Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 100 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg ( 2 ),

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 B ( 3 ), på grundlag af Forligsudvalgets fælles udkast af 8. december 1998, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Radio- og teleterminaludstyrssektoren udgør en vigtig del af telekommunikationsmarkedet, der er en nøglefaktor i Fællesskabets økonomi; de direktiver, der gælder for sektoren, tager ikke højde for de forandringer, der forventes inden for sektoren som følge af ny teknologi, udviklingen på markedet og lovgivningen på telenetområdet;

(2)

i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet, jf. traktatens artikel 3 B, kan målsætningen om at skabe et åbent, konkurrencebaseret enhedsmarked for telekommunikationsudstyr ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, og målet kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan; direktivet går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det nævnte mål;

(3)	medlemsstaterne kan på grundlag af traktatens artikel 36 udelukke visse klasser af udstyr fra dette direktiv;

(4)	ved direktiv 98/13/EF ( 4 ) blev foranstaltningerne vedrørende teleterminaludstyr, satellitjordstationsudstyr og gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse konsolideret;

(5)	nævnte direktiv dækker ikke en væsentlig procentdel af markedet for radioudstyr;

(6)	varer med dobbelt anvendelse er omfattet af en EF-eksportkontrolordning, der blev indført ved Rådets forordning (EF) nr. 3381/94 ( 5 );

(7)

direktivets brede anvendelsesområde kræver nye definitioner af begreberne radioudstyr og teleterminaludstyr; forskriftsrammer, der skal fremme enhedsmarkedet for radioudstyr og teleterminaludstyr, bør tillade, at investering, fabrikation og salg udvikler sig i takt med teknologiudviklingen og udviklingen på markedet;

(8)	enhver forskrift vedrørende fremstilling, markedsføring og anvendelse af radio- og teleterminaludstyr skal i betragtning af den stigende betydning af teleterminaludstyr og net, der anvender radiotransmission ud over udstyr, der er tilsluttet via kablet opkobling, dække begge typer udstyr;

(9)

ifølge Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/10/EF af 26. februar 1998 om ONP-vilkår for taletelefonitjenesten og om udbud af forsyningspligtydelser på teleområdet under konkurrenceforhold ( 6 ) skal de nationale tilsynsmyndigheder sørge for, at der offentliggøres detaljerede oplysninger om specifikationerne for de tekniske grænseflader til nettet for at sikre konkurrence på markedet for terminaludstyr;

(10)

kravene i Rådets direktiv 73/23/EØF af 19. februar 1973 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser ( 7 ), er tilstrækkelige til at omfatte radio- og teleterminaludstyr, men uden at der gælder nogen nedre spændingsgrænse;

(11)	beskyttelseskravene vedrørende elektromagnetisk kompatibilitet i Rådets direktiv 89/336/EØF af 3. maj 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet ( 8 ), er tilstrækkelige til at omfatte radio- og teleterminaludstyr;

(12)

ifølge EF-lovgivningen er hindringer for frie varebevægelser inden for Fællesskabet, der skyldes forskelle i medlemsstaternes lovgivning om markedsføring af produkter, kun berettigede, såfremt særlige nationale krav er nødvendige og står i rimeligt forhold til målsætningen; derfor skal den indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning begrænses til de krav, der er nødvendige for at opfylde de væsentlige krav vedrørende radio- og teleterminaludstyr;

(13)	de væsentlige krav for en klasse af radio- og teleterminaludstyr bør afhænge af det pågældende udstyrs karakter og behov; kravene skal anvendes med omtanke, så man ikke bremser den teknologiske fornyelse eller hindrer, at den markedsstyrede økonomis behov opfyldes;

(14)	der bør lægges vægt på at sikre, at radio- og teleterminaludstyr ikke udgør en unødig sundhedsrisiko;

(15)

telekommunikation er af afgørende betydning for handicappedes livskvalitet og beskæftigelse, og denne gruppe mennesker udgør en betydelig og voksende del af befolkningen i Europa; radio- og teleterminaludstyr bør derfor i relevante tilfælde designes på en sådan måde, at handicappede kan bruge det uden eller med så lidt tilpasning som muligt;

(16)	faciliteter i forbindelse med radio- og teleterminaludstyr kan tilbyde visse funktioner, der er nødvendige for nødtjenester;

(17)	nogle faciliteter vil eventuelt skulle indarbejdes i radio- og teleterminaludstyr for at undgå misbrug af personoplysninger om brugeren og abonnenten og krænkelse af privatlivets fred og/eller for at undgå svig;

(18)	det kan i visse tilfælde være nødvendigt med samfunktion via net med andet apparatur som defineret i dette direktiv og forbindelse med de relevante grænseflader overalt i Fællesskabet;

(19)	det bør derfor være muligt at fastlægge og tilføje specifikke væsentlige krav til beskyttelse af brugernes privatliv, faciliteter for handicappede brugere, faciliteter til nødtjenester og/eller faciliteter til at undgå svig;

(20)

det anerkendes, at frivillige certificerings- og mærkningsordninger, der udvikles af forbrugersammenslutninger, fabrikanter, operatører og andre brancheaktører, på et konkurrencepræget marked bidrager til kvaliteten og er nyttige midler til at øge forbrugernes tillid til produkter og tjenesteydelser på telekommunikationsområdet; medlemsstaterne kan støtte sådanne ordninger; ordningerne bør være forenelige med traktatens konkurrenceregler;

(21)

uacceptabel forringelse af tjenesten for andre end brugeren af radio- og teleterminaludstyr bør undgås; fabrikanter af terminaludstyr bør konstruere dette på en sådan måde, at nettene ikke beskadiges og forårsager en sådan forringelse, når det bruges under normale driftsvilkår; netoperatører bør udforme nettene sådan, at fabrikanterne af terminaludstyr ikke tvinges til at træffe uforholdsmæssige foranstaltninger for at undgå beskadigelse af nettene; Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI) bør tage behørigt hensyn hertil, når der udvikles standarder vedrørende adgang til offentlige net;

(22)	der bør sikres en effektiv udnyttelse af frekvensbånd for at undgå skadelig interferens; den mest effektive og teknisk avancerede anvendelse af begrænsede ressourcer som f.eks. radiofrekvensspekteret bør fremmes;

(23)	harmoniserede grænseflader mellem terminaludstyr og telenet bidrager til at fremme konkurrencebaserede markeder for både terminaludstyr og nettjenester;

(24)

operatører af offentlige telenet bør imidlertid have mulighed for at fastlægge de tekniske karakteristika for deres grænseflader under hensyn til traktatens konkurrenceregler; de bør derfor offentliggøre nøjagtige og tilstrækkelige tekniske specifikationer for sådanne grænseflader, så fabrikanterne får mulighed for at konstruere teleterminaludstyr, der opfylder kravene i dette direktiv;

(25)

traktatens konkurrenceregler og Kommissionens direktiv 88/301/EØF af 16. maj 1988 om konkurrence på teleterminalmarkederne ( 9 ) har imidlertid fastlagt princippet om lige, gennemsigtig og ikke-diskriminerende behandling af alle tekniske specifikationer med regulerende virkning; det er derfor Fællesskabets og medlemsstaternes opgave i samråd med de økonomiske aktører at sikre, at de forskriftsrammer, der skabes med dette direktiv, er rimelige;

(26)

det påhviler de europæiske standardiseringsorganisationer og navnlig ETSI at sørge for, at harmoniserede standarder rettidigt aktualiseres og er affattet på en sådan måde, at de kan fortolkes utvetydigt; vedligeholdelse, fortolkning og gennemførelse af harmoniserede standarder udgør meget specialiserede områder af voksende teknisk kompleksitet; disse opgaver kræver aktiv ekspertdeltagelse fra de økonomiske aktører; under visse omstændigheder kan det være nødvendigt at foretage en hurtigere fortolkning eller hurtigere justeringer af harmoniserede standarder, end det er muligt at gøre gennem de normale procedurer i de europæiske standardiseringsorganisationer, som er underlagt bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998, om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester ( 10 );

(27)

det er i offentlighedens interesse at have harmoniserede standarder på europæisk plan i forbindelse med konstruktion og fabrikation af radio- og teleterminaludstyr; overholdelse af sådanne harmoniserede standarder indebærer en formodning om, at de væsentlige krav er opfyldt; der kan anvendes andre måder til at godtgøre, at de væsentlige krav er opfyldt;

(28)	ved tildeling af identifikation for udstyrsklassen bør man udnytte den ekspertviden, der findes i CEPT/ERC og de relevante europæiske standardiseringsorganer på radiokommunikationsområdet; der bør så vidt muligt tilskyndes til andre former for samarbejde med disse organer;

(29)	for at Kommissionen kan føre effektivt tilsyn med markedet, er det nødvendigt, at medlemsstaterne stiller de relevante oplysninger til rådighed om grænsefladetyper, utilstrækkelige eller ukorrekt anvendte harmoniserede standarder, bemyndigede organer og tilsynsmyndigheder;

(30)

bemyndigede organer og tilsynsmyndigheder bør udveksle oplysninger om radio- og teleterminaludstyr med henblik på effektivt tilsyn med markedet; et sådant samarbejde bør i videst mulig udstrækning foregå på grundlag af elektroniske medier; dette samarbejde bør bl.a. gøre det muligt for de nationale myndigheder at holde sig underrettet om radioudstyr, der markedsføres på deres område, og som anvender frekvensbånd, der ikke er harmoniseret på fællesskabsplan;

(31)

fabrikanter bør over for medlemsstaterne anmelde, at de ønsker at markedsføre radioudstyr, der anvender frekvensbånd, hvis anvendelse ikke er harmoniseret i hele Fællesskabet; medlemsstaterne skal derfor indføre procedurer for sådanne anmeldelser; sådanne procedurer skal være rimeligt afpasset og ikke være en yderligere overensstemmelsesvurderingsprocedure i forhold til bilag IV eller V; det er ønskeligt, at disse anmeldelsesprocedurer harmoniseres og helst gennemføres ved elektroniske midler og étstedsbestillingsordninger;

(32)

der bør være fri bevægelighed for radio- og teleterminaludstyr, der opfylder de relevante væsentlige krav; sådant udstyr bør kunne tages i brug i overensstemmelse med sit formål; ibrugtagning kan være betinget af, at der er givet tilladelse til at bruge frekvensbåndet og til at stille den pågældende tjeneste til rådighed;

(33)

i forbindelse med messer, udstillinger osv. skal det være muligt at udstille radio- og teleterminaludstyr, der ikke opfylder kravene i dette direktiv; det bør imidlertid gøres klart for interesserede parter, at det pågældende udstyr ikke opfylder kravene og ikke kan købes i denne tilstand; medlemsstaterne kan begrænse ibrugtagningen, herunder tændingen, af sådant udstillet radioudstyr af grunde, der vedrører den effektive og hensigtsmæssige brug af radiospektret, undgåelse af skadelig interferens og hensynet til folkesundheden;

(34)

radiofrekvenser allokeres nationalt og henhører, i det omfang de ikke er harmoniseret, fortsat under medlemsstaternes enekompetence; det er nødvendigt at indsætte en beskyttelsesklausul, der giver medlemsstaterne mulighed for i overensstemmelse med traktatens artikel 36 at forbyde eller begrænse anvendelsen af radioudstyr eller kræve det trukket tilbage fra deres marked, hvis det har forårsaget eller med rimelighed kan forventes at forårsage skadelig interferens; interferens med nationalt allokerede radiofrekvenser er tilstrækkelig begrundelse for, at medlemsstaterne kan træffe beskyttelsesforanstaltninger;

(35)

fabrikanter er i henhold til bestemmelserne i Rådets direktiv 85/374/EØF ( 11 ) ansvarlige for skade, der forårsages af en defekt ved deres apparatur; uden at fabrikantens ansvar derved berøres, er enhver person, der indfører apparatur i Fællesskabet med henblik på videresalg som led i sin erhvervsvirksomhed, ansvarlig i henhold til samme direktiv; fabrikanten, dennes befuldmægtigede eller den person, der er ansvarlig for markedsføringen af apparaturet i Fællesskabet, er ansvarlige i henhold til retsreglerne om ansvar i og uden for kontraktforhold i medlemsstaterne;

(36)

de relevante foranstaltninger, som medlemsstaterne eller Kommissionen skal træffe, når apparatur, der er erklæret for at være i overensstemmelse med dette direktiv, forårsager betydelig skade på et net eller skadelig radiointerferens, fastlægges i overensstemmelse med de generelle principper i fællesskabslovgivningen, herunder navnlig principperne om objektivitet, proportionalitet og ikke-forskelsbehandling;

(37)

Rådet vedtog den 22. juli 1993 afgørelse 93/465/EØF om modulerne for de forskellige faser i procedurerne for overensstemmelsesvurdering og regler om anbringelse og anvendelse af CE-overensstemmelsesmærkningen med henblik på anvendelse i direktiverne om teknisk harmonisering ( 12 ); de procedurer for overensstemmelsesvurdering, der skal finde anvendelse, bør fortrinsvis vælges blandt de eksisterende moduler, der er fastlagt ved nævnte afgørelse;

(38)	medlemsstaterne kan anmode om, at bemyndigede organer, som de udpeger, og deres tilsynsmyndigheder akkrediteres i henhold til gældende europæiske standarder;

(39)

det skal være muligt at godtgøre, at radio- og teleterminaludstyr opfylder kravene i direktiv 73/23/EØF og 89/336/EØF, ved at anvende de procedurer, der er beskrevet i disse direktiver, når apparatur er omfattet af deres anvendelsesområde; proceduren i artikel 10, stk. 1, i direktiv 89/336/EØF kan derfor anvendes, når anvendelsen af harmoniserede standarder indebærer en formodning om, at beskyttelseskravene er opfyldt; proceduren i artikel 10, stk. 2, kan anvendes, når fabrikanten ikke har anvendt harmoniserede standarder, eller når der ikke findes sådanne standarder;

(40)

virksomheder i Fællesskabet bør have effektiv og tilsvarende adgang til tredjelandsmarkeder og bør i tredjelande behandles på samme måde, som Fællesskabet behandler virksomheder, der ejes helt af eller kontrolleres af en majoritet af eller faktisk kontrolleres af statsborgere i de pågældende tredjelande;

(41)

der bør nedsættes et udvalg, som omfatter de parter, der er direkte involveret i gennemførelsen af reguleringen af radio- og terminaludstyr, herunder særlig de nationale organer, der er udpeget til at vurdere overensstemmelsen, og de nationale organer, der har ansvaret for tilsyn med markedet; dette udvalg skal bistå Kommissionen med at opnå en harmoniseret gennemførelse af forskrifterne, der står i rimeligt forhold til målsætningen, og som tilgodeser markedets og den almindelige befolknings behov; repræsentanter for teleselskaberne, brugerne, forbrugerne, fabrikanterne og tjenesteleverandørerne bør høres, hvor det er relevant;

(42)	Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen indgik den 20. december 1994 en modus vivendi vedrørende gennemførelsesforanstaltningerne til retsakter vedtaget efter fremgangsmåden i traktatens artikel 189 B ( 13 );

(43)

Kommissionen følger gennemførelsen og den praktiske anvendelse af dette og andre relevante direktiver og sørger for koordineringen af anvendelsen af alle relevante direktiver for at undgå forstyrrelser i telekommunikationsudstyr, som indvirker på menneskers sundhed, eller som forvolder materiel skade;

(44)	det vurderes efter en vis tid, hvordan direktivet fungerer på baggrund af udviklingen inden for telesektoren og den erfaring, der opnås i forbindelse med anvendelsen af de væsentlige krav og procedurerne for overensstemmelsesvurdering i henhold til dette direktiv;

(45)	når der foretages ændringer i forskriftsrammerne, er det nødvendigt at sikre en gnidningsløs overgang fra de tidligere rammer for at undgå, at markedet bringes ud af balance, og for at undgå retsusikkerhed;

(46)

nærværende direktiv erstatter direktiv 98/13/EF, der derfor bør ophæves; direktiv 73/23/EØF og direktiv 89/336/EØF finder ikke længere anvendelse på apparatur, som ligger inden for nærværende direktivs anvendelsesområde, bortset fra beskyttelses- og sikkerhedskravene og visse procedurer for overensstemmelsesvurdering —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

1. I dette direktiv fastlægges forskriftsrammerne for markedsføring, fri bevægelighed og ibrugtagning i Fællesskabet af radioudstyr og teleterminaludstyr.

2. Hvis apparatur defineret i artikel 2, litra a), som en integrerende del eller ekstraudstyr omfatter:

er apparaturet omfattet af nærværende direktiv, uden at dette berører anvendelsen af direktiv 93/42/EØF og 90/385/EØF på henholdsvis de medicinske anordninger og de aktive, implantable medicinske anordninger.

3. Hvis apparaturet er en komponent eller en separat teknisk enhed i et motordrevet køretøj som omhandlet i Rådets direktiv 72/245/EØF ( 16 ) om radiostøjdæmpning af motordrevne køretøjer (elektromagnetisk kompatibilitet) eller en komponent eller en separat teknisk enhed i et motordrevet køretøj som omhandlet i artikel 1 i Rådets direktiv 92/61/EØF af 30. juni 1992 om standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer ( 17 ), er apparaturet omfattet af nærværende direktiv, uden at dette berører anvendelsen af henholdsvis direktiv 72/245/EØF og 92/61/EØF.

5. Dette direktiv finder ikke anvendelse på apparatur, der udelukkende anvendes i forbindelse med aktiviteter vedrørende den offentlige sikkerhed, forsvar, statens sikkerhed (herunder statens økonomiske stabilitet, når aktiviteterne vedrører spørgsmål i forbindelse med statens sikkerhed), eller med statens aktiviteter på det strafferetlige område.

2. Radioudstyr skal desuden konstrueres således, at det effektivt udnytter det frekvensbånd, der er allokeret til jord-/rumbaseret radiokommunikation og satellitressourcer, således at skadelig interferens undgås.

3. Kommissionen kan træffe afgørelse om, at apparatur inden for visse udstyrsklasser eller af særlige typer konstrueres på en sådan måde:

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 15a.

1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilke grænseflader de har reguleret, såfremt de ikke er blevet meddelt i henhold til direktiv 98/34/EF. Kommissionen fastlægger, efter høring af udvalget i overensstemmelse med proceduren i artikel 15, ækvivalensen mellem meddelte grænseflader og angiver en identifikation for udstyrsklassen, idet der offentliggøres en nærmere beskrivelse heraf i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilke typer grænseflader der udbydes i de enkelte medlemsstater af operatører af offentlige telenet. Medlemsstaterne sikrer, at disse operatører jævnligt offentliggør ajourførte præcise og fyldestgørende tekniske specifikationer for sådanne grænseflader, inden de tjenester, der ydes via disse grænseflader, stilles til rådighed for offentligheden. Specifikationerne bør være tilstrækkeligt detaljerede til, at der kan konstrueres teleterminaludstyr, der er i stand til at udnytte de tjenester, der udbydes via den tilsvarende grænseflade. Specifikationerne skal bl.a. omfatte alle de oplysninger, der er nødvendige, for at fabrikanterne efter eget valg kan gennemføre de relevante afprøvninger med henblik på de væsentlige krav, der gælder for teleterminaludstyr. Medlemsstaterne sikrer, at operatørerne straks stiller disse specifikationer til rådighed.

1. Når apparaturet opfylder de relevante harmoniserede standarder eller dele heraf, hvis referencenumre er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, går medlemsstaterne ud fra, at apparaturet opfylder de væsentlige krav, der er anført i artikel 3, og som er dækket af disse harmoniserede standarder eller dele heraf.

2. Hvis en medlemsstat eller Kommissionen finder, at overensstemmelse med en harmoniseret standard ikke sikrer overensstemmelse med de væsentlige krav i artikel 3, den skal dække, indbringer Kommissionen eller den berørte medlemsstat sagen for udvalget.

3. I tilfælde, hvor de harmoniserede standarder udviser mangler i forhold til de væsentlige krav, kan Kommissionen efter høring af udvalget og efter proceduren i artikel 14 offentliggøre henstillinger i Den Europæiske Unions Tidende om fortolkningen af de harmoniserede standarder eller om de betingelser, hvorunder overholdelse af de pågældende standarder indebærer en formodning om overensstemmelse. Efter høring af udvalget og i overensstemmelse med proceduren i artikel 14 kan Kommissionen trække harmoniserede standarder tilbage ved offentliggørelse af en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

1. Medlemsstaterne sikrer, at apparatur kan markedsføres, hvis og kun hvis det opfylder de relevante væsentlige krav i artikel 3, og de øvrige relevante bestemmelser i dette direktiv, når det er installeret korrekt og vedligeholdes og anvendes efter hensigten. Det må ikke underkastes yderligere national regulering for så vidt angår markedsføringen.

2. I forbindelse med afgørelser om anvendelse af de væsentlige krav i artikel 3, stk. 3, træffer Kommissionen afgørelse om datoen for anvendelsen af kravene.

Når det fastsættes, at en udstyrsklasse skal opfylde bestemte væsentlige krav i henhold til artikel 3, stk. 3, kan apparatur under den pågældende udstyrsklasse, der første gang er markedsført inden datoen for gennemførelsen af Kommissionens afgørelse, fortsat markedsføres i en rimelig periode, der fastlægges af Kommissionen.

De foranstaltninger, der henvises til i første og andet afsnit, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 15a.

3. Medlemsstaterne sikrer, at fabrikanten eller den person, der er ansvarlig for markedsføringen af apparaturet, oplyser brugeren om, hvilken brug apparaturet er bestemt til, og forelægger en erklæring om, at det er i overensstemmelse med de væsentlige krav. I forbindelse med radioudstyr skal sådanne oplysninger være tilstrækkelige til på pakningen og i brugsanvisningen for apparatet at identificere den medlemsstat eller det geografiske område inden for en medlemsstat, hvor det pågældende udstyr er bestemt til at bruges, og de skal ved mærkningen på apparatet, jf. bilag VII, stk. 5, gøre brugeren opmærksom på de eventuelle begrænsninger eller krav om godkendelse i forbindelse med anvendelsen af radioudstyret i visse medlemsstater. I forbindelse med teleterminaludstyr skal sådanne oplysninger være tilstrækkelige til at identificere de grænseflader på det offentlige telenet, hvor udstyret skal kunne tilkobles. For alt apparatur gælder det, at disse oplysninger skal anbringes på en fremtrædende plads.

4. Når der er tale om radioudstyr, der benytter frekvensbånd, hvis brug ikke er harmoniseret i hele Fællesskabet, skal fabrikanten eller dennes befuldmægtigede inden for Fællesskabet, eller den person, der er ansvarlig for markedsføringen af udstyret, underrette den nationale myndighed, der i den pågældende medlemsstat er ansvarlig for frekvensbåndforvaltning, om, at udstyret påtænkes markedsført på denne medlemsstats nationale marked.

Underretningen skal ske mindst fire uger, inden markedsføringen indledes, og skal omfatte oplysninger om udstyrets radiotekniske specifikationer (herunder navnlig frekvensbånd, kanalseparation, modulationstype og RF-styrke) og identifikationsnummeret for det underrettede organ, der er omhandlet i bilag IV eller V.

1. Medlemsstaterne tillader, at apparatur tages i brug i overensstemmelse med det formål, hvortil det er konstrueret, når det er i overensstemmelse med de relevante væsentlige krav i artikel 3 og andre relevante bestemmelser i direktivet.

2. Uanset stk. 1 og med forbehold af tilladelsesvilkårene for ydelse af den pågældende tjeneste i overensstemmelse med EF-lovgivningen kan medlemsstaterne kun begrænse ibrugtagning af radioudstyr med begrundelse i en effektiv og korrekt brug af frekvensbåndet, hindring af skadelig interferens eller hensynet til den offentlige sundhed.

3. Medlemsstaterne sikrer med forbehold af stk. 4, at netoperatørerne af offentlige telenet ikke afviser at tilkoble teleterminaludstyr til passende grænseflader med en teknisk begrundelse, når udstyret opfylder kravene i artikel 3.

4. Når en medlemsstat finder, at apparatur, der er erklæret for at være i overensstemmelse med dette direktiv, forårsager betydelig skade på et net eller skadelig radiointerferens eller beskadiger nettet eller dets funktion, kan operatøren få tilladelse til at afvise at tilkoble eller til at frakoble eller til at trække tjenester tilbage fra sådant apparatur. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de enkelte tilladelser, og denne indkalder til et møde i udvalget, som udtaler sig om sagen. Når udvalget er blevet hørt, kan Kommissionen indlede proceduren i artikel 5, stk. 2 og 3. Kommissionen og medlemsstaterne kan også træffe andre passende foranstaltninger.

5. I nødstilfælde kan en operatør frakoble apparatur, såfremt beskyttelsen af nettet kræver, at udstyret frakobles øjeblikkeligt, og såfremt brugeren straks og uden udgift for vedkommende kan tilbydes en alternativ løsning. Operatøren skal i så fald straks underrette den nationale myndighed, som er ansvarlig for gennemførelsen af stk. 4, og artikel 9.

1. Medlemsstaterne må ikke forbyde, begrænse eller hindre markedsføring eller ibrugtagning på deres område af apparatur, som er forsynet med den i bilag VII omhandlede CE-mærkning, der angiver, at apparaturet opfylder alle kravene i dette direktiv, herunder de i kapitel II omhandlede procedurer for overensstemmelsesvurdering. Denne bestemmelse berører ikke artikel 6, stk. 4, artikel 7, stk. 2, eller artikel 9, stk. 5.

2. Medlemsstaterne må ikke hindre, at der på messer og udstillinger eller ved demonstrationer mv. præsenteres apparatur, som ikke er i overensstemmelse med dette direktiv, såfremt det ved synlig skiltning klart er anført, at det pågældende apparatur hverken kan markedsføres eller tages i brug, før en sådan overensstemmelse foreligger.

3. Hvis apparaturet er omfattet af andre fællesskabsdirektiver, som omhandler andre aspekter, og som også indeholder bestemmelser om anbringelse af CE-mærkningen, angiver denne mærkning, at apparaturet ligeledes opfylder bestemmelserne i disse andre direktiver. Hvis et eller flere af de pågældende direktiver i en overgangsperiode tillader fabrikanten at vælge, hvilken ordning der skal anvendes, angiver CE-mærkningen dog kun, at apparaturet opfylder bestemmelserne i de direktiver, som fabrikanten har anvendt. I så fald skal der på de dokumenter eller i de brugsanvisninger eller instruktioner, der er vedlagt apparaturet i overensstemmelse med de pågældende direktiver, henvises til de relevante direktiver som offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

1. Hvis en medlemsstat konstaterer, at apparatur, som ligger inden for dette direktivs anvendelsesområde, ikke opfylder direktivets krav, træffer den alle nødvendige foranstaltninger på sit område til at trække apparaturet tilbage fra markedet eller hindre brugen heraf, forbyde dets markedsføring eller ibrugtagning eller indskrænke dets frie bevægelighed.

2. Den berørte medlemsstat underretter straks Kommissionen om sådanne foranstaltninger og anfører grundene til beslutningen, herunder om den manglende overensstemmelse skyldes:

3. Hvis den i stk. 1 nævnte beslutning begrundes med, at de i artikel 5, stk. 1, omhandlede harmoniserede standarder ikke finder korrekt anvendelse, eller begrundes med manglende opfyldelse af kravene i artikel 3, når apparaturet ikke er i overensstemmelse med de i artikel 5, stk. 1, omhandlede harmoniserede standarder, hører Kommissionen de berørte parter snarest muligt. Kommissionen underretter straks medlemsstaterne om resultaterne af sine undersøgelser og meddeler senest to måneder efter, at den er blevet underrettet om de pågældende foranstaltninger, om den finder foranstaltningerne berettiget.

4. Hvis den i stk. 1 nævnte beslutning begrundes med, at der er mangler ved de harmoniserede standarder i artikel 5, stk. 1, forelægger Kommissionen sagen for udvalget inden to måneder. Udvalget afgiver udtalelse i overensstemmelse med proceduren i artikel 14. Efter denne høring underretter Kommissionen medlemsstaterne om resultaterne af sine undersøgelser og meddeler, om den finder medlemsstatens foranstaltning berettiget. Hvis den finder foranstaltningen berettiget, indleder den straks proceduren i artikel 5, stk. 2.

6. Når en medlemsstat underretter Kommissionen om en foranstaltning truffet i henhold til stk. 1 eller 5, underretter Kommissionen straks de øvrige medlemsstater og hører udvalget om spørgsmålet.

7. Kommissionen registrerer de sager, som medlemsstaterne giver underretning om; sagerne stilles til rådighed for medlemsstaterne, hvis de anmoder om det.

1. Procedurerne for overensstemmelsesvurdering i denne artikel skal bruges til at påvise, at apparaturet opfylder alle de relevante væsentlige krav, der er fastlagt i artikel 3.

2. Efter fabrikantens valg kan apparaturets overensstemmelse med de væsentlige krav i artikel 3, stk. 1, litra a) og b), påvises ved at bruge procedurerne i henholdsvis direktiv 73/23/EØF og direktiv 89/336/EØF som et alternativ til procedurerne i det følgende, når apparaturet er omfattet af disse direktivers anvendelsesområde.

3. Fabrikanten kan selv vælge, hvilken af procedurerne i bilag II, IV eller V, der skal anvendes i forbindelse med teleterminaludstyr, som ikke gør brug af frekvensbånd, som er allokeret til jord-/rumbaseret radiokommunikation og modtagerdele i radioudstyr.

4. Har en fabrikant anvendt de harmoniserede standarder, der er nævnt i artikel 5, stk. 1, kan han selv vælge, hvilken af procedurerne i bilag III, IV eller V, der skal anvendes i forbindelse med radioudstyr, som ikke er omfattet af stk. 3.

5. Har en fabrikant ikke eller kun delvist anvendt de harmoniserede standarder, der er nævnt i artikel 5, stk. 1, kan han selv vælge, hvilken af procedurerne i bilag IV eller V der skal anvendes i forbindelse med radioudstyr, som ikke er omfattet af stk. 3 i nærværende artikel.

6. Dokumenter og korrespondance vedrørende de procedurer for overensstemmelsesvurdering, der henvises til i stk. 2-5, skal udfærdiges på et officielt sprog i den medlemsstat, hvor proceduren gennemføres, eller på et sprog, som det berørte bemyndigede organ kan acceptere.

1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilke organer de har udpeget til at udføre de opgaver, der henvises til i artikel 10. Ved udpegelsen af bemyndigede organer anvender medlemsstaterne kriterierne i bilag VI.

2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilke myndigheder på deres område der udfører tilsynsopgaver i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv.

3. Kommissionen offentliggør i De Europæiske Fællesskabers Tidende en liste over de bemyndigede organer, herunder deres identifikationsnumre og de opgaver, de er udpeget til at udføre. Kommissionen offentliggør også en liste over tilsynsmyndighederne i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Medlemsstaterne fremsender alle de oplysninger til Kommissionen, der er nødvendige for, at listerne kan ajourføres.

1. Apparatur, der opfylder alle relevante væsentlige krav, skal være forsynet med CE-overensstemmelsesmærkningen, som beskrevet i bilag VII. Mærkningen anbringes under ansvar af fabrikanten, dennes befuldmægtigede inden for EF eller den person, der er ansvarlig for markedsføringen af apparaturet.

Anvendes procedurerne i bilag III, IV eller V, suppleres mærkningen med identifikationsnummeret på det bemyndigede organ, jf. artikel 11, stk. 1. Radioudstyr forsynes endvidere med en identifikation for udstyrsklassen, hvis der er fastlagt en sådan. Det er tilladt at anbringe andre mærker på udstyret, forudsat at det ikke gør CE-mærkningen mindre synlig eller læsbar.

2. Apparaturet må ikke, uanset om det opfylder de relevante væsentlige krav eller ej, forsynes med mærker, som kan vildlede tredjemand med hensyn til betydningen eller udformningen af den CE-mærkning, der er beskrevet i bilag VII.

3. Den kompetente medlemsstat træffer passende foranstaltninger over for enhver, der har anbragt mærkning, som ikke er i overensstemmelse med stk. 1 og 2. Hvis det ikke er muligt at fastslå, hvem der har anbragt mærkningen, træffes der passende foranstaltninger over for den, der er i besiddelse af apparaturet, når den manglende overensstemmelse opdages.

4. Apparaturet skal af fabrikanten identificeres ved hjælp af type-, parti- og/eller serienumre og navnet på fabrikanten eller den person, der ansvarlig for dets markedsføring.

1. Kommissionen bistås af Udvalget for Overensstemmelsesvurdering og Markedstilsyn på Teleområdet (TCAM), i det følgende benævnt »udvalget«.

1. Udvalget høres om spørgsmål, der er omfattet af artikel 5, artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 4, artikel 9, stk. 4, samt bilag VII, punkt 5.

2. Kommissionen hører periodisk udvalget om tilsynsopgaverne i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv og udstikker om nødvendigt retningslinjer på området.

3. Artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF ( 18 ), jf. dennes artikel 8, finder anvendelse.

4. Kommissionen hører periodisk repræsentanter for telenetudbyderne, forbrugerne og fabrikanterne. Den underretter med jævne mellemrum udvalget om resultatet af disse høringer.

1. Proceduren i stk. 2 finder anvendelse i de spørgsmål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 3, og artikel 4, stk. 1.

2. Når der henvises til denne artikel, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF (18) , jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

Når der henvises til denne artikel, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

1. Medlemsstaterne kan underrette Kommissionen om generelle faktiske eller juridiske vanskeligheder, som EF-virksomheder måtte have haft med hensyn til markedsføring i tredjelande, og som de er blevet gjort opmærksom på.

2. Når Kommissionen underrettes om sådanne vanskeligheder, kan den om nødvendigt forelægge Rådet forslag til et passende mandat til forhandling om sammenlignelige rettigheder for EF-virksomheder i disse tredjelande. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Foranstaltninger, der træffes i medfør af stk. 2, berører ikke de forpligtelser, som Fællesskabet og medlemsstaterne har i henhold til relevante internationale aftaler.

Kommissionen undersøger og udarbejder en rapport om direktivets anvendelse og fremsender denne til Europa-Parlamentet og Rådet, første gang senest den 2. oktober 2000 og derefter hvert tredje år. Rapporten skal omfatte de fremskridt, der er gjort med hensyn til udarbejdelsen af de relevante standarder, samt ethvert problem, som er opstået under gennemførelsen. Rapporten skal også redegøre for udvalgets virksomhed og vurdere de fremskridt, som er gjort hen imod et åbent marked for apparatur på fællesskabsplan, samt undersøge, hvorledes forskriftsrammerne for markedsføring og ibrugtagning af apparatur kan udvikles med henblik på

Det skal navnlig undersøges, om der fortsat er behov for væsentlige krav for alle de kategorier af apparatur, der er omfattet af direktivet, og om procedurerne i bilag IV, tredje afsnit, er forholdsmæssigt afpassede til målsætningen om at sikre, at de væsentlige krav til apparatur omfattet af dette bilag opfyldes. Der kan om fornødent i rapporten foreslås yderligere foranstaltninger med henblik på fuldstændig opfyldelse af direktivets mål.

1. Standarderne i henhold til direktiv 73/23/EØF eller direktiv 89/336/EØF, hvortil der er offentliggjort henvisninger i De Europæiske Fællesskabers Tidende, kan bruges som grundlag for en formodning om overensstemmelse med de væsentlige krav, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a) og b). De fælles tekniske forskrifter i henhold til direktiv 98/13/EF, hvortil der er offentliggjort henvisninger i De Europæiske Fællesskabers Tidende, kan bruges som grundlag for en formodning om overensstemmelse med de andre relevante væsentlige krav, der er omhandlet i artikel 3. Kommissionen offentliggør en liste over henvisninger til disse standarder i De Europæiske Fællesskabers Tidende umiddelbart efter dette direktivs ikrafttræden.

2. Medlemsstaterne må ikke hindre markedsføring eller ibrugtagning af apparatur, som er i overensstemmelse med direktiv 98/13/EF eller med gældende regler på deres område, og som er blevet markedsført første gang inden dette direktivs ikrafttræden eller senest to år efter dette direktivs ikrafttræden.

3. Bortset fra de væsentlige krav, der fremgår af artikel 3, stk. 1, litra c), kan medlemsstaterne anmode om, at de for en periode på op til 30 måneder fra datoen i artikel 19, stk. 1, første punktum, og under iagttagelse af traktatens bestemmelser fortsat kan kræve, at teleterminaludstyr ikke må forårsage en uacceptabel forringelse af en taletelefonitjeneste, der stilles til rådighed som led i forsyningspligten som defineret i direktiv 98/10/EF.

Den pågældende medlemsstat informerer Kommissionen om begrundelsen for anmodningen om at opretholde et sådant krav, den dato, hvor kravet ikke længere er nødvendigt for den pågældende tjeneste, samt de foranstaltninger der vil blive truffet for at overholde denne frist. Kommissionen tager ved behandlingen af anmodningen hensyn til særlige forhold i medlemsstaten og til nødvendigheden af at sikre ensartede lovgivningsmæssige rammer på fællesskabsplan og meddeler medlemsstaten, om de særlige forhold i denne medlemsstat efter Kommissionens opfattelse begrunder en sådan opretholdelse, samt i givet fald den dato, hvortil opretholdelsen er begrundet.

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv senest den 2. april 2000. De underretter straks Kommissionen herom. De anvender disse love og bestemmelser fra 3. april 2000.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

2. Dette direktiv er ikke et særdirektiv i henhold til artikel 2, stk. 2, i direktiv 89/336/EØF. Bestemmelserne i direktiv 89/336/EØF finder ikke anvendelse på apparatur, der hører ind under nærværende direktivs anvendelsesområde, bortset fra beskyttelseskravene i artikel 4 og bilag III og proceduren for overensstemmelsesvurdering i artikel 10, stk. 1 og 2, og bilag I, i direktiv 89/336/EØF fra den 8. april 2000.

3. Direktiv 73/23/EØF finder ikke anvendelse på apparatur, der hører ind under nærværende direktivs anvendelsesområde, bortset fra målsætningerne med hensyn til sikkerhedskrav i artikel 2 og bilag I og proceduren for overensstemmelsesvurdering i bilag III, litra B, og bilag IV, i direktiv 73/23/EØF fra den 8. april 2000.

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

MINIMUMSKRITERIER, SOM MEDLEMSSTATERNE SKAL LÆGGE TIL GRUND VED UDPEGELSE AF BEMYNDIGEDE ORGANER I HENHOLD TIL ARTIKEL 11, STK. 1

( 3 ) Europa-Parlamentets udtalelse af 29. januar 1998 (EFT C 56 af 23.2.1998, s. 27), Rådets fælles holdning af 8. juni 1998 (EFT C 227 af 20.7.1998, s. 37) og Europa-Parlamentets afgørelse af 6. oktober 1998 (EFT C 328 af 26.10.1998, s. 32). Rådets afgørelse af 25. januar 1999 og Europa-Parlamentets afgørelse af 10. februar 1999.

( 7 ) EFT L 77 af 26.3.1973, s. 29. Direktivet er senest ændret ved direktiv 93/68/EØF (EFT L 220 af 30.8.1993, s. 1).

( 8 ) EFT L 139 af 23.5.1989, s. 19. Direktivet er senest ændret ved direktiv 93/68/EØF.

( 9 ) EFT L 131 af 27.5.1988, s. 73. Direktivet er ændret ved direktiv 94/46/EF (EFT L 268 af 19.10.1994, s. 15).

( 10 ) EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37. Direktivet er ændret ved direktiv 98/48/EF (EFT L 217 af 5.8.1998, s. 18).

( 15 ) EFT L 189 af 20.7.1990, s. 17. Direktivet er senest ændret ved direktiv 93/68/EF (EFT L 220 af 30.8.1993, s. 1).

( 16 ) EFT L 152 af 6.7.1972, s. 15. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens direktiv 95/54/EF (EFT L 266 af 8.11.1995, s. 1).

( 17 ) EFT L 225 af 10.8.1992, s. 72. Direktivet er ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

( 18 ) Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23).

( 20 ) EFT L 373 af 31.12.1991, s. 4. Forordningen er ændret ved Kommissionens forordning nr. (EF) 2176/96 (EFT L 291 af 14.11.1996, s. 15).

( 21 ) EFT L 187 af 29.7.1993, s. 52. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens direktiv 97/15/EF (EFT L 95 af 10.4.1997, s. 16).

( 22 ) Bilag baseret på modul A med de for sektoren specifikke supplerende krav.

		Tidende
		No	page	date
►M1	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1882/2003 af 29. september 2003	L 284	1	31.10.2003
►M2	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 596/2009 af 18. juni 2009	L 188	14	18.7.2009