10.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 410/3

Sag anlagt den 29. juli 2015 af EFTA-Tilsynsmyndigheden mod Fyrstendømmet Liechtenstein

(Sag E-19/15)

(2015/C 410/03)

EFTA- Tilsynsmyndigheden, rue Belliard 35, 1040 Bruxelles, Belgien, har ved Markus Schneider, Clémence Perrin og Marlene Lie Hakkebo, som befuldmægtigede, den 29. juli 2015 anlagt sag mod Fyrstendømmet Liechtenstein ved EFTA-domstolen.

EFTA-Tilsynsmyndigheden har nedlagt følgende påstande:

1.

Det fastslås, at Fyrstendømmet Liechtenstein har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 9, 10, 13 og 16, i den retsakt, der er henvist til i punkt 1 i bilag X til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked), som tilpasset til EØS-aftalen ved protokol 1 hertil, og i det omfang virksomheder og bestemmelser om grænseoverskridende tjenesteydelser falder uden for den pågældende retsakts anvendelsesområde, i henhold til de forpligtelser, der følger af EØS-aftalens artikel 31 og 36:

a)

idet det har opretholdt artikel 7 i Liechtensteins handelslov, hvorefter der gælder en ordning med forhåndsgodkendelse for virksomheder, der har til hensigt at etablere sig i Liechtenstein, og

b)

idet det har opretholdt artikel 8, stk. 1, i Liechtensteins handelslov, for så vidt som der ved denne bestemmelse pålægges betingelser, der ikke er klare og utvetydige, for at meddele forhåndsgodkendelse til virksomheder, der har til hensigt at etablere sig i Liechtenstein (dvs. en forpligtelse til at have det nødvendige personale og en forpligtelse til at have et tilstrækkeligt kendskab til det tyske sprog), og

c)

idet det ikke har sikret sig, at tilsvarende krav, eller krav, der i det væsentlige er sammenlignelige med hensyn til deres formål, og som tjenesteyderen allerede er underlagt i en anden EØS-stat eller i samme EØS-stat inden for rammerne af proceduren for forhåndsgodkendelse til virksomheder, der ønsker at etablere sig i Liechtenstein, ikke gentages, og ej heller at proceduren og formaliteterne vedrørende godkendelsesordningen i handelsloven er klart fastsat, samt

d)

idet det har opretholdt artikel 21 i Liechtensteins handelslov, hvorefter der gælder en tilladelsesordning for virksomheder, der ønsker at udføre grænseoverskridende tjenesteydelser i Liechtenstein.

2.

Fyrstendømmet Liechtenstein tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Retlige og faktiske omstændigheder samt søgsmålsgrunde:

—

Søgsmålet vedrører de krav, der er fastsat i lov af 22. juni 2006 om handel (»Trade Act«) — navnlig i artikel 7 og 21 — om, at virksomheder, der ønsker at etablere sig eller udføre grænseoverskridende tjenesteydelser i Liechtenstein, skal godkendes af de nationale myndigheder forud for etableringen eller udførelsen af grænseoverskridende tjenesteydelser.

—

EFTA-Tilsynsmyndigheden har bl.a. gjort gældende, at sådanne krav må sidestilles med tilladelsesordninger, som ikke kan begrundes i medfør af artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (tjenesteydelsesdirektivet) for så vidt angår virksomhedsetableringer og i medfør af tjenesteydelsesdirektivets artikel 16 for så vidt angår udførelse af grænseoverskridende tjenesteydelser.

—

EFTA-Tilsynsmyndigheden har gjort gældende, at også artikel 21 i Liechtensteins handelslov, hvorefter der gælder et krav om, at virksomheder, der ønsker at udføre grænseoverskridende tjenesteydelser i Liechtenstein, skal underrette myndighederne i Liechtenstein skriftligt herom, inden de udføres, og om, at denne underretning skal fornys en gang årligt, må ligestilles med en tilladelsesordning i strid med tjenesteydelsesdirektivets artikel 16.

—

Ifølge EFTA-Tilsynsmyndigheden hævder Liechtenstein, at de forudgående godkendelsesordninger i princippet er forenelige med tjenesteydelsesdirektivet, idet de har hjemmel i direktivets artikel 9 og 16, eller alternativt i EØS-aftalens artikel 33 (eller tvingende almene hensyn til den offentlige orden, som omhandlet i bestemmelsen).