8.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 46/5


Anmodning om en rådgivende udtalelse fra EFTA-Domstolen indgivet af Beschwerdekommission der Finanzmarktaufsicht den 12. oktober 2017 i sagen Edmund Falkenhahn AG mod Liechtensteins finanstilsyn

(Sag E-9/17)

(2018/C 46/06)

Beschwerdekommission der Finanzmarktaufsicht (finanstilsynets ankenævn) har ved skrivelse af 12. oktober 2017, som indgik til EFTA-Domstolens justitskontor Domstolen den 12. oktober 2017, anmodet EFTA-Domstolen om en rådgivende udtalelse om nedenstående spørgsmål i sagen Edmund Falkenhahn AG mod Liechtensteins finanstilsyn:

I/1.

Er det foreneligt med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed (direktivet om elektroniske penge), at elektroniske penge har en værdi, der afviger fra pariværdien ved modtagelsen af midler i perioden mellem udstedelsen (artikel 11, stk. 1) og indløsningen (artikel 11, stk. 2), forudsat at indløsningen (artikel 11, stk. 2) mindst sker til pariværdi?

I/2.

Hvis spørgsmål I/1 besvares bekræftende: Kan den afvigende værdi, der er nævnt i spørgsmål I/1, være knyttet til en variabel størrelse (f.eks. prisen på guld)?

I/3.

Hvis spørgsmål I/2 besvares bekræftende: I tilfælde af, at der foreligger en tilknytning til en variabel størrelse (f.eks. prisen på guld), er det så foreneligt med artikel 12 i direktivet om elektroniske penge, at indløsning (artikel 11, stk. 2) sker til et beløb, der overstiger pariværdien?

II/1.

Indeholder artikel 7, stk. 2, første og andet afsnit, i direktivet om elektroniske penge en udtømmende opregning af, hvad der skal betragtes som sikre aktiver med lav risiko som omhandlet i artikel 7, stk. 1, første punktum, i direktivet om elektroniske penge sammenholdt med artikel 9, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked (betalingstjenestedirektivet)?

II/2.

Hvis spørgsmål II/1 besvares bekræftende: Er det kun som led i beslutningen efter artikel 10 i direktivet om elektroniske penge om at give en tilladelse, at den kompetente myndighed i henhold til artikel 9, stk. 1, litra a), i betalingstjenestedirektivet er afskåret fra at definere, hvad der udgør sikre likvide aktiver med lav risiko?

II/3.

Hvis spørgsmål II/2 besvares bekræftende: Skal henvisningen til artikel 9, stk. 1 og 2, i betalingstjenestedirektivet i artikel 7, stk. 1, første punktum, i direktivet om elektroniske penge fortolkes således, at der herved menes »sikre aktiver med lav risiko« som omhandlet i artikel 7, stk. 2, første afsnit, i direktivet om elektroniske penge eller »sikre, likvide aktiver med lav risiko«?

II/4.

Afhængig af besvarelsen af forespørgsel II/3: Er guld et sikkert likvidt aktiv med lav risiko?