1968L0193 — DA — 14.07.2005 — 017.001


Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B

RÅDETS DIREKTIV

af 9. april 1968

om handel med vegetativt formeringsmateriale af vin

(68/193/EØF)

(EFT L 093, 17.4.1968, p.15)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  No

page

date

►M1

RÅDETS DIREKTIV 71/140/EØF af 22. marts 1971

  L 71

16

25.3.1971

►M2

RÅDETS DIREKTIV 74/648/EØF af 9. december 1974

  L 352

43

28.12.1974

 M3

KOMMISSIONENS FØRSTE DIREKTIV 77/629/EØF af 28. september 1977

  L 257

27

8.10.1977

 M4

RÅDETS DIREKTIV 78/55/EØF af 19. december 1977

  L 16

23

20.1.1978

 M5

RÅDETS DIREKTIV 78/692/EØF af 25. juli 1978

  L 236

13

26.8.1978

 M6

KOMMISSIONENS DIREKTIV 82/331/EØF af 6. maj 1982

  L 148

47

27.5.1982

 M7

RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 3768/85 af 20. december 1985

  L 362

8

31.12.1985

 M8

RÅDETS DIREKTIV 86/155/EØF af 22. april 1986

  L 118

23

7.5.1986

►M9

RÅDETS DIREKTIV 88/332/EØF af 13. juni 1988

  L 151

82

17.6.1988

►M10

RÅDETS DIREKTIV 90/654/EØF af 4. december 1990

  L 353

48

17.12.1990

►M11

RÅDETS DIREKTIV 2002/11/EF af 14. februar 2002

  L 53

20

23.2.2002

►M12

RÅDETS DIREKTIV 2003/61/EF af 18. juni 2003

  L 165

23

3.7.2003

►M13

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1829/2003 af 22. september 2003

  L 268

1

18.10.2003

►M14

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2005/43/EF af 23. juni 2005

  L 164

37

24.6.2005


Ændret ved:

 A1

Tiltrædelsesakt for Østrig, Finland og Sverige

  C 241

21

29.8.1994

 

(tilpasset ved Rådets beslutning 95/1EF, Euratom, EKSF)

  L 001

1

..

 A2

Tiltrædelsesakt for Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

  L 73

14

27.3.1972

 

(tilpasset ved Rådets beslutning af 1. januar 1973)

  L 002

1

..

 A3

Tiltrædelsesakt for Grækenland

  L 291

17

19.11.1979




▼B

RÅDETS DIREKTIV

af 9. april 1968

om handel med vegetativt formeringsmateriale af vin

(68/193/EØF)



RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, særlig artikel 43,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det europæiske Parlament ( 1 ),

efter høring af Det økonomiske og sociale Udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

Produktion af vin og vindruer er af stor betydning for jordbruget i Det europæiske økonomiske Fællesskab;

gunstige resultater inden for vindyrkningen afhænger i meget høj grad af anvendelsen af egnet plantemateriale; af denne grund har nogle medlemsstater i nogen tid begrænset den erhvervsmæssige handel med vegetativt formeringsmateriale af vin til formeringsmateriale af høj kvalitet; de har benyttet sig af resultaterne af det fremavlsarbejde, der er foregået i årtier, og som har ført til de konstante og homogene vinsorter, hvis egenskaber i forbindelse med det påtænkte giver grundlag for at forvente væsentlige fordele;

en højere vindyrkningsproduktivitet inden for Fællesskabet opnås ved, at medlemsstaterne med hensyn til udvalget af de til erhvervsmæssig handel godkendte sorter anvender ensartede og strengest mulige regler;

en begrænsning af handelen til visse sorter kan dog kun forsvares, for så vidt der samtidig skabes sikkerhed for, at vinavleren også virkelig får formeringsmateriale af disse sorter;

med dette formål for øje anvender nogle medlemsstater anerkendelsessystemer, som gennem en officiel kontrol sikrer sortsægthed og -renhed såvel som sundhed, særlig hvad angår virussygdomme. Disse systemer kan udgøre et af grundlagene for et ensartet anerkendelsessystem inden for Fællesskabet;

disse systemer bør være gældende med hensyn til det inden for Fællesskabet producerede formeringsmateriale i erhvervsmæssig handel både mellem medlemsstaterne og på de nationale markeder;

i almindelighed må vinplanter, der er bestemt til produktion af vindruer eller til anvendelse som formeringsmateriale for sådanne planter, erhvervsmæssigt kun bringes ud i omsætningen, såfremt de i henhold til anerkendelsesreglerne er blevet officielt kontrolleret og anerkendt som basisformeringsmateriale eller som certificeret formeringsmateriale. Gennem de tekniske begreber »basisformeringsmateriale« og »certificeret formeringsmateriale« slutter systemet sig til en allerede bestående international terminologi og til de for så vidt angår andre planteslægter og -arter opstillede systemer inden for Fællesskabet;

skønt det ville være ønkeligt at begrænse handelen til sådant anerkendt formeringsmateriale af vin, der nedstammer fra en klonavl, er dette for tiden ikke muligt, da Fællesskabets behov derved ikke ville kunne dækkes i fornødent omfang; indtil videre bør derfor også kontrolleret fremavlsmateriale (standardmateriale) tillades i handelen, som også skal være sortsægte og sortsren, men som ikke altid frembyder den samme garanti som formeringsmateriale, der nedstammer fra en klonavl; denne kategori skal dog efterhånden udgå;

det synes rimeligt for så vidt angår den medlemsstat, i hvilken der ikke foregår nogen formering af vin eller nogen handel med vinformeringsmateriale, at dispensere fra forpligtelsen til gennemførelse af en anerkendelse eller en kontrol med hensyn til A-fremavlsmateriale, i hvilken forbindelse dens forpligtelse til at begrænse handelen til anerkendt formeringsmateriale og standardformeringsmateriale dog ikke berøres;

formeringsmateriale, der ikke erhvervsmæssigt bringes ud i omsætningen, bør på grund af sin ringe økonomiske betydning holdes udenfor fællesskabsordningens anvendelsesområde; medlemsstaternes ret til at underkaste dette formeringsmateriale særlige regler skal opretholdes;

fællesskabsordningen bør ikke anvendes på formeringsmateriale, som bevisligt er bestemt til udførsel til tredjelande;

med hensyn til plantemateriale af vin, der er produceret i tredjelande og inden for Fællesskabet erhvervsmæssigt bragt ud i omsætningen, skal Rådet senest 31. december 1969 ligeledes udstede fællesskabsregler;

for at forbedre den ydre beskaffenhed af vinformeringsmaterialet — foruden dette materiales genetiske egenskaber — inden for Fællesskabet skal der foreskrives visse betingelser med hensyn til den tekniske renhed, kvaliteten og sorteringen;

til sikring af formeringsmaterialets identitet skal der fastlægges fællesskabs-regler med hensyn til partiernes identifikation, emballering, plombering og mærkning; med dette formål for øje skal etiketterne være forsynet med de for gennemførelsen af den officielle kontrol og de til vinavlerens underretning nødvendige oplysninger og understrege systemets fællesskabskarakter;

for i handelen at kunne sikre, at betingelserne med hensyn til kvalitet samt identifikation er opfyldt, skal medlemsstaterne fastsætte egnede kontrolforanstaltninger;

formeringsmateriale, der opfylder disse betingelser, må med forbehold af traktatens artikel 36 kun underkastes de i fællesskabsordningen fastsatte handelsbegrænsninger;

indtil et fælles katalog over sorter er udarbejdet, bør disse begrænsninger særlig omfatte medlemsstaternes ret til at indskrænke handelen med formeringsmateriale til formeringsmateriale af sorter, der har national dyrkningsværdi for området; på det nuværende stade bør der ikke tages stilling til spørgsmålet om og efter hvilke retningslinier medlemsstaterne helt eller delvis kan forbyde dyrkningen af visse vinsorter inden for medlemsstater;

det er nødvendigt på visse betingelser at anerkende formeringsmateriale, som i andre medlemsstater er blevet produceret på grundlag af et i en medlemsstat anerkendt basisformeringsmateriale, som ligestillet med det i denne medlemsstat producerede formeringsmateriale;

i perioder, i hvilke forsyningen med anerkendt formeringsmateriale af vin af forskellige kategorier og standardformeringsmateriale frembyder vanskeligheder, bør der midlertidigt tillades formeringsmateriale, som er undergivet mindre strenge krav;

for i de enkelte medlemsstater at tilpasse de tekniske metoder for anerkendelsen af og kontrollen med fremavlsmaterialet og for fremtidigt at have sammenlignigsmuligheder med hensyn til det inden for Fællesskabet anerkendte eller kontrollerede og det fra tredjelande stammende formeringsmateriale, bør der i medlemsstaterne gennemføres fællesskabsforsøg til bedømmelse af kvaliteten af de forskellige klasser;

det bør overlades Kommissionen at træffe visse gennemførelsesforanstaltninger; for at lette gennemførelsen af de påtænkte foranstaltninger skal der fastsættes en fremgangsmåde, ved hvilken der skabes et snævert samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen inden for Den stående komité for frø- og plantemateriale henhørende under landbrug, havebrug og skovbrug,

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:



Artikel 1

▼M2

Dette direktiv vedrører vegetativt formeringsmateriale af vin, i det følgende benævnt »formeringsmateriale«, som bringes i handelen inden for Fællesskabet.

▼B

Artikel 2

▼M11

1.  I dette direktiv forstås ved:

A.  Vin: planter af slægten Vitis (L.), der er bestemt til produktion af vindruer eller til anvendelse som formeringsmateriale for sådanne planter.

AA.  Sort: en bestand af planter inden for en enkelt botanisk taksionomisk gruppe af lavest kendte rang, der kan:

a) defineres på grundlag af forekomsten af kendetegn, der skyldes en given genotype eller kombination af genotyper

b) skelnes fra enhver anden bestand af planter på grundlag af mindst et af de nævnte kendetegn, og

c) betragtes som en enhed hvad angår dens egnethed til at blive formeret uforandret.

AB.  Klon: en klon er et vegetativt afkom af en vinstok, som er udvalgt på grund af sin sortsægthed, sine fænotypiske kendetegn og sin sundhedstilstand.

B.  Formeringsmateriale:

i)  vinplanter

a) stiklinger med rod: rodede, men ikke podede delstykker af vinranker eller urteagtige stiklinger, der er bestemt til direkte udplantning eller til anvendelse som grundstamme

b) podet vin: grundstammer med rod, der er podede med træagtige eller urteagtige ædelris

ii)  vegetativt materiale af vin

a) ranker: 1-årige stiklinger

b) urteagtige stiklinger: ikke-træagtige stiklinger

c) grundstammestiklinger: delstykker af vinranker eller urteagtige stiklinger, bestemt til produktion af grundstammer

d) podekviste: delstykker af vinranker eller urteagtige stiklinger, bestemt til podning af grundstammer

e) stiklinger uden rod: delstykker af vinranker eller urteagtige stiklinger, der er bestemt til produktion af vinplanter.

C.  Moderkvarterer: plantninger med vin, der er bestemt til produktion af stiklinger, grundstammestiklinger og podekviste.

D.  Vinplanteskole: virksomhed, der producerer vinplanter enten ved stiklinger eller ved podning.

DA.  Udgangsformeringsmateriale: formeringsmateriale

a) som er produceret på avlerens ansvar efter generelt anerkendte metoder til bevarelse af sortens eller, hvis det er relevant, klonens identitet og til forebyggelse af sygdomme

b) som er bestemt til produktion af basisformeringsmateriale eller certificeret formeringsmateriale

c) som opfylder betingelserne i bilag I og II for basisformeringsmateriale. Disse bilag kan ændres efter proceduren i artikel 17, stk. 2, med henblik på at fastsætte supplerende eller strengere betingelser for anerkendelse af udgangsformeringsmateriale

d) for hvilket det ved officiel kontrol er konstateret, at de førnævnte betingelser er opfyldt.

E.  Basisformeringsmateriale: formeringsmateriale

a) som er produceret på avlerens ansvar efter generelt anerkendte metoder til bevarelse af sortens eller, hvis det er relevant, klonens identitet og til forebyggelse af sygdomme, og som ad vegetativ vej stammer umiddelbart fra udgangsformeringsmateriale

b) som er bestemt til produktion af certificeret formeringsmateriale

c) som opfylder betingelserne i bilag I og II for basisformeringsmateriale, og

d) for hvilket det ved officiel kontrol er konstateret, at de førnævnte betingelser er opfyldt.

F.  Certificeret formeringsmateriale: formeringsmateriale

a) der direkte stammer fra basisformeringsmateriale eller udgangsformeringsmateriale

b) som er bestemt

 til produktion af plantemateriale eller af plantedele, der tjener til vindrueproduktion, eller

 til produktion af vindruer

c) som opfylder betingelserne i bilag I og II for certificeret formeringsmateriale

d) for hvilket det ved en officiel kontrol er blevet konstateret, at de førnævnte betingelser er opfyldt.

G.  Standardformeringsmateriale: formeringsmateriale

a) som er sortsægte og sortsren

b) som er bestemt

 til produktion af plantemateriale eller af plantedele, der tjener til vindrueproduktion, eller

 til produktion af vindruer

c) som opfylder betingelserne i bilag I og II for standardformeringsmateriale, og

d) for hvilket det ved officiel kontrol er blevet konstateret, at de førnævnte betingelser er opfyldt.

H.  Officielle foranstaltninger: foranstaltninger, som gennemføres

a) af en stats myndigheder eller

b) på en stats ansvar af offentligretlige eller privatretlige juridiske personer eller

c) ved bistandsvirksomhed også under en stats kontrol af edsvorne fysiske personer

under forudsætning af, at de under litra b) og c) nævnte personer ikke har nogen økonomisk interesse i resultatet af disse foranstaltninger.

I.  Handel:

Salg, besiddelse med henblik på salg, udbud til salg og enhver overdragelse, levering eller overførsel af formeringsmateriale til tredjepart, mod vederlag eller vederlagsfrit, med henblik på kommerciel udnyttelse.

Handel omfatter ikke udveksling af formeringsmateriale, der ikke tager sigte på kommerciel udnyttelse af sorten, såsom

a) levering af formeringsmateriale til officielle forsøgs- og inspektionsorganer

b) levering af formeringsmateriale til tjenesteydere med henblik på forarbejdning eller pakning under forudsætning af, at tjenesteyderen ikke får adkomst til det leverede formeringsmateriale.

Gennemførelsesbestemmelserne til denne bestemmelse vedtages efter proceduren i artikel 17, stk. 3.

▼M1

2.  Medlemsstaterne kan midlertidigt efter ikrafttrædelsen af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv, foreskrive, at formeringsmateriale, som er blevet anvendt til fremstilling af modervinmaterialer eller vinplanteskoler, ligestilles med det formeringsmateriale, som efter bestemmelserne i dette direktiv er blevet anerkendt eller kontrolleret, såfremt dette formeringsmateriale før sin anvendelse har frembudt den samme garanti som det efter dette direktiv anerkendte eller kontrollerede formeringsmateriale.

▼M11

Artikel 3

1.  Medlemsstaterne foreskriver, at vinformeringsmateriale kun må bringes i handelen

a) hvis det er blevet officielt anerkendt som udgangsformeringsmateriale, basisformeringsmateriale eller certificeret formeringsmateriale eller for så vidt angår formeringsmateriale, der ikke skal bruges til grundstammer, hvis det drejer sig om officielt kontrolleret standardformeringsmateriale, og

b) hvis det opfylder betingelserne i bilag II.

2.  Medlemsstaterne kan indtil den 1. januar 2005 som en overgangsforanstaltning uanset stk. 1 tillade, at standardformeringsmateriale bringes i handelen på deres eget område, hvis det skal bruges til grundstammer og kommer fra moderkvarterer, der stadig eksisterer den 23. februar 2002.

3.  Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne give producenter på deres eget område tilladelse til at bringe passende mængder formeringsmateriale i handelen, hvis det skal bruges til:

a) forsøg eller videnskabelige formål

b) fremavlsarbejde

c) foranstaltninger til bevarelse af genetisk diversitet.

Betingelserne for, at medlemsstaterne kan give sådanne tilladelser, kan fastlægges efter proceduren i artikel 17, stk. 2.

I forbindelse med genetisk modificeret materiale kan denne tilladelse kun gives, hvis der er truffet alle passende foranstaltninger for at undgå risiko for menneskers sundhed og miljøet. Ved den miljørisikovurdering og de andre kontroller, der skal foretages i denne forbindelse, finder bestemmelserne i artikel 5ba tilsvarende anvendelse.

4.  For formeringsmateriale, der er produceret ved hjælp af in vitro-teknik, kan følgende bestemmelser fastsættes efter proceduren i artikel 17, stk. 2:

a) undtagelse fra specifikke bestemmelser i nærværende direktiv

b) betingelser gældende for denne form for formeringsmateriale

c) betegnelser for denne form for formeringsmateriale

d) betingelser med hensyn til garantien for, at sortsægtheden er dokumenteret.

5.  Kommissionen kan efter proceduren i artikel 17, stk. 3, fastsætte, at formeringsmateriale — bortset fra materiale, der skal bruges til grundstammer — kun må bringes i handelen fra bestemte datoer, hvis det er blevet anerkendt officielt som udgangsformeringsmateriale, basisformeringsmateriale eller certificeret formeringsmateriale:

a) for så vidt angår visse druesorter på hele Fællesskabets område, i det omfang Fællesskabets behov for disse sorter under hensyn til deres genetiske diversitet — eventuelt efter et fastlagt program — kan dækkes ved hjælp af formeringsmateriale, der er blevet anerkendt officielt som udgangsformeringsmateriale, basisformeringsmateriale eller certificeret formeringsmateriale, og

b) for så vidt angår formeringsmateriale af andre sorter end dem, der er nævnt i litra a), hvis det skal bruges på de medlemsstaters områder, som i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv havde foreskrevet, at formeringsmateriale af kategorien standardmateriale ikke længere kunne bringes i handelen.

▼B

Artikel 4

Med hensyn til betingelserne i bilagene I og II kan medlemsstaterne for den indenlandske produktion fastlægge supplerende eller strengere betingelser for anerkendelsen af samt kontrollen med standardformeringsmateriale.

▼M11

Denne bestemmelse anvendes ikke, når det gælder podning, for formeringsmateriale produceret i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, når det er anerkendt som ligestillet, jf. artikel 15, stk. 2.

▼M11

Artikel 5

1.  Hver medlemsstat udarbejder en sortsliste over de druesorter, der officielt er godkendt til anerkendelse samt til kontrol med standardformeringsmateriale på dens område. Sortslisten kan konsulteres af alle. Sortslisten angiver de væsentlige morfologiske og fysiologiske egenskaber, hvorved sorterne adskiller sig fra hinanden. For så vidt angår de sorter, der allerede var godkendt pr. 31. december 1971, kan der henvises til beskrivelsen i de officielle ampelografiske tidsskrifter.

2.  Medlemsstaterne sørger for, at sorter, der er opført på andre medlemsstaters sortslister, også godkendes til anerkendelse og kontrol med standardformeringsmateriale på deres eget område, jf. dog Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin ( 2 ) for så vidt angår de almindelige regler for klassificering af druesorter.

3.  Hver medlemsstat udarbejder også, hvis det er relevant, en liste over de kloner, der officielt er godkendt til anerkendelse på dens område.

Medlemsstaterne sørger for, at de kloner, der er godkendt til anerkendelse i en anden medlemsstat, ligeledes godkendes til anerkendelse på deres eget område.

▼M1

Artikel 5 a

Medlemsstaterne sikrer, at en sort kun godkendes, såfremt den er forskellig fra andre, konstant og tilstrækkelig homogen.

▼M11

Artikel 5b

1.  En sort anses for at være selvstændig, når den på grundlag af forekomsten af kendetegn, der skyldes en given genotype eller kombination af genotyper, tydeligt adskiller sig fra enhver anden sort, hvis eksistens er almindeligt kendt i Fællesskabet.

En sort, der er kendt i Fællesskabet, er enhver sort, der på det tidspunkt, hvor der behørigt indgives ansøgning om godkendelse af den, enten er opført på den berørte medlemsstats eller en anden medlemsstats sortsliste eller søges godkendt i den berørte medlemsstat eller i en anden medlemsstat, medmindre ovennævnte betingelser ikke længere er opfyldt i alle de berørte medlemsstater, når der skal træffes afgørelse om anmodningen om godkendelse af den sort, der skal bedømmes.

2.  En sort anses for at være stabil, hvis forekomsten af de kendetegn, som lægges til grund ved bestemmelsen af, om sorten er selvstændig, samt eventuelle andre kendetegn, som tages i betragtning ved sortsbeskrivelsen, forbliver uændret efter gentagen formering.

3.  En sort anses for at være ensartet, hvis den, bortset fra den variation, der kan forventes som følge af særlige forhold ved formeringen, er tilstrækkelig ensartet med hensyn til forekomsten af de kendetegn, som lægges til grund ved bestemmelsen af, om sorten er selvstændig, samt eventuelle andre kendetegn, som tages i betragtning ved sortsbeskrivelsen.

▼M11

Artikel 5ba

1.  For så vidt angår en genetisk modificeret druesort som omhandlet i artikel 2, nr. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF ( 3 ) godkendes sorten kun, hvis der er truffet alle passende foranstaltninger for at undgå risiko for menneskers sundhed og miljøet.

2.  For så vidt angår en genetisk modificeret sort som omhandlet i stk. 1

a) skal der foretages en specifik miljørisikovurdering svarende til den, der er fastsat i direktiv 2001/18/EF, i overensstemmelse med principperne i bilag II og på grundlag af oplysningerne i bilag III til det nævnte direktiv

b) indføres der på forslag af Kommissionen i en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet procedurer, der sikrer en specifik risikovurdering og andre relevante krav, især med hensyn til risikohåndtering, mærkning, passende overvågning, information af offentligheden og en beskyttelsesklausul, som svarer til kravene i direktiv 2001/18/EF. Indtil nævnte forordnings ikrafttræden opføres de genetisk modificerede sorter først på de nationale sortslister efter at være godkendt til at blive bragt i handelen i overensstemmelse med direktiv 2001/18/EF

c) artikel 13-24 i direktiv 2001/18/EF finder ikke længere anvendelse på genetisk modificerede druesorter, der er godkendt efter den i litra b) nævnte forordning.

▼M13

3.  

a) Hvor produkter, som er fremstillet af vinformeringsmateriale, er bestemt til anvendelse som eller i fødevarer, der er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 3 eller som eller i et foderstof, der er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer ( 4 ), godkendes den pågældende druesort kun, hvis den er blevet tilladt i henhold til nævnte forordning.

b) Medlemsstaterne sikrer, at en druesort, hvis vinformeringsmateriale er blevet brugt til fremstilling af produkter bestemt til anvendelse i fødevarer eller foderstoffer i henhold til artikel 2 og 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed ( 5 ), kun godkendes, hvis den er blevet tilladt i henhold til den relevante lovgivning.

▼M11

Artikel 5c

Medlemsstaterne sikrer, at sorter og, hvis det er relevant, kloner, der stammer fra andre medlemsstater, særlig hvad angår godkendelsesbehandlingen, er undergivet de samme betingelser som de nationale sorter eller kloner.

▼M1

Artikel 5 d

1.  Medlemsstaterne foreskriver, at godkendelse af sorter sker på grundlag af officiel kontrol, særlig dyrkningskontrol, der omfatter et tilstrækkeligt stort antal kendetegn til at muliggøre sortens beskrivelse. Til konstatering af kendetegnene skal der anvendes nøjagtige og pålidelige metoder.

2.  Efter fremgangsmåden i ►M11  artikel 17, stk. 2, ◄ fastlægges under hensyntagen til den videnskabelige og tekniske videns stade følgende:

a) de kendetegn, som kontrollen i det mindste skal omfatte,

b) mindstekravene til udførelse af kontrollen.

3.  Såfremt det er bekendt, at en sorts formeringsmateriale i et andet land går i handelen under en anden betegnelse, anføres også denne betegnelse i kataloget.

Artikel 5 e

1.  De godkendte sorter er til stadighed genstand for officiel kontrol. Er en af betingelserne for godkendelse til anerkendelse eller til kontrol ikke længere opfyldt, tilbagekaldes godkendelsen, og sorten slettes i kataloget.

▼M11

2.  Ansøgninger eller tilbagetrækning af ansøgninger om godkendelse af en sort, opførelse af sorter på en sortsliste samt forskellige ændringer af denne meddeles straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen. På grundlag af medlemsstaternes meddelelser offentliggør Kommissionen en fælles sortsliste.

▼M11

Artikel 5f

Medlemsstaterne sørger for, at genetisk modificerede sorter, der er blevet godkendt, klart er opført som sådanne på sortslisten. De skal desuden sørge for, at enhver, der bringer en sådan sort i handelen, klart i sit salgskatalog anfører, at sorten er genetisk modificeret, og angiver formålet med modifikationen.

Artikel 5g

1.  Medlemsstaterne foreskriver, at de på listen opførte sorter eller, hvis det er relevant, kloner bevares ved systematisk opretholdelsesavl.

2.  Systematisk opretholdelsesavl skal altid kunne kontrolleres på grundlag af de registreringer, der er foretaget af den eller de ansvarlige for sortens og, hvis det er relevant, klonens bevarelse.

3.  Den ansvarlige for sortens eller klonens bevarelse kan blive bedt om at udlevere prøver. De kan om nødvendigt udtages officielt.

4.  Hvis opretholdelsesavlen udføres i en anden medlemsstat end den, hvor sorten er godkendt, yder de pågældende medlemsstater hinanden administrativ bistand med kontrollen.

▼M1 —————

▼M11

Artikel 7

Medlemsstaterne foreskriver, at formeringsmateriale under høsten, bearbejdningen, lagringen, transporten og produktionen holdes adskilt i partier og kendetegnes efter sort og i givet fald for så vidt angår udgangsformeringsmateriale, basisformeringsmateriale og certificeret formeringsmateriale, efter klonavl.

▼B

Artikel 8

1.  Medlemsstaterne foreskriver, at formeringsmateriale kun må bringes ud i handelen i tilstrækkeligt homogene partier og i lukkede pakninger eller bundter, som i henhold til artiklerne 9 og 10 er forsynet med en lukning og kendetegnet. Behandlingen sker efter bestemmelserne i bilag III.

▼M11

2.  Uanset stk. 1 om behandling, emballering, lukning og mærkning fastlægger Kommissionen efter proceduren i artikel 17, stk. 2, de bestemmelser, der gælder for salg af små mængder, der leveres til den endelige forbruger, samt salg af urtepotte-, kasse- og kartonnagevinstokke.

▼M11

Artikel 9

Medlemsstaterne foreskriver, at pakninger og bundter af formeringsmateriale lukkes officielt eller under officiel kontrol på en sådan måde, at de ikke kan åbnes, uden at lukkeanordningen ødelægges, eller uden at det kan ses på den i artikel 10, stk. 1, omhandlede officielle mærkeseddel eller — i tilfældet af pakninger — på pakningen. For at sikre, at pakningen er lukket, skal der på lukkeanordningen mindst være anbragt ovennævnte officielle mærkeseddel eller en officiel forsegling. Efter proceduren i artikel 17, stk. 2, kan det konstateres, om en bestemt lukkeanordning er i overensstemmelse med nærværende artikel. Hvis der foretages en eller flere nye lukninger, skal det foregå officielt eller under officiel kontrol.

Artikel 10

1.  Medlemsstaterne foreskriver, at pakningerne og bundterne af formeringsmateriale på den udvendige side i overensstemmelse med bilag IV forsynes med en officiel mærkeseddel på et af Fællesskabets officielle sprog; fastgørelsen sikres af lukkeanordningen. Mærkesedlens farve er hvid med en diagonal violet tværstribe for udgangsformeringsmateriale, hvid for basisformeringsmateriale, blå for certificeret formeringsmateriale og mørkegul for standardformeringsmateriale.

2.  Medlemsstaterne kan dog give producenter på deres eget område tilladelse til samlet at sælge flere pakninger eller bundter af podede vinstokke eller af stiklinger med rod med samme egenskaber og forsynet med kun én mærkeseddel i overensstemmelse med bilag IV. I så fald bindes disse pakninger eller bundter sammen, så at båndet ved adskillelse af pakningerne eller bundterne bliver ødelagt og ikke kan genanbringes. Mærkesedlen fastgøres med dette bånd. Det er ikke tilladt at foretage ny sammenbinding.

3.  Med forbehold af artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1493/1999 kan medlemsstaterne fastsætte, at hver levering af materiale, der er produceret på deres eget område, desuden ledsages af et ensartet dokument med følgende oplysninger: varens art, sort og i givet fald klon, kategori, mængde, afsender og modtager. De nærmere bestemmelser vedrørende dette ledsagedokument fastsættes efter proceduren i artikel 17, stk. 3, i nærværende direktiv.

4.  Den officielle mærkeseddel, der er omhandlet i stk. 1, kan ligeledes omfatte ledsagedokumenter vedrørende plantesundhed, jf. Kommissionens direktiv 92/105/EØF ( 6 ), hvorved der indføres en standardisering af plantepas. Alle betingelser vedrørende den officielle mærkeseddel og plantepassene fastlægges og anerkendes imidlertid som ligestillede.

5.  Medlemsstaterne fastsætter, at de officielle mærkesedler skal opbevares mindst et år hos modtageren af det vegetative formeringsmateriale af vin, hvor det skal være til rådighed for den officielle kontroltjeneste.

6.  Kommissionen udarbejder senest den 23. februar 2004 en rapport, eventuelt ledsaget af forslag, om omsætningen af formeringsmateriale af vin, herunder navnlig brugen af de officielle mærkesedler og af de ledsagedokumenter, som indføres af medlemsstaterne.

▼M11

Artikel 10a

Når det drejer sig om formeringsmateriale af en genetisk modificeret sort, skal det på mærkesedler og dokumenter af enhver art, såvel officielle som uofficielle, der er fastgjort til eller ledsager det pågældende parti formeringsmateriale, jf. bestemmelserne i dette direktiv, være klart angivet, at sorten er genetisk modificeret, og navnet på de genetisk modificerede organismer skal anføres.

▼B

Artikel 11

►M2  1. ◄   Medlemsstaterne drager omsorg for, at formeringsmaterialets identitet fra dets høst til dets levering til den endelige forbruger sikres gennem et af dem foreskrevet eller anerkendt system for en officiel kontrol. De træffer alle nødvendige forholdsregler, der i handelen sikrer, at overholdelsen af de i dette direktiv fastsatte betingelser i det mindste kontrolleres officielt ved stikprøver.

▼M11

2.  Uden at det berører de frie varebevægelser for materialer inden for Fællesskabet, træffer medlemsstaterne alle de fornødne foranstaltninger for at sikre, at følgende oplysninger gives til den kompetente myndighed, når formeringsmateriale fra et tredjeland bringes i handelen:

a) art (botanisk betegnelse)

b) sort, og hvis det er relevant, klon, idet disse oplysninger for så vidt angår podet vin anvendes for både grundstammer og podekviste

c) kategori

d) arten af formeringsmaterialet

e) produktionsland og officiel kontrolmyndighed

f) afsendelsesland, hvis det adskiller sig fra produktionslandet

g) importør

h) materialemængde.

De nærmere bestemmelser om, hvordan disse oplysninger skal gives, kan fastsættes efter proceduren i artikel 17, stk. 2.

Artikel 12

Medlemsstaterne sørger for, at formeringsmateriale, der bringes i handelen i overensstemmelse med dette direktiv enten gennem obligatoriske eller frivillige foranstaltninger, kun er underlagt de i dette direktiv fastsatte handelsbegrænsninger, hvad angår dets egenskaber, kontrolforanstaltningerne, mærkningen og lukningen.

Artikel 12a

Medlemsstaterne sørger for, at formeringsmateriale af druesorter og, hvis det er relevant, kloner, som i en medlemsstat officielt er godkendt til anerkendelse samt til kontrol med standardformeringsmateriale i overensstemmelse med dette direktiv, ikke på deres område er underlagt nogen handelsbegrænsning, hvad sorten angår, og, hvis det er relevant, hvad klonen angår, jf. dog forordning (EF) nr. 1493/1999.

▼B

Artikel 13

Medlemsstaterne foreskriver, at formeringsmateriale, som stammer umiddelbart fra basisformeringsmateriale, der er blevet anerkendt i en medlemsstat, og som er blevet høstet i en anden medlemsstat, kan anerkendes i basisformeringsmaterialets produktionsstat, såfremt det på sit formeringsareal er blevet underkastet vækstinspektion, der opfylder betingelserne i bilag I og såfremt det ved officiel kontrol er blevet konstateret, at betingelserne i bilag II er opfyldt.

Artikel 14

▼M11

1.  For at afhjælpe midlertidige vanskeligheder i Fællesskabet med hensyn til forsyning med formeringsmateriale, der ikke kan overvindes på anden måde, kan der efter proceduren i artikel 17, stk. 2, træffes afgørelse om, at medlemsstaterne for en bestemt periode giver tilladelse til, at der i hele Fællesskabet bringes den nødvendige mængde formeringsmateriale i handelen af en kategori, der er underlagt mindre strenge krav.

▼B

2.  Såfremt det drejer sig om en kategori af formeringsmateriale af en bestemt sort, er mærkesedlens farve den, som er foreskrevet for den tilsvarende kategori; iøvrigt er mærkesedlen brun. Mærkesedlen skal altid angive, hvorvidt det drejer sig om formeringsmateriale af en kategori, der er underkastet mindre strenge krav.

▼M9

3.  Reglerne for anvendelsen af stk. 1 kan vedtages efter fremgangsmåden i ►M11  artikel 17, stk. 2 ◄ .

▼M11

Artikel 14a

For at finde bedre løsninger til erstatning for visse bestemmelser i dette direktiv kan der efter proceduren i artikel 17, stk. 3, træffes afgørelse om, at der på fællesskabsniveau skal gennemføres tidsbegrænsede forsøg på særlige betingelser.

▼B

Artikel 15

1.  Dette direktiv gælder ikke for formeringsmateriale, der bevisligt er bestemt til udførsel til tredjelande.

▼M11

2.  

a) På forslag af Kommissionen afgør Rådet med kvalificeret flertal, om vegetativt formeringsmateriale af vin, der er produceret i et tredjeland, frembyder samme garanti vedrørende betingelser for godkendelse og foranstaltninger, som skal sikre deres produktion med henblik på markedsføring, som materiale, der er produceret i Fællesskabet og opfylder kravene i dette direktiv.

b) Rådet afgør desuden, hvilke typer materiale og hvilke kategorier af vegetativt formeringsmateriale af vin, der kan markedsføres på Fællesskabets område i medfør af litra a).

c) Indtil Rådet har truffet afgørelse i medfør af litra a), og uden at det berører overholdelsen af Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet ( 7 ), kan medlemsstaterne bemyndiges til at træffe sådanne afgørelser efter fremgangsmåden i artikel 17, stk. 2. I den forbindelse sørger de for, at det materiale, som skal importeres, frembyder garantier, der i enhver henseende svarer til garantierne for vegetativt formeringsmateriale af vin produceret i Fællesskabet i overensstemmelse med dette direktiv. Det importerede materiale skal navnlig være ledsaget af et dokument med de i artikel 11, stk. 2, omhandlede oplysninger.

▼M12

Artikel 16

1.  Sammenlignende fællesskabsprøver og -analyser foretages inden for Fællesskabet for at efterkontrollere stikprøver af vinformeringsmateriale, der markedsføres i henhold til dette direktivs bestemmelser, uanset om disse er præceptive eller deklaratoriske, herunder bestemmelserne om plantesundhed. De sammenlignende prøver og analyser kan omfatte følgende:

 formeringsmateriale fremstillet i tredjelande

 formeringsmateriale, der er egnet til økologisk landbrug

 formeringsmateriale, der afsættes i forbindelse med foranstaltninger til bevarelse af den genetiske diversitet.

2.  De sammenlignende prøver og analyser tjener til at harmonisere de tekniske godkendelsesmetoder og til at undersøge, om de betingelser, som dette formeringsmateriale skal opfylde, er overholdt.

3.  Kommissionen fastsætter efter artikel 17 de bestemmelser, der er nødvendige til gennemførelsen af de sammenlignende prøver og analyser. Kommissionen underretter den komité, der er omhandlet i artikel 17, om den tekniske tilrettelægning af prøverne og analyserne samt resultaterne heraf. Opstår der problemer af plantesundhedsmæssig art, underretter Kommissionen Den Stående Komité for Plantesundhed.

4.  Fællesskabet kan yde et finansielt bidrag til gennemførelse af de i stk. 1 og 2 omhandlede prøver og analyser.

Det finansielle bidrag kan ikke overstige de årlige bevillinger, der vedtages af budgetmyndigheden.

5.  De prøver og analyser, der kan omfattes af et finansielt EF-bidrag, og de nærmere regler for ydelsen af det finansielle bidrag fastsættes efter proceduren i artikel 17.

6.  De prøver og analyser, som er omhandlet i stk. 1 og 2, må kun udføres af statslige myndigheder eller juridiske personer, der handler under statens ansvar.

▼M11

Artikel 16a

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv vedrørende de emner, der er omhandlet i nedennævnte bestemmelser, vedtages efter forvaltningsproceduren i artikel 17, stk. 2:

 artikel 2, stk. 1, afsnit DA, litra c), artikel 3, stk. 3, artikel 8, stk. 2, artikel 9, artikel 11, stk. 2, artikel 14, stk. 1, og artikel 15, stk. 2, litra c).

Artikel 16b

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv vedrørende de emner, der er omhandlet i nedennævnte bestemmelser, vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 17, stk. 3:

 artikel 2, stk. 1, litra I), artikel 3, stk. 5, artikel 10, stk. 3, og artikel 14a.

▼M11

Artikel 17

1.  Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Frø og Plantemateriale henhørende under Landbrug, Havebrug og Skovbrug, i det følgende benævnt »komitéen«.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastlæggelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen ( 8 ).

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til en måned.

3.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til to måneder.

4.  Komitéen vedtager selv sin forretningsorden.

▼M1

Artikel 17 a

▼M2

De ændringer i bilagene, der nødvendiggøres af udviklingen i den videnskabelige eller tekniske viden, vedtages efter fremgangsmåden i ►M11  artikel 17, stk. 2 ◄ .

▼B

Artikel 18

Dette direktiv berører ikke nationale retsregler, der tjener til beskyttelse af menneskers, dyrs og planters sundhed og liv eller industriel og kommerciel ejendomsret.

▼M1

Artikel 18 a

▼M2

Efter fremgangsmåden i ►M11  artikel 17, stk. 2, ◄ kan en medlemsstat på begæring helt eller delvis fritages for forpligtelsen til at anvende dette direktiv, dog med undtagelse af artikel 12, stk. 1. og artikel 12a, hvis vindyrkning og handel med formeringsmateriale er af ringe økonomisk betydning på dens område.

▼M1

Artikel 18 b

Dette direktiv gælder med forbehold af Rådets forordning (EØF) nr. 234/68 af 27. februar 1968 om oprettelsen af en fælles markedsordning for levende planter og blomsterhandelens varer ( 9 ).

▼B

Artikel 19

Meldemsstaterne iværksætter de nødvendige foranstaltninger for senest 1. juli 1969 at efterkomme dette direktiv og underretter omgående Kommissionen herom.

▼M10

Tyskland bemyndiges til, for så vidt angår den tidligere Tyske Demokratiske Republiks område, at efterkomme artikel 3, stk. 1, på en senere dato end ovennævnte dato, dog senest den 1. januar 1995.

Tyskland sørger for, at det materiale, for hvilket landet gør brug af denne bemyndigelse, kun føres ind i andre dele af Fællesskabet end den tidligere Tyske Demokratiske Republiks område, hvis det fastslås, at betingelserne i nærværende direktiv er opfyldt.

▼B

Artikel 20

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

▼M14




BILAG I

BETINGELSER VEDRØRENDE BESTANDEN

1.

Bestanden skal være sortsægte og sortsren samt i givet fald klonægte og klonren.

2.

Bestandens vækstforhold og udviklingsstadium skal være sådan, at det er muligt at foretage tilfredsstillende undersøgelser af bestandens ægthed og renhed, for så vidt angår sort og i givet fald klon, samt af dens sundhedstilstand.

3.

Der skal være tilstrækkelig garanti for, at jorden eller i givet fald substratet er fri for skadegørere eller vektorer herfor, navnlig nematoder, der bærer virussygdomme. Moderkvarterer og vinplanteskoler skal anlægges under de rette betingelser for at forebygge angreb af skadegørere.

4.

Tilstedeværelsen af skadegørere, der forringer formeringsmaterialets værdi, skal være begrænset til et absolut minimum.

5.

Først og fremmest gælder det for de i litra a), b) og c) nævnte skadegørere, at betingelserne i punkt 5.1-5.5 skal være opfyldt, jf. dog punkt 5.6:

a) komplekset Grapevine fan leaf virus (GFLV) og Arabis mosaic virus (ArMV)

b) Grapevine leafroll disease: Grapevine leafroll-associated virus 1 (GLRaV-1) og Grapevine leafroll-associated virus 3 (GLRaV-3)

c) Grapevine Fleck Virus (GFkV) (vedrører kun grundstammer).

5.1.

Moderkvarterer bestemt til produktion af udgangsformeringsmateriale skal være fri for de i punkt 5, litra a), b) og c), nævnte skadegørere, hvilket skal være godtgjort ved offentlig kontrol. Denne kontrol er baseret på resultaterne af plantesundhedsundersøgelser foretaget af alle planter efter en indikatormetode eller en tilsvarende, internationalt anerkendt analysemetode. Resultaterne af disse undersøgelser bekræftes med plantesundhedsundersøgelser for de i punkt 5, litra a) og b), nævnte skadegørere, som foretages af alle planter hvert femte år.

Inficerede planter fjernes. Årsager til fejlslagen beplantning, der tilskrives ovennævnte skadegørere eller andre faktorer, skal anføres i dokumenterne, hvor der føres bog over moderkvartererne.

5.2.

Moderkvarterer bestemt til produktion af basisformeringsmateriale skal være fri for de i punkt 5, litra a) og b), nævnte skadegørere, hvilket skal være godtgjort ved offentlig kontrol. Denne kontrol er baseret på resultaterne af plantesundhedsundersøgelser foretaget af alle planter. Disse undersøgelser gennemføres, fra moderkvartererne er tre år gamle, og derefter mindst en gang hvert sjette år.

Hvor alle planter underkastes årlige offentlige vækstinspektioner, gennemføres plantesundhedsundersøgelserne, fra moderkvartererne er seks år gamle, og derefter mindst en gang hvert sjette år.

Inficerede planter fjernes. Årsager til fejlslagen beplantning, der tilskrives ovennævnte skadegørere eller andre faktorer, skal anføres i dokumenterne, hvor der føres bog over moderkvartererne.

5.3.

Moderkvarterer bestemt til produktion af certificeret formeringsmateriale skal være fri for de i punkt 5, litra a) og b), nævnte skadegørere, hvilket skal være godtgjort ved offentlig kontrol. Denne kontrol er baseret på resultaterne af plantesundhedsundersøgelser foretaget som stikprøvetagning i henhold til analysemetoder/kontrolprocedurer, der er i overensstemmelse med almindeligt anerkendte standarder. Disse undersøgelser gennemføres, fra moderkvartererne er fem år gamle, og derefter mindst en gang hvert tiende år.

Hvor alle planter underkastes årlige offentlige vækstinspektioner, gennemføres plantesundhedsundersøgelserne, fra moderkvartererne er ti år gamle, og derefter mindst en gang hvert tiende år.

Andelen af fejlslagen beplantning af moderkvarterer på grund af de i punkt 5, litra a) og b), nævnte skadegørere må ikke overstige 5 %. Inficerede planter fjernes. Årsager til fejlslagen beplantning, der tilskrives ovennævnte skadegørere eller andre faktorer, skal anføres i dokumenterne, hvor der føres bog over moderkvartererne.

5.4.

I moderkvarterer bestemt til produktion af standardformeringsmateriale må andelen af fejlslagen beplantning på grund af de i punkt 5, litra a) og b), nævnte skadegørere ikke overstige 10 %. Inficerede planter fjernes fra formeringsprocessen. Årsager til fejlslagen beplantning, der tilskrives ovennævnte skadegørere eller andre faktorer, skal anføres i dokumenterne, hvor der føres bog over moderkvartererne.

5.5.

Vinplanteskoler skal være fri for de i punkt 5, litra a) og b), nævnte skadegørere, hvilket skal være godtgjort ved en årlig vækstinspektion, som er baseret på besigtigelse og om nødvendigt underbygget med passende prøver og/eller en supplerende vækstinspektion.

5.6.

a) Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende punkt 5.1 og 5.2 indtil den 31. juli 2011 for moderkvarterer, der allerede var etableret til produktion af udgangsformeringsmateriale eller basisformeringsmateriale, da Kommissionens direktiv 2005/43/EF ( 10 ) trådte i kraft.

b) Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende punkt 5.3 indtil den 31. juli 2012 for moderkvarterer, der allerede var etableret til produktion af certificeret formeringsmateriale, da Kommissionens direktiv 2005/43/EF trådte i kraft.

c) Medlemsstater, der i henhold til litra a) eller b) beslutter ikke at anvende punkt 5.1 og 5.2 eller punkt 5.3, skal i stedet sørge for, at følgende bestemmelser overholdes:

Skadelige virussygdomme og især Grapevine fan leaf og Grapevine leafroll skal elimineres fra bestande bestemt til produktion af udgangsformeringsmateriale og basisformeringsmateriale. Bestande til produktion af formeringsmateriale af de øvrige kategorier holdes fri for planter, der udviser symptomer på skadelige virussygdomme.

6.

Vinplanteskoler må ikke anlægges i en vinmark eller et moderkvarter. Afstanden til en vinmark eller et moderkvarter skal være mindst tre meter.

7.

Formeringsmateriale, der anvendes til produktion af grundstammestiklinger, podekviste, stiklinger uden rod, stiklinger med rod og podet vin, skal stamme fra godkendte moderkvarterer.

8.

Uden at det berører den offentlige kontrol i henhold til punkt 5 ovenfor, foretages mindst én offentlig vækstinspektion. I tilfælde af uenighed om et resultat, som kan afgøres, uden at formeringsmaterialets kvalitet derved forringes, gennemføres supplerende vækstinspektioner.




BILAG II

BETINGELSER VEDRØRENDE FORMERINGSMATERIALET

I.   ALMINDELIGE BETINGELSER

1. Formeringsmaterialet skal være sortsægte og sortsrent samt i givet fald klonrent; der tillades en tolerancemargen på 1 %, når standardformeringsmaterialet sættes på markedet.

2. Formeringsmaterialet skal have en teknisk renhed på mindst 96 %.

Som teknisk urent betragtes følgende:

a) formeringsmateriale, der er helt eller delvist udtørret, også når det efter udtørringen er blevet dyppet i vand

b) forvredet eller beskadiget formeringsmateriale, særlig materiale, der er beskadiget på grund af hagl eller frost, og knust eller knækket materiale

c) materiale, der ikke opfylder betingelserne i del III nedenfor.

3. Vinrankernes træethed skal have nået en tilstrækkelig modenhedsgrad.

4. Tilstedeværelsen af skadegørere, der forringer formeringsmaterialets værdi, skal være begrænset til et absolut minimum.

Formeringsmateriale, der viser tydelige tegn eller symptomer på angreb af skadegørere, for hvilke der ikke findes effektive bekæmpelsesmuligheder, fjernes.

II.   SÆRLIGE BETINGELSER

1.   Podet vin

Podet vin, der består af en kombination af reproduktionsmateriale i samme kategori, klassificeres i denne kategori.

Podet vin, der består af en kombination af forskellige kategorier reproduktionsmateriale, klassificeres i den laveste kategori af de bestanddele, planterne består af.

2.   Midlertidig undtagelse

Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende punkt 1 indtil den 31. juli 2010 for podet vin, der består af udgangsformeringsmateriale podet på basisformeringsmateriale. Medlemsstater, der beslutter ikke at anvende punkt 1, skal i stedet sørge for, at følgende bestemmelse overholdes:

Podet vin, der består af udgangsformeringsmateriale podet på basisformeringsmateriale, klassificeres som udgangsformeringsmateriale.

III.   SORTERING

1.   Grundstammestiklinger, stiklinger uden rod og podekviste

Diameter

Tværsnittets største diameter måles. Denne bestemmelse gælder ikke for urteagtige stiklinger.

a) Grundstammestiklinger og podekviste:

aa) diameter i den tynde ende: 6,5-12 mm

ab) maksimumsdiameter i den tykke ende: 15 mm, undtagen når der er tale om podekviste bestemt til podning på voksestedet.

b) Stiklinger uden rod:

minimumsdiameter i den tynde ende: 3,5 mm.

2.   Stiklinger med rod

A.   Diameter

Diameteren, målt på midten af internodium under det øverste skud, skal være på mindst 5 mm. Denne bestemmelse gælder ikke for stiklinger med rod hidrørende fra urteagtigt formeringsmateriale.

B.   Længde

Længden fra det nederste sted, hvorfra der udspringer rødder, til det øverste skuds fod skal være mindst

a) 30 cm for stiklinger med rod bestemt til podning; for stiklinger med rod bestemt til Sicilien er kravet dog 20 cm

b) 20 cm for andre stiklinger med rod.

Denne bestemmelse gælder ikke for stiklinger med rod hidrørende fra urteagtigt formeringsmateriale.

C.   Rødder

Hver plante skal have mindst tre veludviklede og tilstrækkelig godt fordelte rødder. Sorten 420 A behøver dog kun at have to veludviklede rødder, under forudsætning af at disse er modstående.

D.   Hæl

Snittet skal være lagt tilstrækkelig langt, dog højst en centimeter, under diafragmet, så dette ikke er beskadiget.

3.   Podet vin

A.   Længde

Stammen skal være mindst 20 cm lang.

Denne bestemmelse gælder ikke for podet vin hidrørende fra urteagtigt formeringsmateriale.

B.   Rødder

Hver plante skal have mindst tre veludviklede og tilstrækkelig godt fordelte rødder. Sorten 420 A behøver dog kun at have to veludviklede rødder, under forudsætning af at disse er modstående.

C.   Podear

Hver plante skal udvise et tilstrækkelig helet, regelmæssigt og fast podear.

D.   Hæl

Snittet skal være lagt tilstrækkelig langt, dog højst en centimeter, under diafragmet, så dette ikke er beskadiget.




BILAG III

PAKNING



Pakkers eller bundters indhold

1 — Type

2 — Antal enheder

3 — Maksimumsmængde

1.  Podet vin

25, 50, 100 eller mængder på 100 enheder

500

2.  Stiklinger med rod

50, 100 eller mængder på 100 enheder

500

3.  Podekviste

 
 

—  med mindst fem anvendelige øjne

100, eller 200

200

—  med ét anvendeligt øje

500 eller mængder på 500 enheder

5 000

4.  Grundstammestiklinger

100 eller mængder på 100 enheder

1 000

5.  Stiklinger uden rod

100 eller mængder på 100 enheder

500

SÆRLIGE BETINGELSER

 I.   Små mængder

Om nødvendigt kan pakker og bundter af enhver type og kategori formeringsmateriale, der er nævnt i venstre kolonne i ovenstående skema, indeholde mindre (færre enheder) end de ovenfor angivne minimumsmængder.

II.   Vinplanter med rod i substrat i potter eller kasser

Reglerne om antal enheder samt maksimumsmængder finder ikke anvendelse.




BILAG IV

MÆRKNING

A.   MÆRKESEDDEL

I.   Nødvendige oplysninger

1. EF-standard

2. Produktionsland

3. Certificerings- eller kontrolmyndighed og medlemsstat eller deres initialer/forkortelse

4. Navn og adresse eller identifikationsnummer på den for lukningen ansvarlige person

5. Art

6. Materialetype

7. Kategori

8. Sort og i givet fald klon. For podet vin vedrører denne angivelse grundstamme og podekvist

9. Partiets referencenummer

10. Mængde

11. Længde — gælder kun for grundstammestiklinger: Hermed menes stiklingernes minimumslængde i det pågældende parti

12. Høstår.

II.   Minimumsbetingelser

Mærkesedlen skal opfylde følgende krav:

1. Mærkesedlen skal være trykt med let læselige typer, der ikke kan udviskes.

2. Mærkesedlen skal være anbragt på et iøjnefaldende sted, så den er helt synlig.

3. De i del A, afsnit I, nævnte oplysninger må under ingen omstændigheder være skjult, tildækket eller afbrudt af andre påskrifter eller billeder.

4. De i del A, afsnit I, nævnte oplysninger skal være anført i samme synsfelt.

III.   Undtagelse vedrørende små mængder til den endelige forbruger

1.   To enheder eller derover

Den for mærkesedlen under afsnit I, punkt 10, foreskrevne angivelse: »Nøjagtigt antal enheder pr. pakning/bundt«.

2.   En enkelt enhed

Følgende af de i del A, afsnit I, nævnte oplysninger kan undlades:

 Materialetype

 Kategori

 Partiets referencenummer

 Mængde

 Grundstammestiklingers længde

 Høstår.

IV.   Undtagelse vedrørende vinplanter i potter eller kasser

Hvis der er tale om vinplanter med rod i substrat i potter eller kasser, og kravene vedrørende lukning (herunder mærkning) på grund af materialets art ikke kan opfyldes, gælder følgende:

a) Formeringsmaterialet skal være opdelt i separate partier, som er behørigt mærket efter sort og i givet fald efter klon samt efter antal enheder.

b) Den officielle mærkeseddel er ikke obligatorisk.

c) Formeringsmaterialet skal være ledsaget af ledsagedokumentet som omhandlet i del B.

B.   LEDSAGEDOKUMENT

I.   Betingelser, der skal opfyldes

Når medlemsstaten stiller krav om et ledsagedokument, gælder følgende:

a) Dokumentet skal udstedes i mindst to eksemplarer (afsender og modtager).

b) Dokumentet (modtagers eksemplar) skal ledsage sendingen fra afsenders til modtagers adresse.

c) Dokumentet skal indeholde alle de i afsnit II nedenfor nævnte oplysninger om de enkelte partier i sendingen.

d) Dokumentet skal opbevares i mindst ét år og være til rådighed for den offentlige kontrolmyndighed.

II.   Liste over nødvendige oplysninger

1. EF-standard

2. Produktionsland

3. Certificerings- eller kontrolmyndighed og medlemsstat eller deres initialer/forkortelse

4. Løbenummer

5. Afsender (adresse, registreringsnummer)

6. Modtager (adresse)

7. Art

8. Materialetype

9. Kategori(er)

10. Sort(er) og i givet fald klon(er). For podet vin vedrører denne angivelse grundstamme og podekvist

11. Antal enheder pr. parti.

12. Antal partier i alt

13. Leveringsdato.



( 1 ) EFT nr. 156 af 15. 7. 1967, s. 30.

( 2 ) EFT L 179 af 17.7.1999, s. 1.

( 3 ) EFT L 106 af 17.4.2001, s. 1.

( 4 ) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.

( 5 ) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.

( 6 ) EFT L 4 af 8.1.1993, s. 22.

( 7 ) EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1.

( 8 ) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

( 9 ) EFT nr. L 55 af 2.3.1968, s. 1.

( 10 ) EUT L 164 af 24.6.2005, s. 37.