Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område

1. Denne forordning finder anvendelse på det civil- og handelsretlige område, når en ret i en medlemsstat i overensstemmelse med denne stats lovgivning anmoder:

a) den kompetente ret i en anden medlemsstat om at optage bevis eller

b) om at optage bevis direkte i en anden medlemsstat.

2. Der må ikke anmodes om optagelse af bevis, der ikke er bestemt til brug i en påbegyndt eller påtænkt retssag.

3. I denne forordning forstås ved »medlemsstat« alle medlemsstater med undtagelse af Danmark.

1. Anmodninger efter artikel 1, stk. 1, litra a), i det følgende benævnt »anmodninger«, fremsendes af den ret, hvor sagen er påbegyndt eller påtænkt, i det følgende benævnt »den anmodende ret«, direkte til den kompetente ret i en anden medlemsstat, i det følgende benævnt »den anmodede ret«, med henblik på optagelse af bevis.

2. Hver medlemsstat udarbejder en liste over de retter, der er kompetente til at optage bevis efter denne forordning. På denne liste angives også de pågældende retters stedlige kompetence og eventuelt deres specielle kompetence.

a) at levere oplysninger til retterne

b) at søge at afhjælpe vanskeligheder, som måtte opstå i forbindelse med anmodninger

c) i undtagelsestilfælde, på anmodning af den anmodende ret, at sende en anmodning videre til den kompetente ret.

2. Forbundsstater, stater med flere retssystemer og stater med autonome territoriale områder kan udpege flere centrale organer.

3. Hver medlemsstat udpeger også det i stk. 1 omhandlede centrale organ eller en eller flere kompetente myndigheder som ansvarlige for at træffe afgørelse om anmodninger efter artikel 17.

1. Anmodninger fremsættes under anvendelse af formular A eller i givet fald formular I i bilaget. Anmodningen skal indeholde oplysning om:

a) den anmodende ret samt i givet fald den anmodede ret

b) navn og adresse på sagens parter og deres eventuelle rettergangsfuldmægtige

c) retssagens art og genstand og en kortfattet fremstilling af sagens faktiske omstændigheder

d) en beskrivelse af den ønskede bevisoptagelse

e) ved anmodning om afhøring af personer:

— navn og adresse på de personer, der skal afhøres

— de spørgsmål, der skal stilles de pågældende, eller de forhold, de skal afhøres om

— i givet fald en henvisning til vidnefritagelsesgrunde i lovgivningen i den medlemsstat, hvor den anmodende ret er beliggende

— et eventuelt ønske om, at afhøringen skal ske under ed eller på tro og love, og en eventuel særlig formular, der skal anvendes

— eventuelle andre oplysninger, som den anmodende ret anser for nødvendige

f) ved anmodning om en anden form for bevisoptagelse de dokumenter eller andre genstande, der skal undersøges

g) i givet fald en anmodning efter artikel 10, stk. 3 og 4, artikel 11 og artikel 12, og de oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af nævnte bestemmelser.

2. Der kan ikke kræves legalisering eller anden lignende formalitet i forbindelse med anmodningen og vedlagte bilag.

3. Bilag, som den anmodende ret anser det for nødvendigt at vedlægge, for at anmodningen kan udføres, ledsages af en oversættelse til det sprog, anmodningen er affattet på.

Anmodninger og meddelelser efter denne forordning affattes på det officielle sprog i den anmodede medlemsstat eller, hvis der er flere officielle sprog i den pågældende medlemsstat, på det officielle sprog eller et af de officielle sprog på det sted, hvor den ønskede bevisoptagelse skal foretages, eller på et andet sprog, som den pågældende medlemsstat har meddelt, at den kan acceptere. Hver medlemsstat angiver, hvilket andet eller hvilke andre af Det Europæiske Fællesskabs institutioners officielle sprog end dens eget eller dens egne den kan acceptere, at de relevante formularer udfyldes på.

Anmodninger og meddelelser efter denne forordning fremsendes på den hurtigst mulige måde, som den anmodede medlemsstat har angivet, at den kan acceptere. Fremsendelsen kan ske på enhver egnet måde, forudsat at indholdet af det modtagne dokument er en tro gengivelse af det afsendte dokument, og at alle angivelser på dokumentet er læselige.

1. Den anmodede kompetente ret sender senest syv dage efter modtagelsen af en anmodning den anmodende ret et modtagelsesbevis under anvendelse af formular B i bilaget. Opfylder anmodningen ikke betingelserne i artikel 5 og 6, anfører den anmodede ret en bemærkning herom i modtagelsesbeviset.

2. Er den ret, som har modtaget en anmodning, der er fremsat under anvendelse af formular A i bilaget, og som opfylder betingelserne i artikel 5, ikke kompetent til at udføre anmodningen, sender denne ret anmodningen videre til den kompetente ret i samme medlemsstat og underretter den anmodende ret herom under anvendelse af formular A i bilaget.

1. Kan en anmodning ikke udføres, fordi den ikke indeholder alle nødvendige oplysninger i henhold til artikel 4, underretter den anmodede ret hurtigst muligt og senest 30 dage efter modtagelsen den anmodende ret herom under anvendelse af formular C i bilaget og opfordrer den til at fremsende de manglende oplysninger, der udspecificeres mest muligt.

2. Kan en anmodning ikke udføres, fordi der kræves sikkerhed eller forskud efter artikel 18, stk. 3, underretter den anmodede ret hurtigst muligt og senest 30 dage efter modtagelsen den anmodende ret herom under anvendelse af formular C i bilaget og oplyser, hvordan sikkerheden skal stilles eller forskuddet erlægges. Den anmodede ret kvitterer for modtagelsen af sikkerheden eller forskuddet hurtigst muligt og senest ti dage efter modtagelsen under anvendelse af formular D i bilaget.

1. Har den anmodede ret i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i modtagelsesbeviset bemærket, at anmodningen ikke opfylder betingelserne i artikel 5 og 6, eller har den i overensstemmelse med artikel 8 underrettet den anmodende ret om, at anmodningen ikke kan udføres, fordi den ikke indeholder alle nødvendige oplysninger i henhold til artikel 4, begynder den i artikel 10, stk. 1, anførte frist først at løbe fra det tidspunkt, hvor den anmodede ret har modtaget en behørigt suppleret anmodning.

2. Har den anmodede ret anmodet om sikkerhed eller forskud efter artikel 18, stk. 3, begynder fristen først at løbe fra det tidspunkt, hvor sikkerheden er stillet eller forskuddet erlagt.

1. Den anmodede ret udfører en anmodning hurtigst muligt og senest 90 dage efter modtagelsen.

2. Den anmodede ret udfører anmodningen efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor den er beliggende.

3. Den anmodende ret kan under anvendelse af formular A i bilaget fremsætte ønske om, at anmodningen udføres under iagttagelse af særlige formkrav i lovgivningen i den medlemsstat, hvor denne ret er beliggende. Den anmodede ret efterkommer et sådant ønske, medmindre disse formkrav er uforenelige med lovgivningen i den medlemsstat, hvor denne ret er beliggende, eller ikke kan iagttages på grund af større praktiske vanskeligheder. Efterkommer den anmodede ret af en af ovennævnte grunde ikke ønsket, underretter den den anmodende ret herom under anvendelse af formular E i bilaget.

4. Den anmodende ret kan bede den anmodede ret om at anvende kommunikationsteknologi ved bevisoptagelsen, navnlig videokonferencer og telekonferencer.

Den anmodede ret efterkommer et sådant ønske, medmindre dette er uforeneligt med lovgivningen i den medlemsstat, hvor denne ret er beliggende, eller volder større praktiske vanskeligheder.

Efterkommer den anmodede ret af en af ovennævnte grunde ikke ønsket, underretter den den anmodende ret herom under anvendelse af formular E i bilaget.

Har den anmodende ret eller den anmodede ret ikke adgang til sådanne tekniske hjælpemidler, kan disse stilles til rådighed af retterne efter fælles overenskomst.

1. Hvis det er hjemlet i lovgivningen i den medlemsstat, hvor den anmodende ret er beliggende, har sagens parter og deres eventuelle rettergangsfuldmægtige ret til at være til stede, når den anmodede ret optager bevis.

2. Den anmodende ret oplyser i sin anmodning under anvendelse af formular A i bilaget den anmodede ret om, at sagens parter og deres eventuelle rettergangsfuldmægtige vil være til stede ved bevisoptagelsen, og i givet fald at de ønsker at deltage heri. En sådan oplysning kan også gives på et andet relevant tidspunkt.

3. Hvis der fremsættes ønske om, at sagens parter og deres eventuelle rettergangsfuldmægtige deltager i bevisoptagelsen, fastsætter den anmodede ret i overensstemmelse med artikel 10 de betingelser, hvorpå de kan deltage.

4. Den anmodede ret underretter under anvendelse af formular F i bilaget sagens parter og deres eventuelle rettergangsfuldmægtige om tid og sted for bevisoptagelsen samt i givet fald om de betingelser, hvorpå de kan deltage.

5. Stk. 1-4 er ikke til hinder for, at den anmodede ret kan anmode sagens parter og deres eventuelle rettergangsfuldmægtige om at være til stede ved bevisoptagelsen eller deltage heri, hvis dette er hjemlet i lovgivningen i den medlemsstat, hvor den anmodede ret er beliggende.

Tilstedeværelse og deltagelse af befuldmægtigede for den anmodende ret ved bevisoptagelsen

1. Hvis det er foreneligt med lovgivningen i den medlemsstat, hvor den anmodende ret er beliggende, har befuldmægtigede for den anmodende ret ret til at være til stede, når den anmodede ret optager bevis.

2. I denne artikel forstås ved »befuldmægtigede« retsmedlemmer udpeget af den anmodende ret i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor denne ret er beliggende. Den anmodende ret kan også i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor den er beliggende, udpege enhver anden person som f.eks. en sagkyndig.

3. Den anmodende ret oplyser i sin anmodning under anvendelse af formular A i bilaget den anmodede ret om, at sådanne befuldmægtigede vil være til stede ved bevisoptagelsen, og i givet fald, at de ønsker at deltage heri. En sådan oplysning kan også gives på et andet relevant tidspunkt.

4. Hvis der fremsættes ønske om, at befuldmægtigede fra den anmodende ret deltager i bevisoptagelsen, fastsætter den anmodede ret i overensstemmelse med artikel 10 de betingelser, hvorpå de kan deltage.

5. Den anmodede ret underretter under anvendelse af formular F i bilaget den anmodende ret om tid og sted for bevisoptagelsen samt i givet fald om de betingelser, hvorpå de befuldmægtigede kan deltage.

Hvis det er nødvendigt, anvender den anmodede ret under udførelsen af anmodningen passende tvangsmidler i de tilfælde og i den udstrækning, lovgivningen i den medlemsstat, hvor denne ret er beliggende, hjemler sådanne tvangsmidler i forbindelse med udførelsen af en tilsvarende anmodning fra en national myndighed eller fra en part i sagen.

1. En anmodning om afhøring af en person udføres ikke, hvis den pågældende person påberåber sig en vidnefritagelses- eller vidneudelukkelsesgrund:

a) efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor den anmodede ret er beliggende, eller

b) efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor den anmodende ret er beliggende, og denne grund er angivet i anmodningen eller om nødvendigt er blevet bekræftet af den anmodende ret på opfordring af den anmodede ret.

2. Udførelsen af en anmodning kan foruden af de i stk. 1 omhandlede grunde kun afslås, hvis:

a) anmodningen ikke falder ind under denne forordnings anvendelsesområde som fastsat i artikel 1

b) udførelsen af anmodningen efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor den anmodede ret er beliggende, ikke hører under den dømmende magt

c) den anmodende ret ikke senest 30 dage efter, at den af den anmodede ret efter artikel 8 er blevet opfordret til at fremsende supplerede oplysninger, har efterkommet denne opfordring

d) der ikke senest 60 dage efter, at den anmodede ret har anmodet om sikkerhed eller forskud efter artikel 18, stk. 3, er stillet en sådan sikkerhed eller erlagt et sådant forskud.

3. Udførelsen kan ikke afslås af den anmodede ret alene under henvisning til, at en ret i den medlemsstat, hvor den anmodede ret er beliggende, efter lovgivningen i denne medlemsstat har enekompetence for så vidt angår sagens genstand, eller at lovgivningen i denne medlemsstat ikke hjemler det rettergangsskridt, som ligger til grund for anmodningen.

4. Afslås udførelsen af en anmodning af en af de i stk. 2 anførte grunde, underretter den anmodede ret den anmodende ret herom under anvendelse af formular H i bilaget senest 60 dage efter, at anmodningen er kommet den anmodede ret i hænde.

Er den anmodede ret ikke i stand til at udføre anmodningen inden 90 dage efter modtagelsen, underretter den den anmodende ret herom under anvendelse af formular G i bilaget. Den angiver grundene til forsinkelsen og oplyser, hvor lang tid den skønner at have brug for for at kunne udføre anmodningen.

Den anmodede ret sender hurtigst muligt den anmodende ret de dokumenter, der godtgør, at anmodningen er blevet udført, og returnerer eventuelle dokumenter, som den har modtaget fra den anmodende ret. Dokumenterne fremsendes sammen med et bevis for udførelsen under anvendelse af formular H i bilaget.

1. Hvis en ret ønsker at optage bevis direkte i en anden medlemsstat, sender den en anmodning herom til den pågældende medlemsstats centrale organ eller kompetente myndighed omhandlet i artikel 3, stk. 3, under anvendelse af formular I i bilaget.

2. Bevis må kun optages direkte, hvis det kan foregå på frivillig basis uden brug af tvangsmidler.

Hvis den direkte bevisoptagelse indebærer afhøring af en person, underretter den anmodende ret den pågældende om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis.

3. Beviset optages af et retsmedlem eller af enhver anden person som f.eks. en sagkyndig, der udpeges efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor den anmodende ret er beliggende.

4. Senest 30 dage efter modtagelsen af en anmodning om direkte bevisoptagelse oplyser den anmodede medlemsstats centrale organ eller kompetente myndighed under anvendelse af formular J i bilaget den anmodende ret om, hvorvidt anmodningen kan accepteres, og i givet fald på hvilke betingelser efter lovgivningen i den anmodede medlemsstat beviset kan optages.

Navnlig kan det centrale organ eller den kompetente myndighed udpege en ret i den medlemsstat, som organet eller myndigheden hører under, til at deltage i bevisoptagelsen for at sikre, at denne artikel anvendes korrekt, og at de fastsatte betingelser overholdes.

Det centrale organ eller den kompetente myndighed tilskynder til anvendelse af kommunikationsteknologi som f.eks. videokonferencer og telekonferencer.

5. Det centrale organ eller den kompetente myndighed kan kun afslå direkte bevisoptagelse, hvis:

a) anmodningen ikke falder ind under denne forordnings anvendelsesområde som fastsat i artikel 1

b) anmodningen ikke indeholder alle nødvendige oplysninger i henhold til artikel 4, eller

c) den ønskede direkte bevisoptagelse strider mod grundlæggende retsprincipper i den medlemsstat, som organet eller myndigheden hører under.

6. Den anmodende ret optager beviset efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor denne ret er beliggende, idet den dog overholder de betingelser, der er fastsat efter stk. 4.

1. Udførelse af en anmodning efter artikel 10 giver ikke anledning til krav om refusion af gebyrer og omkostninger.

2. Dog skal den anmodende ret, hvis den anmodede ret anmoder herom, sørge for, at følgende straks refunderes:

— godtgørelser, der er betalt til sagkyndige og tolke, og

— omkostninger, der er foranlediget af anvendelsen af artikel 10, stk. 3 og 4.

Parternes pligt til at bære sådanne godtgørelser eller omkostninger afgøres efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor den anmodende ret er beliggende.

3. Hvis der skal indhentes udtalelse fra en sagkyndig, kan den anmodede ret, før den udfører anmodningen, anmode den anmodende ret om passende sikkerhed eller forskud til dækning af de omkostninger, der er forbundet med anmodningen. I alle andre tilfælde må udførelsen af anmodningen ikke gøres betinget af, at der stilles sikkerhed eller erlægges forskud.

Det påhviler parterne at stille sikkerheden eller erlægge forskuddet, hvis dette er hjemlet i lovgivningen i den medlemsstat, hvor den anmodende ret er beliggende.

1. Kommissionen udarbejder og ajourfører regelmæssigt en håndbog, der også skal være elektronisk tilgængelig, med de oplysninger, som medlemsstaterne har fremsendt i henhold til artikel 22, og gældende aftaler og arrangementer efter artikel 21.

2. Ajourføringen eller den tekniske tilpasning af formularerne i bilaget foretages af Kommissionen. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 20, stk. 2.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Forholdet til eksisterende eller fremtidige aftaler eller arrangementer mellem medlemsstaterne

1. Denne forordning har inden for sit anvendelsesområde forrang for andre bestemmelser i bilaterale eller multilaterale aftaler eller arrangementer indgået af medlemsstaterne, navnlig Haagerkonventionen af 1. marts 1954 angående civilprocessen og Haagerkonventionen af 18. marts 1970 om bevisoptagelse i udlandet i sager om civile eller kommercielle spørgsmål, i forbindelserne mellem de medlemsstater, der er part i disse aftaler eller arrangementer.

2. Denne forordning er ikke til hinder for, at to eller flere medlemsstater opretholder eller indgår aftaler eller arrangementer indbyrdes med henblik på yderligere at lette bevisoptagelse, forudsat at disse aftaler eller arrangementer er forenelige med denne forordning.

a) en kopi af de i stk. 2 omhandlede aftaler eller arrangementer, som medlemsstaterne opretholder, senest den 1. juli 2003

b) en kopi af de i stk. 2 omhandlede aftaler eller arrangementer, som medlemsstaterne indgår indbyrdes, og udkast til de aftaler eller arrangementer, som de agter at indgå, samt

c) enhver opsigelse eller ændring af disse aftaler eller arrangementer.

Senest den 1. juli 2003 sender hver medlemsstat Kommissionen følgende oplysninger:

a) den i artikel 2, stk. 2, omhandlede liste med angivelse af de enkelte retters stedlige kompetence og eventuelt deres specielle kompetence

b) navn og adresse på de i artikel 3 omhandlede centrale organer og kompetente myndigheder med angivelse af disses stedlige kompetence

c) hvilke tekniske hjælpemidler retterne på den i artikel 2, stk. 2, omhandlede liste råder over til modtagelse af anmodninger

d) hvilke sprog der i henhold til artikel 5 accepteres i forbindelse med anmodninger.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om enhver senere ændring af disse oplysninger.

Senest den 1. januar 2007 og derefter hvert femte år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om anvendelsen af denne forordning, hvori der navnlig fokuseres på den praktiske anvendelse af artikel 3, stk. 1, litra c), og artikel 3, stk. 3, samt artikel 17 og 18.

2. Denne forordning anvendes fra 1. januar 2004, med undtagelse af artikel 19, 21 og 22, som anvendes fra 1. juli 2001.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

		Tidende
		nr.	side	dato
►M1	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1103/2008 af 22. oktober 2008	L 304	80	14.11.2008