01998L0070 — DA — 24.12.2018 — 008.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/70/EF

af 13. oktober 1998

om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv 93/12/EØF

(EUT L 350 af 28.12.1998, s. 58)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

 M1

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2000/71/EF EØS-relevant tekst af 7. november 2000

  L 287

46

14.11.2000

►M2

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2003/17/EF EØS-relevant tekst af 3. marts 2003

  L 76

10

22.3.2003

 M3

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1882/2003 af 29. september 2003

  L 284

1

31.10.2003

►M4

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/30/EF EØS-relevant tekst af 23. april 2009

  L 140

88

5.6.2009

►M5

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2011/63/EU af 1. juni 2011

  L 147

15

2.6.2011

►M6

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2014/77/EU EØS-relevant tekst af 10. juni 2014

  L 170

62

11.6.2014

►M7

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2015/1513 EØS-relevant tekst af 9. september 2015

  L 239

1

15.9.2015

►M8

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/1999 af 11. december 2018

  L 328

1

21.12.2018




▼B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/70/EF

af 13. oktober 1998

om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv 93/12/EØF



▼M4

Artikel 1

Anvendelsesområde

I dette direktiv fastsættes, for så vidt angår vejgående køretøjer og ikke-vejgående maskiner (herunder fartøjer til sejlads på indre vandveje, når de ikke er til søs), landbrugs- og skovbrugstraktorer samt fritidsfartøjer, når de ikke er til søs:

a) med udgangspunkt i sundheds- og miljømæssige hensyn tekniske specifikationer for brændstoffer til brug i motorer med styret tænding og motorer med kompressionstænding, idet der tages hensyn til disse motorers tekniske krav, og

b) et mål for reduktionen af vugge til grav-emissionerne af drivhusgasser.

▼M2

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1) »benzin«: ethvert flygtigt mineralolieprodukt, som henhører under KN-kode 2710 11 41 , 2710 11 45 , 2710 11 49 , 2710 11 51 og 2710 11 59  ( 1 ), og som er bestemt til brug som brændstof i forbrændingsmotorer med styret tænding til fremdrift af motorkøretøjer

2) »dieselolie«: gasolie, som henhører under KN-kode 2710 19 41  (1) , og som anvendes til fremdrift af motorkøretøjer som omhandlet i direktiv 70/220/EØF og 88/77/EØF

▼M4

3) »gasolier, som er bestemt til brug i mobile ikke-vejgående maskiner (herunder fartøjer til sejlads på indre vandveje), landbrugs- og skovbrugstraktorer samt fritidsfartøjer«: ethvert mineraloliebaseret flydende brændstof, der henhører under KN-kode 2710 19 41 og 2710 19 45  ( 2 ) og er bestemt til brug i motorer med kompressionstænding som omhandlet i direktiv 94/25/EF ( 3 ), 97/68/EF ( 4 ) og 2000/25/EF ( 5 )

▼M2

4) »regioner i Fællesskabets yderste periferi«: for Frankrig de franske oversøiske departementer, for Portugal Azorerne og Madeira samt for Spanien De Kanariske Øer.

▼M4

5) »medlemsstater med lave sommertemperaturer«: Danmark, Estland, Finland, Irland, Letland, Litauen, Sverige og Det Forenede Kongerige

6) »vugge til grav-emissioner af drivhusgasser«: alle nettoemissioner af CO2, CH4 og N2O, der kan tilskrives brændstoffet (herunder alle iblandede komponenter) eller tilført energi. Dette omfatter alle relevante stadier fra udvinding eller dyrkning, herunder ændret arealanvendelse, transport og distribution, forarbejdning og forbrænding, uanset hvor disse emissioner finder sted

7) »emissioner af drivhusgasser pr. energienhed«: den samlede masse af CO2-ækvivalente drivhusgasemissioner, der er knyttet til brændstoffet eller tilført energi divideret med brændstoffets eller den tilførte energis samlede energiindhold (for brændstof udtrykt som dets nedre brændværdi)

8) »leverandør«: den enhed, der er ansvarlig for ekspedition af brændstof eller energi gennem et punktafgiftsopkrævningssted eller, hvis der ikke opkræves nogen afgift, enhver anden relevant enhed udpeget af medlemsstaten

9) »biobrændstoffer«: defineres på samme måde som i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder ( 6 ).

▼M7

10) »vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse«: flydende eller gasformige brændstoffer undtagen biobrændstoffer, hvis energiindhold stammer fra andre vedvarende energikilder end biomasse, og som bruges inden for transport

11) »stivelsesrige afgrøder«: afgrøder, der hovedsagelig omfatter korn (uanset om det kun er kornene eller hele planten, såsom ved fodermajs, der anvendes), rod- og knoldfrugter (såsom kartoffel, jordskok, batat, maniok og yams) samt stængelknolde (såsom taro og tannia)

12) »biobrændstoffer med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen«: biobrændstoffer, hvis råprodukter er fremstillet under ordninger, der begrænser forskydning af produktion til andre formål end til fremstilling af biobrændstoffer, og som er fremstillet i henhold til bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer fastsat i artikel 7b

13) »restprodukt fra forarbejdning«: et stof, som ikke er det slutprodukt eller de slutprodukter, der er det direkte formål med produktionsprocessen; det er ikke det primære mål for produktionsprocessen, og processen er ikke bevidst ændret for at producere det

14) »restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug«: restprodukter, som direkte genereres af landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug; de omfatter ikke restprodukter fra tilknyttede erhvervssektorer eller tilknyttet forarbejdning.

▼M4 —————

▼B

Artikel 3

Benzin

1.  Senest den 1. januar 2000 forbyder medlemsstaterne markedsføring af blyholdig benzin på deres område.

▼M4

2.  Medlemsstaterne påser, at benzin kun må markedsføres på deres område, såfremt den er i overensstemmelse med miljøspecifikationerne i bilag I.

Medlemsstaterne kan dog for regionerne i den yderste periferi fastsætte specifikke bestemmelser om indførelse af benzin med et maksimalt svovlindhold på 10 mg/kg. Medlemsstater, der anvender denne bestemmelse, underretter Kommissionen herom.

3.  Medlemsstaterne kræver, at leverandørerne sikrer, at der markedsføres benzin med et maksimalt oxygenindhold på 2,7 % og et maksimalt ethanolindhold på 5 % indtil 2013 og kan kræve, at denne form for benzin markedsføres i en længere periode, hvis det anses for nødvendigt. De sikrer, at forbrugerne modtager tilstrækkelige oplysninger vedrørende indholdet af biobrændstof i benzin og navnlig om hensigtsmæssig brug af forskellige benzinblandinger.

4.  Medlemsstater med lave sommertemperaturer kan i sommerperioden tillade markedsføring af benzin med et maksimalt damptryk på 70 kPa, jf. dog stk. 5.

Medlemsstater, i hvilke den i første afsnit omhandlede undtagelse ikke finder anvendelse, kan, jf. dog stk. 5, i sommerperioden tillade markedsføring af benzin indeholdende ethanol med et maksimalt damptryk på 60 kPa og derudover den tilladte damptryksafvigelse i henhold til bilag III på betingelse af, at den anvendte ethanol er et biobrændstof.

5.  Hvis en medlemsstat ønsker at gøre en af undtagelserne i stk. 4 gældende, underretter den Kommissionen og fremlægger alle de relevante oplysninger. Kommissionen vurderer om undtagelsen er ønskelig og dens varighed under hensyntagen til både:

a) undgåelse af socioøkonomiske problemer som følge af højere damptryk, herunder tidsbegrænsede tekniske tilpasningsbehov, og

b) de miljømæssige eller sundhedsmæssige konsekvenser af højere damptryk, og navnlig af overholdelsen af fællesskabslovgivningen om luftkvalitet, både i de berørte medlemsstater og i andre medlemsstater.

Hvis Kommissionens vurdering viser, at undtagelsen vil medføre manglende overholdelse af fællesskabslovgivningen om luftkvalitet eller luftforurening, herunder de relevante grænseværdier og emissionslofter, skal ansøgningen afvises. Kommissionen bør endvidere tage hensyn til de relevante målværdier.

Hvis Kommissionen ikke har gjort indsigelser inden for seks måneder fra modtagelsen af alle relevante oplysninger, kan den berørte medlemsstat gøre brug af den ønskede undtagelse.

6.  Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne med henblik på brug i karakteristiske gamle køretøjer og på distribution via særlige interessegrupper fortsat tillade markedsføring af små mængder blyholdig benzin med et blyindhold på højst 0,15 g/l i et omfang, der svarer til højst 0,03 % af det samlede salg.

▼M4 —————

▼M4

Artikel 4

Dieselolie

1.  Medlemsstaterne påser, at dieselolie kun kan markedsføres på deres område, såfremt den er i overensstemmelse med specifikationerne i bilag II.

Uanset kravene i bilag II kan medlemsstaterne tillade markedsføring af diesel med et indhold af fedtsyremethylestere (FAME) på over 7 %.

Medlemsstaterne sikrer, at forbrugerne informeres fyldestgørende om indholdet af biobrændstoffer, navnlig FAME, i dieselolie.

2.  Medlemsstaterne påser, at gasolier, der er bestemt til brug i mobile ikke-vejgående maskiner (herunder fartøjer til sejlads ad indre vandveje), landbrugs- og skovbrugstraktorer og fritidsfartøjer med virkning fra senest den 1. januar 2008 kun må markedsføres på deres område, hvis svovlindholdet i disse gasolier ikke overstiger 1 000 mg pr. kg. Fra den 1. januar 2011 må svovlindholdet i disse gasolier højst være 10 mg/kg. Medlemsstaterne sikrer, at andre flydende brændstoffer end disse gasolier kun kan anvendes i fartøjer til sejlads ad indre vandveje og fritidsfartøjer, hvis svovlindholdet i disse flydende brændstoffer ikke overstiger det højest tilladte indhold i disse gasolier.

Medlemsstaterne kan dog med henblik på at tolerere en vis forurening af mindre betydning i forsyningskæden fra den 1. januar 2011 tillade, at gasolie, der er bestemt til brug i mobile ikke-vejgående maskiner (herunder fartøjer til sejlads ad indre vandveje), landbrugs- og skovtraktorer samt fritidsfartøjer, indeholder op til 20 mg svovl pr. kg ved den endelige levering til slutbrugerne. Medlemsstaterne kan også indtil den 31. december 2011 tillade fortsat markedsføring af gasolier, der indeholder op til 1 000 mg svovl pr. kg. for jernbanekøretøjer og landbrugs- og skovtraktorer, forudsat at de kan sikre, at dette ikke vil indskrænke de emissionsbegrænsende systemers funktionsevne.

3.  Medlemsstaterne kan for regionerne i den yderste periferi fastsætte specifikke bestemmelser om indførelse af dieselolie og gasolier med et maksimalt svovlindhold på 10 mg/kg. Medlemsstater, der anvender denne bestemmelse, underretter Kommissionen herom.

4.  I medlemsstater med strenge vintre kan det maksimale destillationspunkt på 65 % ved 250 °C for dieselolie og gasolier erstattes med et maksimalt destillationspunkt på 10 % (vol/vol) ved 180 °C.

▼B

Artikel 5

Frie varebevægelser

Ingen medlemsstat må forbyde, begrænse eller hindre markedsføring af brændstoffer, der er i overensstemmelse med kravene i dette direktiv.

Artikel 6

Markedsføring af brændstoffer med strengere miljøspecifikationer

▼M2

1.  Uanset artikel 3, 4 og 5 og i overensstemmelse med traktatens artikel 95, stk. 10, kan en medlemsstat træffe foranstaltninger til at kræve, at brændstoffer, for så vidt angår hele bilparken eller en del af den, i bestemte områder kun må markedsføres på dens område, såfremt de er i overensstemmelse med strengere miljøspecifikationer end dem, der er fastsat i dette direktiv, med det formål at beskytte befolkningens sundhed i et bestemt byområde eller miljøet i et bestemt økologisk eller miljømæssigt følsomt område i denne medlemsstat, når luftforurening eller forurening af grundvandet er eller må formodes at blive et alvorligt og tilbagevendende problem for menneskers sundhed eller for miljøet.

▼B

2.  En medlemsstat, der ønsker at gøre brug af undtagelsen i stk. 1, forelægger forinden Kommissionen en anmodning vedlagt en behørig begrundelse. Begrundelsen skal omfatte dokumentation for, at undtagelsen er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og ikke vil forstyrre den frie bevægelighed for personer og varer.

▼M2

3.  Den berørte medlemsstat forelægger Kommissionen relevante miljøoplysninger om det pågældende område og de påtænkte foranstaltningers forventede virkning på miljøet.

▼B

4.  Kommissionen videregiver straks disse oplysninger til de øvrige medlemsstater.

5.  Medlemsstaterne kan fremsætte bemærkninger til anmodningen og begrundelsen senest to måneder, efter at Kommissionen har videregivet oplysningerne.

6.  Kommissionen træffer beslutning om medlemsstaternes anmodning senest tre måneder, efter at medlemsstaterne har fremsat deres bemærkninger. Kommissionen tager hensyn til medlemsstaternes bemærkninger, den meddeler dem sin beslutning og underretter samtidig Europa-Parlamentet og Rådet.

▼M2 —————

▼B

Artikel 7

Ændringer i råolieforsyningerne

Hvis raffinaderierne i en medlemsstat som følge af en pludselig ændring i forsyningerne af råolie eller olieprodukter, der skyldes en ekstraordinær begivenhed, får vanskeligheder med at overholde brændstofspecifikationskravene i artikel 3 og 4, underretter den pågældende medlemsstat Kommissionen herom. Kommissionen kan efter at have underrettet de øvrige medlemsstater tillade højere grænseværdier i den pågældende medlemsstat for en eller flere brændstofkomponenter i en periode på højst seks måneder.

Kommissionen meddeler medlemsstaterne sin beslutning og underretter Europa-Parlamentet og Rådet herom.

Enhver medlemsstat kan indbringe Kommissionens beslutning for Rådet senest en måned efter at den har fået meddelelse herom.

Rådet kan med kvalificeret flertal træffe anden afgørelse senest en måned efter, at sagen er blevet indbragt for det.

▼M4

Artikel 7a

Reduktion af drivhusgasemissionerne

1.  Medlemsstaterne udpeger den eller de leverandører, som skal have ansvaret for overvågningen og indberetningen af vugge til grav-emissionerne af drivhusgasser pr. energienhed fra det brændstof og den energi, der leveres. Hvad angår leverandører af elektricitet til brug i vejkøretøjer, sikrer medlemsstaterne, at sådanne leverandører kan vælge at bidrage til den i stk. 2 omhandlede reduktionsforpligtelse, hvis de kan påvise, at de på fyldestgørende vis kan måle og overvåge den elektricitet, der leveres til brug i disse køretøjer.

▼M7

I tilfælde af leverandører af biobrændstoffer til anvendelse inden for luftfart kan medlemsstaterne give sådanne leverandører tilladelse til at vælge at bidrage til reduktionsforpligtelsen i nærværende artikels stk. 2, forudsat, at de leverede biobrændstoffer opfylder bæredygtighedskriterierne i artikel 7b.

▼M4

Med virkning fra den 1. januar 2011 skal leverandørerne hvert år rapportere til den myndighed, der er udpeget af medlemsstaten, om drivhusgasintensiteten af brændstoffer og energi, der er blevet leveret i de enkelte medlemsstater, og i den forbindelse mindst oplyse følgende:

▼M8

a) den samlede mængde af hver type brændstof eller energi, der er blevet leveret, og

▼M4

b) vugge til grav-emissioner af drivhusgasser pr. energienhed.

Medlemsstaterne sikrer, at rapporterne kontrolleres.

Kommissionen udarbejder i relevant omfang retningslinjer for gennemførelsen af dette stykke.

▼M8

2.  Medlemsstaterne kræver, at leverandører så gradvist som muligt reducerer vugge til grav-emissionerne af drivhusgasser pr. energienhed fra leveret brændstof og energi med op til 10 % senest den 31. december 2020 i forhold til de minimumsstandarder for brændstoffer, der er fastsat i bilag II til Rådets direktiv (EU) 2015/652. Denne reduktion skal bestå af følgende:

▼M4

a) 6 % senest den 31. december 2020. Medlemsstaterne kan kræve, at leverandørerne med henblik på denne reduktion opfylder følgende mellemliggende mål: 2 % senest den 31. december 2014 og 4 % senest den 31. december 2017

b) et vejledende supplerende mål på 2 % senest den 31. december 2020, med forbehold af artikel 9, stk. 1, litra h), som skal opfyldes ved at benytte en af eller begge de følgende metoder:

i) levering af energi til transport til brug i enhver type vejgående køretøj, mobil ikke-vejgående maskine (herunder fartøjer til sejlads ad indre vandveje), landbrugs- eller skovbrugstraktor eller fritidsfartøj

ii) anvendelse af teknologi (herunder opsamling og lagring af CO2), der kan begrænse vugge til grav-emissionerne af drivhusgasser pr. energienhed fra det brændstof eller den energi, der er leveret

c) et vejledende supplerende mål på 2 % senest den 31. december 2020, med forbehold af artikel 9, stk. 1, litra i), som skal opfyldes ved at købe kreditter gennem mekanismen for bæredygtig udvikling i Kyotoprotokollen på de betingelser, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet ( 7 ), med henblik på reduktioner inden for sektoren for brændstofforsyning.

▼M7

Med henblik på opfyldelsen af det mål, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, kan medlemsstaterne fastsætte, at det maksimale bidrag fra biobrændstoffer fremstillet af korn og andre stivelsesrige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder og af afgrøder, der dyrkes på landbrugsarealer som hovedafgrøder primært til energiformål, ikke må overstige det maksimale bidrag, der er fastsat i artikel 3, stk. 4, andet afsnit, litra d), i direktiv 2009/28/EF.

▼M4

3.  Vugge til grav-emissioner af drivhusgasser fra biobrændstof beregnes i overensstemmelse med artikel 7d. Vugge til grav-emissionen af drivhusgasser fra andre typer brændstof og energi beregnes efter en metodologi, der fastsættes i overensstemmelse med denne artikels stk. 5.

4.  Medlemsstaterne sikrer, at en gruppe af leverandører kan vælge at opfylde reduktionsforpligtelserne i stk. 2 i fællesskab. I så fald anses de for én leverandør med henblik på stk. 2.

▼M7

5.  Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 3, med henblik på at fastlægge detaljerede regler for ensartet gennemførelse i medlemsstaterne af nærværende artikels stk. 4.

▼M7

6.  Kommissionen tillægges beføjelse til senest den 31. december 2017 at vedtage delegerede retsakter vedrørende fastlæggelse af standardværdier for drivhusgasemissioner, såfremt sådanne værdier ikke allerede er blevet fastlagt før den 5. oktober 2015, for

a) vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse

b) kulstofopsamling og -anvendelse til transportformål.

7.  Som led i rapporteringen i henhold til stk. 1 sikrer medlemsstaterne, at brændstofleverandørerne hvert år, til den myndighed medlemsstaten har udpeget, rapporterer om produktionsveje for biobrændstoffer, mængder af biobrændstoffer fremstillet af de råprodukter, som er kategoriseret i bilag V, del A, og vugge til grav-emissioner af drivhusgasser pr. energienhed, herunder de foreløbige gennemsnitsværdier for skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen ved anvendelse af biobrændstoffer. Medlemsstaterne indberetter disse data til Kommissionen.

▼M4

Artikel 7b

Bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer

1.  Uanset om råmaterialerne er dyrket på eller uden for Fællesskabets område, må energi fra biobrændstoffer kun tages i betragtning med henblik på formålene i artikel 7a, hvis de opfylder bæredygtighedskriterierne i stk. 2-6 i denne artikel.

Biobrændstoffer, der er fremstillet af affald og restprodukter, som ikke stammer fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, skal dog kun opfylde bæredygtighedskriterierne i stk. 2 i denne artikel for at blive taget i betragtning med henblik på de i artikel 7a omhandlede formål.

▼M7

2.  Besparelsen i drivhusgasemissionerne ved anvendelse af biobrændstoffer, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1 omhandlede formål, skal være mindst 60 % for biobrændstoffer, der er produceret i anlæg, som sættes i drift efter den 5. oktober 2015. Et anlæg anses for at være i drift, hvis den fysiske produktion af biobrændstoffer har fundet sted.

Med henblik på de i stk. 1 nævnte formål skal der i anlæg, der var i drift senest den 5. oktober 2015, ved anvendelse af biobrændstoffer opnås besparelser i drivhusgasemissionerne på mindst 35 % frem til den 31. december 2017 og på mindst 50 % fra den 1. januar 2018.

Besparelsen i drivhusgasemissionerne som følge af anvendelse af biobrændstoffer beregnes i overensstemmelse med artikel 7d, stk. 1.

▼M4

3.  Biobrændstoffer, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1 omhandlede formål, må ikke fremstilles af råmaterialer fra et areal med høj biodiversitetsværdi, dvs. et areal, der havde en af følgende statusser i januar 2008 eller derefter, uanset om arealet stadig har denne status:

a) primærskov og andre træbevoksede arealer, dvs. skov og andre træbevoksede arealer med hjemmehørende arter, hvor der ikke er noget klart synligt tegn på menneskelig aktivitet, og hvor de økologiske processer ikke er forstyrret i væsentlig grad

b) områder:

i) der ved lov har fået status som eller af den relevante kompetente myndighed er udlagt som naturbeskyttelsesområde, eller

ii) til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er anerkendt i internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller Den Internationale Naturværnsunion (IUCN), idet disse områder dog skal være anerkendt i overensstemmelse med artikel 7c, stk. 4,

medmindre det dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke er forstyrret disse naturbeskyttelsesformål

c) græsarealer med høj biodiversitet, som er:

i) naturlige, dvs. græsarealer, der ville forblive græsarealer uden menneskelig intervention, og som opretholder den naturlige artssammensætning og de økologiske kendetegn og processer, eller

ii) ikke-naturlige, dvs. græsarealer der ville ophøre med at være græsarealer uden menneskelig intervention, og som er artsrige og ikke nedbrudte, medmindre det dokumenteres, at det er nødvendigt at høste råmaterialet for at bevare deres status som græsarealer.

▼M7 —————

▼M4

4.  Biobrændstoffer, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1 omhandlede formål, må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer med et stort kulstoflager, dvs. arealer, der havde en af følgende statusser i januar 2008 og som ikke længere har denne status:

a) vådområder, dvs. arealer, der permanent eller i en betydelig del af året er vanddækkede eller vandmættede

b) sammenhængende skovarealer, dvs. arealer på over en ha bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en kronedækningsgrad på mindst 30 % eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten

c) arealer på over en ha bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en kronedækningsgrad på mellem 10 % og 30 % eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten, medmindre det dokumenteres, at arealets kulstoflager før og efter omlægning er således, at det ved anvendelse af metodologien i bilag IV, del C, vil opfylde betingelserne i stk. 2 i denne artikel.

Bestemmelserne i dette stykke finder ikke anvendelse, hvis arealet på det tidspunkt, hvor råmaterialet blev udvundet, havde samme status som i januar 2008.

5.  Biobrændstoffer, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1 omhandlede formål, må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer, der var tørvebundsarealer i januar 2008, medmindre det dokumenteres, at dyrkning og høst af dette råmateriale ikke indebærer afvanding af hidtil udrænet jord.

6.  Landbrugsråvarer, der dyrkes i Fællesskabet og anvendes til produktion af biobrændstoffer, og som tages i betragtning med henblik på de i artikel 7a omhandlede formål, fremstilles i overensstemmelse med kravene og standarderne i bestemmelserne under overskriften »Miljø« i del A og i punkt 9 i bilag II til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere ( 8 ) og i overensstemmelse med de mindstekrav til god landbrugs- og miljømæssig stand, der er fastsat i henhold til nævnte forordnings artikel 6, stk. 1.

7.  Kommissionen aflægger hvert andet år for så vidt angår både tredjelande og medlemsstater, der er en væsentlig kilde til biobrændstoffer eller råmaterialer til biobrændstoffer, der forbruges inden for Fællesskabet, rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om nationale foranstaltninger truffet til overholdelse af bæredygtighedskriterierne i stk. 2-5, og til beskyttelse af jord, vand og luft. Den første rapport forelægges i 2012.

Kommissionen aflægger hvert andet år rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om indvirkningen af en øget efterspørgsel efter biobrændstoffer på den sociale bæredygtighed i Fællesskabet og i tredjelande og om indvirkningen af Fællesskabets biobrændstofpolitik på tilgængeligheden af fødevarer til overkommelige priser, især for befolkningerne i udviklingslandene, og andre generelle udviklingsspørgsmål. Rapporterne skal omhandle respekt for brugsrettigheder til jord. For både tredjelande og medlemsstater, der er en væsentlig kilde til råmaterialer til biobrændstoffer, der forbruges inden for Fællesskabet, skal det i rapporterne anføres, om landet har ratificeret og gennemført hver af følgende konventioner fra Den Internationale Arbejdsorganisation:

 Konventionen vedrørende tvunget eller pligtmæssigt arbejde (nr. 29)

 Konventionen om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig (nr. 87)

 Konventionen om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger (nr. 98)

 Konventionen vedrørende lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi (nr. 100)

 Konventionen om afskaffelse af tvangsarbejde (nr. 105)

 Konventionen vedrørende forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (nr. 111)

 Konventionen om mindstealder for adgang til beskæftigelse (nr. 138)

 Konventionen om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde (nr. 182).

For både tredjelande og medlemsstater, der er en væsentlig kilde til råmaterialer til biobrændstoffer, der forbruges inden for Fællesskabet, skal det i rapporterne anføres, om landet har ratificeret og gennemført:

 Cartagenaprotokollen om biosikkerhed

 Konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter.

Den første rapport forelægges i 2012. Kommissionen foreslår eventuelt korrigerende foranstaltninger, navnlig hvis der er dokumentation for, at produktionen af biobrændstoffer har en betydelig indvirkning på fødevarepriserne.

8.  Med henblik på de i stk. 1 omhandlede formål må medlemsstaterne ikke ud fra andre bæredygtighedsbegrundelser afvise at tage biobrændstoffer, der er fremstillet i overensstemmelse med denne artikel, i betragtning.

Artikel 7c

Kontrol af overholdelsen af bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer

1.  Når biobrændstoffer skal tages i betragtning med henblik på de i artikel 7a omhandlede formål, kræver medlemsstaterne af de økonomiske aktører, at de dokumenterer, at de bæredygtighedskriterier, der er fastsat i artikel 7b, stk. 2-5, er opfyldt. Til dette formål kræver de, at de økonomiske aktører anvender et massebalancesystem, der:

a) tillader at partier af råmaterialer eller biobrændstoffer med forskellige bæredygtighedskarakteristika blandes

b) kræver at oplysninger om bæredygtighedskarakteristikaene og de i litra a) nævnte partiers størrelse forbliver knyttet til blandingen, og

c) fastsætter at summen af alle partier, der trækkes ud af blandingen, beskrives som havende de samme bæredygtighedskarakteristika i de samme mængder som summen af alle partier, der tilføres blandingen.

2.  Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet i 2010 og 2012 om den metode for verifikation af massebalancen, der er beskrevet i stk. 1, og om mulighederne for at bruge andre verifikationsmetoder i relation til nogle eller alle typer råmaterialer eller biobrændstoffer. I sin vurdering overvejer Kommissionen de verifikationsmetoder, hvor oplysningerne om bæredygtighedskarakteristikaene ikke behøver at være fysisk knyttet til særlige partier eller blandinger. Vurderingen skal tage hensyn til behovet for at opretholde verifikationssystemets integritet og effektivitet, samtidig med at det undgås at lægge en urimelig byrde på industrien. Rapporten ledsages eventuelt af forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelse af andre verifikationsmetoder.

3.  Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at de økonomiske aktører forelægger pålidelige oplysninger og på opfordring stiller de data, der er anvendt til at udarbejde oplysningerne, til rådighed for medlemsstaten. Medlemsstaterne kræver af de økonomiske aktører, at de sørger for en tilstrækkelig standard for en uafhængig kontrol af de oplysninger, de forelægger, og at de dokumenterer, at dette er blevet gjort. Det skal kontrolleres, at de systemer, der anvendes af de økonomiske aktører, er nøjagtige, pålidelige og sikret mod svindel. Der skal foretages en evaluering af frekvensen og metodologien i prøveudtagningen og dataenes pålidelighed.

De oplysninger, der er nævnt i første afsnit, skal navnlig omfatte oplysninger om opfyldelse af de bæredygtighedskriterier, der er nævnt i artikel 7b, stk. 2-5, passende og relevante oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet med henblik på beskyttelse af jord, vand og luft, genopretning af nedbrudte arealer og undgåelse af overdrevent vandforbrug i områder, hvor der er vandknaphed, samt passende og relevante oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at tage hensyn til de forhold, der er nævnt i artikel 7b, stk. 7, andet afsnit.

▼M7

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 3, for at fastlægge den i nærværende stykkes første og andet afsnit omhandlede liste over passende og relevante oplysninger. Kommissionen påser navnlig, at afgivelsen af disse oplysninger ikke er en for stor administrativ byrde for aktørerne generelt og for mindre landbrugere, producentorganisationer og kooperativer i særdeleshed.

▼M4

De forpligtelser, der er fastlagt i dette stykke, finder anvendelse, uanset om biobrændstofferne er produceret inden for Fællesskabet eller er importeret.

Medlemsstaterne indberetter i sammenfattet form oplysningerne i første afsnit til Kommissionen. Kommissionen offentliggør et resumé af disse oplysninger på gennemsigtighedsplatformen i artikel 24 i direktiv 2009/28/EF under iagttagelse af fortroligheden af forretningsmæssigt følsomme oplysninger.

4.  Fællesskabet bestræber sig på at indgå bilaterale eller multilaterale aftaler med tredjelande, der indeholder bestemmelser om bæredygtighedskriterier, der svarer til kriterierne i dette direktiv. Når Fællesskabet har indgået aftaler, der indeholder bestemmelser vedrørende emner omfattet af bæredygtighedskriterierne i artikel 7b, stk. 2-5, kan Kommissionen beslutte, at disse aftaler godtgør, at biobrændstoffer, der er fremstillet af råmaterialer dyrket i disse lande, overholder de omhandlede bæredygtighedskriterier. Ved indgåelsen af disse aftaler lægges der behørig vægt på de foranstaltninger, der er truffet med henblik på bevaring af områder, der leverer grundlæggende økosystemydelser i kritiske situationer (f.eks. beskyttelse af afvandingsområder og erosionskontrol), beskyttelse af jord, vand og luft, indirekte ændringer i arealanvendelsen, genopretning af nedbrudte arealer samt undgåelse af overdrevent vandforbrug i områder, hvor der er vandknaphed samt på de forhold, der er nævnt i artikel 7b, stk. 7.

Kommissionen kan beslutte, at frivillige nationale og internationale ordninger, der fastsætter standarder for fremstilling af biomasseprodukter, indeholder nøjagtige data med henblik på de i artikel 7b, stk. 2, omhandlede formål, eller godtgør, at partier af biobrændstoffer overholder bæredygtighedskriterierne i artikel 7b stk. 3-5. Kommissionen kan beslutte, at disse ordninger indeholder nøjagtige data til oplysning om foranstaltninger, der er truffet med henblik på bevaring af områder, der leverer grundlæggende økosystemydelser i kritiske situationer (f.eks. beskyttelse af afvandingsområder og erosionskontrol), beskyttelse af jord, vand og luft, genopretning af nedbrudte arealer og undgåelse af overdrevent vandforbrug i områder, hvor der er vandknaphed, samt på de forhold, der er nævnt i artikel 7b, stk. 7. Kommissionen kan også med henblik på artikel 7, stk. 3, litra b), nr. ii), anerkende områder til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er anerkendt ved internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller Den Internationale Naturværnsunion (IUCN).

Kommissionen kan beslutte, at frivillige nationale eller internationale ordninger til at måle drivhusgasbesparelser indeholder nøjagtige data med henblik på de i artikel 7b, stk. 2, omhandlede formål.

Kommissionen kan beslutte, at arealer, der indgår i et nationalt eller regionalt genopretningsprogram, der tager sigte på at forbedre stærkt nedbrudte eller stærkt forurenede arealer, opfylder kriterierne i bilag IV, del C, punkt 9.

5.  Kommissionen vedtager kun beslutninger i henhold til stk. 4, hvis den pågældende aftale eller ordning opfylder tilstrækkelige standarder for pålidelighed, gennemsigtighed og uafhængig kontrol. Ordninger til at måle af drivhusgasbesparelser skal også overholde metodologikravene i bilag IV. Lister over områder med høj biodiversitetsværdi, jf. artikel 7b, stk. 3, litra b), nr. ii), skal opfylde rimelige standarder for objektivitet og overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder samt sikre passende ankeprocedurer.

▼M7

De i stk. 4 omhandlede frivillige ordninger (»de frivillige ordninger«) skal regelmæssigt, og mindst én gang om året, offentliggøre en liste over deres certificeringsorganer, som anvendes til uafhængig kontrol, idet det for hvert certificeringsorgan angives, hvilken enhed eller national offentlig myndighed der har anerkendt det, og hvilken enhed eller national offentlig myndighed der fører tilsyn med det.

Navnlig med henblik på at forhindre svig kan Kommissionen på grundlag af en risikoanalyse eller de i nærværende artikels stk. 6, andet afsnit, omhandlede rapporter specificere standarderne for uafhængig kontrol og kræve, at alle frivillige ordninger anvender disse standarder. Dette skal ske ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 3. Sådanne retsakter skal fastlægge en tidsfrist, inden for hvilken de frivillige ordninger skal gennemføre standarderne. Kommissionen kan ophæve afgørelser om anerkendelse af frivillige ordninger, såfremt disse ordninger ikke gennemfører sådanne standarder inden for den fastlagte tidsfrist.

▼M7

6.  Afgørelser i henhold til nærværende artikels stk. 4 vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 3. Sådanne afgørelser er gyldige i højst fem år.

Kommissionen kræver, at hver frivillig ordning, som er genstand for en afgørelse vedtaget i henhold til stk. 4, senest den 6. oktober 2016 og derefter årligt senest den 30. april forelægger Kommissionen en rapport, der dækker hvert af punkterne i nærværende stykkes tredje afsnit. Generelt skal rapporten dække det forudgående kalenderår. Den første rapport skal dække mindst seks måneder fra den 9. september 2015. Kravet om at forelægge en rapport finder kun anvendelse på frivillige ordninger, som har fungeret i mindst 12 måneder.

Senest den 6. april 2017 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en analyse af de i nærværende stykkes andet afsnit omhandlede rapporter og en gennemgang af gennemførelsen af de i stk. 4 omhandlede aftaler eller frivillige ordninger, for hvilke der er vedtaget en afgørelse i overensstemmelse med nærværende artikel, samt en kortlægning af bedste praksis. Rapporten skal baseres på de bedste tilgængelige oplysninger, herunder fra høringer af interessenter, og på de praktiske erfaringer med anvendelsen af de pågældende aftaler eller ordninger. Rapporten skal analysere følgende:

generelt:

a) kontrollernes uafhængighed, modalitet og hyppighed både i forhold til, hvad der fremgår om disse forhold af dokumentationen om ordningen på det tidspunkt, hvor Kommissionen godkendte den pågældende ordning, og i forhold til bedste praksis i industrien

b) tilgængelighed, erfaring og gennemsigtighed med hensyn til anvendelsen af metoder til identifikation og håndtering af manglende overholdelse, navnlig for så vidt angår situationer med eller påstande om alvorlige fejl fra ordningens medlemmers side

c) gennemsigtighed, navnlig hvad angår adgang til ordningen, tilgængelighed af oversættelser til de sprog, der anvendes i de lande og regioner, som råmaterialerne kommer fra, adgangen til en liste over certificerede aktører og relevante certifikater samt adgangen til kontrolrapporter

d) inddragelse af interessenter, navnlig med hensyn til høring af oprindelige og lokale samfund før beslutningstagning, i forbindelse med udarbejdelsen og gennemgangen af ordningen og under kontroller samt reaktionerne på deres bidrag

e) ordningens overordnede robusthed, navnlig i lyset af reglerne om kontrollanters akkreditering, kvalifikationer og uafhængighed og de relevante organer under ordningen

f) markedsopdateringer af ordningen, mængden af certificerede råprodukter og biobrændstoffer efter oprindelsesland og type, antallet af deltagere

g) oplysninger om, hvor let og effektivt der kan iværksættes et system til sporing af dokumentation for overholdelse af de bæredygtighedskriterier, som ordningen opstiller over for medlemmet eller medlemmerne, idet et sådant system er tænkt som et middel til at forebygge svigagtig adfærd, især med henblik på opdagelse, behandling og opfølgning af formodet svig og andre uregelmæssigheder og, hvor det er relevant, antallet af opdagede tilfælde af svig eller uregelmæssigheder

og navnlig:

h) mulighederne for, at enheder bemyndiges til at anerkende og føre tilsyn med certificeringsorganer

i) kriterierne for anerkendelse eller akkreditering af certificeringsorganer

j) reglerne for, hvordan der føres tilsyn med certificeringsorganer

k) fremgangsmåder til at lette eller forbedre fremme af bedste praksis.

En medlemsstat kan give meddelelse om sin nationale ordning til Kommissionen. Kommissionen skal prioritere vurderingen af en sådan ordning. En afgørelse om, hvorvidt en således meddelt national ordning opfylder betingelserne fastsat i dette direktiv, vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 3, med henblik på at lette gensidig bilateral og multilateral anerkendelse af ordninger til kontrol af overholdelsen af bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer. Er afgørelsen positiv, må ordninger oprettet i henhold til nærværende artikel ikke afvise gensidigt at anerkende den pågældende medlemsstats ordning, hvad angår kontrol af overholdelsen af bæredygtighedskriterierne i artikel 7b, stk. 2-5.

▼M4

7.  Såfremt en økonomisk aktør fremlægger dokumentation eller data, der er opnået i overensstemmelse med en aftale eller en ordning, der har været genstand for en beslutning i henhold til stk. 4, kan en medlemsstat ikke, i det omfang dette er omfattet af den pågældende beslutning, kræve, at leverandøren fremlægger yderligere dokumentation for overholdelse af de bæredygtighedskriterier, der er fastsat i artikel 7b, stk. 2-5, eller oplysninger om de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 2, andet afsnit.

▼M7

8.  Efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ undersøger Kommissionen anvendelsen af artikel 7b i relation til en kilde til biobrændstof og træffer senest seks måneder efter modtagelsen af en anmodning og i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 3, afgørelse om, hvorvidt medlemsstaten kan tage biobrændstof fra denne kilde i betragtning med henblik på de i artikel 7a omhandlede formål.

▼M4

9.  Senest den 31. december 2012 aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om:

a) effektiviteten af det system, der er indført for forelæggelse af oplysninger om bæredygtighedskriterier, og

b) hvorvidt det er muligt og hensigtsmæssigt at indføre bindende krav vedrørende beskyttelse af luft, jord eller vand under hensyntagen til den seneste videnskabelige dokumentation og Fællesskabets internationale forpligtelser.

Kommissionen foreslår eventuelt korrigerende tiltag.

Artikel 7d

Beregning af vugge til grav-emissioner af drivhusgasser fra biobrændstoffer

1.  Vugge til grav-emissioner af drivhusgasser fra biobrændstoffer beregnes med henblik på artikel 7a og artikel 7b, stk. 2, på følgende måde:

a) hvor en standardværdi for besparelser i drivhusgasemissionerne for den pågældende produktionsvej for biobrændstoffer er fastlagt i del A eller B i bilag IV, og hvor el-værdien for de pågældende biobrændstoffer beregnet i henhold til bilag IV, del C, punkt 7, er lig med eller mindre end nul, ved at anvende denne standardværdi

b) ved at anvende en faktisk værdi beregnet i overensstemmelse med den metodologi, som er fastlagt i bilag IV, del C, eller

c) ved at anvende en værdi, der beregnes som summen af faktorerne i den formel, der henvises til i bilag IV, del C, punkt 1, hvor de disaggregerede standardværdier i bilag IV, del D eller E, kan anvendes for nogle faktorer, og de faktiske værdier beregnet i overensstemmelse med den metodologi, der er fastlagt i bilag IV, del C, for alle andre faktorer.

2.  Senest den 31. marts 2010 forelægger medlemsstaterne Kommissionen en rapport med en liste over de områder på deres territorium, der er klassificeret som niveau 2 i den fælles nomenklatur for statistiske regionale enheder (i det følgende benævnt »NUTS«) eller som et mere disaggregeret NUTS-niveau i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) ( 9 ), hvor typiske drivhusgasemissioner fra dyrkning af landbrugsråvarer kan forventes at være lavere end eller svare til de emissioner, der rapporteres under overskriften »Disaggregerede standardværdier for dyrkning« i bilag II, del D, til dette direktiv, ledsaget af en beskrivelse af den metode og de data, der er anvendt til udarbejdelsen af listen. Metoden tager jordbeskaffenhed, klima og forventede råmaterialeudbytter i betragtning.

▼M7

3.  De typiske drivhusgasemissioner fra dyrkning af landbrugsråvarer, der er angivet i de rapporter, som er omhandlet i stk. 2, når der er tale om medlemsstater, og, når der er tale om områder uden for Unionen, i rapporter, der svarer til dem, som er omhandlet i stk. 2, og som er udarbejdet af kompetente organer, kan forelægges Kommissionen.

4.  Kommissionen kan ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, der er vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 3, træffe afgørelse om, at de i nærværende artikels stk. 3 omhandlede rapporter indeholder nøjagtige data med henblik på måling af drivhusgasemissioner, som er knyttet til dyrkning af råprodukter til biobrændstoffer, der typisk produceres i disse områder, i forbindelse med artikel 7b, stk. 2.

5.  Senest den 31. december 2012 og derefter hvert andet år udarbejder og offentliggør Kommissionen en rapport om de skønnede typiske værdier og standardværdier i bilag IV, del B og E, med særlig vægt på drivhusgasemissioner fra transport og forarbejdning.

Viser rapporterne, der er omhandlet i første afsnit, at de skønnede typiske værdier og standardværdier i bilag IV, del B og E, eventuelt skal justeres på grundlag af den seneste videnskabelige dokumentation, forelægger Kommissionen om nødvendigt et lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet.

▼M7 —————

▼M7

7.  Kommissionen gennemgår løbende bilag IV med henblik på, hvis det er berettiget, at tilføje værdier for yderligere produktionsveje for biobrændstoffer for de samme eller for andre råmaterialer. I gennemgangen tages der også hensyn til ændring af den metodologi, der er fastsat i bilag IV, del C, navnlig hvad angår:

 beregningsmetoden for affald og restprodukter

 beregningsmetoden for biprodukter

 metoden for medregning af kraftvarmeproduktion, og

 den status, restprodukter fra landbruget får som biprodukter.

Standardværdierne for biodiesel fra vegetabilsk eller animalsk olieaffald tages op til revision så hurtigt som muligt. Kommissionen tillægges beføjelse til, hvis det under Kommissionens gennemgang konstateres, at der bør foretages tilføjelser til bilag IV, at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 10a med henblik på at tilføje, men ikke fjerne eller ændre, de skønnede typiske værdier og standardværdier i bilag IV, del A, B, D og E, for produktionsveje for biobrændstoffer, for hvilke specifikke værdier endnu ikke er inkluderet i nævnte bilag.

▼M4

Enhver tilpasning af eller tilføjelse til listen over standardværdier i bilag IV skal overholde følgende:

a) hvis en faktors bidrag til de samlede emissioner er lille, eller hvis der er begrænset variation, eller hvis omkostningerne eller vanskelighederne ved at fastslå de faktiske værdier er store, skal standardværdierne være typiske for normale produktionsprocesser

b) i alle andre tilfælde skal standardværdierne fastsættes konservativt sammenlignet med normale produktionsprocesser.

▼M7

8.  Hvis det er nødvendigt for at sikre en ensartet anvendelse af bilag IV, del C, punkt 9, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger detaljerede tekniske specifikationer og definitioner. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 3.

▼M4

Artikel 7e

Gennemførelsesforanstaltninger og rapporter vedrørende biobrændstoffers bæredygtighed

1.  De gennemførelsesforanstaltninger, der er omhandlet i dette direktivs artikel 7b, stk. 3, andet afsnit, artikel 7c, stk. 3, tredje afsnit, artikel 7c, stk. 6, artikel 7c, stk. 8, artikel 7d, stk. 5, artikel 7d, stk. 7, første afsnit, og artikel 7d, stk. 8, skal ligeledes tage fuldt hensyn til de formål, der er omhandlet i direktiv 2009/28/EF.

▼M7

2.  De rapporter fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet, der er omhandlet i dette direktivs artikel 7b, stk. 7, artikel 7c, stk. 2, artikel 7c, stk. 9, artikel 7d, stk. 4 og 5, samt de rapporter og den information, der fremsendes i henhold til dette direktivs artikel 7c, stk. 3, første og femte afsnit, samt artikel 7d, stk. 2, skal udarbejdes og fremsendes med henblik på såvel direktiv 2009/28/EF som nærværende direktiv.

▼M2

Artikel 8

Overvågning og rapportering

▼M7

1.  Medlemsstaterne overvåger på grundlag af analysemetoderne omhandlet i henholdsvis bilag I og II, at kravene i artikel 3 og 4 for benzin og dieselolie overholdes.

▼M2

2.  Medlemsstaterne opretter et system til brændstofkvalitetsovervågning, som er i overensstemmelse med kravene i den relevante europæiske standard. Medlemsstaterne kan anvende et andet system til brændstofkvalitetsovervågning, hvis det sikrer tilsvarende pålidelige resultater.

▼M7

3.  Medlemsstaterne forelægger senest den 31. august hvert år en rapport med nationale brændstofkvalitetsdata for det foregående kalenderår. Kommissionen opstiller et fælles format for indsendelse af en oversigt over nationale brændstofkvalitetsdata ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, der vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 3. Den første rapport forelægges senest den 30. juni 2002. Fra den 1. januar 2004 skal rapporten udformes i overensstemmelse med modellen i den relevante europæiske standard. Derudover indberetter medlemsstaterne den samlede mængde benzin og dieselolie, der er markedsført på deres område, og den markedsførte mængde blyfri benzin og dieselolie med et maksimalt svovlindhold på 10 mg/kg. Medlemsstaterne aflægger endvidere hvert år rapport om adgangen på et passende geografisk afbalanceret grundlag til benzin og dieselolie med et maksimalt svovlindhold på 10 mg/kg, der markedsføres på deres område.

▼M8

4.  Kommissionen sikrer, at de oplysninger, der indgives i henhold til stk. 3, straks stilles til rådighed via passende kanaler.

▼M4

Artikel 8a

Metalbaserede additiver

1.  Kommissionen gennemfører en vurdering af sundheds- og miljørisici ved anvendelse af metalbaserede additiver i brændstof og udvikler til dette formål en prøvningsmetodologi. Den forelægger Europa-Parlamentet og Rådet sine konklusioner senest den 31. december 2012.

2.  Indtil den i stk. 1 omhandlede prøvningsmetodologi er blevet udviklet, begrænses tilstedeværelsen af det metalbaserede additiv methylcyclopentadienyl-mangan tricarbonyl (MMT) i brændstoffer til 6 mg mangan pr. liter fra den 1. januar 2011. Grænsen skal være 2 mg mangan pr. liter fra den 1. januar 2014.

▼M7

3.  I lyset af den vurdering, der gennemføres ved anvendelse af den i stk. 1 nævnte prøvningsmetodologi, kan Europa-Parlamentet og Rådet revidere grænsen for indholdet af MMT i brændstoffer, jf. stk. 2, på grundlag af et lovgivningsforslag fra Kommissionen.

▼M4

4.  Medlemsstater sikrer, at et mærke vedrørende indholdet af det metalbaserede additiv i brændstoffer altid præsenteres, når et metalbaseret additiv stilles til rådighed for forbrugerne.

5.  Mærket skal indeholde følgende tekst: »Indeholder metalbaserede additiver«.

6.  Mærket skal placeres på samme sted som oplysningerne vedrørende brændstoftype og skal være klart synligt. Mærket skal have en størrelse og en skrifttype, der er klart synlig, og som er let læselig.

▼M4

Artikel 9

Rapportering

1.  Kommissionen forelægger senest den 31. december 2012 og derefter hvert tredje år Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, eventuelt ledsaget af et forslag om ændring af dette direktiv. Rapporten skal særlig omhandle følgende:

a) bilteknologiens anvendelse og udvikling og navnlig muligheden for at forhøje det maksimalt tilladte indhold af biobrændstof i benzin og dieselolie og behovet for at ændre den i artikel 3, stk. 3, fastsatte dato

b) Fællesskabets politik for CO2-emissioner fra køretøjer til vejtransport

c) muligheden for at anvende kravene i bilag II og navnlig grænseværdien for polycykliske aromatiske kulbrinter på mobile ikke-vejgående maskiner (herunder fartøjer til sejlads ad indre vandveje), landbrugs- og skovbrugstraktorer, samt fritidsfartøjer

d) stigningen i brugen af detergenter i brændstof

e) brugen af andre metalbaserede additiver end MMT i brændstoffer

f) den samlede mængde komponenter, der anvendes i benzin og dieselolie for så vidt angår Fællesskabets miljølovgivning, herunder målene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger ( 10 ) og dets datterdirektiver

g) følgerne af det i artikel 7a, stk. 2, omhandlede mål for reduktion af drivhusgasemissioner for emissionshandelsordningen

h) det eventuelle behov for tilpasning til artikel 2, stk. 6, artikel 2, stk. 7, og artikel 7a, stk. 2, litra b), med henblik på at vurdere mulige bidrag til opnåelse af målsætningen for drivhusgasreduktionerne på op til 10 % senest i 2020. Disse hensyn skal bygge på potentialet for reduktion af vugge til grav-emissioner af drivhusgasser fra brændstoffer og energi inden for fællesskabet, navnlig under hensyntagen til udviklingen inden for miljøforsvarlige CO2-opsamlings- og lagringsteknologier, elektriske vejkøretøjer og omkostningseffektive måder at begrænse de i artikel 7a, stk. 2, litra b), omhandlede emissioner

i) muligheden for at indføre yderligere foranstaltninger med henblik på leverandørers begrænsning af vugge til grav-emissionerne af drivhusgasser pr. energienhed med 2 % i forhold til den i artikel 7a, stk. 5, litra b), omhandlede minimumsstandarder for brændstoffer ved anvendelse af kreditter købt gennem mekanismen for bæredygtig udvikling i Kyotoprotokollen på de betingelser, der er fastsat i direktiv 2003/87/EF, med henblik på at vurdere mulige yderligere bidrag til gennemførelse af målsætningen for drivhusgasreduktionerne på op til 10 % senest i 2020 som nævnt i artikel 7a, stk. 2, litra c), i dette direktiv

j) en opdateret cost-benefit-analyse og en konsekvensanalyse af en reduktion af det maksimalt tilladte damptryk for benzin til under 60 kPa i sommerperioden.

▼M7

k) produktionsveje, mængder og vugge til grav-emissioner af drivhusgasser pr. energienhed, herunder de foreløbige gennemsnitsværdier for de skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen og det dermed forbundne spænd, der er afledt af følsomhedsanalysen, som anført i bilag V, for biobrændstoffer, der forbruges i Unionen. Kommissionen offentliggør data om de foreløbige gennemsnitsværdier for de skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen og det dermed forbundne spænd, der er afledt af følsomhedsanalysen.

▼M4

2.  Senest i 2014 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport vedrørende gennemførelsen af den i artikel 7a omhandlede målsætning for reduktion af drivhusgasemissionerne for 2020 under hensyntagen til behovet for at skabe overensstemmelse mellem dette mål og det mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 3, i direktiv 2009/28/EF, vedrørende den vedvarende energis andel i transport i lyset af de i nævnte direktivs artikel 23, stk. 8, og artikel 23, stk. 9, omhandlede rapporter.

Rapporten ledsages eventuelt af et forslag om ændring af målet.

▼M2

Artikel 9a

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af gennemførelsesbestemmelserne til dette direktiv. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

▼B

Artikel 10

▼M7

Procedure for tilpasning af de tilladte analysemetoder og tilladte damptryksafvigelser

1.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 10a i det omfang, det er nødvendigt for at tilpasse de tilladte analysemetoder, med henblik på at sikre overensstemmelse med en eventuel revision af de europæiske standarder omhandlet i bilag I eller II. Kommissionen tillægges ligeledes beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a med henblik på at tilpasse de tilladte damptryksafvigelser udtrykt i kPa for ethanolindholdet i benzin som fastsat i bilag III inden for de grænser, der er fastsat i artikel 3, stk. 4, første afsnit. Disse delegerede retsakter berører ikke de i medfør af artikel 3, stk. 4, tilladte afvigelser.

▼B

2.  En sådan tilpasning må ikke føre til nogen direkte eller indirekte ændring af de grænseværdier, der er fastsat i nærværende direktiv, eller til ændring af de datoer, fra hvilke de finder anvendelse.

▼M7

Artikel 10a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7a, stk. 6, artikel 7d, stk. 7, og artikel 10, stk. 1, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 5. oktober 2015.

3.  Den i artikel 7a, stk. 6, artikel 7d, stk. 7, og artikel 10, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7a, stk. 6, artikel 7d, stk. 7, og artikel 10, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

▼M7

Artikel 11

Udvalgsprocedure

1.  Med undtagelse af de i stk. 2 omhandlede tilfælde bistås Kommissionen af Udvalget om Brændstofkvalitet. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 ( 11 ).

2.  I spørgsmål vedrørende biobrændstoffers bæredygtighed, jf. artikel 7b, 7c og 7d, bistås Kommissionen af Udvalget om biobrændstoffers og flydende biobrændslers bæredygtighed som omhandlet i artikel 25, stk. 2, i direktiv 2009/28/EF. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Afgiver udvalgene ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.

▼B

Artikel 12

Ophævelse og ændring af direktiver vedrørende brændstofkvaliteten af benzin og dieselolie

1.  Direktiv 85/210/EØF, 85/536/EØF og 87/441/EØF ophæves med virkning fra den 1. januar 2000.

2.  Direktiv 93/12/EØF ændres, idet artikel 1, stk. 1, litra b), og artikel 2, stk. 1, udgår med virkning fra den 1. januar 2000.

Artikel 13

Gennemførelse i national lovgivning

1.  Medlemsstaterne vedtager og offentliggør de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv senest den 1. juli 1999. De underretter straks Kommissionen herom.

Medlemsstaterne anvender disse love og administrative bestemmelser fra den 1. januar 2000.

Disse love og administrative bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

▼M4 —————

▼B

Artikel 15

Direktivets ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 16

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

▼M4




BILAG I

MILJØSPECIFIKATIONER FOR KOMMERCIELLE BRÆNDSTOFFER TIL BRUG I KØRETØJER MED MOTOR MED STYRET TÆNDING

Type: Benzin



Parameter (1)

Enhed

Grænseværdier (2)

Minimum

Maksimum

Research–oktantal

 

95 (3)

Motoroktantal

 

85

Damptryk, sommer (4)

kPa

60,0 (5)

Destillation:

 

 

 

— fordampet ved 100 °C

% v/v

46,0

— fordampet ved 150 °C

% v/v

75,0

Kulbrinter:

 

 

 

— olefiner

% v/v

18,0

— aromater

% v/v

35,0

— benzen

% v/v

1,0

Oxygenindhold

% m/m

 

3,7

Oxygenater

 

 

 

— Methanol

% v/v

 

3,0

— ethanol, stabilisatorer kan være tilsat

% v/v

 

10,0

— isopropylalkohol

% v/v

12,0

— tertbutylalkohol

% v/v

15,0

— isobutylalkohol

% v/v

15,0

— ethere med 5 kulstofatomer pr. molekyle og derover

% v/v

22,0

— andre oxygenater (6)

% v/v

15,0

Svovlindhold

mg/kg

10,0

Blyindhold

g/l

0,005

(1)    ►M6   ◄

(2)   De anførte værdier er »sande værdier«. Opstillingen af grænseværdierne bygger på EN ISO 4259:2006 »Petroleum products — Determination and application of precision data in relation to methods of test«, og ved fastsættelsen af en minimumsværdi er der medregnet en minimumsdifference på 2R over nul (R = reproducerbarhed). Resultaterne af de individuelle målinger skal fortolkes på grundlag af kriterierne i EN ISO 4259:2006.

(3)   Medlemsstaterne kan beslutte fortsat at tillade markedsføring af blyfri normalbenzin, som har et motoroktantal (MON) på mindst 81 og et research-oktantal (RON) på mindst 91.

(4)   Sommerperioden begynder senest 1. maj og slutter tidligst 30. september. For medlemsstater med lave sommertemperaturer begynder sommerperioden senest 1. juni og slutter tidligst 31. august.

(5)   I medlemsstater med lave sommertemperaturer, som er omfattet af undtagelsesbestemmelser i henhold til artikel 3, stk. 4 og stk. 5, skal det maksimale damptryk være 70 kPa. I medlemsstater, som er omfattet af en undtagelsesbestemmelse i henhold til artikel 3, stk. 4 og 5, vedrørende benzin med indhold af ethanol, skal det maksimale damptryk være 60 kPa plus den tilladte damptryksafvigelse angivet i bilag III.

(6)    ►M6   ◄




BILAG II

MILJØSPECIFIKATIONER FOR KOMMERCIELLE BRÆNDSTOFFER TIL BRUG I KØRETØJER MED MOTOR MED KOMPRESSIONSTÆNDING

Type: Diesel



Parameter (1)

Enhed

Grænseværdier (2)

Minimum

Maksimum

Cetantal

 

51,0

Massefylde ved 15 °C

kg/m (3)

845,0

Destillation:

 

 

 

— 95 % v/v genvundet ved

°C

360,0

Polycykliske aromatiske kulbrinter

% m/m

8,0

Svovlindhold

mg/kg

10,0

FAME–indhold — EN 14078

% v/v

7,0 (3)

(1)    ►M6   ◄

(2)   De anførte værdier er »sande værdier«. Opstillingen af grænseværdierne bygger på EN ISO 4259:2006 »Petroleum products — Determination and application of precision data in relation to methods of test«, og ved fastsættelsen af en minimumsværdi er der medregnet en minimumsdifference på 2R over nul (R = reproducerbarhed). Resultaterne af de individuelle målinger skal fortolkes på grundlag af kriterierne i EN ISO 4259:2006.

(3)   FAME skal være i overensstemmelse med EN 14214.

▼M5




BILAG III



TILLADT DAMPTRYKSAFVIGELSE FOR BENZIN MED INDHOLD AF BIOETHANOL

Bioethanolindhold (% v/v)

Tilladt damptryksafvigelse (kPa) (1)

0

0

1

3,7

2

6,0

3

7,2

4

7,8

5

8,0

6

8,0

7

7,9

8

7,9

9

7,8

10

7,8

(1)   De anførte værdier er »sande værdier«. Opstillingen af grænseværdierne bygger på EN ISO 4259:2006 »Petroleum products — Determination and application of precision data in relation to methods of test«, og ved fastsættelsen af en minimumsværdi er der medregnet en minimumsdifference på 2R over nul (R = reproducerbarhed). Resultaterne af de individuelle målinger skal fortolkes på grundlag af kriterierne i EN ISO 4259:2006.

Den tilladte damptryksafvigelse for bioethanolindhold mellem de anførte værdier beregnes ved lineær interpolation mellem det umiddelbart højere og umiddelbart lavere bioethanolindhold.

▼M4




BILAG IV

REGLER FOR BEREGNING AF VUGGE TIL GRAV-EMISSIONEN AF DRIVHUSGASSER FRA BIOBRÆNDSTOFFER

A.   Typiske værdier og standardværdier for biobrændstoffer, når de produceres uden nettokulstofemission som følge af ændret arealanvendelse



Produktionsvej for biobrændstof

Typisk besparelse i drivhusgasemissioner

Standardværdi for besparelse i drivhusgasemissioner

ethanol fra sukkerroer

61 %

52 %

ethanol fra hvede (procesbrændsel ikke præciseret)

32 %

16 %

ethanol fra hvede (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)

32 %

16 %

ethanol fra hvede (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)

45 %

34 %

ethanol fra hvede (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)

53 %

47 %

ethanol fra hvede (halm som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)

69 %

69 %

ethanol fra majs, produceret i Fællesskabet (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)

56 %

49 %

ethanol fra sukkerrør

71 %

71 %

andelen fra vedvarende energikilder af ethyl-tert-butylether (ETBE)

Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol

andelen fra vedvarende energikilder af tert-amylethylether (TAEE)

Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol

biodiesel fra rapsfrø

45 %

38 %

biodiesel fra solsikke

58 %

51 %

biodiesel fra sojabønner

40 %

31 %

biodiesel fra palmeolie (ikke-specificeret proces)

36 %

19 %

biodiesel fra palmeolie (proces med methanopsamling ved oliemøllen)

62 %

56 %

biodiesel fra vegetabilsk eller animalsk (1) olieaffald

88 %

83 %

hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø

51 %

47 %

hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke

65 %

62 %

hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmer (ikke-specificeret proces)

40 %

26 %

hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmer (proces med methanopsamling ved oliemøllen)

68 %

65 %

ren vegetabilsk olie fra rapsfrø

58 %

57 %

biogas fra organisk kommunalt affald, som komprimeret naturgas

80 %

73 %

biogas fra gylle, som komprimeret naturgas

84 %

81 %

biogas fra fast husdyrgødning, som komprimeret naturgas

86 %

82 %

(*1)   Ekskl. animalsk olie fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 3-materiale i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (1)

(1)   EFT L 273 af 10.10.2002, s. 1.

B.   Skønnede typiske værdier og standardværdier for fremtidige biobrændstoffer, der ikke var på markedet, eller der kun var på markedet i ubetydelig mængde, i januar 2008, når de produceres uden nettokulstofemission som følge af ændret arealanvendelse



Produktionsvej for biobrændstof

Typisk besparelse i drivhusgasemissioner

Standardværdi for besparelse i drivhusgasemissioner

ethanol fra hvedehalm

87 %

85 %

ethanol fra træaffald

80 %

74 %

ethanol fra dyrket træ

76 %

70 %

Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald

95 %

95 %

Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ

93 %

93 %

dimethylether (DME) fra træaffald

95 %

95 %

DME fra dyrket træ

92 %

92 %

methanol fra træaffald

94 %

94 %

methanol fra dyrket træ

91 %

91 %

andelen fra vedvarende energikilder af methyl-tert-butylether (MTBE)

Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol

C.   Metodologi

1.

Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af biobrændstoffer beregnes efter følgende formel:

E = eec + el + ep + etd + eu esca eccs eccr eee

hvor

E

=

de samlede emissioner fra anvendelsen af brændstoffet

eec

=

emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne

el

=

de årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen

ep

=

emissionerne fra forarbejdning

etd

=

emissionerne fra transport og distribution

eu

=

emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet

esca

=

emissionsbesparelse fra akkumulering af kulstof i jorden via forbedret landbrugsforvaltning

eccs

=

emissionsbesparelse fra opsamling og geologisk lagring af CO2

eccr

=

emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO2, og

eee

=

emissionsbesparelse fra overskydende elektricitet fra kraftvarmeværker.

Emissioner fra fremstilling af maskiner og udstyr medregnes ikke.

2.

Drivhusgasemissionerne fra brændstoffer, E, udtrykkes i gram CO2-ækvivalenter pr. MJ brændstof, gCO2eq/MJ.

3.

Uanset bestemmelsen i punkt 2 kan de værdier, der beregnes i gCO2eq/MJ, korrigeres for forskelle mellem brændstofferne med hensyn til udført nyttearbejde, udtrykt i km/MJ. Sådanne korrektioner må kun foretages, hvis der fremlægges dokumentation for forskellene i udført nyttearbejde.

4.

Besparelsen i drivhusgasemissionerne for biobrændstoffer beregnes efter følgende formel:

BESPARELSE = (EF – EB)/EF

hvor

EB

=

de samlede emissioner fra biobrændstoffet og

EF

=

de samlede emissioner fra det fossile brændstof, der sammenlignes med.

5.

Ved beregningen efter punkt 1 medregnes drivhusgasserne CO2, N2O og CH4. Der benyttes følgende koefficienter ved beregning af CO2-ækvivalenter:

CO2

:

1

N2O

:

296

CH4

:

23

6.

I emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne, eec , indgår emissioner fra følgende: selve udvindings- eller dyrkningsprocessen, indsamlingen af råmaterialerne, svind og lækager, fremstillingen af kemikalier eller produkter, der benyttes ved udvindingen eller dyrkningen. Opsamling af CO2 ved dyrkning af råmaterialer medregnes ikke. Certificeret reduktion af drivhusgasemissioner ved afbrænding (flaring) på olieproduktionssteder hvor som helst i verden fratrækkes. I stedet for de faktiske værdier af emissionen fra dyrkning kan der benyttes skøn, der bygger på gennemsnit for geografiske områder, der er mindre end dem, der ligger til grund for beregningen af standardværdierne.

▼M7

7.

Årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen, el, beregnes ved fordeling af de samlede emissioner ligeligt over 20 år. Sådanne emissioner beregnes efter følgende formel:

el = (CSR – CSA) × 3,664 × 1/20 × 1/P – eB ( 12 )

hvor

el

=

de årlige drivhusgasemissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen (målt i vægtmængde (gram) CO2-ækvivalenter pr. biobrændstofenergienhed (megajoule)). »Dyrkede arealer« ( 13 ) og »dyrkede arealer med flerårige afgrøder« ( 14 ) betragtes som én arealanvendelse

CSR

=

det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til referencearealanvendelsen (målt i vægtmængde (tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). Som referencearealanvendelse gælder arealanvendelsen i januar 2008, eller 20 år før råmaterialet er høstet, afhængigt af hvilken der er senest

CSA

=

det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til den faktiske arealanvendelse (målt i vægtmængde (tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). I tilfælde, hvor kulstoflagrene akkumuleres over mere end et år, skal den værdi, der tillægges CSA, være det skønnede lager pr. arealenhed efter 20 år, eller når afgrøden er moden, afhængigt af hvilket der er tidligst

P

=

afgrødens produktivitet (målt i biobrændstoffets energiindhold pr. arealenhed pr. år), og

eB

=

bonus på 29 gCO2eq/MJ biobrændstof, såfremt biomassen stammer fra genoprettede nedbrudte arealer på de i punkt 8 omhandlede betingelser.

▼M4

8.

Bonussen på 29 gCO2eq/MJ finder anvendelse, såfremt det kan dokumenteres, at det pågældende areal:

a) ikke blev udnyttet til landbrugsformål eller nogen anden aktivitet i januar 2008 og

b) hører under en af følgende kategorier:

i) stærkt nedbrudt areal, herunder sådanne arealer, der tidligere har været udnyttet til landbrugsformål

ii) stærkt forurenet areal.

Bonussen på 29 gCO2eq/MJ finder anvendelse i en periode på op til ti år fra tidspunktet for omlægningen af jorden til landbrugsmæssig udnyttelse, forudsat at der på arealer, der hører under nr. i), sikres en regelmæssig vækst i kulstoflageret samt en anselig reduktion af erosionen, og at der på arealer, der hører under nr. ii), sker en reduktion af jordforureningen.

9.

Kategorierne i punkt 8, litra b), defineres som følger:

a) »stærkt nedbrudte arealer« betyder arealer, som i et betydeligt tidsrum har været enten betydeligt tilsaltede eller har haft et særlig lavt indhold af organiske materialer, og som har været stærkt eroderet

b) »stærkt forurenede arealer« betyder arealer, der ikke er egnet til dyrkning af fødevarer og foder på grund af jordforureningen.

Sådanne arealer skal omfatte arealer, der har været genstand for en kommissionsbeslutning i overensstemmelse med artikel 7c, stk. 3, fjerde afsnit.

10.

De retningslinjer, der vedtages i overensstemmelse med bilag V, del C, punkt 10, i direktiv 2009/28/EF, udgør grundlaget for beregning af kulstoflagre i jord i forbindelse med dette direktiv.

11.

I emissionerne fra forarbejdning, ep , skal indgå emissioner fra følgende: selve forarbejdningen, svind og lækager, fremstillingen af kemikalier eller produkter, der benyttes ved forarbejdningen.

Ved indregningen af det elforbrug, der ikke produceres på brændstofproduktionsanlægget selv, antages intensiteten af drivhusgasemissionerne ved produktion og distribution af den pågældende elektricitet at have samme størrelse som den gennemsnitlige emissionsintensitet ved produktion og distribution af elektricitet i et nærmere defineret område. Som en undtagelse fra denne regel kan producenter benytte en gennemsnitsværdi for et enkelt elværks elproduktion, hvis det pågældende værk ikke er tilsluttet elnettet.

12.

I emissionerne fra transport og distribution, etd , indgår emissioner fra transport og oplagring af råmaterialer og halvfabrikata samt fra oplagring og distribution af færdigvarer. Emissioner fra transport og distribution, der medtages i henhold til punkt 6, er ikke omfattet af dette punkt.

13.

Emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet, eu sættes til nul for biobrændstoffer.

14.

Emissionsbesparelser fra opsamling og geologisk lagring af CO2, eccs , der ikke allerede er medregnet i ep , må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling og lagring af CO2, hvis emission er direkte knyttet til udvinding, transport, forarbejdning og distribution af brændstof.

15.

Emissionsbesparelser fra opsamling og erstatning af CO2, eccr , må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling af CO2, hvis kulstof hidrører fra biomasse, og som anvendes til at erstatte fossilt afledt CO2, der indgår i kommercielle produkter og tjenesteydelser.

16.

Emissionsbesparelser fra overskydende elektricitet fra kraftvarmeværker, eee , medregnes for så vidt angår den overskydende elektricitet, der produceres på brændstofproduktionsanlæg med kraftvarmeværk, undtagen hvis det benyttede brændsel er et andet biprodukt end et restprodukt fra landbruget. Når denne overskydende elektricitet gøres op, ansættes kraftvarmeværkets størrelse til, hvad der mindst er nødvendigt for, at kraftvarmeværket kan levere den nødvendige varme til brændstofproduktionen. Besparelserne i drivhusgasemissionen ved denne overskydende elektricitet sættes til at være lig med den mængde drivhusgas, der ville være udledt ved produktion af samme mængde af elektricitet på et kraftværk med samme brændsel som kraftvarmeværkets.

17.

Hvis der ved en brændstofproduktionsproces fremstilles en kombination af det brændstof, hvis emissioner beregnes, og et eller flere andre produkter (biprodukter), fordeles drivhusgasemissionerne mellem brændstoffet eller dets mellemprodukt og biprodukterne i forhold til deres energiindhold (udtrykt ved nedre brændværdi for alle andre biprodukter end elektricitet).

18.

De emissioner, der skal fordeles ved beregningen under punkt 17, er eec + el , + de brøkdele af ep , etd og eee , som finder sted til og med det procestrin, hvor et biprodukt er fremstillet. Hvis der på et tidligere procestrin i livscyklussen er sket allokering til biprodukter, træder den brøkdel af disse emissioner, der i det sidste procestrin er tilskrevet brændstofmellemproduktet, i stedet for den fulde emission ved beregningen.

Alle biprodukter, herunder elektricitet, der ikke er omfattet af punkt 16, tages med ved beregningen, undtagen restprodukter fra landbruget, herunder halm, bagasse, bælge, avner og nøddeskaller. Biprodukter med negativt energiindhold sættes ved beregningen til et energiindhold på nul.

Affald, restprodukter fra landbruget, herunder halm, bagasse, bælge, avner og nøddeskaller, og restprodukter fra forarbejdning, herunder råglycerin (glycerin, der ikke er raffineret), sættes til at have drivhusgasemissioner på nul i de processer i deres livscyklus, der ligger forud for indsamlingen af disse materialer.

For brændstoffer, der fremstilles i raffinaderier, benyttes raffinaderiet som den enhed, der lægges til grund for beregningen i punkt 17.

19.

Ved beregninger efter formlen i punkt 4 benyttes som værdi for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, EF , den senest kendte faktiske gennemsnitsemission fra den fossile del af benzin og diesel, der forbruges i Fællesskabet, som indberettet i henhold til dette direktiv. Foreligger der ingen data, benyttes værdien 83,8 gCO2eq/MJ.

D.   Disaggregerede standardværdier for biobrændstoffer:

Disaggregerede standardværdier for dyrkning: »eec« som defineret i dette bilags del C



Produktionsvej for biobrændstof

Typiske drivhusgasemissioner

(gCO2eq/MJ)

Standardværdi for drivhusgasemissioner

(gCO2eq/MJ)

ethanol fra sukkerroer

12

12

ethanol fra hvede

23

23

ethanol fra majs, produceret i Fællesskabet

20

20

ethanol fra sukkerrør

14

14

andelen fra vedvarende energikilder af ETBE

Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol

andelen fra vedvarende energikilder af TAEE

Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol

biodiesel fra rapsfrø

29

29

biodiesel fra solsikke

18

18

biodiesel fra sojabønner

19

19

biodiesel fra palmeolie

14

14

biodiesel fra vegetabilsk eller animalsk (1) olieaffald

0

0

hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø

30

30

hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke

18

18

hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmer

15

15

ren vegetabilsk olie fra rapsfrø

30

30

biogas fra organisk kommunalt affald, som komprimeret naturgas

0

0

biogas fra gylle, som komprimeret naturgas

0

0

biogas fra fast husdyrgødning, som komprimeret naturgas

0

0

(*1)   Ekskl. animalsk olie fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 3-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1774/2002.

Disaggregerede standardværdier for forarbejdning (herunder overskydende el): »ep – eee« som defineret i dette bilags del C



Produktionsvej for biobrændstof

Typiske drivhusgasemissioner

(gCO2eq/MJ)

Standardværdi for drivhusgasemissioner

(gCO2eq/MJ)

ethanol fra sukkerroer

19

26

ethanol fra hvede (procesbrændsel ikke præciseret)

32

45

ethanol fra hvede (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)

32

45

ethanol fra hvede (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)

21

30

ethanol fra hvede (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)

14

19

ethanol fra hvede (halm som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)

1

1

ethanol fra majs, produceret i Fællesskabet (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)

15

21

ethanol fra sukkerrør

1

1

andelen fra vedvarende energikilder af ETBE

Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol

andelen fra vedvarende energikilder af TAEE

Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol

biodiesel fra rapsfrø

16

22

biodiesel fra solsikke

16

22

biodiesel fra sojabønner

18

26

biodiesel fra palmeolie (ikke-specificeret proces)

35

49

biodiesel fra palmeolie (proces med methanopsamling ved oliemøllen)

13

18

biodiesel fra vegetabilsk eller animalsk olieaffald

9

13

hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø

10

13

hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke

10

13

hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmer (ikke-specificeret proces)

30

42

hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmer (proces med methanopsamling ved oliemøllen)

7

9

ren vegetabilsk olie fra rapsfrø

4

5

biogas fra organisk kommunalt affald, som komprimeret naturgas

14

20

biogas fra gylle, som komprimeret naturgas

8

11

biogas fra fast husdyrgødning, som komprimeret naturgas

8

11

Disaggregerede standardværdier for transport og distribution: »etd« som defineret i dette bilags del C



Produktionsvej for biobrændstof

Typiske drivhusgasemissioner

(gCO2eq/MJ)

Standardværdi for drivhusgasemissioner

(gCO2eq/MJ)

ethanol fra sukkerroer

2

2

ethanol fra hvede

2

2

ethanol fra majs, produceret i Fællesskabet

2

2

ethanol fra sukkerrør

9

9

andelen fra vedvarende energikilder af ETBE

Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol

andelen fra vedvarende energikilder af TAEE

Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol

biodiesel fra rapsfrø

1

1

biodiesel fra solsikke

1

1

biodiesel fra sojabønner

13

13

biodiesel fra palmeolie

5

5

biodiesel fra vegetabilsk eller animalsk olieaffald

1

1

hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø

1

1

hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke

1

1

hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmer

5

5

ren vegetabilsk olie fra rapsfrø

1

1

biogas fra organisk kommunalt affald, som komprimeret naturgas

3

3

biogas fra gylle, som komprimeret naturgas

5

5

biogas fra fast husdyrgødning, som komprimeret naturgas

4

4

I alt for dyrkning, forarbejdning, transport og distribution



Produktionsvej for biobrændstof

Typiske drivhusgasemissioner

(gCO2eq/MJ)

Standardværdi for drivhusgasemissioner

(gCO2eq/MJ)

ethanol fra sukkerroer

33

40

ethanol fra hvede (procesbrændsel ikke præciseret)

57

70

ethanol fra hvede (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)

57

70

ethanol fra hvede (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)

46

55

ethanol fra hvede (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)

39

44

ethanol fra hvede (halm som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)

26

26

ethanol fra majs, produceret i Fællesskabet (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)

37

43

ethanol fra sukkerrør

24

24

andelen fra vedvarende energikilder af ETBE

Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol

andelen fra vedvarende energikilder af TAEE

Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol

biodiesel fra rapsfrø

46

52

biodiesel fra solsikke

35

41

biodiesel fra sojabønner

50

58

biodiesel fra palmeolie (ikke-specificeret proces)

54

68

biodiesel fra palmeolie (proces med methanopsamling ved oliemøllen)

32

37

biodiesel fra vegetabilsk eller animalsk olieaffald

10

14

hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø

41

44

hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke

29

32

hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmer (ikke-specificeret proces)

50

62

hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmer (proces med methanopsamling ved oliemøllen)

27

29

ren vegetabilsk olie fra rapsfrø

35

36

biogas fra organisk kommunalt affald, som komprimeret naturgas

17

23

biogas fra gylle, som komprimeret naturgas

13

16

biogas fra fast husdyrgødning, som komprimeret naturgas

12

15

E.   Skønnede disaggregerede standardværdier for fremtidige biobrændstoffer, der ikke var på markedet, eller der kun var på markedet i ubetydelig mængde, i januar 2008

Disaggregerede værdier for dyrkning: »eec« som defineret i dette bilags del C



Produktionsvej for biobrændstof

Typiske drivhusgasemissioner

(gCO2eq/MJ)

Standardværdi for drivhusgasemissioner

(gCO2eq/MJ)

ethanol fra hvedehalm

3

3

ethanol fra træaffald

1

1

ethanol fra dyrket træ

6

6

Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald

1

1

Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ

4

4

DME fra træaffald

1

1

DME fra dyrket træ

5

5

methanol fra træaffald

1

1

methanol fra dyrket træ

5

5

andelen fra vedvarende energikilder af MTBE

Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol

Disaggregerede værdier for forarbejdning (herunder overskydende elektricitet): »ep – eee« som defineret i dette bilags del C



Produktionsvej for biobrændstof

Typiske drivhusgasemissioner

(gCO2eq/MJ)

Standardværdi for drivhusgasemissioner

(gCO2eq/MJ)

ethanol fra hvedehalm

5

7

ethanol fra træ

12

17

Fischer-Tropsch-diesel fra træ

0

0

DME træ

0

0

methanol fra træ

0

0

andelen fra vedvarende energikilder af MTBE

Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol

Disaggregerede værdier for transport og distribution: »etd« som defineret i dette bilags del C



Produktionsvej for biobrændstof

Typiske drivhusgasemissioner

(gCO2eq/MJ)

Standardværdi for drivhusgasemissioner

(gCO2eq/MJ)

ethanol fra hvedehalm

2

2

ethanol fra træaffald

4

4

ethanol fra dyrket træ

2

2

Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald

3

3

Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ

2

2

DME fra træaffald

4

4

DME fra dyrket træ

2

2

methanol fra træaffald

4

4

methanol fra dyrket træ

2

2

andelen fra vedvarende energikilder af MTBE

Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol

I alt for dyrkning, forarbejdning, transport og distribution



Produktionsvej for biobrændstof

Typiske drivhusgasemissioner

(gCO2eq/MJ)

Standardværdi for drivhusgasemissioner

(gCO2eq/MJ)

ethanol fra hvedehalm

11

13

ethanol fra træaffald

17

22

ethanol fra dyrket træ

20

25

Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald

4

4

Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ

6

6

DME fra træaffald

5

5

DME fra dyrket træ

7

7

methanol fra træaffald

5

5

methanol fra dyrket træ

7

7

andelen fra vedvarende energikilder af MTBE

Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol

▼M7




BILAG V

Del A. Foreløbige skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen ved anvendelse af biobrændstoffer (gCO2eq/MJ) ( 15 )



Råproduktgruppe

Gennemsnit (1)

Interpercentilt spænd afledt af følsomhedsanalysen (2)

Korn og andre stivelsesrige afgrøder

12

8-16

Sukker

13

4-17

Olieholdige afgrøder

55

33-66

(1)   De heri angivne gennemsnitsværdier udgør et vejet gennemsnit af de individuelt modelberegnede råproduktværdier.

(2)   Det heri angivne spænd afspejler 90 % af resultaterne ved anvendelse af 5- og 95-percentilværdierne fra analysen. 5-percentilen indikerer en værdi, under hvilken 5 % af observationerne blev fundet (dvs. 5 % af de samlede anvendte data udviste et resultat på under 8, 4 og 33 gCO2eq/MJ). 95-percentilen indikerer en værdi, under hvilken 95 % af observationerne blev fundet (dvs. 5 % af de samlede anvendte data udviste et resultat på over 16, 17 og 66 gCO2eq/MJ).

Del B. Biobrændstoffer, for hvilke de skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen anses for at være nul

Biobrændstoffer, der fremstilles af følgende råproduktkategorier, anses for at indebære nulemission som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen:

1) råprodukter, der ikke er opført i del A i dette bilag

2) råprodukter, for hvilke produktionen har ført til direkte ændringer i arealanvendelsen, dvs. en ændring fra en af følgende IPCC-kategorier for arealdække — skovarealer, græsarealer, vådområder, bebyggede områder eller andre arealer — til dyrkede arealer eller dyrkede arealer med flerårige afgrøder ( 16 ). I så tilfælde bør en »værdi for emission som følge af direkte ændringer i arealanvendelsen (el)« være beregnet i overensstemmelse med bilag IV, del C, punkt 7.



( 1 ) KN-kodenumrene er numrene i den fælles toldtarif som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2031/2001 (EFT L 279 af 23.10.2001, s. 1).

( 2 ) KN-kodenumrene er numrene i den fælles toldtarif (EFT L 256 af 7.6.1987, s. 1).

( 3 ) EFT L 164 af 30.6.1994, s. 15.

( 4 ) EFT L 59 af 27.2.1998, s. 1.

( 5 ) EFT L 173 af 12.7.2000, s. 1.

( 6 ) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16.

( 7 ) EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32.

( 8 ) EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16.

( 9 ) EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1.

( 10 ) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.

( 11 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

( 12 ) Størrelsen 3,664 er den kvotient, der fås ved at dividere molekylvægten af CO2 (44,010 g/mol) med molekylvægten af kulstof (12,011 g/mol).

( 13 ) Dyrkede arealer som defineret af IPCC.

( 14 ) Flerårige afgrøder er defineret som stedsevarende afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis ikke høstes hvert år, såsom hurtigvoksende stævningsskov og oliepalmer.

( 15

(+)   De heri angivne gennemsnitsværdier udgør et vejet gennemsnit af de individuelt modelberegnede råproduktværdier. Størrelsen af værdierne i bilaget er følsom over for den række af antagelser (f.eks. behandling af biprodukter, udvikling i udbytte, kulstoflagre og forskydning af produktion af andre råvarer), som er anvendt i de økonomiske modeller udviklet med henblik på estimering af dem. Selv om det derfor ikke er muligt fuldt ud at karakterisere usikkerheden i forbindelse med sådanne estimater, blev der udført en følsomhedsanalyse af disse resultater baseret på en tilfældig variation af nøgleparametre, den såkaldte Monte Carlo-analyse.

( 16

(++) Flerårige afgrøder er defineret som stedsevarende afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis ikke høstes hvert år, såsom hurtigvoksende stævningsskov og oliepalmer.