af læggekartofler af en bestemt sort, er den officielle etiket den, som er bestemt for den pågældende kategori; når der er tale om læggekartofler af sorter, der ikke er opført på ovennævnte lister, skal den officielle etiket være brun. Etiketten skal altid angive, at der er tale om læggekartofler af en kategori, der opfylder mindre strenge krav.

3.  Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1 kan vedtages efter proceduren i artikel 25, stk. 2.

Artikel 23

1.  Medlemsstaterne drager omsorg for, at der i det mindste ved stikprøver foretages officielle undersøgelser i forbindelse med handel med læggekartofler for at kontrollere, om kravene og betingelserne i dette direktiv er opfyldt.

2.  Uden at det berører de frie varebevægelser inden for Fællesskabet for læggekartoflers vedkommende, træffer medlemsstaterne alle de fornødne foranstaltninger for at sikre, at de får udleveret følgende oplysninger, når læggekartofler indført fra tredjelande bringes i handelen i mængder på over 2 kg:

a) art

b) sort

c) kategori

d) produktionsland og kontrolmyndighed

e) afsendelsesland

f) importør

g) mængde læggekartofler.

Nærmere regler for, hvorledes disse oplysninger skal gives, kan fastsættes efter proceduren i artikel 25, stk. 2.

Artikel 24

De ændringer i bilagene, der bliver nødvendige som følge af udviklingen i videnskabelig eller teknisk viden, vedtages efter proceduren i artikel 25, stk. 2.

Artikel 25

1.  Kommissionen bistås af Den stående Komité for Frø- og Plantemateriale henhørende under Landbrug, Havebrug og Skovbrug, oprettet ved artikel 1 i afgørelse 66/399/EØF ( 2 ).

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til en måned.

3.  Komitéen vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 26

Med forbehold af de tolerancer, der er fastsat i bilag I og II med hensyn til forekomsten af sygdomme, skadelige organismer og smittebærere heraf, berører dette direktiv ikke lovgivningen i de enkelte stater, der er begrundet i beskyttelse af menneskers og dyrs liv og sundhed, beskyttelse af planter eller beskyttelse af industriel eller kommerciel ejendomsret.

Artikel 27

1.  Der kan fastsættes særlige betingelser efter proceduren i artikel 25, stk. 2, for at tage hensyn til udviklingen hvad angår:

a) betingelserne for handel med kemisk behandlede læggekartofler

b) betingelserne for handel med læggekartofler i forbindelse med bevarelse in situ og bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer, der er knyttet til særlige naturlige eller delvis naturlige levesteder og er truet af genetisk erosion

c) betingelserne for handel med læggekartofler, der egner sig til økologisk landbrug.

2.  De særlige betingelser som omhandlet i stk. 1, litra b), indebærer navnlig følgende:

a) de nævnte læggekartofler af disse arter skal være af kendt herkomst, der af den relevante myndighed i hver medlemsstat er godkendt med henblik på handel med læggekartofler i definerede områder

b) der skal gælde passende kvantitative restriktioner.

Artikel 28

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 29

Direktiv 66/403/EØF som ændret ved de i bilag IV, del A, anførte retsakter ophæves, jf. dog medlemsstaternes forpligtelser for så vidt angår gennemførelsesfristerne i bilag IV, del B.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses ifølge sammenligningstabellen i bilag V.

Artikel 30

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 31

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.




BILAG I

MINDSTEKRAV FOR LÆGGEKARTOFLER

▼M6

1. Basislæggekartofler skal opfylde følgende minimumsbetingelser:

a) ved den officielle markinspektion må antallet af planter, der er angrebet af sortbensyge, ikke overstige 1,0 %

b) antallet af ikke sortsægte planter og antallet af fremmede sorter må tilsammen ikke overstige 0,1 % og må i den direkte avl tilsammen ikke overstige 0,25 %

c) i den direkte avl må antallet af planter, der viser symptomer på viroser, ikke overstige 4,0 %

d) ved den officielle markinspektion må antallet af planter med symptomer på mosaiksyge og antallet af planter med symptomer fremkaldt af bladrullesyge tilsammen ikke overstige 0,8 %.

2. Certificerede læggekartofler skal opfylde følgende minimumsbetingelser:

a) ved den officielle markinspektion må antallet af planter, der er angrebet af sortbensyge, ikke overstige 4,0 %

b) antallet af ikke sortsægte planter og antallet af fremmede sorter må tilsammen ikke overstige 0,5 % og må i den direkte avl tilsammen ikke overstige 0,5 %

c) i den direkte avl må antallet af planter, der viser symptomer på viroser, ikke overstige 10,0 %

d) ved den officielle markinspektion må antallet af planter med symptomer på mosaiksyge og antallet af planter med symptomer fremkaldt af bladrullesyge tilsammen ikke overstige 6,0 %.

▼M6 —————

▼M6

4. De under punkt 1, litra c) og d), og punkt 2, litra c) og d), nævnte tolerancer gælder kun for viroser, som er fremkaldt af vira, der er udbredt i Europa.

▼M6 —————

▼M6

7. For basiskartofler må antallet af generationer højst være fire, og for præ-basislæggekartofler på marken og basislæggekartofler må der højst være syv kombinerede generationer.

For certificerede læggekartofler må antallet af generationer højst være to.

Hvis generationen ikke er anført på den officielle etiket, skal de pågældende kartofler anses for at tilhøre den højest tilladte generation i den respektive kategori.

▼M6




BILAG II

MINDSTEKRAV TIL KVALITETEN AF PARTIER AF LÆGGEKARTOFLER

Tolerancer for følgende urenheder, mangler og sygdomme hos læggekartofler:

1. Forekomst af jord og fremmede stoffer: 1,0 % af vægten for basislæggekartofler og 2,0 % af vægten for certificerede læggekartofler.

2. Kombineret våd forrådnelse og tør forrådnelse i det omfang, hvori dette ikke er frembragt af Synchytrium endobioticum, Clavibacter michiganensis subsp. sepedonicus eller Ralstonia solanacearum: 0,5 % af vægten, hvoraf våd forrådnelse 0,2 % af vægten.

3. Ydre mangler (for eksempel: misdannede eller beskadigede knolde): 3,0 % af vægten.

4. Kartoffelskurv på mere end en tredjedel af overfladen: 5,0 % af vægten.

5. Kartoffelrodfiltsvamp på mere end 10 % af overfladen: 5,0 % af vægten.

6. Kartoffelpulverskurv på mere end 10 % af overfladen: 3,0 % af vægten.

7. Indskrumpede knolde som følge af for stor udtørring eller udtørring frembragt af sølvskurv: 1,0 % af vægten.

Totaltolerance for punkt 2-7: 6,0 % af vægten for basislæggekartofler og 8,0 % af vægten for certificerede læggekartofler.

▼B




BILAG III

ETIKET

A.   Foreskrevne angivelser

1. »EF-normer«.

2. Godkendelsesmyndighed og medlemsstat eller deres forkortelse.

▼M8

2a. Det officielle løbenummer.

▼B

3. Producentens identifikationsnummer eller partiets referencenummer.

4. Måned og år for lukning.

5. Sort, i det mindste anført med latinske bogstaver.

6. Avlsland.

7. Kategori og eventuel klasse.

8. Størrelse.

9. Angiven nettovægt.

B.   Mindste dimensioner

110 mm × 67 mm.




BILAG IV

DEL A



OPHÆVET DIREKTIV OG DETS EFTERFØLGENDE ÆNDRINGER

(jf. artikel 29)

Direktiv 66/403/EØF (EFT 125 af 11.7.1966, s. 2320/66)

 

Rådets direktiv 69/62/EØF (EFT L 48 af 26.2.1969, s. 7)

 

Rådets direktiv 71/162/EØF (EFT L 87 af 17.4.1971, s. 24)

udelukkende artikel 4

Rådets direktiv 72/274/EØF (EFT L 171 af 29.7.1972, s. 37)

udelukkende hvad angår henvisningerne til artikel 1 og 2 i direktiv 66/403/EØF

Rådets direktiv 72/418/EØF (EFT L 287 af 26.12.1972, s. 22)

udelukkende artikel 4

Rådets direktiv 73/438/EØF (EFT L 356 af 27.12.1973, s. 79)

udelukkende artikel 4

Rådets direktiv 75/444/EØF (EFT L 196 af 26.7.1975, s. 6)

udelukkende artikel 4

Rådets direktiv 76/307/EØF (EFT L 72 af 18.3.1976, s. 16)

udelukkende artikel 1

Rådets direktiv 77/648/EØF (EFT L 261 af 14.10.1977, s. 21)

 

Rådets direktiv 78/692/EØF (EFT L 236 af 26.8.1978, s. 13)

udelukkende artikel 4

Rådets direktiv 78/816/EØF (EFT L 281 af 6.10.1978, s. 18)

 

Rådets direktiv 79/967/EØF (EFT L 293 af 20.11.1979, s. 16)

udelukkende artikel 1

Rådets direktiv 80/52/EØF (EFT L 18 af 24.1.1980, s. 29)

 

Rådets direktiv 81/561/EØF (EFT L 203 af 23.7.1981, s. 52)

udelukkende artikel 2

Rådets direktiv 84/218/EØF (EFT L 104 af 17.4.1985, s. 19)

 

Rådets direktiv 86/215/EØF (EFT L 152 af 6.6.1986, s. 46)

 

Rådets direktiv 87/374/EØF (EFT L 197 af 18.7.1987, s. 36)

 

Rådets direktiv 88/332/EØF (EFT L 151 af 17.6.1988, s. 82)

udelukkende artikel 4

Rådets direktiv 88/359/EØF (EFT L 174 af 6.7.1988, s. 51)

 

Rådets direktiv 88/380/EØF (EFT L 187 af 16.7.1988, s. 31)

udelukkende artikel 4

Rådets direktiv 89/366/EØF (EFT L 159 af 10.6.1989, s. 59)

 

Rådets direktiv 90/404/EØF (EFT L 208 af 7.8.1990, s. 30)

 

Rådets direktiv 90/654/EØF (EFT L 353 af 17.12.1990, s. 48)

udelukkende hvad angår henvisningerne til artikel 2 og til bilag II. I. 4 i direktiv 66/403/EØF

Kommissionens direktiv 91/127/EØF (EFT L 60 af 7.3.1991, s. 18)

 

Kommissionens direktiv 92/17/EØF (EFT L 82 af 27.3.1992, s. 69)

 

Kommissionens direktiv 93/3/EØF (EFT L 54 af 5.3.1993, s. 21)

 

Kommissionens direktiv 93/108/EF (EFT L 319 af 21.12.1993, s. 39)

 

Kommissionens beslutning 96/16/EF (EFT L 6 af 9.1.1996, s. 19)

 

Rådets direktiv 96/72/EF (EFT L 304 af 27.11.1996, s. 10)

udelukkende artikel 1, punkt 4

Kommissionens beslutning 97/90/EF (EFT L 27 af 30.1.1997, s. 49)

 

Kommissionens beslutning 98/111/EF (EFT L 28 af 4.2.1998, s. 42)

 

Rådets direktiv 98/95/EF (EFT L 25 af 1.2.1999, s. 1)

udelukkende artikel 4

Rådets direktiv 98/96/EF (EFT L 25 af 1.2.1999, s. 27)

udelukkende artikel 4

Kommissionens beslutning 1999/49/EF (EFT L 16 af 21.1.1999, s. 30)

 

Kommissionens beslutning 1999/742/EF (EFT L 297 af 18.11.1999, s. 39)

 

DEL B



LISTE OVER GENNEMFØRELSESFRISTER TIL NATIONAL LOVGIVNING

(jf artikel 29)

Direktiv

Gennemførelsesdato

66/403/EØF

1. juli 1968 (artikel 13, stk. 1)

1. juli 1969 (andre bestemmelser) (1) (2) (3)

69/62/EØF

1. juli 1969 (1)

71/162/EØF

1. juli 1970 (artikel 4, stk. 3)

1. juli 1972 (1) (artikel 4, stk. 1)

1. juli 1971 (andre bestemmelser)

72/274/EØF

1. juli 1972 (artikel 1)

1. januar 1973 (artikel 2)

72/418/EØF

1. juli 1973

73/438/EØF

1. juli 1973 (artikel 4, stk. 1)

1. januar 1974 (artikel 4, stk. 2)

75/444/EØF

1. juli 1977

76/307/EØF

1. juli 1975

77/648/EØF

1. januar 1977

78/692/EØF

1. juli 1977 (artikel 4)

1. juli 1979 (andre bestemmelser)

78/816/EØF

1. juli 1978

79/967/EØF

1. januar 1980

80/52/EØF

1. juli 1979

81/561/EØF

 

84/218/EØF

 

86/215/EØF

 

87/374/EØF

 

88/332/EØF

 

88/359/EØF

 

88/380/EØF

1. juli 1990

89/366/EØF

 

90/404/EØF

 

90/654/EØF

 

91/127/EØF

 

92/17/EØF

 

93/3/EØF

28. februar 1993

93/108/EF

1. december 1993

96/72/EF

1. juli 1997 (4)

98/95/EF

1. februar 2000 (Berigtigelse EFT L 126 af 20.5.1999, s. 23)

98/96/EF

1. februar 2000

(1)   Den 1. juli 1973 for artikel 13, stk. 1, den 1. juli 1974 for bestemmelserne, der vedrører basislæggekartofler og den 1. juli 1976 for de øvrige bestemmelser for Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige.

(2)   Den 1. januar 1986 for Grækenland, den 1. marts 1986 for Spanien og den 1. januar 1991 for Portugal.

(3)   

Den 1. januar 1995 for Østrig, Finland og Sverige.

— kan Sverige indtil senest den 31. december 1996 opretholde en tolerancemargen på 40 vægtprocent for kartofler med skurv på over 1/10 af overfladen for så vidt angår handel på sit område med læggekartofler, der er produceret i de områder af Sverige, hvor der har været særlige problemer med skurv

— må disse læggekartofler ikke indføres på andre medlemsstaters område. Sverige tilpasser sin lovgivning med henblik herpå, således at den efterkommer den relevante del af bilag II til direktivet på datoen for udløbet af ovennævnte periode

— anvender Sverige fra tiltrædelsesdatoen de bestemmelser i direktivet, der giver mulighed for handel på dets område med materiale, der er i overensstemmelse med direktivet.

(4)   Brugen af resterende beholdninger af etiketter, der bærer forkortelsen »EØF«, fastholdes indtil den 31. december 2001.




BILAG V



SAMMENLIGNINGSTABEL

Direktiv 66/403/EØF

Nærværende direktiv

Artikel 1

Artikel 1, første afsnit

Artikel 17

Artikel 1, andet afsnit

Artikel 1a

Artikel 2, litra a)

Artikel 2, stk. 1, A, litra a)

Artikel 2, litra a), nr. i)

Artikel 2, stk. 1, A, litra b)

Artikel 2, litra b), nr. ii)

Artikel 2, stk. 1, A, litra c)

Artikel 2, litra b), nr. iii)

Artikel 2, stk. 1, A, litra d)

Artikel 2, litra b), nr. iv)

Artikel 2, stk. 1, B, litra a)

Artikel 2, litra c), nr. i)

Artikel 2, stk. 1, B, litra b)

Artikel 2, litra c), nr. ii)

Artikel 2, stk. 1, B, litra c)

Artikel 2, litra c), nr. iii)

Artikel 2, stk. 1, B, litra d)

Artikel 2, litra c), nr. iv)

Artikel 2, stk. 1, C, litra a)

Artikel 2, litra d), nr. i)

Artikel 2, stk. 1, C, litra b)

Artikel 2, litra d), nr. ii)

Artikel 2, stk. 1, C, litra c)

Artikel 2, litra d), nr. iii)

Artikel 2, stk. 2

Artikel 3, stk. 1

Artikel 3, stk. 1

Artikel 3, stk. 2, A

Artikel 3, stk. 2

Artikel 3, stk. 2, B

Artikel 3, stk. 3

Artikel 3, stk. 3

Artikel 3, stk. 4

Artikel 3, stk. 4

Artikel 3a

Artikel 4

Artikel 4

Artikel 5

Artikel 4a

Artikel 6

Artikel 5

Artikel 7

Artikel 5a

Artikel 8

Artikel 6

Artikel 9

Artikel 7, stk. 1

Artikel 10, stk. 1

Artikel 7, stk. 2

Artikel 10, stk. 2

Artikel 7, stk. 3

Artikel 10, stk. 3

Artikel 7, stk. 4

Artikel 8

Artikel 11

Artikel 9

Artikel 12

Artikel 10

Artikel 13

Artikel 11

Artikel 14

Artikel 11a

Artikel 15

Artikel 12

Artikel 16

Artikel 13

Artikel 17

Artikel 13a

Artikel 18

Artikel 13b

Artikel 19

Artikel 14

Artikel 20

Artikel 15, stk. 1

Artikel 21, stk. 1

Artikel 15, stk. 2

Artikel 21, stk. 2

Artikel 15, stk. 2a

Artikel 21, stk. 3

Artikel 15, stk. 3

Artikel 21, stk. 4

Artikel 16

Artikel 22

Artikel 18

Artikel 23

Artikel 19a

Artikel 24

Artikel 19

Artikel 25

Artikel 20

Artikel 26

Artikel 20a, stk. 1

Artikel 27, stk. 1

Artikel 20a, stk. 2, nr. i)

Artikel 27, stk. 2, litra a)

Artikel 20a, stk. 2, nr. ii)

Artikel 27, stk. 2, litra b)

Artikel 21

Artikel 28 (1)

Artikel 29

Artikel 30

Artikel 31

Bilag I

Bilag I

Bilag II

Bilag II

Bilag III, del A, punkt 1

Bilag III, del A, punkt 1

Bilag III, del A, punkt 2

Bilag III, del A, punkt 2

Bilag III, del A, punkt 3

Bilag III, del A, punkt 3

Bilag III, del A, punkt 3a

Bilag III, del A, punkt 4

Bilag III, del A, punkt 4

Bilag III, del A, punkt 5

Bilag III, del A, punkt 5

Bilag III, del A, punkt 6

Bilag III, del A, punkt 6

Bilag III, del A, punkt 7

Bilag III, del A, punkt 7

Bilag III, del A, punkt 8

Bilag III, del A, punkt 8

Bilag III, del A, punkt 9

Bilag III, del B

Bilag III, del B

Bilag IV

Bilag V

(1)   98/95/EF, artikel 9, stk. 2, og 98/96/EF, artikel 8, stk. 2.



( 1 ) EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens direktiv 2002/28/EF (EFT L 77 af 20.3.2002, s. 23).

( 2 ) EFT 125 af 11.7.1966, s. 2289/66.