1994L0062 — DA — 26.05.2015 — 006.001


Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDETS DIREKTIV 94/62/EF

af 20. december 1994

om emballage og emballageaffald

(EUT L 365 af 31.12.1994, s. 10)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  No

page

date

 M1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1882/2003 af 29. september 2003

  L 284

1

31.10.2003

►M2

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/12/EF af 11. februar 2004

  L 47

26

18.2.2004

►M3

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2005/20/EF af 9. marts 2005

  L 70

17

16.3.2005

►M4

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 219/2009 af 11. marts 2009

  L 87

109

31.3.2009

►M5

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2013/2/EU EØS-relevant tekst af 7. februar 2013

  L 37

10

8.2.2013

►M6

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2015/720 EØS-relevant tekst af 29. april 2015

  L 115

11

6.5.2015


Berigtiget ved:

►C1

Berigtigelse, EUT L 061, 5.3.2015, s.  26  (1994/62)




▼B

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDETS DIREKTIV 94/62/EF

af 20. december 1994

om emballage og emballageaffald



EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 100 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg ( 2 ),

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 B ( 3 ), og

ud fra følgende betragtninger:

Det er nødvendigt at harmonisere medlemsstaternes foranstaltninger i forbindelse med håndtering af emballage og emballageaffald, for på den ene side at forebygge og mindske miljøbelastningen, og derved sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau, og for at garantere det indre markeds funktion og undgå handelshindringer og forvridning og begrænsning af konkurrencen i Fællesskabet;

den bedste måde at undgå emballageaffald på er at reducere den samlede mængde emballage;

det er som et generelt princip i forhold til direktivets mål vigtigt at påse, at foranstaltninger, som en medlemsstat træffer for at beskytte miljøet, ikke forringer andre medlemsstaters mulighed for at opfylde direktivets mål;

reduktionen af affaldsmængden er en nødvendig forudsætning for den bæredygtige vækst, som udtrykkelig omtales i traktaten om Den Europæiske Union;

Fællesskabets politik skal omfatte alle former for emballage på markedet og alle former for emballageaffald; Rådets direktiv 85/339/EØF af 27. juni 1985 om emballager til flydende levnedsmidler ( 4 ) bør derfor ophæves;

emballage har en grundlæggende samfundsmæssig og økonomisk funktion, og foranstaltningerne i dette direktiv må derfor ikke indskrænke andre relevante krav i lovgivningen til kvaliteten og transporten af emballage eller emballerede produkter;

i overensstemmelse med Fællesskabets strategi for håndtering af affald som udformet i Rådets resolution af 7. maj 1990 om affaldspolitik ( 5 ) og i Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald ( 6 ) skal håndteringen af emballage og emballageaffald først og fremmest tage sigte på, at produktion af emballageaffald forebygges, og dernæst, at emballage skal kunne genbruges og emballageaffald genvindes eller på anden måde genanvendes, således at omfanget af den endelige bortskaffelse kan nedbringes;

indtil der foreligger videnskabelige og teknologiske resultater vedrørende genanvendelsesprocesser, betragtes genbrug og genindvinding som de foretrukne processer med hensyn til miljøbelastning; dette indebærer, at medlemsstaterne skal indføre ordninger, der sikrer returnering af brugt emballage og/eller emballageaffald; der bør hurtigst muligt fuldføres livscyklusanalyser med henblik på at begrunde en klar prioriteringsrækkefølge mellem genbrugsemballage, genvindelig og genanvendelig emballage;

hensigtsmæssige foranstaltninger skal tages i brug for at forebygge produktion af emballageaffald, herunder initiativer i medlemsstaterne i overensstemmelse med målsætningerne i dette direktiv;

medlemsstaterne kan i overensstemmelse med traktaten fremme genbrugssystemer for emballage, der kan genbruges på en for miljøet fornuftig måde, idet denne metode kan bidrage til at beskytte miljøet;

fra en miljømæssig betragtning må genvinding udgøre et væsentligt led i genanvendelsen med det primære sigte at nedbringe forbruget af energi og basisråvarer samt begrænse den endelige bortskaffelse af affald;

energigenvinding er et effektivt middel til genanvendelse af emballageaffald;

de mål, som medlemsstaterne fastsætter for genanvendelse og genvinding af emballageaffald, bør ligge inden for visse intervaller, således at de forskellige forhold i medlemsstaterne kan tages i betragtning, og det kan undgås, at der skabes hindringer for handelen, og at der opstår konkurrenceforvridning;

hvis der skal opnås resultater på mellemlang sigt, og hvis erhvervsdrivende, forbrugere og offentlige myndigheder skal kunne gøre sig det nødvendige langsigtede perspektiv klart, bør der fastsættes en frist på mellemlang sigt til opfyldelsen af ovennævnte mål og en frist på lang sigt for de mål, som bør fastsættes på et senere stadium med henblik på at udbygge disse mål væsentligt;

Europa-Parlamentet og Rådet bør på grundlag af rapporter fra Kommissionen vurdere den praktiske erfaring, medlemsstaterne har høstet i forbindelse med de nævnte måls gennemførelse og resultaterne fra forskning og evalueringsteknikker, som f. eks. økobalancer;

medlemsstater, der har udarbejdet eller vil udarbejde programmer, som går videre end disse mål, bør ud fra et hensyn til et højt niveau af miljøbeskyttelse kunne forfølge sådanne mål på betingelse af, at disse foranstaltninger ikke griber forstyrrende ind i det indre marked og ikke hindrer andre medlemsstater i at overholde direktivet; Kommissionen bør godkende disse foranstaltninger på grundlag af en passende undersøgelse;

visse medlemsstater kan på grund af deres særlige forhold få tilladelse til at fastsætte lavere mål på betingelse af, at de når et mindstemål for genanvendelse inden for den normale frist og de generelle mål inden for en længere frist;

håndteringen af emballage og emballageaffald gør det nødvendigt, at der i medlemsstaterne indføres retur-, indsamlings- og genanvendelsessystemer: sådanne systemer skal være åbne for deltagelse af alle interesserede kredse og skal være udformet på en sådan måde, at der i overensstemmelse med traktaten undgås forskelsbehandling af importerede produkter samt handelshindringer og konkurrenceforvridning og sikres den størst mulige returnering af emballage og emballageaffald;

spørgsmålet om mærkning af emballage på fællesskabsplan skal undersøges nærmere, men bør afgøres af Fællesskabet i nær fremtid;

for at formindske emballagens og emballageaffaldets miljøbelastning mest muligt og for at undgå handelshindringer og konkurrenceforvridning er det også nødvendigt at definere de væsentlige krav til sammensætningen af og egenskaberne ved genbrugsemballage og genanvendelig, herunder genvindelig, emballage;

indholdet af skadelige metaller og andre stoffer i emballage skal begrænses af hensyn til deres miljøbelastning (særlig af hensyn til stoffernes formodede tilstedeværelse i emissionerne eller asken, når emballagen forbrændes, eller i perkolatet, når emballagen deponeres); som et første skridt til at mindske emballageaffalds toksicitet bør det hindres, at der bruges skadelige tungmetaller i emballage eller kontrolleres, at der ikke sker migration af sådanne elementer i miljøet; dog skal Kommissionen efter en udvalgsprocedure kunne fastsætte passende undtagelser i særlige tilfælde;

sortering af affald ved kilden er afgørende for opnåelse af et højt genvindingsniveau og for at hindre sundheds- og sikkerhedsproblemer for de personer, som skal indsamle og bearbejde emballageaffaldet;

krav til emballagefremstilling bør ikke finde anvendelse på emballage anvendt til et bestemt produkt forud for datoen for dette direktivs vedtagelse; der er tillige behov for en overgangsperiode for markedsføring af emballage;

gennemførelsen af bestemmelsen om, at emballage, som markedsføres, skal opfylde alle væsentlige krav, bør ske under hensyn til, at den kompetente standardiseringsmyndighed er ved at opstille europæiske standarder; dog bør bestemmelserne om godtgørelse af de nationale standarders overensstemmelse gælde straks;

udarbejdelsen af europæiske standarder i forbindelse med de væsentlige krav og andre tilknyttede spørgsmål skal fremmes;

de i dette direktiv omhandlede foranstaltninger forudsætter, at der udvikles genanvendelses- og genvindingskapacitet samt afsætningsmuligheder for genvundet emballagemateriale;

indarbejdelse af genvundet materiale i emballage må ikke være i strid med relevante bestemmelser om hygiejne, sundhed og forbrugersikkerhed;

der er behov for information på fællesskabsplan om mængden af emballage og emballageaffald for at bidrage til at gøre det muligt at kontrollere, at dette direktivs mål gennemføres;

det er væsentligt, at alle, der tager del i fremstillingen, brugen, importen og distributionen af emballage og emballerede produkter i højere grad gør sig klart, i hvilket omfang emballage bliver til affald, og at de i henhold til princippet om, at forureneren betaler, påtager sig ansvar for sådant affald; udformningen og gennemførelsen af de i dette direktiv omhandlede foranstaltninger vil i givet fald indebære og forudsætte et nært samarbejde mellem alle parter som led i et fælles ansvar;

forbrugerne spiller en afgørende rolle i håndteringen af emballage og emballageaffald, og forbrugeroplysningen bør derfor tage sigte på at tilpasse forbrugernes adfærd og holdning;

medtagelsen i de planer for håndtering af affald, der kræves i henhold til direktiv 75/442/EØF, af et særligt kapitel om emballage- og emballageaffaldshåndtering vil bidrage til, at dette direktiv kan blive gennemført effektivt;

for lettere at nå de i dette direktiv fastsatte mål kan det være nødvendigt, at Fællesskabet og medlemsstaterne anvender økonomiske instrumenter i overensstemmelse med traktatens bestemmelser for at undgå nye former for protektionisme;

uanset direktiv 83/189/EØF af 28. marts 1983 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter ( 7 ) bør medlemsstaterne anmelde udkastene til de foranstaltninger, de agter at vedtage, til Kommissionen, således at den kan fastslå, om de er i overensstemmelse med direktivet;

tilpasningen til den videnskabelige og tekniske udvikling af identifikationssystemet for emballage og af skemaerne med oplysninger fra databaserne varetages af Kommissionen efter en udvalgsprocedure;

der skal være mulighed for at træffe særlige foranstaltninger for at afhjælpe de vanskeligheder, der måtte opstå med hensyn til gennemførelsen af nærværende direktiv, om fornødent efter den samme udvalgsprocedure —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:



Artikel 1

Formål

1.  Formålet med dette direktiv er at harmonisere medlemsstaternes foranstaltninger i forbindelse med håndtering af emballage og emballageaffald for på den ene side at forebygge og mindske miljøbelastningen herfra i samtlige medlemsstater samt i tredjelande og derved sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau, og for på den anden side at garantere det indre markeds funktion og undgå handelshindringer og forvridning og begrænsning af konkurrencen i Fællesskabet.

2.  I den forbindelse fastsætter direktivet foranstaltninger rettet mod, som første prioritet, at forebygge produktion af emballageaffald, og som andre grundlæggende principper, genbrug af emballage samt genvinding og andre former for genanvendelse af emballageaffald samt, som følge heraf, reduktion af den endelige bortskaffelse af affaldet.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.  Dette direktiv finder anvendelse på al emballage, der markedsføres i Fællesskabet, og alt emballageaffald, uanset om det anvendes i, eller stammer fra industri-, handels-, kontor-, værksteds-, service-, husholdnings- eller andre sektorer, og uanset hvilke materialer der er anvendt.

2.  Dette direktiv indskrænker ikke de bestående kvalitetskrav til emballage, herunder kravene til sikkerhed, beskyttelse af sundhed og hygiejne i forbindelse med de emballerede produkter eller de eksisterende krav vedrørende transport, eller bestemmelserne i Rådets direktiv 91/689/EØF af 12. december 1991 om farligt affald ( 8 ).

Artikel 3

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1) »emballage«: alle produkter af hvilken som helst art og materiale, som anvendes til pakning, beskyttelse, håndtering, levering fra producenten til brugeren eller forbrugeren og præsentation af varer, det være sig råvarer eller forarbejdede varer. Alle engangsartikler, der anvendes til samme formål, skal tilsvarende betragtes som emballage.

Emballage omfatter kun:

a) »salgsemballage eller primæremballage«, dvs. emballage udformet på en sådan måde, at den på salgsstedet udgør en salgsenhed for den endelige bruger eller forbruger

b) »multipak eller sekundær emballage«, dvs. emballage udformet på en sådan måde, at den på salgsstedet udgør en samling af et vist antal salgsenheder, uanset om den sælges som sådan til den endelige bruger eller forbruger, eller om den kun bruges til at fylde hylderne på salgsstedet; den kan fjernes fra varen, uden at dette ændrer varens egenskaber

c) »transportemballage eller tertiær emballage«, dvs. emballage udformet på en sådan måde, at håndtering og transport af et antal salgsenheder eller multipak-emballager gøres lettere, så skader forårsaget af fysisk håndtering eller transport kan undgås. Transportemballage omfatter ikke vej-, jernbane-, skibs- og luftfragtcontainere

Definitionen på »emballage« baseres yderligere på nedenstående kriterier. Eksemplerne i bilag I illustrerer anvendelsen af disse kriterier.

i) Artikler betragtes som emballage, hvis de lever op til ovennævnte definition uden hensyntagen til andre funktioner, som emballagen også måtte have, medmindre artiklen udgør en integrerende del af et varigt produkt, som er nødvendig for at indeholde, støtte eller bevare dette produkt i hele dets levetid, og alle elementer er bestemt til anvendelse, forbrug eller bortskaffelse sammen.

ii) Artikler, der er udformet og beregnet til at blive påfyldt på salgsstedet, og engangsartikler, der sælges påfyldt, eller som er udformet og beregnet på at blive påfyldt på salgsstedet, betragtes som emballage, forudsat at de opfylder en emballagefunktion.

iii) Emballagekomponenter og hjælpeelementer, der er integreret i emballagen, betragtes som en del af den emballage, de er integreret i. Hjælpeelementer, der er vedhængt produktet direkte eller på anden måde anbragt på produktet, og som opfylder en emballagefunktion, betragtes som emballage, medmindre de udgør en integrerende del af dette produkt, og alle elementer er bestemt til forbrug eller bortskaffelse sammen.

Kommissionen behandler efter behov og reviderer om nødvendigt de illustrative eksempler med henblik på definition af emballage, som omhandlet i bilag I. Behandlingen af følgende artikler prioriteres: cd- og videoomslag, urtepotter, rør og ruller, hvorom fleksibelt materiale er spolet, release paper til selvklæbende etiketter og indpaknings- og gavepapir. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 21, stk. 3

▼M6

1a) »plast«: en polymer som omhandlet i artikel 3, nr. 5), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 ( 9 ), der kan være tilsat tilsætningsstoffer eller andre stoffer, og som kan fungere som strukturel hovedbestanddel i bæreposer

1b) »plastbæreposer«: bæreposer med eller uden hank fremstillet af plast, som udleveres til forbrugere på salgsstedet for varer eller produkter

1c) »letvægtsplastbæreposer«: plastbæreposer med en vægtykkelse på mindre end 50 mikron

1d) »meget lette plastbæreposer«: plastbæreposer med en vægtykkelse på mindre end 15 mikron, der er nødvendige af hygiejnehensyn, eller som anvendes som primæremballage til fødevarer i løs vægt, når dette bidrager til at forebygge fødevarespild

1e) »oxo-nedbrydelige plastbæreposer«: plastbæreposer fremstillet af plastmaterialer, der indeholder tilsætningsstoffer, som forårsager opdeling af plastmateriale til mikrofragmenter

▼B

2) »emballageaffald«: enhver emballage eller ethvert emballagemateriale, der er omfattet af definitionen på affald i direktiv 75/442/EØF, bortset fra spildprodukter fra produktionen

3) »emballageaffaldshåndtering«: håndtering af affald som defineret i direktiv 75/442/EØF

4) »forebyggelse«: reduktion af mængden og miljøskadeligheden

 af materialer og stoffer i emballage og emballageaffald

 af emballage og emballageaffald på produktions-, markedsførings-, distributions-, anvendelses- og bortskaffelsesstadiet

navnlig gennem udvikling af renere produkter og teknologier

5) »genbrug«: enhver bortskaffelsesform, hvor emballage, som er udformet med henblik på i sin levetid at kunne genbruges mindst et bestemt antal gange, genpåfyldes eller genbruges til samme formål, som den er udformet til, med eller uden støtte af hjælpeprodukter, som findes på markedet, og som muliggør genpåfyldning af emballagen; genbrugt emballage bliver til emballageaffald, når det ikke længere kan genbruges

▼C1

6) »nyttiggørelse«: enhver af de nyttiggørelsesoperationer, der er anført i bilag II B til direktiv 75/442/EØF

7) »genanvendelse«: oparbejdning i en produktionsproces af affaldsmaterialerne til deres oprindelige formål eller til andre formål, herunder også organisk genanvendelse, men ikke energiudnyttelse

▼B

8) »energiudnyttelse«: anvendelse af brændbart emballageaffald til energifremstilling direkte ved forbrænding sammen med eller uden andet affald, men med anvendelse af varmen

▼C1

9) »organisk genanvendelse«: aerob behandling (kompostering) eller anaerob behandling (biogasudvinding) via mikroorganismer og under kontrollerede former af emballageaffaldets bionedbrydelige dele, hvorved der produceres stabiliserede organiske jordforbedringsmidler eller metan. Nedgravning af affaldet betragtes ikke som organisk genanvendelse

▼B

10) »bortskaffelse«: enhver af de bortskaffelsesformer, der er anført i bilag II A til direktiv 75/442/EØF

11) »økonomiske beslutningstagere«: i forbindelse med emballage, leverandører af emballagematerialer, emballageproducenter og -omdannelsesvirksomheder, påfyldningsvirksomheder og emballagebrugere, -importører, -forhandlere og -distributører, offentlige myndigheder og offentligretlige organisationer

12) »frivillig aftale«: formel aftale mellem medlemsstatens kompetente myndigheder og de berørte erhvervssektorer; den skal stå åben for alle de parter, der ønsker at underkaste sig aftalens betingelser med henblik på at få gennemført direktivets mål.

▼M2

Artikel 4

Forebyggelse

1.  Ud over de forebyggende foranstaltninger mod produktion af emballageaffald, som iværksættes i henhold til artikel 9, sørger medlemsstaterne for, at der gennemføres andre forebyggende foranstaltninger.

Sådanne foranstaltninger kan bestå i nationale programmer, projekter med henblik på at give producenterne ansvar for at mindske emballagens miljøindvirkning eller tilsvarende aktioner, der eventuelt vedtages i samråd med virksomheder, med sigte på at samle og drage nytte af de mange forskellige initiativer til forebyggelse i medlemsstaterne. Foranstaltningerne skal respektere formålet med dette direktiv, jf. artikel 1, stk. 1.

▼M6

1a.  Medlemsstaterne træffer foranstaltninger med henblik på at opnå en varig reduktion af forbruget af letvægtsplastbæreposer på deres område.

Disse foranstaltninger kan omfatte anvendelse af nationale reduktionsmål, opretholdelse eller indførelse af økonomiske instrumenter såvel som markedsføringsrestriktioner som en undtagelse fra artikel 18, forudsat at disse restriktioner er forholdsmæssige og ikkediskriminerende.

Sådanne foranstaltninger kan variere afhængigt af miljøbelastningen fra letvægtsplastbæreposer, når de nyttiggøres eller bortskaffes, deres komposteringsegenskaber, deres holdbarhed eller den specifikke tilsigtede brug heraf.

Medlemsstaternes foranstaltninger skal omfatte en af følgende foranstaltninger eller dem begge:

a) indførelse af foranstaltninger, der sikrer, at det årlige forbrugsniveau ikke overstiger 90 letvægtsplastbæreposer pr. person senest den 31. december 2019 og 40 letvægtsplastbæreposer pr. person senest den 31. december 2025, eller tilsvarende mål fastsat i vægt. Meget lette plastbæreposer kan udelukkes fra de nationale forbrugsmål

b) indførelse af instrumenter, der sikrer, at letvægtsplastbæreposer senest den 31. december 2018 ikke udleveres gratis på salgssteder for varer eller produkter, medmindre der indføres lige så effektive instrumenter. Meget lette plastbæreposer kan udelukkes fra disse foranstaltninger.

Medlemsstaterne rapporterer fra den 27. maj 2018 om det årlige forbrug af letvægtsplastbæreposer, når de leverer data om emballage- og emballageaffald til Kommissionen i henhold til artikel 12.

Kommissionen vedtager senest den 27. maj 2016 en gennemførelsesretsakt om metoden til beregning af det årlige forbrug af letvægtsplastbæreposer pr. person og om tilpasning af de rapporteringsskemaer, der er vedtaget i henhold til artikel 12, stk. 3. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 21, stk. 2.

1b.  Medlemsstaterne kan træffe foranstaltninger såsom økonomiske instrumenter og nationale reduktionsmål for så vidt angår alle former for plastbæreposer, uanset deres vægtykkelse, jf. dog artikel 15.

1c.  Kommissionen og medlemsstaterne tilskynder mindst i løbet af det første år efter den 27. november 2016 aktivt til offentlige oplysnings- og opmærksomhedskampagner om den skadelige miljøbelastning af et usædvanligt stort forbrug af letvægtsplastbæreposer.

▼M2

2.  Kommissionen bidrager til at fremme forebyggelse ved at tilskynde til udarbejdelse af egnede europæiske standarder i overensstemmelse med artikel 10. Målet med disse standarder er at begrænse emballagens miljøindvirkninger mest muligt i overensstemmelse med artikel 9 og 10.

3.  Kommissionen forelægger i givet fald forslag til foranstaltninger, der skal styrke og supplere gennemførelsen af de væsentligste krav og sikre, at ny emballage kun kommer på markedet, hvis producenten har truffet enhver nødvendig foranstaltning med henblik på at reducere miljøindvirkningerne mest muligt, uden at det berører emballagens væsentlige funktioner.

▼B

Artikel 5

Genbrug

Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med traktaten fremme genbrugssystemer for emballage, der kan genbruges på en miljømæssigt fornuftig måde.

▼M2

Artikel 6

Nyttiggørelse og genanvendelse

1.  For at efterkomme dette direktivs målsætninger træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at nå følgende mål på hele deres område:

a) senest den 30. juni 2001 skal mindst 50 vægtprocent og højst 65 vægtprocent af emballageaffaldet nyttiggøres eller forbrændes i affaldsforbrændingsanlæg med energiudnyttelse

b) senest den 31. december 2008 skal mindst 60 vægtprocent af emballageaffaldet nyttiggøres eller forbrændes i affaldsforbrændingsanlæg med energiudnyttelse

c) senest den 30. juni 2001 skal mindst 25 vægtprocent og højst 45 vægtprocent af samtlige de emballagematerialer, der indgår i emballageaffaldet, genanvendes med mindst 15 vægtprocent for hvert emballagemateriale

d) senest den 31. december 2008 skal mindst 55 vægtprocent og højst 80 vægtprocent af emballageaffaldet genanvendes

e) senest den 31. december 2008 skal følgende minimumsgenanvendelsesmål for materialer, der indgår i emballageaffaldet, nås:

i) 60 vægtprocent for glas

ii) 60 vægtprocent for papir og pap

iii) 50 vægtprocent for metal

iv) 22,5 vægtprocent for plast, heri medregnes kun materiale, der genanvendes som plast

v) 15 vægtprocent for træ.

2.  Eksport af emballageaffald til tredjelande i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF) nr. 259/93 ( 10 ), Rådets forordning (EF) nr. 1420/1999 ( 11 ) og Kommissionens forordning (EF) nr. 1547/1999 ( 12 ) regnes kun med i forbindelse med opfyldelsen af forpligtelser og mål i stk. 1, hvis der er solide beviser for, at nyttiggørelsen og/eller genanvendelsen har fundet sted på vilkår, der i det store og hele svarer til dem, der fremgår af fællesskabslovgivningen på dette område.

3.  Medlemsstaterne fremmer, hvor det er hensigtsmæssigt, energiudnyttelse, når dette af miljømæssige og samfundsøkonomiske grunde er at foretrække frem for materialegenanvendelse. Dette kunne gøres ved hjælp af en tilstrækkelig margen mellem de nationale mål for genanvendelse og nyttiggørelse.

4.  Medlemsstaterne tilskynder industrien til ved fremstilling af emballage og andre produkter at bruge materialer, der stammer fra genanvendt emballageaffald, hvis dette er hensigtsmæssigt; det kan ske ved at

a) forbedre markedsforholdene for sådanne materialer

b) revidere eksisterende bestemmelser, der hindrer sådanne materialers anvendelse.

5.  Senest den 31. december 2007 opstiller Europa-Parlamentet og Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen mål for den tredje femårsperiode 2009-2014 på grundlag af de praktiske erfaringer, medlemsstaterne har gjort ved gennemførelsen af de i stk. 1 fastsatte mål, og resultaterne af forskning og vurderingsteknikker, såsom livscyklusvurdering og samfundsøkonomiske vurderinger.

Denne proces gentages hvert femte år.

6.  De foranstaltninger og mål, der er nævnt i stk. 1, offentliggøres af medlemsstaterne og gøres til genstand for en oplysningskampagne, der er rettet mod såvel offentligheden som de økonomiske aktører.

7.  Grækenland, Irland og Portugal kan på grund af deres specifikke situation, dvs. henholdsvis et stort antal småøer, forekomsten af landdistrikter og bjergområder og det nuværende lave emballageforbrug, beslutte

a) senest den 30. juni 2001 at nå lavere mål end dem, der fastsat i stk. 1, litra a) og c), men de skal nå op på mindst 25 % nyttiggørelse eller forbrænding i affaldsforbrændingsanlæg med energiudnyttelse

b) samtidig at forlænge fristen for at nå målene i stk. 1, litra a) og c), dog højst indtil den 31. december 2005

c) at forlænge fristen for at nå målene i stk. 1, litra b), d) og e), indtil et tidspunkt, de finder hensigtsmæssigt, dog senest indtil den 31. december 2011.

8.  Kommissionen forelægger snarest muligt og senest den 30. juni 2005 en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om dette direktivs gennemførelse og indvirkning på miljøet og om det indre markeds funktion. Rapporten skal tage hensyn til de særlige forhold i hver enkelt medlemsstat. Den skal omhandle følgende

a) en vurdering af effektiviteten, gennemførelsen og håndhævelsen af de væsentlige krav

b) yderligere forebyggelsesforanstaltninger med henblik på at begrænse emballagens miljøindvirkning mest muligt, uden at dens væsentlige funktioner berøres

c) eventuel udvikling af en emballagemiljøindikator for at forenkle og effektivisere forebyggelsen af emballageaffald

d) planer for forebyggelse af emballageaffald

e) fremme af genbrug og navnlig sammenligning af omkostninger og fordele ved henholdsvis genbrug og genanvendelse

f) producentansvar, herunder de finansielle aspekter

g) bestræbelser på yderligere at nedsætte og, hvis det er hensigtsmæssigt, i sidste instans udfase tungmetaller og andre farlige stoffer i emballage inden 2010.

Rapporten ledsages, i givet fald, af forslag om revision af de relevante bestemmelser i dette direktiv, medmindre sådanne forslag er blevet forelagt på det tidspunkt.

9.  Rapporten skal omhandle emnerne i stk. 8 såvel som andre relevante emner i forbindelse med de forskellige elementer i det sjette miljøhandlingsprogram, særlig den tematiske strategi for genanvendelse og den tematiske strategi for bæredygtig udnyttelse af ressourcer.

Kommissionen og medlemsstaterne fremmer efter behov undersøgelser og pilotprojekter i forbindelse med stk. 8, litra b), c), d), e) og f) samt andre forebyggelsesinstrumenter.

10.  Medlemsstater, der allerede har vedtaget eller planlægger at vedtage programmer, der går videre end maksimumsmålene i stk. 1, og som har tilstrækkelig kapacitet til genanvendelse og nyttiggørelse, kan forfølge disse mål med henblik på at nå et højt miljøbeskyttelsesniveau, såfremt de pågældende foranstaltninger hverken giver anledning til forvridninger på det indre marked eller er til hinder for, at andre medlemsstater efterlever dette direktiv. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om sådanne foranstaltninger. Kommissionen bekræfter disse foranstaltninger efter sammen med medlemsstaterne at have forvisset sig om, at de er forenelige med ovenstående betragtninger, og at de ikke udgør et vilkårligt middel til diskrimination eller en skjult handelshindring mellem medlemsstaterne.

▼M3

11.  Medlemsstater, der er tiltrådt Den Europæiske Union i medfør af tiltrædelsestraktaten af 16. april 2003, kan udsætte opfyldelsen af de i stk. 1, litra b), d) og e), fastsatte mål indtil en dato efter eget valg, dog senest den 31. december 2012 for Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Litauens, Ungarns, Sloveniens og Slovakiets vedkommende, den 31. december 2013 for Maltas vedkommende, den 31. december 2014 for Polens vedkommende og den 31. december 2015 for Letlands vedkommende.

▼B

Artikel 7

Retur-, indsamlings- og genanvendelsessystemer

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til, at der indføres systemer til sikring af:

a) tilbagetagelse og/eller indsamling af brugt emballage og/eller emballageaffald fra forbrugeren, fra enhver anden endelig bruger eller fra affaldsstrømmen, med henblik på håndtering af den brugte emballage eller emballageaffaldet på den mest hensigtsmæssige måde

b) genbrug eller genanvendelse, herunder genvinding af indsamlet emballage og/eller emballageaffald

for at opfylde målene i dette direktiv.

Sådanne systemer skal være åbne for deltagelse fra erhvervsdrivende i de berørte sektorer og for deltagelse fra de kompetente offentlige myndigheders side. De skal også gælde for importerede varer på ikke-diskriminerende betingelser, herunder med hensyn til reglerne for adgang til systemerne og eventuelle afgifter; systemerne skal udformes på en sådan måde, at handelshindringer eller konkurrenceforvridning undgås i overensstemmelse med traktaten.

2.  De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger indgår i en politik, der omfatter al emballage og alt emballageaffald, navnlig under hensyntagen til forbruger- og miljøbeskyttelse, beskyttelse af sundhed, sikkerhed og hygiejne, beskyttelse af de emballerede varers og de anvendte materialers kvalitet, ægthed og tekniske egenskaber såvel som beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret.

Artikel 8

Mærknings- og identifikationsordning

1.  Rådet træffer, på traktatens betingelser senest to år efter dette direktivs ikrafttræden, afgørelse om mærkning af emballage.

▼M2

2.  For at fremme indsamling, genbrug og nyttiggørelse, herunder genanvendelse, angives det på emballagen med henblik på identifikation og klassificering i den berørte industri, hvad emballagematerialet/-materialerne består af, på grundlag af Kommissionens beslutning 97/129/EF ( 13 ).

▼B

3.  Mærkningen påføres selve emballagen eller etiketten. Den skal være umiddelbart synlig og let læselig. Mærkningen skal have en passende varighed og holdbarhed, også efter emballagens åbning.

▼M6

Artikel 8a

Specifikke foranstaltninger vedrørende bionedbrydelige og komposterbare plastbæreposer

Kommissionen vedtager senest den 27. maj 2017 en gennemførelsesretsakt om fastsættelse af specifikationer for etiketter eller mærker for at sikre anerkendelse af bionedbrydelige og komposterbare plastbæreposer i hele Unionen og for at give forbrugerne korrekte oplysninger om sådanne posers komposteringsegenskaber. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 21, stk. 2.

Senest 18 måneder efter vedtagelsen af denne gennemførelsesretsakt sikrer medlemsstaterne, at bionedbrydelige og komposterbare plastbæreposer er mærket i overensstemmelse med de specifikationer, der er fastsat i gennemførelsesretsakten.

▼B

Artikel 9

Væsentlige krav

1.  Tre år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden sørger medlemsstaterne for, at emballage kun markedsføres, hvis den opfylder alle væsentlige krav i dette direktiv, herunder bilag II.

2.  Medlemsstaterne formoder fra datoen i artikel 22, stk. 1, at alle væsentlige krav i dette direktiv, herunder bilag II, er opfyldt for emballage, som er i overensstemmelse med

a) de relevante harmoniserede standarder, hvis referencenumre er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Medlemsstaterne offentliggør referencenumrene på de nationale standarder, der gennemfører de harmoniserede standarder

b) de nedenfor i stk. 3 omhandlede relevante nationale standarder, hvis der ikke findes harmoniserede standarder på de områder, der er omfattet af disse standarder.

3.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale standarder, jf. stk. 2, litra b), som de anser for at være i overensstemmelse med de væsentlige krav, denne artikel henviser til. Kommissionen sender straks teksten til disse standarder til de øvrige medlemsstater.

Medlemsstaterne offentliggør referencerne for disse standarder. Kommissionen sørger for, at de offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

4.  Hvis en medlemsstat eller Kommissionen finder, at de i stk. 2 omhandlede standarder ikke fuldt ud opfylder de i stk. 1 omhandlede væsentlige krav, indbringer Kommissionen eller den pågældende medlemsstat sagen for det udvalg, der er nedsat ved direktiv 83/189/EØF med angivelse af grundene hertil. Udvalget afgiver udtalelse herom hurtigst muligt.

På grundlag af udtalelsen meddeler Kommissionen medlemsstaterne, om det er nødvendigt at trække de pågældende standarder tilbage fra de i stk. 2 og 3 nævnte offentliggørelser.

Artikel 10

Standardisering

Kommissionen fremmer i fornødent omfang udarbejdelsen af europæiske standarder i forbindelse med de væsentlige krav, som er omhandlet i bilag II.

Kommissionen fremmer især udarbejdelsen af europæiske standarder i forbindelse med:

 kriterier og metodologier for livscyklusanalyser af emballager

 metoder til måling og kontrol af indholdet af tungmetaller og andre farlige stoffer i emballagen og udslippet heraf til miljøet fra emballager og emballageaffald

 kriterier for et minimumsindhold af genbrugsmaterialer i emballagen for passende typer af emballage

 kriterier for genvindingsmetoder

 kriterier for komposteringsmetoder og produceret kompost

 kriterier for mærkning af emballager.

Artikel 11

Koncentrationerne af tungmetaller i emballage

1.  Medlemsstaterne sørger for, at summen af koncentrationerne af bly, cadmium, kviksølv og hexavalent chrom i emballage eller emballagekomponenter ikke overskrider

 600 ppm på vægtbasis to år efter datoen i artikel 22, stk. 1

 250 ppm på vægtbasis tre år efter datoen i artikel 22, stk. 1

 100 ppm på vægtbasis fem år efter datoen i artikel 22, stk. 1.

2.  Disse koncentrationsniveauer gælder ikke for emballager, der udelukkende er fremstillet af blykrystalglas som defineret i direktiv 69/493/EØF ( 14 ).

▼M4

3.  Kommissionen fastsætter, under hvilke betingelser de i stk. 1 nævnte koncentrationsniveauer ikke finder anvendelse på genvundne materialer eller på produktcyklusser inden for en lukket og kontrolleret kæde, og hvilke typer emballage der er undtaget fra kravet i stk. 1, tredje led.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 21, stk. 3.

▼B

Artikel 12

Informationssystemer

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til, at der oprettes harmoniserede databaser om emballage og emballageaffald, hvis dette ikke allerede er sket, som et bidrag til, at medlemsstaterne og Kommissionen kan overvåge gennemførelsen af dette direktivs mål.

2.  Med henblik herpå skal databaserne især tilvejebringe oplysninger om de enkelte medlemsstaters emballage- og emballageaffaldsstrømmes omfang, karakteristika og udvikling (herunder oplysninger om indholdet af giftige eller farlige stoffer i emballagematerialet og de komponenter, som er anvendt til fremstillingen heraf).

▼M4

3.  For at harmonisere dataenes karakteristika og præsentation og for at gøre medlemsstaternes data indbyrdes kompatible leverer medlemsstaterne deres disponible data til Kommissionen ved hjælp af skemaer, som vedtages på grundlag af bilag III efter forskriftsproceduren i artikel 21, stk. 2.

▼B

4.  Medlemsstaterne tager hensyn til små og mellemstore virksomheders særlige problemer med at tilvejebringe detaljerede data.

5.  De indhentede data leveres sammen med de nationale rapporter, jf. artikel 17, og ajourføres i de efterfølgende rapporter.

6.  Medlemsstaterne kræver af alle berørte erhvervsdrivende, at de forsyner de kompetente myndigheder med pålidelige data om deres sektor som krævet i denne artikel.

Artikel 13

Oplysninger til emballagebrugerne

Medlemsstaterne træffer senest to år efter datoen i artikel 22, stk. 1, foranstaltninger til at sikre, at alle emballagebrugere, herunder især forbrugerne, får de nødvendige oplysninger om:

 de eksisterende retur-, indsamlings- og genanvendelsesordninger

 det bidrag, de selv kan yde til genbrug, genanvendelse og genvinding af emballage og af emballageaffald

 betydningen af de emballagemærkninger, der findes på markedet

 de relevante elementer i håndteringsplanerne for emballage og emballageaffald som omhandlet i artikel 14.

▼M2

Medlemsstaterne fremmer desuden informations- og bevidstgørelseskampagner for forbrugerne.

▼B

Artikel 14

Håndteringsplaner

I overensstemmelse med de i dette direktiv omhandlede mål og foranstaltninger indføjer medlemsstaterne i de affaldshåndteringsplaner, der kræves i artikel 7 i direktiv 75/442/EØF et særligt kapitel om håndtering af emballage og emballageaffald, som omfatter de foranstaltninger, der skal træffes i henhold til artikel 4 og 5.

Artikel 15

Økonomiske instrumenter

Rådet, som træffer afgørelse på grundlag af de relevante artikler i traktaten, vedtager økonomiske instrumenter for at fremme realiseringen af dette direktivs mål. Så længe der ikke findes sådanne foranstaltninger, kan medlemsstaterne i overensstemmelse med de principper, der gælder for Fællesskabets politik på miljøområdet, bl. a. princippet om at forureneren betaler, og under overholdelse af de forpligtelser, som følger af traktaten, vedtage foranstaltninger med henblik på realiseringen af disse mål.

Artikel 16

Anmeldelse

1.  Uden at dette indskrænker bestemmelserne i direktiv 83/189/EØF, skal medlemsstaterne meddele Kommissionen udkastene til de foranstaltninger, de agter at træffe inden for rammerne af dette direktiv, bortset fra foranstaltninger af fiskal karakter, men inklusive tekniske specifikationer i forbindelse med fiskale foranstaltninger, som skal tilskynde til at opfylde sådanne tekniske specifikationer, så Kommissionen kan gennemgå dem i lyset af de gældende bestemmelser; i sådanne tilfælde følger Kommissionen proceduren i ovennævnte direktiv.

2.  Hvis den foreslåede foranstaltning også vedrører et teknisk spørgsmål som omhandlet i direktiv 83/189/EØF, kan den pågældende medlemsstat i forbindelse med den i nærværende direktiv fastsatte anmeldelsesprocedure angive, at anmeldelsen også gælder for direktiv 83/189/EØF.

Artikel 17

Rapporteringspligt

Medlemsstaterne forelægger i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 91/692/EØF ( 15 ) Kommissionen en rapport om gennemførelsen af nærværende direktiv. Den første rapport skal omfatte perioden 1995 til 1997.

Artikel 18

Markedsføring

Medlemsstaterne må ikke forhindre, at emballage, der opfylder bestemmelserne i dette direktiv, markedsføres på deres område.

▼M4

Artikel 19

Tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling

1.  De nødvendige ændringer for at tilpasse identifikationssystemet (jf. artikel 8, stk. 2, og artikel 10, stk. 2, sidste led) og skemaerne i relation til databaserne (jf. artikel 12, stk. 3, og bilag III) til den videnskabelige og tekniske udvikling vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 21, stk. 2.

2.  Kommissionen vedtager de ændringer, der er nødvendige for at tilpasse de illustrative eksempler med henblik på definition af emballage (jf. bilag I) til den videnskabelige og tekniske udvikling. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 21, stk. 3.

▼B

Artikel 20

Specifikke foranstaltninger

▼M4

1.  Kommissionen fastsætter, hvilke tekniske foranstaltninger der er nødvendige for at løse eventuelle vanskeligheder i forbindelse med anvendelsen af dette direktivs bestemmelser på navnlig inerte emballagematerialer, der findes i meget små mængder (dvs. ca. 0,1 vægtprocent) på fællesskabsmarkedet, primæremballager til medicinske anordninger og lægemidler, små emballager og luksusemballager. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 21, stk. 3.

▼B

2.  Kommissionen forelægger ligeledes Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om enhver anden foranstaltning, der skal træffes, eventuelt ledsaget af et forslag.

▼M6

Artikel 20a

Rapportering om plastbæreposer

1.  Kommissionen forelægger senest den 27. november 2021 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med en vurdering af effektiviteten af foranstaltningerne i artikel 4, stk. 1a, på EU-plan i forbindelse med bekæmpelse af henkastning af affald, ændring af forbrugernes adfærd og fremme af affaldsforebyggelse. Hvis vurderingen viser, at de indførte foranstaltninger ikke er effektive, undersøger Kommissionen, hvordan der på andre måder kan opnås en reduktion af forbruget af letvægtsplastbæreposer, herunder fastsættelse af realistiske og opnåelige mål på EU-plan, og forelægger om nødvendigt et lovgivningsmæssigt forslag.

2.  Kommissionen forelægger senest den 27. maj 2017 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med en undersøgelse af miljøbelastningen fra brugen af oxo-nedbrydelige plastbæreposer og forelægger om nødvendigt et lovgivningsforslag.

3.  Kommissionen vurderer senest den 27. maj 2017 miljøbelastningen i et livscyklusperspektiv fra forskellige muligheder for at mindske forbruget af meget lette plastbæreposer og forelægger om nødvendigt et lovgivningsforslag.

▼M2

Artikel 21

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af et udvalg.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF ( 16 ), jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

▼M4

3.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1–4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

▼B

Artikel 22

Gennemførelse i national ret

1.  Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 30. juni 1996. De underretter straks Kommissionen herom.

2.  Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

3.  Medlemsstaterne underretter derudover Kommissionen om alle love og administrative bestemmelser, som de udsteder på områder, der er omfattet af dette direktiv.

▼M6

3a.  Forudsat at de mål, der er fastsat i artikel 4 og 6 nås, kan medlemsstaterne gennemføre bestemmelserne i artikel 4, stk. 1a, og artikel 7 ved hjælp af aftaler mellem de kompetente myndigheder og de berørte erhvervssektorer.

▼M2

Sådanne aftaler skal opfylde følgende krav:

a) aftalerne skal kunne håndhæves

b) aftalerne skal indeholde mål og de tilsvarende frister

c) aftalerne skal offentliggøres i medlemsstaternes statstidende eller et officielt dokument, der er lige så tilgængeligt for offentligheden, og fremsendes til Kommissionen

d) der skal regelmæssigt føres tilsyn med, hvilke resultater der opnås, og de skal rapporteres til de kompetente myndigheder og Kommissionen og gøres offentligt tilgængelige på betingelser, der fastsættes i aftalerne

e) de kompetente myndigheder skal sikre, at det undersøges, hvilke fremskridt der gøres i henhold til aftalerne

f) ved manglende overholdelse af en aftale gennemfører medlemsstaterne de relevante bestemmelser i dette direktiv ved love eller administrative bestemmelser.

▼B

4.  Kravene til emballagefremstilling gælder under ingen omstændigheder for emballage, der anvendes til et givet produkt inden datoen for dette direktivs ikrafttræden.

5.  Medlemsstaterne tillader i en periode på højst fem år fra tidspunktet for dette direktivs ikrafttræden, markedsføring af emballage, der er fremstillet før dette tidspunkt, og som opfylder bestemmelserne i den nationale lovgivning.

Artikel 23

Direktiv 85/339/EØF ophæves fra datoen i artikel 22, stk. 1.

Artikel 24

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 25

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

▼M5




BILAG I

ILLUSTRATIVE EKSEMPLER PÅ KRITERIER I ARTIKEL 3, NR. 1

Illustrative eksempler på kriterium i)

Emballage

Konfektæsker

Cellofan omkring et cd-omslag

Plastomslag til forsendelse af kataloger og magasiner (med indhold)

Kageservietter af papir (med kage)

Ruller, rør og tromler, som der er spolet et fleksibelt materiale rundt om (f.eks. plastfolie, aluminium eller papir), dog ikke ruller, rør og tromler, der indgår som en del af en produktionsmaskine og ikke benyttes til at præsentere et produkt som en salgsenhed

Urtepotter, der udelukkende er beregnet til salg og transport af planter og ikke til at rumme planten i hele dennes liv

Glasflasker til injektionsvæske

Cd-spindler (der sælges med cd’er, men som ikke er beregnet til opbevaring af cd’erne)

Bøjler til tøj (der sælges med et klædningsstykke)

Tændstikæsker

Sterile barrieresystemer (omslag, bakker og materialer, der er nødvendige for at holde et produkt sterilt)

Kapsler til drikkevarer (f.eks. kaffe, kakao og mælk), som er tomme efter brug

Genopfyldelige stålflasker til forskellige slags gas, med undtagelse af ildslukkere

Ikke emballage

Urtepotter, der er beregnet til at rumme en plante i hele dennes liv

Værktøjskasser

Teposer

Voksskorper på ost

Pølseskind

Bøjler til tøj (der sælges separat)

Kaffekapsler, folieposer til kaffe og kaffepuder af filterpapir, som smides væk sammen med det brugte kaffeprodukt

Printerpatroner

Cd, dvd- og video-omslag (der sælges sammen med en cd, dvd eller video)

Cd-spindler (solgt uden indhold, beregnet til opbevaring af cd’erne)

Opløselige poser til vaskemidler

Gravlys (beholdere til stearinlys)

Mekaniske kværne (integreret i en genopfyldelig beholder, f.eks. en genopfyldelig peberkværn)

Illustrative eksempler på kriterium ii)

Emballage, hvis den er udformet og beregnet til at blive påfyldt på salgsstedet

Papir- eller plastbæreposer

Engangstallerkener og -kopper

Plastfolie

Madpakkeposer

Aluminiumsfolie

Plastfolie til rent tøj på vaskeri

Ikke emballage

Rørepinde

Engangsbestik

Indpakningspapir (der sælges separat)

Papirbageforme (uden indhold)

Kageservietter af papir (uden kage)

Illustrative eksempler på kriterium iii)

Emballage

Etiketter, der er hængt direkte på et produkt eller på anden måde anbragt herpå

Del af emballage

Mascarabørste, som er en del af beholderens lukkemekanisme

Selvklæbende etiketter anbragt på en anden emballageartikel

Hæfteklammer

Plastbanderoler

Doseringsanordning, som er en del af lukkemekanismen på en beholder til vaske- og rengøringsmidler

Mekaniske kværne (integreret i en ikke-genopfyldelig beholder, der er fyldt med et produkt, f.eks. en peberkværn fyldt med peber)

Ikke emballage

RFID-etiketter (til radiofrekvensidentifikation)

▼B




BILAG II

VÆSENTLIGE KRAV TIL EMBALLAGES SAMMENSÆTNING OG MULIGHEDERNE FOR GENBRUG OG GENANVENDELSE, HERUNDER GENVINDING, AF EMBALLAGE

1.   Krav til emballages fremstilling og sammensætning

 Emballage skal fremstilles på en sådan måde, at emballagens rumfang og vægt mindskes til det minimum, der behøves til at bevare det for det emballerede produkt og for forbrugeren nødvendige sikkerheds-, hygiejne- og acceptniveau.

 Emballage skal udformes, fremstilles og markedsføres på en sådan måde, at den kan genbruges eller genanvendes, herunder genvindes, og således at miljøbelastningen herfra mindskes mest muligt i forbindelse med bortskaffelse af emballageaffald eller restprodukter fra emballageaffaldshåndtering.

 Emballage skal fremstilles på en sådan måde, at indholdet af skadelige og andre farlige stoffer og materialer som bestanddele af emballagematerialet eller af emballagekomponenterne, minimeres for så vidt angår deres tilstedeværelse i emissioner, aske eller perkolat, når emballager eller restprodukter fra håndtering af emballageaffald forbrændes eller deponeres.

2.   Krav i forbindelse med emballagens genbrugelighed

Følgende krav skal være opfyldt samtidig:

 emballagens fysiske egenskaber skal være af en sådan art, at emballagen kan genbruges et antal gange under normalt forudsigelige anvendelsesbetingelser,

 det skal være muligt at behandle den brugte emballage i overensstemmelse med sundheds- og sikkerhedskravene for arbejdstagerne,

 emballagen skal opfylde kravene til genanvendelig emballage, når emballagen ikke længere genbruges og dermed bliver til affald.

3.   Krav i forbindelse med emballagens genanvendelighed

a)   Genanvendelse i form af materialegenvinding

Emballage skal fremstilles på en sådan måde, at det er muligt at genvinde en vis vægtprocent af de anvendte materialer til fremstilling af salgbare produkter under hensyn til de gældende standarder i Fællesskabet. Fastsættelsen af denne procentdel kan variere afhængigt af, hvilken type materiale emballagen består af.

b)   Genanvendelse i form af energiudnyttelse

Emballageaffald, der forarbejdes med henblik på energiudnyttelse, skal have en mindste nedre brændværdi for at give en optimal energiudnyttelse.

c)   Genanvendelse i form af kompostering

Emballageaffald, der forarbejdes med henblik på kompostering, skal være bionedbrydeligt i en sådan grad, at det ikke hindrer separat indsamling og den komposteringsproces eller -aktivitet, som affaldet underkastes.

d)   Bionedbrydelig emballage

Bionedbrydeligt emballageaffald skal kunne nedbrydes fysisk, kemisk, termisk eller biologisk på en sådan måde, at det meste af komposten til slut nedbrydes til kuldioxid, biomasse og vand.




BILAG III

MEDLEMSSTATERNES DATABASE VEDRØRENDE EMBALLAGE OG EMBALLAGEAFFALD SKAL INDEHOLDE FØLGENDE DATA (UDFORMES SOM SKEMA 1 TIL 4 I DET FØLGENDE)

1.

Med hensyn til både primær, sekundær og tertiær emballage angives:

a) mængden af emballageforbruget på nationalt område fordelt på hver større materialekategori (produktion + import - eksport) (skema 1)

b) mængden af genbrugt emballage (skema 2).

2.

Med hensyn til emballageaffald fra både husholdninger og fra andre kilder angives:

a) mængden for hver større materialekategori af genanvendt og bortskaffet affald på nationalt område (produktion + import - eksport) (skema 3)

b) mængden af genvundet og genanvendt affald for hver større materialekategori (skema 4).

image SKEMA 1 Forbruget af primær, sekundær og tertiær emballage på det nationale område

image SKEMA 2 Mængden af primær, sekundær og tertiær emballage, der er genbrugt på det nationale område

image SKEMA 3 Mængden af genanvendt og bortskaffet emballageaffald på det nationale område

image SKEMA 4 Mængden af genvundet og genanvendt emballageaffald på det nationale område



( 1 ) EFT nr. C 263 af 12.10.1992, s. 1 og EFT nr. C 285 af 21.10.1993, s. 1.

( 2 ) EFT nr. C 129 af 10.5.1993, s. 18.

( 3 ) Europa-Parlamentets udtalelse af 23. juni 1993 (EFT nr. C 194 af 19.7.1993, s. 177), Rådets fælles holdning af 4. marts 1994 (EFT nr. C 137 af 19.5.1994, s. 65) og Europa-Parlamentets afgørelse af 4. maj 1994 (EFT nr. C 205 af 25.7.1994, s. 163). Bekræftet den 2. december 1993 (EFT nr. C 342 af 20.12.1993, s. 15). Forligsudvalgets fælles udkast af 8. november 1994.

( 4 ) EFT nr. L 176 af 6.7.1985, s. 18. Direktivet er senest ændret ved direktiv 91/692/EØF (EFT nr. L 377 af 31.12.1991, s. 48).

( 5 ) EFT nr. C 122 af 18.5.1990, s. 2.

( 6 ) EFT nr. L 194 af 29.7.1975, s. 47. Direktivet er ændret ved direktiv 91/156/EØF (EFT nr. L 78 af 26.3.1991, s. 32).

( 7 ) EFT nr. L 109 af 26.4.1983, s. 8. Direktivet er senest ændret ved direktiv 92/400/EØF (EFT nr. L 221 af 6.8.1992, s. 55).

( 8 ) EFT nr. L 377 af 31.12.1991, s. 20.

( 9 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).

( 10 ) EFT L 30 af 6.2.1993, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2557/2001 (EFT L 349 af 31.12.2001, s. 1).

( 11 ) EFT L 166 af 1.7.1999, s. 6. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2118/2003 (EUT L 318 af 3.12.2003, s. 5).

( 12 ) EFT L 185 af 17.7.1999, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2118/2003.

( 13 ) EFT L 50 af 20.2.1997, s. 28.

( 14 ) EFT nr. L 326 af 29.12.1969, s. 36.

( 15 ) EFT nr. L 377 af 31.12.1991, s. 48.

( 16 ) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.