Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

1. I dette direktiv fastsættes mindstekrav for beskyttelse af æglæggende høner.

— virksomheder med mindre end 350 æglæggende høner

— virksomheder med rugeægsproducerende høner.

Disse virksomheder er dog stadig omfattet af de relevante krav i direktiv 98/58/EF.

1. Definitionerne i artikel 2 i direktiv 98/58/EF finder anvendelse i det omfang, der er behov herfor.

a) »æglæggende høner«: høner af arten Gallus gallus, som har opnået en alder, hvor de lægger æg, og som holdes med henblik på produktion af æg, der ikke er beregnet til udrugning

b) »rede«: et særskilt rum, i hvis gulvkomponenter der ikke må indgå trådnet, som kan komme i kontakt med dyr, og som anvendes til æglægning af en enkelt høne eller en gruppe af høner (fællesrede)

c) »strøelse«: løst og smuldrende materiale, som er egnet til, at hønerne kan tilfredsstille deres etologiske behov

d) »nytteareal«: et areal med en bredde på mindst 30 cm, en hældning på højst 14 % og med fri højde på mindst 45 cm. Redearealer indgår ikke i nyttearealet.

I henhold til det system eller de systemer, der bestemmes anvendt i medlemsstaterne, skal medlemsstaterne sikre, at ejere af eller driftsansvarlige for æglæggende høner foruden de relevante bestemmelser i direktiv 98/58/EF samt i bilaget i nærværende direktiv opfylder de krav, der er specifikke for hvert af følgende systemer:

a) enten bestemmelserne i kapitel I vedrørende »alternative systemer«

b) eller bestemmelserne i kapitel II vedrørende »ikke-stimulusberigede bure«

c) eller bestemmelserne i kapitel III vedrørende »stimulusberigede bure«.

1. Medlemsstaterne sikrer, at alle i dette kapitel omhandlede nybyggede eller ombyggede produktionssystemer samt alle produktionssystemer, der tages i brug for første gang, fra den 1. januar 2002 mindst opfylder følgende krav:

1) Alle systemer skal være udstyret på en sådan måde, at alle de æglæggende høner har adgang til:

a) aflange fodertrug med 10 cm trugplads pr. høne eller runde fodertrug med 4 cm trugplads pr. høne

b) drikkerender med 2,5 cm trugplads pr. høne eller runde drikketrug med 1 cm trugplads pr. høne.

Hvis der anvendes vandnipler eller drikkekopper, skal der være mindst en drikkekop eller vandnippel pr. ti høner. Hvis der anvendes rørdrikkeanlæg, skal hver høne have adgang til mindst to drikkekopper eller vandnipler

c) mindst en rede for hver syv æglæggende høner. Hvis der anvendes fællesreder, skal der være mindst 1 m2 redeplads pr. højst 120 høner

d) passende siddepinde uden skarpe kanter, hvor der er beregnet mindst 15 cm til hver høne. Siddepindene må ikke være anbragt over strøelsesområdet, og den vandrette afstand mellem siddepindene skal være mindst 30 cm og mellem siddepinden og væggen mindst 20 cm

e) et areal med strøelse på mindst 250 cm2 pr. høne, og strøelse på mindst en tredjedel af gulvarealet.

2) Gulvet i burene skal være således udformet, at det giver tilstrækkelig støtte for alle de fremadrettede kløer på hver fod.

3) Udover bestemmelserne i nr. 1 og 2 gælder følgende:

a) I produktionssystemer, hvor de æglæggende høner kan bevæge sig frit mellem forskellige etager:

i) må der højst være fire etager over hinanden

ii) skal frihøjden mellem etagerne være mindst 45 cm

iii) skal drikke- og fodringsanlæggene være således fordelt, at alle hønerne har lige adgang

iv) skal etagerne indrettes således, at det forhindres, at ekskrementer falder igennem til underliggende etager.

b) Hvis æglæggende høner har adgang til det fri, skal:

i) der være flere udgangsåbninger, der giver direkte adgang til udendørsarealet, og som er mindst 35 cm høje og 40 cm brede samt er fordelt over hele bygningens længde; der skal mindst være ialt 2 m åbning pr. 1 000 høner

— for at forebygge enhver kontaminering afpasses efter belægningsgraden og jordens karakter

— være forsynet med ly for vejr og vind og beskyttelse mod rovdyr og om nødvendigt have passende drikketrug.

4) Belægningsgraden må ikke overstige ni æglæggende høner pr. m2 nytteareal.

Medlemsstaterne kan imidlertid, hvis nyttearealet svarer til det gulvareal, der er til rådighed, indtil den 31. december 2011 tillade en belægningsgrad på 12 høner pr. m2 areal, der er til rådighed, i de virksomheder, der anvender dette system den 3. august 1999.

2. Medlemsstaterne sikrer, at mindstekravene i stk. 1 fra den 1. januar 2007 finder anvendelse på alle alternative systemer.

1. Medlemsstaterne sikrer, at alle bure, der er omhandlet i dette kapitel, fra den 1. januar 2003 mindst opfylder følgende krav:

1) der skal for de æglæggende høner være mindst 550 cm2 burareal pr. høne målt i vandret plan; burarealet skal kunne benyttes uden forhindringer; der kan dog anbringes prelplader for at undgå spild, som kan indskrænke det areal, der er til rådighed

2) der skal være et fodertrug, som kan benyttes uden forhindringer. Dets længde skal være mindst 10 cm multipliceret med antallet af høner i buret

3) medmindre der forefindes vandnipler eller drikkekopper, skal hvert bur have en drikkerende af samme længde som det i nr. 2 nævnte fodertrug. Hvis der anvendes rørdrikkeanlæg, skal der i hvert bur være adgang til mindst to vandnipler eller drikkekopper

4) burene skal være mindst 40 cm høje over 65 % af burarealet og må ingen steder være lavere end 35 cm;

5) gulvet i burene skal være således udformet, at det giver tilstrækkeligt støtte for alle de fremadrettede kløer på hver fod. Gulvets hældning må højst være 14 % eller 8o. Medlemsstaterne kan dog tillade større hældning, hvis der benyttes gulve, som ikke består af trådnet med rektangulære masker

6) burene skal være forsynet med passende kloslidningsanordninger.

2. Medlemsstaterne sikrer, at produktionen i bure som omhandlet i dette kapitel forbydes fra den 1. januar 2012. Endvidere forbydes bygning og ibrugtagning for første gang af bure som omhandlet i dette kapitel fra den 1. januar 2003.

3. Uanset stk. 2 kan æglæggende høner på Mayotte som en region i den yderste periferi, jf. artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, (i det følgende benævnt »Mayotte«), fortsat produceres i bure som omhandlet i dette kapitel indtil den 31. december 2017.

Fra den 1. januar 2014 forbydes bygning og ibrugtagning for første gang af bure som omhandlet i dette kapitel på Mayotte.

Æg fra virksomheder, der producerer æglæggende høner i de i dette kapitel omhandlede bure, må kun sælges på det lokale marked på Mayotte. Sådanne æg og deres emballage skal være tydeligt mærket med et særligt mærke, der gør den nødvendige kontrol mulig. En tydelig beskrivelse af dette særlige mærke meddeles Kommissionen senest den 1. januar 2014.

Medlemsstaterne sikrer, at alle bure omhandlet i dette kapitel fra den 1. januar 2002 mindst opfylder nedennævnte krav:

1) æglæggende høner skal have:

a) mindst 750 cm2 burareal pr. høne, hvoraf 600 cm2 er nytteareal, idet burets højde, bortset fra højden over nyttearealet, overalt bør være mindst 20 cm, og det samlede areal under ingen omstændigheder må være mindre end 2 000 cm2

c) strøelse, der gør det muligt at hakke og skrabe

d) passende siddepinde, hvor der er beregnet mindst 15 cm til hver høne

2) et fodertrug, som kan benyttes uden forhindringer. Dets længde skal være mindst 12 cm multipliceret med antallet af høner i buret

3) hvert bur skal have et passende drikkesystem svarende til gruppens størrelse; hvis der anvendes nipler eller drikkekopper, skal hver høne have adgang til mindst to vandnipler eller drikkekopper

4) for at lette inspektion, indsætning og udtagning af dyr skal der være en gang på mindst 90 cm mellem burene, og der skal være mindst 35 cm mellem bygningens gulv og burene i de nederste etager

5) burene skal være forsynet med passende kloslidningsanordninger.

Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed registrerer de virksomheder, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, under et kodenummer, som skal bidrage til at spore oprindelsen af de æg, der markedsføres til konsum.

Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel fastlægges inden den 1. januar 2002 efter proceduren i artikel 11.

2. Senest den 31. august hvert år forelægger medlemsstaterne Kommissionen en årsrapport for det foregående år om de inspektioner, som den kompetente myndighed har foretaget for at sikre, at kravene i dette direktiv overholdes. Rapporten ledsages af en analyse af de mest alvorlige tilfælde af manglende overholdelse og en national handlingsplan for at forebygge eller nedbringe forekomsten af sådanne tilfælde i de kommende år. Kommissionen forelægger medlemsstaterne sammendrag af disse rapporter.

3. Inden den 1. januar 2002 forelægger Kommissionen efter proceduren i artikel 11 bestemmelser med henblik på at harmonisere:

b) struktur, indhold og hyppighed af de rapporter, der er nævnt i stk. 2.

Kommissionen forelægger senest den 1. januar 2005 Rådet en rapport, der er udarbejdet på grundlag af en udtalelse fra Den Videnskabelige Veterinærkomité om de forskellige produktionssystemer for æglæggende høner og især om de systemer, der er omhandlet i dette direktiv, idet der tages hensyn dels til de patologiske, zootekniske, fysiologiske og etologiske aspekter dels til de sundhedsmæssige og miljømæssige indvirkninger.

Denne rapport udarbejdes ligeledes på grundlag af en undersøgelse af de socioøkonomiske følger af de forskellige systemer samt indvirkningerne med hensyn til Fællesskabets økonomiske partnere.

Rapporten ledsages endvidere af passende forslag, som tager hensyn til konklusionerne heri og til resultaterne af forhandlingerne i WTO.

Rådet træffer med kvalificeret flertal afgørelse om sådanne forslag senest 12 måneder efter deres forelæggelse.

1. Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed nedsat ved artikel 58 i forordning (EF) nr. 178/2002 ( 1 ).

2. Når der henvises til denne artikel, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF ( 2 ).

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser, herunder eventuelle sanktioner, i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. januar 2002. De underretter straks Kommissionen herom.

Når medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser, henvises der deri til dette direktiv, eller de ledsages ved offentliggørelsen af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne kan under overholdelse af traktatens almindelige bestemmelser på deres område opretholde eller anvende bestemmelser for beskyttelse af æglæggende høner, der er strengere end bestemmelserne i dette direktiv. De underretter Kommissionen om enhver foranstaltning, der træffes i så henseende.

3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Ud over de relevante bestemmelser i bilaget til direktiv 98/58/EF skal følgende krav overholdes:

1) Alle høner skal inspiceres af ejeren eller den, der er ansvarlig for dem, mindst én gang om dagen.

2) Støjniveauet skal holdes så lavt som muligt. Vedvarende eller pludselig støj skal undgås. Ventilatorer, fodermaskiner og andre maskiner skal konstrueres, monteres, vedligeholdes og drives på en sådan måde, at der opstår mindst mulig støj.

3) Alle bygninger skal være oplyst på en sådan måde, at hønerne tydeligt kan se hinanden, selv er klart synlige, kan få et visuelt overblik over deres omgivelser og udfolde sig på normal vis. Hvis der er naturligt lys, skal vinduesåbningerne være anbragt således, at lyset fordeles jævnt i rummene.

Efter de første tilpasningsdage skal ordningen fungere på en sådan måde, at sundhedsproblemer og adfærdsforstyrrelser undgås. Den skal derfor følge en døgnrytme på 24 timer og indeholde en tilstrækkelig og uafbrudt mørkeperiode på cirka en tredjedel af dagen for at tillade hønerne at hvile sig og for at undgå problemer som svækkelse af immunsystemet og øjenmisdannelser. En periode med tusmørke af tilstrækkelig varighed bør overholdes, når lyset dæmpes, så hønerne kan sætte sig uden forstyrrelse og skader.

4) Samtlige rum, alt inventar og alle redskaber, som hønerne er i berøring med, skal rengøres grundigt og desinficeres regelmæssigt, og under alle omstændigheder hver gang burene tømmes, og inden der indsættes et nyt hold høner. Så længe et anlæg er i brug, skal samtlige overflader og alt udstyr rengøres på tilfredsstillende vis.

Ekskrementer skal fjernes så ofte, det er nødvendigt, og døde høner skal fjernes hver dag.

5) Produktionssystemerne skal være indrettet således, at hønerne ikke kan undslippe.

6) Anlæg med flere etager bør forsynes med passende anordninger eller foranstaltninger, der giver mulighed for direkte og uhindret inspektion af alle etager og letter udtagningen af høner.

7) Burenes åbning skal have en sådan udformning og sådanne dimensioner, at en voksen høne kan tages ud, uden at den lider unødig overlast eller bliver beskadiget.

8) Med forbehold af bestemmelserne i punkt 19 i bilaget til direktiv 98/58/EF, er enhver form for fysisk beskadigelse af hønerne forbudt.

Imidlertid kan medlemsstaterne for at undgå fjerpilning og kannibalisme lade kvalificeret personale trimme næbbet på kyllinger på under 10 dage, hvis de skal anvendes til æglægning.

		Tidende
		nr.	side	dato
►M1	RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 806/2003 af 14. april 2003	L 122	1	16.5.2003
►M2	RÅDETS DIREKTIV 2013/64/EU af 17. december 2013	L 353	8	28.12.2013
►M3	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2017/625 af 15. marts 2017	L 95	1	7.4.2017