21.1.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 22/33 |
Meddelelse fra Norge vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter
Indkaldelse af ansøgninger om oliekoncessioner på den norske kontinentalsokkel — 25. tildelingsrunde
(2021/C 22/05)
Olje- og energidepartementet indkalder hermed ansøgninger om oliekoncessioner i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter (1), jf. artikel 3, stk. 2, litra a).
Oliekoncessionerne vil kun blive tildelt aktieselskaber, som er registreret i Norge eller i en anden stat, der er part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen), eller til fysiske personer, som har hjemsted i en stat, der er part i EØS-aftalen.
Selskaber, der ikke er koncessionshavere på den norske kontinentalsokkel, kan tildeles oliekoncessioner, hvis de er prækvalificerede som koncessionshavere på den norske kontinentalsokkel.
Individuelle selskaber og selskaber, der ansøger som del af en gruppe, vil blive behandlet på lige fod af Olje- og energidepartementet. Ansøgere, der indsender en individuel ansøgning, og ansøgere, som er en del af en gruppe, der indsender en fælles ansøgning, vil alle blive betragtet som ansøgere til en oliekoncession. Olje- og energidepartementet kan på grundlag af ansøgninger, der indsendes af grupper eller individuelle ansøgere, sammensætte koncessionsgrupper, der tildeles en ny oliekoncession, herunder fjerne ansøgere fra en fælles ansøgning og tilføje individuelle ansøgere, og udpege operatøren for sådanne grupper.
Tildeling af en andel af en oliekoncession vil forudsætte, at koncessionshaverne indgår en aftale om olieaktiviteter, herunder en fælles driftsaftale og en regnskabsaftale. Hvis oliekoncessionen deles stratigrafisk, er indehaverne af de to stratigrafisk opdelte koncessioner også forpligtede til at indgå en særlig aftale, som regulerer forholdet mellem dem i denne forbindelse.
Ved undertegnelsen af den nævnte aftale om olieaktiviteter indgår koncessionshaverne i et joint venture, hvor størrelsen af deres andel til enhver tid vil være identisk med deres andel af oliekoncessionen.
Koncessionsdokumenterne vil hovedsagelig være baseret på relevante dokumenter fra tildelingerne i forhåndsdefinerede områder i 2020 og 24. tildelingsrunde. Målet er, at hovedelementerne i eventuelle tilpasninger af rammerne skal være tilgængelige for eventuelle ansøgere forud for ansøgningstidspunktet.
Kriterierne for tildeling af en oliekoncession
For at fremme god ressourceforvaltning og hurtig og effektiv efterforskning og produktion af olie på den norske kontinentalsokkel, herunder sammensætning af koncessionsgrupper til sikring heraf, gælder følgende kriterier for tildeling af andele af oliekoncessioner og for udpegning af operatør:
a) |
Ansøgerens geologiske indsigt i det pågældende geografiske område, og hvorledes koncessionshaverne agter at foretage en effektiv efterforskning efter olie. |
b) |
Ansøgerens relevante tekniske ekspertise, og hvorledes denne ekspertise aktivt kan bidrage til en omkostningseffektiv efterforskning og i givet fald produktion af olie fra det pågældende geografiske område. |
c) |
Ansøgerens tidligere erfaringer på den norske kontinentalsokkel eller tilsvarende relevante erfaringer fra andre områder. |
d) |
Ansøgerens økonomiske evne til at foretage efterforskningen efter og i givet fald produktionen af olie i det pågældende geografiske område. |
e) |
Hvis ansøgeren er eller tidligere har været koncessionshaver, kan Olje- og energidepartementet tage hensyn til enhver form for ineffektivitet eller manglende ansvarlighed, som ansøgeren har udvist som koncessionshaver. Der kan også tages hensyn til nationale sikkerhedshensyn, hvis ministeriet finder, at sådanne hensyn er relevante. |
f) |
Oliekoncessionerne vil som hovedregel blive tildelt et joint venture, hvor mindst én koncessionshaver har foretaget mindst én boring på den norske kontinentalsokkel som operatør eller har tilsvarende relevante driftsmæssige erfaringer uden for den norske kontinentalsokkel. |
g) |
Oliekoncessionerne vil som hovedregel blive tildelt to eller flere koncessionshavere, hvoraf mindst én har erfaringer som nævnt under f). |
h) |
Den udpegede operatør for oliekoncessionerne i Barentshavet skal have foretaget mindst én boring på den norske kontinentalsokkel som operatør eller have tilsvarende relevante driftsmæssige erfaringer uden for den norske kontinentalsokkel. |
i) |
Med hensyn til oliekoncessionerne i dybe farvande skal den udpegede operatør og mindst én anden koncessionshaver have foretaget mindst én boring på den norske kontinentalsokkel som operatør eller have tilsvarende relevante driftsmæssige erfaringer uden for den norske kontinentalsokkel. Mindst én koncessionshaver skal have foretaget boringer i dybe farvande som operatør. |
j) |
Med hensyn til de oliekoncessioner, hvor undersøgelsesboringer indebærer høje temperaturer og/eller højt tryk (HTHP), skal den udpegede operatør og mindst én anden koncessionshaver have foretaget mindst én boring på den norske kontinentalsokkel som operatør eller have tilsvarende relevante driftsmæssige erfaringer uden for den norske kontinentalsokkel. Mindst én koncessionshaver skal have foretaget en HTHP-boring som operatør. |
Blokke, der kan ansøges om
Der kan indsendes ansøgninger om oliekoncessioner for følgende blokke eller dele af blokke i Norskehavet og Barentshavet:
|
6203/1,2,3,4,5,6 |
|
6204/1,2,3,4,5 |
|
7017/1,2,3,4,5,6,7,8,9 |
|
7018/1,2 |
|
7116/1,2,3,4,5 |
|
7117/6,7,8,9,10,11,12 |
|
7118/4,5,6,7,8,9,10,11,12 |
|
7126/6 |
|
7127/4,5,6 |
|
7128/4,5,6 |
|
7215/12 |
|
7216/8,10,11,12 |
|
7217/10 |
|
7315/1,2,3,5,6,8,9 |
|
7316/10,11 |
|
7322/1,2 |
|
7323/2,3 |
|
7324/1,2,3,4 |
|
7325/1 |
|
7326/3,6 |
|
7327/1,2,3,4,5,6 |
|
7328/1,2,3,4,5,6 |
|
7329/1,2,3,4,5,6,7,8,9 |
|
7330/1,2,3,4,5,6,7,8,9 |
|
7332/7,8,9 |
|
7333/7,8,9 |
|
7422/12 |
|
7423/10,11,12 |
|
7424/7,8,9,10,11,12 |
|
7425/7,8,10,11,12 |
|
7428/9 |
|
7429/7,8,9 |
|
7430/7,8,9 |
|
7431/7,8 |
Hver enkelt oliekoncession kan omfatte en eller flere blokke eller dele af blokke.
Meddelelsens fulde ordlyd med detaljerede kort over de pågældende områder kan findes på Oljedirektoratets hjemmeside www.npd.no.
Ansøgningen indgives til Olje- og energidepartementet (OED) i et elektronisk format. Ansøgninger kan bl.a. indgives via en L2S Authority Communication.
Følgende adresse benyttes:
postmottak@oed.dep.no
Ansøgningen og ansøgningsbrevet indgives til Olje- og energidepartementet (OED) i et elektronisk format via L2S Authority.
Frist: kl. 12.00 den 23. februar 2021.
Tildelingen af oliekoncessioner i forbindelse med den 25. tildelingsrunde på den norske kontinentalsokkel skal efter planen finde sted i andet kvartal af 2021.