1.

Er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked til hinder for en bestemmelse såsom § 35, stk. 1, litra c), i de vejledende advokatetiske regler i Liechtenstein, hvorefter det ikke er tilladt for advokater at udbyde liberale tjenesteydelser til særlige kategorier af mulige klienter, idet bestemmelsen ifølge den af Liechtensteins Staatsgerichtshof anlagte fortolkning skal forstås således, at den indeholder et »forbud for advokater mod proaktivt at reklamere for deres tjenesteydelser i bestemte situationer over for udvalgte (grupper af) personer, der ikke selv har udtrykt interesse i disse tjenesteydelser«?

2.

Skal artikel 24, stk. 1, i direktiv 2006/123/EF fortolkes således, at en national bestemmelse ikke må indeholde et generelt forbud for advokater mod på eget initiativ skriftligt at kontakte mulige nye klienter efter at have fremskaffet deres adresse og tilbyde dem deres tjenesteydelser, navnlig i form af erstatningssøgsmål i tilfælde af tab, som disse personer i givet fald kun har lidt i deres egenskab af investorer?