19.9.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/4


DOMSTOLENS DOM

af 14. maj 2019

i sag E-3/18

EFTA-Tilsynsmyndigheden mod Island

(En EFTA-stats tilsidesættelse af sine forpligtelser — manglende gennemførelse — forordning (EU) 2015/1051)

(2019/C 315/05)

I sag E-3/18, EFTA-Tilsynsmyndigheden mod Island, hvori der er nedlagt påstand om, at det fastslås, at Island har undladt at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre den retsakt, der er nævnt i punkt 7ja i bilag XIX til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1051 af 1. juli 2015 om de nærmere vilkår for varetagelsen af de funktioner, som platformen for onlinetvistbilæggelse (OTB) har, om de nærmere vilkår for den elektroniske klageformular og om de nærmere vilkår for samarbejdet mellem kontaktpunkterne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 524/2013 om onlinetvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet), som tilpasset ved protokol 1 til EØS-aftalen, i sin retsorden, således som det kræves efter aftalens artikel 7, har Domstolen, sammensat af præsidenten Páll Hreinsson og dommerne Per Christiansen (refererende dommer) og Bernd Hammermann, afsagt dom den 14. maj 2019.

Domskonklusionen lyder således:

1.

Island har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, idet Island ikke inden for den fastsatte frist har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre den retsakt, der er nævnt i punkt 7ja i bilag XIX til aftalen (Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1051 af 1. juli 2015 om de nærmere vilkår for varetagelsen af de funktioner, som platformen for onlinetvistbilæggelse (OTB) har, om de nærmere vilkår for den elektroniske klageformular og om de nærmere vilkår for samarbejdet mellem kontaktpunkterne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 524/2013 om onlinetvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet), som tilpasset til aftalen ved protokol 1 hertil.

2.

Island betaler sagens omkostninger.