Sag anlagt den 13. juli 2018 af EFTA-Tilsynsmyndigheden mod Kongeriget Norge

(Sag E-1/18)

(2018/C 314/11)

EFTA-Tilsynsmyndigheden, rue Belliard 35, 1040 Bruxelles, Belgien, ved Claire Simpson, Erlend M. Leonhardsen, Catherine Howdle og Carsten Zatschlersom som befuldmægtigede, har den 13. juli 2018 anlagt sag mod Island ved EFTA-Domstolen.

EFTA-Tilsynsmyndigheden har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at Norge har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 14, stk. 1, litra c), i den retsakt, der er omhandlet i punkt 21b i bilag XVIII til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning)), idet Norge har opretholdt bestemmelser såsom § 14-13, første, andet og tredje led, og § 14-14, første led, i lov om social sikring (folketrygdloven), hvorefter faderens ret til forældreydelser afhænger af moderens situation, hvorimod moderens ret til samme ydelser ikke afhænger af faderens situation.

2.	Kongeriget Norge tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Retlige og faktiske omstændigheder samt søgsmålsgrunde:

—	Denne sag vedrører udbetaling af forældreydelser (foreldrepenger) i Norge. Der er tale om ydelser, der udbetales til forældre (mødre og fædre), når de har orlov i forbindelse med fødsel eller adoption af et barn.

—

EFTA-Tilsynsmyndigheden er af den opfattelse, at nogle af reglerne om forældreydelser i Norge medfører en direkte forskelsbehandling af fædre. Om faderen helt eller delvist — eller slet ikke — har ret til forældreydelser afhænger efter disse regler kort sagt af, om moderen er eller har været i arbejde (eller har lignende beskæftigelse). I modsætning hertil er moderens ret til sådanne ydelser uafhængig af faderens beskæftigelse.

—

EFTA-Tilsynsmyndigheden finder, at mødre og fædre er i sammenlignelige situationer hvad angår deres børns opvækst, og at den ulige behandling, som de norske regler om forældreydelser giver anledning til, er udtryk for forskelsbehandling på grund af køn, som er i strid med artikel 14, stk. 1, litra c), i direktiv 2006/54/EF om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.

—	Tilsynsmyndigheden finder endvidere, at en sådan forskelsbehandling ikke kan betegnes som en »positiv foranstaltning« som omhandlet i artikel 3 i direktiv 2006/54/EF med henblik på at sikre mødres ligestilling på arbejdsmarkedet, eller at den kan begrundes på anden vis.