1999D0478 — DA — 20.12.2004 — 001.001


Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B

KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 14. juli 1999

om fornyelse af det rådgivende udvalg for fiskerivarer og akvakulturprodukter

(meddelt under nummer K(1999) 2042)

(1999/478/EF)

(EFT L 187, 20.7.1999, p.70)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  No

page

date

►M1

KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 16. december 2004

  L 370

91

17.12.2004




▼B

KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 14. juli 1999

om fornyelse af det rådgivende udvalg for fiskerivarer og akvakulturprodukter

(meddelt under nummer K(1999) 2042)

(1999/478/EF)



KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

(1)

Det er vigtigt for Kommissionen at indhente udtalelser fra de berørte kredse om spørgsmål i forbindelse med indførelsen af en fælles firkeripolitik;

(2)

der blev nedsat et rådgivende udvalg for fiskerivarer ved Kommissionens afgørelse 71/128/EØF ( 1 ); teksten hertil er senest blevet erstattet ved affgørelse 89/4/EØF ( 2 ), ændret ved afgørelse 97/246/EF ( 3 );

(3)

det er hensigtsmæssigt i forbindelse med den fælles fiskeripolitik at udvide dialogen om udarbejdelse og forvaltning af den fælles fiskeripolitik til at omfatte samtlige berørte kredse, især akvakultursektoren og miljø- og forbrugerorganisationerne m.v.; med henblik herpå er det nødvendigt at ændre udvalgets struktur;

(4)

for at fremme udarbejdelsen af analyser og fælles holdninger vedrørende den fælles fiskeripolitik er det nyttigt at opfordre det rådgivende udvalgs medlemmer til at behandle de spørgsmål, der vedrører dem i første række;

(5)

for at opnå effektivt arbejde er det nødvendigt at begrænse antallet af udvalgets medlemmer;

(6)

det er nyttigt at forbedre betingelserne for dialog ved en bedre samordning mellem en plenarforsamling, der skal udstikke retningslinjerne for udvalgets arbejde, og arbejdsgrupperne, der skal forberede udtalelserne;

(7)

udvalgsmedlemmernes mandat udløber den 31. juli 1999 ved udgangen af en overgangsperiode, der er fastsat, for at der kan foretages en reform af nævnte udvalg, og det er derfor hensigtsmæssigt at ændre beslutningens tekst i ovennævnte retning;

(8)

for klarhedens skyld bør teksten til afgørelse 71/128/EØF udskiftes med en ny tekst —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:



Artikel 1

1.  Der nedsættes ved Kommissionen et rådgivende udvalg for fiskerivarer og akvakulturprodukter, der består af en plenarforsamling, i det følgende benævnt »udvalget«, og fire arbejdsgrupper som omhandlet i artilkel 7.

2.  Udvalget er sammensat af repræsentanter for følgende berørte kredse: erhvervsorganisationer, der repræsententer produktionsvirksomhederne, forarbejdningsvirksomhederne og handelen med fiskerivarer og akvakulturprodukter, og interesseorganisationer for forbrug, miljø og udviklingspolitik.

3.  I de i artikel 7 definerede grupper sidder der endvidere fiskerieksperter, der repræsenter videnskabelige, og/eller økonomiske organer, kreditinstitutter og auktioner for den første markedsføring.

Artikel 2

Udvalget kan rådspørges af Kommissionen eller på initiativ af dets formand eller på anmodning fra et eller flere af dets medlemmer behandle spørgsmål om regler for den fælles fiskeripolitik, bl.a. de foranstaltninger, som Kommissionen skal træffe i fordindelse med disse regler, samt fiskerisektorens økonomiske og sociale problemer med undtagelse af problemer, der vedrører fiskeriets arbejdsgivere og arbejdstagere som arbejdsmarkedets parter.

Artikel 3

▼M1

Komitéen består af 21 medlemmer, i det følgende benævnt »medlemmerne«.

▼B

1) En plads tildeles hver af følgende elleve berørte kredse, der er nummereret fra 1) til 11). Hver af disse elleve pladser omfatter et ordinært medlem og en suppleant:



Erhvervsorganisationer:

Fiskerivirksomheder:

1)  Private redere

2)  Kollektive redere

3)  Producentorganisationer

Akvakulturanlæg:

4)  Opdrættere af bløddyr og krebsdyr

5)  Fiskeopdrættere

Aftagere:

6)  Forarbejdningsvirksomheder

7)  Forhandlere (første opkøbere, import/eksport og grossister)

Fagforbunde:

8)  fiskere og ansatte i disse virksomheder

Kredse uden for erhvervet, der berøres af den fælles fiskeripolitik:

 

9)  Forbrugere

 

10)  Miljø

 

11)  Udviklingspolitik.

▼M1

2) Komitéen består endvidere af formanden og næstformanden i Sektordialogkomitéen for Fiskeri og formanden og næstformanden i arbejdsgruppe 1, 2, 3 og 4 som omhandlet i artikel 7.

▼B

Artikel 4

1.  Udvalgets medlemmer udnævnes af Kommissionen på forslag fra de organisationer, som på EF-plan er de mest repræsentative for de i artikel 3, stk. 1, omhandlede berørte kredse. Forbrugenes repræsentant foreslås af forbrugerudvalget ( 4 ).

For hver af de pladser, der skal besættes, bortset fra de pladser, der er forbeholdt sektordialogudvalget for fiskeriet, foreslår disse organisationer to kandidater af forskellig nationalitet. For de pladser, der er tildelt de i artikel 3, stk. 1, omhandlede kredse, indeholder forslagene oplysning om det ordinære medlems og suppleantens navn.

Udvalgets medlemmer udnævnes for tre år. Genudnævnelse kan finde sted. Deres arbejde er ulønnet.

Efter udløbet af perioden på tre år fungerer udvalgets medlemmer, indtil deres efterfølger er udpeget, eller deres mandat er forlænget.

Et medlems mandat ophører inden udløbet af perioden på tre år, hvis han fratræder eller afgår ved døden.

Et medlems mandat kan ligeledes ophøre, hvis den organisation, respektive det udvalg, som har indstillet ham, anmoder om, at en anden træder i hans sted.

Han erstattes for resten af mandatet efter proceduren i stk. 1.

2.  Til orientering offentliggører Kommissionen medlemslisten i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 5

Udvalget vælger for en periode på tre år en formand og to næstformænd. Valget sker med to tredjedeles flertal af de tilstedeværende medlemmer.

Udvalgets medlemmer som omhandlet i artikel 3, stk. 2, udgør udvalgets forretningsudvalg undtagen skibsredernes repræsentant, der er medlem af sektordialogudvalget.

Forrenningsudvalget vælger sin formand, forbereder og opretter de i artikel 7 omhandlede arbejdsgrupper.

Artikel 6

På begæring af en af de organisationer, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, kan formanden opforde en repræsentant fra denne organisation til at overvære udvalgets møder. Han kan på samme betingelser indkalde enhver person, der er særlig kompetent i et spørgsmål, der står på dagsordenen, til som sagkyndig at deltage i udvalgets arbejde. Suppleanter kan på egne omkostninger overvære møder som observatører.

Artikel 7

Udvalget opretter fire arbejdsgrupper for at udarbejde udtalelser.

Disse gruppers betegnelser samt deres formandskaber og sammensætning er anført i bilaget til nærværende beslutning.

Efter aftale med Kommissionen vælger de mest repræsentative organisationer, der er oprettet på EF-plan, deltagerne i arbejdsgrupperne ud fra dagsordenen for hvert møde. Repræsentanterne for biologi eller økonomi vælges af den videnskabelige, tekniske og økonomiske komité for fiskeriet ( 5 ). Kommissionen kan alt efter dagsordenen udpege supplerende eksperter.

Artikel 8

1.  Udvalget træder sammen efter indkaldelse fra Kommissionen afhængigt af et årligt arbejdsprogram, der vedtages efter aftale med Kommissionen. Forretningsudvalget træder sammen efter indkaldelse fra formanden efter aftale med Kommissionen.

2.  Repræsentanter for Kommissionens tjenestegrene deltager i udvalgets, forretningsudvalgets og ekspertgruppernes møder.

3.  Udvalgets, forretningsudvalgets og ekspertgruppernes sekretariatsforretninger varetages af Kommissionens tjenestegrene.

4.  Efter aftale med Kommissionen udarbejder udvalget regler for gennemførelse af arbejdsprogrammet, forberedelse af møder, afholdelse af møder, mødereferater, stillingtagen eller nedfældelse af konklusioner på papir og udarbejdelse af udtalelser eller henstillinger.

Artikel 9

Udvalget skal tage stilling til Kommissionens anmodninger om udtalelser samt til de emner, der er anført i dets arbejdsprogram.

Anmoder Kommissionen udvalget om en udtalelse, kan den fastsætte en frist, som udtalelsen skal afgives inden for.

De repræsenterede berørte kredses stillingtagen optages i et mødereferat, som forelægges Kommissionen.

Er en udtalelse i udvalget enstemmig, drager udvalget fælles konklusion, som vedlægges mødereferatet.

Artikel 10

Uden at dette berører bestemmelserne i traktatens artikel 287, har udvalgets medlemmer samt ekspertgruppernes medlemmer pligt til ikke at videregive oplysninger, som de gennem deres arbejde i udvalet eller arbejdsgrupperne har fået kendskab til, såfremt Kommissionen over for udvalget og disse grupper tilkendegiver, at den ønskede udtalelse eller det stillede spørgsmål vedrører en sag, der har fortrolig karakter.

I så fald deltager kun udvalgets medlemmer og repræsentanterne for Kommissionens tjenestegrene i møderne.

Artikel 11

Afgørelse 71/128/EØF og om 97/247/EF ( 6 ) Kommissionens afgørelse oprettelse af en særlig sektion for akvakultur under det rådgivende udvalg for fiskerivarer ophæves.

Artikel 12

Denne afgørelse træder i kraft den 1. august 1999.




BILAG

Arbejdsgrupper som omhandlet i artikel 7

1)   Arbejdsgruppernes navne

Gruppe nr. 1

:

Adgang til ressourcerne og forvaltning af fiskeriaktiviteterne.

Gruppe nr. 2

:

Akvakultur: opdræt af fisk, krebsdyr og bløddyr.

Gruppe nr. 3

:

Markeder og handelspolitik.

Gruppe nr. 4

:

Generelle spørgsmål: fiskeriøkonomi og fiskerianalyse.

2)   Formandskaber og næstformandskaber

En repræsentant for de private redere fungerer som formand for arbejdsgruppe nr. 1 og 4.

En repræsentant for de kollektive redere fungerer som næstformand for arbejdsgruppe nr. 1.

En repræsentant for fiskeopdrætterne og en repræsentant for bløddyrs-/krebsdyrsopdrætterne fungerer på skift som formand og næstformand for arbejdsgruppe nr. 2.

En repræsentant for forarbejdningsvirksomhederne fungerer som formand for arbejdsgruppe nr. 3.

En repræserntant for forhandlerne fungerer som næstformand for arbejdsgruppe nr. 4.

En repræsentant for producentorganisationerne fungerer som næstformand for arbejdsgruppe nr. 3.

3)   Antal pladser pr. berørt kreds



 

Gruppe 1

Gruppe 2

Gruppe 3

Gruppe 4

Private redere

5

1

3

Kollektive redere

3

1

2

Fiskere/ansatte

2

1

1

2

Producentorganisationer

1

3

1

Fiskeopdrættere

6

1

1

Bløddyrs-/krebsdyrsopdrættere

4

1

1

Forarbejdningsvirksomheder

3

2

Forhandlere

2

1

Forbrugere

1

1

1

Miljø

1

1

1

1

Udviklingspolitik

1

1

1

Biologi

1

1

Økonomi

1

1

1

1

Banker

1

1

Auktioner og havne

1

 

15

15

19

18

Kommissionen kan alt efter dagsordenen udpege supplerende eksperter.



( 1 ) EFT L 68 af 22.3.1971, s. 18.

( 2 ) EFT L 5 af 7.1.1989, s. 33.

( 3 ) EFT L 97 af 12.4.1997, s. 27.

( 4 ) EFT L 162 af 13.7.1995, s. 37.

( 5 ) EFT L 297 af 2.12.1993, s. 25.

( 6 ) EFT L 97 af 12.4.1997, s. 28.