1995L0048 — DA — 20.10.1995 — 000.001


Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B

KOMMISSIONENS DIREKTIV 95/48/EF

af 20. september 1995

om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 92/21/EØF om masse og dimensioner for motorkøretøjer af klasse M1

(Tekst af betydning for EØS)

(EFT L 233, 30.9.1995, p.73)


Berigtiget ved:

►C1

Berigtigelse, EFT L 252, 20.10.1995, s. 27  (95/48)

►C2

Berigtigelse, EFT L 304, 16.12.1995, s. 60  (95/48)




▼B

KOMMISSIONENS DIREKTIV 95/48/EF

af 20. september 1995

om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 92/21/EØF om masse og dimensioner for motorkøretøjer af klasse M1

(Tekst af betydning for EØS)



KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 70/156/EØF af 6. februar 1970 vedrørende godkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil ( 1 ), senest ændret ved Kommissionens direktiv 93/81/EØF ( 2 ), særlig artikel 13, stk. 2,

under henvisning til Rådets direktiv 92/21/EØF af 31. marts 1992 om masse og dimensioner for motorkøretøjer af klasse M1  ( 3 ), særlig artikel 3, og

ud fra følgende betragtninger:

Direktiv 92/21/EØF er et af de særdirektiver om EØF-typegodkendelse, som er udstedt i medfør af direktiv 70/156/EØF; bestemmelserne i direktiv 70/156/EØF om køretøjers systemer, komponenter og tekniske enheder gælder derfor for dette direktiv;

der henvises til Rådets direktiv 77/649/EØF ( 4 ), senest ændret ved direktiv 90/630/EØF ( 5 ), som angiver fremgangsmåden ved bestemmelse af referencepunkter for siddepladser i motorkøretøjer, hvilket således ikke behøver at gentages i dette direktiv; endvidere henvises der til Rådets direktiv 92/23/EØF ( 6 );

på baggrund af de hidtidige erfaringer med den praktiske gennemførelse af direktiv 92/21/EØF er det nødvendigt, at visse bestemmelser deri præciseres nærmere for at sikre ensartet fortolkning i alle medlemsstater;

det vil i fremtiden blive nødvendigt med særlige bestemmelser for belastning af sæder, der ikke er konstrueret til eller kan benyttes af voksne passagerer; definitionen af sådanne sæder og angivelsen af deres belastning kræver nærmere gennemgang; de tilsvarende ændringer bør derfor udsættes til et senere tidspunkt;

bestemmelserne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg for tilpasning til den tekniske udvikling, der er nedsat ved direktiv 70/156/EØF —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:



Artikel 1

1.  I artikel 1 i direktiv 92/21/EØF ændres udtrykket »Bilag I til direktiv 70/156/EØF« til udtrykket »Bilag II A til direktiv 70/156/EØF«.

2.  Bilagene til direktiv 92/21/EØF erstattes af teksten i bilagene til nærværende direktiv, og der indsættes en bilagsfortegnelse mellem den dispositive del og bilag I.

Artikel 2

1.  Fra den 1. januar 1996 kan medlemsstaterne ikke af grunde, der vedrører masse og dimensioner,

 nægte EØF-typegodkendelse eller national typegodkendelse af en type motorkøretøj af klasse M1, eller

 forbyde registrering, salg eller første ibrugtagning af sådanne køretøjer

1.  hvis køretøjet opfylder forskrifterne i direktiv 92/21/EØF som ændret ved nærværende direktiv.

2.  Fra den 1. januar 1997:

 kan medlemsstaterne ikke længere meddele EØF-typegodkendelse, og

 kan medlemsstaterne nægte national typegodkendelse

2.  af en type køretøj af klasse M1 med begrundelse i dens masse og dimensioner, hvis kravene i direktiv 92/21/EØF som ændret ved nærværende direktiv ikke er opfyldt.

Artikel 3

1.  Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 1. januar 1996.

De underretter straks Kommissionen herom.

2.  Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

3.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 4

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 5

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.




BILAGSFORTEGNELSE



Bilag I:

Administrative bestemmelser for typegodkendelse

Tillæg 1: Oplysningsskema

Tillæg 2: Typegodkendelsesattest

Bilag II:

Område, definitioner og forskrifter

Tillæg: Metode til kontrol af masse for motorkøretøjer af klasse M1




BILAG I

ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER FOR TYPEGODKENDELSE

1.   Ansøgning om EØF-typegodkendelse af en køretøjstype

1.1. Ansøgning om EØF-typegodkendelse i medfør af direktiv 70/156/EØF, artikel 3, stk. 4, for køretøjer af klasse M1 hvad angår masse og dimensioner indgives af fabrikanten.

1.2. En model af oplysningsskemaet findes i tillæg 1.

1.3. Følgende skal indsendes til den tekniske tjeneste, der forestår udførelsen af typegodkendelsesprøvningen:

1.3.1. et køretøj, som er repræsentativt for den type, der søges godkendt.

2.   Meddelelse af EØF-typegodkendelse af en køretøjstype

2.1. Såfremt de pågældende krav er opfyldt, meddeles EØF-typegodkendelse i henhold til direktiv 70/156/EØF, artikel 4, stk. 3.

2.2. En model af EØF-typegodkendelsesattesten findes i tillæg 2.

2.3. Til hver godkendt køretøjstype tildeles et typegodkendelsesnummer i overensstemmelse med direktiv 70/156/EØF, bilag VII. Der må ikke benyttes samme nummer til to forskellige køretøjstyper.

3.   Ændringer af typen og ændringer af godkendelsen

3.1. Ved ændring af en type, der er godkendt i henhold til nærværende direktiv, finder artikel 5 i direktiv 70/156/EØF anvendelse.

4.   Produktionens overensstemmelse

4.1. Som hovedregel skal der træffes foranstaltninger til sikring af produktionens overensstemmelse i henhold til bestemmelserne i direktiv 70/156/EØF, artikel 10.




Tillæg 1

►C2   ◄

►C2   ◄




Tillæg 2

►C1   ◄




BILAG II

OMRÅDE, DEFINITIONER, FORSKRIFTER

1.   Område

Dette direktiv vedrører masse og dimensioner af motorkøretøjer af klasse M1 svarende til definitionen i artikel 1.

2.   Definitioner

2.1. De relevante definitioner i direktiv 70/156/EØF, bilag I (herunder fodnoter) og bilag II, gælder ligeledes for dette direktiv.

2.2. Ved »masse af standardbelastning« forstås en masse på 75 kg ganget med antal siddepladser (herunder klapsæder), som er fastsat af fabrikanten.

2.3. Ved »masse af overskydende belastning« forstås forskellen mellem den teknisk tilladte totalmasse og køretøjets masse i køreklar tilstand tillagt massen af standardbelastningen. Massen af den overskydende belastning kan omfatte massen af ekstraudstyr, f.eks. soltag, klimaanlæg og tilkoblingsanordning.

2.4. Ved »masse af tilkoblingsanordning« forstås massen af selve tilkoblingsanordningen og af dens fastgørelsesanordninger som angivet af køretøjets fabrikant.

2.5. Ved »største lodrette belastning på koblingspunktet« forstås den teknisk tilladte lodrette belastning, som, når køretøjet holder stille, overføres af påhængskøretøjets trækstang til det trækkende køretøjs tilkoblingsanordning på dennes midtpunkt. Denne belastning skal angives af fabrikanten.

2.6. Ved »tilladt masse af påhængskøretøj« forstås massen af påhængskøretøjet fratrukket den lodrette belastning på det trækkende køretøjs koblingspunkt.

2.7. Ved »klapsæde« forstås et ekstra sæde, som er beregnet til lejlighedsvis brug og sædvanligvis er klappet sammen.

3.   Forskrifter

3.1.

Dimensioner

3.1.1.

Et køretøjs største tilladte dimensioner er følgende:

3.1.1.1.

Længde: 12 000 mm

3.1.1.2.

Bredde: 2 500 mm

3.1.1.3.

Højde: 4 000 mm

3.2.

Masse og akseltryk

3.2.1.

Summen af akslernes teknisk tilladte akseltryk må ikke være mindre end køretøjets teknisk tilladte totalmasse.

Køretøjets teknisk tilladte totalmasse må ikke være mindre end køretøjets masse i køreklar stand plus massen af standardbelastningen.

Når et køretøj er lastet til den teknisk tilladte totalmasse svarende til punkt 3.2.2 og 3.2.3, må akseltrykket ikke på nogen aksel overstige det teknisk tilladte akseltryk på den pågældende aksel.

Når køretøjet og dets bagaksel er belastet til den/det tekniske tilladte totalmasse/akseltryk, må akseltrykket på forakslen ikke være under 30 % af køretøjets teknisk tilladte totalmasse.

3.2.2.

Ved kontrol af kravene i punkt 3.2.1, tredje led, skal massen af passagerer, bagage og last ud over standardbelastningen være anbragt som beskrevet i tillægget. Kontrol af massen foretages som beskrevet i tillægget. Hvis køretøjet er udstyret med udtagelige sæder, skal kontrollen alene udføres med det maksimale antal sæder monteret.

3.2.3.

Hvis køretøjet er bestemt til kørsel med påhængskøretøj, foretages to ekstra kontroller som angivet i det følgende, i overensstemmelse med punkt 3.2.1, tredje led, og punkt 3.2.2:

a) inklusive maksimal masse af tilkoblingsanordningen

og

b) inklusive både den maksimale masse af tilkoblingsanordningen og massen af den største statiske lodrette belastning på koblingspunktet. Ved sidstnævnte kontrol gælder følgende:

3.2.3.1.

Det teknisk tilladte akseltryk på bagakslen (-akslerne) kan tillades overskredet med 15 %, og den teknisk tilladte totalmasse af køretøjet kan tillades overskredet med 10 %, dog med højst 100 kg, idet dette alene gælder ved denne særlige anvendelse og forudsætter, at kørehastigheden begrænses til 100 km/h.

3.2.3.2.

Ovennævnte overskridelse af teknisk tilladt akseltryk/masse må ikke tages i betragtning ved nogen godkendelse ud over godkendelser i henhold til nærværende direktiv, medmindre dette udtrykkelig er anført i det pågældende direktiv.

3.2.3.3.

Eventuelle hastighedsbegrænsninger svarende til punkt 3.2.3.1 eller andre forudsætninger for køretøjets brug skal af fabrikanten være angivet i instruktionsbogen.

3.2.4.

Såfremt fabrikanten udstyrer køretøjet med en tilkoblingsanordning, skal han på tilkoblingsanordningen eller i nærheden af denne på køretøjet angive den største statiske lodrette belastning på koblingspunktet.

3.3.

Tilladt masse af påhængskøretøj og statisk lodret belastning på tilkoblingsanordningen.

3.3.1.

Den teknisk tilladte masse af påhængskøretøjet er den, der angives af fabrikanten.

3.3.1.1.

Tilladt masse af påhængskøretøj for et køretøj, der er bestemt til at trække et påhængskøretøj med driftsbremse. (Ved beregning af tilladt masse af påhængskøretøj må eventuel overskridelse af køretøjets tekniske tilladte totalmasse i henhold til punkt 3.2.3.1 ikke tages i betragtning).

3.3.1.1.1.

Den tilladte masse af påhængskøretøjet er den mindste af følgende:

a) den teknisk tilladte masse af påhængskøretøjet, baseret på køretøjets konstruktion og/eller styrken af den mekaniske tilkoblingsanordning;

eller

b) den teknisk tilladte masse af det trækkende køretøj, for terrængående køretøjer som defineret i direktiv 70/156/EØF dog 1,5 gange denne masse.

3.3.1.1.2.

Den teknisk tilladte masse af påhængskøretøjet må dog i intet tilfælde være over 3 500 kg.

3.3.1.2.

Tilladt masse af påhængskøretøj for et køretøj, der er bestemt til at trække et påhængskøretøj uden driftsbremse.

3.3.1.2.1.

Den tilladte masse af påhængskøretøjet er den mindste af følgende: den teknisk tilladte masse af påhængskøretøjet, eller halvdelen af massen af det trækkende køretøj i køreklar stand.

3.3.1.2.2.

Den teknisk tilladte masse af påhængskøretøjet må dog i intet tilfælde være over 750 kg.

3.3.2.

Den teknisk tilladte statiske lodrette belastning på tilkoblingsanordningen er den, der angives af fabrikanten; denne belastning må ikke være mindre end 4 % af den tilladte masse af påhængskøretøjet og ikke under 25 kg. Fabrikanten skal i instruktionsbogen angive den største statiske lodrette belastning på tilkoblingsanordningen, fastgøringspunkter for tilkoblingsanordningen på motorkøretøjet og tilkoblingsanordningens tilladte overhæng bagtil.

3.3.3.

Motorkøretøj med tilkoblet påhængskøretøj skal være i stand til at igangsætte vogntoget — belastet til dets tilladte totalmasse — fem gange inden for fem minutter på en stigning på mindst 12 %.

3.4.

Det maksimale antal siddepladser angivet af fabrikanten må ikke afhænge af, om køretøjet trækker et påhængskøretøj eller ikke.




Tillæg

Metode til kontrol af masser og akseltryk for motorkøretøjer af klasse M1

1.   Køretøjets masse kontrolleres på følgende måde:

1.1.

Tomt, dvs. i køreklar stand som defineret i bilag I, tillæg 1, punkt 2.6, men uden fører.

For campingbilers vedkommende skal medregnes en masse svarende til, at drikkevands- og flaskegasbeholdere er 90 % fyldt.

1.2.

Fuldt lastet (svarende til bilag II, punkt 3.2.1 til 3.2.3), beregnet under hensyntagen til følgende:

 Hvis sædet er indstilleligt, skal det stå i den bageste normale køre- eller siddestilling, som fabrikanten har angivet, idet der kun tages hensyn til sædets indstilling i længderetningen og ses bort fra sæder, der benyttes på anden måde end til normal køre- eller siddestilling. Hvis der er andre muligheder for at indstille sædet (lodret, sidelæns, ryglæn m.v.), indstilles sædet i den stilling, som fabrikanten har angivet. Fjedrende sæder skal fastholdes i den normale kørestilling, som fabrikanten har angivet.

 I beregningen skal anvendes følgende masser:

 

 en masse på 68 kg pr. person (føreren medregnet)

 en masse på 7 kg pr. person for bagage (føreren medregnet).

 Massen for hver person påføres lodret i et punkt, der for sæder med længdeindstilling er 100 mm foran R-punktet ( 7 ), for andre sæder 50 mm foran R-punktet ( 8 ). Massen af bagagen for hver person repræsenteres af en lodret kraft, der går gennem midtpunktet af projektionen på det vandrette plan af bagagerummets største nyttige længde beliggende i køretøjets midterplan i længderetningen.

 For køretøjer til særlig anvendelse anbringes massen svarende til bagagen i henhold til fabrikantens anvisninger efter aftale med den tekniske tjeneste.

 Enhver masse ud over standardmassen skal fordeles i henhold til fabrikantens angivelser efter aftale med den tekniske tjeneste, under hensyntagen til forskellige niveauer af udstyr og dettes masser og placering.

 For campingbiler skal massen af overskydende belastning mindst være (10 kg × N) + (10 kg × L), hvor L er bilens samlede længde, og N er det af fabrikanten angivne antal passagerer, føreren medregnet.

 Massen af den overskydende belastning skal fordeles i alle bagagerum i henhold til fabrikantens angivelser efter aftale med den tekniske tjeneste.

1.3.

De angivne masser og akseltryk fastsættes som angivet i følgende skema:

2.   Resultater af kontrollen

(Såfremt der angives flere end én værdi i oplysningsskemaets punkt 2.8 og 2.9, skal resultaterne kontrolleres for hver værdi)

Resultaterne anses for tilfredsstillende, hvis:

 masser og akseltryk af det tomme køretøj (kolonne (a)) svarer til dem, der er angivet af fabrikanten, med en tolerance på ± 5 %; (i dette tilfælde anvendes den af fabrikanten angivne masse til beregning af masserne i kolonne (b) og (c))

 de masser og akseltryk, der er kontrolleret under de i kolonne (b) og (c) angivne betingelser, ikke overstiger de af fabrikanten angivne største tilladte masser

 de i bilag II, punkt 3.2.1, tredje led, angivne krav er opfyldt

 de af fabrikanten angivne masser og akseltryk er forenelige med de dæk, der er specificeret for motorkøretøjet, idet der tages hensyn til eventuelle hastighedsbegrænsninger for motorkøretøjet i henhold til direktiv 92/23/EØF, bilag IV, punkt 3.7.3.



( 1 ) EFT nr. L 42 af 23. 2. 1970, s. 1.

( 2 ) EFT nr. L 264 af 23. 10. 1993, s. 49.

( 3 ) EFT nr. L 129 af 14. 5. 1992, s. 1.

( 4 ) EFT nr. L 267 af 19. 10. 1977, s. 1.

( 5 ) EFT nr. L 341 af 6. 12. 1990, s. 20.

( 6 ) EFT nr. L 129 af 14. 5. 1992, s. 95.

( 7 ) Bestemt som angivet i direktiv 77/649/EØF, bilag III.

( 8 ) Bestemt som angivet i direktiv 77/649/EØF, bilag III.