Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, særlig artikel 43,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det europæiske Parlament ( 1 ),

efter høring af Det økonomiske og sociale Udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

Produktion af vin og vindruer er af stor betydning for jordbruget i Det europæiske økonomiske Fællesskab;

gunstige resultater inden for vindyrkningen afhænger i meget høj grad af anvendelsen af egnet plantemateriale; af denne grund har nogle medlemsstater i nogen tid begrænset den erhvervsmæssige handel med vegetativt formeringsmateriale af vin til formeringsmateriale af høj kvalitet; de har benyttet sig af resultaterne af det fremavlsarbejde, der er foregået i årtier, og som har ført til de konstante og homogene vinsorter, hvis egenskaber i forbindelse med det påtænkte giver grundlag for at forvente væsentlige fordele;

en højere vindyrkningsproduktivitet inden for Fællesskabet opnås ved, at medlemsstaterne med hensyn til udvalget af de til erhvervsmæssig handel godkendte sorter anvender ensartede og strengest mulige regler;

en begrænsning af handelen til visse sorter kan dog kun forsvares, for så vidt der samtidig skabes sikkerhed for, at vinavleren også virkelig får formeringsmateriale af disse sorter;

med dette formål for øje anvender nogle medlemsstater anerkendelsessystemer, som gennem en officiel kontrol sikrer sortsægthed og -renhed såvel som sundhed, særlig hvad angår virussygdomme. Disse systemer kan udgøre et af grundlagene for et ensartet anerkendelsessystem inden for Fællesskabet;

disse systemer bør være gældende med hensyn til det inden for Fællesskabet producerede formeringsmateriale i erhvervsmæssig handel både mellem medlemsstaterne og på de nationale markeder;

i almindelighed må vinplanter, der er bestemt til produktion af vindruer eller til anvendelse som formeringsmateriale for sådanne planter, erhvervsmæssigt kun bringes ud i omsætningen, såfremt de i henhold til anerkendelsesreglerne er blevet officielt kontrolleret og anerkendt som basisformeringsmateriale eller som certificeret formeringsmateriale. Gennem de tekniske begreber »basisformeringsmateriale« og »certificeret formeringsmateriale« slutter systemet sig til en allerede bestående international terminologi og til de for så vidt angår andre planteslægter og -arter opstillede systemer inden for Fællesskabet;

skønt det ville være ønkeligt at begrænse handelen til sådant anerkendt formeringsmateriale af vin, der nedstammer fra en klonavl, er dette for tiden ikke muligt, da Fællesskabets behov derved ikke ville kunne dækkes i fornødent omfang; indtil videre bør derfor også kontrolleret fremavlsmateriale (standardmateriale) tillades i handelen, som også skal være sortsægte og sortsren, men som ikke altid frembyder den samme garanti som formeringsmateriale, der nedstammer fra en klonavl; denne kategori skal dog efterhånden udgå;

det synes rimeligt for så vidt angår den medlemsstat, i hvilken der ikke foregår nogen formering af vin eller nogen handel med vinformeringsmateriale, at dispensere fra forpligtelsen til gennemførelse af en anerkendelse eller en kontrol med hensyn til A-fremavlsmateriale, i hvilken forbindelse dens forpligtelse til at begrænse handelen til anerkendt formeringsmateriale og standardformeringsmateriale dog ikke berøres;

formeringsmateriale, der ikke erhvervsmæssigt bringes ud i omsætningen, bør på grund af sin ringe økonomiske betydning holdes udenfor fællesskabsordningens anvendelsesområde; medlemsstaternes ret til at underkaste dette formeringsmateriale særlige regler skal opretholdes;

fællesskabsordningen bør ikke anvendes på formeringsmateriale, som bevisligt er bestemt til udførsel til tredjelande;

med hensyn til plantemateriale af vin, der er produceret i tredjelande og inden for Fællesskabet erhvervsmæssigt bragt ud i omsætningen, skal Rådet senest 31. december 1969 ligeledes udstede fællesskabsregler;

for at forbedre den ydre beskaffenhed af vinformeringsmaterialet — foruden dette materiales genetiske egenskaber — inden for Fællesskabet skal der foreskrives visse betingelser med hensyn til den tekniske renhed, kvaliteten og sorteringen;

til sikring af formeringsmaterialets identitet skal der fastlægges fællesskabs-regler med hensyn til partiernes identifikation, emballering, plombering og mærkning; med dette formål for øje skal etiketterne være forsynet med de for gennemførelsen af den officielle kontrol og de til vinavlerens underretning nødvendige oplysninger og understrege systemets fællesskabskarakter;

for i handelen at kunne sikre, at betingelserne med hensyn til kvalitet samt identifikation er opfyldt, skal medlemsstaterne fastsætte egnede kontrolforanstaltninger;

formeringsmateriale, der opfylder disse betingelser, må med forbehold af traktatens artikel 36 kun underkastes de i fællesskabsordningen fastsatte handelsbegrænsninger;

indtil et fælles katalog over sorter er udarbejdet, bør disse begrænsninger særlig omfatte medlemsstaternes ret til at indskrænke handelen med formeringsmateriale til formeringsmateriale af sorter, der har national dyrkningsværdi for området; på det nuværende stade bør der ikke tages stilling til spørgsmålet om og efter hvilke retningslinier medlemsstaterne helt eller delvis kan forbyde dyrkningen af visse vinsorter inden for medlemsstater;

det er nødvendigt på visse betingelser at anerkende formeringsmateriale, som i andre medlemsstater er blevet produceret på grundlag af et i en medlemsstat anerkendt basisformeringsmateriale, som ligestillet med det i denne medlemsstat producerede formeringsmateriale;

i perioder, i hvilke forsyningen med anerkendt formeringsmateriale af vin af forskellige kategorier og standardformeringsmateriale frembyder vanskeligheder, bør der midlertidigt tillades formeringsmateriale, som er undergivet mindre strenge krav;

for i de enkelte medlemsstater at tilpasse de tekniske metoder for anerkendelsen af og kontrollen med fremavlsmaterialet og for fremtidigt at have sammenlignigsmuligheder med hensyn til det inden for Fællesskabet anerkendte eller kontrollerede og det fra tredjelande stammende formeringsmateriale, bør der i medlemsstaterne gennemføres fællesskabsforsøg til bedømmelse af kvaliteten af de forskellige klasser;

det bør overlades Kommissionen at træffe visse gennemførelsesforanstaltninger; for at lette gennemførelsen af de påtænkte foranstaltninger skal der fastsættes en fremgangsmåde, ved hvilken der skabes et snævert samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen inden for Den stående komité for frø- og plantemateriale henhørende under landbrug, havebrug og skovbrug,

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Dette direktiv vedrører vegetativt formeringsmateriale af vin, i det følgende benævnt »formeringsmateriale«, som bringes i handelen inden for Fællesskabet.

2. Medlemsstaterne kan midlertidigt efter ikrafttrædelsen af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv, foreskrive, at formeringsmateriale, som er blevet anvendt til fremstilling af modervinmaterialer eller vinplanteskoler, ligestilles med det formeringsmateriale, som efter bestemmelserne i dette direktiv er blevet anerkendt eller kontrolleret, såfremt dette formeringsmateriale før sin anvendelse har frembudt den samme garanti som det efter dette direktiv anerkendte eller kontrollerede formeringsmateriale.

1. Medlemsstaterne foreskriver, at vinformeringsmateriale kun må bringes i handelen

2. Medlemsstaterne kan indtil den 1. januar 2005 som en overgangsforanstaltning uanset stk. 1 tillade, at standardformeringsmateriale bringes i handelen på deres eget område, hvis det skal bruges til grundstammer og kommer fra moderkvarterer, der stadig eksisterer den 23. februar 2002.

3. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne give producenter på deres eget område tilladelse til at bringe passende mængder formeringsmateriale i handelen, hvis det skal bruges til:

Betingelserne for, at medlemsstaterne kan give sådanne tilladelser, kan fastlægges efter proceduren i artikel 17, stk. 2.

I forbindelse med genetisk modificeret materiale kan denne tilladelse kun gives, hvis der er truffet alle passende foranstaltninger for at undgå risiko for menneskers sundhed og miljøet. Ved den miljørisikovurdering og de andre kontroller, der skal foretages i denne forbindelse, finder bestemmelserne i artikel 5ba tilsvarende anvendelse.

4. For formeringsmateriale, der er produceret ved hjælp af in vitro-teknik, kan følgende bestemmelser fastsættes efter proceduren i artikel 17, stk. 2:

5. Kommissionen kan efter proceduren i artikel 17, stk. 3, fastsætte, at formeringsmateriale — bortset fra materiale, der skal bruges til grundstammer — kun må bringes i handelen fra bestemte datoer, hvis det er blevet anerkendt officielt som udgangsformeringsmateriale, basisformeringsmateriale eller certificeret formeringsmateriale:

Med hensyn til betingelserne i bilagene I og II kan medlemsstaterne for den indenlandske produktion fastlægge supplerende eller strengere betingelser for anerkendelsen af samt kontrollen med standardformeringsmateriale.

Denne bestemmelse anvendes ikke, når det gælder podning, for formeringsmateriale produceret i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, når det er anerkendt som ligestillet, jf. artikel 15, stk. 2.

1. Hver medlemsstat udarbejder en sortsliste over de druesorter, der officielt er godkendt til anerkendelse samt til kontrol med standardformeringsmateriale på dens område. Sortslisten kan konsulteres af alle. Sortslisten angiver de væsentlige morfologiske og fysiologiske egenskaber, hvorved sorterne adskiller sig fra hinanden. For så vidt angår de sorter, der allerede var godkendt pr. 31. december 1971, kan der henvises til beskrivelsen i de officielle ampelografiske tidsskrifter.

2. Medlemsstaterne sørger for, at sorter, der er opført på andre medlemsstaters sortslister, også godkendes til anerkendelse og kontrol med standardformeringsmateriale på deres eget område, jf. dog Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin ( 2 ) for så vidt angår de almindelige regler for klassificering af druesorter.

3. Hver medlemsstat udarbejder også, hvis det er relevant, en liste over de kloner, der officielt er godkendt til anerkendelse på dens område.

Medlemsstaterne sørger for, at de kloner, der er godkendt til anerkendelse i en anden medlemsstat, ligeledes godkendes til anerkendelse på deres eget område.

Medlemsstaterne sikrer, at en sort kun godkendes, såfremt den er forskellig fra andre, konstant og tilstrækkelig homogen.

1. En sort anses for at være selvstændig, når den på grundlag af forekomsten af kendetegn, der skyldes en given genotype eller kombination af genotyper, tydeligt adskiller sig fra enhver anden sort, hvis eksistens er almindeligt kendt i Fællesskabet.

En sort, der er kendt i Fællesskabet, er enhver sort, der på det tidspunkt, hvor der behørigt indgives ansøgning om godkendelse af den, enten er opført på den berørte medlemsstats eller en anden medlemsstats sortsliste eller søges godkendt i den berørte medlemsstat eller i en anden medlemsstat, medmindre ovennævnte betingelser ikke længere er opfyldt i alle de berørte medlemsstater, når der skal træffes afgørelse om anmodningen om godkendelse af den sort, der skal bedømmes.

2. En sort anses for at være stabil, hvis forekomsten af de kendetegn, som lægges til grund ved bestemmelsen af, om sorten er selvstændig, samt eventuelle andre kendetegn, som tages i betragtning ved sortsbeskrivelsen, forbliver uændret efter gentagen formering.

3. En sort anses for at være ensartet, hvis den, bortset fra den variation, der kan forventes som følge af særlige forhold ved formeringen, er tilstrækkelig ensartet med hensyn til forekomsten af de kendetegn, som lægges til grund ved bestemmelsen af, om sorten er selvstændig, samt eventuelle andre kendetegn, som tages i betragtning ved sortsbeskrivelsen.

1. For så vidt angår en genetisk modificeret druesort som omhandlet i artikel 2, nr. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF ( 3 ) godkendes sorten kun, hvis der er truffet alle passende foranstaltninger for at undgå risiko for menneskers sundhed og miljøet.

Medlemsstaterne sikrer, at sorter og, hvis det er relevant, kloner, der stammer fra andre medlemsstater, særlig hvad angår godkendelsesbehandlingen, er undergivet de samme betingelser som de nationale sorter eller kloner.

1. Medlemsstaterne foreskriver, at godkendelse af sorter sker på grundlag af officiel kontrol, særlig dyrkningskontrol, der omfatter et tilstrækkeligt stort antal kendetegn til at muliggøre sortens beskrivelse. Til konstatering af kendetegnene skal der anvendes nøjagtige og pålidelige metoder.

2. Efter fremgangsmåden i ►M11 artikel 17, stk. 2, ◄ fastlægges under hensyntagen til den videnskabelige og tekniske videns stade følgende:

3. Såfremt det er bekendt, at en sorts formeringsmateriale i et andet land går i handelen under en anden betegnelse, anføres også denne betegnelse i kataloget.

1. De godkendte sorter er til stadighed genstand for officiel kontrol. Er en af betingelserne for godkendelse til anerkendelse eller til kontrol ikke længere opfyldt, tilbagekaldes godkendelsen, og sorten slettes i kataloget.

2. Ansøgninger eller tilbagetrækning af ansøgninger om godkendelse af en sort, opførelse af sorter på en sortsliste samt forskellige ændringer af denne meddeles straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen. På grundlag af medlemsstaternes meddelelser offentliggør Kommissionen en fælles sortsliste.

Medlemsstaterne sørger for, at genetisk modificerede sorter, der er blevet godkendt, klart er opført som sådanne på sortslisten. De skal desuden sørge for, at enhver, der bringer en sådan sort i handelen, klart i sit salgskatalog anfører, at sorten er genetisk modificeret, og angiver formålet med modifikationen.

1. Medlemsstaterne foreskriver, at de på listen opførte sorter eller, hvis det er relevant, kloner bevares ved systematisk opretholdelsesavl.

2. Systematisk opretholdelsesavl skal altid kunne kontrolleres på grundlag af de registreringer, der er foretaget af den eller de ansvarlige for sortens og, hvis det er relevant, klonens bevarelse.

3. Den ansvarlige for sortens eller klonens bevarelse kan blive bedt om at udlevere prøver. De kan om nødvendigt udtages officielt.

4. Hvis opretholdelsesavlen udføres i en anden medlemsstat end den, hvor sorten er godkendt, yder de pågældende medlemsstater hinanden administrativ bistand med kontrollen.

Medlemsstaterne foreskriver, at formeringsmateriale under høsten, bearbejdningen, lagringen, transporten og produktionen holdes adskilt i partier og kendetegnes efter sort og i givet fald for så vidt angår udgangsformeringsmateriale, basisformeringsmateriale og certificeret formeringsmateriale, efter klonavl.

1. Medlemsstaterne foreskriver, at formeringsmateriale kun må bringes ud i handelen i tilstrækkeligt homogene partier og i lukkede pakninger eller bundter, som i henhold til artiklerne 9 og 10 er forsynet med en lukning og kendetegnet. Behandlingen sker efter bestemmelserne i bilag III.

2. Uanset stk. 1 om behandling, emballering, lukning og mærkning fastlægger Kommissionen efter proceduren i artikel 17, stk. 2, de bestemmelser, der gælder for salg af små mængder, der leveres til den endelige forbruger, samt salg af urtepotte-, kasse- og kartonnagevinstokke.

Medlemsstaterne foreskriver, at pakninger og bundter af formeringsmateriale lukkes officielt eller under officiel kontrol på en sådan måde, at de ikke kan åbnes, uden at lukkeanordningen ødelægges, eller uden at det kan ses på den i artikel 10, stk. 1, omhandlede officielle mærkeseddel eller — i tilfældet af pakninger — på pakningen. For at sikre, at pakningen er lukket, skal der på lukkeanordningen mindst være anbragt ovennævnte officielle mærkeseddel eller en officiel forsegling. Efter proceduren i artikel 17, stk. 2, kan det konstateres, om en bestemt lukkeanordning er i overensstemmelse med nærværende artikel. Hvis der foretages en eller flere nye lukninger, skal det foregå officielt eller under officiel kontrol.

1. Medlemsstaterne foreskriver, at pakningerne og bundterne af formeringsmateriale på den udvendige side i overensstemmelse med bilag IV forsynes med en officiel mærkeseddel på et af Fællesskabets officielle sprog; fastgørelsen sikres af lukkeanordningen. Mærkesedlens farve er hvid med en diagonal violet tværstribe for udgangsformeringsmateriale, hvid for basisformeringsmateriale, blå for certificeret formeringsmateriale og mørkegul for standardformeringsmateriale.

2. Medlemsstaterne kan dog give producenter på deres eget område tilladelse til samlet at sælge flere pakninger eller bundter af podede vinstokke eller af stiklinger med rod med samme egenskaber og forsynet med kun én mærkeseddel i overensstemmelse med bilag IV. I så fald bindes disse pakninger eller bundter sammen, så at båndet ved adskillelse af pakningerne eller bundterne bliver ødelagt og ikke kan genanbringes. Mærkesedlen fastgøres med dette bånd. Det er ikke tilladt at foretage ny sammenbinding.

3. Med forbehold af artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1493/1999 kan medlemsstaterne fastsætte, at hver levering af materiale, der er produceret på deres eget område, desuden ledsages af et ensartet dokument med følgende oplysninger: varens art, sort og i givet fald klon, kategori, mængde, afsender og modtager. De nærmere bestemmelser vedrørende dette ledsagedokument fastsættes efter proceduren i artikel 17, stk. 3, i nærværende direktiv.

4. Den officielle mærkeseddel, der er omhandlet i stk. 1, kan ligeledes omfatte ledsagedokumenter vedrørende plantesundhed, jf. Kommissionens direktiv 92/105/EØF ( 6 ), hvorved der indføres en standardisering af plantepas. Alle betingelser vedrørende den officielle mærkeseddel og plantepassene fastlægges og anerkendes imidlertid som ligestillede.

5. Medlemsstaterne fastsætter, at de officielle mærkesedler skal opbevares mindst et år hos modtageren af det vegetative formeringsmateriale af vin, hvor det skal være til rådighed for den officielle kontroltjeneste.

6. Kommissionen udarbejder senest den 23. februar 2004 en rapport, eventuelt ledsaget af forslag, om omsætningen af formeringsmateriale af vin, herunder navnlig brugen af de officielle mærkesedler og af de ledsagedokumenter, som indføres af medlemsstaterne.

Når det drejer sig om formeringsmateriale af en genetisk modificeret sort, skal det på mærkesedler og dokumenter af enhver art, såvel officielle som uofficielle, der er fastgjort til eller ledsager det pågældende parti formeringsmateriale, jf. bestemmelserne i dette direktiv, være klart angivet, at sorten er genetisk modificeret, og navnet på de genetisk modificerede organismer skal anføres.

►M2 1. ◄ Medlemsstaterne drager omsorg for, at formeringsmaterialets identitet fra dets høst til dets levering til den endelige forbruger sikres gennem et af dem foreskrevet eller anerkendt system for en officiel kontrol. De træffer alle nødvendige forholdsregler, der i handelen sikrer, at overholdelsen af de i dette direktiv fastsatte betingelser i det mindste kontrolleres officielt ved stikprøver.

2. Uden at det berører de frie varebevægelser for materialer inden for Fællesskabet, træffer medlemsstaterne alle de fornødne foranstaltninger for at sikre, at følgende oplysninger gives til den kompetente myndighed, når formeringsmateriale fra et tredjeland bringes i handelen:

De nærmere bestemmelser om, hvordan disse oplysninger skal gives, kan fastsættes efter proceduren i artikel 17, stk. 2.

Medlemsstaterne sørger for, at formeringsmateriale, der bringes i handelen i overensstemmelse med dette direktiv enten gennem obligatoriske eller frivillige foranstaltninger, kun er underlagt de i dette direktiv fastsatte handelsbegrænsninger, hvad angår dets egenskaber, kontrolforanstaltningerne, mærkningen og lukningen.

Medlemsstaterne sørger for, at formeringsmateriale af druesorter og, hvis det er relevant, kloner, som i en medlemsstat officielt er godkendt til anerkendelse samt til kontrol med standardformeringsmateriale i overensstemmelse med dette direktiv, ikke på deres område er underlagt nogen handelsbegrænsning, hvad sorten angår, og, hvis det er relevant, hvad klonen angår, jf. dog forordning (EF) nr. 1493/1999.

Medlemsstaterne foreskriver, at formeringsmateriale, som stammer umiddelbart fra basisformeringsmateriale, der er blevet anerkendt i en medlemsstat, og som er blevet høstet i en anden medlemsstat, kan anerkendes i basisformeringsmaterialets produktionsstat, såfremt det på sit formeringsareal er blevet underkastet vækstinspektion, der opfylder betingelserne i bilag I og såfremt det ved officiel kontrol er blevet konstateret, at betingelserne i bilag II er opfyldt.

1. For at afhjælpe midlertidige vanskeligheder i Fællesskabet med hensyn til forsyning med formeringsmateriale, der ikke kan overvindes på anden måde, kan der efter proceduren i artikel 17, stk. 2, træffes afgørelse om, at medlemsstaterne for en bestemt periode giver tilladelse til, at der i hele Fællesskabet bringes den nødvendige mængde formeringsmateriale i handelen af en kategori, der er underlagt mindre strenge krav.

2. Såfremt det drejer sig om en kategori af formeringsmateriale af en bestemt sort, er mærkesedlens farve den, som er foreskrevet for den tilsvarende kategori; iøvrigt er mærkesedlen brun. Mærkesedlen skal altid angive, hvorvidt det drejer sig om formeringsmateriale af en kategori, der er underkastet mindre strenge krav.

3. Reglerne for anvendelsen af stk. 1 kan vedtages efter fremgangsmåden i ►M11 artikel 17, stk. 2 ◄ .

For at finde bedre løsninger til erstatning for visse bestemmelser i dette direktiv kan der efter proceduren i artikel 17, stk. 3, træffes afgørelse om, at der på fællesskabsniveau skal gennemføres tidsbegrænsede forsøg på særlige betingelser.

1. Dette direktiv gælder ikke for formeringsmateriale, der bevisligt er bestemt til udførsel til tredjelande.

1. Sammenlignende fællesskabsprøver og -analyser foretages inden for Fællesskabet for at efterkontrollere stikprøver af vinformeringsmateriale, der markedsføres i henhold til dette direktivs bestemmelser, uanset om disse er præceptive eller deklaratoriske, herunder bestemmelserne om plantesundhed. De sammenlignende prøver og analyser kan omfatte følgende:

2. De sammenlignende prøver og analyser tjener til at harmonisere de tekniske godkendelsesmetoder og til at undersøge, om de betingelser, som dette formeringsmateriale skal opfylde, er overholdt.

3. Kommissionen fastsætter efter artikel 17 de bestemmelser, der er nødvendige til gennemførelsen af de sammenlignende prøver og analyser. Kommissionen underretter den komité, der er omhandlet i artikel 17, om den tekniske tilrettelægning af prøverne og analyserne samt resultaterne heraf. Opstår der problemer af plantesundhedsmæssig art, underretter Kommissionen Den Stående Komité for Plantesundhed.

4. Fællesskabet kan yde et finansielt bidrag til gennemførelse af de i stk. 1 og 2 omhandlede prøver og analyser.

Det finansielle bidrag kan ikke overstige de årlige bevillinger, der vedtages af budgetmyndigheden.

5. De prøver og analyser, der kan omfattes af et finansielt EF-bidrag, og de nærmere regler for ydelsen af det finansielle bidrag fastsættes efter proceduren i artikel 17.

6. De prøver og analyser, som er omhandlet i stk. 1 og 2, må kun udføres af statslige myndigheder eller juridiske personer, der handler under statens ansvar.

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv vedrørende de emner, der er omhandlet i nedennævnte bestemmelser, vedtages efter forvaltningsproceduren i artikel 17, stk. 2:

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv vedrørende de emner, der er omhandlet i nedennævnte bestemmelser, vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 17, stk. 3:

1. Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Frø og Plantemateriale henhørende under Landbrug, Havebrug og Skovbrug, i det følgende benævnt »komitéen«.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastlæggelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen ( 8 ).

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til en måned.

3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til to måneder.

De ændringer i bilagene, der nødvendiggøres af udviklingen i den videnskabelige eller tekniske viden, vedtages efter fremgangsmåden i ►M11 artikel 17, stk. 2 ◄ .

Dette direktiv berører ikke nationale retsregler, der tjener til beskyttelse af menneskers, dyrs og planters sundhed og liv eller industriel og kommerciel ejendomsret.

Efter fremgangsmåden i ►M11 artikel 17, stk. 2, ◄ kan en medlemsstat på begæring helt eller delvis fritages for forpligtelsen til at anvende dette direktiv, dog med undtagelse af artikel 12, stk. 1. og artikel 12a, hvis vindyrkning og handel med formeringsmateriale er af ringe økonomisk betydning på dens område.

Dette direktiv gælder med forbehold af Rådets forordning (EØF) nr. 234/68 af 27. februar 1968 om oprettelsen af en fælles markedsordning for levende planter og blomsterhandelens varer ( 9 ).

Meldemsstaterne iværksætter de nødvendige foranstaltninger for senest 1. juli 1969 at efterkomme dette direktiv og underretter omgående Kommissionen herom.

Tyskland bemyndiges til, for så vidt angår den tidligere Tyske Demokratiske Republiks område, at efterkomme artikel 3, stk. 1, på en senere dato end ovennævnte dato, dog senest den 1. januar 1995.

Tyskland sørger for, at det materiale, for hvilket landet gør brug af denne bemyndigelse, kun føres ind i andre dele af Fællesskabet end den tidligere Tyske Demokratiske Republiks område, hvis det fastslås, at betingelserne i nærværende direktiv er opfyldt.

Podet vin, der består af en kombination af reproduktionsmateriale i samme kategori, klassificeres i denne kategori.

Podet vin, der består af en kombination af forskellige kategorier reproduktionsmateriale, klassificeres i den laveste kategori af de bestanddele, planterne består af.

Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende punkt 1 indtil den 31. juli 2010 for podet vin, der består af udgangsformeringsmateriale podet på basisformeringsmateriale. Medlemsstater, der beslutter ikke at anvende punkt 1, skal i stedet sørge for, at følgende bestemmelse overholdes:

Podet vin, der består af udgangsformeringsmateriale podet på basisformeringsmateriale, klassificeres som udgangsformeringsmateriale.

Tværsnittets største diameter måles. Denne bestemmelse gælder ikke for urteagtige stiklinger.

Diameteren, målt på midten af internodium under det øverste skud, skal være på mindst 5 mm. Denne bestemmelse gælder ikke for stiklinger med rod hidrørende fra urteagtigt formeringsmateriale.

Længden fra det nederste sted, hvorfra der udspringer rødder, til det øverste skuds fod skal være mindst

Hver plante skal have mindst tre veludviklede og tilstrækkelig godt fordelte rødder. Sorten 420 A behøver dog kun at have to veludviklede rødder, under forudsætning af at disse er modstående.

Snittet skal være lagt tilstrækkelig langt, dog højst en centimeter, under diafragmet, så dette ikke er beskadiget.

Denne bestemmelse gælder ikke for podet vin hidrørende fra urteagtigt formeringsmateriale.

Hver plante skal have mindst tre veludviklede og tilstrækkelig godt fordelte rødder. Sorten 420 A behøver dog kun at have to veludviklede rødder, under forudsætning af at disse er modstående.

Snittet skal være lagt tilstrækkelig langt, dog højst en centimeter, under diafragmet, så dette ikke er beskadiget.

Pakkers eller bundters indhold

1 — Type	2 — Antal enheder	3 — Maksimumsmængde
1. Podet vin	25, 50, 100 eller mængder på 100 enheder	500
2. Stiklinger med rod	50, 100 eller mængder på 100 enheder	500
3. Podekviste
— med mindst fem anvendelige øjne	100, eller 200	200
— med ét anvendeligt øje	500 eller mængder på 500 enheder	5 000
4. Grundstammestiklinger	100 eller mængder på 100 enheder	1 000
5. Stiklinger uden rod	100 eller mængder på 100 enheder	500

Om nødvendigt kan pakker og bundter af enhver type og kategori formeringsmateriale, der er nævnt i venstre kolonne i ovenstående skema, indeholde mindre (færre enheder) end de ovenfor angivne minimumsmængder.

Den for mærkesedlen under afsnit I, punkt 10, foreskrevne angivelse: »Nøjagtigt antal enheder pr. pakning/bundt«.

Hvis der er tale om vinplanter med rod i substrat i potter eller kasser, og kravene vedrørende lukning (herunder mærkning) på grund af materialets art ikke kan opfyldes, gælder følgende:

		Tidende
		No	page	date
►M1	RÅDETS DIREKTIV 71/140/EØF af 22. marts 1971	L 71	16	25.3.1971
►M2	RÅDETS DIREKTIV 74/648/EØF af 9. december 1974	L 352	43	28.12.1974
M3	KOMMISSIONENS FØRSTE DIREKTIV 77/629/EØF af 28. september 1977	L 257	27	8.10.1977
M4	RÅDETS DIREKTIV 78/55/EØF af 19. december 1977	L 16	23	20.1.1978
M5	RÅDETS DIREKTIV 78/692/EØF af 25. juli 1978	L 236	13	26.8.1978
M6	KOMMISSIONENS DIREKTIV 82/331/EØF af 6. maj 1982	L 148	47	27.5.1982
M7	RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 3768/85 af 20. december 1985	L 362	8	31.12.1985
M8	RÅDETS DIREKTIV 86/155/EØF af 22. april 1986	L 118	23	7.5.1986
►M9	RÅDETS DIREKTIV 88/332/EØF af 13. juni 1988	L 151	82	17.6.1988
►M10	RÅDETS DIREKTIV 90/654/EØF af 4. december 1990	L 353	48	17.12.1990
►M11	RÅDETS DIREKTIV 2002/11/EF af 14. februar 2002	L 53	20	23.2.2002
►M12	RÅDETS DIREKTIV 2003/61/EF af 18. juni 2003	L 165	23	3.7.2003
►M13	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1829/2003 af 22. september 2003	L 268	1	18.10.2003
►M14	KOMMISSIONENS DIREKTIV 2005/43/EF af 23. juni 2005	L 164	37	24.6.2005

A1	Tiltrædelsesakt for Østrig, Finland og Sverige	C 241	21	29.8.1994
	(tilpasset ved Rådets beslutning 95/1EF, Euratom, EKSF)	L 001	1	..
A2	Tiltrædelsesakt for Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland	L 73	14	27.3.1972
	(tilpasset ved Rådets beslutning af 1. januar 1973)	L 002	1	..
A3	Tiltrædelsesakt for Grækenland	L 291	17	19.11.1979