Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 for så vidt angår samhandelen med vin med tredjelande

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin ( 1 ), ændret ved forordning (EF) nr. 2826/2000 ( 2 ), særlig artikel 1, stk. 3, artikel 46, artikel 59, stk. 3, artikel 60, stk. 4, artikel 61, stk. 4, artikel 63, stk. 8, artikel 64, stk. 5 og artikel 68, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I kapitel VII i forordning (EF) nr. 1493/1999 er der fastsat generelle regler for samhandelen med tredjelande, og der henvises derudover til gennemførelsesbestemmelser, som skal vedtages af Kommissionen.

(2)

Hidtil har disse gennemførelsesbestemmelser været spredt på forskellige EF-forordninger. Både af hensyn til de erhvervsdrivende i EF og de myndigheder, der skal anvende bestemmelserne, bør de samles i én forordning, og Kommissionens forordninger, der omfattede de spørgsmål, der nu indeholdes i nærværende forordning, bør ophæves, dvs. forordning (EØF) nr. 3388/81 af 27. november 1981 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for vin ( 3 ), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2739/1999 ( 4 ), forordning (EØF) nr. 3389/81 af 27. november 1981 om gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for vin ( 5 ), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2730/95 ( 6 ), forordning (EØF) nr. 3590/85 af 18. december 1985 om den attest og analyseerklæring, der kræves ved indførsel af vin, druesaft og druemost ( 7 ), senest ændret ved forordning (EF) nr. 960/98 ( 8 ), forordning (EF) nr. 1685/95 af 11. juli 1995 om en ordning med udstedelse af eksportlicenser for vin og om ændring af forordning (EØF) nr. 3388/81 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for vin ( 9 ), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2512/2000 ( 10 ), og forordning (EF) nr. 1281/1999 af 18. juni 1999 om gennemførelsesbestemmelser til ordningen med indgangspriser for druesaft og druemost ( 11 ).

(3)	Nærværende forordning bør indeholde de nugældende bestemmelser med de tilpasninger, som de nye krav i forordning (EF) nr. 1493/1999 nødvendiggør. Der bør også foretages ændringer af bestemmelserne for at gøre dem mere sammenhængende, forenkle dem og råde bod på visse mangler.

(4)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000 ( 12 ) indeholder fælles gennemførelsesbestemmelser for import- og eksportlicenser og forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter. Disse bestemmelser bør suppleres med særlige bestemmelser for vinsektoren, især bestemmelser om fremlæggelse af ansøgninger og de oplysninger, som licensansøgninger og licenser skal indeholde.

(5)	I henhold til artikel 59, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1493/1999 er al import til EF betinget af, at der fremlægges en importlicens. Der kan kun ydes eksportrestitutioner, hvis der fremlægges en eksportlicens.

(6)

For at tage hensyn til ændringer i alkoholindholdet under en lang transport, navnlig på grund af af- og pålæsningen af produkterne, er det nødvendigt at tillade en tolerance ud over den fejlmargen, der gælder i forbindelse med den analysemetode, som anvendes i henhold til Kommissionens forordning (EØF) nr. 2676/90 af 17. september 1990 om fastsættelse af fælles analysemetoder for vin ( 13 ), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1622/2000 ( 14 ).

(7)

For at licensordningen kan blive anvendt korrekt, bør licenserne som et minimum indeholde visse angivelser. Det er derfor nødvendigt, at det organ, der er ansvarligt for at udstede licenserne, får oplysning om produktets oprindelses- eller bestemmelsesland. Den erhvervsdrivende bør kunne anmode om, at oprindelses- eller bestemmelseslandet ændres på visse betingelser.

(8)	På baggrund af erfaringerne bør det tillades, at positioner i den fælles toldtarif vedrørende koncentreret druesaft og druemost eller ikke koncentreret druesaft og druemost eller vin af friske druer grupperes i samme licens.

(9)	Hvad angår licensernes gyldighedsperiode skal der tages hensyn til praksis og leveringsfrister i den internationale handel. For eksportlicenser er fristen kortere for at undgå, at der spekuleres i eksportlicensansøgninger.

(10)	I medfør af artikel 59, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 1493/1999 udstedes licenserne på betingelse af, at der stilles en sikkerhed, som fortabes helt eller delvis, hvis transaktionen ikke finder sted eller kun delvis finder sted. Dette sikkerhedsbeløb bør fastsættes.

(11)

For at give Kommissionen mulighed for at få et samlet overblik over udviklingen i handelen er det nødvendigt, at medlemsstaterne regelmæssigt meddeler den, hvilke mængder og produkter de har udstedt importlicenser for. Disse meddelelser bør sendes hver uge og udarbejdes efter et fast forlæg. Med henblik på en god forvaltning af vinmarkedet bør medlemsstaterne straks underrette Kommissionen, hvis der ansøges om importlicenser for så store mængder, at der ser ud til at være risiko for at forstyrre markedet.

(12)

I henhold til artikel 63, stk. 7, i forordning (EF) nr. 1493/1999 sikres overholdelsen af forpligtelser, der følger af aftaler, som er indgået som led i handelsforhandlingerne under Uruguay-runden, på grundlag af eksportlicenser. Det bør nøje fastsættes, efter hvilken orden ansøgningerne indgives og licenserne udstedes.

(13)

Erfaringen med anvendelsen af eksportlicensordningen for vin har vist, at det er nødvendigt med en bedre fordeling af de mængder, der er til rådighed i løbet af hele produktionsåret, for at undgå, at de mængder, der kan eksporteres, bliver for tidligt opbrugt. Den samlede mængde pr. produktionsår bør opdeles i perioder på to måneder, og der bør fastsættes foranstaltninger til forvaltning af hver tomåneders periode, bl.a. så ikke udnyttede mængder overføres fra en periode til den næste.

(14)	For at markedssituationen kan vurderes ved produktionsårets begyndelse, så restitutionerne kan fastsættes på et passende niveau, bør der indføres en betænkningstid og først kunne indgives ansøgninger om eksportlicens fra den 16. september hvert år.

(15)

Ved artikel 4 i Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999 af 15. april 1999 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter ( 15 ), senest ændret ved forordning (EF) nr. 90/2001 ( 16 ), indføres der mulighed for, at en eksportlicens også kan gælde for andre produkter end dem, der står på licensen, på betingelse af, at produkterne tilhører samme produktkategori eller produktgruppe, som skal fastlægges. Der bør i vinsektoren af hensyn til proportionaliteten også indføres produktgrupper som omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 800/1999 for at undgå for alvorlige sanktioner.

(16)

De særlige foranstaltninger, som Kommissionen eventuelt skal træffe for at garantere, at de mængder, der er til rådighed for hver periode, overholdes, bør kunne tilpasses efter produktkategori og bestemmelseszone. For at undgå spekulationer, hvor der ansøges om mængder, der langt overskrider de erhvervsdrivendes behov, og undgå, at denne praksis skader erhvervsdrivende, der ansøger om mængder, de reelt har behov for, bør den mængde, som hver enkelt erhvervsdrivende kan ansøge om, begrænses til den mængde, som er til rådighed for hver periode.

(17)

De afgørelser, der træffes om ansøgningerne om eksportlicens, bør først meddeles efter en vis betænkningstid. Fristen skal give Kommissionen mulighed for at vurdere de mængder, der er ansøgt om, og de dermed forbundne udgifter, og for i givet fald at fastsætte særforanstaltninger for de indgivne ansøgninger.

(18)	For at sikre, at ordningen fungerer korrekt, og afskrække spekulanter bør det fastsættes, at licenserne ikke kan overdrages.

(19)	Kommissionen bør for at kunne forvalte ordningen råde over nøjagtige oplysninger om licensansøgningerne og udnyttelsen af udstedte licenser. Af hensyn til en effektiv forvaltning bør der anvendes et fast forlæg for medlemsstaternes meddelelser til Kommissionen.

(20)

For druesaft og druemost, for hvilke anvendelsen af toldsatserne afhænger af importprisen, skal korrektheden af denne pris i henhold til artikel 60, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1493/1999 efterprøves enten på grundlag af en kontrol af de enkelte partier eller ved hjælp af en fast importværdi. På grund af de særlige forhold, der for øjeblikket gør sig gældende for importen af druesaft og druemost til EF, navnlig at importen er meget uregelmæssig såvel med hensyn til mængde og tidspunkter som med hensyn til importsteder og produkternes oprindelse, er det ikke muligt at beregne repræsentative, faste importværdier til at kontrollere, om importprisen er korrekt. Af denne grund bør importprisen kontrolleres for de enkelte partier.

(21)	Importprisen, som de importerede produkter klassificeres efter i den fælles toldtarif, bør være lig med fob-prisen for de pågældende produkter forhøjet med udgifterne til forsikring og transport til det toldsted, hvor produkterne kommer ind på EF's toldområde.

(22)	Restitutionerne bør fastsættes med regelmæssige mellemrum. Efter erfaringerne med prisudviklingen i den internationale handel er det erfaringsmæssigt passende at fastsætte dem mindst en gang pr. produktionsår.

(23)	Bordvin, hvortil der ydes restitutioner, skal opfylde kvalitetskravene til bordvin i de produktionsområder, den stammer fra, og derfor bør medlemsstaterne træffe foranstaltninger til at føre kontrol hermed.

(24)

For at opnå restitutioner skal eksportøren fremlægge beviser for, at de pågældende produkter opfylder EF's kvalitetsnormer, og med henblik herpå over for medlemsstatens ansvarlige organ oplyse, hvor store mængder vin der er tale om og dens oprindelse. Med henblik herpå bør eksportøren bl.a. oplyse numre og datoer på de ledsagedokumenter, som omhandles i Kommissionens forordning (EF) nr. 2238/93 af 26. juli 1993 om dokumenter, der ledsager vinavlsprodukter ved transport, og om til- og afgangsbøger i vinsektoren ( 17 ), ændret ved forordning (EF) nr. 1592/1999 ( 18 ). I henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 2238/93 kan medlemsstaterne dog fastsætte, at det nævnte dokument ikke skal udstedes for visse produkter i visse tilfælde. Med henblik på en effektiv kontrol er det dog nødvendigt at udelukke muligheden for at anvende denne bestemmelse i forbindelse med restitutionsordningen.

(25)

Ved leverancer til proviantering af skibe og luftfartøjer, for hvilke der ydes restitutioner, er det ikke altid let, især for de ikke-producerende medlemsstater, i tide at fremskaffe den krævede dokumentation på grund af vanskeligheden ved på forhånd at kende leveringsdatoerne. Der bør tages hensyn til, at fremlæggelsen af det således krævede bevismateriale kan blive en uforholdsmæssig stor byrde i forhold til de små mængder bordvin, det normalt drejer sig om med disse særlige leverancer, i forbindelse med de forretninger, hvor der ikke gøres brug af proceduren i artikel 26 i forordning (EF) nr. 800/1999 eller Rådets forordning (EØF) nr. 565/80 af 4. marts 1980 om forudbetaling af eksportrestitutioner for landbrugsprodukter ( 19 ), ændret ved forordning (EØF) nr. 2026/83 ( 20 ).

(26)

I henhold til artikel 68, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1493/1999 skal importerede produkter, der omhandles i samme artikel, være ledsaget af en attest og en analyseerklæring, udstedt af et organ eller en myndighed, som er udpeget af oprindelsestredjelandet. Det bør fastlægges, hvilke betingelser analyseerklæringen skal opfylde.

(27)

Muligheden for i henhold til artikel 68, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 1493/1999 at fritage produkter, der importeres fra tredjelande i små beholdere, og som transporteres i begrænsede mængder, for attest og analyseerklæring, bør udnyttes. For at lette kontrollen med mængderne kan dette krav anses for opfyldt, når der er tale om import fra tredjelande, hvis samlede årlige eksport til EF allerede er meget beskeden. I dette tilfælde skal vinen for at undgå fordrejning af samhandelen ikke blot have oprindelse i de pågældende lande, men også være importeret derfra.

(28)

Reglerne om fritagelse for fremlæggelse af attest og analyseerklæring for vinavlsprodukter, som skal importeres til EF, skal af harmoniseringshensyn tilnærmes de regler om afgiftsfritagelse, der er fastsat i toldbestemmelserne og i ordningen for dokumenter, der ledsager vinavlsprodukter ved transport inden for EF.

(29)

Nogle tredjelande, der over for deres vinproducenter har indført en effektiv kontrolordning, som håndhæves af deres organer eller myndigheder, jf. artikel 68, stk. 1, litra a), i forordning (EØF) nr. 1493/1999, har udtrykt ønske om at kunne bemyndige vinproducenterne til selv at udarbejde den omhandlede attest og analyseerklæring. For at lette samhandelen med disse tredjelande bør det, hvis de har indgået aftaler med EF om styrkelse af samarbejdet om bekæmpelse af svig, og de har gode handelsforbindelser med EF, tillades, at dokumenter, der er udarbejdet af producenterne, i lighed med hvad der gælder for vin med oprindelse i EF, kan betragtes som dokumenter udstedt af nævnte organer eller myndigheder, hvis disse giver de fornødne garantier og udøver effektiv kontrol med dokumenternes udstedelse. For at undersøge, om den nye ordning er effektiv, bør det samtidig bestemmes, at disse regler kun skal gælde i en prøveperiode.

(30)	Listerne med navn og adresse på de organer og laboratorier, som i tredjelandene er beføjet til at udstede attest og analyseerklæring, bør offentliggøres, så myndighederne i EF, der overvåger importen af vinavlsprodukter, om nødvendigt kan foretage kontrol.

(31)	For at lette myndighedernes kontrol i medlemsstaterne bør det foreskrives, hvilken form attesten og analyseerklæringen skal have og eventuelt, hvad de skal indeholde, samt hvilke betingelser der gælder for anvendelsen af dem.

(32)	For at undgå svig bør det kontrolleres, at attesten og i givet fald analyseerklæringen reelt vedrører det pågældende parti af importerede produkter. Med henblik herpå bør dokumentet/dokumenterne ledsage de enkelte partier, indtil de henføres under EF-kontrolordningen.

(33)	For at tage hensyn til handelspraksis bør myndighederne, hvis et parti vin opdeles, have beføjelse til under deres kontrol at lade udfærdige et uddrag af attesten og analyseerklæringen, som skal ledsage hvert nyt parti, som er opstået ved opdelingen.

(34)	For hurtigt og effektivt at beskytte forbrugerne bør der åbnes mulighed for at suspendere anvendelsen af disse foranstaltninger, inden prøveperioden udløber, hvis der er fare for forbrugernes sundhed eller risiko for svig.

(35)	Der bør også indføres simple regler for, hvilken dokumentation der skal fremlægges ved import fra et andet tredjeland end vinavlsproduktets oprindelsesland, for så vidt som produktet ikke er blevet underkastet en væsentlig forarbejdning.

(36)

Det fremgår af artikel 45 i forordning (EF) nr. 1493/1999, at der kun må udbydes vinavlsprodukter til direkte konsum i EF, hvis de har været genstand for ønologiske behandlinger, der er godkendt i EF. Det bør desuden fastsættes, at hvis et importeret produkt har været genstand for tilsætning, er blevet tilsat syre eller afsyret, må det kun udbydes til direkte konsum i EF, hvis de grænseværdier, som er fastsat for den vinavlszone i EF, hvis naturlige produktionsvilkår svarer til vilkårene i det produktionsområde, som det importerede produkt har oprindelse i, er overholdt.

(37)

Eksportørernes og myndighedernes arbejde bør forenkles, ved at det fastsættes, at det på V I 1-dokumenterne anføres, at den alkohol, der er tilsat hedvin og vin tilsat alkohol bestemt til destillation, er fremstillet af vin, i stedet for at der kræves et separat dokument til bekræftelse heraf. Af samme årsag bør der være mulighed for, at V I 1-dokumentet anvendes til bekræftelse af oprindelsesbetegnelsen, hvilket kræves ved import af vin til nedsat told. For nogle vine skal der dog ikke fremlægges attest eller analyseerklæring, hvis der fremlægges et oprindelsescertifikat. V I 1-dokumentet bør kunne anvendes som certifikat til bekræftelse af de nævnte hedvines oprindelsesbetegnelse, uden at det er nødvendigt at udfylde rubrikken vedrørende analyseerklæringen.

(38)

Ifølge artikel 68, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1493/1999 kan vin til direkte konsum med oprindelse i et tredjeland, bortset fra hedvin og mousserende vin, ikke importeres til EF, hvis det totale alkoholindhold eller det totale syreindhold henholdsvis overstiger eller ikke når op på visse grænseværdier. Artikel 68, stk. 2, litra a), i samme forordning åbner dog mulighed for en undtagelse, hvis en vin med en geografisk betegnelse har særlige kvalitetsegenskaber.

(39)

I visse vine med oprindelse i Ungarn og Schweiz, der er af en særlig kvalitet, og som produceres i begrænsede mængder, er grænseværdierne for det totale alkoholindhold eller det totale syreindhold henholdsvis overskredet eller ikke nået som følge af traditionelle fremstillingsmåder. Det bør tillades at afsætte disse vine på EF's marked. For at sikre, at betingelserne for at anvende denne mulighed overholdes, bør der dog kræves en bekræftelse, fra et officielt organ i oprindelseslandet på det importdokument, som indføres ved denne forordning.

(40)

Ved indgåelsen af aftalerne mellem Det Europæiske Fællesskab og henholdsvis Ungarn og Rumænien ( 21 ) om gensidig beskyttelse af og kontrol med vinbetegnelser forpligtede EF sig til at lade den undtagelse, der gælder for ungarsk vin, gælde for en ubestemt periode og indføre den samme undtagelse for visse vine af høj kvalitet med oprindelse i Rumænien.

(41)

Definitionerne på en del af de produkter, der er anført i bilag I til forordning (EF) nr. 1493/1999, kan kun anvendes på produkter, der er fremstillet i EF. Det er derfor nødvendigt at definere de tilsvarende produkter med oprindelse i tredjelande. De definitioner på produkter med oprindelse i tredjelande, som falder ind under denne forordning, skal ligge så tæt op ad definitionerne på EF-produkter som muligt.

(42)

Ifølge Kommissionens forordning (EF) nr. 1608/2000 ( 22 ), senest ændret ved forordning (EF) nr. 731/2001 ( 23 ), hvori der fastsættes overgangsforanstaltninger i afventning af de endelige gennemførelsesforanstaltninger til forordning (EF) nr. 1493/1999, gælder visse bestemmelser, som vedrører de spørgsmål, som omfattes af nærværende forordning, fortsat indtil den 31. januar 2001. For at undgå, at de nævnte bestemmelser og nærværende forordning afbryder samhandelen med de pågældende produkter, skal nærværende forordning anvendes fra den 1. februar 2001.

(43)	De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Vin —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

De fælles gennemførelsesbestemmelser for import- og eksportlicenser og forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter, som er fastsat i forordning (EF) nr. 1291/2000, gælder for de licenser, der omhandles i dette kapitel.

1. Når koden i den kombinerede nomenklatur indeholder en specifikation af produktets alkoholindhold, tillades der i forbindelse med licensen en tolerance på 0,4 % vol. i forhold til denne specifikation.

Import- og eksportlicenserne skal i rubrik 20 indeholde en af følgende angivelser:

2. Ansøgningen om importlicens og selve licensen skal i rubrik 8 indeholde angivelse af oprindelseslandet.

Bestemmelseslandet eller bestemmelseszonen som omhandlet i artikel 9, stk. 6, anføres i rubrik 7 på ansøgningen om eksportlicens og selve licensen. Ved angivelse af bestemmelseszonen sættes der kryds ved »ja« under »obligatorisk«. Ved angivelse af bestemmelseslandet sættes der kryds ved »nej« under »obligatorisk«. Desuden skal eksportlicensansøgningen og selve licensen i rubrik 20 indeholde angivelsen: »zone X obligatorisk«. Bestemmelseslandet kan efter anmodning ændres til et andet land, hvis det hører til samme bestemmelseszone.

3. Ansøgningen om importlicens og selve licensen skal i rubrik 14 indeholde produktets definition ifølge artikel 34 i samme forordning og i bilag I til forordning (EF) nr. 1493/1999 samt angivelse af vinens eller mostens farve: »hvid« eller »rød/rosé«.

4. Ansøgeren kan på én og samme ansøgning om importlicens angive produkter henhørende under flere KN-koder, ved at rubrik 15 og 16 på ansøgningen udfyldes som følger:

Medlemsstaterne kan beslutte, at der i rubrik 16 bør anføres en enkelt KN-kode for hver ansøgning.

1. Importlicensen er gyldig fra udstedelsesdatoen, jf. artikel 23, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1291/2000, indtil udgangen af den fjerde måned efter denne dato.

2. Eksportlicensen er gyldig fra udstedelsesdatoen, jf. artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1291/2000, indtil udgangen af den anden måned efter denne dato, men den kan under ingen omstændigheder gælde længere end til den 31. august i det igangværende GATT-år.

2. Sikkerhedsstillelsen for eksportlicenser er på 8 EUR/hl for produkter henhørende under KN-kode 2009 69 11, 2009 69 19, 2009 69 51, 2009 69 71, 2204 30 92 og 2204 30 96 og på 2,5 EUR/hl for andre produkter.

Medlemsstaterne meddeler efter forlægget i bilag I hver torsdag eller, hvis denne dag er en helligdag, den førstfølgende arbejdsdag, Kommissionen oplysninger om, hvor store mængder der er udstedt importlicenser for i den foregående uge med angivelse af produkternes oprindelsesland, opdelt efter koder i den kombinerede nomenklatur og koder i den statistiske varefortegnelse for Fællesskabets udenrigshandel.

Hvis importen af de mængder, som der er ansøgt om licenser for i en medlemsstat, ser ud til at kunne medføre fare for forstyrrelser af markedet, underretter medlemsstaten straks Kommissionen herom og giver meddelelse om de pågældende mængder specificeret efter produkttype.

I henhold til den landbrugsaftale, der er indgået som led i de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi, i det følgende benævnt »aftalen«, fastsættes der i dette kapitel supplerende gennemførelsesbestemmelser om udstedelse af eksportlicenser med forudfastsættelse af restitutionen.

1. Den samlede mængde, der er til rådighed for hvert GATT-år, fordeles på seks perioder. Der kan indgives eksportlicensansøgninger for:

2. De mængder, der ikke udnyttes i en periode, overføres automatisk til den følgende periode, men kun inden for samme år.

3. Ansøgninger om eksportlicenser for den første periode kan indgives fra den 16. september.

1. De produktkategorier, der er nævnt i artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1291/2000, er anført i bilag II til nærværende forordning.

2. De produktgrupper, der er nævnt i artikel 4, stk. 2, første afsnit, andet led, i forordning (EF) nr. 800/1999, og som ifølge artikel 14, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1291/2000 kan indføjes på licensansøgningen og selve licensen, er anført i bilag III til nærværende forordning.

1. Der kan indgives ansøgninger om eksportlicens til myndighederne fra onsdag til den efterfølgende tirsdag kl. 13.

2. For hver periode, der er nævnt i stk. 1, må en erhvervsdrivendes eksportlicensansøgninger ikke overstige en mængde på 30 000 hl pr. bestemmelseszone, jf. stk. 6. Ansøgninger for én og samme zone skal indgives til det ansvarlige organ og samles i en enkelt meddelelse.

Hvis den samlede mængde, som en erhvervsdrivende ansøger om, overstiger 30 000 hl for en zone, afvises de pågældende ansøgninger af det organ, som ansøgningerne er indgivet til.

Hvis den samlede mængde, som endnu er til rådighed for en zone, er på under 30 000 hl, nedsætter det organ, som ansøgningerne indgives til, om nødvendigt de ansøgninger, som overskrider den mængde, der er til rådighed, til denne mængde.

3. Eksportlicenserne udstedes den mandag, der følger efter den i stk. 1 nævnte tirsdag, eller, hvis mandagen er en helligdag, den førstfølgende arbejdsdag, for så vidt Kommissionen ikke har truffet særforanstaltninger inden da.

4. Hvis de mængder, der er ansøgt om licens for, og som er meddelt Kommissionen den dag, der er fastsat efter artikel 12, stk. 1, overstiger de mængder, der stadig er til rådighed for en af de perioder, som er nævnt i artikel 7, stk. 1, fastsætter Kommissionen en fælles acceptprocent for de pågældende ansøgninger og suspenderer indgivelsen af licensansøgninger indtil begyndelsen af den efterfølgende periode.

5. Er der risiko for, at udstedelsen af de licenser, der er ansøgt om, medfører, at det budget for vinsektoren, som er fastsat i aftalen, bliver opbrugt for tidligt, kan Kommissionen acceptere de indkomne ansøgninger eller afvise de ansøgninger, som der endnu ikke er tildelt eksportlicenser for, og suspendere indgivelsen af ansøgninger for en periode på højst ti arbejdsdage, idet denne suspension dog kan forlænges, hvis der træffes afgørelse herom efter proceduren i artikel 75 i forordning (EF) nr. 1493/1999.

Er der risiko for, at udstedelsen af de licenser, der er ansøgt om, medfører, at det budget for vinsektoren, som er fastsat i aftalen, overskrides, kan Kommissionen fastsætte en fælles acceptprocent for de indkomne ansøgninger og suspendere indgivelsen af ansøgninger indtil produktionsårets udgang.

6. De foranstaltninger, der er nævnt i stk. 4 og 5, kan tilpasses efter produktkategori og bestemmelseszone. Det drejer sig om følgende bestemmelseszoner:

Listen over de lande, der indgår i hver bestemmelseszone, er anført i bilag IV.

7. Hvis de mængder, der er ansøgt om licens for, afvises eller nedsættes, frigives sikkerhedsstillelsen i artikel 4, stk. 2, straks for de mængder, som ansøgningen ikke er imødekommet for.

8. Hvis der fastsættes en fælles acceptprocent på under 85 %, udstedes licensen som undtagelse fra stk. 3 den tredje arbejdsdag, efter at procentsatsen er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Inden udstedelsen kan eksportøren enten trække sin ansøgning tilbage, og i så fald frigives den sikkerhedsstillelse, der er nævnt i artikel 4, stk. 2, straks, eller udtrykkeligt acceptere licensen, og i så fald kan licensen straks udstedes.

Mængder, der eksporteres inden for den tolerance, der er nævnt i artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1291/2000, giver ikke ret til restitution.

1. Medlemsstaterne giver hver onsdag eller, hvis denne dag er en helligdag, den førstkommende arbejdsdag Kommissionen meddelelse om følgende:

I disse meddelelser anføres bestemmelseszonen som omhandlet i artikel 9, stk. 6.

2. Medlemsstaterne giver inden den 15. i hver måned for den foregående måned Kommissionen meddelelse om følgende:

I disse meddelelser anføres de mængder, der omhandles i stk. 1, og restitutionssatsen.

Hvis restitutionssatsen er blevet ændret i licensansøgningsperioden, skal ansøgningerne opdeles efter de enkelte perioder med indbyrdes forskellige restitutionssatser.

4. Alle meddelelser, der omhandles i stk. 1, 2 og 3, herunder meddelelsen »ingen ansøgninger«, fremsendes som vist i bilag V.

1. Hvis der efter de i artikel 12, stk. 2, litra a), nævnte meddelelser på ny er en tilstrækkelig mængde til rådighed, kan Kommissionen beslutte igen at give adgang til at indgive ansøgninger om eksportlicens.

2. Kommissionen underretter en gang om måneden medlemsstaterne om, i hvilket omfang de årlige mængder og udgifter, der er indgået forpligtelse for i aftalen for det igangværende GATT-år, er udnyttet, og på det tidspunkt, hvor mængderne og udgifterne er fuldt udnyttet.

1. For produkter, der henhører under KN-kode 2009 69 og 2204 30, som er anført i bilag I, tredje del, afsnit I, bilag 2, i den fælles toldtarif, og som er omfattet af indgangsprisordningen, kontrolleres importprisen for de enkelte partier.

2. Ved »parti« forstås produkter, for hvilke der er udstedt en angivelse om overgang til fri omsætning. Hver angivelse må kun vedrøre produkter af én oprindelse henhørende under én KN-kode.

1. Importprisen, som de produkter, der er omhandlet i artikel 14, tariferes efter i den kombinerede nomenklatur, skal være lig med fob-prisen for de pågældende produkter i oprindelseslandet forhøjet med udgifterne til forsikring og transport til det sted, hvor produkterne føres ind på EF's toldområde.

2. Hvis importprisen ikke kan fastslås ud fra stk. 1 i denne artikel, tariferes de produkter, der er omhandlet i artikel 14, i den kombinerede nomenklatur efter toldværdien beregnet i henhold til artikel 30 og 31 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 ( 24 ).

Eksportrestitutionerne for vin revideres med regelmæssige mellemrum og mindst en gang hvert produktionsår.

Med undtagelse af leveringer til særlige anvendelsesformål som omhandlet i artikel 36 i forordning (EF) nr. 800/1999 samt leveringer af de mængder, der er omhandlet i bilag III, litra K), til forordning (EF) nr. 1291/2000, skal der for at få udbetalt restitutioner føres bevis for, at produkterne er eksporteret i henhold til en eksportlicens.

1. For at få udbetalt restitutioner skal der føres bevis for, at de eksporterede produkter ved eksporten var ledsaget af et analysecertifikat udstedt af et officielt organ i den producerende medlemsstat eller den eksporterende medlemsstat som bevis for, at de opfylder EF's kvalitetsnormer for de pågældende produkter, eller i mangel heraf de normer, som den eksporterende medlemsstat anvender på nationalt plan.

Hvis det drejer sig om bordvin eller hedvin bortset fra kvbd; skal der desuden føres bevis for, at den er godkendt af et smagsbedømmelsesudvalg nedsat i den eksporterende medlemsstat. Hvis denne medlemsstat ikke er producenten, skal der desuden føres bevis for, at det drejer sig om EF-bordvin eller -hedvin.

3. Hvis den bordvin, som der anmodes om restitution for, er fremstillet ved forskæring, jf. afsnit II, kapitel V, til forordning (EF) nr. 1622/2000, eller blanding af bordvine, som der gælder forskellige restitutionssatser for, beregnes restitutionen forholdsmæssigt efter de mængder bordvin, der indgår i sammenstikningen eller blandingen.

1. Medlemsstaterne kan fastsætte, at godkendelsen i artikel 18, stk. 1, andet afsnit, gives af regionale udvalg, der attesterer, at vinen opfylder kvalitetskravene til bordvin i de produktionsområder, den stammer fra.

2. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til, at der føres kontrol som fastsat i artikel 17 og 18. Artikel 18 med undtagelse af stk. 2, litra b), gælder dog ikke for de leveringer af bordvin, der er omhandlet i artikel 36, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 800/1999, for så vidt den i nævnte forordnings artikel 26 eller i forordning (EØF) nr. 565/80 omhandlede procedure ikke anvendes.

3. Ved anvendelsen af artikel 18, stk. 2, litra b), kan de eksporterende medlemsstater ikke gøre brug af den mulighed, der er nævnt i artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2238/93.

UDSTEDELSE AF ATTEST OG ANALYSEERKLÆRING FOR VIN, DRUESAFT OG DRUEMOST VED IMPORT

Den attest og den analyseerklæring, der er nævnt i artikel 68, stk. 1, litra a), nr. i) og ii), i forordning (EF) nr. 1493/1999, samles i et enkelt dokument, hvor den del, der udgør

1. Der skal ikke fremlægges attest og analyseerklæring for produkter med oprindelse i og importeret fra tredjelande i beholdere, som rummer højst 5 liter og er forsynet med etiket og engangslukkeanordning, hvis den samlede transporterede mængde ikke overstiger 100 liter, også selv om den består af flere særskilte partier.

Dette kapitel gælder ikke for hedvinen Boberg, når der fremlægges et oprindelsescertifikat sammen med den.

Betingelser, der skal opfyldes, regler for udfærdigelse og anvendelse af attesten og analyseerklæringen ved import af vin, druesaft og druemost

1. Attest og analyseerklæring udfærdiges på et og samme V I 1-dokument for hvert parti, der skal importeres til EF. Ved parti forstås en mængde af samme produkt, som sendes af en afsender til en og samme modtager.

Dokumentet udfærdiges på en V I 1-blanket som vist i bilag VII i overensstemmelse med de tekniske betingelser i bilag VIII. Det underskrives af en ansat ved et officielt organ og af en ansat ved et anerkendt laboratorium som nævnt i artikel 29.

2. Er det pågældende produkt ikke til direkte konsum, kan det undlades at udfylde analyserklæringen på V I 1-blanketten.

Når det drejer sig om vin i etiketterede beholdere med et indhold på højst 60 liter forsynet med engangslukkeanordning, og vinen har oprindelse i et af de lande, der er anført i bilag IX, der har givet særlige garantier, som EF har godkendt, er det kun nødvendigt at anføre følgende i analyseerklæringen på V I 1-blanketten:

1. V I 1-blanketterne består af en original og en kopi, som fremkommer ved gennemslag eller ved skrivningen. V I 2-blanketterne består af en original og to kopier. En V I 2-blanket er et uddrag, der udfærdiges som vist i bilag X, og som indeholder oplysningerne fra et V I 1-dokument eller et andet V I 2-uddrag, og som er påtegnet af et EF-toldsted.

Originalen og kopien ledsager produktet. V I 1- og V I 2-blanketter skal udfyldes på maskine eller i hånden eller ved hjælp af tilsvarende tekniske hjælpemidler, som et officielt organ har anerkendt. Hvis de udfyldes i hånden, skal det gøres med blæk og blokbogstaver. Der må hverken forekomme raderinger eller overskrivninger. Foretages der ændringer, skal det gøres ved hjælp af overstregning og eventuelt ved tilføjelse af de ønskede oplysninger. Enhver rettelse af denne art skal godkendes af ophavsmanden hertil og påtegnes enten af det officielle organ, laboratoriet eller toldmyndighederne.

2. V I 1-dokumenterne og V I 2-uddragene forsynes med et løbenummer, der for V I 1-dokumenternes vedkommende tildeles af det officielle organ, for hvilket en ansvarlig underskriver attesterne, og for V I 2-uddragenes vedkommende tildeles af det toldsted, der påtegner dem i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2 og 3.

1. V I 1-dokumenter, der er udfærdiget af vinproducenter med sæde i de i bilag IX anførte tredjelande, hvis særlige garantier er blevet godkendt af EF, betragtes som attest eller analyseerklæring udfærdiget af organer eller laboratorier på den liste, der er nævnt i artikel 29, hvis disse producenter hver for sig er blevet godkendt af de ansvarlige myndigheder i de nævnte tredjelande og er underkastet disse myndigheders kontrol.

2. De i stk. 1 omhandlede godkendte producenter anvender V I 1-blanketten, hvorpå der i rubrik 10 er anført navn og adresse på det officielle organ i tredjelandet, der har givet godkendelsen. De skal endvidere:

De underskriver på det dertil afsatte sted i rubrik 10 og 11 efter at have overstreget »Den ansvarliges navn og stilling«.

1. Artikel 24, stk. 2, og artikel 26 kan suspenderes, hvis det konstateres, at de produkter, som er omfattet af nævnte foranstaltninger, har været genstand for forfalskning, der vil kunne bringe forbrugernes sundhed i fare, eller for ønologiske fremgangsmåder, som ikke er tilladt i EF.

2. Artikel 24, stk. 2, og artikel 26 gælder indtil datoen for anvendelsen af artikel 4 og 9 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om handel med vin, dog højst i tre år regnet fra datoen for ikrafttrædelsen af aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om visse forhold i forbindelse med handelen med vin ( 26 ).

1. I forbindelse med den toldbehandling, der skal finde sted, for at et parti kan overgå til fri omsætning, overdrages originalen og kopien af V I 1-dokumentet eller V I 2-uddraget til myndighederne i den medlemsstat, på hvis område toldbehandlingen finder sted.

Myndighederne udfylder om fornødent bagsiden af V I 1-dokumentet eller V I 2-uddraget. De tilbageleverer originalen og opbevarer kopien i mindst fem år.

2. Videreforsendes et vareparti i sin helhed, før det overgår til fri omsætning, overdrager den nye afsender V I 1-dokumentet eller V I 2-uddraget for partiet samt eventuelt en senere udfærdiget V I 2-blanket til de toldmyndigheder, under hvis opsyn partiet befinder sig.

Efter at have konstateret, at der er overensstemmelse mellem de oplysninger, der er anført på V I 1-dokumentet, og oplysningerne på V I 2-blanketten, eller eventuelt mellem de på V I 2-uddraget anførte oplysninger og oplysningerne på en senere udfærdiget V I 2-blanket, påtegner de pågældende myndigheder sidstnævnte blanket, der så gælder som V I 2-uddrag, og udfylder det forudgående dokument eller uddrag i overensstemmelse hermed. Myndighederne overdrager uddraget samt originalen af V I 1-dokumentet eller originalen af det forudgående V I 2-uddrag til den nye afsender og opbevarer kopien heraf i mindst fem år.

Der er imidlertid ikke pligt til at udfærdige en V I 2-blanket, når et vareparti reeksporteres til et tredjeland.

3. Opdeles et vareparti, inden det overgår til fri omsætning, overdrages originalen og kopien af V I 1-dokumentet eller V I 2-uddraget for partiet samt originalen og to kopier af en for hvert nyt parti senere udfærdiget V I 2-blanket til de toldmyndigheder, under hvis opsyn det parti, der opdeles, befinder sig.

Efter at have konstateret, at der er overensstemmelse mellem oplysningerne på V I 1-dokumentet eller V I 2-uddraget og oplysningerne på den for hvert nyt parti senere udfærdigede V I 2-blanket, påtegner myndighederne sidstnævnte blanket, der så gælder som V I 2-uddrag, og udfylder i overensstemmelse hermed bagsiden af V I 1-dokumentet eller V I 2-uddraget, på basis af hvilket det nævnte uddrag er udfærdiget. Myndighederne tilbageleverer V I 2-uddraget samt V I 1-dokumentet eller det tidligere udfærdigede V I 2-uddrag og opbevarer en kopi af hvert af disse dokumenter i mindst fem år.

1. Kommissionen opstiller og ajourfører på grundlag af meddelelser fra tredjelandenes myndigheder lister over navne og adresser på de organer, laboratorier og vinproducenter, der har beføjelse til at udfærdige V I 1-dokumenter. Kommissionen offentliggør disse lister i C-udgaven af De Europæiske Fællesskabers Tidende.

2. Meddelelserne fra tredjelandenes myndigheder, der er nævnt i stk. 1, skal indeholde:

På listerne optages kun de organer og laboratorier, der er nævnt i stk. 1, litra a), og som det pågældende tredjelands myndigheder har bemyndiget til efter anmodning at give Kommissionen samt medlemsstaterne oplysninger, der kan være til hjælp ved vurdering af de enkelte dokumenters oplysninger.

3. Listerne ajourføres, navnlig under hensyntagen til de organer og laboratorier, der har ændret adresse og/eller navn.

Hvis en vin eksporteres fra et tredjeland, på hvis område den er fremstillet, i det følgende benævnt »oprindelseslandet«, til et andet tredjeland, i det følgende benævnt »eksportlandet«, hvorfra den derefter eksporteres til EF, kan myndighederne i eksportlandet udfærdige V I-dokumentet for den pågældende vin på grundlag af et V I 1-dokument eller et tilsvarende dokument, som myndighederne i oprindelseslandet har udfærdiget, uden at der behøver at bliver foretaget yderligere analyser af vinen, hvis den pågældende vin:

Eksportlandets myndigheder skal på V I 1-dokumentet bekræfte, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt for den pågældende vin.

Originalen eller en bekræftet kopi af oprindelseslandets V I 1-dokument eller et tilsvarende dokument vedlægges eksportlandets V I 1-dokument.

I denne artikel forstås der ved oprindelsesland kun de lande, der findes på den i henhold til artikel 29, stk. 1, offentliggjorte liste over de organer og laboratorier, som er udpeget af tredjelandene til at udfylde de attester, der skal ledsage enhver indførsel af vin.

1. Produkter med oprindelse i tredjelande må kun udbydes eller afsættes til direkte konsum, hvis de for så vidt angår de ønologiske fremgangsmåder, som omhandles i punkt C, D og E i bilag V til forordning (EF) nr. 1493/1999, er fremstillet under overholdelse af de grænseværdier, som er fastsat for den vinavlszone i EF, hvis naturlige produktionsvilkår svarer til vilkårene i det produktionsområde, som produktet har oprindelse i, jf. dog artikel 45 og artikel 46, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EF) nr. 1493/1999 og gennemførelsesbestemmelserne hertil.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er overensstemmelse mellem produktionsvilkårene, undersøges på forslag af det pågældende tredjelands myndigheder efter proceduren i artikel 75 i forordning (EF) nr. 1493/1999.

2. Har en medlemsstats myndigheder mistanke om, at et produkt med oprindelse i et tredjeland ikke overholder bestemmelserne i stk. 1, underretter de straks Kommissionen herom.

1. For hedvin og vin tilsat alkohol, bestemt til destillation, anerkendes V I 1-dokumenter kun som gyldige, hvis det officielle organ i artikel 29 i rubrik 15 har anført følgende:

»Det bekræftes, at den alkohol, der er tilsat denne vin, er fremstillet af vin«.

2. For vin, der importeres til EF til nedsat told, kan V I 1-dokumenterne anvendes som den bekræftelse af oprindelsesbetegnelsen, der er fastsat ved de tilsvarende ordninger, hvis det officielle organ i rubrik 15 har anført følgende:

»Det bekræftes, at den vin, for hvilken dette dokument er udstedt, er produceret i vindyrkningsområdet …, og at den har fået tildelt oprindelsesbetegnelsen i rubrik 6 i overensstemmelse med oprindelseslandets lovgivning«.

Denne meddelelse suppleres med de i stk. 1, andet afsnit, omhandlede oplysninger.

2. ►M9 Ved anvendelsen af stk. 1, litra b), c) og d), anfører oprindelseslandets officielle organ, der er bemyndiget til at udarbejde det V I 1-dokument, der omhandles i denne forordning, følgende i rubrik 15: ◄

»Det bekræftes, at vinen opfylder betingelserne i artikel 68, stk. 1, litra b), [nr. i] [nr. ii], i forordning (EF) nr. 1493/1999 og i forordning (EF) nr. 883/2001«.

Definitionerne på følgende vinavlsprodukter henhørende under KN-kode 2009 og 2204 med oprindelse i tredjelande findes i bilag XI:

1. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen en liste over de officielle eller officielt anerkendte organer, som de foreslår skal kunne udfærdige attester, der bekræfter, at den pågældende vin opfylder betingelserne for at få adgang til de indrømmelser, der er fastsat i aftaler med tredjelande.

2. På Fællesskabets vegne opstiller Kommissionen en liste, og udveksler den med det pågældende tredjeland, over de officielle eller officielt anerkendte organer, der er bemyndiget til at udfærdige den i stk. 1 nævnte attest og den tilsvarende attest, som det pågældende tredjeland udfærdiger.

3. Kommissionen opstiller listen i stk. 2 i den form og på de medier, som den finder hensigtsmæssig.

Forordning (EØF) nr. 3388/81, (EØF) nr. 3389/81, (EØF) nr. 3590/85, (EF) nr. 1685/95 og (EF) nr. 1281/1999 ophæves.

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Angola, Benin, Botswana, Burkina Faso, Burundi, Cameroun, Kap Verde, Comorerne, Den Demokratiske Republik Congo, Republikken Congo, Côte d'Ivoire, Djibouti, Egypten, Eritrea, Etiopien, Gabon, Gambia, Ghana, Guinea, Ækvatorialguinea, Guinea-Bissau, Kenya, Lesotho, Liberia, Libyen, Madagaskar, Malawi, Mali, Mauritius, Mauretanien, Mayotte, Mozambique, Namibia, Niger, Nigeria, Uganda, Den Centralafrikanske Republik, Rwanda, Saint Helena og tilhørende områder, São Tomé og Principe, Senegal, Seychellerne, Sierra Leone, Somalia, Sudan, Swaziland, Tanzania, Tchad, Britisk Territorium i Det Indiske Ocean, Togo, Zambia og Zimbabwe.

Afghanistan, Saudi-Arabien, Bahrain, Bangladesh, Bhutan, Brunei, Cambodja, Kina, Vestbredden/Gazastriben, Nordkorea, Sydkorea, De Forenede Arabiske Emirater, Mikronesiens Forenede Stater, Fiji, Hongkong, Nordmarianerne, Marshalløerne, Salomonøerne, Wallis og Futunaøerne, Indien, Indonesien, Iran, Irak, Japan, Jordan, Kiribati, Kuwait, Laos, Libanon, Macao, Malaysia, Maldiverne, Mongoliet, Myanmar, Nauru, Nepal, Ny Kaledonien og tilhørende områder, New Zealand, Amerikansk Oceanien, Australsk Oceanien, New Zealandsk Oceanien, Oman, Pakistan, Palau, Papua Ny Guinea, Filippinerne, Pitcairn, Fransk Polynesien, Qatar, Samoa, Singapore, Sri Lanka, Syrien, Taiwan, Thailand, Østtimor, Tonga, Tuvalu, Vanuatu, Vietnam og Yemen.

Albanien, Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Georgien, Kasakhstan, Kirgisistan, Moldova, Rusland, Tadsjikistan, Turkmenistan, Ukraine og Usbekistan.

Andorra, Ceuta og Melilla, Vatikanstaten, Gibraltar, Færøerne, Island, Liechtenstein, Malta, Norge og San Marino.

Betingelser gældende for V I 1- og V I 2-dokumenterne som omhandlet i artikel 24 og 25

		Tidende
		No	page	date
►M1	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 885/2001 af 24. april 2001	L 128	54	10.5.2001
►M2	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 812/2002 af 16. maj 2002	L 132	14	17.5.2002
M3	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1574/2002 af 2. september 2002	L 235	10	3.9.2002
►M4	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2380/2002 af 30. december 2002	L 358	117	31.12.2002
M5	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 715/2003 af 24. april 2003	L 104	13	25.4.2003
►M6	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1175/2003 af 1. juli 2003	L 164	8	2.7.2003
►M7	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1220/2003 af 7. juli 2003	L 170	3	9.7.2003
►M8	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2338/2003 af 30. december 2003	L 346	28	31.12.2003
►M9	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 908/2004 af 29. april 2004	L 163	56	30.4.2004
►M10	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1747/2005 af 24. oktober 2005	L 280	9	25.10.2005
►M11	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2079/2005 af 19. december 2005	L 333	6	20.12.2005

Kode	Kategori
2009 69 11 9100 2009 69 19 9100 2009 69 51 9100 2009 69 71 9100 2204 30 92 9100 2204 30 96 9100	1
2204 30 94 9100 2204 30 98 9100	2
2204 21 79 9910 2204 29 62 9910 2204 29 64 9910 2204 29 65 9910	3
2204 21 79 9100 2204 29 62 9100 2204 29 64 9100 2204 29 65 9100	4.1
2204 21 80 9100 2204 29 71 9100 2204 29 72 9100 2204 29 75 9100	4.2
2204 21 79 9200 2204 29 62 9200 2204 29 64 9200 2204 29 65 9200	5.1
2204 21 80 9200 2204 29 71 9200 2204 29 72 9200 2204 29 75 9200	5.2
2204 21 84 9100 2204 29 83 9100	6.1
2204 21 85 9100 2204 29 84 9100	6.2
2204 21 94 9910 2204 21 98 9910 2204 29 94 9910 2204 29 98 9910	7
2204 21 94 9100 2204 21 98 9100 2204 29 94 9100 2204 29 98 9100	8

Produktkode i nomenklaturen over eksportrestitutioner for landbrugsprodukter	Gruppe
2009 69 11 9100 2009 69 19 9100 2009 69 51 9100 2009 69 71 9100	A
2204 30 92 9100 2204 30 96 9100	B
2204 30 94 9100 2204 30 98 9100	C
2204 21 79 9100 2204 21 79 9200 2204 21 79 9910 2204 21 84 9100	D
2204 21 80 9100 2204 21 80 9200 2204 21 85 9100	E
2204 29 62 9100 2204 29 62 9200 2204 29 62 9910 2204 29 64 9100 2204 29 64 9200 2204 29 64 9910 2204 29 65 9100 2204 29 65 9200 2204 29 65 9910 2204 29 83 9100	F
2204 29 71 9100 2204 29 71 9200 2204 29 72 9100 2204 29 72 9200 2204 29 75 9100 2204 29 75 9200 2204 29 84 9100	G
2204 21 94 9910 2204 21 98 9910	H
2204 29 94 9910 2204 29 98 9910	I
2204 21 94 9100 2204 21 98 9100	J
2204 29 94 9100 2204 29 98 9100	K