14.7.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 187/37


EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS BESLUTNING nr. 276/21/COL

af 8. december 2021

om det norske regionalstøttekort 2022-2027 (Norge) [2022/1213]


1.   RESUMÉ

(1)

EFTA-Tilsynsmyndigheden (»Tilsynsmyndigheden«) skal herved meddele Norge, at den efter at have vurderet det norske regionalstøttekort for 2022-2027 finder forlængelsen forenelig med principperne i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte (»regionalstøtteretningslinjerne«) (1).

(2)

Denne beslutning afspejler Tilsynsmyndighedens vurdering af regionalstøttekortet i overensstemmelse med punkt 190 i regionalstøtteretningslinjerne. Regionalstøttekortet udgør en integrerende del af regionalstøtteretningslinjerne (2). Selve regionalstøttekortet indebærer ikke statsstøtte og er ikke en tilladelse til at yde statsstøtte.

(3)

Tilsynsmyndighedens beslutning er baseret på nedenstående overvejelser.

2.   SAGSFORLØB

(4)

Den 1. december 2021 vedtog Tilsynsmyndigheden ved beslutning nr. 269/21/COL nye regionalstøtteretningslinjer. I disse retningslinjer fastsættes betingelserne for, hvornår anmeldelsespligtig regionalstøtte kan betragtes som forenelig med EØS-aftalen (3). Det fastsættes også, hvilke kriterier der gælder for angivelse af de områder, der opfylder forenelighedsbetingelserne i artikel 61, stk. 3, litra a) og c), i EØS-aftalen (4).

(5)

I henhold til punkt 150 i regionalstøtteretningslinjerne skal de områder, som EØS-EFTA-staterne ønsker at udpege som a)- eller c)-områder, være angivet på et regionalstøttekort. I medfør af punkt 189 i regionalstøtteretningslinjerne skal hver EØS-EFTA-stat til Tilsynsmyndigheden anmelde ét samlet regionalstøttekort, der gælder fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2027. Ved brev af 2. december 2021 anmeldte de norske myndigheder således deres regionalstøttekort for 2022-2027 (5).

3.   STØTTEBERETTIGEDE OMRÅDER UDPEGET AF DE NORSKE MYNDIGHEDER

3.1.   Baggrund

(6)

Den disponible regionalstøttedækning for 2022-2027 er fastsat for hver EØS-EFTA-stat, jf. bilag I til regionalstøtteretningslinjerne. Norges kvote består af prædefinerede og ikke prædefinerede c)-områder.

(7)

De norske myndigheder kan anvende denne kvote til at udpege prædefinerede og ikke prædefinerede c)-områder. Principperne for en sådan udpegelse er fastsat i henholdsvis punkt 168, 169 og 175 i regionalstøtteretningslinjerne.

3.2.   Prædefinerede c)-områder

3.2.1.   Indledning

(8)

I henhold til punkt 168 i regionalstøtteretningslinjerne kan EØS-EFTA-staterne udpege de i punkt 166 omhandlede prædefinerede c)-områder som c)-områder. Disse områder er angivet i bilag I til regionalstøtteretningslinjerne.

(9)

Punkt 169 giver mulig for en fleksibel tilgang, hvorved tyndt befolkede og meget tyndt befolkede områder, der ikke er prædefinerede som støtteberettigede, kan udpeges på visse betingelser.

(10)

På det norske regionalstøttekort for 2014-2020 har de norske myndigheder udpeget tyndt befolkede områder. Der var ikke angivet meget tyndt befolkede områder (6). I stedet havde de norske myndigheder udpeget meget tyndt befolkede områder inden for rammerne af en driftsstøtteordning, der var betinget af, at den var begrænset til sådanne områder (7).

(11)

Fodnote 65 i regionalstøtteretningslinjerne indeholder en ny specifikation om, at tyndt befolkede og meget tyndt befolkede områder bør være angivet på regionalstøttekortet. Derfor har de norske myndigheder i deres anmeldelse medtaget en angivelse af de udpegede meget tyndt befolkede områder, der svarer til den angivelse, der tidligere er udarbejdet i forbindelse med en driftsstøtteordning.

(12)

Tilsynsmyndigheden vil således først vurdere de norske myndigheders udpegelse af tyndt befolkede områder. Derefter vil Tilsynsmyndigheden vurdere de norske myndigheders udpegelse af meget tyndt befolkede områder inden for disse områder. I medfør af punkt 169, sidste punktum, i regionalstøtteretningslinjerne vil Tilsynsmyndigheden tager højde for befolkningen af både meget tyndt befolkede og tyndt befolkede områder, når den vurderer overholdelsen af loftet for befolkningsdækning.

(13)

Det følger af definitionen i punkt 19, stk. 30, i regionalstøtteretningslinjerne, at alle områder udpeget i henhold til punkt 169 er tyndt befolkede. Tilsynsmyndigheden medtager således kun befolkningen i de områder, der både er meget tyndt befolkede og tyndt befolkede, én gang, når den vurderer overholdelsen af loftet for befolkningsdækning.

3.2.2.   Tyndt befolkede områder

3.2.2.1.   To fylker, der er medtaget i deres helhed

(14)

Punkt 169, første og andet punktum, i regionalstøtteretningslinjerne lyder: »Hvad angår tyndt befolkede områder, bør EØS-EFTA-staterne i princippet udpege statistiske regioner på niveau 2 med mindre end 8 indbyggere pr. km2 eller statistiske regioner på niveau 3 med under 12,5 indbyggere pr. km2. EØS-EFTA-staterne kan dog udpege dele af statistiske regioner på niveau 3 med under 12,5 indbyggere pr. km2 eller andre sammenhængende områder, der støder op til disse statistiske regioner på niveau 3, forudsat at disse områder har under 12,5 indbyggere pr. km2

(15)

I Norge udgøres de statistiske regioner på niveau 3 af fylker, mens de statistiske regioner på niveau 2 svarer til større regioner (8).

(16)

De to fylker Troms og Finnmark samt Nordland er medtaget i deres helhed. På grundlag af tal pr. 1. januar 2020 (9) er befolkningstætheden i disse fylker henholdsvis 3,4 og 6,7 indbyggere pr. km2 (10). På grundlag af de samme tal er befolkningstallet i disse områder 484 546 indbyggere (11).

3.2.2.2.   Delvist omfattede regioner

(17)

I henhold til punkt 169, andet punktum, kan EØS-EFTA-staterne dog udpege dele af statistiske regioner på niveau 3 med under 12,5 indbyggere pr. km2 eller andre sammenhængende områder, der støder op til disse statistiske regioner på niveau 3, forudsat at disse områder har under 12,5 indbyggere pr. km2. Muligheden for at inkludere (inddrage) sammenhængende områder afspejles derfor i muligheden for at ekskludere (udelukke) områder inden for de statistiske regioner på niveau 3 med under 12,5 indbyggere pr. km2.

(18)

Dele af niveau 3-regionerne Innlandet og Trøndelag udelukkes derfor fra regionalstøttekortet, mens områder i andre regioner på niveau 3 inddrages (12).

3.2.2.3.   Mindre områder, der udelukkes

(19)

Tabel 1 nedenfor angiver de områder i niveau 3-regionerne Innlandet og Trøndelag, der udelukkes (13):

Tabel 1

Mindre områder, der udelukkes

Niveau 3-region

Områder (kommuner)

Befolkningstæthed

Innlandet

Hamar, Lillehammer, Gjøvik, Ringsaker, Løten, Stange, Elverum, Gran og Østre Toten

34,5

Trøndelag

Trondheim, den del af Orkland, der tidligere var Orkdal kommune, Melhus, Skaun, Malvik, Stjørdal, og Levanger

83,3

(20)

På grundlag af tal pr. 1. januar 2020 har disse udelukkede områder et samlet befolkningstal på 504 560 (14).

3.2.2.4.   Mindre områder, der inddrages

(21)

Tabel 2 nedenfor angiver de mindre områder med under 12,5 indbyggere pr. km2, der er blevet inddraget (15):

Tabel 2

Mindre områder, der inddrages

Niveau 3-region

Områder (kommuner)

Befolkningstæthed

Viken

Aremark, Marker, Aurskog-Høland, Flå, Nesbyen, Gol, Hemsedal, Ål, Hol, Sigdal, Krødsherad, Flesberg, Rollag samt Nore og Uvdal

4,8

Vestfold og Telemark

Notodden, Bamble, Kragerø, Drangedal, Nome, Midt-Telemark, Tinn, Hjartdal, Seljord, Kviteseid, Nissedal, Fyresdal, Tokke og Vinje

6,2

Agder

Den del af Lindesnes, der tidligere var Marnardal, den del af Lyngdal, der tidligere var Audnedal kommune, Risør, Farsund, Flekkefjord, Gjerstad, Vegårshei, Tvedestrand, Åmli, Iveland, Evje og Hornnes, Bygland, Valle, Bykle, Åseral, Hægebostad, Kvinesdal og Sirdal

5,4

Rogaland

Sokndal, Lund, Bjerkreim, Hjelmeland, Suldal og Sauda

4,8

Vestland

Kinn, Etne, Bømlo, Fitjar, Tysnes, Kvinnherad, Ullensvang, Eidfjord, Ulvik, Voss, Kvam, Samnanger, Vaksdal, Modalen, Austrheim, Fedje, Masfjorden, Gulen, Solund, Hyllestad, Høyanger, Vik, Sogndal, Aurland, Lærdal, Årdal, Luster, Askvoll, Fjaler, Sunnfjord, Bremanger, Stad, Gloppen og Stryn

6,6

Møre og Romsdal

De dele af Molde, der tidligere var Nesset og Midsund kommuner, de dele af Ålesund, der tidligere var Haram og Sandøy kommuner, Vanylven, Sande, Hareid, Ørsta, Stranda, Sykkylven, Vestnes, Rauma, Averøy, Gjemnes, Tingvoll, Sunndal, Surnadal, Smøla, Aure, Volda, Fjord og Hustadvika

9,5

(22)

På grundlag af tal pr. 1. januar 2020 har disse inddragne områder et samlet befolkningstal på 528 360 (16).

3.2.2.5.   Vurdering af den fleksible tilgang

(23)

Punkt 169 i regionalstøtteretningslinjerne indeholder tre krav, som skal være opfyldt for at inddrage mindre områder fra en statistisk region på niveau 3, hvis denne region som helhed har en befolkningstæthed på over 12,5 indbyggere pr. km2.

(24)

For det første skal disse mindre områder have under 12,5 indbyggere pr. km2.

(25)

I henhold til tidligere praksis har både Tilsynsmyndigheden (17) og Kommissionen (18) vurderet befolkningstætheden for inddragne tyndt befolkede områder pr. niveau 3-region (statistiske regioner på niveau 3/NUTS-3-regioner). Der er intet nyt i formuleringen af punkt 169, der lægger op til en anden fortolkning. Tilsynsmyndigheden vil derfor følge samme praksis for de nye regionalstøtteretningslinjer.

(26)

Det følger af de data, der er præsenteret i tabel 2 ovenfor, at befolkningstætheden i de inddragne områder er under 12,5 indbyggere pr. km2, når de vurderes sammen på niveauet for deres statistiske region på niveau 3. Befolkningstæthedskravet opfyldes således for de inddragne områder.

(27)

For det andet skal de inddragne mindre områder være sammenhængende områder, der støder op til statistiske regioner på niveau 3 med under 12,5 indbyggere pr. km2. På baggrund af de berørte områders grænser, jf. det grafiske kort i bilag III(a) til denne beslutning, konkluderer Tilsynsmyndigheden, at dette krav er opfyldt.

(28)

For det tredje må ombytningen ikke medføre, at den specifikke dækningskvote for c)-dækning, jf. punkt 167 i regionalstøtteretningslinjerne, overskrides. I henhold til punkt 169, sidste punktum, i regionalstøtteretningslinjerne skal befolkningen i tyndt befolkede og meget tyndt befolkede områder vurderes sammen med henblik på denne vurdering. Som præciseret i punkt 13 medtages befolkningen i de områder, der er både meget tyndt befolkede og tyndt befolkede, kun én gang, når overholdelsen af loftet for befolkningsdækning vurderes.

(29)

I henhold til bilag I til regionalstøtteretningslinjerne er Norges specifikke dækningskvote for c)-dækning 25,14 % af den samlede befolkning. Både Tilsynsmyndigheden (19) og Kommissionen (20) har i henhold til tidligere praksis accepteret anvendelsen af nylige data for den samlede befolkning, når overholdelsen af loftet for befolkningsdækning vurderes. Der er intet nyt i formuleringen af punkt 169, der indikerer, at denne praksis ikke ligeledes er kompatibel med de nye regionalstøtteretningslinjer. Tilsynsmyndigheden anser derfor de norske myndigheders anvendelse af tal pr. 1. januar 2020 som acceptabel.

(30)

På grundlag af tal pr. 1. januar 2020 er befolkningstallet i Norge på 5 368 283 (21). De udpegede meget tyndt befolkede og tyndt befolkede områder kan derfor, beregnet på grundlag af disse tal, ikke dække mere end 1 349 586 indbyggere.

(31)

Befolkningstallet inden for de tyndt befolkede områder er på 1 348 649 indbyggere (22). Dette er mindre end Norges dækningskvote for c)-dækning.

3.2.3.   Meget tyndt befolkede områder

3.2.3.1.   Mange af de tyndt befolkede områder kan betragtes som meget tyndt befolkede områder

(32)

I dette afsnit vil Tilsynsmyndigheden vurdere de norske myndigheders udpegelse af meget tyndt befolkede områder. Som følge af Norges geografi og befolkningsmønster kan mange af de tyndt befolkede områder af de norske myndigheder udpeges som meget tyndt befolkede, hvilket de også bliver.

3.2.3.2.   Regionen Nordnorge er medtaget i sin helhed

(33)

Punkt 169, tredje punktum, i regionalstøtteretningslinjerne lyder: »For så vidt angår meget tyndt befolkede områder kan EØS-EFTA-staterne udpege statistiske regioner på niveau 2 med under 8 indbyggere pr. km2 eller andre mindre sammenhængende områder, der støder op til disse statistiske regioner på niveau 2, forudsat at disse områder har under 8 indbyggere pr. km2, og at den samlede befolkning i de meget tyndt befolkede områder og de tyndt befolkede områder ikke fører til en overskridelse af den i punkt 167 nævnte specifikke dækningskvote for c)-dækning.«

(34)

To norske statistiske regioner på niveau 2 opfylder befolkningstæthedskravet på 8 indbyggere pr. km2. Der er tale om Nordnorge (23) og Innlandet (24). Niveau 2-regionen Nordnorge har en befolkningstæthed på 4,5 indbyggere pr. km2 (25), mens niveau 2-regionen Innlandet har en befolkningstæthed på 7,5 indbyggere pr. km2 (26).

(35)

De norske myndigheder har udpeget niveau 2-regionen Nordnorge som støtteberettiget i sin helhed. Alle områder i Nordnorge skal derfor betragtes som meget tyndt befolkede områder for så vidt angår regionalstøtteretningslinjerne.

(36)

Som nævnt i punkt 16 ovenfor er befolkningstallet i disse områder 484 546 indbyggere på grundlag af tal pr. 1. januar 2020.

3.2.3.3.   Regionen Innlandet er delvist medtaget

(37)

I henhold til formuleringen i punkt 169, tredje punktum, i regionalstøtteretningslinjerne er det muligt at udpege mindre sammenhængende områder, der støder op til disse statistiske regioner på niveau 2 med under 8 indbyggere pr. km2. Selv om det ikke formuleres eksplicit, skal muligheden for at inkludere sammenhængende områder afspejles logisk over for muligheden for at ekskludere områder inden for de statistiske regioner på niveau 2 med under 8 indbyggere pr. km2. Denne fortolkning er også i overensstemmelse med tidligere praksis (27).

(38)

I overensstemmelse hermed er niveau 2-regionen Innlandet kun delvist udpeget som meget tyndt befolket. Tabel 3 nedenfor viser de inkluderede områder i Innlandet og befolkningstætheden i dette område (28):

Tabel 3

Inkluderede områder i Innlandet

Niveau 2-region

Områder (kommuner)

Befolkningstæthed

Innlandet

Kongsvinger, Nord-Odal, Sør-Odal, Eidskog, Grue, Åsnes, Våler, Trysil, Åmot, Stor-Elvdal, Rendalen, Engerdal, Tolga, Tynset, Alvdal, Folldal, Os, Dovre, Lesja, Skjåk, Lom, Vågå, Nord-Fron, Sel, Sør-Fron, Ringebu, Søndre Land, Nordre Land, Sør-Aurdal, Etnedal, Nord-Aurdal, Vestre Slidre, Øystre Slidre og Vang

3,4

(39)

På grundlag af tal pr. 1. januar 2020 er befolkningstallet i disse områder på 143 115 (29).

3.2.3.4.   Dele af Trøndelag er inkluderet som mindre sammenhængende områder med Nordnorge

(40)

De områder, der støder op til Nordnorge, er alle beliggende i niveau 3-regionen Trøndelag.

(41)

Tabel 4 nedenfor angiver de inkluderede områder i Trøndelag og befolkningstætheden i dette område (30):

Tabel 4

Inkluderede sammenhængende områder med Nordnorge

Niveau 3-region

Områder (kommuner)

Befolkningstæthed

Trøndelag

Den del af Steinkjer, der tidligere var Verran, Namsos, Osen, Snåase-Snåsa, Lierne, Raarvihke–Røyrvik, Namsskogan, Grong, Høylandet, Overhalla, Flatanger, Leka, Inderøy, Indre Fosen, Ørland, Åfjord og Nærøysund

4,1

(42)

Befolkningstallet i disse områder er 73 683 indbyggere, når det beregnes på grundlag af tallene pr. 1. januar 2020 (31).

3.2.3.5.   Mindre sammenhængende områder med Innlandet i flere fylker er inkluderet

(43)

De områder, der støder op til Innlandet, er beliggende i niveau 3-regionerne Trøndelag, Møre og Romsdal, Vestland, Rogaland, Agder, Vestfold og Telemark samt Viken. Disse områder er angivet i tabel 5 nedenfor (32).

Tabel 5

Inkluderede sammenhængende områder med Innlandet

Niveau 3-region

Områder (kommuner)

Befolkningstæthed

Trøndelag

Hitra, Frøya, Oppdal, Rennebu, Røros, Holtålen, Tydal, Meråker, Heim, Rindal og de dele af Orkland, der tidligere var Agdenes, Meldal og dele af Snillfjord kommune

3,6

Møre og Romsdal

Vanylven, Sande, Stranda, Sykkylven, Vestnes, Rauma, Tingvoll, Sunndal, Surnadal, Smøla, Aure, Fjord, den del af Volda, der tidligere var Hornindal kommune, den del af Molde, der tidligere var Nesset og Midsund kommuner og den del af Ålesund, der tidligere var Sandøy kommune

6,3

Vestland

Tysnes, Kvinnherad, Ullensvang, Eidfjord, Ulvik, Modalen, Fedje, Masfjorden, Gulen, Solund, Hyllestad, Høyanger, Vik, Aurland, Lærdal, Årdal, Luster, Askvoll, Fjaler, Bremanger, Stad, Gloppen, Stryn, den del af Voss, der tidligere var Granvin kommune, den del af Kinn, der tidligere var Vågsøy kommune, den del af Sogndal, der tidligere var Leikanger og Balestrand kommuner og den del af Sunnfjord, der tidligere var Gaular, Jølster og Naustdal kommuner

4,7

Rogaland

Hjelmeland, Suldal og Sauda

3,6

Agder

Risør, Gjerstad, Åmli, Evje og Hornnes, Bygland, Valle, Bykle og Åseral

2,9

Vestfold og Telemark

Drangedal, Nome, Tinn, Hjartdal, Seljord, Kviteseid, Nissedal, Fyresdal, Tokke og Vinje

2,9

Viken

Flå, Nesbyen, Gol, Hemsedal, Ål, Hol, Rollag samt Nore og Uvdal

3,0

(44)

Befolkningstallet i disse områder er 301 848 indbyggere, når det beregnes på grundlag af tallene pr. 1. januar 2020 (33).

3.2.3.6.   Vurdering af den fleksible tilgang

(45)

Punkt 169 i regionalstøtteretningslinjerne indeholder tre krav, som skal være opfyldt for at inddrage områder fra statistiske regioner på niveau 2 med en befolkningstæthed på over 8 indbyggere pr. km2.

(46)

For det første skal disse områder have færre end 8 indbyggere pr. km2.

(47)

Som fastslået i punkt 27 ovenfor har både Tilsynsmyndigheden (34) og Kommissionen (35) tidligere vurderet befolkningstætheden for inddragne tyndt befolkede områder sammen pr. deres respektive niveau 3-region (statistiske regioner på niveau 3/NUTS-3-regioner). Hvad angår meget tyndt befolkede områder udpeget inden for rammerne af en driftsstøtteordning vurderede Tilsynsmyndigheden ikke befolkningstætheden i de berørte områder på lavere enhedsniveau end niveau 3 (36).

(48)

Der er intet nyt i formuleringen af punkt 169, der lægger op til en ændring af denne etablerede praksis. Tilsynsmyndigheden vil derfor følge samme praksis i forbindelse med de nye regionalstøtteretningslinjer.

(49)

Det følger af tallene i tabel 4 og 5 ovenfor, at befolkningstætheden i de inddragne områder er under 8 indbyggere pr. km2, når områder, der er beliggende i samme statistiske region på niveau 3, vurderes sammen. Idet de statistiske regioner på niveau 3 er en del af de større regioner på niveau 2, betyder dette, at befolkningstætheden i de inddragne områder også er under grænsen på 8 indbyggere pr. km2, hvis de vurderes på niveauet for de inkluderede områder i hver region på niveau 2.

(50)

Befolkningstæthedskravet opfyldes således for de inddragne områder. Som fastslået i tabel 3 opfyldes befolkningstæthedskravet også for de udpegede områder i Innlandet, når de vurderes sammen.

(51)

For det andet skal de inddragne områder være sammenhængende områder, der støder op til statistiske regioner på niveau 2 med under 8 indbyggere pr. km2. På baggrund af de berørte områders grænser, jf. det grafiske kort i bilag III(b) til denne beslutning, konkluderer Tilsynsmyndigheden, at dette krav er opfyldt.

(52)

For det tredje må ombytningen ikke medføre, at den specifikke dækningskvote for c)-dækning, jf. punkt 167 i regionalstøtteretningslinjerne, overskrides. I henhold til punkt 169, sidste punktum, i regionalstøtteretningslinjerne skal befolkningen i tyndt befolkede og meget tyndt befolkede områder vurderes sammen med henblik på denne vurdering.

(53)

Befolkningen inden for de meget tyndt befolkede områder er 1 003 192 indbyggere (37). Dette tal var medtaget i forbindelse med vurderingen af, om udpegelsen af tyndt befolkede områder overholder loftet for befolkningsdækning i punkt 31 ovenfor. På dette grundlag konkluderer Tilsynsmyndigheden, at det norske regionalstøttekorts befolkningsdækning ikke overskrider den specifikke dækningskvote for c)-dækning, jf. punkt 167 i regionalstøtteretningslinjerne.

3.2.4.   Konkluderende bemærkninger til udpegelsen af prædefinerede c)-områder

(54)

På regionalstøttekortet for 2022-2027 har de norske myndigheder udpeget tyndt og meget tyndt befolkede områder, der er berettigede til regionalstøtte. På grundlag af ovenstående vurdering konkluderer Tilsynsmyndigheden, at denne udpegelse er i overensstemmelse med regionalstøtteretningslinjerne.

3.3.   Ikkeprædefinerede c)-områder

3.3.1.   Indledning

(55)

I henhold til bilag I til regionalstøtteretningslinjerne er Norges ikkeprædefinerede c)-dækning 6,87 % af den samlede befolkning. Norge kan anvende denne dækning til at udpege ikkeprædefinerede c)-områder i overensstemmelse med betingelserne i punkt 175 i regionalstøtteretningslinjerne.

3.3.2.   Inkluderede områder

(56)

De områder, der af de norske myndigheder er udpeget som ikkeprædefinerede c)-områder, er angivet i tabel 6 nedenfor (38).

Tabel 6

Ikkeprædefinerede c)-områder

Niveau 3-region

Kommuner

Befolkning pr. 1. januar 2020

Rogaland

Utsira og Kvitsøy

715

Møre og Romsdal

Aukra

3 509

(57)

På grundlag af de seneste tal pr. 1. januar 2020 er befolkningstallet i de områder, der er udpeget som ikkeprædefinerede c)-områder, derfor 4 224 indbyggere.

3.3.3.   Vurdering

(58)

I henhold til punkt 175, stk. 3, nr. iii), i regionalstøtteretningslinjerne kan EØS-EFTA-staterne udpege øer, der har under 5 000 indbyggere, som ikkeprædefinerede c)-områder.

(59)

Som det følger af tallene i tabel 6 ovenfor, er befolkningstallet på hver af øerne Utsira, Kvitsøy og Aukra under 5 000 indbyggere. Betingelserne i punkt 175, stk. 3, nr. iii), i regionalstøtteretningslinjerne er derfor opfyldt.

(60)

På grundlag af tallene i tabel 6 ovenfor udgør befolkningen inden for disse udpegede områder desuden 0,08 % af den samlede befolkning. Dette er langt mindre end Norges kvote for ikkeprædefineret c)-dækning på 6,87 % som angivet i bilag I til regionalstøtteretningslinjerne.

(61)

På dette grundlag konkluderer Tilsynsmyndigheden, at udpegelsen af ikkeprædefinerede c)-områder på det norske regionalstøttekort for 2022-2027 er i overensstemmelse med regionalstøtteretningslinjerne.

3.4.   Oversigt over de områder, der er omfattet af regionalstøttekortet

(62)

Bilag I til denne beslutning indeholder en liste over de områder, der er medtaget på regionalstøttekortet, inklusive deres status som meget tyndt befolkede, tyndt befolkede eller ikkeprædefinerede c)-områder. Bilag II indeholder detaljerede oplysninger om de statistiske enheder i de kommuner, der er blevet opdelt i forbindelse med udpegelsen af støtteberettigede områder.

4.   STØTTEINTENSITET

(63)

Det følger af punkt 151 i regionalstøtteretningslinjerne, at regionalstøttekortet også skal angive de maksimale støtteintensiteter, der gælder i de støtteberettigede områder i det godkendte korts gyldighedsperiode.

(64)

De maksimale støtteintensiteter på kortet gælder for regional investeringsstøtte. De maksimale støtteintensiteter, der er tilladt for sådan støtte i henhold til regionalstøtteretningslinjerne, er fastsat i retningslinjernes afsnit 7.4.

(65)

Som angivet i tabel 7 nedenfor har de norske myndigheder anmeldt maksimale støtteintensiteter for store virksomheder på 20 % og 10 % for henholdsvis prædefinerede c)-områder og ikkeprædefinerede c)-områder. Disse maksimale støtteintensiteter forhøjes med 20 procentpoint for små virksomheder og med 10 procentpoint for mellemstore virksomheder (39).

Tabel 7

Maksimale støtteintensiteter

Områdetype

Maksimale støtteintensiteter for store virksomheder

Forhøjelse for mellemstore virksomheder

Forhøjelse for små virksomheder

Prædefineret c)-områder

20  %

10  %

20  %

Ikkeprædefinerede c)-områder

10  %

10  %

20  %

(66)

Hvad angår de maksimale støtteintensiteter i prædefinerede c)-områder, hedder det i punkt 182, stk. 1, i regionalstøtteretningslinjerne, at støtteintensiteten for store virksomheder ikke må overskride 20 % i tyndt befolkede områder. Eftersom alle områder udpeget under kvoten for prædefinerede c)-områder er tyndt befolkede, er den maksimale støtteintensitet, som de norske myndigheder har fastsat for disse områder, i overensstemmelse med regionalstøtteretningslinjerne.

(67)

De tilladte forhøjelser for mellemstore virksomheder og små virksomheder i prædefinerede c)-områder er også i overensstemmelse med regionalstøtteretningslinjerne. Det følger af punkt 186 i regionalstøtteretningslinjerne, at støtteintensiteterne kan forhøjes med op til 20 procentpoint for små virksomheder og med op til 10 procentpoint for mellemstore virksomheder.

(68)

Hvad angår de maksimale støtteintensiteter i ikkeprædefinerede c)-områder, hedder det i punkt 182, stk. 3, at støtteintensiteten for store virksomheder ikke må ikke overskride 10 % i ikkeprædefinerede c)-områder, der har et BNP pr. indbygger på over 100 % af EØS-gennemsnittet og en arbejdsløshed på under 100 % af EØS-gennemsnittet. Eftersom de udpegede ikkeprædefinerede c)-områder hører til i denne kategori, har de norske myndigheder fastsat den maksimale støtteintensitet til 10 %.

(69)

Muligheden for i henhold til punkt 186 i regionalstøtteretningslinjerne at forhøje støtteintensiteterne for små og mellemstore virksomheder gælder imidlertid også for ikkeprædefinerede c)-områder. Forhøjelserne af den maksimale støtteintensitet i disse områder, jf. tabel 7 ovenfor, er derfor også i overensstemmelse med regionalstøtteretningslinjerne.

5.   VARIGHED OG REVISION

(70)

I overensstemmelse med punkt 189 i regionalstøtteretningslinjerne har de norske myndigheder anmeldt ét samlet regionalstøttekort, der gælder fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2027.

(71)

Det følger af punkt 194 i regionalstøtteretningslinjerne, at der gennemføres en midtvejsrevision af regionalstøttekortene i 2023. Senest i juni 2023 meddeler Tilsynsmyndigheden nærmere om denne midtvejsrevision.

6.   KONKLUSION

(72)

På grundlag af den forudgående vurdering konkluderer Tilsynsmyndigheden, at det norske regionalstøttekort for 2022-2027 er foreneligt med principperne i regionalstøtteretningslinjerne. Det godkendte regionalstøttekort udgør en integrerende del af regionalstøtteretningslinjerne.

(73)

Bilag I, II og III(a) og (b) udgør en integrerende del af denne beslutning.

 

På EFTA-Tilsynsmyndighedens vegne

Bente ANGELL-HANSEN

Formand

Det ansvarlige medlem af kollegiet

Högni S. KRISTJÁNSSON

Medlem af kollegiet

Stefan BARRIGA

Medlem af kollegiet

Melpo-Menie JOSÉPHIDÈS

Medunderskriver som direktør

for juridiske og eksekutive anliggender


(1)  Retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte blev vedtaget den 1. december 2021 ved EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 269/21/COL, der endnu ikke er offentliggjort.

(2)  Regionalstøtteretningslinjerne, punkt 190.

(3)  Regionalstøtteretningslinjerne, punkt 2.

(4)   Ibid.

(5)  Dokument nr. 1252726, 1252724, 1252722, 1252736, 1252734, 1252728, 12527 og 1252732.

(6)  EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 91/14/KOL af 26. februar 2014 om det norske regionalstøttekort 2014-2020 (Norge) (EUT L 172 af 12.6.2014, s. 52, og EØS-tillæg nr. 34 af 12.6.2014, s. 18).

(7)  Se punkt 79-81 i EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 225/14/KOL af 18. juni 2014 vedrørende regionalt differentierede socialsikringsbidrag for 2014-2020 (EUT C 344 af 2.10.2014, s. 14, og EØS-tillæg nr. 55 af 2.10.2014, s. 4).

(8)  PDF-kort over de statistiske regioner i Norge er tilgængelige på Eurostats hjemmeside: https://ec.europa.eu/eurostat/web/nuts/nuts-maps.

(9)  Med henblik på anmeldelse af regionalstøttekortet har de norske myndigheder anvendt befolkningstallene pr. 1. januar 2020. Disse tal er indhentet fra Statistikkbanken (SSB). Hvad angår arealtallene er disse også pr. 1. januar 2020 og indsamlet af SSB. I visse tilfælde er dataene imidlertid indsamlet pr. tidligere år for at få data for tidligere kommuner, der siden er blevet delt op eller sammenlagt. Dette gælder særligt arealtal.

(10)  Anmeldelsen, s. 3.

(11)  Anmeldelsen, s. 5, tabel 4.

(12)  Anmeldelsen, s. 3 og 4.

(13)  Tabellen er baseret på tabel 2 i anmeldelsen, s. 4.

(14)  Anmeldelsen, s. 3, tabel 1.

(15)  Tabellen er baseret på tabel 3 i anmeldelsen, s. 4.

(16)  Anmeldelsen, s. 3, tabel 1.

(17)  Se beslutningen om det norske regionalstøttekort 2014-2020, jf. fodnote 6 ovenfor, punkt 18.

(18)  Se stk. 7 og 15 i Kommissionens afgørelse af 27. marts 2014 om det svenske regionalstøttekort 2014–2020, SA37985 (2014/N) (EUT C 210 af 4.7.2014, s. 20).

(19)  Se punkt 9 i EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 170/14/KOL af 24. april 2014 om det islandske regionalstøttekort 2014–2020 (EUT L 201 af 10.7.2014, s. 33).

(20)  Se Kommissionens afgørelse om det svenske regionalstøttekort 2014-2020, jf. fodnote 18 ovenfor, fodnote 2, punkt 10 og punkt 13-15.

(21)  Anmeldelsen, s. 3.

(22)  Anmeldelsen, s. 3.

(23)  Denne region består af følgende statistiske regioner på niveau 3: Troms og Finnmark samt Nordland.

(24)  Innlandet er også en statistisk region på niveau 3.

(25)  Anmeldelsen, s. 8, tabel 7a.

(26)  Anmeldelsen, s. 8.

(27)  Se beslutningen vedrørende regionalt differentierede socialsikringsbidrag for 2014-2020, jf. fodnote 7 ovenfor, punkt 79-81.

(28)  Tabellen er baseret på tabel 7b og 8b i anmeldelsen, s. 8 og 9.

(29)  Anmeldelsen, s. 8, tabel 7b.

(30)  Tabellen er baseret på tabel 7a og 8a i anmeldelsen, s. 8 og 9.

(31)  Anmeldelsen, s. 8, tabel 7a.

(32)  Tabellen er baseret på tabel 7b og 8b i anmeldelsen, s. 8 og 9.

(33)  Anmeldelsen, s. 8, tabel 7b.

(34)  Se beslutningen om det norske regionalstøttekort 2014-2020, jf. fodnote 6 ovenfor, punkt 18.

(35)  Se afgørelsen om det svenske regionalstøttekort 2014-2020, jf. fodnote 18 ovenfor, punkt 7 og 15.

(36)  Se punkt 79-81 i beslutningen vedrørende regionalt differentierede socialsikringsbidrag for 2014-2020, jf. fodnote 7 ovenfor.

(37)  Anmeldelsen, s. 10.

(38)  Tabellen er baseret på tabel 9 i anmeldelsen, s. 11.

(39)  Tabellen er baseret på tabel 10 i anmeldelsen, s. 11.


BILAG I

Oversigt over de områder, der er omfattet af regionalstøttekortet

1.   PRÆDEFINEREDE c)-OMRÅDER

1.1.   Meget tyndt befolkede områder

Niveau 3-region

Kommuner

Troms og Finnmark

Tromsø, Harstad-Hárstták, Alta, Vardø, Vadsø, Hammerfest, Kvæfjord, Tjeldsund, Ibestad, Gratangen, Loabák-Lavangen, Bardu, Salangen, Målselv, Sørreisa, Dyrøy, Senja, Balsfjord, Karlsøy, Lyngen, Storfjord-Omasvuotna-Omasvuono, Gáivuotna-Kåfjord-Kaivuono, Skjervøy, Nordreisa, Kvænangen, Guovdageaidnu-Kautokeino, Loppa, Hasvik, Måsøy, Nordkapp, Porsanger-Porsáŋgu-Porsanki, Kárášjohka-Karasjok, Lebesby, Gamvik, Berlevåg, Deatnu-Tana, Unjárga-Nesseby, Båtsfjord samt Sør-Varanger

Nordland

Bodø, Narvik, Bindal, Sømna, Brønnøy, Vega, Vevelstad, Herøy, Alstahaug, Leirfjord, Vefsn, Grane, Hattfjelldal, Dønna, Nesna, Hemnes, Rana, Lurøy, Træna, Rødøy, Meløy, Gildeskål, Beiarn, Saltdal, Fauske-Fuossko, Sørfold, Steigen, Lødingen, Evenes, Røst, Værøy, Flakstad, Vestvågøy, Vågan, Hadsel, Bø, Øksnes, Sortland, Andøy, Moskenes samt Hamarøy-Hábmer

Trøndelag

Den del af Steinkjer, der tidligere var Verran, Namsos, Osen, Snåase-Snåsa, Lierne, Raarvihke–Røyrvik, Namsskogan, Grong, Høylandet, Overhalla, Flatanger, Leka, Inderøy, Indre Fosen, Ørland, Åfjord, Nærøysund, Hitra, Frøya, Oppdal, Rennebu, Røros, Holtålen, Tydal, Meråker, Heim, Rindal og de dele af Orkland, der tidligere var Agdenes, Meldal og dele af Snillfjord kommune

Møre og Romsdal

Vanylven, Sande, Stranda, Sykkylven, Vestnes, Rauma, Tingvoll, Sunndal, Surnadal, Smøla, Aure, Fjord, den del af Volda, der tidligere var formerly Hornindal, de dele af Molde, der tidligere var Nesset og Midsund og den del af Ålesund, der tidligere var Sandøy

Vestland

Tysnes, Kvinnherad, Ullensvang, Eidfjord, Ulvik, Modalen, Fedje, Masfjorden, Gulen, Solund, Hyllestad, Høyanger, Vik, Aurland, Lærdal, Årdal, Luster, Askvoll, Fjaler, Bremanger, Stad, Gloppen, Stryn, den del af Voss, der tidligere var Granvin, den del af Kinn, der tidligere var Vågsøy, de dele af Sogndal, der tidligere var Leikanger og Balestrand og de dele af Sunnfjord, der tidligere var Gaular, Jølster og Naustdal

Rogaland

Hjelmeland, Suldal og Sauda

Agder

Risør, Gjerstad, Åmli, Evje og Hornnes, Bygland, Valle, Bykle og Åseral

Vestfold og Telemark

Drangedal, Nome, Tinn, Hjartdal, Seljord, Kviteseid, Nissedal, Fyresdal, Tokke og Vinje

Innlandet

Kongsvinger, Nord-Odal, Sør-Odal, Eidskog, Grue, Åsnes, Våler, Trysil, Åmot, Stor-Elvdal, Rendalen, Engerdal, Tolga, Tynset, Alvdal, Folldal, Os, Dovre, Lesja, Skjåk, Lom, Vågå, Nord-Fron, Sel, Sør-Fron, Ringebu, Søndre Land, Nordre Land, Sør-Aurdal, Etnedal, Nord-Aurdal, Vestre Slidre, Øystre Slidre og Vang

Viken

Flå, Nesbyen, Gol, Hemsedal, Ål, Hol, Rollag samt Nore og Uvdal

1.2.   Tyndt befolkede områder

Niveau 3-region

Kommuner

Trøndelag

Den del af Steinkjer, der tidligere var Steinkjer (dvs. den del, der ikke var Verran), Midtre Gauldal, Selbu, Frosta og Verdal

Møre og Romsdal

Den del af Ålesund, der tidligere var Haram, Hareid, den del af Volda, der tidligere var (dvs. den del, der ikke var Hornindal), Ørsta, Averøy, Gjemnes og Hustadvika

Vestland

Den del af Voss, der tidligere var Voss (dvs. den del, der ikke var Granvin), den del af Kinn, der tidligere var Flora, den del af Sogndal, der tidligere var Sogndal (dvs. den del, der ikke var Balestrand og Leikanger), den del af Sunnfjord, der tidligere var Førde, Etne, Bømlo, Fitjar, Kvam, Samnanger, Vaksdal og Austrheim

Rogaland

Sokndal, Lund samt Bjerkreim

Agder

Den del af Lindesnes, der tidligere var Marnardal, den del af Lyngdal, der tidligere var Audnedal, Farsund, Flekkefjord, Vegårshei, Tvedestrand, Iveland, Hægebostad, Kvinesdal og Sirdal

Vestfold og Telemark

Notodden, Bamble, Kragerø samt Midt-Telemark

Innlandet

Øyer, Gausdal samt Vestre Toten

Viken

Aremark, Marker, Aurskog-Høland, Sigdal, Krødsherad samt Flesberg

2.   IKKEPRÆDEFINEREDE c)-OMRÅDER

Niveau 3-region

Kommuner

Rogaland

Utsira og Kvitsøy

Møre og Romsdal

Aukra


BILAG II

Støtteberettigede statistiske basisenheder (SB'er) i opdelte kommuner

Kommunekode / LAU-kode

Kommunenavn

Tidligere kommune

SB-kode

SB-navn

4205

Lindesnes

Marnardal

42051001

Øyslebø

 

 

 

42051002

Skjævesland

 

 

 

42051003

Birkeland

 

 

 

42051004

Støa

 

 

 

42051005

Gangså

 

 

 

42051006

Finnsdal

 

 

 

42051007

Tjomsland — Lindland

 

 

 

42051008

Laudal Nedre

 

 

 

42051009

Laudal Øvre

 

 

 

42051010

Tisland

 

 

 

42051011

Åkset

 

 

 

42051012

Bruskeland

 

 

 

42051013

Rydlende

 

 

 

42051014

Trygsland

 

 

 

42051015

Stedjan

 

 

 

42051016

Koland

4225

Lyngdal

Audnedal

42250401

Brastad

 

 

 

42250402

Viblemo

 

 

 

42250403

Konsmo

 

 

 

42250404

Audnedal

 

 

 

42250405

Ågedalstø

 

 

 

42250406

Øydna

 

 

 

42250407

Byremo

 

 

 

42250408

Håland — Sveindal

4621

Voss

1234 Granvin

46211001

Lussand — Kvandal

 

 

 

46211002

Folkedal

 

 

 

46211003

Hamre

 

 

 

46211004

Eide

 

 

 

46211005

Selland - Kjerland

 

 

 

46211006

Kyrkjestrandi

 

 

 

46211007

Seim — Nesheim

 

 

 

46211008

Spildo

 

 

 

46211009

Tjoflot

 

 

 

46211010

Djønno

4602

Kinn

1439 Vågsøy

46020401

Silda

 

 

 

46020402

Vedvik

 

 

 

46020403

Halsør

 

 

 

46020404

Røysa

 

 

 

46020405

Raudeberg

 

 

 

46020406

Kapellneset

 

 

 

46020407

Refvik

 

 

 

46020408

Kvalheim

 

 

 

46020501

Ulvesund

 

 

 

46020502

Degnepoll

 

 

 

46020503

Kulen

 

 

 

46020504

Blålid

 

 

 

46020505

Skavøypoll

 

 

 

46020506

Sørpoll

 

 

 

46020507

Almenning

 

 

 

46020601

Våge — Oppedal

 

 

 

46020602

Holvik

 

 

 

46020603

Sæternes

 

 

 

46020604

Ellingskaret

 

 

 

46020605

Skram Øvre

 

 

 

46020606

Skram Nedre

 

 

 

46020607

Midtgård Søndre

 

 

 

46020608

Midtgård Nordre

 

 

 

46020609

Gotteberg

 

 

 

46020610

Øyane i Sør

4640

Sogndal

1419 Leikanger

46400501

Njøs

 

 

 

46400502

Hermansverk

 

 

 

46400503

Henjum

 

 

 

46400504

Leitet

 

 

 

46400505

Leikanger

 

 

 

46400506

Hamre — Fosse

 

 

 

46400507

Grinde

 

 

 

46400508

Eitorn

4640

Sogndal

1418 Balestrand

46400604

Vetlefjord

 

 

 

46400605

Sværefjorden

 

 

 

46400606

Esefjorden

 

 

 

46400607

Balestrand

 

 

 

46400608

Thue

 

 

 

46400609

Kvamsøy

4647

Sunnfjord

1430 Gaular

46470601

Øvrebotten

 

 

 

46470602

Eldal — Mjell

 

 

 

46470603

Viken

 

 

 

46470604

Hestadgrend

 

 

 

46470605

Skudal

 

 

 

46470606

Senneseth

 

 

 

46470607

Steien

 

 

 

46470608

Sande

 

 

 

46470609

Sygna

 

 

 

46470610

Lunde

 

 

 

46470611

Skilbrei — Hjelmeland

 

 

 

46470612

Lien

 

 

 

46470613

Kvamme

 

 

 

46470614

Osen

 

 

 

46470615

Birkeland

 

 

 

46470616

Kårstad

 

 

 

46470617

Hestad

4647

Sunnfjord

1431 Jølster

46470401

Eikås

 

 

 

46470402

Langhaugane

 

 

 

46470403

Hjellbrekke

 

 

 

46470404

Vassenden Nord

 

 

 

46470405

Vassenden Sør

 

 

 

46470406

Sanddal

 

 

 

46470407

Svidal

 

 

 

46470408

Ålhus

 

 

 

46470501

Myklebost

 

 

 

46470502

Årdal

 

 

 

46470503

Helgheim

 

 

 

46470504

Fugle

 

 

 

46470505

Skei

 

 

 

46470506

Kjøsnesfjorden

 

 

 

46470507

Førde

 

 

 

46470508

Klakegg

 

 

 

46470509

Veiteberg

 

 

 

46470510

Åmot

4647

Sunnfjord

1433 Naustdal

46470701

Kvellestad

 

 

 

46470702

Vevring

 

 

 

46470703

Redal

 

 

 

46470704

Helle

 

 

 

46470705

Frammarsvik

 

 

 

46470706

Naustdal Vest

 

 

 

46470707

Naustdal Aust

 

 

 

46470708

Åse

 

 

 

46470709

Horstad Vest

 

 

 

46470710

Horstad Aust

 

 

 

46470711

Ullaland Nord

 

 

 

46470712

Ullaland Sør

 

 

 

46470713

Fimland

1577

Volda

1444 Hornindal

15770601

Haugen

 

 

 

15770602

Kirkhorn

 

 

 

15770603

Grodås

 

 

 

15770605

Otterdal

 

 

 

15770606

Lødemel

 

 

 

15770607

Rygg

 

 

 

15770608

Kjøs

1506

Molde

1543 Nesset

15060801

Ranvik

 

 

 

15060802

Tjelle

 

 

 

15060803

Rød

 

 

 

15060804

Høvik

 

 

 

15060805

Hammervoll

 

 

 

15060806

Eidsvåg Sentrum

 

 

 

15060807

Aasen

 

 

 

15060808

Stubø

 

 

 

15060809

Vorpenes

 

 

 

15060810

Raudsand

 

 

 

15060811

Bersås

 

 

 

15060812

Eidsøra

 

 

 

15060813

Meisalstranda

 

 

 

15060814

Bugge

 

 

 

15060901

Myklebostad

 

 

 

15060902

Nerland

 

 

 

15060903

Sira

 

 

 

15060904

Slenes

 

 

 

15060905

Eikesdal

 

 

 

15060906

Aursjøen

 

 

1545 Midsund

15061001

Søre Midøy

 

 

 

15061002

Nordre Midøy

 

 

 

15061003

Midsund Ytre

 

 

 

15061004

Ugelvik

 

 

 

15061005

Nerland

 

 

 

15061006

Raknes

 

 

 

15061007

Rakvåg

 

 

 

15061008

Ræstad

 

 

 

15061009

Nord — Heggdal — Tutra

 

 

 

15061010

Sør — Heggdal

 

 

 

15061011

Midsund Indre

1507

Ålesund

1534 Haram

15071101

Fjørtoft

 

 

 

15071102

Otterlei

 

 

 

15071103

Rogne

 

 

 

15071104

Longva

 

 

 

15071105

Flem

 

 

 

15071106

Ulla

 

 

 

15071107

Austnes

 

 

 

15071108

Haram

 

 

 

15071109

Kjerstad

 

 

 

15071110

Farstad

 

 

 

15071201

Hurla

 

 

 

15071202

Alvestad

 

 

 

15071203

Brattvåg

 

 

 

15071204

Aksla — Håvik

 

 

 

15071301

Samfjord

 

 

 

15071302

Strand

 

 

 

15071303

Slyngstad

 

 

 

15071304

Tennfjord

 

 

 

15071305

Vatne

 

 

 

15071306

Ulvestad — Vatne

 

 

 

15071307

Hellestranda

 

 

 

15071308

Vestrefjord

 

 

 

15071401

Bjørnøy — Kalvøy

 

 

 

15071402

Søvik — Gamlem

 

 

 

15071403

Grytastrand — Hamsund

 

 

1546 Sandøy

15071701

Myklebost

 

 

 

15071702

Røsok

 

 

 

15071703

Bruvoll — Morsund

 

 

 

15071704

Steinshamn — Harnes

 

 

 

15071705

Huse

 

 

 

15071706

Finnøy

 

 

 

15071708

Sandøy

 

 

 

15071709

Ona — Husøy

5006

Steinkjer

Verran

50060801

Vada

 

 

 

50060802

Nordberg

 

 

 

50060803

Kirkreit

 

 

 

50060804

Bratreit

 

 

 

50060805

Holdåsen

 

 

 

50060806

Malmo

 

 

 

50060807

Fossdalen

 

 

 

50060808

Ressem

 

 

 

50060809

Sundbygda

 

 

 

50060810

Tverås

 

 

 

50060811

Folladalen — Ystmark

 

 

 

50060812

Holden — Langvatnet

 

 

 

50060901

Sela

 

 

 

50060902

Follafoss Østre

 

 

 

50060903

Follafoss Vestre — Tua

 

 

 

50060904

Skjelstad

 

 

 

50060905

Verrastranda

5059

Orkland

5023 Meldal

50590501

Midtskog

 

 

 

50590502

Løvby

 

 

 

50590503

Løkken Vest

 

 

 

50590504

Bjørnli

 

 

 

50590505

Løkken Øst

 

 

 

50590601

Laksøybygda

 

 

 

50590602

Drogsetmoen

 

 

 

50590603

Lo

 

 

 

50590604

Storås Vest

 

 

 

50590605

Fossen

 

 

 

50590606

Syrstad

 

 

 

50590607

Grefstad

 

 

 

50590608

Grøta

 

 

 

50590609

Hilstad

 

 

 

50590610

Jerpstad

 

 

 

50590611

Ree

 

 

 

50590612

Grut

 

 

 

50590613

Ilfjellet

 

 

 

50590614

Resdalen

 

 

5016 Agdenes

50590801

Selven

 

 

 

50590802

Lysheim

 

 

 

50590803

Sletvik

 

 

 

50590804

Fjorden

 

 

 

50590806

Leksa

 

 

 

50590807

Ingdalen

 

 

 

50590808

Hamna

 

 

 

50590809

Singstad

 

 

 

50590810

Sterten

 

 

 

50590811

Stranda

 

 

Dele af 5012 Snillfjord

50590901

Aa

 

 

 

50590902

Vuttudal — Skårild

 

 

 

50590904

Tannvik

 

 

 

50590905

Åstfjorden

 

 

 

50590906

Heggstad

 

 

 

50590911

Imsterfjorden Indre

 

 

 

50590912

Moldtun


BILAG III(a) og (b)

Grafiske illustrationer af de støtteberettigede områder

Image 1

Image 2